NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN"

Transkript

1 NATTEN I BYENS LYS Forslag til en belysningsstrategi for København

2 INDHOLD FORORD 5 VISION 6 BYLIV 10 IDENTITET 14 IDE OG ÆSTETIK 18 FUNKTION 22 TEKNIK 25 LÆS MERE 26 NATTEN I BYENS LYS Forslag til en belysningsstrategi for København Udgivet af: Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen 2007 Foto: Gitte Lotinga 1,4, 8, 11, 13, 16, 20, 23, Søren Kuhn 12, 24 Københavns Kommune: Øvrige illustrationer Design og layout: Københavns Kommune Tryk: Jønsson & NKN Trykt på Galerie Art Silk: ISO14001, ISO9002, EMAS Oplag: 3000 stk. Miljøcertificeret

3 FORORD København skal være en by med gang i bylivet året rundt og døgnet rundt - også når mørket har sænket sig. Lys er en fantastisk mulighed for at iscenesætte byen. Vi skal vise vores arkitektoniske og kulturelle værdier, som vi er stolte af, og turisterne elsker. Det betyder ikke, at vi skal bade bygningerne i lys som i nogle sydeuropæiske byer. Lyset skal bruges til at fremhæve bygningernes arkitektur, og det skal passe til omgivelserne. En god belysning skal sørge for, at vi kan færdes trygt og sikkert gennem byen både til fods, på cykel og i bil. Men et mangfoldigt byliv handler også om Times Square stemning på Rådhuspladsen, at sidde på den lokale cafe, at løbe en tur i parken en novemberaften eller bruge byens legepladser en sen vintereftermiddag. Årstidernes skiften, det bløde nordiske lys, tusmørket og de lyse sommernætter er en del af Københavns identitet, og det vi holder af. Med titlen på belysningsstrategien Natten i byens lys lægger vi derfor op til en afdæmpet belysning, hvor der også skal være mulighed for en stille nattevandring i en park med kig til stjernerne. Vi bruger ofte lys til at markere højtider og fester. Julelys, nytårsfyrværkeri, Sankt Hans bål og lys i vinduerne 4. maj. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik flere midlertidige lysprojekter, der markerer årstider og fester, eller bare sætter spot på et sted i byen i en periode. Ingen lys uden energi. De bedste teknologier skal sikre, at belysningen sker på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag. F.eks. har vi for nylig skiftet belysningen på Rådhusets facade. Her fik vi en bedre belysning og samtidig reduceret energiforbruget ved at skifte lyskilder og armaturer. Belysningen af byen er et samspil mellem kommunen og alle de private aktører. Jeg håber, at vi med dette forslag til belysningsstrategi kan inspirere til nye spændende projekter, så vi ved fælles hjælp kan tænde byens lys. Klaus Bondam Teknik- og Miljøborgmester

4 NATTEN I BYENS LYS VISION Københavns Kommune vil med en arkitektonisk lyssætning iscenesætte byen i natten. Lyset skal bruges med omtanke og med det mål at styrke bylivet og fremhæve byens særlige identitet, arkitektur og detaljer. Nat skal forblive nat og ikke efterligne dagen. Grundbelysningen skal skabe sikkerhed, tryghed og tilgængelighed i byen på et bæredygtigt grundlag med omtanke for miljø og ressourcer.

5 Københavns kommunes belysningsstrategi har fem temaer, der tilsammen beskriver, hvordan kommunen ønsker belysningen af byen, dens rum og bygninger. Byliv Lys skal iscenesætte nattens rum og liv. Vi bruger byens rum mere og mere - også om aftenen. Lys skal give oplevelser, tilføre byens rum kvalitet og stemning. Identitet Lys skal fremhæve byens særlige identitet. De nordlige breddegrader giver os sommerens lyse nætter, de lange vinternætter, det afdæmpede bløde lys og tusmørket den stemningsfulde overgang mellem dag og nat. Ide og æstetik Lys skal skabe æstetiske oplevelser i byen med en arkitektonisk lyssætning, der skaber helhed mellem grundbelysning og effektbelysning. Funktion Belysning skal være med til skabe sikkerhed, tryghed og tilgængelighed i hverdagens København. Teknik Armaturerne skal være teknisk velfungerende, og lyset skal bruges med omtanke for miljø og ressourcer.

6 BYLIV 11 Lys skal iscenesætte nattens rum og liv. Københavnerne og de besøgende bruger byens rum mere og mere også om aftenen. Lys skal give oplevelser og tilføre byen kvalitet og stemning. Byens struktur og profil Med lys fortælles historien om København i den store skala. De store træk i byen som havnen, tårnene, byrummene og vejene har betydning for vores opfattelse af byen og hjælper os til at finde vej. Det skal vi også kunne om natten. Københavns Kommune ønsker at sætte lys på de centrale pladser og knudepunkter, hvor der er trafik, menneskemylder, butikker, lysreklamer og natteliv. Fortællingerne Med lys ønsker kommunen at fortælle historier om de særlige steder i byen: Historiske og kulturelle bygninger, monumenter, akser og forbindelser i byen. Steder, man måske ikke bemærker om dagen, men som får liv med belysning. Lys skal overraske. Tidsbegrænsede projekter giver byen dynamik, kan markere byens udvikling, årstidernes skifte eller konkrete arrangementer.

7 12 13 Leg og bevægelse Byliv handler også om leg og bevægelse. Lys skal gøre det muligt at bruge byens rekreative områder, legepladser, boldbaner, løbe- og cykelruter døgnet rundt og året rundt. Interaktivt lys kan blive en del af legen og give nye oplevelser. Hverdagens byrum og bygninger Til hverdag færdes vi mest i de lokale områder. Hvor vi bor og arbejder, hvor børnene går i skole og til fritidsaktiviteter, ved biblioteket og det lokale indkøbssted. Lys skal skabe kvalitet i hverdagslivet med god belysning. Områdeløft og byfornyelse Lys skal tilføre kvalitet, identitet og tryghed til et kvarter. Gennem områdeløft og byfornyelse kan borgerne være med til at sætte deres eget præg på lokalområdet med lys.

