DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Regionsudvalget. og Danmarks formandskab for Rådet for den Europæiske Union

Transkript

1 DEN EUROPÆISKE UNION og Danmarks formandskab for Rådet for den Europæiske Union

2 Forord af s Formand 3 Forord af Danmarks Europaminister 4 Hvorfor et Regionsudvalg? 6 Brobyggere mellem lokalt, regionalt og globalt Danske medlemmer på arbejde 9 Den danske delegation i 12 Den decentrale danske myndighedsmodel 17 EU-politik er også indenrigspolitik - Formændene for Kommunernes Landsforening og Danske Regioner 20 EU-finansierede projekter i Danmark 22 Det femte europæiske topmøde for regioner og byer 26 Kalender 28 Kontakter 30 DEN EUROPÆISKE UNION

3 01 Forord af s Formand Sammen om udfordringerne Vi har allerede fået en forsmag på dansk kultur via Noma, som det britiske Restaurant magasin to år i træk har udpeget som verdens bedste restaurant for den måde, den har genoplivet det nordiske køkken på. Selv om det kun er en smagsprøve, der har skærpet vores appetit, har det bekræftet Danmarks betydelige bidrag til kontinentets kulturrigdom. Heldigvis er Danmarks bidrag til Den Europæiske Union meget mere omfattende. Det vil der utvivlsomt blive sat fokus på i første halvår af 2012! Som en moderne stat, hvor europæiske og internationale søveje krydser hinanden, har Danmark ofte udnyttet sine talenter og sin blomstrende økonomi til at skabe sit helt eget kendemærke. Det ligger på linje med prioriteterne for 2020: konkurrenceevne, social inklusion og behovet for bæredygtig forandring med respekt for miljøet. Den danske økonomi har også fulgt en succesrig opskrift ved at kombinere den nødvendige fleksibilitet for tilpasning til globaliseringen, især gennem sin eksport, med fastholdelsen af en model baseret på social samhørighed. Skal man tro internationale undersøgelser, har dette gjort landet til det lykkeligste i verden. Og nu har det danske folk en kvinde som leder, en kvinde, der allerede har placeret sit politikprogram i en europæisk ramme. I lyset af de udfordringer, Den Europæiske Union vil stå over for i de første seks måneder af 2012, er jeg meget glad for denne forandring, som lover godt for vores muligheder for at håndtere den dybe krise i EU. Danskernes energi vil nemlig få afgørende betydning for Europa. Forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme vil blive vanskelige og vil ikke blive afsluttet under det danske formandskab, men Danmark har alligevel en vigtig rolle at spille ved at fastholde viljen til at sikre, at EU gør en positiv forskel, og værne om de budgetter og politikker, der styrker vores samfundsmodel, især samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik. Landet vil også bidrage med sit eget syn på vores fælles fremtid. Jeg er spændt på at se, hvilke prioriteter formandskabet har inden for miljø, forskning og innovation samt for Europa 2020-strategien. Også på andre områder, f.eks. territorialt samarbejde, især efter Østersø-makroregionens succes, en grønnere fælles landbrugspolitik, bæredygtigt fiskeri og vedvarende energi, forventer EU s regioner og byer, at Danmark foreslår innovative løsninger. Mercedes Bresso Formand for har for øvrigt besluttet at afholde sit topmøde om det europæiske bymiljø i det 21. århundrede i marts 2012 i København. Denne by, som er et skoleeksempel på, hvad der kan opnås med en planlagt, bæredygtig byudvikling, vil være rammen om vores drøftelser. Den viser, at EU kan gøre mere for at medtænke byaspektet i den regionale udvikling til gavn for alle med smukke, velstående, bæredygtige og inklusive byer som resultat. Hver gang Danmark forsvarer europæisk integration, EU s merværdi og ambitionen om at skabe et europæisk samfund, der respekterer regional og lokal mangfoldighed, vil stå parat med sin støtte og sine forslag. Vi er sikre på, at vores samarbejde vil være mere end stærkt nok til at møde udfordringerne forude! Mercedes Bresso Formand for Bruxelles

