NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN
|
|
- Katrine Ibsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NATTEN I BYENS LYS Forslag til en belysningsstrategi for København
2 INDHOLD FORORD 5 VISION 6 BYLIV 10 IDENTITET 14 IDE OG ÆSTETIK 18 FUNKTION 22 TEKNIK 25 LÆS MERE 26 NATTEN I BYENS LYS Forslag til en belysningsstrategi for København Udgivet af: Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen 2007 Foto: Gitte Lotinga 1,4, 8, 11, 13, 16, 20, 23, Søren Kuhn 12, 24 Københavns Kommune: Øvrige illustrationer Design og layout: Københavns Kommune Tryk: Jønsson & NKN Trykt på Galerie Art Silk: ISO14001, ISO9002, EMAS Oplag: 3000 stk. Miljøcertificeret
3 FORORD København skal være en by med gang i bylivet året rundt og døgnet rundt - også når mørket har sænket sig. Lys er en fantastisk mulighed for at iscenesætte byen. Vi skal vise vores arkitektoniske og kulturelle værdier, som vi er stolte af, og turisterne elsker. Det betyder ikke, at vi skal bade bygningerne i lys som i nogle sydeuropæiske byer. Lyset skal bruges til at fremhæve bygningernes arkitektur, og det skal passe til omgivelserne. En god belysning skal sørge for, at vi kan færdes trygt og sikkert gennem byen både til fods, på cykel og i bil. Men et mangfoldigt byliv handler også om Times Square stemning på Rådhuspladsen, at sidde på den lokale cafe, at løbe en tur i parken en novemberaften eller bruge byens legepladser en sen vintereftermiddag. Årstidernes skiften, det bløde nordiske lys, tusmørket og de lyse sommernætter er en del af Københavns identitet, og det vi holder af. Med titlen på belysningsstrategien Natten i byens lys lægger vi derfor op til en afdæmpet belysning, hvor der også skal være mulighed for en stille nattevandring i en park med kig til stjernerne. Vi bruger ofte lys til at markere højtider og fester. Julelys, nytårsfyrværkeri, Sankt Hans bål og lys i vinduerne 4. maj. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik flere midlertidige lysprojekter, der markerer årstider og fester, eller bare sætter spot på et sted i byen i en periode. Ingen lys uden energi. De bedste teknologier skal sikre, at belysningen sker på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag. F.eks. har vi for nylig skiftet belysningen på Rådhusets facade. Her fik vi en bedre belysning og samtidig reduceret energiforbruget ved at skifte lyskilder og armaturer. Belysningen af byen er et samspil mellem kommunen og alle de private aktører. Jeg håber, at vi med dette forslag til belysningsstrategi kan inspirere til nye spændende projekter, så vi ved fælles hjælp kan tænde byens lys. Klaus Bondam Teknik- og Miljøborgmester
4 NATTEN I BYENS LYS VISION Københavns Kommune vil med en arkitektonisk lyssætning iscenesætte byen i natten. Lyset skal bruges med omtanke og med det mål at styrke bylivet og fremhæve byens særlige identitet, arkitektur og detaljer. Nat skal forblive nat og ikke efterligne dagen. Grundbelysningen skal skabe sikkerhed, tryghed og tilgængelighed i byen på et bæredygtigt grundlag med omtanke for miljø og ressourcer.
5 Københavns kommunes belysningsstrategi har fem temaer, der tilsammen beskriver, hvordan kommunen ønsker belysningen af byen, dens rum og bygninger. Byliv Lys skal iscenesætte nattens rum og liv. Vi bruger byens rum mere og mere - også om aftenen. Lys skal give oplevelser, tilføre byens rum kvalitet og stemning. Identitet Lys skal fremhæve byens særlige identitet. De nordlige breddegrader giver os sommerens lyse nætter, de lange vinternætter, det afdæmpede bløde lys og tusmørket den stemningsfulde overgang mellem dag og nat. Ide og æstetik Lys skal skabe æstetiske oplevelser i byen med en arkitektonisk lyssætning, der skaber helhed mellem grundbelysning og effektbelysning. Funktion Belysning skal være med til skabe sikkerhed, tryghed og tilgængelighed i hverdagens København. Teknik Armaturerne skal være teknisk velfungerende, og lyset skal bruges med omtanke for miljø og ressourcer.
6 BYLIV 11 Lys skal iscenesætte nattens rum og liv. Københavnerne og de besøgende bruger byens rum mere og mere også om aftenen. Lys skal give oplevelser og tilføre byen kvalitet og stemning. Byens struktur og profil Med lys fortælles historien om København i den store skala. De store træk i byen som havnen, tårnene, byrummene og vejene har betydning for vores opfattelse af byen og hjælper os til at finde vej. Det skal vi også kunne om natten. Københavns Kommune ønsker at sætte lys på de centrale pladser og knudepunkter, hvor der er trafik, menneskemylder, butikker, lysreklamer og natteliv. Fortællingerne Med lys ønsker kommunen at fortælle historier om de særlige steder i byen: Historiske og kulturelle bygninger, monumenter, akser og forbindelser i byen. Steder, man måske ikke bemærker om dagen, men som får liv med belysning. Lys skal overraske. Tidsbegrænsede projekter giver byen dynamik, kan markere byens udvikling, årstidernes skifte eller konkrete arrangementer.
7 12 13 Leg og bevægelse Byliv handler også om leg og bevægelse. Lys skal gøre det muligt at bruge byens rekreative områder, legepladser, boldbaner, løbe- og cykelruter døgnet rundt og året rundt. Interaktivt lys kan blive en del af legen og give nye oplevelser. Hverdagens byrum og bygninger Til hverdag færdes vi mest i de lokale områder. Hvor vi bor og arbejder, hvor børnene går i skole og til fritidsaktiviteter, ved biblioteket og det lokale indkøbssted. Lys skal skabe kvalitet i hverdagslivet med god belysning. Områdeløft og byfornyelse Lys skal tilføre kvalitet, identitet og tryghed til et kvarter. Gennem områdeløft og byfornyelse kan borgerne være med til at sætte deres eget præg på lokalområdet med lys.
8 IDENTITET 15 Lys skal fremhæve byens særlige identitet. De nordlige breddegrader giver os sommerens lyse nætter, de lange vinternætter, det afdæmpede bløde lys og tusmørket den stemningsfulde overgang mellem dag og nat. Sommerlys og vinterlys Sommeren skal fejres. Her skal lys iscenesætte bylivet og give en ekstra oplevelse. Om vinteren er belysningen en forudsætning for, at vi kan færdes trygt og sikkert gennem byen. Men det er også her, vi fejrer højtiderne med julelys og fyrværkeri. Det larmende lys og det stille mørke Hvor der er gang i bylivet, skal lyset også larme. Idrætsaktiviteter, musiksteder, teatre og restauranter må gerne markere sig med lys. Andre steder skal vi værne om mørket. Det gør lyset tydeligere, giver mulighed for kig til stjernerne og for at opleve byen og parkernes natur i mørke.
9 16 17 Stedets ånd Byens forskellige områder har hver deres bymæssige kvaliteter og særpræg, som skal respekteres med belysningen. Indre by og Christianshavn rummer de historiske bydele med fredede bygninger, historiske monumenter, snævre gader og pladser. Her skal lyset fortælle om det historiske København, gerne i et moderne sprog men altid i respekt for byens bygninger. En helt anden historie skal fortælles om Rådhuspladsen og Metropolzonen. Et område hvor tusindvis af mennesker færdes, både københavnere og turister. Her er et livligt natteliv med biografer, Tivoli, hoteller, barer, lysreklamer, natbusser, og Hovedbanegården. Det er på Rådhuspladsen, vi samles nytårsaften, og når noget skal fejres. Her skal der være fest og farver et københavnsk Times Square. De indre brokvarterer, Indre Vesterbro, Indre Nørrebro og Indre Østerbro er præget af tætte karrebebyggelser med ensartede boliggader. Her skal belysningen skabe en tryg og rolig atmosfære, og armaturerne kan være med til at understrege en jævn rytme gennem gaden. Små lokale pladser bryder karrestrukturen. Her kan lys være med til at skabe stemning og identitet med effektbelysning. De store brogader, Amagerbrogade, Vesterbrogade, Nørrebrogade og Østerbrogade, er livlige handelsgader og trafikårer, hvor lyset fra skilte og butiksvinduer kæmper om opmærksomheden. De ydre brokvarterer er ofte mere blandede både med hensyn til boliger og erhverv, men også forskellige bygningstyper side om side. Her er der plads til eksperimenterende belysning, der kan skabe identitet og en ny orden i et lidt rodet byrum. Byen udenfor brokvartererne, Valby, Vanløse, Brønshøj osv. er karakteriseret af villaer, rækkehuse og parkbebyggelser ofte med fine landskabelige kvaliteter. Her er lysniveauet generelt lavt, men lys kan understrege et hierarki af veje, eller markere skoler, institutioner, biblioteker og indkøbssteder, hvor mange mennesker færdes i vintermørket. Bydelene er også karakteriseret af de store trafikårer og trafikknudepunkter. Her er sikkerhed og tryghed vigtig især for fodgængere og cyklister. Byomdannelses- og byudviklingsområder som f.eks. Ørestad og ældre industri- og havneområder giver mulighed for nytænkning af både byrum og bygninger. Det udfordrer også belysningen. De bedste løsninger skabes, hvor der udarbejdes en samlet belysningsplan i samarbejde mellem kommune og de private grundejere.
10 IDE OG ÆSTETIK 19 Lys skal skabe æstetiske oplevelser i byen med en arkitektonisk lyssætning, der skaber helhed mellem grundbelysning og effektbelysning. Arkitektonisk lyssætning I byens rum skelner Københavns Kommune mellem to slags belysning: Grundbelysning og effektbelysning. Grundbelysningen er den belysning af gader, gågader, promenader, byrum og parker, som er en forudsætning for, at borgere og brugere kan færdes trygt og sikkert gennem byen. Effektbelysning er belysning, der sætter fokus på en facade, et byrum, et træ, et monument eller skaber en stemning evt. i forbindelse med en event. I det konkrete byrum vil belysningen altid opleves som et samspil mellem grundbelysning og effektbelysning. Derfor vil kommunen, at grundbelysning og effektbelysning planlægges som en samlet arkitektonisk lyssætning af byens rum.
11 20 21 Lysets form og farve Lysets form og farve spiller en stor rolle for opfattelsen af former, materialer og overflader. Lyskilder skal have god farvegengivelse (Ra >70), så mennesker, byrum og arkitektur fremstår så naturligt som muligt. (Ra-indekset fortæller, hvor godt farverne i det synlige farvespekter gengives på en skala fra 0 til 100, hvor 100 er bedst.) Variation mellem lys og mørke fremhæver bygningernes former og materialer. Smukke armaturer Armaturet skal være et æstetisk element i byrummet eller på en facade. Det skal være en naturlig del af bybilledet såvel om dagen som om natten. Københavns Kommune har en række standardarmaturer, der som udgangspunkt bruges over hele byen til grundbelysning. De har et moderne formsprog med såvel internationalt præg som københavneridentitet. Armaturerne er beskrevet i Designmanual for byrum og parker, som løbende udvikles. Herudover er ældre armaturer i visse tilfælde bevaret i sin oprindelige fysiske form, hvor der har været ønske om at bevare et kvarters oprindelige udseende og lysmæssige stemning. Armaturer til effektbelysning vælges ud fra en individuel vurdering i det enkelte projekt.
12 FUNKTION 23 Lys skal være med til at skabe sikkerhed, tryghed og tilgængelighed i hverdagens København. Trafiksikkerhed Borgere og brugere skal kunne færdes trafikmæssigt sikkert, så vi reducerer risikoen for færdselsuheld. Vi har særligt fokus på cyklister og fodgængere. Københavns Kommune tager som udgangspunkt afsæt i Vejdirektoratets vejregler for belysning på offentlige veje og på private fællesveje, når kommunen overtager driften af belysningen her. Tilgængelighed Belysningen skal øge tilgængeligheden i byen for alle. Det handler om at synliggøre krydsninger, niveauforskelle, adgang til bygninger og offentlig transport, inventar, udhæng osv. Men tilgængelighed kan også betyde at belyse stier og forbindelser, lege- og sportspladser, så de kan bruges efter mørkets frembrud. Tryghed Borgere og brugere skal på alle tider af døgnet kunne føle sig trygge, når de færdes rundt omkring i byen: Både til fods, på cykel og i bil. En god grundbelysning skal sørge for, at vi kan se og blive set i mørket. Men meget lys er ikke nødvendigvis trygt. Det handler mere om kvaliteten af lyset, dvs. det er vigtigt at undgå blænding, at undgå mørke kroge langs fodgængerforbindelserne og at sikre en god farvegengivelse.
13 24 TEKNIK 25 Lyset skal være teknisk velfungerende og bruges med omtanke for miljø og ressourcer. Energi og miljø Københavns Kommune har et mål om at reducere sit CO 2 -udslip. Vi skal derfor bruge belysningsløsninger med det laveste energiforbrug og den laveste miljøbelastning ud fra en vurdering af, hvad der er teknisk muligt og økonomisk forsvarligt. Det gælder både, når kommunen fornyer gamle anlæg og etablerer nye. Københavns Kommune bruger 15 % grøn strøm til belysningen. Armaturer og lyskilder Armaturer skal begrænse lysforurening så vidt muligt, og lyset må ikke genere omgivelserne unødigt. Nye armaturer skal vælges ud fra en samlet vurdering af armaturets lystekniske egenskaber, design, funktion, sikkerhed og servicevenlighed. Nyt standardbelysningsinventar skal miljøvurderes og opfylde kommunens miljøkrav til byinventar.
14 LÆS MERE 27 På Københavns Kommunes hjemmeside kan du læse mere om belysningsstrategien. Du kan også se kommunens generelle krav og vejledninger til belysning af byens rum og bygninger illustreret med gode eksempler. Hjemmesiden vil løbende blive opdateret med beskrivelser af aktuelle belysningsprojekter i byen. Vi vil gerne høre din mening Belysningsstrategien er i offentlig høring fra den10. september til den 10. november I den periode vil du på hjemmesiden kunne skrive debatindlæg og se hvilke arrangementer, der er i høringsperioden.
15 københavns kommune
16 natten i byens lys retningslinier 1
17 indhold 2 Forord 3 Gader 4 Gågader og promenader 6 Pladser 7 Parker 9 Bygninger og anlæg 11 Monumenter 13 Valg af armaturer 15 administration 17 Udgivet af: Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen 2007 Foto: Gitte Lotinga Københavns Kommune Design og layout: Københavns Kommune
18 Forord 3 Københavns Kommune har en strategi for belysning Natten i byens lys. strategien har det udgangspunkt, at belysning overordnet skal bruges med omtanke og med det mål at styrke bylivet og fremhæve byens særlige identitet. Publikationen Natten i byens lys rummer strategiens vision og fem temaer: Byliv, identitet, idé og æstetik, funktion samt teknik. kommunen driver belysningen. Belysningsstrategien og retningslinjerne er vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 28. maj Som supplement til belysningsstrategien er udviklet dette sæt retningslinjer, der rummer kommunens generelle krav og vejledning til belysning af byens rum og bygninger illustreret med en række gode eksempler. Retningslinjerne er opdelt i forskellige typer af byrum: Gader, gågader og promenader, pladser, parker, bygninger og anlæg samt monumenter. Under Valg af armaturer kan du læse om, hvilke specifikke krav kommunen stiller til armaturer og lyskilder, og på siden Administration kan du læse, hvordan kommunen administrerer retningslinjerne, og hvor
19 Gader 4 Byliv Gader defineres som færdselskorridorer - og mødesteder i byen. Det er her bylivet udfolder sig omkring handelsliv og trafik - og omkring hverdagens institutioner. Især strøggaderne er centrale omdrejningspunkter for bylivet i de lokale områder. For strøggaderne er målet fodgængervenlige, tilgængelige og smukke strøggader med gode opholdsmuligheder. Forbindelserne knytter byen sammen, forbedrer kvarterets infrastruktur og gør byen tilgængelig - også for handicappede. Identitet På de fleste veje er belysningens primære formål at tydeliggøre trafikanter, trafikforanstaltninger og understrege vejens forløb. især i de lokale strøggader er det vigtigt med omhyggelig arkitektonisk lyssætning. Belysningen kan være med til at skabe lokale opholdssteder og samlingspunkter med markante punktnedslag eller forløb. For forbindelserne er målet trygge og tilgængelige fodgængerforbindelser mellem strøggader, boligområder, de store rekreative områder, biblioteket, idrætsanlæg, skoler, institutioner m.v. Belysningen skal være med til at skabe sammenhæng og vise vej. Ide og æstetik Generelt anvendes wirehængt belysning som standard. den wirehængte belysning skaber et roligt og sammenhængende udtryk - sikrer et godt funktionelt lys og klarhed i bybilledet uden forstyrrende master. dette udtryk ønsker kommunen at fastholde. på veje uden væsentlig trafik og på pladser kan anvendes armaturer på master, som en mere nuanceret belysning, der sikrer tryghed og skaber identitet. Denne grundbelysning kan suppleres med effektbelysning, der kan markere opholdssteder, særlige bygninger, detaljer eller være med til at skabe en særlig identitet i gaden. Vesterbrogade med wirehængt belysning og markant facadebelysning på Føtexbygningen
20 5 Funktion Den wirehængte belysning placeres typisk med en indbyrdes afstand af m og 6-9 m over vejen på veje med høj hastighed. Standerbårne armaturer placeres typisk med en indbyrdes afstand af m afhængigt af den valgte lyskilde. Standere på lokalveje skal være 3-5 m høje. Nye belysningsanlæg skal have lyskilder hvidt lys og god farvegengivelse (Ra >70). den præcise armaturafstand fastsættes ud fra vejgeometri og vejregler for belysning. generelt skal Vejdirektoratets Vejregler for Vejbelysning overholdes, og det er Københavns kommune, der fastlægger belysningsklasse for veje og kryds. Designmanual for byrum og parker giver konkrete anvisninger for opstilling og anvendelse af belysning. Teknik Armaturer må ikke blænde omgivelserne. armaturer til vejbelysning har generelt et meget rettet lys og anvender typisk reflektor-/spejl-/prismeoptik. De er afskærmede opad, har en flad vandret lysåbning og et armaturblændingstal på maks Lokalvejsarmaturer er også typisk reflektorarmaturer eller parklygter med mere diffust lys. Den væghængte belysning understreger den historiske gade. Store Kannikestræde Københavnerarmaturet ophængt i wire bruges som gadebelysning over det meste af byen En ensartet belysning af gade og indgangsdøre skaber ro i gadebilledet
