Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport

Transkript

1 Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Udgivet: 30. marts 2015 Redaktion: Center for Dagtilbud og Skole

2 INDHOLD INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 6 Furesø Kommunes skolevæsen... 6 Børne- og Ungepolitikken... 8 Særlige indsatser i Furesø Kommune... 9 Udmøntninger af Furesø Kommunes investeringspulje for øget inklusion Andre projekter under investeringspuljen for øget inklusion KAPITEL 1: SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU I FURESØ KOMMUNE Opmærksomhedspunkter ved læsning af data Sammenfattet vurdering af indfrielsen af resultatmål KAPITEL 2: KOMMUNALT FASTSATTE RESULTATMÅL OG RESULTATINDIKATORER LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. OG 3. KLASSE læseresultater ved udgangen af 1. klasse Læseresultater ved udgangen af 3. klasse FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE De tosprogede elevers resultater De tosprogede drenges resultater Drengenes resultater De dygtigste elevers karakter skal hæves ELEVERNES TRIVSEL FRAVÆR ATTRAKTIVE TILBUD FOR ALLE BØRN OG UNGE UNDERVISNINGSEFFEKTEN KAPITEL 3: NATIONALT FASTSATTE MÅL OG MÅLTAL RESULTATOPLYSNINGER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE VURDERING AF INDFRIELSEN AF DE NATIONALE FASTSATTE MÅL OG MÅLTAL OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN MÅLSÆTNING OM FULD KOMPETENCEDÆKNING INKLUSION ELEVERNES TRIVSEL BILAG 1: DATARAPPORT TRUKKET FRA LIS KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2

3 FORORD I henhold til Folkeskolelovens 40a og bekendtgørelsen om kvalitetsrapport skal kommunen udarbejde en kvalitetsrapport med det formål at styrke Byrådets mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal herved give Byrådet mulighed for at vurdere det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgende initiativer. Kvalitetsrapporten er således et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungerer som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. I tråd med de tidligere år består denne kvalitetsrapport af tre dele: 1. En hovedrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2. En bilagsdel med de oplysninger, som skal gives i henhold til bekendtgørelsen 3. Skolernes egne kvalitetsrapporter Alle rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside: Skolernes egne kvalitetsrapporter indeholder skolernes status og redegørelser for indsatser til indfrielsen af de kommunalt fastsatte resultatindikatorer i skoleåret 2013/14 og fremadrettede mål og indsatser for skoleåret 2014/15 & Endvidere indeholder rapporterne skolernes egne lokale resultatmål og resultatindikatorer. Nærværende kvalitetsrapport er jf. bekendtgørelser for kvalitetsrapporter ( 9 stk. 2) en ekstraordinær kvalitetsrapport på baggrund af de seneste tilgængelige data i Undervisningsministeriet ledelsesinformationssystem på folkeskoleområdet oktober Rapporten skal læses som en afrapportering og en samlet vurdering af Furesø Kommunes skolevæsens indfrielse af de obligatoriske nationale mål og resultatindikatorer (RI er), samt en samlet vurdering af de kommunalt fastsatte resultatmål og RI er. I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 fremgår det, at kvalitetsrapporten skal indholde følgende obligatoriske indikatorer: 1) Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver, herunder med socioøkonomiske referencer, ved følgende oplysninger: a) Karaktergennemsnit i 9.-klasseprøver i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og i bundne prøver i alt. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 3

4 b) Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable. c) Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik. 2) Resultater af nationale test i dansk og matematik ved følgende oplysninger: a) Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test. b) Andel elever, der er gode til dansk læsning og matematik i de nationale test. c) Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund. 3) Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, ved følgende oplysninger: a) Elevernes uddannelsesstatus ni måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen. b) Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. c) Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. d) Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse. 4) Resultater af den obligatoriske trivselsmåling. Stk. 2. Resultatoplysningerne skal fremgå af kvalitetsrapporten for en treårig periode, i det omfang data er tilgængelige herfor. 3. Rapporten skal herudover indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning. Midlertidige krav til oplysninger 4. Til brug for en særskilt vurdering af målsætningen om fuld kompetencedækning, jf. folkeskolelovens 40, stk. 7, skal kvalitetsrapporten indeholde oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om, i hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence. Stk. 2. Oplysningerne skal fremgå af kvalitetsrapporten for en treårig periode, i det omfang data er tilgængelige herfor. Stk. 3. Oplysninger som nævnt i stk. 1 skal indgå i kvalitetsrapporter, der udarbejdes i skoleårene 2014/15, 2015/16, 2017/18, 2019/20 og 2021/22. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 4

5 5. Med henblik på belysning af kommunens arbejde med inklusion skal kvalitetsrapporten indeholde oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning. Stk. 2. Oplysningerne skal fremgå af kvalitetsrapporten for en treårig periode, i det omfang data er tilgængelige herfor. Stk. 3. Oplysninger som nævnt i stk. 1 skal indgå i kvalitetsrapporter, der udarbejdes i skoleårene 2014/15, 2015/16, 2017/18 og 2019/20. God læselyst Center for Dagtilbud og Skole KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 5

6 INDLEDNING FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN Furesø Kommunes skolevæsen består af syv grundskoler, en 10. klasseskole og et ADHD- og Autismecenter. Alle skoler er som udgangspunkt tresporede, men på enkelte skoler er der årgange med to eller fire spor. Skolerne er: Hareskov Skole Lille Værløse Skole Søndersøskolen Syvstjerneskolen Lyngholmskolen Solvangskolen Stavnsholtskolen Egeskolen (10. klasseskolen) Furesø ADHD Center Der er knyttet kommunale fritidsordninger (Furesø Fritidsordning FFO) til alle grundskolerne, således at der er FFO 1 (0. 3. klasse) på alle grundskoler og FFO 2 (4. 6. klasse) på Hareskov Skole, Lille Værløse Skole, Syvstjerneskolen, Søndersøskolen og Lyngholmskolen. FFO 3 (7. 9. klasse) er samlet på tre skoler, nemlig Hareskov Skole, Lille Værløse Skole og Lyngholmskolen. I den nordlige del af kommunen (Farum) er der endvidere fire private fritidshjem og fritidsklubber, som dækker klasse. Alle skolernes kvalitetsrapporter findes på kommunens hjemmeside: I skolernes kvalitetsrapporter gives en kort præsentation af de enkelte skoler. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 6

7 Skolernes placering i henholdsvis den nordlige og den sydlige del af kommunen fremgår af nedenstående kort: KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 7

8 BØRNE- OG UNGEPOLITIKKEN I marts 2013 vedtog Byrådet en Børne- og Ungepolitik, som gælder for alle furesøborgere mellem 0 og 23 år. Målet med politikken er at sikre, at de alle får optimale muligheder for at få det bedste ud af livet. Samtidig favner politikken bredt og omfatter både skoler og dagtilbud, sundhedspleje og sagsbehandler mfl., fordi omdrejningspunktet er ønsket om at sikre sammenhæng og helhed i børns og unges liv og hverdag. Politikken baserer sig på den grundlæggende forståelse, at alle børn og unge er forskellige, og at de har brug for noget forskelligt for at trives, lære, udvikle sig og tage del i fællesskabet. Siden 2007 har byrådets vision særligt for på børne- og ungeområdet i Furesø Kommune været, at: Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber Den vision arbejder vi stadig efter, og den gennemsyrer ikke bare Furesø Kommunes skolevæsen, men alle de aktører, som er engageret på børne- og ungeområdet i Furesø Kommune. Furesøs børn og unge skal have de bedste muligheder for at lære og udvikle sig. Børne- og Ungepolitikken skal skabe rammerne for den indsats gennem følgende fokusområder: Demokrati & Medborgerskab, hvor målet er, at børn og unge skal være aktive deltagere i et demokrati, hvor vi ser forskellighed som en styrke. Læring & Læringsmiljøer, hvor målet er, at børn og unge skal være bevidste om læring og opleve, at læring giver mening. Fællesskab & Inklusion, hvor målet er, at børns og unges selvværd skal styrkes gennem inkluderende fællesskaber. Forældre & Forældresamarbejde, hvor målet er, at børn og unge skal opleve, at forældre og medarbejdere indgår i et tillidsfuldt samarbejde sammen med alle børn og unge. Faglig indsats & Sammenhænge, hvor målet er, at børn og unge skal opleve, at skift og overgange i deres liv og hverdag er velforberedte, udfordrende og sammenhængende. Den generelle forbyggende indsats, hvor målet er, at børn og unge skal have optimale muligheder gennem en indsats, der er bevidst tilrettelagt og helhedsorienteret. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 8

9 Børne- og Ungepolitikkens fokusområder og overordnede målsætninger er formuleret på baggrund af talrige inputs fra workshops, arbejdsgrupper og en høring, hvor medarbejdere, forældre og unge har deltaget. Arbejdet med at opfylde målsætningerne og med at omsætte politikken til praksis skal foregå lokalt i alle kommunens tilbud på børne- og ungeområdet, herunder også skoler og FFOer. SÆRLIGE INDSATSER I FURESØ KOMMUNE Inklusionsstrategien Furesø Kommune følger en målrettet inklusionsstrategi, hvor der gennem flere år har været arbejdet målrettet med, at den særlige indsats først og fremmest sker ved, at den ydes til børnene i det almene undervisningstilbud ved brug af undervisningsdifferentiering og ved en bevidst anvendelse af hold og gruppedannelse. Der er nedsat et inklusionsforum på tværs af Center for Børn og Familie og Center for Dagtilbud og Skole, hvor et tværfagligt team to gange månedligt drøfter konkrete sager med henblik på at skærpe inklusion ud fra et mindsteindgrebsprincip såvel fagligt som økonomisk. Kompetenceudvikling Indsatsen omkring børn med særlige behov er blevet systematiseret, og ledelsernes og personalets kompetencer er blevet styrket væsentligt. Således kickstartede Furesø Kommune i efteråret 2010 et meget ambitiøst uddannelsesforløb for at understøtte den anerkendende og inkluderende tilgang. Uddannelsen er målrettet ledere, lærere, pædagoger, og medhjælpere på hele Børne- og Ungeområdet, som derved får en fælles platform at arbejde ud fra, et fælles sprog og en fælles teoretisk viden om inkluderende miljøer. Ved udgangen af skoleåret har i alt 97 lærere og pædagoger i kommunen skoler, FFO er og dagtilbud gennemført et PDmodul 1 i inkluderende praksis, 72 medhjælpere i kommunen skoler, FFO er og dagtilbud har gennemført et AMU-kursus i inkluderende praksis, og 100 ledere på hele børne- og ungeområdet (på tværs af Center for Dagtilbud og Skole og Center for Børn og Familie) har gennemført et modul i Diplom i ledelse i inkluderende praksis. 1 Pædagogisk diplomuddannelse KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 9