4 02 Forord af Danmarks Europaminister EU et skridt videre Som europaminister har jeg set frem til det danske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union med stor iver. Formandskabet er en central prioritet for hele den danske regering, og vi vil bestræbe os på at varetage opgaven på en åben, tilgængelig og professionel måde og arbejde resultatorienteret inden for vores ansvarsområde. Nicolai Wammen Europaminister Det bliver seks intense måneder for det danske formandskab. En af dets overordnede opgaver bliver at forene og styrke EU gennem konkrete resultater, der bringer EU videre og demonstrerer værdien og nødvendigheden af det europæiske samarbejde for den enkelte borger. Samtidig står vi over for fundamentale finansielle og økonomiske udfordringer, der kan få en alvorlig indvirkning på vores økonomiske muligheder i fremtiden, hvis vi ikke viser os parate til at gribe ind over for konsekvenserne af gældsniveauet i EU s økonomier. Vi er nødt til at finde europæiske løsninger på vores fælleseuropæiske problemer, men det er også vigtigt, at vi påtager os det ansvar, vi hver især har. Håndteringen af de aktuelle finansielle og økonomiske problemer er et kollektivt ansvar, som deles af alle EU s medlemsstater og institutioner. Det er fremtidsudsigterne for generationer af europæere især unge, som oplever høj arbejdsløshed der står på spil. Det er afgørende for os at implementere og anvende nye regler for økonomisk styring og finansiel regulering. For at slippe ud af krisen er det absolut nødvendigt at skabe og fremme vækst- og beskæftigelsesinitiativer i Europa. En af EU s største succeser er det indre marked. Vi vil skabe en mere dynamisk europæisk økonomi ved at videreudvikle dens store uudnyttede potentiale, og det skal ske ved at arbejde for vedtagelse af de 12 hovedprioriteter for akten om det indre marked, som Europa-Kommissionen har opstillet. Et af de mange mål vil være at føre det indre marked ind i den digitale tidsalder ved at gøre det lettere at foretage onlineindkøb på tværs af nationale grænser. Vi vil forsøge at give europæiske virksomheder nye eksportmuligheder, både gennem Verdenshandelsorganisationen og via bilaterale handelsaftaler. Endelig vil vi gerne øge incitamentet for innovative virksomheder ved at skabe et miljø, der fremmer grønne vækstinitiativer og bæredygtighed i det indre marked. Mens vi forsøger at dæmpe følgerne af den finansielle og økonomiske krise, er det uendelig vigtigt, at vi også sørger for at skabe en bedre fremtid. I denne sammenhæng vil Danmark med sit formandskab gribe muligheden for at lade EU udstikke en vej, der fører til langsigtet vækst. Forhandlingerne om EU s flerårige finansielle ramme vil afgøre, hvordan EU fordeler sine midler frem til Vi mener, at disse midler bør anvendes til at forbedre vores fælles konkurrenceevne på globalt plan og fremme løsninger, der sikrer en fremtidig vækst i Europa. Det er urealistisk at forvente, at vi vil være i stand til at afslutte forhandlingerne under vores formandskab, men vi vil gøre vort bedste for at forberede grundlaget for en aftale, der skal indgås af formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, i anden halvdel af Grøn vækst er et hovedindsatsområde for den danske regering. Vores mål er at skabe vækst uden at øge ressource- og energiforbruget, hvilket bestemt er muligt. I de seneste år har vi udviklet en ambitiøs energi- og klimapolitik i EU, som viser, at EU indtager en førerposition i verden på dette felt. Men vi skal arbejde hårdt og aftale nye initiativer, hvis vi skal bevare vores komparative fordel. Et hovedmål vil være at blive enige om metoder og foranstaltninger til forbedring af ressource- og energieffektiviteten i Europa. Formandskabet vil arbejde på at sikre et målrettet syvende miljøhandlingsprogram og en ambitiøs europæisk energipolitik frem til 2050 med forbedret effektivitet og øget anvendelse af vedvarende energi. Vi vil også gøre vort bedste for at inddrage energi-, klima- og miljøhensyn i en række EU-politikker som DEN EUROPÆISKE UNION 4

5 og Danmarks formandskab for Rådet for den Europæiske Union landbrug, fiskeri, transport og det indre marked. EU-budgettet for perioden bør støtte disse bestræbelser, og vi vil derfor forsøge at give punktet en fremtrædende plads på EU s dagsorden under vores formandskab. Som europaminister er jeg også den danske minister, der har ansvaret for EU s regional- og samhørighedspolitik. Samhørighedspolitikken spiller en vigtig rolle for vækst- og jobskabelse i EU, og Danmark vil prioritere dette område ved at forsøge at opnå så store fremskridt som muligt i forhandlingerne om samhørighedsforordninger under sit formandskab. I den forbindelse ser jeg frem til den støtte, kan give det danske formandskab i kraft af den indsigt og ekspertise, udvalget er kendt for. Der venter det danske formandskab en stor arbejdsbyrde og en tætpakket dagsorden. Men inden for vores ansvarsområde vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at overvinde de aktuelle problemer og bringe EU et skridt videre. Nicolai Wammen Europaminister Kongeriget Danmark 5

6 03 Hvorfor et Regionsudvalg? Bureaux d architecture Atelier Paul Noël sprl - Art & Build s.a. s hovedkvarter i Bruxelles (Jacques Delors bygningen) De tre vigtigste beslutningstagende institutioner i EU er Europa-Parlamentet, der repræsenterer og vælges direkte af EU-borgerne, Rådet for Den Europæiske Union, der repræsenterer de enkelte medlemsstater, og Kommissionen, der værner om Unionens interesser som helhed. Imidlertid er det de lokale og regionale myndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre langt størstedelen af de beslutninger, der tages på EU-plan ca. to tredjedele af EU-lovgivningen implementeres i praksis på decentralt niveau. Derfor blev etableret i 1994 med det formål at give de lokale og regionale myndigheder mulighed for at give deres mening til kende om indholdet af EU s lovgivningsforslag i den fase, hvor de bliver udarbejdet, for i højere grad at kunne tilpasse dem til borgernes behov. EU-traktaterne fastsætter, at skal høres, når der fremsættes forslag, der kan have konsekvenser på lokalt og regionalt plan. I praksis betyder dette, at høres om det meste af EU-lovgivningen. DEN EUROPÆISKE UNION Maastrichttraktaten (1992) fastsatte, at høring af var obligatorisk på fem områder, nemlig økonomisk og social samhørighed, transeuropæiske net, sundhed, uddannelse og kultur. Med Amsterdamtraktaten (1997) blev der hertil føjet fem nye områder, nemlig beskæftigelsespolitik, socialpolitik, miljø, erhvervsuddannelse og transport. Efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse har fået en række nye beføjelser, både hvad angår territorial samhørighed og overvågning af overholdelsen af nærhedsprincippet. spiller nu en større rolle som høringsorgan, men også som løftestang for at gennemføre styring på flere myndighedsniveauer. Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet skal nu høre, når de vedtager lovgivning på ethvert område, der vedrører det regionale niveau, og udvalgets udtalelser omfatter nu en række nye politikområder, herunder energi og klimaforandringer. De tre institutioner kan imidlertid også høre på andre områder end de nævnte, hvis de mener, at deres forslag har lokale eller regionale konsekvenser. kan også få sat sine prioriteter på EU s dagsorden ved at afgive udtalelser på eget initiativ og udarbejde rapporter om emner, som udvalget har en interesse i. Men s engagement slutter ikke med afgivelsen af en udtalelse om et kommissionsforslag. Udvalget har ret til at stille spørgsmål til Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet, hvis ikke de tager hensyn til udvalgets synspunkter. I yderste konsekvens har mulighed for at gå til EU-Domstolen, hvis udvalget finder, at det ikke er blevet hørt i overensstemmelse med reglerne. 6

7 og Danmarks formandskab for Rådet for den Europæiske Union Hvordan arbejder? er sammensat af 344 medlemmer og et tilsvarende antal suppleanter. Medlemmerne udpeges af medlemsstaterne for en femårig periode, som kan fornys. De skal være valgt til et politisk embede eller stå til ansvar over for en valgt forsamling. Af samme grund mister medlemmer, der ikke længere har et sådant embede, deres plads i. Hver enkelt medlemsstat vælger sine medlemmer på den måde, den finder bedst, dog med det forbehold, at medlemmerne skal være valgt på en politisk og geografisk afbalanceret måde og repræsentere både det regionale og lokale niveau. s medlemmer vælger selv af deres midte en formand i øjeblikket er det Mercedes Bresso fra regionen Piemonte i Italien. s arbejde er fordelt på følgende seks fagligt specialiserede fagudvalg: Territorial samhørighedspolitik (COTER) Økonomisk og social politik (ECOS) Miljø, klimaforandring og energi (ENVE) Kultur, uddannelse og forskning (EDUC) Borgerrettigheder, Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX) Naturressourcer (NAT). Fagudvalgene, der er sammensat af medlemmer af, udarbejder forslag til udtalelser om de lovforslag, Kommissionen, Rådet eller Europa-Parlamentet fremlægger. På de fem plenarforsamlinger, afholder om året, stemmes der herefter om forslagene til udtalelse. Et forslag til udtalelse vedtages kun, hvis det opnår et flertal af de afgivne stemmer. s Udvalg for Finansielle og Administrative Anliggender blev oprettet for at lette og tilskynde til et tættere samarbejde med budgetmyndigheden med det formål at sikre, at s interesser afspejles og sikres gennemslag i forbindelse med den årlige budgetprocedure. Fire politiske grupper er repræsenteret i, nemlig Det Europæiske Folkeparti (EPP), De Europæiske Socialdemokrater (PES), Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE) og Europæisk Alliance (EA). Bureaux d architecture Atelier Paul Noël sprl - Art & Build s.a. Arbejdet i, der er en egentlig politisk forsamling, er baseret på tre grundlæggende principper: Subsidiaritetsprincippet: Kræver, at beslutninger skal tages på det niveau, der bedst tjener samfundets interesser. EU skal ikke tage initiativer, der mere hensigtsmæssigt kan gennemføres af nationale, regionale eller lokale myndigheder. Nærhedsprincippet: Alle myndighedsniveauer skal agere så transparent over for og så tæt på borgerne som muligt, så borgerne ved, hvem der er ansvarlige for hvad, og hvordan de kan gøre deres synspunkter gældende. 7

8 03 Hvorfor et Regionsudvalg? Partnerskabsprincippet: De europæiske, nationale, regionale og lokale myndigheder skal arbejde sammen gennem hele beslutningsprocessen. At bringe EU tættere på borgerne Meget af s arbejde har at gøre med lovgivningsprocessen, men hermed er udvalgets rolle ikke udspillet. s medlemmer bor til daglig i regioner eller kommuner, hvor de arbejder som regionsformænd, borgmestre eller medlemmer af decentrale folkevalgte forsamlinger. Det gør, at de har føling med det, der optager de mennesker, de repræsenterer, hvilket giver dem mulighed for at sætte disse synspunkter på dagsordenen centralt i EU-systemet, når de mødes i i Bruxelles. Derudover skærper med regelmæssige mellemrum de lokale og regionale myndigheders profil på den europæiske scene ved året rundt at arrangere konferencer, seminarer og udstillinger sammen med udvalgets partnere på lokalt plan, f.eks. OPEN DAYS Den Europæiske Uge for Regioner og Byer, der hvert år i oktober måned er samlingspunkt for mere end interessenter. OPEN DAYS 2012, som finder sted i Bruxelles oktober, bliver den 10. udgave af denne begivenhed. OPEN DAYS 2011 Åbningsmødet 10. oktober Fra venstre: Johannes Hahn (EU-Kommissær for regionalpolitik), Danuta Hübner (MEP og formand for Europa Parlamentets Regionaludviklingsudvalg), Mercedes Bresso (Formand for ), Jerzy Buzek (Formand for Europa-Parlamentet), Elżbieta Bieńkowska (Polens minister for regional udvikling), José Manuel Barroso (Formand for Europa-Kommissionen) DEN EUROPÆISKE UNION 8

9 04 Brobyggere mellem lokalt, regionalt og globalt Danske medlemmer på arbejde er med til at sikre, at de lokale stemmer høres i Bruxelles, siger to af veteranerne i kommunernes og regionernes europæiske samarbejde. På femte sal i den skinnende stål- og glasbygning, der huser EU s Regionsudvalg, har to af veteranerne i den danske delegation taget en pause i det tætpakkede program ved plenarsamlingen for at indvie omverdenen i, hvad det er, der holder dem til ilden. Både Knud Andersen (V) og Henning Jensen (S) har ligget i fast rutefart mellem Danmark og Bruxelles i mange år. De har begge været formænd for den danske delegation i udvalget, der lige nu tæller ni politikere ud af de 344. Og selv om de kommer fra hver sin side af den politiske midte og er sendt til Bruxelles for at repræsentere henholdsvis regionerne og kommunerne, så er de enige om, at det er vigtige timer, de tilbringer her i det EU-politiske smørhul kun få hundrede meter fra Europa-Parlamentet, Ministerrådet og EU-Kommissionen. For her findes de politiske værksteder, hvor de regler bliver til, som senere bliver til lov også ude i de kommuner og regioner, som de to medlemmer repræsenterer. Knud Andersen & Henning Jensen Da vi startede med vores arbejde her, var der mange, som kiggede lidt skævt til. Vi var ikke rigtigt anerkendt som EU-institution. Så en del af vores første tid gik med at bevise vores berettigelse som udvalg, siger Knud Andersen, som er regionsrådsmedlem af Region Hovedstaden. Ifølge ham var den tid givet godt ud, fordi det lokale niveau før udvalgets oprettelse i 1994 var så godt som skrevet ud af ligningen, når EU-lovene blev til. Når der kom et lovforslag til Folketinget, så plejede man at spørge KL og Amtsrådsforeningen nu Danske Regioner om deres synspunkt. Men på det tidspunkt kunne man reelt ikke ændre et komma. Nu fik vi et reelt indsyn i, hvad der var på bedding, og så kunne vi begynde at agere på det, inden reglerne var vedtaget, siger han. Kommissionen havde tidligere ment, at de bare skulle informere medlemsstaterne, men de havde ikke tænkt de undernationale myndigheder med. Det har de lært nu. For det er jo os, 9

10 04 Brobyggere mellem lokalt, regionalt og globalt - Danske medlemmer på arbejde der skal gennemføre store dele af det, de foreslår, supplerer Henning Jensen, der er medlem af byrådet i Næstved og tidligere borgmester. For ham er det vigtigt, at det lokale niveau nu har en stemme i Bruxelles. Og han går op i at bruge høringsret aktivt, når EU-systemet laver regler på områder som beskæftigelse, uddannelse, miljø, transport eller andre lokale kerneinteresser. Vi prøver på at få ordførerskaber på de udtalelser, som er vigtige for os, for på den måde at forsøge at præge processen, siger Henning Jensen, der blandt andet selv har haft EU-planer om klimatilpasning højt på sin dagsorden, fordi det er hjemme i kommunerne, de får vand i kældrene, når kloakkerne flyder over på grund af øgede regnmængder. Vi vil gerne give Kommissionens udspil en lokal eller regional merværdi, siger han. Man kan opfatte det som en kvalitetssikring. Når EU vedtager en regel, så skal det jo virke fornuftigt i hele unionen. Og der er jo nok ikke noget sted, hvor alle dele af unionen er så godt repræsenteret, som her i, tilføjer Knud Andersen. Til gengæld er de begge enige om, at det er helt ok, at har en rådgivende rolle og ikke er en del af det formelle lovgivningsapparat i EU-maskineriet på linje med Ministerrådet og Europa-Parlamentet. En af svaghederne ved EU-systemet er beslutningsdygtigheden. Og det ville bestemt ikke gøre det lettere at give formel kompetence. Vi skal give ordentlig rådgivning og være et udvalg, som man lytter til, og som er med til at sætte dagsordenen. Men vi skal ikke ind og udfordre Europa-Parlamentet og være et andetkammer, der skal godkende tingene, siger Henning Jensen. De påpeger også, at selv om de 344 medlemmer i udvalget først og fremmest kommer til Bruxelles for at spille ind med regionale og lokale synspunkter på det, som engang skal blive til europæisk lov, så går informationsstrømmen lige så meget den anden vej. DEN EUROPÆISKE UNION 10

11 og Danmarks formandskab for Rådet for den Europæiske Union Den viden, de samler ind i kontakten med diverse EU-embedsmænd, parlamentarikere og kommissærer, der kommer og præsenterer deres store lovforslag for plenarforsamlingen, giver dem et godt indblik i, hvilken vej vinden blæser i Bruxelles. Dermed får de adgang til information, som de ellers ikke ville kunne komme i nærheden af. Og det er nyttigt både for dem selv og for de danske embedsmænd, som følger med dem. Det giver jo en viden i KL s hus derhjemme og i Danske Regioner, som er helt uvurderligt, når det gælder danske spørgsmål. For så ved vi, hvad der er i pipelinen inden for de bestemte områder. Og jo tidligere du kommer op på emnet, jo større chance er der for at finde en løsning, siger Knud Andersen, der understreger, at medlemskabet af også giver mulighed for at udøve lobbyvirksomhed, fordi det åbner nogle døre, der ellers ville være lukkede. Her har vi en legal baggrund for at tale med folk i parlamentet og kommissionen tidligt i processen. For mange gange er det nemmere at få ting ændret, inden de er skrevet på papir, siger Knud Andersen. Og samspillet mellem EU og det lokale niveau bør være en hel naturlig ting, mener Henning Jensen, der hæfter sig ved et citat, som lederen af den socialdemokratiske gruppe i parlamentet Martin Schulz har brugt i en tale samme dag. Han citerede Churchill for at sige, at nationalstaterne er for små til at klare de store problemer og for store til at klare de små. Det er jo sandt. Derfor er det godt, at vi har det lokale og regionale niveau, og det er godt, at vi har EU, siger Henning Jensen. Knud Andersen er næstformand for den danske RU delegation og medlem af fagudvalgene ECOS (Økonomisk og social politik) og ENVE (Miljø, klimaforandring og energi). Henning Jensen er medlem af fagudvalgene EDUC (Kultur, uddannelse og forskning) og ENVE (Miljø, klimaforandring og energi). 11

12 05 Den danske delegation i De danske lokale og regionale myndigheder har været repræsenteret i siden dets etablering i Den danske delegation i består af ni medlemmer og ni suppleanter. Det er mænd og kvinder, der alle er direkte folkevalgt, og som repræsenterer Danmarks forskellige regioner og kommuner. Hvis de mister deres nationale mandat, mister de også deres plads i. I øjeblikket er kommunerne repræsenteret ved seks medlemmer, regionerne ved tre. Fordelingen er den samme for suppleanternes vedkommende. Udvælgelsesproceduren for medlemmerne af er af vital betydning for den måde, udvalget fungerer på. De forskellige procedurer i EU afspejler den brede vifte af politiske og decentrale systemer i Europa. I Danmark er det Udenrigsministeriet, der formelt beder Danske Regioner (interesseorganisation for de fem regioner i Danmark) og KL (interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommuner i Danmark) om at foreslå kandidater. KL foreslår seks kandidater og seks suppleanter, Danske Regioner tre medlemmer og tre suppleanter. Listen over udpegede kandidater fremlægges for og vedtages af den danske regering, som videresender den til Ministerrådet, der beskikker s medlemmer og suppleanter. Medlemmerne af den danske delegation er repræsenteret i alle s seks fagudvalg samt i tre af udvalgets politiske grupper, nemlig De Europæiske Socialdemokraters Gruppe (PES), Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE) og Det Europæiske Folkepartis Gruppe (EPP). Bureaux d architecture Atelier Paul Noël sprl - Art & Build s.a. DEN EUROPÆISKE UNION 12

13 og Danmarks formandskab for Rådet for den Europæiske Union Medlemmer Søren Pape Poulsen Borgmester, Viborg Kommune EPP Formand for den danske delegation EU påvirker det daglige arbejde i alle EU s kommuner og regioner, og derfor er det afgørende, at vi har en institutionaliseret plads i den politiske beslutningsproces. er de lokale og regionale myndigheders forlængede arm på den vis kan man se som partiet for kommuner og regioner i EU. Knud Andersen Regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden ALDE Næstformand for den danske delegation Jeg har været en del af s arbejde siden starten. Vi har gennem årene været med til at sætte mange vigtige emner af betydning for regionerne på den europæiske dagsorden. Man kan opfatte det som en kvalitetssikring. Når EU vedtager en regel, så skal det jo virke fornuftigt i hele unionen. Og der er jo nok ikke noget sted, hvor alle dele af unionen er så godt repræsenteret, som i. Indenfor miljø og klimaområdet arbejder jeg blandet andet for, at klima- og miljøhensyn integreres i større EU-politikområder og bidrager til at understøtte EU2020-strategien. Henning Jensen Byrådsmedlem, Næstved Kommune PES Jeg har fulgt gennem alle årene og har haft stor glæde ved at kunne konstatere, at udvalgets indflydelse er øget betydeligt, og at der i hele EU-systemet nu er langt mere respekt for de mange opgaver, som løses af staternes lokale og regionale myndigheder. Per Bødker Andersen 2. Viceborgmester, Kolding Kommune PES spiller en vigtig rolle i integrationen af EU s nye medlemsstater, fremtidens Europa. Man taler om Kommissionen som drivkraften, Parlamentet som brændstoffet og Rådet som karosseriet i EU s integrationsproces men kommuner og regioner er hjulene, der skal bære integrationen. EU-lovgivning skal indrettes ud fra et effektivt hensyn til kommunal decentralisering, afbureaukratisering og aktiv borgerinddragelse. I bistår vi vores nye lokale kolleger med erfaringer om kapacitetsopbygning og effektiv myndighedsudøvelse - og smidiggør derigennem deres optagelse i fællesskabet. 13

14 05 Den danske delegation i Henrik Ringbæk Madsen Regionsrådsmedlem, Region Nordjylland PES Mit arbejde i har udmøntet sig i øget bevidsthed i EU-systemet og i min egen region omkring vigtigheden af regionalfondsmidler til regional udvikling. I forhandlingerne om det fremtidige EU budget for har jeg specifikt arbejdet for, at der stadig skal være regionalfondsmidler til innovation, klimaforbedringer og CO2-reduktion i alle regioner i Europa. Kirstine Bille Borgmester, Syddjurs Kommune PES Vi arbejder for at øremærke en større del af EU s landbrugsstøtte til udvikling af Europas landdistrikter. I Europa skal vi skabe verdens mest attraktive landdistrikter, hvor det er spændende at bo, arbejde og drive erhverv, som er i balance med naturen. Den lokale stemme husker EU-systemet på, at Europa ikke kun er udgjort af storbyer 90 % af EU s areal udgøres af landdistrikter og hovederhvervet i landdistrikterne er stadigvæk landbrug. Derfor skal vi målrette flere midler mod en positiv udvikling af Europas landdistrikter. Jens Christian Gjesing Borgmester, Haderslev Kommune PES Jeg er borgmester i en gammel grænseregion. Her oplever jeg stærkt, at mit medlemskab af både giver mig og min egn en særlig forståelse for og en positiv mulighed for at påvirke den europæiske dagsorden ud fra et borgernært ståsted. Interreg-midler har været og er en fin mulighed for at opbygge fællesskaber og skabe udvikling på tværs af nationernes grænser. Karsten Uno Petersen Regionsrådsmedlem, Region Syddanmark PES Gennem mit arbejde i har jeg som ordfører på patientrettighedsdirektivet, der blev enstemmig vedtaget i, arbejdet for, at spørgsmål om blandt andet patientsikkerhed kom i højsædet i det færdige direktiv. Dette arbejde er et godt eksempel på vigtigheden af regionale myndigheders rolle i påvirkningen af europæisk lovgivning indenfor sundhedsområdet. Jens Arne Hedegaard Jensen Byrådsmedlem, Brønderslev Kommune ALDE Vi skal involveres i udarbejdelsen og udmøntningen af alle kommunalrelevante EU-politikker. Derfor arbejder vi for, at kommuner og regioner bliver centrale aktører i partnerskabskontrakterne på strukturfondsområdet. Vores viden om lokale forhold vil sikre, at pengene bliver brugt bedst muligt på grøn vækst og beskæftigelse. Uden lokal involvering vil EU gentage fortidens fejl, og pengene vil ikke komme borgerne til gode. DEN EUROPÆISKE UNION 14

15 og Danmarks formandskab for Rådet for den Europæiske Union Suppleanter Bente Lauridsen Regionsrådsmedlem, Region Nordjylland PES Uddannelse og innovation er vejen til vækst og velstand og det er flagskibe i Europa2020. Emner der også er højt prioriterede i min egen region og. Vi arbejder seriøst med spørgsmål som, hvordan man bedst sikrer uddannelse til alle unge, herunder de faglige uddannelser. Med en ældre befolkning i Europa er også livslang læring, hvor Danmark har gode erfaringer, af stor betydning. En aldrende befolkning betyder også udfordringer på sundhedsinnovationsområdet. Den udfordring tager vi seriøst i Europas kommuner og regioner og kan bidrage med viden og erfaringer, som kanaliseres videre gennem til EU s videre arbejde på det område. Lasse Krull Petersen Regionsrådsmedlem, Region Syddanmark EPP EU s udbudsregler spiller en stor rolle, når regionerne i Danmark skal købe ind til eksempelvis hospitalerne. Derfor har det også været vigtigt for os, at vi gennem har været direkte involveret i beslutningsprocessen i forbindelse med den kommende revision af de nuværende regler. har efterlyst langt mere fleksible og mindre bureaukratiske regler på området. Og ser man på f.eks. på de danske udbudsregler under EU s tærskelværdier, kan man konstatere, at det sagtens kan lade sig gøre uden at gå på kompromis med gennemsigtighed og fair behandling. Martin Merilld 2. Viceborgmester, Struer Kommune ALDE Vi er de første til at se, når EU s politik bevæger sig for langt væk fra de udfordringer, Europas borgere i landdistrikter og yderområder oplever. Derfor arbejder vi for, at midlerne til landdistriktsudvikling investeres i en balance mellem miljø, erhverv og et attraktivt lokalt liv. Landdistriktsmidlerne skal sikre bæredygtig udvikling, vækst og konkurrenceevne i landdistrikterne. Ole B. Sørensen Regionsrådsmedlem, Region Nordjylland ALDE Når EU vedtager en vækststrategi som Europa2020, er det Europas kommuner og regioner, der i sidste instans skal omsætte politikken og målsætningerne til virkelighed. Gennem kan vi videregive den viden og erfaring, der er i EU s kommuner og regioner og dermed bidrage til en bedre lovgivning. Hvad enten vi taler om et grønnere, sundere eller mere bæredygtigt Europa, så er decentrale myndigheder med deres lokale og regionale kendskab derfor en vigtig medspiller. Derfor støtter vi også Kommissionens partnerskabstanke mellem de forskellige myndighedsniveauer, som nøglen til at føre Europa2020 ud i livet. 15

16 05 Den danske delegation i Simon Mønsted Strange Medlem af borgerrepræsentationen, Københavns Kommune PES er vagthunden, der gør EU-systemet opmærksom på udfordringer, der sker i kommunerne og regionerne hvor implementeringen af EU s politikker bliver til virkelighed og berører vores borgere. Et godt eksempel er EU s udbudsregler, der medfører administrativt bøvl og store økonomiske omkostninger for kommunerne, uden at reglerne får udenlandske virksomheder til at byde på opgaver i Danmark der må det lokale og centrale niveau i fællesskab finde løsninger for at få gang i det indre marked til offentlige ydelser. Carsten Kissmeyer Borgmester, Ikast-Brande Kommune ALDE En nødvendig dagsordensætning af EU s Udbudskrav, hvor vi i min optik, er havnet i et for rigidt og bureaukratisk system. Steen Dahlstrøm Borgmester, Middelfart Kommune PES Vi arbejder for, at medlemsstaterne og Europa-Parlamentet anerkender, at fremtidens europæiske vækst og beskæftigelse kun sikres, hvis EU også fodrer den hest, der trækker læsset. Derfor kæmper vi for, at EU s strukturfondsmidler kommer alle kommuners vækst- og beskæftigelsesinitiativer til gode også de veludviklede. Med strukturfondsmidlerne kan vi lave de målrettede investeringer, vi ellers ikke ville have mulighed for. Foto: Martin Ballund Tatiana Sørensen 2. Viceborgmester, Aarhus Kommune PES Freddie H. Madsen Byrådsmedlem, Esbjerg Kommune (Ingen tilknytning til en politisk gruppe i ) DEN EUROPÆISKE UNION 16

17 06 Den decentrale danske myndighedsmodel Danmark har en lang historie for et decentralt politisk myndighedsstyre. Det har været en mangeårig tradition, at staten ikke har taget sig af driften af centrale velfærdsopgaver så som sundhed, folkeskoler, miljøplanlægning, affaldshåndtering og ældrepleje. Årsagen til denne decentralisering af velfærdsopgaver er en tro på, at visse ydelser bliver varetaget bedst af det myndighedsniveau, der er tættest på borgerne i deres dagligdag. Kommuner og regioner Så sent som i 2007 blev kimen lagt til den nuværende organisering af det danske myndighedsstyre. Danmark gennemgik en strukturreform, der på mange centrale områder omstrukturerede organiseringen af det decentrale myndighedsstyre. Resultatet blev, at Danmarks hidtidige 271 kommuner blev lagt sammen til 98 storkommuner. Derudover blev Danmarks tidligere 13 amter nedlagt og erstattet med 5 regioner. Fra strukturreformen i 2007 og frem til i dag er det henholdsvis kommuner og regioner, der udgør de subnationale myndighedsniveauer i Danmark. Fordeling af ansvarsområder efter strukturreformen 2007 (listen er ikke udtømmende) Kommuner Regioner Miljøplanlægning, offentlig vej og transport, affaldshåndtering, folkeskoler og ældrepleje, beskæftigelse, erhvervs- og regionalpolitik, kultur, socialområdet, ansvar for forebyggelse og genoptræningsområdet Drift af hospitaler, organisering af praksissektoren, regional udvikling, specialinstitutioner og specialundervisning, psykiatriske tilbud, kollektiv trafikplanlægning, oprydning af jordforurening og turismeudvikling 17

18 06 Den decentrale danske myndighedsmodel Folkeligt forankret Den daglige ledelse af Danmarks kommuner og regioner varetages af folkevalgte kommunal- og regionalpolitikere. Det betyder, at myndighedsbeslutninger om fx sundhed, drift af folkeskoler i lokalmiljøet eller ældrepleje, hviler på et folkeligt demokratisk mandat, der legitimerer forvaltningen af de velfærdsopgaver, kommuner og regioner varetager. 5 regioner Det er udtryk for en lokaldemokratisk tankegang. Borgerne kan i det daglige gå i dialog med deres kommunal- og regionalpolitikere, og borgerne har direkte indflydelse på politikernes prioriteringer og forvaltning af velfærdsopgaverne via deres ret til at stemme ved kommunal- og regionalvalg, der afholdes hvert fjerde år. NORDJYLLAND MIDTJYLLAND HOVEDSTADEN SYDDANMARK SJÆLLAND DEN EUROPÆISKE UNION 18

19 og Danmarks formandskab for Rådet for den Europæiske Union 98 kommuner Hjørring Bornholm Brønderslev Frederikshavn Læsø Jammerbugt Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Vesthimmerland Rebild Furesø Lyngby-Taarbæk Morsø Mariagerfjord Gentofte Herlev Gladsaxe Skive Ballerup Albertslund København Rødovre Frederiksberg Lemvig Struer Viborg Randers Norddjurs Høje-Taastrup Glostrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Holstebro Favrskov Syddjurs Dragør Herning Silkeborg Århus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Skanderborg Horsens Odder Halsnæs Gribskov Hillerød Helsingør Fredensborg Bornholm Samsø Odsherred Frederikssund Egedal Billund Vejle Hedensted Varde Fanø Esbjerg Vejen Kolding Haderslev Fredericia Middelfart Assens Nordfyn Kerteminde Odense Nyborg Faaborg-Midtfyn Kalundborg Slagelse Holbæk Lejre Sorø Ringsted Næstved Roskilde Greve Solrød Køge Stevns Faxe Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Langeland Ærø Lolland Guldborgsund Interesseorganisering nationalt og europæisk På den indenrigspolitiske scene repræsenteres kommunerne og regionerne af hver sin interesseorganisation. Kommunerne repræsenteres af KL (Kommunernes Landsforening) og regionerne repræsenteres af Danske Regioner. Begge organisationer er centrale medspillere i den politiske debat om fremtidens velfærd i Danmark, fordi hver organisation repræsenterer det bagland, Danmarks decentrale myndighedsstyre er bygget op omkring. I europæisk sammenhæng er de danske kommuner og regioner repræsenteret gennem KL og Danske Regioner. KL har seks folkevalgte kommunalpolitikere siddende i EU s Regionsudvalg, mens Danske Regioner er repræsenteret af tre folkevalgte regionalpolitikere. Samlet udgør disse politikere den danske delegation og den decentrale danske stemme i (se separat kapitel om den danske RU delegation). 19

20 07 EU-politik er også indenrigspolitik - Formændene for Kommunernes Landsforening og Danske Regioner EU påvirker i stigende grad kommuner og regioner, lyder det fra formændene for Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Dem, der tror, at EU-politik ikke angår politikere på lokalt og regionalt niveau, kan bare henvende sig til medlemmerne af de danske byråd og regionsråd, hvis de vil se et andet billede. For mere end halvdelen af emnerne på en typisk mødedagsorden i kommunalt eller regionalt regi vil have rødder i Bruxelles. Sådan lyder det samstemmende fra både formand i Danske Regioner Bent Hansen og formand for Kommunernes Landsforening (KL) Jan Trøjborg. Begge steder har de gennemført undersøgelser af, hvor mange af beslutningerne i det lokale politikarbejde, der i realiteten kommer fra EU-plan. EU har ganske megen og også stigende indflydelse på de regler, vi administrerer ud fra, siger Bent Hansen fra Danske Regioner Går man bag om emnerne og holder dem op imod de beslutninger, der tages i EU-regi, vil man konstatere, at påvirkningen er større end mange umiddelbart tror. Bent Hansen Formand for Danske Regioner I kommunerne er det særligt på områder som for eksempel miljø og klima, hvor EU-reglerne vejer tungt. Her kan kommunerne mærke EU s lovgivning, når de skal bygningsrenovere klimavenligt, garantere rent drikkevand til borgerne og håndtere affaldsområdet, siger KL s formand Jan Trøjborg og peger på, at særligt EU s udbudsregler har en stor betydning, når der for eksempel skal bygges plejeboliger eller renoveres skoler. Derfor er der heller ikke nogen af dem, der er i tvivl om, at det er vigtigt for det lokale og regionale niveau i Danmark at holde et skarpt øje med, hvad der foregår i Bruxelles. Og begge organisationer gør flittig brug af deres forskellige forposter i EU-hovedstaden til at forsøge at skaffe sig indflydelse og information. Både kommunerne og regionerne har kontorer i Bruxelles. Derudover har ni danske politikere fra kommunalt og regionalt niveau deres faste pladser i EU s Regionsudvalg Den første betingelse for at kunne præge beslutningerne i Bruxelles er, at man er til stede i byen. Den anden er, at vores holdninger til syvende og sidst skal støttes af et flertal i Europa- Parlamentet og Ministerrådet. Derfor bruger vi alle de muligheder, vi har i Bruxelles for at skaffe viden om aktuelle sager, samt skabe alliancer for vores holdninger i EU s besluttende institutioner, siger Bent Hansen. Til syvende og sidst er det jo de regionale og lokale myndigheder, der skal levere servicen til borgerne, og derfor har vi som regionernes interesseorganisation også en forpligtelse til at præge EU-lovgivningen i en hensigtsmæssig retning, understreger regionsformanden. Men det er også i EU-systemets egen interesse at se ud over deres egen lille Bruxelles-boble og lytte til dem, der skal administrere reglerne i praksis, lyder det fra kommunernes Jan Trøjborg EU skal lytte til det lokale demokrati og tage det alvorligt. Vi bidrager til at højne kvaliteten i den lovgivning, som EU vedtager. Vores input afspejler den virkelige verden og de lokale forhold, der er nærmest Europas borgere. Og det er en viden, EU ikke har råd til at underkende, siger Trøjborg. DEN EUROPÆISKE UNION 20