SEDENHUSE VINDER AF FARVEPRISEN VELGENNEMTÆNKT OG VELGENNEMFØRT LYDER BEGRUNDELSEN FREDERIKS 8. S PALÆ ER IKKE FOR SARTE MINIMALISTER

Transkript

1 NR. 66 SOMMER 2010 MAGASINET OM FARVER OG KULØR SEDENHUSE VINDER AF FARVEPRISEN VELGENNEMTÆNKT OG VELGENNEMFØRT LYDER BEGRUNDELSEN FREDERIKS 8. S PALÆ ER IKKE FOR SARTE MINIMALISTER ÆRØSKØBING ER UNDERLAGT EN STRAM KOMMUNALPLAN OG HELDIGVIS FOR DET DeFarver 1

2 Aqua 98 - endnu mere kvalitet for pengene Aqua 98 er netop blevet forbedret, så nu får du endnu mere kvalitet for pengene. Den miljøvenlige maling er blevet mere kulørbestandig og mere robust over for begroning. Samtidig giver kombinationen af acryl og olie en suveræn glansstabilitet, og den store dækkekraft gør Aqua 98 specielt velegnet til farveskift, også på tidligere behandlet træværk. God arbejdslyst.

3 DeFarver UDGIVER: DeFarver 17. årgang, nr. 66 er et kvartalsmagasin, udgivet af branche- og arbejdsgiverorganisationen Danske Malermestre. Indhold REDAKTION: Henrik Terney, DJ (ansvh.) Anne Kathrine Spangsberg, DJ Danske Malermestre Islands Brygge 26, 2300 København S T: / F: E: redaktionen@malermestre.dk DESIGN OG TILRETTELÆGNING: Anja L. Petersen / Exponent Stougaard as TRYK: Coolgray A/S, Tonsbakken 12, 2740 Skovlunde ANNONCER: Peter Graah Rådhustorvet Farum T: / F: E: graah@image.dk Deadline for annoncemateriale til efterårsnummeret er 15. august Leder Et billede på viden Farveprisen 2010 Tryghed i farver Palæets modige lofter Dørene på Ærø NB! Lidt af hvert Respektfuld renovering Historien på væggen Arkitekten der slog farverne i stykker Næste nummer MBA nyhedsbrev ABONNEMENT: 1/1 år: Kr. 230,- UDGIVELSER: DeFarver udkommer 4 x årligt i marts, juni, september og december. DISTRIBUERET OPLAG I ALT: ekspl. ISBN: Medlem af Dansk Fagpresse og tilsluttet Fagpressens Mediekontrol. COVER: Sedenhuse i Odense. FOTO: Heidi Lundsgaard. DeFarver 3

4 Industridivision BECK & JØRGENSEN INDUSTRIMALING DET ER DA NOGET NYT? Ja, lige præcis. Beck & Jørgensen har overtaget aktiviteterne i Larco, og har dermed udvidet produktpaletten med en række produkter til træindustrien. Produktionen, administrationen og udviklingsafdelingen er flyttet til Beck & Jørgensens domicil i Søborg, hvor også Jørn Bach-Christensen fra Larco, er ansat som salgschef for industridivision Larco. Larco har i mange år stået for innovative industriprodukter af høj kvalitet, og med Beck & Jørgensens overtagelse vil der ske en fortsat udvikling af dette forretningsområde. Beck & Jørgensen har tradition for at udvikle produkter med stor hensyntagen til miljøet, og dette vil naturligvis også være gældende for Larco-produkterne. Produkter til industri, håndværk eller begge dele? Hos Beck & Jørgensen kan du få det hele. NEMT OG BEKVEMT DET ER JO DIN HVERDAG Beck & Jørgensen A/S er ISO miljøcertificeret og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS Vi markedsfører en række produkter, som er tildelt det europæiske miljømærke "Blomsten". Beck & Jørgensen A/S Farve- og lakfabrik Rosenkæret Søborg Tlf bj@bj.dk 4 DeFarver

