Tabel 1: Statistiske middeltidsvandstande fra højvandsstatistik for Hundested,

Transkript

1 NOTAT Projekt Klimatilpasning Frederiksværk Kunde Halsnæs Kommune Notat nr Dato Til Fra Kopi til Halsnæs Kommune Jesper Aarosiin Hansen/Charlotte Schow, Rambøll Stormflodssikring af Frederiksværk 1. Indledning Som led i klimatilpasning af Frederiksværk by, er der udarbejdet et forslag til stormflodssikring af byen. Nærværende notat beskriver forudsætningerne for vandstandskoter og oversvømmelsesberegninger, samt løsningsforslag med tilhørende anlægsoverslag. Dato Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S 2. Vandstand og sikringskote 2.1 Vandstand Til fastlæggelse af nødvendige dige/sikringshøjder, skal der tages højde for en række faktorer: T F Statistisk højvandstand (f.eks. 100 års hændelse) Tillæg for klimaændringer Korrektion for landhævning Tillæg for sætninger Bølgeopløb Højvandsstatistik Som baggrund for estimering af fremtidige højvandshændelser i Frederiksværk er anvendt højvandsstatistikken fra Hundested, ref./1/. Fra højvandsstatistikken fås hændelserne vist i Tabel 1. Tabel 1: Statistiske middeltidsvandstande fra højvandsstatistik for Hundested, ref. /1/ Returperiode 100 år 1,60 50 år 1,53 20 år 1,44 Vandstand (m) Højvandsstatistikken, ref. /1/, beskrevet ovenfor, er gjort trendfri og angiver højvande i forhold til de enkelte års middelvandstand. Middelvandstanden i forhold til DVR90, skal derfor lægges til høj- 1/24 Rambøll Danmark A/S CVR NR Medlem af FRI

2 vandshændelserne for at få absolutte koter for højvandstanden. Dagens middelvandspejl ligger kun få cm over DVR90, afhængigt af hvor man er i landet, men vandstanden stiger overalt i de danske farvande og forventes at være betydelig højere ved slutningen af det 21. århundrede end i dag. Stigningen i middelvandspejlet er sammensat af bidrag fra havspejlsstigningen og fra landbevægelser som beskrevet nedenfor. Tillæg for klimaændringer Som følge af ICCP s klimafremskrivninger, forventes det globale havspejl at stige med 0,2 1,4 m frem til år I nedenstående figur er DMI s bedste bud på havspejlstigninger vist, hvor den sorte linje er det centrale estimat mens hhv. grøn og blå er inkl. spredning af værdierne i danske farvande og globalt, ref. /2/. I 2050 forventes vandstanden således, at være steget med omkring 0,3 m i forhold til år Figur 1: DMI's bedste bud på havspejlstigninger frem til år Fra /2/. I tillæg kan der forventes en større stormintensitet og dermed en højere stormvandstand. I år 2050 forventes dette at udgøre 0-0,1 m, stigende til 0-0,3 m i år ref./2/. Korrektion for landbevægelser Siden sidste istid er der i størstedelen af Danmark forekommet en landhævning, som skyldes isostatisk bevægelse, efter at store dele af Danmark har været påvirket af isens tryk. Størrelsen af landhævningen er fordelt over Danmark, med størst bevægelse i Nordjylland og mindst i Sønderjylland. Dette vil sige, at hvis det globale havspejl var konstant ville vandstanden ud for Nordjylland falde, mens det ville være næsten konstant ud for den sydligste del af Jylland. Ved Frederiksværk er de vertikale landbevægelser af størrelsen lidt over 2/24

3 1 mm/år, men er som effekten af klimaeffekterne usikkert bestemt. Da effekten er væsentlig mindre end den forventede globale stigning af havspejlet, vælges der, for at gøre betragtningen konservativ, at se bort for den lokale effekt af landhævning, når den samlede vandspejlsstigning gøres op. Tillæg for sætninger Afhængigt af de geotekniske forhold, vil der være risiko for at det udførte dige/sikringskonstruktion sætter sig og dermed får en mindre kronekote end ved opførelsen. Sætninger vurderes ikke i forbindelse med dette projekt, men det vil i forbindelse med et senere detailprojekt være nødvendigt at vurdere de geotekniske forhold med henblik på at anlægge konstruktionerne med en evt. overhøjde for at tage højde for sætninger. Der er indregnet pælefundering (20 meter) for alle betonkonstruktioner i budgettet. Bølgeopløb Kystbeskyttelse, der er eksponeret for bølger, kan i stormflodssituationer være udsat for massivt bølge overskyl. Kystbeskyttelsen dimensioneres derfor med en overhøjde for at tage højde for det bølgeopløb der er på konstruktionen. Kysten i Frederiksværk ligger beskyttet inde i fjorden og vil i en storm fra nordlige retninger, der typisk giver højvande, ligge med fralandsvind. Der skal derfor ikke tillægges et stort bølgetillæg, men det vurderes, at der skal laves en overhøjde på 0,2 m, for at kunne modstå de skvulp der måtte komme, f.eks. hvis vinden vender i løbet af en stormflodshændelse. 2.2 Sikringsniveau På baggrund af det ovenstående er det valgt, at beregne sikringsniveau med følgende forudsætninger: Havspejlsstigning i henhold til middelkurve på Figur 1 uden korrektion for landhævning Klimatillæg for kraftigere storme på 0,0 m for dagens forhold stigende til 0,08 m i år 2050 Bølgetillæg på 0,2 m Som udgangspunk ses på sikring af byen i perioden frem til år For perioden fra , forventes en stor stigning af middelvandspejlet i havet, men prognosen er behæftet med betydelig usikkerhed. Det anbefales derfor, at man starter med en strategi for sikring i perioden frem til 2050, som senere på baggrund af ny viden kan udbygges til en ny strategi for perioden fra For sikring af Frederiksværk by til hhv. kote 2,00, 2,25 og 2,50 er det i nedenstående Tabel 2- Tabel 4 beregnet hvilken returperiode/overskridelsessandsynlighed hver sikringskote giver, fordelt på årstal, med spring på 10 år frem til /24

4 Tabel 2: Stormflodssikring til kote 2,0 - sandsynlighed for overskyl af diger Stormflodssikring 2,00 2,00 2,00 2,00 2,00 Middel VSP kote DVR 90 0,04 0,10 0,16 0,22 0,30 Bølge- og klimatillæg 0,20 0,22 0,24 0,26 0,28 Maks acc. højvande m 1,76 1,68 1,60 1,52 1,42 Returperiode (År) Sandsynlighed % pr. år 0,2 0,5 1,0 2,2 6,7 Tabel 3: Stormflodssikring til kote 2,25 - sandsynlighed for overskyl af diger Stormflodssikring 2,25 2,25 2,25 2,25 2,25 Middel VSP kote DVR 90 0,04 0,10 0,16 0,22 0,30 Bølge- og klimatillæg 0,20 0,22 0,24 0,26 0,28 Maks acc. højvande m 2,01 1,93 1,85 1,77 1,67 Returperiode (År) 5,000 3,000 1, Sandsynlighed % pr. år 0,0 0,0 0,1 0,2 0,6 Tabel 4: Stormflodssikring til kote 2,5 - sandsynlighed for overskyl af diger Stormflodssikring 2,50 2,50 2,50 2,50 2,50 Middel VSP kote DVR 90 0,04 0,10 0,16 0,22 0,30 Bølge- og klimatillæg 0,20 0,22 0,24 0,26 0,28 Maks acc. højvande m 2,26 2,18 2,10 2,02 1,92 Returperiode (År) 30,000 20,000 10,000 4,000 2,500 Sandsynlighed % pr. år 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Til sikring af beboelsesejendomme vil man typisk vælge sikring til et niveau svarende til en returperiode på 100 år eller mere. Det skal dog anføres at man andre steder, særligt i by- 4/24

5 områder og i forbindelse med tekniske anlæg, på baggrund af samfundsøkonomiske analyser har valgt væsentlig større sikkerhed end dette. Et sikringsniveau i kote 2,0 vurderes umiddelbart at have en tidshorisont på år. Derefter bliver oversvømmelsesrisikoen større end svarende til en 100 års-hændelse. Set samlet på perioden frem til 2050 vurderes et sikringsniveau på 2,25 at give tilstrækkelig sikkerhed mod oversvømmelse, hvis det antages at der som minimum skal sikres mod en 100-års hændelse. For perioden fra 2050 til 2100 vurderes det, at man skal have et sikringsniveau mindst i kote 2,50 for at have tilstrækkelig sikkerhed i sidste halvdel af denne periode. For hvert af de tre sikringsniveauer er der endvidere beregnet en samlet sandsynlighed for oversvømmelse inden år 2030, inden år 2040 og inden år 2050 (35 år). Dette er gjort på baggrund af den gennemsnitlige årlige sandsynlighed for overskridelse i perioden, som fremgår af Tabel 2- Tabel 4. I Ref. /2/ kan sandsynligheden for overskridelse af en given hændelse for forskellige levetider/periodelængder og returperiode for hændelsen i øvrigt ses. Som det fremgår af efterfølgende tabel, er sandsynligheden for overskridelse af kote 2,00 7,2 % inden år 2030 (15 årig periode), hvorimod sandsynligheden af en overskridelse inden år 2050 (35 årig periode) er mere end ter gange så stor, 63,9 %. Dette skyldes klimaforandringer, som gør at sandsynligheden for at opleve en stormflodskote til over 2,00 meter er langt større om 30 år end den er om 10 år. Sandsynlighed i % for oversvømmelse inden 2030 inden 2040 inden 2050 Max. Vandstand (m) + 0,10 m + 0,20 m + 0,27 m Sikringsniveau (DVR90) + 2,00 m 7,2 % 23,9 % 63,9 % + 2,25 m 0,5 % 1,6 % 6,6 % + 2,50 m 0,1 % 0,2 % 0,4 % Tabel 5: Sandsynlighed for der opleves en højvandskote, der overstiger henholdsvis 2,00 meter, 2,25 meter og 2,50 meter inden år 2030, 2040 og Oversvømmelse ved ingen yderligere indsats i forhold til status Efterfølgende illustrationer viser hvilke områder af Frederiksværk by, der vil blive oversvømmet, ved en stormflod i fjorden med vandstandsstigninger til henholdsvis 2,0, 2,25 og 2,5 meter, såfremt der ikke foretages en yderligere indsats i forhold til status. Farverne angiver vanddybden for oversvømmelsen, hvor rød repræsenterer den mindste vanddybde og blå den største vanddybde. Beregningerne er kørt som worst-case scenarios med en varighed af den ekstreme vandstand på 12 timer. Under en stormflodshændelse forventes, at den maksimale vandstand vil opnå sit max for en mere begrænset periode. Da vandet har en transporttid på land grundet terrænnets ruhed og barrierer som beplantning, bygninger med mere, er det ikke sikkert 5/24

6 at alle områder der ikke er sikret til denne makskote når at blive oversvømmet. Det er illustreret på efterfølgende figur, hvilke områder der oversvømmes efter forventeligt hvor lang tid ved et vandspejl på 2,5 meter. Illustration 1: Områder i Frederiksværk der oversvømmes ved 2,0 meter højvande i 12 timer Illustration 2: Områder i Frederiksværk der oversvømmes ved 2,25 meter højvande i 12 timer 6/24

7 7/24 Illustration 3: Områder i Frederiksværk der oversvømmes ved 2,5 meter højvande i 12 timer

8 Illustration 4: Tidsafhængig udbredelse af 2,5 meter højvande. Rød: Oversvømmes indenfor 1 time. Orange: 2 timer. Gul: 3 timer: Lyseblå: 4 timer. Grøn: 6 timer: Blå: 8 timer. Lilla: 12 timer. 4. Forslag til digelinje Der er udarbejdet tre løsningsforslag til sikring af Frederiksværk mod stormflod. De tre forslag bygger på hhv. en sluse ved Havnevej, en sluse ved jernbanebroen og diger langs kanalerne. I det nedenstående er de tre forslag beskrevet og er vist på plantegninger i bilag 1, 2 og 3. Diger kan udføres til den valgte sikringskote med mulighed for senere hævning af kronekoten. Faste anlæg som slusen og betonmure foreslås udført til kote + 2,50 m med det sam- 8/24

9 me, da en senere hævning af oversvømmelseskoten vil være væsentlig dyrere, end at udføre med en fremtidssikker højde med det samme. Vælges Frederiksværk by at blive stormsikret til kote 2,25, anbefales det at faste anlæg som sluse og betonmure udføres til kote + 2,50 m, mens diger udføres til kote + 2,25 m med mulighed til forhøjelse sidenhen til minimum kote + 2,25 m. Stormflodssikringen omfatter ikke Stålvalseværkets arealer, da dette ikke er en kommunal opgave. De viste forslag til digelinje omfatter derfor en sikring ind mod Stålvalseværkets arealer, hovedsageligt vejbump 1 og diger og vejbump ved Fjordvej. Ved sikring til kote + 2,50 m kan der muligvis være et problem med vandindtrængning langs jernbanen fra øst mod vest. Sikringen af Stålvalseværkets arealer kan ske med et mindre dige fra vejbump 1 mod syd til den eksisterende jordvold og, afhængigt af sikringsniveauet, en hævning af alle kajkanter. Desuden skal regnvandsafløb til havnen sikres med kontraklapper. Det samme gælder de regnvandsudløb/overløb fra fælleskloak, der måtte være på strækninger langs kanalerne, der ikke vælges sikret mod højvande. 4.1 Løsning 1: Sluse ved Havnevej Løsningsforslag 1 bygger på etablering af en sluse over kanalen ved Havnevej. Løsningen kan udbygges i etaper, idet kun slusen og sikring af terrænet langs en del af Havnevej skal etableres for sikring til kote 2,0, mens sikring mod højere vandstand kræver etablering af yderligere diger som kan etableres efterfølgende og evt. forstærkes ved yderligere forhøjelse af vandstanden. Sikring til kote 2,00 Umiddelbart mod nordvest for krydsningen mellem Havnevej og kanalen ligger terrænet højt mens det ligger forholdsvist lavt langs Havnevej mod sydøst mod Stålvalseværket. Selve broen ligger med terrænhøjder mellem kote 1,7 og 2,0, mens terrænet langs vejen mod sydøst falder til omkring kote 1,6. En sikring mod at vandet strømmer bag om slusen og tilbage i kanalen, kræver derfor at terrænet langs Havnevej forhøjes. Selve slusen forventes at blive udført som en betonkonstruktion foran vejbroen, med mulighed for at lukke af for indstrømning til kanalen. For ikke at skulle nedbryde cykelsti og/eller vej, for at hæve terrænet og genetablere belægningen, forslås at der etableres en højvandsmur langs Havnevej hen til indkørslen til Stålvalseværket, hvor terrænet stiger til ca. kote 2,0. Både sluse og højvandsmur forventes at have en levetid på ud over de 35 år frem til år 2050 og for at fremtidssikre løsningen foreslås at begge dele etableres med topkote i 2,50. Sikring til kote 2,25 For sikring til kote 2,25 kræves det at Den sydlige del af Classens dige (Havdiget) forhøjes. Evt. også videre som dobbelt sikkerhed for at hele den vestlige del af byen ikke oversvømmes. 9/24

10 Et nyt lavt dige skal etableres fra Havnevej og sydvest mod den eksisterende vold ud mod fjorden langs Stålvalseværkets grund. Desuden ser det ud til, at havnekajen til Stålvalseværket ikke alle steder er over kote 2,25, hvilket betyder at vandet i princippet kan strømme gennem Stålvalseværkets arealer og videre mod kanalen og resten af byen, hvis der ikke foretages højvandssikring på Stålvalseværket. Derfor foreslås at fortsætte den eksisterende vold langs Fjordgade med et lavt dige ca. 20 m, samt en spærring over Havnevej ved indkørslen til stålvalseværket enten i form af et vejbump eller som en mobilløsning, der sættes op ved stormflodsvarsel. Dette vil hindre at vandet strømmer fra Stålvalseværket mod kanalen og ind i byen. Ved etablering af disse de to barrierer for indstrømning fra Stålvalseværkets arealer, er det ikke nødvendigt at etablere det lave dige fra Havnevej og mod sydvest. Valget skal foretages ud efter, hvorvidt Stålvalseværkets kaj sikres mod oversvømmelse. Sikring til kote 2,50 For sikring til kote 2,5 skal der yderligere etableres et lavt dige ud mod fjorden syd for Genbrugspladsen, mellem det forhøjede terræn mod vest og volden der løber fra Havnevej mod sydvest. Desuden er det nødvendigt for afspærring af vand kommende fra Stålvalseværkets arealer at fortsætte det korte dige hen over Fjordgade og videre mod øst, hvor terrænet stiger til kote 2,5. Afspærringen over Fjordgade kan enten etableres som vejbump eller som en mobil løsning Løsning 1- alternativ Som et alternativ til en højvandsmur langs Havnevej, kan man vælge at hæve Havnevej, hvorved at denne fungerer som stormflodsbarriere. Det er tilstrækkeligt at hæve de ca. 30 meter fra indkørslen til genbrugsvirksomheden til ventepladsen for lastbiler. På de 30 meter kan der anlægges et højt bump i 10 meters bredde. Cykelstien på strækningen skal tilsvarende hæves. På modsatte side af Havnevej anlægges en ca. 40 meter lang mur eller spunsvæg langs bygningen indtil den eksisterende støjvold (beplantning). Denne løsning sikrer ikke en stormflodssikring af Stålvalsværket. Denne løsning kan anlægges indenfor de beskrevne anlægsoverslag. 4.2 Løsning 2: Sluse ved jernbanebroen Løsning 2 bygger på etablering af en sluse ved jernbanebroen. Løsningen giver ingen højvandsbeskyttelse til den del af byen der ligger syd for jernbanen og øst for Classens dige. Sikring til kote 2,00 Ved etablering af slusen er byen sikret mod en vandstand i kote 2,0 uden yderligere anlæg. Det anbefales at slusen etableres med en topkote i 2,5 for fremtidssikring af anlægget. Sikring til kote 2,25 eller 2,50 For sikring over kote 2,0 kræves det at Classens dige forhøjes fra syd og frem til jernbanen. Dette betyder at den nordlige og vestlige del af byen er sikret mod højvande i enten kote 2,25 eller 2,50 alt efter højden på diget. 10/24

11 Det skal dog bemærkes, at en af de primære barrierer i løsningen er jernbanedæmningen. Denne er ikke etableret med det formål at indgå i højvandssikringen og det bør undersøges nærmere, hvor permeabel denne er. Ud fra højdemodellen er det ikke sandsynligt, at jernbanedæmningen kan holde en vandstand i kote 2,5 tilbage. Strømning igennem dæmningen kan have alvorlige konsekvenser for dæmningens stabilitet og det vil derfor være nødvendigt med en vandtætning med en bentonitmembran på digets forside, som det er foreslået for det Classenske Dige 4.3 Løsning 3: Diger langs kanalerne Løsning 3 består af diger langs kanalerne for sikring til kote 2,00. Det eksisterende dige rundt om Campingpladsen skal forhøjes og forlænges mod nord både langs Arresø kanal og Krudtværkskanalen. På strækningen langs Arresø Kanal udføres det som en højvandsmur med en stålspuns. Samtidig skal der etableres en højvandsmur på nordøstlig side af Arresø kanal fra jernbanen og nordpå. Højvandsmuren/spunsdiget er foreslået, da der ikke vurderes at være plads mellem kanalen og vej/huse til et jorddige. 4.4 Anbefalet Løsning Løsning nr. 1 med en sluse ved vejbroen på Havnevej er klart den bedste løsning, som sikrer det største areal i Frederiksværk mod oversvømmelse ved højvande. Det bør undersøges med Stålvalseværket og lodsejeren om en løsning med hævning af adgangsvejen kan gennemføres i stedet for betonmuren og et vejbump. Et mobilt bump vil spærre adgangen, mens det er aktivt. Sikringen anbefales generelt udført til + 2,25 m (såfremt den udføres indenfor de kommende år), men faste anlæg udføres til + 2,50 m. Ved faste anlæg forstås sluse og højvandsmure samt vejbumb og hævede vejstrækninger. I detailprojekteringen af sikringen skal tages højde for, at ikke faste anlæg sidenhen skal kunne forhøjes til et yderligere sikringsniveau, f.eks. til kote 2,50 meter. Der anbefales en procedure, hvor slusen ved Arresødal lukkes samtidigt med højvandsslusen. Vandstandsstigningen i Arresø i et døgn med lukket sluse vil maksimalt være 1 2 cm. Det samme gælder tilstrømningen til kanalerne i Frederiksværk fra Arrenakke Å. Dette er beskrevet nærmere i rapporten omkring klimasikring af Frederiksværk. 4.5 Anbefalet løsningsforslag Rambøll anbefaler, at løsningsforslag 1 gennemføres med en sikringskote på + 2,50 m for faste anlæg (sluse og betonmure) samt en kote på + 2,25 m for øvrige anlæg med mulighed for forhøjelse til kote + 2,50 m. Den anbefalede løsning fremgår af Bilag Effekt af løsningsforslag Effekten af løsningsforslagene er beregnet i en hydraulisk model. De tre løsningsforslag er gennemregnet for en højvandsstand på 2,25 meter i 3 timer og den tilsvarende højvandssikring. I terrænmodellen er de forskellige løsningselementer indlagt; sluse, diger, betonkanter og vejbomb. Resultaterne ses nedenfor, hvoraf det fremgår at byen vil være betydeligt bed- 11/24

12 re sikret ved en stormflod på 2,25 meter end i dag (se Illustration 2). Desuden fremgår det, at den bedste sikring sker ved løsningsforslag 1, hvor slusen er placeret ved Havnevej. Illustration 5: Løsning 1, sikring til kote 2,25 meter. Områder i Frederiksværk der oversvømmes ved stormflod på 2,25 meter i 3 timer. Illustration 6: Løsning 2, sikring til kote 2,25 meter. Områder i Frederiksværk der oversvømmes ved stormflod på 2,25 meter i 3 timer. 12/24

13 Illustration 7: Løsning 3, sikring til kote 2,00 meter. Områder i Frederiksværk der oversvømmes ved stormflod på 2,00 meter i 3 timer. 6. Forslag til udformning af konstruktioner 6.1 Løsning 1 Løsningsforslag 1 består af en række elementer alt efter hvilken sikringskote der vælges. Hovedelementerne er slusen ved Havnevej og betonmuren i forlængelse heraf, som etableres uanset hvilken sikringskote der vælges. Sluse Dige nr. 2 Vejbump nr. 2 Dige nr. 1 Betonmur Vejbump nr. 1 Dige nr. 3 Illustration 8: Løsningsforslag 1 med angivelse af indgåede elementer som refereres til i nedenstående tekst 13/24

14 6.1.1 Sluse Løsningsforslag 1 og 2 indbefatter en sluse over Arresø Kanal hhv. ved Havnevej og ved Jernbanebroen. I det nedenstående eksemplificeret ved en placering ved Havnevej. Slusen foreslås udført som en betonkonstruktion med sidehængte sluser, der udføres foran den eksisterende vejbro. Oversiden af betonkonstruktionen foreslås udført til kote Muren mod vejen skal udføres så tæt på broen, som funderingen tillader og skal støttes vandret mod broen. Det forudsættes at slusen skal funderes på 6 stk. 20 m lange betonpæle. Slusen opbygges af et betontrug, der bygges sammen med den eksisterende vederlagskonstruktion for broen. Fra slusen til dige nr. 2 langs Fjordgade skal der udføres en sikring til den ønskede kote. Det kan udføres ved, at muren fortsætter som vinkelelementer til møde med diget mod vest og langs vejen mod øst til Vejbump nr. 1 udført som en mobil spærring. Vandsluget gennem slusen udføres i 9 meters bredde med en bundkote i -2 og topkote i +0,5, og tillader normalt fuld strømning gennem slusen, da sluseportene i åben stilling går vinkelret ud fra vejen. Sluseportene foreslås udført i Azobé træ og hængsles f.eks. med et RF rundjern i rørstykker skiftevis fastgjort til væggen og sluseporten. Selve lukningen af sluseportene kan ske manuelt med wiretræk, hvor vandtrykket lukker tæt til sidst. Når slusen er lukket understøttes den for oven og for neden på betonkanten, således at spændvidden af plankerne bliver ca. 2,6 m. Det skal i den forbindelse sikres, at brokonstruktionen kan optage den vandrette last fra differens vandtrykket. Ved anslag mod kanter og mod den modsatte port udføres tætning med Gina neoprene-profiler, udformet som et D. Hængslerne kan udføres med et rustfast rundjern i rørstykker skiftevis fastgjort til væggen og sluseporten, som med fed smørelse kan gøres vandtæt. Det må forventes, at bundpladen skal spules ren inden slusen skal lukkes. Slusen udføres ved at etablere to midlertidige dæmninger nedstrøms og opstrøms for konstruktionen, hvorved vandet kan bortpumpes og en tør byggegruppe kan etableres. De midlertidige dæmninger udføres af velkomprimeret ler, som eventuelt kan genanvendes i andre dæmninger under dette projekt. Der kan i byggefasen etableres et rør gennem dæmningerne, således at vandet op- og nedstrøms for byggegruben forbindes hydraulisk. Udgravning og støbning af betonkonstruktioner kan herefter udføres tørt. Portene kan præfabrikeres og monteres efter betonkonstruktionen er udført. Den samlede anlægstid vurderes at være ca. 2 måneder. 14/24

15 Illustration 9: Illustration af hvorledes slusen ved Havnevej kunne se ud når den er lukket. Øverst i højre hjørne ses hvorledes området ser ud i dag. Derudover anlægges evt. en betonmur på den anden side af Havnevej Betondige/højvandsmur Fra slusen og mod syd langs Havnevej ligger terrænet lavt og slusemuren fortsætter derfor som en betonmur udført af vinkelelementer, der graves ned. Muren foreslås udført med en topkote i +2,5, som slusen, og vil være lidt under 1 meter høj. Muren sættes langs med cykelstien. Alternativt kan betonmuren og vejbump nr. 1 erstattes af en 7 m bred hævet adgangsvej til Stålvalseværket, der forbindes til muren ved slusen og til diget langs Fjordvej. 15/24

16 Illustration 10: Eksempel på højvandsmur fra Lemvig. Fra ref. /3/ Jorddiger De foreslåede jorddiger udformes som traditionelle jorddiger med en kerne af moræneler og en vandtæt membran af ler med en tykkelse på mindst 20 cm over kernen. De helt lave diger på 25 cm højde forslås udført udelukkende i lermateriale. På toppen af dette udlægges muld som tilsås med græs. Det foreslås at digerne udføres med hældning 1:3 og en kronebredde på 1-2 meter. Ved forhøjelsen af eksisterende diger bibeholdes den eksisterende hældning. Ved etableringen af nye diger afgraves eksisterende muldlag og der etableres et afretningslag i bunden som stabilt basis for digerne. Diger på blød bund udføres med overhøjde, der tager hensyn til de første års sætninger af terrænet. Morænelerkerne Illustration 11: Principskitse af diger En vandtætning og dermed en sikring af de eksisterende diger anbefales. For de eksisterende diger kan dette gennemføres ved en betonitmembran. Såfremt eksisterende diger forhøjes og udvides i bredden, kan etableres en lermembran ud mod kysten på digerne. Sikring til kote 2,25 Dige 1 skal udføres ved sikring til kote 2,25 og derover. Begge ligger ved eksisterende terrænkote på ca. 2,0. 16/24

17 Ved sikring til kote 2,25 skal digerne have en højde på 25 cm og foreslås udført som skitseret på nedenstående figur. Græsbeplatning ,0 (Eksisterende terræn) Muldjord Impermeabel ler-membran Eksisterende terræn udskifter med lerfyld stabilt grus Eksisterende terræn udskifter med stabilt grus Illustration 12: Udformning af nye lave diger til kote 2,25 Derudover skal Havdiget (Classens dige) forhøjes til kote 2,25 m mellem det opfyldte areal og mod vest til Hanehoved. Denne del af diget har en sti på toppen, og forhøjelsen kan udføres, så kronebredden bibeholdes. Den eksisterende opbygning af sti på toppen af dæmningen føres videre på det forhøjede dige. Det Classenske dige fra det opfyldte areal ved containerpladsen til terræn i kote + 2,25 m ved Hanehoved har ved stormfloden d. 6. december 2013 vist sig at være utæt. Gennemsivningen kan give erosion på digets bagside og dermed risiko for digebrud. Det foreslås derfor at forstærke diget ved at indlægge en bentonitmembran på digets forside mellem to lag sand. Mulden skal afgraves og genudlægges. Sikring til kote 2,50 Dige 1, 2, 3 og 4 skal udføres hvis der skal sikres til kote 2,50. Ved udførelse til sikring i kote 2,50 vil dige 1, 2 og 3 blive udført som vist i ovenstående figur. Dige 2 og 3 er kun nødvendig hvis der ikke sikres med mod en vandstand i kote 2,50 langs hele Stålvalseværkets kajanlæg. Havdiget (Classens dige) skal i dette tilfælde forhøjes til kote 2,50, men udføres i øvrigt som det eksisterende dige Midlertidig barriere opsat ved varsel Vejoversiderne ved både krydsning af Havnevej og Fjordgade ligger lige under kote 2 og den nødvendige forhøjelse af niveauet på op til godt 0,5 meter kan etableres ved at udlægge en fleksibel vandfyldt barriere. Barrieren udlægges og fyldes med vand i forbindelse med stormflodsvarsel. Løsningen er baseret på anvendelse af en speciel slangekonstruktion med en stabiliserende skillevæg som gør at slangen ligger stabilt uden at rulle når den fyldes med vand. Systemet er velafprøvet og er lagervare. 17/24

18 Illustration 13: Principskitse for vandfyldt barriere Løsningen kræver et plant grundlag i hele åbningens bredde der forestilles etableret med et lavt vejbump (evt. kun cm højde), med en plan overside i 1,5 meter dybde. Selve barrieren er vandfyldt ca. 0,6 m høj og 1,4 meter bred. Ved Havnevej skal vejbumpet gå fra den etablerede højvandsmur, til en betonstøttemur der skal etableres i østlige ende af vejen, med en lille jordopfyldning bagved ind mod den eksisterende vold. Ved Fjordgade skal vejbumpet gå mellem de to diger der etableres på hver side af gaden, der begge afsluttes med en betonstøttevæg. Den mobile afspærring skal kun etableres, hvis ikke Stålvalseværkets kajanlæg sikres mod oversvømmelse. 6.2 Løsning 2 (sluse ved jernbanebroen) Sluse Sluse af samme type som ved løsning 1, bare ved jernbanebroen. Se afsnit for detaljer Diger Ved sikring til kote 2,25 og 2,50 forhøjes Classens dige til de nævnte koter. Diget forhøjes frem til krydsning af jernbanen. I forhold til løsning 1 skal derfor, ud over Havdiget, også strækningen mellem dette og jernbanen forhøjes. Da der ifølge ref. /4/ ikke er en sti på toppen af denne del, og da diget samtidig har stor bredde, antages det at man kan forhøje dette uden at diget ved basis samtidig gøres bredere som vist i efterfølgende illustration. 18/24

19 2400 Græsbeplatning Muldjord Impermeabel ler-membran Sandfyld Eksisterende terræn udskifter med lerfyld stabilt grus ,0 (eksisterende terræn) Illustration 14: Forhøjelse af Classens dige fra Havdiget til jernbanen 6.3 Løsning 3 (diger omkring kanalerne) Jorddiger Det eksisterende dige omkring Campingpladsen vurderes umiddelbart at skulle skiftes ud med et nyt dige opbygget som beskrevet i afsnit En del af materialet vurderes dog at kunne blive indbygget i kernen af et nyt dige. Det eksisterende terræn vurderes at være i gennemsnit i kote 0,75 og diget bygges op til en kronekote i 2,0. På strækningen forbi gymnasiet og op til krudtværkskanalen, ligger terrænet højere, omkring kote 1,8 2,0 og der vurderes, at der kun skal etableres et helt lavt dige med højde på 20 cm, der opbygges i lermateriale Spunsdige/højvandsmur På begge sider af Arresø kanal vurderes der ikke at være plads til et jorddige, og det foreslås at der etableres en stålspuns langs kanalen med topkote i 2,0. Terrænet ligger de laveste steder kun lige over kote 1 og spunsdiget vil derfor have en højde på ca. 1 m mod vej/havearealer. Spunsdiget kan evt. males eller beklædes med træ. 19/24

20 Illustration 15: Eksempel på spunsvæg beklædt med træ 7. Forslag til videre arbejde Inden højvandssikringen kan anlægges, er det nødvendigt at de nødvendige tilladelser med mere er indhentet. Der skal sendes en ansøgning til Kystdirektoratet om kystbeskyttelse. Kystdirektoratet skriver på deres hjemmeside (sidst opdateret 10. juli 2014), at de har lange sagsbehandlingstider pt. og der kan gå op til seks måneder, fra ens ansøgning er modtaget til de har mulighed for at tage ens sag op til behandling. Derudover skal der gennemføres lodsejerforhandlinger i områder, hvor jorden ikke ejes af kommunen. Dette gælder for højvandsmuren. Derudover kan det være fornuftigt at påbegynde en række forundersøgelser og detailprojektering af sluse, diger med mere. En opmåling af kanaltværsnittet hvor slusen skal anlægges samt foran broen er f.eks. en nødvendighed. Såfremt der ikke kan fremskaffes en tegning af broen med pælefundering skal der gennemføres en geoteknisk undersøgelse i kanalen foran broen (fra broen) og en opmåling af broens front. Derudover skal der måles terrænkoter med GPS af vejen fra broen til indkørslen til Stålvalsværket. På Fjordvej med mere, hvor der skal anlægges stormflodssikringselementer, er det nødvendigt med en opmåling af vejen inklusiv tekniske elementer. Såfremt der ikke foreligger opmålinger af Classens Dige efter forhøjelsen i 2011, skal der indmåles tværsnit og længdeprofil af digekronen. Såfremt en vandtætning af diget ønskes, er det nødvendigt at tage boringer i det eksisterende dige. Disse kan udføres som håndboringer til mindst mulig skade på diget. Når ovenstående er på plads kan en detailprojektering af stormflodssikring påbegyndes, evt. i etaper alt efter hvornår de enkelte elementer planlægges anlagt. 20/24

21 8. Anlægsoverslag I det følgende fremgår økonomiske overslag for løsning 1, 2 og 3 ved sikring til henholdsvis kote 2,0, 2,25 og 2,5. Anlægsoverslagene er eksklusiv moms. Priserne inkluderer følgende: - Etablering og drift af arbejdsplads (5 % af anlægsoverslag) - Projektering, byggeledelse og tilsyn (15 % af anlægsoverslag) - Uforudsete udgifter (15 % af anlægsoverslag) - Forundersøgelser, herunder geoteknik (5 % af anlægsoverslag) - Indhentelse af godkendelser, lodsejerforhandlinger, dialog, tinglysning, juridisk bistand og myndighedsarbejde generelt (20 % af anlægsoverslag) I prisen for slusen er desuden inkluderet tørlæggelse af område under anlæggelse af slusen. 8.1 Løsning 1 (Sluse ved Havnevej) Sikring til kote 2,0 Delelement Anlægsoverslag Sluse. Topkote 2, Betondige langs Havnevej. topkote 2, I alt Et billigere alternativ til en betonmur er at etablere en spunsvæg. Dette vurderes at kunne gøres for ca En løsning med spunsvæg vil have et andet arkitektonisk udtryk, hvilket dog kan kompenseres for ved at lave en betonforstøbning af spunsvæggen. Etableres der betonforstøbning vurderes prisen at svare nogenlunde til prisen for etablering af en ren betonmur. Dette gælder ligeledes for sikring til kote 2,25 og kote 2,50, at det vil være væsentligt billigere at anlægge en spunsvæg. 21/24

22 Sikring til kote 2,25 Delelement Anlægsoverslag Sluse Betondige langs Havnevej, topkote 2, Forhøjelse af Havdiget (Classens dige). Topkote 2, Vandtætning af eksisterende dige I alt uden ekstra sikring mod oversvømmelse fra Stålvalseværkets kajarealer Dige langs Fjordgade (dige 2). Topkote 2,25 Vejbump og mobil barriere over Havnevej og Fjordgade (selve slangen udgør ca ) I alt Sikring til kote 2,50 Delelement Anlægsoverslag Sluse Betondige langs Havnevej. Topkote 2, Dige syd for genbrugsplads (dige 4). Topkote 2, Forhøjelse af Havdiget (Classens dige) Fortætning af eksisterende dige I alt uden ekstra sikring mod oversvømmelse fra Stålvalseværkets kajarealer Dige langs Fjordgade (dige 2). Topkote 2,50 Dige øst for Fjordgade (dige 3). Topkote 2,50 Vejbump og mobil barriere over Havnevej og Fjordgade (selve slangen udgør ca ) I alt /24

23 8.2 Løsning 2 (Sluse ved jernbanebroen) Sikring til kote 2,0 Delelement Anlægsoverslag Sluse I alt Sikring til kote 2,25 Delelement Anlægsoverslag Sluse Forhøjelse af Havdiget (Classens dige) Forhøjelse af Classens dige nord for Havdiget I alt Sikring til kote 2,50 Delelement Anlægsoverslag Sluse Forhøjelse af Havdiget (Classens dige) Forhøjelse af Classens dige nord for Havdiget I alt Løsning 3 (Diger langs kanalerne) Sikring til kote 2,00 Delelement Anlægsoverslag Dige rundt om Campingpladsen Dige ved krudtværkskanalen Spunsdiger på begge sider af Arresø kanal I alt Referencer /1/ Højvandsstatistikker 2012, Kystdirektoratet, Lemvig. April /24

24 /2/ Sørensen, P. og Sørensen, C., Guidelines for klimatilpasning i kystområder. Kystdirektoratet, Lemvig. 43 sider. /3/ /4/ Halsnæs Kommune, Classens Dige. Afleveringsprotokol. NIRAS, 10. juni /24