DIN. mere....mere af det
|
|
- Arnold Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DIN guide til mere...mere af det gode liv
2 Lev det gode liv lidt længere Livet er godt. Og det skal det blive ved med at være. Så længe som overhovedet muligt. Hver ny dag er en opdagelsesrejse for din krop. Du indsnuser duften af friskbrygget morgenkaffe eller af havet under en løbetur på stranden. Du genkender årstidernes lyde. Lyden af bådene i lysthavnen. En propelflyver på sommerhimlen. Den særlige tysthed, når sneen daler. Du misser med øjnene mod den skarpe forårssol, og du mærker jublen i maven over din succes på jobbet. Du er levende. Og det skal du blive ved med at være. Så længe som overhovedet muligt. Livet er godt. Så hvorfor ikke leve det gode liv lidt længere? Hvis du bliver syg, skal du hurtigst muligt tilbage til dit normale liv. Det kan vi hjælpe dig med. På Aleris-Hamlet har vi samlet landets bedste fagfolk. Vi forstår os på at helbrede, men det er nu en gang smartere at forebygge. Derfor tilbyder vi målrettede forebyggende helbredsundersøgelser, der i rette tid kan hjælpe dig med at sætte fingeren på, hvad du kan gøre for at føje år til dit liv. Og liv til dine år. Kost, rygning, alkohol og motion er de faktorer, der har størst negativ indflydelse på vores levetid, men også på Vi arbejder hver dag på at føje år til livet. Men også på at føje liv til årene. vores livskvalitet, mens vi er her. Det er i grunden så lidt, der skal til for at gøre det gode liv endnu længere. Og endnu bedre. Vi står alle op hver dag og elsker vores familie højt, yder vores bedste på arbejdet og passer ordentligt på hinanden. Men måske glemmer vi nogle gange at passe på os selv? Så hvad med dig? Er du den bedste version af dig selv? Vores guide til en bedre sundhed hjælper dig igennem mange af de spørgsmål, der opstår, hvis dit helbred ikke helt er, som du troede, eller hvis du kommer til skade. Guiden forklarer, hvilke signaler fra din krop, du skal reagere på, hvilke undersøgelser du kan møde på din vej, og hvordan du nemt kommer på Aleris-Hamlet. Gem denne guide til en bedre sundhed sammen med dine personlige papirer, så ved du besked, hvis skaden skulle ske. Livet er godt. Det ser vi som et udgangspunkt for at gøre det bedre!
3
4 Fra overgangsalder til overskudsalder Er du én af de heldige? Ca. 75 % af alle kvinder gennemlever overgangsalderen uden større problemer, hverken fysiske eller psykiske. Yngre kvinders negative forventninger til perioden bliver ikke bekræftet af flertallet af de kvinder, som er igennem den. Faktisk er mange kvinder i års alderen tværtimod på toppen af deres ydeevne - både arbejdsmæssigt og personligt. Kvindens overgangsalder kan ellers være præget af en kombination af biologiske, psykologiske og sociale forandringer. Biologisk set ophører kvinden med at producere kønshormon, hvilket kan medføre gener som uregelmæssige menstruationer og hedeture. Men nok så vigtigt er de psykologiske og sociale forandringer, som kvinden gennemlever i denne periode af sit liv. Traditionelt har kvinder anskuet overgangsalderen som en periode i livet præget af tab. Tab af evnen til at føde børn et tab som mange kvinder forbinder med selve dét at være kvinde. Tab af moderrollen overfor sine fraflyttede børn. Tab eller ændret rolle som datter, når forældrene bliver Vidste du at... à hvis du spiser et æble i stedet for en ostemad hver dag, sparer du kroppen for 7 kg i løbet af 12 måneder. à hvis du går en rask tur på 20 min. hver dag, sparer du kroppen for 5 kg i løbet af 12 måneder. plejekrævende eller dør. Tab af rollen som hustru i tilfælde af skilsmisse eller mandens død. Og det uigendrivelige tab af ungdom og tiltrækningskraft overfor det modsatte køn. Årene går opad. Det meste andet hænger i stigende grad nedad. Denne fase i livet indeholder således en række forandringer, der kan udfordre kvindens identitet. Imidlertid ser mange kvinder ikke længere overgangsalderen som et tab, men måske ligefrem som en gevinst. Positivt anskuet bliver overgangsalderen en periode fuld af muligheder. Børnene er blevet uafhængige, hvilket frigiver en masse tid og overskud til at fokusere på egne behov og udvikling efter så mange år som mor på fuld tid. Nu er tiden og overskuddet der pludselig til at dyrke karrieren, videreuddanne sig eller fordybe sig i forsømte interesser. Et godt helbred er dog en helt grundlæggende forudsætning for at komme godt igennem overgangsalderen. Sunde kost- og motionsvaner kan styrke dig og skabe overskud i livet. De gør det nemmere at komme gennem overgangsalderen og mindsker eventuelle gener. Motion er et universalmiddel, som uden bivirkninger har en gunstig effekt på alt fra humørsvingninger, depression og søvnproblemer til knogleskørhed, sukkersyge og kræft. Overgangsalderen bør måske omdøbes til overskudsalderen?
5
6 Danske mænd burde leve længere Hvor svært kan det være? Danske mænd har generelt en tårnhøj vurdering af deres eget helbred på et temmelig spinkelt grundlag. Der er nemlig ikke meget, der berettiger denne tilsyneladende tro på egen udødelighed. I en stor europæisk undersøgelse blandt 14 lande have danske mænd den 4. højeste vurdering af eget helbred og den 3. laveste forventede levealder. Faktisk er den gennemsnitligt fem år kortere end kvindernes. Det burde mændene kunne gøre bedre. Det er faktisk paradoksalt, at den danske mand stempler så tidligt ud. Fra naturens side er manden nemlig mere end almindeligt godt rustet til et langt liv. Større muskelmasse, stærkere knogler og friheden fra at føde børn giver manden nogle fordele, som han aldrig var sluppet af sted med, hvis de skulle vedtages demokratisk. Så hvordan lykkes det alligevel manden at sætte sine åbenbare fordele over styr? For det første har mænd større risikoadfærd end kvinder. Mænd lever livet farligere. Som unge drikker de mere og bliver oftere involveret i vold og trafikulykker. Gennem livet lever mænd tilsyneladende også mere usundt end kvinder. Mænd ryger mere, drikker mere og er generelt mere inaktive end deres kvindelige landsmænd. Tre gange så mange mænd som kvinder har et misbrug, og tre gange så mange mænd som kvinder begår selvmord. Vi skal nok stoppe nu. Du kan Tarzan-komplekset er under forandring forhåbentlig ikke genkende dig selv i denne dystre profil af den danske mand. Men måske kan du genkende, at du ser mindre til din læge end din kone gør? Meget taler for, at manden er biologisk og kulturelt kodet til ikke at vise svaghed. Manden skal kunne klare alt og forsørge sine kære. Ømhed går over, og smerter bider man i sig. Lægen har nok vigtigere ting at bruge sin tid på, fx alle de kvinder, der langt ofte- re henvender sig med deres helbredsproblemer. Denne adfærd kan have alvorlige følger for de mænd, der fortrænger deres symptomer for længe, og kommer for sent til lægen. Imidlertid er dette Tarzankompleks under forandring. Og heldigvis for det. Der er en stigende bevidsthed blandt danske mænd om, at det faktisk ikke gør spor ondt på selvværdet at gå til lægen. Tværtimod kan et lægebesøg sikre, at du kommer i rettidig behandling. Eller, forhåbentlig, fjerne en unødig bekymring, du ellers ville gå med alt for længe. Tag din krop alvorligt og vær opmærksom på dens signaler. Tarzan får alt andet lige sværere ved at styre junglen, når han samtidig skal døje med insulinsprøjter, potenspiller og blodtryksmedicin.
