Seminarrække om udeskole, det udvidede klasserum og den åbne skole. - forskning, teori og praksis

Transkript

1 Seminarrække om udeskole, det udvidede klasserum og den åbne skole - forskning, teori og praksis

2 Datoer, oplægsholder og tema ONSDAG 27. MAJ Mads Bøling: Rum, rammer & relationer. Et inkluderende klassefællesskab gennem udeskole og introduktion til TEACHOUT ph.d.-projektet Sociale relationer og trivsel i udeskole. TORSDAG 24. JUNI Karen Barfod: Udeskole & didaktik. Lærerens rolle, tvivl, tro og udviklingsmuligheder og introduktion til TEACHOUT ph.d.-projektet Lærernes undervisning og didaktik.

3 Måling af inklusion Udeskole klassers sociale netværk Kan udeskole øge styrken og diversiteten af elevernes indbyrdes sociale venskabs- og samarbejds-relationer?

4 Et kritisk blik Udeskole og eksklusions mekanismer Hvorvidt er udeskole til gavnligt for alle eller blot nogle grupper af elever? Uforudsetes hændelse Nye mennesker Forskelige lokaliteter

5 Mål for eftermiddagen At give jer et indblik i mit forskningsfelt og hvilke resultater jeg/vi indsamler. At give jer et indblik i den forskning, der allerede eksisterer omkring læring og hukommelse

6 Program: Intro Hvad er mit forskningsfelt, og hvad skal jeg undersøge Pause Hvad ved vi allerede om udeskole, læring og hukommelse

7 Forskning i udeskole!

8

9 48 klasser 3. til 6. klasse Heraf er 28 udeskoleklasser og 20 sammenligningsklasse Udeskoleklasse def: De har forpligtet sig til at undervise deres elever uden for skolens bygninger i minimum 5 lektioner om ugen. Fordelt på max to dage. Det tæller først som udeskole efter 45 min. Sammenligningsklasse def: de skal gøre, som de plejer

10 Hvordan lærer man mest bedst muligt? Er læring inde og ude det samme? Et dynamiske felt, der er opstået i psykologien imellem kognitiv forskning på den ene side og hjerneforskning og neuropsykologi på den anden.

11 Baggrund Hvad ved vi: Potentialer: øget læring, motivation, trivsel, øget fysisk aktivitet, koncentration osv. Fysisk aktivitet: Udeskoledage = dobbelt så højt aktivitetsniveau (pulsmålere) Trivsel: Udeskoledage = udvidelse af legerelationer, indbyrdes tolerance. Læring: Vanskeligt at vurdere, men varieret undervisning fremmer læring. Udeskole = kan have mere elevcentreret opgaver, mindre lærerkontrol, mere variation Motivation: Udeskole = gladere børn og mindre skoletrætte børn

12 Forskningsspørgsmål: Har udeskolepraksis nogen indflydelse på skolebørns faglige niveau I læsning og matematik efter 1 skoleårs deltagelse I udeskole 1-2 gange om ugen? Har udeskole nogen indflydelse på skolebørns hukommelse, med særligt fokus på det faglige, efter 1 års udeskole? Hvilken effekt kan udeskole have på skoleelevers motivation for læring

13 Tekstlæseprøve i dansk Mg prøve i matematik LRS Spørgeskema om deres holdning til udeskole Spørgeskema om deres motivation for læring Observationer Interviews Lærerne registrerer deres udeskoleundervisning: hvor, hvilke fag og hvor meget

14 3. Klasse. MG test: matematik grundfærdigheder Læring inde og læring ude Er det ikke det samme

15

16 3. klasse. Tekstlæseprøven

17 Learning Rating Scale Udviklet af Poul Nissen Mål: at måle om eleverne lærer noget i skolen Baggrund: studier viser, at relationen mellem lærer og elev, lærerens forventning til eleven samt feedback har stor betydning for, om elever lærer noget.

18

19 En score over 34 betyder, at eleven selv vurderer sin læring som god fagligt socialt Metode forventning

20 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 Fagligt 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 Metode 0, , ,0 10,0 8,0 Socialt 12,0 10,0 8,0 Forventning 6,0 6,0 4,0 4,0 2,0 2,0 0, ,

21 12,0 29,3 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, , ,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,

22 Spørgeskemaundersøgelse online og på papir

23 Jeg kan lide undervisningen uden for klasseværelset (fx i skoven, på museum eller på fodboldbanen) Jeg kan lide undervisningen inde i klasseværelset

24 Jeg glemmer, hvad jeg har lært, når jeg har modtaget undervisningen uden for klasseværelset (fx i skoven, på museum eller på fodboldbanen)

25 Jeg glemmer, hvad jeg har lært, når jeg har modtaget undervisning inde i klasseværelset

26 Motivation for læring Bevæge flytte Motivation producerer ofte noget Vi har brugt en motivations Scala, der hedder The Self-Regulation Questionnaire (SRQ-A) Deci og Ryan (2000) Der bygger på Self-Determination teori Kompetencer, selvbestemmelse, tilhørsforhold Måler på External Regulation: (ydre belønning/straf) Introjected Regulation: (forskrifter til adfærd, men ikke fuldt ud acceptere nævnte regler som din egen. repræsenterer regulering af betinget selvværd) Identified Regulation: hænger sammen med ydre, og kan af selvet betragtes som et accepteret Intrinsic Motivation: (Indre motivation lyst og glæde)

27 Identified - external Eksempel: Hvorfor laver jeg mine lektier? - Vælg hvor godt disse beskrivelser passer på dig. - Tænk ikke for længe over hver beskrivelse. - Svar hvordan du normalt tænker og føler. Introjected (intrinsic) External Intrinsic Introjected/ intrinsic

28 Hukommelse i udeskole Et projekt under udarbejdelse i samarbejde med Jyllinge skole

29 Udeskole, læring og hukommelse? For at have lært noget skal man først og fremmest kunne huske det! Første step er opmærksomhed Menneskets hukommelse: Arbejdshukommelse og langtidshukommelse Hvordan bevæger viden sig fra arbejdshukommelse over i langtidshukommelsen? Og hvordan husker man så den viden igen? Hvor god er din arbejdshukommelse?

30

31 Hvis du kunne huske to af tallene, har du en arbejdshukommelse som en 5 årig Hvis du kunne huske fire af tallene, har du arbejdshukommelse som en 10 årig Hvis du kunne huske seks af tallene, har du en arbejdshukommelse som en 30 årig Hvis du kunne huske 9 eller flere, er du et geni

32 Arbejdshukommelse: begrænset kapacitet. 20 sekunder. Fredens, 2011: børnehavebørn kun kan huske én ting. Når man bliver 8 år kan man huske to ting, 10-årige kan huske tre ting, 12-årige kan huske fire ting, samt 16-årige kan huske fem ting. Langtidshukommelsen: Den procedurale (overvejende kropslig) og deklarative (forbindes med sproget). Deklarative: Består af den semantisk og episodisk hukommelse: begge dele af langtidshukommelsen. Semantisk hukommelse: handler om den viden om virkeligheden, vi kan sætte ord på. Er også mere fakta orienteret. Uafhængig af konteksten arbejdshukommelsen Langtidshukommelsen semantisk episodisk Procedural (kropslig)

33 Episodiske hukommelse: vores personlige hukommelse, fortællehukommelsen, hvor man husker dufte, hændelser osv. Den enkeltes fortolkning. Afhængig af konteksten Procedurale hukommelse: kropslig Baseret på gentagelser og øvelser (fx tavs viden)

34 Læring i indeundervisningen: Metastudier (Hattie) viser, at relationen mellem elev og lærer er væsentlig for undervisningens kvalitet Casestudier viser, at udeskole har en positiv betydning for relationen mellem lærer og elev Hvad er desuden væsentligt for elevernes udbytte (fagligt og socialt): Positive forventninger til undervisningen Klar struktur Forståelse for emnets formål (det skal være klart for eleverne, hvorfor de skal undervises i et specifikt emne) Gode relationer mellem lærer og elev Klasserumsledelse Feedback på egen indsats Varieret undervisning

35

36 Læring i Udeskole Det at være ude i naturen tilskrives generelt en positiv værdi, men blot fordi naturen eller det at være ude anses for værdifuldt, er det ikke ensbetydende med, at naturen har en undervisningsmæssig værdi. Søren Kruse Hvorfor udeskole?

37 Rosseau ( ): Af naturen er mennesket godt. Og det bedste, man som opdrager kan give et barn er frihed, troen på sig selv og muligheden for at følge sin nysgerrighed og gøre sine egne erfaringer (fra Émilie, 1762) Man må ikke tvinge et barn til at sidde stille, når det vil gå, eller til at gå, når det vil sidde stille De skal have lov til at hoppe, løbe og råbe så meget de har lyst Vygotsky ( ): Mennesket som kulturvæsen. Zonen for nærmeste udvikling. Omgivelser har størst betydning for læring. (stilladsering: Bruner) Dewey ( ): Learning by doing Mennesker lærer gennem relationer til andre mere vidende personer, der fungerer som forbilleder, og ikke ved at blive ladt alene. Derfor er der snarere brug for mere, end for mindre vejledning fra andre, end den man har i den traditionelle skole, mesterlære Jean Piaget( ): læring skal være konkret for at være forståelig Læring sker i sammenspil med omgivelserne. Et individ genkonstruerer konstant sin egen læring. Bevæge sig fra det konkrete til det abstrakte

38 Forskning Hvad ved vi om Udeskole? Norge: Arne Jordet ( ): Lutvann projektet DK: Rødkilde projektet ( ): Udeskole og bevægelse 19 elever 3 år, 20 % af tiden i skoven Peter Bentsen (2010): udbredelse, omfang og indhold Wistoft et al (2011): Evaluering af Haver til Maver Emilie Fägerstan (2012): Biologi og matematik indendørs og udendørs. Teachout: Andet: Reviews - fx Rickinson et al. (2006).

39 Lutvann projektet Arne Jordet Fulgt en folkeskole fra Essentielt i det projekt: En beskrivelse af didaktiske muligheder og hvordan skolefagene er omdrejningspunktet for udeskolen, som praktiseres regelmæssigt. Viser desuden, at udeskole potentielt kan bidrage til øget læring og motivation for læring gennem den mere praksisorienterede og varierede undervisning.

40 Rødkilde projektet 16 elever 3 år (3.-5. klasse) Undersøgte: Bevægelse: eleverne bevæger sig dobbelt så meget som på en almindelig dag Sprogbrug: mere varieret sprog i uderummet Elevers syn på natur og miljø: de fik et mere positivt syn på den natur de befandt sig i. Men ikke et mere generelt positivt syn miljø og natur Læringsmiljøernes betydning for eleverne: Problemløsning og relationel kompetence er mere synlig i skoven, Elevernes oplevelse af projektet: alle elever var glade eller næsten altid glade for at være udeskoleklasse Forældrenes holdning: meget positiv: øget skoleglæde, teori og praksis bliver koblet, større viden om natur, ikke en trussel mod faglighed generelt.

41 Peter Bentsen PhD, afsluttet i ) Udbredelse og omfang (hvor mange og hvem) 2) pædagogisk praksis (hvor og hvordan)

42 1) Udbredelse og omfang 2007: 14 % af alle folkeskoler, der i et eller andet omfang laver udeskole 2014: 17,8 % af alle folkeskoler, der i et eller andet omfang laver udeskole Tallet er lidt højere for privat skoler (18,8 %) Hvor meget skal der til, før en klasse eller en skole kan kalde sig udeskole?

43 2) Pædagogisk praksis Meget svært at finde frem til en entydig model, da udeskole er mange ting I 2008 undersøgte Peter Bentsen den pædagogiske praksis, og overordnet kommer han frem til at: Hvor: Skolens arealer og grønne nærområder Hvordan: Sporadisk og ad hoc Mest i indskolingen Overvejende i de typiske fag som natur/teknik, idræt og biologi Derudover fandt Peter ud af, at mange lærere ikke betragter besøg på naturskoler, som en del af den almindelige undervisning og besøgene bliver dermed hverken uden forberedelse eller opfølgning

44 Haver til Maver Karen Wistoft m.fl. Et kvalitativt studie af udeskoleprojektet Haver til Maver Øget trivsel Bedre inklusion Mere glæde Flere relationer Øget læring Frihed

45 Ingen af de interviewede eller observerede børn har en negativ holdning eller noget at klage over Alle synes, det er sjovt og glæder sig til, de skal ud på gården Jeg synes i hvert fald Haver til Maver er rigtig godt, og jeg synes faktisk, at alle børn i Danmark skulle have lov til at have en have (dreng, 3. klasse) Det er godt at gøre det udenfor så er det lisom ikke så indelukket hele tiden lisom i skolen. Det er rart så en dag.. så kommer man ud hele tiden og bare skal være ude (dreng, 2. klasse) Jeg synes, det er så godt, for hvis vi er her herhjemme [på skolen] og man bliver uvenner i frikvarteret, så har vi ikke tid til at løse det, hvis klokken ringer, og så skal vi bruge vores [undervisnings-]tid på at klare det.. Altså hvis nu én græder, og der er én, der løber ud eller noget, så kommer der en lærer, og så sidder alle vi andre børn bare inde i klassen og ved ikke, hvad vi skal lave og sådan. Men henne på Krogerup, der har man mere tid til at løse konflikter og så bliver man faktisk hurtigere venner igen (dreng, 4. klasse)

46 Rickinson et al., (2004) Et review hvor man har gennemgået 150 forskningsprojekter/artikler fra England i perioden omkring Outdoor Learning. Overordnet kommer reviewet frem til følgende: Outdoor education kan fremme: Langtidshukommelsen omkring et emne (særligt naturfag/fieldwork) Øget sociale færdigheder bedre relationer mellem elev-elev og lærer-elev Bedre selvopfattelse Øget motivation for at lære

47 Emilie Fägerstam PhD 2012 Learning biology and mathematics outdoors: effects and attitudes in a Swedish high school context Øget motivation, kunne I højere grad huske, hvilke aktiviteter de havde udført, ingen forskel I fagligt niveau. Teachers perceptions and observations, Sydney Australia Environmental Education Center Lærerne var positive High school teachers experience of the educational potential of outdoor teaching and learning Styrker relationer elev-elev, lærer-elev, øget motivation, opstartsproblemer (elever skulle vænne sig til den nye UV metode) Learning arithmetic outdoors in junior high school influence on performance and self-regulating skills Øget motivation for udegruppen, faldende motivation for indegruppen, begge grupper blev bedre fagligt, men udegruppens niveau steg mest (deres niveau var dårligere til at starte med)

48 Forsøg med bevægelse i læring (2015) Syddansk Universitet Kognition som i: eksekutive funktioner (problemløsning), akademisk kunnen og intelligens positive sammenhæng mellem perioder med fysisk akt. og eksekutive funktioner. Positiv sammenhæng mellem længerevarende træning og numerisk intelligens, positive resultater i forsøg i 1. klasse med dansematematik, ingen effekt med bredere fysisk aktivitet i 6. klasse Sociale relationer: generelt meldte elever om øget tilfredshed med deres klassemiljø og klassekammerater Motivation: flere pauser med let fysisk aktivitet øger elevers motivation særligt hvis eleverne får medbestemmelse i aktiviteterne og når aktiviteterne indeholder kommunikation med klassekammerater

49 Andre igangværende projekter UVM: Understøtte eksisterende skolers udeskole og indsamle eksemplariske forløb 50 nye skoler igangsættes med udeskole, og hjælpes af konsulenter Metropol: Monique Vitger: Målet med ph.d. projektet er at undersøge, hvordan udeskolepædagogik udføres i praksis, og hvordan det virker. Projektet kan danne grundlag for at vurdere, om udeskoler i fremtiden skal have en mere central placering på landets folkeskoler. En 5. klasse følges hele året. Rikke Hartmeyer: Videns former og evaluering i udeskole (PPM). Fire 6. klasser og deres lærere. Karen Vestager m.fl.: Inkluderende læringsmetoder i udeskole et pilotprojekt. Kommende på KU: Matt Stevenson: ADHD børn og uderummet.

50 Hvilke forbehold har I? Hvad mangler?