8 IDENTITET 15 Lys skal fremhæve byens særlige identitet. De nordlige breddegrader giver os sommerens lyse nætter, de lange vinternætter, det afdæmpede bløde lys og tusmørket den stemningsfulde overgang mellem dag og nat. Sommerlys og vinterlys Sommeren skal fejres. Her skal lys iscenesætte bylivet og give en ekstra oplevelse. Om vinteren er belysningen en forudsætning for, at vi kan færdes trygt og sikkert gennem byen. Men det er også her, vi fejrer højtiderne med julelys og fyrværkeri. Det larmende lys og det stille mørke Hvor der er gang i bylivet, skal lyset også larme. Idrætsaktiviteter, musiksteder, teatre og restauranter må gerne markere sig med lys. Andre steder skal vi værne om mørket. Det gør lyset tydeligere, giver mulighed for kig til stjernerne og for at opleve byen og parkernes natur i mørke.

9 16 17 Stedets ånd Byens forskellige områder har hver deres bymæssige kvaliteter og særpræg, som skal respekteres med belysningen. Indre by og Christianshavn rummer de historiske bydele med fredede bygninger, historiske monumenter, snævre gader og pladser. Her skal lyset fortælle om det historiske København, gerne i et moderne sprog men altid i respekt for byens bygninger. En helt anden historie skal fortælles om Rådhuspladsen og Metropolzonen. Et område hvor tusindvis af mennesker færdes, både københavnere og turister. Her er et livligt natteliv med biografer, Tivoli, hoteller, barer, lysreklamer, natbusser, og Hovedbanegården. Det er på Rådhuspladsen, vi samles nytårsaften, og når noget skal fejres. Her skal der være fest og farver et københavnsk Times Square. De indre brokvarterer, Indre Vesterbro, Indre Nørrebro og Indre Østerbro er præget af tætte karrebebyggelser med ensartede boliggader. Her skal belysningen skabe en tryg og rolig atmosfære, og armaturerne kan være med til at understrege en jævn rytme gennem gaden. Små lokale pladser bryder karrestrukturen. Her kan lys være med til at skabe stemning og identitet med effektbelysning. De store brogader, Amagerbrogade, Vesterbrogade, Nørrebrogade og Østerbrogade, er livlige handelsgader og trafikårer, hvor lyset fra skilte og butiksvinduer kæmper om opmærksomheden. De ydre brokvarterer er ofte mere blandede både med hensyn til boliger og erhverv, men også forskellige bygningstyper side om side. Her er der plads til eksperimenterende belysning, der kan skabe identitet og en ny orden i et lidt rodet byrum. Byen udenfor brokvartererne, Valby, Vanløse, Brønshøj osv. er karakteriseret af villaer, rækkehuse og parkbebyggelser ofte med fine landskabelige kvaliteter. Her er lysniveauet generelt lavt, men lys kan understrege et hierarki af veje, eller markere skoler, institutioner, biblioteker og indkøbssteder, hvor mange mennesker færdes i vintermørket. Bydelene er også karakteriseret af de store trafikårer og trafikknudepunkter. Her er sikkerhed og tryghed vigtig især for fodgængere og cyklister. Byomdannelses- og byudviklingsområder som f.eks. Ørestad og ældre industri- og havneområder giver mulighed for nytænkning af både byrum og bygninger. Det udfordrer også belysningen. De bedste løsninger skabes, hvor der udarbejdes en samlet belysningsplan i samarbejde mellem kommune og de private grundejere.

10 IDE OG ÆSTETIK 19 Lys skal skabe æstetiske oplevelser i byen med en arkitektonisk lyssætning, der skaber helhed mellem grundbelysning og effektbelysning. Arkitektonisk lyssætning I byens rum skelner Københavns Kommune mellem to slags belysning: Grundbelysning og effektbelysning. Grundbelysningen er den belysning af gader, gågader, promenader, byrum og parker, som er en forudsætning for, at borgere og brugere kan færdes trygt og sikkert gennem byen. Effektbelysning er belysning, der sætter fokus på en facade, et byrum, et træ, et monument eller skaber en stemning evt. i forbindelse med en event. I det konkrete byrum vil belysningen altid opleves som et samspil mellem grundbelysning og effektbelysning. Derfor vil kommunen, at grundbelysning og effektbelysning planlægges som en samlet arkitektonisk lyssætning af byens rum.

11 20 21 Lysets form og farve Lysets form og farve spiller en stor rolle for opfattelsen af former, materialer og overflader. Lyskilder skal have god farvegengivelse (Ra >70), så mennesker, byrum og arkitektur fremstår så naturligt som muligt. (Ra-indekset fortæller, hvor godt farverne i det synlige farvespekter gengives på en skala fra 0 til 100, hvor 100 er bedst.) Variation mellem lys og mørke fremhæver bygningernes former og materialer. Smukke armaturer Armaturet skal være et æstetisk element i byrummet eller på en facade. Det skal være en naturlig del af bybilledet såvel om dagen som om natten. Københavns Kommune har en række standardarmaturer, der som udgangspunkt bruges over hele byen til grundbelysning. De har et moderne formsprog med såvel internationalt præg som københavneridentitet. Armaturerne er beskrevet i Designmanual for byrum og parker, som løbende udvikles. Herudover er ældre armaturer i visse tilfælde bevaret i sin oprindelige fysiske form, hvor der har været ønske om at bevare et kvarters oprindelige udseende og lysmæssige stemning. Armaturer til effektbelysning vælges ud fra en individuel vurdering i det enkelte projekt.

12 FUNKTION 23 Lys skal være med til at skabe sikkerhed, tryghed og tilgængelighed i hverdagens København. Trafiksikkerhed Borgere og brugere skal kunne færdes trafikmæssigt sikkert, så vi reducerer risikoen for færdselsuheld. Vi har særligt fokus på cyklister og fodgængere. Københavns Kommune tager som udgangspunkt afsæt i Vejdirektoratets vejregler for belysning på offentlige veje og på private fællesveje, når kommunen overtager driften af belysningen her. Tilgængelighed Belysningen skal øge tilgængeligheden i byen for alle. Det handler om at synliggøre krydsninger, niveauforskelle, adgang til bygninger og offentlig transport, inventar, udhæng osv. Men tilgængelighed kan også betyde at belyse stier og forbindelser, lege- og sportspladser, så de kan bruges efter mørkets frembrud. Tryghed Borgere og brugere skal på alle tider af døgnet kunne føle sig trygge, når de færdes rundt omkring i byen: Både til fods, på cykel og i bil. En god grundbelysning skal sørge for, at vi kan se og blive set i mørket. Men meget lys er ikke nødvendigvis trygt. Det handler mere om kvaliteten af lyset, dvs. det er vigtigt at undgå blænding, at undgå mørke kroge langs fodgængerforbindelserne og at sikre en god farvegengivelse.

13 24 TEKNIK 25 Lyset skal være teknisk velfungerende og bruges med omtanke for miljø og ressourcer. Energi og miljø Københavns Kommune har et mål om at reducere sit CO 2 -udslip. Vi skal derfor bruge belysningsløsninger med det laveste energiforbrug og den laveste miljøbelastning ud fra en vurdering af, hvad der er teknisk muligt og økonomisk forsvarligt. Det gælder både, når kommunen fornyer gamle anlæg og etablerer nye. Københavns Kommune bruger 15 % grøn strøm til belysningen. Armaturer og lyskilder Armaturer skal begrænse lysforurening så vidt muligt, og lyset må ikke genere omgivelserne unødigt. Nye armaturer skal vælges ud fra en samlet vurdering af armaturets lystekniske egenskaber, design, funktion, sikkerhed og servicevenlighed. Nyt standardbelysningsinventar skal miljøvurderes og opfylde kommunens miljøkrav til byinventar.

14 LÆS MERE 27 På Københavns Kommunes hjemmeside kan du læse mere om belysningsstrategien. Du kan også se kommunens generelle krav og vejledninger til belysning af byens rum og bygninger illustreret med gode eksempler. Hjemmesiden vil løbende blive opdateret med beskrivelser af aktuelle belysningsprojekter i byen. Vi vil gerne høre din mening Belysningsstrategien er i offentlig høring fra den10. september til den 10. november I den periode vil du på hjemmesiden kunne skrive debatindlæg og se hvilke arrangementer, der er i høringsperioden.

15 københavns kommune

16 natten i byens lys retningslinier 1

17 indhold 2 Forord 3 Gader 4 Gågader og promenader 6 Pladser 7 Parker 9 Bygninger og anlæg 11 Monumenter 13 Valg af armaturer 15 administration 17 Udgivet af: Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen 2007 Foto: Gitte Lotinga Københavns Kommune Design og layout: Københavns Kommune

18 Forord 3 Københavns Kommune har en strategi for belysning Natten i byens lys. strategien har det udgangspunkt, at belysning overordnet skal bruges med omtanke og med det mål at styrke bylivet og fremhæve byens særlige identitet. Publikationen Natten i byens lys rummer strategiens vision og fem temaer: Byliv, identitet, idé og æstetik, funktion samt teknik. kommunen driver belysningen. Belysningsstrategien og retningslinjerne er vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 28. maj Som supplement til belysningsstrategien er udviklet dette sæt retningslinjer, der rummer kommunens generelle krav og vejledning til belysning af byens rum og bygninger illustreret med en række gode eksempler. Retningslinjerne er opdelt i forskellige typer af byrum: Gader, gågader og promenader, pladser, parker, bygninger og anlæg samt monumenter. Under Valg af armaturer kan du læse om, hvilke specifikke krav kommunen stiller til armaturer og lyskilder, og på siden Administration kan du læse, hvordan kommunen administrerer retningslinjerne, og hvor

19 Gader 4 Byliv Gader defineres som færdselskorridorer - og mødesteder i byen. Det er her bylivet udfolder sig omkring handelsliv og trafik - og omkring hverdagens institutioner. Især strøggaderne er centrale omdrejningspunkter for bylivet i de lokale områder. For strøggaderne er målet fodgængervenlige, tilgængelige og smukke strøggader med gode opholdsmuligheder. Forbindelserne knytter byen sammen, forbedrer kvarterets infrastruktur og gør byen tilgængelig - også for handicappede. Identitet På de fleste veje er belysningens primære formål at tydeliggøre trafikanter, trafikforanstaltninger og understrege vejens forløb. især i de lokale strøggader er det vigtigt med omhyggelig arkitektonisk lyssætning. Belysningen kan være med til at skabe lokale opholdssteder og samlingspunkter med markante punktnedslag eller forløb. For forbindelserne er målet trygge og tilgængelige fodgængerforbindelser mellem strøggader, boligområder, de store rekreative områder, biblioteket, idrætsanlæg, skoler, institutioner m.v. Belysningen skal være med til at skabe sammenhæng og vise vej. Ide og æstetik Generelt anvendes wirehængt belysning som standard. den wirehængte belysning skaber et roligt og sammenhængende udtryk - sikrer et godt funktionelt lys og klarhed i bybilledet uden forstyrrende master. dette udtryk ønsker kommunen at fastholde. på veje uden væsentlig trafik og på pladser kan anvendes armaturer på master, som en mere nuanceret belysning, der sikrer tryghed og skaber identitet. Denne grundbelysning kan suppleres med effektbelysning, der kan markere opholdssteder, særlige bygninger, detaljer eller være med til at skabe en særlig identitet i gaden. Vesterbrogade med wirehængt belysning og markant facadebelysning på Føtexbygningen

20 5 Funktion Den wirehængte belysning placeres typisk med en indbyrdes afstand af m og 6-9 m over vejen på veje med høj hastighed. Standerbårne armaturer placeres typisk med en indbyrdes afstand af m afhængigt af den valgte lyskilde. Standere på lokalveje skal være 3-5 m høje. Nye belysningsanlæg skal have lyskilder hvidt lys og god farvegengivelse (Ra >70). den præcise armaturafstand fastsættes ud fra vejgeometri og vejregler for belysning. generelt skal Vejdirektoratets Vejregler for Vejbelysning overholdes, og det er Københavns kommune, der fastlægger belysningsklasse for veje og kryds. Designmanual for byrum og parker giver konkrete anvisninger for opstilling og anvendelse af belysning. Teknik Armaturer må ikke blænde omgivelserne. armaturer til vejbelysning har generelt et meget rettet lys og anvender typisk reflektor-/spejl-/prismeoptik. De er afskærmede opad, har en flad vandret lysåbning og et armaturblændingstal på maks Lokalvejsarmaturer er også typisk reflektorarmaturer eller parklygter med mere diffust lys. Den væghængte belysning understreger den historiske gade. Store Kannikestræde Københavnerarmaturet ophængt i wire bruges som gadebelysning over det meste af byen En ensartet belysning af gade og indgangsdøre skaber ro i gadebilledet

21 Gågader og promenader 6 Byliv Gågader og promenader styrker bylivet. Her møder vi byen i øjenhøjde. Målet er attraktive og trygge forbindelser gennem byen med gode vilkår for fodgængere. Belysning på promenaderne langs havnen og kanalerne er med til at tegne byens struktur, når det er mørkt. men det kræver en særlig omhyggelig planlægning. man skal kunne færdes sikkert langs kajkanten, men det er samtidig vigtigt, at lyset ikke blænder for udsynet over vandet. Identitet Belysningens primære formål er at oplyse gågader og promenader med henblik på trafiksikkerhed, fremkommelighed, tryghed, orientering og tilgængelighed. sekundært at fremhæve rumforløb og skabe oplevelser og identitet. Generelt ønskes et roligt og homogent udtryk, men effektbelysning kan markere opholdssteder, smukke detaljer og monumenter. tidsbe grænsede eller interaktive projekter kan fortælle historier og invitere til at gå på opdagelse i nattens by. Ide og æstetik Der anvendes primært parklamper og pullerter til grundbelysningen af promenader. Pullerter anvendes i begrænset omfang for at skabe en mere tæt og hyggelig atmosfære eller som punktlys langs en fodgængersti. andre armaturer kan anvendes til effektbelysning af f.eks. træer, monumenter facader eller kunstnerisk udsmykning. Designmanual for byrum og parker giver anvisninger for opstilling og anvendelse af belysningsarmaturer. Funktion Armaturer til grundbelysning placeres typisk med en indbyrdes afstand på 22-30m afhængigt af den valgte lyskilde. lyskilden skal have hvidt lys med god farvegengivelse (Ra >70). Armaturer skal være vandalsikre og som minimum opfylde vandalklasse ii. En god grundbelysning suppleret med cafeernes belysning skaber rammerne for et godt byliv i Strædet Københavns Kommune fastlægger belysningsklasse, men som udgangspunkt skal belysningen overholde min. E2-krav (gennemsnitlig belysningsstyrke på 2,5 lux med en regelmæssighed på 0,15). Teknik Typisk anvendes parklygter med diffust lys til grundbelysningen, men reflektorarmaturer kan også anvendes, hvis et meget rettet lys er påkrævet.

22 Pladser 7 Byliv Byens opholdspladser og rekreative pladser er åndehuller og mødesteder, hvor det mangfoldige byliv udfoldes. Pladserne kan skabe nyt liv i en hel bydel. pladserne giver borgerne muligheder for ophold, hvile, iagttagelse, leg og bevægelse. Men byen rummer også trafikpladser og p-pladser, hvor mange mennesker færdes i løbet af et døgn. Belysning skal her skabe tryghed, sikkerhed og tilgængelighed, men belysning af høj kvalitet kan også påvirke stemningen og gøre et nødvendigt ophold til en god oplevelse. Identitet Pladserne et af byens vigtigste identitetsskabende byrum. her kan små indsatser gøre en stor forskel. men Rådhuspladsen er et, Brønshøj torv noget andet. hver plads har sin identitet, og det skal belysningen styrke eller være med til at skabe. Ide og æstetik På byens pladser er det særlig vigtigt at sørge for samspil og helhed mellem grundbelysning og effektbelysning. Grundbelysningens formål er orienterende og vejvisende for fodgængere og trafik i området. Pladsens rummelighed skal understreges gennem lyssætningen samtidig med at passager fremstår tydeligt. Effektbelysning kan sætte fokus på facader, monumenter eller træer. Når der sættes lys på en facade ved en plads, skal der være balance både i forhold til områdets generelle lysniveau, pladsens belysning og de øvrige facader. Der anvendes primært parklamper og pullerter til grundbelysningen. Pullerter anvendes i begrænset omfang for at skabe en mere tæt og hyggelig atmosfære eller som punktlys. andre armaturer kan anvendes ved effektbelysning f.eks. uplights Sankt Hans Torv med grundbelysning, caféliv og lys i vinduerne er en tryg ramme for et aktivt byliv (nedgravningsarmaturer) eller høje master med nedadrettet spotbelysning. Designmanual for byrum og parker giver anvisninger for opstilling og anvendelse af belysningsarmaturer.

23 8 Funktion Armaturer til grundbelysning på pladser placeres typisk med en indbyrdes afstand af m i 3-5 m højde afhængigt af den valgte lyskilde. Lyskilden skal have hvidt lys med god farvegengivelse (Ra >70). Armaturer skal være vandalsikre og som minimum opfylde vandalklasse ii. Københavns Kommune fastlægger belysningsklasse, men som udgangspunkt skal belysningen overholde min. E1-krav (gennemsnitlig belysningsstyrke på 5,0 lux med en regelmæssighed på 0,15). Teknik Typisk anvendes parklygter med diffust lys, men reflektorarmaturer kan også anvendes, hvis et meget rettet lys er påkrævet. Når parkarmaturer anvendes, kan strejflyset med fordel lyse facaderne op. Omvendt kan et nedadrettet reflektorarmatur med fordel benyttes for at lade butiks- og skiltebelysning give liv til pladsen. Supplerende effektbelysning kan hjælpe til at stofliggøre og definere pladsen. Indikationsbelysning i belægningen kan skabe ro og vise vej over pladsen. Belysningen af Rådhuspladsen skal både give mulighed for ophold og skabe sikkerhed i trafikken

24 9 Parker Byliv Parker er grønne oaser i byen, rekreative fristeder. Københavns Kommune ønsker at byens borgere og gæster bruger parkerne døgnet rundt og året rundt til både oplevelse og udfoldelse. Parkerne skal styrke det mangfoldige byliv. Der skal være plads til at opleve nattens dyreliv og kig til stjernerne i et mørkt naturområde, men lys skal andre steder give mulighed for leg og bevægelse i de mere aktivitetsprægede parker. Identitet Lys og mørke skal understrege de forskellige parkers identitet. i de fleste parker og naturområder er det byens mørke, som træder frem, men med effektbelysning kan der skabes stemning, iscenesætte et træ, et monument eller et særligt sted i parken. i de mere bymæssige parker vil der også typisk være mulighed for tidsbegrænsede lysprojekter f.eks. ved dansesteder og teaterpladser. Lys skal give mulighed for at bruge sportspladser, løberuter og legepladser. Interaktivt lys, der f.eks. tænder ved bevægelse kan blive en del af legen og give nye oplevelser. Belysning ved cykelstier, særligt benyttede gangstier, skoleveje m.v. skal skabe tryghed og sikkerhed, men man skal huske at lys ikke er nogen garanti for tryghed. Ide og æstetik Generelt ønskes et roligt og homogent udtryk langs stierne. Der anvendes parklamper og pullertarmaturer til grundbelysning. Pullerter kan anvendes i begrænset omfang for at skabe en mere tæt og hyggelig atmosfære eller som punktlys langs en fodgængersti. Andre armaturer kan anvendes ved effektbelysning f.eks. uplights (nedgravningsarmaturer) eller høje master med nedadrettet spotbelysning f.eks. ved sportspladser. Belysning skal give mulighed for at bruge parkerne efter mørkets frembrug til f.eks. løb og leg. Lysløjpe i Fælledparken

25 10 Designmanual for byrum og parker giver anvisninger for opstilling og anvendelse af belysningsarmaturer. Funktion Armaturer til grundbelysning skal typisk placeres med en indbyrdes afstand af m i 3-5 meters højde afhængigt af den valgte lyskilde. Lyskilden skal have hvidt lys med god farvegengivelse (Ra >70). Armaturer skal være vandalsikre og som minimum opfylde vandalklasse ii. Københavns Kommune fastlægger belysningsklasse, men som udgangspunkt skal belysningen overholde min. E2-krav (gennemsnitlig belysningsstyrke på 2,5 lux med en regelmæssighed på 0,15). Teknik Typisk anvendes parklygter med diffust lys, men reflektorarmaturer kan også anvendes, hvis et meget rettet lys er påkrævet. Særlig ved belysning af sportspladser er det vigtigt at anvende et meget retningsbestemt lys, der ikke blænder og så vidt muligt lader resten af parken i fred. I nogle af byens grønne områder skal der være mulighed for at opleve naturen uden belysning. Utterslev Mose

26 Bygninger og anlæg 11 Byliv Med en arkitektonisk lyssætning kan fortælles historier om de særlige historiske og kulturelle bygninger og anlæg. Bygninger og bygningsdetaljer vi måske ikke bemærker om dagen, men som med lys på træder frem i nattens mørke og fortæller historien om byen. Lys indefra bygningerne spiller en rolle i forhold til tryghed. Vi føler os mere trygge, når vi kan se, der er nogen hjemme i bygningerne omkring os, og når der er lys ved indgangsdøre og på fællesarealer. Industrianlæg kan få ny identitet og betydning med en arkitektonisk lyssætning. Identitet Arkitektonisk belysning kan være med til at understrege bygningens historie, funktion og arkitektoniske værdier. nogen steder kan en enkelt belyst detalje være med til at fortælle bygningens historie, andre steder må der gerne være mere knald på. det er dog vigtig altid at afpasse lysstyrken til omgivelserne. Belysning af anlæg f.eks. broer, skorstene eller kraner kan give identitet til et område og skabe flotte point de vue i byen. Interaktive eller dynamiske effekter er velegnede til belysning af anlæg særligt i forbindelse med tidsbegrænsede projekter. Ide og æstetik Belysning af bygninger skal tilpasses facaden, og omgivelserne, så det giver en god samlet helhedsvirkning. Belysningen skal være af høj kvalitet dvs. fremhæve de arkitektoniske værdier, bygningens detaljer, facadens stoflighed og samtidig undgå markante skyggedannelser. Lyskildens farvegengivelse skal afpasses i forhold til facadens materialer og anslå en stemning, der passer til bygningen og omgivelserne. Gode resultater opnås oftest, hvor belysningen er en integreret del af bygningens arkitektur. Ved ældre bygninger handler det som regel om at lyset skinner ud gennem vinduerne. I nye bygninger kan armaturer integreres i facaden, understrege særlige bygningselementer eller være en del af en egentlig kunstnerisk udsmykning. Mange af de nye erhvervsbyggerier har store glasfacader, og bygningen kommer til at fremstå som en selvstændig lyskilde i byrummet. Her er det derfor særlig vigtigt at tænke på samspillet med omgivelserne. Funktion Ved belysning af facader udefra skal armaturerne placeres således, at de generer bygningens eller anlæggets fremtræden mindst muligt. typisk placeres armaturerne på afstand af objektet i en højde, så lyset har et Belysning kan sætte fokus på bygninger eller bygningsdele vi ikke bemærker om dagen. Forsøgsbelysning Knippelsbro Tidsbegrænset belysning kan anvendes ved særlige arrangementer f.eks. juleudsmykning, udstillinger, premierer eller fester i byen.

27 12 naturligt indfald på facaden, og bygningen fremtræder uden unaturlige skyggedannelser. Der anvendes som udgangspunkt ikke uplights, med mindre det netop er en uhyggelig/dramatisk effekt, der ønskes. Belysning ved indgangsdøre og fællesarealer skal sikre en tryg, tilgængelig og sikker ankomst til bygningen. det betyder bl.a. at man skal kunne se niveauspring, navneskilt og gadenummer. Belysningen må ikke være generende eller blændende. Den må ikke skinne ind ad andres vinduer og må heller ikke vanskeliggøre orienteringen for gående og kørende. Den valgte lyskilde skal som udgangspunkt have hvidt lys med god farvegengivelse (Ra >70), og lysets farvetemperatur ønskes så vidt muligt tilpasset bygningens materialer og karakter evt. gennem anvendelse af filtre til at tone lyset. Armaturer skal være vandalsikre og som minimum opfylde vandalklasse ii. Københavns Kommune fastlægger belysningsniveauet ud fra en afpasning i forhold til omgivelserne. Det kan være nødvendigt at justerer op og ned på lysstyrken efterfølgende, alt afhængig af områdets lysniveau og dets bymæssige udvikling. Teknik Der kan anvendes forskellige typer af armaturer, og der arbejdes med et meget rettet og afskærmet lys, uanset om det er en detalje i en bygning, som skal fremhæves med spotlys eller en hel flade, som skal fremstå i et jævnt diffust lys. Typisk anvendes reflektorarmaturer eller armaturer med præcis prismeoptik og præcis afblænding, således at armaturerne ikke generer trafik og fodgængere og således at lysforurening med unødigt spildlys undgås. Det er vigtigt, at man ikke kaster lys forbi det objekt, som belyses. Armaturerne giver en jævn og diffus lyssætning af perronerne ved Flintholm Station HK-bygningen er udsmykket med lyskunst i det centrale atrium.

28 Monumenter 13 Byliv Monumenterne findes opstillet i alle typer byrum: på pladser, ved gader og stræder, i parker og anlæg. de kan stå frit og åbent, eller en bygning eller beplantning kan danne baggrund for dem. de fungerer som formidlere af byens eller nationens historiske begivenheder og fremtrædende personligheder eller som æstetiske markører, der på hver deres måde giver identitet til det specifikke sted. Nogle mennesker forholder sig aktivt til monumenternes æstetiske og fortællende udtrykskraft, andre ænser dem næppe. på det mere ubevidste plan kan monumentet fungere som reference- og orienteringspunkt. Identitet Ved en lyssætning af monumenterne kan deres identitetsskabende funktion i byrummet understreges og forstærkes. Ved belysning kommer monumenterne til at stå som pejlemærker i en sammenhængende fortælling om byen. Der kan med fordel arbejdes med en overordnet, tematiseret struktur, enten som forløb eller punktnedslag. De store fortællinger, der understøtter byens identitet, kan f.eks. handle om Metropolen, Regentbyen, Tårnenes by, Springvandenes by eller Byen ved vandet. Her inddrages såvel statuer og mindesmærker som arkitektur. Idé og æstetik Lys på monumenter er altid effektbelysning, der kan betone både indholdsmæssige og æstetiske sider af monumentet. Belysningen vil således altid indebære en fortolkning, der fremhæver nogle detaljer og underspiller andre. man må være på det rene med, at en belyst skulptur om natten altid vil fremstå med et udtryk, der er væsensforskelligt fra den oplevelse, man får af det om dagen. i vort klima kan dagslysoplevelsen i øvrigt være meget varierende pga. det omskiftelige vejrlig, for ikke at tale om døgnets og årstidernes skiften. Gefionspringvandet har en meget effektfuld belysning.

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING Digital skiltning er en ny type skiltning i bybilledet,

Læs mere

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort Specialdesignede AGC-linser som giver minimal blænding Trinløst tilt ± 15º over vejbanen Justering udligner skæve master Fås med forskellige lysstyringssystemer

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Lyset i byer og på veje. - stemning, identitet og funktion

Lyset i byer og på veje. - stemning, identitet og funktion Lyset i byer og på veje - stemning, identitet og funktion 2 3 Lyset i byer og på veje Hvad skal din kommune være opmærksom på? Den offentlige belysning spiller en betydelig rolle ikke kun for trafiksikkerhed,

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv Green outdoor Giv din lygtepæl fornyet liv Giv din lygtepæl fornyet liv Omkring to tredjedele af belysningen installeret rundt om i verden er baseret på gamle og ineffektive teknologier. Med tanke på klimaforandringerne

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Belysningsplan. for Ballerup Kommune

Belysningsplan. for Ballerup Kommune Belysningsplan for Ballerup Kommune August 2014 Denne reviderede belysningsplan er udarbejdet af Ballerup Kommunes Center for By, Kultur & Erhverv og Center for Miljø & Teknik i samarbejde med ÅF Lighting.

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Morten Skibstrup Nikolajsen, belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune, moni06@frederiksberg.dk Hvorfor skal man anvende LED til belysning? Er kvaliteten

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Fl ndt. Flindt Pullert. Design: Christian Flindt

Fl ndt. Flindt Pullert. Design: Christian Flindt Fl ndt Flindt Pullert. Design: Christian Flindt 2 Et rent snit. Inspirationen er evnen til at se muligheden i det enkle. 3 4 Øvelse gør mester Christian Flindt havde allerede fra projektets start en vision

Læs mere

IDÉBESKRIVELSE OG BELYSNINGSBESKRIVELSE

IDÉBESKRIVELSE OG BELYSNINGSBESKRIVELSE IDÉBESKRIVELSE Alt afhænger af lyset det ses i. Vores krop mærker belysningens påvirkning og belysningens stemningsdannende rum. Derfor ønsker vi at broens belysning skal underbygge fornemmelsen af eventyr

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

O K H O L M L I G H T I N G

O K H O L M L I G H T I N G OKHOLM LIGHTING VISION Vores vision er at være førende danske og internationale projektudvikleres foretrukne samarbejdspartner når det gælder belysningsløsninger til store rum ECCO CONFERENCE CENTER Belysningsanlægget

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere

SKILTE OG REKLAMER I KØBENHAVN

SKILTE OG REKLAMER I KØBENHAVN SKILTE OG REKLAMER I KØBENHAVN Læs mere på www.kk.dk/skilteogreklamer Reklamer i det offentlige rum spiller en stor rolle i den moderne by. Den hastige udvikling af nye typer reklamer skaber et øget pres

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Betingelser for tilladelse til opsætning af bannere på vejareal i Københavns Kommune

Betingelser for tilladelse til opsætning af bannere på vejareal i Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for veje og renhold Bilag A - Retningslinier Betingelser for tilladelse til opsætning af bannere på vejareal i Københavns Kommune Om brugen af offentligt vejareal Center

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

light guide Belysning i en smykkebutik

light guide Belysning i en smykkebutik light guide Belysning i en smykkebutik Belys hver en detalje Kunder kan have mange følelser og høje forventninger, når de træder ind i en smykkebutik. Det kan være et par, der er på udkig efter en forlovelsesring,

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FREMGANG I FÆLLESSKAB FREMGANG I FÆLLESSKAB INVESTERINGSPAKKE 13 FREMGANG I FÆLLESSKAB Med aftalen Fremgang i fællesskab fortsætter vi med at renovere skoler, bygge almene boligere og forbedre forholdene for de mest udsatte

Læs mere

Hvad må jeg have stående foran min café og restaurant? Læs mere om muligheden for udendørsservering i Københavns Kommune 2012-2013

Hvad må jeg have stående foran min café og restaurant? Læs mere om muligheden for udendørsservering i Københavns Kommune 2012-2013 Hvad må jeg have stående foran min café og restaurant? Læs mere om muligheden for udendørsservering i Københavns Kommune 2012-2013 Velkommen som bruger af byens rum Er du restauratør i Københavns Kommune,

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2013

BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2013 BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2013 Københavnerne sætter stor pris på mulighederne for at få græs under fødderne, nyde solen på en bænk, eller opsøge kultur i byen. Københavnere går

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag

Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag Solrød Kommune BYRÅDET Regler for facader & skiltning i Solrød Center Administrationsgrundlag Solrød Byvej Indhold Indholdsfortegnelse Solrød Center er placeret ved både S-togstation og en række andre

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers November 2010 Udgivelsesdato 05.11.2010 Kommunikation om letbanen

Læs mere

cariboni group Vejbelysning fra LUMINEX A/S Viden Produkter Referencer

cariboni group Vejbelysning fra LUMINEX A/S Viden Produkter Referencer cariboni group Vejbelysning fra LUMINEX A/S Viden Produkter Referencer VEJBELYSNING FRA LUMINEX Vejbelysning fra LUMINEX A/S cariboni group Hos LUMINEX A/S er målet at levere belysningsløsninger der sikre

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt LUFTFOTO FRA SYD Med projektet for udvidelse af Dybbølsbro foreslås at spænde en ade ud mellem de to eksisterende broer, og derved

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

KICK OFF LYON BYRUMSBELYSNING, FACADEBELYSNING & GÅRDRUMSBELYSNING

KICK OFF LYON BYRUMSBELYSNING, FACADEBELYSNING & GÅRDRUMSBELYSNING KICK OFF LYON BYRUMSBELYSNING, FACADEBELYSNING & GÅRDRUMSBELYSNING Merete Madsen, Belysningsarkitekt & team leader for Lighting i Grontmij DAGSLYS KUNSTSLYS SKUMRING DAG AFTEN NAT BYRUMSBELYSNING Facader

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

TÆND BYEN! Gør din by sikker og smuk med lys

TÆND BYEN! Gør din by sikker og smuk med lys TÆND BYEN! Gør din by sikker og smuk med lys INDHOLD 3 LYS GIVER IDENTITET 4 VELKOMST TIL BYEN 5 BYEN - DØGNET RUNDT 6 TRYGHED FOR ALLE 7 LYS ER STEMNING OG OPLEVELSE 8 HVAD KOSTER GODT UDELYS? 10 EN LYSPLAN

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale ANEWS Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale Vi behøver din hjælp, hvis vores undersøgelse skal lykkes. Det er meget vigtigt for

Læs mere

REFERAT Dato: 26. marts 2008

REFERAT Dato: 26. marts 2008 VORES BY REFERAT Dato: 26. marts 2008 Dialogmøde (4) med beboere og andre interesserede Deltagere: 20-25 repræsentanter fra nabo- og interessentgrupper. Inviterede var Beboere Vesterfælledvej 66, Beboere

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

BALLEN INSPIRATION FOR UDVIKLING

BALLEN INSPIRATION FOR UDVIKLING BALLEN INSPIRATION FOR UDVIKLING BALLEN I DAG KARAKTERGIVENDE SÆRLIGE KIG INDUSTRIOMRÅDET KNUDEPUNKTET HAVNEN HAVNEN DOKKEN, VÆRFTET, TORVET, KLYNGEN De eksisterende bygninger rives ned og giver plads

Læs mere

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN Hvem vil ikke gerne bo på havnen midt i storbyen. Velkommen til Havnehuset. Pejlemærket for et større byfornyelsesprojekt i Nordhavnen, Østerbros nye mondæne kvarter. Og

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

BUTIKKERS SKILTNING OG BELYSNING

BUTIKKERS SKILTNING OG BELYSNING BUTIKKERS SKILTNING OG BELYSNING Skiltning på fredede og bevaringsværdige bygninger kan overordnet deles op i to grupper den ene, er de bygninger, hvor skiltningen er en integreret del af facadens bevaringsværdier

Læs mere

GÅGADE REGULATIV. Opdateret den 20. september 2010 FOR RIBES HOVEDGADE STRÆKNINGEN FRA TORVET TIL YDERMØLLEN

GÅGADE REGULATIV. Opdateret den 20. september 2010 FOR RIBES HOVEDGADE STRÆKNINGEN FRA TORVET TIL YDERMØLLEN GÅGADE REGULATIV Opdateret den 20. september 2010 FOR RIBES HOVEDGADE STRÆKNINGEN FRA TORVET TIL YDERMØLLEN Regulativets bestemmelser m.h.t. gadeinventarets omfang og udformning herunder parasoller, afskærmninger,

Læs mere

Kriminalpræventiv MiljøPlanlægning. Introduktion til: sikringspolitikker og tekniske sikringstiltag

Kriminalpræventiv MiljøPlanlægning. Introduktion til: sikringspolitikker og tekniske sikringstiltag Kriminalpræventiv MiljøPlanlægning Introduktion til: sikringspolitikker og tekniske sikringstiltag Kriminalpræventiv Miljøplanlægning - ( CPTED DOC ) Otte gode principper Kriminalitetstrekanten Situationel

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Christianshavn: Erhvervsandel sælges med tilladelse til mad og alkohol

Christianshavn: Erhvervsandel sælges med tilladelse til mad og alkohol Christianshavn: Erhvervsandel sælges med tilladelse til mad og alkohol Beliggende i den gamle bydel mellem kanalen og voldene - og tæt på Holmen og Operaen. Se film fra ejendommen Prinsessegade 77, 1422

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1 Jessens Mole 7-9 Prospekt for Byggefelt 1 december 2014 Fremtidens Havn Udviklingsplan for Svendborg Havn Område 2 Nordre Kaj ØSTRE HAVNEVEJ Område 3 Østre Kaj TOLDBODVEJ JESSENS MOLE Område1 Jessens mole

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Udvalgsarbejde i Temagrupper.

Udvalgsarbejde i Temagrupper. Udvalgsarbejde i Temagrupper. Målsætning for udvalgsarbejdet. Lokalrådet har til opgave at udarbejde plan for lokalområdet. Gruppernes tema forslag skal være centrale elementer i denne plan. Lokalrådet

Læs mere

BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2011

BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2011 BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2011 København har en vision om at være en metropol for mennesker. En by med et mangfoldigt og unikt byliv for alle. Vi har sat os tre mål for bylivet

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Udlejningsprospekt Kulturelt udbud. Halmtorvet 9A og 9E (PH Cafeen)

Udlejningsprospekt Kulturelt udbud. Halmtorvet 9A og 9E (PH Cafeen) Udlejningsprospekt Kulturelt udbud Halmtorvet 9A og 9E (PH Cafeen) Lejemålet Attraktiv café i Den Brune Kødby udbydes til leje af Københavns Ejendomme pr. 1. april 2013. Lejemålet Halmtorvet 9A og 9E (PH

Læs mere

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Illustration af Toosbuys Torv set fra Storegade Mer a kite ur hverd gen! www.movearkitektur.dk Eng i blomsterflor Åen løber I forbindelse med områdefornyelsesprojektet

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

ENTRÉ AKTIVTITETER Langs den lokale gade kan der etableres mindre entrézoner med aftensol, god klimatisk beskyttelse og plads for ophold.

ENTRÉ AKTIVTITETER Langs den lokale gade kan der etableres mindre entrézoner med aftensol, god klimatisk beskyttelse og plads for ophold. ID É K ATAL O G Bryghusgrunden Liv OPHOLD OG ANKOMST MED TAXA Langs Vester Voldgade er der gode muligheder for at skabe fine opholdspladser ved indgangespartier der har sol om dagen. Her kan man etablere

Læs mere

AB Merlegårdsparken II

AB Merlegårdsparken II Loftsrum: AB Merlegårdsparken II Husorden Loftsrummene må ikke benyttes som opholds- eller soverum, og der må ikke opbevares brandbare væsker. Brug af ild eller anden adfærd, der kan beskadige andelsforeningens

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Skiltepolitik. og administrationsgrundlag for skiltning

Skiltepolitik. og administrationsgrundlag for skiltning Skiltepolitik og administrationsgrundlag for skiltning Indhold Skiltepolitik for Viborg Kommune Forord...3 Byrådets politik... 4 Administrationsgrundlag - retningslinjer for skiltning Baggrunden for retningslinjer

Læs mere