NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN"

Transkript

1 NATTEN I BYENS LYS Forslag til en belysningsstrategi for København

2 INDHOLD FORORD 5 VISION 6 BYLIV 10 IDENTITET 14 IDE OG ÆSTETIK 18 FUNKTION 22 TEKNIK 25 LÆS MERE 26 NATTEN I BYENS LYS Forslag til en belysningsstrategi for København Udgivet af: Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen 2007 Foto: Gitte Lotinga 1,4, 8, 11, 13, 16, 20, 23, Søren Kuhn 12, 24 Københavns Kommune: Øvrige illustrationer Design og layout: Københavns Kommune Tryk: Jønsson & NKN Trykt på Galerie Art Silk: ISO14001, ISO9002, EMAS Oplag: 3000 stk. Miljøcertificeret

3 FORORD København skal være en by med gang i bylivet året rundt og døgnet rundt - også når mørket har sænket sig. Lys er en fantastisk mulighed for at iscenesætte byen. Vi skal vise vores arkitektoniske og kulturelle værdier, som vi er stolte af, og turisterne elsker. Det betyder ikke, at vi skal bade bygningerne i lys som i nogle sydeuropæiske byer. Lyset skal bruges til at fremhæve bygningernes arkitektur, og det skal passe til omgivelserne. En god belysning skal sørge for, at vi kan færdes trygt og sikkert gennem byen både til fods, på cykel og i bil. Men et mangfoldigt byliv handler også om Times Square stemning på Rådhuspladsen, at sidde på den lokale cafe, at løbe en tur i parken en novemberaften eller bruge byens legepladser en sen vintereftermiddag. Årstidernes skiften, det bløde nordiske lys, tusmørket og de lyse sommernætter er en del af Københavns identitet, og det vi holder af. Med titlen på belysningsstrategien Natten i byens lys lægger vi derfor op til en afdæmpet belysning, hvor der også skal være mulighed for en stille nattevandring i en park med kig til stjernerne. Vi bruger ofte lys til at markere højtider og fester. Julelys, nytårsfyrværkeri, Sankt Hans bål og lys i vinduerne 4. maj. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik flere midlertidige lysprojekter, der markerer årstider og fester, eller bare sætter spot på et sted i byen i en periode. Ingen lys uden energi. De bedste teknologier skal sikre, at belysningen sker på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag. F.eks. har vi for nylig skiftet belysningen på Rådhusets facade. Her fik vi en bedre belysning og samtidig reduceret energiforbruget ved at skifte lyskilder og armaturer. Belysningen af byen er et samspil mellem kommunen og alle de private aktører. Jeg håber, at vi med dette forslag til belysningsstrategi kan inspirere til nye spændende projekter, så vi ved fælles hjælp kan tænde byens lys. Klaus Bondam Teknik- og Miljøborgmester

4 NATTEN I BYENS LYS VISION Københavns Kommune vil med en arkitektonisk lyssætning iscenesætte byen i natten. Lyset skal bruges med omtanke og med det mål at styrke bylivet og fremhæve byens særlige identitet, arkitektur og detaljer. Nat skal forblive nat og ikke efterligne dagen. Grundbelysningen skal skabe sikkerhed, tryghed og tilgængelighed i byen på et bæredygtigt grundlag med omtanke for miljø og ressourcer.

5 Københavns kommunes belysningsstrategi har fem temaer, der tilsammen beskriver, hvordan kommunen ønsker belysningen af byen, dens rum og bygninger. Byliv Lys skal iscenesætte nattens rum og liv. Vi bruger byens rum mere og mere - også om aftenen. Lys skal give oplevelser, tilføre byens rum kvalitet og stemning. Identitet Lys skal fremhæve byens særlige identitet. De nordlige breddegrader giver os sommerens lyse nætter, de lange vinternætter, det afdæmpede bløde lys og tusmørket den stemningsfulde overgang mellem dag og nat. Ide og æstetik Lys skal skabe æstetiske oplevelser i byen med en arkitektonisk lyssætning, der skaber helhed mellem grundbelysning og effektbelysning. Funktion Belysning skal være med til skabe sikkerhed, tryghed og tilgængelighed i hverdagens København. Teknik Armaturerne skal være teknisk velfungerende, og lyset skal bruges med omtanke for miljø og ressourcer.

6 BYLIV 11 Lys skal iscenesætte nattens rum og liv. Københavnerne og de besøgende bruger byens rum mere og mere også om aftenen. Lys skal give oplevelser og tilføre byen kvalitet og stemning. Byens struktur og profil Med lys fortælles historien om København i den store skala. De store træk i byen som havnen, tårnene, byrummene og vejene har betydning for vores opfattelse af byen og hjælper os til at finde vej. Det skal vi også kunne om natten. Københavns Kommune ønsker at sætte lys på de centrale pladser og knudepunkter, hvor der er trafik, menneskemylder, butikker, lysreklamer og natteliv. Fortællingerne Med lys ønsker kommunen at fortælle historier om de særlige steder i byen: Historiske og kulturelle bygninger, monumenter, akser og forbindelser i byen. Steder, man måske ikke bemærker om dagen, men som får liv med belysning. Lys skal overraske. Tidsbegrænsede projekter giver byen dynamik, kan markere byens udvikling, årstidernes skifte eller konkrete arrangementer.

7 12 13 Leg og bevægelse Byliv handler også om leg og bevægelse. Lys skal gøre det muligt at bruge byens rekreative områder, legepladser, boldbaner, løbe- og cykelruter døgnet rundt og året rundt. Interaktivt lys kan blive en del af legen og give nye oplevelser. Hverdagens byrum og bygninger Til hverdag færdes vi mest i de lokale områder. Hvor vi bor og arbejder, hvor børnene går i skole og til fritidsaktiviteter, ved biblioteket og det lokale indkøbssted. Lys skal skabe kvalitet i hverdagslivet med god belysning. Områdeløft og byfornyelse Lys skal tilføre kvalitet, identitet og tryghed til et kvarter. Gennem områdeløft og byfornyelse kan borgerne være med til at sætte deres eget præg på lokalområdet med lys.