21 Gågader og promenader 6 Byliv Gågader og promenader styrker bylivet. Her møder vi byen i øjenhøjde. Målet er attraktive og trygge forbindelser gennem byen med gode vilkår for fodgængere. Belysning på promenaderne langs havnen og kanalerne er med til at tegne byens struktur, når det er mørkt. men det kræver en særlig omhyggelig planlægning. man skal kunne færdes sikkert langs kajkanten, men det er samtidig vigtigt, at lyset ikke blænder for udsynet over vandet. Identitet Belysningens primære formål er at oplyse gågader og promenader med henblik på trafiksikkerhed, fremkommelighed, tryghed, orientering og tilgængelighed. sekundært at fremhæve rumforløb og skabe oplevelser og identitet. Generelt ønskes et roligt og homogent udtryk, men effektbelysning kan markere opholdssteder, smukke detaljer og monumenter. tidsbe grænsede eller interaktive projekter kan fortælle historier og invitere til at gå på opdagelse i nattens by. Ide og æstetik Der anvendes primært parklamper og pullerter til grundbelysningen af promenader. Pullerter anvendes i begrænset omfang for at skabe en mere tæt og hyggelig atmosfære eller som punktlys langs en fodgængersti. andre armaturer kan anvendes til effektbelysning af f.eks. træer, monumenter facader eller kunstnerisk udsmykning. Designmanual for byrum og parker giver anvisninger for opstilling og anvendelse af belysningsarmaturer. Funktion Armaturer til grundbelysning placeres typisk med en indbyrdes afstand på 22-30m afhængigt af den valgte lyskilde. lyskilden skal have hvidt lys med god farvegengivelse (Ra >70). Armaturer skal være vandalsikre og som minimum opfylde vandalklasse ii. En god grundbelysning suppleret med cafeernes belysning skaber rammerne for et godt byliv i Strædet Københavns Kommune fastlægger belysningsklasse, men som udgangspunkt skal belysningen overholde min. E2-krav (gennemsnitlig belysningsstyrke på 2,5 lux med en regelmæssighed på 0,15). Teknik Typisk anvendes parklygter med diffust lys til grundbelysningen, men reflektorarmaturer kan også anvendes, hvis et meget rettet lys er påkrævet.
22 Pladser 7 Byliv Byens opholdspladser og rekreative pladser er åndehuller og mødesteder, hvor det mangfoldige byliv udfoldes. Pladserne kan skabe nyt liv i en hel bydel. pladserne giver borgerne muligheder for ophold, hvile, iagttagelse, leg og bevægelse. Men byen rummer også trafikpladser og p-pladser, hvor mange mennesker færdes i løbet af et døgn. Belysning skal her skabe tryghed, sikkerhed og tilgængelighed, men belysning af høj kvalitet kan også påvirke stemningen og gøre et nødvendigt ophold til en god oplevelse. Identitet Pladserne et af byens vigtigste identitetsskabende byrum. her kan små indsatser gøre en stor forskel. men Rådhuspladsen er et, Brønshøj torv noget andet. hver plads har sin identitet, og det skal belysningen styrke eller være med til at skabe. Ide og æstetik På byens pladser er det særlig vigtigt at sørge for samspil og helhed mellem grundbelysning og effektbelysning. Grundbelysningens formål er orienterende og vejvisende for fodgængere og trafik i området. Pladsens rummelighed skal understreges gennem lyssætningen samtidig med at passager fremstår tydeligt. Effektbelysning kan sætte fokus på facader, monumenter eller træer. Når der sættes lys på en facade ved en plads, skal der være balance både i forhold til områdets generelle lysniveau, pladsens belysning og de øvrige facader. Der anvendes primært parklamper og pullerter til grundbelysningen. Pullerter anvendes i begrænset omfang for at skabe en mere tæt og hyggelig atmosfære eller som punktlys. andre armaturer kan anvendes ved effektbelysning f.eks. uplights Sankt Hans Torv med grundbelysning, caféliv og lys i vinduerne er en tryg ramme for et aktivt byliv (nedgravningsarmaturer) eller høje master med nedadrettet spotbelysning. Designmanual for byrum og parker giver anvisninger for opstilling og anvendelse af belysningsarmaturer.
23 8 Funktion Armaturer til grundbelysning på pladser placeres typisk med en indbyrdes afstand af m i 3-5 m højde afhængigt af den valgte lyskilde. Lyskilden skal have hvidt lys med god farvegengivelse (Ra >70). Armaturer skal være vandalsikre og som minimum opfylde vandalklasse ii. Københavns Kommune fastlægger belysningsklasse, men som udgangspunkt skal belysningen overholde min. E1-krav (gennemsnitlig belysningsstyrke på 5,0 lux med en regelmæssighed på 0,15). Teknik Typisk anvendes parklygter med diffust lys, men reflektorarmaturer kan også anvendes, hvis et meget rettet lys er påkrævet. Når parkarmaturer anvendes, kan strejflyset med fordel lyse facaderne op. Omvendt kan et nedadrettet reflektorarmatur med fordel benyttes for at lade butiks- og skiltebelysning give liv til pladsen. Supplerende effektbelysning kan hjælpe til at stofliggøre og definere pladsen. Indikationsbelysning i belægningen kan skabe ro og vise vej over pladsen. Belysningen af Rådhuspladsen skal både give mulighed for ophold og skabe sikkerhed i trafikken
24 9 Parker Byliv Parker er grønne oaser i byen, rekreative fristeder. Københavns Kommune ønsker at byens borgere og gæster bruger parkerne døgnet rundt og året rundt til både oplevelse og udfoldelse. Parkerne skal styrke det mangfoldige byliv. Der skal være plads til at opleve nattens dyreliv og kig til stjernerne i et mørkt naturområde, men lys skal andre steder give mulighed for leg og bevægelse i de mere aktivitetsprægede parker. Identitet Lys og mørke skal understrege de forskellige parkers identitet. i de fleste parker og naturområder er det byens mørke, som træder frem, men med effektbelysning kan der skabes stemning, iscenesætte et træ, et monument eller et særligt sted i parken. i de mere bymæssige parker vil der også typisk være mulighed for tidsbegrænsede lysprojekter f.eks. ved dansesteder og teaterpladser. Lys skal give mulighed for at bruge sportspladser, løberuter og legepladser. Interaktivt lys, der f.eks. tænder ved bevægelse kan blive en del af legen og give nye oplevelser. Belysning ved cykelstier, særligt benyttede gangstier, skoleveje m.v. skal skabe tryghed og sikkerhed, men man skal huske at lys ikke er nogen garanti for tryghed. Ide og æstetik Generelt ønskes et roligt og homogent udtryk langs stierne. Der anvendes parklamper og pullertarmaturer til grundbelysning. Pullerter kan anvendes i begrænset omfang for at skabe en mere tæt og hyggelig atmosfære eller som punktlys langs en fodgængersti. Andre armaturer kan anvendes ved effektbelysning f.eks. uplights (nedgravningsarmaturer) eller høje master med nedadrettet spotbelysning f.eks. ved sportspladser. Belysning skal give mulighed for at bruge parkerne efter mørkets frembrug til f.eks. løb og leg. Lysløjpe i Fælledparken
25 10 Designmanual for byrum og parker giver anvisninger for opstilling og anvendelse af belysningsarmaturer. Funktion Armaturer til grundbelysning skal typisk placeres med en indbyrdes afstand af m i 3-5 meters højde afhængigt af den valgte lyskilde. Lyskilden skal have hvidt lys med god farvegengivelse (Ra >70). Armaturer skal være vandalsikre og som minimum opfylde vandalklasse ii. Københavns Kommune fastlægger belysningsklasse, men som udgangspunkt skal belysningen overholde min. E2-krav (gennemsnitlig belysningsstyrke på 2,5 lux med en regelmæssighed på 0,15). Teknik Typisk anvendes parklygter med diffust lys, men reflektorarmaturer kan også anvendes, hvis et meget rettet lys er påkrævet. Særlig ved belysning af sportspladser er det vigtigt at anvende et meget retningsbestemt lys, der ikke blænder og så vidt muligt lader resten af parken i fred. I nogle af byens grønne områder skal der være mulighed for at opleve naturen uden belysning. Utterslev Mose
26 Bygninger og anlæg 11 Byliv Med en arkitektonisk lyssætning kan fortælles historier om de særlige historiske og kulturelle bygninger og anlæg. Bygninger og bygningsdetaljer vi måske ikke bemærker om dagen, men som med lys på træder frem i nattens mørke og fortæller historien om byen. Lys indefra bygningerne spiller en rolle i forhold til tryghed. Vi føler os mere trygge, når vi kan se, der er nogen hjemme i bygningerne omkring os, og når der er lys ved indgangsdøre og på fællesarealer. Industrianlæg kan få ny identitet og betydning med en arkitektonisk lyssætning. Identitet Arkitektonisk belysning kan være med til at understrege bygningens historie, funktion og arkitektoniske værdier. nogen steder kan en enkelt belyst detalje være med til at fortælle bygningens historie, andre steder må der gerne være mere knald på. det er dog vigtig altid at afpasse lysstyrken til omgivelserne. Belysning af anlæg f.eks. broer, skorstene eller kraner kan give identitet til et område og skabe flotte point de vue i byen. Interaktive eller dynamiske effekter er velegnede til belysning af anlæg særligt i forbindelse med tidsbegrænsede projekter. Ide og æstetik Belysning af bygninger skal tilpasses facaden, og omgivelserne, så det giver en god samlet helhedsvirkning. Belysningen skal være af høj kvalitet dvs. fremhæve de arkitektoniske værdier, bygningens detaljer, facadens stoflighed og samtidig undgå markante skyggedannelser. Lyskildens farvegengivelse skal afpasses i forhold til facadens materialer og anslå en stemning, der passer til bygningen og omgivelserne. Gode resultater opnås oftest, hvor belysningen er en integreret del af bygningens arkitektur. Ved ældre bygninger handler det som regel om at lyset skinner ud gennem vinduerne. I nye bygninger kan armaturer integreres i facaden, understrege særlige bygningselementer eller være en del af en egentlig kunstnerisk udsmykning. Mange af de nye erhvervsbyggerier har store glasfacader, og bygningen kommer til at fremstå som en selvstændig lyskilde i byrummet. Her er det derfor særlig vigtigt at tænke på samspillet med omgivelserne. Funktion Ved belysning af facader udefra skal armaturerne placeres således, at de generer bygningens eller anlæggets fremtræden mindst muligt. typisk placeres armaturerne på afstand af objektet i en højde, så lyset har et Belysning kan sætte fokus på bygninger eller bygningsdele vi ikke bemærker om dagen. Forsøgsbelysning Knippelsbro Tidsbegrænset belysning kan anvendes ved særlige arrangementer f.eks. juleudsmykning, udstillinger, premierer eller fester i byen.
27 12 naturligt indfald på facaden, og bygningen fremtræder uden unaturlige skyggedannelser. Der anvendes som udgangspunkt ikke uplights, med mindre det netop er en uhyggelig/dramatisk effekt, der ønskes. Belysning ved indgangsdøre og fællesarealer skal sikre en tryg, tilgængelig og sikker ankomst til bygningen. det betyder bl.a. at man skal kunne se niveauspring, navneskilt og gadenummer. Belysningen må ikke være generende eller blændende. Den må ikke skinne ind ad andres vinduer og må heller ikke vanskeliggøre orienteringen for gående og kørende. Den valgte lyskilde skal som udgangspunkt have hvidt lys med god farvegengivelse (Ra >70), og lysets farvetemperatur ønskes så vidt muligt tilpasset bygningens materialer og karakter evt. gennem anvendelse af filtre til at tone lyset. Armaturer skal være vandalsikre og som minimum opfylde vandalklasse ii. Københavns Kommune fastlægger belysningsniveauet ud fra en afpasning i forhold til omgivelserne. Det kan være nødvendigt at justerer op og ned på lysstyrken efterfølgende, alt afhængig af områdets lysniveau og dets bymæssige udvikling. Teknik Der kan anvendes forskellige typer af armaturer, og der arbejdes med et meget rettet og afskærmet lys, uanset om det er en detalje i en bygning, som skal fremhæves med spotlys eller en hel flade, som skal fremstå i et jævnt diffust lys. Typisk anvendes reflektorarmaturer eller armaturer med præcis prismeoptik og præcis afblænding, således at armaturerne ikke generer trafik og fodgængere og således at lysforurening med unødigt spildlys undgås. Det er vigtigt, at man ikke kaster lys forbi det objekt, som belyses. Armaturerne giver en jævn og diffus lyssætning af perronerne ved Flintholm Station HK-bygningen er udsmykket med lyskunst i det centrale atrium.
28 Monumenter 13 Byliv Monumenterne findes opstillet i alle typer byrum: på pladser, ved gader og stræder, i parker og anlæg. de kan stå frit og åbent, eller en bygning eller beplantning kan danne baggrund for dem. de fungerer som formidlere af byens eller nationens historiske begivenheder og fremtrædende personligheder eller som æstetiske markører, der på hver deres måde giver identitet til det specifikke sted. Nogle mennesker forholder sig aktivt til monumenternes æstetiske og fortællende udtrykskraft, andre ænser dem næppe. på det mere ubevidste plan kan monumentet fungere som reference- og orienteringspunkt. Identitet Ved en lyssætning af monumenterne kan deres identitetsskabende funktion i byrummet understreges og forstærkes. Ved belysning kommer monumenterne til at stå som pejlemærker i en sammenhængende fortælling om byen. Der kan med fordel arbejdes med en overordnet, tematiseret struktur, enten som forløb eller punktnedslag. De store fortællinger, der understøtter byens identitet, kan f.eks. handle om Metropolen, Regentbyen, Tårnenes by, Springvandenes by eller Byen ved vandet. Her inddrages såvel statuer og mindesmærker som arkitektur. Idé og æstetik Lys på monumenter er altid effektbelysning, der kan betone både indholdsmæssige og æstetiske sider af monumentet. Belysningen vil således altid indebære en fortolkning, der fremhæver nogle detaljer og underspiller andre. man må være på det rene med, at en belyst skulptur om natten altid vil fremstå med et udtryk, der er væsensforskelligt fra den oplevelse, man får af det om dagen. i vort klima kan dagslysoplevelsen i øvrigt være meget varierende pga. det omskiftelige vejrlig, for ikke at tale om døgnets og årstidernes skiften. Gefionspringvandet har en meget effektfuld belysning.
NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN
NATTEN I BYENS LYS Forslag til en belysningsstrategi for København INDHOLD FORORD 5 VISION 6 BYLIV 10 IDENTITET 14 IDE OG ÆSTETIK 18 FUNKTION 22 TEKNIK 25 LÆS MERE 26 NATTEN I BYENS LYS Forslag til en
Læs mereNatten i byens lys 20-07-2007. Bilag 1: Natten i byens lys, - forslag til en belysningsstrategi for København. Sagsnr. 2007-58677
Bilag 1: Natten i byens lys, - forslag til en belysningsstrategi for København Tekster til hjemmeside. Teksten illustreres med fotos af gode eksempler. 20-07-2007 Sagsnr. 2007-58677 Dokumentnr. 2007-246750
Læs mereKommentering af belysningsforslag for gadebelysning
Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende
Læs mereOverordnede retningslinjer for valg af armaturer i Allerød Kommune
Overordnede retningslinjer for valg af armaturer i Allerød Kommune Udarbejdet: KMU KS: ASE Udarbejdet af ÅF Lighting 2017 5589not001-Rev2-Principper for belysning og armaturvalg.docx Indhold 1 Overordnede
Læs merePlanlægning af den offentlige belysning
Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereIDÉGRUNDLAG fra strategi til handling Fra strategi til handling
IDÉGRUNDLAG Anvendelse Anvendelse af af belysningsplan belysningsplan fra strategi til handling Fra strategi til handling Niels Knudsen Niels Knudsen Belysningsingeniør Frederiksberg Kommune Belysningsingeniør
Læs mereKøbenhavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen
Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Teknik- og Kommune Miljøforvaltningen, Københavns Kommune November Oktober 2017 November 2017 TMF
Læs mereSkitseforslag. Belysning af parkeringsplads ved Multiarena. ÅF Lighting
Belysning af parkeringsplads ved Multiarena ÅF Lighting 05-04-2016 Introduktion De eksisterende idrætshaller ved Næstved Stadion blev i 2015 udvidet med den nyopførte Arena Næstved, som er Sydsjællands
Læs mereDesignmanual Katalog. Del 2 BYMIDTEN BYENS GULV BYENS INVENTAR BYENS LYS BYENS BEPLANTNING
Designmanual Katalog BYMIDTEN BYENS GULV BYENS INVENTAR BYENS LYS BYENS BEPLANTNING Del 2 O F F E N T L I G T D E S I G N I O D E N S E Indhold BYENS GULV Generelle betragninger Checkliste Produktliste
Læs mereSMUKKE INDFALDSVEJE Strategi
SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens
Læs mereKan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010
Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereKonklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By
Borgerpanelundersøgelse Forholdene i Indre By Gennemført 24-27. februar 2017 Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By Sammenfatning: Indre By som helhed Prioriteringer med hensyn
Læs mereVor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB
Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereOPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde
OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES
Læs mereArkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller
Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Københavns Kommune har udarbejdet et sæt retningslinjer for solceller. Formålet med retninglinjerne er at foretage en kvalificeret afvejning
Læs mereRødovre Kommune. Belysningsforslag til Vandtårnet
Rødovre Kommune til Vandtårnet Udarbejdet af ÅF Lighting 02/01-2017 Indledning er beliggende i krydset mellem Rødovre Centrum og Tårnvej. Bygningen, som stod færdigopført i 1927, har med sit distinkte
Læs merePå baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereBilag 2 Retningslinjer for digital skiltning
Bilag 2 Retningslinjer for digital skiltning Digitale skilte er en ny type skilte i bybilledet. Skiltene tiltrækker sig stor opmærksomhed og har større synlighed end de almindelige analoge skilte. Hjørring
Læs mereDigitale virksomhedsskilte og informationsskilte-/standere
Digitale virksomhedsskilte og informationsskilte-/standere Der er en stigende interesse fra erhvervsdrivende og foreninger for at opstille digitale skilte i det offentlige rum langs gader og veje. Digitale
Læs mereKvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2
Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Overordnet disponering af området: Området deles i seks kvarterer af øst-vestgående veje/stier. Hver af de seks kvarterer indeholder modsætningspar
Læs merevialume 1 Vejbelysning med visuel komfort
vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort Specialdesignede AGC-linser som giver minimal blænding Trinløst tilt ± 15º over vejbanen Justering udligner skæve master Fås med forskellige lysstyringssystemer
Læs mereside 1 af 8 STØVRING BYTORV
042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,
Læs mereMETROPOL FOR MENNESKER
METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig by med byrum, der inviterer til et mangfoldigt
Læs mereacader, fortove og forretninger i Gladsaxe
Facader acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Derfor sætter Gladsaxe Kommune fokus på, hvordan vi kan
Læs merelunova Visuel komfort til mennesker i bevægelse
lunova Visuel komfort til mennesker i bevægelse Visuel komfort sætter mennesket i centrum Alle udendørs miljøer bør planlægges med mennesket i fokus og med hensyn til, hvordan mennesker reagerer og fungerer.
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereClick here and insert picture (20*22cm) Designkatalog Herlev Kommune. Maj 2016 Rev rap001-Rev3-Designkatalog-HerlevKommunePage 0 (14)
Click here and insert picture (20*22cm) Designkatalog Herlev Kommune Maj 2016 Rev 3 5304rap001-Rev3-Designkatalog-HerlevKommunePage 0 (14) Recipient Herlev Kommune Center for Trafik og Miljø Herlev Bygade
Læs mereK L O S T E R V E J I R Y
K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere
Læs mereRambøll Lys. Iben Winther Orton fra Rambøll Lys Aalborg 2009-05-11
Rambøll Lys Iben Winther Orton fra Rambøll Lys Aalborg 2009-05-11 Rambøll Organisation Global virksomhed Byggeri og Design Industri og olie/gas Miljø og Natur Energi og klima Infrastruktur og transport
Læs mereRETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSANLÆG
RETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSANLÆG Et belysningsanlæg skal vælges ud fra såvel funktionelle som æstetiske hensyn, og det skal være afpasset til den belysningsopgave, som skal løses. Belysningsanlægget
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg
Læs mereResultater af spørgeskemaundersøgelse om bydelsplanlægning
Resultater af spørgeskemaundersøgelse om bydelsplanlægning Spørgeskemabesvarelserne er indsamlet i forbindelse med 6 kaffemøder forskellige steder i bydelen (Skt. Jakobs Plads, Svanemøllen st., Ryesgade/Østerbrogade,
Læs mereGrønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen
Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Indledning Cykelruten Amagerbanen Med udgangspunkt i notatet fra Københavns Kommune og designoplægget fra Schønnherr vedrørende Amagerbanen beskrives
Læs mereINTRODUKTION. Søren Møller. Rådmand
INTRODUKTION Belysningen i Odense bymidte er overvejende fra en tid, hvor bilerne dominerede gadebilledet. I dag er det især fodgængere og cyklister, der færdes i den centrale bymidte. Byens gader og pladser
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereTil politikerne på Københavns Rådhus Fra Grundejerforeningen Vanløse stationsby Den 14. november 2017 Som nærmeste nabo til Kronen i Vanløse, har vi siden november 2008 været udsat for byggestøj, støv,
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereEfteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Målformulering 4 Indhold i undervisningen Grundviden Grundviden om lys og
Læs mereMiljøvurderings-screening af Belysningsplan for Egedal Kommune efter Lov om Miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24.
Miljøvurderings-screening af Belysningsplan for Egedal Kommune efter Lov om Miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24. september 2009) Titel: Belysningsplan for Egedal Kommune vision, målsætning
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad
Læs mereResultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen
Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Torve- og pladser Mål Silkeborg Kommune vil: Udforme bymidtens torve og pladser, så de enkelte byrums særpræg og aktiviteter udvikles
Læs mere- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften
Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at
Læs mereMETROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation
METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig
Læs mereRegulativ for gågaden i Hørsholm. Kapitel 1 Indledning. 1. Dette regulativ vedrører Hørsholm Kommunes del af Hovedgaden, som er en kommunal gågade.
Gågaden i Hørsholm Kommune - regler for indretning, anvendelse og vedligeholdelse Velkommen til gågaden i Hørsholm. Her skal være plads til et levende handelsog byliv, sikker og tryg færdsel for alle og
Læs mereRetningslinjer for udendørsservering supplement til eksisterende vilkår.
Punkt 9. Retningslinjer for udendørsservering supplement til eksisterende vilkår. 2014-21716. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender nedenstående udkast til regler
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mereBORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS
BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 11 Godkendelse af dagsorden 3 12 Opsamling på tema om byens rolle - nu og frem
Læs mereVisionsplan for Hårlev
Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog
Læs mereVISION FOR VESTERBRO METROSTATION
M VISION FOR VESTERBRO METROSTATION ENGHAVE PLADS - INITIATIVET WWW.BEVARENGHAVEPLADS.DK Placeringen af Vesterbro metrostation Vi skal have mere metro i København. Der skal bygges en cityring, og det vil
Læs mereByskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter
Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte
Læs mereIntelligent lys skaber tryghed og sparer penge
Udendørsbelysning Frederiksberg Case Study Intelligent lys skaber tryghed og sparer penge Vi er meget tilfredse med anlægget, også fordi det passer perfekt til vores overordnede plan for individuel styring
Læs mereFrederiksberg baner vejen for fremtidens belysning
Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Morten Skibstrup Nikolajsen, belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune, moni06@frederiksberg.dk Hvorfor skal man anvende LED til belysning? Er kvaliteten
Læs mereSÆRLIGE VEJRUM Rundkørsler - byporte - underføringer??? Principper for udformning og udsmykning
SÆRLIGE VEJRUM Rundkørsler - byporte - underføringer??? Principper for udformning og udsmykning Baggrund Kommuneplanen 2013-2025 beskriver, hvordan Vejen Kommune ønsker at arbejde med identitet. Dette
Læs mereByudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde
Læs mereFORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP
1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,
Læs mereBilag 4. Af Jesper KongshAug
Bilag 4 Kalvebod Brygge udvides i 2013 til et moderne byrum, der etablerer en havnepromenade mellem Langebro og Bryghusbroen. Derfor etablerer Københavns Kommune nu et byrum under broen, der skal skabe
Læs mereKulturtovet idéoplæg
Kulturtovet idéoplæg 21.10.2018 Indhold Kulturaksen - - en del af Kulturaksen - Ideen om Kulturaksen - som hængsel - Forskellige rumlige oplevelser - Sammenhæng i Kulturaksen - Forudsætninger - Udfordringer
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereKlage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag
Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag
Læs mereHvad er din alder? Respondenter. Hvad er dit køn? Respondenter
Hvad er din alder? 0-16 2 16-19 17 20-39 4 2.372 40-59 3 2.241 60-100 1.359 25% 5 75% 10 Hvad er dit køn? Kvinde 56% 3.327 Mand 2.657 Angiv venligst din seneste afsluttede uddannelse: 25% 5 75% 10 Grundskoleuddannelse
Læs mereArkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller
Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Københavns Kommune har udarbejdet et sæt retningslinjer for solceller. Formålet med retninglinjerne er at foretage en kvalificeret afvejning
Læs mereGruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt
Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade
Læs mereSpørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281
18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231
Læs mereBILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD
BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her
Læs mereFLERE GÅR MERE. Debatoplæg om fodgængerstrategi for København
FLERE GÅR MERE Debatoplæg om fodgængerstrategi for København INTRODUKTION Kære fodgænger... Debatoplægget er en mini-udgave af Flere går mere, en fodgængerstrategi for Københavns Kommune. Teknik- og Miljøudvalget
Læs mereFOR INDRETNING AF BYENS RUM
RETNINGSLINJER FOR INDRETNING AF BYENS RUM Frederiksholms Kanal er udarbejdet af serviceområderne i Teknik- og Miljøforvaltningen, der udgøres af Byens Drift, Byens Anvendelse, Byens Udvikling og Byens
Læs mereCykelring Høje Taastrup kommune
Cykelring Høje Taastrup kommune Høje Taastrup kommune Cykel- og motionsring Dato: 18.07.09 Redaktion: Høje Taastrup kommune Via Trafik 00 Baggrund og vision 01 Baggrund/Koncept 02 Den Grønne Ring - Natur
Læs mereIdékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene
Læs mereSindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer
Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist
Læs mereiltning på Strandvejen Greve Kommune Sk
Skiltning på Strandvejen Greve Kommune Retningslinier for Skiltning på Strandvejen. Redaktion, layout og grafisk tilrettelæggelse: Birgitte Beenfeldt Revision: Side 15. 2013,Vin@greve.dk Greve Kommune
Læs mereTeknik- og Miljøudvalget Teknik- og Miljøforvaltningen
Indre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøudvalget Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen
Læs mereUDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2
Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks
Læs mereBorgermøde Helhedsplan Skørping
Borgermøde Helhedsplan Skørping Velkommen Program 18:00 Velkomst og mad 18:05 Oplæg om baggrunden for helhedsplanen 18:20 Hvad har man gjort andre steder? 18:40 Oplæg til gruppearbejde 18:45 Gruppearbejde
Læs mereVINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.
Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen
Læs mereStudietur til Odense, Slagelse, København og Frederiksberg
Bilag nr. 3 Teknisk Udvalg 25.august 2010 Notat Viborg Kommune Viborg Midtby HOVEDPUNKTER I VURDERING AF BESØGTE BYMIDTER NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732
Læs mereRegulativ for brug af fortovsarealer i Grindsted og Billund
Regulativ for brug af fortovsarealer i Grindsted og Billund April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Vedtagelse og ikrafttræden 3 3. Revision af regulativ 3 4. Områdebegrænsning 3 5. Administration
Læs mereFORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.
FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget
Læs mereS t o r e K r o Ombygning og nybygning
Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereBilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet
Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Byernes åndehuller Kolding Kommune er beriget med smukke naturområder, som vi
Læs mereFOR ODENSE KOMMUNE 2008
FOR ODENSE KOMMUNE 2008 Belysningsplan for Odense Kommune er udarbejdet af By- og Kulturforvaltningen i 2008 Politisk ansvarlig: Anker Boye, Rådmand Ledelse: Ib Doktor, Kontorchef i Trafik og Mobilitet
Læs mereTrafik- og byrumsplan sikre skoleveje til skolen i Sjællandsgade. Vejforum d Ved Filip Zibrandtsen og Anne Sophie Hjermind
Trafik- og byrumsplan sikre skoleveje til skolen i Sjællandsgade Vejforum d. 6.12.2007 Ved Filip Zibrandtsen og Anne Sophie Hjermind Geografisk afgrænsning Områdefornyelse og Kvarterløftområde Aktive borgere
Læs mereForord 3. Skilte 6. Reklamer 7
Skiltepolitik Forord 3 Byrådets politik 4 Skilte 6 Reklamer 7 Tæt bebyggede områder 8 Erhvervsområder 12 Øvrige skiltetyper 16 Administrationsgrundlag og lovgivning 18 Ansøgning og tilladelse 20 2 Forord
Læs mereNotat. Vindmøller på Mejlflak supplerende oplysninger. Til Aarhus Byråd. Planlægning og Byggeri. Den 10. oktober 2012
Notat Til Aarhus Byråd Den 10. oktober 2012 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Vindmøller på Mejlflak supplerende oplysninger 1. Konklusion Dette notat indeholder redegørelser og svar
Læs mereNABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN
Teknik- og Miljøforvaltningen 18. december 2018 NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN Vi skriver til dig, fordi du er beboer, ejer, lejer eller repræsentant for en virksomhed, der kan blive berørt af et byggeprojekt
Læs mereGreen outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv
Green outdoor Giv din lygtepæl fornyet liv Giv din lygtepæl fornyet liv Omkring to tredjedele af belysningen installeret rundt om i verden er baseret på gamle og ineffektive teknologier. Med tanke på klimaforandringerne
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereMERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN?
MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN? DISPOSITION Hvad er en fodgænger Overordnet målsætning Processen Strategiens indhold Next step HVAD ER EN FODGÆNGER? ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING:
Læs mereForslag til Højhusstrategi for København
Bilag 4 Forslag til Højhusstrategi for København Forord København er en attraktiv europæisk storby, der indtager en central rolle i udviklingen af en stærk Øresundsregion. Mange ønsker at arbejde og bo
Læs merePROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding
HVAD SKAL DER PROGRAM SKE PÅ ODENSE HAVN? Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind Præsentation af planforslaget + spørgsmål og debat Temaborde Opsamling og afrunding Tak for i aften Havnen er en
Læs mereHOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO
HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som
Læs mereBorgermøde 6.juni 2017
Borgermøde 6.juni 2017 Program 6.juni kl. 19-21 19.00 - Velkommen - ved rådmand Hans Henrik Henriksen 19.10 - Afsløring af vinder Instachallenge - ved Hans Henrik Henriksen 19.15 - Oplæg fra Midtbyens
Læs mereHAVEJE-ATELLIERNE 27681
HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker
Læs mere