28. april 2010 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "28. april 2010 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet"

Transkript

1 28. april 2010 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag. Dagen gennemføres i samarbejde med Ulandssekretariatet. Arbejdsmiljødagen er indstiftet af den internationale fagbevægelse for at sætte fokus på arbejdsmiljøets tilstand og mindes de mange, som er blevet ramt af skader, ulykker og dødsfald, mens de var på arbejde. FN s arbejdsorganisation ILO sætter også arbejdsmiljø på dagsordenen og tager initiativer i forbindelse med 28. april. LO s og FTF s medlemsorganisationer har tilsammen tusindvis af sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter, som er med i indsatsen for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø på arbejdspladserne. I dette faktablad er der en række aktuelle oplysninger om arbejdsmiljøet. Arbejdsulykker Antallet af arbejdsulykker har været stigende i en årrække. For første gang siden 2003 er kurven knækket. I 2008 blev der anmeldt arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Det er et fald i forhold til de ulykker, der blev anmeldt i Det er dog stadig flere end i Opgørelsen dækker kun anmeldte arbejdsulykker. På grund af underrapportering er det reelle antal højere. Undersøgelser viser, at der anmeldes under halvdelen af de anmeldepligtige ulykker. (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Årsopgørelse 2008, Arbejdstilsynet, 2009). Særligt de årige har haft en stigende frekvens i en årrække. Også for denne gruppe er kurven dog knækket i Antallet af anmeldte arbejdsulykker faldt fra 212 i 2007 til 200 i Det er dog fortsat denne gruppe, der har den højeste ulykkesinsidens pr beskæftigede, og de ligger fortsat meget højt på samtlige skadestyper. Kvinder har fortsat en stigende frekvens. (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Årsopgørelse 2008, Arbejdstilsynet, 2009). Nyansatte er overrepræsenterede blandt dem, som har fået anmeldt en arbejdsulykke. Stigningen betyder, at næsten hver 3. arbejdsulykke i dag sker blandt nyansatte. (Kilde: Analyse af stigningen i anmeldte arbejdsskader , Arbejdstilsynet 2007). I en kontinuerlig ulykkesovervågning på 5 skadestuer i Danmark finder man konstant over årene en øget ulykkesforekomst på mellem 50 pct. og 100 pct. for aldersgruppen årige sammenlignet med de årige og årige. (Kilde: Statens Institut for Folkesundhed Årsrapport for Ulykkesregistret, 2003). Andelen af anmeldte arbejdsulykker, hvor skadelidte er kommet ud for en arbejdsulykke i sit første ansættelsesår, er steget fra 23 pct. i 2003 til 33 pct. i Det svarer til en stigning på 44 pct., og tilsvarende stigning ses ikke for længere ansættelsesperioder. (Overvågningsrapport 2007, Arbejdstilsynet 2009).

2 Også antallet af dødsulykker er faldet. I 2008 omkom 44 personer ved en arbejdsulykke, og det er 22 færre end i (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Årsopgørelse 2008, Arbejdstilsynet 2009). Der er i 2008 anmeldt andre alvorlige ulykker på danske arbejdspladser. Det svarer til, at omkring hver niende anmeldte arbejdsulykke i Danmark i 2008 var så alvorlig, at den medførte amputation, knoglebrud eller skader på omfattende dele af legemet. (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Årsopgørelse 2008, Arbejdstilsynet 2009). Arbejdsbetingede lidelser og sygdomme Der blev i 2008 anmeldt arbejdsbetingede lidelser, hvilket er på niveau med 2007 ( anmeldelser). Dette er et markant højere antal arbejdsbetingede lidelser end i perioden (i 2003 var der f.eks anmeldelser). I 2008 var 42 pct. af alle anmeldte arbejdsbetingede lidelser forårsaget af lidelser i bevægeapparatet. Andre store grupper er psykiske sygdomme (20 pct.), øresygdomme (12 pct.), hudsygdomme (10 pct.). (Kilde: Anmeldte arbejdsskader 2008, Arbejdstilsynet 2009). Der blev i 2008 anmeldt psykiske arbejdsskader, og de udgør nu 20 pct. af det samlede antal anmeldte erhvervssygdomme. Det er mere end en fordobling siden (Kilde: Anmeldte arbejdsskader 2008, Arbejdstilsynet 2009). I 2008 blev i alt 196 sager om psykisk sygdom anerkendt i forhold til erstatning, dvs. 6,9 pct. Til sammenligning blev knap 75 pct. af ulykkessagerne anerkendt og generelt blev 24 pct. af erhvervssygdommene anerkendt. (Kilde: Arbejdsskadestatistik 2009, Arbejdsskadestyrelsen 2009). Antallet af anmeldte hudsygdomme er steget fra i 2002 til i Hvilket svarer til en stigning på ca. 50 pct. I samme perioden 2002 til 2007 er antallet af anerkendte hudsygdomme steget fra 955 i 2002 til i (Kilde: Arbejdsskadestyrelsens årlige redegørelse 2009, til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg). Anmeldte kræfttilfælde, der har været stigende de sidste år, er igen i 2008 højere end nogensinde. Stigningen skyldes blandt andet flere anmeldelser af brystkræft, der nu i visse tilfælde kan anerkendes som en erhvervssygdom. Kræftsygdomme udgør 4 pct. af anmeldelserne i (Kilde: Anmeldte arbejdsskader 2008, Arbejdstilsynet 2009). Stigningen i antallet af anmeldte kræftsygdomme kan forklares ved initiativer for at få læger til at anmelde og desuden blev der i 2007 ved lov etableret en automatisk anmeldelse af visse kræftsygdomme til Arbejdsskadestyrelsen fra Sundhedsstyrelsen. Det drejer sig om næsekræft og lungehindekræft, der ofte er arbejdsbetingede. Sundhedsskadelige påvirkninger De sundhedsskadelige påvirkninger, der har ført til anmeldelse af de arbejdsbetingede lidelser og sygdomme fordeler sig således: Muskel- og skeletbelastninger (45 pct.): Løfte/bære, skubbe/trække tunge byrder, gentaget arbejde, arbejdsstillinger mv. Psykosociale faktorer (25 pct.): Arbejdsrelationer, mængdekrav, traumatiske oplevelser, tilrettelæggelse af arbejdet, indflydelse mv. Kemiske og industrielle faktorer (16 pct.). Fysiske faktorer (11 pct.): Støj, vibrationer, indeklima mv. 2

3 Biologiske faktorer (3 pct.). Det er velkendt, at arbejdsskadestatistik er behæftet med usikkerhed. Det vides ikke, hvor stor underrapporteringen af de arbejdsbetingede sygdomstilfælde er, men den vurderes at være betydelig. (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Årsopgørelse 2008, Arbejdstilsynet 2009). Vold Den arbejdsrelaterede vold er stigende. I var knap hver femte (15 pct.) af dem, der var udsat for vold, udsat for det på deres arbejdsplads eller uddannelsessted. I var det mere end hver femte (22 pct.). (Kilde: Offerundersøgelserne , Københavns Universitet, Justitsministeriet m.fl. 2009). Mens mænd samlet set er mere udsatte for vold, er dette ikke tilfældet, når det drejer sig om vold på arbejdet. Her udsættes kvinder og mænd lige hyppigt for vold. Andelen af voldstilfælde, der sker i forbindelse med arbejdet, stiger med alderen. For de årige var det i pct. af volden, der var arbejdsrelateret. I var det 45 pct. Der er især tale om en kraftig stigning for de årige (fra 28 til 53 pct.). Mindst en fjerdedel af dem, der angiver at være blevet udsat for arbejdsrelateret vold, arbejder med psykisk syge, demente og tilsvarende klientgrupper. Yderligere en femtedel befinder sig i en yderst risikabel arbejdssituation, idet de arbejder med institutionsanbragte unge, i fængsel, som dørvogter el.lign. (Kilde: Offerundersøgelserne , Københavns Universitet, Justitsministeriet m.fl. 2008). I 2002 blev der anmeldt tilfælde af vold i forbindelse med arbejdet. Anmeldelsessystemet er siden blevet ændret, så det ikke længere er muligt at udarbejde en sådan anmeldelsesbaseret oversigt over antallet af voldsbaserede arbejdsulykker. (Kilde: Overvågning 2003, Arbejdstilsynet 2005). Mobning Voksenmobning er et problem i vækst. Alle former for krænkende adfærd på arbejdspladsen har været stigende siden midt i 1990 erne (Pejtersen og Kristensen, 2009). Betegnelsen krænkende adfærd dækker normalt over mobning, sexchikane, trusler og vold. En undersøgelse af danskernes psykiske arbejdsmiljø fra NFA fra 2004 viser, at 8,3 pct har været udsat for mobning inden for det sidste år. 1,6 pct. var udsat for mobning hver uge, mens 6,7 pct. engang imellem har været det. (Kilde: NFA, Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, 2004/05). En anden undersøgelse viser, at 26 pct. har været vidne til mobning. 3, 1 pct. dagligt eller hver uge, mens 23,4 pct. har været vidner til mobning hver måned eller af og til (Kilde: Arbejdspladsundersøgelsen, 2006). Mobning på arbejdspladsen kan forekomme inden for alle fag. Til gengæld er det oftest de ufaglærte, der udsættes for mobning (10,7 pct.), derefter kommer de faglærte (9,5 pct.), og funktionærer (7,7 pct.). Ledere (5 pct.) er dem der mobbes mindst. Risikoen for at blive udsat for mobning afhænger også af, hvad man arbejder med. Dem der arbejder med ting (fx industriarbejde) eller med klienter (fx patienter, børn, elever) er mest udsatte for mobning på arbejdet. Mænd og kvinder er lige udsat for mobning i arbejdet, og der er heller ingen aldersforskelle forbundet med, hvem der udsættes for mobning. 3

4 Den højeste risiko for mobning findes på arbejdspladser, som er domineret af ét køn altså på mandedominerede eller kvindedominerede arbejdspladser. (Kilde: NFA, Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, 2004/05). Stress og psykisk arbejdsmiljø Andelen af danskere, som føler sig stresset er steget. Det anslås, at pct. (hver tiende) af danskere i arbejde lider af stress i en sådan grad, at de har brug for hjælp. (Kilde: Arbejdsmiljø i Danmark 2005, NAK, NFA, 2005). Der blev i 2008 anmeldt psykiske arbejdsskader. I år 2000 var tallet 870. Det svarer til en stigning på næsten 400 pct. over en otteårig periode. (Kilde: Anmeldte arbejdsskader lidelser 2008, Arbejdstilsynet 2009). Psykisk relaterede sygdomme er i vækst som hovedårsag til, at man må forlade arbejdsmarkedet. Knap halvdelen af alle de nye førtidspensioner i 2007 er blevet tilkendt pga. psykiske årsager mod ca. hver fjerde i (Kilde: AMS nyhedsbrev nr. 6, juni 2008). Ændringer i det psykiske arbejdsmiljø fra 2005 til 2008: En større andel af ansatte rapporterer, at de ikke når alle deres arbejdsopgaver. I 2008 svarede 52 pct. af alle arbejdstagere, at de altid, ofte eller sommetider ikke når alle deres arbejdsopgaver. I 2005 var tallet 46 pct. En større andel af de ansatte rapporterer, at deres arbejde ofte bringer dem i følelsesmæssigt belastende situationer. I 2005 svarede 46 pct., at de altid, ofte eller sommetider bringes i følelsesmæssigt belastende situationer i 2008 var tallet steget til 51 pct. Ansatte oplever større indflydelse på deres arbejde, specielt på mængden af arbejde. I 2005 oplevede 57 pct. at de altid, ofte eller sommetider har indflydelse på mængden af arbejde. I 2008 var tallet steget til 66 pct. Udviklingsmulighederne opleves som bedre vurderet ved muligheder for at lære nyt og ved krav om at være initiativrig. Der er en mere positiv vurdering af ledelseskvaliteten vurderet ved ledernes prioritering af trivsel på arbejdspladsen og evne til at planlægge arbejdet. I 2005 oplevede 48 pct., at ledelsen i høj grad eller meget høj grad prioriterer arbejdsmiljøet. I 2008 stiger det til 56 pct. I 2005 oplevede 34 pct., at den nærmeste leder i meget høj grad eller i høj grad er god til at planlægge arbejdet. I 2008 er det steget til 39 pct. Separate analyser af udviklingen i arbejdsmiljø for unge og for nyansatte afspejler generelt set resultaterne for hele gruppen af lønmodtagere. (Kilde: Ændringer i der danske arbejdsmiljø fra , NFA 2010). Sygefravær Problematikken omkring sygefravær og tilbagevenden til arbejde er kompleks. En rapport, der sammenfatter 17 forløbsundersøgelser sammenfatter følgende resultater, som gælder på tværs af undersøgelserne: 20 pct. af lønmodtagerne står for 80 pct. af fraværet Sygefravær hænger sammen med køn, alder, uddannelse, job, socialgruppe, og om man er offentligt eller privat ansat 4

5 Sygefravær hænger sammen med faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø. Disse faktorer varierer, alt efter om man er kvinde eller mand Sygefravær hænger sammen med faktorer i det fysiske arbejdsmiljø Visse kombinationer af psykosociale og fysiske faktorer forstærker hinanden indbyrdes Risikoen for sygefravær på grund af fysiske arbejdsmiljøfaktorer er størst på arbejdspladser, hvor medarbejderne er utilfredse med ledelsen Arbejdsmiljø kan forklare en del af den sociale ulighed i sygefravær Sygefravær hænger sammen med udbrændthed, dårligt selvvurderet helbred og dårligt mentalt helbred Rygning og svær overvægt øger risikoen for sygefravær Sygefravær påvirker den sygemeldtes selvværd i negativ retning. (Kilde: Resultater af sygefraværsforskning , Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2007). Det samlede sygefravær i Danmark svarer til årsværk/fuldtidsstillinger. Forskning viser, at en tredjedel af fraværet kan fjernes ved forbedring af arbejdsmiljøet. (Kilde: Sygefravær i et arbejdsmiljøperspektiv, AMI, 2003). Hvis man alene ser på arbejdsulykkerne er de årsag til, at 2,5 mio. lønmodtagere har en sygefraværsdag pr. år, og det svarer til tabte årsværk/fuldtidsstillinger. (Kilde: Arbejdsmiljøet i Danmark i 2000, NAK, AMI, Fakta om arbejdsmiljøet i EU I 2003 døde arbejdstagere som følge af deres arbejde i EU-27. Det svarer til, at der dør en europæisk arbejdstager hvert tredje minut på grund af dårligt arbejdsmiljø. (Kilde: ILO s seneste estimater over arbejdsrelateret død). Af de dødsfald skyldes 7460 arbejdsulykker. Det svarer til, at der dør en europæisk lønmodtager hver 1,2 time på grund af en arbejdsulykke. (Kilde: ILO s seneste estimater over arbejdsrelateret død) af dødsfaldene i EU-27 skyldes arbejdsbetingede lidelser. Heraf skyldes dødsfald, at man har været udsat for farlige stoffer i arbejdet. (Kilde: ILO s seneste estimater over arbejdsrelateret død). I 2003 var der godt 7 millioner lønmodtagere, der blev udsat for en arbejdsulykke i EU-27. Det vil sige, at der hver 5. sekund er en EU-borger, der er offer for en arbejdsulykke. (Kilde: ILO s seneste estimater over arbejdsrelateret død). Det anslås, at arbejdsulykker hvert år koster EU-landene 55 milliarder euro (Introductory Report: Decent Work Safe Work, ILO). Omkring 430 arbejdstagere i Europa under 25 år mister hvert år livet på arbejdspladsen. (Kilde: Tal fra 2002 for EU-15 fra Europæiske Arbejdsulykkesstatistikker, ESAW, Eurostat). Hvert år kommer europæiske arbejdstagere i alderen fra år ud for ca arbejdsulykker, som er så alvorlige for dem, at de mister 3 eller flere arbejdsdage. Det svarer til ca. 16 pct. af det 5

6 samlede antal arbejdsbetingede ulykker uden dødelig udgang. (Kilde: European Statistics on accidents at work, Eurostat, 2002). Frekvensen af arbejdsulykker uden dødelig udgang pr arbejdstagere er mere end 40 pct. højere for de årlige end for den samlede arbejdsstyrke. Det er et forhold, der gør sig gældende i alle erhvervssektorer. (Eurostat: - Population and social conditions/helath). Den yngste gruppe af arbejdstagere (mellem 15 og 24 år) er den gruppe, der hyppigst udsættes for fysisk krævende arbejde. (EWCS2000: Age and working conditions in the EU, EFWC, 2003). Arbejde i opskruet tempo og med stramme tidsfrister er hyppigere forekommende blandt unge arbejdstagere. Unge har større sandsynlighed for at blive sat til at udføre ensformigt arbejde og korte repetitive opgaver end den gennemsnitlige arbejdstager, og de har større sandsynlighed for at blive udsat for ekstrem varme på arbejdspladsen. Unge arbejdstagere synes også hyppigere at blive udsat for kraftig støj og vibration på arbejdspladsen. (Kilde: ESWC, data uddraget fra ESWC 1995 og undersøgelsesresultater fra 2000 fra Prevent, Tal fra 2003 viser, at mennesker i EU-27 lider af arbejdsbetingede lidelser. (Kilde: ILO s seneste estimater over arbejdsrelateret død). På EU-niveau går millioner arbejdsdage tabt hvert år som følge af sygefravær. 210 millioner af dem skyldes arbejdsulykker, mens 340 millioner skyldes andre helbredsmæssige problemer forårsaget af arbejdet. Sagt på en anden måde har hver enkelt europæiske lønmodtager i gennemsnit 3,4 sygefraværsdage om året, der er forårsaget af forhold i arbejdet. (Kilde: Third European Survey on Working conditions 2000). Fakta om arbejdsmiljøet globalt På globalt plan dør 2.38 millioner arbejdstagere hvert år som følge af arbejdsulykker eller arbejdsbetingede lidelser. Det svarer til mennesker om dagen. (Kilde: ILO s seneste estimater over arbejdsrelateret død). Godt 2 millioner af disse dødsfald skyldes arbejdsbetingede sygdomme. Herunder skyldes dødsfald, at man har været udsat for farlige stoffer i arbejdet. (Kilde: ILO s seneste estimater over arbejdsrelateret død). Udover farlige stoffer er passiv rygning også en af de store dræbere på arbejdspladserne verden over. Hvert år dør der estimeret set omkring som følge af passiv rygning på deres arbejde. (Introductory Reprot: Decent Work Safe Work, ILO). På verdensplan sker der hvert år omkring 236 millioner arbejdsulykker. I 2003 døde personer som følge af sine skader. Dette tal er steget med siden (Kilde: ILO s seneste estimater over arbejdsrelateret død). På verdensplan skyldes 5 pct. af alle alvorlige arbejdsulykker minearbejde. Dette til trods for, at kun 1 pct. af den globale arbejdsstyrke er beskæftiget inden for minedrift. ILO estimerer, at omkring minearbejdere dør hvert år som følge af arbejdsulykker. (Safety Culture at work, World Day for Safety and Health at work, April ). I år 2000 var der på verdensplan omkring 211 millioner økonomisk aktive børn i alderen 5-14 år. Det svarer til, at 16 pct. af alle børn under 15 år er i arbejde. Heraf arbejdede 111 millioner i risikable erhverv. Udover de 111 millioner er det estimeret, at 8,4 millioner børn på verdensplan er involveret i andre former for farligt børnearbejde, såsom handel med børn, tvangsarbejde, 6

7 væbnede konflikter, prostitution og pornografi og ulovlig aktivitet. (Kilde: Every Child counts New Global Estimates on Child Labour, 2002, ILO) børn dør hvert år som følge af en arbejdsulykke. (Kilde: Safe Work and Safety Culture, 2004, ILO). Dertil kommer det faktum, at risikoen for alvorlige arbejdsulykker er langt større blandt de unge medarbejdere mellem 15 og 24 år, end den er for deres ældre kollegaer. ILO henviser til EU-estimater som eksempel på denne problematik, ligesom Australien fremhæves som eksempel, fordi risikoen for dødelige ulykker her er dobbelt så stor blandt de unge medarbejdere end blandt ældre. (World Day for Safety and Health at work 2005: A Background Paper, ILO). 7

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet 28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag. Dagen gennemføres i samarbejde med

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet 5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,5 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 2005. Heraf udgjorde sygefraværet,0 pct.point.

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Sikkert og Sundt Arbejde for Alle samarbejde og ansvarlighed

Sikkert og Sundt Arbejde for Alle samarbejde og ansvarlighed Fagligt politisk grundlag for fagbevægelsens internationale mærkedag om arbejdsmiljø den 28. april 2006 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle samarbejde og ansvarlighed LO og FTF markerer igen den

Læs mere

ERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2015

ERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2015 ERHVERVSSYGDOMME Arbejdstilsynets årsopgørelse 2015 Anmeldte erhvervssygdomme 2011-2015 ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2015 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2011-2015 Antallet af anmeldte erhvervssygdomme steg

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet med 2015. Men antallet af dødsulykker er steget fra 27

Læs mere

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD!

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! For mange børn og unge skades på jobbet Børn og unge er særlig sårbare over for skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Ofte mangler børn og unge den viden, erfaring

Læs mere

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Intermediate Report: Danish Labour Force Survey 2007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems

Intermediate Report: Danish Labour Force Survey 2007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems Copenhagen, February 007 Statistics Denmark, Labour Force Survey MIF Intermediate Report: Danish Labour Force Survey 007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems Regarding grant

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet samt øvrige fysiske og kemiske faktorer

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6 1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere

Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige

Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige SAMMEN KAN VI GØRE EN FORSKEL Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige Merete Labriola, DEFACTUM og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Følgende spørgsmål vil jeg

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Viden og anbefaling om mobning

Viden og anbefaling om mobning Viden og anbefaling om mobning Mobning - viden og anbefalinger LO og FTF sætter fokus på, hvordan man kan forebygge mobning på arbejdspladserne. Mobning er udbredt på de danske arbejdspladser. Vi skal

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær

Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær Billund 29. mar. 17 Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær Jan Lorentzen Fagleder psykisk arbejdsmiljø På vej til arbejde! Efter arbejde! Der er mange myter om fravær!

Læs mere

Arbejdsskadestatistik

Arbejdsskadestatistik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Arbejdsskadestatistik for 2011 Arbejdsmiljø & Samarbejde / januar 2012 Indhold Side 3 Side 5 Side 11 Side 12 Side 14 Side 15 Indledning Arbejdsulykke Arbejdsskadeerstatninger

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Arbejdstilsynet i nye politiske rammer ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Følgende præsenteres i dag Arbejdsmiljøets tilstand de seneste 5 år Ny strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Initiativer

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

N O T A T. Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

N O T A T. Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. N O T A T Intern udvikling og Kommunikation Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 27. februar 2008 Sagsnummer 2007021344A Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat 16. februar 2010 Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav 7 6 Indflydelse 8 7 Udviklingsmuligheder 9 8 Mening

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

APV-skema. Navn, dato, år

APV-skema. Navn, dato, år APV-skema Navn, dato, år Spørgsmål 1. INDEKLIMA/Temperatur - Hvor enig er du i følgende udsagn? Kun ét svar i hver linje enig Enig Hverken Temperaturen i arbejdsrummet er mellem 18 og 25 grader Jeg er

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Bibliotekarforbundets psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Bliver

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Arbejdsmiljø og økonomi Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Oplægsholderen Jasper Eriksen Uddannet biolog Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, 9 år Sikkerhedsleder i kommune Alectia

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Arbejdspapir om alder ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010

Arbejdspapir om alder ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010 ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010 1 Forord Der er ændret på opbygningen af sstatistikken fra arbejdsskadestatikken i i forhold til tidligere. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Danske beskæftigede er verdens mest tilfredse 9. Flere i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, selv om danskerne er blevet sundere 11

Danske beskæftigede er verdens mest tilfredse 9. Flere i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, selv om danskerne er blevet sundere 11 Sammenfatning Danske beskæftigede er verdens mest tilfredse 9 Flere i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, selv om danskerne er blevet sundere 11 Eget ansvar for helbred og arbejdskapacitet 12 Både

Læs mere

Kommer du bagud med dit arbejde?

Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 1 1 Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? 1 1 1 1 Har du stor indflydelse på beslutninger omkring dit arbejde?

Læs mere

Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter

Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Ca. 420.000 lønmodtagere mellem 18 og 60 år havde et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø i 2012. Fire år senere i 2016 modtog hver

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentant i DM. dm.dk

Arbejdsmiljørepræsentant i DM. dm.dk Arbejdsmiljørepræsentant i DM dm.dk 2 Tillykke med dit nye hverv og tak fordi du kaster dig ud i opgaven med at passe på dit og kollegernes arbejdsmiljø. For langt de fleste mennesker på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 2011

Arbejdsskadestatistik 2011 Forord Traditionen tro udgiver Arbejdsskadestyrelsen igen i år en statistisk opgørelse over de arbejdsskadesager, som styrelsen har modtaget og behandlet året forinden. Som noget nyt er arbejdsskadestatistikken

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ PSYKISK ARBEJDSMILJØ Det er vigtigt at have en løbende og konstruktiv dialog omkring det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

MTU HF & VUC Nordsjælland. Antal besvarelser: 156. Svarprocent: 91% HF & VUC Nordsjælland. Totalrapport

MTU HF & VUC Nordsjælland. Antal besvarelser: 156. Svarprocent: 91% HF & VUC Nordsjælland. Totalrapport beelser: 156 MTU 2015 Svarprocent: 9 RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er et gennemsnitligt resultat af flere enkeltspørgsmål,

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere