Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. EU s budget. Et tilstrækkeligt stort budget til at varetage EU s forpligtelser

Transkript

1 Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg EU s budget Et tilstrækkeligt stort budget til at varetage EU s forpligtelser DA

2 EØSU opfordrer til fornuftig brug af skatteydernes penge Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) mener, at EU skal have et tilstrækkeligt stort budget for at kunne varetage sine nye forpligtelser i henhold til Lissabontraktaten samt opfylde sine vækst- og beskæftigelsesambitioner. EØSU kommer i sin udtalelse om gennemgang af EU s budget, som blev vedtaget med stort flertal af udvalgets medlemmer på plenarforsamlingen i juni 2011, til den konklusion, at en forhøjelse af EU s budget ikke blot er ønskelig, men også nødvendig som følge af de nye udfordringer, der kræver et fælles europæisk svar. EU s fremtidige udgifter skal være rimelige og målrettede. Pengene skal bruges på politikker og projekter, der reelt gavner EU s borgere og får en ekstra værdi, fordi de gennemføres på europæisk niveau. Staffan NILSSON formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) I dag råder EU ikke over budgetmidler hverken til at gennemføre sin politiske strategi eller opfylde sine forpligtelser i henhold til den nye Lissabontraktat. På denne baggrund kræver det fantasi at fastlægge et intelligent, europæisk budget, hvor midlerne står mål med EU s ambitioner uden at øge den samlede skattebyrde, som borgerne og virksomhederne skal bære. EØSU understreger nødvendigheden af at afpasse EU s budget efter målene og forpligtelserne i Europa 2020-strategien. Dette kræver synlige forbindelser mellem indsatsen under dette budget og de forskellige søjler i Europa 2020-strategien. EØSU kan ikke acceptere, at den europæiske integrationsproces, der er afhængig af de bevilgede budgetmidler, bliver gidsel for nødvendigheden af at nedbringe de offentlige underskud.

3 En mere effektiv indsats på EU-niveau EU s budget bør have en løftestangseffekt. De nationale budgetter og EU-budgettet bør komplementere hinanden, overlapninger skal undgås, og der bør arbejdes frem mod fælles prioriterede mål. Udvikling af offentlig-private partnerskaber, optagelse af lån i Den Europæiske Investeringsbank og udstedelse af euroobligationer kunne være med til at finansiere store investeringsprojekter og støtte Europa 2020-målene. Desuden kunne etableringen af en europæisk statskasse i den nuværende situation med finansiel uro anvendes til at sammenlægge medlemsstaternes gæld og dermed demonstrere solidaritet mellem medlemsstaterne og opbakning bag euroen. Ved at overføre udgifter til EU-niveau og dermed opnå skalafordele vil vi sikre, at EU udnytter de offentlige midler, det modtager, så effektivt som muligt. Henri MALOSSE ordfører for EØSU s udtalelse om gennemgang af EU s budget og formand for Arbejdsgivergruppen EØSU støtter Kommissionens fire overordnede prioriteringer for budgettet, dvs. virkeliggørelse af grundlæggende politiske mål, styrkelse af EU-merværdien, resultatorientering og optimering af de gensidige fordele gennem solidaritet. EØSU vil gerne tilføje et krav mere, nemlig synlighed.

4 EU s budget er ikke kun et spørgsmål om tal, men er først og fremmest et redskab til at fremme et politisk projekt. Derfor skal det forhøjes ved hjælp af stabile egne indtægter, således at man kan klare de nye udfordringer, der kræver et fælles svar. Gérard DANTIN medordfører for EØSU s udtalelse om gennemgang af EU s budget og næstformand for Lønmodtagergruppen En vigtig prioritering i EU s budget er styrkelsen af politikkerne i den magiske trekant forskning, innovation og uddannelse, der spiller en central rolle i tacklingen af globaliseringen. Politikken for økonomisk, social og territorial samhørighed bidrager også direkte til at udtrykke europæisk solidaritet. EØSU vil modsætte sig enhver afvikling af denne politik, som er symbolet på en union mellem de europæiske folk. EØSU opfordrer imidlertid til en fornyelse, som gør den mere effektiv, bl.a. gennem forenkling af forvaltningstilgangen, større fokusering på flagskibsprojekter i forbindelse med EU s prioriteringer og stærkere inddragelse af de økonomiske og sociale aktører. Hvad angår den fælles landbrugspolitik, henviser EØSU til sin tilskyndelse til reformer. Den skal tilpasses de nye udfordringer, uden at den nationaliseres igen og uden at give afkald på dens værdifulde principper, såsom solidaritet indadtil og udadtil, fødevareproduktionens kvalitet, fællesskabspræference og territorial samhørighed til fordel for landdistrikterne, især bjerg- og øområder. Endvidere mener EØSU, at nødsituationer kan gøre det nødvendigt med større smidighed og bedre tilpassede mekanismer i lighed med Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

5 Imødegåelse af uklare procedurer Det er et problem, at borgerne i EU vanskeligt kan vurdere effekten af EU-budgettet. Procedurerne er for bureaukratiske og virker meget uklare for offentligheden. De operationelle gennemførelser er alt for ofte fortrolige, spredt ud over bittesmå projekter eller skjult i komplekse medfinansieringer, erkendes det i udtalelsen. Det gør det vanskeligt at få opbakning fra borgernes side og giver nogle medlemsstater et påskud for at bremse væksten i EU s budget. EØSU efterlyser en reel revolution, hurtigere procedurer og større gennemsigtighed, så EU s budget bliver eksemplarisk med hensyn til forvaltning, effektivitet, åbenhed og kontrol med de administrative udgifter.

6 Nye egne indtægter i stedet for noget for noget -konceptet EØSU foreslår at forlade noget for noget -konceptet, hvor hver enkelt medlemsstat kæmper for at få den største økonomiske fordel for sig selv ud af EU-budgettet. Konceptet blev indført i 1980 erne, da Storbritannien bad om en individuel rabat. Men det er i strid med værdierne om solidaritet og gensidig fordel, som ligger til grund for den europæiske integration, og er ifølge udvalget i vid udstrækning skyld i integrationsprocessens utilstrækkelighed, forsinkelse og nederlag. På den anden side bør nærhedsprincippet indebære, at politikområder overdrages til EU, når de ikke længere opnår de bedste resultater på nationalt plan. For i en økonomisk, monetær og politisk union bør fordelene og merværdien i sagens natur komme alle til gavn. Alle de fremskridt, der er gjort i EU, bygger på multiplikatorvirkningen af at slå sig sammen, som er det diametralt modsatte af noget for noget -konceptet. Endvidere støtter EØSU Kommissionens forslag om at vende tilbage til princippet om EU s egne indtægter, dvs. penge, der går direkte i EU-kassen. Det kan være nye midler fra afgifter på f.eks. CO 2 -emissioner eller finansielle transaktioner eller midler, der stammer fra overførsel af en lille del af de nationale afgifter. Der ligger allerede flere forslag på bordet, og EØSU mener, at Kommissionen bør gennemføre en konsekvensanalyse af alternativerne.

7 Omkostningerne ved det manglende Europa EØSU vil iværksætte en evaluering af omkostningerne ved det manglende Europa (særskilt gennemførelse af politikker på nationalt niveau). Den vil vise, hvordan tingene kan gøres bedre og billigere, hvis landene arbejder sammen og undgår dobbeltposteringer i de nationale budgetter, og hvor meget det koster EU s borgere, at EU-integrationen, f.eks. i spørgsmålet om at nå til enighed om et fælles EU-patent eller et fælles europæisk luftrum, trækker ud. Den seneste undersøgelse af denne art blev gennemført i En forhøjelse af EU s budget kan ikke gennemføres uden offentlighedens opbakning. (Staffan NILSSON) De europæiske borgere og skatteydere bør ganske rigtigt kende størrelsen af den regning, som de nu er tvunget til at betale på grund af de overflødeige dobbeltomkostninger ved de opdelinger, der stadig findes såvel på det administrative som på det økonomiske område.

8 Udtalelse CESE ECO/290-CESE 993/2011 Den Europæiske Unions Tidende C 248 af , s Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg Kontoret for besøg og publikationer Tlf Fax Rue Belliard/Belliardstraat Bruxelles /Brussel BELGIQUE /BELGIË EESC DA QE DA-C Den Europæiske Union, 2011 Eftertryk tilladt med kildeangivelse I 2009 fik EØSU det prestigefyldte kvalitetsmærke «Entreprise écodynamique» tildelt af Bruxelles regionale miljøagentur (IBGE). EØSU opnåede 3 stjerner, det højeste niveau for miljøpræstation. Kvalitetsmærket er indført for at belønne organisationer med god miljøpraksis. doi: /36285