Kommuneoplysninger. Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. Kommune. Telefon: Telefax:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuneoplysninger. Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. Kommune. Telefon: Telefax:"

Transkript

1 Indhold Indhold Borgmesterens forord 3 Hovedtal i budget Befolkningsudvikling 7 Sådan er pengene fordelt 8 Anlæg 9 Hvor kommer pengene fra 10 Aftalestyring 11 Økonomiudvalget 12 Plan og Udviklingsudvalget 22 Børne-, Uddannelses- og Integration 26 Kultur- og Fritid 39 Teknik- og Miljø 45 Sundhed og Omsorg 58 Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug 64 Erhverv, Innovation og Arbejdsmarked 71 Børn, Unge og Familie 86 Takster Resultatopgørelse og finansieringsoversigt 97 Anlægsoversigt 100

2 Kommuneoplysninger Kommune Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse Telefon: Telefax: Hjemmeside: Hjemsted: Regnskabsår: Slagelse 1. januar 31. december 2

3 Forord Borgmesterens forord På de følgende sider præsenterer vi Slagelse Kommunes budget for tet for 2013 bærer præg af, at byrådet i løbet af 2012 måtte konstatere, at kommunens indtægtsgrundlag er blevet væsentligt mindre. Årsagen til de svindende indtægter skal blandt andet søges i udefrakommende omstændigheder samt i det faktum, at beskatningsgrundlaget i kommunen er faldet som følge af den økonomiske krise og et vigende indbyggertal. Samlet set har det været nødvendigt at finde besparelser for 150 mio. kr., hvilket har skabt udfordringer i budgetlægningen. Besparelserne har ramt alle områder. For eksempel har det været nødvendigt at sammenlægge daginstitutioner og tilpasse en række ældreboliger. Samtidig har det været påkrævet at sænke den høje anlægsramme på 200 mio., som blev afsat sidste år. Anlægsrammen er i de kommende år sat til ca. 150 mio. kr. pr. år. Besparelserne har også ramt det administrative område. Foruden afskedigelse af medarbejdere er en lang række udgiftskonti og puljer blevet gennemgået og beskåret. Desuden er kommunens øverste administrative ledelseslag blevet reduceret med tre chefer og en direktør. På trods af besparelser er det vigtigt for byrådet at fastholde et udviklingsperspektiv og forfølge kommunens vision om at skabe vækst ved at satse på innovation og samarbejde mellem virksomheder og uddannelser. Derfor har byrådet blandt andet afsat midler til udbygning af infrastrukturen i forbindelse med sygehusbyggeriet i Slagelse samt til konkrete ændringer af de fysiske omgivelser omkring Syddansk Universitet. På sundhedsområdet vil der være yderligere fokus på forebyggelse og rehabilitering. Der er i den forbindelse blandt andet afsat midler til indsatser over for kronikere og unge misbrugere. tet for 2013 er samlet set en balancegang mellem nødvendige indskrænkelser og strategiske investeringer, som i årene fremover forhåbentlig vil lønne sig i form af lavere udgifter og højere indtægter. Vores mål er at effektivisere, men at gøre det smart. Vores hensigt er at investere, men at gøre det dér, hvor afkastet er højest i form af bedre livskvalitet og økonomisk vækst. Det er vejen ud af krisen. Byrådet ser fremad med optimisme. Slagelse Kommune har stadig en sund økonomi. Men i de kommende år gælder det om at finde løsninger, der kan ruste os til en virkelighed, hvor der fortsat vil være pres på de offentlige ydelser. På byrådets vegne Lis Tribler Borgmester 3

4 Hovedkonklusioner Hovedtal i budget 2013 Rammerne for budgetlægningen Aftalen mellem KL og regeringen tog udgangspunkt i budgetaftalen for 2012, og en stram økonomisk ramme. Serviceudgifterne blev reduceret med yderligere 2,5 mia. kr. med henvisning til, at kommunerne havde budgetlagt 2012 under det aftalte niveau. Regeringen havde en mere en optimistisk forventning til beskatningsgrundlaget end tidligere, og derfor blev grundlaget hævet med godt 4 mia. kr. Kommunerne fik tilført 3 mia. kr. ekstra i 2013 til styrkelse af likviditeten, som følge af overgang til Udbetaling Danmark. Der blev tilført 800 mio. kr. ekstra til dagtilbud og sundhed til forebyggelse og sundhedsfremmende tiltag. Virkningen af justeringen på beskatningsgrundet fik for Slagelse kommunens vedkommende ikke den fulde effekt, da beskatningsgrundlaget i Slagelse kommune ikke stiger i samme takt som andre kommuner. Konsekvensen for Slagelse kommune blev en reduktion af balancetilskuddet på omkring 56 mio. kr., men kun en stigning i skatteindtægterne på 21 mio. kr. ved valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag. I foråret 2012 blev udligningsordningen justeret og ændringen havde en negativ effekt for Slagelse kommune på omkring 20 mio. kr. Der var således en række faktorer der alle pegede i negativ retning, og da de konkrete beregninger på skatter, tilskud og udligning forelå, - var indtægterne yderligere reduceret. Beregningerne viste, at Slagelse kommune på både demografiske og sociale kriterier havde tabt yderligere indtægter på udligning på omkring 75 mio. kr. Nedgangen på de 75 mio. kr. er udtryk for en omfordeling af udligningstilskuddet mellem kommunerne, hvor Slagelse Kommunens andel af den samlede ramme er blevet mindre. Det er især på beskæftigelsesområdet, at Slagelse Kommune mister næsten halvdelen af de 75 mio. kr. I økonomiaftalen for 2013 blev aftalt et loft for serviceudgifter, hvor der vil blive sanktioneret, hvis kommunerne overskrider servicerammen. Som noget nyt blev der også indført et anlægsloft på 15,5 mia. kr. Det lykkedes kommunerne samlet under et på serviceudgifter, og anlægsudgifter, at overholde den aftalte ramme. Kommunerne skal i de kommende år i deres opgaveløsning have fokus på udvikling og omstilling, så den demografiske udvikling på især ældre- og børneområdet løses inden for nuværende serviceramme, - med fokus på modernisering og investering i ny teknologi og digitalisering. aftale Udgangspunktet for årets budgetforhandlinger var en negativ budgetubalance på godt 154 mio. kr., - stigende til 220 mio. kr. i ubalancen skyldes ud over fald i kommunens indtægter, en negativ udvikling på 58 mio. kr. på overførelsesudgifterne. Det er særligt den negative udvikling i beskæftigelsen som har medført en stigning i udgifterne. Endvidere fik Skoleområdet tilført omkring 20 mio. kr. Der blev indgået en bred budgetaftale for mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, og de Konservative. I budgettet er der regnet med uændret udskrivningsprocent, kirkeskat, grundskyldspromille samt dækningsafgift i forhold til Selv om der skulle findes store besparelser, - er der i budgetaftalen for fastholdt udviklingsperspektivet med fortsat fokus på visionen og øget vækst og forbedrede uddannelse. Der er f.eks. afsat midler til udbygningen af infrastruktur i forbindelse med sygehusbyggeriet, samt til konkrete ændringer af de fysiske omgivelser omkring Syddansk Universitet. Det var ikke muligt, at fastholde de afsatte puljer til udvikling og pulje til strategisk og visionær udvikling af kommunens kerneområder. For at minimere besparelser på lønbudgetterne er der fundet besparelser på en række forskellige områder, herunder en reduktion i anvendelse af konsulenter, rådgivere og eksterne bistand. 4

5 Hovedkonklusioner I budgetaftalen er der også taget hensyn til strukturelle hensyn på f.eks. dagtilbud, ældreområdet og det øverste administrative ledelseslag, hvor der er foretaget besparelser i forhold den konkrete udvikling på området. Byrådet har i overensstemmelse med regeringsaftalen valgt at styrke dagtilbuds- og sundhedsområdet med de midler, der svarer til Slagelse Kommunes andel. Partierne bag budgetaftalen er desuden enige om, at følge udviklingen på kommunens ejendomsstrategi, samt bestræbe sig på, at så mange kommunale opgaver, som muligt placeres hos det lokale erhvervsliv Anlægsrammen er generelt nedjusteret med godt 50 mio. kr. til et anlægsniveau på omkring 150 mio. Derudover er flere tidligere anlægsudgifter til blandt andet vedligeholdelse af veje m.m. konverteret til drift, hvilket betyder at udgiften til anlæg fremover ligger på omkring 125 mio. kr. årligt. I 2013 er anlægsudgifterne ca. 148 mio. kr. højere som følge af ekstraordinære udgifter til lånefinansieret opførelse af nyt plejecenter og nye handicapboliger. Kassebeholdningen påvirkes i budgetperioden minimalt, når der ses bort fra den ekstra ordinære afsatte pulje på 65 mio. kr. i Udvikling i udgifter mio.kr mio.kr mio.kr mio.kr mio.kr mio.kr. Regnskab Udgiftsudvikling Grafen ovenfor viser udgiftsudviklingen fra regnskab 2011 til budgetoverslagsår Udvikling fra 2011 til 2012 Stigningen i udgifterne på ca. 303 mio. kr. skyldes primært finansieringsomlægning på medfinansieringen, og arbejdsmarkedsområdet i alt 234 mio. kr., hvor kommunen er kompenseret via et tilsvarende højere tilskud fra staten. Derudover blev der i budget 2012 indarbejdet en netto forhøjelse af budgetrammen på godt 76 mio. kr., som hovedsageligt vedrører forskellige puljer. Forhøjelse af budgetrammerne Under budgetlægningen for er der er foretaget en række forhøjelser af budgetrammerne. Skoleområdet har fået tilført godt 20 mio. kr., og den demografiske udvikling i befolkningstallet har medført en nedjustering på godt 8 mio. kr. for på de store serviceområder. På overførelsesudgifter var det som følge af en negativ udvikling på arbejdsmarkedsområdet nødvendigt, at hæve budgettet med 58 mio. kr. På grund af fra kommende forhold var det nødvendigt at forhøje serviceudgifterne med 15 mio. kr., så nuværende service kunne opretholdes. Endvidere er tilført budget på 10,5 mio. kr. til styrkelse af dagtilbudsområdet og Forebyggelse og Sundhed, samt foretaget øvrige budgettilpasninger for omkring 4,5 mio. kr. Besparelser Samlet set er der foretaget en forhøjelse af budgettet på ca. 101 mio. kr. og som følge af en væsentlig nedgang i tilskud og udligning var det nødvendigt, at foretage væsentlige besparelser på serviceudgifterne. Der blev godkendt besparelsesforslag for 71,8 mio. kr. i 2013 stigende til 114 mio. kr. i Endvidere blev de i 2012 afsatte puljer reduceret med 21,2 mio. kr. i 2013 stigende til 33,2 mio. kr. i For 2013 er budgetrammen på serviceudgifterne samlet set reduceret med 93 mio. kr. En stor del af besparelserne ligger på puljer og områder med mulighed for driftsoptimering, herved er forringelser af serviceområder minimeret. 5

6 Hovedkonklusioner For at imødegå de økonomiske stramninger i økonomiaftalen for kommunerne under et, - er der i lighed med budget 2012 (50 mio. kr.) afsat budget til imødegåelse af overførsler til 2013 med i alt 65 mio. kr., samt konverteret 41 mio. kr. af tilbagevendende anlægsudgifter til drift f.eks. vedligeholdelse af veje. Udgangspunkt for 2013 var en budgetramme i 2013 prisniveau på mio. kr. ekstra bevillinger udgør 101 mio. kr., besparelsesforslag for 93 mio. kr. samt tekniske opjusteringer af serviceudgifterne på 106 mio. kr., - samlet udgiftsramme for 2013 på mio. kr. Serviceudgifter Den tekniske servicerammen for Slagelse kommune udmeldt af KL er beregnet til mio. kr., - og i det vedtagne budget 2013 er der budgetlagt med mio. kr., så der er et reelt overskud på servicerammen godt 3 mio. kr. Udgiftsudvikling I 2014 falder udgiftsniveauet med 102 mio. kr. og det skyldes hovedsageligt, at der ikke i er afsat pulje på 65 mio. kr. til forventet overførsel, samt yderligere besparelser på serviceudgifter og puljer. Årsagen til at det har været nødvendigt at spare yderligere hænger sammen med, at kommunerne i 2013 fik et ekstraordinært tilskud på 3 mia. kr. til styrkelse af kassebeholdningen i forbindelse med at flere kommunale opgaver flyttes til Udbetaling Danmark. Udgiftsniveauet er nogenlunde ens i Anlæg Anlægsudgifterne er i 2014 og 2015 lagt på niveau på omkring 120 mio. kr. Nedgangen i anlægsniveauet skyldes primært, at der i budgetaftalen er truffet politiks beslutning om, at anlægsniveauet skulle sænkes for at få budgetbalance, og at flere vedligeholdelsesopgaver er konverteret fra anlæg til drift. Slagelse kommune vil i 2013 færdiggøre opførelsen af nyt plejecenter 144 boliger og 131 nye handicapboliger, og derfor er der på anlægssiden i 2013 store investeringer. Udgifterne hertil finansieres overvejende grad af lånoptagelse, hvor udgifter til renter og afdrag indregnes i huslejen. 6

7 Hovedkonklusioner Befolkningsudvikling Forventningerne til befolkningsudviklingen i Slagelse Kommune for er lagt ind i budgettet. Befolkningsprognosen som er udarbejdet i forbindelse med budget 2013 viser at antallet af borgere i Slagelse Kommune vil være nogenlunde status quo i de kommende år, dog med en svagt stigende tendens. I 2012 forventes der at være borgere i kommunen og i 2016 forventes antallet at blive Det samlede antal af borgere er svagt faldende. Antal af børn i den skolesøgende alder forventes at være faldende i de kommende år. Der forventes at være børn i aldersgruppen 0-16 år i 2012 og antallet forventes at falde til i Antal af unge i den uddannelsessøgende alder forventes at være stigende i de kommende år. Der forventes at være unge i aldersgruppen år i 2013 og antallet forventes at vil være stigende til i Antal af borgere i den erhvervsaktive alder forventes at være faldende i de kommende år. Der forventes at være bor- gere i aldersgruppen år i 2012 og antallet forventes at værende faldende til i Antal af borgere i pensionsalderen forventes at vil være stigende i de kommende år. Der forventes at vil være borgere i aldersgruppen år i 2012 og dette forventes at vil være stigende til borgere i Den langsigtede prognose viser en stigning på 24 borgere fra 2012 og frem til Men den viser samtidig en stor forskydning i aldersgrupperne. Aldersgruppen fra 0-64 år falder med borgere, mens aldersgruppen fra år stiger med borgere. Udvikling indikerer at en omfordeling og tilpasning af resurserne vil være nødvendig de kommende år, samtidig med at beskatningsgrundlaget og dermed skatteindtægterne er under pres. Den demografiske udvikling afspejler sig allerede i budgetlægningen. I viser budgetrammen på Børne-, uddannelses-, og Integrationsudvalget et fald i udgifterne, mens Sundheds- og Omsorgsudvalget har en stigning i budgetrammen. Befolkningsudvikling opdelt i aldersgruper frem til år år år år 7

8 Hovedkonklusioner Sådan er pengene fordelt 2013 fordelt på udvalg (mio.kr.) Der er nettodriftsudgifter i budget 2013 for i alt 4.602,3 mio. kr. Fordelingen på de enkelte udvalg fremgår af grafen ovenfor. Udvalgenes nettodriftsudgifter i budgetårene er vist i tabellen nedenfor. Som det fremgår heraf, er udvalgene med de største årlige nettodriftsudgifter, Børne-, Uddannelses-, og Integrationsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, samt Erhvervs-, Innovations-, og arbejdsmarkedsudvalget. Tilsammen står disse udvalg for godt 69 procent af kommunens samlede nettodriftsudgifter. Nettodriftsudgifter i mio. kr Økonomiudvalget 500,7 418,0 416,4 416,4 Plan- og Byggeudvalget 3,2 3,2 3,2 3,2 Børne-, Uddannelses-, og Integrationsudvalget 1.094, , , ,3 Kultur- og Fritidsudvalget 128,0 128,5 129,0 129,0 Teknik- og Miljøudvalget 227,6 224,8 224,6 223,1 Sundheds- og Omsorgsudvalget 1.033, , , ,0 Handicap- og Socialpsykiatriudvalget 351,7 355,9 354,4 354,4 Erhvervs-, Innovations-, og Arbejdsmarkedsudvalget 1.036, , , ,7 Børne-, Unge-, og Familie 226,7 224,5 224,6 224,6 I alt 4.602, , , ,7 I bilag A kan man se mere detaljerede oplysninger om de budgetterede nettodriftsudgifter. 8

9 Hovedkonklusioner Anlæg Anlægsudgifter pr. udvalg (Mio.kr.) 105,6 10 4,5 40,4 19,5 60,1 43,8 1,2 Der er budgetlagt med anlægsprojekter for i alt 285 mio. kr. i 2013, og 124 mio. kr. i Årsagen til den store ændring i anlægsudgifter skyldes bl.a., at færdiggørelsen af pleje- og handicapboliger, som er lånefinansieret med 148 mio. kr. bliver færdig i 2013, og at der ikke i 2014 er igangsat byggerier af den størrelse. For er der budgetlagt med en anlægsramme på omkring mio. kr., når der ses bort fra anlægsudgifter i 2013 som er lånefinansieret. I ovenstående graf kan man se hvordan anlæggene fordeler sig på de enkelte udvalg. I bilag B er der endvidere vist en anlægsoversigt, hvor de enkelte anlægsprojekter er vist for hvert udvalg. Nedenfor er Slagelse Kommunes anlægsudgifter vist for årene 2011 til Regnskabstal for 2011 samt budget 2012 er fremskrevet til 2013 prisniveau, så de er direkte sammenlignelige med budget for 2013 samt for overslagsårene. Udvikling i anlægsudgifter (mio.kr.) Regnskab

10 Hovedkonklusioner Hvor kommer pengene fra Udligning mio. kr. Statstilskud 303 mio. kr. Kommunal indkomstskat mio. kr. Der budgetteres med indtægter for i alt mio. kr. i Indtægtsgrundlaget er baseret på det statsgaranteret udskrivningsgrundlag, fremskrevet med KL s forventede fremskrivning i de enkelte år. Grafen ovenfor vist hvordan indtægterne fordeler sig på de forskellige indtægtskilder i Den væsentligste kommunale indtægtskilde er indkomstskatten der står for ca. 59 % af de samlede indtægter. I alt er der budgetteret med mio. kr. i indkomstskat. Udligning står for næsten 29 % af indtægterne og statstilskud for 6 %. Der er budgetteret med indtægter på mio. kr. fra udligning og med 303 mio. kr. i statstilskud. I budget 2012 udgjorde tilskud og udligning 38 % af de samlede indtægter, og 2013 udgjorde de 35 %, - svarende til fald på 3 %. De øvrige indtægter stammer fra grundskyld, selskabsskat og dækningsafgift, samt særligt tilskud. I nedenstående tabel er de enkelte indtægtskilder vist for alle budgetårene. Indtægter i mio. kr. (løbende priser) Statstilskud m.v. -302,6-303,0-303,3-303,7 Udligning m.v , , , ,5 Kommunal indkomstskat , , , ,4 Selskabsskat -20,9-16,8-19,4-19,4 Grundskyld -238,3-254,3-269,1-283,9 Dækningsafgift -8,6-9,2-9,7-10,3 Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner -8, Indtægter i alt , , , ,2 10

11 Hovedkonklusioner Aftalestyring Aftalestyringen bruges som et værktøj for politikere, administration og virksomheder, så der gennem dialog formuleres drifts- og udviklingsmål for Slagelse Kommune. Aftalestyringen består af udviklingsaftaler og virksomhedsaftaler. Udviklingsaftaler Udviklingsaftaler indgås mellem de politiske udvalg og cheferne for de faglige centre/stabe. I udviklingsaftalerne fastlægges de væsentligste indsatsområder for de kommende år. På hvert indsatsområde formuleres der mål for den ønskede udvikling. Aftalerne gælder i udgangspunktet for 2 år, dog med mulighed for justering efter første år. Når udviklingsaftalerne gælder for 2 år hænger det sammen med at mange udviklingstiltag kræver tid til at blive gennemført. Virksomhedsaftaler Virksomhedsaftaler indgås mellem cheferne for de faglige centre og deres virksomhedsledere fx mellem skolechefen og de enkelte skoler. Slagelse Kommunes har ca. 130 virksomheder som alle har deres unikke virksomhedsaftale. Virksomhedsaftalerne skal udmønte udviklingsaftalernes mål ned på virksomhedsniveau, sådan at de politisk fastlagte udviklingsmål kan blive realiseret. Virksomhedsaftalerne gælder ligesom udviklingsaftalerne for 2 år med mulighed for justering efter de første år. Fagudvalg Direktion Udviklingsaftaler Centerchef Virksomhedsaftaler Virksomhedsleder Justering af aftalestyringskonceptet Der er et øget fokus på økonomistyring og sammenhæng mellem mål og budgetter Det er således besluttet, at der i 2012-aftalerne arbejdes med færre mål. Samtidig kobles udviklingsdelen til visionen, dog stadig med plads til få egne udviklingsmål. I løbet af 2012 vil der ske en yderligere udvikling med henblik på at opnå en mere dialogbaseret aftalestyring. Ligeledes vil der blive arbejdet på styringsmodeller, og ske en videreudvikling af udviklingsmålene, samt de strategiske måls kobling til visionen. Endeligt vil der blive sat fokus på, hvilken effekt de fastsatte mål har for brugerne, og der skal sonderes og vurderes på, om mål kan være flerårige m.v. 11

12 Økonomiudvalg Sådan er pengene fordelt på Økonomiudvalget Tjenstemandspensioner 11% Beredskab 3% Puljer 12% Byråd, nævn m.fl. 3% Administration 71% 12

13 Økonomiudvalg Beskrivelse af området Området Administration omfatter for hovedpartens vedkommende, udgifter og indtægter til den centrale administration og planlægningsvirksomhed. Herudover afholdes udgifter af tværgående karakter, eksempelvis tjenestemandspensioner, forsikringsordninger, udviklingspuljer m.v.. Endvidere afholdes udgifter og indtægter til den politiske virksomhed (herunder kommissioner, råd, nævn, og valghandlinger). - Administrationen 356,8 mio. kr. 16,2 mio. kr. 57,4 mio. kr. 54,2 mio. kr. Administration Byråd, nævn m.fl. Puljer Tjenstemandspensioner Udgiftsramme for Administrationen Nettoudgifter i hele kr priser Regnskab Fælles formål Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Administrationsbygninger Udgifter til administration Administration jobcentre, centre for ældre, børn og voksne Centrale puljer, forsikringer m.m Tjenestemandspension Køb og salg Jord Udgifter i alt Index

14 Økonomiudvalg Nøgletal Udgifter pr. indbygger til administrationen Slagelse Kommune Sammenlignelige kommuner Region Sjælland Hele landet Nettodriftsudgifter pr. indbygger - Regnskab 2009 Sekretariat og forvaltninger Administration i alt (eks. lønpuljer og tjenestemandspension) Nettodriftsudgifter pr. indbygger - Regnskab 2010 Sekretariat og forvaltninger Administration i alt (eks. lønpuljer og tjenestemandspension) Nettodriftsudgifter pr. indbygger Regnskab 2011 Sekretariat og forvaltninger Administration i alt (eks. lønpuljer og tjenestemandspension) Udviklingstendenser Slagelse Kommune som udviklingskommune har været det overordnede tema de seneste år. Efter Byrådets vedtagelse af vision for Slagelse Kommune, er der fastsat en mere overordnet og tydelig retning for Slagelse Kommunes udvikling. Samtidig er der fortsat fokus på effektivisering og nytænkning inden for det administrative område. I økonomiaftalen er der lagt fokus på forenkling, udvikling, indførelse af ny teknologi, samt opnåelse af resultater. Den nye budgetlov vil øge kravet til økonomistyringen i kommunerne, hvor der skal styres på serviceudgifter og anlægsudgifter, og der kan forventes løbende budgetopfølgninger til centralt hold. I Slagelse kommune blev der efter store budgetoverskridelser i 2010 igangsat en 10 punkts plan med henblik på overholdelse af budgetrammerne fremadrettet. Planen har virket, men samtidig bevirket, at der på serviceudgifterne og anlægsudgifterne i 2011 var store mindreforbrug. Samme tendens gør sig gældende for Den demografiske udvikling bliver en udfordring de kommende år, hvor der kan forventes et fald i skatteindtægterne, som følge af at beskatningsgrundlaget vil være faldende. Denne udvikling skal tilpasses på udgiftssiden, hvor der i de kommende år skal ske en strukturel tilpasning i forhold den demografiske udvikling. Indsatsområder Udviklingstendenserne på Økonomiudvalgets område defineres nedenfor at en række indsatsområder. Visionen Aftalestyring m.m. Administrationen Digitalisering Innovation og fornyelse Styrkelse af budgetgrundlag opfølgninger Ejendomsstrategi Anlægsstyring Visionen Udmøntning af visionen er et helt centralt og gennemgående udviklingstema de næste mange år i Slagelse Kommune. En meget væsentlig del af udmøntningen ligger i fagudvalgene, hvor det i Økonomiudvalget i højere grad handler om at sikre koordinering i forhold til proces, opfølgning og konstatering omkring udmøntning. 14

15 Økonomiudvalg Økonomiudvalget påtager sig rollen som konstruktiv og positiv inspirator på visionsprocessen, og den udviklingsopgave det er. Direktionen fungerer som styregruppe i hele visionsprocessen i tæt samspil med økonomiudvalg og byråd. Aftalestyring m.m. I 2012 har Slagelse Kommune i samarbejde med KL været igennem et længere forløb med henblik på at styrke den dialogbaserede aftalestyring. Det endelige koncept forventes klart i løbet af primo Dette betyder, at det vil blive fuldt indfaset når udviklingsaftalerne for 2014 skal udarbejdes i løbet af Aftalestyringen er medtænkt i visionsarbejdet og indgår nu som et dynamisk perspektiv i form af fokus på udviklingsmål koblet på Byrådets Vision. Aftalestyringens videre udvikling vil have fokus på virksomhedsaftalerne og dialogdelen. Der skal udvikles og udarbejdes et rammesættende årshjul, med det formål at binde budget/budgetlægning og aftalestyring dynamisk sammen med udmøntning af visionen. Administration Der er et kontinuerligt fokus på effektiviseringer, optimeringer samt målrettet ressourceanvendelse i administrationen. Dette fokus betyder ikke nødvendigvis, at der skal anvendes færre ressourcer, men at nogle ressourcer måske skal anvendes på en anden måde. Administrationen skal på den ene side kunne levere sikker og daglig basisdrift, og på den anden side, have tilstrækkelige muskler og kompetencer, så gennemgribende projekter, analyser, controlling og nye styringsmetoder/modeller kan gennemføres, for opnåelse af en endnu mere effektiv organisation. Digitalisering Vi skal udmønte vores egen digitaliseringsstrategi, herunder vurdere justering/opdatering/udvikling af samme, samt leve op til de tanker der ligger i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. En del af opgaven bliver at udmønte de forudsatte besparelser i forbindelse med digitaliseringen. Kommunens forudsatte andel af det nationale potentiale udgør ca. 25 mio. kr. når strategien er fuldt indfaset efter Der er i budgetaftalen for indarbejdet de første forventede effekter. Det er væsentligt, at der fortsat er mulighed for at bringe øget IT-anvendelse ind som middel til at løfte disse udfordringer. Der er pt. afsat en årlig anlægsramme på 10 mio. kr. til investeringer i IT-systemer. Innovation og fornyelse Vi står overfor en række omverdens- og samfundsmæssige udfordringer, der sammen med de stigende økonomiske udfordringer og krav om effektivitet og bedre ressourceudnyttelse tilsammen fordrer en strategisk kompetenceudvikling som skal sikre, at udviklingen af såvel ledere som medarbejdere sker med fremtiden for øje. HR-strategien er derfor et væsentligt omdrejningspunkt de næste år. Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere skal sikre en organisation med kompetente medarbejdere, der formår at tænke nyt for at i mødekomme brugernes behov. I forlængelse af de igangsatte initiativer i 2011 og 2012 skal der derfor fortsat sættes fokus på udvikling af en organisatorisk tankegang, hvor innovative metoder bliver en naturlig del af arbejdsprocessen. Handlinger, processer og indsatser går derfor i retning af, udvikling innovative tankegange, udmøntning af HR-strategien, tænke mangfoldighed som en ressource til understøttelse af innovative processer og integration på arbejdspladserne, mere fokus på samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om konkrete uddannelsesforløb målrettet kommunens medarbejdere Styrkelse af budgetgrundlag For at kunne imødegå den demografiske udvikling, og et forventet fald i skatteindtægterne, er der behov for øget fokus på udviklingen i indtægterne og tilpasning af udgifterne i et langsigtet perspektiv. Befolkningsprognosen og faktisk udvikling i befolkningstallet skal kobles tættere sammen i forhold til den kommende budgetlægning af indtægter og udgifter. 15

16 Økonomiudvalg opfølgninger I 2011 var der et stort mindreforbrug på både serviceudgifter, og anlægsudgifter. Tendensen i opfølgningerne hen over året er en stødt stigning i mindreforbruget. Samme forhold gør sig gældende for Mindreforbrug er som udgangspunkt positivt, men kunne indikere at budgetstyring kunne forbedres eller budgetterne er for høje. Samtidig medfører mindreforbruget store overførelser mellem årene, som ikke altid er hensigtsmæssige. Der skal arbejdes hen i mod en mere valid budgetopfølgning. På anlægsområdet er der iværksat en proces med henblik på mere realistiske tidsplaner og afholdelse af udgifter. Ejendomsstrategi I budget 2011 blev det vedtaget, Slagelse Kommune over de næste år, skulle reducere den samlede bygningsmasse med ca. 10 %, svarende til ca m2. Det skal ske ved tilpasning og planlægning af anvendelsen af kommunens bygninger. Gennem reduktionen i antal m² skal det eksisterende vedligeholdelsesefterslæb på ca. 150 mio. kr. reduceres. Økonomiudvalget er blevet forelagt en status primo 2012, og har i efteråret 2012 vedtaget en egentlig ejendomsstrategi. Der er tale om en ganske omfattende og kompleks opgave, der må forventes at tage flere år. Formålet med at optage dette indsatsområde i udviklingsaftalen, skyldes bl.a. det lange aftræk der er på en sådan kompleks opgave, men også at de holdes politisk fokus på opgaven. I budget 2013 er der indarbejdet de første forventede effekter på 2,8 mio.kr. Anlægsstyring Vore anlægsinvesteringer skal fortsat målrettes som et væsentligt element i udmøntningen af visionen. Vores anlægsinvesteringer skal målrettes i den retning vi ønsker visionen skal udmøntes. Anlægsinvesteringer må nødvendigvis derfor tages op som et vigtigt tema i budgetlægningen de næste mange år. Hvis visionen skal have ben at gå på, kræver det, at Byrådet træffer beslutninger om anlægsinvesteringer der understøtter dette. 16

17 Økonomiudvalg Beskrivelse af området Innovation og Erhvervsudvikling varetager ud over opgaver inden for erhverv også opgaver i forhold til køb og salg af arealer og ejendomme, hvor kompetencen er hos Økonomiudvalget. Opgaverne i forhold til Økonomiudvalget består af: Køb og salg af bolig- og erhvervsarealer, bygninger samt øvrige handler med kommunale arealer. Herudover varetages opgaver i forhold til bortforpagtning af landbrugsarealer. Nøgletal Parcelhusgrunde Der er 31 ledige kommunale parcelhusgrunde i Slagelse Kommune. Byområde Antal grunde Korsør (Højbjergparken) 15 Vemmelev (Vejsgårdstoften) 0 Boeslunde (Mosevænget) 6 Agersø (Agersøgårds Vænge) 10 Erhvervsarealer Der er i alt ca m 2 ledigt erhvervsareal i Slagelse Kommune til salg. Byområde Antal m 2 Slagelse (Nykobbelvej) Slagelse (Japanvej) Korsør (Storebælts Erhvervspark) Korsør Erhvervspark *) Vemmelev (Industrimærsken) *) Vemmelev (Industrivænget) Skælskør (Industrikvarteret) **) Sørbymagle (Håndværkervænget) Dalmose (Industrivej) *) *) Arealerne er pt. ikke byggemodnet **) Udover de angivne arealer, er der et areal, der ikke er byggemodnet på ca m 2. Udviklingstendenser Overordnet strategisk niveau Finanskrisen betyder fortsat et trægt salg af grunde til boliger og erhverv. Der har dog været flere interesserede købere til arealet i centerområdet ved Japanvej/Kinavej i Slagelse. Nye potentielle virksomheder/butikker har imidlertid stillet krav om, at der etableres en bedre vejadgang. Samtidig har de nuværende virksomheder/butikker i centerområdet længe haft et ønske om en forbedring af vejadgangen til området. Den nye adgangsvej forventes klar til ibrugtagen i løbet af december 2012/ i begyndelsen af Samtidig forventes den nye lokalplan for området endelig vedtaget i juni 2013, hvorefter der for alvor forventes en øget interesse for arealet. Der er ikke afsat midler på budgettet til køb, salg eller omkostninger i forbindelse med nye handler, idet der som hidtil løbende søges midler til handler gennem jordfonden. 17

18 Økonomiudvalg Beskrivelse af område Beredskab Området omfatter kommunens brand- og redningsberedskab, herunder et Redningsog Sikkerhedscenter (Brandskole), som er organiseret i Beredskabet, der endvidere varetager en række øvrige opgaver: Brandteknisk byggesagsbehandling, brandsyn, brandteknisk rådgivning, beredskabsplanlægning, udrykningstjeneste, øvrige brand- og redningsopgaver, samt frivilligt redningsberedskab. Rednings- og Sikkerhedscenteret (RESC) er selvfinansieret område. Det vil sige, at udgifter alene finansieres af indtægter fra uddannelses- og kursusaktiviteter. Herudover varetager Beredskabet også væsentlige opgaver i relation til beredskabet på Storebæltsforbindelsen særligt tunnelberedskabet. Dette beredskab finansieres via eksternt regnskab. Området varetager i øvrigt en række andre beredskabsrelaterede opgaver, herunder serviceopgaver i det omfang de er rentable og relevante. Beredskabet indgår herudover i det kommunale fællesskab og er koordinator på kommunens samlede beredskabsplanlægning. - Beredskab 11,0 mio. kr. 3,3 mio. kr. 1,1 mio. kr. Redningsberedskabet, Ledelse og Administration Redningsberedskabet, tilsyn og vejledning Redningsberedskabet, udrykningstjenste 18

19 Økonomiudvalg Udgiftsramme for Beredskabet Nettoudgifter i hele kr priser Regnskab Brand- og Redningsskolen, udgifter Brand- og Redningsskolen, indtægter Redningsberedskabet, Ledelse og Administration Redningsberedskabet, Fælles formål Redningsberedskabet, tilsyn og vejledning Redningsberedskabet, udrykningstjenste Udgifter i alt Index Via ekstern kontrakt med Sund og Bælt forventes Beredskabet yderligere at forvalte ca. 10 mio. kr. i forbindelse med opgaver i relation til Storebæltsberedskabet. Brand- og Regningsskolen samt Storebæltsberedskabets omsætning udgør således over halvdelen af Beredskabets samlede omsætning. Nøgletal Skattefinansieret område Redningsberedskab Kommunale brand- og hjælpestationer (Slagelse, Agersø, Omø) 3 Brandstationer via kontrakt med Falck (Korsør og Skælskør) 2 Kommunal administrations- og depotbygning samt frivillige (Korsør) 1 Kommunalt fuldtidsansatte (ex. brandskolen) 9 Kommunalt deltidsansatte (Slagelse) 28 Kommunalt ansatte i hjælpebrandvæsner (Agersø og Omø) 21 Ansatte i frivilligt beredskab 65 Brandfolk engageret via kontrakt med Falck (Korsør og Skælskør) 74 Antal udrykninger 700 Lovpligtige (og frivillige) brandsyn, i alt 720, hvoraf anført antal er pligtige i Engangstilladelser og ekstraordinære brandsyn (f.eks. fyrværkeri og arrangementer) 150 Byggesager i høring 100 Forebyggende rådgivningsbesøg og møder 150 Rednings- og Sikkerhedscenter Bygninger (RESC sammen med administrationen i Korsør) 1 Kommunalt ansatte 11 Kurser 380 Kursister

20 Økonomiudvalg Udviklingstendenser analyse af det samlede redningsberedskab Som optakt til forhandlinger om en ny aftale for redningsberedskabets for 2012 besluttede ØU (Folketinget), at eksterne konsulenter skal gennemfører en omfattende budgetanalyse af det samlede offentlige redningsberedskab med henblik på at anvise yderligere tilpasnings- og effektiviseringspotentitaler i det samlede statslige og kommunale redningsberedskab (mindst 50 mio. kr.). Analysen skal bl.a. omfatte organisering, dimensionering, ansvarsområder og ansvarsfordeling, herunder forhold mellem stat og kommune. Analysen skal foreligge ultimo 2012 og skal evt. danne grundlag for et nyt beredskabsforlig. Resultatet af analysen kan medføre behov for væsentlige justeringer, også i kommunerne, evt. til udmøntning allerede i 2013, ligesom resultatet kan få indflydelse på nogle af nedenstående temaer. Risikobaseret dimensionering I 2007 blev der indført lokalt risikobaseret redningsberedskab i Danmark. Hidtil havde beredskabet været centralt fastlagt, således at indbyggerantal og krav til udrykningstider var afgørende for beredskabets dimensionering. Principielt har kommunalbestyrelsen "frit spil" til at fastlægge serviceniveauet. Beredskabets dimensionering skal dog fastlægges på baggrund af en konkret og lokalt udarbejdet risikoanalyse. I 2012 gennemfører Slagelse en revision af den nuværende plan med henblik på en ny politisk fastlæggelse af et fremadrettet serviceniveau. Det bemærkes at en forventet ændring om bortfald af 5-minutterskravet (afgangstid) er udskudt, sammen med at en ny dimensioneringsbekendtgørelse er sat i bero bl.a. set i lyset af en igangsat analyse af det samlede redningsberedskab. Helhedsorienteret beredskabsplanlægning I forbindelse med en helhedsorienteret beredskabsplanlægning anbefaler Beredskabsstyrelsen, at kommunerne fokuserer på at udarbejde en overskuelig og handlingsorienteret beredskabsplan, som beskriver hvorledes kommunen vil håndtere de overordnede opgaver i forbindelse med krisestyring; aktivering og drift af egen krisestab, informationshåndtering, koordination af handlinger og ressourcer samt krisekommunikation. Kommunens overordnede plan er udarbejdet og godkendt i Byrådet. Der skal fremadrettet udarbejdes og revideres delplaner for alle kommunens områder (center/stabe). Til formålet er indkøbt et risikostyringssystem (C3), som skal medvirke til at samle kommunens planer under en paraply, og samtidig være en platform for at dele status på tværfaglige beredskabsopgaver, ligesom det kan anvendes i almindelige driftsforhold (log m.v.). Frivilligt redningsberedskab I løbet af 2012 samles det frivillige beredskab ved administrationen og RESC i Korsør. I samme forbindelse findes det relevant yderligere at tilpasse det frivillige beredskab både i relation til uddannelse, forebyggelsesog indsatskapacitet, herunder en tilpasning af køretøjer og materiel. Den nye kredsledelse forventes aktivt at bidrage hertil, herunder en gensidig forventningsafstemning af ønsker mellem kommunen og beredskabsforbundet. Ungdomsbrandkorps ( brandkadetter ) Der er en generel tendens til, at flere kommuner indfører forskellige former for ungdomsbrandkorps, med forskellige formål. Initiativerne har generelt to overordnede formål. At skabe respekt omkring brandvæsnets arbejde samt, i øvrigt at indgå i en social indsats (SSP m.v.) til gavn for Kommunen og beredskabet som helhed. 20

21 Økonomiudvalg I oprettede Beredskabet et hold af brandkadetter i samarbejde med Kommunens SSP-enhed og andre lokalt forankrede initiativer ( Nye muligheder )/ projekter. Dette arbejde forsættes i 2013, under forudsætning af, at der anvises finansiering (fra andre udvalg/puljer). Vidensdeling Der er en positiv tendens til større vidensdeling indenfor det forebyggende område. Beredskabet i Slagelse Kommune varetager således formandskabet for en anerkendt erfargruppe i Vestsjælland, og deltager endvidere i en landsdækkende gruppe for kommuner, der har oliehavne. Endvidere pågår der er et større løbende arbejde omkring Inter Terminals på Stigsnæs, som involverer en række myndigheder. Storebæltsberedskabet Der er indgået en ny 6 års aftale med Sund & Bælt pr. 1. januar Beredskabet er et udvidet politisk beredskab, som ikke er påkrævet ved lov. I aftalerne (Storebælt og Falck) er der mulighed for, at beredskabet delvis også udgår fra stationen i Nyborg, hvilket blev en kendsgerning ved en tillægsaftale gældende pr. 1. januar Fremadrettet ønskes der en mere bred og helhedsorienteret beredskabsmodel og øvelsesaktivitet, hvilket forventes yderligere udviklet. Rednings- og Sikkerhedscenteret (RESC) RESC har igennem de seneste år øget sit kundegrundlag og image. På uddannelsesområdet bemærkes det i øvrigt, at der stilles flere nye krav indenfor kvalitetssikring på en række sikkerhedsområder. Dette medfører bl.a. at der tilvejebringes en række akkrediteringer for at kunne forsætte kursusvirksomheden overfor en række samarbejdspartnere, f.eks. i vindmøllebranchen. RESC, som er selvfinansieret, skønnes forsat at have en central placering i Beredskabet. Udvalgsspecifikke indsatsområder Beredskabet vil bl.a. arbejde med følgende mål i , hvor det bemærkes, at flere initiativer allerede er igangsat. Risikobaseret dimensionering Efter revision af kommunens risikobaserede dimensionering og godkendelse i Byrådet iværksættes arbejdet med implementering af planen. Beredskabsplanlægning Slagelse Kommune har allerede en overordnet beredskabsplan samt flere delplaner fra de sektoransvarlige centre og stabe. Disse planer skal udarbejdes yderligere og revideres i relevant omfang, samt være overskuelige og lettilgængelige. Det frivillige redningsberedskab I 2012 blev det frivillige redningsberedskab samlet i nye bygninger i Korsør. Ressourcer, personale og uddannelse skal afpasses i forhold til den nye situation, herunder afstemmes i forhold til gensidige forventninger mellem kommunen og frivillige. Brandkadetter Der skal forsat fokuseres på et positivt forhold til Ringparken. Det første hold af brandkadetter har bidraget positivt til dette og oprettelse af yderligere hold syntes at være relevant. Storebæltsberedskab Beredskabet skal fastholdes på et højt niveau. Tunnelerne har det primære fokus, men ressourcerne skal være til gavn for hele forbindelsen. Beredskabet skal være helhedsorienteret og der lægges vægt på planer, procedurer, uddannelse og øvelsesvirksomhed, tidssvarende materiel, herunder udveksling af erfaringer både nationalt og internationalt. Rednings- og Sikkerhedscentret (RESC) Der skal afsøges nye kundegrundlag, og hjemmesiden skal udvides. 21

22 Plan og Udviklingsudvalget Sådan er pengene fordelt på Plan og Udviklingsudvalget Byfornyelse 100% 22

23 Plan Plan og og Udviklingsudvalget Udviklingsudvalget Beskrivelse af området Den del af Plan- og Erhvervsudvikling der varetager den fysiske planlægning, varetager opgaver i forhold til en helhedsplanlægning for kommunens samlede udvikling samt konkrete opgaver i forhold til: Kommuneplan og planstrategi Lokalplaner Byudvikling og udbygningsprojekter Temaplaner (inkl. masterplaner) Miljøvurderinger VVM Boligbyggeprogram By- og områdefornyelse Bymidtegrupper Bygningsbevaring Arkitektonisk rådgivning og arkitekturpolitik Kulturmiljøer Landskabsvurdering samt planlægning efter landskabskaraktermetoden Vej-, sti og grøn planlægning GIS vedr. planlægning Opgaverne varetages af planlæggerne i Center for Plan- og Erhvervsudvikling. Udgiftsramme Nettoudgifter i hele kr priser Regnskab Byfornyelse Innovation og ny teknologi 452 Udgifter i alt Index

24 Plan og Udviklingsudvalget Udviklingstendenser Det fysiske område Som i resten af landet er byggeaktiviteten rundt omkring i kommunen præget af den generelle afmatning, der fulgte med finanskrisen. Slagelse Kommune er imidlertid begunstiget med et relativt højt antal offentlige byggeprojekter til både lokalplanlægning og kommuneplanlægning. Flere af disse er der dog allerede gennemført en planlægning for i Desuden ses der den tendens, at flere eksisterende lokalplaner skal erstattes af nye, fordi elementer i dem har vist sig ikke at være egnede i forhold til den aktuelle efterspørgsel. Flere nye emner finder deres vej til planlægningen i disse år som følge af det øgede fokus på klimaændringer og bæredygtighed. Efterspørgslen på planlægning er derfor generelt intakt i Slagelse Kommune. Konkrete udviklingstendenser Efter en periode med behov for ad hoc planlægning og fokus på sammenlægning af forskellige plangrundlag, fokuseres der i 2013 særligt på at skabe et velfunderet fremadrettet plangrundlag. Således vil en stor del af planlægningen dreje sig om at udarbejde dokumenter, som masterplaner og byrumsanalyser, med det formål at være tydelige på hvilken strategisk udvikling kommunen arbejder for i kommunen. Den største opgave i dette er kommuneplanen, som vil fylde meget i 2013, hvor den forventes både at være i høring og blive politisk behandlet. Også landskabsplanen for det åbne land i kommunen vil være i særligt fokus, i forhold til implementering i kommende planlægning og sagsbehandling i det hele taget. I kommunen vil der hen over 2013 køre et omfattende udviklingsprojekt med titlen Én indgang til erhvervet. Planlægning er centrale aktører heri, og hovedopgaven vil være at finde metoder og tilgange til imødekommelse af erhvervslivets ønsker, således at erhvervsudviklingen kan styrkes. Foruden projektets byggesten om nøglepersoner, turnusordning, kulturudvikling m.v., vil Planlægnings bidrag også bestå i at have en mere offensiv eller vejledende rolle i forhold til de aktører, der mobiliserer forbedringer af bymiljøerne. Her ikke mindst handelsstandsforeninger og grundejere. Bymiljøer i mindre såvel som større byer i kommunen har et særligt fokus, idet bymidterne betragtes som byernes visitkort, og dermed er vigtige i forhold til erhvervs- og boligudvikling. Der opleves en stor efterspørgsel på at kunne etablere bæredygtige løsninger på enfamiliehuse niveau. Således har efterspørgslen på eksempelvis solceller givet behov for ny planlægning eller administrationsgrundlag. Organisatorisk Den fysiske planlægning er samlet med erhvervsudviklingen i kommunen, for at styrke sammenhængen mellem planer og politikker. Handlemuligheder Planlægning er et vigtigt redskab til at understøtte en given udvikling på, selvom planlægningen ikke genererer udvikling i sig selv. Overordnet planlægning Udvalgets mål er at lave en planlægning, der er så robust og gennemarbejdet ikke mindst på tværs, - at den giver mening af følge. Således gives planlægningen et tydeligt pejlemærke for bygherrer og andre interessenter i forhold til hvad der arbejdes med hvor. Den vigtigste opgave for Planlægning bliver derfor at understøtte og skabe rammerne for den ønskede udvikling. Det betyder også at der skal prioriteres i opgaverne, og at planlægningen skal strammes til og målrettes. 24

25 Plan og Udviklingsudvalget Tværgående visionsmål Plan- og Erhvervsudvikling skal understøtte visionens mål og fungerer som visionens fysiske dimension. Således skal byernes og landområdernes udviklingspotentialer formuleres og fremhæves i forhold til bosætning, uddannelse, turisme samt kultur og oplevelser. Samtlige af visionens politikker skal indarbejdes i kommuneplanen, der bliver det samlende redskab for områders potentialer og arealanvendelse. Udviklingspotentialerne skal formuleres, og områdernes planlægning skal målrettes de overordnede visioner. Plan- og Erhvervsudviklings udmøntning af visionen er klar for udvalg og medarbejdere, og afdelingens rolle er kendt i den øvrige organisation samt hos relevante samarbejdspartnere. Udvalgsspecifikke indsatsområder Konkrete indsatsområder Den såkaldte lokalplanpukkel er stort set nedbragt. Det betyder at udvalgets tidligere beslutning om at prioritere udarbejdelsen af udviklingslokalplaner kan tages op til revision igen. Det hænger imidlertid sammen med det øgede ressourceforbrug i 2013 på udarbejdelse af overordnet planlægning og ikke mindst implementering af denne i forhold til konkret sagsbehandling. I forhold til den oplevede efterspørgsel vil der i perioden særligt være fokus på: Overordnet planlægning, der skaber retning, særligt Kommuneplan 2013 Understøttelse af mulighed for erhvervsudvikling i form af Én indgang Trafikplanlægning og sammenhæng projektområder imellem Byfornyelse, byforskønnelse, og bedre byer Implementering af åbent landplanlægningen Gennemføre og understøtte udviklingsplanlægning for udpegede områder o Campus Slagelse o Sideeffekter af nyt sygehusbyggeri o Almene boligers fremtid o DGI Værtskab 2017 o Etc. 25

26 Skoler og SFO Sådan er pengene fordelt på Børne-, Uddannelses- og Integration Dagtilbud 32% Produktionsskoler og Integration 2% Skoler og SFO 66% 26

27 Skoler og SFO Beskrivelse af området Skoleområdet omfatter: Almenskoler, herunder 2 Ø-skoler Specialtilbud til elever med behov for specialpædagogisk bistand, herunder en specialskole for udviklingshæmmede børn med generelle indlæringsvanskeligheder SFO- skolefritidsordninger Ungdomsskole og 10. klassecenter UU Ungdommens Uddannelsesvejledning Pædagogisk Udviklingscenter, der består af PPR-psykologer, SSPmedarbejdere og konsulenter Naturskole Skole-IT Administration - Skoler og SFO er 424,3 mio. kr. 58,1 mio. kr. 72,2 mio. kr. 149,7 mio. kr. Skoler SFO Private/statslige skoler Specialundervisning 21,3 mio. kr. Ungdomsuddannelser 27

28 Skoler og SFO Udgiftsramme Nettoudgifter i hele kr priser Regnskab Folkeskoler SFO Specialundervisning Bidrag til private og statslige skoler Ungdomsuddannelser Særlige dagtilbud og klubber Folkeskoler Pædagogisk Psykologisk rådgivning Specialundervisning Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Særlige klubber Dagplejen Børnehaver og integrerede institutioner Dagtilbudsklubber Produktionsskoler og erhvervsgrunduddannelser Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v Udgifter i alt Nøgletal UNI-C nøgletal og Slagelse Kommunes ressourcemodel Antal elever i almenklasser fra kl. i 2012/ Antal elever i Specialskoler og specialklasser 566 Antal almenklasser i 2012/ Antal klasser i specialskoler og specialklasser 96 Klassekvotient almenklasser i 2012/ ,2 Skole-rygsæk grundtakster Klasse tildeles pr. elev Klasse tildeles pr. elev Inklusion Specialklasselever tildeles 3 gange ovenstående takster Elevaktiviteter, undervisningsmidler kl. pr. elev i kr Elevaktiviteter, undervisningsmidler 10. kl. pr. elev i kr SFO- rygsæk grundtakster Børnehaveklasse og 1. Klasse tildeles pr. barn Klasse tildeles pr. barn klasse tildeles pr. barn Børnerelaterede udgifter pr. barn i SFO i kr

Administrationen Udviklingsaftale Udviklingsaftale. Økonomiudvalget

Administrationen Udviklingsaftale Udviklingsaftale. Økonomiudvalget Udviklingsaftale Økonomiudvalget 1 Området Området Administration omfatter for hovedpartens vedkommende, udgifter til den centrale administration og planlægningsvirksomhed. Herudover afholdes udgifter

Læs mere

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab Beredskab Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Beredskab Udviklingsaftale for 2014-2015 1 Indledning Side 2 / 7 Aftalen indgås mellem Økonomiudvalget/Beredskabskommissionen og Beredskabschefen. Målet

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Budgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne.

Budgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne. 1. Generelt Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet skal byrådet inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for det kommende år og tre overslagsår. Budgettet skal behandles to gange i byrådet med

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

NOTAT. Indtægtsskøn budget

NOTAT. Indtægtsskøn budget NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.

Læs mere

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse.

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse. 2016-2019 Roskilde Kommunes budget for 2016-2019 blev vedtaget d. 7. oktober 2015 som følge af en budgetaftale indgået mellem samtlige partier i Byrådet, dvs. Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Økonomisk Politik for Greve Kommune

Økonomisk Politik for Greve Kommune Økonomisk Politik for Greve Kommune Indledning Byrådet vedtog den 1. april 2008 Økonomisk Politik for Greve Kommune. Det er målet, at der gennem en økonomisk politik formuleres nogle pejlemærker for den

Læs mere

Budget 2014-2017 Budget 2014-2017

Budget 2014-2017 Budget 2014-2017 Budget 2014-2017 Indhold Indhold Borgmesterens forord Borgmesterens forord 2 3 Hovedkonklusioner 3 4 Budget 2014 i i hovedtal 3 4 Fremtid budgetoverslag Fremtid budgetoverslag 6 7 Hvordan bruges pengene

Læs mere

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2.

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2. INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2016 Budgetforslag 2017 Overslagsår 2018-2020 Version 2 EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2 Økonomi Indhold Indledning... 3 Finansieringen... 3 Driftsudgifterne...

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Indledning Folketinget vedtog den 26. februar 2011 en ændring af Lov om kommunernes styrelse. Ændringen indebærer, at kommunerne

Læs mere

Forslag til budget

Forslag til budget ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Forslag til budget 2017-2020 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 15.

Læs mere

BUDGET Borgermøde september 2017

BUDGET Borgermøde september 2017 BUDGET 2018-2021 Borgermøde - 11. september 2017 Hovedbudskaber Et godt halvårsregnskab 2017 med et lille overskud men en overskridelse af servicerammen Et budgetforslag 2018-21 i balance, som overholder

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Byrådet, Side 1

Byrådet, Side 1 Byrådet, 06-09-2016 Side 1 2. Åbent punkt - Beslutningssag - 1. behandling af budget 2017-2020 med tilhørende justering af de økonomiske pejlemærker - Sag nr. 16/4131 Sagsgang og sagstype Økonomiudvalget,

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Budgetforslag 2015 2018 Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Økonomiudvalget den 04.08.2014 1 Indledning Ifølge den vedtagne budgetprocedure skal basisbudgettet for 2015 udmeldes på Økonomiudvalgets møde

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Aftale om Budget 2015

Aftale om Budget 2015 Aftale om Budget 2015 Indgået den 30. september 2014 mellem følgende partier i Vejen Byråd: Venstre, Danmarks Liberale Parti Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti Dansk Folkeparti SF Socialistisk

Læs mere

Budget - fra forslag til vedtagelse

Budget - fra forslag til vedtagelse Budgetforslag 2015 Budget - fra forslag til vedtagelse Formålet med denne pjece er at give et hurtigt indblik i Rudersdal Kommunes budget for 2015 til 2018 forud for vedtagelsen i oktober 2014. Pjecen

Læs mere

Omstilling og effektivisering

Omstilling og effektivisering Nr. 39 Område: Indsatsområde: Emne: Aftaleholder: Fagudvalg: Funktion: Omstilling og effektivisering Plan og kultur Afbureaukratisering og effektivisering Reduktion i Plan og Kulturs personale Christian

Læs mere

Der er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser.

Der er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser. NOTAT Modtagere: Kommunalbestyrelsen Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget 1 3730 Nexø oep@brk.dk CVR: 26 69 63 48 3. august 2017 J. nr. Foreløbig budgetbalance 2018 Der er udarbejdet

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Indtægtsskøn for

Indtægtsskøn for Indtægtsskøn for 2014-2017 Der er udarbejdet en ny indtægtsprognose for Fredensborg Kommune medio april 2013. Prognosen er beregnet med udgangspunkt i KL s nye skatte- og tilskudsmodel. NOTAT Center for

Læs mere

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune 1 Økonomisk Politik, 2014-2017 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet Dagtilbudsområdet Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Dagtilbud og Kultur Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet 2014-2015 1 Side 2 / 6 Indledning Denne udviklingsaftale er indgået mellem Chefen for

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen REFERAT BYRÅDET den 27.08.2012 i Byrådssalen Afbud: Ingen Orlov: Anders Kronborg (A) Stedfortræder: Rut Sydbøge (A) SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Budgetrevision pr. 30. juni 2012 - Alle

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Indstilling til 2. behandling af budget

Indstilling til 2. behandling af budget Indstilling til 2. behandling af budget 2016-19 tet for 2016-19 tager udgangspunkt i det fremlagte budget til 1. behandlingen, korrigeret med tekniske ændringsforslag og ændringer fra budgetforliget mellem

Læs mere

Pixiudgave Budget 2017

Pixiudgave Budget 2017 Pixiudgave Budget 2017 Budget 2017- Pixiudgave Indhold Budget 2017 3 - Budgetforlig - De 3 økonomiske målsætninger Driftsbudgettet 4 - Den Kommunal hund - Driftsudgifter fordelt på udvalg - Serviceudgifter

Læs mere

Budgetforslag

Budgetforslag Budgetforslag 2017-2020 Budget - fra forslag til vedtagelse Den 31. august kl. 19 er der borgermøde om Budgetforslag 2017-2020 i rådhusets rådssal. På mødet kan borgerne give deres mening til kende om

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Forudsætninger for budgettet Kommunernes Landsforening og Regeringen indgår hvert år en økonomiaftale, som fastsætter de overordnede rammer for den Kommunale økonomi. I aftalen for 2011 er der med baggrund

Læs mere

Ændringsforslag. Drift - Nedjustering af overhead ifb. med opkrævning af takster på rammeaftaleinstitutioner mv.

Ændringsforslag. Drift - Nedjustering af overhead ifb. med opkrævning af takster på rammeaftaleinstitutioner mv. 2014 - Tekniske administrative ændringsforslag Nr. Politisk udvalg 1 Økonomiudvalget 2 Økonomiudvalget Ændringsforslag Drift - Nedjustering af overhead ifb. med opkrævning af takster på rammeaftaleinstitutioner

Læs mere

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af forslag til budgetprocedure herunder forslag til selve tids- og aktivitetsplanen.

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af forslag til budgetprocedure herunder forslag til selve tids- og aktivitetsplanen. Vedrørende: Budgetprocedure 2016-19 Sagsnavn: Budget 2016-19 Sagsnummer: 00.01.00-S00-6-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato: 27-03-2015 Sendes til: Økonomiudvalget

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Budgetorientering oktober v. Borgmester Peder Chr. Kirkegaard. Kulturcenter Limfjord

Budgetorientering oktober v. Borgmester Peder Chr. Kirkegaard. Kulturcenter Limfjord Budgetorientering 2016 7. oktober 2015 v. Borgmester Peder Chr. Kirkegaard Kulturcenter Limfjord 1 Dagsorden Aftale mellem regeringen og KL Økonomisk politik Udfordringer/gode resultater Bred politisk

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058 Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række

Læs mere

NOTAT. Budget Aftale om kommunernes økonomi for 2018

NOTAT. Budget Aftale om kommunernes økonomi for 2018 NOTAT Dato: 12. juni 2017 Budget 2018 Aftale om kommunernes økonomi for 2018 Den 1. juni 2017 har KL og Regeringen indgået aftale om de økonomiske rammer for kommunernes budgetter for 2017. Dette notat

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Budgetoplæg

Budgetoplæg Budgetoplæg 2017-2020 Forudsætninger Budgetoplægget er udarbejdet på grundlag af det vedtagne budget 2016 (2017-2019), korrigeret for meddelte tillægsbevillinger til og med kommunalbestyrelsesmødet den

Læs mere

Administrativ drejebog. Budget 2010-13

Administrativ drejebog. Budget 2010-13 Administrativ drejebog Budget 2010-13 BUDGET 2010-13 PRINCIPPER OG KRITERIER 1) Vilkår og bærende principper 2) Kriterier for administrativt budgetoplæg GRUNDLAG FOR BUDGETLÆGNINGEN 3) Økonomisk politik

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 12. august 2015 Økonomibilag nr. 6 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-7-14 Forslag til budget 2016-2019 Baggrund Økonomiudvalget

Læs mere

Indtægtsprognose 2015-18

Indtægtsprognose 2015-18 Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling). Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling)

Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling) Side 1 Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling) Indledende bemærkninger * Vi skal i dag endeligt vedtage budgettet for 2013. * I forhold til førstebehandlingen er der kun sket

Læs mere

Effektiviseringsstrategi

Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved

Læs mere

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik 5. februar Målopfyldelse Økonomisk politik Indledning Den økonomiske politik indeholder en række overordnede økonomiske målsætninger for den kommunale budgetlægning. Dette notat indeholder en status på

Læs mere

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus)

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Sagstype: Åben Type: ØU Sagsnr.: 12/13820 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 13-12-2011 proceduren for budgetlægningen af budget 2013-2016.

Læs mere

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat.

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat. 8. september 2010 Sags id: 10/37207 Budgetoplæg -2014 Kontaktperson: mbmoe E-mail: mbmoe@assens.dk Dir. tlf.: 64 74 74 09 Budgetoplægget til økonomiudvalgets 1. bygger videre på de reduktionsblokke, der

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Budget sammenfatning.

Budget sammenfatning. Budget 2010-2013 sammenfatning. Indledning I dette notat beskrives budgetprocessen samt hovedtræk i budget 2010-2013 og de forudsætninger der er grundlaget for budgettet. 2. oktober 2009 Kontaktperson:

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Notat budget 2013 - Udfordringer på Økonomiudvalgets område. Med baggrund i beslutningen om en tidligere budgetopstart i udvalgene har forvaltningen udarbejdet et notat om udfordringer indenfor Økonomiudvalgets

Læs mere

Økonomisk politik for Aabenraa Kommune 2012 2016

Økonomisk politik for Aabenraa Kommune 2012 2016 Økonomisk politik for Aabenraa Kommune 2012 2016 Staben, 28. marts 2012 10/4495 Indledning Byrådet godkendte den 24. marts 2010 den økonomiske politik for Aabenraa Kommune for perioden 2010 2014. Med den

Læs mere

Indledning. Med denne budgetaftale viderefører Byrådet intentionerne bag den tidligere kommunalbestyrelses økonomiske politik.

Indledning. Med denne budgetaftale viderefører Byrådet intentionerne bag den tidligere kommunalbestyrelses økonomiske politik. Indledning Med denne budgetaftale viderefører Byrådet intentionerne bag den tidligere kommunalbestyrelses økonomiske politik. De underskrivende partier er enige om vigtigheden af, at målene bag genopretningsplanen,

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Budgetvejledning 2016

Budgetvejledning 2016 Budgetvejledning 2016 Indledning Budgetvejledningen indeholder retningslinjerne for udarbejdelse af budget 2016 og overslagsårene 2017-2019. Budgetprocessen arbejder med 3 spor: et politisk- administrativt

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Budget Orientering af MED-organisationen, 1. september 2017

Budget Orientering af MED-organisationen, 1. september 2017 VELKOMMEN Budget 2018-2021 Orientering af MED-organisationen, 1. september 2017 Overordnede betragtninger Som altid bygger basisbudgettet på en lang række forudsætninger med indbygget usikkerhed: Vi bruger

Læs mere

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune NOTAT Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune 2018-2021 Notatet viser resultatet af den nye indtægtsprognose for Helsingør Kommune for 2018 2021 og de forudsætninger, der er anvendt. Prognosen er beregnet

Læs mere

Finansiering. (side 28-35)

Finansiering. (side 28-35) Finansiering (side 28-35) 28 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Sektorredegørelse for Økonomi- og Planudvalget

Sektorredegørelse for Økonomi- og Planudvalget Sektorredegørelse for Økonomi- og Planudvalget Kapitel 1 beskrivelse af området Økonomi- og Planudvalget beskæftiger sig primært med styring af kommunens økonomi, personale samt administration og planlægning

Læs mere

Status på kommunens økonomi efter økonomiaftalen for 2015. Aftale om kommunernes økonomi for 2015 mellem KL og Regeringen er indgået d. 3.

Status på kommunens økonomi efter økonomiaftalen for 2015. Aftale om kommunernes økonomi for 2015 mellem KL og Regeringen er indgået d. 3. ØKONOMIAFTALE 2015 Intro Aftale om kommunernes økonomi for 2015 mellem KL og Regeringen er indgået d. 3. juni 2015 Aftalen fastsætter rammerne for de kommende budgetforhandlinger Pba. en opgørelse af de

Læs mere

23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017

23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 23.02.2014 Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 Indholdsfortegnelse ØKONOMISK POLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE FOR 2014-2017... 3 AD 1) OVERSKUD PÅ DEN ORDINÆRE DRIFT.... 3 AD 2) TEKNISK SERVICEUDGIFTSPULJE...

Læs mere

GENERELLE OPLYSNINGER...

GENERELLE OPLYSNINGER... BILAG 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse GENERELLE OPLYSNINGER... 2 KOMMUNEOPLYSNINGER... 2 REGNSKABSOPLYSNINGER... 3 TAL DEL... 5 REGNSKABSOPGØRELSE... 5 REGNSKABSOVERSIGT... 6 Halvårsregnskab

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Bilag og tabeller. Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering

Bilag og tabeller. Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering Bilag og tabeller Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering Marts 2015 Forventet regnskab 2015 Tabel 1 OPRINDELIGT BUDGET 2015 KORRIGERET BUDGET* FORVENTET REGNSKAB Forventede afvigelser INDTÆGTER

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

Beslutning Økonomiudvalget den : Tiltrådt med den tilføjelse, at der indlægges et ekstraordinært seminar for KB ultimo juni.

Beslutning Økonomiudvalget den : Tiltrådt med den tilføjelse, at der indlægges et ekstraordinært seminar for KB ultimo juni. 15-03-2016 Side 1 ØU - Budgetproces 2017-2020 Sagsnr.: 16/236 Resumé: evaluerede på sit møde i januar 2015 budgetprocessen for 2015-18. På den baggrund har administrationen udarbejdet forslag til principper

Læs mere

Frederikshavn Kommune - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem

Frederikshavn Kommune - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti Jette Fabricius Toft Investeringstanken lever Vi ser fortsat investeringer som en vigtig basis for budgettet og

Læs mere