Flere hænder. FOAs bud på elementer i en trepartsaftale om fremskridt og ny vækst

Transkript

1 Flere hæder F O A f a g o g a r b e j d e FOAs bud på elemeter i e trepartsaftale om fremskridt og y vækst Debatoplæg, marts 2011

2 Politisk asvarlig: Deis Kristese Illustratioer: Bob Katzeelso Layout: Bete Stese Christese/Girafisk Desig Eftertryk er tilladt med tydelig kildeagivelse Tryk: FOAs Trykkeri & Pjec1hede 2 foa Fag og Arbejde

3 Flere hæder FOAs bud på elemeter i e trepartsaftale om fremskridt og y vækst Debatoplæg, marts

4 Idhold Forord... 7 Arbejdsveje er brolagt med gulerødder E vækstreform... 9 Der skal y vækst til... 9 Brug for e vækstkommissio E arbejdstidsreform Et arbejdsliv i balace Lømodtagerstyret fleksibilitet Plads til både de helt store størrelser og de helt små E reel ret til fuldtidsasættelse Udbetalig af tillæg og ferie E tilbagetrækigsreform Seiorstilligere, der røg ud i kulde Fleksibel tilbagetrækig Mere fleksibel efterlø E ledelses- og idflydelsesreform Kollektiv idflydelse Idividuel idflydelse E uddaelsesreform % af e ugdomsårgag skal geem ugdomsuddaelsere Mere uddaelse giver større effektivitet Mere målrettet uddaelse til ikke-uddaede geem GVU Styrket kompeteceudviklig på de offetlige arbejdspladser Styrket efteruddaelse til kompeteceområder med rekrutterigsproblemer Jobrotatio E tryghedsreform Balace i de daske flexicurity-model E markat ædrig af strukture og idholdet af de aktive arbejdsmarkedspolitik Tryghed i foradrig De offetlige sektor på smalhals foa Fag og Arbejde

5 7. E fairessreform Flere hæder Ligelø Sudhed Arbejdsmiljø Sygefravær Fleksibel førtidspesiosordig Social asvarlighed Magfoldighed Afbureaukratiserig og midre markedsgørelse Det offetlige skal kue sælge alle former for ydelser Opsamlig på forslag Idhold 5

6 6 foa Fag og Arbejde

7 Forord Det har igeem de seeste tid ikke skortet på ideer til, hvorda vi tackler de krise, som vi efterhåde har befudet os i et lagt stykke tid. Me de fleste har hadlet om kortsigtede besparelser, skattesækiger til de velstillede og flere private virksomheder på det offetlige område. De er alle udtryk for e kortsigtet tækig, der edbryder mere ed det opbygger. Som fagbevægelse har vi e pligt til at være med til at holde samfudet på sporet og sikre, at vi kommer ud på de ade side af krise med et stærkere samfud. De asatte i de offetlige sektor ka vise veje og være med til at skabe flere værdier i samfudet. Med dette debatoplæg fra FOAs hovedbestyrelse håber jeg, at FOAs afdeliger, tillidsrepræsetater og medlemmer vil sætte gag i diskussioe om, hvorda vi samme ka prøve at få det bedste ud af de krise, vi er havet i, og skabe flere hæder. Oplægget ideholder e række bud på elemeter, som ka idgå i e y trepartsaftale om fremskridt og y vækst. God debatlyst! Deis Kristese forbudsformad forord 7

8 Arbejdsveje er brolagt med gulerødder Skal vi spare os ud af krise, eller skal vi prøve at få det bedste ud af det værste og skabe flere værdier i samfudet? Spørgsmålet blev aktuelt, da oppositioe lagde si pla Fair Løsig frem og regerige offetliggjorde si Geopretigspakke. Side da er fagbevægelse ige og ige blevet stillet spørgsmålet: Sparevej eller arbejdsvej? Nu lægger FOA sie svar frem til debat. For fagbevægelse og ikke midst for de offetligt asatte må det idlysede svar blive, at arbejdsveje er lagt mere iteressat ed spareveje. Spareveje gør det daske samfud fattigere, beskærer velfærde og truer de offetligt asatte på brødet. Derfor er e trepartsaftale om arbejdsveje i sages atur iteressat, også for FOA. E trepartsaftale, som virkelig skal rykke, bør være både offesiv, dristig og retfærdig. Skal lømodtagere kue se e ide både for fællesskabet og for sig selv i at medvirke til øget værdiskabelse i det daske samfud, så skal der gulerødder på bordet. FOA vil medbrige forslag om syv grudlæggede arbejdsmarkedsreformer til trepartsforhadligere. 8 foa Fag og Arbejde

9 1. E vækstreform Flere arbejdstimer på det daske arbejdsmarked bliver i sages atur først et aktuelt tema, år hjulee i det daske samfud ige begyder at rulle. Og vel at mærke begyder at rulle for alvor. Det er beskæmmede, at idsatse for at bekæmpe krises virkiger fra starte alee kocetrerede sig om at holde håde og statskasse uder baker og fiasielle virksomheder, mes ledighede fik lov til at eksplodere. Ledighede for FOAs medlemmer er mere ed 4-doblet fra sommere 2008 til jauar 2011 fra e ledighed på 0,83 % til 3,50 %. Det er på høje tid, at idsatse for at opbygge ye vækstområder og dermed få skabt ogle troværdige bud på, hvad vi skal leve af i fremtide for at opkvalificere de daske arbejdsstyrke, og for at øge beskæftigelse, kommer ud over steppere. Det er et fattigt bud på y vækst og y fremgag at pege på e midre offetlig sektor. De liberale fløj og store dele af erhvervslivet taler mod bedre videde, år de som e cd, der kører i samme spor, getager budskabet om, at de offetlige sektor blot er e klods om beet på virksomhedere. Det forholder sig stik modsat. De offetlige sektors opgaveløsiger er forudsætigere for y vækst i det private erhvervsliv. Virksomhedere har brug for de skattefiasierede velfærd. For gode pasigsmuligheder for lømodtageres bør, for e folkeskole af høj kvalitet, for e kompetet erhvervsog vokseuddaelse, for forskig og iovatio på et højt iveau, for et effektivt sudhedsvæse, e velfugerede ældrepleje osv. osv. Det bidrager ikke til y vækst at forrige pasig, pleje, omsorg, uddaelse, ifrastruktur og kultur. Tværtimod. Det er etop dér i velfærdssamfudets kere at de kompetete arbejdskraft opdyrkes og vedligeholdes. Og det er etop dér, at forskig og iovatio bidrager til at udvikle ye vækstområder. Der skal y vækst til Det skaber ikke y vækst at flytte skattefiasierede opgaver fra de offetlige sektor til de private sektor. vækstreform 9

10 De offetlige og de private sektor er afhægige af hiade. Derfor skal e stærk og effektiv offetlig sektor være e af grudsteee for fremtides vækst. Der er brug for y vækst som vej ud af krise, me der er også grud til at tæke dybere over, hvilke form for vækst, vi ka og skal satse på i det æste årti og måske lægere. Der er ogle oplagte værktøjer til y vækst, som forsvider i de efterhåde meget golde debat om forholdet mellem offetlig og privat vækst. Eksempelvis, at social lighed er helt afgørede for udviklig og vækst. At ivesterig i arbejdslivet bidrager til vækst. Og at ivesteriger i et godt arbejdsmiljø giver vækst. Me der er også brug for e her-og-u idsats, som ka skabe ye jobs. I Fair Løsig foreslås det kokret at fremrykke offetlige ivesteriger for 10 mia. kr. i 2011, som umiddelbart har e positiv beskæftigelseseffekt. Det forslag støtter FOA. Skal vi have børepasig, ældrepleje, folkeskole og sudhedsvæse i verdesklasse, så kræver det modere og tidssvarede rammer, der også tager miljømæssige hesy. Brug for e vækstkommissio FOA medbriger et forslag til trepartsforhadligere om, at regerige skal edsætte e atioal vækstkommissio, der bygger på ye og bredere pricipper for målige af de samlede velstad i Damark ed de pricipper og metoder, der hidtil har været gældede. Uddaelse giver vækst. Forebyggelse af sygdom og edslidig giver vækst. Frisætig af medarbejderes kreativitet giver vækst. Og iovatio, skabt af medarbejderes erfariger, giver vækst. Der er for mege simpel økoomisk fremskrivig, for mage forsimplede økoomiske vækstidikatorer og for lidt om daskeres virkelighed i de uværede vækstdebat. Vækst, som kommer alle daskere til gode, hadler aturligvis om at skabe tilstrækkelig rigdom til at løse de kommede års udfordriger til de daske velfærdsmodel. Me det hadler også om bæredygtighed, lighed og livskvalitet. Vækstkommissioes arbejde skal resultere i kokrete metoder til e fremtidig målig af Damarks fremskridt, der ikke ku er baseret på forsimplede økoomiske vækstidikatorer. Og etop sammehæge mellem vækst, velstad og livskvalitet er værd at grave dybt i ovepå Grådighedes årti, hvor de bedst stillede for alvor ragede til sig, hvor friværdiere 10 foa Fag og Arbejde

11 virkelig kom i spil, og hvor Stei Bagger edu var et lysede eksempel på iværksætteråd. Vi ka oget i Damark med velfærd, lighed og livskvalitet. Det vil rigtig mage lade efterspørge i de kommede årtier. Hvorfor dog ikke få e ordetlig og kvalificeret aalyse af dette potetielle vækstområde? Udover at aalysere disse sammehæge skal e vækstkommissio også give brugbare avisiger til, hvorda politikere, erhvervsliv og iteresseorgaisatioer i fællesskab ka sætte de rette mål for Damarks fremtid. Vækstkommissioe skal især udersøge fem forhold: 1. betydige af økoomisk vækst i forhold til fremskridt 2. Udviklig af helhedsidikatorer for velstad, der iddrager både økoomiske, sociale og økologiske kriterier 3. Forholdet mellem vækst, ressourceforbrug og tekiske fremskridt 4. Udviklig af e bæredygtig politikplalægig med fokus på rammebetigelser for udviklig af ressourcebesparede virksomheder 5. Fokus på arbejdsmiljø, forbrugeradfærd og livsstil vækstreform 11

12 2. E arbejdstidsreform Der ka tækes mage former for gulerødder til at skabe flere arbejdstimer, år kompasåle ige flytter sig fra ledighed til arbejdskraftmagel. Desværre er debatte om at skabe mere værdi i samfudet, som grudlag for at komme ud af krise, ladet i e alt for foreklet debat om de 12 daglige miutter mere på arbejdspladse. De 12 miutter stammer ikke fra Fair Løsig, me derimod fra reklamefolkees kreativitet. De elemeter i e trepartsaftale, som skal være med til at skaffe økoomisk rygdækig for Fair Løsig, skal være lagt mere seriøse. Og de skal både bidrage til de øgede værdiskabelse og til ye rettigheder og forbedrede vilkår for lømodtagere. Det vil være oplagt i e trepartsaftale at formulere e samlet arbejdstidsreform på arbejdsmarkedet. Traditioelt har debat om arbejdstid i høj grad været et spørgsmål om større arbejdsgiverstyret fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse. Skal lømodtagere bidrage til at tæde lyset i krises flugtvejsskilt, så skal det ikke ku hadle om, hvorda arbejdsgivere får mere fleksibilitet ud af lømodtagere. Tværtimod. Så må tide også være ide til seriøst at diskutere lømodtagerstyret fleksibilitet. Lige u vil der med rette være e betydelig skepsis bladt mage offetligt asatte overfor forslag til at øge det samlede atal arbejdstimer på de ee eller de ade måde. De ka uaset hvilke vej de veder sig se kolleger, som bliver opsagt og tilbudt asættelse med et lavere ugetligt atal arbejdstimer af offetlige arbejdsgivere, som uaset deres ege udtalelser om behovet for flere hæder om få år, giver slip på både kvalificerede medarbejdere og arbejdstimer, for at få budgettet til at å samme. Måske er medarbejderes sude skepsis mod de samme arbejdsgiveres tale om behovet for at alle arbejder mere, i virkelighede de faktor, som ka være med til at sikre, at hele arbejdstidssakke ikke blot eder i pjatteri og illusiosmageri. Et arbejdsliv i balace Regeriges arbejdslivskommissio fik som så mage adre af regeriges kommissioer ikke et be til jorde. 12 foa Fag og Arbejde

13 I e trepartsaftale bør e række af kommissioes forslag idgå. Det gælder eksempelvis forslagee om, at skabe bedre mulighed for, at adre ed barets forældre ka passe syge bør og om, at forældre til bør uder 14 år skal have e lovfæstet ret til at holde midst to ugers ferie med deres bør hvert år. Og det gælder forslagee om, at balace mellem familie- og arbejdsliv skal gøres til e obligatorisk del af de lovpligtige idsats for et bedre arbejdsmiljø og om, at der skal idføres et større beskæftigelsesfradrag til elige forsørgere. Også forslagee om, at arbejdsmarkedets parter skal idgå aftale om, at lømodtagere ka tage fri med lø i forbidelse med alvorlig sygdom hos deres forældre, om at der skal skabes bedre betigelser for, at mæd ka tage barselsorlov og om, at ekstraordiære lukkedage skal afskaffes i dagtilbud. arbejdstidsreform 13

14 Lømodtagerstyret fleksibilitet E oplagt vej til flere arbejdstimer vil være at give y luft uder vigere til de heslumrede debat om ret for de ekelte lømodtager til at kue afpasse si arbejdstid til si livssituatio. E ordig med e timebak, hvor ma i perioder, hvor ma gere vil arbejde relativt meget, sætter de ekstra tid i timebake, og hæver i bake i de perioder, hvor ma har behov for at arbejde midre. Vi har historisk hådteret de geemsitlige ugetlige arbejdstid es for alle. Me vi er forskellige som meesker. Og vi har forskellige behov i forhold til de ugetlige arbejdstid, år vi er uge og år vi er seiorer, år vi får bør, og år børee er fløjet fra rede, år vi som uge skal etablere os, og år vi som ældre er blevet mere eller midre velaflagte. Når vi rimeligt ukompliceret ka hådtere opsparig til ferie, vil vi også kue hådtere opsparig af overskydede arbejdstimer. E ret for de ekelte lømodtager til at få etableret e timebak vil kue kaste helt ye vikler id i arbejdstidsdebatte. Plads til både de helt store størrelser og de helt små Take om timebaker ka både bruges på de ekelte lømodtagers samlede arbejdsliv og på kortere perioder eksempelvis på årsbasis og ide for et edu kortere tidsforløb. De helt store model over hele arbejdslivet giver plads til de store perspektiver, me midre ka også spille e rolle. E ret for de ekelte lømodtager, til at arbejde mere he over det ee år og midre i løbet af året efter, ka bidrage til at gøre det muligt for de ekelte at tilpasse sit arbejdsliv, på kort sigt, til ogle private behov. Og edelig kue teambaseret arbejdstid spille positivt med. Arbejdstid, hvor teamet løser sie opgaver og tilpasser arbejdstide til opgavere efter opskrifte: Kræver opgavere, at vi arbejder mere i de ee periode, så må vi trappe lidt ed i de æste. Disse tre forskellige modeller for lømodtagerstyret fleksibilitet ka æste varieres i det uedelig, og ka aturligvis også udformes, så ettoresultatet hvis behovet er til stede ka betyde flere arbejdstimer, fordi ogle af de opsparede timer i stedet vælges udbetalt som lø. Og i forhold til overeskomstere vil det være e rimelig ukompliceret opgave at idarbejde rum til lømodtagerstyret fleksibilitet. 14 foa Fag og Arbejde

15 E reel ret til fuldtidsasættelse Der ligger et stort potetiale i at fremme overgage fra deltid til fuldtid geem overeskomstere. Hvis der vel at mærke følger e reel ret til at gå op i tid med i købet. Det gælder ikke midst i de offetlige sektor, hvor de store velfærdsfag ide for pasig, pleje og omsorg i vid udstrækig er kvidedomierede deltidsfag, og hvor arbejdsgivere praktisk talt aldrig slår e stillig op på fuld tid. E stor del af FOAs faggrupper på social- og sudhedsområdet og det pædagogiske område arbejder frivilligt eller ufrivilligt midre ed fuld tid. De hidtidige tiltag har ku givet de asatte e ret til at få flere timer, år e ade medarbejder holder op, og dermed før kommue og regioe asætter e medarbejder udefra. FOAs medlemsudersøgelser viser, at der fortsat er e hel del, der øsker flere arbejdstimer, me som ikke har kuet få øsket opfyldt edu. Det var flere før krise, me det er fortsat e hel del; emlig 14 % af FOA-medlemmere på deltid. Deltidsdebatte har hidtil stort set alee hadlet om, at de asatte er præget af e deltidskultur. Debatte burde også dreje sig om arbejdsgiveres bevidste spekulatio i deltidsasættelser og mulighede for at presse mest mulig arbejdstid, ude for mage pausekrav, ud af de asatte. Og arbejdsgiveres øske om asættelse alee til spidsbelastigstidpukter. Et oplagt lømodtagerkrav til e trepartsaftale vil derfor være, at arbejdsgiveres ikke midst de offetlige får piske over akke og tviges til at øge atallet af fuldtidsstilliger. Kommuer og regioer vil i sages atur stritte imod, me det er etop i de situatio, at e regerig i praksis skal bevise, at spørgsmålet om flere arbejdstimer ikke blot skal være arbejdsgiveres frie marked. Nogle arbejdsgivere har dog prøvet at fide e y melodi i forhold til deltidskulture. Eksempelvis har Vejle Kommue haft held til at opå flere arbejdstimer, ved at gøre aerkedelse af de asattes vilje til at gå op i tid, sylig på løsedle. Dertil kommer, at e stor del af de asatte, der arbejder ide for ogle af FOAs områder er timeløede. Det ka give ustabilitet og e usammehægede service over for borgere, som hverke medarbejdere eller borgere ka være tjet med. arbejdstidsreform 15

16 Udbetalig af tillæg og ferie Der har igeem tidere teget sig lidt af e zig-zag-kurs på det offetlige område, år det hadler om, hvorvidt forskellige tillæg har skullet udbetales eller afspadseres. Det vil selvfølgelig betyde flere arbejdstimer samlet set, hvis flere ydelser udbetales i stedet for at føre til frihed. Me det forudsætter aturligvis, at de offetlige arbejdsgivere udstyres med ekstra økoomi til at betale i kroer og øre. Det er de pricipielt allerede i dag, fordi vi har betalt for de forskellige tillæg ved overeskomstforhadligere geem de sidste rigtig mage år. Erfarigere fra arbejdstidsedsættelser, idførelse af feriefridage, seiordage og ye tillæg er imidlertid, at der godt ka være gaske lagt fra, at kommuer og regioer pricipielt har pegee og til, at de ekelte medarbejder ka se, at der er vikardækig i disse mage situatioer. Derfor må det være et ufravigeligt krav, at udbetalig i stedet for afspadserig også reelt fører til flere arbejdstimer på de ekelte arbejdsplads, og ikke eder som y asfalt i viteres huller eller flere akademikere på rådhuset. De opgave må Christiasborg påtage sig. Skal de 5. ferieuge så også kue sættes i spil? De ka i dag i de sidste ede komme på løsedle, ligesom de 6. ferieuge i det offetlige (de tidligere feriefridage) ka. I FOA er vi ikke særlig lue på take. Ferie er e geem årtier tilkæmpet ret til rekreatio, restitutio og familie- eller veesamvær på fuld tid i e kortere periode. Skal de 5. ferieuge alligevel i spil, så må lagt større lømodtageridflydelse på feries placerig idgå i løsige. De offetlige arbejdsgivere er emlig godt i gag med at udergrave lømodtageres idflydelse på feries placerig med lukkeuger og dage både hist og pist og hér og dér i løbet af året. Det har aldrig været ferieloves eller overeskomsteres feriebestemmelsers formål at lukke huller i kommuers og regioers budgetter, og kommueres magler i ege ever til at plalægge hesigtsmæssigt. 16 foa Fag og Arbejde

17 3. E tilbagetrækigsreform Det største potetiale til flere arbejdstimer ligger i at gøre det attraktivt at blive lidt lægere på arbejdsmarkedet. Vel at mærke for de, der har lyste, kræftere og helbredet. E ekelt lømodtagers arbejde i 1 år svarer i de offetlige sektor til, at 37 asatte arbejder e time mere om uge i det samme år (ikl. ferie). Det er med adre ord oget, der rykker. Alligevel spiller seiorordiger for de store basisgrupper stadig e forsvidede lille rolle på det kommuale og regioale arbejdsmarked. Og forklarige på de beskede udbredelse er desværre lige så ekel, som de er deprimerede. De offetlige arbejdsgivere gør forsvidede lidt ud af at skrue tilbud samme til de almidelige velfærdsasatte. Seiorstilligere, der røg ud i kulde Idsatse i forhold til disse meget store grupper i kommuer og regioer er sarere efter melodie: Vi vil så gere have, at du bliver 5 miutter ekstra du skal blot lave det samme som hidtil. Det er ikke særligt sadsyligt at forestille sig, at social- og sudhedshjælpere med glædestårer i øjee takker overstrømmede for, at ledelse beder hede bliver lægere og samtidig aflægge det samme atal besøg hos de samme beboere, på hedes cykeltur geem bye til de samme lø. Aerkedelse er i sages atur e vigtig tig, me seiorjobs for de store grupper, der ikke automatisk udstyres med e aldersreduktio af arbejdsbyrde, skal aturligvis også betyde e midre arbejdsbelastig ude tab af pesiosrettigheder og ude (væsetlig) løedgag. Ku 3 ud af 10 erhvervsaktive FOA-medlemmer oplever i dag, at der på deres arbejdsplads gøres e målrettet idsats for at fastholde de ældre medarbejdere. Samtidig ville hver 5. FOA-medlem på efterlø overveje at udskyde overgage til efterlø, hvis hu var blevet tilbudt e seiorstillig med ret til edsat tid med fuld pesios- eller løkompesatio. Adre udersøgelser peger desude på fleksibel opgaveløsig, kompeteceudviklig og især geerel aerkedelse og respekt, som motivatio til at blive lægere på arbejdspladse. Det er de slags idlysede gevister kommuer og regioer ikke bøjer sig for at samle op. tilbagetrækigsreform 17

