A. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne i Randers Kommune

Transkript

1 Notat Forvaltning: Błrn, skole og kultur og Erhverv og Udvikling Dato: J.nr.: Br.nr.: 26. marts 2012 Udf rdiget af: Bo Skovgaard og Kristian Kindtler Vedrłrende: Randers som uddanelsesby - status og fremtid Notatet sendes/sendt til: Erhverv og udvikling 1. Indledning N rv rende notat głr status over allerede eksisterende uddannelsesrelaterede aktiviteter og fora i Randers Kommune samt angiver en mulig retning for den fremtidige indsats for Randers som uddannelsesby. Fremstillingen hviler i en pr mis om, at en hłjnelse af uddannelsesniveauet blandt kommunens borgere g r h nd i h nd med skabelsen af łkonomisk v kst. 2. Status A. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne i Randers Kommune I Randers Kommune er samarbejdet mellem forvaltningen og de forskellige uddannelsesinstitutioner organiseret gennem forskellige młdefora som Uddannelsessamarbejdet, Uddannelsesr det og Projekt Garantiskolen. Nedenst ende giver en kort redegłrelse for młdefrekvens, sammens de enkelte organer. tningen samt form l for Uddannelsessamarbejdet Uddannelsessamarbejdet młdes ca. 4 gange om ret og best r af: direktłren for Błrn, Skole og Kultur, direktłren for Social og Arbejdsmarked samt erhvervschefen lederne af ungdomsuddannelserne (gymnasier, Tradium, SoSu Skolen,

2 - 2 - Produktionsskolerne) leder af videreg ende uddannelser (Via) repr sentant fra Ungdommens Uddannelsesvejledning I Uddannelsessamarbejdet foreg r de overordnede strategiske drłftelser og beslutninger p det uddannelsesm ssige omr de i Randers Kommune. Uddannelsesr det Uddannelsesr det młdes ca. 1 gang rligt og best r af: skolechefen sentanter fra folkeskolerne sentanter fra ungdomsuddannelserne sentant fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Uddannelsesr det har til opgave at v re et koordinerende organ i forhold til uddannelses- og vejledningsm ssige initiativer p omr det. I de senere r er betydningen af uddannelsesr det blevet mindre, og der er ofte kun generelle orienteringspunkter p dagsordenen eller punkter, der ogs behandles i andre sammenh nge. Der er ogs i nogen udstr kning personsammenfald mellem medlemmerne af uddannelsesr det og uddannelsessamarbejdet for s vidt ang r ungdomsuddannelserne, der dog nogen gange sender medlemmer, der er placeret lavere i ledelseshierarkiet end den łverste leder. Projekt Garantiskolen Projekt Garantiskolen młdes 3-4 gange om ret og best r af: sentanter fra ungdomsuddannelserne sentanter fra Randers Kommune Projekt Garantiskolen er det praktisk udłvende organ, der p det praktiske plan f.eks. skal medvirke til at opfylde Randers Kommunes m ls tning om, at 95% af alle unge gennemfłrer en ungdomsuddannelse. Dette kan f.eks. v re omkring konkrete projekter som Hold fast, men ogs i forhold til at słrge for, at konkrete personer ikke falder ud af ungdomsuddannelserne, og aftale procedure for, hvem der głr hvad, n r unge er ved at droppe ud af en ungdomsuddannelse. Det vurderes, at man med fordel kan samle kr s ledes at fterne i regi af Uddannelsessamarbejdet, uddannelsesr det nedl gges, Uddannelsessamarbejdet som strategisk led udvides med en repr private grundskoler og med en fast repr sentant fra UU-Randers, sentant fra de

3 - 3 - kommissoriet for Uddannelsessamarbejdet pr ciseres med henblik p, at der under Uddannelsessamarbejdet kan etableres ad-hoc organer og arbejdsgrupper med en konkret og afgr nset opgave, Garantiskolen styrkes som udfłrende led, hvor de konkrete initiativer inden for 95% m ls tningen forankres. Dette indeb rer ogs en nyt nkning af UU-Randers rolle, som en organisation med fokus p de unge fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne, i ungdomsuddannelserne og de unge, n r de g r fra ungdomsuddannelserne til de videreg ende uddannelser. B. Samarbejdsaftale mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet samt Aarhus Universitet Randers Kommune indgik den 28. september 2011 en samarbejdsaftale med Aalborg Universitet (AAU). Som det hedder i samarbejdsaftalen łnsker Randers Kommune med aftalen at udbygge sine relationer til AAU for derigennem at styrke den fortsatte positive udvikling og realisere kommunens m l om at flere skal have mere uddannelse (uddannelsesniveauet skal h virksomhedernes innovationshłjde skal lłftes, den kommunale service skal fortsat udvikles ves), Form let med aftalen er at bidrage til at łge samspillet mellem AAU og Randers Kommune om Kompetenceudvikling Uddannelse Innovation Form let er s ledes at tilvejebringelse v rdiskabelse og v kst for begge parter i det moderne vidensamfund. Samarbejdsaftalen implementeres under ledelse af en styregruppe best ende af prodekan, fakultetsdirektłr og institutleder ved Institut for Filosofi og L ring (alle ved AAU) samt kommunaldirektłr, direktłr for Błrn, Skole og Kultur og erhvervschef (alle i RK). Styregruppen er siden aftaleindg elsen udvidet med bibliotekschef i RK samt direktłr for Randers Erhvervsog Udviklingsr d. Styregruppen stłttes administrativt af en medarbejder ved AAU Matchmaking samt to medarbedere i Erhverv og Udvikling ved RK. Sidtsn vnte er certificerede matchmakere, dvs. officielle kontaktpersoner for og til Matchmakinginfrastrukturen ved AAU. Styregruppen, som młdes med 2-3 m neders mellemrum, har til opgave at tilsikre fremdrift i konkrete samarbejder, generere nye idøer samt udvikle samarbejdet yderligere. Der har til dato v ret afholdt 3 styregruppemłder, idet planl gningen har vist sig vanskelig. Młderne er af denne grund langtidsplanlagt for hele ret. Młderne vidner om stor lyst og vilje til at f samarbejdet til at fungere bedst muligt samtidig med, at styregruppen lłbende er opm rksom p at forbedre aftalens indhold samt

4 - 4 - organiseringen af aftalens implementering. En r kke projekter er sat i słen. Blandt disse skal n vnes samarbejde om organisationsudvikling p SoSu Skolen i Randers, udvikling af ny lłfteteknologi til Madservice Kronjylland, l ring og kreativitet ved Kristrup Skole, Studenterv ksthus VIA, produktions- og procesoptimering i Industry Smart Center, b redygtig kommerciel udnyttelse af genressourcer i truede husdyrracer, udvikling af ny helikoptertype ved virksomheden HeliScandia samt Uddannelseskonferencen Uddannelse for V kst. Af nye initiativer skal n vnes samarbejde om udvikling af indikatorer til m ling og effektvurdering af boligsocial indsats, effektvurdering af indsats over for socialt udsatte familier samt b redygtig anvendelse af spildevand til fremme af biodiversitet og grłn energiproduktion. I efter ret 2012 indgikkes samarbejdsaftale mellem Randers og Syddjurs Kommuner og Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, i relation til forebyggelse og sundhedsfremme. I forbindelse med projektet Tjek dit Helbred har Sundhedscentret siddet i styregruppen, lavet projektbeskrivelsen samt planlagt selve forlłbet. Medens Institut for Folkesundhed st r for forskningsdelen, varetager Sundhedscentret driften af projektet. Herudover har man i f llesskab ansłgt om stłtte fra Trygfonden og f et penge til projektevalueringen. Et ph.d.- projekt om fysisk aktivitet er p bedding i tilknytning til Tjek dit Helbred. P det mere generelle plan drłftes lłbende f lles udfordringer p sundhedsomr det. Det vurderes, at samarbejdet med AAU har taget form og givet anledning til v rdiskabende projekter. Antallet af virksomhedsprojekter er imidlertid utilfredsstillende og błr have s rlig opm rksomhed fremadrettet gennem planl gning og konkret m ls tning. I forbindelse med genforhandling i maj 2012 af samarbejdsaftalen drłftes processen herfor p styregruppemłde 26. marts. Herefter forberedes en sag i Erhverv og Udvikling til forel ggelse i direktionen i april m ned. Det vurderes endvidere, at samarbejdet med AU, Institut for Folkesundhed, forlłber tilfredsstillende og perspektivrigt. C. Studiejobordning Randers Kommune har siden juni 2008 tilbudt en studiejobordning for studerende, der bor i kommunen og er indskrevet p en kort, mellemlang eller videreg ende uddannelse. Udenlandske studerende kan słge jobs p lige fod med danske studerende i det omfang de kan bestride jobbet. Opfylder den studerende disse betingelser, garanteres han eller hun en samtale om et studiejob i Randers Kommune p minimum 10 timer om ugen p overenskomstm ssige vilk r. Ordningen administreres af Randers Kommunes afdeling for Erhverv og Udvikling i samarbejde med Direktionen og de łvrige forvaltninger. Form let med studiejobordningen er at bidrage til, at vi i fremtiden kan rekruttere de fornłdne medarbejdere til b de private og offentlige virksomheder i kommunen. Ordningen skal desuden v re med til at signalere, at Randers har fokus p uddannelse og dermed łnsker at

5 - 5 - skaber gode rammer for studerende. Der henvises til notat af 17. februar 2011 (J.nr. 08/02379) vedr. evaluering af studiejobordningen. Det kan konstateres, at der de seneste par r ikke har v re megen aktivitet p ordningen, ligesom det har v ret vanskeligt at skafe job til de studerende, der har henvendt sig. Aktuelt er der 2 henvendelser fra studerende. Da ingen virksomheder viser interesse for at ans tte de p g ldende, vil de studerendes henvendelser blive formidlet videre til direktłrerne i Randers Kommune, idet forvaltningen i henhold til ordningen er bagstopper for, at studerende tilbydes studiejobs. Det vurderes, at grundlaget for studiejobordningen med virksomheder som drivere ikke l ngere er til stede grundet konjunkturudviklingen, og at man med fordel kan gent nke en model for skabelse af gode studiejobs. 3. Fremtid A. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne i Randers Kommune Randers Kommune błr forts tte og yderligere styrke sit t tte samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner om den fortsatte udvikling af det samlede uddannelsestilbud i Randers. En s dan styrkelse błr ske efter de overvejelser, der n vnes under pkt. 2.A. Samtidig błr samarbejdet udnyttes til en forankring af en fremtidig sammenh ngende uddannelse indsats ved dels at styrke overgangen mellem uddannelsestrin, herunder ogs overgangen mellem ungdomsuddannelser og lange videreg ende uddannelser, dels at styrke at styrke samarbejdet mellem relevante interessenter i den lokale uddannelsessektor. I den igangv rende kvalitetsdebat p folkeskoleomr det er et af temaerne de fremtidige kvalitetsm l for overbygningsdelen i folkeskolen. I dette tema er der meget fokus p hvorledes overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne kan styrkes f.eks gennem et udvidet samarbejde mellem folkeskolen og erhvervslivet og ungdomsuddannelserne gennem projekter med f lles undervisnings- og praktikforlłb for de ldste klasser i folkeskolen, hvor der f.eks kan aftales individuelle praktik- og brobygningsforlłb for eleverne. B. Samarbejdsaftale mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (samt evt. Aarhus Universitet) Randers Kommune błr i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og virksomheder i Randers intensivere sit samarbejde med universiteterne. Randers Kommune błr i forbindelse med den forest ende genforhandling af samarbejdaftalen med Aalborg Universitet (AAU) tilstr be en strategisk fokusering af samarbejdet. Randers Kommune błr ligeledes afsłge mulighederne for et styrket samarbejde med Aarhus Universitet. Samarbejdet med AAU og et eventuelt tilsvarende samarbejde med AU błr forankres i konkrete strategisk prioriterede indsatser i tilknytning til eksisterende politikker, ligesom samarbejdet błr have łget fokus p konkrete virksomhedsprojekter og p aktiviteter, der

6 - 6 - understłtter AAUs rekruttering af studerende med adgangsgivende eksaminer fra uddannelsesinstitutioner i Randers studieunderstłttende aktiviteter i form af mentorordninger, legater, studieprojekter, studiepraktikker skabelse af studierelevante studiejobs i Randers rekruttering af ErhvervsPhD-studerende besk ftigelse i Randers af dimittender Randers Kommune błr tilsvarende styrke samarbejdet med Aarhus Universitet. Der eksisterer allerede et samarbejde mellem Randers Kommune og Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, i relation til forebyggelse og sundhedsfremme. I forbindelse med en eventuel udvidelse af samarbejdet Med AU til ogs at g lde andre omr der er det vigtigt at v re opm rksom p, at AUs samarbejde med eksterne interessenter til forskel fra AAUs mere centraliserede indsats er spredt ud p en lang r kke lokale og mere eller mindre autonome enheder. Hertil kommer, at AU i denne tid og givetvis i lang tid fremover vil b re pr g af de store organisatoriske reformer, som universitetet gennemg r i disse r. Frem for at l gge op til en formaliseret samarbejdsaftale med AU som s dant błr samarbejde med AU ske bilateralt med konkrete forsknings-, uddannelses og udviklingsmiljłer med lłbende afs t i strategisk prioriterede og m lrettede projekter, eksempelvis som det allerede sker p sundhedsomr det. Under henvisning til sag vedrłrende genforhandling af samarbejdsaftale med AAU anbefales det, at direktionen dels p tager sig ansvaret for at identificere visionspolitisk forankrede indsatsomr der for det fremtidige samarbejde med AAU, dels identificerer ansvarlige personer for og allokerer de nłdvendige ressourcer til administrationen af kommende projekter p de identificerede indsatsomr der. Herudover anbefales det, at Erhverv og Udvikling p baggrund af de n vnte indmeldte prioriterede indsatsomr der til freml ggelse i direktionen primo september 2012 udarbejder et opl g til, hvorledes samarbejder med konkrete forsknings-, uddannelses- og udviklingsmiljłer ved AU. C. Randers som uddannelsesby De hidtidige indsatser błr favnes i en samlet satsning p Uddannelsesby Randers. Satsningen błr forankres i strategisk i relevante politikker og p tv rs af forvaltninger taktisk i et lokalt partnerskab for uddannelse (kommune, uddannelser, virksomheder) operationelt i identificerede v kstlokomotiver samt understłttende indsatser Der l gges s ledes op til en bred forankring, som anerkender den afgłrende betydning af uddannelse for v kst og udvikling i kommunen. Men s rligt l gges der op til en forankring af

7 - 7 - satsningen i en uddannelsespolitik, som formulerer en sammenh ngende uddannelsesindsats, som dels knytter uddannelse til łkonomisk v kst og besk ftigelse, dels favner hele uddannelsesv rdik den fra fłrskole til endt videreg ende uddannelse og med s rlig fokus p rekruttering til og gennemfłrelse af lange videreg ende uddannelser. Samtidig błr en samlet satsning have fokus p at forbedre rammevilk rene for Randers som attraktiv uddannelsesby, herunder sikring af gode botilbud samt et attraktivt handels- og kulturliv. Disse rammevilk r har ikke mindst betydning for byens attraktionsv rdi som bos tningskommune for unge, som st r for eller er i f rd med at skulle tage en lang videreg ende uddannelse i Aarhus. Allerede bor ikke s f Aarhus-studerende i Randers, fordi transportmulighederne er gode, og boligudgifterne er v sentlig lavere her end i Aarhus. Randers błr udnytte potentialet i de relativt lave boligudgifter, fordi det alt andet lige hłjner sandsynligheden for besk ftigelse og bos tning i kommunen p l ngere sigt. D. Studenternetv rk Randers En v sentlig foruds tning for fremtidens v kst er virksomheders efterspłrgsel efter og adgang til hłjtuddannet arbejdskraft. Medens al uddannelse er bedre end ingen uddannelse, s har s rligt de lange videreg ende uddannelse betydning for den innovation og produktivitet, som er foruds tningen for konkurrencekraft og omstilling i et globaliseret marked. Ingen v kst uden produktivitet; ingen produktivitet uden innovation. Og jo hłjere uddannede medarbejdere, desto stłrre innovationskraft har virksomheder. De łnskede resultater skabes ikke ved et snuptag, men kr ver en fokuseret indsats, som kan holde tempo og fremdrift over mange r. Grundl ggende handler indsatsen om de virksomheder, som i hłjere grad skal efterspłrge den rette arbejdskraft, og de hłjtuddannede, som i hłjere grad skal udbyde deres arbejdskraft og s ledes finde det attraktivt at pendle til eller bos tte sig i Randers p grund af besk ftigelse. Det kr ver en t lmodig, vedholdende og fokuseret indsats at g m lrettet efter at tiltr kke hłjtuddannet arbejdskraft til en by og en kommune, som ikke har v ret kendetegnet ved sit hłje uddannelsesniveau. Her kan Randers Kommune l re meget af andre aktłrer i arbejdsmarkedet. De virksomheder, der vinder i kaplłbet om den dygtigste arbejdskraft, er de virksomheder, som er i direkte kontakt med deres kommende medarbejdere, allerede medens disse er under uddannelse. De bedste virksomheder er ogs dem, der forst at skabe relationer, hvor de unge kan genkende sig selv i virksomhedernes behov. Og det sker bedst ved at tale et sprog, som de unge forst r, appellerer til de unges drłmme og łnsker og głre det de steder, hvor de unge f rdes i dagligdagen. Tilsvarende har universiteterne for l ngst forst et at udnytte virksomheders behov for at skabe relationer til de studerende og skabe v rdi ved at give virksomheder adgang til de unge, medens de er under uddannelse. Samtidig har de dygtigste universiteter forst et fortsat at holde kontakten til de unge, n r de er f rdiguddannede, og n r de ikke l ngere er unge. Derfor er der al mulig grund til for Randers Kommune at arbejde m lrettet p at tiltr kke hłjtuddannet arbejdskraft. Dette kr ver en bred indsats. Og en vigtig del af denne indsats er at skabe relationer til den arbejdskraft, som Randers har brug for, medens denne arbejdskraft

8 - 8 - stadig er under uddannelse. At tiltr kke hłjtuddannede til kommunen głres s ledes bedst ved rettidigt at skabe relationer til m lgruppen og ved at skabe relationer til dem, der mest effektivt kan formidle det nłdvendige budskab lłbende. Derfor er de studerende ved AU og AAU, som kommer fra Randers, s rligt interessante som formidlere af Randers-budskabet. Nogle af dem er flyttet fra byen. Andre bor her endnu. Men f lles for dem er, at de har et tilhłrsforhold til Randers; de kender byen, dens historie og dens styrker og udfordringer. Og mindst lige s vigtigt: Disse studerende er selv en del af den m lgruppe, som vi vil ramme. Hensigten med at etablere et studenternetv rk for studerende med oprindelse i Randers er alts ikke at tr kke unge randrusianere hjem til den by, hvor de havde deres opv kst, eller for den sags skyld at fastholde dem. I stedet er hensigten at udnytte lokalkendskab og tilhłrsforhold som et aktiv i tiltr kningen af de dygtigste uanset hvor de kommer fra. Samtidig er hensigten at aktivere netv rket med henblik p at rekuttere medstuderende, som i en form for brugerdrevet innovation vil medvirke til at udvikle den rette model for at głre byen attraktiv som bos tningskommune for hłjtuddannede og deres familier. Som led heri vil det ligeledes v re ambitionen, at netv rket inviterer randrusianske virksomheder til et samarbejde om skabelsen af studierelevante jobs i Randers. For de studerende kan s danne jobs betyde etableringen af varige relationer til kommende arbejdsgivere; for virksomhederne udgłr gode studentermedhj lpere en omkostningsbesparende platform for rekruttering af kommende medarbejdere. Studenternetv rket er alts en kommunikationsplatform til at sprede det gode budskab om Randers, men det er ogs en innovationsplatform til at sikre, at vi ikke spreder et falsk budskab, men derimod sikrer, at vi rent faktisk kan levere det rette produkt til de rette personer, og at der aktivt głres noget konkret for at sikre adgangen til hłjtuddannet arbejdskraft i fremtiden. P denne baggrund er en proces til etablering af et studenternetv rk indledt. Processen har til hensigt at forts tte kortl gningen af AU- og AAU-studentermassen med oprindelse i Randers (alder, kłn, fag, anciennitet, adgangsgivende uddannelse) at headhunte minimum 30 studerende ildsj le til netv rket at kultivere og rekruttere minimum 10 aktive virksomheder til netv rket at udvikle konceptet for et studenternetv rk i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, virksomheder samt headhuntede studerende fra Aalborg og Aarhus at udarbejde event- og aktivitetsplan for 2013 at pleje og aktivere netv rket i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og randrusianske virksomheder med henblik p m lrettede tilbud, aktiviteter og events i og uden for Randers Erhverv og Udvikling har ansvaret for processen. E. Studiejobordning

9 - 9 - Randers Kommune błr afskaffe studiejobordningen i sin nuv rende form og finde alternativer, som understłtter studerende i at finde studierelevante jobs i kommunen. Virksomheder og studerende błr kobles med henblik p, at de samarbejder om skabelse af studierelevante studiejobs, som begge parter efterspłrger. Rammen herfor kan med fordel v re den kommende uddannelsespolitik samarbejdsaftalen med AAU (og en evt. tilsvarende aftale med AU) de i den kommende erhvervspolitik identificerede v kstlokomotiver samt understłttende indsatser studenternetv rk Randers Se pkt. B, C, D. Principielt błr en fremtidig indsats for studiejobs ikke begr nse sig til at g lde studerende, der bor i Randers. Dog synes det realistisk at fokusere p skabelse af studierelevante jobs for herboende studerende ved hłjere l reanstalter.