8 IDENTITET 15 Lys skal fremhæve byens særlige identitet. De nordlige breddegrader giver os sommerens lyse nætter, de lange vinternætter, det afdæmpede bløde lys og tusmørket den stemningsfulde overgang mellem dag og nat. Sommerlys og vinterlys Sommeren skal fejres. Her skal lys iscenesætte bylivet og give en ekstra oplevelse. Om vinteren er belysningen en forudsætning for, at vi kan færdes trygt og sikkert gennem byen. Men det er også her, vi fejrer højtiderne med julelys og fyrværkeri. Det larmende lys og det stille mørke Hvor der er gang i bylivet, skal lyset også larme. Idrætsaktiviteter, musiksteder, teatre og restauranter må gerne markere sig med lys. Andre steder skal vi værne om mørket. Det gør lyset tydeligere, giver mulighed for kig til stjernerne og for at opleve byen og parkernes natur i mørke.

9 16 17 Stedets ånd Byens forskellige områder har hver deres bymæssige kvaliteter og særpræg, som skal respekteres med belysningen. Indre by og Christianshavn rummer de historiske bydele med fredede bygninger, historiske monumenter, snævre gader og pladser. Her skal lyset fortælle om det historiske København, gerne i et moderne sprog men altid i respekt for byens bygninger. En helt anden historie skal fortælles om Rådhuspladsen og Metropolzonen. Et område hvor tusindvis af mennesker færdes, både københavnere og turister. Her er et livligt natteliv med biografer, Tivoli, hoteller, barer, lysreklamer, natbusser, og Hovedbanegården. Det er på Rådhuspladsen, vi samles nytårsaften, og når noget skal fejres. Her skal der være fest og farver et københavnsk Times Square. De indre brokvarterer, Indre Vesterbro, Indre Nørrebro og Indre Østerbro er præget af tætte karrebebyggelser med ensartede boliggader. Her skal belysningen skabe en tryg og rolig atmosfære, og armaturerne kan være med til at understrege en jævn rytme gennem gaden. Små lokale pladser bryder karrestrukturen. Her kan lys være med til at skabe stemning og identitet med effektbelysning. De store brogader, Amagerbrogade, Vesterbrogade, Nørrebrogade og Østerbrogade, er livlige handelsgader og trafikårer, hvor lyset fra skilte og butiksvinduer kæmper om opmærksomheden. De ydre brokvarterer er ofte mere blandede både med hensyn til boliger og erhverv, men også forskellige bygningstyper side om side. Her er der plads til eksperimenterende belysning, der kan skabe identitet og en ny orden i et lidt rodet byrum. Byen udenfor brokvartererne, Valby, Vanløse, Brønshøj osv. er karakteriseret af villaer, rækkehuse og parkbebyggelser ofte med fine landskabelige kvaliteter. Her er lysniveauet generelt lavt, men lys kan understrege et hierarki af veje, eller markere skoler, institutioner, biblioteker og indkøbssteder, hvor mange mennesker færdes i vintermørket. Bydelene er også karakteriseret af de store trafikårer og trafikknudepunkter. Her er sikkerhed og tryghed vigtig især for fodgængere og cyklister. Byomdannelses- og byudviklingsområder som f.eks. Ørestad og ældre industri- og havneområder giver mulighed for nytænkning af både byrum og bygninger. Det udfordrer også belysningen. De bedste løsninger skabes, hvor der udarbejdes en samlet belysningsplan i samarbejde mellem kommune og de private grundejere.

10 IDE OG ÆSTETIK 19 Lys skal skabe æstetiske oplevelser i byen med en arkitektonisk lyssætning, der skaber helhed mellem grundbelysning og effektbelysning. Arkitektonisk lyssætning I byens rum skelner Københavns Kommune mellem to slags belysning: Grundbelysning og effektbelysning. Grundbelysningen er den belysning af gader, gågader, promenader, byrum og parker, som er en forudsætning for, at borgere og brugere kan færdes trygt og sikkert gennem byen. Effektbelysning er belysning, der sætter fokus på en facade, et byrum, et træ, et monument eller skaber en stemning evt. i forbindelse med en event. I det konkrete byrum vil belysningen altid opleves som et samspil mellem grundbelysning og effektbelysning. Derfor vil kommunen, at grundbelysning og effektbelysning planlægges som en samlet arkitektonisk lyssætning af byens rum.

11 20 21 Lysets form og farve Lysets form og farve spiller en stor rolle for opfattelsen af former, materialer og overflader. Lyskilder skal have god farvegengivelse (Ra >70), så mennesker, byrum og arkitektur fremstår så naturligt som muligt. (Ra-indekset fortæller, hvor godt farverne i det synlige farvespekter gengives på en skala fra 0 til 100, hvor 100 er bedst.) Variation mellem lys og mørke fremhæver bygningernes former og materialer. Smukke armaturer Armaturet skal være et æstetisk element i byrummet eller på en facade. Det skal være en naturlig del af bybilledet såvel om dagen som om natten. Københavns Kommune har en række standardarmaturer, der som udgangspunkt bruges over hele byen til grundbelysning. De har et moderne formsprog med såvel internationalt præg som københavneridentitet. Armaturerne er beskrevet i Designmanual for byrum og parker, som løbende udvikles. Herudover er ældre armaturer i visse tilfælde bevaret i sin oprindelige fysiske form, hvor der har været ønske om at bevare et kvarters oprindelige udseende og lysmæssige stemning. Armaturer til effektbelysning vælges ud fra en individuel vurdering i det enkelte projekt.

12 FUNKTION 23 Lys skal være med til at skabe sikkerhed, tryghed og tilgængelighed i hverdagens København. Trafiksikkerhed Borgere og brugere skal kunne færdes trafikmæssigt sikkert, så vi reducerer risikoen for færdselsuheld. Vi har særligt fokus på cyklister og fodgængere. Københavns Kommune tager som udgangspunkt afsæt i Vejdirektoratets vejregler for belysning på offentlige veje og på private fællesveje, når kommunen overtager driften af belysningen her. Tilgængelighed Belysningen skal øge tilgængeligheden i byen for alle. Det handler om at synliggøre krydsninger, niveauforskelle, adgang til bygninger og offentlig transport, inventar, udhæng osv. Men tilgængelighed kan også betyde at belyse stier og forbindelser, lege- og sportspladser, så de kan bruges efter mørkets frembrud. Tryghed Borgere og brugere skal på alle tider af døgnet kunne føle sig trygge, når de færdes rundt omkring i byen: Både til fods, på cykel og i bil. En god grundbelysning skal sørge for, at vi kan se og blive set i mørket. Men meget lys er ikke nødvendigvis trygt. Det handler mere om kvaliteten af lyset, dvs. det er vigtigt at undgå blænding, at undgå mørke kroge langs fodgængerforbindelserne og at sikre en god farvegengivelse.

13 24 TEKNIK 25 Lyset skal være teknisk velfungerende og bruges med omtanke for miljø og ressourcer. Energi og miljø Københavns Kommune har et mål om at reducere sit CO 2 -udslip. Vi skal derfor bruge belysningsløsninger med det laveste energiforbrug og den laveste miljøbelastning ud fra en vurdering af, hvad der er teknisk muligt og økonomisk forsvarligt. Det gælder både, når kommunen fornyer gamle anlæg og etablerer nye. Københavns Kommune bruger 15 % grøn strøm til belysningen. Armaturer og lyskilder Armaturer skal begrænse lysforurening så vidt muligt, og lyset må ikke genere omgivelserne unødigt. Nye armaturer skal vælges ud fra en samlet vurdering af armaturets lystekniske egenskaber, design, funktion, sikkerhed og servicevenlighed. Nyt standardbelysningsinventar skal miljøvurderes og opfylde kommunens miljøkrav til byinventar.

14 LÆS MERE 27 På Københavns Kommunes hjemmeside kan du læse mere om belysningsstrategien. Du kan også se kommunens generelle krav og vejledninger til belysning af byens rum og bygninger illustreret med gode eksempler. Hjemmesiden vil løbende blive opdateret med beskrivelser af aktuelle belysningsprojekter i byen. Vi vil gerne høre din mening Belysningsstrategien er i offentlig høring fra den10. september til den 10. november I den periode vil du på hjemmesiden kunne skrive debatindlæg og se hvilke arrangementer, der er i høringsperioden.

15 københavns kommune

16 natten i byens lys retningslinier 1

17 indhold 2 Forord 3 Gader 4 Gågader og promenader 6 Pladser 7 Parker 9 Bygninger og anlæg 11 Monumenter 13 Valg af armaturer 15 administration 17 Udgivet af: Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen 2007 Foto: Gitte Lotinga Københavns Kommune Design og layout: Københavns Kommune

18 Forord 3 Københavns Kommune har en strategi for belysning Natten i byens lys. strategien har det udgangspunkt, at belysning overordnet skal bruges med omtanke og med det mål at styrke bylivet og fremhæve byens særlige identitet. Publikationen Natten i byens lys rummer strategiens vision og fem temaer: Byliv, identitet, idé og æstetik, funktion samt teknik. kommunen driver belysningen. Belysningsstrategien og retningslinjerne er vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 28. maj Som supplement til belysningsstrategien er udviklet dette sæt retningslinjer, der rummer kommunens generelle krav og vejledning til belysning af byens rum og bygninger illustreret med en række gode eksempler. Retningslinjerne er opdelt i forskellige typer af byrum: Gader, gågader og promenader, pladser, parker, bygninger og anlæg samt monumenter. Under Valg af armaturer kan du læse om, hvilke specifikke krav kommunen stiller til armaturer og lyskilder, og på siden Administration kan du læse, hvordan kommunen administrerer retningslinjerne, og hvor

19 Gader 4 Byliv Gader defineres som færdselskorridorer - og mødesteder i byen. Det er her bylivet udfolder sig omkring handelsliv og trafik - og omkring hverdagens institutioner. Især strøggaderne er centrale omdrejningspunkter for bylivet i de lokale områder. For strøggaderne er målet fodgængervenlige, tilgængelige og smukke strøggader med gode opholdsmuligheder. Forbindelserne knytter byen sammen, forbedrer kvarterets infrastruktur og gør byen tilgængelig - også for handicappede. Identitet På de fleste veje er belysningens primære formål at tydeliggøre trafikanter, trafikforanstaltninger og understrege vejens forløb. især i de lokale strøggader er det vigtigt med omhyggelig arkitektonisk lyssætning. Belysningen kan være med til at skabe lokale opholdssteder og samlingspunkter med markante punktnedslag eller forløb. For forbindelserne er målet trygge og tilgængelige fodgængerforbindelser mellem strøggader, boligområder, de store rekreative områder, biblioteket, idrætsanlæg, skoler, institutioner m.v. Belysningen skal være med til at skabe sammenhæng og vise vej. Ide og æstetik Generelt anvendes wirehængt belysning som standard. den wirehængte belysning skaber et roligt og sammenhængende udtryk - sikrer et godt funktionelt lys og klarhed i bybilledet uden forstyrrende master. dette udtryk ønsker kommunen at fastholde. på veje uden væsentlig trafik og på pladser kan anvendes armaturer på master, som en mere nuanceret belysning, der sikrer tryghed og skaber identitet. Denne grundbelysning kan suppleres med effektbelysning, der kan markere opholdssteder, særlige bygninger, detaljer eller være med til at skabe en særlig identitet i gaden. Vesterbrogade med wirehængt belysning og markant facadebelysning på Føtexbygningen

20 5 Funktion Den wirehængte belysning placeres typisk med en indbyrdes afstand af m og 6-9 m over vejen på veje med høj hastighed. Standerbårne armaturer placeres typisk med en indbyrdes afstand af m afhængigt af den valgte lyskilde. Standere på lokalveje skal være 3-5 m høje. Nye belysningsanlæg skal have lyskilder hvidt lys og god farvegengivelse (Ra >70). den præcise armaturafstand fastsættes ud fra vejgeometri og vejregler for belysning. generelt skal Vejdirektoratets Vejregler for Vejbelysning overholdes, og det er Københavns kommune, der fastlægger belysningsklasse for veje og kryds. Designmanual for byrum og parker giver konkrete anvisninger for opstilling og anvendelse af belysning. Teknik Armaturer må ikke blænde omgivelserne. armaturer til vejbelysning har generelt et meget rettet lys og anvender typisk reflektor-/spejl-/prismeoptik. De er afskærmede opad, har en flad vandret lysåbning og et armaturblændingstal på maks Lokalvejsarmaturer er også typisk reflektorarmaturer eller parklygter med mere diffust lys. Den væghængte belysning understreger den historiske gade. Store Kannikestræde Københavnerarmaturet ophængt i wire bruges som gadebelysning over det meste af byen En ensartet belysning af gade og indgangsdøre skaber ro i gadebilledet

