14 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 14 / MAJ 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "14 MEDLEMSAVIS FOR 20.000 VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 14 / 20.-22. MAJ 2009"

Transkript

1 14 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 14 / MAJ BLIVER ØKONOMIENS OG INNOVATIONENS ÅR VI ER KULTUR-NAIVE DANSK DETAIL OG DESIGN BIDER SKEER MED DE STORE > SIDE 02, 03 og 08 > SIDE > SIDE Visionsråd skal løfte Danmark efter krisen Dansk Erhvervs formand efterlyser friske bud på, hvordan Danmark kommer videre efter krisen. Derfor vil organisationen have nedsat et nyt Visionsråd Af Kathrine Læsøe Engberg Den økonomiske krise nævnes på direktionsgangene flere gange dagligt og dominerer i det hele taget den erhvervspolitiske dagsorden. Dansk Erhvervs formand, Poul-Erik Pedersen, advarer mod sortsyn og ønsker i stedet konkrete bud på, hvordan Danmark kommer videre efter krisen: Jeg synes ikke, at tendensen til at tænke kortsigtet skal få lov at tage overhånd. Ikke engang i den aktuelle alvorlige situation må vi glemme, at vi selv har indflydelse på Danmarks fremtid, påpeger han og fortsætter: Vi skal evne at se perspektiverne og mulighederne i horisonten. Derfor foreslår Dansk Erhverv, at regeringen nedsætter et Visionsråd, der skal følge op på det arbejde, som Globaliseringsrådet satte i gang for tre år siden. Tanken med det nye Visionsråd er, at alle gode kræfter - politikere, uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationer, fagbevægelsen med flere - skal bidrage til at udvikle de Temaet for Dansk Erhvervs Årsdag er Globalance - en ny global balance. idéer, der skal bringe Danmark ind i globaliseringens næste fase. Det nytter ikke, at vi luller os ind i en krisesøvn og bliver apatiske. Der kommer en tid efter krisen. Poul-Erik Pedersen, formand, Dansk Erhverv Den globale balance rykker mod øst Regeringen har efter Poul-Erik Pedersens mening allerede taget flere nyttige tiltag for at sikre, at sunde virksomheder ikke bukker under. Men der mangler fokus på de helt store udfordringer. Dansk Erhvervs formand nævner i den forbindelse den globale balance, som rykker mod øst fra USA og Europa til Kina og Indien, den langsigtede mangel på højtkvalificeret arbejdskraft, den gradvist stigende forsørgerbyrde og et fald eller en stagnation i danskernes uddannelsesniveau: Det er helt naturligt, at virksomhederne holder fast i det, de har, og uvilkårligt tænker på, hvordan de undgår fyringer, stigende ledighed og konkurs. Men det nytter ikke, at vi luller os ind i en krisesøvn og bliver apatiske. Der kommer en tid efter krisen. Hvis vi ikke har fokus på den - og handler i forhold til den - så taber vi terræn, siger Poul-Erik Pedersen. Dansk Erhverv har i forbindelse med sin Årsdag spurgt sine medlemsvirksomheder om, hvad der efter deres mening skal til for at ruste Danmark bedre til næste fase af globaliseringen. Resultatet gør Poul-Erik Pedersen fortrøstningsfuld: Danmark lever af viden, så derfor glæder det mig, at virksomhederne netop fremhæver folkeskolerne, universiteterne, forskning, udvikling og innovation som fremtidige fokusområder. Det viser virksomhedernes forståelse for, at Danmarks viden forbliver det mest værdifulde aktiv på det globale marked. Læs også side 4-5.

2 DANSK ERHVERV leder MAJ 2009 S 2 Tungt år for dansk eksport I 2009 forventer Dansk Erhverv et fald i den danske eksport på 5,5 % Tid til et Visionsråd Af Poul-Erik Pedersen, formand, Dansk Erhverv Når krisen på et tidspunkt vender, tager vi ikke bare fat, hvor vi slap. Krisen er andet end blot en vækstpause. Den vil også forandre økonomien og kraftigt forstærke eksisterende tendenser. Vi ser allerede nu, hvordan krisen rammer forskellige sektorer på forskellige måder. Den traditionelle fremstillingsindustri rammes væsentligt hårdere end den videnintensive servicesektor. Udviklingen har længe gået i denne retning, men krisen har forstærket tendensen. Vi skal leve af viden - og vel at mærke en viden, som i langt højere grad bringes i spil globalt. En banal erkendelse, vil nogen mene - men nej, for vi mangler at følge denne erkendelse op med handling, hvis vi skal bruge krisen til at ruste os til fremtiden. Lad mig nævne fire af de væsentligste udfordringer, når vi taler om at få vidensamfundets råstof og infrastruktur på plads: For det første skal nye generationer på arbejdsmarkedet skabe mere værdi pr. arbejdstager end den generation, der er på vej på pension. Det kræver en højere uddannelsesfrekvens. For det andet skal vi have en slankere offentlig sektor. Situationen på arbejdsmarkedet vil betyde, at konkurrencen om arbejdsstyrken vil øges. Velstand og vækst forudsætter, at der er tilstrækkelig med arbejdskraft til den private sektor. For det tredje har alt for få danske virksomheder innovationsaktiviteter og for lidt forskning. Af Pernille Thorborg På vort største eksportmarked Tyskland, der aftager knap 20 % af den danske vareeksport, er det især industrien, der er ramt: Sammensætningen af den danske eksport til Tyskland består primært af underleverancer til eksportindustrien, hvorfor vi rammes relativt hårdt. Af samme årsag får vi også minimalt ud af den tyske vækstpakke, der primært er rettet mod privatforbruget, siger cheføkonom Jens Brendstrup, Dansk Erhverv, og fortsætter: Vi forventer et fald i eksporten til Tyskland på -2,4 % i Det vil især være maskiner, transportmidler og bearbejdede varer til den tyske industri, som vil blive ramt af den stagnerede tyske økonomi. Mere konjunkturresistente produkter som medicin og fødevarer vil derimod ikke blive ramt så hårdt. Finanskrisen har ramt Sverige ekstra hårdt, og investeringerne samt den indenlandske efterspørgsel ventes at falde stærkt i Privatforbruget præges af stigende ledighed, og industrien melder om faldende ordreindgang på både hjemme- og eksportmarkederne: Vi forventer et fald i den danske eksport til Sverige på 10,5 % i 2009, konkluderer Jens Brendstrup. En boligkrise af historiske dimensioner samt den finansielle krise har sparket benene væk under den britiske økonomi. Det britiske boligsalg er på det laveste niveau i et halvt århundrede, og intet tyder på, at bunden er nået. Dansk Erhverv forventer derfor et fald i eksporten i 2009 på 7,4 %. Selv om krisen også har ramt det norske marked, er effekterne noget mindre end på vore andre eksportmarkeder. Dansk Erhverv forventer, at Norge vil opleve en kort recession i 2009 med negativ vækst på -1,2 % for igen i 2010 at se positiv vækst. Det vil give et forventet fald i eksporten i 2009 på 4,0 %. Væksten i USA forventes i 2009 at lande på -3,1 %. Men der ses allerede nu de første tegn på bedring i økonomien i konjunkturbarometrene, boligsalget og privatforbruget: Danmark står stærkt på det amerikanske marked med en bred vifte af relativt konjunkturresistente produkter, hvilket vil være med til at stabilisere eksporten. Vi forventer derfor kun et eksportfald på 1,8 % i 2009, slutter Jens Brendstrup. For det fjerde kan der med fordel være flere dimittender fra de videregående uddannelser, der har forretningsforståelse eller kendskab til iværksætteri. Udfordringerne er velkendte - men hvad med løsningerne? Spørgsmålet er, om det er tid til en afløser for Globaliseringsrådet. Dansk Erhverv foreslår derfor, at der etableres et Visionsråd, som skal fastholde fokus på de langsigtede udfordringer. Krisen har gjort spørgsmålet om, hvad vi skal leve af på lang sigt, langt mere akut. Derfor skal Visionsrådet først og fremmest fokusere på, hvordan vi omstiller os, og hvordan vi gør det i et langt hurtigere tempo. Krisen har vist os, at den globale balance får vidtrækkende konsekvenser for Danmark. Nu gælder det om at udnytte indsigten til at handle klogt. UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F Annoncesalg: T Redaktion Teddy Østerlin Koch (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Kim Østrøm, Malene Billund, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, Kathrine Læsøe Engberg design: 1508 layout og tryk: Schultz Grafisk Udgives 30 gange årligt Oplag: ISNN: Titel: Dansk Erhverv (Kbh.) Stor tiltro til 2010: Sund opbremsning Bente Wolf Lytje, B/Luncha, Søborg, er en af optimisterne Af Hans Christian Mogensen Kantinevirksomheden B/Lunch i Søborg har lidt mindre travlt end tidligere. Men det er ingen katastrofe. Virksomheden blev startet i 2003 af Bente Wolf Lytje og har siden starten kun oplevet fremgang: Der har været gang i den, og vi har måske hvilet på laurbærrene i nogle år, fortæller hun. Den økonomiske opbremsning i år har betydet, at virksomheden nu har mere fokus på kreativitet og nytænkning: Jeg er optimist og ikke særligt bekymret, lyder det fra indehaveren. Den nye situation har nemlig betydet, at det ikke længere er et problem for virksomheden at skaffe kvalificerede medarbejdere. Under opsvinget led virksomheden under, at det var svært at skaffe arbejdskraft: Nu får jeg rigtig mange uopfordrede jobansøgninger, konstaterer Bente Wolf Lytje. Det betyder, at virksomheden kan tage nye kunder med kort varsel og hurtigt tilpasse sig en øget efterspørgsel, når den forventes at opstå næste år.

3 DANSK ERHVERV økonomi MAJ 2009 S 3 Stor tiltro til 2010 Nedgang bliver vendt til vækst allerede i Det vurderer Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder i en undersøgelse, som er en del af en ny, omfattende prognose for dansk økonomi Af Pernille Thorborg Pessimismen er ved at løje af ude i de danske virksomheder. De rammer godt nok bunden hårdt i 2009, men allerede fra 2010 begynder det igen at lysne. Det viser en ny, omfattende prognose og medlemsundersøgelse, som Dansk Erhverv har gennemført. Ifølge undersøgelsen regner virksomhederne således både med faldende beskæftigelse, færre investeringer, lavere eksport og dalende omsætning i Men i 2010 vender det, og der vil igen være fremgang på alle fire parametre - dog især på eksport og omsætning. På baggrund af medlemsundersøgelsen vurderer Dansk Erhverv, at vi vil se markant lavere vækst i investeringer og i det nationale salg i Men recessionsperioden bliver kortvarig: Dansk økonomi vil nå bunden i Men vi forventer at se en synlig forbedring af nøgletallene i slutningen af 2010, hvor der vil være en vækst i bruttonationalproduktet på 0,1 % for hele året. Det skyldes blandt andet, at effekterne af vækstinitiativerne er begyndt at præge forbrugernes forventninger til fremtiden. I Danmark forventes især SP-ordningen at understøtte forbruget, konkluderer cheføkonom Jens Brendstrup. Mangel på arbejdskraft bliver en udfordring Når man kigger nærmere på nøgletallene for de seneste år og sammenligner med Dansk Erhvervs prognose, springer den stigende ledighed Nøgletal Realvækst i % Bruttonationalprodukt 1,6-1,1-2,4 0,1 Import 2,8 3,7-5,3 0,8 Eksport 2,2 2,2-5,5 0,5 Privat forbrug 2,4-0,1-2,1 0,9 Offentligt forbrug 1,3 1,1 1,8 1,6 Investeringer 3,1-3,6-6,2-2,4 Lagerændringer 0,2 0,3-0,2 0,0 Ledighed (1.000) 78,0 51,6 85,8 115,5 Inflation 1,7 3,4 1,1 1,4 Betalingsbalance (mia.) 12,0 35,4 18,0 17,5 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhvervs egne skøn. i øjnene. Den forventes at nå op på og personer ved udgangen af henholdsvis 2009 og svarende til en gennemsnitlig årlig ledighed på og personer. Men selv om en stigning i ledigheden til over personer kan synes voldsom, ligger en ledighed på omkring 4 % af arbejdsstyrken fortsat under det strukturelle niveau. Dansk Erhverv betegner det ikke som alarmerende for økonomien som helhed. Få år længere ud i fremtiden bliver det derimod en udfordring at få tilstrækkelig arbejdskraft. Derfor opfordrer organisationen politikerne til at forberede nye reformer: Det politiske hovedfokus bør i de kommende år være målet om at fastholde en større andel af arbejdsstyrken på arbejdsmarkedet. Fleksibiliteten på arbejdsmarkedet er ganske vist højere end nogensinde før. Men den demografiske udfordring vil kræve skatte- og arbejdsmarkedsreformer, der kan bidrage til at øge arbejdsudbuddet og produktiviteten - krisetider eller ej, siger Jens Brendstrup. Servicevirksomhedernes nettoforventninger i forhold til året før Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, april NB: Nettoforventningerne er beregnet som den andel af virksomheder, der forventer en stigning inden for den pågældende faktor fratrukket den andel, der forventer et fald. Fakta om prognosen Dansk Erhverv forventer, at væksten i den danske eksport vil ende på cirka 5,5 % i 2009 og 0,5 % i Hvis der kommer en kraftig opgang i den internationale handel, kan det dog ikke afvises, at eksporten når op mod 1 % i Importen forventes at falde med 5,3 % i 2009 og stige med 0,8 % i Dansk Erhverv forventer, at betalingsbalancen vil stabilisere sig over de kommende år og ende på cirka 18 milliarder kroner i Ledigheden forventes at nå op på og personer ved udgangen af henholdsvis 2009 og svarende til en gennemsnitlig årlig ledighed på og personer. Læs hele prognosen på:

4 DANSK ERHVERV globalisering MAJ 2009 S 4 Danskerne parate til globaliseringen Halvdelen af danskerne ser positivt eller meget positivt på internationaliseringen, og to ud af tre oplever internationalisering på deres arbejdsplads, viser ny undersøgelse foretaget af Capacent Epinion for Dansk Erhverv Af Kim Østrøm Danskerne er i fuld gang med at tage globaliseringen til sig. Den større rejseaktivitet, den øgede tendens til at tage job uden for hjemlandet og virksomhedernes udflytning af produktion til andre lande er blandt de fænomener, der følger med globaliseringen. Halvdelen af danskerne ser positivt eller meget positivt på den tiltagende internationalisering, som Danmark som en lille åben økonomi tager fuld del i. Det viser en ny befolkningsundersøgelse foretaget af Capacent Epinion for Dansk Erhverv. Den viser endvidere, at hver tredje dansker har et neutralt syn på udviklingen, mens 16 % ser negativt på globaliseringen. Internationalisering på jobbet Opdeles danskerne efter uddannelse og beskæftigelse træder forskellen på deres syn på globaliseringen tydeligt frem. 57 % af funktionærerne, 60 % af de selvstændige og 63 % af de studerende ser positivt på globaliseringen, mens blot 31 % af arbejderne har denne holdning. To ud af tre beskæftigede danskere oplever i en eller anden grad den stigende internationalisering på deres arbejdsplads. Det kan være i form af udenlandske medarbejdere, engelsk som arbejdssprog, udflytning af aktiviteter og/eller øget konkurrence fra udlandet. Knap hver anden dansker - 44 % - har i deres omgangskreds udlændinge, der bor og arbejder i Danmark. Hovedresultater afdansk Erhvervs undersøgelse > Overordnet ser halvdelen af danskerne positivt på den stigende internationalisering. > To ud af tre beskæftigede danskere oplever i varierende omfang stigende internationalisering på arbejdspladsen. > Knap hver anden dansker har udlændinge i omgangskredsen. > Halvdelen af danskerne vurderer, at danske virksomheder er godt rustet til at klare sig i øget international konkurrence. > Danskerne overvurderer Kinas aktuelle betydning for den globale økonomi. Læs mere om undersøgelsens resultater på: Virksomheder peger på mere uddannelse og forskning Af Kim Østrøm For godt tre år siden spillede Globaliseringsrådet ud med 14 indsatsområder, der tilsammen skulle styrke Danmarks placering i den globale økonomi. Dansk Erhverv har nu spurgt en række medlemsvirksomheder for at få et fingerpeg om, hvordan de ønsker den fremadrettede indsats prioriteret for at ruste Danmark bedst muligt til globaliseringen. Undersøgelsen viser, at ønsket om at styrke Danmarks konkurrenceevne gennem uddannelse og forskning står højt på virksomhedernes ønskeliste. medlemsmøde Målt på en skala, hvor 0 betyder, at virksomhederne vurderer emnet til ikke at være relevant, og 5 betyder, at de finder emnet meget relevant, svarer virksomhederne i gennemsnit: > 4,38 til ønsket om, at Danmark skal have verdens bedste folkeskole. > 4,17 til ønsket om, at de danske universiteter er i verdensklasse. > 4,09 til ønsket om gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation. Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 127 virksomheder, som alle enten arbejder internationalt og/eller tilhører markedet for rådgivning og videnservice. Offensive veje gennem krisen Få inspiration på Dansk Erhvervs medlemsmøde til at se muligheder midt i den økonomiske krise Danmark til eksamen i globalisering Karakterer givet efter den nye karakterskala Makroøkonomisk parathed Indeks for Danmarks globalisering i internationalt perspektiv Trafikal infrastruktur IT-infrastruktur Offentlig-privat samarbejde Beskatning Forskning og udvikling Befolkningens tillid til globalisering Skalaen indeholder følgende karakterer: > 12 gives for den fremragende præstation > 10 gives for den fortrinlige præstation > 7 gives for den gode præstation > 4 gives for den jævne præstation > 02 gives for den tilstrækkelige præstation > 00 gives for den utilstrækkelige præstation > -3 gives for den ringe præstation > Tirsdag den 9. juni 2009, kl > Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K

5 DANSK ERHVERV globalisering MAJ 2009 S 5 Vi skal ikke spænde pigtråd om Danmark Kan vi holde den globale balance? Dansk Erhverv har i sin Årsdagsanalyse set Danmarks globaliseringsparathed efter i sømmene og givet karakterer efter den nye skala. Der er ingen dumpekarakterer, men vi skal lægge os i tøjlerne Af Kathrine Læsøe Engberg Hvis Danmark var til eksamen i globalisering, hvordan ville vi så klare os? Ud fra det spørgsmål har Dansk Erhverv udarbejdet en analyse, som belyser Danmarks globaliseringsparathed på syv områder - lige fra trafikal infrastruktur til befolkningens tillid til globalisering. Det er bestemt ikke på alle punkter, at Danmark ville gå sejrrigt fra det grønne bord. Eksempelvis kan det ikke blive til mere end et 4-tal - og altså en jævn præstation - i kategorien Viden skaber værdi, som sætter fokus på Danmarks position inden for forskning, innovation og udvikling: Hele den globale balance forrykkes mod øst. Vi vil ændre vores opfattelse af, hvad Made in China betyder - Kina vil ikke længere være verdens fabrik, men et centrum for forskning. Fundamentet for de danske virksomheder er netop medarbejdernes viden, og Østens fremmarch på det globale marked udfordrer os for alvor og skærper kravene, siger administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv. Han påpeger, at befolkningens uddannelsesniveau er faldende. En ny undersøgelse udført af Danmarks ErhvervsforskningsAkademi viser, at de offentlige bevillinger til internationale forskningsaktiviteter er faldende på trods af generelt stigende offentlige bevillinger til FoU: Regeringen har taget en række initiativer for at styrke vores position. Men det er ikke nok, hvis vi skal være skarpest på viden, forskning, innovation og kreativitet. Derfor anbefaler Dansk Erhverv, at vi satser mere på at anvende og udvikle andres viden og eksisterende teknologier og tænker dem ind i vore services, produkter og forretningsmodeller. Derudover skal vi sænke både marginalskat og forskerskat, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer og højtuddannet arbejdskraft, pointerer Jens Klarskov. Den globale førertrøje Når det så er sagt, bedømmes Danmark pænt, når det kommer til globalisering i internationalt perspektiv. Her får vi karakteren 10. Vi har i mange år ligget i den forreste del af feltet som et af de mest globaliserede lande, og undersøgelser placerer således Danmark blandt de 10 mest globaliserede. Dette skyldes en relativt stor samhandel med udlandet, mange direkte investeringer, betydelig kontakt til udlandet og aktiv medvirken i internationale organisationer. Men vi må ikke hvile på laurbærrene, advarer Jens Klarskov: Det sætter udviklingen i perspektiv, at et tidligere østblokland som Tjekkiet i løbet af få år har udviklet sig til nu at have en position som et af verdens mest globaliserede lande med et indeks på linje med Danmarks. Vores position er med andre ord under pres. Danmark har brug for fuldt ud at deltage i det internationale samarbejde og arbejde for de internationale organisationer og aftalers betydning. Derfor bør Danmark ophæve EU-forbeholdene, lyder den klare udmelding fra Dansk Erhvervs administrerende direktør. Nic Thielsen, direktør, CSC Danmark A/S Af Jesper Brønnum Mit budskab til virksomhederne er, at globalisering er meget lettere, end mange virksomheder forestiller sig. Det er for eksempel meget nemt at få løst store IT-opgaver i Indien. Imidlertid støder det på mange mentale barrierer - men meget få reelle. Det gælder bare om at komme i gang. Mit budskab til politikerne er, at vi skal gøre vores dør så åben som muligt! Det skal være enkelt at komme ind i Danmark for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. For en virksomhed som CSC i Danmark må vi sige, at tilgangen til kompetence er den trangeste vej. Det konkrete problem er, at Danmarks omdømme stadig er fremmedfjendsk. Danmarks renommé er, at vi helst vil spænde pigtråd om os selv og sætte Dannebrog på toppen. Det betyder, at indere, kinesere eller folk fra Sydeuropa ikke ønsker at arbejde i Danmark. Vi kan mærke det i CSC Danmark, når vi skal tiltrække udenlandske medarbejdere. Det går nemmere for vore kolleger i England, Sverige og Norge. Når det er sagt, må jeg sige, at det går meget bedre i dag end for et par år siden. De relevante myndigheder viser stor imødekommenhed og lytter vil vore ønsker. Ingen globalisering uden strategi og forberedelse Søren Kielgast, partner i GEMBA Innovation A/S Af Jesper Brønnum Som mindre virksomhed bliver man betaget, når repræsentanter for udenlandske virksomheder efterspørger ens produkter. Mange virksomheder kaster sig dog lidt hovedkulds ud i et eksporteventyr og går efter alt, hvad der bevæger sig. Måske får man på en messe kontakt med nogle fra Kina, USA og Sydamerika, og så kaster man en masse penge i ukritiske forsøg på at afsætte sine produkter dér. I stedet er det nødvendigt, at virksomhederne har en helt klar strategi. Der skal sættes præcise kriterier for, hvilke lande man vil satse på, hvilke varer eller serviceydelser man vil begynde med. Vi ved alle sammen, at det er utrolig vigtigt at kende kulturen i det land, hvor man vil handle. Ikke desto mindre er der rigtig mange, der ikke er godt nok forberedte. Så en øget indsats for at forberede de små og mellemstore virksomheder til at agere professionelt på den globale scene vil være givet godt ud. konference Hvordan letter vi vægten for børn? Forum for Fødevarereklamers konference om sunde og usunde fødevarer > Onsdag den 3. juni 2009

6 DANSK ERHVERV interview MAJ 2009 S 6 Vi er kultur-naive Danske virksomhedsledere mangler en grundlæggende forståelse af, at alle ikke tænker og opfører sig som danskere. Før den er på plads, er vi ikke fuldt ud klar til globaliseringen, lyder det fra professor Uffe Østergård, Copenhagen Business School Af Kathrine Læsøe Engberg Hvis man tog et foto fra helikopterperspektiv, ville professor ved CBS Uffe Østergårds kontor ligne et lille hvidt bjerglandskab med smalle grå stier. Bunker af papir udgør et varieret terræn, og midt i det hele tøffer Uffe Østergård selv rundt på linoleumsgulvet i sine Mao-sutter. Det er tydeligt, at det her ikke bare er hans kontor - det er hans eget lille forskerunivers. Herfra har han forsket i nationer. Nationalstaten, Europa, identitet og holocaust og skrevet værker som Europas ansigter og Europa - identitet og identitetspolitik. På Dansk Erhvervs Årsdag den 19. maj gæstede han Bella Center med et oplæg om den danske selvforståelse i et globalt perspektiv. Det er ikke alt sammen rosenrødt - det er nærmere lidt for rødt-hvidt. De danske virksomhedsledere - både på top- og mellemniveau - mangler nemlig en grundlæggende forståelse for kulturforskelle. Det viser et forskningsprojekt, som Uffe Østergård i øjeblikket leder. Manglende kulturforståelse Virksomhedslederne løber sig en masse staver i livet, fordi de antager, at andre opfører sig som danskere - at den danske måde er den naturlige. Men kulturforskellene gør, at man i de udenlandske filialer ikke bare kan lede, som man er vant til herhjemme. Man kan ikke bare give en generel ordre, og så arbejder folk selvstændigt. Det er netop en af forcerne ved det danske uddannelsessystem, at man får de kompetencer med sig. Men de fleste udenlandske medarbejdere vil have klare regler, forklarer Uffe Østergård. Han har sat sig i værelsets lyseblå sofa, men han flader ikke ud, som møblet lægger op til. I stedet sidder han let foroverbøjet indover det hvide sofabord og noterer på sit pa- Uffe Østergård: Jeg har aldrig mødt nogen, der ikke ønskede sig en velfærdsstat. De er bare ikke parate til at betale for den. (Foto: Peter Elmholt). pir. Han fortæller, at han i sin forskning er stødt på mange virksomhedsledere, der har reageret med vrede og skuffelse, når de udenlandske medarbejdere ikke levede op til forventningerne. Nogle har sågar fyret medarbejdere, som har stået helt uforstående over for lederens raseri. De har ikke følt, at de har fået at vide, hvad de skulle gøre. Problemerne melder sig ikke kun i forhold til den meget hierarkiske virksomhedskultur og tradition i Asien. Vi skal bare et smut over Øresund, for at bølgerne går højt: Svenske ledere både på top- og mellemniveau har generelt svært ved at klare sig i danske virksomheder og omvendt. I Sverige har man en tradition for at have en lang proces, hvor man taler alting igennem. Danskerne synes, det er spild af tid, men finder sig høfligt i det. Når der så er truffet en beslutning, tror svenskerne, at så er det sådan. Lige indtil de opdager, at danske medarbejdere ser det som et oplæg til forhandling, forklarer Uffe Østergård og ler af scenariet, inden han fortsætter: Vi er kulturnaive, og vi bliver simpelthen nødt til at ændre på vores forståelse af os selv og andre, før vi er klar til fremtidens globalisering. Vores igangsættertradition er meget stor og stærk i Danmark, og den bygger på kombinationen af den økonomiske åbenhed og den politiske tryghed. Hvis man går fallit med sin virksomhed, går man ikke fallit med sit liv. Uffe Østergård, professor English is not enough Her stopper opsangen ikke. For det halter ikke kun med kulturforståelsen - danskernes sproglige uformåenhed bliver i samme ombæring også pointeret: Det er altså klogt at kunne mere end engelsk. Jeg plejer at sige til de studerende, at engelsk er en forudsætning og ikke en kvalifikation. Det er klart, at man i Asien taler globish, men jeg er sikker på, at det i fremtidens globaliserede verden vil være en force at kunne flere sprog. Man ved fra erfaring, at de første tre sprog er de sværeste - derefter bliver det lettere. Når jeg siger det, bliver folk blanke i blikket. Men sprog åbner døre, påpeger Uffe Østergård, som selv kan syv-otte europæiske sprog. SMV erne er vigtige Tonerne bliver til gengæld mildere, når vi taler om Danmarks generelle samfunds- og virksomhedsstruktur. For landskabet af små og mellemstore virksomheder er som skabt til det globale marked og de fremtidige udfordringer: Det passer fantastisk godt sammen. Vi ved fra erhvervs- og økonomihistorien, at det er de små virksomheder, der er innovative. Derfor er det vigtigt, at der opstår mange små og nye virksomheder. Vindmølleeventyret er en rigtig god fortælling, som begyndte hos små virksomheder i Vestjylland og derefter bredte sig mod øst og til sidst til resten af verden, påpeger Uffe Østergård og fortsætter: Vi står midt i en udvikling i øjeblikket. Vores igangsætter-tradition er meget stor og stærk i Danmark, og den bygger på kombinationen af den økonomiske åbenhed og den politiske tryghed. Hvis man går fallit med sin virksomhed, går man ikke fallit med sit liv. Vi har sommetider været bange for, at entreprenørånden var forsvundet. Men ser man på stati-

7 DANSK ERHVERV interview MAJ 2009 S 7 portræt Uffe Østergårds Blå Bog > Født i > Uddannet mag.art. i historie fra Århus Universitet i 1976, hvor han var ansat i mange år afbrudt af forskningsophold i blandt andet Italien og USA. > I dag er han professor ved Center for Business and Politics, CBS - Copenhagen Business School og forsker eksempelvis i felterne Europas historie, EU, nationalstater og national identitet. > Har blandt andet skrevet bøgerne Europas ansigter, Europa - identitet og identitetspolitik samt Den globala nationalismen - den sidste sammen med to svenske kolleger. > Bor i Hobro og mener selv, at de fire timers transport mellem hjemmet i Nordjylland og København giver ham et perspektiv på Danmark, som man nogle gange kan mangle på den centralistisk tænkende Slotsholm. stikkerne, er det ikke tilfældet. Vi står godt rustet med små og mellemstore virksomheder med udviklingspotentiale, og det er vigtigt, at staten ikke kommer i vejen for dem. Danmark som laboratorium Uffe Østergård så gerne, at danskerne havde lidt mere selvtillid og ikke følte sig så meget som en lilleput-nation. Det er på tide at gøre op med nederlaget i 1864 og i stedet fokusere på, at Danmark i langt størstedelen af vores historie har været multinationale: Selv om vi er et lille land rent geografisk, er vi store, når det kommer til handel. Videnskabsminister Helge Sander har faktisk en pointe, når han siger, at kineserne ser sig rundt i verden efter, hvem de kan lære noget af og så blandt andet ser mod Danmark. Vi har en velfungerede velfærdsstat, som ikke hæmmer vore konkurrencemuligheder. Jeg har aldrig mødt nogen, der ikke ønskede sig en velfærdsstat. De er bare ikke parate til at betale for den. Men den er et stærkt konkurrenceparameter, og Danmark kan meget vel være en art laboratorium, hvor man kan prøve tingene af. Derfor er vi interessante - også for meget større lande, slutter han. Uffe Østergård: Det er altså klogt at kunne mere end engelsk. Jeg plejer at sige til de studerende, at engelsk er en forudsætning og ikke en kvalifikation. (Foto: Peter Elmholt).

8 DANSK ERHVERV POLITIK MAJ 2009 S skal være Innovationens År Blot 4 % af globaliseringsreserven er øremærket virksomhedsrettet innovation. Det er alt for lidt, og Christiansborg opfordres til at fremrykke investeringerne og opprioritere innovation. Politikerne bør give et vink med en vognstang om, at Danmark ikke har råd til at spare på de gode idéer, hvis vi skal klare os på den lange globaliseringsdistance Af Jannik Schack Linnemann Forskningspolitisk chef Dansk Erhverv I disse krisetider er det afgørende, at det politiske system sender et utvetydigt signal om, at innovation ikke skal gå i glemmebogen. Dels af hensyn til videnvirksomhederne, så de bliver betrygget i at investere i fremtiden for at kunne stå klar til næste vækstbølge. Dels af hensyn til de kommende finanslovsforhandlinger, hvor regeringspartierne, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre skal udmønte de resterende 11 milliarder kroner til forskning, innovation, iværksætteri og uddannelse fra den såkaldte globaliseringspulje. Den rummede oprindelig 39 milliarder kroner. Vi går ikke ud fra, at Rigets folkevalgte har til hensigt at sætte Danmarks udvikling på standby. De 11 milliarder kroner skal fordeles over perioden Forskning dominerer med 9,4 milliarder kroner, mens uddannelse tegner sig for 1,1 milliard. Innovation udgør 400 millioner kroner, svarende til sølle 4 %. Hvad skal der ske efter 2012? Vi foreslår for det første at fremrykke investeringer i viden, så en del af dem allerede udmøntes i Vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være. For det andet bør en del af forskningsmidlerne fra globaliseringspuljen konverteres til investeringer i innovation. Værdien af forskningsinvesteringer i et vidensamfund er indiskutabel. Men det kan tage flere år, før de samfundsøkonomiske effekter tager form. Nu og her har dansk erhvervsliv brug for risikovillig kapital og et virksomhedsrettet innovationssystem, så virksomhederne har de optimale rammer for innovation og vækst. Grundlæggende efterlyser vi en politisk stillingtagen til, hvad der skal ske efter 2012, når globaliseringspuljen er tom. Vi går ikke ud fra, at Rigets folkevalgte har til hensigt at sætte Danmarks udvikling på standby. Både erhvervsliv og videninstitutioner har behov for en utvetydig markering af, at Christiansborg er parat til at tænde lys for enden af krisetunnelen. analyse Journalister HAR indflydelse på krisens dybde Af Peter Zinck Administrerende direktør Repræsentant for Dansk Erhverv i Vækstforum i Region Syddanmark I det sidste nummer af Dansk Erhvervs Avis argumenterede erhvervsredaktør Linda Overgaard, Berlingske Business, for, at journalister ikke altid skriver positive historier, at de skal udøve kritisk journalistik, og at journalisternes magt trods alt ikke rækker til at rokke krisen ud af stedet. Jeg er dybt forundret over denne manglende erkendelse af journaliststandens samlede evner. Det kan ikke være sjovt at gå på arbejde, hvis man ikke for alvor tror, at ens arbejde gør en forskel. Jeg er helt enig i, at journalister skal og bør udøve kritisk journalistik. Men hvis alle medier hver eneste dag indeholder en eller flere historier om finanssvindel, oppustede værdier, banker i krise, risiko for konkurs, store fald på aktiemarkederne, massefyringer, konkurs, bankernes opstramninger af vilkår over for firmaer og menigmand, vil det selvfølgelig påvirke alle seere, lyttere og læsere. Det skaber hos mange en frygt til trods for, at realøkonomien i langt de fleste familier i Danmark er bedre end nogensinde. Der har været skattelettelser her fra 1. januar 2009, og der kommer flere 1. januar Renten er i bund. Benzin, diesel og andre olierelaterede produkter er billigere end for 3 år siden. Lønstigningerne her i foråret har i hele den offentlige sektor været rekordhøje. I langt de fleste jobfunktioner i den offentlige sektor mangler man arbejdskraft, så risikoen for fyringer er minimal. Nu kommer så frigivelsen af SP-opsparingen, som for mange alene vil svare til 3 ugers ekstra løn. Det er altså ikke realøkonomien, der presser. Det er frygten for fremtiden. Mon ikke det er tonsvis af negative historier, der er med til at skabe denne frygt? Mon ikke det også er sandsynligt, at medierne i opgangstider alene med fokus på de gode historier er med til at øge opgangen? De fleste virksomhedsledere ved, at det drejer sig om at sætte de gode cirkler i gang og undgå de dårlige cirkler, for det får betydning for bundlinien. De positive kulturbærere er i virksomheder således guld værd, mens de destruktive brokkehoveder, der altid indirekte tilkendegiver, at de kunne have gjort det bedre, er ødelæggende. Konsekvensen kan direkte aflæses på virksomhedens resultat. Mon ikke det også gælder for samfundet? Mon ikke medierne dermed også har et medansvar for, at manges krisefrygt er blevet større end nødvendigt? Hver enkelt journalist og medie kunne tage den udfordring op hver dag at finde en journalistisk god og interessant historie, der peger ud af krisen. Jeg håber, at kreative journalister og medier tør bryde monotonien og gå nye veje. Dem, der ikke tør, skal jeg udfordre til at dokumentere, at medier ikke påvirker deres brugere. debat

9 Do Your MBA Differently Executive Certificate in Business Administration Information Meeting Copenhagen Business School

10 DANSK ERHVERV VIDENSERVICE MAJ 2009 S 10 Muligheden for forandringer er blevet serveret på et sølvfad Steffen Lüders fortæller her, hvordan Public Relation branchen kan hjælpe virksomheder med at komme godt igennem den økonomiske kriseperiode. Han er administrerende direktør i PR-virksomheden Mannov A/S, medlem af Dansk Erhvervs bestyrelse og formand for det udvalg, der rådgiver organisationens bestyrelse om rådgivningsbranchen Af Mette Marie Stæhr Hvordan kan din branche hjælpe virksomheder i forbindelse med den økonomiske krise? Det kan den på flere områder. I en krisetid handler det om at fastholde tilliden til virksomheden internt såvel som eksternt. Her spiller en aktiv og kontinuerlig kommunikation, der synliggør virksomheden, en meget væsentlig rolle. Mange virksomheder er i dag igennem en vigtig omstillingsproces, der stiller store krav til ledelsens kommunikation. Både på de interne og eksterne linjer - og både på taktisk og operationelt niveau. Her kan vi hjælpe med råd og praktisk erfaring. Den brændende platform, som mange virksomheder tidligere sukkede efter for at skabe forandringer, er jo nu blevet serveret på et sølvfad. Steffen Lüders, formand for Dansk Erhvervs Rådgivningsudvalg Dernæst er der brug for at sikre, at man får mest mulig effekt ud af sine investeringer i kommunikation. In- vesteringer i PR-aktiviteter er ofte mindre økonomisk tunge men kan have stor nytteværdi for virksomheden. Herudover er der naturligvis en omstilling til og udnyttelse af de nye agendaer, der er dukket frem som følge af krisen. Det, der kan være kriser for nogen, kan være muligheder for andre. Et par erfarne og dygtige øjne udefra kan være det, der gør forskellen. Vi har konkrete værktøjer til at hjælpe virksomhederne med at opstille scenarier for fremtiden og definere de agendaer, der har og vil få betydning. Endelig er der det helt lavpraktiske forhold, at det kan betale sig at outsource mange kommunikationsopgaver eller en mindre eller større del af virksomhedens kommunikationsog informationsafdeling til et PR-bureau. Det kan betyde færre omkostninger og større fleksibilitet, hvilket jo efterspørges for tiden. Visk tavlen ren og få en ny identitet Hvilke af branchens ydelser kan være relevante i krisetider? Der har været meget krisearbejde og issues management i de seneste måneder. Jeg tror, at det vil fortsætte Steffen Lüders: Alt kan jo ikke handle om nedskæringer og sortsyn. i en rum tid endnu. Men det bør ikke vare længe, førend mange virksomheder skal gå mere aktivt i gang med at skabe deres nye image. Alt kan jo ikke handle om nedskæringer og sortsyn. Krisen er selvfølgelig en kritisk udfordring, men det er også en fantastisk god mulighed for at viske tavlen mere eller mindre ren og få defineret en ny og anderledes identitet. Her har vores branche en vigtig opgave med dels at hjælpe virksomheden med at skabe fundamentet for dens nye identitet og dels med at kommunikere den til alle interessenter. Den længe ventede brændende platform Hvad er - set med dine faglige briller - særlig vigtigt for den enkelte virksomhed at være opmærksom på under en økonomisk krise? Det er væsentligst, at man ikke sætter sig på hænderne og venter på, at krisen driver over: Man skal handle og udnytte de muligheder, der trods alt åbner sig, når krisen buldrer løs. Desuden er det nødvendigt at have både et kort- og langsigtet perspektiv. Omstilling, fyringer og omorganiseringer skal ske så hurtigt og effektivt som muligt. Men det skal også ske med en forståelse for, at man i krisetid kan skabe en forstærket loyalitet og goodwill for virksomheden, hvis det bliver gjort på den rigtige måde. Den brændende platform, som mange virksomheder tidligere sukkede efter for at skabe forandringer, er jo nu blevet serveret på et sølvfad - om end det er sket i en målestok, de fleste nok gerne ville have været foruden. Dernæst er der nye muligheder, der dukker op i markedet. Her skal man passe på, at man ikke er for defensiv i sin kommunikation. Hvis der var et tidspunkt, man kunne rykke fra sine konkurrenter, så er det faktisk nu. Det forudsætter dog en knivskarp og effektiv kommunikation. Opbygge et stærkt omdømme Hvilken værdi har din branches rådgivning helt konkret for kunderne? Helt oplagt tilfører vi værdi ved at udnytte de ressourcer, som virksom- Det kan betale sig at outsource mange kommunikationsopgaver eller en mindre eller større del af virksomhedens kommunikations- og informationsafdeling til et PR-bureau, mener formanden for Dansk Erhvervs Rådgivningsudvalg.

11 DANSK ERHVERV politik MAJ 2009 S 11 Videnservice guider din virksomhed gennem krisen I en serie på fire artikler her i medlemsavisen giver repræsentanter for videnserviceerhverv hver deres bud på, hvilke spørgsmål virksomhederne bør stille sig selv i forbindelse med krisestyringen. De fleste er holdt op med at tale om den finansielle krise. Nu taler vi i stedet om en egentlig økonomisk krise - og i langt de fleste brancher mærker man, at efterspørgslen på ydelser og varer falder. At stille de rigtige spørgsmål - og finde de rigtige svar - kan være altafgørende for, hvordan virksomheden kommer gennem krisen. Denne gang - og dermed den sidste artikel i serien - er det PR-branchens tur, og tidligere har designbranchen, reklamebranchen og ITbranchen givet deres bud. Læs mere om Brancheforeningen for Public Relations Virksomheder på: > På Dansk Erhvervs hjemmeside kan du læse meget mere om, hvad videnserviceerhvervene mener, at virksomhedsledere bør have for øje, når de udfører krisestyringen. Klik ind på: danskerhverv.dk Dansk Erhvervs vejledning er udarbejdet som hjælp til virksomheder, der importerer varer, som ikke frigiver kemiske stoffer, fra lande uden for EU til lande i EU. Det kan for eksempel være legetøj og tekstiler. Intet salg uden dokumentation Dansk Erhverv har udarbejdet en vejledning, der skal gøre det nemmere for danske handelsvirksomheder at få styr på EU s kemikalielovgivning REACH heden anvender til kommunikation, så effektivt som muligt. Vi sørger for, at kommunikationen retter sig mod nogle strategiske målsætninger. Dermed bidrager vi til, at virksomheden kan nå sine forretningsmæssige mål, selv i omskiftelige og udfordrende tider. Ved at være målrettet i sin kommunikation kan virksomheden på de interne linjer skabe tro og optimisme og fastholde medarbejderne, som stadig på mange områder er en knap ressource. På de eksterne linjer vil en veldefineret og aktiv kommunikationsstrategi synliggøre virksomheden og opbygge et stærkt omdømme, som er altafgørende for at skabe konkurrencekraft. Begge dele er i sagens natur som udgangspunkt væsentlige målsætninger for kommunikation. Men det er blevet langt vigtigere i den situation, mange virksomheder står i aktuelt. Af Pernille Thorborg EU-lovgivningen REACH betyder, at danske handelsvirksomheder skal vide, om de varer, de sælger, indeholder en række særligt farlige kemikalier. Det gælder også varer, som normalt slet ikke opfattes som kemi. Dansk Erhverv har derfor med støtte fra Miljøstyrelsen udarbejdet en vejledning, som kan hjælpe virksomhederne med at leve op til deres nye forpligtelser. Vejledningen er udarbejdet som hjælp til virksomheder, der importerer varer, som ikke frigiver kemiske stoffer, fra lande uden for EU til lande i EU. Det kan for eksempel være møbler, legetøj, tekstiler og isenkram. Hovedprincippet i REACH er ingen data = intet salg. Det betyder, at importøren skal kunne dokumentere en række forhold omkring særligt farlige stoffer i varerne for at få lov til at sælge dem. Det indebærer også, at importøren løbende må holde sig orienteret om REACH-kravene. Li- sten med stoffer, som er omfattet af REACH, opdateres og udvides nemlig hele tiden. Forbrugerne og forbrugerorganisationerne vil i stigende grad interessere sig for, om virksomhederne overholder REACH-kravene. Mette Herget, miljøchef, Dansk Erhverv Vær på forkant REACH vil påvirke konkurrencen mellem de importører, som er på forkant, og de importører, som risikerer at miste markeder, hvis de ikke har øje for, hvilke stoffer der risikerer at blive forbudt på grund af REACH. Forbrugerne og forbrugerorganisationerne vil i stigende grad interessere sig for, om virksomhederne overholder REACH-kravene. En god kommunikation fra importørens side kan derfor være afgørende for salget - og for importørens omdømme hos kunder og aktionærer, påpeger miljøchef Mette Herget, Dansk Erhverv. Vejledningen gør det enkelt at afgøre, om de varer, man importerer, er omfattet af REACH eller ej. Vejledningen beskriver også importørens ansvar, den påkrævede dokumentation, samt hvordan man sammen med sine leverandører fremskaffer de nødvendige oplysninger på en effektiv måde. Endelig giver vejledningen en række gode råd til, hvordan importøren kan håndtere forventninger fra forbrugerne. Sådan får du vejledningen Vejledningen er stadig under udarbejdelse, men vil blive klar til brug inden sommerferien. Den vil blive præsenteret på formidlingsmøder på begge sider af Storebælt hen over sommeren. Særligt interesserede kan bestille vejledningen allerede nu ved henvendelse til miljøchef Mette Herget på: >

12 DANSK ERHVERV innovation MAJ 2009 S 12 Foreløbigt program Dansk detail og design Registrering og sandwiches bider skeer med et af verdens Velkomst Adm. dir. Jens Klarskov, Dansk Erhverv førende innovationshuse Facilitering og speed networking Kommunikationsdirektør Jens Gaardbo Hvorfor tog et hold danske handels- og designvirksomheder til London for at What s stikke hovedet next? User-inspired frivilligt ind innovation in transition President, Business Solutions & Get Services bigger og and vis CSC's Chief Innovation Officer i innovationsløvens gab hos amerikanske IDEO, verdens mindre ydmyghed Lemuel Lasher førende konsulenthus inden for design innovation? Claus Gramstrup: Der er to elementer, som To af de danske deltagere, der var i ilden hos IDEO, gik fra workshoppen danske designbureauer kan lære: Get bigger Det korte svar er DESINOVA og vis mindre ydmyghed Hvad kan vi lære af DESINOVA? med Uddannelses- et optimistisk syn og på, hvor erhvervspolitiske langt anbefalinger Forskningspolitisk chef Jannik Schack i mål vi er Linnemann, nået med DESINOVA. Dansk Erhverv Af Jannik Schack Linnemann Her i foråret satte 19 af de danske projektdeltagere, som repræsenterer virksomheder inden for handel, ser- vative virksomheder. IDEO har nær Har Danmark brug for en uddannelse i strategisk design af services? mest ikonstatus inden for brugercen- formulerede det: myghed. Professor Anders Drejer, Strategy-Lab, Handelshøjskolen Aarhus Universitet treret innovation, der blandt andet bygger på multidisciplinært samarbejde mellem eksempelvis HR- og Pause med forfriskninger vice og design, hinanden stævne i London. Formålet var at syreteste nogle af de metoder og resultater, som DESINOVA har frembragt. Slaget skulle slås på en heldags-workshop hos amerikanske IDEO. Konsulenthuset er den ubestridte markedsleder på globalt plan, når det gælder rådgivning om innovation via design. Forbes har således kåret IDEO til en af verdens 10 mest inno- IT-chefer, designere, antropologer, økonomer, ingeniører, brugere og salgsmedarbejdere. Ifølge manden bag kontakten til Præsentation af virksomhedscases Part Præsentation IDEO, konsulent af Service Mads H. Innovation Odgaard ling. Model 2.0 Partner fra ODGAARD Tomas Consult, Vedsmand, skal stå GEMBA Innovation Konsulent tidligt op, Mads hvis man H. vil Odgaard, spille bold ODGAARD Consult med IDEO. No guts - No glory! var derfor det fælles motto for deltagerne fra DESINOVA. Trods denne flirt med Hybris synes DESINO Innovations-workshop Pause med forfriskninger Præsentation af virksomhedscases Part 2 Hvad er DESINOVA? DESINOVA er en forkortelse af design og innovation. Med DESINOVA føres designere samt handels- og servicevirksomheder sammen om en fælles ambition: At styrke virksomhedernes bundlinje gennem systematisk kompetenceudvikling i brugerdreven innovation - udfoldet via designfaglige og antropologiske kompetencer. DESINOVA har som mål at styrke 9 handels- og servicevirksomheders evne til at skabe innovation i samspil Paneldebat: > At gennemføre Service 10 innovationsprojekter innovation 2007-juni and design 2009 og afsluttes what s med en next? > BabySam President, og uddanne Business cirka 100 medarbejdere Solutions i & stor Services konference den and 26. maj CSC's Chief Innovation > Bahne Officer metoder inden for strategisk design og Bag DESINOVA står Dansk Erhverv > CSC Lemuel brugerdreven Lasher innovation. som projektejer og foreningen Danske > Danske Privathospitaler VP, > Design At udvikle en Consultancy, ny service innovationsmodel for handels- og serviceerhvervene. og ODGAARD Consult har sam- > DSB Anna Designere Kirah, som partner. CPHGEMBA Design, Inno- medlem > Dansk af Revision bestyrelsen for programmet > At skabe netværk for mellem brugerdreven forskere, antropologer, innovation men med forskningscenteret under Erhvervs- Strategy- og> Byggestyrelsen Merlin Professor Anders designere Drejer, samt handels- Strategy-Lab, og ved Handelshøjskolen - Aarhus Aarhus > PFA Universitet med brugere, kunder, leverandører og andre aktører, der kommer i berøring med virksomhedens produkt, service Moderator: Jens Gaardbo Opsummering og afrunding DESINOVA har et samlet budget på 12 Direktør millioner Steinar kr., idet projektet Valade-Amland, har opnået Jannik Danske Schack Linnemann, Designere eller rådgivningsydelse. DESINOVA handler også om at udvikle 12 designvirksomheders forretningskritiske kompetencer gennem et fokus på strategi og ledelse. DESINOVA har som målsætning: servicevirksomheder. > At formulere erhvervs-, forsknings- og uddannelsespolitiske anbefalinger, der kan styrke rammevilkårene for virksomhedernes innovationsevne. støtte på 7,4 millioner kr. fra Erhvervs- og Byggestyrelsens program for brugerdre Forfriskninger ven innovation. i Børssalens bibliotek VA erne ikke at blive ramt af Nemesis. Som industriel designer Jakob Normand fra designvirksomheden DN Virkeligt spændende og inspirerende besøg. Dels fordi det gav os en tydelig indikation af, at vi er på vej i den rigtige retning. Dels fordi deres professionalisme, æstetik, begejstring og veldokumenterede proces gav gode idéer til fremtidig udvik- Også direktør Claus Gramstrup fra design- og kommunikationsvirksomheden GRAMSTRUP var begejstret: Generelt kan vi fagligt hamle op med IDEO. Men der er to elementer, Projektet løber i perioden december Universitet medfaciliteret virksomhedsprojekterne og ledet DESINOVA som helhed. Flere oplysninger fås på: > Eller hos forskningspolitisk chef Dansk Erhverv på: > Telefon: > som danske designbureauer kan lære: Get bigger og vis mindre yd- Den fælles workshop hos IDEO efterlod et klart indtryk af, at vi i Danmark ikke er langt bagefter de absolut bedste. Vi arbejder med de rigtige metoder, når det gælder brugerdreven innovation og service design. Interesserede kan følge med i debatten om dette spørgsmål på: > Desuden kan de tilmelde sig den afsluttende konference for DESI- NOVA, som er omtalt på omstående side. Hvem deltager i DESINOVA? Handels- og servicevirksomheder > Spejder Sport. Designvirksomheder > DESIGN CONCERN > Designit > DN > GRAMSTRUP > Grønlund Design ApS > FAKTOR 3 > Kontrapunkt > Knud Holscher Design > MOVE > Storm > Triagonal > Wauhaus.

13 DANSK ERHVERV innovation MAJ 2009 S 13 Slap af med champagne mens shoppingcentret klarer resten Selv om Londons West Field er over 3 gange så stor som Fields i Ørestaden, er der ingen fare på færde. Børn, der bliver væk, bliver fundet igen med en chip, som spores med GPS Af Jannik Schack Linnemann WestField London er verdens største shoppingcenter til dato og koster den nette sum af 13 milliarder kr. Det er prisen for at tiltrække Londons jetset lidt vest for Kensington Park. På sit besøg i London var DESINOVA en tur forbi WestField for at se på, hvordan arkitektur og design var tænkt sammen med centerets udtalte ønske om at levere en upåklagelig service og en helt unik oplevelse for den enkelte kunde. Folkene bag WestField havde spurgt sig selv, hvad der skulle til for at differentiere sig i forhold til andre indkøbsmuligheder i London. Vel at mærke på en måde så ikke alene Mr. og Mrs. Jenkins ville indfinde sig, men også det ekstremt købedygtige klientel. Det umiddelbare svar var, at de rette luksusbutikker og restauranter skulle være tilstede. Men hvad var salgsargumentet over for Louis Vuitton og Prada for at åbne en butik i et shoppingcenter? Her valgte WestFields ledelse at differentiere sig på unikke services. Derfor blev WestField brandet som shoppingcenteret, hvor jetsettet i London kunne nyde services som personlig parkeringsservice, bilvask, Verdens største shoppingcenter WestField London har med held differentieret sig på services. Danske handels-, service- og designvirksomheder har under Dansk Erhvervs ledelse hentet inspiration derfra. indkøb og børnepasning - alt imens at jetsettets forsvundne børn blev fundet med GPS igen. Som deltagerne i DESINOVA ved selvsyn kunne konstatere under besøget i WestField, er strategien lykkedes: WestField har med held differentieret sig på services og dermed fået high-end butikker og restauranter lokaliseret i centeret. En af grundene kunne selvfølgelig også være, at der er mulighed for at nyde et køligt glas champagne i WestFields Lounge Champagne Bar. Når Nike lytter til brugerne Deltagere fra Dansk Erhvervs DESINOVA-projekt fik syn for sagn, da de besøgte Nikes nærmest hemmelige butik i East London konference Invitation til konference om brugerdreven innovation Brugerdreven innovation og strategisk design kan skabe forretningsudvikling i handels- og serviceerhvervene Af Jannik Schack Linnemann Gemt bort i en lille anonym gade i et gammelt industrikvarter i East London ligger Nikes koncept store. Butikken tjener et uhyre vigtigt formål for Nike som lyttepost for de seneste trends i unges smag for leisure wear. Nikes rationale er, at når de unge trendsetters ikke vil komme til dem, så må Nike komme til de unge trendsetters. Denne koncept store er en af måderne, hvorpå Nike kan afæske de avancerede kunders præferencer for Nikes produkter inden for sko og tøj - præferencer som med tiden går hen og bliver generelle for flere kunder. Butikken skilter ikke med sin eksistens på husmurene, ligesom den heller ikke annoncerer i medierne. Derimod er det mund-til-mund-metoden blandt et lille community af lead users, der spreder nyheden, når et nyt produkt er landet i koncept store n. Så mon ikke vi kommer til at se nogle af de modeller, der stod fremme i Nikes koncept store, i de store Nike stores på Oxford Street og Regent Street i London, på Fifth Avenue i New York og på Strøget i København i en ikke al for fjern fremtid? Nikes CEO fløj i hvert fald ind fra Nikes hovedkvarter i USA ugen efter, at DESINOVA havde været på besøg, for at besigtige det lille men vigtige trendspotting sted i London. > Tirsdag den 26. maj 2009, kl > Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K > Har du fået nok af skåltaler om brugerdreven innovation og savner konkrete løsninger, der kan implementeres i den daglige drift? > Savner du inspiration til, hvordan dine medarbejdere kan blive klædt på til at møde kunderne i øjenhøjde og give dem en god serviceoplevelse? > Efterlyser du gode idéer til, hvordan erhvervslivets service innovation kan styrkes? Målgruppe > Virksomheder og brancheforeninger, der gerne vil arbejde systematisk med brugercentrerede innovationsprocesser. > Interesse- og erhvervsorganisationer, der arbejder for at styrke rammevilkårene for virksomhedsrettet og brugerdreven innovation. > Politikere og embedsværk, der søger inspiration til policy-udvikling. > Videninstitutioner og studerende, der vil tappe ind til nyeste viden om brugerdreven innovation og service innovation baseret på design. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig: > Oplys venligst navn, titel, virksomhed/organisation og mailadresse.

14 DANSK ERHVERV ledelse MAJ 2009 S 14 Tilbage til motivationen Finanskrise, økonomisk krise og fyringer. Vi ved godt, at nedskæringer kan sætte deres aftryk i virksomhedens kultur og trække lange spor ind i fremtiden, hvad angår motivation og fremdrift. Men historier om, hvordan man kommer godt ud af krisen, er færre. Der er dog en lang række initiativer, som kan hjælpe virksomheden videre. Temp-Team er et godt eksempel I virksomheden Temp-Team, der arbejder med rekruttering og vikarassistance, tog man for nylig temperaturen på medarbejdere og ledere. Ikke med en traditionel trivselsanalyse, men ved at sende transitionskurven sammen med en guideline udarbejdet af Dansk Erhverv ud til alle ansatte i virksomheden. Den enkelte medarbejder kunne så i ro og mag samt anonymt placere sig selv i kurven. 80 % af de ansatte sendte deres besvarelse retur inden for en uge. De samlede besvarelser har givet Temp- Teams ledelse et fantastisk overblik over, hvor organisationen befinder sig lige nu, ovenpå en afskedigelsesrunde tidligere på året. Om årsagen til at gøre det på denne måde siger regionschef Birgitte Sørensen: Engagement Chok Benægtelse Når kurven knækker, og vi bliver nysgerrige på den nye organisation, på de nye opgaver og kolleger, så får vi lyst til at give den en skalle. Birgitte Meisner Nielsen, Dansk Erhverv Det var vigtigt for os at finde ud af, hvor medarbejderne er mentalt: Er de klar til at gå ud i markedet og kæmpe, eller er det noget andet, der skal til for at motivere dem lige nu? Da vi er en åben virksomhed, hvor en spade er en spade, så var jeg ikke i tvivl om en høj svarprocent. Snapshot af virksomheden Resultatet var heldigvis opløftende: Transitionskurven Birgitte Sørensen, Temp-Team: For overhovedet at være i vores branche må man være god til at omstille sig i forhold til markedet. Over 50 % svarede, at de befandt sig i acceptfasen. Det betyder, at deres rolle er klar for dem og accepteret. Engagement/ præstation Accept Der er tillid til, at forandringen er nødvendig og vil ende positivt, og der er overskud til at hjælpe kollegerne. Netop det sidste er uhyre vigtigt for samarbejdet og team-ånden i virksomheden: Når vi er på vej ned i kurven, i chok eller måske i direkte modstand, er vort perspektiv kortsigtet og centreret om det helt nære, vores eget ansættelsesforhold. Men når kurven knækker, og vi bliver nysgerrige på den nye organisation, på de nye opgaver og kolleger, så får vi lyst til at give den en skalle og kan føle os motiveret til at præstere i samarbejde med gruppen, siger Birgitte Meisner Nielsen, fagchef for HR & Ledelse, Dansk Erhverv, og fortsætter: Det er første gang, jeg oplever transitionskurven anvendt på denne måde. Men det er jo en oplagt måde at få det tiltrængte snapshot af virksomheden samt at erfare, hvordan man skal sætte ind for at motivere medarbejderne. Færrest i fortvivlelsens dal Resten af besvarelserne fordelte sig således, at: 30 % befandt sig i udforskningsfasen. 13 % i engagementsfasen. 6 % i fortvivlelsens dal. På spørgsmålet, om regionschef Birgitte Sørensen er overrasket over resultatet, svarer hun: Jeg er egentlig ikke så overrasket. Først og fremmest skyldes det, at for overhovedet at være i vores branche må man være god til at omstille sig i forhold til markedet. Det er for mig at se et utroligt positivt resultat og siger mig også noget om, at vi har håndteret afskedigelserne på en ordentlig måde. Jeg kan se af besvarelserne, at medarbejderne vil Temp- Team, og det er jo et perfekt sted at starte fremtiden. Modstand/vrede Udforskning Fortvivlelsens dal Tid Den såkaldte transitionskurve er den mentale rute, som medarbejderne skal ud på, når der sker store forandringer på deres arbejdsplads, eksempelvis afskedigelsesrunder.

15 DANSK ERHVERV fakta MAJ 2009 S 15 seminar Indiens middelklasse giver gode markedsmuligheder Dansk Erhverv inviterer til seminar om danske eksportvirksomheders muligheder i Indien > Torsdag den 28. maj 2009 kl > Dansk Erhverv, Tietgens Hus, Slotsholmsgade 3, København K Indien er et af de lande blandt de asiatiske vækstøkonomier, der i øjeblikket ser ud til at blive ramt mildest af den globale økonomiske tilbagegang. Indien har haft høj vækst gennem en årrække, og der er udsigt til en vækst på 5 % i 2009 og over 6 % i Væksten forventes at fortsætte, og det indebærer store muligheder for mange danske virksomheder. Indien har i de senere år satset massivt på uddannelse og investeringer i infrastruktur sideløbende med en åbning af økonomien. Disse initiativer har været hovedårsagen til den voksende betydning, landet har fået for verdensøkonomien i dag: Den indiske middelklasse er også kraftigt voksende og bidrager med 60 % af bruttonationalproduktet. Udover den veletablerede IT- og softwarebranche er Indien interessant på mange andre områder, såsom medicinal- og sundhedsindustri samt på sourcing, forklarer konsulent Mimi Ipsen, Dansk Erhverv. Læs mere om arrangementet på: konference Offentlig-privat samarbejde - vejen til vækst i en krisetid Statsminister Lars Løkke Rasmussen deltager i Dansk Erhvervs konference om mulighederne for vækst via styrket adgang til det offentlige marked > Tirsdag den 2. juni 2009, kl > Christiansborg, Landstingssalen, København K Den offentlige sektor køber årligt varer og tjenesteydelser for mere end en kvart billion kr. Dansk Konferencen sætter fokus på beslutningsprocesserne i den offentlige sektor og giver et indblik i, hvordan det offentlige marked vil udvikle sig. Oplægsholdere > Katia Knipschildt Østergaard, direktør, Dansk Erhverv. > Lars Løkke Rasmussen, statsminister. > Claus Nordahl-Petersen, indehaver og direktør, Institut for Business to Government. > Jens Rohde, Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget. > Jørgen Chr. Juul, Business Development, Reklamebureauet OS. > Søren Jakobsen, administrerende direktør, Statens og Kommunernes Indkøbs Service. Pris > Kr. 550,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. > Kr. 995,- + moms for ikke-medlemmer. Prisen inkluderer frokost samt bogen Det sikre vækstmarked af Claus Nordahl-Petersen. Tilmelding > Senest tirsdag den 26. maj Tjen penge på dit medlemskab Dansk Erhverv har blandt andet rabataftaler med følgende selskaber TDC Fastnet Indlandssamtaler og opkaldsafgift % Udlandssamtaler % Opkald til mobiltelefon 6-7 % Mobil Indlandssamtaler og opkaldsafgift % Udlandssamtaler 25 % Abonnement % Tillæg Intern kommunikation - Ekstra minimum 50 % Bredbånd TDC Bredbånd Professionel 12 % Sonofon Fastnet Indlandssamtaler og opkaldsafgift % Udlandssamtaler % Abonnement % Mobil Indlandssamtaler og opkaldsafgift % + op til 4 % bonus Udlandssamtaler 36 % + op til 4 % bonus Abonnement 42 % Tillæg Intern kommunikation - Ekstrarabat 66,7 % Statoil Detail Benzin kontokort - inkl. moms Diesel kontokort - inkl. moms Diesel Routex/Truckkort - inkl. moms Mulighed for attraktiv ekstrarabat til storkunder, som forhandles individuelt. En gros Miljødiesel - ekskl. moms 460,- kr ,- kr. pr. m 3 Fyringsolie - ekskl. moms 470,- kr ,- kr. pr. m 3 0,28 kr. rabat + 0,02 kr. bonus pr. l 0,90 kr. rabat + 0,10 kr. bonus pr. l 0,90 kr. rabat + 0,15 kr. bonus pr. l Dansk Erhverv tilbyder flere rabatter på andre teleprodukter, og vi tilbyder også rabatter på for eksempel brændstof, forskellige forsikringer samt kvalitetskontrol fra SGS Danmark. For yderligere oplysninger eller tilmelding: Eller kontakt: Nat Valente, telefon: Mette Herskind, telefon:

16 DANSK ERHVERV KLUMME MAJ 2009 Af Ole Krohn Finansredaktør TV 2 News DANMARK PP Magasinpost UMM ID-nr Krisen kan bruges til noget godt Forleden var jeg til en lille seance med LEGO s topdirektør, Jørgen Vig Knutstorp. Han fortalte spændende og inspirerende om, hvordan virksomheden havde bevæget sig fra at være i dyb krise med milliardunderskud til en af vinderne inden for legetøjsbranchen. Hans pointe var, at krisen havde fået virksomheden til at stille skarpt på kerneværdierne - LEGO s DNA. Måske kan eksemplet bruges af andre her under krisen. Til at kigge lidt om på den anden side af faldende omsætning og faldende resultat og stille skarpt på, hvad det egentlig er for nogle kompetencer, virksomheden skal findyrke. For LEGO s vedkommende havde man mistet fokus på kernen - den lille klods - og bredt sig ud over for mange områder - tøj, parker, stereoanlæg, you name it. Dermed havde virksomheden bevæget sig ud på nye fancy marker, hvor der var andre og dygtigere spillere. Resultatet var, at hele virksomhedskulturen var ved at brække over. Det var meget mere smart at beskæftige sig med alle de nye områder i stedet for at fokusere på det, der har været LEGO s særkende i årtier. Igen må der være noget for andre at lære: Producerer vi det rigtige, sælger vi det rigtige? Hvad er det for nogle produkter, der går mest tilbage? Er det, fordi de har haft deres tid, eller er det alt sammen krisens skyld? Er det tid til at lancere eller sælge nye produkter, der passer til de nye tider? Det mest spektakulære eksempel på, hvor slemt det kan gå, hvis man ikke tænker nyt i tide, er den amerikanske bilindustri. Den er nærmest en del af amerikansk selvopfattelse - alligevel er den nu på fallittens rand efter mange års vanrøgt. Nu er valgmulighederne snævret ind til konkurs eller for Chryslers vedkommende en ydmygende overtagelse fra italienske Fiat. Så måske kan de mange danske virksomheder, der i øjeblikket har det svært, få noget godt ud af krisen ved at se sig en ekstra gang i spejlet - og stille sig selv det helt essentielle spørgsmål: Hvad skal vi leve af, når krisen engang er overstået? spidskandidat Søndag den 7. juni 2009 skal danskerne stemme til Europa-Parlamentet og om en ny tronfølgelov. (Tegning: Lars Andersen). DANSK ERHVERV. BØRSEN KØBENHAVN K.

INVITATION til konference om brugerdreven innovation og design i handel og service

INVITATION til konference om brugerdreven innovation og design i handel og service INVITATION til konference om brugerdreven innovation og design i handel og service Kan du svare 'ja' til disse spørgsmål? Har du fået nok af skåltaler om brugerdreven innovation og savner konkrete løsninger,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference DI s Innovationskonference Innovation Hub 2012 Tegnet af Jens Hage, som i løbet af konferencen vil trække essensen ud af indlæggene i inspirerende tegninger. Jagten på indbringende innovation Tirsdag den

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020" De usikre! Demographic development

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020 De usikre! Demographic development De usikre! Verden, Give me virksomheder, direction! kompetencer og Erhvervsskoler frem mod 2020" Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Danmark i Verden 2020 Danmark i Verden 2020 Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Alt i alt ser dansk økonomi stadig ud til at opleve en meget svag fremgang i resten af 2014. Og udviklingen tegner til at fortsætte ind i 2015.

Alt i alt ser dansk økonomi stadig ud til at opleve en meget svag fremgang i resten af 2014. Og udviklingen tegner til at fortsætte ind i 2015. Notat Danske Fysioterapeuter Velkommen til Økonomisk Nyhedsbrev Dato: 28. oktober 2014 Dette nyhedsbrev er til dig, der driver fysioterapeutisk virksomhed. Her kan du blive klogere på, hvordan dansk økonomi

Læs mere

Innovation er fremtidens vinderkompetence Men hvem skal lære danskerne innovationens kunst?

Innovation er fremtidens vinderkompetence Men hvem skal lære danskerne innovationens kunst? Biblioteksledermøde 2011 Innovation er fremtidens vinderkompetence Men hvem skal lære danskerne innovationens kunst? Mikael R. Lindholm Vi har brug for nytænkning Problemer, der kræver nytænkning i stor

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark?

21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark? 21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark? Europas produktion af PCB 80erne Produktionen tredoblede Europa har stabil markedssandel på 15-17% Kort nedgang 1990-1992 90 erne Produktionen

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus

Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus DS Regioner 22 lokale afdelinger 5 regionsudvalg 1 fælles regionsudvalg 1 hovedbestyrelse 1 sekretariat

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Blue Ocean, - en fremtids- og konkurrencestrategi

Blue Ocean, - en fremtids- og konkurrencestrategi Blue Ocean, - en fremtids- og konkurrencestrategi Tendensen de seneste år har været, at der er blevet og til stadighed bliver flere konkurrenter til samme kunde-, pris- og produktgruppe. Resultatet er

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere