DET MARITIME ERHVERVS ØNSKER TIL FORSKNINGSAKTIVITETER VED CBS MARITIME

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET MARITIME ERHVERVS ØNSKER TIL FORSKNINGSAKTIVITETER VED CBS MARITIME"

Transkript

1 DET MARITIME ERHVERVS ØNSKER TIL FORSKNINGSAKTIVITETER VED CBS MARITIME 1

2 Akademiet for de Tekniske Videnskaber Lundtoftevej 266, 2800 Kgs. Lyngby Telefon: Sekretariat: Chefkonsulent Esben Fiedler Røge Udredningningsopgave for Den Danske Maritime Fond Redaktionen afsluttet 15. april 2013 ISBN

3 EXECUTIVE SUMMARY 4 INDLEDNING 6 BAGGRUND 6 PROCES 6 RESULTAT 7 GENERELLE FORSKNINGSASPEKTER 8 DEN GLOBALE UDVIKLING 8 KLYNGEDYNAMIK OG NETVÆRK 8 KULTURELLE FORDELE 9 FORSKNINGSTEMAER 11 REDERIERS STRATEGIUDVIKLING GENNEM VERDENSØKONOMISKE CYKLER OG TRENDS 11 VÆRDISKABELSE I LEDDENE MELLEM REDERI OG SLUTKUNDE 12 OFFSHORE SEGMENTETS INTERNATIONALISERING, KONSOLIDERING OG PROFESSIONALISERING 14 UDVIKLING AF DEN DANSKE HAVNEINFRASTRUKTUR 15 GO TO MARKET STRATEGIER FOR DANSKE MARITIME UDSTYRSPRODUCENTER I DET GLOBALE MARKED 16 UDVIKLING AF DET DANSKE SERVICE OG COMPLIANCE SEGMENT 17 ANBEFALINGER 19 FORANKRING OG IMPLEMENTERING 19 DIALOGSTRUKTUR MELLEM CBS OG ERHVERVET 19 DELTAGERE I ARBEJDET 21 ARBEJDSKOMITÉEN 21 SEGMENTMØDERNE 21 SEMINARET 22 BILAG 23 CBS FORSLAG TIL DIALOGSTRUKTUR 23 FRA FORSKNING TIL UDDANNELSE PÅ CBS 24 KOMMISSORIUM FRA DEN DANSKE MARITIME FOND 24 ARTIKEL I SØFART: ENDNU ET BIDRAG TIL DET BLÅ DANMARKS VIDENS OG KOMPETENCEPOOL 25 ARTIKEL I MARITIME DANMARK: ET BOOST AF KONCENTRERET VIDEN 29 3

4 EXECUTIVE SUMMARY Den maritime forskning på CBS har hidtil mest været af afdækkende og forklarende karakter. I denne rapport anbefaler erhvervet, at forskningen fremadrettet udbygges med et øget fokus på fremtidige udfordringer. Dette vil i visse tilfælde forudsætte, at virksomhederne er villige til at deltage i konkrete forskningsprojekter og give CBS bedre adgang til virksomhedsog andre data. Denne rapport beskriver Det Blå Danmarks ønsker til forskningsmæssige aktiviteter på CBS. Rapporten er udarbejdet for Den Danske Maritime Fond med henblik på at assistere CBS i etableringen af deres nye erhvervsrettede maritime center, CBS Maritime. Målsætningen er således, at CBS bedst muligt kan møde erhvervets behov i eventuelle ansøgninger til Den Danske Maritime Fond om støtte. Med hensyn til typen af forskning ønsker erhvervet en fortsættelse af CBS historiske og grundlagsskabende forskning, hvor fokus hidtil har været på at forklare udviklingstræk og afdække årsager og mekanismer til organisationsforandring og strategiudvikling i den maritime sektor. Værdien for Det Blå Danmark ligger især i, at denne forskning anvendes til at identificere og forstå Det Blå Danmarks fremtidige muligheder og udfordringer. Der er forståelse for, at kvaliteten af en mere anvendelsesorienteret og fremtidsrettet forskning i visse tilfælde vil afhænge af, hvorvidt CBS kan få adgang til virksomheds og andre data, som kan understøtte denne forskning. Et fortsat tæt samarbejde mellem CBS og erhvervet vil derfor være påkrævet. Dette kan blandt andet indebære, at erhvervet i højere grad bliver direkte inddraget i de enkelte projekter. F.eks. med henblik på at sikre, at ny viden bliver udarbejdet i et anvendelsesorienteret format, der inden for overskueligt sigte kan implementeres i virksomhedernes arbejde. I visse tilfælde kan et sådan samarbejde give arbejdet et skær af virksomhedsspecifikke konsulentopgaver, hvilket naturligvis skal balanceres med muligheden for at offentliggøre generiske konklusioner. Da Det Blå Danmark dækker over en bred vifte af forskelligartede forretningsområder, var det indledningsvist påkrævet med en inddeling af erhvervet i seks segmenter, som hver især formulerede ét overordnet forskningstema. Gennem afdækningsarbejdet i disse seks segmenter blev der identificeret tre generelle aspekter, som går på tværs af de seks forskningstemaer og generelt vil spille en vigtig rolle for alle de maritime segmenter. 4

5 Forskning, som sikrer, at Det Blå Danmark kan være på forkant med udviklingen inden for disse aspekter, vil muliggøre nye konkurrencefordele og forretningsmuligheder. De identificerede tre generelle aspekter er: 1. Den globale udvikling. 2. Kulturelle fordele. 3. Klyngedynamik og netværk. For de seks segmenter er erhvervets konkrete forslag til forskningstemaer på CBS: 1. Strategiudvikling gennem verdensøkonomiske cykler og trends. For rederier, operatører og teknisk management. 2. Værdiskabelse i leddene mellem rederi og slutkunde. For mæglere, speditører og agenter. 3. Offshore segmentets internationalisering, konsolidering og professionalisering. For suppliers og offshore 1. Gennem dette projekt er der blevet demonstreret en klar opbakning og vilje til tæt samarbejde mellem erhverv og CBS for at sikre, at Det Blå Danmark har adgang til den nyeste relevante viden, indsigt og i sidste ende til højt kvalificerede medarbejdere. Successen af CBS Maritime vil i høj grad afhænge af udviklingen i dette samarbejde, hvilket vil kræve en stærk praksisforankring af CBS forskningsprojekter samt et fortsat arbejde med at optimere dialogen mellem CBS og erhvervet. Her er det væsentligt, at CBS Maritime forstår at bringe alle relevante forskningsområder i spil og med en maritim drejning. Dette vil desuden give et robust afsæt til potentielt yderligere tiltag såsom synergier med andre uddannelser og forskningsinstitutioner samt samspil med Vækstplan Danmark osv. 4. Udviklingen af den danske havneinfrastruktur. For havne, terminaler og stevedorer. 5. Go to market strategier for danske maritime virksomheder i det globale marked. For producenter, suppliers og skibskonsulenter. 6. Udvikling af det danske service og compliancesegment. For service og compliancevirksomheder 2. 1 Offshore segmentet er en bred formulering. Komiteen har ikke ønsket at lave en meget skarp afgrænsning, men generelt er der primært tænkt på alle former for servicering af offshore branchen, mens selve energiselskaberne ikke er inkluderet. 2 Service og compliancevirksomheder indbefatter i denne rapport konsulenter, jurister, banker, forsikringsselskaber, myndigheder, klassefikationsselskaber og verifikationsselskaber. 5

6 INDLEDNING BAGGRUND Med udgangspunkt i et kommissorium fra Den Danske Maritime Fond af 28. november 2012 har Vice President Søren Karas (A. P. Møller Mærsk) og Akademiet for de Tekniske Videnskaber faciliteret en åben og inkluderende afdækning af Det Blå Danmarks ønsker i forhold til forskningsaktiviteter på CBS. Det primære sigte for afdækningsarbejdet har været at støtte CBS i etableringen af deres nye industrirettede maritime center, CBS Maritime. Med CBS Maritime ønsker CBS at samle sine maritime aktiviteter i en koordinerende enhed og samtidig at bibeholde sine maritime aktiviteters nuværende forankring i de fagligt set relevante forsknings og uddannelsesmiljøer. En sådan centerstruktur vil bidrage til, at CBS Maritime helt fra etableringsfasen får en tværfaglig profil og dermed i struktur og faglighed kommer til at afspejle Det Blå Danmarks mange forskellige og tværfaglige forretningsområder. Samtidig bliver CBS Maritime et onepoint of entry til de maritime aktiviteter på CBS. PROCES For at sikre en retvisende afspejling af Det Blå Danmarks udfordringer og forskningsbehov har afdækningsarbejdet været forankret i en bredt sammensat arbejdskomité. Komitéen forestod den initiale planlægning af afdækningsarbejdet samt den afsluttende strukturering og kommentering af denne rapport. Arbejdskomitéen besluttede indledningsvist at inddele selve afdækningsarbejdet i to faser. Første fase bestod af seks segmentmøder, som tilsammen skulle give et første bud på Det Blå Danmarks udfordringer og forskningsbehov. Anden fase bestod af et åbent seminar, hvor resultaterne fra de seks segmentmøder blev præsenteret og bearbejdet gennem syv workshops og en plenumdialog. Se medlemmerne af komitéen og deltagerne ved segmentmøderne og seminaret bagerst i rapporten. 6

7 RESULTAT Konklusionerne fra det samlede afdækningsarbejde er beskrevet i denne rapport. Rapporten er struktureret, så den følger arbejdskomitéens initiale inddeling af Det Blå Danmark i seks segmenter. I rapporten er der således for hvert segment beskrevet ét overordnet forskningstema med en række underspørgsmål. Underspørgsmålene er kategoriseret i forhold til tre generelle forskningsaspekter, der på tværs af alle segmentmøderne eksplicit blev påpeget som særligt relevante. 7

8 GENERELLE FORSKNINGSASPEKTER DEN GLOBALE UDVIKLING Det Blå Danmarks internationale karakter betyder en stærk eksponering mod den globale udvikling. Dette både i forhold til verdensøkonomiske konjunktursvingninger, som særligt berører den cykliske skibsfart, men også i forhold til nye tendenser på den internationale arena. Her tænkes især på den strukturelle udvikling og de trends, der tegner en ny global samhandel og arbejdsdeling inden for det maritime område med nye markeder, ændrede varestrømme, en stigende international konkurrence og ændringer i finansieringen af skibe og maritime virksomheder og operationer. På nogle områder er den globale udvikling til ulempe for Det Blå Danmark, mens den på andre kan udnyttes til at skabe nye konkurrencefordele og forretningsområder. Derudover sikrer den internationale eksponering gode forudsætninger for fortsat vækst. De nye globale udfordringer og muligheder bør være et gennemgående fokus for alle maritime forskningstemaer på CBS. Ved at forstå udviklingen, forudse tendenser og analysere, hvordan man bedst forbereder sig på den nye verden, kan Det Blå Danmark være på forkant med udviklingen og forstå, hvordan og inden for hvilke områder man kan vende dette til fordele for såvel de enkelte virksomheder som for hele Det Blå Danmark. KLYNGEDYNAMIK OG NETVÆRK De nye globale udfordringer stiller høje krav til ikke blot de enkelte virksomheder, men også til hvorledes man kan samarbejde og inddrage hele Det Blå Danmark ikke mindst i forhold til innovation. Nye produkter, teknologier og ledelsesværktøjer bliver mere og mere integrerede, ligesom de i stadig højere grad udvikles på baggrund af nye internationale standarder og reguleringer. Dertil kommer et øget politisk fokus på miljø og klima samt de fortsat stigende oliepriser, nye muligheder i det arktiske, teknologiske landvindinger, udvinding af skiferolie/gas, et hastigt vækstende offshoremarked osv. Det Blå Danmarks fremtidige innovationsevne vil derfor i høj grad være betinget af mulighederne for og viljen til at arbejde på tværs af forskellige fagområder og på tværs af uddannelse, forskning, virksomheder og myndigheder. Sidstnævnte især, da disse har mulighed for at påvirke og drive udviklingen af nye internationale standarder og reguleringer. 8

9 Komitéen påpegede i den henseende behovet for en mere fokuseret forskning i, hvordan klyngesammenhænge i Det Blå Danmark bedre kan understøttes og bruges som løftestang til at styrke Det Blå Danmark især så vidt angår innovationsevne. For de enkelte maritime virksomheder er det ofte en fordel at befinde sig fysisk i en stærk maritim klynge, da dette letter tilgangen til kvalificerede medarbejdere og til viden fra tilstødende maritime erhverv. Dette giver også større mulighed for samarbejde. Desuden er der ofte en direkte forretningsmæssig fordel i at befinde sig i en klynge med et stærkt internationalt brand. Der kan dog også på især kort sigt være en række ulemper i forhold til tab af både kunder, medarbejdere og viden til konkurrerende virksomheder. En afvejning af muligheder, fordele og ulemper ved klyngesamarbejde mellem virksomheder bør være et gennemgående fokus for alle maritime forskningstemaer på CBS. Dette med udgangspunkt i den enkelte virksomhed, det enkelte segment og hele Det Blå Danmark. Målsætningen bør være, at Danmark på dette område fortsat vil stå stærkt i forhold til andre internationale maritime centre. KULTURELLE FORDELE Både ved arbejdskomité og segmentmøderne er den danske arbejdsmentalitet og den danske virksomhedskultur blevet fremhævet som særlige danske egenskaber. Især fremhæves individers selvstændige opgaveløsning, den flade ledelseskultur samt et opsøgende og ydmygt verdensbillede som særlige danske fordele. Disse egenskaber vurderes at have været afgørende for Det Blå Danmarks nuværende position som en førende, globalt orienteret søfartsnation. Dette kommer ofte til udtryk i ord som købmandskab, initiativrigdom og praktisk erfaring egenskaber, der ikke umiddelbart kan kopieres og derfor giver Det Blå Danmark en fordel. I flere segmenter er der dog en bekymring for, at stærkere konkurrence om talenter betyder, at Det Blå Danmark ikke i samme grad kan ta 9

10 ge det for givet, at disse egenskaber vil være til stede fremover. Derudover kræver globaliseringen, at disse egenskaber tilpasses med henblik på at integrere det bedste fra andre kulturer, da de succesfulde teams i stigende grad vil være multikulturelle. CBS bør derfor på tværs af maritime forskningstemaer adressere, hvordan kulturelt betingede fordele kan forankres, tilpasses og udnyttes til konkurrencefordele for de maritime virksomheder i den globale konkurrence. I denne forbindelse kan forskningen eksempelvis tage udgangspunkt i, hvordan danske medarbejderes selvstændige opgaveløsning og den flade danske ledelsesstruktur kan fremme innovation på tværs af fagområder og virksomheder samt vertikalt i ledelseshierarkiet. Denne forskning kunne yderligere reflektere over, hvordan der kan undervises i disse kulturelt betingede kompetencer, samt muligvis hvordan de rette mennesker fortsat kan tiltrækkes til Det Blå Danmark. 10

11 FORSKNINGSTEMAER REDERIERS STRATEGIUDVIKLING GENNEM VERDENSØKONOMISKE CYKLER OG TRENDS De danske rederier må løbende justere deres kapacitet, forandre deres organisation og udvikle deres strategier for at tilpasse sig verdensøkonomiens cykliske svingninger såvel som de mere strukturelle, langsigtede trends. I en dansk maritim sammenhæng er tilpasningen i forhold til dette ofte sket som en forsinket reaktion og ikke som en rettidig strategisk beslutning. Dette skyldes i høj grad, at det selvsagt kan være svært både at forstå og forudse betydningen af cykler og langsigtede trends. En historisk og grundlagsskabende analyse af de danske rederiers strategiudvikling gennem verdensøkonomiske cykler og trends vil kunne bidrage til en øget træfsikkerhed, når de danske rederier skal foretage strategiske beslutninger. Dette især i forhold til markedsudvikling, salg og køb af skibe samt frasalg og opkøb af virksomheder. Kan rederiers risikostyring bedre tilpasses verdensøkonomiske cykler og trends? Efter et årti præget af vækst gennem diversifikation ønsker flere rederier at fokusere mere på vækst inden for deres traditionelle kerneområder. Hvordan kan danske rederier skabe vækst og nye markeder ved et snævrere fokus på kerneområder? Hvilke muligheder er der for rederier, som ønsker at opdyrke nye områder, herunder eksempelvis offshore eller arktisk skibsfart? Hvorledes afvejes organisk vækstmuligheder versus strategiske alliancer, rederifusioner og virksomhedsopkøb? Hvordan har rederiernes finansieringsmuligheder ændret sig som følge af de verdens økonomiske cykler og trends og nye inter Spørgsmål i forhold til den globale udvikling Hvordan vil nye verdensøkonomiske trends såsom nye vækstmarkeder og ændringer i transportmønstre påvirke den globale søtransport? F.eks. som følge af nye kilder til energiforsyning, øget købekraft i lande som Kina og udviklingen af en ny global middelklasse, offshore outsourcing og nearsourcing af nøglefunktioner, behovsmætning osv. Hvordan kan vi bedre forstå sammenhængen mellem de verdensøkonomiske cykler og den globale søtransport? 11

12 nationale standarder og regulering af den finansielle sektor? Hvilke finansieringsmodeller vil være til rådighed fremover? Hvordan har ændringer i det globale finansielle system forskudt magten og bragt nye aktører på banen, som danske rederier bør forholde sig til? Hvordan kan rederiernes incitamentsystemer udvikles i forhold til de nye globale udfordringer omkring klima, miljø og CSR? Spørgsmål i forhold til kulturelle fordele Hvordan kan danske rederier udnytte de danske medarbejderes lederevner til at øge effektiviteten på skibe med multikulturelle crews? Hvordan kan man grundlæggende forstå det gode danske købmandskab? Hvori består det, hvordan skabes det, hvordan opretholdes det, og kan det udvikles videre? Gennem den danske maritime entreprenørånd har rederierne opdyrket nye forretningsområder inden for især offshore. F.eks. Lauritzens hotelskibe, Esvagt og A2Sea. Hvilke andre muligheder er der for nye markeder og produkter, hvor danske rederier har særlige kulturelt betingede fordele? Hvad er det for særlige kompetencer, der gør det muligt at organisere global drift og kunderelationer fra Danmark? Er dette en kompetence, der kan videreudvikles og sikre fortsat vækst i Danmark? VÆRDISKABELSE I LEDDENE MELLEM RE DERI OG SLUTKUNDE Spørgsmål i forhold til klyngedynamik og netværk Hvordan kan samarbejde mellem arbejdsgivere og tagere fremme medarbejdereffektiviteten? Hvordan kan danske rederier gennem horisontale strategiske alliancer, poolsamarbejde, opkøb, salg og fusionering øge den samlede værdiskabelse? Hvordan kan danske rederier gennem vertikale samarbejder i værdikæden medvirke til at styrke Det Blå Danmark i den globale konkurrence? Danske skibsmæglere, havne og linjeagenturer og speditører spiller en vigtig rolle især ved enkeltstående og varierende varetransporter samt i etableringsfasen af et samarbejde mellem en kunde og et rederi. Desuden bidrager de til sammenhængskraften og konkurrencefordele for hele Det Blå Danmark ved at fremme videnoverførsel de maritime segmenter imellem og fra maritimt tilstødende erhverv. De danske mæglere og agenter oplever dog i disse år et betydeligt konkurrencepres fra store internationale spillere, såsom Clarksons i London og Platou i Oslo, ligesom der er en tendens til, at rederierne og deres kunder i 12

13 stigende grad handler direkte med hinanden uden om skibsmæglerne, agenterne og speditørerne. I den sammenhæng føler mange mæglere og agenter, at deres rolle som et selvstændigt maritimt segment, med stor betydning for udviklingen af dansk skibsfart, ikke forstås og anerkendes af det øvrige Blå Danmark og af især rederierne. Vil der her være begrænsninger i operationsområdet som følge af ønsker fra principalen? Hvad kan segmentet gøre for fortsat at skabe værdi samt tydeliggøre denne værdiskabelse for rederierne og kunderne, således at disse fortsat ser segmentet som et værdiskabende mellemled? Spørgsmål i forhold til kulturelle fordele Hvordan kan danske medarbejderes evner til selvstændig opgaveløsning og deres opsøgende verdensbillede fortsat udnyttes i forbindelse med, at den internationale skibsfart bevæger sig væk fra, at forretning foregår mellem mennesker, til at forretning foregår mellem virksomheder? Hvordan skabes de bedste vilkår for reel innovation frem for blot kopiering af konkurrenternes services, og hvordan kan særlige kulturelle fordele her inddrages? En analyse af søfartens forskellige mellemled samt mæglernes, agenternes og speditørernes traditionelle og nye rolle i den samlede maritime transportkæde vil kunne skabe et bedre grundlag for strategiovervejelser sigtende på udvikling af et mere effektivt og værdiskabende samarbejde i transportkæden. Spørgsmål i forhold til den globale udvikling Hvilke fordele og ulemper vil segmentet opnå ved stordrift gennem konsolidering i forhold til nicheforretning? Skal de danske virksomheder i segmentet være internationalt eller nationalt fokuserede? Skal virksomhederne være på det traditionelle marked for logistik og spedition eller på et mere nichepræget marked? Hvordan omstiller segmentet sig fra den traditionelle formidler mellem godsoperatør og afskiber til ansvarlig for transportens gennemførelse og rådgiver for kunderne omkring logistik? Spørgsmål i forhold til klyngedynamik og netværk Hvordan kan vi bedre beskrive og forstå den gensidige afhængighed imellem segmenterne inden for Det Blå Danmark samt specifikt den rolle formidlingsagenterne spiller heri? Hvor i værdikæden sker innovation? Hvor ligger værdiskabelsen, og hvem vinder derved? Hvilke muligheder har formidlingsagenterne for at bevæge sig op og ned i værdikæden? 13

14 Kan man via international benchmarking optimere kæden mellem redere, mæglere og speditører? Skal danske virksomheder i segmentet levere serviceydelser i udlandet i såkaldt cross trading operationer eller ved at styre hele eller dele af logistikprocesserne mellem lande, som ikke nødvendigvis indbefatter transport til og fra Danmark? Hvordan kan man definere Det Blå Danmark ud fra viden, kompetence, og medarbejderflow med udgangspunkt i den landbaserede transportbranche? I Holland er det primært speditørindustrien og havne, der trækker den hollandske maritime klynge, mens det i Danmark primært er rederierhvervet. Kan man samle og bruge erfaringerne fra de to forskellige modeller? Hvordan kan danske virksomheder i segmentet benytte certificering (kvalitet, soliditet, kompetencer) til at fremme øget internationalt fokus på kvalitet frem for pris? OFFSHORE SEGMENTETS INTERNATIONALI SERING, KONSOLIDERING OG PROFESSIONA LISERING Et segment i vækst og udvikling. Hvad bliver det næste både med hensyn til forretningsmuligheder, men måske endnu mere i forhold til konkurrence? Det er et marked, der stadig er præget af mindre virksomheder og individer med entrepenørånd, men som fremadrettet formentlig vil være oppe imod større og mere professionelle og internationale virksomheder. Olie og gasmarkedet drives af traditionel efterspørgsel, mens vindmølleparkerne drives af politiske ønsker på både nationalt og EUniveau. Hvordan påvirker den politiske indfly delse branchens adfærdsmønstre og muligheder? Investering, levetidsforlængelse og driftning af olie og gasfelterne i Nordsøen foregår i ensartede og afprøvede strukturer, mens investering, driftning og repowering af offshore vindmølleparker foregår i varierende og uafprøvede strukturer. For hele offshoreindustrien gælder, at den internationale konkurrence fordrer, at mindre danske virksomheder påbegynder en konsolidering og professionalisering for fortsat at kunne være konkurrencedygtige om de store opgaver i især Nordsøen og EU, men også for at kunne byde på store internationale opgaver i især Afrika og Sydamerika. Et forskningsprojekt, der skitserer forskellige scenarier for offshoreindustriens internationalisering, konsolidering og professionalisering, ville være særligt interessant. Spørgsmål i forhold til den globale udvikling Kan danske virksomheder stå alene, som de gør i dag, eller skal de konsolidere sig gennem partnerskaber, fusioner og opkøb? Hvordan kan virksomhederne professionaliseres gennem øget vidensniveau, nye virksomhedsstrukturer og organisationsformer samt finansiering og kapitaltilførsel fra f.eks. pensionskasser og kapitalfonde? 14

15 Hvilke følger bør offshoreindustriens konsolidering få for den danske havnestruktur? Hvilke trends vil særligt påvirke offshoremarkedet fremadrettet? Hvordan vil den politiske indflydelse påvirke disse trends og dermed industriens adfærdsmønstre og muligheder? Spørgsmål i forhold til kulturelle fordele En stor del af den danske offshoreindustri er skabt af entreprenante håndværkere. Hvordan sikrer vi, at den særlige danske entreprenørånd bibeholdes, når virksomheder konsolideres og professionaliseres og dermed får en mere strategisk ledelsesstruktur? Spørgsmål i forhold til klyngedynamik og netværk Hvordan kan den danske offshoreindustri blive en etableret leverandør til den norske offshoreindustri og ikke blot ende som midlertidig buffer? Hvordan kan den danske offshoreindustri bidrage til, at de økonomiske adgangsbarrierer for nye virksomheder til offshoremarkedet bliver mindre hæmmende for industriens samlede innovationsevne? UDVIKLING AF DEN DANSKE HAVNEINFRA STRUKTUR Havne kan for byer virke som et symbol på erhvervslivets aktivitet, hvilket også har påvirket den samlede danske havnestruktur, så den i nogen grad er baseret på lokalpolitiske særinteresser og ikke i alle henseender ud fra et samlet nationalt hensyn. Det kunne på den baggrund være interessant at få afdækket de lokale og nationale fordele og ulemper ved forskellige former for nationale havneinfrastrukturer. Eventuelt gennem en benchmarking af udenlandske og danske havne. Spørgsmål i forhold til den globale udvikling Hvordan afhænger vareflowet af kundernes beliggenhed og havne og landinfrastrukturen? Hvilke forskelle er der på danske og andre ledende søfartsnationers havne? Hvilke parametre (grad af privatisering, ledelsesform, fokusering, arbejdsmarked vilkår etc.) influerer disse forskelle? Hvordan påvirker EU s havnedirektiver adgangen til havnes udstyr, arbejdsfunktioner, godshåndtering og turnaround time? Hvordan kan Danmark fremme og udnytte internationale certificeringer til at koblemiljøhensyn med dansk konkurrenceevne? 15

16 Spørgsmål i forhold til kulturelle fordele Kan særlige danske kulturelle fordele udnyttes til at skabe effektive samarbejdsformer og omkostningsstruktur for stevedoring og samarbejdet mellem havn og landtransporten? gradvist outsourcet eller flyttet deres produktion til lande med lavere lønomkostninger samt flyttet deres værdiskabende fokus til forskning og udvikling, prototypeudvikling, en vis produktion inden for high end produkter, eftersalgsservices og vedligeholdelsespakker samt kursuspakker og oplæring. Spørgsmål i forhold til klyngedynamik og netværk Hvordan forbedres den danske havnestruktur med udgangspunkt i både samfundsøkonomiske drivere (vareflow, segmentvækst, stordriftsfordele og naturforhold) og lokalpolitiske særinteresser? Påvirker subsidier den danske havneinfrastruktur og konkurrenceposition? Hvilken indvirkning har havneloven på fusionering, partnerskaber, innovation og nye forretningsmuligheder? Hvordan kan de danske havne fremme innovation gennem nye incitamentsstrukturer og samarbejdsformer (service level agreements)? Hvad er de negative eksternaliteter ved varetransport fra fabrikker langt fra kysten? GO TO MARKET STRATEGIER FOR DANSKE MARITIME UDSTYRSPRODUCENTER I DET GLOBALE MARKED De danske maritime udstyrsproducenter har historisk set betjent de nære markeder primært hjemlige værfter og rederier. I de seneste år har en stadig større del af disse virksomheder dog orienteret sig mod internationale markeder og offshoremarkedet, hvorved de direkte koblinger til de hjemlige værfter og rederier gradvist er blevet reduceret. I forlængelse af denne øgede fjernmarkedsorientering har stadig flere af virksomhederne Udfordringen for de maritime virksomheder bliver i stigende grad at definere og udvikle deres kundegrundlag og styrke deres kunderelationer, udvikle deres salgs og distributionskanaler og opbygge deres produktportefølje samt branding heraf. Med udgangspunkt heri er der behov for forskning i udviklingen af go to market strategier for danske maritime udstyrsproducenter med en global markedsorientering, herunder relationer til rederier, offshorevirksomheder, værfter samt skibs og rådgivende ingeniører i forskellige lande. Hvorledes kan danske maritime udstyrsproducenter optimere salget af egne delkomponenter i forhold til den samlede skibs eller offshoreinstallation? Hvordan kan salgsstrukturen fremme, at købet i højere grad defineres af rederierne end af værftet, således at fokus i højere grad kommer 16

17 på de samlede omkostninger i produktets levetid end på selve anskaffelsesprisen? Hvordan kan der udvikles salgsstrategier mod værfter, der fremmer mulighederne for aftersales og vedligeholdelsespakker til rederier (f.eks. ved at en vedligeholdelsespakke sænker rederiets forsikringspræmie)? Spørgsmål i forhold til den globale udvikling Kan virksomhederne salgsoptimere via udvikling af nye finansieringsmodeller og pakker til kunderne? Hvilke forskellige strategier kan små danske virksomheder vælge imellem i forhold til at blive en del af den stigende globalisering? Kan der skabes nye markedsmuligheder gennem en aktiv bearbejdning af den internationale regulering fra IMO uden samtidig at gøre sig upopulær blandt rederier og offshorevirksomheder? Hvordan kan danske udstyrsproducenter indgå i gensidigt fordelagtigt samarbejde via bundling af produkter? F.eks. dockpakker for retrofitting og f.eks. ved at monopolvirksomheder hjælper andre danske virksomheder med at komme på makerslist via bundling. Hvordan kan man sikre, at udsendte danske montører bidrager med positive spillovereffekter for den danske klynge i forhold til salg og især aftersale til offshoreinstallationer? UDVIKLING AF DET DANSKE SERVICE OG COMPLIANCE SEGMENT Service og compliancesegmentet er måske til tider lidt "overset" i forhold til de mere visuelt synlige segmenter med fysiske aktiver. Segmentet er dog i vækst og Danmark burde have en mulighed for at være ledende, da viden her er vigtigere end enhedsomkostninger. Spørgsmål i forhold til kulturelle fordele Maritime udstyrsproducenter har i særdeleshed bevæget sig mod lokale salgsorganisationer/datterselskaber i udlandet. Dette kan have kulturelle fordele, men der kan for modervirksomheden være en risiko for, at medarbejderes loyalitet primært ligger hos kunden eller lokalt. Hvordan bør de danske virksomheders globale salgsstruktur tilrettelægges i forhold til agenter og international outsourcing af salg og produktion? Spørgsmål i forhold til klyngedynamik og netværk Det Blå Danmarks konkurrenceposition og udvikling udfordres i stigende grad af maritime klynger i bl.a. London, Oslo, Singapore, Shanghai og Hong Kong, og der er en tendens til, at globale maritime virksomheder vælger at samarbejde med leverandører fra disse an 17

18 dre maritime klynger på bekostning af de danske virksomheder. Især forventes de fremvoksende maritime klynger i Østen at vinde frem på bekostning af tilsvarende klynger i Europa, herunder Det Blå Danmark. Et vigtigt spørgsmål handler om, hvorvidt og under hvilke forudsætninger fremtiden for maritime service og complianceydelser nødvendigvis ligger andre steder end i Danmark, og hvad der kan gøres for aktivt at styrke danske service og compliancevirksomheders internationale konkurrencekraft. I besvarelsen heraf er det nødvendigt at forstå udgangspunktet for den danske service og complianceindustris nuværende styrker og svagheder: Hvilke særlige værdiskabende kompetencer har kendetegnet udviklingen af maritime service og compliancevirksomheder i Danmark? I hvilket omfang kan man tale om en dansk maritim klynge baseret på disse kompetencer? Hvilken større rolle, om nogen, har disse kompetencer for sammenhængskraften og udviklingen i Det Blå Danmark? Hvad er de strategiske udfordringer for en dansk lokaliseret service og complianceindustri i forhold til at udvikle deres kompetencer? Spørgsmål i forhold til den globale udvikling Hvordan kan danske service og compliancevirksomheder medvirke til at styrke den globale innovations og konkurrenceevne for Det Blå Danmark? De store globale service og complianceindustrier ligger primært i London, Bruxelles, Oslo og Paris. Hvordan kan de danske virksomheder og organisationer opbygge kompetencer, som gør dem konkurrencedygtige med maritime klynger i London, Bruxelles, Oslo og Paris og samtidigt forberede dem på udviklingen i primært Asien. Spørgsmål i forhold til kulturelle fordele Hvilke overvejelser gør internationale maritime virksomheder sig, når de vælger eller fravælger Danmark? Foregår overvejelserne fuldt oplyst? Kunne man lave en dansk udenlandsk benchmarking? Er der områder indenfor service hvor Danmark s kulturelle fordele kan skabe nye styrkepositioner på samme måde som det er sket tidligere i andre segmenter? Spørgsmål i forhold til klyngedynamik og netværk Udgør service og complianceindustrien en dansk styrkeposition, der kan trække det øvrige Blå Danmark? Hvorvidt og hvordan bør Danmark i givet fald satse på at fremme dette område? Eller skal Danmark satse på en bred og mindre fokuseret styrkelse af hele klyngen? Hvad er mulighederne i forhold til at styrke enkelte domæner, eksempelvis inden for juridiske og finansielle ydelser? Hvad har historisk kendetegnet udviklingen af en særlig dansk service og complianceindustri? 18

19 ANBEFALINGER FORANKRING OG IMPLEMENTERING Ledelsesforankring Komitéen har med stor glæde noteret sig den stærke opbakning fra CBS ledelse omkring etableringen af CBS Maritime. Det er vigtigt, at CBS ledelse fortsætter dette engagement, så CBS Maritime kan udvikles og promoveres internt i forhold til de studerende og eksternt i forhold til erhvervet, myndigheder og samarbejspartnere fra andre uddannelses og forskningsinstitutioner. Implementering Afleveringen af denne rapport er begyndelsen på en udvikling og ikke blot afslutningen på et projekt. Det er vigtigt, at en løbende implementering sikres, og at der fastholdes en overordnet oversigt over fremdriften på de tre generelle forskningsaspekter og de seks forskningstemaer, som er beskrevet i denne rapport. Komitéen anbefaler, at CBS Maritime udpeger en person, som får dette ansvar. Rollen kunne også inkludere at sørge for løbende kontakt og involvering af relevante virksomheder og erhvervspersoner. Den konkrete kontakt mellem erhvervet og CBS kan foregå på flere måder med forskellige grader af deltagelse, engagement og åbenhed. CBS har i et bilag til denne rapport illustreret, hvordan dette kan komme til udtryk. Målsætningen bør være, at der skabes en dialogstruktur, der leder til et større engagement, således at forskningen kan indfri erhvervets ønsker. Dette kræver både, at CBS er i stand til at orientere og formulere sin forskning i en retning, der anskueliggør værdien for erhvervet i at deltage, samt at erhvervet ultimativt er villig til at møde CBS på det rette niveau. Det forventes, at CBS eksplicit forholder sig til dette emne i en eventuel ansøgning til Den Danske Maritime Fond. Brancheniveau Komitéen anbefaler, at de enkelte brancheorganisationer som f.eks. Danske Maritime, Rederiforeningen, Skibsmæglerforeningen, Danske Havne, Danske Speditører, Danske Havnevirksomheder og flere inddrages ved identifikation af nye samarbejdsprojekter og partnere, samt at medarbejdere fra CBS Maritime regelmæssigt deltager i forskellige relevante fora hos brancheorganisationerne. Desuden bør de maritime virksomheder overveje at invitere medarbejdere fra CBS Maritime til at deltage i virksomhedsdrevne branche netværk eksempelvis det Maersk Lineinitierede MACN (antikorruptions netværket) eller rederiernes CSR netværk. DIALOGSTRUKTUR MELLEM CBS OG ERHVERVET 19

20 Komitéen anbefaler desuden, at CBS Maritime etablerer en følgegruppe med repræsentanter fra Det Blå Danmark, som gennem netværksmøder deltager i løbende udveksling af viden, refleksion og perspektiver. En sådan følgegruppe kunne oprettes med udgangspunkt i komitéens medlemmer. Virksomhedsniveau Komitéen ser kontaktskabelsen mellem den enkelte forsker på CBS og den enkelte medarbejder i erhvervet som en barriere for forskningssamarbejde mellem CBS og erhvervet. Problemet består i høj grad i, at henvendelserne fra de enkelte forskere til virksomhederne ofte sker gennem lidt tilfældige kanaler, samt at der generelt er ganske mange forespørgsler fra uddannelsesinstitutioner (projektgrupper, studenter, temaarrangementer osv.), hvor det kan være svært for virksomheder at vurdere, hvilke der skal prioriteres. Desuden er det ofte svært for den enkelte forsker og medarbejder at vide, hvortil en henvendelse evt. skal addresseres. Komitéen anbefaler i den forbindelse, at CBS etablerer en proces, der giver en form for prioritering og kvalitetsstempel af henvendelser til erhvervet, og som desuden hjælper med at finde de rette medarbejdere hos virksomhederne. Dette vil bidrage til, at henvendelser fra CBS Maritime (fra studenterprojekter og afhandlinger til større forskningsprojekter) modtages og behandles som seriøse henvendelser af høj kvalitet. Denne seriøsitet er også en nødvendighed, hvis virksomheder skal give CBS adgang til potentiel konfidentiel information og data, der kan bidrage til at gøre forskning konkret. En sådan proces vil i særdeleshed sikre et stærkt samarbejde på projektniveau, hvilket er særligt afgørende for, at den historiske og grundlagsskabende forskning kan anvendes til konkret at identificere og forstå fremtidige muligheder og udfordringer for Det Blå Danmark. Dette også med henblik på at sikre, at den ny viden bliver udarbejdet i et anvendelsesorienteret format. I bestræbelserne på at gøre forskning mere anvendelsesorienteret kan der som tidligere nævnt være områder, der får et skær af virksomhedsspecifikke konsulentopgaver. Dette skal naturligvis balanceres med muligheden for at offentliggøre generiske konklusioner. 20

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Ulrik Dam Nielsen, lektor Ingrid Marie Vincent Andersen, projektkoordinator (Ph.D. studerende) Kick-off konference

Læs mere

Cand.tech i Maritim Teknologi

Cand.tech i Maritim Teknologi Cand.tech i Maritim Teknologi Indlæg om SDUs nye kandidatuddannelse Udvikling samt indhold Overvejelser, der er blevet gjort i forbindelse med at rette en kandidatuddannelse mod de maritime professionsbachelorer,

Læs mere

Cand. Tech. i Maritim Teknologi. Syddansk Universitet

Cand. Tech. i Maritim Teknologi. Syddansk Universitet Cand. Tech. i Maritim Teknologi Syddansk Universitet SDU - Det Tekniske Fakultet Etableret i 2006 fusion mellem SDU og IOT Uddannelse og forskning i Odense og Sønderborg 4 institutter Institut for Teknologi

Læs mere

CBS Maritime. Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014

CBS Maritime. Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014 CBS Maritime Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014 CBS Overblik 20.000 studerende (3.100 internationale) 29 fuldtidsstudier (samt 17 linjer) 9 Executive master -programmer

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE Onsdag den 23. november kl. 12:30 til 16:00 Ny VÆKST V i Det Blå Danmark, Christiansborg Udredningsopgave for Den Danske Maritime Fond Ledet af ATV Akademimedlem

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark MARITIM SIKKERHED, SUNDHED OG MILJØ 2011 Specialkonsulent Pernille Trojahn Kristiansen Søfartsstyrelsen

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Advisory Board møde i

Advisory Board møde i Advisory Board møde i projekt Danmarks Maritime Klynge Merete Vestergaard, Project Manager & Lene Rasmussen, projektkoordinator, samt Jan Boyesen, Udviklingschef Europas Maritime Udviklingscenter København

Læs mere

Center for Logistik og Samarbejde - CLS. Peter Høy, Projektdirektør

Center for Logistik og Samarbejde - CLS. Peter Høy, Projektdirektør Center for Logistik og Samarbejde - CLS Peter Høy, Projektdirektør Aalborg Havn Den intelligente Havn Den intelligente havn har tre roller: 1. Konkurrencedygtig havnevirksomhed Udvikling af logistik og

Læs mere

Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation.

Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation. Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation. Vi mødes den 3. december kl. 15.00 i Frederikshavn. Hovedtemaet: Maritim forskning og innovation - WHATS IN IT FOR YOU hvordan

Læs mere

DAGSORDEN GENERALFORSAMLING

DAGSORDEN GENERALFORSAMLING DAGSORDEN Valg af Dirigent Formandens Beretning Regnskab for Søfartsteknisk Forening Valg af bestyrelse: På valg er: Niels Prip ønsker genvalg Carsten Manniche ønsker genvalg Michael Prehn ønsker genvalg

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

MARCODs formål er: Hvad kan MARCOD gøre for dig?

MARCODs formål er: Hvad kan MARCOD gøre for dig? MARCODs formål er: At indhente, omsætte og udbrede den nyeste maritime viden og hjælpe den maritime serviceindustri til at implementere og kommercialisere viden til produktydelser, forretningskoncepter

Læs mere

Dansk handelsflåde vokser fortsat

Dansk handelsflåde vokser fortsat OBS: Kompas bliver digitalt fra 1. september - læs mere på bagsiden. No. 7 Dansk handelsflåde vokser fortsat Nøgletal Antallet af skibe under dansk flag har nået et nyt højdepunkt, viser opgørelse fra

Læs mere

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future. NOTAT 7. april 2008 Vores reference: Sag 200802581 Arkivkode Green Ship of the Future Skibsfart er en klimavenlig transportform, som løbende forbedres gennem udvikling af skibstyper, motorer og driftsformer.

Læs mere

> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse

> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse < > DI Energibranchen Din platform til indflydelse Velkommen til DI Energibranchen Dansk industri og dansk teknologi har alle dage stået stærkt og stået for kvalitet, når det kommer til udviklingen af

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Danmarks Maritime Klynge SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Seminar 22. november 2012 V/Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Indspil til regeringens vækstteam. Regionerne satser på. blå. styrkepositioner

Indspil til regeringens vækstteam. Regionerne satser på. blå. styrkepositioner Indspil til regeringens vækstteam Regionerne satser på blå styrkepositioner Regioner satser på blå styrkepositioner Danske Regioner 2012 Tryk: Danske Regioner Layout: UHI, Danske Regioner ISBN Tryk: 978-87-7723-791-1

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference DI s Innovationskonference Innovation Hub 2012 Tegnet af Jens Hage, som i løbet af konferencen vil trække essensen ud af indlæggene i inspirerende tegninger. Jagten på indbringende innovation Tirsdag den

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Referat af møde afholdt 18. december 2015

Referat af møde afholdt 18. december 2015 Referat af møde afholdt 18. december 2015 Arbejdsgruppe vedr. fødevareklyngen Side 1 af 5 Tilstede: Arbejdsgruppe: Jesper Hjortshøj, Manager Strategy and Portofolio for Global Innovation, Marel A/S Rune

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe Hvor sporene krydses Børge Obel Formand for Forskningsnettets Styregruppe Velkommen til Forskningsnettets 7. konference Styregruppe Evaluering af tjenester Nye strategiske mål Roadmap for forskningsinfrastruktur

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

Maritimt brancheudviklingscenter i Frederikshavn

Maritimt brancheudviklingscenter i Frederikshavn Maritimt brancheudviklingscenter i Frederikshavn Vækstteamet for Det Blå Danmark anbefaler, at Det Blå Danmarks kompetencer, forskning og innovation styrkes. Det maritime brancheudviklingscenter i Frederikshavn

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Undersøgelse O & M - foreløbige resultater:

Undersøgelse O & M - foreløbige resultater: Undersøgelse O & M - foreløbige resultater: Hvordan kan Levelized Cost Of Energy reduceres så energi fra vindmølleparker bliver konkurrencedygtig med traditionel energi? Lektor Tove Brink, Syddansk Universitet,

Læs mere

Netværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi 2016-2018. fordi vedligehold er mennesker

Netværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi 2016-2018. fordi vedligehold er mennesker Netværk for optimering af drift og vedligehold Strategi 2016-2018 fordi vedligehold er mennesker Strategi 2016-2018 DDV strategien for 2016-2018 er en opdatering af strategien fra 2015. Den endelige udgave

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Bag om kampagnen World Careers. Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening

Bag om kampagnen World Careers. Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening Bag om kampagnen World Careers Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening Agenda Det Blå Danmark World Careers Formål og strategi Aktiviteter Resultater Det Blå Danmark DET BLÅ DANMARK Hvem

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

DLA Group blev oprindeligt etableret med det formål at koordinere indkøbssamarbejde blandt en række grovvareforretninger i Danmark og Sverige.

DLA Group blev oprindeligt etableret med det formål at koordinere indkøbssamarbejde blandt en række grovvareforretninger i Danmark og Sverige. PRESSEMEDDELELSE DLA Group Kornmarken 1 DK-8464 Galten Tlf. 7921 2121 www.dlagroup.eu Galten, den 9. januar 2012 Etablering af en bredere Koncernledelse i DLA Group DLA Group blev oprindeligt etableret

Læs mere

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Lars Dagnæs 1 Lars Dagnæs Uddannelse: Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet IA s lederuddannelse: Ledelse af teknologisk forandring Egen virksomhed:.dk

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Udbudsbeskrivelse: analyse af erhvervsmæssige barrierer og potentialer i Arktis for maritime erhverv

Udbudsbeskrivelse: analyse af erhvervsmæssige barrierer og potentialer i Arktis for maritime erhverv Udbudsbeskrivelse: analyse af erhvervsmæssige barrierer og potentialer i Arktis for maritime erhverv Dette er en beskrivelse af en analyse, som Søfartsstyrelsen - med støtte fra Den Danske Maritime Fond

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening

Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening Danmarks Rederiforening Etableret 1884 Branche- og arbejdsgiverorganisation Sekretariat for Bilfærgernes Rederiforening

Læs mere

VELKOMMEN. til årsdag i DI Videnrådgiverne

VELKOMMEN. til årsdag i DI Videnrådgiverne VELKOMMEN til årsdag i DI Videnrådgiverne Program 8.00 Velkomst Søren Holm Johansen, DI Videnrådgiverne Where to play, how to win 8.30 Major themes shaping the Nordic consulting industry in 2014 Director

Læs mere

Aktivitetsplan 2016-2017

Aktivitetsplan 2016-2017 Aktivitetsplan 2016-2017 December 2015 OVERSIGT: AKTIVITETER 2016-17 INTERESSEVARETAGELSE OG POLICY Rådgive om input til arbejdsprogrammer og det strategiske program med henblik på aftryk. Tidlig information

Læs mere

Den Nye Generation Ejerledere

Den Nye Generation Ejerledere Dato 28.03.2014 og 07.04.2014 kl. 08:30 til 11:00 og 11.04.2014 kl. 08:30 til 13:00 Sted Forskerparken 10, 5230 Odense M Pris Kr. 1.650,00 inkl. moms Baggrund og formål Fra det fynske erhvervsliv er der

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

DEFF projektet E-læring, informationskompetencer og biblioteksservices hvordan kan det digitale bibliotek bidrage til employability?

DEFF projektet E-læring, informationskompetencer og biblioteksservices hvordan kan det digitale bibliotek bidrage til employability? Netværksmøde med Advisory Board og følgegruppen fra gymnasieuddannelserne Tid: Onsdag, d. 27. maj 2015, kl. 10.00-14.00 Sted: AU Library, Emdrup Tema: Employability uddannelse til professionelt virke på

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

TTO miniseminarer På Fair vis retur. Seminar 24.2

TTO miniseminarer På Fair vis retur. Seminar 24.2 TTO miniseminarer På Fair vis retur Seminar 24.2 Deltagere 24. februar Institutleder (og formand for patentudvalget) Erik Østergaard Jensen (NAT) Professor Flemming Besenbacher (NAT) Institutleder Klaus

Læs mere

Skal du have en del af kagen?

Skal du have en del af kagen? Skal du have en del af kagen? Sådan bliver du leverandør til offshore industrien Erhvervsinitiativet Offshore Supply hjælper din virksomhed med at tage de første skridt ud på nye markeder. 50.000 milliarder

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

HR & Uddannelse. Region Hovedstadens Tværgående Projektlederuddannelse

HR & Uddannelse. Region Hovedstadens Tværgående Projektlederuddannelse HR & Uddannelse Region Hovedstadens Tværgående Projektlederuddannelse Projektlederuddannelsen i Region Hovedstaden version 2.0 Formål Det er projektlederuddannelsens formål at: styrke lokalt projektarbejde

Læs mere

Lindoe Offshore Renewables Center. Navn

Lindoe Offshore Renewables Center. Navn Lindoe Offshore Renewables Center Navn email Billede Vision LORC skal være verdens førende center for viden, test og demonstration på området for vedvarende, offshore energi. Mission LORC skaber vækst

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Opsamling - Møde i Uddannelsesudvalget den 9. januar 2014

Opsamling - Møde i Uddannelsesudvalget den 9. januar 2014 17.01.2014/JMH Opsamling - Møde i Uddannelsesudvalget den 9. januar 2014 Deltagere: Udpeget af bestyrelsen: Thomas Jordan Johannesen, Business Manager, Rambøll Udpeget af uddannelsernes Advisory Boards:

Læs mere

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst MARITIM FORSKNING AMBITIONEN Igennem tæt samarbejde med det maritime erhverv og universitetet er det hensigten at etablere maritim forskning på udvalgte områder. Nordjylland klarer sig godt i den internationale

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

UNDERLEVERANDØRNETVÆRK OG KONSORTIEDANNELSE - vejen til attraktive eksportmarkeder og øget vækst

UNDERLEVERANDØRNETVÆRK OG KONSORTIEDANNELSE - vejen til attraktive eksportmarkeder og øget vækst UNDERLEVERANDØRNETVÆRK OG KONSORTIEDANNELSE - vejen til attraktive eksportmarkeder og øget vækst Formål med projektet - Skabe et overblik over konsortier i Danmark - Indsamle erfaringer sprede det gode

Læs mere

How to enhance the level of competences within the maritime sector

How to enhance the level of competences within the maritime sector How to enhance the level of competences within the maritime sector Henriette Dybkær, Projektleder Konference: Maritime competences in the future effects from the Danish Maritime Cluster Project København,

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

FOREDRAGSHOLDERE MARITIM INFRASTRUKTUR HOTEL NIELS JUHL, KØGE DEN 15. MARTS 2011

FOREDRAGSHOLDERE MARITIM INFRASTRUKTUR HOTEL NIELS JUHL, KØGE DEN 15. MARTS 2011 FOREDRAGSHOLDERE MARITIM INFRASTRUKTUR DEN 15. MARTS 2011 HOTEL NIELS JUHL, KØGE Foredragsholderne: Gustav Schmidt Hansen Næstformand, Maskinmestrenes Forening 1978: Maskinmestereksamen, Esbjerg 1982:

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Vi vil skabe værdi. I SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse vil vi skabe værdi for vores kunder, samarbejdspartnere

Vi vil skabe værdi. I SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse vil vi skabe værdi for vores kunder, samarbejdspartnere STRATEGI 2018 2 STRATEGI 2018 Vi vil skabe værdi I SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse vil vi skabe værdi for vores kunder, samarbejdspartnere og ejere 40.000 danske landmænd. Det gør vi ved at levere den

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Uddannelsesinstitutioner i Projekt VIP: VIP-VIrksomhed. www.projektvip.dk

Uddannelsesinstitutioner i Projekt VIP: VIP-VIrksomhed. www.projektvip.dk Uddannelsesinstitutioner i Projekt VIP: VIP-VIrksomhed www.projektvip.dk Projekt-VIP Velkommen til Projekt-VIP! I denne lille brochure vil I finde lidt nyttig viden om projektet, hvad I kan forvente og

Læs mere

Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: VIP-Virksomhed. www.projektvip.dk

Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: VIP-Virksomhed. www.projektvip.dk Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: VIP-Virksomhed www.projektvip.dk Projekt-VIP Velkommen til Projekt-VIP! I denne lille brochure vil I finde lidt nyttig viden om projektet, hvad I kan forvente og

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

Tirsdag den 21. april 2009 Offshore Terrorsikring Seminar

Tirsdag den 21. april 2009 Offshore Terrorsikring Seminar Tirsdag den 21. april 2009 Offshore Terrorsikring Seminar Velkommen Dagsorden 1. Velkomst v/ Allan Christensen, Offshore Center Danmark 2. Præsentation af Offshore Terrorsikring Håndbog v/ Hans Koch, Esbjerg

Læs mere

Den klassiske Mini MBA fra IME

Den klassiske Mini MBA fra IME Den klassiske Mini MBA fra IME Som den eneste Mini MBA i Danmark er IME Mini MBA baseret på samme faglige struktur som den klassiske MBA-uddannelse IME Mini MBA IME Mini MBA er som den eneste Mini MBA

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

VÆLG DIT NETVÆRK MED OMHU

VÆLG DIT NETVÆRK MED OMHU Netværk for ejerledere VÆLG DIT NETVÆRK MED OMHU Ejerledede virksomheder udgør med god grund 85 procent af dansk erhvervsliv. Friheden til at styre sit eget arbejdsliv, forfølge sine ideer og arbejde med

Læs mere