21 Gågader og promenader 6 Byliv Gågader og promenader styrker bylivet. Her møder vi byen i øjenhøjde. Målet er attraktive og trygge forbindelser gennem byen med gode vilkår for fodgængere. Belysning på promenaderne langs havnen og kanalerne er med til at tegne byens struktur, når det er mørkt. men det kræver en særlig omhyggelig planlægning. man skal kunne færdes sikkert langs kajkanten, men det er samtidig vigtigt, at lyset ikke blænder for udsynet over vandet. Identitet Belysningens primære formål er at oplyse gågader og promenader med henblik på trafiksikkerhed, fremkommelighed, tryghed, orientering og tilgængelighed. sekundært at fremhæve rumforløb og skabe oplevelser og identitet. Generelt ønskes et roligt og homogent udtryk, men effektbelysning kan markere opholdssteder, smukke detaljer og monumenter. tidsbe grænsede eller interaktive projekter kan fortælle historier og invitere til at gå på opdagelse i nattens by. Ide og æstetik Der anvendes primært parklamper og pullerter til grundbelysningen af promenader. Pullerter anvendes i begrænset omfang for at skabe en mere tæt og hyggelig atmosfære eller som punktlys langs en fodgængersti. andre armaturer kan anvendes til effektbelysning af f.eks. træer, monumenter facader eller kunstnerisk udsmykning. Designmanual for byrum og parker giver anvisninger for opstilling og anvendelse af belysningsarmaturer. Funktion Armaturer til grundbelysning placeres typisk med en indbyrdes afstand på 22-30m afhængigt af den valgte lyskilde. lyskilden skal have hvidt lys med god farvegengivelse (Ra >70). Armaturer skal være vandalsikre og som minimum opfylde vandalklasse ii. En god grundbelysning suppleret med cafeernes belysning skaber rammerne for et godt byliv i Strædet Københavns Kommune fastlægger belysningsklasse, men som udgangspunkt skal belysningen overholde min. E2-krav (gennemsnitlig belysningsstyrke på 2,5 lux med en regelmæssighed på 0,15). Teknik Typisk anvendes parklygter med diffust lys til grundbelysningen, men reflektorarmaturer kan også anvendes, hvis et meget rettet lys er påkrævet.

22 Pladser 7 Byliv Byens opholdspladser og rekreative pladser er åndehuller og mødesteder, hvor det mangfoldige byliv udfoldes. Pladserne kan skabe nyt liv i en hel bydel. pladserne giver borgerne muligheder for ophold, hvile, iagttagelse, leg og bevægelse. Men byen rummer også trafikpladser og p-pladser, hvor mange mennesker færdes i løbet af et døgn. Belysning skal her skabe tryghed, sikkerhed og tilgængelighed, men belysning af høj kvalitet kan også påvirke stemningen og gøre et nødvendigt ophold til en god oplevelse. Identitet Pladserne et af byens vigtigste identitetsskabende byrum. her kan små indsatser gøre en stor forskel. men Rådhuspladsen er et, Brønshøj torv noget andet. hver plads har sin identitet, og det skal belysningen styrke eller være med til at skabe. Ide og æstetik På byens pladser er det særlig vigtigt at sørge for samspil og helhed mellem grundbelysning og effektbelysning. Grundbelysningens formål er orienterende og vejvisende for fodgængere og trafik i området. Pladsens rummelighed skal understreges gennem lyssætningen samtidig med at passager fremstår tydeligt. Effektbelysning kan sætte fokus på facader, monumenter eller træer. Når der sættes lys på en facade ved en plads, skal der være balance både i forhold til områdets generelle lysniveau, pladsens belysning og de øvrige facader. Der anvendes primært parklamper og pullerter til grundbelysningen. Pullerter anvendes i begrænset omfang for at skabe en mere tæt og hyggelig atmosfære eller som punktlys. andre armaturer kan anvendes ved effektbelysning f.eks. uplights Sankt Hans Torv med grundbelysning, caféliv og lys i vinduerne er en tryg ramme for et aktivt byliv (nedgravningsarmaturer) eller høje master med nedadrettet spotbelysning. Designmanual for byrum og parker giver anvisninger for opstilling og anvendelse af belysningsarmaturer.

23 8 Funktion Armaturer til grundbelysning på pladser placeres typisk med en indbyrdes afstand af m i 3-5 m højde afhængigt af den valgte lyskilde. Lyskilden skal have hvidt lys med god farvegengivelse (Ra >70). Armaturer skal være vandalsikre og som minimum opfylde vandalklasse ii. Københavns Kommune fastlægger belysningsklasse, men som udgangspunkt skal belysningen overholde min. E1-krav (gennemsnitlig belysningsstyrke på 5,0 lux med en regelmæssighed på 0,15). Teknik Typisk anvendes parklygter med diffust lys, men reflektorarmaturer kan også anvendes, hvis et meget rettet lys er påkrævet. Når parkarmaturer anvendes, kan strejflyset med fordel lyse facaderne op. Omvendt kan et nedadrettet reflektorarmatur med fordel benyttes for at lade butiks- og skiltebelysning give liv til pladsen. Supplerende effektbelysning kan hjælpe til at stofliggøre og definere pladsen. Indikationsbelysning i belægningen kan skabe ro og vise vej over pladsen. Belysningen af Rådhuspladsen skal både give mulighed for ophold og skabe sikkerhed i trafikken

24 9 Parker Byliv Parker er grønne oaser i byen, rekreative fristeder. Københavns Kommune ønsker at byens borgere og gæster bruger parkerne døgnet rundt og året rundt til både oplevelse og udfoldelse. Parkerne skal styrke det mangfoldige byliv. Der skal være plads til at opleve nattens dyreliv og kig til stjernerne i et mørkt naturområde, men lys skal andre steder give mulighed for leg og bevægelse i de mere aktivitetsprægede parker. Identitet Lys og mørke skal understrege de forskellige parkers identitet. i de fleste parker og naturområder er det byens mørke, som træder frem, men med effektbelysning kan der skabes stemning, iscenesætte et træ, et monument eller et særligt sted i parken. i de mere bymæssige parker vil der også typisk være mulighed for tidsbegrænsede lysprojekter f.eks. ved dansesteder og teaterpladser. Lys skal give mulighed for at bruge sportspladser, løberuter og legepladser. Interaktivt lys, der f.eks. tænder ved bevægelse kan blive en del af legen og give nye oplevelser. Belysning ved cykelstier, særligt benyttede gangstier, skoleveje m.v. skal skabe tryghed og sikkerhed, men man skal huske at lys ikke er nogen garanti for tryghed. Ide og æstetik Generelt ønskes et roligt og homogent udtryk langs stierne. Der anvendes parklamper og pullertarmaturer til grundbelysning. Pullerter kan anvendes i begrænset omfang for at skabe en mere tæt og hyggelig atmosfære eller som punktlys langs en fodgængersti. Andre armaturer kan anvendes ved effektbelysning f.eks. uplights (nedgravningsarmaturer) eller høje master med nedadrettet spotbelysning f.eks. ved sportspladser. Belysning skal give mulighed for at bruge parkerne efter mørkets frembrug til f.eks. løb og leg. Lysløjpe i Fælledparken