5 17. ÅRGANG. NR: 66 De måske modige Det er en af de mest brugte måske misbrugte romantitler, Peter Høegs De måske egnede, denne leder spinder en rubrik over. Brugt og misbrugt fordi den med det lille ord, måske, tvister det hele De modige, jamen det er de jo ikke, de er kun måske modige. Vi ved det ikke rigtigt det hele står åbent. Lidt på samme måde med kongehuset. Ingen vil påstå, at det danske kongehus hører til blandt den danske avantgarde. Kongehuset som institution står for traditioner, for at stå ved det kendte, det trygge Måske tangerende kedeligt, i hvert fald ikke for sprælsk. Og så er det, at Frederik 8. s Palæ bliver vist frem for offentligheden 10 danske kunstnere er inviteret indenfor i palæet for at udsmykke en række af de officielle lokaler. Bevares som en genoptagelse af en historisk tradition for et samspil mellem kunst og arkitektur, som går længere tilbage end til antikken, men alligevel. Hvis man virkelig ville være tilbageskuende, konservativ og bundet af traditionerne havde det bestemt været muligt at finde danske kunstnere, der ville være mindre udfordrende i farve og streg end de 10 indbudte kunstnere. Eske Kaths loft, der leder tankerne hen på et psykedelisk pladecover fra 1970 erne, Jesper Christiansens uproportionale verdenskort eller Kathrine Aertebjergs moderne, og for jægerne grænseoverskridende, jagtmotiver for blot at nævne tre værker, som alle bryder rammerne for, hvordan et rigtigt kongeslot skal se ud. Pænt eller ej? Vellykket eller det modsatte? Som altid, når talen falder på kunst, kan man lide det eller lade være men det kan ikke bare fejes til siden med et skuldertræk. De modige? Det åbner i hvert fald for, at også andre begynder at overveje, hvad man kan i stedet for blot at trampe af sted af stier, andre har betrådt før. Det kunne da være rart, hvis maleren giver sig tid til at hive andet end de hvide spande frem fra varevognens dyb. Hvis han giver sig tid til at fortælle, at det, at bevæge sig længere ud i paletten end til de hvide eller listiggrå farver, ikke er ensbetydende med revolution. Hvis arkitekten tænkte længere ud end til stramme linjer, rette vinkler og minimalistiske miljøer... Og det behøver jo ikke en gang stoppe her; med maleren eller arkitekten. Hvis vi alle på alle planer bare en gang imellem var lidt modige, turde bryde nogle fastlåste tankemønstre, handlemåder eller sådan har vi altid gjort-barrierer, ville mange ting tage sig anderledes ud være lidt sjovere. Lad os få lidt mere palæ-kunst lidt mere Gaudí og Temple Expiatori de la Sagrada Familia lad os stryge måske og bare en gang imellem være modige. DeFarver 5

6 6 DeFarver

7 ET BILLEDE PÅ VIDEN ØNSKET VAR EN UDSMYKNING, DER KLART FORTALTE, PÅ HVILKEN ETAGE MAN VAR KOMMET TIL. PLAIN AND SIMPEL. MEN INSTITUTTET FIK MEGET MERE END DET, DA EN BILLEDKUNSTNER BLEV INDFORSKREVET TIL OPGAVEN. Hvis man ikke lige vidste det, var det ikke lige til at se det Omtrent sådan var det at komme til Institut for Ledelse, politik og filosofi på CBS Copenhagen i Porcelænshaven på Frederiksberg. Instituttet har siden 2005 haft til huse på den gamle fabriksgrund i en bygning der, med instituttets egne ord var funktionel javel. Men omtrent ligeså kedelig-grå indvendig, som den er karakterløs udvendig. Og karakterløse var også, hvad instituttets tre etager var i hvert fald når kom som gæst og skulle orientere sig. Om det var anden, tredje eller fjerde stod ikke helt klart og nok så relevant i denne sammenhæng; stuen og første sal var et helt andet institut, hvad der ikke gjorde behovet for en ordentlig skiltning mindre vigtig. Og da kunstneren Mille Kalsmose blev kontaktet, lød opgaven derfor i første omgang blot på en udsmykning, der kunne skabe klarhed: Tankerne gik i retning af noget hospitalsagtigt. Noget med nogle farvede striber i gulvet som markering. Det væsentlige var, at det klart blev kommunikeret ud, hvor man var, forklarer hun. Meget enkelt og ligetil men også for enkelt for en kunstner, der som Mille Kalsmose arbejder i spændingsfeltet mellem kunst og identitet. Hun gav sig til at grave i instituttets virke og fik ledelsen med på ideen om en udsmykning, der var meget mere end en etageangivelse: Udover at vise hvilken etage, man var kommet til, skulle udsmykningen identificere instituttets virke og de mange medarbejdere. Tekst: Henrik Terney Foto: Søren Hytting DeFarver 7

8 Etagerne skiller sig ud fra hverandre gennem brugen af forskellige farver og udtryk. Elevatorerne blev brugt som et væsentligt element i udsmykningen; udvendigt såvel som indvendigt, hvor Mille Kalsmose benyttede sig af samme printfolie som er brugt i Metroen. Den ene elevator er udsmykket med grønne græsmarker og plateauer mens den anden er prydet af trapper og afsatser. INSTITUTTETS SKELET Med accept af planerne gik Mille Kalsmose i gang med at finde ind til kernen af Institut for Ledelse, politik og filosofi for på den måde at skabe et skelet til sin udsmykning. Og hurtigt fandt hun frem til, at medarbejderne i høj grad var kernen i instituttet. Uden dem og deres produktion af viden, af information, ville der knapt været noget institut. Og ud fra dette udgangspunkt skabte Mille Kalsmose en udsmykning, der i dag ikke lader gæster i tvivl om, hvor de befinder sig. Væggene er på alle etager hvide men med udsmykning i hver sin farve anden etage solgul og med bøger som det bærende, tredje sal er rød og med mange bogstaver mens fjerde sal er grøn og med portrætter af instituttets medarbejdere. Malearbejdet er udført af malermester Holger E. Jensen i Bagsværd som løser mange opgaver på CBS Copenhagen. Væggene er overalt spartlet og repareret for huller og skrammer og efterfølgende rullet med en brækket hvid inden Mille Kalsmoses identitetsskabende udtryk blev malet op. Holger E. Jensen fortæller, at værkerne blev tegnet på væggene ved hjælp af en projektor, inden de blev udført i akryl-maling. Der var knyttet to malersvende til opgaven, Mikkel Riel og Majken Jensen, og Mille Kalsmose var glad for samarbejdet med håndværkerne. Der var et par gange, hvor vi var nødt til at ændre lidt på udsmykningen i forhold til mine skitser. Og så er det jo rart, at det er noget, der kan blive ordnet på stedet, frem for at jeg skal hjem og ændre skitserne, og vi skal igennem processen med projektoren en gang til. 8 DeFarver

9 IDENTIFIKATION AF VIDENSKAB På anden sal er det bøgerne, instituttets bøger, der er det dominerende. Fra de store bøger på repos til bogtårnene, der i fotostater pryder etagens to elevator-døre. Det store boghjul, et fotografi i kæmpestørrelse, der møder gæsterne fra væggen overfor elevatorerne, er stykket sammen af instituttets egne bøger og mørke bogrygge danner bogstavet M for management; noget af det man forsker i på instituttet. Etagen over er det mennesker forskning og videnskab kombineret med reagensglas der er det bærende. For som Mille Kalsmose siger: Jeg kom helt automatisk til at tænke på reagensglas, da jeg til opgaven satte mig til at tænke nøjere over begreberne videnskab og forskning. Det gav en etage i rødt; konturerne af mennesker i reagensglas, tomme reagensglas samt ikke mindst fire, høje plexiglasrør med en masse ord og sætninger: Tietgens var større en Mærsk... Gulnet papir Gamle, mugne mænd Stille, der leges Led din leder Loyalitetskonflikt Og alle de mange ord og sætninger som hver og en er skrevet af medarbejderne er klæbet op på plexiglasrørerne, så de danner konturerne af mennesker: Forskere. Og som en sidste hilsen til de medarbejdere, der i kunstnerens øjne er hele instituttet, hilser høje, græsgrønne ansigtssilhuetter og små, 10x12 cm portrætfotos af samtlige medarbejdere de besøgende fra væggene og elevatorernes døre, når man ankommer til den fjerde etage. AFSPEJLER KREATIVITETEN Med den farverige udsmykning er ingen længere i tvivl om, hvor man er. Instituttet for ledelse, politik og filosofi har fået sin egen identitet til glæde for besøgende, men også for de ansatte. Og til mere end fuld tilfredshed. For som instituttet skriver i det skrift, som er udgivet i forbindelse med udsmykning: Vores før så identitetsløse opgang og vareelevator er nu transformeret til et sted, der udfordrer os selv til dagligt, som stiller spørgsmål til praksis, og som på en ny måde afspejler den kreativitet, som ligeledes er drivkraften i forskningsprocessen DeFarver 9

10 Tekst: Marlene Grøftehauge Foto: Heidi Lundsgaard VINDER AF FARVEPRISEN 2010 DER ER FULDT SKRALD PÅ FARVERNE I BOFÆLLESSKABET SEDENHUSE I ODENSE, SOM MODTAGER FARVEPRISEN FARVERNE BINDER HUSET HARMONISK SAMMEN OG SKABER BÅDE LIV OG TRYGGE RAMMER FOR BEBOERNE. 10 DeFarver

11 TRYGHED I FARVER Dannebrog står og slår i vinden mod en solknitrende forårshimmel. Men de rød-hvide farver på den blå baggrund er ikke alene om at trække opmærksomhed til sig ved det nybyggede bofællesskab Sedenhuse i Odense. Øjet rammer først multihallen, som i en halvrund bue stikker ud fra byggeriet lige ved siden af hovedindgangen. Multihallen er sammensat af malede farvede stålplader, som i gul, rød og beige rækker ud mod den besøgende. Styrken og sammensætningen af farverne spiller flot op til resten af byggeriet, som er muret op af genbrugsmursten i dæmpede rødlige, sorte og gyldne faver. Byggeriet er årets vinder af Farveprisen, som for fjerde gang uddeles af Danske Malermestre og Kirsten og Freddy Johansens Fond. Farveprisen2010 gives til både Sedenhuse og Arkitektfirma A/S Hune og Elkjær, ligesom bygherren Odense Kommune får hædrende omtale. GANG MED STEMNINGER Grundformen til Sedenhuse var skitseret, da Arkitektfirma A/S Hune og Elkjær kom ind i billedet. Men i forhold til farverne fik arkitekterne Allan Wright og Uffe Riis Sørensen frie hænder blot brugergruppen og bygherren kunne godkende deres ideer. En central del i farvesætningen er husets lange gang, der er en opdagelsesrejse i farver: Gule og røde døre, orange gulve og vægge i samme varme farver går igen hele vejen. Vi arbejdede med at skabe forløb og rytme på gangen, så man hele tiden går mod en ny farvet flade. Samtidig var det vigtigt at skabe stemninger og liv med glade farver, fordi her bor unge mennesker, fortæller Uffe Riis Sørensen, der med vilje blandede farverne i hele huset, så hver boenhed ikke fik hver sin farve. Det skulle ikke ende med et indtryk af rød stue eller blå stue, som Allan Wright siger. DeFarver 11

12 12 DeFarver

13 ET TRYGT HUS Går man en tur gennem Sedenhuse giver de varme farver et indtryk af hygge, ro og tryghed på én gang. Og netop tryghed i hverdagen for de 40 udviklingshæmmede beboere i alderen 18 til 32 år var fra begyndelsen et vigtigt punkt på dagordenen for den forældregruppe, der har taget initiativet til Sedenhuse. Det lyttede arkitekterne til. Det kan være svært at overskue et helt hus, men med farverne som pejlemærker og det nære forhold til ens bolig og boenhed kunne vi være med til at skabe tryghed for dem, siger Allan Wright. En limegrøn transparent akrylplade bliver på hele overetagen brugt som trappeværn, så beboerne ikke får følelsen af at kunne falde ud gennem balustrene. Og rundt omkring er der skabt små hyggekroge med fatboys og bænke, så der er mulighed for at kunne putte sig lidt væk, hvis man en dag ikke har så meget lyst til fællesskabet. ET OVERSET VIRKEMIDDEL Fra begyndelsen var det Uffe Riis Sørensens intention at vinde Farveprisen. Jeg synes, at farver er et overset arkitektonisk virkemiddel. De seneste 10 år har det nærmest været bandlyst at sætte farver på bygninger. Hvidt var Messias. Men man kan se, hvad det gør ved et byggeri at få farver på, siger han. Allan Wright nikker: Det er ofte en kamp med bygherrerne at få lov til at bruge farver. Men i det her tilfælde var man meget åbne og lyttede til vores bevæggrunde for at bruge farver. Det handler jo om mental sundhed. Malerarbejdet blev udført af MEHR ApS, hvor malermester Cliff Andersen modtog opgaven med glæde: Det var en dejlig afveksling i forhold til det, vi ellers laver, som er meget hvidt i hvidt. Jeg tror, at det er et glad hus at være i. Farverne har i hvert fald en stor indvirkning, mener han. De varme og skrappe farver dominerer bofællesskabet Sedenhuse, som blev malet af malerfirmaet MEHR Aps. Malermesteren har ikke malet helt til kant, men efter arkitekternes anvisning givet væggene en smal hvid ramme for at skabe et strammere udtryk. DeFarver 13

14 PLADS TIL SJOV OG BALLADE På kontoret sidder Sedenhuses forstander Ulla Leth, som ikke har været med i byggeprocessen, da hun først blev ansat i marts måned. Hun kiggede en ekstra gang, da hun så den mangefarvede multihal. I starten tænkte jeg: Det er godt nok nogle specielle farver. Men det changerer flot i forhold til murstenene og hænger sammen på den måde. Det er godt, at byggeriet er anderledes, og at der er blevet gjort plads til lidt sjov og ballade. Jeg tror også, at farverne både inde og ude smitter af på beboerne, selv om mange af dem ikke kan udtrykke sig. Uffe Riis Sørensen og Allan Wright er selv godt tilfredse med det endelige resultat. Men Uffe er da løbet ind i folk, der ikke umiddelbart deler hans mening. En dag, jeg var hernede, mødte jeg en far, som fortalte, at hans barn glædede sig meget til at flytte ind. Men han syntes, at farverne var lidt poppede og mente ikke, at de passede ind i omgivelserne. Uffe Riis Sørensen trækker på både skuldrene og smilebåndet. Farver er jo bare så enormt subjektive, siger han og bliver suppleret af Allan Wright: Men den far forholdt sig til byggeriet, og det er fint. Kan man få folk til det, er vi sådan set nået langt efter min mening. Beboerne har selv indrettet deres værelser og flere af dem har sandsynligvis ladet sig inspirere af de stærke farver på gangene og udendørs. Byggeriet er i øvrigt et grønt byggeri, hvor alle materialer er blevet testet for deres miljøvenlighed. På den baggrund måtte eksempelvis malerfirmaet MEHR ApS erstatte den vanlige grundrens med en mere miljøvenlig profil. 14 DeFarver

15 Arkitekterne Allan Wright og Uffe Riis Sørensen står bag linjer og farver på Sedenhuse, som løb med den fornemme Farvepris HÆDER Farveprisen 2010 går til Arkitektfirma A/S Hune og Elkjær og Sedenhuse. Prisen er på i alt kroner, som deles med kroner til Sedenhuse og kroner til arkitektfirmaet. Det er fjerde gang, prisen uddeles. Læs mere på DeFarver 15

16 Eske Kaths loftmaleri gav en diskussion, og det var bl.a. Kronprinsen selv, der foreslog loftet inddraget til kunstværket. Jens Andrew Baumann var mere betænkelig, men i dag synes han, det er flot, og en sjov og modig idé. 16 DeFarver

17 Tekst: Anne Kathrine Spangsberg Foto: Kirsten Bille og Roberto Fortuna PALÆETS MODIGE LOFTER DE NYISTANDSATTE LOFTER I FREDERIK 8. S PALÆ ER IKKE FOR SARTE MINIMALISTER. FOR DE FLADE HVIDE LOFTER HAR FÅET FARVER. MANGE FARVER. ALENE I RIDDERSALEN ER DER BRUGT TI FORSKELLIGE, OG SÅ ER DER SELVFØLGELIG OGSÅ FORGYLDNINGER OG MASSER AF STUK! Da lofterne i Frederik 8. s palæ var nymalede i 1828 var den antikke klassiske stil fra Grækenland og Romerriget højeste mode, og især italienske Pompeji havde siden udgravningerne tog fat i 1748 været forlæg for både tøjmode, arkitektur og indretning med farverige udsmykninger. Amalienborg var blevet bolig for den kongelige familie efter Christiansborgs brand i 1794, og nu skulle palæet længst mod vandet restaureres og gøres klar til prins Frederik (senere Frederik 7.) og hans daværende hustru Vilhelmine, der var datter af Frederik 6. Det var en af tidens kendte arkitekter, Jørgen Hansen-Koch, som fik opgaven, og han gik til den med masser af ombygninger, han flyttede vægge og ændrede lofter, og forandrede palæets indre fra tung rokoko til moderne senempire. Hans opgave lå også i at få et palæ beregnet til en adelig familie til at fremstå som skabt til landets øverste regent. Det betød blandt andet, at et mindre rum blev til tronsal dekoreret med forgyldte udskæringer og en tronstol for endevæggen, og så kunne besøgende vandre kongen i møde fra ankomstværelset ad Havesalen en imponerende tur gennem de smukke gemakker. DeFarver 17

18 Hansen-Koch tegnede akvarelskitser med sine forslag til farver, stuk og dekorationer, og en række blev brugt ved ombygningen i , mens andre ikke blev ført ud i livet og senere endte i arkivet i Samlingen af Arkitekturtegninger på Danmarks Kunstbibliotek på Charlottenborg, hvor de stadig findes i dag. De sprælske farver i loftet forsvandt igen ved senere moderniseringer bag flere lag hvid maling, ét loft blev forsænket og skjulte dermed helt det rigt udsmykkede loft i et nærmest industrielt køkken anlagt i 1935, da kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid skulle flytte ind. Det loft står i dag som det bedst bevarede af de originale lofter. Måske har den kollektive danske hukommelse glemt alt om at bruge farver, men midt i en tid med væg-til-væg hvidhed er det ny-restaurerede palæ en modig omgang med masser af kulører. De flade hvide lofter er blevet tredimensionale, de har igen fået fuld gas på paletten, og forgyldninger og udskæringer og stuk er kommet til deres ret. For målet med restaureringen denne gang i har været at føre palæets interiør tilbage til dets storhed som et senempire-hovedværk i dansk arkitektur. Normalt arbejder restaureringsarkitekter med mosfarvede hvide lofter, det plejer min egen tegnestue også at gøre, og andet var der heller ikke lagt op til i udbuddet. Hvide lofter og gråligt træværk, fortæller arkitekt Jens Andrew Baumann, Erik Einar Holms Tegnestue, der har været restaureringsfaglig rådgiver på malerentrepriserne. Men så fik farvekonservator Berit Møller fat i farveresterne, og efterhånden som flere og flere pigmentrester dukkede frem, og man fandt Hansen-Kochs gamle skitser på Danmarks Kunstbibliotek, gav det mening at genskabe palæets lofter, som de vitterligt havde set ud. Farver skulle der til. Det oprindelige loft i spisesalen var forsvundet for længe siden, og derfor måtte de skabe et nyt loft. Med Hansen-Kochs tegning i hånden skabte de et nyt loft helt i tråd med den ægte senempire-drøm af en stuk. Akvarel af Jørgen Hansen-Koch venligst udlånt af Danmarks Kunstbibliotek. 18 DeFarver

19 SAMARBEJDE OM PALÆETS FARVER Der var flere aktører, som skulle blive enige om farverne til Frederik 8. s Palæ. For dels skulle de tage hensyn til palæets historie og de originale farver, og dels skulle resultatet også passe til nutiden og være til at bo i for kronprinsparret. Kronprinsparret var meget med i arbejdet med restaureringen, og farverne er afsat i samarbejde med Jens Andrew Baumann, konservator Berit Møller og arkitekt Poul Schülein, Arkitema. Desuden har Slots- og Ejendomsstyrelsen og Jens Andrew Baumanns lille vidensgruppe bestående af arkitekt Bue Bech og konservatorerne Line Bregnhøi, Nationalmuseet, og Berit Møller, De Danske Kongers Kronologiske Samling, også spillet en rolle i det lange stræk med farvesætningen af palæet. DeFarver 19

20 20 DeFarver

21 Farverne er tilrettelagt, så der er sammenhæng i rumforløbene på begge langsider af bygningen. Farveplan udført af farvekonservator Berit Møller. FARVER VALGT MED INDRE VATERPAS Der var et tæt samarbejde med kronprinsparret og deres hofchef Per Thornit om rummenes endelige udseende, og det var med spænding, at de første malede lofter blev vist frem. Kronprinsessen så første gang malerarbejdet, da otte lofter var farvesat, og hun havde indvendinger to steder og det var heldigvis de samme to steder, som jeg selv havde tænkt over, og i det lille team, som har valgt farverne, har vi sporet os meget godt ind på hinanden. Det er som et indre vaterpas, når man fornemmer, om farverne er de rigtige, fortæller Jens Andrew Baumann. Kronprinsesse Marys arbejdsværelse har fået genskabt det originale brune loft, og det var det første, som hun blev introduceret for. Jeg tænkte, at vi lige så godt kunne springe ud i det. Kronprinsessen sagde så: Hvor er det smukt! Og det var meget heldigt, fortæller Jens Andrew Baumann. De positive tilkendegivelser fra den familie, der skal bo i palæet har været vigtige for os. Det er ikke særligt sjovt at have fuldført arkitekternes visioner i et palæ, som så bagefter er rædsomt at bo i. Riddersalen var det første rum, de gav farver, og det tog tid. Her er brugt i alt ti farvenuancer, og selvom der var fundet farvepigmenter, så kunne toningen af farven ikke spores. De var flere omgange om at få de ti farver til at svinge sammen, for dels ændrede nuancerne sig, når malingen tørrede op, og dels så farverne anderledes ud på afstand. Vi har tonet pigmenterne med kridt, så vi har kunnet spænde fra det helt lyse til det helt mørke. Det har været vores afgørelse i det lille team at finde frem til de rigtige toner. Først prøvede vi at bruge moderne tonefarver, men det gik ikke, og så valgte vi at bruge klassisk limfarve med tørpigmenter, siger Jens Andrew Baumann. Der blev fundet pigmentrester af pariserblå, grønjord, cromoxydgrøn, caput mortum (violet), brændte jordfarver, elfenbenssort, umbra og okker. Pigmentfarverne har den ekstra fordel, at lyset påvirker farvespillet enormt. Man kan se det i Tronværelset, der fremover skal fungere som musik- og læseværelse, hvor den mørke vægfarve varierer fra mørk violet til dunkel chokoladebrun alt efter lyset. Også i Riddersalen varierer farvetonerne tydeligt efter lysindfaldet fra de store vinduer ud mod slotspladsen. DeFarver 21

22 Tronsalen skal i dag være musik- og læserum, forgyldningerne er kommet tilbage, og det er helt med vilje, at de ser lidt antikke ud. Sådan har det været helt siden Hansen-Kochs tid, siger Jens Andrew Baumann. 22 DeFarver

23 Vi havde da diskussioner med malerne undervejs om valget af maling, og det har i det hele taget ikke været lige let at være malermester her på byggepladsen. Men de har været meget tålmodige og været meget engagerede og arbejdet for at opnå en høj kvalitet, fortæller arkitekt Jens Andrew Baumann. DeFarver 23

24 SENEMPIRE I ET MODERNE UDTRYK At et senempireloft med stuk, forgyldninger og knald på farverne samtidig kan passe til nogle af nutidens moderne kunstneres værker også en bedrift. Kunstprojektet og restaureringsarbejdet har kørt parallelt og skulle mødes til sidst og gå op i en højere enhed. Nogle af kunstnerne har ladet sig påvirke af rummets farve, andre har haft deres egne valg og dér har rummets farver dæmpet sig i forhold til kunstværket. I Anretterkøkkenet er symbiosen mellem loft og dekoration tydelig. Oprindeligt havde kunstneren Kathrine Ærtebjerg valgt en lysende violet baggrundsfarve, men det gamle lofts lysegule bundfarve fik hende på andre tanker, så bundfarven i hendes værk i stedet også blev gul. På den måde kan kunstværket godt skeje ud, og alligevel passe til loftet, siger Jens Andrew Baumann. I alle rum er vægfarverne afstemt efter, hvad man har ønsket i dag. Dels kunne man ikke bruge Hansen-Kochs akvareller som sandhedsvidner på de oprindelige farver, og dels var de gamle lærreder gået til, eller der var monteret cellotexplader, så man ikke kunne se de oprindelige farver. På langt de fleste vægge er der sat helt nyt lærred og grundpapir op. Vi anede ikke, at der var så mange farver inde bagved. Berit Møller har lavet en række computerefterligninger af, hvordan det så ud oprindeligt. Det har været til stor hjælp i arbejdet med lofterne, fortæller Jens Andrew Baumann. 24 DeFarver

25 DeFarver 25

26 I Havesalen tog det noget tid at finde frem til en vægfarve. Men som i mange andre rum, valgte man at tage udgangspunkt i en af bundfarverne fra loftet, så der er en harmoni og sammenhæng mellem fladerne. I Havestuen med gobelinerne er der brugt kraftige grønne nuancer i loftet. Har var det virkelig på vippen, om rummet balancerede eller ej i farverne. Gesimsen var først malet i samme brunlige nuance som stukken på loftet, men den blev lysnet og det hjalp. Farven til væggen er fundet i gobelinen, i buksebenet på en cellospiller, fortæller Jens Andrew Baumann. Jens Andrew Baumann er overbevist om, at tendensen med at tilbageføre de klassiske bygninger til det oprindelige og klassiske vil holde lang tid fremover, men der var meget vi-plejer, som de skulle væk fra i arbejdet med palæet. Nogle sagde: Det kan I ikke! og Sådan gør man ikke i vore dage! Men det er husets historie, og det passer til huset. Faktisk kunne vi ikke gå nogen steder hen her i landet for at se noget tilsvarende, så det er ret banebrydende, det vi har gjort hér, at det er så gennemført med farvebrugen, siger arkitekten om Frederik 8. s Palæ i dets moderne udgave af senempiren. I Havesalen er der to brune og tre grønne farver i loftet. Plus forgyldninger, som bl.a. er brugt som små effekter på blade og vindrueklaser i stukken. Havestuen var ét af de steder, hvor farverne skulle tilpasses og " i vatter", så der blev balance mellem nuancerne. Væg farven er fundet i buksebenet på en cellospiller i en af gobelinerne. SAMARBEJDE OM PALÆETS FARVER Totalrådgiver: Arkitema K/S Ingeniør: Rambøll Danmark A/S Malerentrepriserne er udført af følgende firmaer: Malerarbejde: C. Møllmann & Co Malerhuset Steen Nielsen A/S Peter Munck & Søn og Jan Pelby I/S Forgyldning: C. Møllmann & Co Flemming Jensens Maler & Dekorationsværksted Stuk: Rubin Stuk & Søn ApS (hovedentreprisen, stukarbejder) Brdr. Funder Stukkatører ApS (dele af kunstprojektet) 26 DeFarver

27 DeFarver 27

28 Tekst: Lisbeth Kristine Cedray Foto: Alex Tran DØRENE PÅ ÆRØ DET ER NÆSTEN SOM AT BEVÆGE SIG RUNDT I ET EVENTYR DE GAMLE HUSE I ÆRØSKØBING PÅ ÆRØ VISER SIG FREM MED UNIKKE, FARVESTRÅLENDE DØRE. HVER OG EN FOR- TÆLLER DE EN HISTORIE OM DEN MAND, DER OPFØRTE HUSET. OG DER BLIVER GJORT MEGET FOR AT BEVARE BYENS GAMLE DØRE DEN DAG I DAG. 28 DeFarver

29 DeFarver 29

30 Stokroseidyl og nostalgi hersker overalt i Ærøskøbing. Både udenfor og indenfor dørene. Og skulle et hus blive sat til salg går der ikke længe, selv ikke i finanskrisetider, før det er revet væk. Og selv de håndmalede skilte er med til at understrege den pitttoreske stemning, der hersker. Bemærk det gammeldags skilt på den blå port ved det gamle rådhus. Gennem porten kommer man til en lille park. På de toppede brosten gennem de smalle gader i den gamle købstad kan man stadig høre hvis man lytter rigtig godt efter trippen fra fruernes stiletter, købmandens selvsikre skridt på nysålede støvler og hestehovenes klapren. Alt er næsten som i gamle dage og Ærøskøbing har ikke bare et strejf, men en ordentlig nævefuld af nostalgi og eventyr over sig. Og så er det en farverig by, hvert hus er malet i sin egen farve, men det naturlige midtpunkt og det skønneste skue er dørene. Disse skæve, små, smalle, sirligt udformede døre har så mange hundrede år på bagen, at alle besøgende er grønne, grønne årsunger i forhold til. Der er nu intet museum sk over dørene anno De bliver brugt nu som dengang til dét, døre nu engang er bedst til: At åbne og lukke. Og i Ærøskøbing byder de særdeles meget velkommen indenfor som et smukt hjerte lige midt i de gamle huse. I 1700-tallet ødelagde en brand en stor del af den gamle bys huse. Så byens ældste hus er Philip Kocks hus fra Et hus, hvis historie er beskrevet i den første bog i serien om Ærøskøbings huse, der udgives af Ærø Museum. Alle døre er forskellige. Vidt forskellige. Der kan gå sport i at finde en dublet blandt de mange hundrede af døre. En sport, man næsten er sikker på at tabe. Nogen har mange udskæringer. Nogen har ruder med facetslebne kanter. Andre har overdådige dørhåndtag. Og de fleste har en dørhammer. Og alle har sin helt egen farve. Og alle fortæller de en sigende historie om, hvilken mand, der har bygget huset. Og hvor mange penge han havde. Åh jo, der var da også kvinder i det gamle Ærøskøbing, men dengang var det mænd og kun mænd, der stod for indretningen. Og det var hans image, der skulle plejes på facaden af huset. Døren er et vidnesbyrd på beboernes status. Man sendte et signal til omverdenen med sin dør. Ja, med hele sin facade. Her er velstand. Mig kan du sagtens handle med. Jeg ligger ikke og kradser af på første sal af armod fortalte døren, siger Mikkel Kühl, museumsinspektør på Ærø Museum i Ærøskøbing. Og dengang var status langt mere vigtig end i dag. Så døren var et meget, meget vigtigt signal til omverdenen. Da husene blev bygget op igen efter branden i midten af 1700-tallet var de slet ikke så farverige som i dag. Dengang lignede byen Skagen, som vi kender den rent farvemæssigt i dag. Alt var i gult og hvidt med rødt tegl. Men da oliefarverne kom i 1800-tallets slutning, gik man mildest talt amok her i byen på dørene i farveglæde. Og den farverige begejstring hersker stadig i dag, fortæller Mikkel Kühl. ENESTE DØR-LOV I DANMARK Omkring 300 huse i Ærøskøbing er bevaringsværdige. Omkring 40 af dem er oveni fredede. En fredning, der er 90 år gammel. Nu kan man ikke frede enkeltelementer i et hus, så som en dør. Og så alligevel. For i Ærøskøbing har man noget, der med et glimt i øjet kan kaldes for Danmarks strengeste dørlovgivning. Den lokale kommunalplan. Og den er den eneste af sin slags i Danmark. Det er nemlig sådan i Ærøskøbing, at kommunen har besluttet, at husene skal se ud, som de altid har gjort. Og ve den, der sætter ny dør eller nye vinduer i. En ny ejer søgte Kulturarvsstyrelsen om penge og fik dem til renovering af sine vinduer. Han brugte i stedet pengene til at købe nye vinduer og smide de gamle ud. Det resulterede omgående i en politianmeldelse og en bøde på næsten kroner. For den slags vil de IKKE have i eventyrbyen. Vi har en kommunalplan, hvor vi har sat overliggeren højt. Med vores krav og med bødestørrelserne. Vi vil bevare vores bys udseende og stand. Det er kulturarv, det handler om. En kulturarv, som vi lever i med respekt, siger museumsinspektøren. Og denne plan, som blev vedtaget for ti år siden, støttes af beboerne. Kald det en folkelig kultur. Her i byen lever vi sådan lidt groft sagt med de gamle utætte vinduer og en dør, hvor vinden pifter ind, for det skal se originalt ud. Vi har ingen moderne farver som en hidsig cyklamen, men vi har til gengæld masser af andre farver, fortsætter Mikkel Kühl. 30 DeFarver