18 Vores medlemsudersøgelser viser også, at midre belastig i forhold til afte-, at- og weekedarbejde eller flere ferie- og omsorgsdage ville lokke mage FOA-seiorer til at udskyde overgage til efterlø. Kommuer og regioer skal oppe sig og ikke bare tale om det grå guld. De skal også hadle derefter. FOAs medlemsudersøgelser dokumeterer, at arbejdsgivere har edog meget store forbedrigsmuligheder på seiorområdet. 16 % af vore efterløere siger, at de såmæd ville have overvejet at blive lægere, hvis arbejdsgivere blot havde spurgt dem, og dermed givet udtryk for, at de blev værdsat. Det er gaske ekelt e falliterklærig for kommuer og regioer. Fleksibel tilbagetrækig På det daske arbejdsmarked har vi haft traditio for e relativ fast afgagsalder for lømodtagere. Det har på mage måder i det midste i ogle perioder været e reel beskyttelsesforastaltig, der var med til at skabe sammehæg mellem oprideligt overeskomster og folkepesio, og i de sidste seere tre årtier også mellem overeskomster og efterlø. EU har svuget piske over de slags aldersbestemmelser, således at overeskomstere i dag er reset for aldersdiskrimiatio. Og derfor er der god grud til at bruge e trepartsaftale om fremskridt og y vækst som afsæt til e y og lagt mere fleksibel tilbagetrækig, der bygger på de ekelte lømodtagers behov og øsker. Me de udviklig kommer ikke af sig selv, og derfor må e trepartsaftale også skubbe til arbejdsmarkedets parter ved at udstyre seiorer med ye rettigheder i forhold til arbejdspladse. På samme måde må Christiasborg geem e trepartsaftale fjere a-kasseres lovbestemte pligt til at udmelde 65-årige og dermed forhidre dem i at være arbejdsløshedsforsikret i forhold til arbejde ved side af folkepesioe. Hverke mere eller midre. Mere fleksibel efterlø Efterløsordige er et af elemetere i e fleksibel tilbagetrækigsmodel. Ordige ka uderstøtte fleksibilitete i lømodtageres muligheder for, i edu højere grad, at tjekke ud af arbejdsmarkedet efter eget øske. 18 foa Fag og Arbejde

19 E trepartsaftale bør sikre efterløsmodtagere ret til at tjee betydeligt mere ved side af efterløe ude modregig. Det er også de arbejdstimer, vi får brug for i fremtide. De praktiske tilrettelæggelse af modregig i efterløe for arbejde bør også i e trepartsaftale ædres, så modregige lægger midst mulige hidriger i veje for de ekstra arbejdstimer. Og så ka efterløe være med til at skabe de seiorordiger, som ideholder det største potetiale for ekstra arbejdstimer. De mulighed ligger lige på de flade håd for e trepartsaftale, og er ekel ok. Løsige er, at lømodtagere over e bestemt alder, der opår aftale om aldersreduktio af arbejdstide, ka hæve efterlø for de det atal timer, som de opår aldersreduktio for. tilbagetrækigsreform 19

20 4. E ledelses- og idflydelsesreform Det er blevet stadigt tydeligere, at ledelse er et af de væsetligste svar på udfordrigere for velfærdssamfudet og de offetlige sektor. De gældede ledelsesistrumeter medfører bureaukratiserig og detailstyrig. Der er brug for ledelsespricipper, der tager udgagspukt i velfærdsopgavere, frem for markedsteori. Derfor velfærdsledelse. 20 foa Fag og Arbejde

21 Offetlige ledere og medarbejdere har brug for hadlerum og tillid. Det er e væsetlig grud til, at der er brug for e y ledelsestækig især på de områder, hvor mødet mellem borgere og medarbejdere er omdrejigspuktet. Velfærdsledelse hadler om at vise tillid til medarbejderes faglige skø og professioelle dømmekraft og vurderiger. Større idflydelse på eget arbejde medfører både e mere effektiv offetlig sektor og tilfredse medarbejdere. Kollektiv idflydelse Alle taler om, at overflødig dokumetatio og kotrol skal væk. Samtidigt er der brug for at ideere fra hverdages eksperter kommer op til overflade. Et bud er e (årlig) kotrol- og dokumetatiosdrøftelse i MED/SU uder overskrifte forsvar eller fjer. Det skaber både overblik, og giver aledig til (selv)rasagelse; hvad er ødvedigt, og hvilke forastaltiger har overlevet sig selv? De stigede bureaukratiserig omfatter også samspillet mellem borger, asat og politiker. Al omsorg for borgere forudsættes fastlagt i skriftlige retigslijer, stregkoder og kotrol. Me såda fugerer omsorg ikke. Der er ikke dér, at velfærd skabes. Velfærd skabes i stedet i mødet mellem e borger med et behov og e professioel med faglighed, kompetecer og erfarig i rygsække. De direkte og åbe dialog mellem borgere, medarbejdere og politikere må derfor i højsædet. Idividuel idflydelse Der skal være plads til det faglige skø. Større idflydelse på eget arbejde medfører e mere effektiv offetlig sektor. På ogle velfærdsområder eksempelvis i ældrepleje er retigslijere for mødet med borgere blevet til re umydiggørelse af medarbejdere og tilsidesættelse af borgeres idividuelle behov. De asatte skal have lagt større mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet og drøfte det med borgere. Det ka ske i teams og selvstyrede grupper, hvor ku de overordede mål sætter rammere for arbejdet. ledelses- og idflydelsesreform 21

22 5. E uddaelsesreform Uddaelse er et effektivt istrumet til at sikre større beskæftigelse og dermed flere arbejdstimer. Det er derfor afgørede, at alle uge sikres e grudlæggede uddaelse, og at efter- og videreuddaelse får e lagt mere sylig rolle på arbejdspladsere. At sikre alle uge e grudlæggede faglig uddaelse forudsætter, at både offetlige og private virksomheder forpligter sig til at oprette de ødvedige praktikpladser. Alee ide for social- og sudhedsuddaelse og uddaelse til pædagogisk assistet afvises der samlet over kvalificerede asøgere årligt, fordi der magler praktikpladser. Det ka ikke forsvares, at vi svigter de uge, ligesom det på sigt vil have store kosekveser for udviklige af det daske velfærdssamfud. Det er på samme vis afgørede, at de løbede livslage lærig for medarbejdere på arbejdspladse tages alvorligt. Det er trist at kue kostatere, at ku godt 40 % FOAs faggrupper får de årlige medarbejderudvikligssamtale, som de har ret til. Og edu færre får fastlagt udvikligsmål. Det er vigtigt at fastholde vigtighede af medarbejderudvikligssamtalere og tydeliggøre de asattes ret til dee diskussio om ege udvikligsmuligheder. E styrket uddaelsesidsats forudsætter også, at vilkåree for deltagelse i efter- og videreuddaelse forbedres, heruder at rette til offetligt fiasieret uddaelse og godtgørelse alee gøres afhægig af jobfuktio og ikke af tidligere uddaelse. De seeste forrigelser af vilkåree, som kosekves af regeriges Geopretigspakke, har markat svækket vilkåree. Det gælder bl.a. edsættelse af godtgørelse ved deltagelse i efter- og videreuddaelse. 95 % af e ugdomsårgag skal geem ugdomsuddaelsere Alle er eige i regeriges målsætig om, at 95 % af e ugdomsårgag skal have e ugdomsuddaelse i 2015, og at 50 % af e ugdomsårgag skal geemføre e videregåede uddaelse i Vi er, 4 år før regeriges ege deadlie, stadig alt for lagt fra målstrege. De mest optimistiske bud er, at omkrig 84 % geemfører midst e ugdomsuddaelse. Der er behov for e meget målrettet og effektiv idsats, hvis målet skal ås ide Det forudsætter fokus på alle iveauer i uddaelsessystemet fra folkeskole over de faglige erhvervsuddaelser til de videregåede uddaelser. 22 foa Fag og Arbejde

23 I de forbidelse er det samtidig afgørede, at der samles op på de adre grupper, som ikke midst har e ugdomsuddaelse. Mere uddaelse giver større effektivitet Det er veldokumeteret, at avedelse af faguddaet persoale medfører større effektivitet i opgaveløsige i de offetlige sektor. Det er derfor væsetligt, at elemetere om flere faguddaede i trepartsaftale om de offetlige sektor fra 2007 udbygges. Det drejer sig om: Der skal etableres flere praktikpladser på de ordiære social- og sudhedsuddaelse og af de pædagogiske assistetuddaelse. uddaelsesreform 23

24 Styrkelse af uddaelsere til ejedomsservicetekikker, redder og sikkerhedsvagt samt uddaelse til serviceassistet. Der er behov for, at etablere uddaelser ide for ye vækstområder, f.eks. ide for det sudhedsforebyggede område og idræts- og badeområdet. Uddaelse af ikke-faguddaede asatte medarbejdere til faglært iveau, som ligeledes skal styrkes. Det bør suppleres af, at adgage til vokseelevlø lettes ved at fjere kravet om et års relevat arbejdserfarig på området. Der skal edvidere være e forpligtelse for arbejdsgivere til at tilbyde ikke faguddaede e uddaelse og e ret for de asatte til at geemføre e faglig erhvervsuddaelse. Mere målrettet uddaelse til ikke-uddaede geem GVU Grudlæggede vokseuddaelse er e effektiv måde at give faguddaede medarbejdere e fuld faglig uddaelse. Der skal gives yderligere kompesatio for VEU og SVU for medarbejdere der tager erhvervsuddaelse som GVU. I e y trepartsaftale bør der idarbejdes e væsetlig udbygig af GVU-systemet, idet det både vil betyde e mere effektiv uddaelse af flere faguddaede og samtidig betyde, at de vokse fylder midre i de ordiære uddaelser til fordel for de uge. Der skal i første omgag etableres e økoomisk ramme for GVU. Målet er, at der bliver fri adgag til GVU, idet det er e re skolebaseret uddaelse ude praktik. Styrket kompeteceudviklig på de offetlige arbejdspladser Trepartsaftale 2007 ideholdt e aftale om at styrke kompeteceudviklige på de offetlige arbejdspladser i periode , som blev implemeteret af arbejdsmarkedets parter på det offetlige område geem kompeteceaftaler. Kompeteceaftalere forudsætter årlige medarbejderudvikligsaftaler, kompetecemål/ -pla og egetlig kompeteceudviklig i stat, regioer og kommuer. Udgiftere er blevet fiasieret af statslige bidrag. I e y trepartsaftale er der behov for at videreføre og videreudvikle disse iitiativer. 24 foa Fag og Arbejde

25 Styrket efteruddaelse til kompeteceområder med rekrutterigsproblemer De offetlige sektor vil om ikke så frygtelig mage år stå med et rekrutterigsproblem, derfor skal der være særlig fokus på at styrke muligheder for efteruddaelse til disse områder. Jobrotatio Jobrotatio er et meget effektivt istrumet til samtidigt at sikre e opkvalificerig af de beskæftigede medarbejdere og sikre gode beskæftigelsesmuligheder for de ledige, som vikarer for de beskæftigede, som er på uddaelse. Jobrotatio vil dermed også bidrage til løsige af det fremtidige rekrutterigsbehov for medarbejdere til de offetlige sektor. Det geerelt højere uddaelsesiveau vil edvidere skabe grudlag for større fleksibilitet og effektivitet. E trepartsaftale bør derfor ideholde forslag til e storstilet jobrotatiosidsats både i de offetlige og private sektor. Lediges vilkår skal forbedres, år de deltager i jobrotatiosforløb. Deres løtimer skal tælle i geoptjeige af dagpegerette. Målet bør være, at offetlig velfærd og service leveres af uddaede medarbejdere. uddaelsesreform 25

26 6. E tryghedsreform De daske arbejdsmarkedsmodel har haft ogle hårde år på det seeste. To af modelles tre be har været agrebet af termitter. Det ee be, med et rimeligt forsørgelsesiveau ved ledighed, har fået gavet halvdele af dagpegeperiode af, og det adet be, med e aktiv arbejdsmarkedspolitik, som sikrer e idsats for kompeteceløft ved ledighed, er edt i meigsløs aktiverig med pjattede kurser, som ku tjeer til at skabe e positiv budlije hos de mage virksomheder, der i disse år spider guld på beskæftigelsespolitikke. Det tredje be med efter europæisk målestok relativt korte opsigelsesvarsler, der gør det emt for arbejdsgivere at hyre og fyre, er itakt, me er til gegæld uder voldsomt pres fra social dumpig. 26 foa Fag og Arbejde

27 Balace i de daske flexicurity-model E trebeet skammel med to beskadigede be er ikke bæredygtig på lag sigt. E trepartsaftale må derfor for alvor sætte fokus på geskabelse af de daske arbejdsmarkedsmodel med tre itakte be og repræsetative parter på arbejdsgiver- og lømodtagerside, som geem frie overeskomstforhadliger fastlægger lø- og asættelsesforholdee på de daske arbejdspladser. Arbejdsløshedsdagpegee dækker efterhåde for lidt. Et typisk FOA-medlem med e måedlig idtægt på kr. oplever således ved ledighed e dækig geem arbejdsløshedsdagpege på 67 % af de hidtidige idkomst. Det er for lidt, og afspejler, at arbejdsløshedsdagpegees dækigsgrad side 2000 er faldet med 15 %. De alt for lave dækigsgrad for de almidelige løidkomster må rettes op geem e trepartsaftale. Og så er det aturligvis helt afgørede, at forrigelsere med bladt adet kortere dagpegeperiode trækkes tilbage. E markat ædrig af strukture og idholdet af de aktive arbejdsmarkedspolitik De uværede beskæftigelsespolitik har spillet fallit med for stor vægt på meigsløs aktiverig. Der er behov for e lagt mere målrettet aktiverig, som baserer sig på opkvalificerig, hvor det umiddelbare mål geem uddaelse må være at reducere atallet af ikke faguddaede på arbejdsmarkedet. Tryghed i foradrig Det private arbejdsmarked har været udsat for voldsomme foradriger, side Damark ramte frotalt id i de fiaskrise, som fik lov til at udvikle sig til e geerel økoomisk krise. Arbejdspladser forsvadt i hobetal, og titusidvis af dem rykkede til lavtløslade ude udsigt til atter at dukke op i Damark ide for de samme områder som før krise. Nu er regige for krise så lagt på velfærdes og de offetlige sektors bord. Regerige vil svige kive over velfærde og de offetligt asattes arbejdspladser i 6 e tryghedsreform 27

28 reste af dette årti og måske edu lægere, mes oppositioe med Fair Løsig vil tilføre de offetlige sektor e begræset vækst i de første år, efterfulgt af e periode med omstilliger og effektiviseriger i et hidtil uset omfag. Det skaber aturligvis utryghed for de asatte i de offetlige sektor, og det risikerer på lægere sigt at ramme tilgage af uge til velfærdsuddaelsere og de øvrige uddaelser i de offetlige sektor. De offetlige sektor på smalhals De utryghed bør e trepartsaftale tage fat på. Det hadler både om at sikre e stabil og rimelig udviklig i de offetlige udgifter, og at sikre de offetligt asatte tryghed i asættelse. Det lykkedes ikke, ved de etop overståede overeskomstforhadliger, at få state, kommuere og regioere til at tage samme asvar for deres medarbejdere, som de store daske virksomheder tog for deres asatte, da krise ramte Damark. Det viser, at vi har brug for e tryghedslovgivig i Damark, som sætter gestridige arbejdsgivere som kommuer og regioer skakmat, og tviger alle arbejdsgivere til e astædig behadlig af asatte, der afskediges ude ege skyld. Tryghede skal idebære betigelser for omplacerig, etablerig af e aktiv jobbak for afskedigede medarbejdere og ikke midst kompeteceudviklig. 28 foa Fag og Arbejde

29 7. E fairessreform Flere hæder Skabelse af flere arbejdstimer geem e trepartsaftale betyder e udvidelse af de samlede arbejdstid på det private arbejdsmarked. E trepartsaftale bør tilsvarede føre til e udvidelse af de samlede arbejdstid på det offetlige arbejdsmarked. Det vil skabe modvilje mod e arbejdstidsreform, hvis de offetligt asatte ikke syligt på de ekelte arbejdsplads ka se, at flere arbejdstimer også syligt fører til flere hæder i hverdage. Det er ikke midst vigtigt, at de cetrale velfærds- og serviceområder får e formaliseret ret til at beholde e del af de ekstra arbejdstimer. Ligelø De køsbestemte uligelø er et samfudsproblem og et samfudsskabt problem. Derfor må der også fides fælles samfudsmæssige løsiger. Regeriges Løkommissio opgjorde i 2010 løgabet mellem mæd og kvider på det daske arbejdsmarked til 18 %. Skal løgabet for alvor idsævres, må både regerig og arbejdsmarkedets parter melde sig id i kampe. Derfor skal e trepartsaftale ideholde e fælles pla for arbejdsgivere og lømodtagere for, hvorda Damark over e årrække fjerer køsbestemte løforskelle mellem typiske made- og kvidefag, som er sammeligelige i forhold til uddaelseslægde, belastig, asvar og kompetecekrav. Samtidig skal ligeløslove ædres, så arbejdsmarkedets parter får reelle redskaber til at sikre lige lø for arbejde af samme værdi. Det kræver e fælles forståelse af, hvad sammeligeligt arbejde er. I dask lovgivig er det uklart, hvad arbejde af samme værdi vil sige. I orsk lovgivig derimod er det præciseret, at rette til lige lø for arbejde af samme værdi gælder uafhægigt af, om arbejdet tilhører forskellige fag eller forskellige overeskomster. Hvorvidt arbejde ka siges at have samme værdi, afgøres i Norge ud fra e vurderig af de kompetece, som er ødvedig for at udføre arbejdet og adre relevate faktorer, som f.eks. belastig, asvar og arbejdsforhold. Det er e formulerig, som er mere brugbar i arbejdet med at sikre ligelø mellem mæd og kvider på det daske arbejdsmarked. fairessreform 29

30 Og e trepartsaftale må ideholde tilførsel af ekstra økoomi til de offetlige sektor til løsig af dee opgave geem overeskomstforhadligere. Sudhed Ulighede i daskeres sudhed er ikke til at komme ude om. De dårligst stillede lever kortere tid ed de bedre stillede, og de dårligst stillede rammes i højere grad af de store folkesygdomme ed de bedre stillede. Der skal satses meget mere markat på forebyggelse. Og forebyggelsesidsatse skal målrettes især mod de grupper i befolkige, som i dag lever kortest, har færrest gode leveår, og rammes uforholdsmæssigt hårdt af de store folkesygdomme. Og det samlede sudhedsvæse skal idstille sig på, at lige adgag til sudhed forudsætter, at der gøres mere for dem, der har de største behov og midre for de grupper, der har de midste. FOA støtter, at kommuere får e større tilskydelse til at satse på forebyggelse. E trepartsaftale bør tage de første skridt til for alvor at ædre tilgage til forebyggelse. Atallet af daskere med sudhedsforsikriger er vokset i mage år. Det er de rigeste, der får dem, så de ka sprige køe til behadliger over. Sudhedsforsikrigere skaber ulighed mellem rig og fattig, og samfudet går glip af skattebetaliger fra ordigere. Det er sud logik at fjere skattefordelee ved sudhedsforsikriger. Arbejdsmiljø Der er god grud til at sætte fokus på arbejdsmiljøet i e trepartsaftale. Arbejdsmiljøforbedriger frigør arbejdstimer. Samtidig er midre edslidig, midre stress og bedre arbejdsmiljø e rimelig gevist for lømodtagere i hadle om de ekstra arbejdstimer. De forebyggede arbejdsmiljøidsats skal derfor styrkes og arbejdsmiljø skal idtækes i arbejdspladseres strategiske beslutiger. Og der bør etableres et arbejdsmiljørådgivigssystem, der ka uderstøtte arbejdspladsere lokalt. 30 foa Fag og Arbejde

31 Forskige i primær forebyggelse og virkemidler skal styrkes. Og alle medlemmer af MED bør have arbejdsmiljøuddaelse. Offetlige arbejdspladser skal forpligtiges til arbejdsmiljørigtige idkøb. Et ekelt værktøj til at lave arbejdsmiljøregskaber skal udvikles på baggrud af det eksisterede værktøj fra Arbejdsmiljørådet/COWI. Arbejdsmiljø skal styrkes i alle grududdaelser og det ka overvejes, om der skal oprettes e diplomuddaelse i fysisk og psykisk arbejdsmiljø, social kapital og velfærdsledelse. fairessreform 31

32 E trepartsaftale bør tillige forpligte offetlige arbejdspladser til at arbejde målrettet med udviklig af de sociale kapital tillid, retfærdighed og samarbejdseve. Der er brug for etop at foretage det afgørede sporskifte i måde at askue relatioere på e arbejdsplads, som ligger i begrebet social kapital, hvis medarbejdere skal kue se forufte og rimelighede i at medvirke til at skabe flere arbejdstimer. Sygefravær Sygefraværet bladt FOAs medlemmer er bladt ladets højeste fravær. Sygefraværet i fag, der arbejder med meesker og i kvidedomierede fag er aturligt højere ed det geemsitlige for hele arbejdsmarkedet. Fraværet er omkostigsfyldt for samfudet og for de ekelte. Idsatse for at begræse sygefraværet og sikre fastholdelse skal derfor øges. Grudlaget for e aftale vedrørede sygefravær bør være et mål for, i det offetlige, at reducere det arbejdsrelaterede sygefraværet betragteligt, f.eks. med 10 % over e årrække. E udersøgelse bladt lægerevarede sygemeldte FOA-medlemmer dokumeterer, at ægte omsorg og iteresse for de sygemeldte fra arbejdspladses side er de bedste metode til fastholdelse. Pesiosselskabet PeSams HOLD FAST-projekt dokumeterer, at tidlig idsats overfor de sygemeldte med tilbud om kvalificeret hjælp fra e tovholder, hurtig adgag til behadlig osv. er e effektiv metode til edbrigelse af fravær og sikre fastholdelse. Der er mage tig, der ka gøres bedre på arbejdspladse for at midske sygefraværet. Ledere ka uddaes i de svære sygesamtale. Tillidsrepræsetater ka uddaes til at være bisidder i de svære sygesamtale. Der skal være et obligatorisk og syligt tilbud til sygemeldte om at tage bisidder med uder samtale. De sygemeldte skal i stedet for afsked tilbydes omplacerig til adet arbejde, hvis dette ka sikre fastholdelse. Tilbagevede til arbejde efter sygefravær skal plalægges, så der tages hesy til kollegere og arbejdspladse. Forebyggelsesfode har med baggrud i Sygefraværsaftale igagsat tilbage-tilarbejde-forsøg i et atal kommuer, hvor der gives tidlig og helhedsorieteret idsats. Idsatse ka sammeliges med PeSams HOLD FAST i arbejdet. Resultatere herfra bør, år de foreligger, tilgodeses med fiasierig til geemførelse i alle kommuer, som 32 foa Fag og Arbejde

33 led i det CSR-bidrag (ordig for virksomhederes sociale asvar), som er foreslået i Fair Løsig. Fleksibel førtidspesiosordig Der skal arbejdes he mod e mere fleksibel førtidspesiosordig, hvor omfaget ka varieres over tid, afhægig af de ekeltes situatio. Fair Løsig har således e række forslag bl.a. med idførelse af et CSR-bidrag, som skal styrke virksomhederes sociale asvar, førtidspesiosreform med udvikligsforløb for uge, reform af fleksjobordige m.v. Der ka arbejdes videre med disse taker. Social asvarlighed Et velfærdssamfud skal karakteriseres ved e høj grad af social asvarlighed. Det idebærer også, at der både på det offetlige og private arbejdsmarked skal være mulighed for at blive asat på særlige vilkår på grud af f.eks. edsat erhvervseve og med heblik på opkvalificerig. De offetlige arbejdsgivere aveder da også i stigede grad asættelser på ekstraordiære vilkår og asættelser med løtilskud. Kommuere har mydighedsforpligtelser på området, me i praksis bygger kommuere i stigede grad på kassetækig, år ekstraordiære jobs og løtilskudsjobs oprettes. Kommual kassetækig udermierer de øvrige asattes opbakig til arbejdet med at skabe rummelige arbejdspladser. De kommuale praksis på området, er desværre godt på vej til især ide for de ufaglærte områder at skabe særlige jobghettoer for asatte på ikke-sædvalige asættelsesvilkår. De offetlige arbejdspladser skal være rummelige og skabe plads til asatte, der ikke besidder e fuld arbejdskraft, me e trepartsaftale skal fastsætte ogle klare rammer for, hvorda der sikres e ødvedig social asvarlighed, ligesom tillidsrepræsetatere skal sikres e reel ret til at godkede oprettelse af ekstraordiære jobs og løtilskudsjobs. Magfoldighed I Damark er vi ikke særlig gode til at få idvadrere fra ikke-vestlige lade id på arbejdsmarkedet. Kommuere er dog ået op på ogelude samme adel af asatte fra ikkevestlige lade som arbejdsmarkedet i geemsit. fairessreform 33

34 Hvis vi kue hjælpe de idvadrere, der har e lav erhvervsfrekves, ville det give mage flere hæder. Et cetralt elemet for at øge udbuddet af arbejdstimer er, at itegratioe styrkes markat. FOA har e relativ stor adel medlemmer med ade etisk baggrud ed dask, hvilket ka dae udgagspukt for e yderligere styrkelse af itegratioe og dermed flere arbejdstimer. Vi skal gradvist have flere og flere idvadrere i arbejde. Der bør sættes et mål op for flere idvadrere på arbejdsmarkedet hvert år. ISS udersøgelse om magfoldighed viser, at magfoldighed på arbejdspladsere ka ses på virksomhederes budlije. Idtjeige er højere i teams, der er sammesat af medarbejdere med forskellig kulturel baggrud, alder og kø. Det bør vi alle lære af. Afbureaukratiserig og midre markedsgørelse Der har været e klar tedes til at de offetlige velfærdsydelser styres geem cetralt fastsatte regler og garatier. Der har i mage år været erklæret politisk vilje til at geemføre afbureaukratiserig, me det hjælper ikke. Måske sarere tværtimod. Derfor bør e trepartsaftale stille kotate krav til det offetlige om at gå mere kosekvet til værks. Markedsgørelse af de offetlige sektor er blevet vor tids religio. Troe på at der er et marked for alt, er blevet e klods om beet på udviklige af de offetlige sektor. Igeem flere år er de offetlige sektor søgt rettet id efter markedspricipper. Det har gjort de offetlige sektor mere bureaukratisk, år f.eks. de asatte i ældrepleje skal registrere tidsforbruget for at leve op til ogle usmidige regler om frit valg. Det sluger arbejdstimer og tager tide fra borgere. De tid skal e trepartsaftale vide tilbage. Tidsrøveriet i de offetlige sektor skal stoppes. Der ka vides mage timer til glæde for de asatte og borgere. Bevisbyrde skal vedes om, hvis e regel eller e procedure ikke ka forsvares og forklares, så skal de fjeres. Der er e tedes til, at de uværede udviklig på det offetlige område idebærer e omvedt opgaveglidig. Det er bemærkelsesværdigt, at atallet af social- og sudhedsassisteter falder på syge- 34 foa Fag og Arbejde

35 husee samtidig med at læger og sygeplejersker vokser, dvs. dyr arbejdskraft kommer i stedet for billigere arbejdskraft. De udviklig bør vedes. De stigede udliciterig af offetlige opgaver idebærer geerelt lagt større admiistratio. FOAs ege udersøgelser har vist, at det ikke ser ud til at være billigere at drive opgavere i de kommuer, der har meget kokurreceudsættelse. Igeem flere år er kravet om mere og mere udliciterig gradvist blevet sat op. Det må høre op. Der skal ikke lægere være et mål om, at e vis procetdel af de offetlige sektor skal kokurreceudsættes. Det offetlige skal kue sælge alle former for ydelser E trepartsaftale bør give det offetlige bedre muligheder for at sælge offetlige tillægsydelser. Hvis det offetlige udsættes for kokurrece med det private, så skal de være lige og fair. Det betyder f.eks., at der på ældreområdet skal åbes op for, at borgere ka købe offetlige tillægsydelser. Samtidig skal der arbejdes mere systematisk med, at det offetlige ka sælge og eksportere velfærdssystemer. 7 E fairessreform 35

36 Opsamlig på forslag 1. E vækstreform fremrykig af 10 mia. kr. i offetlige ivesteriger Der skal edsættes e atioal vækstkommissio 2. E arbejdstidsreform Bedre mulighed for at adre ed barets forældre ka passe syge bør forældre til bør uder 14 år får ret til midst to ugers ferie med baret Balace mellem familie og arbejdsmiljø lovpligtig del af arbejdsmiljøidsats Større beskæftigelsesfradrag til elige forældre fri med lø ved alvorlig sygdom hos forældre Bedre betigelser for barsel til mæd Ekstraordiære lukkedage i dagtilbud skal afskaffes Lømodtagerstyret fleksibilitet forslag om timebak Timebak på årsbasis og over hele arbejdslivet Teambaseret arbejdstid reel ret til fuld tid Krav om flere fuldtidsstilliger Udbetalig i stedet for afspadserig Mulige overvejelser om udbetalig af 5. ferieuge mod større idflydelse på feries placerig 3. E tilbagetrækigsreform Seiorjobs med midre arbejdsbelastig ude tab af pesiosrettigheder Hold på seiorere med aerkedelse, respekt og kompeteceudviklig Mulighed for færre skæve vagter til seiorer Flere ferie- og omsorgsdage til seiorer Mere fleksibel tilbagetrækig Medlem af a-kasse for dem over 65 år Mere fleksibel efterlø emmere at tjekke id og ud af arbejdsmarkedet Tjee mere ved side af efterlø ude modregig Seiorordiger aldersreduktio af arbejdstide 4. E ledelses- og idflydelsesreform Velfærdsledelse grudlag for y ledelsesreform 36 foa Fag og Arbejde

37 Slip medarbejdere fri Årlig kotrol- og dokumetatiosdrøftelse i MED/SU forsvar eller fjer Mere plads til de asattes faglige skø flere overordede rammer og midre detailregulerig 5. E uddaelsesreform Alle uge sikres e grudlæggede uddaelse De offetlige og private virksomheder forpligter sig til at oprette de ødvedige praktikpladser De løbede livslage lærig for medarbejdere på arbejdspladse tages alvorligt Vilkåree for deltagelse i efter- og videreuddaelse skal forbedres Elemetere om flere faguddaede i trepartsaftale fra 2007 skal udbygges og uddaelse af ikke-faguddaede asatte medarbejdere til faglært iveau skal udbygges Adgage til vokseelevlø lettes ved at fjere kravet om et års relevat arbejdserfarig på området E forpligtelse for arbejdsgivere til at tilbyde ikke faguddaede asatte e erhvervsuddaelse og e ret for de asatte til at geemføre e erhvervsuddaelse E væsetlig udbygig af de grudlæggede vokseuddaelser Styrket kompeteceudviklig på de offetlige arbejdspladser Styrket efteruddaelse til kompeteceområder med rekrutterigsproblemer E styrket jobrotatiosidsats både i de offetlige og private sektor 6. E tryghedsreform Geskabelse af de daske arbejdsmarkedsmodel Opretig af de lave dækigsgrad på arbejdsløshedsdagpegee Forrigelsere på dagpegeområdet skal trækkes tilbage ædrig af strukture og idholdet af de aktive arbejdsmarkedspolitik Målrettet aktiverig og reduktio af ikke faguddaede på arbejdsmarkedet Større tryghed i asættelse og astædig behadlig af asatte, der afskediges Tryghed: Betigelser for omplacerig, aktiv jobbak og kompeteceudviklig 7. E fairessreform Ret til at beholde e del af de ekstra arbejdstimer på de cetrale velfærds- og serviceområder Fælles pla for hvorda der idføres ligelø opsamlig på forslag 37

38 Ret til lø for arbejde af samme værdi - defiitio af arbejde af samme værdi Midler til ligelø fjer skattefordelee ved sudhedsforsikriger Mere forebyggelse og sudhedsfremme i kommuere Arbejdsmiljørådgivigssystem, der ka uderstøtte arbejdspladsere lokalt Forskige i primær forebyggelse og virkemidler skal styrkes. Og alle medlemmer af MED bør have arbejdsmiljøuddaelse. Offetlige arbejdspladser skal forpligtiges til arbejdsmiljørigtige idkøb. Et ekelt værktøj til at lave arbejdsmiljøregskaber Arbejdsmiljø skal styrkes i alle grududdaelser Det ka overvejes, om der skal oprettes e diplomuddaelse i fysisk og psykisk arbejdsmiljø Et mål for, i det offetlige, at reducere det arbejdsrelaterede sygefravær betragteligt Ledere ka uddaes i de svære sygesamtale. Tillidsrepræsetater ka uddaes til at være bisidder i de svære sygesamtale Obligatorisk og syligt tilbud til sygemeldte om at tage bisidder med uder samtale. De sygemeldte skal i stedet for afsked tilbydes omplacerig til adet arbejde, hvis dette ka sikre fastholdelse Tilbagevede til arbejde efter sygefravær skal plalægges Tilbage-til-arbejde-forsøg gøres permaet Der ka etableres e atioal præmierigsordig, som ka idgå i e samlet CSRordig, hvor arbejdspladser med faldede sygefravær ka beløes Klare rammer for, hvorda der sikres e ødvedig social asvarlighed Tillidsrepræsetatere skal sikres e reel ret til at godkede oprettelse af ekstraordiære jobs og løtilskudsjobs Fleksibel førtidspesiosordig Mål for flere idvadrere på arbejdsmarkedet hvert år Tidsrøveriet i de offetlige sektor skal stoppes Bevisbyrde skal vedes om, hvis e regel eller e procedure ikke ka forsvares, så skal de fjeres Der skal ikke lægere være et mål om at e vis procetdel af de offetlige sektor skal kokurreceudsættes Det offetlige skal kue sælge ydelser - taker om y systemeksport 38 foa Fag og Arbejde