Unionshåndbog UDDANNELSESNORMER - FLYVNING
|
|
- Magdalene Torp
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side nr.: 1 af 10 MS-A-NORM GENERELT Denne norm har til formål at uddanne A-certifikatindehavere til at føre motorsvævefly i henhold til BL Det skal under uddannelsen indskærpes piloten, at et motorsvævefly er et svævefly med en hjælpemotor, som ikke kan påregnes at hane samme pålidelighed som en flyvemotor. Planlægning og udførelse af al flyvning skal derfor foregå under hensyn hertil. Under uddannelsesforløbet til motorsvæveflyvning skal instruktøren tilrettelægge de enkelte normflyvninger og manøvrer således, at piloten får lært om vindens indflydelse på glidedistance, både med motoren helt stoppet og i tomgang. Ved motorflyverens typeuddannelse på motorsvævefly møder piloterne med et så varieret erfaringsgrundlag, at det ikke er praktisk at anføre generelle minimumskrav og tolerancer. Instruktørerne skal derfor udvise fornøden fleksibilitet i anvendelsen af uddannelsesnormerne. Motorsvævefly kan inddeles i tre hovedkategorier: a) Konventionelle fly af træ, træ/stålrør eller letmetal, normalt med fast motor i næsen. b) Tilsvarende fly af glasfiber o.l. c) Klapmotor-fly, hvor motor og/eller propel kan trækkes helt ind i kroppen. ad c: Der er ikke påtænkt udarbejdet nogen særlig norm for disse fly. Instruktørerne må i stedet tilpasse denne norm. Med tosædet klapmotor-fly skulle dette være forholdsvis enkelt. Skal typeuddannelsen ske til enmotors klapmotor-fly ved hjælp af fly af kategorierne a) og b), forudsættes kendskab til tilsvarende svæveflytyper. Piloten skal have S-certifikat for at flyve disse flytyper. ad a og b: Disse typer har en motor, som er relativt svagere end motoren i motorfly med samme vægt. Derimod er flyvehastigheden ved max. motoreffekt på linie med lettere motorfly. Ved uddannelse af motorpiloter til disse typer skal der følgelig lægges særdeles meget vægt på MS-A-5 START OG STIGNING, som vil være forskellige fra, hvad en A-pilot har lært tidligere, og endvidere MS-A-7 LANDING, MS-A-8 MOTOR- STANDSNING OG -START I LUFTEN samt MS-A-11 AKTUELT ELLER SIMU- LERET TERMIKFLYVNING.
2 Side nr.: 2 af 10 Piloten skal vænnes til motorsvæveflyets særlige egenskaber, herunder 1) landingsteknik med luftbremser, 2) standsning og start af motor i luften samt 3) flyvning med standset motor. I særlige grad skal piloten imidlertid vænnes til som svæveflyver efter behov altid have en egnet landingsplads i sigte, samt være i stand til at foretage en forsvarlig landing i terrænet. (Motoren er en "hjælpemotor", der kan svigte). MS-A-1 SYSTEMKENDSKAB Denne delnorm tilsigter at give piloten det nødvendige kendskab til både den nye type og den nye flykategori og er derfor mere omfattende end for omskoling fra een type motorfly til en anden. Meget kan med fordel gennemgås samtidig for flere piloter, der står overfor uddannelsen. Piloten skal gøres/gøre sig fortrolig med flyets instruktionsbog samt med instruktionsbøgerne for motor og eventuelt propel. Dette kan ske ved selvstudium eller fælles gennemgang og suppleres (eller afsluttes) med besvarelse af et spørgeskema ved hjælp af håndbøger mv. Skriv i logbogen, når skemaet er tilfredsstillende besvaret, og svarerne er gennemgået af instruktøren med den pågældende. sideløbende med teorien foretages gennemgang af påfyldning af olie og benzin, dagligt tilsyn mv. Endvidere foretages teoretisk gennemgang af samling og adskillelse af flyet. Desuden foretages "siddeprøve" i flyet med indstilling til hver enkelt pilot, afprøvning af alle betjeningsgreb, nødkast af hood og frigørelse fra cockpit med faldskærm. MS-A-2 BEGRÆNSNINGER Og så denne norm kan med fordel gennemgås for flere piloter samtidig og afsluttes med besvarelse af spørgeskemaer, der kan kombineres med det i MS-A-1. Begrænsningernes særlige betydning skal dog understreges. Piloten skal undervises i beregning af tyngdepunktets placering ved forskellig lastning af flyet, og her specielt en let pilot kombineret med en fuld brændstoftank. Piloten skal lære, hvorledes flyets startdistance afhænger af: a) Flyets startvægt.
3 Side nr.: 3 af 10 b) Vindens retning og styrke. c) Startbanens hældning og beskaffenhed (blød eller våd bane, græssets længde etc.). d) Luftens temperatur og tryk. NB: På visse typer motorsvævefly kan flyets tilstand (snavset propel, vinger og haleplan (især forkanternes) forurening af insekter, snavs, vand is/rim/sne) indvirke så stærkt på startdistance og stigeegenskaber, at alle beregninger er illusoriske. Brug derfor din sunde fornuft og afbryd en unormal lang start i tide! Undlad at starte, hvis sidevindskomponenten overstiger den maksimalt angivne. Lufttemperatur og -tryk kan være særligt aktuelt i bjerglande og varme lande. Normen skal gennemgås, før flyvning påbegyndes. se også MS-A-14 FLYVESIKKERHED. MS-A-3 TILVÆNNINGSFLYVNING Har piloten ikke tidligere fløjet motorsvævefly, lægges der vægt på at demonstrere forskellene (f.eks. enkelttænding (motorprøve) og evt. afvigende understel (f.eks. halehjul i stedet for næsehjul og/eller centralhjul i stedet for to hovedhjul), samt evt. propelomstilling). Den store spændvidde på svævefly bevirker dels, at der skal manøvres mere forsigtigt under kørsel på jorden og dels, at flyet ved hurtig kørsel og/eller krappe drej nemmere vil slå en vingetip i jorden. Motorsvævefly har ofte ringere stigeevne end de motorfly, vedkommende er vant til at flyve. Stigefasen bør i hvert fald til 500 m højde foregå, så man ved motorsvigt kan glide ned til normal landing som svævefly. Det vil være praktisk på denne flyvning at stige til større højde og her demonstrere standsning af motor og derpå flyve videre samt lande som svævefly. Uddannelsens omfang i starter og timer vil variere stærkt efter pilotens typeerfaring og den aktuelle flytype. Der kan ikke gives konkrete regler herfor. Allerede fra første tilvænningsflyvning skal piloten lære at indpasse sig i svæveflytrafik og de lokale regler for flyvning på og i nærheden af flyvepladsen.