25 10 Designmanual for byrum og parker giver anvisninger for opstilling og anvendelse af belysningsarmaturer. Funktion Armaturer til grundbelysning skal typisk placeres med en indbyrdes afstand af m i 3-5 meters højde afhængigt af den valgte lyskilde. Lyskilden skal have hvidt lys med god farvegengivelse (Ra >70). Armaturer skal være vandalsikre og som minimum opfylde vandalklasse ii. Københavns Kommune fastlægger belysningsklasse, men som udgangspunkt skal belysningen overholde min. E2-krav (gennemsnitlig belysningsstyrke på 2,5 lux med en regelmæssighed på 0,15). Teknik Typisk anvendes parklygter med diffust lys, men reflektorarmaturer kan også anvendes, hvis et meget rettet lys er påkrævet. Særlig ved belysning af sportspladser er det vigtigt at anvende et meget retningsbestemt lys, der ikke blænder og så vidt muligt lader resten af parken i fred. I nogle af byens grønne områder skal der være mulighed for at opleve naturen uden belysning. Utterslev Mose

26 Bygninger og anlæg 11 Byliv Med en arkitektonisk lyssætning kan fortælles historier om de særlige historiske og kulturelle bygninger og anlæg. Bygninger og bygningsdetaljer vi måske ikke bemærker om dagen, men som med lys på træder frem i nattens mørke og fortæller historien om byen. Lys indefra bygningerne spiller en rolle i forhold til tryghed. Vi føler os mere trygge, når vi kan se, der er nogen hjemme i bygningerne omkring os, og når der er lys ved indgangsdøre og på fællesarealer. Industrianlæg kan få ny identitet og betydning med en arkitektonisk lyssætning. Identitet Arkitektonisk belysning kan være med til at understrege bygningens historie, funktion og arkitektoniske værdier. nogen steder kan en enkelt belyst detalje være med til at fortælle bygningens historie, andre steder må der gerne være mere knald på. det er dog vigtig altid at afpasse lysstyrken til omgivelserne. Belysning af anlæg f.eks. broer, skorstene eller kraner kan give identitet til et område og skabe flotte point de vue i byen. Interaktive eller dynamiske effekter er velegnede til belysning af anlæg særligt i forbindelse med tidsbegrænsede projekter. Ide og æstetik Belysning af bygninger skal tilpasses facaden, og omgivelserne, så det giver en god samlet helhedsvirkning. Belysningen skal være af høj kvalitet dvs. fremhæve de arkitektoniske værdier, bygningens detaljer, facadens stoflighed og samtidig undgå markante skyggedannelser. Lyskildens farvegengivelse skal afpasses i forhold til facadens materialer og anslå en stemning, der passer til bygningen og omgivelserne. Gode resultater opnås oftest, hvor belysningen er en integreret del af bygningens arkitektur. Ved ældre bygninger handler det som regel om at lyset skinner ud gennem vinduerne. I nye bygninger kan armaturer integreres i facaden, understrege særlige bygningselementer eller være en del af en egentlig kunstnerisk udsmykning. Mange af de nye erhvervsbyggerier har store glasfacader, og bygningen kommer til at fremstå som en selvstændig lyskilde i byrummet. Her er det derfor særlig vigtigt at tænke på samspillet med omgivelserne. Funktion Ved belysning af facader udefra skal armaturerne placeres således, at de generer bygningens eller anlæggets fremtræden mindst muligt. typisk placeres armaturerne på afstand af objektet i en højde, så lyset har et Belysning kan sætte fokus på bygninger eller bygningsdele vi ikke bemærker om dagen. Forsøgsbelysning Knippelsbro Tidsbegrænset belysning kan anvendes ved særlige arrangementer f.eks. juleudsmykning, udstillinger, premierer eller fester i byen.

27 12 naturligt indfald på facaden, og bygningen fremtræder uden unaturlige skyggedannelser. Der anvendes som udgangspunkt ikke uplights, med mindre det netop er en uhyggelig/dramatisk effekt, der ønskes. Belysning ved indgangsdøre og fællesarealer skal sikre en tryg, tilgængelig og sikker ankomst til bygningen. det betyder bl.a. at man skal kunne se niveauspring, navneskilt og gadenummer. Belysningen må ikke være generende eller blændende. Den må ikke skinne ind ad andres vinduer og må heller ikke vanskeliggøre orienteringen for gående og kørende. Den valgte lyskilde skal som udgangspunkt have hvidt lys med god farvegengivelse (Ra >70), og lysets farvetemperatur ønskes så vidt muligt tilpasset bygningens materialer og karakter evt. gennem anvendelse af filtre til at tone lyset. Armaturer skal være vandalsikre og som minimum opfylde vandalklasse ii. Københavns Kommune fastlægger belysningsniveauet ud fra en afpasning i forhold til omgivelserne. Det kan være nødvendigt at justerer op og ned på lysstyrken efterfølgende, alt afhængig af områdets lysniveau og dets bymæssige udvikling. Teknik Der kan anvendes forskellige typer af armaturer, og der arbejdes med et meget rettet og afskærmet lys, uanset om det er en detalje i en bygning, som skal fremhæves med spotlys eller en hel flade, som skal fremstå i et jævnt diffust lys. Typisk anvendes reflektorarmaturer eller armaturer med præcis prismeoptik og præcis afblænding, således at armaturerne ikke generer trafik og fodgængere og således at lysforurening med unødigt spildlys undgås. Det er vigtigt, at man ikke kaster lys forbi det objekt, som belyses. Armaturerne giver en jævn og diffus lyssætning af perronerne ved Flintholm Station HK-bygningen er udsmykket med lyskunst i det centrale atrium.

28 Monumenter 13 Byliv Monumenterne findes opstillet i alle typer byrum: på pladser, ved gader og stræder, i parker og anlæg. de kan stå frit og åbent, eller en bygning eller beplantning kan danne baggrund for dem. de fungerer som formidlere af byens eller nationens historiske begivenheder og fremtrædende personligheder eller som æstetiske markører, der på hver deres måde giver identitet til det specifikke sted. Nogle mennesker forholder sig aktivt til monumenternes æstetiske og fortællende udtrykskraft, andre ænser dem næppe. på det mere ubevidste plan kan monumentet fungere som reference- og orienteringspunkt. Identitet Ved en lyssætning af monumenterne kan deres identitetsskabende funktion i byrummet understreges og forstærkes. Ved belysning kommer monumenterne til at stå som pejlemærker i en sammenhængende fortælling om byen. Der kan med fordel arbejdes med en overordnet, tematiseret struktur, enten som forløb eller punktnedslag. De store fortællinger, der understøtter byens identitet, kan f.eks. handle om Metropolen, Regentbyen, Tårnenes by, Springvandenes by eller Byen ved vandet. Her inddrages såvel statuer og mindesmærker som arkitektur. Idé og æstetik Lys på monumenter er altid effektbelysning, der kan betone både indholdsmæssige og æstetiske sider af monumentet. Belysningen vil således altid indebære en fortolkning, der fremhæver nogle detaljer og underspiller andre. man må være på det rene med, at en belyst skulptur om natten altid vil fremstå med et udtryk, der er væsensforskelligt fra den oplevelse, man får af det om dagen. i vort klima kan dagslysoplevelsen i øvrigt være meget varierende pga. det omskiftelige vejrlig, for ikke at tale om døgnets og årstidernes skiften. Gefionspringvandet har en meget effektfuld belysning.

NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN

NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN NATTEN I BYENS LYS Forslag til en belysningsstrategi for København INDHOLD FORORD 5 VISION 6 BYLIV 10 IDENTITET 14 IDE OG ÆSTETIK 18 FUNKTION 22 TEKNIK 25 LÆS MERE 26 NATTEN I BYENS LYS Forslag til en

Læs mere

Natten i byens lys 20-07-2007. Bilag 1: Natten i byens lys, - forslag til en belysningsstrategi for København. Sagsnr. 2007-58677

Natten i byens lys 20-07-2007. Bilag 1: Natten i byens lys, - forslag til en belysningsstrategi for København. Sagsnr. 2007-58677 Bilag 1: Natten i byens lys, - forslag til en belysningsstrategi for København Tekster til hjemmeside. Teksten illustreres med fotos af gode eksempler. 20-07-2007 Sagsnr. 2007-58677 Dokumentnr. 2007-246750

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

Planlægning af den offentlige belysning

Planlægning af den offentlige belysning Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

IDÉGRUNDLAG fra strategi til handling Fra strategi til handling

IDÉGRUNDLAG fra strategi til handling Fra strategi til handling IDÉGRUNDLAG Anvendelse Anvendelse af af belysningsplan belysningsplan fra strategi til handling Fra strategi til handling Niels Knudsen Niels Knudsen Belysningsingeniør Frederiksberg Kommune Belysningsingeniør

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

Digitale virksomhedsskilte og informationsskilte-/standere

Digitale virksomhedsskilte og informationsskilte-/standere Digitale virksomhedsskilte og informationsskilte-/standere Der er en stigende interesse fra erhvervsdrivende og foreninger for at opstille digitale skilte i det offentlige rum langs gader og veje. Digitale

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Bilag 2 Retningslinjer for digital skiltning

Bilag 2 Retningslinjer for digital skiltning Bilag 2 Retningslinjer for digital skiltning Digitale skilte er en ny type skilte i bybilledet. Skiltene tiltrækker sig stor opmærksomhed og har større synlighed end de almindelige analoge skilte. Hjørring

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSANLÆG

RETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSANLÆG RETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSANLÆG Et belysningsanlæg skal vælges ud fra såvel funktionelle som æstetiske hensyn, og det skal være afpasset til den belysningsopgave, som skal løses. Belysningsanlægget

Læs mere

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Københavns Kommune har udarbejdet et sæt retningslinjer for solceller. Formålet med retninglinjerne er at foretage en kvalificeret afvejning

Læs mere

INTRODUKTION. Søren Møller. Rådmand

INTRODUKTION. Søren Møller. Rådmand INTRODUKTION Belysningen i Odense bymidte er overvejende fra en tid, hvor bilerne dominerede gadebilledet. I dag er det især fodgængere og cyklister, der færdes i den centrale bymidte. Byens gader og pladser

Læs mere

Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2

Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Overordnet disponering af området: Området deles i seks kvarterer af øst-vestgående veje/stier. Hver af de seks kvarterer indeholder modsætningspar

Læs mere

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Facader acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Derfor sætter Gladsaxe Kommune fokus på, hvordan vi kan

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER

METROPOL FOR MENNESKER METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig by med byrum, der inviterer til et mangfoldigt

Læs mere

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort Specialdesignede AGC-linser som giver minimal blænding Trinløst tilt ± 15º over vejbanen Justering udligner skæve master Fås med forskellige lysstyringssystemer

Læs mere

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,

Læs mere

Rambøll Lys. Iben Winther Orton fra Rambøll Lys Aalborg 2009-05-11

Rambøll Lys. Iben Winther Orton fra Rambøll Lys Aalborg 2009-05-11 Rambøll Lys Iben Winther Orton fra Rambøll Lys Aalborg 2009-05-11 Rambøll Organisation Global virksomhed Byggeri og Design Industri og olie/gas Miljø og Natur Energi og klima Infrastruktur og transport

Læs mere

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Indledning Cykelruten Amagerbanen Med udgangspunkt i notatet fra Københavns Kommune og designoplægget fra Schønnherr vedrørende Amagerbanen beskrives

Læs mere

lunova Visuel komfort til mennesker i bevægelse

lunova Visuel komfort til mennesker i bevægelse lunova Visuel komfort til mennesker i bevægelse Visuel komfort sætter mennesket i centrum Alle udendørs miljøer bør planlægges med mennesket i fokus og med hensyn til, hvordan mennesker reagerer og fungerer.

