Analyse 15. januar 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse 15. januar 2012"

Transkript

1 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da kr. blev til kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal til for, at det kan betale sig for den ene i et kontanthjælpspar med to børn at arbejde. En månedsløn på knap kr. er så høj, at mange kontanthjælpsmodtagere ikke vil kunne opnå den på arbejdsmarkedet. Hvis den ene ægtefælle tager et fuldtidsarbejde på 37 timer, viser beregninger på Krakas Familietypemodel imidlertid, at en månedsløn på kr. faktisk er tilstrækkelig. Den indtægt giver familien det samme rådighedsbeløb, dvs. indkomst efter skat og overførsler samt udgifter til bolig mv., som hvis begge fortsat modtager den fulde kontanthjælp. Hvis ægtefællen får et fuldtidsjob med en månedsløn på kr., så øges familiens rådighedsbeløb med omkring kr. ( kr. om året) i forhold til en situation, hvor begge modtager kontanthjælp. Den beregnede økonomiske gevinst ved arbejde på de kr. er herefter uændret op til en månedsløn på omkring kr. Beregningerne aflyser ikke samspilsproblemerne i kontanthjælpssystemet. Der er en høj sammensat skat på arbejde pga. ægtefælleafhængigheden i ydelserne. Figur 1 Hvor stor skal månedslønnen være? Rådighedsbeløb pr. måned, kr Den ene ægtefælle arbejder fuld tid (37 timer/ugen) Rådighedsbeløb vokser med kr Ingen arbejdsindtægt kr kr kr kr. Månedsløn før skat, kr. Anm.: Figuren viser både rådighedsbeløbet, når begge ægtefæller er på kontanthjælp, og når den ene voksne har fuldtidsarbejde, samtidigt med at den anden ægtefælle fortsætter i kontanthjælp. Beregningerne tager udgangspunkt i 01-regler. Øvrige beregningsforudsætninger fremgår af boks 1. De enkelte komponenter i rådighedsbeløbet er dokumenteret i bilaget. 1