7 Vidste du at... à du kan spare din krop for 5,0 kg på 12 måneder ved at selv spille fodbold i 1 1/2 time en gang om ugen, i stedet for at se 1 1/2 time fodbold i fjernsynet.
8 Hallo! Din krop vil gerne i kontakt med dig! Vores krop fortæller os noget hele tiden. Vi er bare ikke altid så gode til at lytte til den. Men så længe vi kan mærke vores krop, er vi i live. Og det er jo væsentlig bedre end alternativet. Vores krop vil gerne leve så længe og så godt som muligt. Derfor giver den os nogle advarselssignaler, når organismen er presset. Læs her hvilke signaler du kan tillade dig at se stort på, og hvilke du skal reagere på. Træthed Det er naturligt ind imellem at være træt en dag eller to. Men hvis du efter passende hvile og søvn stadig er usædvanlig træt, skal du tage din livsstil op til overvejelse. Kig på din hverdag. Har du et arbejdsliv, som slet ikke hænger sammen? Påtager du dig alt for mange opgaver? Føler du aldrig, at du slapper af eller kan holde pause? Stress er utvivlsomt den hyppigste årsag til træthed. Hvis du imidlertid ikke kan genkende dig selv i dette billede, skal du lade din læge se på dig. Træthed kan være en følge af både alvorlige og mindre alvorlige sygdomme. Nedsat fysisk formåen, forpustethed, vedvarende hoste Hvis du ikke som før kan gå op ad trappen til 2. sal uden pause, skal du til lægen og undersøges. Som ryger er du særligt udsat for at udvikle KOL (rygerlunger). Desværre har du allerede mistet over halvdelen af din lungefunktion, når symptomerne viser sig. Og den kan aldrig genvindes. Et omgående rygestop er den vigtigste behandling for at bremse ødelæggelsen af dine lunger. Hvis du ikke har tænkt dig at holde op med at ryge, kan du få målt din lungefunktion hos din læge én gang om året. Her kan du se, hvor hurtigt dine lunger ødelægges, længe inden du får symptomer. Brystsmerter Pludselige, stærke smerter i brystet. Stærk knugende og strammende fornemmelse omkring brystet, samt mulig udstråling til hals, ryg og arm. Disse er typiske symptomer på hjertekrampe eller blodprop i hjertet. Sådanne pludselige brystsmerter, der ikke forsvinder hurtigt igen, skal straks undersøges af en læge. Hvis du var i gang med en aktivitet, og smerten straks letter, når du holder pause, skal du kontakte lægen for en snarlig undersøgelse. Smerterne kan være tegn på en forsnævring af hjertets kranspulsårer, som ubehandlet kan føre til blodprop i hjertet. Hos kvinder kan symptomer på hjerteanfald også vise sig som åndenød, mavesmerter, hjertebanken, svimmelhed eller koldsved og kvalme. Demens Du har ikke demens, hvis du har lidt svært ved at huske navne, men det er mistænkeligt, hvis du ikke kan huske, hvem du netop har talt i telefon med. Det er i orden at have svært ved at finde vej. En anden sag er, hvis du ikke kan huske, hvor du er på vej hen. Hvis din glemsomhed er blevet påfaldende for dig selv eller dine omgivelser, bør du opsøge din læge. Demens kan ikke helbredes, men der findes forskellige former for medicin, som kan forsinke symptomerne. Depression Føles dit liv fuldstændig meningsløst, føler du et uforklarligt sortsyn, og bebrejder du dig selv for ting, du ikke har nogen reel indflydelse på? Så er du muligvis på vej ind i en klinisk depression. Selvværdet er på nulpunktet, det er uoverskueligt at samle tankerne om noget som helst, og din appetit og sexlyst er ikke-eksisterende. Der kan være store forskelle i mænds og kvinders symp-
9 tomer på en depression. Mens kvinder ofte reagerer indad, som ovenfor beskrevet, kan mænd typisk også reagere udad på en depression. Den depressive mand kan således være aggressiv og irritabel, eller fjendtlig og konfliktsøgende. Det kan også vise sig som rastløshed, søvnløshed eller higen efter anerkendelse. Mænd vil også oftere end kvinder ty til øget forbrug af alkohol og TV under en depression. Depression er en meget alvorlig tilstand, som kan stå på i månedsvis. Hvis du genkender dig selv i beskrivelsen ovenfor, bør du uden tøven søge hjælp hos din læge. Vægten Hurtige vægtændringer i begge retninger skal altid undersøges. Hvis du stiger hurtigt i vægt og samtidig får hævede ankler og ben, skal du straks søge læge, da det kan være tegn på hjertesvigt. Appetit, afføring og vandladning Lider du af madlede, ændret appetit, synkebesvær og opkastninger, som udvikler sig over længere tid, kan det være et tegn på alvorlig sygdom fx i mavesækken, men også på andre sygdomme. Stor uforklarlig tørst eller blod i en opkastning skal altid føre til lægebesøg. Det samme gælder for frisk blod i afføringen eller urinen. Hvis du ikke tager jern, er kulsort afføring tegn på gammelt blod fra fx et mavesår. Dette kræver lægebesøg. Det samme gælder ved længerevarende ændringer i konsistensen på din afføring. Modermærker Hvis et modermærke pludselig begynder at vokse hurtigt, bliver kantet, bliver mørkere og begynder at klø eller bløde, skal du straks søge læge. Der kan være tale om ondartet modermærkekræft, og det skal behandles omgående. Undgå overdreven solbadning, særligt midt på dagen, og brug altid solcreme. Tænk på skyggereglen : Når skyggerne er korte skal du holde dig borte! Uventede blødninger og smerter i underlivet Du skal altid kontakte lægen ved uventede blødninger, da det i værste fald kan være tegn på kræft i livmoderhalsen eller i selve livmoderen. Længerevarende smerter i underlivet, smerter eller blødning ved samleje og hurtigt tiltagende maveomfang skal altid undersøges nærmere. Det kan være tegn på godartede cyster, men også, i sjældnere tilfælde, kræft i æggestokkene. Følg altid de forebyggende undersøgelser mod livmoderhalskræft, den såkaldte SMEAR-test, som du bliver indkaldt til hvert tredje år. Knude i brystet Undersøg dine bryster for knuder hver måned. Det er bedst at vente til et par dage efter menstruationen, hvor brystet ikke er så spændt. Hvis du ikke længere har menstruation, skal du vælge en fast dato i hver måned for din undersøgelse. Undersøg først i spejlet om dine bryster har nogle iøjnefaldende forandringer. Læg dig herefter på sengen og føl dine bryster grundigt igennem. Før hånden i små cirkler, og mærk hele brystet igennem. Afslut med at undersøge brystvorten og armhulen. Hvis du mærker en knude, skal du altid henvende dig til din læge.
10 Hvad var det lige for en undersøgelse... VEMP, cystoskopi eller SPECT-skanning? Taler vi samme sprog? Vi bestræber os hele tiden på at tale dansk. Men vi har fuld forståelse, hvis du snarere synes, vi taler sort. Derfor denne miniguide til mange af de undersøgelser, som du kan møde på din vej i sundhedsvæsnet. HALS Laryngoskopi En kikkertundersøgelse af struben for at se, om der er betændelse, knuder, polypper eller andre forandringer på eller omkring stemmebåndene. Man kan også undersøge stemmefunktionen. HJERTE Hvile-EKG Her måler man hjertets elektriske aktivitet. Undersøgelsen kan påvise unormale tilstande i hjertet, fx uregelmæssig hjerterytme, ændringer af hjertemusklens tykkelse eller tegn på tidligere eller nuværende blodprop. Arbejds-EKG Denne undersøgelse viser om ilt- og blodforsyningen til hjertet er tilstrækkelig under fysisk belastning. Den bruges til at afsløre forandringer i hjertet såsom forsnævringer og forkalkninger i kranspulsåren, der er et forstadie til blodprop. Ekkokardiografi af hjertet Dette er en ultralydsskanning af hjertet, som viser hjertemusklens og hjerteklappernes funktion. Den kan også måle hjertets dimensioner og afsløre unormal hjertefunktion. R-test Her overvåger et lille apparat din hjerterytme gennem længere tid ved mistanke om forstyrrelse i hjerterytmen. LUNGE Røntgen af lunger Røntgen kan afsløre lungesygdomme som fx lungebetændelse, lungekræft eller KOL (rygerlunger). Lungefunktionsundersøgelse Dette er en pusteprøve, der måler din lungefunktion, ved mistanke om astma, kronisk bronkitis, KOL (rygerlunger) eller andre uafklarede lungesymptomer. Hos rygere viser den nedsatte lungefunktion sig længe før symptomerne kommer. HUD Dermoskopi af hudforandringer og modermærker Ved mistanke om blandt andet modermærkekræft, anden hudkræft eller forstadier hertil, undersøger hudlægen din huds dybere lag med et såkaldt dermatoskop. Hudpriktest Denne test påviser allergi overfor bestemte luftbårne allergener såsom pollen, græs, husstøvmider, hår eller skæl fra dyr, skimmelsvampe eller forskellige fødevarer samt insektgifte. Lappeprøver Plastre på din hud afgør, om eksem skyldes kontaktallergi overfor et konkret stof i omgivelserne fx metaller, gummi eller parfume.
11 NERVEBANER EMG (elektromyografi) Her måler man den elektriske aktivitet i dine muskler. EMG kan vise, om nerveforsyningen til en given muskel er påvirket, eller om du har en muskelbetændelsestilstand. ENG (elektroneurografi) En neurologisk undersøgelse af en eller flere nervebaner i arme og ben. Den kan diagnosticere afklemning af nerver samt nervebetændelser. BAEP En undersøgelse som giver oplysninger om, hvordan hørenerven er i stand til at sende impulser via hjernestammen til høreområdet i hjernen. SEP (Somatosensoriske evoked potentials) En neurologisk undersøgelse af, om de sensoriske nerveimpulser (følesansen) fra arme og ben når frem til hjernen på normal vis. VEP (visuel-evoked potentiales) En undersøgelse af synssansens nerveforbindelser til hjernens synscenter ved mistanke om skader på disse. EEG (elektroencephalografi) En undersøgelse, som bruges til udredning af epilepsi ved måling af de elektriske svingninger i hjernen. Under undersøgelsen anvendes video for at registrere anfald eller ufrivillige bevægelser. SKANNINGER CT-skanning En røntgenundersøgelse, der viser detaljerede billeder af kroppen, herunder forandringer i knogler, led og lunger, men bruges også ved mistanke om sygdomme i de indre organer og nyrer. MR-skanning Vha. radiobølger og magnetfelter danner man detaljerede billeder af kroppens bløddele herunder hjernen, rygmarven, led, muskler, galdeveje og blodkar. Bruges ofte til ryglidelser, sygdomme i de indre organer, skader i bevægeapparatet og forandringer i kroppens væv. PET-skanning Anvendes meget indenfor kræftudredning og -behandling. Ved at sprøjte et sporstof ind i en blodåre i armen og efterfølgende skanne kroppen, kan man vurdere sygdomsaktiviteten i kroppen, idet sporstoffet viser stofskifteforandringer i vævet. Ultralydsskanning Bruges til undersøgelse af led, muskler, indre organer og kar. Ultralydsskanning af bughulens organer kan afsløre unormale forhold i fx lever, nyre, milt, bugspytkirtel, urinveje og blære. Ved at skanne blodkar kan man se, om der er forkalkninger og dermed et dårligt kredsløb. Knogleskanning Ved mistanke om knogleskørhed måler man knoglernes mineraltæthed. Lav mineraltæthed betyder svage knogler, og dermed øget risiko for brud. SPECT-skanning Ved mistanke om epilepsi, demens, migræne, hukommelsesproblemer eller Parkinsons sygdom, måler en SPECT-skanning blodgennemstrømningen i hjernen. Et sporstof sprøjtes ind i blodbanen, hvorefter hjernen skannes med et gammakamera. Scintigrafi En undersøgelse, der giver nøjagtige oplysninger om forskellige organers funktion. Ved at indsprøjte en lille mængde sporstof i armen kan man med et gammakamera registrere optagelse, fordeling og udskillelse af stoffet i organerne.
12 BALANCE Spontane øjenbevægelser I tilfælde af svimmelhed tester man vha. videokameraer, om de spontane øjenbevægelser følges ad. Undersøgelsen foregår dels siddende, dels liggende, og afslører falske impulser i balancesystemet. Smooth pursuit og sakkade test øjenfølgebevægelser Ved undersøgelse af svimmelhed tester man, om dine øjne er i stand til at følge en prik, der bevæger sig både vandret og lodret. Vestibulær autorotationstest (VAT) Ved undersøgelse af svimmelhed tester man de øjenbevægelser, der provokeres af hovedrysten. Man registrerer øjenbevægelserne vha. elektroder, der klistres på huden rundt om øjnene. Resultatet viser, om øjnene kompenserer korrekt for hovedets bevægelser. VEMP vestibular myogenic potentials Her tester man funktionen af ørestensorganerne i det indre øre. Ørestensorganerne er afgørende for vores oplevelse af op og ned. Dix-Hallpikes prøve og supine roll test Denne test viser, om en patient lider af ørestenssvimmelhed, som er den hyppigste årsag til svimmelhed. KROPPEN BMI (Body Mass Index) Eventuel overvægt måles i BMI og beregnes som vægten i kg divideret med højde (i m) x højde (i m). Dette kombineres ofte med en vurdering af fedtfordelingen, idet fedtet omkring maven er meget farligere end det, som sidder på hofterne. Måling af blodsukker Et forhøjet blodsukker kan være tegn på diabetes. Blodsukkeret beskriver sukkerindholdet i blodet og kroppens evne til at optage og omsætte sukkeret til energi. URINVEJE Undersøgelse af blæretømning Miktiografi Uroflow Ved vandladningsproblemer undersøger man din blæretømning. Man måler, hvor meget der er i blæren, og med hvilken kraft blæren tømmes. Urodynamisk undersøgelse cystometri Denne funktionsundersøgelse af de nedre urinveje viser, om vandladningsproblemer skyldes afløbshindring eller problemer med blærefunktionen. Den måler trykket i blæren under opfyldning og tømning, blærens max. kapacitet, urinstrålens kraft, resturin i blæren efter vandladning samt ufrivillige sammentrækninger. Cystoskopi Denne kikkertundersøgelse kan afsløre sygelige forandringer i blæren, urinrøret og hos mænd også i prostata. Man ser fx, om der er polypper, udposninger, fortykkelser, knuder, sår på blærens slimhinde eller sten i blæren. Vidste du at... à vand udgør 2/3 af kropsvægten, men det er meget ulige fordelt. à en blodcelle typisk er 60 sek. om at komme én gang rundt i hele kroppen. à vores hjerte har slået gang, når vi fylder 70 år. Måling af blodtryk Blodtrykket beskriver hjertets arbejdsbelastning. Hvis blodtrykket er forhøjet, er det ofte tegn på åreforkalkning og hjerte- / karsygdomme med øget risiko for fx blodpropper og hjerneblødninger. Måling af kolesteroltal Kolesteroltallet beskriver den mængde fedt, blodet indeholder. Hvis kolesterolet er for højt, aflejres kolesterolet med tiden i blodårernes karvægge, og det kan føre til åreforkalkning og øget risiko for hjerte- / karsygdomme.
13 MAVE OG TARM Afføringsprøve for skjult blod Usynligt blod i afføringen er det første symptom på kræftknuder og polypper i tarmen. Prøven påviser kun kræftknuder eller polypper, når de bløder, og finder derfor kun ca. 50 % af kræftknuderne og 10 % af polypperne. Afføringsprøven bruges også som led i udredningen af blodmangel. Koloskopi Ved symptomer som forstoppelse, diarré, smerter ved tyktarmen, eller blod og slim i afføringen foretager man en kikkertundersøgelse af endetarmen, tyktarmen og nedre del af tyndtarmen mhp. at afsløre sygelige forandringer som polypper og kræftknuder. Med en lille tang kan der smertefrit tages vævsprøver og fjernes mindre polypper. ph-måling i spiserøret Hvis du har et unormalt tilbageløb af surt maveindhold op i spiserøret, registrerer man med en sonde syrekoncentrationen i spiserøret over 24 timer. Sigmoideoskopi Ved symptomer som forstoppelse, diarré, smerter eller ubehag langs tyktarmen eller blod i afføringen, kikkertundersøges endetarm og nedre del af tyktarmen mhp. at afsløre sygelige forandringer. Vha. en lille tang kan der helt smertefrit tages vævsprøver ved undersøgelsen. Rektoskopi Dette er en kikkertundersøgelse af endetarmen mhp. at afdække sygelige forandringer i denne. Den kan vise årsagen til symptomer som smerter, kløe eller blødning ved endetarmen. Vha. en lille tang kan der helt smertefrit tages vævsprøver fra slimhinden. Gastroskopi Dette er en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. Den kan afsløre sygelige forandringer i disse organer, hvis man har symptomer såsom mavesmerter, halsbrand, sure opstød, kvalme, opkastninger og øvre mavesmerter. Kapselendoskopi Ved mistanke om tyndtarmssygdomme, som fx Crohns sygdom, og ved blødning fra mave-tarmkanalen uden anden påviselig årsag, undersøger man tyndtarmen med et mini-digitalkamera placeret i en lille kapsel, der nemt sluges med et glas vand. ØJNE Synsprøve Dette er den velkendte måling af synsstyrken vha. standardiserede synstavler med figurer i forskellig størrelse. Jo mindre bogstaver eller symboler du kan se, des bedre er din synsstyrke. Trykmåling af øjet Ved mistanke om grøn stær måler man smertefrit trykket i øjet ved at anbringe en lille trykføler direkte på den lokalbedøvede hornhinde i et par sekunder. ØRE Høreprøve Lider du af høretab, kan denne prøve vise, hvor svage lyde du kan høre ved forskellige frekvenser samt din evne til at skelne ord. Herved kan man se, om dit høretab skyldes en mekanisk forhindring i mellemøret eller en forringelse af hørecellerne i det indre øre. Førstnævnte kan i mange tilfælde afhjælpes med en operation, mens sidstnævnte behandles med høreapparat.
14 Undersøgelser til kvinder Mammografi-screening En røntgenundersøgelse af brystet kan afsløre kræftknuder eller forstadier til kræftknuder i brysterne. Anvendes primært til screening. Klinisk mammografi og ultralydsskanning af bryst Denne tredelte test omfatter en klinisk undersøgelse, hvor lægen føler på bryst og armhule; en mammografi, hvor begge bryster røntgenoptages; og en ultralydsskanning af bryst og armhule samt evt. vævsprøve. Du tilbydes denne undersøgelse, hvis du har en følelig forandring i brystet. Vaginal ultralydsskanning af de indre kønsorganer Denne test undersøger livmoder og æggestokke for muskelknuder, cyster, svulster, polypper eller fortykket livmodervæg. Hysteroskopi Dette er en kikkertundersøgelse af livmoderhulen, der kan afdække sygdomsforandringer i livmoderhulen såsom muskelknuder, polypper, voldsom vækst af livmoderslimhinden samt en del godartede eller ondartede svulster. Der kan under indgrebet tages vævsprøver fra livmoderhulen. Kolposkopi Dette er en kikkertundersøgelse af livmoderhalsen, som kan afsløre forandringer i slimhinden i de ydre kønsorganer samt celleforandringer i livmoderhalsen. Der tages ofte vævsprøver ved undersøgelsen. FSH måling FSH er et kvindeligt hormon, som får ægblærerne til at vokse. Ved en blodprøve kan man se, om indholdet af FSH er forhøjet, hvilket ofte betyder, at kvinden er i overgangsalderen. CA-125 Proteinet CA-125 forekommer i forhøjede koncentrationer ved celleforandringer i æggestokkene. Man tager derfor en blodprøve for CA-125 ved mistanke om æggestokkekræft. Vandskanning af livmoderhulen Dette er en undersøgelse af livmoderens inderside. Ved mistanke om polypper eller muskelknuder sprøjtes saltvand ind i livmoderhulen og giver herved et nøjagtigt billede af slimhinden og eventuelle forandringer. SMEAR-test Her tages en celleprøve fra livmoderhalsen med henblik på at forebygge kræft. Undersøgelser til mænd PSA-måling Ved mistanke om prostatakræft undersøger man koncentrationen af enzymet PSA i dit blod. Der kan være mange ikke-ondartede grunde, som fx alder, til at PSA er forhøjet. Derfor er et forhøjet PSA-tal ikke nødvendigvis tegn på prostatakræft. Ultralydsskanning af prostata Hvis du har vandladningsproblemer, kan denne undersøgelse dels vise, hvor stor prostata er, dels om der er unormale områder i prostata som betændelsestilstande, forkalkning eller kræftknuder. Det er samtidig muligt at tage vævsprøver fra prostata. Ultralydsskanning af pungen og testikler Denne undersøgelse foretages for at udelukke kræftknuder i pungen og testiklerne.
15 Forebyggende helbredsundersøgelser Et reality-check til dit helbred Du sender jævnligt bilen til service-tjek, men hvad med dig selv? Hvornår har du sidst fået undersøgt, om de vitale dele i dit karosseri fungerer optimalt? Langt de fleste tænker desværre først på helbredet, når de er blevet syge. Derfor rammes flere og flere af livsstilssygdomme. Så hvorfor ikke forebygge frem for at helbrede? Med en helbredsundersøgelse opnår du: En detaljeret viden om din nuværende helbredstilstand er jeg rask? Afsløring af skjulte livsstilssygdomme Vished for at dine organer fungerer optimalt Konkrete råd til forbedring af livsstilen En vurdering af, om behandlingen af en eksisterende sygdom er optimal One size doesn t fit all Der er stor forskel på at være mand eller kvinde, 40 eller 60 år, ryger eller ikke-ryger. Derfor har Aleris- Hamlets sundhedscenter udviklet en bred vifte af helbredsundersøgelser, så der altid er én, som passer til dig prøv fx vores nye mande- eller kvindepakke. Motivation er alfa og omega En ting er at blive gjort opmærksom på, at man nok bør ændre sin livsstil. Et andet er at få ført det ud i livet i en travl hverdag. Det kræver motivation og synliggørelse af gevinsten ved selv små ændringer. Derfor har vi udviklet to interaktive barometre, der viser en målbar effekt af dine kost- og motionsændringer. Sundhedsfremme på arbejdspladsen Hvis du ønsker at skabe trivsel og sundhed på arbejdspladsen, har du mulighed for at lave en firmaaftale med vores sundhedscenter. Det gælder både vores omfattende helbredsundersøgelser, som foretages af speciallæger i Aleris-Hamlets Sundhedscentre, og de mindre sundhedstjek, som udføres ude i virksomhederne af en erfaren livsstilssygeplejerske. Et wake-up-call Vi ved godt, at vi skal passe på vores krop, for vi har blot den ene. Men hvordan, hvor meget og hvorfor? Thomas Paludan kom til en helbredsundersøgelse på Aleris-Hamlet og fik sig en overraskelse. Jeg fik lidt af en opsang af Aleris-Hamlets læge i forhold til min vægt og min livsstil. Undersøgelsen var overraskende grundig, og han kom hele vejen rundt. Det var ekstremt motiverende, og den øjenåbner, jeg virkelig havde brug for. Det gav mig inspiration til at ændre min livsstil, siger Thomas Paludan, teknisk direktør. De første tre uger var de sværeste, men siden synes jeg ikke, jeg har tænkt ret meget på det. Fire måneder efter sin helbredsundersøgelse på Aleris-Hamlet er Thomas Paludan gået markant ned i vægt og fået mere overskud - og det kun med få justeringer af sin livsstil.
16 Aleris-Hamlets Diagnostiske Center Hurtig afklaring giver hurtig behandling Vidste du at... Aleris-Hamlets Diagnostiske Center Rygestop har en hurtig effekt på din krop......efter 20 minutter à Blodtryk og puls normal...efter 1 døgn à Lungerne begynder at rense sig...efter 3-9 måneder à Forbedret vejrtrækning...efter 1-2 år à Risikoen for blodpropper er halveret...efter 10 år à Risikoen for lungekræft er halveret i forhold til rygere à Hurtig udredning og afklaring. à Den direkte genvej til de bedste speciallæger. à Smidigt udredningsforløb koordineret af en erfaren speciallæge. à Tværfagligt team. à Direkte adgang til laboratorium, røntgen og skanninger. Du har ret til en hurtig afklaring Når du bliver syg, skal du ikke bruge unødig tid på at bekymre dig over, hvad du fejler. I Aleris-Hamlets Diagnostiske Center får du hurtig besked. Og hurtig afklaring fører til hurtig behandling. Vores speciallæger stiller en hurtig og præcis diagnose, så den korrekte behandling kan iværksættes uden ventetid. I hænderne på specialister Når du kommer til Aleris-Hamlets Diagnostiske Center, bliver du undersøgt af en erfaren speciallæge, som hurtigt skaber sig et overblik over din helbredstilstand og dine symptomer. Hvis der er behov for yderligere undersøgelser, bestiller speciallægen en hurtig tid hertil på Aleris- Hamlet. Tryghed og vished Nogle sygdomme kræver flere undersøgelser og et tværfagligt team af læger for at kunne stille den præcise diagnose. Aleris-Hamlet har alle kompetencerne, og du har én læge, som følger dig hele vejen og koordinerer udredningen for dig. Det skaber tryghed og eliminerer unødig ventetid. En præcis diagnose Når du forlader Aleris-Hamlets Diagnostiske Center, har du en præcis diagnose, som hjælper dig videre mod din behandling. Du kan vælge at få en eventuel behandling på Aleris-Hamlet, eller du kan fortsætte i det offentlige sundhedsvæsen. Vi hjælper dig videre!
17 Aleris-Hamlets specialer Aleris-Hamlet bygger på specialister inden for mere end 40 specialer, og vi har derfor størrelsen og spidskompetencerne til at fungere som et rigtigt hospital. Det giver dig adgang til tværfaglig behandling, hvor de bedste speciallæger arbejder sammen om at stille din diagnose og finde den optimale behandling til dig. Specialer Allergi, astma og lungesygdomme Almen medicin Ankelkirurgi Brystkirurgi (brystkræft) Børnekirurgi Børnelæge Diagnostisk Center Diætistvejledning Fedmekirurgi Fod- & ankelkirurgi Forebyggende helbredsundersøgelser Fysioterapi & ergoterapi Gynækologi Hofte- & knækirurgi Hudlæge Høreapparater Idrætsfysioterapi Idrætskirurgi Idrætsskadestue Karkirurgi Kosmetisk hudforyngelse Mave-tarm kirurgi Medicinske sygdomme Neurofysiologi Neurologi Plastikkirurgi Psykiatri Reumatologi Rygkirurgi Skulder-, albue- & håndkirurgi Svimmelhedsklinik Tandklinik Tumorkirurgi Urologi Vaccinationsklinik Øjenklinik v. EuroEyes
18 Vi er der når du har brug for os! Hamlet er blevet en del af Aleris og hedder nu Aleris-Hamlet. Dette betyder, at vi som Danmarks største og eneste landsdækkende kæde af privathospitaler, står stærkere end nogensinde i det danske sundhedslandskab. Vores vision er at tilbyde undersøgelser og behandlinger på et fagligt og servicemæssigt højt niveau, så du som patient i trygge og personlige rammer hurtigst muligt kan blive rask og genvinde din livskvalitet. Dette ambitionsniveau afspejles i den seneste landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse, der kårer flere af Aleris-Hamlets centre som landets bedste. Vidste du at... à Aleris-Hamlet har ingen ventetid. à Aleris-Hamlet har intensiv overvågning af nyopererede patienter. à Aleris-Hamlet har speciallæge i døgnvagt. à På Aleris-Hamlet følges du gennem hele forløbet af den samme speciallæge, som i tæt og personlig dialog sørger for at give dig det bedst mulige, individuelle behandlingsforløb. à Aleris-Hamlet har bevis på, at kvaliteten er i orden, idet vi er akkrediteret i forhold til den danske kvalitetsmodel. I det nye Aleris-Hamlet har vi samlet de bedste kompetencer inden for mange behandlingsområder. Det skaber bedre forudsætninger end nogensinde for at udvikle behandlinger og service med patienten og kvaliteten i fokus. Med seks store hospitaler spredt ud over landet, er din vej til behandling på Aleris-Hamlet blevet kortere, uanset hvor i landet du bor.
19 Alle kan komme på Aleris-Hamlet Dine 3 muligheder Alle er velkomne på Aleris-Hamlet. Vi tilbyder en hurtig og effektiv behandling på højeste faglige niveau, uanset om du kommer som privatperson, gennem en sundhedsforsikring eller via det udvidede frie sygehusvalg. Som Danmarks største privathospital tilbyder vi tryg og effektiv behandling hos landets førende speciallæger og sygeplejersker. Hos os har du adgang til tværfaglig behandling af speciallæger, der kender til den nyeste viden inden for netop deres område, og som udelukkende behandler efter de højeste nationale og internationale standarder. ER DU FORSIKRINGSPATIENT Har du en privat eller arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, kan du i tilfælde af sygdom eller skade blive undersøgt og behandlet på Aleris-Hamlet efter forudgående aftale med dit forsikringsselskab. Aleris-Hamlet samarbejder med en lang række danske og internationale forsikringsselskaber. Kontakt dit eget forsikringsselskab først, og læs mere på ER DU offentlig patient Under det udvidede frie sygehusvalg har du i dag ret til behandling på et privat sygehus, hvis det offentlige ikke kan tilbyde behandling inden for fire uger. Venteperioden regnes fra den dag, sygehuset modtager en henvisning fra din egen læge. Det udvidede frie sygehusvalg gælder også diagnostiske undersøgelser som led i et forundersøgelsesforløb fx MR-scanning. Særlige forhold i forbindelse med dit helbred eller dit eget ønske om udsættelse tæller ikke med ved opgørelsen af den samlede venteperiode. Men ændrer sygehuset din operationsdato, har du ret til at vælge at få foretaget operationen på et privat aftalehospital - uanset omfanget af udsættelsen. Retningslinjerne er politisk bestemt og ændres løbende. Tjek derfor ER DU PRIVAT PATIENT Mange vælger at blive undersøgt og behandlet af Aleris-Hamlets speciallæger for egen regning. Vi kan hjælpe dig til en hurtig afklaring eller give en supplerende professionel vurdering, hvis du har behov for det. Der er også mulighed for, at din arbejdsgiver eller virksomhed betaler for dine undersøgelser og behandling. Kontakt Aleris-Hamlets Patientservice og bestil tid til en forundersøgelse. Hvis I ved forundersøgelsen finder frem til, at du skal gennemgå en behandling eller operation, finder I med det samme en tid, som passer ind i din kalender. Læs mere på
20 Vidste du at... à Aleris-Hamlet har åbnet Idrætsskadestue i København og Aarhus. Læs mere på à dette er din guide til en bedre sundhed. Guiden fortæller dig om de signaler, du skal lytte til fra din krop, hvilke undersøgelser der er relevante for dig, og hvordan du får den bedste behandling, hvis skaden er sket. Gem guiden til en bedre sundhed sammen med dine personlige papirer. Aalborg Sofiendalsvej 97 DK Aalborg SV T Herning Birk Centerpark 28 DK-7400 Herning T Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK Esbjerg T SØBORG Gyngemose Parkvej 66 DK Søborg T FREDERIKSBERG H. V. Nyholms Vej 21 DK Frederiksberg T AARHUS Brendstrupgårdsvej 21 DK Aarhus N T smallcph.dk
Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs merePatientvejledning. Gastroskopi. Kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk
Patientvejledning Gastroskopi Kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. En gastroskopi foretages som regel ved smerter eller
Læs mereNeurofysiologi - når diagnosen skal stilles
Neurofysiologi - når diagnosen skal stilles Introduktion til neurofysiologi Klinisk neurofysiologi omfatter en række elektriske målemetoder. Disse bruges til at afklare, om der er sygdom centralt i hjerne
Læs merePatientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi
Patientvejledning Kikkertundersøgelse af livmoderhulen Hysteroskopi En hysteroskopi er en kikkertundersøgelse af livmoder hulen. Man kan ved denne undersøgelse direkte se sygdomsforandringer i livmoderhulen
Læs merePatientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit
Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan
Læs mereLyt til din krop. Sundhedsdansk. NYE ORD Tegn på sygdom?
Sundhedsdansk Lyt til din krop Her kan du lære danske ord for tegn på sygdom. Du kan også få viden om, hvad det er vigtigt at gå til læge med. NYE ORD Tegn på sygdom? Skriv det rigtige ord under billederne.
Læs mereLyt til din krop. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Lyt til din krop. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Tegn på sygdom? Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Lyt til din krop Her kan du lære danske ord for tegn på sygdom. kan også få viden om, hvad det er vigtigt at gå
Læs merePatientvejledning. MR-scanning
Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er den mest nøjagtige billeddiagnostiske metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,
Læs merePatientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm
Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i
Læs merePatientvejledning. MR-scanning
Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er den mest nøjagtige billeddiagnostiske metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,
Læs merePatientvejledning. CT-scanning
Patientvejledning CT-scanning CT-scanning bliver brugt til undersøgelse af hele kroppen. Den kan fx vise komplicerede brud på knogler, forandringer i knogler eller led, blødninger og svulster, sygdomme
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi
Patientvejledning Fjernelse af polypper og muskelknuder Hysteroskopi Muskelknuder - fibromer Muskelknuder også kaldet fibromer er bindevævsknuder, der dannes i muskel vævet i livmoderens væg. De består
Læs merePatientvejledning. Kapselendoskopi. Videooptagelse af tyndtarm
Patientvejledning Kapselendoskopi Videooptagelse af tyndtarm Hvad er en kapselendoskopi? En kapselendoskopi er en videoundersøgelse af tyndtarmen. Undersøgelsen foregår ved, at man sender et miniaturekamera
Læs mereFlex Cystoskopi Patientvejledning
Flex Cystoskopi Patientvejledning 068 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj faglig kvalitet og tidssvarende
Læs merePatientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi
Patientvejledning Kikkertundersøgelse af livmoderhulen Hysteroskopi En hysteroskopi er en kikkertundersøgelse af livmoder hulen. Man kan ved denne undersøgelse direkte se sygdomsforandringer i livmoderhulen
Læs merePatientvejledning. Anoskopi
Patientvejledning Anoskopi En Anoskopi er en kikkertundersøgelse af den nederste del af endetarmen med henblik på at afdække sygelige forandringer i denne. Undersøgelsen er risikofri. På Aleris- Hamlet
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden
Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs merePatientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit
Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet
Patientvejledning Træningsprogram ved smerter i underlivet Smerter og spændinger i underlivet er et stort problem for mange kvinder. Det kan der være mange årsager til, og det er vigtigt at få klarlagt
Læs merePatientvejledning. CT-scanning
Patientvejledning CT-scanning CT-scanning bliver brugt til undersøgelse af hele kroppen. Den kan fx vise komplicerede brud på knogler, forandringer i knogler eller led, blødninger og svulster, sygdomme
Læs mereSPØRGESKEMA ADIPOSITAS
Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling
Læs mereNerveledningsundersøgelse SSEP og EMG. Patientvejledning. PrivatHospitalet Danmark
Nerveledningsundersøgelse SSEP og EMG Patientvejledning 003 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj
Læs mereCystometri med trykflow Patientvejledning
Cystometri med trykflow Patientvejledning 066 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj faglig kvalitet
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden
Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs merePatientvejledning. Mavesår
Patientvejledning Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår. Hvis slimhindens modstands kraft svækkes, kan mavesyren ødelægge slimhinden
Læs mereMR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed
MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet
Læs merePatientvejledning. Hæmoride operation
Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af
Læs merePatientvejledning. Hæmoride operation
Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af
Læs merePatientvejledning. Irritabel tyktarm
Patientvejledning Irritabel tyktarm Irritabel tyktarm er en sygdom/tilstand med oppustet mave, smerter og ændret afføring. Irritabel tyktarm kan påvirke livskvaliteten i udtalt grad. Hvor udbredt er irritabel
Læs merePOLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay
POLIO OG POSTPOLIO Overlæge Lise Kay Temaer Hvad skete der? Under den akutte polio? Under genoptræningen? Hvad sker der senere hen? Polio senfølger Postpolio Syndrom Leve med postpolio Polio og medicin
Læs merePatientvejledning. Hæmoride. THD behandling
Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge
Læs merePatientvejledning. Hæmoride. THD behandling
Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge
Læs merePatientvejledning. MR-scanning
Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er en meget nøjagtig billed diagnostisk metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereRøntgen og MR scanning Patientvejledning
Røntgen og MR scanning Patientvejledning 004 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj faglig kvalitet
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereEr du klar over det mand?
Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor
Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet
Læs mereNerveledningsundersøgelse og EMG
Nerveledningsundersøgelse og EMG Patientvejledning 003 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj faglig
Læs merePatientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test
Patientvejledning Klinisk Mammografi Triple-test En klinisk mammografi er en speciel form for billeddiagnostisk undersøgelse af brystet, som kan afsløre selv meget tidlige stadier af brystkræft. På Aleris-
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor
Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af muskelknuder. Myomectomi kikkertoperation
Patientvejledning Fjernelse af muskelknuder Myomectomi kikkertoperation Muskelknuder (fibromer) er bindevævsknuder, der dannes i muskelvævet i livmoderens væg. De består af hhv. bindevævs- og muskelvævsceller.
Læs mereSPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:
SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling
Læs mereEt spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil
Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan
Læs merePatientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm
Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i
Læs merePatientvejledning. Sigmoideoskopi. Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen
Patientvejledning Sigmoideoskopi Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen En sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og den nedre del af tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer
Læs mereEr du klar over det mand?
Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - bækkenbund. Blære- og bækkenbunds træning
Patientvejledning Træningsprogram - bækkenbund Blære- og bækkenbunds træning Bækkenbunden er den muskelgruppe der lukker bækkenet nedadtil. Mandens bækkenbund er mindre end kvindens, da mandens bækken
Læs merePatientvejledning. Blærepolypper
Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.
Læs mereBodily Distress Syndrome (BDS)
Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i
Læs mereDriller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,
Læs mereÅreknuder i spiserøret
Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk
Læs merePå de følgende sider bliver du bedt om at besvare en række spørgsmål. For at komme videre til næste spørgsmål klikker du på "Næste".
Oplysningsskema På de følgende sider bliver du bedt om at besvare en række spørgsmål. For at komme videre til næste spørgsmål klikker du på "Næste". Venlig hilsen Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk
Læs merePatientvejledning. Ultralydsscanning
Patientvejledning Ultralydsscanning Ultralydsscanning De fleste kender ultralyd fra graviditets scanning, men ultralyd kan også anvendes til undersøgelse af fx. maven, nyrer, testikler, led og muskler
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereDermatologi Patientvejledning
Dermatologi Patientvejledning 015 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj faglig kvalitet og tidssvarende
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs mereProstatabiopsi Patientvejledning
Prostatabiopsi Patientvejledning 072 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj faglig kvalitet og tidssvarende
Læs mereTjek på beboerens medicin
Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte
Læs mereBORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema
BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det
Læs merePatientvejledning. MR-scanning
Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er en meget nøjagtig billed diagnostisk metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,
Læs merePatientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm
Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.
Læs merePatientvejledning. Low FODMAP
Patientvejledning Low FODMAP Hvad er irritabel tarm? Irritabel tarm (colon irritable) er en meget hyppig, ikke-livstruende mavetarmsygdom. Den kaldes også for irritabel tyktarm eller nervøs tyktarm, men
Læs merePatientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation
Patientvejledning Galdesten Kikkertoperation Galde dannes i leveren og bruges til fordøjelse af føden. Galdeblæren sidder på leverens underside som et depot, hvor galden kan opbevares indtil, der er brug
Læs mereHjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.
Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.
Læs mereFacts om type 2 diabetes
Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs merePatientvejledning. Morbus Crohn. Kronisk tarmbetændelse
Patientvejledning Morbus Crohn Kronisk tarmbetændelse Hvad er Morbus Crohn? Morbus Crohn er en kronisk tarmsygdom, som er opkaldt efter den læge, der første gang beskrev sygdommen i 1932. Morbus Crohn,
Læs mereScreening for tyk- og endetarmskræft
Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen
Læs merePatientvejledning. Irritabel tyktarm
Patientvejledning Irritabel tyktarm Irritabel tyktarm er en sygdom/tilstand med oppustet mave, smerter og ændret afføring. Irritabel tyktarm kan påvirke livskvaliteten i udtalt grad. Hvor udbredt er irritabel
Læs mereEr du klar over det mand?
Er du klar over det mand? Det beh k høver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker
Læs mereRefluks 1. Patientvejledning
1 Hvad er refluks?, også kaldet halsbrand eller kronisk syreopløb, opstår, når mavesækkens kraftige saltsyre løber op i spiserøret. Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt hindrer mavesyren
Læs mereStatus på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel
Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder
Læs merePatientvejledning. Skæv penis. Krummerik
Patientvejledning Skæv penis Krummerik Nogle mænd får en skæv eller krum penis, når de har rejsning. Man kalder dette for skæv penis eller i daglig tale en krummerik. Krumningen kan gå opad, nedad eller
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs merePatientvejledning. Kapselendoskopi. Videooptagelse af tyndtarm
Patientvejledning Kapselendoskopi Videooptagelse af tyndtarm Hvad er en kapselendoskopi? En kapselendoskopi er en videoundersøgelse af tyndtarmen. Undersøgelsen foregår ved, at man sender et miniaturekamera
Læs merePatientvejledning. Ultralydsscanning
Patientvejledning Ultralydsscanning Ultralydsscanning De fleste kender ultralyd fra graviditets scanning, men ultralyd kan også anvendes til undersøgelse af fx. maven, nyrer, testikler, led og muskler
Læs mereHjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte
Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 19 kvinder af
Læs merePatientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi
Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik
Læs mereVi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress
K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs merePatientvejledning. Cøliaki. Glutenintolerans
Patientvejledning Cøliaki Glutenintolerans Cøliaki er en kronisk sygdom i tyndtarmen, hvor slimhinden i tyndtarmen beskadiges af proteinet gluten. Gluten er et protein, der findes i kornprodukter, særligt
Læs mereHalsbrand og sur mave
Halsbrand og sur mave Halsbrand, sur mave og mavesår Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til
Læs merePatientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel
Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En
Læs merePatientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer
Patientvejledning Kønsvorter Kondylomer Kønsvorter (kondylomer) er vortelignende udvækster i huden, som kan sidde ved kønsorganerne eller endetarmsåbningen. Kønsvorterne skyldes et virus (HPV), og de er
Læs merePatientvejledning. Kronisk bugspytkirtel betændelse
Patientvejledning Kronisk bugspytkirtel betændelse Hvad er bugspytkirtlen? Bugspytkirtlen er en kirtel, som ligger bag mavesækken og har en udførsels gang, der munder ud i tolvfinger tarmen. Kirtlen udskiller
Læs merePatientvejledning. For højt stofskifte
Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.
Læs mere