Undervisningsplan revideret fra d.11.marts
|
|
- Gudrun Beck
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORÅR februar 12. februar 19. februar 26. februar 4. Marts 11. Marts Undervisningsplan revideret fra d.11.marts Introduktion til faget Hana Malá Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá Plasticitet Jesper Mogensen Anatomi (fort.), Forskningsnyt, Sanse Hana Malá Sansning Hana Malá 18. marts Påskeuge ingen undervisning marts Hukommelse Thomas Alrik Sørensen april Hukommelse; Opmærksomed Thomas Alrik Sørensen april Opmærksomhed; Bevidsthed Thomas Alrik Sørensen april Sprog Hana Malá april Følelser Hana Malá april Nyt fra forskningen; Afslutning og opsamling Hana Malá 1
2 Hjernen og neuropsykologi Hold 2004 VI. Sansning - fortsættelse ved Hana Malá Tirsdage, , CSS,
3 Program Følesans Høresans Lugtesans Smag Syn - Fra receptorer til hjernen Afbryd endelig med spørgsmål undervejs 3
4 SANSNING OG PERCEPTION
5 Sansereceptorer og informationsoverførsel Sansesystemer er specialiserede i at modtage en bestemt form for energi 1. Syn 2. Smag og 3. lugt 4. Hørelse 5. Somatosensorisk system Elektromagnetisk energi Kemiske molekyler Lufttryksbølger Mekanisk energi Hvad sanser vi Hvad modtager vi Farver, toner, smag, lugte er produkter af vores psyke. Den sensoriske information bliver bearbejdet i hjernen og giver os den pågældende oplevelse. De eksisterer ikke uden for vores hjerne. 5
6 I.Bestemt form for energi og afgrænset signal Sansesystemerne er specialiseret i at modtage en bestemt form for energi. Receptorerne reagerer kun på et afgrænset signal. Signalet, som de forskellige arter er i stand til at opfatte varierer. Fx. Mennesker: I stand til at opfatte lyd på bølger ml ,000 Hz, Flagernus op til 120,000 Hz. 6
7 II. Receptorer med langsom eller hurtig tilpasningsevne LANGSOM TILPASNINGSEVNE = TONISKE RECEPTORER Fortsætter med at reagere på stimulus mens stimulus er tilstede. Giver information om stimulus vedvaren. HURTIG TILPASNINGSEVNE = FASISKE RECEPTORER Reagerer på stimulus kun i starten (og ofte ved slutning) af dets presentation. Giver information om ændringer i stimulus præsentation. 7
8 III. Receptive felter ET RECEPTIVT FELT henviser til en specifik del af verden, som en given receptor responderer på. Fx. Den lille del af verden som en given receptor (tape eller stave i nethinden) modtage lys fra på et givet tidspunkt. Dvs. Denne del af verden er denne tapes receptive felt. Celler i CNS, som modtager indput fra receptorerne har også sine receptive felte. Stimulus er INDEN FOR det receptive felt af en given celle, hvis denne celle ændre sit fyringsmønstre mens stimulus er tilstede. Receptive felte muliggøre detektion af det sensoriske stimulus placering i rummet. 8
9 IV. Relæ-stationer Receptorerne i periferien når hjernebarken gennem an sekvens 3-4 relæneuroner Fx. visuelle baner 4 neuroner, somatosensoriske baner 3 neuroner UNDTAGELSE: luftesans (det olfaktoriske system) Information når hjernen samlet i fiberbundte (tusindvis af axoner). Disse kaldes nerves før de når CNS (hjernen og rygmarv). Derefter (indeni CNS) kaldes de tracts. Information fra sanseorganerne har et centralt relæ i thalamus, inden den når det cortikale niveau. UNDTAGELSE: luftesans (det olfaktoriske system) Fibrenes overkrydning (Decussation): Finder sted før eller senere inden for CNS, inden information når thalamus. Information fra højre side af kroppen ender i venstre hemisfære og vice versa. 9
10 Følesans DET SOMATOSENSORISKE SYSTEM 10
11 The Dorsal Column-Medial Lemniscus System 1. relæ (first order neurons) fra receptoren til den dorsal root ganglion af rygmarv. 2. relæ (second order neurons) er i dorsal column nuclei. Neuroner i disse nuclei sender axoner til thalamus. Undervejs, krydser fibrene over (niveua af medial lemniscus). 3. relæ (third order neurons) er I den ventral posterior lateral nucleus af thalamus. Fra thalamus går information til S1 i cortex (BA 3a, 3b, 1 og 2). 11
12 BA 3b og 1: respons primært til hudstimulation BA 3a: Respons primær til proprioception BA 2: Respons både til taktil stimulation og propriception 12
13 PARIETALLAP - HOMUNCULUS Det primære område for følesans findes i parietallappen. Penfield s somatosensory homunculus 13
14 Receptorer: Hair cells i Cortis organ Høresansen det auditive system
15 Det auditive system Høj frekvenslyde fører til maximal response i cellerne som er ved bunden af den basilare membrane (tæt på det ovale vindue). Lav frekvenselyde fører til maximal response i cellerne ved enden af den basilare membrane (væk fra det ovale vindue). Jo større bølgeamplitude, des mere bøjes den basilare membrane, hvilket fører til at flere celler responderer. Dette opfattes som højintensitet lyd. 15
16 Axoner fra hårcellerne i cochlea danner den auditive nerv (fiberbundt). Denne har 1. relæ i medulla oblongata. Herfra går information til 2.relæ i inferior colliculus, or derefter til medial geniculate nucleus i thalamus. Fra thalamus bliver information sendt til primær auditiv cortex (A1 or BA 41). Det auditive system
17 Sansning af MUSIK Oliver Sacks (2007): Musicophilia Tales of Music and the Brain 17
18 Det olfaktoriske system Lugtesansreceptorer er i det olfactoriske epitelium. (Hos menneske ca. 10 cm 2 Hos katten ca. 20 cm 2 ) Axoner går fra olfactoriske celler I den olfactoriske bulb. Derfra går de ipsilateralt til pyriform cortex, entorhinal cortex og amygdala (alle tre strukturer er en del af det limbiske system).
19 Smag Det gustatoriske system 19
20 Smag Det gustatoriske system Information går fra smagsreceptorer gennem cranial nerverne VII, IX og X til relæ i et nucleus i medulla oblongata. Derfra går axoner til relæ i thalamus. Fra thalamus projicerer axonerne til gustatorisk cortex.
21 SMAG-system 21
22 VISUEL PERCEPTION SYNSSANS 22
23 Det visuelle system menneskets primære perceptionssystem det perceptionssystem, vi ved mest om 23
24 Synsbanerne visuelle projektioner 24
25 ØJET HORNHINDEN (Cornea) LINSE (Lens) NETHINDEN (Retina) PUPILLEN (Pupil) REGNBUEHINDE (Iris) Lyset i rummet bevæger sig ligefrem indtil det møder en forhindringer. Hornhinden og lens sørger for lysbrydning (REFRAKTION). Hornhinden med sin krumning har primært ansvar for hvordan billedet ser ud på nethinden. Linsen står for tilpasning af fokus. Den kan ændre sig ved hjælp af 25 øjenmuskler (AKKOMODATION)
26 LIGHEDSTRÆK mellem ØJET OG KAMERA 26
27 REFRAKTIVE FEJL NORMAL SITUATION: billedet falder på nethinden. NÆRSYNETHED = MYOPI: billedet falder foran nethinden. Mulige årsager: hornhindens og linsens krumning er for stor eller øjenæblet er for langt. Korrektion: spredelinse, der spreder lysstrålene LANGSYNETHED = HYPEROPI: billedet falder bag nethinden Mulige årsage: hornhindens og linsens krumning er for svag eller øjenæblet er for kort. Korrektion: samlelinse, der samler lysstrålene 27 Forbedres med alderen.
28 NETHINDEN Nethinden er en del af CNS. Neuronerne i nethinden repræsenterer et kompleks system, som omdanner lyset til neurale signaler samtidig med at der foregår en vis bearbejdning af information inden denne sendes videre til de højere plan. Der er 3 lag af neuroner i nethinden: DE DYBE LAG Fotoreceptorer MELLEMLAG Bipolære celler OVERFLADE Ganglionceller 28
29 NETHINDEN Nethinden er en del af CNS. Der er 5 typer neuroner i nethinden: Fotoreceptorer Horizontale celler Bipolære celler Amacrine celler Ganglionceller 29
30 NETHINDEN Information på nethinden går vertikalt fra fotoreceptorer (tape og stave) til bipolære celler, som med sine axoner danner den optiske nerv. Information går også horisontalt denne modulerer den information som sendes vertikalt: Horizontal cells muliggør vandrette (laterale) interaktioner mellem fotoreceptorer og bipolære celler. Amacrine celler fungerer som interneuroner mellem bipolære celler og ganglionceller. Det er kun ganglionceller, som er i stand til at generere aktionspotentialer. Alle andre celler generer graded potentials - gradvise ændringer i membranepotentiale med korresponderende ændringer i mængden af neurotransmitterfrigørelse. 30
31 LYSOVERFØRSEL Fotoreceptor modtager lyspartikler i deres ydre del (outer segment), som fører til en kaskade af kemiske processer i deres indre del (inner segment), med det resultat at der opstå ændringer i polarisering af membranen De genererer graded potentials : jo større depolarisering af membranen, des større er antallet af åbne Ca 2+ kanaler i den synaptiske terminal, og des større grad af neurotransmitterfrigørelse. 31
32 LYSOVERFØRSEL Fotoreceptorer hyperpolariserer med lyset! HVAD BETYDER DET? Når fotoner når fotoreceptorer, vil disses membrane blive mere negativ derfor vil der være fære Ca 2+ kanaler åbne og mindre mængde af neurotransmitter. Fotoreceptorer forbliver depolariserede i mørke. Graden af neurotransmitterfrigørelse er større i mørke. 32
33 LYSOVERFØRSEL Fotoreceptorer hyperpolariserer med lyset Fotoreceptorer har også Na + kanaler i membranen som skal være koblet sammen med cgmp (cyclic guanosin monophosphate) for at forblive åbne. I mørke er der en stor mægde af cgmp og derfor er mange Na+ kanaler åbne, hvilket bevirker at fotoreceptorer forbliver depolariserede (- 40mV). Men når de modtager et lyspartikel (photon), starter kaskaden af kemiske ændringer som fører til en reduktion af cgmp koncentration i cellen. Dette fører til at nogle af Na+ kanaler lukker og fotoreceptorer hyperpolarizes. 33
34 LYSOVERFØRSEL Fotoreceptorer indeholder såkaldte fotopigmenter (lysfølsomme molekyler) i sin ydre del. Når disse udsættes for lyspartikler, bliver de ustabile og spalter. Denne ændring aktiverer en intracellulært messenger transducin, som så aktiverer enzymet phosphodiesterase, som nedbryder cgmp, dermed reducerer dens koncentratin. 34
35 FOTORECEPTORER Der er 2 typer fotoreceptors: 1. stave (rods) 2. tappe (cones). Fotoreceptorceller Stave: 120 millioner Lysfølsomme Tappe: 6-7 millioner Farvefølsomme Er koncentreret omkring fovea 35
36 STAVE OG TAPPE sammenligning STAVE og TAPPE er forskelle på en række punkter: Form Type af fotopigment Respons til lyset Distribution over nethinden Mønstret af synaptiske forbindelser 36
37 STAVE OG TAPPE sammenligning STAVE og TAPPE er forskelle på en række punkter: Form Type af fotopigment Respons til lyset Distribution over nethinden Mønstret af synaptiske forbindelser 37
38 STAVE OG TAPPE sammenligning STAVE og TAPPE er forskelle på en række punkter: Form Type af fotopigment Respons til lyset Distribution over nethinden Mønstret af synaptiske forbindelser Fotoreceptorer absorberer lyset af forskelige bølgelængder, afhængig af hvilken fotopigment de indeholder. Fotopigment i stave er rhodopsin. Fotopigment i tappe er 3 typer opsiner, som gør at de er bedst til at absorbere lyssignal med kort bølgelængde (short wavelenght - S tappe), medium bølgelængde (medium wavelength - M tappe) og lang bølgelængde (long wavelength - L cones). Dette svarer til 3 farver: blå (S), grøn (M) og rød (L) 38