10 Investeringspuljen for øget inklusion Samtidig har Byrådet i budget 2012 på Børne- og Skoleudvalgets område afsat en pulje til investering i styrket inklusion og øget fagligt udbytte for kommunens tosprogede elever. I 2012 og 2013 afsættes der 3 mio. kr. årligt, og i 2014 og 2015 afsættes der 2 mio. kr. årligt i alt 10 mio. kr. Puljen skal anvendes til at skabe nye tilbud og videreudvikle eksisterende tilbud og metoder i skoler, FFO er og dagtilbud. Der er udarbejdet et katalog med anbefalede indsatser, som gennemføres i løbet af perioden Indsatserne er væsentlige skridt på vejen til at realisere Furesø Kommunes inklusionsstrategi, og de har følgende omdrejningspunkter: Udvidelse af den lokale tilbudsvifte hovedsageligt til fysiske rammer med henblik på, at flere børn kan inkluderes i tilbud inden for Furesø kommune enten i et specialtilbud og/eller i tættest mulig tilknytning til almenområdet. Generelt kompetenceløft i arbejdet tættest på børnene med henblik på at forebygge og håndtere adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i skoler og institutioner samt generel udvikling af inkluderende læringsmiljøer og metoder til undervisningsdifferentiering gennem brug af it og digitale læremidler. Styrket indsats tidligt i børnenes liv (dagtilbud) omkring sprogudvikling med henblik på at sætte tidligt ind og forebygge behov for særlig indsats ved overgangen fra dagtilbud til skole/ffo. Herunder særligt fokus på tosprogede småbørns sprogudvikling. Indsatserne er væsentlige skridt på vejen til at realisere Furesø Kommunes målsætninger på inklusionsområdet. UDMØNTNINGER AF FURESØ KOMMUNES INVESTERINGSPULJE FOR ØGET INKLUSION Som led i udmøntningen af investeringspuljen for øget inklusion og realiseringen af Furesø Kommunes inklusionsstrategi er følgende projekter iværksat: KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 10

11 Pædagogiske arbejdsprocesser i Furesø Kommune PAF Projektet Pædagogiske Arbejdsprocesser i Furesø Kommune, PAF, er et projekt under investeringspuljen. Det centrale fokus i PAF-projektet er de fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge. Gennem projektet udvikles og implementeres metoder og redskaber til at løfte og kvalificerer arbejdet med inkluderende fællesskaber til glæde for alle børn og unge i kommunen. Projektet skal bidrage til at sikre fælles fokus og handling på inklusionsstrategien i forhold til at videreudvikle inkluderende læringsmiljøer. Projektet har samtidig fokus på at understøtte forskellige ledelsesperspektiver på udvikling og implementering af inkluderende samarbejde på skoler, institutioner og i det tværfaglige samarbejde med Center for Dagtilbud og Skole, CDS og Center for Børn og Familie, CBF. PAF-projektets tre faser PAF-projektets aktiviteter og processer er planlagt i tre faser: Første fase, januar 2013 til juli Udvikling af en model, som understøtter faglige drøftelser i lærer- og pædagogteams i forhold til udvikling og styrkelse af inkluderende læringsmiljøer. Anden fase, skoleåret 2013/2014 Kompetenceforløb i forhold til anvendelsen af PAF-modellen og fælles teoretisk grundlag for udvikling af inkluderende kultur. Tredje fase, skoleåret 2014/2015 og 2015/2016 Implementeringsprocesser, opfølgende kurser og styrkelse af sammenhæng mellem lokale inkluderende indsatser på skolen og CBF, PPR og Forebyggelse Udvikling af modellen PAF-modellen er udviklet med inspiration fra professor Thomas Nordahls forskning om faktorer i inkluderende læringsmiljøer som har betydning for børns trivsel og inklusion. Afsættet i PAF-modellen er en systematik for faglige refleksioner i fagprofessionelle teams. I lærer og pædagogteams er fokus den daglige pædagogiske praksis i forhold til fællesskaber og de elever, som deltager i disse fællesskaber. Det kan være læringsfællesskaber, kammeratsfællesskaber eller interessefællesskaber. Gennem PAF-modellens systematik sikres det, at faglige udfordringer belyses ud fra forskellige perspektiver, og der skabes et fælles fokus på de pædagogiske strategier teamet beslutter at iværksætte. Kompetenceforløb Kompetenceforløb i forbindelse med PAF-modellen er gennemført for flere faggrupper og med forskellige kompetencemål. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 11

12 Introduktionsforløb på 6 timer for alle lærere og pædagoger samt ledelser på skolerne. Kompetencemålet er kendskab til PAF-modellen og introduktion til det teoretiske grundlag. Introduktionsforløb på 3 timer for tale-hørepædagoger, sundhedsplejersker, Skole- og dagtilbudssocialrådgivere, specialpædagoger og psykologer. Kompetencemålet er viden om PAF-modellen. Formålet er at supplere egen praksis med perspektiver fra lærernes og pædagogernes arbejde med PAFmodellen i det tværfaglige samarbejde. Tovholderkursus på 30 timer. Der er uddannet en tovholder i alle skolens klasse- eller årgangsteam samt FFO pædagogteam. Kurset er planlagt på den enkelte skole og mange skoleledelser har deltaget i forløbet. Kompetencemålet er færdighed i forhold til at anvende PAF-modellens systematik og kompetencer til at facilitere teamets faglige refleksioner. PAF sparringskonsulent kursus på 15 timer for de fagpersoner i PPR og Forebyggelse, som yder konsultativ sparring til alle teams, når de arbejder med PAF-modellen. Kompetencemålet er færdighed i forhold til at anvende PAF-modellens systematik og kompetencer til at bidrage med egne faglige kompetencer til teamenes dialoger og processer. Implementeringsprocesser For at holde fokus på implementeringsprocesser er der tilrettelagt forskellige aktiviteter, som involverer flere aktører herunder ledelse i CDS, skoleledelser, FFO-ledelser, PAF-koordinatorer, PAF-tovholdere og PAF-sparringskonsulenter. Derudover gennemføres opfølgende kompetenceforløb for nye medarbejdere og nye tovholdere. Der afholdes implementeringsmøder tre gange årligt på den enkelte skole. Deltagerne er skoleledelse, PAF-koordinator og projektleder. Formålet er at holde et ledelsesmæssigt fokus på aktiviteter og processer på skolen i forhold til anvendelsen af PAF-modellen som en del af inkluderende praksis på skolen. Mødet giver mulighed for videndeling mellem skolerne og CDS med henblik på at fastholde eller justerere aktiviteter i PAF-projektet. Der er etablet netværk for tovholderne lokalt på hver skole og samt på tværs i kommunen for PAF-koordinatorer som repræsenterer hver sin skole samt for PAF-sparringskonsulenter. Formålet er, at der for hver af disse positioner er et netværk, hvor der deles erfaringer og faglige perspektiver i forhold til arbejdet med PAF-modellen. Viden fra netværkene bidrager til videre udvikling af arbejdet med PAF-modellen. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 12

13 Der tilrettelægges løbende kompetenceforløb for alle positioner. Formålet er, at der fremadrettet sikres kompetencer i forhold til at anvende PAF-modellen i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer og inkluderende praksis. I foråret 2015 iværksættes der statusmøder om strategier for implementeringen af PAF, hvor relevante aktører medvirker herunder ledelse i CDS, skoleledelser, FFO-ledelser, PAFkoordinatorer, PAF-tovholdere og PAF-sparringskonsulenter. ANDRE PROJEKTER UNDER INVESTERINGSPULJEN FOR ØGET INKLUSION Turbohold i dansk som andetsprog for udskolingslærere Udskolingslærere fra tre skoler i kommunen har deltaget i et 20-timers kursus om dansk som andetsprog i fagene. Lærerne har kunnet deltage i et af to forskellige forløb et for lærere med overvejende humanistiske fag og et for lærere med overvejende matematik og naturfag. Evaluering af projektet er i gang. Der arbejdes på en forankringsplan på baggrund af evalueringen af kurset. Inddragelse af modersmål (tyrkisk, kurdisk) i den almene undervisning Et pilotprojekt blev påbegyndt i august 2013 og vedrørte elever i udskolingen på Lyngholmskolen. Udover inddragelse af modersmål skulle dansk som andetsprog indgå som en dimension i undervisningen i et større omfang end hidtil. Undervisningen blev tilrettelagt i et samarbejde mellem tosproget lærer, faglærer og elever. Indsatsen blev givet både inden for og uden for skoletiden, men der har været store udfordringer med at få skemaplanlægningen til at gå op. Forældrene har gennem information fra den tosprogede lærer i højere grad kunnet bidrage med lektielæsningshjælp på modersmålet. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere, hvorvidt elevernes karakterer er blevet bedre. Til gengæld oplever lærerne positive ændringer både fagligt og motivationsmæssigt hos en del elever som følge af indsatsen. Tværgående tiltag ift. tosprogede børns sproglige udvikling på dagtilbud, FFO- og skoleområdet Furesø Kommune indledte i 2013 et samarbejde med Undervisningsministeriets korps af læringskonsulenter (tidl. Tosprogs-Taskforcen). Samarbejdet løber til og med 2015, retter sig mod børn og unge med flersproglig baggrund og har fokus på sprog og faglighed i dagtilbud, skoler og FFO er samt på overgangen fra børnehave til skole/ FFO. Projektet hører finansielt under Investeringspuljen. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 13

14 To skoler og fem dagtilbudsafdelinger er med i projektet, som på landsplan sigter mod at - 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse - løfte fagligheden blandt tosprogede børn og unge - forskellen mellem et- og flersprogede børn og unges skolepræstationer mindskes - tilliden til og brugen af dagtilbud, fritidstilbud og skoler blandt forældre til børn og unge med flersproglig baggrund styrkes På lokalt plan sigtes der i dette projekt mod, at - 30 % flere børn fra de medvirkende dagtilbudsafdelinger placerer sig i generel indsats ved den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen i 2015 sammenlignet med færre end 5 % af de tosprogede elever på de medvirkende skoler er usikre læsere og flere end 90 % er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Projektet bliver midtvejsevalueret i efteråret Resultatet forventes at foreligge i marts I afsnit redegøres for de tosprogede elevers resultater til afgangsprøverne 2013/14 og herunder en vurdering af indfrielsen af de kommunale resultatindikatorer på tosprogsområdet. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 14

15 KAPITEL 1: SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU I FURESØ KOMMUNE 1.1 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER VED LÆSNING AF DATA Den samlede helhedsvurdering af det faglige niveau for det samlede skolevæsen i Furesø Kommune baserer sig i denne kvalitetsrapport på vurderingen af, om de nationale og kommunale resultatmål indfries. Resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve fremgår af kvalitetsrapportens datadel og inddrages i forskellige sammenhænge i denne rapport. Skolernes resultater ved de nationale test er fortrolige (i henhold til folkeskolelovens 13, stk. 3. og 55 b) og er genstand for en samtale mellem centerchefen og den enkelte skoleinspektør og fremlægges på et lukket møde for BSU. Resultaterne ved læsetest ved udgangen af 1. og 3. klasse vurderes i denne rapport i afsnit 2.1. under de kommunale resultatmål for læsning. Alle data, der indgår i denne kvalitetsrapport, kan læses samlet i kvalitetsrapportens datadel (visse data indgår kun i datadelen). Data er indsamlet via forskellige kilder, og tabeller indeholder kildeangivelser. Der er anvendt to hovedkilder: TEA (Tabulex Elevadministration), som er det daglige værktøj til elevadministation UVM LIS (Undervisningsministeriets LedelsesInformationsSystem), hvor data fra landets skoler indsamles og bearbejdes på forskellig vis. Kilderne er primært indberettede data fra skolerne sat i forhold til relevante databaser i Danmarks Statistik. I vurderingen af de kommunalt fastsatte resultatmål og resultatindikatorer har det ikke været muligt at samle alle data via en enkelt kilde. F.eks. har vi resultatmål på tosprogede drenge og de 10 pct. bedste elever, og her har det kun har været muligt at finde data ved at gennemgå samtlige afgangsbeviser karakter for karakter. Det har betydet, at der visse steder er afvigelser på 0,1-0,2 karakterpoint på de samme nøgletal, hvilket dels kan skyldes forskellige beregnings- og afrundingsmetoder dels mindre forskelle i det valgte datagrundlag. Der kan læses mere om forudsætningerne for behandlingen af disse data i kvalitetsrapportens datadel side 4. I forhold til tidligere angivne baselines for de kommunale resultatindikatorer skal det bemærkes, at vi har ændret lidt i beregningsgrundlaget for at kunne sammenligne vores egne måltal med måltal fra Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet arbejder kun med gennemsnit beregnet på baggrund af de otte bundne prøvefag (fire discipliner i dansk, to discipliner i matematik, mundtlig engelsk og fysik/kemi). Udtræksfagene og projektopgaven er ikke medtaget, hvilket giver god mening, da datagrundlaget for udtræksfagene kan ændre sig meget KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 15

16 fra år til år, og da det ikke er obligatorisk at medtage karakteren for projektopgaven på prøvebeviset. Vi har derfor valgt at beregne alle karaktergennemsnit vedr. de kommunale resultatindikatorer ud fra de bundne prøvefag. Da der traditionelt set gives pæne karakterer i projektopgaven, har det generelt set betydet, at gennemsnittene er faldet i forhold til de tidligere angive tal. Man må derfor være opmærksom på, at data fra tidligere kvalitetsrapporter er beregnet ud fra andre forudsætninger, hvorfor resultaterne ikke direkte kan sammenlignes. I denne rapport er alle tal fra tidligere år genberegnet ud fra defineret beregningsgrundlag. Læsetest ved udgangen af 1. og 3. klassetrin I Furesø Kommune gennemføres læsetest af alle elever i afslutningen af 1. og 3. klasse. I 1. klasse gennemføres læseprøven OS 64, en ordstillelæseprøve, som består af 64 ord. Til hvert ord er der fire billeder, hvor eleverne skal koble ordet med det rigtige billede. I 3. klasse gennemføres SL 60, der er en sætningslæseprøve, som består af 60 sætninger. Til hver sætning er der fem billeder, og eleverne skal koble sætningen med det rigtige billede. Begge test måler på sikkerhed og hurtighed. Der kan på de enkelte skoler være truffet beslutning om at gennemføre flere prøver. Alle skolerne gennemfører desuden de obligatoriske sprogvurderinger af alle børn i børnehaveklassen før efterårsferien. Ud over de kommunale og nationale resultatindikatorer og resultatmål baseres helhedsvurderingen også på statusmøder med skolerne. Statusmøder med skolerne Center for Dagtilbud og Skole har det pædagogiske tilsyn med skolernes arbejde. En del af tilsynet udøves ved, at der gennemføres statusmøder mellem de enkelte skoler ved skoleledelse og Center for Dagtilbud og Skole ved centerchefen og relevante udviklings- og fagkonsulenter. Statusmøderne har bl.a. til formål at vurdere og drøfte det faglige niveau på skolen og at følge op på skolens arbejde med de skolepolitiske mål og de fokusområder, som Byrådet har vedtaget for det pågældende skoleår. Ud over de planlagte statusmøder er centerets konsulenter løbende i dialog med skolerne om enten fælles projekter eller konkrete forhold på de enkelte skoler, hvor sparring med forvaltningen er nødvendig. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 16

17 1.2. SAMMENFATTET VURDERING AF INDFRIELSEN AF RESULTATMÅL På baggrund af denne kvalitetsrapports resultatoplysninger i skoleåret 2013/14 redegøres i dette afsnit for en sammenfattende vurdering af indfrielsen af de kommunale og nationale resultatmål i Furesø Kommunes skolevæsen. Ud fra de samlede tilgængelige data er det Center for Dagtilbud og Skoles overordnede vurdering, at Furesø Kommunes skolevæsen er kendetegnet som værende stærkt og attraktivt med gode resultater ved afgangsprøverne og i de nationale test. De faglige resultater ved afgangsprøverne Afgangsprøvekarakterne er en indikator for, hvordan den generelle faglige udvikling forløber og det kan konstateres at eleverne i Furesø Kommune gennemgående klarer sig flot ved afgangsprøverne i afslutningen af 9. klasse i skoleåret 2013/14. Det samlede gennemsnit ved afgangsprøven i de bundne afgangsprøver for Furesø Kommunes skolevæsen er 7,6. Dette resultat ligger over landsgennemsnittet for folkeskolerne, hvor gennemsnittet i de bundne afgangsprøver er 6,7. De seneste fem skoleår (fra skoleåret 2009/10) er elevernes gennemsnit ved afgangsprøverne i de bundne prøver steget fra 7,2 i skoleåret 2009/10 til 7,6 i skoleåret 2013/14. I skolernes egne kvalitetsrapporter kan man læse skolernes lokale pædagogiske og didaktiske indsatser for at løfte elevernes faglighed, eksempelvis gennem synlig læring. Når man inddrager de socioøkonomiske referencer 2 i vurderingen af elevernes afgangsresultater og undersøger, hvordan eleverne i Furesø Kommune sammenlignet med eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold (social og økonomiske), løfter Solvangsskolen eleverne med 0,7 karakterpoint til afgangsprøverne i de bundne afgangsprøver i skoleåret 2013/14. Center for Dagtilbud og Skole vurderer, at Furesø Kommunes skolevæsen over de sidste 3 skoleår har leveret resultater, som det må forventes med den elevsammensætning, der er i kommunen, og dermed er der et stykke vej i forhold til at opfylde den kommunale målsætning om, at alle elever skal løftes ét karakterpoint i forhold til det, der kan forventes, når man medregner den socioøkonomiske reference. Med henblik på at indfri det kommunale resultatmål, vil Center for 2 Den Socioøkonomiske reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 17

18 Dagtilbud og Skole anbefale, at man undersøger årsagsforklaringer på de skoler, der udgør signifikante forskelle. De faglige resultater ved afgangsprøverne i fagene dansk og matematik Ifølge bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter skal kvalitetsrapporten indholde resultatoplysninger om elevernes karaktergennemsnit i 9. klasse afgangsprøver i dansk (alle fagdiscipliner) og matematik (begge fagdiscipliner), herunder andelen af elever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik. Det samlede gennemsnit i faget dansk til afgangsprøverne i skoleåret 2013/14 er i Furesø Kommunes skolevæsen 7,4. Dette resultat ligger lidt over landsgennemsnittet. Sammenligner man med resultatet ved afgangsprøven i dansk i skoleåret 2011/12 er gennemsnittet 6,9, og det kan konstateres, at de seneste tre år er gennemsnittet i dansk til afgangsprøverne steget med 0,5 karakterpoint. Elevernes samlede gennemsnit i faget matematik (begge fagdiscipliner) til afgangsprøverne i skoleåret 2013/14 er 7,5. Resultatet ligger højere end landsgennemsnittet, men ligger lidt under det samlede gennemsnit skoleåret før, hvor det lå på 7,6. Ved afgangsprøven fik 92,5 % af eleverne i Furesø Kommune mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Med dette resultat ligger Furesø Kommunes skolevæsen lidt over landsgennemsnittet de seneste tre skoleår. De 10 % dygtigste elever ved afgangsprøverne i de bundne prøver I Furesø Kommune er der vedtaget et resultatmål for de dygtigste elever. De 10 % dygtigste elevers karakter skal hæves, og der fastlægges en årlig resultatindikator på denne del på basis af erfaringerne fra skoleåret 2014/15. Når man ser på resultaterne fra de 10 pct. dygtigste af eleverne ved afgangsprøverne i skoleåret 2013/14, er gennemsnittet 11,4. Center for Dagtilbud og Skole anbefaler, at man fremadrettet sætter mål for 20 pct. af de dygtigste elever, da en sådan målsætning kan gøre det muligt at målsætte yderligere progression (se afsnit for uddybning af målsætningen for de dygtigste elever). I skolernes lokale kvalitetsrapporter redegør skolerne for deres pædagogiske og didaktiske tiltag i indfrielsen af det kommunale resultatmål. De tosprogede elevers resultater ved afgangsprøverne I udgangen af skoleåret 2013/14 er gennemsnittet for de tosprogede elever i Furesø Kommune ved folkeskolens afgangsprøve 5,6. I Furesø Kommune har man sat et kommunalt resultatmål for de tosprogede elevers resultater ved afgangsprøverne. Karaktergennemsnittet skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. I skoleåret 2011/12 var karaktergennemsnittet 4,8. Det kan således KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 18

19 konstateres, at resultatmålet ikke er indfriet i skoleåret 2013/14. I afsnit uddybes resultatoplysningerne for de tosprogede elevers resultater og indfrielsen af de kommunale RI er. Ved udgangen af skoleåret 2012/13 er karaktergennemsnittet i de bundne afgangsprøver for de tosprogede drenge 5,1, og ved udgangen af 2013/14 er karaktergennemsnittet 5,4. Det kommunale resultatmål for de to sprogede drenge lyder på, at drengenes karaktergennemsnit skal stige 0,33 karakterpoint/årligt. Det kan således konkluderes, at resultatmålet er indfriet i skoleåret 2013/14. Hvis man sammenligner de tosprogede pigers resultater med de tosprogede drenges resultater ved afgangsprøven i 2013/14, er der en forskel på fem karakterpoint. De tosprogede piger samlede gennemsnit til de bundne gangsprøver er 5,9. På baggrund af de tilgængelige data kan man overordnet konkludere, at de tosprogede elever i Furesø Kommune stadig klarer sig dårligere end gennemsnittet af alle elever/elever med dansk som modersmål. Der er således fortsat behov for en målrettet indsats i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog herunder dansk som andetsprog som en dimension i alle fag. Drengenes resultater ved afgangsprøverne Igennem flere år har det været en målsætning i Furesø Kommune at forbedre drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve. Ved en gennemgang af resultaterne til de bundne afgangsprøver de sidste fem år kan det konstateres, at drengenes resultater er forbedret med 0,4 karakterpoint. I skoleåret 2009/10 er karaktergennemsnittet 6,9, og i skoleåret 2013/14 er gennemsnittet 7,3 (drengenes gennemsnit er steget hvert år med undtagelse af skoleåret 2009/10 og 2012/13). Der er fastsat et kommunalt resultatmål om, at drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint (fra skoleåret 2012/13). Sammenlignet med resultaterne skoleåret inden er resultatmålet indfriet. Elevernes resultater ved de nationale test Med aftalen af 7. juni om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og måltal for folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. De nationale test er obligatoriske og giver et øjebliksbillede af elevens og klassens faglige niveau. Det er et værktøj, der er velegnet til måling af elevens faglige progression, da alle resultater fra de nationale test er direkte sammenlignelige. De nationale test i dansk gennemføres KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 19

20 i slutningen af 2., 3. 4., 6. og 8. klasse. I matematik gennemføres de nationale test i 3. og 6. klasse. Furesøelevernes resultater i de nationale test i dansk er generelt flotte. I forhold til det nationale resultatmål, om at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse, indfrier Furesø Kommunes skolevæsen samlet set på 2., 3., 4. og 8. klassetrin i skoleåret 2013/14, dog ikke på 6. klassetrin. De seneste tre skoleår har Furesø Kommune ligget over landsgennemsnittet i de nationale test i dansk. Eleverne klarer sig generelt godt i de nationale test i matematik, men det kan konstateres, at det nationale resultatmål, om at 80 % af eleverne skal være gode til at regne, samlet set i Furesø Kommunes skolevæsen i skoleåret 2013/14 ikke er indfriet. Resultatmålet indfries i 6. klasse i skoleåret 2012/13, men ikke i 3. klasse. Når man kigger på de seneste tre skoleår, ligger Furesø Kommune over landsgennemsnittet i matematik på begge klassetrin i de nationale test. Kigger man på resultaterne i de nationale test i dansk og matematik de seneste tre skoleår, kan det konstateres, at Furesø Kommune ligger over landsgennemsnittet med andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik. Det kan endvidere konstateres, at de seneste tre skoleår (2011/12, 2012/13 og 2013/14) er andelen af de dygtigste elever steget i dansk på 2. og 4. klassetrin vurderet ud fra resultaterne i de nationale test. De dygtigste elever klarer sig på 6. og 8. klassetrin markant bedre i 2012/13 end i 2011/12 og 2013/14. Resultaterne af de nationale test i 2011/12 ligger på 6. klassetrin på samme niveau som 2013/14, mens andelen af de dygtigste elever på 8. klassetrin er steget fra 2011/12 til 2013/14. I matematik er andelen af de dygtigste elever steget de seneste tre skoleår vurderet ud fra resultaterne i de nationale test. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal jf. det nationale måltal reduceres år for år uanset social baggrund. I de nationale test i dansk (læsning) er elever med dårlige resultater i dansk (læsning) reduceret på 4. og 6. og 8. klassetrin de seneste tre skoleår (2011/12, 2012/13, 2013/14). I 2. klasse er andelen med elever med dårlige resultater ikke reduceret de seneste tre skoleår. I faget matematik er andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test reduceret de seneste tre skoleår i Furesø Kommunes skolevæsen i 3. klasserne, men ikke samlet set i kommunens 6. klasser. Antallet af elever med dårlige resultater i begge fag er lavere i Furesø Kommunes skolevæsen sammenlignet med landsgennemsnittet. Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Furesø Kommune har gennem en årrække fokuseret på den tidlige læseindlæring og på læseresultater ved udgangen af 1. klasse. I juni måned 2014 læste 92 % af eleverne i 1. klasse sikkert og hurtigt. 5 % af eleverne læste sikkert, men langsomt, og 3 % af årgangens elever var KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 20

21 usikre læsere. Resultatet ligger på niveau med sidste års flotte læseresultat, men da målet i 2014 er sat til, at mere end 92 % af årgangens elever skal være sikre læsere ved udgangen af 1. klasse, er resultatmålet ikke indfriet samlet set. Furesø Kommunes fastsatte kommunale resultatmål, om at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, indfries samlet set i forhold til de usikre læsere, hvor mindre end 4 % af årgangens elever var usikre læsere. Læseresultaterne fra læseprøven ved udgangen af 3. klasse viser, at 85 % af eleverne i Furesø Kommune læste sikkert og hurtigt. 11 % af eleverne var langsomme og delvis sikre læsere og 4 % af årgangens elever var usikre læsere. Skolernes samlede resultat indfrier ikke det kommunale resultatmål i skoleåret 2013/14, om at mere end 92 % af årgangens elever ved udgangen af skoleåret i 2014 skal være sikre læsere, heller ikke målet om at mindre end 4 % af årgangens elever skal være usikre læsere. Der kan læses mere om læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse og indfrielsen af de kommunale resultatmål i afsnit 2.1. I skolernes lokale rapporter redegør alle skolerne for deres indsatser med at indfri de kommunale resultatmål for læsning. Elevernes trivsel Som led i aftalen om fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) er der fastsat et nationalt mål, om at elevernes trivsel skal øges. Fra januar 2015 skal alle landets folkeskoler, herunder også specialskoler, gennemføre en årlig obligatorisk trivselsundersøgelse. Trivselsundersøgelsen i skoleåret 2014/15 er en baselineundersøgelse, der skal gennemføres i perioden fra den 26/1-20/ blandt alle elever fra klassetrin. Trivselsmålingen skal dels give oplysninger til brug for den lokale indsats for at sikre og øge elevernes trivsel og danne grundlag for det nationale måltal om øget trivsel. Resultaterne vil fremadrettet indgå i kvalitetsrapporten. Et væsentligt parameter for elevernes trivsel er mængden af fravær. Furesø Kommune har fastsat et kommunalt resultatmål for nedbringelse af elevernes fravær, der lyder på, at elevernes fravær nedbringes til 5,5 % ved udgangen af skoleåret 2014/15 og derefter fastholdes. Skolerne har siden 2009 arbejdet målrettet med at nedbringe fraværet. Elevernes samlede fravær i skoleåret 2013/14 var 5,0 % fordelt med et sygefravær på 3,1 pct., et lovligt fravær på 1,2 pct. og ulovligt fravær på 0,7 %. Det kan således konstateres, at det kommunale resultatmål er indfriet i skoleåret 2013/14. Det er Center for Dagtilbud og Skoles vurdering, at det samlede fravær ikke giver grund til bekymring. Sygefraværet og det ulovlige fravær kan dog være en indikator i forhold til trivsel. Centeret foreslår derfor, at der fortsat er fokus på, at elevernes fravær nedbringes, og at de skoler, hvor det ulovlige fravær udgør mere end 1 pct., redegør særskilt for deres indsatser i forhold til at nedbringe det ulovlige fravær. I afsnit 2.3 uddybes indfrielsen af KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 21

22 det kommunale resultatmål, og i skolernes lokale kvalitetsrapporter kan man læse om skolernes lokale indsatser for at indfri det kommunale resultatmål. KAPITEL 2: KOMMUNALT FASTSATTE RESULTATMÅL OG RESULTATINDIKATORER Byrådet har med inspiration fra vedtagne politikker vedtaget fælles resultatmål og resultatindikatorer for skolevæsenet i Furesø Kommune. Resultatmålene skal fungere som pejlemærker for de vedtagende politikker og indsatser. Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse. Resultatindikator: Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Folkeskolens afgangsprøve Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i var karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,7. (Gennemsnit beregnet for alle de obligatoriske fag samt biologi og geografi og beregnet som vægtet gennemsnit) 3. Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forberedes med 0,33 karakterpoint/årligt. Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint/årligt. 3 I denne kvalitetsrapport er alle karaktergennemsnit vedrørende de kommunale resultatmål beregnet ud fra de bundne prøvefag for at kunne sammenligne de kommunale måltal med Undervisningsministeriets data, se side 15 & 16 i denne rapport for uddybende forklaring. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 22

23 De dygtigste elevers (10 %) karakterer skal hæves, og der fastlægges en årlig resultatindikator på dette tal på basis af erfaringer fra skoleåret 2014/15 Resultatindikator: Resultater ved folkeskolens afgangsprøve Elevernes trivsel fravær Fravær kan være en indikator for trivsel, og skolerne har siden 2009 arbejdet med en målsætning om at nedbringe elevernes fravær. Målet for Furesø Kommunes skolevæsen er, at: Elevernes fravær nedbringes til 5,5 % ved udgangen af skoleåret 2014/15 og derefter fastholdes. Resultatindikator: Alle børn og unge skal trives Attraktive tilbud for alle børn og unge undervisningseffekten Resultatindikator: Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge Målet er, at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 point, svarende til undervisningseffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret 2014/15. I de enkelte skolers rapporter redegøres for skolernes indsatser med indfrielsen af de fælles kommunale fastsatte mål. Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskole er at fastholde de gode læseresultater ved udgangen 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse. Furesø Kommune har gennem flere år haft fokus på, at alle børn og elever skal have mulighed for at udvikle deres skriftsproglige kompetence. I Furesø Kommune anvendes de nationale test i 2., 4., 6. og 8. klasse. Resultaterne af disse test giver lærerne, forældrene og skoleledelserne en væsentlig information om elevernes faglige udvikling. Endvidere gennemføres den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen, og der har gennem en årrække været fokuseret målrettet på KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 23

24 den tidlige læseindlæring og på læseresultater ved udgangen af 1. klasse, og siden skoleåret 2011/12 ved udgangen af 3. klasse. I forlængelse af læsetest afholdes en klassekonference, hvor skolens ledelse er repræsenteret, og i samarbejde med personalet og læsevejledere fortolkes resultaterne og fremadrettede aktiviteter besluttes. Gode læsekompetencer er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen og for deres resultater i alle fag. Læsetestene og deres resultater er en vigtig del af den strategi, der er fulgt gennem de sidste par år på læseområdet i Furesø Kommunes skolevæsen. I de enkelte skolers rapporter redegøres for skolernes indsatser i indfrielsen af det kommunale resultatmål for læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse. I det følgende gives en sammenfattende helhedsvurdering af resultatmålene for læsning for det samlede skolevæsen LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. OG 3. KLASSE LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. KLASSE Ved udgangen af 1. klasse gennemføres læsetesten OS 64, som er en ordstillelæseprøve, hvor eleverne skal finde det korrekte ord til et givet billede. Eleverne læser på tid og efterfølgende kan elever rubriceres i forskellige grupper. Tabel 1: over læseresultater ved udgangen af 1. klasse i skoleåret 2013/14 Læsetest OS 64 (1. kl.) HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA FUR Hurtige og sikre læsere % 89% 92% 97% 90% 89% 87% 92% % 88% 94% 97% 91% 89% 89% 91% Langsomme og delvis sikre % 8% 5% 3% 2% 5% 10% 5% Læsere % 13% 3% 1% 2% 8% 9% 5% Usikre læsere % 3% 3% 0% 9% 5% 3% 3% % 0% 4% 2% 8% 8% 2% 4% Antal testede elever Kilde: Skolernes opgørelser af læsetest (vedr. 9, stk. 1, nr. 3) Af tabellen fremgår det, at i juni måned 2014 læste 92 % af eleverne i 1. klasse sikkert og hurtigt. 5 % af eleverne læste sikkert, men langsomt, og 3 % af årgangens elever var usikre læsere. Resultatet ligger på niveau med sidste års flotte læseresultat, men da målet i 2014 er sat til at mere end 92 % af årgangens elever skal være sikre læsere ved udgangen af 1. klasse, er resultatmålet ikke indfriet samlet set, og fem af skolernes resultater ligger under resultatkravet. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 24

25 Hareskov Skole og Syvstjerneskolen ligger en del over det kommunale resultatmålet. Det kommunalt fastsatte resultatmål, om at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, indfries samlet set i Furesø Kommune i forhold til de usikre læsere, hvor mindre end 4 pct af årgangens elever var usikre læsere. Hvis man ser på tabel 1 med opgørelsen over resultaterne af læsetesten ved udgangen af 1. klasse de sidste otte år, har der været en merkant forbedring af læseresultaterne gennem årene i Furesø skolevæsen. I juni 2007 var 79 % hurtige og sikre læsere, 12 % langsomme og delvis sikre læsere og 10 % var usikre læsere sammenlignet med 2014, hvor 92 % var hurtige og sikre læsere, 5 % langsomme og delvis sikre læsere og 3 % var usikre læsere. Tabel 2: Resultaterne af læsetesten OS 64 har udviklet sig på følgende måde over de sidste 8 år Udvikling i læsetest fra Juni Juni Juni Juni Juni Juni Juni Juni 2007 til Hurtige og sikre læsere 92% 91% 92% 89% 89% 88% 88% 79% Langsomme og delvis sikre læsere 5% 5% 4% 6% 6% 6% 5% 12% Usikre læsere 3% 4% 5% 5% 5% 7% 7% 10% Antal testede elever Kilde: skolernes opgørelse af læsetest (vedr. 9, stk. 1, nr. 3) LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 3. KLASSE For at kunne følge elevernes skriftsproglige kompetence på kommunalt plan læsetestes eleverne ved udgangen af 3. klasse. Her benyttes læsetesten SL60, som er en sætningsprøve, hvor eleverne skal finde det korrekte billede til en given sætning. Eleverne læser på tid, og efterfølgende kan eleverne rubriceres i forskellige grupper. Tabel 3: Oversigt over læseresultater ved udgangen af 3. klasse i skoleåret 2012/13 og 2013/14 Læsetest SL 60 (3. kl.) HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA FUR Hurtige og sikre læsere % 87% 92% 97% 81% 81% 65% 85% % 91% 91% 91% 86% 93% 84% 90% Langsomme og delvis sikre % 4% 7% 0% 10% 15% 27% 11% Læsere % 0% 6% 6% 10% 5% 13% 6% Usikre læsere % 9% 1% 3% 9% 4% 8% 4% % 9% 2% 3% 4% 1% 4% 3% Antal testede elever Kilde: Skolernes opgørelser af læsetest KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 25

26 Resultaterne af læsetesten viser, at 85 % af eleverne i udgangen af 3. klasse læste sikkert og hurtigt. 11 % af eleverne var langsomme og delvis sikre læsere og 4 % af årgangens elever var usikre læsere. Syvstjerneskolen ligger en del over det kommunale resultatkrav, hvor mere end 92 % af årgangens elever skal være sikre læsere ved udgangen af 3. klasse, men skolernes samlede resultat indfrier ikke resultatkravet ved udgangen af skoleåret i Det kommunalt fastsatte resultatmål, om at mindre end 4 % af årgangens elever skal være usikre læsere, indfries af tre af skolerne, men ikke samlet set. Stavnsholtskolen har på baggrund af læseresultatet evalueret skolens læsestrategier og iværksætter i indeværende skoleår en ny læsepolitik for hele skolen. Center for Dagtilbud og Skole vurderer, at de fastsatte kommunale mål for læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse fortsat er aktuelle, og centeret anbefaler at fortsætte den strategi, der er fulgt gennem de seneste år, hvor der er satset på den tidlige indsats over for alle børn i hele indskolingen. I skolernes lokale rapporter redegør alle skolerne for deres indsatser med og strategier for at forbedere elevernes sproglige kompetencer og skriftsproglige udvikling samt indfrielsen af de kommunale resultatmål FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE DE TOSPROGEDE ELEVERS RESULTATER Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i var karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,7. (Gennemsnit beregnet for alle de obligatoriske fag samt biologi og geografi og beregnet som vægtet gennemsnit) 4. Furesø Kommune har igennem flere år haft som målsætning at forbedre de tosprogedes elevers resultater ved afgangsprøven. I udgangen af skoleåret 2013/14 er gennemsnittet for de tosprogede elever i Furesø Kommune ved folkeskolens bundne afgangsprøver 5,6. I forhold til det kommunale resultatmål skal karaktergennemsnittet forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Karaktergennemsnittet for de tosprogede elever er ved udgangen af skoleåret 2012/13 5,5, og det kan konstateres, at resultatmålet således ikke er indfriet i skoleåret 2013/14. 4 I denne kvalitetsrapport er alle karaktergennemsnit vedrørende de kommunale resultatmål beregnet ud fra de bundne prøvefag for at kunne sammenligne de kommunale måltal med Undervisningsministeriets data, se side 15 & 16 i denne rapport for uddybende forklaring. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 26

27 Der er stor forskel på de tosprogede elevers resultater ved folkeskolens afgangsprøve, hvis man sammenligner skolernes resultater. Der skal dog tages forbehold i sammenligningen af de tosprogede elevers resultater mellem skolerne, da datagrundlaget er spinkelt. En af forklaringerne på forskellene kan være, at der er forholdsvis få tosprogede elever på nogle af skolerne, og at ikke alle tosprogede elever på skolerne går op i alle prøvefag. Det betyder, at enkelte elevers resultater kan påvirke skolens samlede resultater i et fag uforholdsvis meget. En anden forklaring på forskel skoler og fag imellem kan være (tidligere) basiselever (se side 29) og specialklasseelevers deltagelse i afgangsprøverne. Lyngholmskolen og Søndersøskolens basiselever kan med baggrund i deres kortere opholdstid score lavere end elever, der har haft hele deres skolegang i Danmark. Dette kan påvirke både skolens og kommunens gennemsnit. Karaktererne er ej heller renset for socioøkonomiske faktorer. Tabel 4: Gennemsnittet af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve i 2009/10, 2010/11, 2011/12, 2012/13 og 2013/14. FURESØ Alle 7,6 7,3 7,4 7,1 7,2 Drenge 7,3 6,9 7,2 6,8 6,9 Piger 7,7 7,7 7,5 7,4 7,6 Danskspr. 7,8 7,6 7,6 7,3 7,4 Tosprogede 5,6 5,5 4,8 5,1 5,2 2-spr drenge 5,4 5,1 4,1 2-spr piger 5,9 10 % bedste 11,4 20 % bedste 10,9 Kilde: Vedr. 2014: Prøvebeviser for afgangselever i 9. klasse maj/juni 2014, vedr. øvrige år: TEA (Man må være opmærksom på, at tallene i disse tabeller kan afvige lidt fra sammenlignelige nøgletal med andre kilder) DE TOSPROGEDE DRENGES RESULTATER Målet for Furesø Kommunes skolevæsen er at forbedre karaktergennemsnittet for de tosprogede drenge med 0,33 karakterpoint/ årligt. Ved udgangen af skoleåret 2012/13 er karaktergennemsnittet for de tosprogede drenge 5,1, og ved udgangen af 2013/14 er karaktergennemsnittet 5,4, hvorfor det kan konkluderes, at det kommunale resultatmål er indfriet. Hvis man sammenligner de tosprogede pigers resultater med de tosprogede drenges resultater ved afgangsprøven i 2013/14, er der fem karakterpoint forskel i resultatet. De tosprogede pigers samlede gennemsnit til de bundne afgangsprøver er 5,9. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 27

28 Man kan overordnet konkludere, at de tosprogede elever i Furesø Kommune fortsat klarer sig dårligere end gennemsnittet af alle elever/elever med dansk som modersmål. Der er således fortsat behov for en målrettet indsats i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog herunder dansk som andetsprog som en dimension i alle fag. Følgende afsnit redegør for indsatser for tosprogede elever i Furesø Kommune i relation til undervisning. Dansk som andetsprog Tosprogede elever, som kan deltage i den almindelige undervisning, modtager undervisning efter 3 i bekendtgørelsen for dansk som andetsprog (DSA). Som udgangspunkt er DSA en dimension i undervisningen, men der kan evt. knyttes en ekstra lærer til undervisningen. Når dette ikke er tilstrækkeligt anvendes hold- eller enkeltmandsundervisning, eller der undervises i DSA i tiden til understøttende undervisning eller efter skoletid. Kun hvis det ikke giver mening, at en elev følger den almindelige undervisning i fx matematik, fordi de dansk-sproglige kompetencer ikke rækker til det, tager man eleven ud af den almindelige undervisning og laver særskilte forløb parallelt. Sidstnævnte skal kun ske, hvis eleven slet ikke får (tilstrækkeligt) udbytte af at være med i den almindelige klasse. Undervisningens omfang fastsættes ud fra elevens behov. Skolerne modtager, på baggrund af antallet af tosprogede elever timer til den supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Basisundervisning Basisundervisning gives til elever (børn fra børnehaveklasse til og med 7. klasse), hvis behov for sprogstøtte betyder, at de ved optagelsen ikke kan deltage i den almindelige undervisning. I Furesø Kommune gives basisundervisning på hold på Lyngholmskolen i Farum og Søndersøskolen i Værløse. Ved skoleårets start var der oprettet to basishold på Søndersøskolen, hvoraf det ene er målrettet de ældre elever (15 16 år), og to hold på Lyngholmskolen. Desuden fik skolerne timer til brug ved udslusning fra basishold til almenundervisningen. På hvert basishold må der ved skoleårets start være op til syv elever. Imidlertid er der det sidste halve år flyttet flere børn med behov for basisundervisning i dansk til kommunen end forventet, så basisholdene på de to skoler har aktuelt (december 2014) samlet henholdsvis 19 og 23 elever. Eleverne knyttes umiddelbart efter optagelse i skole til deres kommende klasse, og de kan ifølge bekendtgørelsen være tilknyttet basishold i højst to år. DSA-vejledning KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 28

29 På de fleste skoler er ansat/udpeget DSA-vejledere, som varetager vejledning af den pågældende skoles lærer- og pædagogstab, og som deltager i netværk, der ledes af en kommunal tosprogskonsulent. Frivillige nationale test i dansk som andetsprog Frivillige nationale test i dansk som andetsprog er målrettet elever på 5. og 7. årgang. I Furesø Kommunes skolevæsen er testene obligatoriske. Testene måler eleverne i tre områder: sprog og sprogbrug, ordforråd og læseforståelse. Resultaterne bruges på forskellig vis til at målrette og støtte undervisningen i alle elevens fag. Resultaterne af de nationale test er fortrolige og indgår derfor ikke i denne rapport, ej heller kvalitetsrapportens datadel. Sent ankomne Furesø Kommune har i en del år samarbejdet med Unge2-projektet i Ballerup om undervisning af sent ankomne elever, som er elever, der kommer til Danmark efter de er fyldt 14 år. Det har imidlertid vist sig, at de yngste af disse elever hverken socialt eller fagligt har trivedes på Unge2-projektet, som har elever op til 25 år. Da det før sommerferien 2014 blev klart, at kommunen stod for at modtage flere tosprogede elever i 15-årsalderen, blev det besluttet at oprette et hold målrettet disse elever på Søndersøskolen. Efterfølgende har tilflytningen været så stor, at holdet nu er fyldt op, i og med at syv elever er optaget på holdet. På baggrund af evaluering efter holdets korte eksistens tyder det på, at eleverne både fagligt og socialt trives på Søndersøskolen. Furesø Kommune har ikke modtaget elever over 16 år, så aktuelt har Furesø ikke elever på Unge2-projektet i Ballerup DRENGENES RESULTATER Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint/årligt. Igennem flere år har det været en målsætning i Furesø Kommune at forbedre drengens karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve. Ved en gennemgang af resultaterne til afgangsprøven de sidste fem år kan det konstateres, at drengenes resultater er forbedret med 0,4 karakterpoint (se tabel 4). I skoleåret 2009/10 er karaktergennemsnittet 6,9 og i skoleåret 2013/14 er gennemsnittet 7,3 (drengenes gennemsnit er steget hvert år med undtagelse af skoleåret 2010/11 og 2012/13). Det kommunale resultatmål, om at drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint (fra skoleåret 2012/13), er indfriet sammenlignet med resultaterne skoleåret inden, hvor drengenes gennemsnit var 6,9. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 29

30 Til sammenligning med dette er pigernes resultater også forbedret i samme periode. I skoleåret 2010/11 er det samlede gennemsnit for pigerne til afgangsprøverne 7,4 og i skoleåret 2013/14 er gennemsnittet 7,7. Når man sammenligner drengenes og pigernes gennemsnit ved resultaterne til afgangsprøverne i skoleåret 2013/14, kan det konstateres, at pigerne samlet set i Furesø Kommune klarer sig bedre end drengene i alle fag på nær fagene geografi, biologi og matematik (færdighed og problemregning), hvor drengene klarer sig bedre end pigerne. Til sammenligning med de forudgående skoleår 2012/13 og 2011/12 er tendensen gældende (undtaget resultaterne til afgangsprøven i fysik/kemi). Når man ser på pigernes og drengenes resultater på de enkelte skoler, er billedet ikke helt entydigt, da drengene på enkelte skoler i enkelte fag får højere karakter end pigerne og omvendt. Pigernes samlede gennemsnit til afgangsprøverne er dog fortsat højere end drengenes og Center for Dagtilbud og Skole anbefaler derfor et fortsat fokus på drengenes resultater. Børne- og Skoleudvalget besluttede den 6. juni 2012 en projektplan for kvalitetsudvikling på dagtilbuds- og skoleområdet efter område- og strukturdebatten. Formålet med projektet var bedre udbytte af de pædagogiske tilbud for drengene i Furesø Kommune og skal medvirke til at identificere og kvalificere indsatser, som kan have en målbar effekt på drengenes resultater ved afgangsprøverne og medføre færre visitationer til specialundervisning eller andre særlige tilbud. Projektet skulle medvirke til, at der skabes grobund for udvikling af en pædagogik og didaktisk tænkning, som i større udstrækning tilgodeser drengenes læringsformer. I de lokale rapporter kan man læse om de enkelte skolers indsatser i indfrielsen af det kommunale resultatmål. Tabel 5: Gennemsnit af pigernes og drengenes resultater ved folkeskolens afgangsprøve 5 i skoleårene 2013/14, 2012/13 & 2011/12. Fag Skoleår Skoleår Skolår 2013/ / /12 P D P D P D Dansk læsning 7,5 6,8 7,9 6,6 7,2 7,1 Dansk, retstavning 7,6 6,2 7,5 6,3 7,4 6,7 Dansk, skr. frem. 7,0 6,5 6,9 6,1 6,7 5,9 5 Med henblik på at sikre et stort elevgrundlag er der alene medtaget de bunde prøvefag samt biologi og geografi, som begge er udtræksfag. Alle elever skal op i enten biologi eller geografi. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 30

31 Dansk, mundt. 9,2 8,0 8,9 7,4 8,7 7,3 Engelsk, mundt. 8,7 8,5 8,4 8,0 8,2 8,2 Fysik/Kemi 7,5 7,0 6,6 6,2 6,7 6,7 Mat. færdighed 7,3 7,9 7,4 8,1 7,2 8,5 Mat., Problem. 7,2 7,5 6,9 6,8 7,0 7,5 Projektopgaven 9,4 7,9 9,1 7,8 9,5 8,0 Biologi (udtræk) 7,6 7,9 7,0 7,7 7,1 8,0 Geografi (udtræk) 6,6 7,9 7,6 7,6 6,9 8,0 Kilde: UVM LIS DE DYGTIGSTE ELEVERS KARAKTER SKAL HÆVES De dygtigste elevers (10 %) karakterer skal hæves, og der fastlægges en årlig resultatindikator på denne del på basis af erfaringer fra skoleåret 2014/15. Afgangsprøvekarakterne er en indikator for, hvordan den generelle faglige udvikling forløber, og det kan konstateres, at eleverne i Furesø Kommune gennemgående klarer sig flot ved afgangsprøverne i afslutningen af 9. klasse i skoleåret 2013/14. Det samlede gennemsnit ved afgangsprøven i de bundne afgangsprøver for Furesø Kommunes skolevæsen var 7,6. Dette resultat ligger over landsgennemsnittet for folkeskolerne, hvor gennemsnittet i de bundne afgangsprøver var 6,7. Når man ser på resultaterne fra de 10 % dygtigste af eleverne ved afgangsprøverne dette skoleår, er gennemsnittet på 11,4. I tabellen indrager vi resultaterne fra de 20 % dygtigste, da karaktergennemsnittet for de 10 % dygtigste på 11,4 gør det vanskeligt fremadrettet at målsætte yderligere progression. Ved udgangen af skoleåret 2014 er gennemsnittet for de 20 % dygtigste elever 10,9. Når man sammenligner de dygtigste elever på alle skolerne, kan man konstatere, at de 20 pct. dygtigste elever på alle skolerne i Furesø Kommune klarer sig rigtig godt. Tabel 6: Opgørelse af de 10 % og 20 % bedste elevers gennemsnit til afgangsprøven i de obligatoriske prøver i Furesø Kommunes skolevæsen i skoleårene 2013/14, 2012/13 & 2011/12. Furesø Skoleåret 2013/ / /12 Alle elever 7,6 7,3 7,4 10% dygtigste 11,4 20 % dygtigste 10,9 I afsnit 3.1. kan man læse mere om resultaterne fra afgangsprøverne i skoleåret 2013/14. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 31

32 2.3 ELEVERNES TRIVSEL FRAVÆR Fravær kan være en indikator for trivsel, og skolerne har siden 2009 arbejdet med en målsætning om at nedbringe elevernes fravær. Målet for Furesø Kommunes skolevæsen er, at: Elevernes fravær nedbringes til 5,5 % ved udgangen af skoleåret 2014/15, og derefter fastholdes. Elevernes fravær er sammensat af: 1. fravær på grund af elevernes sygdom eller lignende, 2. ulovligt fravær og 3. fravær med skolernes tilladelse (ekstraordinær frihed) 6. Elevernes samlede fravær i skoleåret 2013/14 er 5,0 % fordelt med et sygefravær på 3,1 pct., et lovligt fravær på 1,2 % og ulovligt fravær 0,7 %. Det kan konstateres, at det kommunale resultatmål er indfriet allerede i skoleåret 2013/14 samlet set for Furesø Kommunes skolevæsen. Elevernes samlede fravær er faldet de sidste tre år. I skoleåret 2011/12 var det samlede fravær 6,0 % og i 2012/13 var det 5,8 %. Det er Center for Dagtilbud og Skoles vurdering, at det samlede fravær ikke giver grund til bekymring. Sygefraværet og det ulovlige fravær kan være en indikator i forhold til trivsel. Centeret forslår derfor, at der fortsat er fokus på, at elevfraværet nedbringes, og at de skoler, hvor det ulovlige fravær udgør mere end 1 % redegør særskilt for deres indsatser i forhold til at nedbringe det ulovlige fravær. Skoleledelserne og Center for Dagtilbud og Skole følger nøje elevernes fravær. Elevfraværet er genstand for drøftelser på statusmøderne mellem skolerne og centeret, og indgår som én parameter i centerets løbende tilsyn med skolerne. Alle skoler gennemfører undervisningsmiljøvurderinger, som indgår i skoleledelsernes vurdering og håndtering af fraværet. Derudover er der på flere af skolerne en trivselspolitik. I skolernes lokale rapporter redegøres for skolernes lokale indsatser for at indfri det kommunale resultatmål. Tabel 7: Oversigt over elevfravær i skoleårene 2012/13 og 2013/14 Elevfravær HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA EGE FUR Sygdom ,9% 3,1% 2,4% 2,6% 3,9% 3,9% 4,2% 0,7% 3,1% ,3% 3,5% 3,0% 2,7% 4,8% 4,5% 4,6% 2,4% 3,7% Lovligt fravær ,7% 0,9% 1,4% 1,2% 1,8% 0,8% 1,2% 0,3% 1,2% 6 Det fremgår af bekendtgørelsen om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen, at hvis skolens leder på grund af særlige begivenheder i familien m.v. har givet en elev tilladelse til at holde ekstraordinært fri fra skole uden for de almindelige ferier og fridage, registreres et sådant fravær som lovligt fravær. Afgørelsen om ekstraordinær frihed træfes på grundlag af en konkret vurdering af den pågældende elevs behov for at holde fri sammenholdt med det afbræk i undervisningen, som en imødekommelse vil indebære. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 32

33 ,6% 1,2% 1,6% 1,2% 1,9% 1,2% 1,3% 0,3% 1,4% Ulovligt fravær ,0% 0,9% 0,1% 0,4% 1,9% 1,3% 1,2% 0,2% 0,7% ,1% 0,8% 0,1% 0,2% 1,9% 1,4% 1,2% 0,7% 0,8% Samlet fravær ,6% 4,9% 3,9% 4,2% 7,6% 6,0% 6,6% 1,2% 5,0% ,1% 5,6% 4,7% 4,1% 8,5% 7,0% 7,1% 3,4% 5,8% Kilde: TEA elevadministrationssystem / UVM LIS (vedr. 7, stk. 4, nr. 3) I kvalitetsrapportens datadel side 31 opgøres fraværet for personalet. 2.4 ATTRAKTIVE TILBUD FOR ALLE BØRN OG UNGE UNDERVISNINGSEFFEKTEN Målet er, at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 karakterpoint, svarende til undervisningseffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret 2014/15. Ved beregning af undervisningseffekten indrages den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Eks.: Hvis karaktergennemsnittet er 8,2 og den socioøkonomiske reference er 8,1, så angiver en forskel på 0,1, at skolen har løftet eleverne 0,1 karakterpoint mere, end det statistisk set kunne forventes med den pågældende elevgruppe. Tabel otte angiver skolernes karaktergennemsnit, den socioøkonomiske reference og forskellen mellem de to tal. I skoleåret 2013/14 kan det konstateres, at det kommunale resultatmål om at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 karakterpoint, svarende til undervisningseffekten er højere end i andre kommuner ikke indfries. Forskelle markeret med stjerne i tabel otte angiver, at forskellen er statistisk signifikant (mindre end 5 % sandsynlighed for, at resultatet er fremkommet ved en tilfældighed) - ikke signifikante forskelle bliver af undervisningsministeriet beskrevet som ingen afvigelse. Som det fremgår af tabellen, er der kun én signifikant forskel i de tre år, som skemaet dækker, og det er på Solvangskolen i skoleåret 2013/14, hvor skolen har løftet eleverne 0,7 karakterpoint mere, end det statistisk set kunne forventes med den pågældende gruppe. Generelt set må vurderingen KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 33

34 være, at Furesø Kommunes skolevæsen over de sidste tre skoleår har leveret resultater, som det må forventes med den elevsammensætning, der er i kommunen, og dermed er der et stykke vej i forhold til at opfylde en målsætning om, at alle elever skal løftes ét karakterpoint i forhold til det, der kan forventes. Tabel ni angiver de samme forskelle beregnet over en 3-årig periode, hvorved der i en vist omfang er taget højde for de årlige udsving. Hareskov Skole og Solvangsskolens elever får et højere karaktergennemsnit i de bundne prøver til afgangsprøverne i skoleårene 2011/12, 2012/13, 2013/14 sammenlignet med eleverne på landsplan med samme sociale og økonomiske baggrund. Søndersøskolen har opnået samme resultat som landsgennemsnittet og fire af kommunens skoler har et lavere karaktergennemsnit end landsgennemsnittet, når den socioøkonomiske reference medregnes. Der skal dog fortsat tages forbehold for disse data, da kun to af tallene udgør en signifikant forskel. Forskellene er markeret med en stjerne se Stavnsholt Skolen og Syvstjerneskolen. Med henblik på at indfri det kommunale resultatmål, om at løfte eleverne mere end 1,0 karakterpoint til de bundne afgangsprøver sammenlignet med eleverne på landsplan med samme sociale og økonomiske baggrund, vil Center for Dagtilbud og skole anbefale, at man undersøger årsagsforklaringer på de skoler, der udgør signifikante forskelle. I tabel otte kan man se en oversigt over de signifikante forskelle (faktisk karakter contra socioøkonomisk reference) i skoleårene 2011/12, 2012/13 og 2013/14). Tabel 8 Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /12 Skole Karakter- Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. Forskel gennemsnit reference gennemsnit reference gennemsnit reference Hareskov Skole 8,6 8,2 0,4 8,1 8,1 0,0 7,7 7,9-0,2 Lille Værløse Skole 7,4 7,8-0,4 7,4 7,1 0,3 7,6 7,7-0,1 Lyngholmskolen 7,3 7,1 0,2 6,5 6,6-0,1 6,1 6,6-0,5 Solvangskolen 8,4 7,7 0,7* 7,4 7,5-0,1 7,3 7,3 0,0 Stavnsholtskolen 6,9 7,3-0,4 6,9 6,9 0,0 6,7 7,2-0,5 Syvstjerneskolen 7,2 7,6-0,4 7,3 7,6-0,3 7,5 7,9-0,4 KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 34

35 Søndersøskolen 7,5 7,8-0,3 7,6 7,7-0,1 8,2 7,8 0,4 Kilde: UVM LIS Tabel 9: Oversigt over gennemsnitlige forskelle (faktisk karakter contra socioøkonomisk reference) målt over en treårig periode. Tabel 9 Skoleår 2011/ /14 Skole Karakter-gennemsnit Socioøk. reference Forskel Hareskov Skole 8,1 8,0 0,1 Lille Værløse Skole 7,5 7,6-0,1 Lyngholmskolen 6,7 6,9-0,2 Solvangskolen 7,6 7,4 0,2 Stavnsholtskolen 6,8 7,2-0,4* Syvstjerneskolen 7,3 7,7-0,4* Søndersøskolen 7,7 7,7 0,0 Kilde: UVM LIS KAPITEL 3: NATIONALT FASTSATTE MÅL OG MÅLTAL Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og måltal for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Byrådets arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 35

36 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. I følgende afsnit redegøres der for indfrielsen af de nationale fastsatte mål og måltal med udgangspunkt i de obligatoriske resultatoplysninger (herunder resultaterne fra de nationale test) jf. bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter. Skolernes resultater ved de nationale test er omfattet tavshedspligt (i henhold til folkeskolelovens 13, stk. 3. og 55 b) og er genstand for en samtale mellem centerchefen og den enkelte skoleinspektør. Resultaterne fremlægges på et lukket møde for BSU og kommunalbestyrelsen og indgår derfor ikke i denne rapport eller datadelen. I denne rapport vurderes således kun om resultatmålene vedrørende de nationale test er indfriet eller ej i Furesø Kommunes skolevæsen jf. bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter RESULTATOPLYSNINGER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE Det samlede gennemsnit ved de bundne prøver til folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse er i skoleåret 2013/14 7,6. Resultatet ligger over landsgennemsnittet på 6,7 og eleverne i Furesø Kommune klarer sig generelt flot til afgangsprøverne. Ifølge bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter skal resultatoplysningerne indholde socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable. Når man inddrager de socioøkonomiske referencer 7 i vurderingen af elevernes afgangsresultater og undersøger, hvordan eleverne i Furesø Kommune sammenlignet med eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold, løfter Solvangsskolen elevernes karaktergennemsnit med 0,7 karakterpoint til afgangsprøverne i de bundne prøver i skoleåret 2013/14. Center for Dagtilbud og Skole vurderer, at Furesø Kommunes skolevæsen over de sidste tre skoleår har leveret resultater, som det må forventes med den elevsammensætning, der er i kommunen. Som det kan læses i afsnit 7 Den Socioøkonomiske reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 36

37 2.4 har Furesø Kommunes skolevæsen fastsat en målsætning om, at alle elever skal løftes ét karakterpoint i forhold til undervisningseffekten i andre kommuner. Med henblik på at indfri det kommunale mål og det nationale mål om at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater, anbefaler Center for Dagtilbud og Skole, at man undersøger årsagsforklaringer på de skoler, der udgør signifikante forskelle. Det samlede gennemsnit i faget dansk Det samlede gennemsnit i faget dansk (alle fagdicipliner) til folkeskolens afgangsprøve i de bundne prøver i skoleåret 2013/14 er i Furesø Kommune 7,4. Resultatet ligger lidt over landsgennemsnittet. I skoleåret 2011/12 var det samlede gennemsnit i dansk 6,9 og det kan konstateres at det samlede gennemsnit til prøven i dansk (alle fagdicipliner) de seneste tre år er steget med 0,5 karakterpoint. Tabel 10: Samlede karaktergennemsnit i faget dansk i hele kommunen, Kilde: UVM LIS Det samlede gennemsnit i matematik Når man ser på karaktergennemsnittet i matematik (begge fagdiscipliner) ved afgangsprøven i skoleåret 2013/14 er det samlede karaktergennemsnit i Furesø Kommune 7,5. Resultatet ligger højere end landsgennemsnittet, men lidt under det samlede gennemsnit i Furesø Kommune i skoleåret 2011/12 på 7,6. Tabel 11: Samlede karaktergennemsnit i faget matematik i hele kommunen KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 37

38 Kilde: UVM LIS Ved afgangsprøven i skoleåret 2013/14 fik 92,5 % af eleverne mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Hvis man sammenligner resultatet med landsgennemsnittet ligger Furesø Kommune lidt over de seneste tre skoleår. Når man sammenligner resultaterne mellem de enkelte skoler, ligger fire af kommunens skoler over 95 % ved afgangsprøven i 2013/14 (se tabel i datadelen side 13 og 14). Tabel 12: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik Kilde: UVM LIS 3.2. VURDERING AF INDFRIELSEN AF DE NATIONALE FASTSATTE MÅL OG MÅLTAL KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 38

39 I følgende afsnit vurderes indfrielsen af de nationale mål og måltal herunder de nationale test i dansk og matematik. De nationale test er obligatoriske for alle elever i folkeskolen. Skolerne skal gennemføre de nationale test hvert år fra februar til april måned. Testene er it-baserede, selvscorende og adaptive (testen rettes automatisk og tilpasser sig den enkelte elevs faglige niveau undervejs). De nationale test giver et øjebliksbillede af elevens og klassens faglige niveau. Det er endvidere et værktøj, der er velegnet til måling af elevens faglige progression, da alle resultaterne fra de nationale test er direkte sammenlignelige. De nationale test i dansk (læsning) gennemføres i slutningen af 2., 3., 4., 6. og 8. klasse. Indfrielsen af det nationale måltal i dansk Det nationale måltal, om at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse de nationale test i dansk, er indfriet samlet set i Furesø Kommunes skolevæsen på 2., 3., 4. og 8. klassetrin i skoleåret 2013/14, dog ikke på 6. klassetrin. I skoleåret 2012/13 indfries resultatmålet på alle klassetrinnene. De seneste tre skoleår ligger Furesø Kommune over landsgennemsnittet i de nationale test i dansk. Indfrielsen af det nationale måltal i matematik I faget matematik er de nationale test obligatoriske i 3. og 6. klasse. Eleverne i Furesø klarer sig generelt godt i de nationale test i matematik, men det kan konstateres, at det nationale måltal, om at 80 % af eleverne skal være gode til at regne, samlet set i Furesø Kommunes skolevæsen i skoleåret 2013/14 ikke er indfriet. Resultatmålet indfries i 6. klasse i skoleåret 2012/13, men ikke i 3. klasse. Når man kigger på de seneste tre skoleår ligger Furesø Kommune over landsgennemsnittet i matematik på begge klassetrin i de nationale test. Indfrielsen af det nationale måltal for de allerdygtigste elever Ifølge aftalen om fagligt løft af folkeskolen skal andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik stige år for år. Når man kigger på resultaterne i de nationale test i dansk og matematik de seneste tre skoleår, kan det konstateres, at Furesø Kommune ligger over landsgennemsnittet for andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik. Det kan konstateres, at i de seneste tre skoleår (2011/12, 2012/13 og 2013/14) er andelen af de dygtigste elever steget i dansk på 2. og 4. klassetrin vurderet ud fra resultaterne i de nationale test. På 6. og 8. klassetrin klarer de dygtigste elever sig markant bedre i skoleåret 2012/13 sammenlignet med landsgennemsnittet og resultaterne af de nationale test i 2011/12 og 2013/14. Resultaterne af de nationale test i 2011/12 ligger på 6. klassetrin på samme niveau som 2013/14. På 8. klassetrin er andelen af de dygtigste elever steget fra 2011/12 til 2013/14. I matematik er KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 39

40 andelen af de dygtigste elever steget de seneste tre skoleår vurderet ud fra resultaterne i de nationale test. Indfrielsen af elever med dårlige resultater i de nationale test Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år uanset social baggrund. I de nationale test i dansk (læsning) er elever med dårlige resultater i dansk (læsning) reduceret på 4., 6. og 8. klassetrin de seneste tre skoleår (2011/12, 2012/13, 2013/14). I 2. klasse er andelen med elever med dårlige resultater ikke reduceret de seneste tre skoleår. I faget matematik er andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test reduceret de seneste tre skoleår i Furesø i 3. klasse, men ikke samlet set i kommunens 6. klasser. Antallet af elever med dårlige resultater i begge fag er lavere i Furesø Kommunes skolevæsen sammenlignet med landsgennemsnittet OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN Det fremgår af regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen (oktober 2011), at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i I følgende afsnit redegøres for Furesø Kommunes indfrielse af 95 %-målsætningen, herunder andelen af elever, der påbegynder og fastholdes i en ungdomsuddannelse samt andelen af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for seks år efter afsluttet 9. klasse jf. bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter. Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse I Furesø Kommunes skolevæsen er andelen af elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse tre måneder efter de har afsluttet 9. klasse i 2013, 47 %. Andelen af elever, der har påbegyndt en ehvervsuddannelse tre måneder efter de afsluttede 9. klasse, er 2, 1 %. Antallet af elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse på dette tidspunkt, har været stigende siden 2011 til 2013 med 3,4 karakterpoint. Når man sammenligner disse tal med landsgennemsnittet ligger Furesø Kommune en del højere. Andelen af 9. klasses elever på landsplan, som tre måneder efter afsluttet 9. klasse i 2013 har påbegyndt en gymnasial uddannelse, er 35,4 %. Andelen af elever, som har påbegyndt en erhversuddannelse på landsplan på samme tidspunkt, er 6,9 %. Andelen af elever, som har påbegyndt STU (den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse, som tilbydes elever, der ikke forventes at kunne gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse), er 0,2 %. (Kilde: UVM LIS). Elevernes uddannelsesstatus ni måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 40

41 Andelen af unge, der har fastholdt en påbegyndt ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet grundskoleforløb (9. eller 10. klasse), ser ud som følger: Tabel 13: Andel af unge, der har fastholdt en påbegyndt uddannelse ni måneder efter afsluttet grundskoleforløb ( klasse). Kilde: UVM LIS I tabel 14 kan man se en mere specificeret opgørelse over, hvilke uddannelsesforløb eleverne efter afsluttet 9. klasse i skoleåret 2013/14 har påbegyndt: 36 % af eleverne går i 10. klasse, 59 % går på en gymnisial uddannelse, 3 % går på erhversuddannelse og 2 % er i gang med øvrige uddannelser. I tabel 15 opgøres overgangene fra eleverne på Egeskolen (10. klasse i Furesø Kommune) til videre uddannelse. Elever, der afsluttede 10. klasse i skoleåret 2012/13 på Egeskolen (10. klassescenter i Furesø Kommune): 68 % af eleverne går på en gymnisial uddannelse, 24 % går på en erhvervsuddannelse, 4 % af eleverne går i 10. klasse og 5 % øvrige uddannelsestilbud end de nævnte. I tabel 14: Opgørelse over overgangene fra 9. klasse til videre uddannelse. Overgange fra 9. klasse HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA MKS FUR 10. klasse folkeskole % 23% 15% 14% 30% 12% 17% 1% 12% % 23% 12% 19% 29% 25% 10% 2% 15% 10. klasse erhvervsskole % 0% 0% 0% 0% 2% 4% 0% 1% KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 41

42 klasse privatskole % 2% 7% 4% 9% 7% 9% 10% 7% % 2% 6% 2% 3% 5% 8% 9% 6% 10. klasse efterskole % 18% 19% 23% 15% 7% 13% 10% 16% % 9% 10% 13% 21% 29% 10% 10% 17% I ALT 10. KLASSE % 43% 41% 41% 54% 28% 43% 21% 36% % 34% 29% 34% 53% 58% 28% 20% 38% Højere handelseksamen % 6% 11% 4% 6% 4% 4% 9% 7% (hhx) % 4% 4% 8% 9% 0% 10% 6% 6% Højere teknisk eksamen % 4% 3% 15% 0% 13% 7% 6% 7% (htx) % 2% 8% 0% 3% 0% 7% 3% 3% Studentereksamen % 38% 38% 36% 36% 50% 43% 61% 45% (stx) % 55% 55% 57% 29% 37% 48% 69% 49% I ALT GYM. UDD % 47% 52% 55% 42% 67% 54% 76% 59% % 60% 67% 64% 41% 37% 64% 78% 58% ERHVERVSUDD % 8% 2% 4% 2% 0% 0% 3% 3% % 2% 4% 2% 3% 5% 3% 0% 2% ØVRIGE % 2% 3% 0% 2% 4% 4% 1% 2% % 4% 0% 0% 2% 0% 5% 2% 2% Antal elever Kilde: UU-Sjælsøs årsrapporter for 2012 og 2013 Tabel 15: Opgørelse over overgange fra 10. klasse Overgange fra 10. klasse EGE 10. KLASSE % % Højere handelseksamen % (hhx) % Højere teknisk eksamen % (htx) % Studentereksamen % (stx) % HF % % SUM GYM. UDD % % KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 42

43 ERHVERVSUDD % % ØVRIGE % % Antal elever Kilde: UU-Sjælsøs årsrapporter for 2011 og 2012 Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse I Furesø Kommune er andelen af elever, der 15 måneder efter 9. klasse er påbegyndt en gymnasial uddannelse, for skoleåret 2011/12 83,6 % og 9 % er påbegyndt en erhversuddannelse. Når man sammenligner med landsgennemsnittet samme år var 67,7 % af eleverne 15 måneder efter de afsluttede 9. klasse påbegyndt en gymnasial uddannelse og 20 % af eleverne var påbegyndt en erhvervsuddannelse på landsplan. Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse De tilgængelige data med opgørelser (UVM LIS) over forventet antal elever, der fuldfører en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse i Furesø Kommune, viser, at det i 2012 forventes, at 81,1 % af eleverne fuldfører. Furesø Kommunes ligger lidt højere end landsgennemsnittet (se side 28 i datadelen) MÅLSÆTNING OM FULD KOMPETENCEDÆKNING Af folkeskoleloven fremgår det, at alle elever i folkeskolen 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence i form af linjefag eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i 8. Målet om fuld kompetencedækning defineres ved, at 95 % af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller 8 Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer: At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 43

44 kompetencer svarende til undervisningskompetence. I opgaven med at nå disse mål udarbejder skoleledelserne kompetenceplaner og afdækker løbende medarbejdernes kompetencer. Opgørelsen af kompetencedækningen i skoleåret 2013/14 er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne, og der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. I Tabel 16 ses andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i Furesø Kommunes skolevæsen og i tabel 17 ses andelen af undervisningstimer med kompetencedækning fordelt på klassetrin. I skoleåret 2013/14 er kompetencedækningen samlet set i Furesø 78,3 %. Det kan konstateres, at eleverne på de ældste klassetrin (8. og 9. klassetrin) er dækket bedst ind sammenlignet med de resterende klassetrin i forhold til undervisning med kompetencedækning. I 8. klasse udgør andelen af undervisningstimer med kompetencedækning 85,5 %, og i 9. klasse udgør den 86,5 %. Når man ser på dækningen af de forskellige linjefag (tabel 18), kan det konstateres, at der i fagene tysk (tilbudsfag), sløjd, samfundsfag, fysik/kemi og fransk (tilbudsfag) er 100 % kompetencedækning i skoleåret 2013/14. Faget kristendom og de praktiskmusiske fag (undtaget faget håndarbejde) har laveste kompetencedækning. I faget dansk ligger kompetencedækningen på 71,4 % sammenlignet med landsgennemsnittet på 90,7 %, og i matematik er dækningen 76,9 % sammenlignet med landsgennemsnittet 83,9 %. Tabel 16: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i skoleårene 2012/13 og 2013/14, Furesø Kommunes skolevæsen KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 44

45 Kilde: UVM LIS Tabel 17: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i skoleårene 2012/13 og 2013/14 fordelt på klassetrin, Furesø Kommunes skolevæsen, Kilde: UVM LIS Tabel 18: Andel planlagte timer med kompetencedækning fordelt på fag - hele kommunen Kilde: UVM LIS KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 45

46 KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 46

47 3.5 INKLUSION Ifølge bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter skal rapporten indeholde oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning. I skoleåret 2013/14 modtog 95 % af eleverne undervisning i den almene undervisning i Furesø Kommune (se tabel 19). Den særlige inklusionsindsats i Furesø Kommune sker først og fremmest ved, at den ydes til børnene i det almene undervisningstilbud ved brug af undervisningsdifferentiering og ved en bevidst anvendelse af gruppedannelse og hold. Der er endvidere nedsat et inklusionsforum på tværs af Center for Børn og Familie og Center for Dagtilbud og Skole, hvor et tværfagligt team to gange månedligt drøfter konkrete sager med henblik på at skærpe inklusion ud fra et mindsteindgrebsprincip såvel fagligt som økonomisk. På side 9 til 12 kan man i denne kvalitetsrapport læse mere om Furesø Kommunes inklusionsstrategi, herunder Pædagogiske arbejdsprocesser i Furesø Kommune PAF. I tabel 19: Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning - hele kommunen Kilde: UVM LIS Ud over almenklasserne er der etableret følgende typer af specialklasser i Furesø Kommunes skolevæsen: Generelle indlæringsvanskeligheder (Søndersøskolen og Stavnsholtskolen), Læsevanskeligheder (Lyngholmskolen og Hareskov Skole), Tale/sprogvanskeligheder (Hareskov Skole) ADHD (Syvstjerneskolen med afdelinger på Lille Værløse Skole og Solvangskolen) Autisme (Syvstjerneskolen, men fysisk placeret på Lille Værløse Skole) Hold 96 på Egeskolen for udskolingselever med behov for særligt tilrettelagt undervisning KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 47