2 Formål med analysen Denne analyse ser nærmere på størrelsen af den økonomiske gevinst ved, at den ene ægtefælle i et par af kontanthjælpsmodtagere begynder at arbejde. Beregningerne tager udgangspunkt i en situation, hvor den ene ægtefælle tager et fuldtidsjob på 37 timer om ugen, og dermed ikke opfylder rådighedsbetingelserne for kontanthjælp. Den anden ægtefælle står derimod til rådighed og modtager derfor fortsat kontanthjælp. Rådighedsbeløbet for et kontanthjælpspar med to børn Familien i beregningerne består af to voksne samt to børn i vuggestue og SFO. Når begge voksne er på kontanthjælp modtager de tilsammen den fulde kontanthjælp på 7.00 kr. om måneden ( kr. pr. ægtefælle). Efter skat, boligstøtte, børnepenge samt udgifter til husleje, varme mv. efterlader det et rådighedsbeløb på omkring kr. om måneden til familien med to børn i daginstitutioner. Hvad er reglerne for kontanthjælp til ægtepar? For at have ret til kontanthjælp skal der være indtruffet en såkaldt social begivenhed, fx arbejdsløshed, så personen ikke længere kan forsørge sin familie. Kontanthjælpsmodtageren skal derudover stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og skal derfor aktivt udnytte sine muligheder for at arbejde samt tage mod evt. tilbud om arbejde mv. Udmålingen af kontanthjælpen bygger på et princip om, at ægtefæller skal forsørge hinanden. Dette indebærer, at der ved beregningen af kontanthjælpen tages hensyn til begge ægtefællers økonomiske forhold. Derfor vil ægtefællernes arbejdsindtægter blive modregnet i parrets samlede (mulige) kontanthjælp. Når den ene ægtefælle får et fuldtidsjob vil indtægterne derfor blive aftrappet i den samlede kontanthjælp på 7.00 kr. Modregningsgrundlaget er lønnen ekskl. arbejdsmarkedsbidrag samt ATP, og der ses endvidere bort fra et bundfradrag på 15 kr. pr. arbejdstime (op til 160 timer pr. måned). Da det forudsættes, at den ene ægtefælle tager et arbejde på 37 timer om ugen udgør timefradraget knap.00 kr. om måneden. 1 1 Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 96 af 1. oktober 009. Dette betyder, at aftrapning af kontanthjælpen til den ledige ægtefælle begynder, når den anden ægtefælles arbejdsindtægt før skat udgør kr. Da arbejdsindtægten aftrappes krone for krone i kontanthjælpen, vil kontanthjælpen være fuldt modregnet ved en lønindkomst før skat på kr. om måneden. 3 Tildelingen af kontanthjælpen afgøres af sagsbehandlerne i kommunerne på baggrund af ansøgerens konkrete omstændigheder. I det omfang regler og vejledninger vedr. kontanthjælp og relaterede ydelser giver rum for fortolkninger, vil de enkelte tilkendelser kunne variere fra kommune til kommune. Hvornår øger arbejdsindtægter rådighedsbeløbet for familien? Hvis den ene ægtefælle tager et fuldtidsarbejde med en månedsløn før skat på kr., vil familiens rådighedsbeløb være kr. om måneden, dvs. det samme beløb som når begge forældre modtager kontanthjælp, jf. figur 1. Beregningerne er foretaget på baggrund af Krakas Familietypemodel. I boks 1 og i bilaget er beregningerne dokumenteret. Det er antaget, at begge parter som udgangspunkt modtager kontanthjælp, og at den person, der kommer i beskæftigelse, samlet arbejder 37 timer om ugen og som minimum får en månedsløn på kr. Ved lavere månedslønninger vil rådighedsbeløbet som udgangspunkt være lavere end kr., hvis den ene ægtefælle vælger at arbejde, og der ikke kan tildeles supplerende hjælp. Fuldtidsjob med en månedsløn på kr. svarer til en timeløn på 88 kr. (ekskl. pensionsbidrag), hvilket er under minimallønningerne i de forskellige overenskomster. De kr. skal derfor ses som en (teoretisk) nedre grænse for lønindkomster, der giver familien samme rådighedsbeløb. Ved en lønindkomst på kr. og op til kr. modtager den ledige ægtefælle den fulde kontanthjælp på kr. Da ægtefællens kontanthjælp derfor ikke aftrappes i dette indkomstinterval vokser rådighedsbeløbet med omkring kr. ( kr. om året), hvis månedslønnen i fuldtidsarbejdet vokser fra kr. til kr. (som følge af højere timeløn). Det positive forskelsbeløb for familien på kr. skal ses i Svarende til kr. ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og ATP. Dvs. halvdelen af familiens kontanthjælp på kr. samt bundfradraget på.00 kr. 3 Se fx Finansministeriet, Fordeling og Incitamenter 00, for en fortolkning af reglerne.

3 sammenhæng med beskæftigelsesfradraget og det nævnte bundfradrag på 15 kr. per arbejdstime. Stigninger i månedslønnen fra kr. til kr. via højere timeløn fører ikke til nævneværdige ændringer i rådighedsbeløbet, idet den ledige ægtefælles kontanthjælp modregnes krone for krone. Ved en månedsløn på kr. er kontanthjælpen fuldt aftrappet, og højere timeløn øger derfor også rådighedsbeløbet. Ved en månedlig lønindkomst på er timelønnen i eksemplet oppe på 03 kr. (ekskl. pensionsbidrag). Figur viser arbejdsindtægtens og kontanthjælpens bidrag til familiens samlede rådighedsbeløb. Som udgangspunkt er begge ægtefæller på kontanthjælp, og hele rådighedsbeløbet stammer derfor fra denne ene indkomstkomponent. Ved en månedlig indtægt på kr. eller mere indtræder den ene ægtefælle i et fuldtidsarbejde, hvorfor arbejdsindtægter begynder at bidrage til familiens rådighedsbeløb. I takt med at kontanthjælpen hos den ene ægtefælle aftrappes for lønindkomster over kr., reduceres bidraget fra kontanthjælpen, og ved en månedsløn på kr. er kontanthjælpen fuldt aftrappet. Figur Hvor meget bidrager arbejdsindtægterne til rådighedsbeløbet? Rådighedsbeløb pr. måned, kr Bidrag fra arbejdsindkomst Bidrag fra kontanthjælp Ingen arbejdsindtægt Månedsløn før skat, kr. Anm.: Se anmærkningerne til figur 1. Bidraget til rådighedsbeløbet er beregnet på baggrund af bidraget til indkomsten efter skat. Boligstøtte, husleje osv. påvirker naturligvis også rådighedsbeløbet. n viser, at der selv ved lave lønindkomster er en økonomisk gevinst forbundet med, at den ene ægtefælle begynder at arbejde Men det aflyser ikke de såkaldte samspilsproblemer i kontanthjælpssystemet. Den effektive skat ved at den ene ægtefælle indtræder på arbejdsmarkedet er således 9-98 pct., jf. figur 3. Eksempelvis vil en månedsløn på kr. føre til en stigning i familiens rådighedsbeløb på kr. i forhold til, når begge modtager kontanthjælp. Den begrænsede stigning i rådighedsbeløbet (forskelsbeløbet), som følge af øgede skattebetalinger samt fald i kontanthjælp, betyder derfor, at deltagelsesskatten i dette tilfælde udgør ca. 95 pct. Den stigende deltagelsesskat for månedslønninger mellem kr. og skyldes, at stigende arbejdsindkomst modregnes krone for krone i kontanthjælpen. Af samme årsag er der ingen økonomisk fordel ved en højere timeløn, når ægtefællen først er i arbejde, så længe månedslønnen ligger mellem og kr. Dermed er der ingen økonomisk tilskyndelse til fx at gå fra dag- til natarbejde, opkvalificering mv. En afskaffelse af modregningsprincippet vil isoleret set øge udgifterne til kontanthjælp væsentligt og vil være udgiftskrævende. Figur 3 Hvad er den sammensatte skat ved at indtræde på arbejdsmarkedet? Deltagelsesskat, pct << Den ene ægtefælle begynder at arbejde Ingen 5arbejds indtægt Månedsløn før skat, kr. Anm.: Se anmærkningerne til figur 1. Deltagelsesskatten er beregnet som forskelsbeløbet (stigningen i rådighedsbeløbet) sat i forhold til lønindkomsten før skat. De økonomiske gevinster forbundet med at indtræde på arbejdsmarkedet skal samtidig ses i sammenhæng med de rådighedskrav mm. der følger med kontanthjælpen. Som nævnt ovenfor

4 indebærer disse, at kontanthjælpsmodtageren skal opsøge og tage i mod eventuelle jobtilbud. Hvad bygger beregningerne på? Beregningerne på Krakas Familietypemodel er stiliserede, og fortolkningerne af resultaterne bør derfor ske med visse forbehold. Bl.a. har de valgte forudsætninger vedrørende boligudgifter osv. betydning for størrelsen af det månedlige rådighedsbeløb. Endvidere tager beregningerne ikke højde for, at transportudgifterne ofte øges, når man kommer i beskæftigelse. Der er omvendt heller ikke inkluderet indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger mv. I beregningerne er der alene taget udgangspunkt i, at den ene ægtefælle arbejder fuldtid. Hvis ægtefællen derimod arbejder mindre end fuldtid, er den økonomiske gevinst ved at øge arbejdstiden lidt større end ved en stigning i timelønnen. Dette følger af, at bundfradraget som sagt vokser med 15 kr. pr. arbejdstime, dog kun indtil personen arbejder fuldtid. Det er forudsat, at ægtefællen der arbejder fuld tid ikke vurderes berettiget til kontanthjælp, selv ved en meget lav månedsløn. Ægtefællen har derfor ikke mulighed for at modtage supplerende kontanthjælp, idet personen ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. ikke fra dag til dag kan frigøre sig fra sit fuldtidsarbejde. Hvis personen alternativt vurderes berettiget til supplerende kontanthjælp, kan familien opnå et rådighedsbeløb på mindst kr. ved en arbejdsindtægt som er mindre end kr. om måneden. Det er endvidere antaget, at ægtefællen på kontanthjælp vælger at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selv i de tilfælde, hvor den udbetalte kontanthjælp er meget lille. Der kan dog være en nedre grænse for, hvor lav kontanthjælpen kan blive, før ægtefællen vælger at blive hjemmegående for at undgå de rådighedskrav, som følger med kontanthjælpen. Da denne grænse i givet fald vil være bestemt af individuelle forhold og en række øvrige omstændigheder, er dette ikke medtaget i beregningsforudsætningerne. I forhold til lønindkomsten på kr. vil indbetalinger til a-kasse og faglige organisationer øge kravet til den månedsløn, der skal tjenes, idet disse bidrag mindsker rådighedsbeløbet. I dette tilfælde skal arbejdsindkomsten ved et 37 timers job være omkring kr. før rådighedsbeløbet er uændret i forhold til kontanthjælp. Dette svarer til en timeløn før skat (ekskl. pensionsbidrag) på 100 kr. Boks 1. Beregningsforudsætninger Beregningerne tager udgangspunkt i 01-regler, hvor kontanthjælpsloft, 500 kr. s regel mm. er afskaffet. Den månedlige kontanthjælp er kr. pr. ægtefælle. Det antages, at den ene ægtefælle får et fuldtidsjob på 37 timer om ugen. Da personen arbejder fuldtid begynder modregningen i ægtefællens kontanthjælp ved en samlet arbejdsindkomst før skat og inkl. egne ATP bidrag (90 kr. om måneden) på kr. (=( )/0,9+90). Modregningen slutter ved en månedsindkomst på kr. (=( )/0,9+90), hvor partnerens kontanthjælp er helt aftrappet. Samtidig påvirkes rådighedsbeløbet bl.a. af aftrapning af boligydelse og skattesystemet i øvrigt. Hvis den beskæftigede arbejder mindre end fuldtid starter (og slutter) modregningen af kontanthjælpen ved en lidt lavere arbejdsindkomst, fordi det nævnte bundfradrag reduceres. Husstanden udgøres af to voksne og to børn, som henholdsvis går i vuggestue og SFO med årlige samlede udgifter på kr. Familien bor i lejebolig med boligudgifter på kr. om året. Egne ATP-bidrag udgør kr. I den situation hvor den beskæftigede ægtefælle betaler bidrag til a-kasse og fagforening udgør disse henholdsvis 5.08 og.70 kr. Kontanthjælpsparret har ingen formue og er ikke berettiget til særlig støtte. De er ikke medlem af folkekirken. Forudsætningerne svarer til dem, som Beskæftigelsesministeriet har anvendt i tilsvarende beregninger. Beregningerne er vist i bilag. Beskæftigelsesministeriet har anvendt samme forudsætninger i lignende beregninger Beskæftigelsesministeriet har tidligere anvendt de samme forudsætninger i lignende beregninger. I modsætning til Beskæftigelsesministeriet er det dog forudsat, at den beskæftigede ikke er arbejdsløshedsforsikret, og derfor ikke betaler a-kasse bidrag. Det skal ses i lyset af, at personen kommer fra kontanthjælp, og derfor som udgangspunkt ikke har været dagpengeberettiget.

5 Bilag Tabel 1. Beregning af rådighedsbeløb ved udvalgte arbejdsindtægter Familie med to voksne og to børn i daginstitutioner, 01-regler Herfra er der en kolonne Kontakt: Titel Anden Titel Navn Navnsen Andet Navn Navnsen +5 xxxx xxxx +5 xxxx xxxx Anm.: Se anmærkningerne til boks 1. Afrunding betyder, at tallene ikke nødvendigvis summer til totalen. 5

Jobgevinst på mindre end kr. om måneden

Jobgevinst på mindre end kr. om måneden 14. marts 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup & Malene Lauridsen Jobgevinst på mindre end 2.000 kr. om måneden Forsørgere og par på kontanthjælp får en gevinst på under 2000 kr. for at tage et job til

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey Analyse 28. juni 2016 Flygtninges gevinst ved beskæftigelse Af Isabelle Mairey Den økonomiske tilskyndelse til at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse for nytilkomne på integrationsprogrammet,

Læs mere

Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002

Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002 Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002 %LODJ%5nGLJKHGVEHO EIRUNRQWDQWKM OSVIDPLOLHU XGHQE UQ Beregningerne i det følgende er foretaget ved at tildele nogle standardfamilietyper forskellig indkomst og beregne,

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem Udgave: 9. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige overførsler.

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere.

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere. SAMFUNDSNOTAT Sagsnr. 14.2-2-73 Den 25. juli 22 'HODQJYDULJHNRQWDQWKM OSVPRGWDJHUH 6DPPHQIDWQLQJ Først påstod integrationsministeren, at indvandrere på kontanthjælp ikke fik noget ud af at arbejde, og

Læs mere

Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen

Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen 14. marts 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Christina Bjørnbak Hallstein Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen Næsten hver tredje kontanthjælpsmodtager med barn får lige

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig Tema: Det kan betale sig at arbejde TEMA: Det betaler sig at arbejde Forord Det skal kunne betale sig at arbejde! lyder det igen og igen fra politikere

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] 225-timers regel Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,

Læs mere

BESKÆFTIGEDE PÅ FOA-OMRÅDET UDEN ØKONOMISK

BESKÆFTIGEDE PÅ FOA-OMRÅDET UDEN ØKONOMISK 16. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: 19.000 BESKÆFTIGEDE PÅ FOA-OMRÅDET UDEN ØKONOMISK SIKKERHEDSNET Analysen viser, at 8 ud af 10 beskæftigede

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST i:\jan-feb-2001\handelskam.doc Af Martin Hornstrup 12. februar 2001 RESUMÈ HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST Handelskammeret forsøger at sælge ideen om at fjerne mellemskatten og

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens notat Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Sekretariatet For at regeringens 2015-plan - Mod nye mål - Danmark 2015 - skal være finanspolitisk

Læs mere

U d l æ n d i n g e -, I n t e g r a tions - og B o l i g m i n i s t eriet

U d l æ n d i n g e -, I n t e g r a tions - og B o l i g m i n i s t eriet Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) L 2 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt U d l æ n d i n g e -, I n t e g r a tions - og B o l i g m i n i s t eriet Folketingets Udlændinge-,

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Analyse 13. december 2013

Analyse 13. december 2013 13. december 2013 Kontanthjælpsreform: konsekvenser for rådighedsbeløb Regeringen, V, K, O og I har vedtaget en omfattende reform af kontanthjælpssystemet. Det centrale sigte i reformen er at sikre, at

Læs mere

Konsekvensberegner. Hurtig guide

Konsekvensberegner. Hurtig guide Konsekvensberegner Hurtig guide Ekstra indtægts størrelse Ekstra indtægts størrelse - sådan gør du: Oplys, hvor meget du fremover forventer at tjene ekstra. Fx skal du skrive 5.000 kr., hvis du i dag tjener

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2013-14 Fremsat den 21. januar 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Ændring af timefradraget ved

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sender familier under grænsen for gældsinddrivelse

Kontanthjælpsloftet sender familier under grænsen for gældsinddrivelse Kontanthjælpsloftet sender familier under grænsen for gældsinddrivelse Når SKAT inddriver gæld til det offentlige, friholdes et vist rådighedsbeløb, så den enkelte kan opretholde en beskeden husførelse

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

YDELSESSERVICE KØBENHAVN

YDELSESSERVICE KØBENHAVN YDELSESSERVICE KØBENHAVN Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp eller starthjælp... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp...

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Orientering om Seniornedslag

Orientering om Seniornedslag Orientering om Seniornedslag Ulla Josta Rishøj 210147-1104 Opgjort pr. 26/06-12 Seniornedslaget gælder for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1946 til den 31. december 1952, som er i arbejde,

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Orienteringsbrev til kommunerne nr. 10/07

Orienteringsbrev til kommunerne nr. 10/07 Orienteringsbrev til kommunerne nr. 10/07 8. juni 2007 Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Til samtlige kommuner Orientering om ændring

Læs mere

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden 6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven. Lovforslag nr. L 81 Folketinget 2014-15

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven. Lovforslag nr. L 81 Folketinget 2014-15 Lovforslag nr. L 81 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere