Projektbeskrivelse for projektet Effektiv byggelogistik i praksis. 1. Projekttitel. 2. Resumé. 3. Baggrund for ansøgning NOTAT

Transkript

1 NOTAT Projektbeskrivelse for projektet Effektiv byggelogistik i praksis 1. Projekttitel Effektiv byggelogistik i praksis - Reduktion af belastning på energiforbrug, emission og infrastrukturen fra transport til, på og fra byggepladser samt bidrag til produktivitetsforbedring af byggeriet. 2. Resumé BYGGERI OG SUNDHED A.C. MEYERS VÆNGE KØBENHAVN SV SBI.DK CVR NIELS HALDOR BERTELSEN NHB@SBI.AAU.DK DATO JOURNAL NR.: Gennem en række fakta baserede analyser af specifikke byggeprojekter vil vi afdække dagens state of the art for de bedste vedrørende med organisering af transporter i byggeriet. Baseret på nye tiltag i de enkelte projekter og konkrete demonstrationer heraf vil vi fremlægge en række new best practices, som viser, hvorledes logistik og transport kan optimeres som en del af den løbende optimering af byggeriet. Erfaringer og anbefalinger vil blive samlet i en vejledning som supplement til SBianvisning Introduktion til byggelogistik. Den kan understøtte implementeringen af den nye bedre praksis i fremtidens byggeprojekter. Vi vurderer, at projektet vil føre følgende gevinster med sig: - Reduktioner i energiforbrug, emissioner og trafikarbejde - Større indsigt i logistik og transports betydning i byggesektoren - Omkostningsbesparelser til transport og logistik, som vil være mærkbare i den samlede entreprisesum, og som dermed hjælper til en holdningsændring hos bygherrer, rådgivere og entreprenører om optimering af byggelogistik. Projektet vil være baseret på et antal virksomheder forankret om nogle konkrete byggeprojekter. Projektholder er Statens Byggeforskningsinstitut (SBi). Det er vores vurdering, at resultater og erfaringer især vil kunne indgå som supplement til en SBi-anvisning suppleret med et afprøvet uddannelses- og træningsprogram i den ny effektive byggelogistik. Men der vil også være oplagte muligheder for at anvende en bredere vifte af medier til resultatformidling og -forankringen. De øvrige partnere i projektet vil være Danske Fragtmænd, entreprenører, bygherrer samt rådgivere og leverandører på de deltagende byggerier samt Incentive, Teknologisk Institut og PKEConsult, samt i nødvendigt omfang transportører af byggematerialer Der ansøges om støtte på 3,4 mio. kr. ekskl. moms fra Trafikstyrelsen fra Puljen til energieffektiv transportløsninger til gennemførelse af en samlet indsats, som er på 6,8 mio. kr. ekskl. moms over to år. 3. Baggrund for ansøgning Bygge- og anlægsprojekter er storforbrugere af materialer. Materialerne omfatter såvel leverancer til byggepladsen som borttransport fra pladsen af eksempelvis jordmaterialer og i mindre grad affald. Forsigtig anslået udgør transporterne til og fra

2 byggepladserne i disse år til 7-8 % af den samlede mængde af gods på vejene i Danmark. Alene denne transportvolumen betyder, at der vil kunne hentes store besparelser såvel økonomisk som energi- og miljømæssigt ved at reducere omfanget af kørslen gennem bedre optimering og kapacitetsudnyttelse. SIDE 2 AF 3 En række undersøgelser (WRAP, 2011; NIRAS, 2003; Incentive, 2013 mm.) har vist, at der findes et betydeligt potentiale for at forbedre og optimere denne logistik. En vigtig forklaring på dette er, at transport og logistik i relation til byggerier ikke har den store bevågenhed blandt bygherrer og entreprenører. Der er tale om en serviceydelse, der ofte ikke indgår i den samlede planlægning af byggeriet. Håndteringen bliver derfor ret tilfældig og ukoordineret, med høje omkostninger og en del unødvendig eller dårlig udnyttet kørsel til følge. Bygge- og anlægssektoren har historisk været en af de betydningsfulde sektorer i dansk økonomi, idet den ud over entreprenørers og rådgiveres arbejde også inkludere dele af industrisektoren, ejendomssektoren og infrastrukturen. Denne placering forventer vi vil blive fastholdt i mange år fremover. Sektoren er blevet mere effektiv over tiden, men er stadig præget af mange håndværksmæssige traditioner, og som i andre lande halter den bagefter på produktiviteten. Der er med andre ord en række muligheder for at effektivisere sektoren og forbedre dens konkurrenceevne - et forhold som også Produktivitetskommissionen arbejder med at udrede. Et område, der tydeligvis ikke har været viet megen opmærksomhed, er den logistik og transport af materialer og services, ethvert byggeprojekt kræver. Bl.a. på grund af den høje service og fleksibilitet transporterhvervet tilbyder kunderne i byggeriet, er der fra byggeriets side ikke blevet stillet særlige krav til optimering og ressourceudnyttelse. Fleksibilitet i leverancerne er tydeligvis den afgørende parameter, når logistik og transport fastlægges. At omkostningerne til transport og logistik samlet set udgør en beskeden del af den samlede entreprisesum, er uden tvivl også af stor betydning. Dertil skal lægges, at disse omkostninger ofte vil være skjult for bygherren og rådgiverne, hvorfor fokus ikke er på disse dele af processen. Tidligere undersøgelser En række tidligere studier udført af bl.a. NIRAS (NIRAS, 2003) har med stor tydelighed underbygget, at transporter til byggerier ikke er velorganiserede. Det betyder eksempelvis, at kapacitetsudnyttelsen på bilerne er mindre god, og at der ofte er mange tomkørsler. Herudover er det almindeligt, at byggepladserne dagligt betjenes af mange varebiler med små leverancer. Det skyldes, at der ikke sker en koordinering mellem de enkelte entreprenører på byggepladsen. Trængselskommissionen har i sin rapport fra foråret 2013 peget på disse problemer, og i en efterfølgende rapport til Transportministeriet (Incentive, 2013), er problemer og muligheder yderligere analyseret. Baseret på de her nævnte analyser samt erfaringer fra projekter i Sverige og England (WRAP, 2011), ses der at være store besparelsespotentialer. Disse kan nås ved at anvende konsolideringscentre på linje med citylogistikcentre til visse typer af transporter. Og for de tunge transporter ved at muliggøre returtransporter med de samme køretøjer. Nedenstående figur indikerer omfanget af de tunge transporter opgjort som køretøjskilometer for transporter relateret til byggeri- og anlægsprojekter. Disse udgør ca. 17 % af de samlede, nationale køretøjskilometre med tunge køretøjer. Med en

3 så stor procentandel af trafikarbejdet, vil effektiviseringer af disse transporter have en effekt, der vil kunne mærkes såvel miljømæssigt som trafikalt. Og det må forventes, at der ligeledes vil være betydelige økonomiske besparelser at hente. SIDE 3 AF 3 Anden transport Tunge byggematerialer Figur 1. Tunge byggematerialers andel af den samlede nationale godstransport på vej, mio. kørte km med læs i Kilde: (Danmarks Statistik, 2013) 4. Formål Målsætninger Målsætningen for projektet er: Gennem en bedre organisering og effektivisering af byggeriets logistik af materialer, affald og materiel skal belastningen af miljøet fra transporter til, på og fra byggepladsen reduceres. Samtidig vil denne forbedring bidrage til, at hele byggeprocessen effektiviseres, sikkerheden øges og den leverede kvalitet forbedres til gavn for den samlede produktivitet. En effektiv måde at gennemføre en udvikling af logistik- og transportprocessen inden for byggeriet, kan være med støtte fra en SBi-anvisning. En anvisning vil være baseret på erfaringer fra gennemførte byggerier og vise, hvilke tiltag der kan anvendes, og hvad effekterne af disse tiltag vil være. Anvisningen har den store fordel, at den er en autoritativ guide til udvikling og styring af byggeriet. Det tætte samarbejde mellem SBi, entreprenører og bygherrer sikrer, at der i dialogbaseret form sker en løbende opsamling af erfaringer. Den sidste anvisning inden for dette område blev udarbejdet i 1996 med titlen Introduktion til byggelogistik (Clausen, 1996). Effekterne synes desværre at have været begrænsede, hvilket efterfølgende studier (NIRAS, 2003) og Trængselskommissionen, 2013) synes at bekræfte. Med fokus på udviklingen i såvel byggeriet som transportsektoren, er der derfor behov for at analysere problemstillingerne på ny,

4 samt pege på nye måder at organisere processerne på. At inddrage klimadimensionen er et vigtigt eksempel på dette. Og at dette er en relevant overvejelse bekræftes ligeledes af de udmeldinger Produktivitetskommissionen er fremkommet med såvel inden for transportområdet som inden for området byggeri. SIDE 4 AF 3 Såvel Produktivitetskommissionen som SBi peger på behovet for at produktiviteten og industrialiseringen inden for byggeriet bliver øget. Og når denne udmelding ses i sammenhæng med Trængselskommissionens udmeldinger om muligheder for at optimere transporter inden for byggesektoren, synes projektet at være tiltrængt (Incentive, 2013 og Trængselseskommissionen, 2013). Bedre planlægning og større gennemskuelighed i projekterne vil bane vejen for mere effektive og omkostningslette byggerier til gavn for både bygherrer, brugere og for omgivelserne. Sidstnævnte ikke mindst i form af reducerede trafikale- og miljømæssige belastninger. Delmål og de mulige alternativer Ved systematisk at indsamle og bearbejde viden om og erfaringer med nuværende byggeprocesser og deres betydning for håndtering af transport og logistik, opstiller vi i samarbejde med deltagerne en række alternativer. Alternativerne fokuserer på: - At inddrage beslutninger om samt planlægning af transport og logistik allerede i de indledende faser af planlægningen af byggeriet. - At fokusere på mere rationelle og industrialiserede processer, som sikrer en mere optimal byggeproces bl.a. gennem at have fokus på transport og logistik. - At demonstrere, at bedre planlægning fører til mindre og mere miljørigtig transport, og at denne proces samtidig understøtter en udvikling af et mere rationelt byggeri. - At krav til integrering af transport og logistik indskrives i kravspecifikationerne til byggeriet (fra bygherrer og rådgiver). - At der kan opnås (betydelige) besparelser i trafik- og miljøbelastning samtidig med, at der spares økonomiske ressourcer i byggeprocessen (lavere samlet entreprisesum). - At erfaringerne fra en bedre organisering af byggeriet vil have afsmittende effekt på andre sektorer. I hvilken grad understøtter projekt forsøgspuljens formål? For at støtte en projektansøgning under forsøgspuljen er det af afgørende betydning, at projektet støtter forsøgspuljens hovedformål. Dette ser vi, som det at gennemføre projekter, der reelt medfører reduktioner i klimabelastningen. I lidt mere detaljeret form omfatter dette de angivne svar på de enkelte krav i forsøgspuljens formål: - Krav: At projektet bidrager til at fremme energieffektiv transport. Svar: At en bedre organisering af byggeprocessen, hvor transport og logistik aktivt bliver indtænkt, vil sikre en reduktion i trafikarbejdet og mere optimale kørsler. - Krav: At projektet bidrager til at nedbringe CO 2 -udledningen fra transportsektoren, og at teknologien/tiltaget har potentiale for udbredelse indenfor transportsektoren. Svar: At mere samkørsel og bedre udnyttelse af transportmateriellet i form af højere kapacitetsudnyttelse og færre tomture, vil reducere energiforbrug og CO 2 - udledningen. Samtidig vil det reducere transportomkostningerne. Og erfaringer med optimering indenfor den store byggesektor vil med stor sandsynlighed kunne overføres til andre dele af transportsektoren.

5 - Krav: At projektdeltagerne har de nødvendige kompetencer til at gennemføre projektet. Svar: SBi, PKEConsult, Teknologisk Institut og Incentive samt de deltagende virksomheder besidder samlet en bred og dyb kompetence såvel indenfor byggesektoren som indenfor (gods)transportsektoren. Denne kompetence er opbygget gennem mange års arbejde med en meget bred vifte af projekter og analyser indenfor de to sektorer. Vi har samtidig en fælles forståelse af, at en succesfuld udvikling af dette projekts ideer betyder, at transportsektoren indtager en klar underleverandørrolle til byggesektoren. - Krav: At relevante myndigheders engagement og bidrag til projektet indgår som et vigtigt element i ansøgningen. Svar: Vi oplever en klar interesse blandt myndigheder, eksempelvis kommuner, for at finde løsninger, der kan reducere belastning fra byggeprocesser med hensyn til trafik, støj, emissioner og andre miljøbelastende forhold. Kommunerne vil som myndighed vil blive tilbudt deltagelse i afprøvningsprojekterne. - Krav: At projektet bidrager med andre positive effekter end CO 2 -reduktion, f.eks. forbedret sikkerhed, eller reduceret trængsel, støj eller luftforurening. Svar: Projektet vil gennem en reduktion i trafikarbejdet og om muligt forlægning af kørsel til andre tidspunkter end dagtimerne kunne sikre forbedringer i relation til reduktion af belastning af infrastrukturen (trængsel). Ligeledes vil et reduceret trafikarbejde med tunge køretøjer reducere sliddet på infrastrukturen og potentielt reducere antallet af trafikuheld, herunder fatale uheld med bløde trafikanter. - Krav: At der er tale om projekter i større skala og med deltagelse af flere aktører. Svar: Projektet inddrager en række hovedaktører fra byggeprojekterne, ligesom underentreprenører og leverandører af transportydelser successivt vil blive inddraget i projektet. Gennem denne successive inddragelse sikrer vi, at projektets resultater og erfaringer kan glide ned gennem systemet, og i form af klare anbefalinger ende på indersiden af væggen i skurvognen på byggepladsen. - Krav: At ansøger(e) kan stille med en væsentlig egenfinansiering, og at projektomkostningerne står i rimeligt forhold til den forventede CO 2 -reduktion. Svar: Ansøgerne stiller indledningsvis med en basismedfinansiering baseret på bidrag fra nøglespillerne i projektet. Denne basisfinansiering vil løbende blive udvidet, når flere entreprenører og andre underleverandører inkl. transportører- aktivt indgår i projektet. Desuden vil vi ansøge Realdania og tilsvarende fonde om medfinansiering. SIDE 5 AF 3 5. Projektets indhold Gennem en aktiv planlægning, styring og opfølgning på hele byggeprocessen, som inddrager erfaringer fra logistik- og transportsektoren, arbejdes der på flere udviklingsfronter med optimering og effektivisering af byggelogistikken. I optimeringen fokuseres på at skabe øget bæredygtighed såvel ud fra en miljømæssig som ud fra en økonomisk vinkel. Resultatet af projektet vil være en mere gennemsigtig og effektiv proces i relation til byggelogistik, som både inddrager kravstillelse, udførelse på byggepladsen, transport på byggepladsen, lagerforhold og transport til byggeriet. En udviklingsfront er afprøvninger på flere byggesager, som bl.a. afdækker beslutningsgangene i byggeriet, og hvordan man i praksis kan effektivisere processen med fokus på byggelogistik fra leverandør til indbygning. Byggesagsafprøvningerne gennemføres på toneangivne byggesager, og projektet inddragelser førende byg-

6 geparter og transportkompetencer aktivitet i afprøvningen på sagerne. Som grundlag anvendes en arbejdsmodel for byggesagsafprøvning, som SBi har udviklet og anvendt i flere innovationsprojekter gennem de senere år, og som kort er beskrevet i Bilag A. Byggesagsafprøvningerne realiseres gennem aktivitet 1 (se nedenfor). SIDE 6 AF 3 Denne praktiske afprøvning vil blive anvendt som grundlag for en generalisering og udbredelse på landsplan, som opfattes som den anden udviklingsfront. I projektet lægges grunden til, at de indhøstede erfaringerne efterfølgende trinvist vil kunne udbredes til flere og flere byggesager og flere og flere byggeparter. Denne trinvise udbredelse af kompetencer fra de bedste til de mange forventes at skabe den ønskede markedsdrejning, som det er gjort på andre områder ved brug af de seneste års forskning i sektorinnovation. I denne forskning er der udviklet en innovationsmodel, som senest er rapporteret i SBi-rapport om Evaluering af AlmenNets etablering i (Davidsen, 2013), og som vil blive anvendt i projektet. Den anden udviklingsfront er med baggrund i innovationsmodellen konkretiseret i følgende dele, som realiseres i aktivitet 2, 3, 4 og 5: - Fælles vejledning med koncepter målrettet de enkelte parterer og processer - Udvikling af nøgleprocesser fx med erfaringer og kompetencer fra andre sektorer - Benchmarking, perspektivering og realisering af innovationsstrategier - Afprøvning af uddannelse med dokumenteret kompetenceløft. Projektet gennemføres derfor i følgende fem indbyrdes koordinerede aktiviteter, som i det efterfølgende er beskrevet med formål, ydelser, leverancer og milepæle: - 1. Gennemførelse af effektiv byggelogistik på flere byggesager - 2. Vejledning i effektiv byggelogistik med produktivitetsudvikling - 3. Udvikling af transportstyring, leverancelokalisering og lagerhoteller - 4. Benchmarking, perspektivering og innovationsstrategier - 5. Afprøvning af uddannelse med dokumenteret kompetenceløft. 5.1 Gennemførelse af effektiv byggelogistik på flere byggesager Formål med aktiviteten Formålet med aktiviteten er at afprøve en effektiv byggelogistik i praksis på konkrete om- og nybygninger, samt at dokumentere deres indhold, forløb, resultater og effekt på C0 2, trængsel, produktivitet mv. Afprøvningen vil både dække kravstillelsen som formuleres af kunden, byggepladsens logistikarbejde som udføres af den udførende og leverancerne til byggepladsen som leveres af leverandørerne. Nærmere om de forskellige aktører se Bilag A. Formålet er desuden at give data og erfaringer til de fire tværgående udviklingsområder som realiseres i aktivitet 2, 3, 4 og 5, og som kan være med til at perspektivere og efterfølgende udbrede erfaringer til den øvrige byggesektor. Byggesager som indgår i projektet Der gennemføres studier og afprøvning af effektiv byggelogistik på følgende tre byggesager af forskellig type og stade forskellige steder i landet, og hvor den nævnte virksomhed er deltager i projektet: - Renoveringen af Vapnagård i Helsingør. Den almene bebyggelse rummer ca lejligheder i en betonbebyggelse i 4 etager, og renoveringen omfatter udvendige kloakker, fundamenter, facader, tag, køkken og badeværelser mm. En-

7 treprenøren Enemærke & Petersen A/S (E&P) er hovedentreprenør på sagen, og entreprisesummer er på ca. 700 millioner kr. Den fysiske renovering er i gang og forventes afsluttet medio E&P er deltager i projektet. - Nybygning på Skejby Sygehus i Aarhus. Byggeriet er i 11 byggefelter, og der skal i alt udføres m 2 i 4-8 etager. Entreprenøren M T Højgaard A/S (MTH) står bl.a. for rådhus og aptering på forskellige byggefelter. Den fysiske nybygning er i gang og forventes afsluttet i MTH er deltager i projektet. - Renovering af AL2bolig Åbyhøjgård i Åbyhøj. Renoveringen omfatter to afdelinger (afd. 110 og 310), og der budgetteres med en anlægssum på ca. 280 mio. kr. Byggeperioden forventes at blive gennemført fra medio 2014 til primo 2016, og for nærværende er totalentreprisen i udbud. Boligorganisationen AL2bolig er bygherre for renovering, og de er deltager i projektet. AL2bolig s Klimablok i Langkærparken, som er et forsøgsbyggeri til Åbyhøjgård, er sammen med fem andre indstillet til Realdanias nystiftede renoveringspris, som uddeles den 5. september SIDE 7 AF 3 Vi har ved udvælgelsen af byggesagerne sikret, at de udtrykker en bredde der muliggør en generalisering af de indhentede resultater til et nationalt niveau. Hermed menes, at erfaringerne vil kunne anvendes i bred forstand til mange andre byggerier, og at det vil være muligt at estimere eksempelvis de miljømæssige effekter på et nationalt niveau. De dækker ud over om- og nybygning også store og mindre sager forskellige steder i landet. De dækker forskellige stader i plan- og byggeprocessen, og forskellige primære parter. Det er muligt der gennem projektet kan komme andre byggesager til, i så fald vil der blive søgt supplerende fondsstøtte til disse projekter. Fremgangsmåde og opgaver i aktiviteten Forsøgsprojektet vil følge byggesagen fra forsøgsprojekts start til de nødvendige data og erfaringer om effektiv byggelogistik er opsamlet, behandlet og kommenteret. Forsøget vil bruge erfaringerne fra SBi-rapport 316 (Clausen, 1999) og forsøgsprojekter på andre områder end bygningslogistik. Forsøg og opsamling vil ske i et tæt samarbejde med forsøgsprojektets kontaktperson på byggesagen, som for tiden er følgende, og som vil virke som aktivitetsleder på byggesagens delaktivitet i forsøgsprojektet: - John Engelstrup Hansen, Enemærke & Petersen A/S - Andreas Kragh, M T Højgaard A/S - Claus Poulsen, AL2bolig. For hver byggesag i forsøgsprojektet gennemføres følgende opgaver, idet aktivitet 2, 3, 4 og 5 tilbyder deres rådgivning til byggesagens forsøgsdel: 1. Kunder, udførende og leverandører med betydende relation til sagens byggelogistik forsøges inddraget aktivt i forsøgsprojektet, og ved projektet start aftales med hvilke timer og ydelser de hver bidrager med. 2. Ved projektets start indsamles data og erfaringer om den aktuelle byggelogistik både indenfor kravstillelse, udførelse og levering. Nærmere om indhold og form aftales med aktivitet 2, 3, 4 og 5 for hvert deres udviklingsområde. 3. Med baggrund i opgave 2 gennemføres en screening, prioritering og planlægning af et innovationsforløb, som vil kunne effektivisere byggelogistikken, reducere belastningen eller forbedre byggesagens produktivitet. 4. Med baggrund i opgave 3 implementeres innovationsforløbet på de prioriterede områder, og data og erfaringer fra forløb og resultater indsamles og rapporteres til aktivitet 2, 3, 4 og 5.

8 5. Deltagende kunder, udførende og leverandører deltager, hvis det er muligt, i de fælles workshops og formidlingsaktiviteter, som er beskrevet i kapitel 11, og ved projektets afslutning dokumenterer de deres timeforbrug til projektlederen. SIDE 8 AF 3 Leverancer og milepæle For hver byggesag i forsøgsprojektet leveres følgende leverancer i forhold periodeplanen: 1. periode afsluttes 31/ Projektopstart - Detailplan og budget for aktivitet 3. periode afsluttes 31/ Rapportering af først afprøvning til aktivitet 2, 3, 4 og 5 5. periode afsluttes 31/ Rapportering af anden afprøvning til aktivitet 2, 3, 4 og 5. Praksis ved forsøg på byggesager er ofte vanskeligt at styre, idet forsøgene normalt ikke bør sætte begrænsninger på byggesagens styring på økonomi, tid, kvalitet og arbejdsmiljø. Ændringer på byggesagen er ofte forekommende, hvilket kan medføre at forsøgsprojektet bør tilpasses de nye planer. Det kan i de fleste tilfælde løses ved en tidsforlængelse af forsøgsprojektets afslutningsdato uden at der sker tab af indhold og kvalitet. Hvis der opstår sådanne problemstillinger, vil løsninger blive drøftet på styregruppemøder. 5.2 Vejledning i effektiv byggelogistik med produktivitetsudvikling En SBi-anvisning er normalt normdannende for adfærden i byggeriet, og den sammenbinder de mange offentlige minimumskrav til byggeriet med de muligheder byggeriet har for at realisere dem sammen med andre krav fra ejere og brugere. I 1996 udarbejdede SBi en anvisning Introduktion til byggelogistik (Clausen, 1996). Den gav anledning til forsøg på seks byggesager, hvor erfaringer er beskrevet i en SBirapport Byggelogistik Erfaringer med seks forsøgsbyggerier (Clausen, 1999). Vejledningen vil bygge videres på anvisningen og rapporten samt på andre produktivitetsfremmende udviklingsprojekter som fx indenfor digitalisering i SBi-rapport Digital aflevering (Bertelsen, 2013). Udarbejdelse af en supplerende vejledning til anvisningen gør det muligt at samle krav, praksis og udviklingsmuligheder i en form, som er nemt tilgængelig og kendt for alle byggeriets parter. En sådan vejledning bliver derfor omdrejningspunkter for dokumentation og formidling af forsøgsprojektet herunder samling af erfaringer fra byggesagerne og de tværfaglige innovationsindsatser vedrørende udvikling, benchmarking og uddannelse i aktivitet 3, 4 og 5. Vejledningen vil samtid give grundlag for en planlagt revidering af Introduktion til Byggelogistik (Clausen, 1996). Formål med aktiviteten Formålet med aktiviteten er at udarbejde en fælles normdannende vejledning, som kan suppleres SBI-anvisning 191 (Clausen, 1996) og SBI-rapport 316 (Clausen, 1999) med de seneste erfaringer, som samles fra de øvrige aktiviteter. Ved projektets afslutning vil det blive vurderet, om vejledning som alternativ kan omdannes til den ny eller revideret SBi-anvisning om Effektiv byggelogistik i praksis.

9 Fremgangsmåde og opgaver i aktiviteten Vejledningen vil blive udvikles og beskrevet med baggrund i de indsamlede erfaringer fra de øvrige aktiviteter samt logistik-anvisningen og -rapporten., og den vil blive realiseret gennem følgende opgaver: 1. Planlægning af vejledningens indhold og etablering af en vejlednings-skabelon med kapitler og forslag til omfang og redigering. 2. Beskrivelse af de dele i vejledningen som er nødvendige for gennemførelse af data og erfaringsindsamlingen i første afprøvning. Den kan bl.a. indeholde en opdatering af myndighedskrav og forsøgsbetingelser fra logistik-anvisningen og logistikrapporten fra 90 erne. Kravene gives til byggeprojekterne og de øvrige aktiviteter. 3. Erfaringerne fra første afprøvning på byggesager og de andre aktiviteter indsamles, bearbejdes og indarbejdes i vejledningen og der giver revideret oplæg til det videre arbejde i øvrige aktiviteter. 4. Data og erfaringer indsamles, bearbejdes og rapporteres fra andet afprøvningsforsøg og fra de andre aktiviteter efter de har behandlet andet afprøvningsforsøg. 5. Rapporten redigeres og udgives som rapport på SBi s forlag. Det kan evt. overvejes at lade rapporten fagfællebedømmes af andre forskere. SIDE 9 AF 3 Leverancer og milepæle Der leveres følgende leverancer som resultat af aktiviteten i forhold periodeplanen: 1. periode afsluttes 31/ Projektopstart - Plan for vejledningens indhold med forslag til vejlednings-skabelon 2. periode afsluttes 30/ Første del af vejledning til støtte for første afprøvning på byggesager 3. periode afsluttes 31/ Anden del af vejledning med bearbejdede erfaringer fra første afprøvning 4. periode afsluttes 30/ Tredje del af vejledning til støtte for anden afprøvning på byggesager 5. periode afsluttes 31/ Fjerde del af vejledning med bearbejdede erfaringer fra anden afprøvning 6. periode afsluttes 31/ Projektrapportering - Udgivelse af færdig vejledning på SBi s forlag efter samlet redigering. 5.3 Udvikling af transportstyring, leverancelokalisering og lagerhoteller Transport til og fra de enkelte byggeprojekter består i dag, dels af de store bulkleverancer, der køres direkte fra producenten til modtagerne, dels af mindre leverancer som styk- eller pallegods. Mange småleverancer til en byggeplads kan være vanskelige at styre, ligesom det giver mange transporter, som ikke nødvendigvis er særligt effektive. Disse vil med fordel kunne samles i eksempelvis et lagerhotel, således at de i konsolideret form kan køres frem til byggepladsen. Som omtalt er det en mulighed at etablere selvstændige byggelogistikcentre se WRAP analysen (WRAP, 2011). I dette projekt er det dog intentionen at lægge an på stordriftsfordele og derfor anvende Danske Fragtmænds lagerhoteller til at gennemføre demonstrationsprojekt. Hverken lagerfunktionen eller køretøjerne vil derfor være dedikerede til dette formål, men vil have en bredere anvendelse. Fordelen herved er, at ønsker om effektivitet og kapacitetsudnyttelse lettere kan opnås end

10 gennem et dedikeret system. Ligeledes vil omkostningerne være mindre, hvilket vil lette en omstilling til brug af en sådan løsning. SIDE 10 AF 3 En yderligere mulighed er, at dele af disse transporter kan foregå i ydertimerne, hvilket ligeledes vil blive t inddraget i projektet.. Gennem brug af lagerhoteller er det muligt at sikre, at de uhensigtsmæssige distributioner med megen kørsel uden koordinering bliver reduceret. Terminalerne kan placeres, således at de bedste logistikmønstre opnås, og at leverancer til byggepladserne ikke foretages drypvis, men samlet. Herigennem kan skabes grobund for en bedre logistik på pladsen med sikrede opbevaringssteder og mulighed for kontrol af leverancerne. Samtidig vil en sådan funktion sikre et generelt højere kvalitetsniveau i hele processen samt åbne for reverse logistics, som er en stadig mere betydningsfuld faktor i det samlede transport set up. Reverse logistics i forbindelse med byggeri vil eksempelvis omfatte returtransporter af paller, emballage, for meget bestilte materialer, forskellige typer af affald og renovation, køreplader, afdækninger osv. Lagerhotelfunktion hos Danske Fragtmænd Ved at lade Danske Fragtmænds lagerhotelfunktion være en del af dette demonstrationsprojekt vil vi kunne optimere lager-, pakke- og udkørselsprocesserne i byggeriet, ligesom der vil være mulighed for yderligere kapacitetsudnyttelse i både lager og transporten. Se nærmere om Danske Fragtmænds varehotel i Bilag B. Dette anses som en afgørende styrke, da byggeriet er præget af en manglende fokusering på netop disse elementer. Der vil derfor være behov for en professionel og vidende partner, der med erfaring og eksempler kan bygge bro mellem især SBi s analyser, transporter fra byggemarkeder og det praktiske arbejde på byggepladserne. Styringsmæssigt vil der endvidere blive mulighed for at inddrage mærkningsteknologier herunder RFID-teknologien. RFID er Radio Frekvens Identifikations teknologi, som trådløst vil kunne læse enheder på lager og byggepladser ( dk/ydelser/auto-id/22784?gclid=cmhtnfoh_bgcfche3godwl4aaa). RFID giver mulighed for automatiseringer i forbindelse med lagerstyring og transport, samt ikke mindst sikring ved tyveri, såfremt dette er ønskeligt. Transport af tunge materialer (bulk) Kørsel af de tunge materialer (bulk) som sten, sand, grus jord, men også store leverancer af eksempelvis vinduer eller betonelementer er af afgørende betydning, når fokus er på de transportmæssige gevinster og ikke mindst miljømæssige gevinster. Derfor vil forbedringer på disse transporter være af afgørende betydning for at opnå gode resultater. Hvilke transporter og transportører der skal indgå her vides pt. ikke, men de må fastlægges ud fra den konkrete planlægning med bygherrer og entreprenører på de enkelte byggerier. Tidligere undersøgelser og samtaler har dog indikeret, at mange vognmænd finder en sådan udfordring relevant og spændende. Det afgørende vil være en bedre koordinering og brug af den kørsel, som disse køretøjer leverer.

11 Milepæle I aktiviteten arbejdes med følgende milepæle: - Etablering af demonstrationsprojekter omkring lagerhotel og sampakning af stykgods og pallegods til demobyggeprojekterne. - Optimering af bestillingsrutiner for bulkleverancer til byggeriet. - Styring af leverancer og bedre planlægning ved at benytte auto-id teknologier fx RFID. SIDE 11 AF 3 Succeskriterier I aktiviteten arbejdes med følgende succeskriteriet: - Målsætningen ved denne løsning er at reducere lageromkostninger, spild og kørsel til byggepladser med %. - Målet er at reducere den samlede bulkkørsel i forbindelse med de konkret byggeri med %. - Det samlede fokus på optimering og samkørsel og en styrkelse af produktiviteten målsættes til % afhængig af hvilke processer, der inddrages. 5.4 Benchmarking, perspektivering og innovationsstrategier For at kunne realisere de ovenstående besparelser, er det nødvendigt at kortlægge hvorledes transport og logistik indgår i planlægningen af byggeri i dag. Derefter beskriver vi gennem analyserne og udviklingen de konkrete projektforløb, hvorledes erfaringerne og anbefalingerne vil kunne indgå i planlægningen af byggeri i fremtiden. På basis af dagens standard og kortlægningen af effekterne ved at inddrage transport og logistik aktivt i planlægningen af konkrete byggerier, opgør og kvantificerer vi fordele og ulemper. Ved udvælgelsen af byggerierne har vi sikret os, at vi vil have adgang til data om hele processen. Samtidig sikrer vi os, at de indhøstede erfaringer bearbejdes på en måde, der muliggør anvendelse i en bred sammenhæng, dvs. på et bredt udsnit af fremtidens byggerier - og på sigt også på anlægsprojekter. Måden hvorpå vi sikrer, at disse informationer kan anvendes bredt vil være ved løbende at omsætte dem til konkrete anbefalinger i vejledningen. I videst mulig udstrækning suppleres anbefalingerne med kvantitative effektindikatorer, således at de kan anvendes direkte ved analyser af alternative løsninger. Endelig er det af afgørende betydning, at projektresultaterne giver svar på mindst tre sæt af spørgsmål nemlig: - Hvorledes kan moderne byggerier planlægges og gennemføres på en måde, der sikrer en højere grad af effektivitet og industriel tankegang i alle dele af byggeprocessen? Og hvorledes sammenkædes dette med en højere grad af transparens i byggeprocessen? - Hvorledes kan en bevidst inddragelse af elementer i relation til transport og logistik i byggeprocessen være med til at effektivisere denne, og dermed også indfri mål om mindre transport gennem eksempelvis bedre kapacitetsudnyttelse, udnyttelse af returture og mere optimale valg af køretøjer? - I hvilken udstrækning er det muligt at omsætte de indhøstede resultater til en national målestok såvel med hensyn til reduktion af omkostningerne i byggeriet som med hensyn til reduktioner i trafikale- og miljømæssige belastninger?

12 5.5 Afprøvning af uddannelse med dokumenteret kompetenceløft. SIDE 12 AF 3 Med erfaringerne fra andre innovationsprojekter har vi valgt at inkludere en afprøvning af en uddannelse af de involverede parter på de byggesager, der indgår i forsøgsprojektet. En sådan forsøgsuddannelse virker både som en kvalitetsstyring af erfaringsopsamlingen, men det giver også grundlaget for senere undervisning på andre byggesager og på skoler, så erfaringer på sigt bringes bredere ud. Baggrunden for uddannelse bygger på Den digitale og bæredygtige byggeproces og Den lærende og digitale byggeplads, som nærmere er beskrevet i Bilag C. Formål Uddannelsens formål er: - At skabe en fællesforståelse hos deltagerne af Grøn og effektiv byggelogistik, herunder at skabelse af holdningsændring hos bygherrer, rådgivere og entreprenører med fokus på indtænke transport og logistik som en vigtig del af en optimal byggeproces. - At give deltagerne en indføring i opgave-, ansvars- og rollefordelingen, herunder hvorledes logistik i byggeprocessen kan være med til at effektivisere denne, og dermed også indfri mål om mindre transport gennem eksempelvis bedre kapacitetsudnyttelse, mere udnyttelse af returture og mere optimale valg af køretøjer. - At give deltagerne en indføring i samordning af tidsstyring af byggeproces, byggelogistik og transport, herunder en indføring i optimering af transport og logistikanvendelse som redskaber til nedbringelse af CO 2 -udledningen, nedbringelse af transport- og logistikmæssige omkostninger samt til skabelse af en øget økonomisk- og miljømæssigt bæredygtighed. Målgrupper for uddannelsen Uddannelsens målgrupper relateret til de enkelte byggesager som indgår i forsøgsprojektet, og den retter sig mod følgende målgrupper: - Bygherre og rådgiver-ledelsesrepræsentanter og nøglemedarbejde - Ledelsesrepræsentanter og nøglemedarbejdere hos fagentreprenører, hovedentreprenører, totalentreprenører - Håndværkere relateret til de aktuelle byggesager - Øvrige aktører så som ledelsesrepræsentanter, nøglemedarbejdere, producenter, byggemarkeder, distributører og vognmænd. Undervisningsforløb Med baggrund i erfaringer fra lignende afprøvninger af uddannelser, men på andre faglige områder i tilknytning til innovation, opdeles undervisningen et uddannelsesforløb for ledere og nøglemedarbejdere (målgruppe 1,2 og 4) og et for byggeledelse, håndværkere og øvrige aktører (målgruppe 2, 3 og 4). Nærmere om forslag til undervisningsmoduler i de to uddannelsesforløb kan ses i Figur 2 og Figur 3. Parallelt hertil vil der afhængig af byggesagen afholdt: - Daglige formandsmøder om læringsloops med daglige tavlemøder dages formandsmøder om praksisledelse, procesledelse og anvendelse af webbaserede IT-værktøjer i sjakkene - Ugentlige sjakmøder om anvendelse af webbaserede IT-værktøjer i sjakkene vedr. timeforbrug, fremdrift, procesplanlægning og kvalitetssikring mm.

13 SIDE 13 AF 3 Modul nr. Emne i uddannelsesforløb for ledere Varighed (dage) 1 Grøn byggelogistik : Introduktion ½ 2 Introduktion til Den digitale og bæredygtige byggeproces ½ 3 Grøn byggelogistik : Webbaserede IT-værktøjer ½ 4 Grøn byggelogistik : Metode 1 (Optimering af flow i leverancekæden) ½ 5 Grøn byggelogistik : Metode 2 (CO2-reducering, arbejdsmiljø mm.) ½ 6 Grøn byggelogistik : Metode 3 (Samordning af logistik i byggeprocessen) ½ 7 Grøn byggelogistik : Metode 4 (Leverancesegmenter) ½ 8 Grøn byggelogistik : Metode 5 (Opgave- ansvars- og rollefordeling) ½ 8 Grøn byggelogistik : Metode 6 (Innovation, videndeling og praksislæring) ½ 10 Grøn byggelogistik : Metode 7 (Produktivitetsmåling og effektevaluering) ½ I alt 5 Figur 2. Forslag til uddannelsesforløb for ledere. Modul nr. Emne i uddannelsesforløb samt håndværkere og andre Varighed (dage) 1 AMU (1) Introduktion til projektets mål og resultatforventninger ½ 2 AMU (2) Introduktion til Grøn byggelogistik ½ 3 AMU (2) Introduktion til Den lærende og digitale byggeplads ½ 4 AMU (4) Introduktion til Samordning af logistik i byggeprocessen ½ 5 AMU (5) Indføring i brug af Webbaserede IT-værktøjer i sjakkene i praksis (1) ½ 6 AMU (5) Introduktion til procesledelse ½ 7 AMU (6) Introduktion til innovation og praksislæring ½ 8 AMU (6) Praksisledelse på byggepladsen (1) ½ 9 AMU (5) Brug af webbaserede IT-værktøjer i sjakkene i praksis (2) ½ 10 AMU (6) Praksisledelse på byggepladsen (2) ½ - AMU (7) Fællesmøder - I alt 5 Figur 3. Forslag til uddannelsesforløb for håndværkere. Leverancer og milepæle Der leveres følgende leverancer som resultat af aktiviteten i forhold periodeplanen: 1. periode afsluttes 31/ Projektopstart - Plan for uddannelsens indhold med moduler 2. periode afsluttes 30/ Første udgave af undervisningsmateriale fremlægges 3. periode afsluttes 31/ Afholdelse af lederuddannelse på byggesagerne med indsamling af erfaringer 4. periode afsluttes 30/ Afholdelse af håndværkeruddannelse med indsamling af erfaringer 5. periode afsluttes 31/ Bearbejdning og rapportering af erfaringer med undervisningsmateriale.

14 6. Forventet CO2-besparelse SIDE 14 AF 3 Projektet har som hovedfokus at nedbringe den trafikale belastning i tilknytning til byggerier. Herved reduceres energiforbrug og miljøbelastning, ligesom de transportog logistikmæssige omkostninger også reduceres. Det står dog samtidig klart, at disse forbedringer og reduktioner kan vi alene opnå ved at gennemføre mere radikale omlægninger af en række af de grundlægende tankesæt i byggeriet. Det er derfor nødvendigt at revidere måden at tænke byggeriet på, for at opnå de her nævnte forbedringer. Vi er dog af den klare overbevisning, at en mere gennemsigtig og velplanlagt byggestyring vil gavne både den samlede byggeproces såvel som transport og logistik. Der er derfor tale om en proces der vil forbedre både byggeprocessen og transporten. Den økonomiske dimension Som ved de fleste andre miljøtiltag må det erkendes, at de er lettere at gennemføre såfremt de også er økonomiske bæredygtige. Vi vil derfor gennem forløbet have stærkt fokus på, at de transport- og logistikmæssige tiltag ikke alene har en miljømæssig positiv vinkel, men også er økonomisk bæredygtige. Dokumentation af miljømæssige tiltag vil derfor gå hånd i hånd med dokumentationen af de økonomiske konsekvenser af at gennemføre de pågældende tiltag og den produktivitetsgevinst de kan opnå. Vi forventer, at hovedparten af de ønskværdige tiltag indledningsvis screenes for at danne et overblik over såvel de økonomiske som de miljømæssige effekter. Denne evaluering gennemføres som en desk research. Når vi efterfølgende implementerer forslagene vil vi derfor i videst muligt omfang starte med de mest lønsomme, og derefter arbejde os ned igennem forslagene. Vi taler her om lønsomhed både ud fra en miljømæssig og økonomisk vinkel. De tiltag der gennemføres, vil derfor som udgangspunkt være såvel økonomisk- som miljømæssigt bæredygtige. Den præcise grad af bæredygtighed vil blive fastlagt undervejs i det konkrete projekt. Projekter vil derfor kunne afbrydes, såfremt de ikke miljømæssigt eller økonomisk lever op til kravet om bæredygtighed. Som eksempel på et simpelt mål for den miljømæssige bæredygtighed vil indgå målinger af antallet af kørsler til/fra byggepladserne før og efter den nye organisering er iværksat. Denne afdækning vil blive gennemført ved tællinger og gennem interviews. Udfordringer og risici Et projektforløb som dette, hvor en række af de vanlige metoder og tankesæt udfordres vil naturligvis være udsat for en række risikoelementer. Blandt de mest betydende, skal der peges på følgende: - Ændring af transport og logistik i relation til byggeri vil udgøre et markant brud med bestående tankesæt. Der må derfor forventes en ikke ubetydelig modstand fra en bred kreds af aktører i og omkring byggesektoren. - Miljømæssigt gode løsninger kan vise sig at være svære at gennemføre i praksis. I en række tilfælde må det forventes, at miljø og økonomi ikke hænger sammen i et projektforløb.

15 - Manglende indsigt i og overblik over de samlede processer vil kunne blokere for effektive løsninger. - Vaner og rettigheder i tilknytning til dagens kendte logistik vil kunne blokere for nye tiltag og løsninger. - Balancen mellem optimering af logistik og optimering af byggeri og logistik som en samlet proces skal holdes. SIDE 15 AF 3 Resultater Projektet skal føre til resultater inden for flere områder. På det overordnede niveau er et hovedformål at øge bevidstheden blandt alle byggeriets aktører om potentialerne i at gennemtænke og planlægge byggeriet i detaljer, før det iværksættes. I denne fase er det afgørende, at også logistik og transport inddrages. Og begrundelsen for dette er, at det transportmæssige og logistiske set up sjældent indgår med nogen betydende vægt i design og planlægning af et byggeri. Baggrunden for at disse elementer udelades kan især henføres til, at deres direkte, økonomiske andel af den samlede entreprisesum er beskeden. Dertil skal lægges, at bygherrer og entreprenører er blevet vænnet til, at vognmændene altid kan løse de efterspurgte transportopgaver, også når de bestilles meget tæt på tidspunktet, hvor de skal udføres. Kulturen i byggeriet er derfor stadig i høj grad baseret på evnen til at løse pludseligt opståede problemer, gennem en udtalt grad af fleksibilitet. Og dette forventer bygherren og entreprenøren naturligvis også at transportøren kan leve op til. Derfor er fokus på hurtighed og fleksibilitet fremfor på optimering og ressourceudnyttelse. Skal disse forhold ændres, er det nødvendigt at indtænke dem i den overordnede planlægning og ligeledes geare denne til at tænke i sammenhænge og tænke langsigtet. Projektets resultater skal derfor opgøres dels i de samlede økonomiske, miljømæssige og tidsmæssige besparelser ved at anlægge en mere rationel og industrialiseret styring af hele byggeprocessen. Og dels ved, at der opnås transportmæssige gevinster med positive effekter dels for den samlede byggesum, dels for afviklingen på vejinfrastrukturen. De konkrete målepunkter og succeskriterier i projektet vil derfor være relateret til de ovennævnte scenarier: - Ændringer i kørselsomfang (trafikarbejde) omsat til reduktioner i CO 2. WRAP projektet (WRAP, 2011) taler om besparelser på op til 70 % i trafikarbejde i relation til konsolideringscentre. Sådanne procenter forventer vi ikke på nogen måde at nå. Men besparelser på % synes ikke at være urealistisk i form af konsoliderede transporter og returtransporter. - Ændringer i kørselstidspunkter, herunder mere udbredt brug af kørsel i ydertimerne. De samlede effekter vi kan nå ved at implementere de enkelte tiltag opstiller vi i vejledningen. De vil derved understøtte fremtidige beslutninger om ny organisering af byggeprocesser på en operationel måde. Og vejledningens eksempler og effekterne heraf kan direkte anvendes på efterfølgende byggerier.

16 7. Øvrige effekter af projektet SIDE 16 AF 3 Projektets hovedfokus er på en forbedret performance inden for transport og logistik i byggesektoren. En sådan forbedring vil reducere trafikarbejdet med positive effekter på energiforbrug, emissioner, miljø og trængsel. Samtidig vil fokuseringen på logistikken åbne døre ind til en bedre forståelse af den måde, hvorpå byggeriet er organiseret. Herigennem vil det være muligt at fremtage ideer og værktøjer til en samlet forbedring af hele byggeprocessen. Denne forbedring vil kunne øge effektiviteten og virksomhedernes produktivitet og sikre en større klarhed og gennemskuelighed i den måde hvorpå dagens byggeri er organiseret. Og det vil samtidig kunne hjælpe til med at skabe et mere konkurrencedygtigt og effektivt byggeri, som formentlig vil bane vejen for en fortsat høj bygge- og anlægsaktivitet, på de økonomisk og miljømæssigt mest optimale betingelser. Øvrige succeskriterier, der vil indgå i projektet og i afrapporteringen: - Ændring i samlet entreprisesum (Læs:Reduktion) - Ændring i omkostninger til transport, hvor det er muligt at opgøre disse. I mange tilfælde vil transportomkostningerne være skjult i andre omkostninger. Det vil derfor være svært at udskille transportomkostningerne nøjagtigt. - Ændring i leverancesikkerhed - Ændring i design af byggeplads (evt. plads til oplag af materialer og returgods) - Ændring i samlet byggeperiode - Ændring i behov for sidste øjebliks ændringer og hovsa løsninger 8. Viden og erfaring der opnås i projektet Projektet vil udover de konkrete vejledninger/anvisninger og resultater generere viden om følgende hovedområder: - Omfang af transport i relation til specifikke typer af byggerier. - Oplagte indsatsområder med miljøpotentiale- og de ligeledes oplagte områder, hvor man bør holde sig væk. - Miljø- og logistikomkostninger som del af et samlet byggeprojekt. - Større viden om og forståelse for, hvorledes forskelige dele af en byggeproces er kædet sammen. 9. Projektorganisering Projektet er organiseret med en projektleder, en styregruppe, fem aktivitetsgrupper og en samlet følgegruppe. Projektledelse og tegningsberettigede part Projektet ledes af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) med Niels Haldor Bertelsen som projektleder. Projektlederen er tegningsberettigede part sammen med SBi s forskningschef for Afdeling for Byggeri og Sundhed overfor Trafikstyrelsen og andre finansielle parter, og projektlederen er den daglige kontaktperson overfor dem. Projektlederen udarbejdes aftaler, økonomistyring jf. kapitel 12, kvartalsrapporter, slutrapporter og afholder styregruppemøder, hvor aktivitetslederne deltager. Projektlederen foretages også opfølgning på de faglige aktiviteters fremdrift og leverancer

17 samt opfyldelse af succeskriterierne jf. kapitel 5 og 10, og projektlederen sørger for videndeling og formidling fra projektet, som det er beskrevet i kapitel 11. SIDE 17 AF 3 Styregruppe Styregruppen medvirker ved planlægning, opfølgning, ændringer og kvalitetssikring af projektet. Projektlederen er formand for styregruppen og indkalder til styregruppemøder og skriver kort beslutningsreferater fra møderne. Styregruppen består af følgende parter: - Niels Haldor Bertelsen, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) - Nn Nnn, Trafikstyrelsen - John Engelstrup Hansen, Enemærke & Petersen A/S - Andreas Kragh, M T Højgaard A/S - Claus Poulsen, AL2bolig - Torsten R. Hermansen, Danske Fragtmænd A/S - Henrik Davidsen, PKEConsult - Finn Zoëga, Teknologisk Institut (TI) - Michael Henriques, Incentive. Aktivitetsgrupper Der kan desuden etableres udførende projektgrupper for hver af projektets faglige aktiviteter, som består af de personer, der er aktive i den aktuelle aktivitet. Hver aktivitetsleder sørger bl.a. for, at der ligger en ajourført navne og adresseliste over aktivitetsgruppens medlemmer, og at aktivitetsgruppens medlemmer er løbende orienteret om projektet. Herudover har aktivitetslederne ansvar for aktivitetens gennemførelse og overholdelse af aktivitetsbudget og aktivitetstidsplan samt opfyldelse af de forventede resultater og succeskriterier. Følgende er ledere for de enkelte aktiviteter: - Aktivitet 1. Byggesagsafprøvning Niels Haldor Bertelsen, SBi Byggesag 1 John Engelstrup Hansen, Enemærke & Petersen A/S Byggesag 2 Andreas Kragh, M T Højgaard A/S Byggesag 3 Claus Poulsen, AL2bolig - Aktivitet 2. Vejledning Niels Haldor Bertelsen, SBi - Aktivitet 3. Transportstyring Finn Zoëga, TI - Aktivitet 4. Innovation og perspektiver Michael Henriques, Incentive - Aktivitet 5. Uddannelse Allan Dam, PKEConsult Følgegruppe Følgegruppen er medlemmer af styregruppen, alle aktivitetsgrupperne og andre interesserede, som projektet er i kontakt med på mail og lignende, og som inviteres til projektets workshops. Det forventes bl.a. at repræsentanter fra Dansk Byggeri, Bygherreforeningen og Dansk Industri vil deltage i følgegruppen. 10. Tidsplan Projektet starter 1. januar 2014 og slutter 31. december 2015, og det er delt op i følgende fire projektperioder: - 1. perioden 1/1-30/ Detailplanlægning af projekt - 2. perioden 1/4-31/ Første afprøvningsrunde - 3. perioden 1/1-30/ Anden afprøvningsrunde - 4. perioden 1/10-31/ Slutrapportering og lukning.

18 Den angivne rammetidsplan vil i første periode blive specificeret nærmere med baggrund i de seneste tilbagemeldinger fra de tre byggesagers tidsplan, som i praksis være styrende for de to afprøvningsrunder. Som afslutning på anden periode vil der bliver udarbejdet en midtvejsevaluering. Nærmere om milepæle, leverancer og succeskriterier ses under de enkelte aktiviteter. Disse vil også blive nærmere specificeret i den første projektperiode frem til 31/ SIDE 18 AF 3 Som det er angivet under kapitel 12 Projektets omkostninger og finansiering søges supplerende støtte fra private fonde på i alt 1,85 mio. kr. og en støtte fra de deltagende byggesagsparter og transportvirksomheder på i alt 1,60 mio. kr. Bekræftelse herpå forventes først senere. Projektets starttidspunkt vil være afhængig af, om de angivne støttetilsagn er faldet på plads inden den 1/1 2013, og bliver der problemer hermed, kan der blive behov for at udskyde starttidspunktet nogle måneder. Ved planlægning af forsøg og afprøvninger på byggesager skal man være opmærksom på, at de ofte er meget vanskelige at styre, hvilket gør, at mange undlader at gennemføre afprøvninger, selvom de er vigtige, hvis man vil skabe ændringer. SBi har mange års erfaringer med at gennemførelse praktiske forsøg og afprøvninger på byggesager. Erfaringer herfra viser, at forsøg og afprøvninger normalt ikke bør sætte begrænsninger på byggesagens daglige styring af økonomi, tid, kvalitet og arbejdsmiljø. Erfaringerne siger også, at ændringer på byggesagen ofte forekommende pga. af sagernes store kompleksitet. Disse forhold medføre derfor ofte, at forsøg og afprøvninger på byggesager løbende bør tilpasses byggesagens nye planer. Det kan i de fleste tilfælde løses ved en tidsforlængelse af forsøgsprojektets afslutningsdato, uden at der sker tab af indhold og kvalitet. Sådanne tidsmæssige ændringer må derfor også forventes på dette projekt. Hvis der opstår sådanne problemstillinger, vil løsninger blive drøftet på styregruppemøder. 11. Videndeling og formidling af projektet Videndeling og formidling af projektets resultater er et helt afgørende succeskriterie i den videre proces. Netop fordi byggesektoren har det meget store omfang og er spredt ud på en mangfoldighed af aktører, er det vigtigt at få kommunikeret resultater og erfaringer ud bredest muligt. En række formidlingsplatforme skal derfor anvendes, for at opnå de ønskede resultater. Når projektansøgningen er godkendt, udarbejdes derfor en decideret formidlingsplan. Planen vil sikre, at både brugere Trafikstyrelsen og Transportministeriet får en bred orientering om projektets forløb og resultater. Overordnet set, vil formidling og videndeling anvende følgende platforme: - En vejledning til eksisterende SBi-anvisning, der samler de endelige resultater op og sikrer en teknisk velunderbygget metodebeskrivelse, som kan anvendes af de professionelle. Ved projektets afslutning vil det blive vurderet, om vejledningen som alternativ har tilstrækkelig indhold til, at den i stedet kan udgives som ny eller revideret SBi-anvisning. - Nyhedsbreve, som eksempelvis kvartalsvis opsamler erfaringer og muligheder, og kommunikerer disse til en bred modtagergruppe indenfor byggeri, transport, beslutningstagere mv. herunder byggeriets følgegruppe. - Praksis hos bygherrer, rådgivere, entreprenører og leverandører. Kan formidles direkte fra de pågældende virksomheder fx på deres sites.