Sang 1860erne-70erne. Målgruppe: klasse Periode: 1860erne-70erne

Transkript

1 Sang 1860erne-70erne Introduktion I 1814 besluttede man, at det skulle være obligatorisk for alle børn at have sang i skolen. Det skyldtes helt overvejende hensynet til børnenes kristne opdragelse der dengang var skolens hovedopgave og sangene var oftest salmer. Det forventedes at de ældste elever og læreren sang for ved gudstjenester om søndagen og ved andre særlige lejligheder i kirken. Det var årsagen til, at skoleanordningerne i 1814 bestemte, at læreren skulle veilede Børnene til ordentlig Sang, for synges skulle der, om end ikke hvad som helst og hvor som helst. Tidligere lød sangene anderledes, og ud over salmer har fædrelandssangene i perioder fyldt meget i skolen. Dog er emner om livet og kærligheden stadig lige aktuelle, og ældre sange og salmer med dette budskab synges stadig rundt om på de danske skoler til morgensang her i dag. Selvom voksne og børn har været fælles om en betydelig sangskat, som vi ofte omtaler de kanoniserede sange og salmer, så har der også været skrevet sange med særligt henblik på børn, ligesom der har været folkelige sange, som børn selv brugte, eller som blev brugt af voksne sammen med børn, fx vuggeviser og ride ranke-sange. Skolelovens bestemmelser om elevernes sang gav i 1800-tallet anledning til flere udgivelser af sangbøger, bl.a. til skolebrug. Andreas Peter Berggreens ( ), forfatter til 14 undervisningshæfter, Sange til Skolebrug, skriver således i et af sine forord (1834): [ ] det er ikke nok, at man vælger Melodier, der passer sig for Børnenes Stemmer; men Texterne til disse Melodier bør have et Indhold, der enten fremkalder en religiøs Stemning hos Børnene, indgyder dem Kjærlighed til Fædrelandet, eller overhovedet vækker og nærer høie, ædle Følelser hos dem. Skolernes styrke er, at man gennem sangen kan virke paa Børnenes Gemyt [ ], Op i gennem 1800-tallet synges der i skolen bl.a. med det formål at styrke børns nationale sindelag på et tidspunkt, hvor Danmark er i krig og samtidig får sin første grundlov i Særligt nederlaget i 1864 satte det nationale sindelag i fokus i mange sange. Sangens udvikling i Danmark fra omkring midten af 1800-tallet og frem til midten af 1900-tallet kan ikke ses isoleret fra hverken det kristen livsgrundlag eller denne nationalisme. Sangene skulle binde folket sammen, og til folket hørte også børn og unge, hvoraf en del i denne periode samledes på de højskoler, som skød op overalt i landet, den første Højskolesangbogen udkom første gang i B.S. Ingemann optræder med ikke mindre end 59 tekster i Andreas Berggreens 14 sanghæfter. Andre 1

2 tekster er af bl.a. Grundtvig, Mads Hansen og Oehlenschläger. Vi har i denne lektion i sang valgt, at give inspiration til, hvordan eleverne kan synge og arbejde med nogle af disse salmer og sange. Ikke kun fordi salmerne er gode og er samtidige med perioden, men også fordi tre af de ovennævnte forfattere alle har haft deres store påvirkning af børnelivet og skolelivet gennem de seneste 200 år. At synge sammen skaber fællesskab, energi og glæde. Alle elever kan være med, og her har de muligheden for at opleve sang som en naturlig del af hverdagen gennem skolehistorien. Man har altid sunget i skolen, og gør det stadigvæk. 1. Det primære mål med denne lektion er, at eleverne får indsigt i og forståelse for børnelivet gennem sange og salmer i et historisk perspektiv. 2. De sekundære mål med denne lektion er, at eleverne får mulighed for at lytte opmærksomt og opleve glæden ved at synge sammen med andre. De får mulighed for at være deltagende gennem fællessang af ældre sange og salmer, samt opnå en forståelse af sangenes og salmernes tekster. Man kunne med fordel indlede et samarbejde med den lokale organist i denne lektion. Man kunne evt. besøge den lokale kirke og sammen med præsten og organisten fortælle eleverne om datidens sangtekster og salmer henvendt til børn og skolebrug. Kontakt evt. den lokale skoletjeneste for at formidle kontakten. Læs mere på folkekirkens skoletjeneste hjemmeside her Disse sang-lektioner er også oplagte at dele generationer i mellem. Vi deler alle vores nationale og internationale sangskatte og her kunne et besøg på det lokale plejehjem være oplagt, hvor børn og ældre synger sammen. Hvis I besøger plejehjemmet, kan det være en god ide, at man i ugerne forinden denne temauge, har øvet sangene med eleverne. 2

3 Ideer til undervisningsforløb Varighed: ca. 45 min. Dette undervisningsforløb kan dog udvides som det passer bedst i planlægningen, eller splittes op og benyttes i frikvartererne. Målgruppe: klasse. Baggrundsartikler: Børneliv, sange og salmer i et historisk perspektiv. Eksempler på overordnede læringsmål Eleverne får indsigt i og forståelse for børnelivet gennem sange og salmer i et historisk perspektiv. Eleverne får mulighed for at lytte opmærksomt og være deltagende gennem fællessang af ældre sange og salmer. Eleverne får mulighed for at opleve sang som en naturlig del af hverdagen gennem skolehistorien. Eleverne får mulighed for at opleve glæden ved at synge sammen og opleve det fællesskab, der kan opstå derved. Eleverne får mulighed for at opnå en simpel forståelse af ældre sang- og salmetekster. De får derved mulighed for at sætte udvalgte sange og salmer ind i en historisk og samfundsmæssig kontekst. Eleverne får mulighed for at opnå viden og indsigt i teksternes budskaber. Eleverne får mulighed for at opnå viden om udvalgte danske sang-tekstforfattere. Der kan være forskellige indgange til dette undervisningsforløb: 1. Perspektivering gennem samtale med børnene om børnelivet i perioden og introduktion af de sange og salmer I skal synge i denne lektion. 2. I forbliver i rollen fra perioden og agerer som voksne eller som skolelærerne fra dengang og igangsætter sangene uden den indledende samtale. Vælger man denne form, hvor man spiller rollen, er det vigtigt enten sidst i timen eller sidst på dagen at samle op på elevernes oplevelser/ undervisningen og sætte denne i perspektiv til børnelivet fra perioden og læringsmålene. Vær opmærksom på, at 1.klasses elever kan have svært ved at relatere sig til ovennævnte rollespil. 3

4 Konkrete undervisningsideer Det kan anbefales at have en violin eller et klaver til rådighed i denne lektion, hvis man kan spille på et af disse instrumenter. Man kan evt. samarbejde med en lokal musiker, musiklæreren, organisten fra den lokale kirke, bedsteforældre der kan spille violin eller lign. Det anbefales at lade eleverne komme med deres frie bud i samtalerne om skolelivet i perioden og omkring analyse af sangteksternes budskab. Det er svært for målgruppen, men i afprøvningen af dette materiale havde vi nogle helt fantastiske samtaler med eleverne om fx fortolkningen af B.S. Ingemanns sange, og H.C. Andersens Pandeben, godt det gror! Vær opmærksom på, at teksterne kan være svære at læse for eleverne i denne aldersgruppe. Det kan være en ide for de mindre elever, at lære eleverne versene en sætning ad gangen uden støttetekst. Udvælg evt. et enkelt vers eller to, og syng dette så alle eleverne når at lære det udenad. Lad eleverne stå op, når der synes, det giver en bedre vejrtrækning. Der var ingen elever, der i 1860erne-70erne fik lov at sidde ned, mens der blev sunget i skolen. Start lektionen med at tale om, hvad denne lektion indeholder og hjælp eleverne med at skabe et overblik over lektionen. Lad evt. eleverne ud fra dette fortælle, hvad de tror de skal lære i denne lektion og samtal kort omkring lektionens læringsmål. Tal med eleverne om, hvorfor de tror, at de fleste mennesker elsker at synge. Hvad er der godt ved at synge? Hvad er der godt ved at synge sammen med andre? Tal med eleverne om periodens sangkultur. Mange af de salmer og ældre sange, man synger i skolen i dag, blev netop skrevet og sunget i skolen i 1800-tallet. Lad eleverne komme med deres bud på gamle sange, som man sang i gamle dage. De kan evt. som forberedelse til denne temauge have talt med deres olde-, bedsteforældre eller forældre om, hvad de sang for nogle sange, da de gik i skole. Fortæl eleverne om, hvordan man i perioden havde sang i skolen. Lad evt. eleverne komme med deres bud på, hvorfor eleverne skulle stå op, når man sang. Introducer violinen som instrument, hvis I har mulighed for dette. Fortæl eleverne, hvorfor violinen blev brugt som støtteinstrument til sang i skolen til langt op i 1900-tallet. Introducér eleverne for en af de tre, eller alle de tre store danske sang-tekstskrivere; B.S. Ingemann, H.C. Andersen og Grundtvig. Hvis man kun udvælger en af ovennævnte sang-tekstforfattere, kan man evt. vælge B.S. Ingemann, da hans sange er mest tidstypiske for perioden og det barnesyn, der afspillede sig. B.S Ingemanns sange er skrevet direkte til børnene, som datidens børnesange. Vis evt. et billede af tekstforfatteren og fortæl ganske kort om, hvem han var, og hvorfor I skal synge hans sange i denne periode. 4

5 Tal evt. kort om, hvilke betydning han har haft for børnelivet og skolens udvikling og indhold gennem de seneste 200 år. Det anbefales, at man fortæller om én tekstforfatter ad gangen og derefter lærer eleverne et eller to vers af en af deres sange. Syng sange af en eller flere af de nævnte sang-tekstforfattere. Lad eleverne stå op bag stolene når der synges. Brug gerne god tid på at lære teksten og synge den sammen, således at eleverne oplever, at dette er en sangtime. Herefter kan det til de mindre elever fra 1. klasse, være godt med en kort pause. Tal efterfølgende med eleverne om, hvad teksten i verset betyder og lad eleverne komme med deres bud på, hvad forfatteren ville fortælle med sangen. Lær evt. eleverne første vers af Danmarks nationalsang skrevet af Adam Øhlenschlæger i Tal med eleverne om, hvad en nationalsang er og hvorfor netop denne sang blev valgt som Danmarks anden nationalsang. Hvorfor har vi flere nationalsange i Danmark? Opsamling på lektionen og evt. læringsmål. Der er ikke opsat konkrete læringsmål for denne lektion, da dette bør tage udgangspunkt i klassens sammensætning af elever og den undervisningsform der er mest hensigtsmæssigt for eleverne med de forudsætninger og kompetencer de har. Der er nedenfor opsat et eksempel på, hvordan man kan tænke konkrete læringsmål ind i denne lektion. 5

6 Eksempler på konkrete læringsmål for denne lektion: Læringsmål A. Eleverne kan lytte opmærksomt og være deltagende i fællessang. B. Eleverne får kendskab til B.S. Ingemann og to af hans sange. C. Eleverne kan lære en ny tekst udenad. Tegn på læring Eksempel: B. Eleverne får kendskab til B.S. Ingemann og to af hans sange. Niveau 1: Niveau 2: Niveau 3: Eleven ved at det er B.S. Ingemann der har skrevet sangen I østen stiger solen op. Eleven kan genkende sangen og synge første vers. Eleven kan synge de første to vers af sangen. Eleven kan kort genfortælle, hvem B.S. Ingemann var og at han skrev sange til børn, som vi stadig synger i dag. Eleven kan synge flere vers af I østen stiger solen op og kan nævne 2-3 andre sange som B.S. Ingemann har skrevet. Der er i dette forløb valgt, at man ikke skal arbejde med komponisten og hans rolle for de enkelte sange. Dette kan man fint vælge at tilføje. I de nedenstående henvisninger til sangteksterne, kan man også finde oplysninger om komponisten. Her er det valgt, at det ikke skal med for at holde fokus på skolehistorie, og de tre sang-tekstforfattere, der er valgt er alle nogle, der har sat sit præg på børne- og skolelivet gennem de seneste 200 år. Hvis denne temauge planlægges sammen med resten af skolen, kunne det være oplagt at benytte en af de sange eleverne har lært i denne lektion, som morgensang den efterfølgende dag. Koordiner da med de andre klasser. Kommentarer/ideer Sange og salmer Lær eleverne et enkelt eller et par vers fra en eller flere af disse sange. 6

7 Teksterne findes via linket, her kan man også høre melodien. B. S. Ingemann I Østen stiger Solen op Nu titte til hinanden Gud ske Tak og Lov. NB! Bemærk i denne tekst er det oprindelige 4. vers med. Der er vist ingen danskere, der ikke har sunget en eller flere af B.S. Ingemanns morgen- og aftensange. Flere af dem er sublime, overgås ikke af andre, og de bliver da også sunget, hver eneste dag et sted i det danske land. Her er der udvalgt tre forslag til målgruppen, men andre af B.S Ingemanns sange kan også sagtens bruges. De tre udvalgte sange af B.S. Ingemann er fra bogen, Morgensange for børn fra 1837, hvor B.S. Ingemann skrev 7 morgensange, en til hver dag i ugen. Disse sange var alle med i Andreas Berggreens, Sange til Skolebrug. Søndag: Nu ringer alle Klokker mod Sky Mandag: Lysets Engel gaaer med Glands Tirsdag: Nu vaagne alle Guds Fugle smaa Onsdag: I Østen stiger Solen op Torsdag: Gud ske Tak og Lov Fredag: Morgenstund har Guld i Mund Lørdag: Nu titte til hinanden Læs om B.S. Ingemann og find et billede her N.F.S. Grundtvig Nu falmer skoven. Bemærk at den melodi vi ofte synger i dag, først blev skrevet i 1889, derfor er der her henvist til den gamle melodi. Lille guds barn, hvad skader dig Velkommen i den grønne lund Der er flere af Grundtvigs salmer, der blev brugt i skolen. Vælg gerne dem I synes passer bedst. Vær dog opmærksom på, at nogle af disse har nyere melodier end perioden henviser til. Læs om N.F.S. Grundtvig her Læs om Grundtvig på grundtvigskforum her H.C. Andersen Pandeben, godt det gror! 7

8 Moderen med barnet (Bedre kendt som; Hist, hvor vejen slå en bugt). Hvor skoven dog er frisk og stor Lille Viggo, vil du ride ranke Læs om H.C. Andersen her Adam Øhlenschlæger Der er et yndigt land Læs om Adam Øhlenschlæger her Johannes Ewald Kong Kristian stod ved højen mast 8

9 Supplerende ideer og materialer Gamle danske sange. Jørgen Ebert. Find dem her Salmer i undervisningen. Læs mere her Syng og bliv klog. Haderslev stifts skoletjeneste, Læs mere her Komponister til børnesange. EMU. Find undervisningsoplæg her Skolesang i gamle dage, EMU. Find undervisningsoplæg her Supplerende baggrundsartikler og litteratur Søg på perioden, forfatterne eller skolehistorie på danmarkshistorien.dk Barnesjælen. Børnelitteraturen og det romantiske barn af Nina Christensen. B.S. Ingemann. Forfatterportræt ved Marita Akhøj Nielsen. Læs det her Musikundervisning, motivation er kimen til indlæring. Læs artiklen her Den danske sang er enstemmig og hjemmestrikket. Artikel kristelig dagblad. Læs artiklen her Skole og undervisning Læs mere her 9