39 STAVE OG TAPPE sammenligning STAVE og TAPPE er forskelle på en række punkter: Form Type af fotopigment Respons til lyset Distribution over nethinden Mønstret af synaptiske forbindelser Mennesker som kan syntetisere fotopigmenter fra de tre typer tappe kaldes for trichromatics. Mennesker, som mangler den ene af fotopigmenter i tappe kaldes dichromatics (farveblinde). Der er 2 typer af farveblindhed: - Protanopia (mangler fotopigment for L tappe) - Deuteranopia (mangler fotopigment for M tappe) 39
40 STAVE OG TAPPE sammenligning STAVE og TAPPE er forskelle på en række punkter: Form Type af fotopigment Respons til lyset Distribution over nethinden Mønstret af synaptiske forbindelser Trichromacy Deuteranopia (ingen M tappe) Protanopia (igen L tappe) 40
41 STAVE OG TAPPE sammenligning STAVE og TAPPE er forskelle på en række punkter: Form Type af fotopigment Respons til lyset Stave er meget lysfølsomme. Lyssensitivitet Distribution over nethinden Mønstret af synaptiske forbindelser Stave responderer sikkert på en enkel foton, hvorimod der skal mere en 100 fotoner for at fremkalde den samme respons hos tappe. Mæthed (Saturation) Stave bliver satureret (mættet) når belysning når et givet niveau (når belysning er så stærk at den ikke længere fremkalder ændringer i membranepotentiale hos staverne alle ionkanaler er lukkede), mens tappene bliver ikke mættet. Respons hos en tappe genopretter efter ca 200 milisec, som er mere en 4 gange hurtigere end hos stave. 41
42 STAVE OG TAPPE sammenligning STAVE og TAPPE er forskelle på en række punkter: Form Type af fotopigment Respons til lyset Distribution over nethinden Mønstret af synaptiske forbindelser Ved den svægeste belysning er det kun stavene, der er aktiverede. Denne type syn kaldes scotopic vision. Ved stærkere og stærkere belysning bliver tappene mere og mere dominerende. Denne type syn (hvor både tappe og stave deltager) kaldes mesopic vision. Ved det stærkeste belysning er det tappene, der er aktiverede, fordi stavenes respons til lyset 42 er mættet. Denne type syn kaldes for photopic vision.
43 STAVE OG TAPPE sammenligning STAVE og TAPPE er forskelle på en række punkter: Form Type af fotopigment Respons til lyset Distribution over nethinden Mønstret af synaptiske forbindelser Der er ca 20 gange så mange stave, som der er tappe på nethinden. Stavene tæthed på tværs af nethinden er meget større end tappenes. DOG UNDTAGELSE: FOVEA I foveaen er tappenes tæthed meget større. Det centrale område i foveaen (foveola) indeholder ingen stave.. 43
44 STAVE OG TAPPE sammenligning STAVE og TAPPE er forskelle på en række punkter: Form Type af fotopigment Respons til lyset Distribution over nethinden Mønstret af synaptiske forbindelser Stave-system er meget mere konvergerende en tappe-systemet. I stave-systemet: mange stave synapser en bipolær celle, og mange bipolære celler synapser på en amacrine celle, som så synapser på en ganglioncelle. I tappe-systemet: oftest 1 tappe synapser på 1 bipolære celler, som synapser på en ganglioncelle. Denne konvergens gør, at stave-systemet er bedre til at detektere lys, men samtidig reduceres dets rumlig opløsning (spatial resolution). STAVE-SYSTEMET lav spatial opløsning med høj lyssensitivitet. TAPPE-SYSTEMET høj spatial opløsning men lav lyssensitivitet 44
45 FRA NETHINDEN TIL HJERNEN Ganglioncellernes axoner forlader nethinden gennem en region, som kaldes den optiske disk og producerer herved blindspot det sted, hvor de samler sig og danner synsnerven. 45
46 SYNSFELTER Synsnerven går til diencefalon, hvor ca 60% af den fibre krydser over til den modsatte hemisfære. Stedet for denne overkrydsning kaldes for chiasma opticum. Efter den optiske overkrydsing indenholder fibrene information fra begge øjne, men kun fra den ene haldel af det visuelle felt. Chiasma opticum muliggør, at information fra to tilsvarende punkter i hhv. venstre og højre retina bliver bearbejdet samtidig i de respektive kortikale områder i begge hemisfærer. 46
47 SYNSFELTER Nethinden i hvert øje opdeles i den laterale (temporale) og mediale (nasale) del. Ganglioncellernes axoner inden for den nasale del af nethinden krydser over til den modsatte hemisfære. Ganglioncellernes axoner inden for den temporale del af nethinden forbliver i den samme hemisfære. 47
48 SYNSFELTER 48
49 Synsfelter og retinotopiske kort Synsfelterne er retinotopisk repræsenteret i primær visuel cortex (V1) 49
50 Læsioner i det visuelle system Synsfeltudfald ved læsion forskellige steder i synsbanerne 50 Gade
51 FRA NETHINDEN TIL HJERNEN 51
52 THALAMUS og dets LATERALE GENIKULATE NUKLEUS Information fra øjet når det første RELÆ i Thalamus LGN. Denne information er meget systematisk opdelt afhængig af: 1. Hvorfra den kommer 2. Hvilken type information det drejer sig om Dette kan lade sig gøre takket være LGN s lagstruktur. LGN har 6 forskellige lag af celler. HVORFRA DEN KOMMER Information fra det ipsilaterale øje (altså den temporale hemiretina) har relæ i lag 2, 3 og 5. Information fra det kontralaterale øje (altså den nasale hemiretina) har relæ i lag 1, 4 og 6. 52
53 THALAMUS og dets LATERALE GENIKULATE NUKLEUS LGN har 6 forskellige lag af celler og 2 typer neuroner: 1. MAGNOCELLULÆRE 2. PARVOCELLULÆRE HVILKEN TYPE INFORMATION Information fra M ganglionceller i nethinden synapser på magnocelulær lag (1og2) Information fra P ganglionceller i nethinden synapser i de parvocelulære lag (3, 4, 5og 6) Information fra K ganglionceller i nethinden synapser i de koniocelulære lag (mellemlag)
54 LATERAL GENIKULAT NUKLEUS De 2 ventrale lag af LGN består store neurons = magnocellulær lag. De 4 dorsale lag af LGN består af små neurons = parvocellulær lag. De magno og parvocellulære lag mogtager inputs fra forskellige populationer af ganglionceller, og sender outputs til forskellige populationer af neuroner i cortex (V1). Den retinogeniculate rute består af parallele magnocellulære og parvocellular strømme. P ganglionceller i nethinden Disse har en langsomt tilpasningsevne (tonic response to stimulus) Viderebringer farveinformation M ganglionceller i nethinden Disse har hurtig tilpasningsevne (phasic response to stimulus) Viderebringer ikke farveinformation 54
55 LATERAL GENIKULAT NUKLEUS Skade i det magnocellulære lag i LGN (1 og 2) påvirker ikke visuel skarphed eller farveperception, men fører til stærk reduktion af evne til at opfatte stimuli, der forandre sig hurtigt Skade i det parvocellulære lag i LGN (3, 4, 5 og 6) påvirker ikke perception af bevægelse, men stærk forringer visuel skarphed og farveperception. Parvocellulær strøm: vigtig for syn der kræver høj spatiel opløsning (følsomme over for form, størrelse og farve) Magnocellulær strøm: kritisk for syn der kræver høj tidslig opløsning (følsomme over for bevægelsen, hastighed og retning). Den koniocellulære rute lader til at være involveret i nogle aspekter af farveperception, især hvad angår information fra S tappe (blå).
56 DET CORTIKALE PLAN PRIMÆRT VISUEL CORTEX (også kaldet STRIAT CORTEX): V1 : ligger inde i og omkring calcarine sulcus. V1 er det første cortikale bearbejdningsniveau, som også sender information til alle andre dele af occipital cortex. Mindst 9 forskellige visuelle områder har været identificeret op til nu. Nogle af dem er ikke en del af occipitallapen. I cortex er visuel information retinotopisk organiseret V2 er det næste skridt i processering af information. Ligger rundt omkring V1. Både V1 og V2 bearbejder information om form, farve og bevægelse. Efter V2 er information sendt videre til andre specialiserede områder. 56
57 DET CORTIKALE PLAN receptive felter Hubel and Wiesel undersøgte de receptive felter af cellerne i V1. De fandte at visse celler respondere til når stimulus har en given orientering i rummet og at de var arrangeret i separate afdelinger = SØJLER. De fandt også ud af, at alle neuroner der befinder sig inden for en given søjle havde den samme præference mht. Stimulus orientation. De omkringliggende søjler udviste præference for afvigende orientation. 57
58 DET CORTIKALE PLAN de receptive felter Man kan se, hvordan stimulus orientation er repræsenteret på det kortikale plan. En sådan mapping (repræsentation) gentager sig mange gange, ca med 1 mm intervaler. Denne gentagelser sørger for at der er neuroner for enhver del af det visuelle felt som repræsenter de samtlige muligheder for orientation. 58
59 Stereopsis er også bag perception af 3D figurer fra autostereogrammer. 59
60 DET CORTIKALE PLAN blobs Blobs = områder med højt stofskifte (som afsløret ved brugen af cytochrome oxidase teknik i V1). Blob s funktion er usikker. Muligvis har de en betydning for farveprocessering. Inden for den parvocellulære rute kan man i V2 (extrastriate cortex) følge i P- blob rute og P-interblob rute. 60
61 DET CORTIKALE PLAN HYPOTESER om INFORMATIONSBEARBEJDNING i det visuelle system 1. de forskellige områder former et hierarki, hvor ethvert område bearbejder repræsentationer som blev allerede processeret på de lavere trin i hierarkiet 2. information er bearbejdet i de forskellige hjerneområder parallelt 61
62 E.ZEKIs TEORI om FUNKTIONEL SPECIALISERING Forskellige dele af kortex er specialiseret i forskellige visuelle funtioner. Dvs. at farve, form og bevægelse bliver bearbejdet i anatomisk separerede dele af visuel cortex. Zekis tese har været meget inflydelsesrig og der er stærk belæg for den. Et af problemerne er dog, at det meste af kortlægningen har fundet sted hos primaterne. Homologområder hos mennesket er ikke fuldt ud afklaret. 62
63 DET CORTIKALE PLAN OVERSIGT: V1 og V2 fungerer både som: 1) den primære modtagestation for visuel information 2) opsamlingssted for den visuel information, som allerede er blevet bearbejdet i andre visuelle områder V3 og V3A er specialiseret i analyse af genstandens form og i et vist omfang form i bevægelse V4 er specialiseret i analyse af farveinformation V5 er specialiseret i analyse af bevægelse 63
64 Belæg for funktionel specialisering af visuel cortex Farve PET og fmri scans: viser konsistent aktivering af V4 Belæg fra patienter: Akromatopsi Læsion i V4, af og til V2 og V3. Tappene ved retina fungerer normalt, men patienten ser verden i gråtoner. Nogle patienter kan bearbejde information om farven implicit, men kan ikke bruge denne information, når det skal ske eksplicit. 64
65 Belæg for funktionel specialisering af visuel cortex Bevægelse Bevægelse-følgsomme celler i V1 sender information til andre dele af visuel cortex. Hos mennesket, medialt temporalt (MT) område og medialt superior temporalt (MST) område er involveret. Belæg fra patiener: Akinetopsi Horizontal eller vertikal bevægelse perciperes fragmenteret som i slow Objektgenkendelse er intakt. Læsion i MT og MST (V5), men ikke i V1
66 Belæg for funktionel specialisering af visuel cortex Form Form hos mennesket bearbejdes i V3, V4 og i inferotemporal (IT) cortex. Belæg fra patienter: Agnosi. 2 typer: 1. apperceptiv agnosi (deficitter i perceptuel processering) 2. associativ agnosi (deficitter i at få adgang til den relevante viden om objektet.
67 Visuelle agnosier Apperceptiv agnosi Kan ikke sætte enkeltdele sammen til former Associativ agnosi Kan ikke associere det sete med anden viden Prosopagnosi Kan ikke genkende ansigter Agnosi mellem levende og ikke levende Nogle patient grupper, i nyere tid, har vist problemer med den ene gruppe objekter og ikke den anden 67
68 Visuelle syndromer og agnosier Svigtende evne til at lokalisere ting og deres bevægelser i omgivelserne Balint syndromet visuel desorientering optisk ataksi okulomotorisk apraksi simultanagnosi Visuelle agnosier apperceptiv agnosi associativ agnosi prosopagnosi Svigtende evne til at genkende komplekse visuelle former 68
69 E.ZEKIs TEORI om FUNKTIONEL SPECIALISERING Problemer Hjerneområder, som er involveret i bearbejdning af visuel information er ikke specialiseret i LIG SÅ HØJ GRAD som Zeki påstår. Bevægelse undtaget, så finder vi altid mindt et studie, der viser at i ethvert af disse områder er der celler, som reagerer på forskellige andre egenskaber ved stimuli, end dem som tesen fastslår. (e.g. around 40% of cells in V4 respond to orientation and binocular disparity). Tidlig visuel processering i V1 og V2 kan være mere omfattende end Zeki foreslår. The binding problem hvordan er information fra forskellige områder sammenbundet, så vi får en helhedsoplevelse? 69
70 DET CORTIKALE PLAN Visuelle funktioner rækker dog langt ud over occipital lappen. Hypotesen om de 2 parallelle strømme: Den dorsale strøm HVOR rute. Ender den posterior del af parietallappen. Den ventrale strøm HVAD rute. Ender i den inferiore del af temporallappen. 70
71 DET CORTIKALE PLAN 71
72 HVOR OG HVAD MODELLEN HVOR er det? Perception af visuelt styrede handlinger HVAD er det? Perception af objektgenken delse Vision for action (dorsal pathway): bruger korte, synspunktafhængige repræsentationer. Vision for perception (ventral pathway): bruger lange, synpunkt uafhængige representationer. Traditionelt synspunkt Alternativt synspunkt (Perception/action model) 72
73 TAK FOR I DAG! 73
Undervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.
Læs mereUndervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi
Læs mereTransducere H1. 2012 Lkaa
Transducere H1 2012 Lkaa Øjet følsomhed Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Elektromagnetiske spektrum Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 3 Øjets opbygning 1. Glaslegemet 2. Ora serrata 3. Akkomodationsmusklen
Læs mereVigtigheden af samsyn
Neurooptometrist Karsten Haarh Vigtigheden af samsyn Syn og hjerne 2017 Først noget teori For at forstå det overordnede koncept og betydningen af binoculært (2 øjne) syn hos mennesket og i hverdagslivet
Læs mereKognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København
Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse
Læs mereVisuel perception: teori & praksis. Christian Gerlach
Visuel perception: teori & praksis Christian Gerlach Disposition Det visuelle system Teoretiske modeller Visuel agnosi Simultanagnosi Prosopagnosi Kategori-specifikke forstyrrelser Visuospatiale funktioner
Læs mereHjerneskade og visuelle forstyrrelser afdækning og rehabilitering
Hjerneskade og visuelle forstyrrelser afdækning og rehabilitering Den 7. Nordiske Kongres for Synspædagogik Maj 2012 Anders Degn Pedersen Ledende neuropsykolog Hammel Neurocenter Pedersen, A.D. (2004).
Læs mereSyv transmembrane receptorer
Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion
Læs mereBasal Øjenundersøgelse
Basal Øjenundersøgelse Dyrlæge Thomas Evans www.oejenklinikfordyr.dk Fotografi af øjne Basal Øjenundersøgelse 1. Synet. 2. Pupiller. 3. Flåd. 4. Smerte. 5. Tryk. Trin 1 Synet Nethindefunktion Det vigtigste
Læs merelys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven
Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital
Læs mereDen Visuelle Hjerne. Folkeuniversitetet. Introduktion. Torsdag d. 6. november 17.15-19.00. Auditorium 28. Købmagergade 50, opgang B th.
Folkeuniversitetet Introduktion Torsdag d. 6. november 17.15-19.00 Købmagergade 50, opgang B th. Auditorium 28 Forelæsningsrække Introduktion til hjernen og visuel perception ved Thomas Alrik Sørensen
Læs mereNervesystemets celler, fysiologi & kemi
Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Carsten Reidies Bjarkam. Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet er opbygget af nerveceller
Læs mereFilterglas ved erhvervet hjerneskade
Karsten Haarh, NeuroOptometrist Filterglas ved erhvervet hjerneskade Syn og hjerne 2017 Hvornår kan de bruges? Lysfølsomhed og blændingsgener øjenrelateret ( 112, bilag 2 punkt 7) Nedsat kontrastsyn -
Læs mereRepetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Repetition Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Præ- & Postnatale udviklingsforandringer Hardware vs Software Migration (cerebellum)
Læs mereHjerne, autisme og sansebearbejdning
Hjerne, autisme og sansebearbejdning Aspergerforeningen, Odense 4. april 2013 Elisa la Cour Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk elc@psyk-ressource.dk 3161 6503 Autisme og hjernen Autismespektrum
Læs mereUndervisningsplan FORÅR 2008. 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá. 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.
Læs mereNEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til?
NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til? Lektor Hana Malá Rytter, cand.psych., Ph.D. The Unit for Cognitive Neuroscience (UCN) og Center for Integrative Cognitive Neuroscience (CInCoN), Københavns Universitet
Læs mereEKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Tirsdag den 9. januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereEt patientstudie om de kognitive processer og den cerebrale arkitektur der understøtter visuel genkendelse Ro J. Robotham, Adjunkt
Et patientstudie om de kognitive processer og den cerebrale arkitektur der understøtter visuel genkendelse Ro J. Robotham, Adjunkt Institut for Psykologi, Københavns Universitet Elsass Institut, Charlottenlund
Læs mereSanserne og autisme Torsdag d. 18.september 2014. Sanserne og autisme. Aspergers personaletræf. Kirsten Bundgaard
Sanserne og autisme Aspergers personaletræf Specialistgodkendt i pædiatrisk fysioterapi Pædagogisk konsulent Certificeret Studio III og ATLASS træner Master i læreprocesser Sanseperception sanseforståelse
Læs mereNyt fra forskningsfronten
Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -
Læs mereRE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereVisuel oplevelse. Billedopfattelse. Perception : Oversigt. Lysstyrke Kontrast Flimren Farve... MMT, 2003 Kristoffer Jensen
Billedopfattelse MMT, 2003 Kristoffer Jensen Lysstyrke Kontrast Flimren Farve... Visuel oplevelse Mønster Afstand Form Størrelse Tidspunkt Perception : Oversigt Hvordan et objekt ser ud afhænger af hvad
Læs mereNej farfar, det er en mus ikke en elefant! GRÅ STÆR KATARAKT. Hindrer din grå stær dig fra at se alle livets små underværker?
Nej farfar, det er en mus ikke en elefant! GRÅ STÆR KATARAKT Hindrer din grå stær dig fra at se alle livets små underværker? GRÅ STÆR KATARAKT Ser du uskarpt, eller har du et sløret syn? Ser du matte og
Læs mereDansk Optometri- og kontaktlinsekonference 11. november 2012
Synet og hjernen. Randi Starrfelt, cand.pscyh., ph.d. Specialist i Klinisk Neuropsykologi Center for Visuel Kogntion Institut for Psykologi Københavns Universitet Randi.Starrfelt@psy.ku.dk Dansk Optometri-
Læs mereNEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN
NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN TEMA 1. NEURO-ANATOMI. En kort præsentation af grundtræk i hjernens anatomi. TEMA 2. NEURO-CYTOLOGI. Membranpotentialet, en kvantitativ beskrivelse. Elektrogen iontransport.
Læs mereNyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet
Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet og forbedre synet hos patienter med AMD Et nyt mini-teleskop kan nu indopereres i øjet som ved en grå stær operation og forstørre nethindebilledet på et område
Læs mereNERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1
NERVESYSTEMET1 LEKTION 3 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 Introduktion til dagens emne Nervesystemet generelt Nervecellen Nervesystemets inddeling Nervevæv Nervesystemets fysiologi Synapsen
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet
Læs mereDen menneskelige cochlea
Den menneskelige cochlea Af Leise Borg Leise Borg er netop blevet cand.scient. Artiklen bygger på hendes speciale i biofysik Introduktion Hørelsen er en vigtig sans for mennesket, både for at sikre overlevelse,
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereNervesystemet / nerveceller. Maria Jernse
Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:
Læs mereStudiespørgsmål til hud og sanser
Studiespørgsmål til hud og sanser 1. Beskriv hudens funktioner 2. Beskriv hudens 3 lag 3. Hvilken funktion har stratum corneum? 4. I hvilket lag af epidermis finder celledelinger sted og hvor længe går
Læs mereKOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal:
Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: 1 Indholdsfortegnelse: Farvelære s. 2 - farvens fysik s. 2 Øjet s. 2 - farvesyn s. 3 - nethinden s. 3 - efterbilleder
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for
Læs mereSensoriske receptormekanismer F10 : E: E: Øvelse 2
Sensoriske receptormekanismer F10 : E: 405-406 + E: 554-555 + Øvelse 2 Definere en sensorisk receptor: Definere en sensorisk receptors adækvate stimulus Angive en inddeling af sensoriske receptorer efter
Læs mereSomatosensorisk funktion:
Somatosensorisk funktion: Receptorer: Overfladiske, dybe, viscerale eller specielle (syn, lugt, etc.) Mekanoreceptorer i huden: Specialiseret nerveender (mekanoreceptorer) vs. Frie nerveender Hud med hår
Læs mere10. Mandag Nervesystemet del 1
10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis
Læs mereBALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED
ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende
Læs mereMACULA: 5½ mm livskvalitet
Linse Glaslegeme Gule plet/macula Hornhinde A Øjets rødlige bagvæg set gennem pupillen, hvor maculas placering er markeret (dybere rødt område). Macula har centralt en lille fordybning (centralgruben eller
Læs mereSansepåvirkning, der kan stresse
Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,
Læs mereSynsfelt øje og hjerne
60 m 36 m 12 m f i G U R 1 f i G U R Kikkertsyn kun centrum af synsfeltet er bevaret Synsfelt øje og hjerne Computerstyret synsfeltundersøgelse gør det muligt for øjenlægen at opdage sygdomme i øje og
Læs mereKan I blande farver på computeren?
Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler
Læs mereInformation om hørelsen
Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen
Læs mereListe A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction
Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste B A B C D E F Antiport Symport Passiv transport
Læs mereProgram, torsdag d. 18.9.14
Kognitive dysfunktioner og håndtering Sundhedscenter Vest D. 18. 19. september, 2014 cand. psych., neuropsykolog Leder af undervisningsafdelingen, Center for Hjerneskade Projekt styrket genoptræning og
Læs mere1. SOMATOSENSORISK FUNKTION = huden som sanseorgan
1. SOMATOSENSORISK FUNKTION = huden som sanseorgan Disposition: Stikord 1. Somatosensoriske sansemodaliteter Taktil, temperatur, smerte, proprioception 2. Taktile receptorer Pacini, Ruffini, Meissner,
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereCentralnervesystemet og sanser Sanserne, Almene Receptormekanismer
Michael og Erik noter til fysiologi Centralnervesystemet og sanser Sanserne, Almene Receptormekanismer 7. Beskrive fælles træk for receptorsystemer ved overføring fra stimulus (omgivelsernes energi) til
Læs mereOVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.
FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres
Læs mereEQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials).
Essay Question regarding EQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials). - Kompleks adfærd kræver mere end
Læs mereDE FØRSTE 5 MINUTTER
1 Sprog med udgangspunkt i forskellige typer af afasi Litteratur: Gazzaniga: cognitive neuroscience s. 381 399. Eysenck s. 411-416. Arne Østergaards powerpoint præsentation om afasi. Disposition - Definition
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereIntroduktion til EEG-biofeedback
Introduktion til EEG-biofeedback 1. Indledning Neurofeedback, her EEG-biofeedback (elektroenecfalografi), er et omfattende træningssystem, som igangsætter forandring og vækst på det cellulære niveau i
Læs mereSynsfaglig netværksdag d. 29. november 2012 Beskrivelse og vurdering af det funktionelle syn hos mennesker med CVI
Synsfaglig netværksdag d. 29. november 2012 Beskrivelse og vurdering af det funktionelle syn hos mennesker med CVI Christine Roman-Lantzys systematiske tilgange og materialer anvendt i praksis Vores program
Læs mereUndervisningsplan revideret fra d.11.marts
FORÅR 2008 Undervisningsplan revideret fra d.11.marts 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen
Læs mereAnvendt Fysik (Optik og Akustik) 3/4 Side 1 af 12 Optisk billeddannelse
Anvendt Fysik (Optik og Akustik) 3/4 Side 1 af 12 Sidste gang: I dag: Interferens og lysbølger, herunder refleksion og brydning. vha. spejle og linser, herunder kameraets og øjets virkemåde (afs. 36.1-2,
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereØjenbevægelser er hjernens spejl
Øjenbevægelser er hjernens spejl Inge Wilms, Lektor PhD Institut for Psykologi Københavns Universitet IBOS- Syn & Hjerne, d. 6-7 september 2017 Cromwell hotel Korsør 05/09/2017 2 Agenda Øjet og øjenbevægelser
Læs mereSensation og Perception. Perception og Sensation. Perception : Oversigt. Sensation er det umiddelbare vi føler (neuronal information)
Sensation og Perception Perception og Sensation MMT, 2003 Kristoffer Jensen Sensation er det umiddelbare vi føler (neuronal information) Direkte måling (post-mortem, radioaktiv spor, lasermåling, ) Perception
Læs mereHjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler
Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Basale hjerneganglier og capsula interna De indgår i det ekstrapyramidale system De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste
Læs mereLED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre
LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk Nu viden om lysets betydning for ældres
Læs mereDen sanselige Baby. By Dr. Lin Day, Baby Sensory
Den sanselige Baby By Dr. Lin Day, Baby Sensory Næste gang du læser en bog, stop et øjeblik og læg mærke til den fantastiske kapacitet, hjernen har til at foretage en sådan kompliceret opgave. Behandling
Læs mereNeglekt Udredning og rehabilitering. Indhold
Neglekt Udredning og rehabilitering Syn og hjerne konference, Korsør d.6-7 september 2017 v/lektor Inge Wilms, Ph.D. Institut for Psykologi Københavns Universitet inge.wilms@psy.ku.dk 1 Indhold Hvad er
Læs mereForsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole
Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling
Læs meresynets forandringer med alderen
scanpix synets forandringer Carsten edmund overlæge, dr.med. lektor rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm med alderen I alderen mellem 40 og 50 år erfarer stor set alle, at armene er
Læs mereDen økologiske tilgang til perception
Den økologiske tilgang til perception Johan Trettvik trettvik@hum.aau.dk 03.09 2014 Template matching: A (template) A A A A A A ReCaptcha 1 Træk analyse =? Komponent-genkendelse (Biederman) 2 Observations-afhængigt
Læs mereHvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk
Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens
Læs mereSmags-associationshjulet
Side: 1/13 Smags-associationshjulet Forfattere: Diverse forfattere, Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration: Ole G. Mouritsen, Jonas Astrup Pedersen, Maria Nøhr. Faglige temaer: Madens
Læs mereKikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten
Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,
Læs mereSignal- og advarselsfarver
Side 1 4 Signal- og advarselsfarver Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Inden I går i gang med øvelserne 3 Øvelser: Øvelse 4.1.: Kan
Læs mereKan I blande farver med lys?
Kan I blande farver med lys? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse - 3 dioder (rød,
Læs mereAutisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning
Autisme og sanser der kan føre til nedsmeltning Kreds Limfjorden 20. januar 2017 Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD Pædagogisk og Fysioterapeutisk konsulent med speciale i autisme
Læs mereCortex Cerebri. Hjernebarken. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Cortex Cerebri Hjernebarken Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Hjernebarken, cortex cerebri Hovedcomputeren! Øverst i CNS hirakiske
Læs meresynets forandringer med alderen
scanpix synets forandringer Carsten edmund overlæge, dr.med. lektor rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm med alderen I alderen mellem 40 og 50 år erfarer stor set alle, at armene er
Læs mereHVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?
HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN
Læs mereDe forunderlige sanser
De forunderlige sanser Fokus på sanserne og sensoriske aspekter - særligt hos mennesker med stress, som følge af autisme og mental retardering Tirsdag d. 23. februar 2016 og Pernille Fynne Program d. 23.
Læs mereNoter til Ashcraft kap. 2 The Cognitive Science Approach
Noter til Ashcraft kap. 2 The Cognitive Science Approach Informationsprocesserings approach Tilgangen har udviklet sig til en mere bred, kognitiv tilgang. Initialt defineres den snævre, oprindelige informationsprocesseringstilgang
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:
Læs mereIntroduktion til perception Forelæsning 2
Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor
Læs mereCortex cerebri, storhjernebarken
Cortex cerebri, storhjernebarken Et foredrag om alt; agnosier, apraxi, abuli & afasier, samt hvorfor man forveksler sin kone med en hat Carsten Reidies Bjarkam Afdelingslæge, Klinisk lektor, PhD. Neurokirurgisk
Læs mereMotorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet
Motorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet Litteratur Shumway-Cook, A.& Woollacott,(2007): Normal Postural Control,
Læs mereKarsten G. Jensen s Fysiologi Kompendium. Fysiologikompendium
Fysiologikompendium Denne oversigt og det er ikke mere end en oversigt blev skrevet under forberedelsen til fysiologieksamen det grumme år 1999. Det omfatter ikke alle fysiologipensums områder; nyrer,
Læs mereAudiologi - Neurologi
Audiologi - Neurologi Hvorfor? mit barn hører godt og er alderssvarende sprogligt? Er det ikke kun i de tidlige år, at det er relevant? Hjernen som fundament for auditiv udvikling PhD Lone Percy-Smith,
Læs mereØjet. Birgit Sander, Ph.D, Cand.Scient. Forskningsleder Øjenafdelingen Glostrup Hospital
Øjet Birgit Sander, Ph.D, Cand.Scient. Forskningsleder Øjenafdelingen Glostrup Hospital 1 Øjenafdelingen Glostrup Hospital Region Hovedstaden Billeddannelsen sker i hjernen senehinde hornhinde årehinde
Læs mereAlmen cellebiologi Membrantransport
Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 3 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 1527 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport
Læs mereHUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk
1 HUKOMMELSE Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og hvordan genskaber man fortiden, uanset om den er nær eller fjern? Den gådefulde hukommelse
Læs mereManan s Fysiologi Kompendium INDHOLDSFORTEGNELSE. 1.1. Cellulær neurofysiologi 3
Opdateret: 28. Maj 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. CENTRALNERVESYSTEMET OG SANSER 3 1.1. Cellulær neurofysiologi 3 1.2. Sanserne 4 1.2.1. Almene receptormekanismer 4 1.2.2. Somatisk sensibilitet 5 1.2.3. Smags-
Læs mereReLEx smile Skånsom synskorrektion - patientinformation
ReLEx smile Skånsom synskorrektion - patientinformation 2 At se er at leve Vores øjne er vores vigtigste sanseorgan. Menneskets hjerne får over 80 % af sine oplysninger gennem synssansen. Vores øjne er
Læs mereEnergisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat
Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden
Læs mereOm brug af særligt tilrettelagte computer-programmer i det pædagogiske arbejde med de svagest fungerende børn med cerebrale synsnedsættelser
Om brug af særligt tilrettelagte computer-programmer i det pædagogiske arbejde med de svagest fungerende børn med cerebrale synsnedsættelser Peter Mølgaard Laustsen og Birger Prehn Vejleder: Winnie Ankerdal
Læs mereElevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik
Fysik-kemi Viborg Private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik Lysets bølgeegenskaber. Lyskasse 1. Lys kan gå gennem hinanden. Materialer: Lyskasse Lav en opstilling og tegn. Brug
Læs mereAutisme, motivation og skolevegring
Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en
Læs mereintroduktion øjet Redaktion & Tekst : Sheena Laursen & Joakim Bækgaard Fotografi : Flemming Leitorp Grafisk design & Illustration : Lone Larsen
ØJEt 1 øjet Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en øjedissektion og er målrettet 7.klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af øjets forskellige dele og funktioner samt forslag
Læs mereTankeformernes intelligens
Tankeformernes intelligens Af Merete Gundersen Hypotese for tankeformer Tanker = bevidsthed = bølgelængde = magnetisme = lys = er evigt eksisterende i kosmos. Tanker responderer på lys, lyd, farve, duft,
Læs mereForskning har medført, at operation for makulahul i mange tilfælde kan genskabe det tabte syn
Forskning har medført, at operation for makulahul i mange tilfælde kan genskabe det tabte syn FOTO: EDLER VON RABENSTEIN/SHUTTERSTOCK.COM Ulrik Correll Christensen Overlæge, lektor, ph.d., FEBO Rigshospitalet
Læs mere