Høring om tilsætningsstoffer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høring om tilsætningsstoffer"

Transkript

1 Høring om tilsætningsstoffer og tobaksvarer Landstingssalen, onsdag d. 26. april

2 Program... 3 Præsentation af oplægsholdere... 5 Charlotta Pisinger... 5 Jørgen Falk... 5 Philip Tønnesen... 6 Per Kim Nielsen... 6 Thomas Lindegaard... 6 Rolf W. Berg... 6 Helle Westphal... 7 Flemming Hansen... 7 Jes Søgaard... 8 Poul Tværmose... 8 Skriftlige Oplæg... 9 Sammenhængen mellem tobaksvarers indholdsstoffer og de helbredsmæssige effekter af rygning. V.Charlotta Pisinger... 9 Udviklingen i danskernes rygevaner herunder unges tobaksforbrug. V. Jørgen Falk...12 Afhængighed af tobaksrygning: V. Philip Tønnesen...18 Danske og internationale undersøgelser af tilsætningsstoffer i tobaksvarer V. Per Kim Nielsen...20 Skriftligt oplæg af vicedirektør Thomas Lindegaard, Skandinavisk Tobakskompagni A/S...25 Indlæg bragt i Politiken Debat 3. sektion lørdag d. 16. april 2005 V. Rolf W. Berg...31 Kemiske og toksikologiske undersøgelser af tilsætningsstoffer i tobak v. Helle Westphal...33 Skriftligt bidrag fra Flemming Hansen, CBS Forhold mellem pris og forbrug. V. Jes Søgaard, DSI, Institut for Sundhedsvæsen...38 Virkemidler til at begrænse skadelige virkninger af rygning v. Poul Tværmose...45 Foreløbig Deltagerliste

3 Program Høring om tilsætningsstoffer i tobaksvarer Onsdag den 26. april 2006 kl i Landstingssalen på Christiansborg KL VELKOMST V. Birthe Skaarup (DF), formand for Folketingets Sundhedsudvalg og høringens ordstyrer Kl RYGNING I DANMARK Sammenhæng mellem rygning og de helbredsmæssige effekter af rygning Charlotta Pisinger, læge, Ph.d., Dansk Selskab for Tobaksforskning. Udviklingen i danskernes rygevaner herunder unges tobaksforbrug Jørgen Falk, konsulent, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Tobakkens afhængighedsskabende virkning Philip Tønnesen, adm. overlæge, lungemedicinsk afdeling, Gentofte Amtssygehus Spørgsmål fra politikerpanelet (30 min.) VIDEN OM TILSÆTNINGSSTOFFER I TOBAKSVARER Danske og internationale undersøgelser af tilsætningsstoffer i tobaksvarer Per Kim Nielsen, kemiker, projektchef, Kræftens Bekæmpelse Skandinavisk Tobakskompagnis viden om og brug af tilsætningsstoffer Thomas Lindegaard, kemiingeniør, vicedirektør, Skandinavisk Tobakskompagni Sammenhænge mellem tilsætningsstoffer i tobak og nikotinoptagelse Rolf W. Berg, lektor, Ph.d., Kemisk Institut, Danmark Tekniske Universitet Omkostningen ved kemiske og toksikologiske analyser af indholdsstoffer i tobak Helle Westphal, underdirektør, DTC - Sundhed & Miljø, DHI Group Spørgsmål fra politikerpanelet (30 min.) Kl Kaffepause 3

4 Kl REGULERING OG MÆRKNING AF TOBAKSVARER Mærkning af tobaksvarer Flemming Hansen, professor, Institut for Afsætningsøkonomi, Copenhagen Business School Forholdet mellem pris og forbrug Jes Søgaard, professor, direktør, DSI Institut for Sundhedsvæsen Virkemidler til at begrænse skadelige virkninger af rygning Poul Tværmose, specialkonsulent i Københavns Kommune, formand for Sund By Netværkets tobaksgruppe Spørgsmål fra politikerpanelet og samlet diskussion (30 min.) AFSLUTTENDE DEBAT AFSLUTNING Ved Birthe Skaarup (DF), formand for Folketingets Sundhedsudvalg 4

5 Præsentation af oplægsholdere Charlotta Pisinger Lægevidenskabelig embedseksamen, Københavns universitet, januar 1988 Ph.d. grad, Københavns universitet, oktober 2004 Tillidsposter Formand for Dansk Selskab for Tobaksforskning Medlem af Sundhedsudvalget, lægekredsforeningen, Københavns Amt 12 internationale peer reviewed publikationer Rapporter Tobaksrygning og vægt. Resultater fra en befolkningsundersøgelse, Inter99. Rapport til Sundhedsstyrelsen, dec.2004 Praktiserende lægers implementering af rygeafvænning med hovedfokus på barrierer mod implementering. Rapport til Sundhedsstyrelsen, april 2005 Passiv rygning - Hvidbog, 2005, udgivet af 16 interesseorganisationer, kapitel om passiv rygning og lunger. Jørgen Falk Ekspert i tobaksforebyggelse - herunder danskernes rygevaner. Uddannet lærer i Ansat som lærer (skole- og ungdomsvejleder) i folkeskolen indtil 1988 Har siden 1988 arbejdet med tobaksforebyggelse i statsligt regi først i Tobaksskaderådet (indtil 2001), siden i Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. Projektleder for en række centrale tobaksforebyggelsesprojekter herunder STOP-kampagnen ( ), Nationalt Center for Rygestop ( ), Sundhedsstyrelsens kampagner vedr. passiv rygning og de årlige rygevaneundersøgelser siden Dansk ekspert i Phare Twinning projekt om tobaksforebyggelse i Estland Repræsenterer Danmark i en række EU-fora om tobaksforebyggelse - herunder European Network for Smoking Prevention (ENSP). Rådgiver for EU-kommissionen i forbindelse med europæiske tobakskampagner ( Feel Free to Say No og HELP-for a life without tobacco ). 5

6 Philip Tønnesen Ledende overlæge, dr.med. Philip Tønnesen, lungemedicinsk afdeling, Amtssygehuset i Gentofte Cand.med. i 1975 fra Købehavns Universitet. Dr.med. i Speciallæge i medicinske sygdomme, allergologi og medicinske lungesygdomme. Ledende overlæge ved lungemedicinsk afdeling, Gentofte siden Publiceret mere end 70 artikler i danske og internationale fagtidsskrifter om lungemedicinske og allergologiske emner. Forsket i rygeafvænning i 20 år og publiceret mere en 25 artikler herom. Foredragsholder internationalt om rygeafvænning og deltager i flere internationale arbejdsgrupper. Formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab de sidste 3 år.. Per Kim Nielsen Cand. Mag. kemi og biologi. Projektchef i Kræftens Bekæmpelse afdeling for forebyggelse og dokumentation siden Specielt arbejdet med unges rygning og afhængighed, samt tilsætningsstoffer, vandpiberygning og rygningens skadevirkninger. Tidligere underviser ved RUC, gymnasier m.m. Inspektør og udviklingschef ved Nakskov Uddannelses Center. Skrevet flere undervisningsbøger inden for biologi, kemi, rygning. Rapporter og artikler inden for emner om unge og rygning. Ansvarlig for hjemmesiderne og Udviklingsprojekter for EU, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Undervisningsministeriet m.m. Thomas Lindegaard Stilling: Vicedirektør, Development & Regulatory Affairs Ansættelser: : Skandinavisk Tobakskompagni A/S : House of Prince A/S : Risø, Afdelingen for materialeforskning Uddannelse: Akademi ingeniør (kemi) 1991, HD (U) 2001 Rolf W. Berg Navn Rolf Willestofte Berg Født June 7th, 1945 Adresse Frederikslundsvej 23, DK-2840 Holte Nationalitet Dansk 6

7 Uddannelse Civilingeniør i Kemi (DTU) Ph.D. studier "Vibrational Spectroscopy of Ethylenediamine Compounds", Resultater publiceret som 5 papers i internationale journaler Værnepligt. Stillinger Forskningsmedarbejder ved "The Danish Atomic Energy Commission, National Research Laboratory Risø". Hovedsageligt pulver metallurgi Forskningsmedarbejder ved DTU på projektet : "Intra and Intermolecular Vibrations in Crystalline Compounds" Seniorforsker ved DTU. Arbejde med eget projekt: Phase Transitions in Crystals Seniorforsker ved Danish Natural Science Foundation. Projekt: Resonance Raman spectroscopy of molten salts Seniorforsker ved Danish Technical Science Foundation. Projekt: Molten Salt Battery Research and Development idag Lektor ved DTU idag Leder for Laboratoriekursus i uorganisk kvalitativ analyse (kemi) ved DTU Appointed to National representative in the committee of ECTN (European Chemistry Thematic Network) on the topic Core Chemistry. Helle Westphal Helle Westphal er uddannet farmaceut og har 15 års erfaring som konsulent indenfor rådgivning om materialer, kemikalier og sundhed på Dansk Toksikologi Center. Helle har endvidere stor erfaring med såvel projekt- som personaleledelse og er p.t. underdirektør på DTC Sundhed og Miljø, som i efteråret 2005 blev fusioneret med DHI Vand og Miljø. Siden 1992 har Helle bidraget med toksikologisk vurdering for virksomheder i ind- og udland i forbindelse udvikling af materialer og udvikling af renere teknologier ligesom hun har deltaget i en række nationale og internationale udvalg og netværk. P.t. sidder Helle Westphal i Miljøstyrelsens rådgivende udvalg for bekæmpelsesmiddelforskning, udpeget af Det strategiske forskningsråd, samt i Det nationale netværk vedr. byggevarer i kontakt med drikkevand for By- og Boligstyrelsen. Flemming Hansen Born Married to Birgit Hallum Three children: Karen, Morten and Jan Education: 1972 Ekon.dr. - Lund University, Sweden Ph.D. (from the Copenhagen School of Business Administration & Economics) Columbia University 1962 MBA (cand.merc. from the Copenhagen School of Business Administration & Economics). 7

8 Positions: Director, Center for Marketing Communication, CBS Chairman of the Marketing Department at the Copenhagen Business School Visiting Professor at the University of Los Angeles, USA Professor at the Copenhagen School of Business Administration & Economics Professor, Aalborg University Center, Aalborg AIM A/S, Copenhagen, part owner and chairman of the Board Associate Professor at the Whitemore School of Business Administration & Economics, University of New Hampshire Assistant Professor at the Copenhagen Shool of Business Administration & Economics WA - Reklame/Marketing I/S (Advertising Agency). Jes Søgaard Professor, cand.rer.soc. Uddannelse: Socialvidenskabelig kandidateksamen, cand.rer.soc., Odense Universitet Efteruddannelseskurser på University of California at San Diego, University of Essex, Universitetet i Uppsala, University of Helsinki. Tidligere ansættelse/r og øvrig erhvervserfaring: 1998 Direktør, DSI Institut for Sundhedsvæsen 1996 Professor (Sundhedsøkonomi), Center for Helsetjenesteforskning, Odense Universitet 1993 Lektor, Center for Helsetjenesteforskning og Socialpolitik, Odense Universitet 1988 Adjunkt, Økonomisk Institut, Odense Universitet Adjunkt, Socialmedicinsk Institut, Aarhus Universitet 1983 Forsker, Socialmedicinsk Institut, Odense Universitet 1981 Kandidatstipendiat, Socialmedicinsk Institut, Odense Universitet Poul Tværmose Specialkonsulent på tobaksområdet i Folkesundhed København, Københavns Kommune Uddannet pædagog i Arbejdet som pædagog og socialpædagog Cand. Psych. Københavns Universitet Projektleder i Kræftens Bekæmpelse på en række tobaksprojekter Centerleder Københavns Kommunes Center for Rygeafvænning Vicekontorchef Københavns i Kommunes Planlægnings- og Folkesundhedskontor Projektleder på Nationalt Center for Rygestop Specialkonsulent i Folkesundhed København 8

9 Skriftlige Oplæg Sammenhængen mellem tobaksvarers indholdsstoffer og de helbredsmæssige effekter af rygning. V.Charlotta Pisinger Charlotta Pisinger læge, Ph.D., formand for Dansk Selskab for Tobaksforskning, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, KAS Glostrup. Tobaksindustriens Erklæring til Rygerne I 1954 samledes repræsentanter for tobaksindustrien for at skrive en Erklæring til Rygerne. I dokumentet hed det: Vi vil aldrig producere og markedsføre et produkt der er påvist, at være årsag til nogen alvorlig lidelse for mennesker. I sidste øjeblik blev dette ændret til: Vi accepterer en interesse i menneskers helbred som et grundlæggende ansvar.. Tobaksindustrien har længe, længere end lægevidenskaben, vidst at nikotin er afhængighedsskabende, og at rygning er forbundet med stor skade for helbredet. Indholdet af en cigaret, uden tilsætningsstoffer Ser man på indholdet af en almindelig cigaret uden tilsætningsstoffer, indeholder den naturligvis tobaksblade, oftest blade af planten Nicotiana Tabacum. Man kunne derfor tro at en ren cigaret ikke bestod af andet end nikotin, men en cigaret indeholder omkring organiske og ikke organiske bestanddele. Mange er sprøjtegifte, andre er stoffer dannet ved den videre forarbejdning af cigaretter. Ved forbrænding af en cigaret dannes tobaksrøg. Røgen består af partikler og gasser. I alt består tobaksrøg af ca kemiske stoffer. Over 90% af røgen er gasser, som bl.a. indeholder kulilte og stoffer som formaldehyd, blåsyre, benzen og nitrosaminer. Den sidste del af røgen består af partikler, som også kaldes tjæren. Denne tjære består af stoffer som DDT, kviksølv, bly, fenoler m.m. Hvorfor tilsættes tilsætningsstoffer i cigaretter? Tobaksindustrien har udover ovennævnte naturligt forekommende stoffer gennem årtier tilsat forskellige stoffer der skulle forbedre cigaretterne, dvs. øge salget af dem. Tilsætningsstofferne skal bl.a. gøre smagen blødere og rarere (så det er nemmere for de unge at begynde at ryge), mindske hosteanfald ved rygning (så det er nemmere for de unge at begynde at ryge), ændre cigaretrøgen så den bliver mindre synlig samt især øge effekten og optagelsen af nikotin, så rygerne bliver mere afhængige. Man har kendskab til omkring 600 tilsætningsstoffer, som har været anvendt. Nogle af disse stoffer lyder ganske uskadelige, ja direkte lækre: lakrids, chokolade, mentol. Problemet er, at et stof der er uskadeligt at spise, ikke nødvendigvis er uskadeligt at inhalere, efter at det er blevet forbrændt. Viden om de farligste stoffer i en cigaret Vi har meget stor viden om hvilke stoffer der er farlige ved rygning, og hvordan skaden sker. Denne viden har vi dels fra talrige dyreforsøg, men også fra grundige undersøgelser med forsøgspersoner. Kun nogle få vigtige stoffer, sygdomme og virkningsmekanismer vil blive nævnt her. Kulilte er ét af de farligste stoffer i tobaksrøg. Kulilten dannes ved forbrænding, og binder sig meget stærkt til de røde blodlegemer, så de ikke kan transportere ilt. Herved går rygeren rundt med kronisk iltmangel. Desuden virker kulilten hæmmende på vejrtrækningen, og er medvirkende til åreforkalkning. Omkring 30% af alle åreforkalkningssygdomme skyldes rygning. En ryger har dobbelt så høj risiko for at få blodprop i hjertet som en ikke-ryger, og rygerne får i gennemsnit deres første blodprop 10 år før ikkerygerne. Kulilte kan ikke fjernes fra cigaretter. 9

10 Der er kendskab til 43 kræftfremkaldende stoffer i tobaksrøg. Der er stærk evidens for, at stoffer som arsenik, benzen, krom, nikkel, cadmium, vinylklorid, polonium og aromatiske aminer giver kræft hos mennesker. Rygning er årsag til ca. en tredjedel af alle tilfælde af kræft. Den hyppigste kræfttype er lungekræft, som dræber ca personer årligt herhjemme. Næsten alle personer med lungekræft er rygere og ex-rygere. Desuden medfører rygning hvert år mange tilfælde af kræft i urinveje, spiserør, mundhule, bugspytkirtler, strube, nyrer og livmoderhals. Flere stoffer i tobaksrøg skader lungerne alvorligt. Nitrogenoxid giver inflammation/betændelse af lungerne. Ammoniak og pyridin virker meget irriterende på luftvejene. Akrolein og hydrogencyanid ødelægger de små fimrehår i luftvejene som skal rense lungerne. Omkring mennesker i Danmark har KOL, tidligere kendt som rygerlunger. De allerfleste af disse tilfælde skyldes rygning af dem dør hvert år, resten lever med svær åndenød, ofte af invaliderende grad. Tobaks betydning for folkesundheden i Danmark Rygning er den enkeltfaktor der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Omkring danskere bliver hvert år dræbt af tobaksrøg, hvilket er flere dødsfald end det samlede antal ofre ved ildebrand, mord, bilulykker, selvmord, AIDS, alkohol- og narkomisbrug. Rygning kan, selv uden tilsætningsstoffer, aldrig blive ufarlig for helbredet. April 1994 et minde om hvem vi samarbejder med Repræsentanter for de 7 største tobakskompagnier i USA sværgede for blot 12 år siden i USA s senat at nikotin ikke er afhængighedsskabende, og benægtede beskyldninger om, at man havde manipuleret ved nikotinindholdet i cigaretter. Kort tid fik offentligheden adgang til interne dokumenter der viste, at begge udsagn var falske. Tobaksindustrien har i næsten et halv århundrede haft kendskab til, at nikotin er svært afhængighedsskabende, og at rygning er meget skadeligt for helbredet. Samtidig har tobaksindustrien på forskellig vis manipuleret ved nikotinindhold i cigaretter, og arbejdet på at øge rygernes afhængighed samt sikre at flere unge begyndte at ryge. David Goerlitz var ansat af RJ Reynolds tobakskompagni til at reklamere for Winston cigaretter. Han spurgte de ansvarlige for tobakskompagniet hvorfor de ikke selv røg. Svaret var følgende: We don t smoke this shit, we sell it. We reserve the right to smoke it for the young, the poor, the black and the stupid. Sammenfattende Vi har meget stor viden om hvilke stoffer der er farlige ved rygning, og hvordan skaden sker. Udover nikotin indeholder en cigaret omkring organiske og ikke organiske bestanddele. Mange er sprøjtegifte, andre er stoffer der tilsættes og dannes ved den videre forarbejdning af cigaretter. Ved forbrænding af en cigaret dannes tobaksrøg. Røgen består af partikler og gasser. I alt består tobaksrøg af ca kemiske stoffer, heraf er 43 kræftfremkaldende. I tobaksrøg findes farlige stoffer som kulilte, formaldehyd, arsenik, benzen, krom, nikkel, DDT, kviksølv, bly, fenoler m.m. Tobaksindustrien har udover ovennævnte naturligt forekommende stoffer i cigaretter gennem årtier tilsat forskellige stoffer der bl.a. skulle øge rygernes afhængighed samt gøre det lettere for unge, at begyndte at ryge. Nogle af disse stoffer lyder uskadelige, men kan være skadelige at inhalere, efter at de er blevet forbrændt. Rygning er den enkeltfaktor der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Omkring danskere bliver hvert år dræbt af tobaksrøg, hvilket er flere dødsfald end det samlede antal ofre ved ildebrand, mord, bilulykker, selvmord, AIDS, alkohol- og narkomisbrug. Rygning vil, selv hvis tilsætningsstoffer fjernes, udgøre en alvorlig fare for helbredet. Tobaksindustrien har i næsten et halv århundrede haft kendskab til, men benægtet, at nikotin er svært afhængighedsskabende, at rygning er meget skadeligt for helbredet, at man har manipuleret ved nikotin- 10

11 indhold i cigaretter m.m. Det anbefales at holde sig for øje, at tobaksindustrien aldrig har spillet med åbne kort, og at deres økonomiske interesser overskygger interessen for, at rygning medfører lidelse og død for mange mennesker, der i ungdommeligt letsind lokkes ud i livslang afhængighed 11

12 Udviklingen i danskernes rygevaner herunder unges tobaksforbrug. V. Jørgen Falk Datagrundlag Danskernes rygevaner er løbende blevet monitoreret siden 1953, og vi har således gode data for udviklingen. I de første 40 år var det på befolkningsniveau især Skandinavisk Tobaksindustri, der via Gallup løbende indsamlede data, som siden blev stillet til rådighed for blandt andet Tobaksskaderådet. Fra 1993 iværksatte Tobaksskaderådet sammen med Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen deres egne årlige rygevaneundersøgelser, som siden 1996 også fik deltagelse af Danmarks Lungeforening. Efter Tobaksskaderådets nedlæggelse i 2001 overtog Sundhedsstyrelsen rådets rolle, og de årlige monitoreringer gennemføres fortsat. Siden 1997 har Rambøll Management stået for den praktiske gennemførelse af undersøgelsen, som foretages via telefoninterview. Også Statens Institut for Folkesundhed har via SUSY-undersøgelserne monitoreret danskernes rygevaner på befolkningsniveau. Børn og unges rygevaner har igennem de sidste 30 år ofte været genstand for undersøgelser og i senere år har Sundhedsstyrelsen løbende monitoreret udviklingen blandt børn (10 15-årige) og unge (16 20-årige). Udviklingen i danskernes rygevaner på befolkningsniveau I 1953 var det næsten 80 procent af mændene, der var rygere. Siden er andelen af rygere faldet jævnt med ca. 1 procentpoint om året således at der nu i 2005 er 28 procent daglig-rygere. For kvindernes vedkommende steg andelen af rygere frem til midt i 1970 erne, hvor 47 procent var rygere - hvorefter vi ser et jævnt fald. I begyndelsen lidt svagere end hos mændene, men siden 1993 er der tale om et parallelt fald, så der nu i 2005 er 24 procent af kvinderne, der er daglig-rygere. Udviklingen i danskernes rygevaner (15+ og fra år) 12

13 Udviklingen i daglig rygning (13+ år) 40% 35% 30% Andel daglig rygere 25% 20% 15% Total Mænd Kvinder 10% 5% 0% År Ser vi på nærmere på de sidste 9 år, hvor Rambøll for forestået. undersøgelserne, ses udsving fra år til år, men den faldende tendens er tydelig. Dog viser 2005-undersøgelsen en svag stigning på 0,4 procent, som måske er tegn på, at vi har nået et plateau. Dette kan vi først vide med sikkerhed, når vi har resultatet af undersøgelsen i 2006 Når vi ser på storrygerne (med et forbrug på mindst 15 cigaretter om dagen), fremgår det tydeligt, at der til starten af 1990 erne på trods af færre rygere blev flere storrygere. Denne udvikling synes dog at være vendt, men den andel af rygerne, der er storrygere, er forsat svagt stigende. Sagt med andre ord er det gennemsnitlige daglige forbrug for de rygere, der er tilbage, væsentligt højere end for blot 10 år siden. Udviklingen i storrygere (mindst 15 cigaretter pr. dag) Andelen af storrygere blandt kvinder og mænd i perioden ,0% 20,0% Procent 15,0% 10,0% Kvinder Mænd 5,0% 0,0% Årstal 13

14 Andelen af dagligrygere og storrygere i forskellige erhvervsgrupper 2005 (%) Ufaglært Faglært Funkt. L Funkt. H Dagligrygere Storrygere Der er tale om en markant social gradient, både når vi ser på daglig-rygere og storrygere. Andelen af dag- lig-rygere blandt ufaglærte er således dobbelt så stor som blandt de højere funktionærer og andelen af storrygere er næsten tre gange større. Denne forskel er opstået i løbet af de seneste 35 år og der er intet der tyder på, at forskellen mindskes Udvikling i rygevaner blandt unge Som det fremgår af nedenstående graf, er andelen af daglig-rygere blandt de årige faldet markant siden Fra er faldet ca. 3 procentpoint og ligger nu omkring de 20 procent. Udviklingen i daglig-rygere blandt unge (15 20 år) (kilde: Kræftens Bekæmpelse og MULD-undersøgelserne) 14

15 Der er dog store forskelle alt efter hvilken ungdomsuddannelse, de unge har valgt. MULDundersøgelserne dokumenterer, at mens der ses et markant fald i andelen af daglig-rygere blandt de unge på det almene gymnasium, så er der en stigning blandt andre grupper af unge. Rygevanerne hos de unge på erhvervsuddannelserne er således betydeligt højere end i voksenbefolkningen. Udviklingen i rygevaner blandt børn (10 15-årige) Danske børner blandt de mindst rygende børn og unge i Europa. En WHO-undersøgelse fra 2001 viser, at andelen af dagligrygere blandt danske 11-, 13- og 15-årige ligger under det europæiske gennemsnit for dagligrygere i disse aldersgrupper. Ligeledes er der i 2001-undersøgelsen færre rygere og dagligrygere sammenlignet med 1998-undersøgelsen. Sundhedsstyrelsens egne undersøgelser gennemført i årene bekræfter, at den positive udvikling fortsætter. 15

16 Procent Hvor mange årige drenge ryger dagligt? Sammenholdt med alder og undersøgelsesår (n=5853) ,5 0,5 0,5 0 0,5 0,5 0, ,5 1 3, ,5 1,5 3,5 8,5 6, ,5 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 9,5 12,5 10,5 Andelen af dagligrygere blandt 15-årige er i 2004 ca. 10 procent, hvor det i 2000 var ca. 17 procent. Procent Hvor mange årige piger ryger dagligt? Sammenholdt med alder og undersøgelsesår (n=6005) , , ,5 2 1, ,5 13,5 10,511 11,5 1111,5 8,5 8, år 12 år 13 år 14 år 15 år Udviklingen i tobaksforbruget i Danmark Faldet i antallet af rygere har også givet sig udslag i et fald i tobaksforbruget men dette fald er ikke så markant. Opgjort på samlet tobaksforbrug pr. indbygger ses et fald fra på ca. 25 procent men ses udelukkende på de fabriksfremstillede cigaretter er niveauet fra 1975 til i dag nogenlunde konstant med en stigning i de senere år. Dette afspejler, at der er færre der ryger pibe og cigarer og færre, der ryger hjemmerullede cigaretter. Det er også en konsekvens af det gennemsnitlige større daglige forbrug blandt de tilbageværende rygere. 16

17 Tobaksforbruget i Danmark Årligt tobaksforbrug i Danmark i kilo pr. indbygger. Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik 17

18 Afhængighed af tobaksrygning: Er det kun et spørgsmål om en stærk vilje eller er det en sygdom? V. Philip Tønnesen Nikotinafhængighed En cigaret indeholder ca forskellige stoffer, hvoraf mange er sundhedsskadelige. Afhængighed af rygning skyldes overvejende nikotin mens de andre stoffer i cigaretten har mindre betydning for afhængigheden men har betydning for smag og lugt. Unge bliver efter 1-2 cigaretter et par gange om ugen i ½ år ofte afhængige af nikotinen og har derved svært ved at stoppe med at ryge. Der findes såkaldte nikotinreceptorer i flere områder i hjernen hvor nikotin binder sig og derved frigøres dopamin, et hormon som i hjernen er forbundet med følelse af tilfredshed. Ødelægges disse receptorer hos dyr der er gjort nikotinafhængige holder de op med at indtage nikotin. Der er et arveligt moment i om man bliver afhængig af at ryge eller ej, som måske kan forklare op til 25 % af afhængighed. Mange tror fejlagtigt at det kun er et spørgsmål om vilje at holde op med at ryge, selvom motivation selvfølgelig spiller en rolle. Ud fra ovennævnte er det således forståeligt at tobaksrygning - her cigaretrygning er defineret som en sygdom i WHO s internationale sygdomsklassifikation. Deklaration af tjære, nikotin og kulilte Nikotin optages i basisk form i mundslimhinderne (cigarrøg) mens den sure cigaretrøg optages i lungerne, hvorfor rygeren er nødt til at inhalere cigaretrøgen. Deklarationen på cigaretpakningerne af tjære, nikotin og kulilte er opnået ved såkaldt maskinrygning: 100 cigaretter af gangen ryges af en maskine med et bestem volumen luft pr inhalation og på en bestem tid. Tjære, nikotin og kulilte opsamles og analyseres. Ved at lave flere tusinde små huller med laser i filteret fortyndes røgen og derved fås et lavere indhold ved maskinrygning. Men når en ryger en cigaret med lavt nikotinindhold, vil han for at få nok nikotin ryge mere kraftigt på cigaretten end maskinen og derved få langt mere tjære, nikotin og kulilte end deklarationen udsiger. Der er derfor brug for en bedre metode end maskinrygning til deklaration af frigivelsen af tjære, nikotin og kulilte fra cigaretter. Der er markedsført såkaldte lav risiko cigaretter i USA hvor tobaksfirmaer har angivet at risikoen for tobaksinducerede sygdomme skulle være mindre end ved almindelige cigaretter bl.a. målt ved maskinrygning, men dette er næppe tilfældet. 18

19 Tilsætningsstoffer Cigaretter fremstillet af tobak uden tilsætningsstoffer hvis muligt vil sandsynligvis værre lige så sundhedsskadelige som med tilsætningsstoffer. Hvorfor så tilsætte flere stoffer til de allerede 4000 stoffer der er i tobakken og dannes ved forbrændingen? I interne papirer fra tobaksfirmaerne fra 1960érne omtales hvordan man kunne gøre cigaretterne et bedre starter produkt. Ved at tilsætte bikarbonat ændres ph så lidt nikotin opsuges i mundslimhinden hvorved man teoretisk kan blive afhængig uden at inhalere. Ligeledes tilsættes en række stoffer som mentol, lakrids, karamel mm., så røgen ikke irriterer i halsen, hvorved man ikke afskrækkes fra at fortsætte med at ryge. Ved at tilsætte andre stoffer har man gjort farven på røgen mere lækker fra sort til grålig. Samlet betyder disse tilsætningsstoffer næppe det store hverken ved udviklingen af nikotinafhængighed eller for den sundhedsskadelige effekt. På den anden siden bør lovgivningen stille krav til hvilke stoffer man tilsætter et produkt, der indtages i kroppen. Rygestop Mange rygere må igennem flere forsøg før det lykkes at blive røgen kvit. En ophørsprocent på 5-10 % uden hjælpemidler mod % med hjælpemidler efter 1 år er typiske tal. Med hensyn til rygestop er der i dag effektive lægemidler på markedet. der knapt fordobler 1-års ophørs raten. Det drejer sig om nikotinprodukter (anvendes i ca. 3 mdr.) og bupropion (Zyban). Der er ikke tilskud til disse lægemidler. Rygeafvænningen med disse midler sammen med 3-4 korte lægekonsultationer er yderst cost-effective og sammenlignet med en række medicinske behandlinger f.eks. forhøjet boldtryk, forhøjet kolesterol, er rygeafvænning mere cost-effektivt (pris pr.sparet leveår). Argumenterne for ikke at give tilskud til disse lægemidler er derfor uklare og svære at gennemskue. Der er givet tilskud til rygeafvænings midler i flere lande i Europa bl.a. i Sverige og UK. Konklusion 1. Rygning er en tilstand med nikotinafhængighed og derved en slags sygdom, der kræver behandling, hvis man skal ophøre med at ryge. 2. Deklaration på cigaretpakkerne afspejler ikke hvad den enkelte ryger indtager. 3. Tilsætningsstoffer spiller næppe den store rolle i afhængigheden af tobak. 4. Rygeafvæning med lægemidler er cost-effectivt specielt sammenlignet med mange andre medicinske behandlinger. 5. Tilskud til lægemidler til rygeafvænning bør gives. 19

20 Danske og internationale undersøgelser af tilsætningsstoffer i tobaksvarer. V. Per Kim Nielsen Tilsætningsstoffernes funktion/hensigten med tilsætningsstoffer i tobak Op til 10 % af tobakken i en cigaret indeholder tilsætningsstoffer. Overordnet har tilsætningsstofferne tre funktioner: 1) Påvirkning af smag og aroma 2) Påvirkning af forbrænding 3) Limning af cigaretten. Nogle af tilsætningsstofferne har flere forskellige funktioner. En række af stofferne har enten direkte eller indirekte en sundhedsskadelig effekt. I det følgende gennemgås i hovedtræk nogle af de kendte funktioner, som cigarettens tilsætningsstoffer har. Som det fremgår af det følgende, er området ikke undersøgt systematisk, og der mangler viden om en lang række sammenhænge. Smag og aroma En række af tilsætningsstofferne påvirker cigarettens smag og aroma. Disse stoffer er først og fremmest med til at give de enkelte cigaretmærker en individuel smagskarakter. Derudover har tilsætningsstofferne en række andre funktioner, idet de: Mildner røgen og gør det dermed lettere at starte med at ryge. Mildning af røgen vil ikke mindst være af betydning for børn og unges debut som rygere. Øger nikotinafhængighed ved at øge optagelsen af nikotin fra den enkelte cigaret.. Medvirker til dannelse af andre afhængighedsskabende stoffer, f.eks. acetaldehyd fra forbrændingen de tilsatte sukkerstoffer, Medfører muligvis dannelse af sundhedsskadelige stoffer herunder evt. kræftfremkaldende stoffer i forbindelse med forbrændingen. Forbrænding Udover smags- og aromastoffer er tobakken tilsat en række stoffer, som har betydning for forbrændingen af cigaretten. Disse kan deles op i stoffer der: Øger oxidation. Styrer forbrændingshastigheden. Sørger for, at tobakken ikke bliver for tør En række af disse stoffer har den sideeffekt, at de regulerer tobakkens surhedsgrad, hvilket letter optagelsen af nikotin. Limning Den lim, der holder cigaretpapiret sammen, betragtes også som et tilsætningsstof. Udover at holde cigaretten sammen kan limen under forbrændingen danne stoffer, der er skadelige eller øger afhængigheden. Tilsætningsstoffer og afhængighed Der er mange forskellige faktorer, som har indflydelse på cigaretafhængighed. Det er således ikke kun de tilsætningsstoffer, der letter optagelsen af nikotin, som har indvirkning på afhængigheden. Tobaksindustrien designer cigaretterne i forhold til den enkelte målgruppe. F.eks. anvendes sødestoffer i forsøg på at mildne smagen, mens andre stoffer har til hensigt at lette optagelsen af tilsætningsstofferne. Enkelte stoffer kan som tidligere nævnt danne nye stoffer, som ligesom nikotin er afhængighedsskabende. Den psykiske og sociale afhængighed kan også påvirkes ved forskellige metoder end de rent fysiologiske, hvilket de også bør tages højde for i en samlet vurdering af cigaretternes afhængighedsskabende virkning (21). Brugen af tilsætningsstoffer ændrer på røgens sammensætning. Således medvirker stofferne til at køle røgen samt gøre den mild og bedøvende. Det er bl.a. disse faktorer, der medvirker til at gøre det lettere for børn og unge at ryge (11). Sukker, vanilje, kakao, honning og andre tilsætningsstoffer dækker over tobak- 20

Høring om tilsætningsstoffer i tobaksvarer

Høring om tilsætningsstoffer i tobaksvarer Høring om tilsætningsstoffer i tobaksvarer Resumé og redigeret udskrift af høring i Landstingssalen, Christiansborg, 26. april 2006 Teknologirådets rapporter 2006/13 Tilsætningsstoffer i tobaksvarer Resumé

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

E-cigaretten Et sandt dilema

E-cigaretten Et sandt dilema E-cigaretten Et sandt dilema Peter Lange Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre Hospital Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Indhold Hvad er E-cigaretten og hvad siger loven? Hvad

Læs mere

Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer

Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer Kræftens Bekæmpelses forsigtighedsprincip. Og om E cigaretter som lægemiddel KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER På KBs hjemmeside

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Spørgsmål og svar: Nye regler for tobaksvarer

Spørgsmål og svar: Nye regler for tobaksvarer EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 26. februar 2014 Spørgsmål og svar: Nye regler for tobaksvarer Europa-Parlamentet godkendte i dag revisionen af EU-direktivet om tobaksvarer. Denne nye lov styrker

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider.

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider. Øvelser på tværs. Kryds og bolle Kort om øvelsen Eleverne spiller i plenum kryds og bolle, hvor de skal svare rigtigt på spørgsmål om rygning for at kunne lægge en brik. Spillet består af spørgsmål om

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

PRÆSENTATION. QuitCoach kursus. Peter Dalum Lene Winther Ringgaard Per Kim Nielsen Runde: Hvem er du, hvorfra og hvad laver du?

PRÆSENTATION. QuitCoach kursus. Peter Dalum Lene Winther Ringgaard Per Kim Nielsen Runde: Hvem er du, hvorfra og hvad laver du? PRÆSENTATION QuitCoach kursus Undervisere: Poul Dengsøe Jensen Peter Dalum Lene Winther Ringgaard Per Kim Nielsen Runde: Hvem er du, hvorfra og hvad laver du? PROGRAM 1 DAG 9.00 Introduktion 9.45 Tobaksprodukter

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Rygestop uden brug af hjælp

Rygestop uden brug af hjælp Rygestop uden brug af hjælp Sund By Netværkets tobaksgruppe, 25. marts 205 Stine Schou Mikkelsen (smik@si-folkesundhed.dk), Peter Dalum, Lise Skov-Ettrup, Janne Tolstrup Centret er støttet af TrygFonden

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

_ VIGTIGT at FORBEREDE SIG GRUNDIGT. FORTÆLLE pårørende/venner/kolleger om rygestop

_ VIGTIGT at FORBEREDE SIG GRUNDIGT. FORTÆLLE pårørende/venner/kolleger om rygestop FØRSTE MØDE _ Byde hjertelig VELKOMMEN _ Alle skal skrive NAVNESKILTE _ Vise og forklare GRUNDREGLER i rygestophold. Vigtigt at komme hver gang!!! _ Lave en PRÆSENTATIONSRUNDE Dig: navn, alder, uddannelse,

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige. www.op-i-røg.dk 35

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige. www.op-i-røg.dk 35 34 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige www.op-i-røg.dk 35 Kapitel 4: Rygningens historie I dag bruger folk tobak

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK. tobaksindustriens markedsføring. 46 www.op-i-røg.dk

KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK. tobaksindustriens markedsføring. 46 www.op-i-røg.dk KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK tobaksindustriens markedsføring 46 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 47 Kapitel 5: Indhold Kapitlet ser på reklame og markedsføring af tobak

Læs mere

Graviditet & Rygning. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postbox 1881 2300 København S. Telefon 7222 7400 Telefax 7222 7411 sst@sst.

Graviditet & Rygning. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postbox 1881 2300 København S. Telefon 7222 7400 Telefax 7222 7411 sst@sst. Er det rigtigt, at rygere føder mindre børn? Hvad sker der med fostret? Er det for sent at holde op i 3. måned? Og hvad nu, hvis man bare ikke kan lade være... Mange gravide rygere vil gerne vide, hvad

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan gør du: Bliv røgfri i 2014 Sådan bliver du røgfri med medicin Sådan bliver du røgfri med rådgivning Sådan bliver du røgfri

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Tilsætningsstoffer i cigaretter. Et litteraturstudie

Tilsætningsstoffer i cigaretter. Et litteraturstudie Projekt B rn, Unge & Rygning Kr¾ftens Bek¾mpelse Tilsætningsstoffer i cigaretter Et litteraturstudie Tilsætningsstoffer i cigaretter Et litteraturstudie Forfattere: Per Kim Nielsen Anne Ganner Bech Camilla

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sådan stopper jeg med at ryge

Sådan stopper jeg med at ryge EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan stopper jeg med at ryge 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne hjælpe dig til et sundere liv og et bedre helbred. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Hvad gør cigaretten? Et biologimateriale om røg, livsstil og de nøgne facts

Hvad gør cigaretten? Et biologimateriale om røg, livsstil og de nøgne facts Lærervejledning til teksthæftet Hvad gør cigaretten? Et biologimateriale om røg, livsstil og de nøgne facts 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Materialet er udarbejdet til undervisningen i biologi på

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN

INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010 kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN 1 Videncentret i TV2-Nyhederne mandag d. 26.10.2010 2 Program Velkomst v/ forskningsleder Sine Skovbjerg 16.05-16.15: Status for Videncentret

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere