del af konflikten mellem Piemonte og Østrig. Med Francesco Crispi som leder prøvede de at overtale Garibaldi til at stå i spidsen for et togt med
|
|
- Mikkel Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 regering ævred, og den eneste naturlige afløser var - Cavour, der blev kraftigt støttet af England. Han spildte ikke tiden. Tidligt i 1860 blev Frankrig af englænderne presset til at acceptere, at Toscana og Emilia (en helt nydannet, og i høj grad midlertidig stat, bestående af Parma, Modena og Romagna) ved folkeafstemninger selv kunne bestemme deres skæbne. For at tækkes Napoleon lovede Cavour, at Nice og Savoia alligevel skulle tilfalde Frankrig - selv om aftalerne i Plombieres var blevet brudt med fredsaftalen i Zürich. De foreløbige regeringer lavede tyk, ensidig propaganda for et ja til Piemonte. Alle mænd over 21 år fik stemmeret denne ene gang. Bønder blev tvunget til at være rent stemmekvæg. Det gav et rungende Ja for tilslutning. Regeringerne erklærede hurtigt herefter, at områderne nu var dele af kongeriget Piemonte. Anneksionen af Romagna medførte, at paven straks bandlyste Cavour og Vittorio Emanuele. Kort efter blev Savoia og Nice indlemmet i Frankrig. Garibaldi var rasende. Han stammede fra Nice - og var blevet valgt ind i Piemontes parlament for sin fødeby. Han opgav ret hurtigt en plan om oprør i Nice. Men i den ophidsede sindstilstand lod han sig et par uger senere overtale til en helt anden aktion, som gav genlyd over hele Europa. På få måneder, efter at Cavour var vendt tilbage, var hans politik lykkedes over al forventning. Der manglede nu kun Veneto. Men han håbede, at stemningen blandt stormagterne - og især i Frankrig - kunne åbne for en tilslutning i løbet af nogle år, hvis man lod være at provokere. Derfor ønskede han først og fremmest ro i støvlelandet. Og han havde stadig intet ønske om hele Italiens samling. Han forestillede sig derimod det stærkt udvidede Piemonte som den udfarende kraft. Det resterende Italien især Begge Sicilier burde så være i alliance med Piemonte. Mazzini og andre republikanere havde imidlertid ikke opgivet tanken om Italiens enhed - trods deres talrige nederlag. De var stadig overbeviste om, at det skulle opnås gennem en omfattende revolution. Lige som i 1848 mente Mazzini, at Sicilien burde være udgangspunktet. Han havde stadig en - noget overdreven - tro på sicilianernes nationalfølelse og oprørsvilje. Han var allerede i kontakt med en gruppe af øens ligesindede, som var klar. De tusinde Sicilianere med frihedsdrømme havde prøvet at gøre Syditalien til en 57
2 del af konflikten mellem Piemonte og Østrig. Med Francesco Crispi som leder prøvede de at overtale Garibaldi til at stå i spidsen for et togt med landgang på Sicilien. Han var meget i tvivl, bl.a. fordi Piemontes regering klart havde bedt ham om under ingen omstændigheder at forstyrre det diplomatiske spil. Cavour var bange for at provokere stormagterne ved også at erobre Syditalien. Hans holdning var imidlertid meget tvetydig. Bag kulisserne gjorde Cavour alt for at stoppe oprørsplanerne. Men samtidig var hans regering i en svag situation. Afståelsen af Savoia - og især Nice -var absolut ikke populær i det oprindelige Piemonte. Cavour måtte også erkende, at opbakningen til Garibaldi var kraftigt stigende. Derfor valgte den drevne politiker - at lade tingene udvikle sig - og så gribe ind på et senere, mere velegnet tidspunkt. Garibaldi, som opholdt sig i Torino, gav til sidst tøvende - sin accept. Derefter gik man straks i gang med forberedelserne til ekspeditionen. Frivillige, hvoraf mange tidligere havde været med Garibaldi, begyndte at melde sig. Han opslog sit hovedkvarter i Quarto, en forstad til Genova, ud mod havet. Ledelsen var ved at være i tidsnød. Ekspeditionen var absolut ingen hemmelighed, og de europæiske stormagter prøvede nu at presse Piemontes regering til at gribe ind. Cavour var derved i et dilemma, for samtidig steg den hjemlige begejstring for togtet, så han turde endnu ikke direkte forbyde ekspeditionen. Men Garibaldi og hans ledelse var klar over, at Cavour til sidst kunne blive tvunget til det. Derfor besluttede de sig for at sætte planen i værk den 5. maj 1860, selv om man langt fra var færdige. Ekspeditionen manglede skibe. Garibaldi fik overtalt én af sine tilhængere, som nu var direktør for et rederi i Genova, til at overlade sig to dampskibe, Piemonte og Lombardo. Men for at direktøren kunne have ryggen fri, blev man enige om at fingere et røveri Om aftenen den 4. maj stormede Nino Bixio, fra Garibaldis ledelse, med 30 bevæbnede mænd de to skibe, som lå i Genovas havn. Da skibenes besætning blev klar over formålet med angrebet, tilsluttede de fleste sig togtet. Ved daggry lettede dampskibene. Den 5. maj er senere blevet anset som én af milepælene i Italiens samlingshistorie. Ved afgangen fra Quarto var der i alt noget over 1000 deltagere. Eftertiden har herfra hæftet navnet De tusinde på den berømte ekspedition, selv om Garibaldis styrker senere blev kraftigt udvidet. Fra starten var det noget af et tilløbsstykke for kendte og erfarne revolutionære fra det meste af Europa. Nogle havde været med Garibaldi så tidligt som i Rom Men det var på ingen måde et bredt udsnit af befolkningen. 58
3 Folkeligt billede af De tusindes afgang ved Quarto. I virkeligheden var der endnu ikke mange andre end Guiseppe Garibaldi ( ), der bar den senere så berømte røde skjorte. Det var fra nu af, at den karismatiske Garibaldi blev internationalt kendt som den store frihedshelt, nærmest symbolet på kampen for Italiens enhed og frihed Trods de erfarne var 50 % af deltagerne studerende, og gennemsnitsalderen var 20 år. Der var ikke en eneste bonde med. Sicilien erobres Efter en kort afstikker til Toscana for at skaffe våben ankom Piemonte og Lombardo den 11. maj til Marsala, på Siciliens vestkyst. Byen blev indtaget uden kamp. Herfra påbegyndte De tusinde deres togt tværs over øen. Garibaldi, den overbeviste republikaner, lod sig udråbe til Diktator over Sicilien i Vittorio Emanueles navn, konge over Italien (Dengang havde diktator ikke nogen uhyggelig klang. Det betød blot, at man for en kort, kritisk periode overlod al magt til en enkelt person). 59
4 Efter en del diskussion valgte man at gå mod Palermo. Nino Bixio, én af Garibaldis hærchefer, var allerede højlydt begyndt at bruge slagordet: Til Palermo eller til helvede! Garibaldi og hans nærmeste ledere syntes at have haft sans for PR-værdien af dens slags korte, fyndige talemåder. De blev brugt flere gange under De tusindes togt. Mens Garibaldis hær nærmede sig Siciliens hovedby, var ledelsen klar over, at man stod over for en vanskelig opgave. Palermo blev forsvaret af Napoli-soldater og byens fort - foruden krigsskibe i havnen. Angriberne, som nu havde mand, planlagde derfor en rigtig Garibaldi-list: En mindre del af hæren skulle begive sig mod syd ind i landet, under så stort postyr som muligt. Planen lykkedes. Napolikommandoen troede, at hele Garibaldis hær var på vej væk fra Palermo. Nogle af Napolis bedste officerer og soldater blev sendt ud af byen for at forfølge. Alt for sent opdagede de, hvor grundigt de var blevet snydt. Efter midnat den 26. maj angreb Garibaldis tropper. Det blev en hård og brutal kamp, ofte udkæmpet fra gade til gade. De forsvarende Napoli-tropper mønstrede trods krigslisten stadig Men Garibaldis folk fik helhjertet og uvurderlig hjælp af Palermos borgere, som bl.a. byggede barrikader, der generede Napoli-hærens fremrykning. Den bombarderede byen voldsomt, men måtte til sidst overgive sig. Den 31. maj blev der underskrevet en våbenstilstand. De kongelige Napoli-soldater skulle forlade Palermo en uge senere. Garibaldis sejr var total. De Napoli-enheder, som var blevet lokket ud af byen inden angrebet, var vendt tilbage. De tiggede om lov til at lave modangreb. Men de blev fejet til side. Den unge, nye konge, Francesco 2. af Begge Sicilier, havde egenhændigt givet ordre til overgivelsen. De tusindes ekspedition var hurtigt blevet godt stof for det nyhedshungrende borgerskab - netop i disse år, hvor mange avisers oplagstal steg kraftigt. Allerede ved slaget om Palermo blev garibaldinerne fulgt af en skare på ca. 20 krigs-korrespondenter, som sendte nyheder hjem til aviser i alle de største europæiske stater. Karl Marx, som var en fremragende journalist, dækkede togtet for det store amerikanske dagblad New York Daily Tribune. Måske skal det tætte medie-opbud ses som en del af forklaringen på, at Garibaldi og hans ledere elskede de korte slogans? De ville gøre sig godt som avis-overskrifter hvis de da ikke netop er skabt af journalisterne selv. At regere på Sicilien Samtidig med erobringen af Palermo var en mindre ekspedition trængt frem gennem det indre af Sicilien, så ca. halvdelen af øen var under 60
5 Garibaldis magt. Nu var han og hans ledere nødt til at begynde at regere, i takt med at Napoli-styret brød sammen på Sicilien. Her havde Garibaldi selv ingen erfaringer. Klogeligt overlod han det til Francesco Crispi, hans nærmeste fortrolige, at danne en foreløbig regering. Crispi, selv sicilianer, havde et indgående kendskab til øen og dens beboere. Det blev værdifuldt nu. Men problemerne meldte sig. Det havde under togtet hurtigt vist sig, at den brede befolkning, som Garibaldi havde opfordret til oprør, ofte havde helt andre forventninger til De tusindes erobringer end ham selv. Der lå sjældent store nationale følelser bag. De sicilianske bønder, der meldte sig som frivillige i Garibaldis hær, havde meget konkrete ønsker: Landreformer, så de fattige bønder kunne få jord. Flere steder gik bønderne over til selvtægt, dræbte godsejere og plyndrede deres ejendomme. Der lå flere århundreders benhård undertrykkelse bag den frustration, som udskejelserne var udtryk for. De oprindelige garibaldinere, som ofte kom fra helt andre sociale lag, havde ingen forståelse disse lokale opstande. Og for Garibaldi var det vigtigt at vise over for omverdenen, at hans togt ikke blot var et vildt og ukontrolleret oprør. Derfor slog Garibaldis ledere hårdt ned. Bixio lod, til skræk og advarsel, 17 bønder hænge efter landsbyens plyndringstogt. Men mange fattige sicilianere reagerede ved at flygte op i bjergene for at tilslutte sig regulære røverbander. En række af de store godsejere så til gengæld Garibaldi som deres eneste redning mod deres egne bønder og landarbejdere - og tilsluttede sig foreløbigt hans oprør. Stop Garibaldi Garibaldis togt blev nøje fulgt i de europæiske hovedstæder. Frankrig, Østrig, Preussen og Rusland sendte skarpe protestnoter til Piemonteregeringen. Revolutionerne i var langt fra glemt. De autoritære regeringer så ikke med milde øjne på et erobringstogt, der truede en legal kongemagt. Piemonte var i en kattepine. Cavour havde, få dage før De tusinde satte ud fra Quarto, forsikret den franske udenrigsminister om, at der absolut ikke ville blive nogen ekspedition. Han prøvede over for de udenlandske kritikere at forsvare sig med, at Piemontes regering ikke kunne holdes ansvarlig for, at en eventyrer gik i land på Sicilien, når hele den kongelige Napoli-flåde ikke kunne standse ham. Cavour havde i begyndelsen hånligt kaldt Garibaldis succesfulde ekspedition for en udflugt. Nu gjorde han alt, hvad han kunne for at mindske generalens magt, samtidig med at Piemonte-regeringen søgte 61
6 at drage fordel af Garibaldis nuværende erobringer. Cavour sendte en betroet medarbejder til Sicilien. Men med sin dominerende væremåde gjorde denne sig grundigt forhadt. Garibaldi lod ham udvise fra øen, anklaget for sammensværgelse. Forholdet mellem garibaldinerne og Piemontes regering var dybfrossent. I mellemtiden var De tusindes hær blevet kraftigt forøget. De frivillige kom især fra fastlandet. Ekspeditionen kunne fortsætte. Crispi opfordrede indtrængende Garibaldi til at erobre selve Syditalien og derefter Kirkestaten med Rom. Den 20. juli havde Garibaldis tropper kontrollen over hele Sicilien og forberedte sig til at sætte over til fastlandet. Imens prøvede Cavour på flere måder at afværge fremmarchen. Piemonte havde sendt en flåde mod syd. Den fik ordre til at forhindre nogle af Garibaldis tropper i at gå i land i Kirkestaten. Samtidig havde Cavour forsøgt at fremme en opstand blandt moderate kredse i selve Napoli. Oprøret skulle bruges som modvægt til Garibaldis indflydelse hvis eller når han satte over strædet. Cavour havde i denne omgang ikke held med sine planer. Nu prøvede han det sidste træk: Vittorio Emanuele. Cavour fik kongen overtalt til at skrive til Garibaldi, for at få ham til at standse ved Messina-strædet. Cavour kendte Garibaldis hengivenhed for kongen, på trods af generalens republikanske indstilling. Men Garibaldi svarede høfligt at det var hans pligt for Italien at fortsætte togtet. Meget tyder på, at Vittorio Emanuele hemmeligt lod Garibaldi vide at han, kongen, støttede generalens planer om at gå videre mod Napoli. Vittorio Emanuele hadede stadig sin dynamiske regeringschef og modarbejdede ofte hans initiativer. Den 18. august 1860 gik Garibaldis hovedstyrke over Messinastrædet. Hæren var nu vokset til ca mand. De kunne drage frem næsten uden problemer. Ofte overgav de kongelige officerer sig uden kamp. Der var panikstemning ved hoffet i Napoli. Francesco 2. blev klar over, at mange af hans nærmeste ministre og rådgivere var ved at falde fra ham. Han forlod nu Napoli for at mødes med resterne af den kongelige hær nord for byen.
Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.
Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereOversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713
BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kilde-kålorm. I dette tilfælde er kilderne tekststykker, som kan klippes i mindre bidder. Der
Læs mereFørste verdenskrig. Våbenstilstand.
Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereDen radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch ( )
Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch (1870-1948) - og hvad mellemnavnet Rochegune eventuelt hentyder til. Peter Munch I den fortsatte jagt på "horeungen", Peter Rochegune Munch, den radikale
Læs mereKANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,
HISTORIEDETEKTIVEN: TEMA: KANONBÅDSKRIGEN KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, KAPERE OG KANONBÅDE 1807-1814 Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt Tekst om Kanonbådskrigen
Læs mereIld fortællingen - Fysisk Frihed
Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereFornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1
Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereSlaget om Vesteuropa 1940 en kronologi
Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereTorstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide
Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereHUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)
HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring
Læs mereNapoleons historie fortalt med mønter
Napoleons historie fortalt med mønter Af Franck Petersson. rigs mest kendte konge, Louis XIV. Napoleons far var af lavadelen, og Napoleon var nr. 4 i en børnefl ok på 11, hvoraf tre døde som små. Heraf
Læs mereHvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?
Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?
Læs mereUDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: REFORMATIONEN FRA TALLET REFORMATIONEN
UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Mange var begyndt at stille spørgsmål til den katolske kirke og mente at paven i Rom gik for vidt, da han sendte sine afladshandlere ud for at skaffe midler til bygningen
Læs mere2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september
Læs mereDen Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.
Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog
Læs mereRIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen
Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder
Læs mereDen 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
Læs mereDer var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.
Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereEroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n
Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet
Læs merePalmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot
Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.
Læs mereHelstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Læs mereFrihed, lighed, frivillighed
Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige
Læs mereSæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.
Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han
Læs mereFacitliste til før- og eftertest
Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde
Læs mereDen 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda
Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under
Læs mereOprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland,
Oprøret ved Kalø et rollespil om magt i middelalderen I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, bekymrede for deres fremtid og den straf, der er pålagt
Læs mereHelsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph 21/ NAVN GRUPPE KLASSE
Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE Besøg på Kronborg Institut Sankt Joseph 21/11 2017 NAVN GRUPPE KLASSE Program 21/11/17 kib 8.10 Introduktion ca. 9.00 Afgang fra skolen til Østerport St. 10.00 Ankomst Helsingør
Læs mere7. Churchill-klubbens betydning
7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog
Læs mereTorstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...
Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige
Læs mereProfetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa
1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk
Læs mereMetodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen
Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mereArbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør
Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,
Læs mereAlt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers
Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer
Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------
Læs mereElevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?
Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som
Læs mereHvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar
Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til
Læs mereKrigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereNicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Advarsel: På Matsu bor der bevidste zombier. Al færdsel på øen er på eget ansvar. Skiltet er det første, man møder i havnen på Matsu. Det er en
Læs mereDe syv dødssynder - Elevmateriale
De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen
Læs mereSpørgsmålsark til 1864
Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereUndervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice
Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereJørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5
Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7
Læs merePrædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier
Læs mereJesus kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op.
Jesus kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt
Læs mereHroar og Helge resume. et vikingespil af Ole Zester og Anne-Marie Jørgensen
1 Hroar og Helge resume et vikingespil af Ole Zester og Anne-Marie Jørgensen 2 Prolog En flok voksne og børn flygter i skoven. De fleste indhentes og fanges af troldfolk dog slipper enkelte børn væk. Børnene
Læs mereFaglige kommentarer. Lærervejledning - 9 den sidste krig og tabet af Norge
Lærervejledning - 9 den sidste krig og tabet af Norge Faglige kommentarer Et nyt angreb planlægges I løbet af 1700-tallet mistede Sverige sine besiddelser i Centraleuropa og Rusland. I løbet af århundredet
Læs mereDanske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard
1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark
Læs mereKalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.
Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereHÆRVÆRK - Konfliktkort
HÆRVÆRK - En gruppe, af de mere radikale unge er brudt ind i en af Disciplenes samlingssteder og har ødelagt inventarer for flere hundrede tusinde kroner. Der er skrevet slagord med maling på væggene.
Læs mereNu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres
Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing
Læs mere18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele
Læs mereTro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus
Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,
Læs mere23. søndag efter trinitatis 19. november 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt
Læs merePå vandring med Blicher
Samfundet Som landet lå Blicher levede fra 1782 til 1848, og dengang så Danmark helt anderledes ud! Danmark bestod ikke kun af Danmark, som det ser ud i dag, men også af hertugdømmerne Slesvig og Holsten
Læs mereVikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.
Læs mereSalmer: 76, 70, 89, 86, 438, , 83
Salmer: 76, 70, 89, 86, 438, 71.5-6, 83 Vi kender det så godt: at noget kan være for sent. Helt banalt kan man sidde der ved færgelejet og se bagstavnen af færgen forsvinde ud på vandet. Man kan komme
Læs mereVikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".
Læs mereSide 3.. Håret. historien om Samson.
Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer
Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens
Læs mereDu får ikke en revolution, hvis du ikke beder om en.
ORGANIZING 'Fagbevægelsen har brug for en stor og smuk vision for de danske arbejdere' Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Torsdag den 15. februar 2018 En god vision betyder meget mere end diverse
Læs mereEndnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på
Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,
Læs mereDilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.
Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma
Læs mereBellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?
Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,
Læs mereLangfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN
Langfredag, Hurup 2015 Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Ypperstepræsterne og de skriftkloge spurgte: Sig os, er du Kristus, Guds Søn? De spurgte ikke, fordi de ville tro ham, hvis han
Læs mereAlliancerne under 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte
Læs mereamilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo,
amilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, elskede at køre med tunnelbane. Men mor Ritva og far Roger
Læs mereSide 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.
Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig
Læs mereSvenskerkrigene Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereBilledserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden
Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden på Svaneøen - Maleri med Paris-motiv v. J. F. Willumsen
Læs mereStilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95
Side 9 manden Navn: Karsten Hardy Jørgensen Bopæl: Reginehøj, Århus Alder: 47 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: Århus Stilladser Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95 StilladsInformation:
Læs mere3. Vinkling af nyheder
3. Vinkling af nyheder Forleden aften så jeg i nyhederne, hvordan IS hærger rundt omkring i verden. Jeg så hvordan antallet af ekstremistiske islamister stiger i fx London og hvordan de prædiker om sharia,
Læs mereHistorie 9. klasse synopsis verdenskrig
Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereOptakten til 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest
Læs mereDet som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen
Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første
Læs mereDu ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!
Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er
Læs mereLight Island! Skovtur!
Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem
Læs mereHelligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.
Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En
Læs mereFastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173
1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs merePrædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk
Læs mereDimissionstale s. 1
Året 2019 er året hvor I bliver studenter fra Stenhus Gymnasium. 449 fantastiske, kloge og skønne unge mennesker. Året 2019 er også året, hvor ytringsfriheden blev udfordret og vores demokrati sat under
Læs mereDen Franske Menneskerettighedserklæring 1789
Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning og problemformulering...3 Omstændighederne optil vedtagelsen af den franske menneskerettighedserklæring..
Læs mere5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)
5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen
Læs mereRækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.
14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.
30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige
Læs mere