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Torve- og pladser Mål Silkeborg Kommune vil: Udforme bymidtens torve og pladser, så de enkelte byrums særpræg og aktiviteter udvikles

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Retningslinjer for udendørsservering supplement til eksisterende vilkår.

Retningslinjer for udendørsservering supplement til eksisterende vilkår. Punkt 9. Retningslinjer for udendørsservering supplement til eksisterende vilkår. 2014-21716. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender nedenstående udkast til regler

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig

Læs mere

Regulativ for gågaden i Hørsholm. Kapitel 1 Indledning. 1. Dette regulativ vedrører Hørsholm Kommunes del af Hovedgaden, som er en kommunal gågade.

Regulativ for gågaden i Hørsholm. Kapitel 1 Indledning. 1. Dette regulativ vedrører Hørsholm Kommunes del af Hovedgaden, som er en kommunal gågade. Gågaden i Hørsholm Kommune - regler for indretning, anvendelse og vedligeholdelse Velkommen til gågaden i Hørsholm. Her skal være plads til et levende handelsog byliv, sikker og tryg færdsel for alle og

Læs mere

VISION FOR VESTERBRO METROSTATION

VISION FOR VESTERBRO METROSTATION M VISION FOR VESTERBRO METROSTATION ENGHAVE PLADS - INITIATIVET WWW.BEVARENGHAVEPLADS.DK Placeringen af Vesterbro metrostation Vi skal have mere metro i København. Der skal bygges en cityring, og det vil

Læs mere

Stilladsreklamer kan være et voldsomt element i gadebilledet.

Stilladsreklamer kan være et voldsomt element i gadebilledet. Bilag 3 Reklamer i København Lysreklamer på Rådhuspladsen Reklamer i det offentlige rum spiller en stigende rolle i den moderne by. Byens udvikling og erhvervslivets interesse for synliggørelse gennem

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Intelligent lys skaber tryghed og sparer penge

Intelligent lys skaber tryghed og sparer penge Udendørsbelysning Frederiksberg Case Study Intelligent lys skaber tryghed og sparer penge Vi er meget tilfredse med anlægget, også fordi det passer perfekt til vores overordnede plan for individuel styring

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af forslag til lokalplan for Cirkelbroen.

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af forslag til lokalplan for Cirkelbroen. Bilag 7 Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af forslag til lokalplan for Cirkelbroen. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lbk. nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Forord 3. Skilte 6. Reklamer 7

Forord 3. Skilte 6. Reklamer 7 Skiltepolitik Forord 3 Byrådets politik 4 Skilte 6 Reklamer 7 Tæt bebyggede områder 8 Erhvervsområder 12 Øvrige skiltetyper 16 Administrationsgrundlag og lovgivning 18 Ansøgning og tilladelse 20 2 Forord

Læs mere

Bilag 4. Af Jesper KongshAug

Bilag 4. Af Jesper KongshAug Bilag 4 Kalvebod Brygge udvides i 2013 til et moderne byrum, der etablerer en havnepromenade mellem Langebro og Bryghusbroen. Derfor etablerer Københavns Kommune nu et byrum under broen, der skal skabe

Læs mere

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING Digital skiltning er en ny type skiltning i bybilledet,

Læs mere

SÆRLIGE VEJRUM Rundkørsler - byporte - underføringer??? Principper for udformning og udsmykning

SÆRLIGE VEJRUM Rundkørsler - byporte - underføringer??? Principper for udformning og udsmykning SÆRLIGE VEJRUM Rundkørsler - byporte - underføringer??? Principper for udformning og udsmykning Baggrund Kommuneplanen 2013-2025 beskriver, hvordan Vejen Kommune ønsker at arbejde med identitet. Dette

Læs mere

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv Green outdoor Giv din lygtepæl fornyet liv Giv din lygtepæl fornyet liv Omkring to tredjedele af belysningen installeret rundt om i verden er baseret på gamle og ineffektive teknologier. Med tanke på klimaforandringerne

Læs mere

Lighting the Future. Vej- og parkbelysning Skab sikkerhed, tryghed og stemning med den rette udendørsbelysning

Lighting the Future. Vej- og parkbelysning Skab sikkerhed, tryghed og stemning med den rette udendørsbelysning 5 16 Lighting the Future Vej- og parkbelysning Skab sikkerhed, tryghed og stemning med den rette udendørsbelysning Reducer energiforbruget - og budgettet Energiforbruget til vejbelysning er en betydelig

Læs mere

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Københavns Kommune har udarbejdet et sæt retningslinjer for solceller. Formålet med retninglinjerne er at foretage en kvalificeret afvejning

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Morten Skibstrup Nikolajsen, belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune, moni06@frederiksberg.dk Hvorfor skal man anvende LED til belysning? Er kvaliteten

Læs mere

Cykelring Høje Taastrup kommune

Cykelring Høje Taastrup kommune Cykelring Høje Taastrup kommune Høje Taastrup kommune Cykel- og motionsring Dato: 18.07.09 Redaktion: Høje Taastrup kommune Via Trafik 00 Baggrund og vision 01 Baggrund/Koncept 02 Den Grønne Ring - Natur

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum.

Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum. Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum. Ønsker til ny belysning: Lb.nr. Lokalitet Kommentarer LU - bemærkninger Grundbelysning 1 Karlslundevej, mellem Smørumvej & Merløsevej

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET. Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag FORSLAG

Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET. Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag FORSLAG Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET Regler for facader & skiltning i Solrød Center Administrationsgrundlag Indhold Indledning - Baggrund og hovedformål 3 1 Butiksfacader 4 2 Farver 4 3 Skiltetyper

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2010

BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2010 BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2010 3 FLERE BLIVER LÆNGERE 95 % af københavnerne synes, det er vigtigt eller meget vigtigt at byen tilbyder et levende og varieret byliv.* Et godt byliv

Læs mere

H A N S E N & H E N N E B E R G

H A N S E N & H E N N E B E R G FREDERIKSBERG NYE PLADSER Storbyoase Frederiksberg Kommune har fået en ny storbyoase, hvor belysningen spiller en stor rolle i den samlede arkitektoniske komposition. BELYSNINGEN Et arkitektonisk element

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010 ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Notat. Vindmøller på Mejlflak supplerende oplysninger. Til Aarhus Byråd. Planlægning og Byggeri. Den 10. oktober 2012

Notat. Vindmøller på Mejlflak supplerende oplysninger. Til Aarhus Byråd. Planlægning og Byggeri. Den 10. oktober 2012 Notat Til Aarhus Byråd Den 10. oktober 2012 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Vindmøller på Mejlflak supplerende oplysninger 1. Konklusion Dette notat indeholder redegørelser og svar

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Lyset i byer og på veje. - stemning, identitet og funktion

Lyset i byer og på veje. - stemning, identitet og funktion Lyset i byer og på veje - stemning, identitet og funktion 2 3 Lyset i byer og på veje Hvad skal din kommune være opmærksom på? Den offentlige belysning spiller en betydelig rolle ikke kun for trafiksikkerhed,

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Din klage Du klager over, at Kommunen den 27. februar 2014 har meddelt dig et påbud om at fjerne et træ placeret i vejareal ud for din ejendom, B 7.