4 Side nr.: 4 af 10 Piloten skal fra begyndelsen lære "systematisk udkig" iht. uddannelsesnormerne, idet en motorpilot ikke vil være så vant til så tæt trafik, som ofte forekommer omkring en svæveflyveplads. MS-A-4 MOTORBETJENING, KØRSEL Inden man går i gang med denne delnorm, skal man have udført dagligt tilsyn med særlig vægt på motoren og dens systemer. Herefter gennemgås på grundlag af checklisten korrekt start og varmkøring af motoren samt almindelig betjening og kontrol af denne og dens instrumenter. Efter instruktion i flyvepladsens markorganisation og eventuelle lokale procedurer indøves korrekt kørsel på flyvepladsen. Hvis flyet har centralhjul og støttehjul, skal motorpiloten vænne sig til dette system, og er vedkommende vant til næsehjulunderstel, mens motorsvæveflyet har halehjulunderstel, skal brugen af dette indøves grundigt. MS-A-5 START OG STIGNING Piloten skal i denne delnorm lære dels teknikken ved selvstart, dels taktikken mht. det område, over hvilket start og stigning udføres. Piloten skal lette ved korrekt flyvefart og derefter accelerere til bedste stigefart. Piloten skal også overvåge, at max. omdrejningstal ikke overskrides. Piloten skal være orienteret om forskellen på fart for bedste stigevinkel og for bedste stigehastighed og holde den valgte fart. Piloten skal overvåge motorens temperatur (cylinder-, olie- ) og om fornødent korrigere farten (øget fart, hvis temperatur for høj). Indtil sikker højde er opnået (min. 200 m), bør piloten have hånden på gashåndtaget, og jævnligt kontrollere motorens omdrejningstal, dels for at sikre, at motoren giver sin fulde ydelse, dels for i påkommende tilfælde at kunne afbryde starten (af trafikale årsager eller svigtende motorydelse). Betjening af benzinpumpe og propelindstilling må ikke foregå, før højden er over 200 m. Piloten skal overvåge, at første del af startløbet of starten forløber normalt, eller om starten må opgives, mens der endnu er plads til at standse. For ikke at komme i en situation, hvor der pludselig ikke er mere startbane til rådighed, og eneste mulighed er at trække pinden tilbage og fortsætte i en flyvestilling, hvorfra det ikke er muligt at accelerere pga. terræn eller forhindringer, skal man ved hver start udfra de givne
5 Side nr.: 5 af 10 forhold mærke sig et sted på/ved banen, hvorfra man kan nå at afbryde starten, uden at "stå på næsen", hvis man på det sted ikke har opnået den forventede acceleration/fart. Det skal fra begyndelsen indskærpes, at motoren er en hjælpemotor, der kan svigte, samt at stigningen skal foregå i en bane og i en afstand fra startflyvepladsen, således at man ved evt. motorsvigt kan glide tilbage til denne. Samtidig skal det indskærpes også at tænke i miljøbaner, så man ikke generer eller bare irriterer folk på jorden. Lokale pladsregler skal iagttages. Endelig skal instruktøren være opmærksom på, om piloten foretager systematisk udkig, (Lad piloten rapportere andre fly i sigte). Nogle motorsvævefly er sidevindsfølsomme, og der er i håndbogen angivet en maksimal sidevindskomponent, der ikke må overskrides. Piloten skal kunne udregne - eller rimeligt skønne - denne og prøve starter og landinger op mod maksimum. Der skal indøves afbrudte starter på jorden. Der skal også indøves start og afbrudt start med maksimal fuldvægt. Når piloten har fået en passende rutine i starter, indøves og kontrolleres kendskabet til forholdsregler ved afbrudte starter, både inden letning og i forskellige højder under udflyvning fra pladsen. Med motorsvævefly kan man i højere grad end med almindelige svævefly indøve afbrudte starter i alle højder og overbevise sig om, at piloten vælger de mest egnede steder til at lande, ligesom man ved gentagelser kan korrigere fejl. Piloten briefes forud om øvelsen, så piloten ikke forskrækkes, når gassen tages. Giv straks gas igen, når piloten har udpeget landingssted. (Miljøhensyn!). Startøvelserne kombineres med de øvrige normer, så hver flyvning omfatter både start, manøvrer i luften, samt landing. MS-A-6 VANDRET FLYVNING Selvom motoren fortrinsvis bør anvendes til at stige til højder, hvorfra der kan glides eller svæves som et normalt svævefly, så skal der også indøves vandret flyvning med motor. Der overgås fra stigning til vandret flyvning på forud angiven højde og kurs. Motoren reguleres til marchomdrejninger, og flyet trimmes. Har flyet stilbar propel, og man ikke allerede er overgået til rejsestilling, indøves dette nu.
6 Side nr.: 6 af 10 Det påpeges, at flyet kan rejse med forskellige omdrejningstal fra det maksimale til det lavere omdrejningstal, der giver benzinøkonomi og mindre støj. Piloten skal bevidst indstille og holde motoren på en af disse. Piloten skal vænne sig til at flyve og manøvrere flyet og mærke forskel i rortryk mv., samtidig med at flyet holdes i konstant højde. Derudover skal piloten lære: 1) At flyve med maksimum rejsehastighed. 2) At flyve med bedste økonomiske hastighed. MS-A-7 LANDING Motorsvævefly bør principielt landes som svævefly, nemlig med standset motor og ved hjælp af luftbremserne. Piloten skal vænnes til at komme så højt ind, at landingen kan udføres med i gennemsnit halvt udslag af luftbremserne, Således at man har variationsmuligheder i begge retninger for fejlskøn og for indflydelse fra vejret. Udfladningshøjden især ved motorsvævefly med centralhjul er ofte lavere end for motorfly, hvilket kræver tilvænning. Endvidere vil det fordre nogen træning at lande med halehjulsunderstel, hvis man er vant til næsehjul. Det kan være praktisk at flyve sådanne tilvænningsrunder med motoren i tomgang, således at de kan gennemføres hurtigere. I øvrigt skal landinger med motoren i tomgang indøves, således at piloten er i stand til at indpasse sig i gældende trafikregler på motorflyvepladser og kan rømme landingsbanen umiddelbart efter landing. Afkørsel efter landing skal ske ved lav fart. Pas på groundloop. Herunder hører også, at man er i stand til at afbryde en landing (overskydning) og gå rundt igen, så også af denne grund er det vigtigt at følge/overholde checklistens punkter (benzinpumpe på, karburatorvarme lukket, propel i stigestilling), uanset at man i øvrigt tilstræber at lande som svævefly. Manøvrer, hvor man lander og straks giver gas igen (touch and go), må kun udføres med instruktør ombord. Indflyvningen og landing skal foregå med hænderne på styrepind og luftbremsehåndtag, og instruktøren skal sikre sig, at piloten disponerer herefter uden at "falde tilbage" på motoren. Påse, at gashåndtaget er helt tilbage. Landingsøvelser er først tilfredsstillende udført, når piloten kan udføre landingsrunder, der er påbegyndt i korrekt højde og afstand, og de er anfløjet med motorsvæveflyet som svævefly fra varierende positioner i mod/medvind og højder. Landinger i sidevind skal øves op til flyets sidevindsbegrænsning.
7 Side nr.: 7 af 10 MS-A-8 MOTORSTANDSNING OG -START I LUFTEN Før motorstandsning i luften skal man først lade motoren afkøle i henhold til checklisten. Derefter følges checklisten mht. lukning for avionik mv., og endelig sænkes farten så meget, at propellen kan standse, når tændingen afbrydes. Ved kantstilbar propel indøves kantstilling. Om nødvendigt kan propellen drejes til gunstigste stilling ved hjælp af starteren. Under hensyn til, at motoren er en hjælpemotor, og at den hurtigt bliver kold af luftstrømmen, flyves motorsvævefly altid ganske som svævefly med stadig tanke på udelandingsmuligheder. Hav en fast højdegrænse (afhængig af typen) for, hvornår motoren skal sættes i gang - og en lavere, hvorunder man ophører med at starte en genstridig motor, så man har den fornødne tid til at planlægge og gennemføre en normal svæveflyvelanding. Genstart af motoren i luften sker ifølge checklisten, og flyvefarten gør det som regel nemmere end på jorden. Lad motoren varme op, til den kan "tage gassen", inden der bruges fuld ydelse. Husk miljøhensyn mht. hvorover motoren startes! Svigter selvstarteren pga. manglende strøm, kan motoren startes ved hjælp af luftstrømmen, hvilket kræver øget flyvefart og ofte et betydeligt højdeforbrug. Lad piloten øve sig på det nogle gange og notere sig højdetabet. (Ved stilbar propel får man hurtigst propellen i gang ved først at dykke til nødvendig fart og derpå langsomt lade den gå fra kantstilling over mod stigestilling). MS-A-9 FLYVNING MED STOR HASTIGHED/KURVESKIFT 60 GRADERS KRÆNGNING Da motorfly ikke er så aerodynamisk rene som specielt motorsvævefly af glasfiber, skal der ske en betydelig ændring i et motorflys stilling for at påvirke farten nævneværdigt. Med det i mente skal instruktøren demonstrere for piloten, hvor lille en ændring i flyvestillingen der skal til, før der sker en forholdsvis stor ændring i flyvehastigheden. Ved flyvning med stor hastighed skal de forhold, der påvirker brugen af denne hastighed, omtales: Maksimale rorudslag, turbulens, termik, anden trafik mv. Efter stabiliseret flyvning ca. 15 km/t under max. hastighed, hvor der foretages optræk til normal glidehastighed, skal instruktøren påpege den pågældende types evt. "dårlige" egenskaber. F.eks. tendens til, at flyet "trækker" sig ind i "G" påvirkningen, samt ændring af nødvendige rorkræfter og trimning (ekstremt let til meget tung på rorene).
8 Side nr.: 8 af 10 Hensynet til anden trafik skal med i enhver forandring af flyvebane. Under denne norm skal også i vandret flyvning indøves acceleration med motor fra 1,1 * stallingshastighed til flyvning med max. motorkraft og tilbage til 1,1 * stallingshastighed, medens højden holdes konstant. Der skal her indøves, hvorledes trimning og næsestilling ændres. MS-A-10 STALLØVELSER/LANGSOMFLYVNING/UNORMALE FLYVESTILLINGER Hvis der forekommer termik, når denne delnorm indøves, kan piloten med fordel indøve det. Instruktøren skal påpege typens stallegenskaber: Voldsom, svær at stalle, tendens til at "tabe" vinge, næsestilling mv. Under langsomflyvning skal instruktøren gøre piloten opmærksom på forskellen i fart, når der flyves i rolig luft og termik/turbulens. Som grund for øvelser i unormale flyvestillinger ligger uddannelsesnormen. Heraf fremgår det, at begrænsningen for disse manøvrer er flyets næse max. 30º over og 15º under horisonten, max. 60º krængning og inden for en kombination af begge. Piloten skal kunne udføre stejle indflyvninger og landing/sætning med fuld luftbremseudslag. Under denne øvelse er det vigtigt, at indflyvningsfarten holdes helt ned til udfladningspunktet, specielt på typer med meget effektive luftbremser. Udover det ovenfor nævnte, som er taget fra gruppe 641 Typenorm, skal der udføres stall med motor både i tomgang og med en vis trækkraft på, samt under drej til begge sider. Det påpeges, at propelstrømmen kan bevirke forskellig reaktion af flyet ved f.eks. drej til den ene eller anden side. MS-A-11 AKTUEL ELLER SIMULERET TERMIKFLYVNING Piloten skal prøve egentlig svæveflyvning med flyet og gøres fortrolig med dets egenskaber både ved fuldvægt og senere solo i let tilstand. Såfremt vejret giver mulighed herfor, skal piloten undervises i termikflyvning, og herunder gøres opmærksom på forholdene omkring min. fart. Det skal indskærpes, at termiksøgning skal standses i så stor højde, at motoren kan genstartes og nå at blive varmet op.
9 Side nr.: 9 af 10 Det skal også understreges, at flyvningen skal foregå således, at der hele tiden kan glides tilbage til flyvepladsen eller til brugbar udelandingsterræn, idet piloten ikke må stole på, at motoren kan starte. Hvis vejret ikke tillader aktuel termikflyvning, kan simulerede øvelser gennemføres ved af flyve med reduceret motorkraft og øve ind- og udgang fra termik. Piloten skal udføre glidninger som svævefly for at opnå max. rækkevidde både under modog medvindsforhold samt sidevind. Såfremt flyet kan medføre vandballast skal omskoling hertil foregå i henhold til gruppe 641 Typenorm. Det bør tages i betragtning, at piloten ikke er fortrolig med termikflyvning, man vedkommende bør have demonstreret de muligheder, motorsvæveflyet frembyder, og - hvis interesseret - nu eller senere oplæres systematisk i termikflyvning. I selve typeuddannelsen indgår - hvis årstid og vejr muliggør det - en demonstration med påpegning især af flyvesikkerhedsmæssige aspekter (kurvning i termik sammen med andre fly) MS-A-12 FLYVNING MED PASSAGER Piloten kan efter færdig typeuddannelse og opnåelse af fornøden rutine (instruktørens skøn - dog mindst 15 solostarter) medføre passager på typen. MS-A-13 NAVIGATIONSFLYVNING Som A-certifikatindehaver er piloten i forvejen uddannet i navigationsflyvning, man må evt. vænne sig til at nøjes med mindre udstyr hertil i motorsvæveflyet. Der skal flyves i så stor højde som muligt under hensyn til, at man flyver med en hjælpemotor, og der skal flyves med svæveflyverens skelen til udelandingsmuligheder. Overflyvning af vand skal foregå i højde, så der ved motorsvigt kan glides i land som svævefly. Såfremt denne minimumshøjde ved overflyvning af vand ikke kan overholdes, så skal der medføres svømmeveste. Der må ikke attesteres for færdig typeuddannelse, før instruktøren har overbevist sig om. at piloten kan udføre navigationsture på betryggende måde. MS-A-14 FLYVESIKKERHED
10 Side nr.: 10 af 10 Med motorsvævefly har man mulighed for at komme ud for både de havarityper, der forekommer med svævefly og med motorfly. Opmærksomheden må derfor systematisk rettes mod de forhold, herunder sådanne havarier kan forekomme, således at de kan forebygges. Mens man i et almindeligt svævefly normalt standses i tide af dårligt vejr og tvinges til landing, giver motorsvæveflyet mulighed for at fortsætte under dårligere vejrforhold med risiko for sådanne havarier, der forekommer under motorflyvning. For motorsvæveflypiloter, der er medlem af klubber under DSvU, gælder, at ved rejseflyvning skal der som fast regel regnes med højere planlægningsminima end VFR-betingelser, nemlig 8 km sigt og minimum skydækkehøjde 1200 fod. Det skal være en regel, at kommer vejret undervejs alligevel under disse minima eller forværres på anden vis, så vender man om i tide eller lander som et almindeligt svævefly. Såfremt flyet er udstyret med radionavigationsinstrumenter, indgår brug af disse ikke i denne norm, men det skal påpeges, at piloten skal sørge for at få undervisning i disses brug, før de anvendes i aktuelle flyvninger.
Unionshåndbog Ansvarlig: Uddannelsesudvalget
Side nr.: 1 af 7 / MOTORSVÆVEFLY Generelt Instruktørerne kan i denne UHB-gruppe søge inspiration om emner, som er aktuelle ved omskoling til et svævefly med motor, men selve omskolingen sker iht. de relevante
Læs mereUnionshåndbog UDDANNELSESNORMER - FLYVNING
Side nr.: 1 af 8 MS-A-NORM STIKORDENORM Stikordsnormerne tilstræber en ensartet udarbejdelse af teorispørgeskemaer tilpasset de typer motorsvævefly, der anvendes. Brug af teorispørgeskemaer, og notat herom
Læs mereUnionshåndbog UDDANNELSESNORMER - FLYVNING
UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Side nr.: 1 af 10 / MOTORSVÆVEFLY Generelt Instruktørerne skal ved brug af denne instruktørvejledning udvise fornøden fleksibilitet og ansvarsbevidsthed ved anvendelse af uddannelsesnormerne.
Læs mereDANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND
DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Til Svæveflyveklubberne MEDDELELSE NR. 25 FLYVNING NR. 04 DATO: 14.07.04 Vedr.: Diverse ændringer til uddannelsesnormer
Læs mereUDDANNELSESLOGBOG FOR TIPHOLDER, FLYHENTER, WIREHENTER OG SPILFØRER
UDDANNELSESLOGBOG FOR TIPHOLDER, FLYHENTER, WIREHENTER OG SPILFØRER Navn: Dette er en slags uddannelseslogbog for de praktiske opgaver der er i forbindelse med afvikling af flyvningen. For at vi kan afvikle
Læs mereSCHEIBE SF-25 C OY-XRI
07.08.2014 REDEGØRELSE Havari 9-3-2014 med SCHEIBE SF-25 C OY-XRI Visse rapportdata er genereret via EU-kommissionens fælles database Side 1 af 7 FORORD Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane
Læs mereDANSK GYROKOPTER UNION
Side: 1 af 1 DANSK GYROKOPTER UNION KLASSEOMSKOLING for Ultralet Gyroplan, klasse C Samt UDVIDELSE AF ANDET CERTIFIKAT (ikke Ultralet Gyroplan-certifikat). Side: 2 af 2 Denne Omskolings uddannelse på ultralet
Læs mereDANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND
DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Til Svæveflyveklubberne MEDDELELSE NR. 03 FLYVNING NR. 03 DATO: 22.01.08 Emne: Brug af simulator i uddannelsen til
Læs mereRFK klubmesterskab 2014. FEJL:
RFK klubmesterskab 2014. Her følger flyveprogrammet for årets klubmesterskab i Radioflyveklubben, Frederikssund. Flyveprogrammet skal gennemflyves 3 gange og de 2 bedste runder tæller i slutresultatet.
Læs mereEksamensspørgsmål til aerodynamik
1. Nogle ror anvender aerodynamisk afbalancering. Hvorfor? a) For at opnå en bedre aerodynamisk strømning omkring roret. b) For at piloten ikke skal bruge så store kræfter på at bevæge roret under flyvning.
Læs mereFLYVEREGLEMENT for POLYTEKNISK FLYVEGRUPPE
FLYVEREGLEMENT for POLYTEKNISK FLYVEGRUPPE Indholdsfortegnelse 1. Generelt 2. Omskolingsregler 3. Passagertilladelse 4. Sikkerhedspilot 5. Brug af motoren i Discus bt og Duo Discus T 6. Soloflyvning 7.
Læs mereUnionshåndbog Ansvarlig: Uddannelsesudvalg
Side nr. : 1 af (6) Uddannelse af slæbepiloter / svævefly Indledning: Indehaver af gyldigt EASA PPL certifikat, skal uddannes iht EASA FCL.805 1178/2011. ATO er i Danmark midlertidig defineret som DSvU
Læs mereUnionshåndbog FLYVEVIRKSOMHED
Side nr.: 1 (6) 1. ALMENT Indstilling af S-kontrollanter foretages af hovedbestyrelsen. S-kontrollanter udvælges blandt aktive førsteinstruktører og sker på baggrund af vedkommendes erfaring i svæveflyveuddannelse,
Læs mereGruppe: 322 Side: 1 af 1 Dato: 27.03.2003 DANSK GYROKOPTER UNION. Praktisk grunduddannelse for ultralet Gyroplan, klasse C
Side: 1 af 1 DANSK GYROKOPTER UNION Praktisk grunduddannelse for ultralet Gyroplan, klasse C Side: 2 af 2 PRAKTISK GRUNDUDDANNELSE FOR GYROPLAN, KLASSE C Denne grunduddannelse på Ultralet Gyroplan klasse
Læs mereUnionshåndbog ORGANISATION TRAFIK- OG ORDENSREGLER PÅ SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG
Side nr.: 1 af 12 PÅ 1. GENERELT Svæveflyvecenter Arnborg tilhører alle danske svæveflyvere og besøges ofte af mange. Derfor er det nødvendigt, at brugerne viser hensyn og selvdisciplin. Vores sport er
Læs mereUnionshåndbog UDDANNELSESNORMER - FLYVNING
Side nr.: 1 af 10 Uddannelse i kunstflyvning kan alene forestås af førsteinstruktører, der er uddannet i og af Dansk Svæveflyver Union er godkendt til at forestå en sådan undervisning. Instruktøren skal
Læs mereUddannelseslogbog til tipholder flyhenter wirehenter radiovagt
2009 Uddannelseslogbog til tipholder flyhenter wirehenter radiovagt Navn Af Jens C. Jakobsen Århus Svæveflyveklub 12-09-2009 Indledning Denne logbog er et tillæg til hæftet Til nye elever i ASvK, som det
Læs mereUnionshåndbog. Ansvarlig: Flysikudvalg og Uddannelsesudvalg FLYVEVIRKSOMHED
Side nr.: 1 (6) 1. ALMENT Indstilling af S-kontrollanter foretages af hovedbestyrelsen. S-kontrollanter udvælges blandt aktive førsteinstruktører og sker på baggrund af vedkommendes erfaring i svæveflyveuddannelse,
Læs mereUnionshåndbog. Ansvarlig: Flysikudvalg og Uddannelsesudvalg FLYVEVIRKSOMHED
Side nr.: 1 af 6 ANVENDES TIL SVÆVEFLYVNING 1. GENERELT Svæveflyvepladser, der benyttes til uddannelsesflyvning og/eller flyslæb samt selvstartende svævefly, skal godkendes inden ibrugtagning. Sådanne
Læs mereUnionshåndbog UDDANNELSESNORMER - FLYVNING. UDDANNELSE TIL TMG-RETTIGHED PÅ GRUNDLAG AF S-certifikat, SPL eller LAPL(S)
Side nr.: 1 af 10 UDDANNELSE TIL TMG-RETTIGHED PÅ GRUNDLAG AF S-certifikat, SPL eller LAPL(S) Denne uddannelse refererer til EASA Part FCL.135.S og FCL.205.S og til AMC1 FCL.135.S og FCL.205.S men bruges
Læs merePFT. TEORI 2016 HERNING SVÆVEFLYVEKLUB
PFT. TEORI 2016 HERNING SVÆVEFLYVEKLUB NAVN: PILOT NR.: DATO: SIDSTE 3 MDR. SIDSTE 12 MDR. TOTAL STARTER TIMER INDSÆT DIN TRÆNINGSTILSTAND I BAROMTERET PFT. TEORI OK INSTRUKTØR: I- NUMMER: PFT Spørgsmål!
Læs mereUnionshåndbog TEORIPRØVE TIL A-DIPLOM
Side nr.: 1 (8) / MINIPRØVE. GENERELT. 1. Hvem kan give tilladelse til begrænset eneflyvning?. a) Dansk Svæveflyver Union. b) En materielkontrollant. c) En indehaver af gyldigt førsteinstruktørbevis (FI-bevis)
Læs mereDSvU PFT spørgsmål 2017
Forord Disse spørgsmål er stillet klubberne til rådighed, som grundlag for PFT-teori med fokus på flysik og holdninger. Klubberne kan selv klippe i spørgsmålene eller tilføje yderligere, for dermed at
Læs mereDansk Svæveflyver Union
Unionshåndbog DTO TRÆNINGSPROGRAM TMG-RETTIGHED Gruppe: 906 Dato: 28.02.19 Side nr.: 1 af 8 Dansk Svæveflyver Union Deklareret Trainingsorganisation DK/DTO-001 Træningsprogram for uddannelse til TMG-rettighed
Læs mereUnionshåndbog UDDANNELSESNORMER - FLYVNING STIKORDSNORMER. Undervisningsmateriel: Nyeste udgave af teorikompendium om kunstsvæveflyvning af DSvU.
Side nr.: 1 af 7 K-1 Kunstflyvnings teori Undervisningsmateriel: Nyeste udgave af teorikompendium om kunstsvæveflyvning af DSvU. Gennemført teoriprøve. Når teoriprøve efter instruktørens skøn er gennemført
Læs mereAerodynamik Lektion 3. Where am I? Charles A. Lindberg, upon arrival in Paris
Aerodynamik Lektion 3 Where am I? Charles A. Lindberg, upon arrival in Paris } Hvad snakkede vi om sidste gang? Kræfter på et fly Drej G-kræfter / lastfaktor Stall og spind Flaps og slats/slots } Hvad
Læs mereDette dokument tilhører: FLYVESKOLE MANUAL
Dette dokument tilhører: FLYVESKOLE MANUAL Side 1 INTRO: Der er mange tilgange til flyvning, man kan uddanne sig til pilot eller stewardesse/steward, eller man kan nøjes med at være passager. Med begge
Læs mereHavarirapporter 2009 Havari Havari
rapporter 2009 I 2009 blev der indberettet 11 havarier og 2 hændelser til DULFU s havarigruppe. Der har været ét tilfælde med svær personskade og to tilfælde med let personskade. I det følgende er havarierne
Læs mereA-certifikat. Retningslinjer ved erhvervelse af A-certifikat. Formål. Nervøsitet. Udførelse. Gentagelse af manøvrer / prøve. Brug af gaskontrol
Retningslinjer ved erhvervelse af A-certifikat Formål A-certifikatets formål er at vise at en given pilot, som er indehaver af et sådant certifikat, på tilfredsstillende måde har bevist at han er i stand
Læs mereSCHEMPP HIRTH DUO DISCUS-T OY-FXE
REDEGØRELSE Havari 12-07-2014 med SCHEMPP HIRTH DUO DISCUS-T OY-FXE Visse rapportdata er genereret via EU-kommissionens fælles database Side 1 af 11 FORORD Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane
Læs mereUnionshåndbog FLYVEVIRKSOMHED Gruppen om signalregler angiver de signalmidler og fraseologi, der skal anvendes ved signalering.
Side nr.: 1 (10) 1. GENERELT 1.1. Gruppen om signalregler angiver de signalmidler og fraseologi, der skal anvendes ved signalering. Endvidere indeholder gruppen SIGNALER FOR FLYVEPLADSTRAFIK, jf. TILLÆG
Læs mereSVÆVEFLYVNING I LEMVIG SVÆVEFLYVEKLUB
SVÆVEFLYVNING I LEMVIG SVÆVEFLYVEKLUB Er svæveflyvning i Lemvig Svæveflyveklub noget for dig? Svæveflyvning er en fantastisk sport, der både giver spændende udfordringer og store oplevelser. Svæveflyvning
Læs mereeksp 050550z 0506/0515 30010kt 9999 sct035 becmg 0513/0514 26011kt 9000 bkn070 becmg 0514/0515 19013kt 7000 bkn025 ra
Der skal være ICAO-kort til rådighed ved løsningen af spørgsmålene. Derudover kan der være behov for andre hjælpemidler herunder adgang til internettet. Flyvningen forudsættes at foregå den 5.6.2015, og
Læs mereOPERATIONELLE PROCEDURER. Kompendie til undervisning til SPL-teori. Danske Svæveflyver Union
OPERATIONELLE PROCEDURER Kompendie til undervisning til SPL-teori Indholdet i dette kompendium svarer til teorikravene til faget Operational Procedures i AMC til EASA-FCL til SPL-certifikatet Danske Svæveflyver
Læs mereOplysninger om flyet Funktionsprøveprogram
Side 1 af 7 Registreringsmærke Fabrikat/type Fabrikationsnummer Bygger, navn Oplysninger og funktionsprøveprogram godkendt af VK-kontrollant, navn: Stempel Dato Underskrift kontrolleret udført og godkendt
Læs mereUnionshåndbog. Omskolingskrav m.v.
Side nr.: 1 af 9 Omskolingsregler - Unionens fly HB har besluttet flg. flyvetidskrav for flyvning på DSvU s fly. De vil fra sæson 2014 være således: Flyvetidskrav: Puchacz: Discus: LS-8: Duo Discus: Rotax
Læs mereSommerlejr 2010 Konkurrencer
Sommerlejr 2010 Konkurrencer konkurrencerne er baseret påp hyggeligt samvær r imellem piloterne Enten Fly For Fun eller Fly For Alvor Konkurrencerne er udvalgt fra offentlig liste Listen offentliggjort
Læs mereRASMUS CORNELIUS.COM AERODYNAMIK FLYVEPRINCIPPER
3 RASMUS CORNELIUS.COM AERODYNAMIK FLYVEPRINCIPPER Where am I? Charles Linbergh, upon arrival in Paris HVAD HAR VI GLEMT SIDEN SIDST? Flyets akser Last factor / Load Factor Stall Flaps, Slats og Slots
Læs mereBESTEMMELSE AF FLYSTØJ ANALYSE AF METODER TIL BESTEMMELSE AF STØJTAL FOR ULTRALETTE LUFTFARTØJER
D A N S K U L T R A L E T F L Y V E U N I O N BESTEMMELSE AF FLYSTØJ ANALYSE AF METODER TIL BESTEMMELSE AF STØJTAL FOR ULTRALETTE LUFTFARTØJER 1 1. S E P T E M B E R 2 0 1 3 RESUMÉ En række forskellige
Læs mereSvævethy. Flyvereglement for Svævethy Nordvestjyllands Center For Fritidsflyvning
Svævethy Nordvestjyllands Center For Fritidsflyvning Flyvereglement for Svævethy 2015 1. Indledning: De til enhver tid gældende regler og bestemmelser for svæveflyvning samt dette reglement skal altid
Læs mereUnionshåndbog UDDANNELSESNORMER - FLYVNING
Side nr.: 1 (7) Uddannelse af slæbepiloter / svævefly. Uddannelse af slæbepiloter forestås af en svæveflyveinstruktør (FI), der er godkendt hertil af DSvU, (efterfølgende benævnt "kontrollanten"). Krav
Læs mereStatens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart
Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 6-53 Bestemmelser om typeuddannelse af piloter på søflyvemaskine, herunder PFT og instruktørbevis/søflyvemaskine Udgave 1, 26. marts 1993 I medfør
Læs mereDansk Svæveflyver Union
Side nr.: 1 (13) Declared Training Organization DK-DTO 001 FI-uddannelse TMG Instruktørrettighed til TMG-overbygning på SPL-certifikat Programmet er i overensstemmelse med EU-forordning 1178/2011 iht.
Læs mereUnionshåndbog KONKURRENCE. 1.1 GPS-loggere skal aktiveres mindst 2 minutter før start (=take off) og være tændt til efter landing.
Side nr.: 1 af 5 NATIONALE R 1. GPS-LOGNINGSPROCEDURE 1.1 GPS-loggere skal aktiveres mindst 2 minutter før start (=take off) og være tændt til efter landing. 1.2 Piloterne afleverer IGC-filen til konkurrenceledelsen
Læs mereQUSTIONAIRE TIL EET_MOTORET OMSKOLING
maj 2013 QUSTIONAIRE TIL EET_MOTORET OMSKOLING FLYTYPE: Navn: Adresse: Postnr: BY: Dato: Certifikatnr: Telefon: e-mail Alle hjælpemidler er tilladt. Til hvert spørgsmål kan der være flere svarmuligheder
Læs mereDansk Svæveflyver Union
Unionshåndbog DTO TRÆNINGSPROGRAM PRAKTIK SPL-CERTIFIKAT Gruppe: 903 Dato: 28.02.19 Side nr.: 1 af 23 Dansk Svæveflyver Union Deklareret Træningsorganisation DK/DTO-001 Træningsprogram for praktisk uddannelse
Læs mereDANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND
DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Til Svæveflyveklubberne MEDDELELSE NR. 11 FLYVNING NR. 02 DATO: 06.03.2006 Emne: PFT-teori 2006. Hermed fremsendes
Læs meref l y v e l æ r e kapitel 2
2 f l y v e l æ r e kapitel 2 69 Flyvetilstande Glidning Flyvning på kurs Dyk og stall glidning Drej Spind Startmetoder Eftersyn inden start Cockpitcheck Spilstart Afbrudt start Flyslæb Signalering ved
Læs mereHvorfor vægt og balance?
04-05 -20rr Flyets præstationer 20rl Hvorfor vægt og balance?. Vægt og balance udregning/ vurdering foretages før hver fly,zning.. Skal udregnes for at kunne udregne startdistance og landingsdistance samt
Læs mereDANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND
DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND SELVEVALUERINGS- og BESØGSSKEMA 2019 S-kontrollantvirksomhed jfr. UHB 570, afsnit 2.2. og 3.6. Klub: Antal to-sædede
Læs mereREDEGØRELSE Havari med BINDER EB29 OY-EXB
REDEGØRELSE Havari 23-08-2015 med BINDER EB29 OY-EXB Visse rapportdata er genereret via EU-kommissionens fælles database Side 1 af 11 FORORD Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane (Havarikommissionen)
Læs merePPL(A) Love og bestemmelser. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 5994 Masterset: 7075
16 spørgsmål, 30 minutter Elevsæt: 5994 Masterset: 7075 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 81 Det aktuelle vejr i EKAH lufthavn angiver en meteorologisk sigtbarhed på mere end 10 kilometer og overskyet i 2100
Læs mereDANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND
DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Til Svæveflyveklubberne. MEDDELELSE NR. 03 FLYVNING NR. 02 Vedr. Instruktørkurser 2015. DATO: 12.01.15 Hermed fremsender
Læs merePIPER PA32 301XTC OY-GUN
07.08.2014 REDEGØRELSE Havari 1-6-2014 med PIPER PA32 301XTC OY-GUN Visse rapportdata er genereret via EU-kommissionens fælles database Side 1 af 6 FORORD Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane
Læs mereDansk Svæveflyver Union
Side nr.: 1 (16) Deklareret Træningsorganisation DK/DTO-001 FI-uddannelse Instruktørrettighed til svævefly FI(S) til SPL Programmet er i overensstemmelse med EU-forordning 1178/2011 og senere ændringer
Læs mereHavarirapporter Havari Dato og tid: kl. 15:38 Fly: Jabiru 170 UL. Pilot: Mand 54 år Flyvetid: 94 t Landinger: 347 Sted: EKVD
rapporter 2008 I 2008 blev der indrapporteret 8 havarier og 4 hændelser til DULFU s havarigruppe. Der har ikke været rapporteret personskade ifm. hverken havarier eller hændelser. I det følgende er havarierne
Læs mereDansk Svæveflyver Union
Dansk Svæveflyver Union Radiofrekvenser Arnborg trafikleder 122,650 MHz skal anvendes tæt på pladsen Afgangsmelding 130,750 MHz senest 30 min. efter afgang Arnborg ankomst 122,650 MHz opkald senest 10
Læs merePPL(A) Love og bestemmelser. 16 spørgsmål, 30 minutter
/ / ~ Trafilestyrelsen Oonish Tronsport Authority PPL(A) Love og bestemmelser 16 spørgsmål, 30 minutter Elevsæt: Masterset: 6390 7567 ~Transportministeriet Spørgsmål l point: l ID: 69 Angiv kravene med
Læs mere3. Hvad hedder den propel der sidder på flyet? Er det fixed eller variable pitch?
QUESTIONNAIRE ZLIN 242L OY-NIN Dato: Navn: 1. Hvad hedder den motor der sidder i flyet, og hvor stor ydelse har den? 2. Er der karburatorforvarmer i flyet? 3. Hvad hedder den propel der sidder på flyet?
Læs mereS-certifikat. Retningslinjer ved erhvervelse af S-certifikat. Formål. Gentagelse af manøvrer / prøve. Udførelse. Brug af ror funktioner.
Retningslinjer ved erhvervelse af S-certifikat Formål S-certifikatets formål er at vise at en given pilot, som er indehaver af et sådant certifikat, på tilfredsstillende måde har bevist at han er i stand
Læs mereSom led i det samarbejde mellem de to unioner, som begge unioner ønsker, er der indgået følgende. Samarbejdsaftale
Som led i det samarbejde mellem de to unioner, som begge unioner ønsker, er der indgået følgende Samarbejdsaftale mellem Dansk Svæveflyver Union (DSvU) og Dansk UL-flyver Union (DULFU). Dækningsområde.
Læs mereLEMVIG FLYVEKLUB. Tipholderkursus. -for vordende svæveflyvere
LEMVIG FLYVEKLUB Tipholderkursus -for vordende svæveflyvere Indledning Når man som nybegynder skal færdes på en flyveplads, kender man ikke færdselsregler, omgangstone og lignende, og man kommer derfor
Læs mereDANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND
DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Til Svæveflyveklubberne. MEDDELELSE NR. 05 FLYVNING NR. 04 Instruktørkurser 2019. DATO: 06. februar 2019 Hermed fremsender
Læs mereekrk 110550z 1106/1115 30008kt 9999 sct035 becmg 1113/1116 31008kt 9999 bkn035
Der skal være ICAO-kort til rådighed ved løsningen af spørgsmålene. Derudover kan der være behov for andre hjælpemidler herunder adgang til internettet. Flyvningen forudsættes at foregå den 11.6.2016.
Læs mereREDEGØRELSE. Havari med OY-TXR
REDEGØRELSE Havari 13-10-2013 med OY-TXR Visse rapportdata er genereret via EU-kommissionens fælles database for luftfart Side 1 af 6 FORORD Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane (Havarikommissionen)
Læs mereHavarirapporter Havari Dato og tid: Fly: Aeroprakt A-22 Motor: Rotax 912. Pilot: Mand 54 år
rapporter 2013 I 2013 blev der indberettet 12 havarier og 1 hændelse til DULFU s havarigruppe. Der har været ét tilfælde med svær personskade. I det følgende er havarierne gengivet i forkortet og anonymiseret
Læs mereTrafilestyrelsen. PPL{A) Luftfartøjskendskab og flyvelære. 32 spørgsmål, 60 minutter. Elevsæt: Masterset: $ ~Transportm in isteriet
Trafilestyrelsen Donish Tronsport Authority PPL{A) Luftfartøjskendskab og flyvelære 32 spørgsmål, 60 minutter Elevsæt: Masterset: 6422 7612 $ ~Transportm in isteriet Spørgsmål l point: l På mange flytyper
Læs mereSpørgsmålene indeholder flere emner, som ikke kræves til et egentligt PFT, og klubberne kan klippe i spørgsmålene, så det passer i den enkelte klub
Der skal være ICAO-kort til rådighed ved løsningen af spørgsmålene. Derudover kan der være behov for andre hjælpemidler herunder adgang til internettet. Flyvningen forudsættes at foregå den 21.4.2018.
Læs mereREDEGØRELSE HCLJ
REDEGØRELSE HCLJ510-000416 Havari Luftfartøj: PA 28-140 Registrering: OY-DHM Motor: Lycoming O-320-E2A Flyvning: Privatflyvning, VFR Besætning: 1- lettere tilskadekomst Passagerer: 2- lettere tilskadekomne
Læs mere1.1 Ethvert medlem, der ikke er i restance for kontingent, gebyrer eller afgifter til FFF, kan deltage i flyvningen.
Flyvereglement for Frederikssund-Frederiksværk Flyveklub Gældende fra 01-01-2019 1 Deltagelse i flyvning 1.1 Ethvert medlem, der ikke er i restance for kontingent, gebyrer eller afgifter til FFF, kan deltage
Læs mereREDEGØRELSE. Havari med OY-TFT
REDEGØRELSE Havari 21-7-2013 med OY-TFT Visse rapportdata er genereret via EU-kommissionens fælles database FORORD Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane (Havarikommissionen) er en uafhængig
Læs mereMotor landing RasmusCornelius.com
Motor landing Landing / Sætning på bane :: Over bane enden i 5-8 meter, gas tomgang :: :: Finaledrej afsluttet min. 500 AGL, Flaps fulde, 67 knob :: :: 1000 AGL 2400 RPM Fart ca. 90 knob :: :: Reducer
Læs mereDen 1. juli træder en lovændring i kraft og den betyder en ændring i Havarikommissionens undersøgelsesforpligtigelse.
Nyhedsbrev Ændring af lov om luftfart pr. 1. juli 2013 Den 1. juli træder en lovændring i kraft og den betyder en ændring i Havarikommissionens undersøgelsesforpligtigelse. Overordnet bliver luftfartsenhedens
Læs merePlads- og Flyveregler
Plads- og Flyveregler 1. Definitioner Motorfly: Fastvingede fly med el-motor eller forbrændingsmotor. Svævefly: Fastvingede fly for termikflyvning, og evt. forsynet med el-motor. Helikopter: Fly med rotorblade,
Læs merePPL(A) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6010 Masterset: 7109
16 spørgsmål, 30 minutter Elevsæt: 6010 Masterset: 7109 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 17 Hvad skal du bl.a. være opmærksom på, ved landing på en plads med en markant bredere bane, end du er vant til?
Læs mereDULFU og Dansk Svæveflyver Union har den 16. september 2014 indgået en samarbejdsaftale.
Formand Per Horn Gyvelvej 8, 7700 Thisted Tlf: +45 97923243 / Mobil: +45 23720044 Email: perhorn@hotmail.com Dato: 19.11.2014 DULFU og Dansk Svæveflyver Union har den 16. september 2014 indgået en samarbejdsaftale.
Læs merePPL(A) Luftfartøjskendskab og flyvelære. 32 spørgsmål, 60 minutter. Elevsæt: 6042 Masterset: 7161
32 spørgsmål, 60 minutter Elevsæt: 6042 Masterset: 7161 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 29 Højderoret anvendes til at bevæge flyvemaskinen omkring: a) tværaksen. b) højaksen. c) propelaksen. d) længdeaksen.
Læs mereKompendium. for SLÆBEPILOTER
Kompendium for SLÆBEPILOTER KOMPENDIUM FOR SLÆBEPILOTER Forord Dette kompendium er oprindeligt skrevet af Anette Larsen og Mogens Lebro fra Nordsjællands Flyveklub. Der er senere foretaget enkelte rettelser
Læs mereOnsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1
Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der
Læs mere- 18- S-TEORIPRØVE 2 1) En af piloterne har netop været forkølet, men mener nok, at der kan flyves. Under opstigning er der lettere tryk i ørerne, men det svinder efter kort tid. Under nedstigningen kommer
Læs mereGLASER DIRKS DG300 OY-XPP
REDEGØRELSE Havari 22-04-2016 med GLASER DIRKS DG300 OY-XPP Visse rapportdata er genereret via EU-kommissionens fælles database Side 1 af 7 FORORD Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane (Havarikommissionen)
Læs mereSCHEMPP HIRTH DISCUS B OY-XPM
REDEGØRELSE Havari 20-07-2016 med SCHEMPP HIRTH DISCUS B OY-XPM Visse rapportdata er genereret via EU-kommissionens fælles database for luftfart Side 1 af 13 FORORD Havarikommissionen for Civil Luftfart
Læs mereUddannelsesplan SafePro-Para Sikkerhed/Kritiske situationer
Dansk Hanggliding og Paragliding Union 1. Udgave Ver. juni 19 Uddannelsesplan SafePro-Para Sikkerhed/Kritiske situationer Generelt: Nedenstående uddannelsesplan for teoriundervisning til SafePro-Para teorifag
Læs mereUnionshåndbog Ansvarlig: Flysikudvalg
Side nr. : 1 af (8) 1. GENERELT 1.1. Gruppen om signalregler angiver de signalmidler og fraseologi, der skal anvendes ved signalering. Endvidere indeholder gruppen SIGNALER FOR FLYVEPLADSTRAFIK, jf. TILLÆG
Læs mereHavarirapporter Se DULFU undersøgelsesrapport.
rapporter 2015 I 2015 blev der indberettet 13 havarier og 1 hændelser til DULFU s havarigruppe. Der har været et fatalt havari. I det følgende er havarierne gengivet i forkortet og anonymiseret form, så
Læs mereFlyvereglement for. Aarhus Svæveflyveklub. Instruktørgruppen. Aarhus Svæveflyveklub 01-01- 2014
2014 Flyvereglement for Aarhus Svæveflyveklub Instruktørgruppen Aarhus Svæveflyveklub 01-01- 2014 Klubbens flyvereglement er reglerne for hvad medlemmerne må og ikke må i forhold til den daglige gang i
Læs mereHavarirapporter Havari Dato og tid: Fly: TL 22 Duo - Trike Motor: Rotax 582
rapporter 2010 I 2010 blev der indberettet 12 havarier og 3 hændelser til DULFU s havarigruppe. Der har været ét havari med fatal udgang og ét tilfælde med svær personskade. I det følgende er havarierne
Læs mereStatens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart
Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 5-3 Bestemmelser om civile flyveopvisninger Udgave 4, 31. januar 1990 I medfør af 75, stk. 3, 130, stk. 3, 149, stk. 10, og 151 i lov om luftfart,
Læs mereHøjt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring
Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring Elevhæfte Til mellemtrinnet, natur/teknologi Vindens kræfter og materialeegenskaber 1 Højt at
Læs merePPL(H) Love og bestemmelser. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 4991 Masterset: 6151
16 spørgsmål, 30 minutter Elevsæt: 4991 Masterset: 6151 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 70 Angiv minimumsflyvehøjden over et område, hvor et større antal mennesker er samlet i fri luft. a) b) c) d) Mindst
Læs mereLUFTTRAFIKHÆNDELSE. Luftfartsenheden i Havarikommissionen modtog d kl. 20:00 UTC meddelelse om hændelsen fra piloten i OY-JED.
LUFTTRAFIKHÆNDELSE Generelt HCLJ sagsnummer: HCLJ510-2013-195 UTC dato: 04-04-2013 UTC tid: 13:37 Begivenhed: Major incident Sted: EKRK Klassifikation: B) Safety not assured Notifikation Luftfartsenheden
Læs mereSTART- 1.1. ding. 1.2. godkendt 1.3 1.3.1 1.3.2 2.1. Generelt 2.1.1 2.1.2 2.1.3 2.1.4. ligaen.dk). 2.1.5. et tilbudt opslæb. 2.1.6. briefing. 2.1.
Side nr.: 1 af 5 START- OG VENDEPUNKTSREGLER 1. GPS-LOGNINGSPROCEDURE 1.1 1.2 1.3 GPS-loggere skal aktiveres mindst 2 minutter før start (= take off) og ding. Piloterne afleverer IGC-filen til konkurrenceledelsen
Læs mereRASMUS CORNELIUS.COM AERODYNAMIK FLYVEPRINCIPPER
2 RASMUS CORNELIUS.COM AERODYNAMIK FLYVEPRINCIPPER It is possible to fly without motors, but not without knowledge and skills! Wilbur Wright HVAD HAR VI GLEMT SIDEN SIDST? Opdrift / opdriftcenter Opdrift
Læs mereRetningslinjer for flyvning ved True Svæveflyveplads Version: marts. 2016
2016 Retningslinjer for flyvning ved True Svæveflyveplads Version: marts. 2016 Instruktørgruppen Aarhus Svæveflyveklub 1. marts 2016 / LAJ Formål Formålet med dette dokument er at give et fælles udgangspunkt
Læs mereREDEGØRELSE Havari med MOONEY M20A OY-ADR
REDEGØRELSE Havari 11-07-2015 med MOONEY M20A OY-ADR Visse rapportdata er genereret via EU-kommissionens fælles database Side 1 af 13 FORORD Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane (Havarikommissionen)
Læs mereIndeholdt i fag i SPL-teorien ref. AMC1 FCL.120. Bemærkning. Ref. 5. Flyveprincipper (Principles of Flight) Ja / Nej
5. Flyveprincipper (Principles of Flight) / Nej 51.23.3 Stallhastighed tyngdepunktets indflydelse Er med i aerodynamik POF 5.3. 51.26.1 (a) Særlige egenskaber under stall Stall med motor 51.26.5 (e)(2)
Læs mereRegler for privat- og erhvervsmæssig droneflyvning
Regler for privat- og erhvervsmæssig droneflyvning I nedenstående oversigt er de grundlæggende regler for henholdsvis privat- og erhvervspersoner skitseret. Område Privat / udenfor bymæssigt område Erhverv
Læs mereLUFTTRAFIKHÆNDELSE. Generelt. UTC dato: UTC tid: 08:46. Over Holmen, indre København. Notifikation
LUFTTRAFIKHÆNDELSE Generelt HCLJ sagsnummer: HCLJ510-2013-202 UTC dato: 02-05-2013 UTC tid: 08:46 Begivenhed: Major incident Sted: Over Holmen, indre København Klassifikation: B) Safety not assured Notifikation
Læs mereUdlejningskontrakt. Lejers Data. Luftfartøj data 1. CAVOK ApS Birkemosevej 1C, DK-8361 Hasselager tlf: +45 8744 1414 www.cavokflying.
Udlejningskontrakt Indhold Udlejningskontrakt... 1 Lejers Data... 1 Luftfartøj data... 1 Kontraktvilkår... 2 Særlige aftaler... 3 Lejeperiode... 3 Underskrifter... 3 Udlejningsbetingelser... 4 Lejers Data
Læs mereHar du brug for flyvetræning eller en snak om reglerne, kan du kontakte en af disse instruktører:
Ver.11 15-03-2011 For det første velkommen til EFK87! Her har du lidt forskellige praktiske oplysninger: På grund af vores beliggenhed på Albatros`s flyveplads og tæt ved togbanen er vi nødt til at have
Læs mere