XXIII. Forordning Om Stavnsbaandets Løsning fra Godserne for Bondestandens Mandkiøn i Danmark Vi Christian den Syvende, af Guds Naade, Konge til

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "XXIII. Forordning Om Stavnsbaandets Løsning fra Godserne for Bondestandens Mandkiøn i Danmark Vi Christian den Syvende, af Guds Naade, Konge til"

Transkript

1 XXIII. Forordning Om Stavnsbaandets Løsning fra Godserne for Bondestandens Mandkiøn i Danmark Vi Christian den Syvende, af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, [de Venders og Gothers Hertug udi Slesvig, Holstein, Stormare, Dytmarsken og Oldenborg] Giøre alle vitterligt: at da Bondestanden indbefatter den talrigeste Deel af Landets Indbyggere, og Statens Styrke saavel i Hensigt til Forsvars-Væsenet, som den almindelige Velstand, fornemmeligen beroer paa denne betydelige Nærings-Stands Vindskibelighed[1], Mod og Fædrenelands-Kierlighed; saa kunne Vi ikke giøre et for Os selv kierere og for det Almindelige gavnligere Brug af Vor Kongelige Myndighed, end at anvende samme til at opmuntre disse borgerlige Dyder; ved omhyggeligen at beskierme og med Kraft haandthæve Vore kiere og troe Undersaatter af Bondestanden i deres Rettigheder, især den personlige Frihed, som af Vor Herr Oldefader, høylovlige Ihukommelse, Kong Friderich den Fierde i Forordningen af 21de Februarii 1702, ved den i nogle Provinser da brugelige Vorned-Rets[2] Ophævelse, er bleven dem skienket, og som ikke mindre tilkommer denne, end de øvrige Stænder. Og da Vi have befundet, at det Stavnsbaand, som for nærværende Tiid hefter Bønderne i Vort Rige Danmark til det Gods, paa hvilket de have fyldt det 4de Aar, har sin Grund i den Indretning ved Land-Milicen, at Jorddrotterne have været pligtige til at frem-stille det til Krigshærens Vedligeholdelse fornødne Mandskab, i Forhold af deres Eyendommes matrikulerte Hartkorn; saa ville Vi allernaadigst fritage Jordegods-Eyerne fra at levere Folk til Krigs-Tienesten, hvilken herefter skal fordres umiddelbar, som en almindelig og personlig Pligt imod Os og Fædrenelandet; Og paa det at denne maa kunne opfyldes med desto større Lyst, have Vi forundt de af Land-Almuen udskrevne Soldater saadanne Fordeele, som ey alleene kan holde dem skadesløse for de med Krigsstanden forbundne Byrder, men endog være en passende Belønning for deres Tieneste. I øvrigt erklære Vi paa det høytideligste og ved Vort Kongelige Ord, at den Frihed, som herved tilsiges Bondestanden i Vort Rige Danmark, ikke alleene skal have sin Virkning til de i denne Lovgiv-ning fastsatte Tiidspunkter, men endog stedse være uigenkaldelig og paa ingen Maade kunne svækkes eller indskrænkes. Thi byde Vi herved og allernaadigst befale:. 1. Stavnsbåndet til Godserne skal aldeles ophøre fra den 1ste Januarii Aar 1800, saaat alle af Bondestanden i Danmark, som da, i Følge de herefter anførte Bestemmelser, ere heftede til noget Gods, fra bemeldte Tiidspunkt skulle have Frihed til at til at opholde dem i de, til Land-Milice-Indretningens Vedligeholdelse, foreskrevne Districter, indtil de af Sessionen have faaet Afskeeds- eller Friheds-Passer, da det derefter maa være dem tilladt at nedsætte dem og søge Næring overalt i Riget.. 2.

2 Fra denne Vores Anordnings Bekientgiørelse skulle alle de, som have opnaaet en saadan Alder, at de ikke kunne antages til Krigstienesten, strax gives Friheds-Passer og være berettigede til at opholde dem paa hvad Sted i Landet de lyste. Denne Ret skal ligeledes herefter tilkomme alle dem, der have udtient og faaet Afskeed fra Krigstienesten.. 3. Alt Mandkiøn af Bondestanden, som ved denne Forordnings Udstedelse ey haver fyldt det 14de Aar, skal ikke være bundet til Godserne længere, end til 3 Maaneder fra sammes Bekiendtgiørelse at regne, efter hvilken Tiid de maa opholde dem i de herefter for det unge Mandskab og Landsoldaterne bestemte Districter, indtil de af Sessionerne have faaet Afskeeds- eller Friheds-Passer.. 4. De, som ved denne Anordnings Bekiendtgiørelse have fyldt deres 14de Aar, skulle forblive paa de Godser, til hvilke de henhøre indtil de have faaet Afskeed fra Krigstienesten, eller have opnaaet den Alder, at de ey dertil kunne antages; dog skal dette Baand aldeles ophøre i Aaret 1800, saaledes som tilforn er bestemt; a. Men dersom Proprietairen ikke kan skaffe en saadan Bondekarl Tieneste paa Godset, imod billig Løn, bør det være ham tilladt, efter lovlig Opsigelse, at søge Næring paa et andet Sted i Districtet. b. Denne Ret bør ligeledes tilkomme de Huusmænd, som ikke for billig Betaling kunne faae Græsning til en Koe; dog at de først lovligen rette for sig. Og naar der i denne Henseende maatte opstaae Tvistigheder imellem Jorddrotterne og Mandskabet, bør samme ufortøvet paakiendes af Amtmanden..5. Sessionen bør give dem, der virkeligen befindes at være Krøb-linger, Udygtigheds- Passer i deres unge Aar, naar det af deres Forældre eller Værger begieres. Dog bør samme ikke meddeles nogen paa den Grund, at han ey holder det bestemte Maal til at være Soldat, eller fordi han maatte have en ringe Legems-Feyl, som dog ey giør ham aldeles vanfør. Men saadanne Karle skulle blive staaende i Re-serve-Rullerne, indtil de have opnaaet den Alder, at de desformedelst ikke udskrives.. 6. Alt Mandskab, som ikke er heftet til Godserne indtil Aaret 1800, bør, saalænge det staaer enten i Reserve-Rullen eller i virkeligt Num-mer, forblive i det Amt, hvorunder det hører, og de, som uden Tilladelse begive dem derfra, førend de af Sessionen have faaet Afskeeds eller Friheds-Passer, skulle ansees og straffes som Rømningsmænd. Naar fleere Amter forestaaes af een Amtmand, da skal Districtet for Mandskabets Opholdssteder strække sig til saa mange af bemeldte Amter, som grændse tilsammen. I øvrigt maa Amtmændene, naar der ikke er Mangel paa Tienestefolk i Amtet, give de Indrullerede, fornemmelig dem, som ere Huusmænd, Pas til at begive dem til et andet District for at søge Næring, imod at bestille en boesiddende Mands Borgen for at komme tilstede, enten til en vis bestemt Tiid, eller naar det fordres og Cautionisten

3 derom advares. Undviger den Indrullerede, da skaffe Forloveren paa sin Bekostning en ligesaa dyg-tig Person i hans Sted.. 7. Naar nogen, som har erholdet Afskeeds- eller Friheds-Pas, vil forlade Districtet og begive sig til et andet Sted paa Landet, bør han være berettiget til at tage de Sønner, der ere under l4ten Aar, med sig; dog skal han først tilkiendegive sit tilkommende Opholdssted for Amtmanden, som igien melder det til Øvrigheden i det District, hvor han vil boe, paa det at Børnene der kunne indskrives i Reserve-Rullen. Dersom han Flytter til nogen Kiøbsted, da maa han tage de Sønner med, som ikke have fyldt det i 10de Aar; men, naar nogen af disse igien skulde komme paa Landet og drive Bonde- Haandtering, skal han indføres i Rullen paa det Sted, hvor han da først søger sit Ophold.. 8. Sessionerne skulle overalt i Riget, enten for en enkelt, eller flere Byer under eet, hvor Beliggenheden tillader det, beskikke Lægdsmænd[3], hvilke skulle følge Mandskabet til Sessionerne og der give nøyagtige Oplysninger om de Forandringer, som maatte være foregaaede ved Af- og Tilgang i deres Lægds Districter, siden den sidste Session. Dersom de da befindes at have lagt Dølgsmaal[4] paa nogen af Mandskabet, bør de straffes med 14ten Dages Fængsel paa Vand og Brød. 9. Lægdsmændene skulle paa de samlede Godser forestaaes af Proprietairerne og paa Strøegodserne af Amtsforvalterne. Men hvor der ere fleere Lodseyere i en Bye, der skal den, som har det meeste Hartkorn, giøre Forslaget. Naar nogen er blevet udnævnt til Lægdsmand, skal han vedbli-ve at forrette Tienesten i 3 Aar; men dersom han imellem Sessionerne skulde bortflytte eller ved Døden afgaae, da skal vedkommende Proprietair eller Amtsforvalter ufortøvet melde saadant for Amtmanden, som da imidlertid indsætter en anden til at forestaae Lægdet. Naar nogen af det i Rullen staaende Mandskab, som ey er bundet til Godset, vil forandre sit Opholdssted i Districtet, da skal han forsyne sig med Beviis fra Lægdsmanden paa det Sted i Amtet, til hvilket han agter at begive sig, som bevidner, at han der enten har betinget sig i fast Tieneste, eller og fæstet eller kiøbt Gaard og Huus, for at boesætte sig; hvilket Beviis han skal overlevere Lægdsmanden for den Bye, han vil fraflytte, da denne igien, paa de samlede Godser, skal anviise det for Proprietairen, der uvægerligen skal meddeele Ham Følgeseddel til sit nye Opholdssted, hvor den Flyttende strax ved sin An-komst skal melde sig hos Lægdsmanden og foreviise ham Følgesedlen, paa det at denne kan antegne ham i sin Rulle, ligesom han til Afgang skal anføres i Rullen paa det Sted, som han har forladt. Det skal i øvrigt paaligge den Lægdsmand, som har bekræftet, at den Flyttende havde betinget Tieneste eller Boepæl i hans Lægds District, nøye at paasee, om han til bestemte Tiid indfinder sig der paa Stedet, da Lægdsmanden i Tilfælde af Karlens Udeblivelse uop-holdeligen skal andrage saadant for Proprietairen paa de samlede God-ser og for Amtsforvalteren paa Strøegodserne, hvilke under Straf af 50 Rdlr.

4 Bøder til Sognets Fattige skulle uden Forhaling føye de for-nødne Anstalter til den Udeblevnes Eftersøgelse, og tillige indberette Undvigelsen til Amtmanden, som bør paasee, at alle muelige Midler blive anvendte til den Bortrømtes Heftelse. Dersom den Person, der savnes i det Lægd, hvor han havde angivet at ville boesætte sig, eller tage Tieneste, skulde være fra et an-det Gods, da bør Eyeren af det Lægds District, som Karlen havde foregivet at ville tilflytte, ufortøvet anmelde hans Udeblivelse for Pro-prietairen af det Sted, hvor han sidst havde opholdt sig, og denne da føye de fornødne Anstalter til hans Eftersættelse. Paa Strøegodserne skulle de fornævnte Følgesedler udstedes af Lægdsmanden og paategnes af Sognepræsten. Naar nogen af Mandskabet uden Anmeldelse begiver sig fra sit Opholdssted, skal saadant ligeledes paa foranførte Maade tilkiendegives vedkommende Godseyer eller Amtsforvalter af Lægdsmanden; Og paa det at denne ikke skal kunne undskylde sig med Uvidenhed, bør det paaligge enhver Gaards- eller Huuses Beboer, hos hvilken nogen af det i Rullen indskrevne Mandskab opholder sig, strax beviisligen at tilkiendegive Lægdsmanden, naar en saadan Person savnes. Dersom enten Huusfaderen eller Lægdsmanden befindes at have viist sig for-sømmelig med disse foreskrevne Anmeldelser, straffes de med 14 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Skulde en Proprietair uden lovlig Aarsag nægte nogen af Mandskabet, som ikke er bundet til Godset, Følgeseddel, eller hindre ham fra at begive sig til et andet Sted i Districtet, da skal han straffes med 100 Rdlrs. Bøder til Sognets Fattige, og Amtmanden, naar derover klages, strax meddele Karlen Følgeseddel, samt andrage Sagen for Vores Danske Cancellie, som da foranstalter den Skyldige tiltalt. Nægter Lægdsmanden paa Strøegodserne uden lovlig Aarsag at give en saadan Karl Følgeseddel, straffes han med 14 Dages Fængsel paa Vand og Brød. I øvrigt forholdes dermed paa samme Maade, som tilforn i liige Tilfælde paa Proprietair Godserne er bestemt. Med liige Straf skulle de Lægdsmænd ansees, som nægte at give dem af Mandskabet, som ville flytte til et andet Sted i Districtet, de fornødne Attester om at have kiøbt eller fæstet Huus og Gaard, eller betinget sig i fast Tieneste Mandstabet skal indføres i Reserve-Rullerne fra Fødselen Lægdsmændene skulle under Proprietairens Opsigt paa de samlede Godser, og Amtsforvalternes paa Strøegodserne holde specielle Ruller over det sig i deres Districter opholdende Mandskab, samt deri nyøagtigen antegne den imellem hver Session skeete Af- og Tilgang Proprietærerne skulle derefter paa lige Maade forfatte alminde-lige Ruller over det gandske Mandstab, som opholder sig paa deres Godser, og tilstille Land- og Krigs- Commissairen disse 6 Uger, førend Sessionen bliver holdt, med vedkommende

5 Sognepræsters Atte-ster: at de deri anførte Af- og Tilgange af Døde, Fødte og Omflyttede forholde sig rigtig; Og skulle Lægdsmændenes Ruller tillige derved følge, som Bielage. Paa Strøegodserne skulle Amtsforvalterne ligeledes sende Land- og Krigs- Commissairen saadanne Ruller over Mandskabet i deres Districter, hvilke paa samme Maade skulle være attesterede; Men dersom der i et Lægds-District befindes at være forskiellige Lodseyere, da skal den største af disse forfatte Rullen over det hele; hvilket bør forstaaes saaledes: at, hvor der er størst Lod af Strøegods, skal Rullen føres af Amtsforvalteren. Efter disse Ruller skal Land- og Krigs-Commissairen forfatte de almindelige over det heele Regiments-District, hvilke bør indrettes Amtviis, og 3 Uger, forinden Sessionen bliver holdt, deraf tilstilles Obersten og Amtmanden, hver for sig, bekræftede Gienparter. I øvrigt skal det være Land-og Krigs-Commissairens Pligt nøye at giennemgaae og sammenholde de specielle Ruller med hinanden, paa det at der kan haves Vished om, at de deri, formedelst Omflytnin-ger, anførte Af- og Tilgange stemme overeens, og at den fornød-ne Orden dermed af Vedkommende er bleven iagttaget. Dersom nogen Uorden opdages, skal samme ved Sessionen ret-tes, og årsagen dertil paa det nøyeste undersøges, da Sessionen, naar Urigtighederne befindes at have sin Grund enten i Svigagtighed eller forsætlig Efterladenhed, bør andrage saadant for Vores Danske Cancellie, som foranstalter de Skyldige tiltalte. I det første Tilfæl-de skal Proprietairen ansees med 100 Rdlrs. Bøder til Sognets Fat-tigkasse, og Lægdsmanden hensættes 14 Dage paa Vand og Brød; Og i sidste Tilfælde skal Propritairen bøde fra 10 til 50 Rdlr., og Lægdsmanden straffes med at sidde paa Vand og Brød fra 2 til 8te Dage efter Sagens Beskaffenhed. Strax efter denne Anordnings Udstedelse skal der holdes Extra Sessioner overalt, til hvilke Proprietairerne skulle indgive fuldstændige Ruller, ikke alleene over det gandske Mandskab, som opholder sig paa ethvert Gods, og er under 36 Aar, men endog over dem af bemeldte Alder, som med Husbondens Tilladelse befinde sig uden for Godset, tilligemed nøyagtig Optegnelse over det unge Mandkiøn, som fra sidstafvigte Aars Begyndelse haver faaet Friheds-Passer af God-sets Eyer, og ey haver udtient, hvilke Ruller af Sognepræsterne skul-le attesteres, paa det at man derved kan komme i Erfaring, om nogen Proprietair skulde, ved Misbrug af saadanne Friheds-Passer, have blottet sit Gods for Mandskab til Vores Tieneste og Landets Forsvar, da han i saa Fald skal være pligtig til, paa sin egen Bekostning, igien at hverve saa mange frie Folk til Landsoldater Tienesten, som formedelst de af ham udgivne Friheds-Passer maatte mangle til Recruteringen. I øvrigt skulle Godseyerne herefter hverken være pligtige til at forskaffe Mandskab til Krigstienesten, eller have Magt til at give no-gen Friheds-Pas; men Sessionen skal eene være bemyndiget til, paa den herefter foreskrevne Maade, at udtage de fornødne Folk til Land-Milicen, og at meddeele Afskeeds- og Friheds-Passer, hvilke skulle gi-ves Vedkommende uden Betaling, paa slet Papiir.[5].13.

6 Mandskabet skal udtages til Krigstienesten, i Forhold af Districternes Folkemængde, uden Hensigt til Hartkornet Udskrivningen skal strække sig til alle af Bondestanden, der ere indførte i Reserve- Rullerne og befindes dygtige til Soldater; Hvorfra ingen skal være befriet, undtagen i de enkelte Tilfælde, som denne Anordning udtrykkelig bestemmer Naar en Landsoldat har tient i 8te Aar, skal Sessionen uvægerligen og uden Betaling give ham Afskeeds-Pas; Dog skal denne Forkortelse i den ved Forordningen af 14de September 1774 bestemte Tiid til Land-Milice Tienesten ikke strax have Sted; Men samme skal gaae saaledes gradviis frem, at i de første 8te Aar fra denne Forordnings Udstedelse skal en 8tende Deel af de Landsoldater, som have længst i Rullerne, aarligen gives Afskeed, og naar de have tient lige lang Tiid, sa skulle de, som ere ældst, have Fortrinet; Men efter bemeldte Tiids Forløb skal Mandskabet ikkun være pligtigt til at tiene i 8te Aar lngen, som er udskreven til Soldat, maa, saalænge han er dygtig til Tiensten, gives Afskeeds-Pas, eller udslettes af Rullen, førend han har tient i 8te Aar; med mindre en Selveyer- eller Fæste-Gaar ved Dødsfald bliver ledig, og Gaarden beviisligen overdrages een af den Afdødes Sønner, da denne maa gives Afskeeds-Pas, naar han har tient i 2 Aar, uden at han skal være pligtig at stille nogen anden Karl i sit Sted; men dersom han siden kommer fra Gaarden, forinden han har fyldt det 36te Aar, og ey strax tiltræder en anden Gaard, da skal han igien indskrives i Rullen som Soldat og udtiene den Tiid, som mangler i de 8te Aar; Hvilket udtrykkeligen skal indføres i hans Pas for at afværge Misbruge, som kunde sigte til denne Anordnings Overtrædelse Landsoldaterne skulle ikke tiene længere, end til de have fyldt det 36te Aar ey heller nogen, som er over den Alder, udskrives; Men Sessionen skal da meddeles de første Afskeeds og de sidste Friheds-Passer Dersom nogen af Feighed eller med Forsæt lemlester sig selv, for at undgaa Krigstienesten skal han først hensættes til Fæstningsarbeyde i 6 Aar, og derefter afleveres til Stokke-Knegt[6] ved de gevorbne[7] Regimenter, for der at udtiene den Tiid, som han ellers skulde have været Landsoldat; men kan det ey overbeviises ham, at det er skeet med frie Villie, da skal han, om han derved er bleven aldeles udygtig til at tiene som Soldat, dog blive staaende i Rullen, indtil han er 36 Aar, paa det at han, i paakommende Tilfælde, kan bruges til Styk-Knegt[8], Feldt-Kudsk og deslige Saasnart nogen af det unge Mandskab er bleven confirmeret, skal han af Lægdsmanden forestilles til næste Session, og der tages i Eed: "at han ikke uden Tilladelse vil begive sig fra Districtet, førend han dertil har faaet Afskeeds- eller

7 Friheds-Pas, og at han, naar han i sin Tiid skulde blive udskrevet til Soldat, vil tiene Kongen ærlig og troe [etc.]" da han siden, ved at indrulleres til virkelig Soldat, ingen nye Troeskabs Eed skal aflægge. I øvrigt ville Vi hermed paa det alvorligste have igientaget den i Forordningen af 14 September bestemte Straf for Rømningsmænd, saavelsom for dem, der huuse og hæle[9] disse, eller tage dem i Tieneste De af Lægdernes Mandskab, som, uden at have giort sig skyldige i nogen anden Misgierning, ere undvegne af Riget, førend den-ne Anordnings Bekiendtgiørelse, maa ubehindret og uden Tiltale af Godseyerne komme igien til Landet og der boesætte sig, hvor de ville Udskrivningen skal skee ved Sessionen, under dens Deputeredes umiddelbare Bestyrelse; Til hvilken Ende det heele Mandskab skal være der tilstede; Og, at dette ikke skulde blive alt for besværligt, skal Sessionens Samlinger holdes paa saa beleylige Stæder i ethvert District, at ingen af Folkene maa have længere Vey derhen, end 2 Mi-le[10], saa at det kan blive dem mueligt at møde betimeligen og komme hiem derfra paa een Dag. Dog skulle de, som, efter at have fyldt det 24de Aar, blive anseete udygtige formedelst Mangel af fuldkom-men Væxt, meddeles et Beviis af Sessionens Deputerede derom, og paa Grund af samme være befriede for at indfinde sig ved de aarlige Møder, med mindre de i Nødsfald skulde behøves til Krigstjenesten, da Lægdsmanden derom betimeligen advares. Mandskabet skal tilsiges Lægdsviis til visse bestemte Timer, saaledes at de, der boe nærmest ved Sessions-Stedet, skulle møde først, og de mere fraliggende Lægders Mandskab efterhaanden sildigere, paa det at Forretningen kunde tage sin Begyndelse betiids om Morgenen, og Folkene ikke uden Nødvendighed skulde opholdes. Foruden det Mandskab, der udfordres til de Nummere, som ved Sessionen befindes ledige, skulle der udtages saa mange Over-Completer[11], som efter Rimelighed ansees fornødent til at vedligeholde Re-cruteringen af de Nummere, der inden næste Session formodes at kunne blive ledige, da Amtmanden i denne Mellemtiid skal besørge Indrulleringen af bemeldte Over-Completer; og naar nogen af disse til den efterfølgende Session blive tilovers, da skulle de, uden videre Lodkastning, indskrives til Soldater Saalænge der gives andet dygtigt Mandskab i Districtet, skulle de Huusmænd, som ere givte, og fortrinligen de, der have Børn, ikke udskrives til Soldater. I lige Tilfælde skal en gammel Gaardmands eller Gaardbrugende Enkes eeneste Søn være befriet; og naar saadanne Forældre have fleere Sønner, da den iblandt dem, som Forældrene begiere, dog alleene imedens han tiener hos dem. Men dersom der befindes Mangel paa andet dueligt Mandskab til Recruteringen, da skulle disse benævnte Forfald ikke fritage nogen for Udskrivning.

8 . 23. Ved Udskrivningen skal først de af det tjenstdygtige Mandskab, som have fyldt det 20de Aar, indrulleres til Soldater, frem for de ældre; dernæst de, som have fyldt det 21de Aar, saalænge der findes nogen af disse, og saa fremdeeles, at de yngre altiid vælges frem for de ældre; og naar der da i den sidste Klasse, nemlig af de ældste, ere flere Personer af samme Aars Alder, end der behøves til de ledige Nummeres Besætning, da skulle visse, ifald de ikke kunne blive eenige om frivillig Indrullering, kaste Lod om hvilke af dem, der skal udtages til Soldater. Denne Lodkastning skal skee ved 2 Tærninger i Sessionens Over-værelse, og de, som da faae høyeste Øyne, indskrives i Rullen, som virkelige Soldater. Dersom Mandskabet fra 20 Aar indtil 36ve Aars Alder paa no-get Sted imod Formodning skulde findes utilstrækkeligt til Recruteringen, da maa de, som ere imellem 18 og 20 Aar, udskrives. Udebliver nogen uden lovligt og beviisligt Forfald fra Sessionen, skal det ansees, som om han frivilligen har villet lade sig indrullere; men dersom han ikke kan møde personlig formedelst Sygdom eller an-den gyldig Aarsag, da skal Lægdsmanden kaste Lod paa hans Vegne, naar Rullen udviser, at han er tjenstdygtig. Dersom nogen angives at være uduelig til Krigstjenesten formedelst Legems Bræk eller ulægelig Sygdom, da skal han, ifald Skaden ikke er øyensynlig, besigtes af Amtsog Regiments-Chirurgerne i Land- og Krigs-Commissairens Overværelse, og hans Dygtighed derefter paakiendes af Sessionen Naar et ungt Menneske af Bondestanden med troevardigt Vid-nesbyrd fra offentlig Lærere kan bevise at have giort Fremgang i Studeringer og givet Prøve paa Duelighed og Flittighed, bør han ikke udskrives til Soldat; meget mindre, naar han er bleven akademisk Borger Ifald nogen af Bondestanden tager et fattigt Barn fra Kiøbstæden til sig og opdrager det, da maa han, naar samme er dygtigt til Tienesten, fremstille det til Soldat i en af sine Sønners Sted, og denne sidste da være befriet for Udskrivning Dersom nogen af det unge Mandskab, som ey er indrulleret til Soldat, beviiser at være bleven Eyer eller Fæster af en Gaard, maa han være frie for at udskrives, naar han i sit Sted kan skaffe en anden duelig Person, som enten har udtient, eller ikke er pligtig til at tiene. Men dersom han ikke har kiøbt eller fæstet Gaard, maa han ey frietages for Krigstjenesten, om han endog fremstiller en anden til Soldat paa sine Vegne, med mindre han tillige betaler 30 Rdlr., hvilke skulle anvendes til Land-Milice Væsenets Fordeel efter Vores nærmere allernaadigste Forgodtbefindende.. 27.

9 De af Mandskabet, som ikke ere blevne udskrevne til Soldater, naar de have fyldt 28 Aar, maa i Tilfælde af, at de beviisligen have faaet en Bondegaard i Fæste, eller til Eyendom, meddeeles Friheds-Pas af Sessionen; Dog bør deri udtrykkeligen indføres, at, dersom de skulde komme fra Gaarden, førend de have opnaaet 36ve Aars Al-der, uden strax at tiltræde en anden Gaard, skulle de igien indføres i Rullen, indtil de have fyldt 36 Aar Naar nogen, som ikke er af Bondestanden, bruger en Gaard paa Landet, og der ernærer sig af Bonde-Haandtering, skal hans Sønner være frie for Udskrivning; Dog med det Vilkaar, at han paa sin Grund opbygger et Huus med 3 a 4 Tønder Land til, og der boesætter en Bonde-Familie Naar en Mand uden for Bondestanden opbygger en nye Gaard eller Huus paa et Sted, som ikke tilforn har været dyrket eller beboet, bør hans Børn ligeledes være befriede for at tiene som Landsoldater Dog skulle Adelens eller lige med samme Privilegeredes, saavelsom geistlige og verdslige Embedsmænds, samt Degnes, Skoleholderes og Substituters[12] Børn være aldeles frie for Udskrivning, uden at deres Forældre skulle være pligtige til at opfylde de fornævnte Vilkaar Naar nogen uden for Bondestanden kiøber eller forpagter en Parcel af frie Hovedgaards Taxt, og bygger derpaa, da bør hverken han eller hans mandlige Afkom, som fødes der paa Stedet, indrulleres til Soldater Dersom nogen har 200 Tønder Land og derover enten til Eyendom eller Forpagtning af en Hovedgaards Marker, bør hans Børn, som der avles, være befriede for Krigstienesten, om han endog selv er af Bondestanden Paa de Godser, hvor der ved den første Session, som bliver holdt efter denne Anordnings Bekiendtgiørelse, befindes et tilstrækkeligt Antal af tjenstdygtigt Mandstab til Recruteringen, maa Sessio-nen give Friheds-Passer til dem, som paa den Tiid ere i Proprietairens Tieneste naar saadant af Husbonden forlanges. Saa maa og Præstens Avlskarl, som da tiener ham, være frie for Udskrivning, sålænge han forbliver i bemeldte sin Tieneste; Men de Folk, som Godseyerne og Præsterne efter den Tiid antage, skulle ikke frietages for Krigstjenesten. Dog bør den fornævnte Frihed for Proprietairernes Tjenestefolk og Præsternes Avlskarle ikke tilstaaes dem, førend Extra Sessio-nerne for det hele Regiment ere blevne holdte, paa det at der kan ha-ves Vished om, at der ikke i Districtet bliver

10 Mangel paa det fornød-ne Mandskab til Udskrivningen, da der i det modsatte Tilfælde ingen saadan Befrielse for Krigstienesten skal have Sted Ingen maa hverves paa Landet til de gevorbne Regimenter, om han endog har udtient ved Land Milicen og derfra faaet Afskeeds-Pas Lægdsmændene maa være befriede for at svare Extra Skat for dem selv og deres Hustruer, saalænge de vedblive deres Tieneste. Saa bør de og være frie for Udgifter til Skolernes Vedligehol-delse. I øvrigt skulle de i Samqvemme agtes og have Sæde oven for alle andre af Bondestanden Vedkommende Collegier befales at overlægge og foranstalte en efter de locale Omstændigheder passende Inddeeling for et hvert Regiments-District, hvorved nøye bliver at paasee, at de unødvendige lange Marcher til Regiments-Samlingerne kunne forebygges De af Land-Lægdernes Mandskab, som nu ere, eller herefter blive udskrevne til Krigstienesten, skulle saalænge, de staae i virkeligt Nummer, nyde en Belønning af 5 Rdlr. aarlig, hvilke 8te Dage, efterat Sessionen er holdt, skal udbetales dem af vedkommende Amtsforvaltere eller Regimentsskrivere. I March-Penge bør Landsoldaterne godtgiøres 1 Mk. [Mark] daglig, imedens de ere underveys til og fra Exerceer-Pladserne, hvilke Penge Lægdsmændene skulle modtage paa Amts- og Regiments-Stuerne og uddeele samme, enhver til sit Lægds Mandskab, da bemeldte Ud-gift derefter reparteres paa det gandske Lands Hartkorn Naar noget Arbeyde paa Landet maatte blive foretaget paa offentlig Bekostning, da bør Landsoldaterne fortrinligen have Adgang dertil Naar en Jorddrot indretter et Huus med 3 á 4 Tønder Land af Middel-Jord til Beboelse for en Landsoldat, og han ved Sessionen foreviiser dennes med ham derom indgaaede frivillige og lovlige Foreening, skulle de begge paa efterskrevne Vilkaar nyde de Fordeele, som herefter bestemmes: 1. Jorddrotten skal være berettiget til i Amtstuen at faae udbetalt saa meget af de Soldaten aarlig tillagte 5 Rdlr., som denne i Foreeningen har tilstaaet ham i Vederlag for Huusets og Jordens Brug. 2. Dersom Eyeren af et saadant Huus kan komme overeens med een tjenstdygtig Karl, som enten har udtjent, eller af anden Aarsag ey er pligtig at tjene, og denne frivillig fremstiller sig for Sessionen, og lader sig indskrive som Soldat i 8te Aar (men ey for kortere Tiid) imod at beboe og bruge et saadant Huus, skal Eyeren deraf være

11 berettiget til at begiere Friheds-Pas for hvilken anden Karl af det unge Mandskab, han vil, naar denne ey endnu er bleven indrulleret til Soldat; Dog maa der ikke paa den-ne Grund gives Afskeeds-Pas til nogen, som allerede er kom-men ind i Tienesten. 3. Naar nogen af de Soldater, som ere bundne til Godserne indtil Aaret 1800, ikke kan faae et saadant Huus med Jord til, som ovenanført, paa det Gods, hvor han opholder sig, maa det være ham tilladt at flytte hen til et andet Sted i Districtet, hvor han beviisligen har faaet et saadant Huus i Fæste, og at for-blive der, saalænge han beboer og bruger samme. 4. Naar et Soldater Nummer imellem Sessionerne skulde blive leedigt, og Jorddrotten kan formaae en Soldat, som til næste Session faaer udtient, og har Huus og Jord i Fæste, til at træde ind i bemeldte Nummer og vedblive at tiene i 8te Aar paa nyt, maa det være Jorddrotten tilladt at erholde Friheds-Pas ved næste Session for den Over- Complet, der ellers skulde have indtraadt i det vacante Nummer, hvilket imidlertid maa blive staaende ubesat, med mindre Regimentet skulde trækkes tilsam-men, da Over- Completen i dette Tilfælde ey bør kunne frieta-ges for at indskrives og giøre Tieneste. 5. Saalænge Landsoldaten staaer i Tienesten og han opfylder de indgaaede Fæstepligter, maa han ikke udsiges af Huuset; Og, om Contracten endog ikkun er indgaaet for 8te Aar, skal dog Sol-daten, naar han fremstiller sig for Sessionen og erklærer frivillig at ville vedblive at tiene i 8te Aar paa nyt, have Ret til at beholde Huusets og Jordens Brug, saalænge han tiener og dertil findes duelig; Dog maa han ey indrulleres for kortere Tiid, end bemeldte 8te Aar. Og skal det da være Jorddrotten tilladt at erholde Friheds-Pas for en anden Karl af det unge Mandskab. 6. Skulde Soldaten blive udcommanderet, maa hans Kone ikke Udsiges af Huuset, saalænge som han tiener, da hun ogsaa, imedens han er fraværende, nyder de 5 Rdlr., som ere ham til- lagte af Vores Kasse aarlig, paa samme Maade, som de ellers af ham selv, som nærværende, skulde været hævede. 7. Naar en Landsoldat, der beboer et Soldaterhuus, har tient i 24 Aar, skal han være berettiget til at bruge og besidde det sin Livstiid med samme Vilkaar, som en anden Fæster; følgelig ogsaa Enken efter hans Død. 8. Naar Soldaten har tient i 24 Aar, og befindes at være trængende, skal han nyde en dobbelt Almisseportion af Sognet i Pension Land- og Krigs-Commissairernes Antal ville Vi allernaadigst forøge med 3 eller 4, paa det at enhver af dem ikke skal have et større District, at forestaae, end han kan overkomme Land-Rekruterne skulle, ligesom Landsoldaterne, udskrives i Forhold af Districternes Folkemængde og udtages ved Lodkastning imellem dem af Mandskabet, som befindes at have den dertil udfordrede Vext og Dygtighed.. 42.

12 Foruden de Fordeele, som ved denne Anordning ere tilstaaede Landsoldaterne, skulle Land-Rekruterne end videre nyde følgende Ret-tigheder: a. Naar nogen ved Lodkastning er bleven udskreven til Land-Rekrut, maae det være ham tilladt, i sit Sted, dertil at fremstille en anden tjenstdygtig Mand fra Landet, som er villig til at lade sig indrullere, og dersom denne ikke er pligtig til at tiene, da selv være frie for al Udskrivning; Men ifald den, som paa hans Vegne antages til Land- Rekrut, skulde høre under Reserve-Mandskabet, da skal dog den, som fremstiller ham, ikke derved befries for at tiene ved Land-Milicen. b. Naar den, der saaledes har hvervet en Land-Rekrut til at tiene i sit Sted, beviser at have betalt denne forud en vis Sum i Haandpenge, isteden for de 2 Rdlr., og de 5 Rdlr., som i Følge denne Forordning, skulle udbetales dem paa Amtstuerne, da maa han være berettiget til ved Regimentet og hos Amtsforvalteren at oppebære fornævnte den hvervede Land-Rekrut tillagte Belønning af 7 Rdlr. Aarlig c. Omendskiøndt Land-Rekrutten nogen Tiid har staaet i Tienesten, maa han dog have Ret til at lade sig udløse, ved at fremstille en anden dygtig Person, som ikke er tienstpligtig, naar denne vil lade sig indrullere for et Aar længere, end den afgaaende skulde have tient I øvrigt er det Vor alvorlige Villie, at Søelægdernes Mandskab skal forsvares i de det ved Forordningen af 1te Februarii 1770 allernaadigst skienkede Privilegier. Og da det ved bemeldte Anordnings 27 og 45 pher er de Søeindrullerte tilladt at seyle med Vore Undersaatters Skibe, paa hvad Steder dem Iyster, i fredelige Tiider, samt at opholde dem i Enrollerings Districtet, naar de ikke ere i Skibsfarten; saa skulle de ikke være bundne til Godserne, men paa det kraftigste haandthæves i ovenbenævnte Friheder og Rettigheder, uden at Jordgods-Eyerne deri maa være dem hinderlige, under Straf af at ansees som Vore Mandaters modtvillige Overtrædere. Endelig ville Vi allernaadigst, at de om Land-Milice-Væsenet udgangne og hidtil gieldende Anordninger skulle staae ved Magt, forsaavidt, som de ey ved denne Vor denne allernaadigste Forordninge ere forandrede. Thi byde og betale Vi herved Vore Grever, Stiftbefalingsmænd, Friherrer, Biskopper, Amtmand, Landsdommere, Præsidenter, Borgemestere og Raad, Amtsforvaltere, Fogder og alle andre, som denne Vores Forordning under Vort Cancellie-Segl tilskikket vorder, at de den paa behørige Steder, saavelsom og af Prædikestolene, til alle Vedkommendes Efterretning strax lade læse og forkynde. Givet paa Vort Slot Christiansborg udi Vores Kongelige Residentz-Stad Kiøbenhavn den 20 Junii Under Vor Kongelige Haand og Signet. Christian R. (L.S.) A.P. v. Bernstorff Luxdorph. P. Aagaard. Schow

Fr. om Stavnsbaandets Løsning fra

Fr. om Stavnsbaandets Løsning fra 20. juni 1788 Cancel, p. 210. Fr. om Stavnsbaandets Løsning fra Godserne for Bondestandens Mandkiøn i Danmark. Nøiere bestemt og forandret ved de om det værnepligtige Mandskab siden udkomne Lovgivninger,

Læs mere

Fr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning.

Fr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning. 15. februar 1808. Fr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning. Cancel. p. 84. See Circ. 25 Mart. 1808, C. Br. 26 Sept 1808 og 10 Oct. 1809. Jvfr.

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60.

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. 30. April 1824 Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. Gr. Kongen har fundet det hensigtsmæssigt, at indskiærpe og i een Anordning samle alt, hvad Lovene foreskrive

Læs mere

Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen.

Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. 21 November 1810. Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. Cancel. p. 302. (Pl. 27 April 1832 og Lov 8 Marts 1856 om Giordemødres Lønning. Se iøvrigt

Læs mere

Fr. ang. Søe-Indrolleringsvæsenet i Danmark. Admiralilets- og Commiss. Coll. P. 18.

Fr. ang. Søe-Indrolleringsvæsenet i Danmark. Admiralilets- og Commiss. Coll. P. 18. 8. januar 1802. Fr. ang. Søe-Indrolleringsvæsenet i Danmark. Admiralilets- og Commiss. Coll. P. 18. See Pl. 18 Febr. 1803, 10 Mai 1843, Fr. 22 Mart. 1845 og Lov 12 Febr. 1849.*) Jvfr. Fogtmanns Reskr.

Læs mere

Lov om almindelig Værnepligt for K. Danmark*).

Lov om almindelig Værnepligt for K. Danmark*). 12. februar 1849. Lov om almindelig Værnepligt for K. Danmark*). Justitsminist. [Rigsd. Forhdl. f. 1848. S. 485. 1458]. *) Just. M. Circ. 16. Febr. (D. T. 183), Skr. 15 Mart, (D. T. 283), 30 Mart. (D.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark,

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, 25. marts 1791. Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, fornemmelig i Hensigt til Tienestefolk, hvis Rettigheder og Pligter bestemmes nøiagtigen, saavelsom Rettergangsmaaden,

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

Uddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger.

Uddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger. ( morfars skudsmålsbog 1906 ) Johannes Martin Jensen, født i Jordløse Sogn 1892, 25 Oktober døbt i Jordløse Sogn 1892, 4 December er konfirmeret i Jordløsr Kirke d. 30 September 1906 Jordløse d. 1 Oktober

Læs mere

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark.

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. 25 Mart. 1791 Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. R. kammer p. 56 See Hoverie- Fr. 6 Dec. 1799 og Fr. om Huusbeboeres Pligtsarbeide 30 Jan. 1807 (**).

Læs mere

Sognefoged Af Leif Christensen, 12. juli 2010.

Sognefoged Af Leif Christensen, 12. juli 2010. Sognefoged Af, 12. juli 2010. E n sognefoged var før Kommunalreformen i 1970 en af amtman- den udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset politimyndighed. Sognefogedbestallingen, som

Læs mere

grænsen? Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN

grænsen? Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN Ligesom det i Almindelighed er Kongens Ønske og Villie, at enhver af Undersaatterne skal nyde al den Frihed, som kan bestaa med Orden i Staten; saa ynder Han og især Trykkefriheden,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

15. januar 1776. Giøre alle vitterligt:

15. januar 1776. Giøre alle vitterligt: 15. januar 1776. Indføds-Retten, hvorefter Adgang til Embeder i Hans Majestæts Riger og Lande forbeholdes alene de indfødte Undersaatter, og dem, som derved lige agtes (1). Publiceret den 29 Jan. 1776.

Læs mere

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts.

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts. Udskrift af Auktionsforretning over Riberhus Ladegårds Jorder samt Fanø, Sønderho og Mandø 1741. (Rigsarkivet. Rentekammeret. Danske Afdeling. 2. Jyske Renteskriverkontor. Journalsager. 1833. Arkivnr.

Læs mere

K o n g e l i g t a a b e n t B r e v,

K o n g e l i g t a a b e n t B r e v, K o n g e l i g t a a b e n t B r e v, a n g a a e n d e D a n n e b r o g > O r d e n e n s U d v i d e l e. K i ø b e n h a v n, d e n 2 8 d e J u n i i 1 8 0 8. K i ø b e n h a v n. T r y k t h o s

Læs mere

Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag )

Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag ) Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, 1797 Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina 286-87, (AO-opslag 289-90) N o 6 C7 2½ rdr D o Dato 286 1797. Jeg underskrevne Selvejer Christen Pedersen Overgaard

Læs mere

Skifte efter Mette Cathrine Elle, født Jespersdatter. Randers Byfoged, skifteprotokol.

Skifte efter Mette Cathrine Elle, født Jespersdatter. Randers Byfoged, skifteprotokol. Skifte efter Mette Cathrine Elle, født Jespersdatter. Randers Byfoged, skifteprotokol. Anno 1825 den 31 Marts blev anmeldt Enkemadame Mette Cathrine Elle fød Jespersens Død, med Tilføiende at den Afdøde

Læs mere

Frihedsbrevet Introduktion. Anordningen. Om jøderne og den danske lovgivning ( 1-8)

Frihedsbrevet Introduktion. Anordningen. Om jøderne og den danske lovgivning ( 1-8) Frihedsbrevet 1814 Introduktion Indtil begyndelsen af 1800-tallet var jøder i Danmark ikke ligestillede borgere. På mange måder levede de som en stat i staten. Fra 1813-1814 udbrød der en stor litterær

Læs mere

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. 30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester

Læs mere

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet. 23. Mai 1873 Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen

Læs mere

Gjerlev-Onsild Herredsfoged Skifteprotokol Skifte efter Anders Olesen Poulsen.

Gjerlev-Onsild Herredsfoged Skifteprotokol Skifte efter Anders Olesen Poulsen. Gjerlev-Onsild Herredsfoged Skifteprotokol 1 1859-1866 Skifte efter Anders Olesen Poulsen. Aar 1863 den 22 Juni anmeldtes at Huusmand Anders Olesen Poulsen Udbyhøi er død d 21de ds c 44 Aar gl. Enken hensidder

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Kildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse

Kildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse Kildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse 4.1 Arbejdsregulativet af 26. januar 1849 Efter slaveriets ophævelse i 1848 skulle rammerne for den tidligere slavegjorte befolknings

Læs mere

En gammel Stodderkongeinstruks.

En gammel Stodderkongeinstruks. En gammel Stodderkongeinstruks. Ved J. Carl Christensen, I ældre Tider blev der jo ikke gjort saa meget for de fattige Folk, der ikke kunde ernære sig selv, som i vore Dage: der var egentligt ikke andet

Læs mere

Lov om Værnepligt. (Justitsministeriet.)

Lov om Værnepligt. (Justitsministeriet.) 6. marts 1869 Lov om Værnepligt. (Justitsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: Almindelige Bestemmelser. 1. Enhver Mand,

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32.

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. 15. Mai 1875. Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. Vi Christian den 9de osv. G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: 1. Forpligtelsen

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol.

Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Vi Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge etc: - Giøre vitterlig: at vi, efter Mette Catrine Jespersdatter, Enke efter afgangne

Læs mere

Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde.

Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde. 23. januar 1739. Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde. [Cancel.]. p..25. Forandret ved Pl. 29 Apr. 1740 og Adn. f. Landet 29 Jul. 1814.

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

K o n g e l i g t a a b e n t B r e v,

K o n g e l i g t a a b e n t B r e v, K o n g e l i g t a a b e n t B r e v, a n g a a e n d e d e n f r e m t i d i g e B e t e m m e l e a f D a n n e b r o g s m æ n d e n e s H æ d e r s t e g n. U d t æ d t d e n 2 8 d e J a n u a r ii

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

5. Juli 1803: Reglem. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse paa Landet i Dmk. (Bekiendtgiort af Cancelliet). p. 222.

5. Juli 1803: Reglem. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse paa Landet i Dmk. (Bekiendtgiort af Cancelliet). p. 222. 5. Juli 1803: Reglem. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse paa Landet i Dmk. (Bekiendtgiort af Cancelliet). p. 222. Ligesom der ved Pl. 15 Jun. 1802 er foreskrevet de Regler, hvorefter

Læs mere

Octroy for det Vestindiske Kompagnie

Octroy for det Vestindiske Kompagnie 1671 udstedte Christian 5. en aftale mellem Danmark og Det Vestindiske Kompagni: Oktroj: http://www.vgskole.net/prosjekt/slavrute/general/octroi_dk.htm Octroy for det Vestindiske Kompagnie Vi Christian

Læs mere

Instrux. for. samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ----------------------------------------------------------

Instrux. for. samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ---------------------------------------------------------- Instrux for samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ---------------------------------------------------------- 1. Naar en Kvinde paa lovlig Maade har erholdt Lærebrev som Jordemoder og har aflagt den

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

Fr. ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue.

Fr. ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue. 11. september 1839. Fr. ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue. Cancell, p. 114 (C. T. p.729, jvfr. Vib. Stændertid, f. 1838, l. 403 II. 617, Roesk. Stændertid. II. 1031). Gr. Da Kongen har

Læs mere

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE 1 REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE RENDSBORG DEN 14. SEPTEMBER 1807 Vi Christian den Syende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig,

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905.

Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Syns- og taksationsforretning over Morten Andersens gård i Lille Karleby, Lyndby Sogn, 1792. Johannes Galschiøt Lands

Læs mere

Uddrag af Junigrundloven, 1849

Uddrag af Junigrundloven, 1849 Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen

Læs mere

Ark No 18/1871 d: 7de Aug

Ark No 18/1871 d: 7de Aug Ark No 18/1871 d: 7de Aug. 1871. I Anledning af Byraadets Skr: af 1ste Januar tillader man sig at meddele. Forinden Sogneraadet kan indlade sig paa at betale det omskrevne Pengebeløb til Veile Skolevæsen

Læs mere

Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Syvende Kapitel. Om Værnepligt.

Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Syvende Kapitel. Om Værnepligt. Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Syvende Kapitel. Om Værnepligt. Pligten at deeltage i Fædrelandets Forsvar, der forhen, hvad Landkrigstjenesten

Læs mere

Byrådssag fortsat

Byrådssag fortsat Byrådssag 1873-01 Byrådssag 1873-01 fortsat Byrådssag 1873-02 Indenrigsministeriet har under 8 d.m. tilskrevet Amtet saaledes: Da der er opstaaet Spørgsmaal om, hvorvidt der maatte være Anledning til af

Læs mere

19. Om Kreaturenes Røgt

19. Om Kreaturenes Røgt 19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at

Læs mere

Register til de 26 Ribeartikler

Register til de 26 Ribeartikler Register til de 26 Ribeartikler 1. Om valg af sognepræster 2. Om sognepræsternes kvalifikationer 3. Om ægteskabssager 4. Om ægteskabssager i Fyns Stift og Vendelbo Stift 5. Om sognepræsternes privilegier

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

24. januar 1844 F. indeh. Nærmere Bestemmelser af Reglerne for Erhvervelsen af Forsørgelsesret i en Kommune.

24. januar 1844 F. indeh. Nærmere Bestemmelser af Reglerne for Erhvervelsen af Forsørgelsesret i en Kommune. 24. januar 1844 F. indeh. Nærmere Bestemmelser af Reglerne for Erhvervelsen af Forsørgelsesret i en Kommune. Vi Christian den Ottende, osv., G. v.: At Vi, fornemmelig for at tilveiebringe større Overeensstemmelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Falsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853

Falsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853 Falsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853 Kjøbecontract imellem Peder Hansen af Alkestrup som Sælger og

Læs mere

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig:

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig: A ar 1811, Mandagen den 20de Maji, ved Sommertingets Fremholdelse for Giisunds Tinglaug, blev af mig, i Overværelse af de 2de eedsorne Vitterligheds vidner, nemlig: John Johannessen, Wasjord, og Ole Diderichsen,

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle.

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle. Til Byraadet i Vejle. I Anledning af Avertissementet om de 2 ledige Fripladser ved Vejle Latin- og Realskole er der indkommet 7 Ansøgninger nemlig fra (24,85) Peter Bertelsen Søn af Værtshusholderinde

Læs mere

Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog

Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Fierde Optog Femte Optog Deres Kongelige Høyhed Prints

Læs mere

Svendborg Bylov 1619 (1572)

Svendborg Bylov 1619 (1572) Svendborg Bylov 1619 (1572) Svendborg Bylov blev revideret i 1619, men er egentlig en gengivelse af en ældre vedtægt fra 1572. Loven peger derudover endnu længere bagud i tid, og kan som sådan bruges til

Læs mere

( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen. Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn,

( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen. Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn, ( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen Datter af Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn, er født paa Staaby Mark d. 25 Oktober 1895, er døbt i N.Broby

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Borris Seminariums oprettelse 1806

Borris Seminariums oprettelse 1806 Disk 198 1 Borris Seminariums oprettelse 1806 Regler for seminariets indretning undervisning og diverse regler Reg. Nr. C 642 A - 1 Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge de Venders

Læs mere

29. juli 1814 A. for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark*). *) Jfr. L. 8 Marts 1856 om Borger- og Almueskolevæsenet.

29. juli 1814 A. for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark*). *) Jfr. L. 8 Marts 1856 om Borger- og Almueskolevæsenet. 29. juli 1814 A. for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark*). *) Jfr. L. 8 Marts 1856 om Borger- og Almueskolevæsenet. Vi Frederik den Sjette, o. s. v. G. v.: At, som det stedse blev en vigtig Gjenstand

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

Generation VI Ane nr. 72/73. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Hans Nielsen Hvid og Karen -datter 4. Oversigt over kildemateriale 6

Generation VI Ane nr. 72/73. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Hans Nielsen Hvid og Karen -datter 4. Oversigt over kildemateriale 6 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Nielsen Hvid og Karen -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Niels Pedersen Hvid & Kirstine Hansdatter Ane nr. 144/145 Hans

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren Michael Dupont Pasprotokoller Et redskab for slægtsforskeren Hvad kan pasprotokoller bruges til? - Følge en persons færden - Hvor en person kommer fra - Hvor en person rejser hen Hvad vi skal se på - Rejsepas

Læs mere

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark.

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. 10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. Justits-Min. Rigsdags-Tid, f. 1853, 5te Session. Landsth. Tid. S- 20-22, 30. 35, 1161-96. 1281-1372, 1394-1431. 1434-87, 1493-1571, 1589-1640. 1712-63. Folketh.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels

Læs mere

Kapitel 4 opgave B Trykkefrihedsforordningen af 1799

Kapitel 4 opgave B Trykkefrihedsforordningen af 1799 Kapitel 4 opgave B Trykkefrihedsforordningen af 1799 ( ) Ligesom det i Almindelighed er Kongens Ønske og Villie, at enhver af Undersaatterne skal nyde al den Frihed, som kan bestaae med Orden i Staten;

Læs mere

Landinspektørforeningen.

Landinspektørforeningen. LOVE for Landinspektørforeningen. & Jehny Lazarus, Ittfbenhay^ V. A. Foreningens Formaal. i- Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke til Gavn for og Sammenhold i Standen,

Læs mere

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 781

Om Kongeriget Danmark 781 Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod

Læs mere

Side 11. Regnskab. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning. Transskriberet af Henry Ammitzbøll Marts 2014

Side 11. Regnskab. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning. Transskriberet af Henry Ammitzbøll Marts 2014 Side 11 Regnskab D. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning 1866 Side 12 Efterat den ifølge Lov af 17de Novbr. 1865 om Erstatning for Krigsskade oprettede Erstatnings-Commission

Læs mere

Borgermøde på Gistrup skole den 7. marts kl

Borgermøde på Gistrup skole den 7. marts kl Gistrup Beboerforening, Generalforsamling 2018, Formandens Beretning. Efterfølgende tekst og billeder er nedfotograferede slides og sider fra præsentation på skærm, fremvist og suppleret med kommentarer.

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Side 41. ?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Skattens Beløb Rdl Mk Sk

Side 41. ?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Skattens Beløb Rdl Mk Sk Side 41?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Steder Beboerne Skattens Beløb Rdl Mk Sk Enghuus Mads P. Nielsen Agerled Skovfoged Friie Præstegaarden Sognepræsten 37 1 2

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende 20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har

Læs mere

Vordingborg Søndre Birk. Skifteprotokol 1809-1818, side 153B-154A, 157B-158A, 203A-204A Skifte efter Peder Henrichsen 1814

Vordingborg Søndre Birk. Skifteprotokol 1809-1818, side 153B-154A, 157B-158A, 203A-204A Skifte efter Peder Henrichsen 1814 Vordingborg Søndre Birk. Skifteprotokol 1809-1818, side 153B-154A, 157B-158A, 203A-204A Skifte efter Peder Henrichsen 1814 Aar 1814 den 21 May blev holdet Registrering og Vurdering efter Aftægtsmand Peder

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

850 Sønderjylland eller

850 Sønderjylland eller 850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste

Læs mere