Analyse 15. januar 2012
|
|
- Kaare Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da kr. blev til kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal til for, at det kan betale sig for den ene i et kontanthjælpspar med to børn at arbejde. En månedsløn på knap kr. er så høj, at mange kontanthjælpsmodtagere ikke vil kunne opnå den på arbejdsmarkedet. Hvis den ene ægtefælle tager et fuldtidsarbejde på 37 timer, viser beregninger på Krakas Familietypemodel imidlertid, at en månedsløn på kr. faktisk er tilstrækkelig. Den indtægt giver familien det samme rådighedsbeløb, dvs. indkomst efter skat og overførsler samt udgifter til bolig mv., som hvis begge fortsat modtager den fulde kontanthjælp. Hvis ægtefællen får et fuldtidsjob med en månedsløn på kr., så øges familiens rådighedsbeløb med omkring kr. ( kr. om året) i forhold til en situation, hvor begge modtager kontanthjælp. Den beregnede økonomiske gevinst ved arbejde på de kr. er herefter uændret op til en månedsløn på omkring kr. Beregningerne aflyser ikke samspilsproblemerne i kontanthjælpssystemet. Der er en høj sammensat skat på arbejde pga. ægtefælleafhængigheden i ydelserne. Figur 1 Hvor stor skal månedslønnen være? Rådighedsbeløb pr. måned, kr Den ene ægtefælle arbejder fuld tid (37 timer/ugen) Rådighedsbeløb vokser med kr Ingen arbejdsindtægt kr kr kr kr. Månedsløn før skat, kr. Anm.: Figuren viser både rådighedsbeløbet, når begge ægtefæller er på kontanthjælp, og når den ene voksne har fuldtidsarbejde, samtidigt med at den anden ægtefælle fortsætter i kontanthjælp. Beregningerne tager udgangspunkt i 01-regler. Øvrige beregningsforudsætninger fremgår af boks 1. De enkelte komponenter i rådighedsbeløbet er dokumenteret i bilaget. 1
2 Formål med analysen Denne analyse ser nærmere på størrelsen af den økonomiske gevinst ved, at den ene ægtefælle i et par af kontanthjælpsmodtagere begynder at arbejde. Beregningerne tager udgangspunkt i en situation, hvor den ene ægtefælle tager et fuldtidsjob på 37 timer om ugen, og dermed ikke opfylder rådighedsbetingelserne for kontanthjælp. Den anden ægtefælle står derimod til rådighed og modtager derfor fortsat kontanthjælp. Rådighedsbeløbet for et kontanthjælpspar med to børn Familien i beregningerne består af to voksne samt to børn i vuggestue og SFO. Når begge voksne er på kontanthjælp modtager de tilsammen den fulde kontanthjælp på 7.00 kr. om måneden ( kr. pr. ægtefælle). Efter skat, boligstøtte, børnepenge samt udgifter til husleje, varme mv. efterlader det et rådighedsbeløb på omkring kr. om måneden til familien med to børn i daginstitutioner. Hvad er reglerne for kontanthjælp til ægtepar? For at have ret til kontanthjælp skal der være indtruffet en såkaldt social begivenhed, fx arbejdsløshed, så personen ikke længere kan forsørge sin familie. Kontanthjælpsmodtageren skal derudover stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og skal derfor aktivt udnytte sine muligheder for at arbejde samt tage mod evt. tilbud om arbejde mv. Udmålingen af kontanthjælpen bygger på et princip om, at ægtefæller skal forsørge hinanden. Dette indebærer, at der ved beregningen af kontanthjælpen tages hensyn til begge ægtefællers økonomiske forhold. Derfor vil ægtefællernes arbejdsindtægter blive modregnet i parrets samlede (mulige) kontanthjælp. Når den ene ægtefælle får et fuldtidsjob vil indtægterne derfor blive aftrappet i den samlede kontanthjælp på 7.00 kr. Modregningsgrundlaget er lønnen ekskl. arbejdsmarkedsbidrag samt ATP, og der ses endvidere bort fra et bundfradrag på 15 kr. pr. arbejdstime (op til 160 timer pr. måned). Da det forudsættes, at den ene ægtefælle tager et arbejde på 37 timer om ugen udgør timefradraget knap.00 kr. om måneden. 1 1 Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 96 af 1. oktober 009. Dette betyder, at aftrapning af kontanthjælpen til den ledige ægtefælle begynder, når den anden ægtefælles arbejdsindtægt før skat udgør kr. Da arbejdsindtægten aftrappes krone for krone i kontanthjælpen, vil kontanthjælpen være fuldt modregnet ved en lønindkomst før skat på kr. om måneden. 3 Tildelingen af kontanthjælpen afgøres af sagsbehandlerne i kommunerne på baggrund af ansøgerens konkrete omstændigheder. I det omfang regler og vejledninger vedr. kontanthjælp og relaterede ydelser giver rum for fortolkninger, vil de enkelte tilkendelser kunne variere fra kommune til kommune. Hvornår øger arbejdsindtægter rådighedsbeløbet for familien? Hvis den ene ægtefælle tager et fuldtidsarbejde med en månedsløn før skat på kr., vil familiens rådighedsbeløb være kr. om måneden, dvs. det samme beløb som når begge forældre modtager kontanthjælp, jf. figur 1. Beregningerne er foretaget på baggrund af Krakas Familietypemodel. I boks 1 og i bilaget er beregningerne dokumenteret. Det er antaget, at begge parter som udgangspunkt modtager kontanthjælp, og at den person, der kommer i beskæftigelse, samlet arbejder 37 timer om ugen og som minimum får en månedsløn på kr. Ved lavere månedslønninger vil rådighedsbeløbet som udgangspunkt være lavere end kr., hvis den ene ægtefælle vælger at arbejde, og der ikke kan tildeles supplerende hjælp. Fuldtidsjob med en månedsløn på kr. svarer til en timeløn på 88 kr. (ekskl. pensionsbidrag), hvilket er under minimallønningerne i de forskellige overenskomster. De kr. skal derfor ses som en (teoretisk) nedre grænse for lønindkomster, der giver familien samme rådighedsbeløb. Ved en lønindkomst på kr. og op til kr. modtager den ledige ægtefælle den fulde kontanthjælp på kr. Da ægtefællens kontanthjælp derfor ikke aftrappes i dette indkomstinterval vokser rådighedsbeløbet med omkring kr. ( kr. om året), hvis månedslønnen i fuldtidsarbejdet vokser fra kr. til kr. (som følge af højere timeløn). Det positive forskelsbeløb for familien på kr. skal ses i Svarende til kr. ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og ATP. Dvs. halvdelen af familiens kontanthjælp på kr. samt bundfradraget på.00 kr. 3 Se fx Finansministeriet, Fordeling og Incitamenter 00, for en fortolkning af reglerne.
3 sammenhæng med beskæftigelsesfradraget og det nævnte bundfradrag på 15 kr. per arbejdstime. Stigninger i månedslønnen fra kr. til kr. via højere timeløn fører ikke til nævneværdige ændringer i rådighedsbeløbet, idet den ledige ægtefælles kontanthjælp modregnes krone for krone. Ved en månedsløn på kr. er kontanthjælpen fuldt aftrappet, og højere timeløn øger derfor også rådighedsbeløbet. Ved en månedlig lønindkomst på er timelønnen i eksemplet oppe på 03 kr. (ekskl. pensionsbidrag). Figur viser arbejdsindtægtens og kontanthjælpens bidrag til familiens samlede rådighedsbeløb. Som udgangspunkt er begge ægtefæller på kontanthjælp, og hele rådighedsbeløbet stammer derfor fra denne ene indkomstkomponent. Ved en månedlig indtægt på kr. eller mere indtræder den ene ægtefælle i et fuldtidsarbejde, hvorfor arbejdsindtægter begynder at bidrage til familiens rådighedsbeløb. I takt med at kontanthjælpen hos den ene ægtefælle aftrappes for lønindkomster over kr., reduceres bidraget fra kontanthjælpen, og ved en månedsløn på kr. er kontanthjælpen fuldt aftrappet. Figur Hvor meget bidrager arbejdsindtægterne til rådighedsbeløbet? Rådighedsbeløb pr. måned, kr Bidrag fra arbejdsindkomst Bidrag fra kontanthjælp Ingen arbejdsindtægt Månedsløn før skat, kr. Anm.: Se anmærkningerne til figur 1. Bidraget til rådighedsbeløbet er beregnet på baggrund af bidraget til indkomsten efter skat. Boligstøtte, husleje osv. påvirker naturligvis også rådighedsbeløbet. n viser, at der selv ved lave lønindkomster er en økonomisk gevinst forbundet med, at den ene ægtefælle begynder at arbejde Men det aflyser ikke de såkaldte samspilsproblemer i kontanthjælpssystemet. Den effektive skat ved at den ene ægtefælle indtræder på arbejdsmarkedet er således 9-98 pct., jf. figur 3. Eksempelvis vil en månedsløn på kr. føre til en stigning i familiens rådighedsbeløb på kr. i forhold til, når begge modtager kontanthjælp. Den begrænsede stigning i rådighedsbeløbet (forskelsbeløbet), som følge af øgede skattebetalinger samt fald i kontanthjælp, betyder derfor, at deltagelsesskatten i dette tilfælde udgør ca. 95 pct. Den stigende deltagelsesskat for månedslønninger mellem kr. og skyldes, at stigende arbejdsindkomst modregnes krone for krone i kontanthjælpen. Af samme årsag er der ingen økonomisk fordel ved en højere timeløn, når ægtefællen først er i arbejde, så længe månedslønnen ligger mellem og kr. Dermed er der ingen økonomisk tilskyndelse til fx at gå fra dag- til natarbejde, opkvalificering mv. En afskaffelse af modregningsprincippet vil isoleret set øge udgifterne til kontanthjælp væsentligt og vil være udgiftskrævende. Figur 3 Hvad er den sammensatte skat ved at indtræde på arbejdsmarkedet? Deltagelsesskat, pct << Den ene ægtefælle begynder at arbejde Ingen 5arbejds indtægt Månedsløn før skat, kr. Anm.: Se anmærkningerne til figur 1. Deltagelsesskatten er beregnet som forskelsbeløbet (stigningen i rådighedsbeløbet) sat i forhold til lønindkomsten før skat. De økonomiske gevinster forbundet med at indtræde på arbejdsmarkedet skal samtidig ses i sammenhæng med de rådighedskrav mm. der følger med kontanthjælpen. Som nævnt ovenfor
4 indebærer disse, at kontanthjælpsmodtageren skal opsøge og tage i mod eventuelle jobtilbud. Hvad bygger beregningerne på? Beregningerne på Krakas Familietypemodel er stiliserede, og fortolkningerne af resultaterne bør derfor ske med visse forbehold. Bl.a. har de valgte forudsætninger vedrørende boligudgifter osv. betydning for størrelsen af det månedlige rådighedsbeløb. Endvidere tager beregningerne ikke højde for, at transportudgifterne ofte øges, når man kommer i beskæftigelse. Der er omvendt heller ikke inkluderet indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger mv. I beregningerne er der alene taget udgangspunkt i, at den ene ægtefælle arbejder fuldtid. Hvis ægtefællen derimod arbejder mindre end fuldtid, er den økonomiske gevinst ved at øge arbejdstiden lidt større end ved en stigning i timelønnen. Dette følger af, at bundfradraget som sagt vokser med 15 kr. pr. arbejdstime, dog kun indtil personen arbejder fuldtid. Det er forudsat, at ægtefællen der arbejder fuld tid ikke vurderes berettiget til kontanthjælp, selv ved en meget lav månedsløn. Ægtefællen har derfor ikke mulighed for at modtage supplerende kontanthjælp, idet personen ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. ikke fra dag til dag kan frigøre sig fra sit fuldtidsarbejde. Hvis personen alternativt vurderes berettiget til supplerende kontanthjælp, kan familien opnå et rådighedsbeløb på mindst kr. ved en arbejdsindtægt som er mindre end kr. om måneden. Det er endvidere antaget, at ægtefællen på kontanthjælp vælger at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selv i de tilfælde, hvor den udbetalte kontanthjælp er meget lille. Der kan dog være en nedre grænse for, hvor lav kontanthjælpen kan blive, før ægtefællen vælger at blive hjemmegående for at undgå de rådighedskrav, som følger med kontanthjælpen. Da denne grænse i givet fald vil være bestemt af individuelle forhold og en række øvrige omstændigheder, er dette ikke medtaget i beregningsforudsætningerne. I forhold til lønindkomsten på kr. vil indbetalinger til a-kasse og faglige organisationer øge kravet til den månedsløn, der skal tjenes, idet disse bidrag mindsker rådighedsbeløbet. I dette tilfælde skal arbejdsindkomsten ved et 37 timers job være omkring kr. før rådighedsbeløbet er uændret i forhold til kontanthjælp. Dette svarer til en timeløn før skat (ekskl. pensionsbidrag) på 100 kr. Boks 1. Beregningsforudsætninger Beregningerne tager udgangspunkt i 01-regler, hvor kontanthjælpsloft, 500 kr. s regel mm. er afskaffet. Den månedlige kontanthjælp er kr. pr. ægtefælle. Det antages, at den ene ægtefælle får et fuldtidsjob på 37 timer om ugen. Da personen arbejder fuldtid begynder modregningen i ægtefællens kontanthjælp ved en samlet arbejdsindkomst før skat og inkl. egne ATP bidrag (90 kr. om måneden) på kr. (=( )/0,9+90). Modregningen slutter ved en månedsindkomst på kr. (=( )/0,9+90), hvor partnerens kontanthjælp er helt aftrappet. Samtidig påvirkes rådighedsbeløbet bl.a. af aftrapning af boligydelse og skattesystemet i øvrigt. Hvis den beskæftigede arbejder mindre end fuldtid starter (og slutter) modregningen af kontanthjælpen ved en lidt lavere arbejdsindkomst, fordi det nævnte bundfradrag reduceres. Husstanden udgøres af to voksne og to børn, som henholdsvis går i vuggestue og SFO med årlige samlede udgifter på kr. Familien bor i lejebolig med boligudgifter på kr. om året. Egne ATP-bidrag udgør kr. I den situation hvor den beskæftigede ægtefælle betaler bidrag til a-kasse og fagforening udgør disse henholdsvis 5.08 og.70 kr. Kontanthjælpsparret har ingen formue og er ikke berettiget til særlig støtte. De er ikke medlem af folkekirken. Forudsætningerne svarer til dem, som Beskæftigelsesministeriet har anvendt i tilsvarende beregninger. Beregningerne er vist i bilag. Beskæftigelsesministeriet har anvendt samme forudsætninger i lignende beregninger Beskæftigelsesministeriet har tidligere anvendt de samme forudsætninger i lignende beregninger. I modsætning til Beskæftigelsesministeriet er det dog forudsat, at den beskæftigede ikke er arbejdsløshedsforsikret, og derfor ikke betaler a-kasse bidrag. Det skal ses i lyset af, at personen kommer fra kontanthjælp, og derfor som udgangspunkt ikke har været dagpengeberettiget.
5 Bilag Tabel 1. Beregning af rådighedsbeløb ved udvalgte arbejdsindtægter Familie med to voksne og to børn i daginstitutioner, 01-regler Herfra er der en kolonne Kontakt: Titel Anden Titel Navn Navnsen Andet Navn Navnsen ini@kraka.org ini@kraka.org +5 xxxx xxxx +5 xxxx xxxx Anm.: Se anmærkningerne til boks 1. Afrunding betyder, at tallene ikke nødvendigvis summer til totalen. 5
Jobgevinst på mindre end kr. om måneden
14. marts 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup & Malene Lauridsen Jobgevinst på mindre end 2.000 kr. om måneden Forsørgere og par på kontanthjælp får en gevinst på under 2000 kr. for at tage et job til
Læs mereAnalyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015
Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet
Læs mereAnalyse 25. juni 2014
25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet
Læs mereFORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014
Læs mereET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde
ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger
Læs mereHver sjette ledig står ikke til rådighed
3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs mereAnalyse 29. august 2012
29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mere2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET
Læs mereKONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament
Læs mereAnalyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger
Læs mereFigur 1. Forskelsbeløb pr. måned for en enlig på integrationsydelse (fuldt indfaset) ift. lavtlønsjob, 2019
Rød Blok foreslår 1) højere børnecheck (63 pct.) for personer berørt af kontanthjælpsloft og integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse (dvs. ophævelsen af den vedtagne reduktion i integrationsydelse
Læs mereFAKTAARK. Oversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere
Læs mereFaktaark Skattelempelser for familietyper
Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for
Læs mereRegeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen
Regeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse for forsørgere. Det månedlige
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereYdelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat
Læs mereAnalyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad
Læs merePæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Læs mereØkonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereAnalyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad
Læs mereAnalyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey
Analyse 28. juni 2016 Flygtninges gevinst ved beskæftigelse Af Isabelle Mairey Den økonomiske tilskyndelse til at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse for nytilkomne på integrationsprogrammet,
Læs mereSagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002
Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002 %LODJ%5nGLJKHGVEHO EIRUNRQWDQWKM OSVIDPLOLHU XGHQE UQ Beregningerne i det følgende er foretaget ved at tildele nogle standardfamilietyper forskellig indkomst og beregne,
Læs mereFremtidens velfærd. Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem
Fremtidens velfærd Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem Udgave: 9. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige overførsler.
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereKnap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen
14. marts 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Christina Bjørnbak Hallstein Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen Næsten hver tredje kontanthjælpsmodtager med barn får lige
Læs mereLangt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet
12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereDer er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere.
SAMFUNDSNOTAT Sagsnr. 14.2-2-73 Den 25. juli 22 'HODQJYDULJHNRQWDQWKM OSVPRGWDJHUH 6DPPHQIDWQLQJ Først påstod integrationsministeren, at indvandrere på kontanthjælp ikke fik noget ud af at arbejde, og
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereKRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP
21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereIndkomst og rådighedsbeløb efter loftet
Indkomst og rådighedsbeløb efter loftet Rådighedsbeløb, indkomst og ydelser for kontanthjælpsmodtagere over 30 år: Tabellerne nedenfor viser rådighedsbeløb, indkomst og ydelser for en række familietyper,
Læs mereSvar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).
Læs mereKontanthjælpsreform. d. 28.08.2014
d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereSkattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft
Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 11. december 2018
Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 254 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 28. februar 2019 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 11. december
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereDanske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år
Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 494 (Alm. del) af 14. august
Læs mereREALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE
i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereHøring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017
Læs mereStor gevinst ved arbejde for LO-par
Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereAnalyse 24. juni 2012
Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige
Læs mereNotat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017
Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereEffekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning
Læs mere9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige
9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres
Læs mereDanskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde
Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig Tema: Det kan betale sig at arbejde TEMA: Det betaler sig at arbejde Forord Det skal kunne betale sig at arbejde! lyder det igen og igen fra politikere
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereRummelighed og økonomiske incitamenter til progression
N O T A T Februar 2017 Rummelighed og økonomiske incitamenter til progression i den nye fleksjobordning Sammenfatning Intentionen bag omlægningen af fleksjobordningen, som trådte i kraft 1. januar 2013,
Læs mereNotat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt
Skatteudvalget 17-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt 9. maj 18 J.nr. 18-2723 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 35 af 11. april 18 (alm. del).
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereBESKÆFTIGEDE PÅ FOA-OMRÅDET UDEN ØKONOMISK
16. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: 19.000 BESKÆFTIGEDE PÅ FOA-OMRÅDET UDEN ØKONOMISK SIKKERHEDSNET Analysen viser, at 8 ud af 10 beskæftigede
Læs mereDet samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet
A N A L Y S E Ordinær beskæftigelse blandt personer berørt af kontanthjælpsloft og 225-timersregel Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har til formål at øge incitamentet til at arbejde blandt ydelsesmodtagere
Læs mereU d l æ n d i n g e -, I n t e g r a tions - og B o l i g m i n i s t eriet
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) L 2 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt U d l æ n d i n g e -, I n t e g r a tions - og B o l i g m i n i s t eriet Folketingets Udlændinge-,
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Skatteudvalget 2017-18 L 16 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 414 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 30. juni 2017 Svar
Læs mereSkattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den
Læs mereStigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt
Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016
Læs mereog 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende
Læs mereTale til besvarelse af samrådsspørgsmål AØ og AZ den 28. september 2017.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt 1. Talepapir 24. september 2017 Samrådsspørgsmål AØ og AZ Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål AØ og AZ den 28. september
Læs mereAnalyse 13. december 2013
13. december 2013 Kontanthjælpsreform: konsekvenser for rådighedsbeløb Regeringen, V, K, O og I har vedtaget en omfattende reform af kontanthjælpssystemet. Det centrale sigte i reformen er at sikre, at
Læs mereNotat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]
Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] 225-timers regel Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs mereUddannelseshjælp og kontanthjælp
Uddannelseshjælp og kontanthjælp Mister du muligheden for at forsørge dig selv, kan du søge om at få midlertidig uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Betingelserne for at få hjælp For at have ret til hjælp
Læs mereKontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn
1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste
Læs mereBeskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 214-1 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 124 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8
Læs mereKontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mereREAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat
Læs mereBaggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens
Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens notat Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Sekretariatet For at regeringens 2015-plan - Mod nye mål - Danmark 2015 - skal være finanspolitisk
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs meredanskere uden økonomisk sikkerhedsnet
17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 495 (Alm. del) af 14. august
Læs mereLedige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede
7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter
Læs mereSiden krisen: Fem gode år for direktørerne
Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn
Læs mereStor gevinst ved arbejde for LO-par
Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,
Læs mereDokumentation af beregningsmetode og kilder
Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale
Læs mereUdgangspunktet for spørgsmål AY er resultaterne af Beskæftigelsesministeriets effektanalyse af Jobreform
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt T A L E 23. april 2018 Samrådstale om fattige børn og kontanthjælpsloft og 225-timersregel 2. maj 2018 J.nr. Center
Læs mereSmåbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan
Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne
Læs mereKUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE
10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Læs mereEn del unge førtidspensionister
En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,
Læs mereHver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet
29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mere