Din klage Du klager over, at Kommunen den 27. februar 2014 har meddelt dig et påbud om at fjerne et træ placeret i vejareal ud for din ejendom, B 7. Dato 9. oktober 2014 Dokument 14/03405 Side Påbud om fjernelse af træ ud for B 7 Vejdirektoratet har behandlet din klage af 4. marts 2014, hvor du klager over Kommunens påbud af 27. februar 2014 om fjernelse

Læs mere

MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN?

MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN? MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN? DISPOSITION Hvad er en fodgænger Overordnet målsætning Processen Strategiens indhold Next step HVAD ER EN FODGÆNGER? ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING:

Læs mere

QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN C5-1

QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN C5-1 QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN C5-1 LOKALPLAN FOR KULTURMILJØ I BYMIDTEN C5 August 2005 HVAD ER EN LOKALPLAN? Den kommunale planlægning består af to plantyper: kommuneplaner og områdeplaner (lokalplaner).

Læs mere

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32.

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32. Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Galten midtby. KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10. UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning

Galten midtby. KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10. UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning Galten midtby KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10 UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning GALTEN MIDTBY Overordnet beskrivelse: Galten er en by med ildsjæle, en aktiv by med en

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Eksempel på projekt for gade / plads i en by, Odense, I Danmark

Eksempel på projekt for gade / plads i en by, Odense, I Danmark Eksempel på projekt for gade / plads i en by, Odense, I Danmark Planlægningsmæssige forudsætninger Kvarterplan Trafikplan Belysningsplan Casestudies 2 ODENSE H.C. Andersen s by der er så dejligt på landet

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Bliv en del af Københavns nye centrum

Bliv en del af Københavns nye centrum Bliv en del af Københavns nye centrum Butik og restaurant i Axel Towers Se mere på axeltowers.dk eller kontakt RED Property Advisers på 33 13 13 99 eller retail@red.dk Byens bedste beliggenhed Nu har du

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Notat. Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den 13.03.14. Resume af Følgegruppens holdninger

Notat. Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den 13.03.14. Resume af Følgegruppens holdninger Notat Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den 13.03.14 Resume af Følgegruppens holdninger Især fire forhold blev nævnt af følgegruppen: 1. Gruppen efterspørger en bedre løsning for

Læs mere

Bilag til byrådsindstillingen Energirenovering af vejbelysning

Bilag til byrådsindstillingen Energirenovering af vejbelysning Bilag 1. Lys på Aarhus Fra Center for Byens Anvendelse Dato 15-05-2015 Bilag til byrådsindstillingen Energirenovering af vejbelysning Lys er et vigtigt element i skabelsen af moderne attraktive bymiljøer,

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

Appendiks 1 Områdeopdeling: Specifikation af belysningsanlæg. Belysningsplanen er gældende for offentlige og private fællesveje og stier i Ballerup

Appendiks 1 Områdeopdeling: Specifikation af belysningsanlæg. Belysningsplanen er gældende for offentlige og private fællesveje og stier i Ballerup Appendiks 1 Områdeopdeling: Specifikation af belysningsanlæg Side 1 Appendiks 1 Områdeopdeling: Specifikation af belysningsanlæg Belysningsplanen er gældende for offentlige og private fællesveje og stier

Læs mere

Skilte Lovlig skiltning i Odsherred

Skilte Lovlig skiltning i Odsherred Skilte Lovlig skiltning i Odsherred Indhold Her gælder reglerne for skiltning... 2 Offentlighedens adgang og skilte... 3 Sådan må skiltet se ud... 4 Her må du opsætte skilte... 5 Skema: Næringsdrivendes

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vesterbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Vesterbro. Strøggadelokalplan

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vesterbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Vesterbro. Strøggadelokalplan KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 178 Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet Vesterbrogade Vesterbro Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr.

Læs mere

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING Digital skiltning er en ny type skiltning i bybilledet,

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Nyt Internationalt Kulturhus på ydre Nørrebro. - en analyse af 3 forskellige placeringsmuligheder

Nyt Internationalt Kulturhus på ydre Nørrebro. - en analyse af 3 forskellige placeringsmuligheder Nyt Internationalt Kulturhus på ydre Nørrebro - en analyse af 3 forskellige placeringsmuligheder 3. Potentialer for Ydre Nørrebros nye Kulturelle mødested 1. 2. I midten af maj sendte kvarterløft Nørrebro

Læs mere

VEJLEDNING OM SKILTE OG REKLAMER. i Næstved Kommunes byområder

VEJLEDNING OM SKILTE OG REKLAMER. i Næstved Kommunes byområder VEJLEDNING OM SKILTE OG REKLAMER i Næstved Kommunes byområder 1 2 INDHOLD INTRODUKTION 5 ANSØGNING OM TILLADELSE OG GODKENDELSE 6 1. GENERELT FOR SKILTE OG REKLAMER 8 2. NÆSTVED BYMIDTE 9 FACADESKILTE

Læs mere

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20 Holbæk Havn Visionsplan Kontaktgruppen for havnens beboere Visioner, idéer og forslag. Juni 2013 Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 2 af 20 Krags Brygge bør føres igennem.

Læs mere

Lokalisering af P-Anlæg

Lokalisering af P-Anlæg Agenda 21 Center Indre Nørrebro Blegdamsvej 4B, 2200 København N. 35 30 19 24 Debat@norrebro.nu - www.norrebro.nu Lokalisering af P-Anlæg Indre Nørrebro Lokale parkeringsanlæg i Københavns indre brokvarterer

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere