Kommunale resultatindikatorer kortlægning og kobling med Kommunekompasset

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunale resultatindikatorer kortlægning og kobling med Kommunekompasset"

Transkript

1 KREVI Kommunale resultatindikatorer kortlægning og kobling med Kommunekompasset Kortlægning, analyse og bruttoliste af indikatorer April 2009

2

3 KREVI Kommunale resultatindikatorer Side i 1. INDLEDNING BEGREBSRAMME OG VURDERINGSKRITERIER I KORTLÆGNINGEN Offentlighed og demokratisk kontrol Tilgængelighed og brugerorientering Klarhed i samspillet mellem politikere og administration Ledelse, decentralisering og delegering Kontrol og rapportering Personaleforvaltning Fornyelsespolitik Nøgleaktør i lokalsamfundet Overordnede udfordringer og konsekvenser for kortlægningen KORTLAGTE DATAKILDER Datakilder der indgår i kortlægning og systematisk analyse Bedst på nettet Biblioteksstyrelsen: CEPOS/ ECO Nøgletal Ernst & Young Benchmark af det kommunale vækstmiljø Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) Jobindsats.dk KL s kommunalstatistiske meddelelser Kmdvalg.dk KL s Ressource-lup Tal fra Ankestyrelsen Undervisningsministeriets databaser Velfærdsministeriets kommunale nøgletal Danmarks Statistik - Statistikbanken Datakilder der er fravalgt efter indledende screening Erhvervs- og byggestyrelsen KL s FLIS-projekter Frivillighed.dk Frivalgsdatabasen.dk Infomedia Iværksætterdatabasen i Danmarks Statistik Sammenlignelig brugerinformation BRUTTOLISTE OG ANALYSE AF MULIGE RESULTATINDIKATORER... 36

4 KREVI Kommunale resultatindikatorer Side ii 4.1 Oversigt over bruttolistens indikatorer Tema 1: Offentlighed og demokratisk kontrol Tema 2: Tilgængelighed og brugerorientering Tema 3: Klarhed i samspillet mellem politikere og administration Tema 4: Ledelse, decentralisering og delegering Tema 5: Kontrol og rapportering Tema 6: Personaleforvaltning Tema 7: Fornyelsespolitik Tema 8: Nøgleaktør i lokalsamfundet Indikatorer der ikke umiddelbart kan henføres til konkret tema i Kommunekompasset

5 KREVI Kommunale resultatindikatorer Side 1 1. INDLEDNING KREVI tester i foråret 2009 det norske styringsværktøj Kommunekompasset i 5 danske kommuner med henblik på at vurdere anvendeligheden i de danske kommuner. I forlængelse af dette er der igangsæt et projekt om kommunale resultatindikatorer med tre delopgaver og tilhørende delformål: kortlægge og analysere eksisterende kommunale resultatindikatorer udvikle en resultatindikatormodel, som kan supplere Kommunekompasset samt udvikle et redskab hvor kommunerne kan indtaste data og få resultatet af resultatindikatormodellen bruge resultatindikatormodellen og redskabet på de fem kommuner, hvor Kommunekompasset testes Dette notat afrapporterer delopgave 1 i form af kortlægning og analyse af eksisterende kommunale resultatindikatorer samt opstilling af en bruttoliste af mulige resultatindikatorer. Analysen af fordele og ulemper ved de enkelte indikatorer er koblet til de otte temaer i Kommunekompasset. Forud for kortlægning og analyse er der foretaget en indledende screening af eksisterende resultatindikatorer, der har dannet grundlag for en afgrænsende og perspektiverende drøftelse med KREVI.

6 KREVI Kommunale resultatindikatorer Side 2 2. BEGREBSRAMME OG VURDERINGSKRITERIER I KORTLÆGNINGEN Det norske styringsværktøj Kommunekompasset bygger på otte temaer. Disse er præsenteret i oversigtsform i Tabel 2-1. Tabel 2-1: Kommunekompassets otte temaer Kommunekompassets otte temaer Undertemaer 1. Offentlighed og demokratisk kontrol 2. Tilgængelighed og brugerorientering 3. Klarhed i samspillet mellem politikere og administration 4. Ledelse, decentralisering og delegering Hvordan informeres borgerne? (gælder kommunens generelle informationspolitik) Hvordan fremmes borgernes engagement? Hvor god information får borgerne om resultaterne af kommunens virksomhed? Strategi og omdømme forvaltning Hvilke tiltag er sat i værk for at forbedre borgernes overblik? Kan brugerne selv påvirke det servicetilbud de modtager? Gennemføres der borger- og brugerundersøgelser? Hvorledes er klagehåndteringen fra borgere/brugere organiseret? Gennemføres der uddannelse i borgerservice og - betjening? Hvordan er kvaliteten i målformuleringsarbejdet? Delegering og ansvarsfordeling mellem politikere og administration hvor klare er retningslinier og praksis Hvordan rapporterer administrationen til politisk niveau? Hvilke muligheder har politikerne for at føre tilsyn med administrationen? Hvordan fremmes den gensidige forståelse af opgaver, roller og spilleregler mellem politikere og administration? Hvor frit står de decentrale (ydelsesproducerende) institutioner i sin ressourcedisponering? Hvordan varetages det tværsektorielle samarbejde og den tværgående koordination?

7 KREVI Kommunale resultatindikatorer Side 3 Kommunekompassets otte temaer Undertemaer Kan der tages lokale initiativer med henblik på at skabe indtægtsdækket virksomhed eller etableres samarbejde med eksterne for at styrke tilbuddet fagligt? Klarhed i de administrative lederroller? Hvorledes udøves den administrative ledelsesfunktion overfor de underliggende enheder (udover den rutinemæssige rapportering)? 5. Kontrol og rapport Hvor strategisk orienteret er rapporteringssystemet? Hvordan rapporteres der fra tværsektorielle projekter og initiativer? Strategien for at synliggøre omkostninger? Kontrol og opfølgningsrutiner? 6. Personaleforvaltning Hvor stærkt vægtes personaleudviklingstiltag? Forekommer præstationslønsystemer? Forekommer arbejdsmiljøundersøgelser? Forekommer medarbejdersamtaler Hvad kendetegner lederudviklingsprogrammet? Hvor systematisk er budgettering og rapportering af oplæring/kompetenceudvikling? 7. Fornyelsespolitik Anvendelse af kvalitetsudviklingssystemer og sikringssystemer? Strategisk serviceudvikling Søges medarbejdernes erfaringer og kreativitet at mobiliseres aktivt? Brug af intranet eller tilsvarende i sagsbehandlingen, ydelsesproduktionen og opfølgning? Hvor aktivt benyttes sammenligninger som led i udviklingen af organisationen og ydelserne? 8. Nøgleaktør i lokalsamfundet Hvad gør kommunen for at støtte foreningslivet (de frivillige organisationer)? Kommunens samspil med kulturlivet Kommunen som samarbejdspartner for erhvervslivet? Kommunens internationale kontakter? Kommunekompasset vurderer kommunernes processer og som det fremgår af indholdet i de otte temaer processer der er af tværgående karakter og knytter sig til kommunens samlede virke.

8 KREVI Kommunale resultatindikatorer Side 4 Indeværende projekt om Kommunale resultatindikatorer kortlægning og kobling med Kommunekompasset gennemføres parallelt med KREVIs test af Kommunekompasset og tager afsæt i den logiske model og begrebsramme, der er skitseret i Figur 2-1. Figur 2-1 Flowmodel for Kommunekompasset Input omfatter det ressourcemæssige input i form af budgetter, personale og bygninger, der danner grundlag for tilvejebringelsen af de kommunale ydelser og service. Inputtet transformeres gennem de kommunale processer til output eller præstationer. På de kommunale serviceområder kan dette f.eks. tage form af dagtilbudspladser, undervisningstimer, hjemmehjælpstimer eller behandlinger af sygedagpengesager. Outcome betegnes på dansk oftest som udfald, virkninger eller effekter og dækker over de resultater, der opnås i fht. målgruppen for indsatsen. F.eks. i form af trivsel i dagtilbuddene, læring i skolen og livsglæde hos de ældre. Virkningerne kan være såvel tilsigtede som utilsigtede, forventede eller ikke forventede. I litteraturen sondres ofte mellem virkninger på kort, mellemlangt og langt sigt. 1 I forhold til det aktuelle projekt er denne sondring alene af teoretisk relevans, da de indikatorer om resultater, der ønskes tilvejebragt, skal indsamles og dokumenteres på samme tid som Kommunekompassets vurdering af kommunens processer. Der er derfor udelukket, at der kan være tale om at dokumentere virkninger på mellemlangt og langt sigt, da der i bedste fald vil være tale om samtidighed mellem processer og resultater. I projektet defineres en indikator som en kvantitativ størrelse, der beskriver indsats, præstationer og/eller udfald af offentlig virksomhed, og implicit eller eksplicit og med en vis stabilitet benyttes i vurdering heraf med tanke på, at 1 Jf.: KREVI (2008), Den logiske model,

9 KREVI Kommunale resultatindikatorer Side 5 denne vurdering skal benyttes i praktiske handlingssituationer, herunder f.eks. politiske, ledelsesmæssige eller fagprofessionelle beslutninger. 2 Indikatorer er kvantitative dokumentationsdata og kan ifølge definitionen knytte sig til alle led i den logiske model i figur 1, dvs. både input (indsats), output (præstationer) og outcome (udfald). Hertil kommer, at der i princippet kan opstilles indikatorer for de eksternt givne betingelser og moderatorer, der har betydning for og påvirker såvel input og processer som output og outcome. F.eks. kan udgifterne til kommunens skoler være påvirket af, hvor urbaniseret kommune er og hvor mange elever der har behov for specialundervisning, ligesom det er velkendt at karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve ikke bare afhænger af indsatsen i folkeskolen men i lige så høj grad af elevernes sociale og familiemæssige baggrund. I tilgift hertil kombinerer indikatorer ofte data fra flere forskellige datakategorier, f.eks. antallet af leverede hjemmehjælpstimer (output) pr. fuldtidsbeskæftiget i hjemmeplejen (input). Indikatorer, der kombinerer data om input og output, kan tolkes som indikatorer for produktivitet eller serviceniveau, men kan begrebsligt ikke entydigt karakteriseres som input eller outputindikatorer. I indeværende projekt karakteriseres disse indikatorer som outputindikatorer og er som sådan omfattet af kortlægningen. Hvor formålet med Kommunekompasset som nævnt er at vurdere kommunens processer, er det formålet med indeværende projekt på grundlag af eksisterende data at kortlægge og opstille indikatorer for output og outcome. Resultaterne kan være såvel interne resultater i form af fx medarbejdertrivsel, god ledelsesinformation og omkostningsbevidsthed eller ydre resultater i forhold til borgerne i form af fx deltagelse og tilfredshed med den leverede service. Det er ambitionen at opstille minimum 3 indikatorer for hvert af Kommunekompassets otte temaer. Der eksisterer ikke i Kommunekompas-konceptet en fuldt udfoldet, sammenhængende og integreret programteori, der peger i retning af, hvilke resultater de konkrete processer i Kommunekompasset tænkes at bidrage til realiseringen af og hvilken kobling der tænkes at være mellem de enkelte temaer og de forventede resultater. Kommunekompas-konceptet er funderet på en skitse over forventede sammenhænge, der er præsenteret i Figur Peter Dahler-Larsen, Konsekvenser af indikatorer, KREVI maj 2008

10 KREVI Kommunale resultatindikatorer Side 6 Figur 2-2 Kommunekompassets programteori for kommunal reorganisering Kilde: Baldersheim, Harald & Morten Øgård (1997): Kommunekompasset. Teorier, metoder, praksis., Kommuneforlaget, Oslo, Norge, s.14 Udgangspunktet for forandringsteorien er en politisk-administrativ rolleafklaring, der tænkes at føre til såvel en tydeligere politik som til en administrativ delegering, der gennem forskellige processer i sidste ende resulterer i legitimitet til kommunen som demokratisk organ og serviceproducerende virksomhed. Dette omfatter såvel den eksterne legitimitet (borgernes opfattelse) som den interne legitimitet (politikere og ansattes opfattelse) knyttet til styringssystemet. 3 Legitimitet er slutmålet og antages at blive befordret af effektivitet (teknisk og allokativ efficiens) samt tilfredse og politisk interesserede brugere/borgere. Resultatvurderinger i relation til Kommunekompasset er typisk blevet baseret på økonomiske nøgletalssammenligninger og tilfredshedsundersøgelser blandt borgere, medarbejdere og politikere. 4 I denne forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at brugertilfredshed ikke er en utvetydig indikator på servicekvalitet, men også afhænger af de forventninger, der er til servicen 5 og at kommunale 3 Baldersheim, Harald og Morten Øgård, 1997: 45 4 KREVI 2009: Kommunekompasset: erfaringer fra Skandinavien: 9 5 Ex. Baldersheim, Harald og Morten Øgård, 1997: 59

11 KREVI Kommunale resultatindikatorer Side 7 udgiftsniveauer ikke entydigt kan tolkes som indikatorer for service, men både afspejler forskelle i produktivitet, udgiftsbehov og serviceniveau. 6 Kompleksiteten i indholdet og produktionen af kommunale serviceydelser betyder, at det ikke er muligt at opgøre et samlet mål for den kommunale produktion eller den kommunale produktivitet. Enhedsomkostninger ved produktionen af konkrete serviceydelser bruges ofte som mål for produktivitet/teknisk effektivitet, fx bruttodriftsudgiften pr. børnehaveplads. Forudsætningen for en egentlig produktivitetsanalyse er en klar og entydig ydelsesspecifikation, så det er samme enheder, der sammenlignes. Forskelle i bruttodriftsdriftsudgifter pr. børnehaveplads kan fx skyldes forskelle i åbningstider, antal timer de enkelte børn er i børnehaven, madordning i børnehaven eller antallet af udflugter ud af huset. Enhedsudgiften bruttodriftsudgift pr. plads afspejler ikke bare forskelle i produktivitet men også forskelle i serviceniveau. En mere detaljeret ydelsesspecifikation er en forudsætning for at vurdere den tekniske effektivitet, fx i form af bruttodriftsudgift til pasning pr. faktisk børnepasningstime. De af kommunerne beregnede fritvalgspriser i hjemmeplejen er et eksempel på en ambition om at opgøre sammenlignelige priser på grundlag af en detaljeret ydelsesspecifikation, fx som prisen pr. leveret time til personlig pleje i hverdagstimer. Klare, detaljerede og sammenlignelige ydelsesspecifikationer er imidlertid et særsyn i den kommunale serviceproduktion, og kravet til detaljeringsgraden i ydelsesspecifikationerne gør produktivitetsindikatorer uhensigtsmæssige i fht. Kommunekompasset, hvor der er fokus på de overordnede og tværgående processer. Udgiftsniveauer (pr. indbygger) afspejler som nævnt ikke bare service, men også produktivitet og forskelle i udgiftsbehov. Udgiftsniveauer er samtidig udtryk for inputindikatorer og indgår som udgangspunkt ikke i indeværende kortlægning, ligesom inddragelse af brugertilfredshedsmålinger ikke er aktuel, da der ikke eksisterer standardiserede målinger, der muliggør mellemkommunale sammenligninger af tilfredshed. Programteorien i Figur 2-2 tager afsæt i den kommunale styringskæde, og det antages, at politisk-administrativ rolleafklaring er den initiale virkende årsag og en forudsætning for efterfølgende forandringer og resultater i relation til arbejdsglæde, tilfredshed og politisk interesse mv. Denne oprindelige programteori indskrænker resultatpotentialerne i de processer, der i dag er omfattet af Kommunekompassets otte temaer. For det første ved, at ikke alle de aktuelle temaer er integreret i og indgår i programteorien, og for det andet ved at muligheden for at skabe resultater (fx arbejdsglæde og tilfredse borgere) gennem ek- 6 Fx Houlberg, Kurt 2000: Kommunale stordriftsfordele hvor finder vi dem og hvor store er de?, AKF, København eller Baldersheim, Harald & Morten Øgård (1997): Kommunekompasset. Teorier, metoder, praksis., Kommuneforlaget, Oslo, Norge, s.14

12 KREVI Kommunale resultatindikatorer Side 8 sempelvis personaleforvaltning (tema 6), information (tema 1) eller tilgængelighed og brugerorientering (tema 2) apriori udelukkes at kunne finde sted, hvis ikke der er klar politisk-administrativ rollefordeling. Samlet giver programteorien i Figur 2-2 en pejling på, hvilke resultater der oprindeligt er tænkt knyttet til processerne i Kommunekompasset. Men det er ikke entydigt, hvilke resultater, de enkelte processer i Kommunekompasset vil kunne foranledige, ligesom det ikke er givet, at der er en umiddelbar kobling mellem de eksisterende resultatindikatorer i Danmark og de resultater, der ønskes dokumenteret i relation til Kommunekompassets processer. For at sikre størst mulig overensstemmelse mellem de teoretiske begreber og de operationelle indikatorer samt for at fokusere kortlægningen og indsætte denne i en teoretisk ramme præsenteres nedenfor en drøftelse af, hvilke resultater i form af forandringer, tegn og spor, der vil kunne forventes som følge af de processer, der er omfattet af hver af Kommunekompassets otte temaer. 2.1 Offentlighed og demokratisk kontrol Dette tema omfatter processer knyttet til at informere og engagere borgerne, og berører således centrale aspekter vedrørende kommunens legitimitet som ramme om det lokale demokrati og borgernes basis for at udfolde deres rolle som oplyste borgere og vælgere i et demokratisk samfund. Et succesfuldt outcome vil her være, at borgerne er informerede, engagerede, deltagende og har viden om kommunens virksomhed. Disse temaer er klassiske demokratiteoretiske begreber og indgår i et væld af videnskabelige undersøgelser af demokrati 7. De teoretisk mest relevante indikatorer vil være indikatorer, der måler i hvilken udstrækning borgerne er informerede, engagerede, deltager og har viden om kommunens virksomhed. En sådan dokumentation kunne eventuelt generes lokalt på grundlag af observationer af deltagelse i borgermøder, brugerbestyrelser og lokalpolitiske debatfora (i trykte medier eller på nettet) i kombination med borgerpaneler og/eller borgersurveys, hvor der spørges ind til borgernes viden og engagement og om de oplever, at de er godt informerede om kommunens virksomhed. Herunder brug af og vurdering af information på kommunens hjemmeside og om borgerne oplever at skrivelser fra kommunen og kommunal information på hjemmeside og i medier er informativ og forståelig. 7 Se fx Kjær, Ulrik & Poul Erik Mouritzen (red.): Kommunestørrelse og lokalt demokrati, Syddansk Universitetsforlag, Odense, kap. 5-8

13 KREVI Kommunale resultatindikatorer Side 9 Aktuelt eksisterer der ikke data af denne art, som er nationalt tilgængelige og muliggør sammenligning mellem kommuner. Mere outputbaserede data om borgernes engagement og informationsgrundlag kunne være data om antallet af læserbreve, antal kontakter til politikere og embedsmænd, antal besøgende på kommunens hjemmeside, antal opstillede til valg og brugerbestyrelser, antallet af deltagere i frivilligt arbejde og antal gange kommunen er omtalt i medierne 8. Alternativt kunne inddrages dokumentation baseret på systematiske eksterne vurderinger af kvaliteten af kommunens information og engagementet blandt borgerne. 2.2 Tilgængelighed og brugerorientering Dette tema omfatter processer, der sigter mod at øge borgernes overblik over og mulighed for at påvirke de kommunale servicetilbud, øge kvaliteten i borgerservice- og borgerbetjening samt om borgernes vurderinger høres gennem brugerundersøgelser og forhold omkring håndteringen af borgernes klager over kommunale afgørelser. Tema 2 ligger i forlængelse af tema 1, men hvor tema 1 primært retter sig mod kommunens rolle som ramme om det lokale demokrati og indbyggerne i rollen som borgere, retter sig tema 2 sig primært mod kommunens rolle som servicevirksomhed og borgerne i rollen som brugere 9. Brugerorientering og tilgængeligheden af service er kerneaspekter af kommunens rolle som servicevirksomhed, og dermed også kommunes evne til at levere service, der er tilgængelig for borgerne og i overensstemmelse med deres krav og forventninger. Relevante outcome-indikatorer vil her være, om borgerne har overblik over de kommunale servicetilbud, oplever at servicen er tilgængelig og fleksibel i fht. borgerens behov, oplever der er kvalitet i borgerservice og -betjening samt føler sig godt og upåklageligt informeret om grundlaget for kommunens afgørelser. Fra en brugervinkel vil det også være relevant at inddrage data om, hvorvidt brugerundersøgelser og borgerinddragelse fører til ændringer i kommunens politikudformning eller procedurer, herunder om ældreråd og brugerbestyrelser føler sig hørt og oplever at have indflydelse. I mangel om borgernes tilfredshed med servicens tilgængelighed, åbningstider, ventetider og muligheder for at vælge mellem forskellige serviceløsninger kan det være relevant at opstille indikatorer, der måler tilgængeligheden og omfanget af kommunens servicetilbud og eventuelle muligheder for frit valg. 8 Omtale i medierne er ikke en entydig som indikator resultatets af kommunens informationsindsats, da medierne også har en forkærlighed for at skrive om forhold i kommunen, der ikke fungerer. 9 Om kommunens forskellige roller se fx Kjær, Ulrik & Poul Erik Mouritzen (red.): Kommunestørrelse og lokalt demokrati, Syddansk Universitetsforlag, Odense, pp , 44-68

14 KREVI Kommunale resultatindikatorer Side 10 Fx ventetider ved personlige og telefoniske henvendelser, åbningstider for rådhus, borgerservice, daginstitutioner, biblioteker mv. samt afstanden til fx skoler, daginstitutioner, borgerservice og biblioteker. Indikatorer for åbningstider og afstande har det tilfælles, at de ikke er indikatorer, der retter sig mod tværgående aktiviteter og kommunens samlede virke, men alene lader sig opgøre i forhold til servicen på konkrete serviceområder og sektorer. På samme vis gælder det, at der ikke kan opstilles en output-indikator for kommunes samlede produktion 10, men at eventuelle indikatorer for omfanget af den kommunale serviceproduktion kun kan opstilles i fht. de enkelte serviceområder. Fx i form af andelen af de 0-5 årige, der er indskrevet i dagtilbud eller andelen af de 67+ årige, der modtager hjemmehjælp. En mulig indirekte indikator på tilfredsheden med kommunens afgørelser kunne være antallet af klager over kommunale afgørelser, der indbringes for de statslige ankenævn, idet dette til dels kan tolkes som udtryk for at kommunen ikke har kommunikeret tilstrækkeligt og præcist om grundlaget for afgørelsen og den interne klagehåndtering i kommunen. 2.3 Klarhed i samspillet mellem politikere og administration Tema 3 vedrører kvaliteten i målformuleringsarbejdet og samspillet mellem det politiske og administrative niveau mht. ansvarsfordeling, information, opgaver, roller og spilleregler. Hvor tema 1 og 2 omfatter processer, der må forventes at sætte sig direkte og registrerbare resultatspor hos borgerne, retter tema 3 sig mere mod kommuneinterne resultater og koblingen til eventuelle målbare resultater hos borgerne er mere indirekte (jf. også programteorien i Figur 2-2). På det teoretiske plan må processerne omkring samspillet mellem politikere og administration forventes at bidrage til, at der er klare mål og en fælles forståelse af såvel mål som ansvars-, opgave- og rollefordeling mellem politikere og administration og først i næste led resulterer i, at borgerne har kendskab til kommunens servicemål og ved, hvad de kan forvente af kommunen. En høj grad af målopfyldelse vil forudsætte klare mål og at der er klare fælles forståelser af ansvars- og rollefordeling, mens omvendt uklare målformuleringer og divergerende opfattelser ansvars- og rollefordeling vil vanskeliggøre realisering af de politiske mål. En sådan uklarhed kunne blandt andet komme til udtryk ved at eventuelle interne kontrakter ikke er skarpe og præcise. Men uanset om man ønsker evalueringsviden om kvaliteten af interne kontrakter, klarheden i målformuleringerne eller en bredere evaluering af, om politikere og administration har en fælles forståelse af ansvars- og rollefordeling vil det kræve en omfat- 10 Se fx Houlberg, Kurt (2000): Kommunale stordriftsfordele hvor finder vi dem og hvor store er de?, AKF, København

15 KREVI Kommunale resultatindikatorer Side 11 tende dataindsamling blandt både politikere og embedsmænd i hver enkelt kommune 11. Sådanne data er ikke aktuelt tilgængelige som eller lader sig bearbejde til sammenlignelige kommunale indikatorer. I mangel om, hvorvidt der er en fælles forståelse, vil det kunne være relevant at inddrage data, der belyser tværgående forhold som politikerne og administrationen har et fælles ansvar for. Dette kunne fx være at sikre at kommunen har en sund økonomi, en god økonomistyring og økonomiske reserver til at imødegå usikkerheder og tab. 2.4 Ledelse, decentralisering og delegering Tema 4 vedrører indholdet i og graden af decentralisering til institutioner, varetagelsen af tværgående samarbejde og koordination, klarheden i de administrative lederroller og udøvelsen af den administrative ledelsesfunktion. Decentraliseringslitteraturen peger på en række mulige fordele ved decentralisering gældende for både decentralisering fra stat til kommuner og fra kommunen til de decentraliserede enheder i kommunen, herunder en større omkostningsbevidsthed og en højere grad af overensstemmelse mellem borgernes præferencer og den leverede service (allokativ efficens). Decentralisering af ansvar for opgaveløsning og økonomi til institutioner og decentrale enheder med frihedsgrader til at omplacere bevillinger og overføre midler mellem budgetår antages således at føre til større budgetansvarlighed og en prioritering af udgifter og indsatser, der resulterer i en service, som i højere grad er tilpasset borgernes behov og præferencer i kraft af en mere optimal afstemning af forventninger og service. Dermed fører decentralisering ideelt set til en mere optimal ressourceudnyttelse i de enkelte institutioner, og i forlængelse heraf at brugerne af de institutionsbårne serviceydelser på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet i højere grad modtager service i overensstemmelse med deres præferencer og dermed en større brugertilfredshed. Data der kan sige noget om brugernes tilfredshed og om servicen er tilpasset brugernes behov synes relevante som grundlag for indikatorer. Sådanne data er ikke umiddelbart tilgængelige. Som proxy-indikatorer for om decentraliseringen af kompetencer fører til større omkostningsbevidsthed og budgetansvarlighed kan data om budgetoverholdelsen på de decentrale institutioner være relevante. Med decentraliseringen følger normalt også en adgang til at overføre midler fra et budgetår til et andet og budgetoverholdelse i et enkelt år er derfor ikke en ideel indikator. 11 Fx har Skanderborg og Faaborg-Midtfyn Kommune aktuelt fået gennemført en omfattende ekstern evaluering af kommunernes styringsmodel, herunder om der er klarhed i ansvars- og rollefordelingen mellem politikere og embedsmænd.

16 KREVI Kommunale resultatindikatorer Side 12 Programteorien bag Kommunekompasset peger også på, at decentralisering kan føre til en hurtigere sagsbehandling gennem en højere grad af kendskab og tilknytning til borgeren og større omkostningsbevidsthed og ansvarlighed i forhold til opgaveløsningen samt medvirke til at medarbejderne får mere interessante arbejdsopgaver. Systematiske data om sagsbehandlingstider og om medarbejdernes oplevelse af at have interessante arbejdsopgaver kunne være relevante som grundlag for resultatindikatorer, men sådanne data er ikke aktuelt tilgængelige for alle kommuner. Decentraliseringslitteraturen peger omvendt på, at decentralisering gør det mere udfordrende at koordinere på tværs af de decentrale enheder og sikre hensynet til helheden og en samlet koordineret indsats. Hvis der er utilstrækkeligt understøttende tværsektorielt samarbejde og tværgående koordination kan decentralisering resultere i ukoordinerede løsninger og/eller manglende helhedshensyn. Dette kan fx komme til udtryk ved, at borgere, der har behov for en tværgående indsats, oplever, at der er mange forskellige sagsbehandlere og organisatoriske enheder involveret i indsatsen, tvetydige eller modsatrettede informationer og en ukoordineret og måske ineffektiv og inadækvat indsats. Data om kvaliteten i sagsbehandlingen af komplekse tværgående sager og brugernes oplevelse af sagsbehandlingsforløbet kunne være et relevant grundlag for resultatindikatorer. Denne type data er ikke umiddelbart tilgængelige for alle kommuner. Decentralisering og dermed lokale variationer med hensyn til mål, værdier og indhold i serviceydelsen er tillige en forudsætning for, at der kan være reelt indhold i borgernes muligheder for frit valg. Et meningsfuldt frit valg af daginstitution forudsætter ikke bare en legal og praktisk mulighed for frit valg, men også at daginstitutionerne er forskellige mht. visioner, pædagogik osv. at der er noget forskelligt at vælge imellem. Borgernes brug af frit valg kunne være en indirekte indikator på, om borgerne mener, der er noget kvalitativt forskelligt at vælge imellem. 2.5 Kontrol og rapportering Temaet vedrører kommuneinterne afrapporterings-, kontrol- og opfølgningssystemer og dermed i første fase et fokus på potentielle interne resultater. Oplever det politiske niveau og den administrative topledelse, at de har tilstrækkelig og aktuel viden om drift, omkostninger, målopfyldelse, budgetoverholdelse mv.? Et velfungerende kontrol og rapporteringssystem er en forudsætning for, at der er styringsmæssig basis for opfølgninger og korrektion af kursen, hvis ydre eller indre omstændigheder betyder, at forudsætningerne for de politiske beslutninger ændres og giver sig udslag i at fx budgetterne skrider eller ressourcerne ikke anvendes i overensstemmelse med de politiske målsætninger. Budgetoverholdelse fordrer fx et velfungerende kontrol og rapporteringssystem, ikke mindst i

17 KREVI Kommunale resultatindikatorer Side 13 forhold til overførselsudgifterne, der sædvanligvis antages at være vanskeligt styrbare. Kontrol og rapportering sigter udover inputtet til ledelsesinformation mod at undgå, at der forekommer formelle eller faglige fejl i sagsbehandling og servicetilvejebringelse. Udover data om den politiske og administrative ledelses tilfredshed med ledelsesinformationen, kunne det i en lokal vurdering af temaet være relevant at inddrage data fra revisions- og tilsynsrapporter som grundlag for resultatindikatorer. Heller ikke disse typer af viden eksisterer der dog systematiske og sammenlignelige kommunale data for. Fokuseres isoleret på eventuelle formelle sagsbehandlingsfejl, foreligger der data om, hvor stor en andel af de sager, der indbringes for sociale nævn og beskæftigelsesnævn, hvor den kommunale afgørelse omgøres. Disse ville eventuelt kunne danne grundlag for en indikator, der dækker et hjørne af tema Personaleforvaltning Temaet personaleforvaltning vedrører arbejdsmiljøundersøgelser, præstationslønsystemer samt forskellige aspekter af personale-, leder- og kompetenceudvikling. Processer der samlet sigter mod at skabe medarbejdertrivsel og et attraktivt og stimulerende arbejdsmiljø præget af læring og faglig og personlig udvikling. Som outcome-indikator vil data fra arbejdspladsvurderinger (APV) kunne være relevante og ikke mindst trivselsundersøgelser, der belyser hvorvidt medarbejderne oplever, at der er et godt arbejds- og samarbejdsmiljø samt personlige og faglige udviklingsmuligheder, der matcher medarbejdernes præferencer. Denne type data er ikke umiddelbart tilgængelige. Et godt og attraktivt arbejdsmiljø må alt andet lige antages at føre til, at medarbejderne har større lyst til at komme på arbejde i det daglige og i mindre grad er tilbøjelige til at ønske andet arbejde. Omvendt kan et dårligt, psykisk belastende og stressende arbejdsmiljø føre til øget sygefravær og en større personaleafgang. Samtidig kan et højt sygefravær og en stor personaleafgang i sig selv være en belastning for arbejdsmiljøet. I mangel af direkte vurderinger af arbejdsmiljøet, vil omfanget af sygefravær og personaleomsætning være relevante resultatindikatorer. En indikator på omfanget af faglig kompetenceudvikling kunne være oplysninger om, hvor stor en andel af de kommunale medarbejdere, der har deltaget i efteruddannelse indenfor fx de seneste to år. Skal der være tale om en outcome baseret indikator vil det endvidere fordre, at ikke bare deltagelsen men også det faglige udbytte af efteruddannelsen kan opgøres. Et godt arbejdsmiljø antages at føre til mere tilfredse brugere (jf. Figur 2-2), og det kunne være relevant at koble oplysninger om borgernes oplevelse af mødet med det kommunale personale og om borgerne oplever at modtage en god, venlig og stabil levering af service. F.eks. om der er en venlig og imødekommende

18 KREVI Kommunale resultatindikatorer Side 14 service på plejehjemmet og i borgerservice, og om der er personalemæssig kontinuitet i børnehaven, i hjemmehjælpen og i sagsbehandlingen på fx arbejdsmarkedsområdet. En høj grad af sygefravær og personaleomsætning kan udover indikeringen af problemer med arbejdsmiljøet vanskeliggøre arbejdstilrettelæggelsen og forringe grundlaget for stabilitet og kontinuitet i serviceleveringen og derigennem påvirke borgernes tilfredshed med servicen. 2.7 Fornyelsespolitik Dette tema omfatter en mangefacetteret vifte af processer knyttet til anvendelsen af IT, sammenligninger, kvalitetsudviklingssystemer og medarbejderkompetencer i udviklingen af organisation, ydelser og strategisk serviceudvikling. Processer der tilsammen må antages at bidrage til, at der skabes fornyelse, at servicen leveres på grundlag af den nyeste viden og gennem sammenligninger og strategisk serviceudvikling til en mere effektiv og rationel anvendelse af ressourcerne. Resultatet kan komme til udtryk ved, at der er responsivitet i forhold til ændrede behov, vilkår og viden og kommunen kontinuerligt leverer den bedst mulige service for borgerne, effektivt og på grundlag af den nyeste viden og den nyeste teknologi. Det er ikke muligt at opstille et mål for kommunens samlede effektivitet eller innovation, og eventuelle dokumenterbare resultater vil derfor skulle findes i forhold til mere specifikke og konkrete servicefunktioner og muligheder for borgerne. Anvendes der nye teknologier og nye processer i leveringen af service, fx håndholdte computere, robotteknologi og inddragelse af borgere i levering af hjemmepleje. Udnyttes Internet til at tilbyde servicefunktioner til borgerne, med muligheder for at bestille pas, genbestille bøger og rekvirere sygesikringsbevis og bruger borgerne faciliteterne? Fører anvendelsen af IT, digitalisering og Intranet til en mere effektiv og fleksibel sagsbehandling og servicelevering? Data der giver grundlag for besvarelse af disse spørgsmål er ikke umiddelbart tilgængelige, ligesom viden om betydningen af inddragelsen af medarbejdernes erfaringer og kreativitet vil kræve andre typer end de aktuelt tilgængelige. Mulighederne for frit valg og brugen af konkurrenceudsættelse har vundet indpas i den kommunale verden igennem de seneste år, og kan som sådan tolkes som udtryk for fornyende og innovative organisationsformer. Graden af konkurrenceudsættelse og andelen af borgerne, der vælger en privat leverandør vil i dette lys kunne tolkes som et resultat af fornyelsespolitik. Kvalitetsudviklingssystemer og kvalitetssikringssystemer sigter udover at udvikle kvaliteten i kommunens serviceydelser også på at undgå, at der forekommer

19 KREVI Kommunale resultatindikatorer Side 15 formelle eller faglige fejl i sagsbehandling og servicetilvejebringelse. Fokuseres isoleret på eventuelle formelle sagsbehandlingsfejl, foreligger der data om, hvor stor en andel af de sager, der indbringes for sociale nævn, beskæftigelsesnævn og klagenævn for specialundervisning, hvor den kommunale afgørelse omgøres. Disse ville eventuelt kunne danne grundlag for en indikator, der dækker et element af tema Nøgleaktør i lokalsamfundet Tema 8 har fokus rettet mod kommunens samspil med forenings-, kultur og erhvervsliv. Positive resultater af disse processer vil være, at der i kommunen er et rigt og varieret forenings- og kulturliv med mange kulturelle aktiviteter og aktiv borgerdeltagelse og et levende erhvervsliv præget af iværksætteri og innovation. På outcome siden ville den mest relevante viden være, om virksomhederne oplever et positivt samarbejdende erhvervsklima og borgerne oplever at der er et rigt og varieret forenings- og kulturliv, der indrammer og integrerer lokale fællesskaber og understøtter en affektiv tilknytning til og identifikation med kommunen som lokalsamfund. En flig af dette kunne være, om borgerne oplever, at der er tilstrækkelig lokalsamfundsunderstøttende infrastruktur i form af busser og forsamlingssteder mv. Relevante outputbaserede indikatorer kunne være antallet af kulturelle aktiviteter, antal besøgende i biografer og teatre, antal udlån og besøg på bibliotekerne, antal medlemmer af og aktiviteter i lokale foreninger mv. Den stigende fokus på sundhed og integration af sundhedspolitikken i kulturpolitik mv. gør udbredelsen af og brugen af motionslegepladser, grønne områder og cykelfaciliteter til relevante indikatorer. Antallet af nystartede virksomheder/antal iværksættere vil i kombination med overlevelsesraten for iværksættere kunne være relevante resultatindikatorer for samspillet med det lokale erhvervsliv. I mangel af relevante resultatindikatorer vil det kunne være relevant at inddrage udvalgte input-indikatorer i form af kommunens monetære støtte til det lokale forenings-, kultur- og erhvervsliv, f.eks. udgifter til folkeoplysning, de samlede udgifter på kulturområdet eller udgifter til erhvervsfremme. 2.9 Overordnede udfordringer og konsekvenser for kortlægningen På tværs af de udfordringer, der knytter sig til at koble konkrete resultatindikatorer til de enkelte temaer i Kommunekompasset, kan der initialt identificeres en række overordnede udfordringer i arbejdet med resultatindikatorer i relation til Kommunekompasset:

20 KREVI Kommunale resultatindikatorer Side 16 For det første kan output være resultatet af andre kommunale processer og input end dem, der er omfattet af Kommunekompasset For det andet kan outcome være resultatet af andet end det kommunale output, f.eks. eksogene forhold, rammebetingelser og moderatorer. Det er ikke muligt indenfor rammerne af projektet at tilvejebringe den viden, der kræves for at konkludere, at der i videnskabelig forstand er en kausal relation mellem kommunens output og de outcome, der eventuelt kan identificeres. Kausalforhold kan aldrig observeres direkte, og uden meget stringente, komplekse og systematiske forsknings- eller evalueringsdesign vil det være vanskeligt at konkludere noget om årsager og kausale effekter (Dahler-Larsen og Krogstrup 2003:100) 12. Dermed er det ikke muligt med sikkerhed at sige, om et målbart outcomeresultat er et resultat af det, der sker i kommunen og som er omfattet af Kommunekompasset eller måske indtræffer på trods af det, der sker i kommunen. Det postuleres med andre ord ikke, at de outcomeindikatorer, der identificeres i projektet, er en direkte kausal virkning af de indsatser, der er omfattet af Kommunekompasset. Vurderingen af de enkelte mulige indikatorer vil i stedet være baseret på, om det kan sandsynliggøres, at processerne omfattet af Kommunekompasset kan være en medvirkende årsag til de resultater, som indikatorerne måler på. For det tredje er en nødvendig betingelse for at drage slutninger om årsagsvirkningsforhold, at virkningen i tid følger efter årsagen eller som minimum indtræffer samtidigt med årsagen. Da resultatindikatorerne skal genereres på samme tid som processerne vurderes og det tillige skal være muligt at inddrage sammenlignelige resultatindikatorer for andre kommuner, er det ikke umiddelbart muligt at opfylde denne betingelse. Eksisterende sammenlignelige kommunale data vil pr. definition dokumentere forhold, der allerede er indtruffet. De indikatorer, der inddrages i kortlægningen og resultatmodellen bygger derfor på en forudsætning om, at der er en vis konstans over tid i de processer, der dokumenteres i Kommunekompasset og/eller en vis tidsmæssig konstans i de resultatindikatorer, der kommer til at indgå i resultatindikatormodellen. Et element i vurderingen af de enkelte resultatindikatorers relevans vil derfor naturligt være tidspunktet for opgørelsen af de data, der danner grundlag for indikatoren. For det fjerde er der på trods af en meget omfattende dansk kommunalstatistik i den eksisterende datamasse kun et begrænset antal indikatorer for resultater. Dette hænger blandt andet sammen med, at det kan være vanskeligt at kvantificere og måle resultaterne af de kommunale indsatser. Hertil kommer at de resultatindikatorer, der eksisterer, oftest er knyttet til sektorer (f.eks. til dagtilbudsområdet eller folkeskolen) og kun i begrænset omfang dækker hele kommunens virke og de tværgående processer, der er omfattet af Kommunekompasset. 12 Dahler-Larsen, Peter & Hanne Katrine Krogstrup (2003), Nye veje i evaluering Academica

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Kommunale resultatindikatorer kortlægning og kobling med Kommunekompasset

Kommunale resultatindikatorer kortlægning og kobling med Kommunekompasset KREVI Kommunale resultatindikatorer kortlægning og kobling med Kommunekompasset Beskrivelse af resultatindikatormodel April 2009 KREVI Kommunale resultatindikatorer Side i 1. INDLEDNING... 1 2. BESKRIVELSE

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Vi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber

Vi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens

Læs mere

KORAs undersøgelse af service og produktivitet i danske kommuner. Udfordringer, resultater og perspektiver.

KORAs undersøgelse af service og produktivitet i danske kommuner. Udfordringer, resultater og perspektiver. KORA temamøde den 31. oktober 2013 KORAs undersøgelse af service og produktivitet i danske kommuner. Udfordringer, resultater og perspektiver. v/kurt Houlberg og Jesper Wittrup, KORA KORAs undersøgelse

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv.

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. Økonomi Budget og Regnskab KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. KORA (statslig institution for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har sammenlignet kommunernes serviceniveau og produktivitet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.47 Artikler 26 artikler. persontilstand Generel definition: tilstand hos en person, der vurderes i forbindelse med en indsats Persontilstanden vurderes og beskrives ud fra den eller

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet

NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Analyse Sagsnr. 241968 Brevid. 1730349 Ref. KTH Dir. tlf. 46 31 30 60 kirstenth@roskilde.dk NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet 29. august

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Resultatkrav for 2007 for Social- og Sundhedsudvalget

Resultatkrav for 2007 for Social- og Sundhedsudvalget GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Stab og sekretariat Resultatkrav for 2007 for Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering

Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 17-01-2013 Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering Som opfølgning på Strukturudvalgets rapport fra 2. halvår 2012 besluttede

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Indsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2

Indsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2 Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Mathilde Nyvang Hostrup Områdedirektør Periode: 1. januar 2019 til 31. december 2019 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) I det nuværende resultatlønskoncept

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund

Læs mere

Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen

Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen Kurt Houlberg, AKF kho@akf.dk DES årskonference 2010, fredag den 10. juni 2010 Disposition Udgifternes herlige tvetydighed

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter

Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter Inspirationsnotat nr. 5c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 12. april 2010 Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter Her er samlet en række forslag til udarbejdelsen af en kommunal kvalitetskontrakt.

Læs mere

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Gladsaxe en kommunikerende kommune gladsaxe.dk Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune ønsker at styrke kommunikationsindsatsen

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets

Læs mere

Forslag. Lov om ophævelse af lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner

Forslag. Lov om ophævelse af lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner 2012/1 LSF 6 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin. j.nr. 1207135 Fremsat den 3. oktober 2012 af økonomi- og indenrigsministeren

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Gladsaxe en kommunikerende kommune Økonomiudvalget 18.01.2011 Punkt 14, bilag 1 Gladsaxe en kommunikerende kommune Kommunikationsstrategi for Gladsaxe Kommune 11.01.2011 Baggrund Gladsaxe Kommune ønsker en fælles kommunikationsstrategi,

Læs mere

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE POLITIK POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,

Læs mere

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

konkurrenceudsættelse på dagsordenen

konkurrenceudsættelse på dagsordenen konkurrenceudsættelse på dagsordenen marts 2007 Bilag 1 Dette bilag indeholder en nærmere beskrivelse af tragtmodellen, der er omtalt i pjecens kapitel 4. Tragtmodellen kan understøtte kommunen i at gennemføre

Læs mere

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1

ODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service

Læs mere

Antal inviterede: 2557

Antal inviterede: 2557 TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL

Læs mere

Direktionens årsplan

Direktionens årsplan Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger

Læs mere

FOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA

FOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA FOKUS - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA 1 Overblik Spørgeskemaet består af 15 hovedspørgsmål. Til hvert hovedspørgsmål er der et antal underspørgsmål.

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Den Kommunale Kvalitetsmodel. Spørgsmålsguide

Den Kommunale Kvalitetsmodel. Spørgsmålsguide Den Kommunale Kvalitetsmodel Spørgsmålsguide Indhold Forord 2 Selvevaluering af Indsatser 3 Tema 1: Ledelse 5 Tema 2: Ressourcer 7 Tema 3: Medarbejdere 9 Tema 4: Metoder og processer 11 Selvevaluering

Læs mere

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.

Læs mere

Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Fører trivselsmålinger til mere trivsel? De allerfleste

Læs mere

Innovations- og medborgerskabsudvalget

Innovations- og medborgerskabsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Innovations- og medborgerskabsudvalget Styrkelse af det aktive medborgerskab Sammenhæng til vision 2018: Et grundlæggende princip i Vision 2018 Vilje til vækst er, at det er et fælles

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Ressourceregnskab. Et initiativ i forlængelse af styringsanalyse

Ressourceregnskab. Et initiativ i forlængelse af styringsanalyse Ressourceregnskab Et initiativ i forlængelse af styringsanalyse Formål At styrke informationsgrundlaget for styring af uddannelsernes kvalitet både centralt og decentralt sikre øget åbenhed og gennemsigtighed

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)

KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen

Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen Indhold Baggrund... 2 Udgiftsniveau kontra Serviceniveau og produktivitet... 2 Biblioteksvæsen... 3 Regressionsanalyse... 3 Analyse af biblioteksvæsen... 3 Andel indbyggere

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

Om de enkelte indsatser angives en kort beskrivelse samt indikator for målopfyldelse. Indikatorer angives i parentes. 2

Om de enkelte indsatser angives en kort beskrivelse samt indikator for målopfyldelse. Indikatorer angives i parentes. 2 Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Lene Zakarias Studiechef Periode: 1. januar 2018 til 31. december 2018 Beløbsramme: Kr. 120.000,- (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte UCN s bestyrelse

Læs mere

Det tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde

Det tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde Status for handleplan for det specialiserede børne-familieområde August 2019 Kommunalbestyrelsen har i april 2019 tiltrådt indstillingen om en handleplan for det specialiserede børne-familieområde. Handleplanen

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Et sammenhængende styringsparadigme

Et sammenhængende styringsparadigme Et sammenhængende styringsparadigme Dagens tema: Et sammenhængende styringsparadigme Offentlig økonomi- og virksomhedsstyring er en kompleks størrelse, der kræver stor indsigt i organisationen for at udvikle

Læs mere

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 17. april 2015 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

NOTAT. Politiske pejlemærker. Effekt. Mål. Dialog

NOTAT. Politiske pejlemærker. Effekt. Mål. Dialog Dialogbaseret styringsmodel 2018-2021 Formålet med den dialogbaserede styringsmodel, som blev godkendt i 2015 er, at styringen med afsæt i modellen skal være et værdifuldt redskab for Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Evaluering af Horsens Byskole 2015

Evaluering af Horsens Byskole 2015 Økonomi og Administration Sagsbehandlere: Louise Riis Villadsen Louise Nordestgaard Sagsnr. 17.00.00-P20-4-15 Dato: 20.1.2016 Evaluering af Horsens Byskole 2015 Horsens Byskole blev etableret i 2012 af

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

Indstillingen afrapporterer den flygtningehandleplan, som Magistraten besluttede at udarbejde d. 1. februar 2016.

Indstillingen afrapporterer den flygtningehandleplan, som Magistraten besluttede at udarbejde d. 1. februar 2016. Indstilling Til Magistraten Fra Direktørgruppen Dato 18. august 2016 Afrapportering af flygtningehandleplan Indstillingen afrapporterer den flygtningehandleplan, som Magistraten besluttede at udarbejde

Læs mere