DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Regionsudvalget. og Danmarks formandskab for Rådet for den Europæiske Union

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Regionsudvalget. og Danmarks formandskab for Rådet for den Europæiske Union"

Transkript

1 DEN EUROPÆISKE UNION og Danmarks formandskab for Rådet for den Europæiske Union

2 Forord af s Formand 3 Forord af Danmarks Europaminister 4 Hvorfor et Regionsudvalg? 6 Brobyggere mellem lokalt, regionalt og globalt Danske medlemmer på arbejde 9 Den danske delegation i 12 Den decentrale danske myndighedsmodel 17 EU-politik er også indenrigspolitik - Formændene for Kommunernes Landsforening og Danske Regioner 20 EU-finansierede projekter i Danmark 22 Det femte europæiske topmøde for regioner og byer 26 Kalender 28 Kontakter 30 DEN EUROPÆISKE UNION

3 01 Forord af s Formand Sammen om udfordringerne Vi har allerede fået en forsmag på dansk kultur via Noma, som det britiske Restaurant magasin to år i træk har udpeget som verdens bedste restaurant for den måde, den har genoplivet det nordiske køkken på. Selv om det kun er en smagsprøve, der har skærpet vores appetit, har det bekræftet Danmarks betydelige bidrag til kontinentets kulturrigdom. Heldigvis er Danmarks bidrag til Den Europæiske Union meget mere omfattende. Det vil der utvivlsomt blive sat fokus på i første halvår af 2012! Som en moderne stat, hvor europæiske og internationale søveje krydser hinanden, har Danmark ofte udnyttet sine talenter og sin blomstrende økonomi til at skabe sit helt eget kendemærke. Det ligger på linje med prioriteterne for 2020: konkurrenceevne, social inklusion og behovet for bæredygtig forandring med respekt for miljøet. Den danske økonomi har også fulgt en succesrig opskrift ved at kombinere den nødvendige fleksibilitet for tilpasning til globaliseringen, især gennem sin eksport, med fastholdelsen af en model baseret på social samhørighed. Skal man tro internationale undersøgelser, har dette gjort landet til det lykkeligste i verden. Og nu har det danske folk en kvinde som leder, en kvinde, der allerede har placeret sit politikprogram i en europæisk ramme. I lyset af de udfordringer, Den Europæiske Union vil stå over for i de første seks måneder af 2012, er jeg meget glad for denne forandring, som lover godt for vores muligheder for at håndtere den dybe krise i EU. Danskernes energi vil nemlig få afgørende betydning for Europa. Forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme vil blive vanskelige og vil ikke blive afsluttet under det danske formandskab, men Danmark har alligevel en vigtig rolle at spille ved at fastholde viljen til at sikre, at EU gør en positiv forskel, og værne om de budgetter og politikker, der styrker vores samfundsmodel, især samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik. Landet vil også bidrage med sit eget syn på vores fælles fremtid. Jeg er spændt på at se, hvilke prioriteter formandskabet har inden for miljø, forskning og innovation samt for Europa 2020-strategien. Også på andre områder, f.eks. territorialt samarbejde, især efter Østersø-makroregionens succes, en grønnere fælles landbrugspolitik, bæredygtigt fiskeri og vedvarende energi, forventer EU s regioner og byer, at Danmark foreslår innovative løsninger. Mercedes Bresso Formand for har for øvrigt besluttet at afholde sit topmøde om det europæiske bymiljø i det 21. århundrede i marts 2012 i København. Denne by, som er et skoleeksempel på, hvad der kan opnås med en planlagt, bæredygtig byudvikling, vil være rammen om vores drøftelser. Den viser, at EU kan gøre mere for at medtænke byaspektet i den regionale udvikling til gavn for alle med smukke, velstående, bæredygtige og inklusive byer som resultat. Hver gang Danmark forsvarer europæisk integration, EU s merværdi og ambitionen om at skabe et europæisk samfund, der respekterer regional og lokal mangfoldighed, vil stå parat med sin støtte og sine forslag. Vi er sikre på, at vores samarbejde vil være mere end stærkt nok til at møde udfordringerne forude! Mercedes Bresso Formand for Bruxelles

4 02 Forord af Danmarks Europaminister EU et skridt videre Som europaminister har jeg set frem til det danske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union med stor iver. Formandskabet er en central prioritet for hele den danske regering, og vi vil bestræbe os på at varetage opgaven på en åben, tilgængelig og professionel måde og arbejde resultatorienteret inden for vores ansvarsområde. Nicolai Wammen Europaminister Det bliver seks intense måneder for det danske formandskab. En af dets overordnede opgaver bliver at forene og styrke EU gennem konkrete resultater, der bringer EU videre og demonstrerer værdien og nødvendigheden af det europæiske samarbejde for den enkelte borger. Samtidig står vi over for fundamentale finansielle og økonomiske udfordringer, der kan få en alvorlig indvirkning på vores økonomiske muligheder i fremtiden, hvis vi ikke viser os parate til at gribe ind over for konsekvenserne af gældsniveauet i EU s økonomier. Vi er nødt til at finde europæiske løsninger på vores fælleseuropæiske problemer, men det er også vigtigt, at vi påtager os det ansvar, vi hver især har. Håndteringen af de aktuelle finansielle og økonomiske problemer er et kollektivt ansvar, som deles af alle EU s medlemsstater og institutioner. Det er fremtidsudsigterne for generationer af europæere især unge, som oplever høj arbejdsløshed der står på spil. Det er afgørende for os at implementere og anvende nye regler for økonomisk styring og finansiel regulering. For at slippe ud af krisen er det absolut nødvendigt at skabe og fremme vækst- og beskæftigelsesinitiativer i Europa. En af EU s største succeser er det indre marked. Vi vil skabe en mere dynamisk europæisk økonomi ved at videreudvikle dens store uudnyttede potentiale, og det skal ske ved at arbejde for vedtagelse af de 12 hovedprioriteter for akten om det indre marked, som Europa-Kommissionen har opstillet. Et af de mange mål vil være at føre det indre marked ind i den digitale tidsalder ved at gøre det lettere at foretage onlineindkøb på tværs af nationale grænser. Vi vil forsøge at give europæiske virksomheder nye eksportmuligheder, både gennem Verdenshandelsorganisationen og via bilaterale handelsaftaler. Endelig vil vi gerne øge incitamentet for innovative virksomheder ved at skabe et miljø, der fremmer grønne vækstinitiativer og bæredygtighed i det indre marked. Mens vi forsøger at dæmpe følgerne af den finansielle og økonomiske krise, er det uendelig vigtigt, at vi også sørger for at skabe en bedre fremtid. I denne sammenhæng vil Danmark med sit formandskab gribe muligheden for at lade EU udstikke en vej, der fører til langsigtet vækst. Forhandlingerne om EU s flerårige finansielle ramme vil afgøre, hvordan EU fordeler sine midler frem til Vi mener, at disse midler bør anvendes til at forbedre vores fælles konkurrenceevne på globalt plan og fremme løsninger, der sikrer en fremtidig vækst i Europa. Det er urealistisk at forvente, at vi vil være i stand til at afslutte forhandlingerne under vores formandskab, men vi vil gøre vort bedste for at forberede grundlaget for en aftale, der skal indgås af formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, i anden halvdel af Grøn vækst er et hovedindsatsområde for den danske regering. Vores mål er at skabe vækst uden at øge ressource- og energiforbruget, hvilket bestemt er muligt. I de seneste år har vi udviklet en ambitiøs energi- og klimapolitik i EU, som viser, at EU indtager en førerposition i verden på dette felt. Men vi skal arbejde hårdt og aftale nye initiativer, hvis vi skal bevare vores komparative fordel. Et hovedmål vil være at blive enige om metoder og foranstaltninger til forbedring af ressource- og energieffektiviteten i Europa. Formandskabet vil arbejde på at sikre et målrettet syvende miljøhandlingsprogram og en ambitiøs europæisk energipolitik frem til 2050 med forbedret effektivitet og øget anvendelse af vedvarende energi. Vi vil også gøre vort bedste for at inddrage energi-, klima- og miljøhensyn i en række EU-politikker som DEN EUROPÆISKE UNION 4

5 og Danmarks formandskab for Rådet for den Europæiske Union landbrug, fiskeri, transport og det indre marked. EU-budgettet for perioden bør støtte disse bestræbelser, og vi vil derfor forsøge at give punktet en fremtrædende plads på EU s dagsorden under vores formandskab. Som europaminister er jeg også den danske minister, der har ansvaret for EU s regional- og samhørighedspolitik. Samhørighedspolitikken spiller en vigtig rolle for vækst- og jobskabelse i EU, og Danmark vil prioritere dette område ved at forsøge at opnå så store fremskridt som muligt i forhandlingerne om samhørighedsforordninger under sit formandskab. I den forbindelse ser jeg frem til den støtte, kan give det danske formandskab i kraft af den indsigt og ekspertise, udvalget er kendt for. Der venter det danske formandskab en stor arbejdsbyrde og en tætpakket dagsorden. Men inden for vores ansvarsområde vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at overvinde de aktuelle problemer og bringe EU et skridt videre. Nicolai Wammen Europaminister Kongeriget Danmark 5

6 03 Hvorfor et Regionsudvalg? Bureaux d architecture Atelier Paul Noël sprl - Art & Build s.a. s hovedkvarter i Bruxelles (Jacques Delors bygningen) De tre vigtigste beslutningstagende institutioner i EU er Europa-Parlamentet, der repræsenterer og vælges direkte af EU-borgerne, Rådet for Den Europæiske Union, der repræsenterer de enkelte medlemsstater, og Kommissionen, der værner om Unionens interesser som helhed. Imidlertid er det de lokale og regionale myndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre langt størstedelen af de beslutninger, der tages på EU-plan ca. to tredjedele af EU-lovgivningen implementeres i praksis på decentralt niveau. Derfor blev etableret i 1994 med det formål at give de lokale og regionale myndigheder mulighed for at give deres mening til kende om indholdet af EU s lovgivningsforslag i den fase, hvor de bliver udarbejdet, for i højere grad at kunne tilpasse dem til borgernes behov. EU-traktaterne fastsætter, at skal høres, når der fremsættes forslag, der kan have konsekvenser på lokalt og regionalt plan. I praksis betyder dette, at høres om det meste af EU-lovgivningen. DEN EUROPÆISKE UNION Maastrichttraktaten (1992) fastsatte, at høring af var obligatorisk på fem områder, nemlig økonomisk og social samhørighed, transeuropæiske net, sundhed, uddannelse og kultur. Med Amsterdamtraktaten (1997) blev der hertil føjet fem nye områder, nemlig beskæftigelsespolitik, socialpolitik, miljø, erhvervsuddannelse og transport. Efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse har fået en række nye beføjelser, både hvad angår territorial samhørighed og overvågning af overholdelsen af nærhedsprincippet. spiller nu en større rolle som høringsorgan, men også som løftestang for at gennemføre styring på flere myndighedsniveauer. Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet skal nu høre, når de vedtager lovgivning på ethvert område, der vedrører det regionale niveau, og udvalgets udtalelser omfatter nu en række nye politikområder, herunder energi og klimaforandringer. De tre institutioner kan imidlertid også høre på andre områder end de nævnte, hvis de mener, at deres forslag har lokale eller regionale konsekvenser. kan også få sat sine prioriteter på EU s dagsorden ved at afgive udtalelser på eget initiativ og udarbejde rapporter om emner, som udvalget har en interesse i. Men s engagement slutter ikke med afgivelsen af en udtalelse om et kommissionsforslag. Udvalget har ret til at stille spørgsmål til Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet, hvis ikke de tager hensyn til udvalgets synspunkter. I yderste konsekvens har mulighed for at gå til EU-Domstolen, hvis udvalget finder, at det ikke er blevet hørt i overensstemmelse med reglerne. 6

7 og Danmarks formandskab for Rådet for den Europæiske Union Hvordan arbejder? er sammensat af 344 medlemmer og et tilsvarende antal suppleanter. Medlemmerne udpeges af medlemsstaterne for en femårig periode, som kan fornys. De skal være valgt til et politisk embede eller stå til ansvar over for en valgt forsamling. Af samme grund mister medlemmer, der ikke længere har et sådant embede, deres plads i. Hver enkelt medlemsstat vælger sine medlemmer på den måde, den finder bedst, dog med det forbehold, at medlemmerne skal være valgt på en politisk og geografisk afbalanceret måde og repræsentere både det regionale og lokale niveau. s medlemmer vælger selv af deres midte en formand i øjeblikket er det Mercedes Bresso fra regionen Piemonte i Italien. s arbejde er fordelt på følgende seks fagligt specialiserede fagudvalg: Territorial samhørighedspolitik (COTER) Økonomisk og social politik (ECOS) Miljø, klimaforandring og energi (ENVE) Kultur, uddannelse og forskning (EDUC) Borgerrettigheder, Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX) Naturressourcer (NAT). Fagudvalgene, der er sammensat af medlemmer af, udarbejder forslag til udtalelser om de lovforslag, Kommissionen, Rådet eller Europa-Parlamentet fremlægger. På de fem plenarforsamlinger, afholder om året, stemmes der herefter om forslagene til udtalelse. Et forslag til udtalelse vedtages kun, hvis det opnår et flertal af de afgivne stemmer. s Udvalg for Finansielle og Administrative Anliggender blev oprettet for at lette og tilskynde til et tættere samarbejde med budgetmyndigheden med det formål at sikre, at s interesser afspejles og sikres gennemslag i forbindelse med den årlige budgetprocedure. Fire politiske grupper er repræsenteret i, nemlig Det Europæiske Folkeparti (EPP), De Europæiske Socialdemokrater (PES), Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE) og Europæisk Alliance (EA). Bureaux d architecture Atelier Paul Noël sprl - Art & Build s.a. Arbejdet i, der er en egentlig politisk forsamling, er baseret på tre grundlæggende principper: Subsidiaritetsprincippet: Kræver, at beslutninger skal tages på det niveau, der bedst tjener samfundets interesser. EU skal ikke tage initiativer, der mere hensigtsmæssigt kan gennemføres af nationale, regionale eller lokale myndigheder. Nærhedsprincippet: Alle myndighedsniveauer skal agere så transparent over for og så tæt på borgerne som muligt, så borgerne ved, hvem der er ansvarlige for hvad, og hvordan de kan gøre deres synspunkter gældende. 7

8 03 Hvorfor et Regionsudvalg? Partnerskabsprincippet: De europæiske, nationale, regionale og lokale myndigheder skal arbejde sammen gennem hele beslutningsprocessen. At bringe EU tættere på borgerne Meget af s arbejde har at gøre med lovgivningsprocessen, men hermed er udvalgets rolle ikke udspillet. s medlemmer bor til daglig i regioner eller kommuner, hvor de arbejder som regionsformænd, borgmestre eller medlemmer af decentrale folkevalgte forsamlinger. Det gør, at de har føling med det, der optager de mennesker, de repræsenterer, hvilket giver dem mulighed for at sætte disse synspunkter på dagsordenen centralt i EU-systemet, når de mødes i i Bruxelles. Derudover skærper med regelmæssige mellemrum de lokale og regionale myndigheders profil på den europæiske scene ved året rundt at arrangere konferencer, seminarer og udstillinger sammen med udvalgets partnere på lokalt plan, f.eks. OPEN DAYS Den Europæiske Uge for Regioner og Byer, der hvert år i oktober måned er samlingspunkt for mere end interessenter. OPEN DAYS 2012, som finder sted i Bruxelles oktober, bliver den 10. udgave af denne begivenhed. OPEN DAYS 2011 Åbningsmødet 10. oktober Fra venstre: Johannes Hahn (EU-Kommissær for regionalpolitik), Danuta Hübner (MEP og formand for Europa Parlamentets Regionaludviklingsudvalg), Mercedes Bresso (Formand for ), Jerzy Buzek (Formand for Europa-Parlamentet), Elżbieta Bieńkowska (Polens minister for regional udvikling), José Manuel Barroso (Formand for Europa-Kommissionen) DEN EUROPÆISKE UNION 8

9 04 Brobyggere mellem lokalt, regionalt og globalt Danske medlemmer på arbejde er med til at sikre, at de lokale stemmer høres i Bruxelles, siger to af veteranerne i kommunernes og regionernes europæiske samarbejde. På femte sal i den skinnende stål- og glasbygning, der huser EU s Regionsudvalg, har to af veteranerne i den danske delegation taget en pause i det tætpakkede program ved plenarsamlingen for at indvie omverdenen i, hvad det er, der holder dem til ilden. Både Knud Andersen (V) og Henning Jensen (S) har ligget i fast rutefart mellem Danmark og Bruxelles i mange år. De har begge været formænd for den danske delegation i udvalget, der lige nu tæller ni politikere ud af de 344. Og selv om de kommer fra hver sin side af den politiske midte og er sendt til Bruxelles for at repræsentere henholdsvis regionerne og kommunerne, så er de enige om, at det er vigtige timer, de tilbringer her i det EU-politiske smørhul kun få hundrede meter fra Europa-Parlamentet, Ministerrådet og EU-Kommissionen. For her findes de politiske værksteder, hvor de regler bliver til, som senere bliver til lov også ude i de kommuner og regioner, som de to medlemmer repræsenterer. Knud Andersen & Henning Jensen Da vi startede med vores arbejde her, var der mange, som kiggede lidt skævt til. Vi var ikke rigtigt anerkendt som EU-institution. Så en del af vores første tid gik med at bevise vores berettigelse som udvalg, siger Knud Andersen, som er regionsrådsmedlem af Region Hovedstaden. Ifølge ham var den tid givet godt ud, fordi det lokale niveau før udvalgets oprettelse i 1994 var så godt som skrevet ud af ligningen, når EU-lovene blev til. Når der kom et lovforslag til Folketinget, så plejede man at spørge KL og Amtsrådsforeningen nu Danske Regioner om deres synspunkt. Men på det tidspunkt kunne man reelt ikke ændre et komma. Nu fik vi et reelt indsyn i, hvad der var på bedding, og så kunne vi begynde at agere på det, inden reglerne var vedtaget, siger han. Kommissionen havde tidligere ment, at de bare skulle informere medlemsstaterne, men de havde ikke tænkt de undernationale myndigheder med. Det har de lært nu. For det er jo os, 9

10 04 Brobyggere mellem lokalt, regionalt og globalt - Danske medlemmer på arbejde der skal gennemføre store dele af det, de foreslår, supplerer Henning Jensen, der er medlem af byrådet i Næstved og tidligere borgmester. For ham er det vigtigt, at det lokale niveau nu har en stemme i Bruxelles. Og han går op i at bruge høringsret aktivt, når EU-systemet laver regler på områder som beskæftigelse, uddannelse, miljø, transport eller andre lokale kerneinteresser. Vi prøver på at få ordførerskaber på de udtalelser, som er vigtige for os, for på den måde at forsøge at præge processen, siger Henning Jensen, der blandt andet selv har haft EU-planer om klimatilpasning højt på sin dagsorden, fordi det er hjemme i kommunerne, de får vand i kældrene, når kloakkerne flyder over på grund af øgede regnmængder. Vi vil gerne give Kommissionens udspil en lokal eller regional merværdi, siger han. Man kan opfatte det som en kvalitetssikring. Når EU vedtager en regel, så skal det jo virke fornuftigt i hele unionen. Og der er jo nok ikke noget sted, hvor alle dele af unionen er så godt repræsenteret, som her i, tilføjer Knud Andersen. Til gengæld er de begge enige om, at det er helt ok, at har en rådgivende rolle og ikke er en del af det formelle lovgivningsapparat i EU-maskineriet på linje med Ministerrådet og Europa-Parlamentet. En af svaghederne ved EU-systemet er beslutningsdygtigheden. Og det ville bestemt ikke gøre det lettere at give formel kompetence. Vi skal give ordentlig rådgivning og være et udvalg, som man lytter til, og som er med til at sætte dagsordenen. Men vi skal ikke ind og udfordre Europa-Parlamentet og være et andetkammer, der skal godkende tingene, siger Henning Jensen. De påpeger også, at selv om de 344 medlemmer i udvalget først og fremmest kommer til Bruxelles for at spille ind med regionale og lokale synspunkter på det, som engang skal blive til europæisk lov, så går informationsstrømmen lige så meget den anden vej. DEN EUROPÆISKE UNION 10

11 og Danmarks formandskab for Rådet for den Europæiske Union Den viden, de samler ind i kontakten med diverse EU-embedsmænd, parlamentarikere og kommissærer, der kommer og præsenterer deres store lovforslag for plenarforsamlingen, giver dem et godt indblik i, hvilken vej vinden blæser i Bruxelles. Dermed får de adgang til information, som de ellers ikke ville kunne komme i nærheden af. Og det er nyttigt både for dem selv og for de danske embedsmænd, som følger med dem. Det giver jo en viden i KL s hus derhjemme og i Danske Regioner, som er helt uvurderligt, når det gælder danske spørgsmål. For så ved vi, hvad der er i pipelinen inden for de bestemte områder. Og jo tidligere du kommer op på emnet, jo større chance er der for at finde en løsning, siger Knud Andersen, der understreger, at medlemskabet af også giver mulighed for at udøve lobbyvirksomhed, fordi det åbner nogle døre, der ellers ville være lukkede. Her har vi en legal baggrund for at tale med folk i parlamentet og kommissionen tidligt i processen. For mange gange er det nemmere at få ting ændret, inden de er skrevet på papir, siger Knud Andersen. Og samspillet mellem EU og det lokale niveau bør være en hel naturlig ting, mener Henning Jensen, der hæfter sig ved et citat, som lederen af den socialdemokratiske gruppe i parlamentet Martin Schulz har brugt i en tale samme dag. Han citerede Churchill for at sige, at nationalstaterne er for små til at klare de store problemer og for store til at klare de små. Det er jo sandt. Derfor er det godt, at vi har det lokale og regionale niveau, og det er godt, at vi har EU, siger Henning Jensen. Knud Andersen er næstformand for den danske RU delegation og medlem af fagudvalgene ECOS (Økonomisk og social politik) og ENVE (Miljø, klimaforandring og energi). Henning Jensen er medlem af fagudvalgene EDUC (Kultur, uddannelse og forskning) og ENVE (Miljø, klimaforandring og energi). 11

12 05 Den danske delegation i De danske lokale og regionale myndigheder har været repræsenteret i siden dets etablering i Den danske delegation i består af ni medlemmer og ni suppleanter. Det er mænd og kvinder, der alle er direkte folkevalgt, og som repræsenterer Danmarks forskellige regioner og kommuner. Hvis de mister deres nationale mandat, mister de også deres plads i. I øjeblikket er kommunerne repræsenteret ved seks medlemmer, regionerne ved tre. Fordelingen er den samme for suppleanternes vedkommende. Udvælgelsesproceduren for medlemmerne af er af vital betydning for den måde, udvalget fungerer på. De forskellige procedurer i EU afspejler den brede vifte af politiske og decentrale systemer i Europa. I Danmark er det Udenrigsministeriet, der formelt beder Danske Regioner (interesseorganisation for de fem regioner i Danmark) og KL (interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommuner i Danmark) om at foreslå kandidater. KL foreslår seks kandidater og seks suppleanter, Danske Regioner tre medlemmer og tre suppleanter. Listen over udpegede kandidater fremlægges for og vedtages af den danske regering, som videresender den til Ministerrådet, der beskikker s medlemmer og suppleanter. Medlemmerne af den danske delegation er repræsenteret i alle s seks fagudvalg samt i tre af udvalgets politiske grupper, nemlig De Europæiske Socialdemokraters Gruppe (PES), Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE) og Det Europæiske Folkepartis Gruppe (EPP). Bureaux d architecture Atelier Paul Noël sprl - Art & Build s.a. DEN EUROPÆISKE UNION 12

13 og Danmarks formandskab for Rådet for den Europæiske Union Medlemmer Søren Pape Poulsen Borgmester, Viborg Kommune EPP Formand for den danske delegation EU påvirker det daglige arbejde i alle EU s kommuner og regioner, og derfor er det afgørende, at vi har en institutionaliseret plads i den politiske beslutningsproces. er de lokale og regionale myndigheders forlængede arm på den vis kan man se som partiet for kommuner og regioner i EU. Knud Andersen Regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden ALDE Næstformand for den danske delegation Jeg har været en del af s arbejde siden starten. Vi har gennem årene været med til at sætte mange vigtige emner af betydning for regionerne på den europæiske dagsorden. Man kan opfatte det som en kvalitetssikring. Når EU vedtager en regel, så skal det jo virke fornuftigt i hele unionen. Og der er jo nok ikke noget sted, hvor alle dele af unionen er så godt repræsenteret, som i. Indenfor miljø og klimaområdet arbejder jeg blandet andet for, at klima- og miljøhensyn integreres i større EU-politikområder og bidrager til at understøtte EU2020-strategien. Henning Jensen Byrådsmedlem, Næstved Kommune PES Jeg har fulgt gennem alle årene og har haft stor glæde ved at kunne konstatere, at udvalgets indflydelse er øget betydeligt, og at der i hele EU-systemet nu er langt mere respekt for de mange opgaver, som løses af staternes lokale og regionale myndigheder. Per Bødker Andersen 2. Viceborgmester, Kolding Kommune PES spiller en vigtig rolle i integrationen af EU s nye medlemsstater, fremtidens Europa. Man taler om Kommissionen som drivkraften, Parlamentet som brændstoffet og Rådet som karosseriet i EU s integrationsproces men kommuner og regioner er hjulene, der skal bære integrationen. EU-lovgivning skal indrettes ud fra et effektivt hensyn til kommunal decentralisering, afbureaukratisering og aktiv borgerinddragelse. I bistår vi vores nye lokale kolleger med erfaringer om kapacitetsopbygning og effektiv myndighedsudøvelse - og smidiggør derigennem deres optagelse i fællesskabet. 13

14 05 Den danske delegation i Henrik Ringbæk Madsen Regionsrådsmedlem, Region Nordjylland PES Mit arbejde i har udmøntet sig i øget bevidsthed i EU-systemet og i min egen region omkring vigtigheden af regionalfondsmidler til regional udvikling. I forhandlingerne om det fremtidige EU budget for har jeg specifikt arbejdet for, at der stadig skal være regionalfondsmidler til innovation, klimaforbedringer og CO2-reduktion i alle regioner i Europa. Kirstine Bille Borgmester, Syddjurs Kommune PES Vi arbejder for at øremærke en større del af EU s landbrugsstøtte til udvikling af Europas landdistrikter. I Europa skal vi skabe verdens mest attraktive landdistrikter, hvor det er spændende at bo, arbejde og drive erhverv, som er i balance med naturen. Den lokale stemme husker EU-systemet på, at Europa ikke kun er udgjort af storbyer 90 % af EU s areal udgøres af landdistrikter og hovederhvervet i landdistrikterne er stadigvæk landbrug. Derfor skal vi målrette flere midler mod en positiv udvikling af Europas landdistrikter. Jens Christian Gjesing Borgmester, Haderslev Kommune PES Jeg er borgmester i en gammel grænseregion. Her oplever jeg stærkt, at mit medlemskab af både giver mig og min egn en særlig forståelse for og en positiv mulighed for at påvirke den europæiske dagsorden ud fra et borgernært ståsted. Interreg-midler har været og er en fin mulighed for at opbygge fællesskaber og skabe udvikling på tværs af nationernes grænser. Karsten Uno Petersen Regionsrådsmedlem, Region Syddanmark PES Gennem mit arbejde i har jeg som ordfører på patientrettighedsdirektivet, der blev enstemmig vedtaget i, arbejdet for, at spørgsmål om blandt andet patientsikkerhed kom i højsædet i det færdige direktiv. Dette arbejde er et godt eksempel på vigtigheden af regionale myndigheders rolle i påvirkningen af europæisk lovgivning indenfor sundhedsområdet. Jens Arne Hedegaard Jensen Byrådsmedlem, Brønderslev Kommune ALDE Vi skal involveres i udarbejdelsen og udmøntningen af alle kommunalrelevante EU-politikker. Derfor arbejder vi for, at kommuner og regioner bliver centrale aktører i partnerskabskontrakterne på strukturfondsområdet. Vores viden om lokale forhold vil sikre, at pengene bliver brugt bedst muligt på grøn vækst og beskæftigelse. Uden lokal involvering vil EU gentage fortidens fejl, og pengene vil ikke komme borgerne til gode. DEN EUROPÆISKE UNION 14

15 og Danmarks formandskab for Rådet for den Europæiske Union Suppleanter Bente Lauridsen Regionsrådsmedlem, Region Nordjylland PES Uddannelse og innovation er vejen til vækst og velstand og det er flagskibe i Europa2020. Emner der også er højt prioriterede i min egen region og. Vi arbejder seriøst med spørgsmål som, hvordan man bedst sikrer uddannelse til alle unge, herunder de faglige uddannelser. Med en ældre befolkning i Europa er også livslang læring, hvor Danmark har gode erfaringer, af stor betydning. En aldrende befolkning betyder også udfordringer på sundhedsinnovationsområdet. Den udfordring tager vi seriøst i Europas kommuner og regioner og kan bidrage med viden og erfaringer, som kanaliseres videre gennem til EU s videre arbejde på det område. Lasse Krull Petersen Regionsrådsmedlem, Region Syddanmark EPP EU s udbudsregler spiller en stor rolle, når regionerne i Danmark skal købe ind til eksempelvis hospitalerne. Derfor har det også været vigtigt for os, at vi gennem har været direkte involveret i beslutningsprocessen i forbindelse med den kommende revision af de nuværende regler. har efterlyst langt mere fleksible og mindre bureaukratiske regler på området. Og ser man på f.eks. på de danske udbudsregler under EU s tærskelværdier, kan man konstatere, at det sagtens kan lade sig gøre uden at gå på kompromis med gennemsigtighed og fair behandling. Martin Merilld 2. Viceborgmester, Struer Kommune ALDE Vi er de første til at se, når EU s politik bevæger sig for langt væk fra de udfordringer, Europas borgere i landdistrikter og yderområder oplever. Derfor arbejder vi for, at midlerne til landdistriktsudvikling investeres i en balance mellem miljø, erhverv og et attraktivt lokalt liv. Landdistriktsmidlerne skal sikre bæredygtig udvikling, vækst og konkurrenceevne i landdistrikterne. Ole B. Sørensen Regionsrådsmedlem, Region Nordjylland ALDE Når EU vedtager en vækststrategi som Europa2020, er det Europas kommuner og regioner, der i sidste instans skal omsætte politikken og målsætningerne til virkelighed. Gennem kan vi videregive den viden og erfaring, der er i EU s kommuner og regioner og dermed bidrage til en bedre lovgivning. Hvad enten vi taler om et grønnere, sundere eller mere bæredygtigt Europa, så er decentrale myndigheder med deres lokale og regionale kendskab derfor en vigtig medspiller. Derfor støtter vi også Kommissionens partnerskabstanke mellem de forskellige myndighedsniveauer, som nøglen til at føre Europa2020 ud i livet. 15

16 05 Den danske delegation i Simon Mønsted Strange Medlem af borgerrepræsentationen, Københavns Kommune PES er vagthunden, der gør EU-systemet opmærksom på udfordringer, der sker i kommunerne og regionerne hvor implementeringen af EU s politikker bliver til virkelighed og berører vores borgere. Et godt eksempel er EU s udbudsregler, der medfører administrativt bøvl og store økonomiske omkostninger for kommunerne, uden at reglerne får udenlandske virksomheder til at byde på opgaver i Danmark der må det lokale og centrale niveau i fællesskab finde løsninger for at få gang i det indre marked til offentlige ydelser. Carsten Kissmeyer Borgmester, Ikast-Brande Kommune ALDE En nødvendig dagsordensætning af EU s Udbudskrav, hvor vi i min optik, er havnet i et for rigidt og bureaukratisk system. Steen Dahlstrøm Borgmester, Middelfart Kommune PES Vi arbejder for, at medlemsstaterne og Europa-Parlamentet anerkender, at fremtidens europæiske vækst og beskæftigelse kun sikres, hvis EU også fodrer den hest, der trækker læsset. Derfor kæmper vi for, at EU s strukturfondsmidler kommer alle kommuners vækst- og beskæftigelsesinitiativer til gode også de veludviklede. Med strukturfondsmidlerne kan vi lave de målrettede investeringer, vi ellers ikke ville have mulighed for. Foto: Martin Ballund Tatiana Sørensen 2. Viceborgmester, Aarhus Kommune PES Freddie H. Madsen Byrådsmedlem, Esbjerg Kommune (Ingen tilknytning til en politisk gruppe i ) DEN EUROPÆISKE UNION 16

17 06 Den decentrale danske myndighedsmodel Danmark har en lang historie for et decentralt politisk myndighedsstyre. Det har været en mangeårig tradition, at staten ikke har taget sig af driften af centrale velfærdsopgaver så som sundhed, folkeskoler, miljøplanlægning, affaldshåndtering og ældrepleje. Årsagen til denne decentralisering af velfærdsopgaver er en tro på, at visse ydelser bliver varetaget bedst af det myndighedsniveau, der er tættest på borgerne i deres dagligdag. Kommuner og regioner Så sent som i 2007 blev kimen lagt til den nuværende organisering af det danske myndighedsstyre. Danmark gennemgik en strukturreform, der på mange centrale områder omstrukturerede organiseringen af det decentrale myndighedsstyre. Resultatet blev, at Danmarks hidtidige 271 kommuner blev lagt sammen til 98 storkommuner. Derudover blev Danmarks tidligere 13 amter nedlagt og erstattet med 5 regioner. Fra strukturreformen i 2007 og frem til i dag er det henholdsvis kommuner og regioner, der udgør de subnationale myndighedsniveauer i Danmark. Fordeling af ansvarsområder efter strukturreformen 2007 (listen er ikke udtømmende) Kommuner Regioner Miljøplanlægning, offentlig vej og transport, affaldshåndtering, folkeskoler og ældrepleje, beskæftigelse, erhvervs- og regionalpolitik, kultur, socialområdet, ansvar for forebyggelse og genoptræningsområdet Drift af hospitaler, organisering af praksissektoren, regional udvikling, specialinstitutioner og specialundervisning, psykiatriske tilbud, kollektiv trafikplanlægning, oprydning af jordforurening og turismeudvikling 17

18 06 Den decentrale danske myndighedsmodel Folkeligt forankret Den daglige ledelse af Danmarks kommuner og regioner varetages af folkevalgte kommunal- og regionalpolitikere. Det betyder, at myndighedsbeslutninger om fx sundhed, drift af folkeskoler i lokalmiljøet eller ældrepleje, hviler på et folkeligt demokratisk mandat, der legitimerer forvaltningen af de velfærdsopgaver, kommuner og regioner varetager. 5 regioner Det er udtryk for en lokaldemokratisk tankegang. Borgerne kan i det daglige gå i dialog med deres kommunal- og regionalpolitikere, og borgerne har direkte indflydelse på politikernes prioriteringer og forvaltning af velfærdsopgaverne via deres ret til at stemme ved kommunal- og regionalvalg, der afholdes hvert fjerde år. NORDJYLLAND MIDTJYLLAND HOVEDSTADEN SYDDANMARK SJÆLLAND DEN EUROPÆISKE UNION 18

19 og Danmarks formandskab for Rådet for den Europæiske Union 98 kommuner Hjørring Bornholm Brønderslev Frederikshavn Læsø Jammerbugt Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Vesthimmerland Rebild Furesø Lyngby-Taarbæk Morsø Mariagerfjord Gentofte Herlev Gladsaxe Skive Ballerup Albertslund København Rødovre Frederiksberg Lemvig Struer Viborg Randers Norddjurs Høje-Taastrup Glostrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Holstebro Favrskov Syddjurs Dragør Herning Silkeborg Århus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Skanderborg Horsens Odder Halsnæs Gribskov Hillerød Helsingør Fredensborg Bornholm Samsø Odsherred Frederikssund Egedal Billund Vejle Hedensted Varde Fanø Esbjerg Vejen Kolding Haderslev Fredericia Middelfart Assens Nordfyn Kerteminde Odense Nyborg Faaborg-Midtfyn Kalundborg Slagelse Holbæk Lejre Sorø Ringsted Næstved Roskilde Greve Solrød Køge Stevns Faxe Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Langeland Ærø Lolland Guldborgsund Interesseorganisering nationalt og europæisk På den indenrigspolitiske scene repræsenteres kommunerne og regionerne af hver sin interesseorganisation. Kommunerne repræsenteres af KL (Kommunernes Landsforening) og regionerne repræsenteres af Danske Regioner. Begge organisationer er centrale medspillere i den politiske debat om fremtidens velfærd i Danmark, fordi hver organisation repræsenterer det bagland, Danmarks decentrale myndighedsstyre er bygget op omkring. I europæisk sammenhæng er de danske kommuner og regioner repræsenteret gennem KL og Danske Regioner. KL har seks folkevalgte kommunalpolitikere siddende i EU s Regionsudvalg, mens Danske Regioner er repræsenteret af tre folkevalgte regionalpolitikere. Samlet udgør disse politikere den danske delegation og den decentrale danske stemme i (se separat kapitel om den danske RU delegation). 19

20 07 EU-politik er også indenrigspolitik - Formændene for Kommunernes Landsforening og Danske Regioner EU påvirker i stigende grad kommuner og regioner, lyder det fra formændene for Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Dem, der tror, at EU-politik ikke angår politikere på lokalt og regionalt niveau, kan bare henvende sig til medlemmerne af de danske byråd og regionsråd, hvis de vil se et andet billede. For mere end halvdelen af emnerne på en typisk mødedagsorden i kommunalt eller regionalt regi vil have rødder i Bruxelles. Sådan lyder det samstemmende fra både formand i Danske Regioner Bent Hansen og formand for Kommunernes Landsforening (KL) Jan Trøjborg. Begge steder har de gennemført undersøgelser af, hvor mange af beslutningerne i det lokale politikarbejde, der i realiteten kommer fra EU-plan. EU har ganske megen og også stigende indflydelse på de regler, vi administrerer ud fra, siger Bent Hansen fra Danske Regioner Går man bag om emnerne og holder dem op imod de beslutninger, der tages i EU-regi, vil man konstatere, at påvirkningen er større end mange umiddelbart tror. Bent Hansen Formand for Danske Regioner I kommunerne er det særligt på områder som for eksempel miljø og klima, hvor EU-reglerne vejer tungt. Her kan kommunerne mærke EU s lovgivning, når de skal bygningsrenovere klimavenligt, garantere rent drikkevand til borgerne og håndtere affaldsområdet, siger KL s formand Jan Trøjborg og peger på, at særligt EU s udbudsregler har en stor betydning, når der for eksempel skal bygges plejeboliger eller renoveres skoler. Derfor er der heller ikke nogen af dem, der er i tvivl om, at det er vigtigt for det lokale og regionale niveau i Danmark at holde et skarpt øje med, hvad der foregår i Bruxelles. Og begge organisationer gør flittig brug af deres forskellige forposter i EU-hovedstaden til at forsøge at skaffe sig indflydelse og information. Både kommunerne og regionerne har kontorer i Bruxelles. Derudover har ni danske politikere fra kommunalt og regionalt niveau deres faste pladser i EU s Regionsudvalg Den første betingelse for at kunne præge beslutningerne i Bruxelles er, at man er til stede i byen. Den anden er, at vores holdninger til syvende og sidst skal støttes af et flertal i Europa- Parlamentet og Ministerrådet. Derfor bruger vi alle de muligheder, vi har i Bruxelles for at skaffe viden om aktuelle sager, samt skabe alliancer for vores holdninger i EU s besluttende institutioner, siger Bent Hansen. Til syvende og sidst er det jo de regionale og lokale myndigheder, der skal levere servicen til borgerne, og derfor har vi som regionernes interesseorganisation også en forpligtelse til at præge EU-lovgivningen i en hensigtsmæssig retning, understreger regionsformanden. Men det er også i EU-systemets egen interesse at se ud over deres egen lille Bruxelles-boble og lytte til dem, der skal administrere reglerne i praksis, lyder det fra kommunernes Jan Trøjborg EU skal lytte til det lokale demokrati og tage det alvorligt. Vi bidrager til at højne kvaliteten i den lovgivning, som EU vedtager. Vores input afspejler den virkelige verden og de lokale forhold, der er nærmest Europas borgere. Og det er en viden, EU ikke har råd til at underkende, siger Trøjborg. DEN EUROPÆISKE UNION 20

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne e. Redegørelse Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne Af Christina Faber, konsulent og Michael Hedelund, chefkonsulent DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

VEU-centre er nu på plads

VEU-centre er nu på plads Nr. 7 - december 2009 VEU-centre er nu på plads Efter indstillinger fra skolerne og behandling i VEU-rådet (Rådet for Voksen- og Efteruddannelse) afventer udpegningen af de 13 VEU-centre nu kun Undervisningsministeren.

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 30. april 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt

Læs mere

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HORSENS 85,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere