Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Beretning og regnskab 2002 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

2 Det lille billede på forsiden viser et udsnit af Århus rådhustårn, der er valgt som motiv for den første temamønt i en serie af i alt 7-10 mønter, der vil udkomme over en årrække. Beretning og regnskab kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Informationssektionen, Havnegade 5, 1093 København K Telefon: (direkte) eller Beretningen er tilgængelig på Nationalbankens websted: under publikationer Ekspeditionstider: Kasseekspeditioner mandag-fredag kl Øvrige henvendelser mandag-fredag kl Signaturforklaring: - Nul 0 Mindre end en halv af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme Tal foreligger ikke Som følge af afrundinger kan der være mindre forskelle mellem summen af de enkelte tal og de anførte totalbeløb. SCANPRINT A/S, VIBY J ISSN ISSN (Online)

3 3 Indhold FORORD... 9 BERETNING FRA DIREKTIONEN SAMMENDRAG DEN DANSKE ØKONOMI Den internationale baggrund Den indenlandske aktivitet og betalingsbalancen Kreditformidlingen Løn- og prisudviklingen De økonomiske udsigter PENGE- OG VALUTAPOLITIKKEN Fastkurspolitikken ECBs pengepolitik Nationalbankens pengepolitik Pengemarkedet og de korte renter Kapitalbevægelser og valutareserve KAPITAL- OG VALUTAMARKEDERNE Aktiemarkederne Rentemarkederne Valutamarkederne DET INDENLANDSKE FINANSIELLE SYSTEM Pengeinstitutterne Realkreditinstitutterne Investeringsforeningerne Forsikring og pension Obligationsmarkedet Lovgivningsmæssige rammer for det finansielle system VB Finans, Himmerlandsbanken og C&G Banken SEDLER OG MØNTER Seddel- og møntomløbet... 57

4 4 Opgraderet 100-kroneseddel med nye sikkerhedselementer Falske sedler og mønter Farvede sedler Ny 20-kronemønt med Århus rådhustårn Færøsk seddelserie ny 100-kroneseddel BETALINGSFORMIDLING Betalingsformidling i kroner Betalingsformidling i euro Overvågning Udvikling af betalingsinfrastrukturen INTERNATIONALT MONETÆRT SAMARBEJDE Indførelsen af eurosedler og -mønter Udvidelsen af EU Ændring af stemmereglerne i ECBs Styrelsesråd Status for Sveriges og Storbritanniens euroovervejelser Stabilitets- og vækstpagten Den Internationale Valutafond, IMF STATISTIK Nye finansielle statistikker Elektronisk indsamling og publicering af statistik Fremtidig indsamling af betalingsbalanceoplysninger BANKENS VIRKSOMHED OG ORGANISATION Nationalbankens målsætninger og grundholdninger Ledelsen Afdelingerne Medarbejderne Særlige indsatsområder i Nationalbankens køb af aktier i Værdipapircentralen og PBS Repræsentation i bestyrelser mv Repræsentation i internationale organisationer Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af Nationalbankens gæstelejligheder i Nyhavn Fonden Erik Hoffmeyers Rejselegat REGNSKABSBERETNING Nationalbankens styring af finansielle risici Regnskabsaflæggelsen

5 5 REGNSKAB DANMARKS NATIONALBANKS REGNSKAB FOR ÅRET BILAG Pressemeddelelser Regelgrundlaget for den finansielle sektor Regler for Danmarks Nationalbanks ombytning af farvede og beskadigede sedler TABELTILLÆG STIKORDSREGISTER Redaktionen afsluttet ultimo februar 2003

6 6 Figurer Figur 1 Vækst i bruttonationalprodukt, BNP Vækstbidrag Nominel og real effektiv kronekurs Betalingsbalancen Ændring i penge- og realkreditinstitutternes indenlandske udlån Lønstigninger i Danmark og udlandet Stigning i forbrugerpriserne og underliggende inflation Kroner over for euro Pengemarkedsrenter i euroområdet ECBs og Nationalbankens udlånsrenter Valutareserven samt penge- og realkreditinstitutternes nettostilling Pengeinstitutternes renter Aktieindeks for USA, Europa og Japan Europæiske aktieindeks årig rente og aktiekursindeks i USA årige rentespænd til statsobligationer årige renter i USA, Tyskland, Storbritannien og Japan årige rentespænd til Tyskland årig statsobligationsrente samt byggerenter i Danmark Euro over for dollar og yen Amerikanske nettokapitalstrømme Britiske pund samt svenske og norske kroner over for euro Udlånsvækst samt tab og hensættelser i pct. af udlån og garantier Realkreditinstitutternes bruttonyudlån fordelt på lånetyper Formueudviklingen i investeringsforeningerne Førtidige indfrielser af realkreditobligationer og obligationsrenter Seddelomløbet... 57

7 7 Figur 28 Møntomløbet Antal falske sedler fundet i omløb Faktisk og opfattet inflation i euroområdet Skøn for de offentlige budgetter 2002 i EU Alders- og kønsfordeling Teksttabeller Tabel 1 Hovedtal for dansk økonomi Det danske arbejdsmarked Kapitalbevægelserne Udvalgte landes budgetsaldo Børsnoterede indenlandske kroneobligationer Kronebetalinger Eurobetalinger Medarbejdergrupper Nationalbankens rentefølsomhed Fordeling af Nationalbankens valutamellemværender Nationalbankens Value-at-Risk Nationalbankens tab ved stresstest, ultimo Samlet krediteksponering på valutareserven og den indenlandske fondsbeholdning mv., ultimo

8 8 Bokse Boks 1 Betalingsbalance og offentlig budgetbalance i USA og euroområdet Nationalbankens pengepolitiske instrumenter Opgraderet 100-kroneseddel med hologram kronemønt med Århus rådhustårn Ny færøsk 100-kroneseddel Den Europæiske Centralbank og eurosystemet ECBs forslag til rotation af stemmeretten i ECBs Styrelsesråd Danmarks repræsentation i IMF Bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme Nationalbankens repræsentantskab 1. marts Nationalbankens bestyrelse 1. marts Tabeltillæg Tabel 1 Nationalbankens status og månedsbalancer a Seddelomløbet b Udstedelse af nye sedler a Møntomløbet b Produktion af mønter (udmøntning) Penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken Pengemængden Nationalbankens rentesatser a ECBs rentesatser b Rente ved ECBs primære markedsoperationer til variabel rente Valutareserven Danmarks mellemværender med Den Internationale Valutafond Centralkurs og udsvingsbånd over for euro i ERM Valutakurser

9 9 Forord Nationalbanken er Danmarks centralbank. Nationalbanken blev oprettet i 1818 og har siden 1936 været en selvejende institution. Lovgrundlaget for bankens virksomhed er nationalbankloven fra Den fastlægger, at Nationalbankens formål er at opretholde et sikkert pengevæsen og at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning. Nationalbanken er uafhængig af Folketing og regering i udformningen af pengepolitikken. Nationalbankens Beretning og regnskab indeholder en præsentation og beskrivelse af bankens regnskab for 2002 og en beretning fra direktionen. Beretningen indeholder en beskrivelse af den danske økonomi, penge- og valutapolitikken, kapital- og valutamarkederne, en gennemgang af det internationale samarbejde samt af Nationalbankens øvrige funktionsområder og organisation. Nationalbanken publicerer løbende i kvartalsoversigterne artikler om den seneste udvikling inden for en række områder bl.a. dansk økonomi, pengepolitik, finansielle forhold, statistik, sedler og mønter, betalingsformidling og euroen og EU-samarbejdet. Artikler skrevet i forbindelse med forsknings- og udviklingsarbejde, ofte af en mere foreløbig karakter, publiceres elektronisk som Working Papers. Endvidere vurderer Nationalbanken stabiliteten af den danske finansielle sektor i en årlig publikation, Finansiel Stabilitet.

10

11 Beretning fra direktionen

12

13 13 Sammendrag Verdensøkonomien udviklede sig fortsat afdæmpet i 2002, og det ventede opsving i USA og euroområdet udeblev. Ved indgangen til 2003 var udsigterne for den internationale økonomi præget af betydelig usikkerhed. Det skyldes ikke mindst bekymring over, hvilket gennemslag de lavere aktiekurser vil have på realøkonomien, og hvordan en eventuel krig i Irak vil påvirke olieprisen. En udfordring bliver at få genskabt tilliden hos forbrugere og virksomheder. Udviklingen i dansk økonomi i 2002 var robust. Væksten i bruttonationalproduktet på 1,6 pct. kunne især tilskrives et stigende privatforbrug og erhvervsinvesteringer. Arbejdsløsheden forblev lav i 2002 men steg lidt i 4. kvartal. Der er overskud på såvel betalingsbalancen som de offentlige finanser, så Danmark står bedre rustet end de fleste andre lande til at modstå en international afmatning. Der er ikke behov for at stimulere dansk økonomi ved en mere lempelig finanspolitik. De meget lave renter indebærer, at de finansielle forhold er meget ekspansive og giver en betydelig stimulans til forbrug og investering i den kommende tid. Såvel skatter og afgifter som indkomstoverførsler afhænger meget af den økonomiske udvikling, og der er plads til at lade disse automatiske stabilisatorer virke, hvis konjunkturbilledet svækkes. Situationen giver derfor ikke grund til at fravige den mellemfristede finanspolitiske linje, som sigter mod, at den offentlige gæld nedbringes betragteligt, inden andelen af pensionister for alvor begynder at vokse. De danske lønstigninger har de seneste syv år ligget over euroområdets. Det kan på sigt gøre det vanskeligere at fastholde det lave niveau for ledigheden, medmindre de danske produktivitetsstigninger permanent overstiger udlandets. Efter betydelige rentenedsættelser i 2001 holdt centralbankerne i USA og euroområdet de pengepolitiske renter uændret i det meste af Den amerikanske centralbank nedsatte i november den officielle korte rente med 0,5 pct. til 1,25 pct. på baggrund af en svag udvikling i efterspørgsel, produktion og beskæftigelse. I december 2002 nedsatte

14 14 Den Europæiske Centralbank, ECB, sine korte renter med 0,5 pct. til 2,75 pct. Rentenedsættelsen blev begrundet med et forventet lavere fremtidigt inflationspres som følge af den svage økonomiske aktivitet i euroområdet. Grundlaget for den danske penge- og valutapolitik er fastkurspolitikken over for euro. Kronens kurs over for euro har i de seneste år været meget stabil og tæt på centralkursen på 7,46 kr. pr. euro, hvorimod den effektive kronekurs er steget, især på grund af dollarsvækkelsen. Danmark deltager i det europæiske fastkurssamarbejde, ERM2, med et snævert udsvingsbånd på +/- 2,25 pct. omkring centralkursen i forhold til euro. Fastkurspolitikken indebærer, at Nationalbanken i sin rentepolitik skygger ECB. En renteændring i euroområdet medfører således, at Nationalbanken også ændrer sine rentesatser for at holde kronen stabil over for euro. I december 2002 nedsatte Nationalbanken derfor udlånsrenten og diskontoen med 0,50 pct. til henholdsvis 2,95 pct. og 2,75 pct. som følge af ECBs rentenedsættelser. Udviklingen på valutamarkedet var i 2002 forholdsvis rolig med en underliggende tendens til styrkelse af kronen. Derfor købte Nationalbanken valuta for 45 mia.kr. for at stabilisere kronekursen. Valutareserven var ultimo 2002 på 193 mia.kr. Herudover nedsatte Nationalbanken udlånsrenten tre gange med i alt 0,15 pct. uden samtidige rentenedsættelser fra ECBs side. Gennem 2002 og i begyndelsen af 2003 faldt de ledende aktieindeks for USA, Europa samt Japan. Udviklingen skal ses på baggrund af, at de finansielle markeder er præget af stor usikkerhed. De faldende aktiekurser bidrog til, at de lange renter i USA og Europa nåede et meget lavt niveau. I Danmark var de lange renter stabile set over året som helhed. Det 10-årige dansk-tyske rentespænd for de toneangivende statsobligationer var ved årets slutning 0,3 pct. De offentlige finanser i euroområdet blev forværret i EU- Kommissionen forventer et underskud for det samlede euroområde på 2,3 pct. af BNP mod 1,5 pct. i Nogle eurolande har problemer med at overholde stabilitets- og vækstpagtens målsætning om budgetunderskud på maksimalt 3 pct. af BNP. Det skyldes delvis de senere års vækstafmatning, men også manglende konsolidering af de offentlige finanser i de foregående år med højere vækst.

15 15 Den 1. januar 2002 blev eurosedler og -mønter sendt i cirkulation. Introduktionen af de nye sedler og mønter og inddragelsen af de gamle nationale valutaer forløb hurtigere end ventet. Allerede et par uger efter årsskiftet foregik stort set alle kontantbetalinger i euro. ECB fremsatte i december 2002 hovedprincipperne bag et forslag til nye stemmeregler i Styrelsesrådet. Forslaget er en konsekvens af udvidelsen af EU. Samlet set sikrer forslaget en fortsat passende balance mellem direktionen i ECB og de nationale centralbankchefer. De nationale centralbankchefer vil alle fortsat deltage og have taleret i møderne i Styrelsesrådet samt modtage al information. Indtjeningen i de danske pengeinstitutter er fortsat stabil med lave tab og hensættelser. Institutterne har samlet set modstået tilbageslaget på kapitalmarkederne. Den negative udvikling på aktiemarkederne har medvirket til, at formuerne i investeringsforeningernes obligationsafdelinger er vokset betydeligt på bekostning af aktieafdelingerne. Nationalbanken udsendte en opgraderet 100-kroneseddel med nye sikkerhedselementer et hologram og fluorescerende farver. De øvrige seddelstørrelser forventes at være opgraderet inden udgangen af Derudover blev den første mønt i en ny serie af temamønter med tårne som motiv udsendt i En ny færøsk 100-kroneseddel blev udsendt i januar 2003 som den anden seddel i den nye færøske seddelserie. Brugere af Nationalbankens statistikker vil i løbet af 2003 få mulighed for elektronisk adgang til en væsentligt forøget datamængde via Nationalbankens websted. Nationalbankens regnskab for 2002 viser et overskud på 6,7 mia.kr. mod 4,8 mia.kr. i Ændringen skyldes primært, at kursreguleringer mv. steg med 2,0 mia.kr. til 2,1 mia.kr. Af årets resultat henlægges 2,1 mia.kr. til kursreguleringsfonden og 0,9 mia.kr. til sikringsfonden. Restbeløbet på 3,6 mia.kr. tilfalder staten.

16 16 Den danske økonomi Der var en moderat vækst i den danske økonomi i Væksten kunne især tilskrives et stigende privatforbrug og erhvervsinvesteringer. Der var et stort overskud på betalingsbalancen. Importen steg, og trods svækkelsen i verdensøkonomien fortsatte væksten i eksporten. Ledigheden forblev lav, og arbejdsmarkedet er fortsat stramt med lønstigninger over udlandets. Prisstigningstakten gik op og var i gennemsnit lidt højere end i euroområdet. En højere lønstigningstakt end udlandets kan på sigt forværre konkurrenceevnen. Konjunktursituationen giver ikke grund til at fravige den mellemfristede finanspolitiske linje, som sigter mod, at den offentlige gæld nedbringes betragteligt over det kommende årti. I den økonomiske politik er det vigtigt at have et langsigtet perspektiv, der inddrager den fremtidige ændring i alderssammensætningen med færre personer i den erhvervsaktive alder. DEN INTERNATIONALE BAGGRUND Verdensøkonomien udviklede sig fortsat afdæmpet i I årets første måneder var der en stigende tiltro til, at væksten i amerikansk økonomi hurtigt ville vende tilbage efter tilbageslaget i Samtidig var der forhåbninger om, at en stigende eksport ville øge investeringer og beskæftigelse i euroområdet og ad den vej skabe højere vækst i løbet af året. De positive forudsigelser holdt hverken på den ene eller den anden side af Atlanten. Væksten i USA var moderat, mens euroområdets vækst var svag, jf. figur 1. Dollaren blev svækket over for euro gennem 2002 og i begyndelsen af Størstedelen af den dollarstyrkelse, som indtraf i årene , er dermed udlignet. På baggrund af den svage økonomi i USA blev penge- og finanspolitikken lempet kraftigt i 2001, og i begyndelsen af 2002 var økonomien i bedring. Forventningerne til et solidt opsving var stigende, men optimismen blev i løbet af sommeren afløst af en voksende bekymring for den fremtidige udvikling. Aktiemarkedet blev bl.a. på grund af regnskabsskandaler i flere store amerikanske virksomheder ramt af markante kursfald, jf. side 38. Både forbruger- og virksomhedstilliden faldt hen over sommeren. Væksten i BNP blev 2,4 pct. i 2002, men arbejdsmarkedet forblev svagt. Privatforbruget steg moderat, og den forventede opgang i erhvervsinvesteringerne udeblev.

17 17 VÆKST I BRUTTONATIONALPRODUKT, BNP Figur 1 Pct. år/år Danmark Euroområdet Japan USA Anm.: Faste priser. Kilde: Nationale statistikker og egne beregninger. Den amerikanske centralbank Federal Reserve nedsatte i november den officielle korte rente federal funds target rate med 0,5 pct. til 1,25 pct. på baggrund af en svag udvikling i efterspørgsel, produktion og beskæftigelse. I 2002 var inflationen 1,6 pct. mod 2,8 pct. i Den offentlige sektors budgetbalance blev markant forværret i løbet af Det skyldes skattelettelser, øgede udgifter til bl.a. militær og sikkerhedsforanstaltninger og en svagere økonomisk aktivitet. Således blev underskuddet på 3,1 pct. af BNP mod 0,5 pct. af BNP i Der forventes nu underskud i de kommende år. Ved indgangen til 2003 var udsigterne for den amerikanske økonomi præget af betydelig usikkerhed. Det skyldes ikke mindst bekymring over, hvilket gennemslag de lavere aktiekurser vil have på realøkonomien, og hvordan en eventuel krig i Irak vil påvirke olieprisen. Dertil kommer, at underskuddet på betalingsbalancen trods fald i erhvervsinvesteringerne er steget til knap 5 pct. af BNP i 2002, jf. boks 1. Underskuddet, der afspejler gældsætning i både den private og offentlige sektor, er ikke holdbart på længere sigt. Dollarens svækkelse over for euro modvirkes af en styrkelse over for en række latinamerikanske valutaer. Valutakursens samlede påvirkning på den amerikanske aktivitet og betalingsbalance vil derfor være begrænset i OECDs efterårsprognose 2002, Economic Outlook nr. 72.

18 18 BETALINGSBALANCE OG OFFENTLIG BUDGETBALANCE I USA OG EUROOMRÅDET Boks 1 Betalingsbalancen i USA er gradvist blevet forværret siden 1991 og udgjorde i 2002 knap 5 pct. af BNP. Det voksende amerikanske betalingsbalanceunderskud afspejlede under det lange opsving frem til 2000 en kombination af stigende investeringer og faldende opsparing i den private sektor. Som følge heraf vendte et privat opsparingsoverskud i starten af 1990'erne til et betydeligt underskud i årene op mod I de seneste to år skal den fortsatte stigning i det amerikanske betalingsbalanceunderskud ses i lyset af en forværring af de offentlige finanser og kun en mindre stigning i den private opsparing. Forværringen af de offentlige finanser kan især tilskrives en ekspansiv finanspolitik i form af skattelettelser og høj vækst i det offentlige forbrug. Saldoen på de offentlige finanser er således vendt fra et overskud på godt 1 pct. af BNP i 2000 til et underskud på godt 3 pct. af BNP i Den amerikanske præsident har i begyndelsen af 2003 fremsat forslag om yderligere skattelettelser. På den baggrund må der forventes en yderligere stigning i underskuddet på de offentlige finanser og dermed et fortsat stort underskud på betalingsbalancen. I euroområdet har betalingsbalancen været tæt på balance siden Der har i 1990'erne været et privat opsparingsoverskud, som dog gradvist blev reduceret frem mod Efter en kraftig forbedring i 1990'erne blev de offentlige finanser svækket i de sidste par år. Svækkelsen har været langt mindre end i USA, og det offentlige budgetunderskud i euroområdet var i 2002 mindre end det amerikanske. BETALINGSBALANCE OG OFFENTLIG BUDGETBALANCE I USA OG EUROOMRÅDET Pct. af BNP 2 Betalingsbalance Pct. af BNP 2 Offentlig budgetbalance USA Euroområdet USA Euroområdet Anm.: I euroområdet udgjorde indtægter ved salg af UMTS-licenser 1,1 pct. af BNP i Indtægterne er medregnet i den offentlige budgetbalance. Kilde: OECDs og EU-Kommissionens efterårsprognoser Efter et kraftigt tilbageslag i 2001 blev den økonomiske udvikling i Japan bedre i Eksporten steg, og der var fornyet stigning i det private forbrug. Investeringerne fortsatte dog med at falde, og de fundamentale strukturelle problemer, ikke mindst banksektorens dårlige lån, forblev uløste. Der var pæn vækst igennem 2002, men for året som helhed var BNP kun 0,3 pct. højere end i Underskuddet på de offentlige finanser steg i 2002 til 8 pct. af BNP, bl.a. trukket af højere offentligt forbrug, og gælden udgjorde 140 pct. af BNP. 1 Den pengepolitiske 1 OECDs efterårsprognose 2002, Economic Outlook nr. 72.

19 19 rente er tæt på nul, og råderummet for yderligere lempelser af pengepolitikken er begrænset. Som følge af faldende priser er realrenten imidlertid højere end i USA og euroområdet. I euroområdet udeblev det ventede opsving, og væksten skønnes at have været 0,8 pct. i 2002 mod 1,5 pct. i Den lave vækst er et resultat af, at både forbrug og investeringer har udviklet sig svagt, mens opgangen i eksporten har været for lille til at opveje den matte indenlandske efterspørgsel. Ledigheden steg svagt i Væksten i euroområdet hæmmes bl.a. af stive strukturer på arbejdsmarkedet og manglende politisk vilje i en række lande til at reformere arbejdsmarkedslovgivningen. På trods af den svage økonomiske aktivitet og en styrket eurokurs har inflationen det meste af året været over 2 pct. og dermed over Den Europæiske Centralbanks, ECBs, mellemfristede mål på under 2 pct. Det er især priser på tjenesteydelser, der har lagt et pres på den samlede inflation, hvilket afspejler en forholdsvis kraftig stigning i lønomkostningerne. Overgangen til euro har kun påvirket den samlede inflation i mindre grad, jf. side 70. ECB har et snævrere pengepolitisk mandat end den amerikanske centralbank. Prisstabilitet er en traktatfæstet målsætning for ECB, og pengepolitikken understøtter desuden den generelle økonomiske politik i det omfang, det ikke udgør et problem for prisstabiliteten. ECB satte renten ned med 0,5 pct. i december 2002 i lyset af et forventet lavere fremtidigt inflationspres som følge af den svage økonomiske aktivitet i euroområdet. De offentlige finanser blev forværret i Der forventes et underskud for det samlede euroområde på 2,3 pct. af BNP mod 1,5 pct. i Det skyldes delvist den svage økonomiske aktivitet, men også ufinansierede skattelettelser i nogle lande. Portugal havde i 2001 og Tyskland forventer for 2002 at have et underskud væsentligt over 3 pct. af BNP. Det har udløst EU-traktatens procedure om uforholdsmæssigt store underskud med krav om hurtige budgetforbedringer, jf. side 76f. Frankrig og Italien har også problemer med de offentlige finanser. Problemerne for de fire lande er en konsekvens af en utilstrækkelig konsolidering af de offentlige finanser i de foregående år med kraftigere vækst. Lav og faldende virksomheds- og forbrugertillid indikerer, at investerings- og forbrugsaktiviteten vil forblive lav i årets første måneder. Et opsving i euroområdet ventes tidligst at indfinde sig i 2. halvår 2003, men vil i lyset af bl.a. den styrkede euro formentlig blive moderat. 1 EU-Kommissionens efterårsprognose 2002, European Economy nr. 5.

20 20 I Storbritannien, Sverige og Norge var BNP-væksten 1,5-2 pct. i 2002 og dermed lidt højere end i euroområdet. I alle tre lande var drivkraften især en pæn vækst i det private forbrug. Forbrugsvæksten i Storbritannien var påvirket af stærkt stigende boligpriser, mens forbruget i Sverige blev stimuleret af skattelettelser og i Norge af store lønstigninger. Arbejdsmarkedet var fortsat stramt i de tre lande mest udtalt i Norge, hvor en stigning i ledigheden gennem året dog mindskede tendensen til mangel på arbejdskraft. De pengepolitiske renter i de tre lande var ved udgangen af 2002 uændrede i forhold til året før. Både Sveriges Riksbank og Norges Bank hævede renten midt på året, men satte den ned igen sidst på året under indtryk af svækkede konjunkturudsigter. I slutningen af året var inflationen i Storbritannien og Sverige tæt på henholdsvis Bank of Englands inflationsmål på 2,5 pct. og Riksbankens på 2 pct. I Norge førte en styrkelse af den norske krone til en afdæmpning af prisudviklingen gennem året. I årets sidste måneder var inflationen (opgjort ekskl. energi og afgifter) ca. 2 pct. og dermed under Norges Banks mål på 2,5 pct. I begyndelsen af 2003 nedsatte Norges Bank og Bank of England renten med henholdsvis 0,5 pct. og 0,25 pct. DEN INDENLANDSKE AKTIVITET OG BETALINGSBALANCEN Den danske økonomi har i de sidste to år været ganske robust trods de matte internationale konjunkturer, om end der i 2. halvår 2002 var tegn på en vis opbremsning. I 2002 var ledigheden lav, og beskæftigelsen høj. Der var overskud på betalingsbalancen og de offentlige finanser. BNP-væksten blev på 1,6 pct. i 2002 mod 1,4 pct. året før, jf. tabel 1. BNP-væksten var relativt kraftig i 1. halvår, men blev svækket i 2. halvår. Privatforbruget var en af de væsentligste faktorer bag væksten, jf. figur 2. Privatforbruget steg i 2002 med 2,2 pct. efter at have været næsten uforandret siden pinsepakken i Stigningen i det private forbrug afspejlede højere reale indkomster, et lavt renteniveau og besparelser ved låneomlægninger som følge af faldende renter. De samlede finansielle forhold var således fortsat lempelige. Det lave renteniveau understøttede desuden boligpriserne, om end stigningstakten aftog. Boligprisernes udvikling dækker over forskellige tendenser afhængig af geografi og boligtype. Prisstigningerne har været størst på lejligheder i eller tæt på Storkøbenhavn.

21 21 HOVEDTAL FOR DANSK ØKONOMI Tabel 1 Realvækst i forhold til året før, pct Bruttonationalprodukt, BNP... 2,5 2,6 2,8 1,4 1,6 Privat forbrug... 2,3 0,7-1,9 0,4 2,2 Offentlig efterspørgsel... 2,7 2,1 1,3 2,8 0,7 Erhvervsinvesteringer... 13,5 1,9 9,4 4,1 1,6 Boliginvesteringer... 4,2-1,0 9,9-14,2 0,9 Indenlandsk efterspørgsel ekskl. lagerinvesteringer... 4,2 1,2 1,3 1,0 1,6 Lagerinvesteringer ,1-1,1 0,6-0,3-0,5 Indenlandsk efterspørgsel i alt... 4,0 0,1 2,0 0,8 1,1 Eksport... 4,3 12,3 13,1 3,2 3,2 Import... 8,9 5,5 11,9 1,8 2,3 Nettoeksport ,4 2,6 0,9 0,7 0,5 Ledighed, pct. af arbejdsstyrken... 6,6 5,7 5,4 5,2 5,2 Forbrugerprisindeks 2, vækst i pct.... 1,3 2,1 2,7 2,3 2,4 Betalingsbalance, pct. af BNP... -0,9 1,8 1,6 3,1 2,9 Offentlig budgetsaldo, pct. af BNP... 1,1 3,2 2,5 2,8 1,8 Privat opsparingsbalance 3, pct. af BNP... -2,0-1,5-0,9 0,3 1,1 Kilde: Danmarks Statistik. 1 Bidrag til vækst i bruttonationalproduktet i faste priser. 2 EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP). 3 Betalingsbalance minus offentlig budgetsaldo. VÆKSTBIDRAG Figur 2 Pct. af BNP året før Nettoeksport Privat forbrug Offentlig efterspørgsel Private investeringer Lagerinvesteringer BNP-vækst Anm.: Private investeringer dækker erhvervs- og boliginvesteringer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

22 22 De private investeringer steg samlet 1,4 pct. i 2002 efter en vækst på knap en halv pct. i Trods de afdæmpede internationale konjunkturer voksede investeringerne i maskiner og transportmidler. De private bygge- og anlægsinvesteringer faldt i 2002, hvilket dækker over en lille stigning i boligbyggeriet og et fald i erhvervsbyggeriet. I 2002 blev den private opsparingsbalance forbedret til 1,1 pct. af BNP, jf. tabel 1. Det afspejler primært, at omlægningen af det særlige pensionsbidrag på 1 pct. af indkomsten formelt flyttede et beløb på 0,5 pct. af BNP fra offentlig til privat opsparing. Væksten i den samlede offentlige efterspørgsel, dvs. det offentlige forbrug og de offentlige investeringer, blev dæmpet i 2002, men samtidig faldt de offentlige indtægter som andel af BNP. De lavere indtægter skyldes lidt mindre selskabsskatter, skattestoppet, lavt provenu fra pensionsafkastbeskatningen og ikke mindst omlægningen af den særlige pensionsopsparing. Overskuddet på den offentlige budgetsaldo faldt fra 2,8 pct. af BNP i 2001 til 1,8 pct. i Målt ved finanseffekten var finanspolitikken svagt ekspansiv. Væksten i det offentlige forbrug faldt til 1 pct. efter et par år med vækst over den mellemfristede målsætning på 1 pct. p.a. Væksten i eksporten fortsatte i 2002, og der var ikke tegn på tab af markedsandele, selv om konkurrenceevnen i nogle år er blevet forringet af en relativ høj lønstigningstakt i Danmark og i 2002 også af en lavere dollarkurs. Den reale effektive kronekurs steg således med 2,2 pct. i NOMINEL OG REAL EFFEKTIV KRONEKURS Figur = Nominel Real Anm.: Real effektiv kronekurs baseret på timelønninger i industrien. Den reale kronekurs angiver udviklingen i de danske lønninger i forhold til udlandets, målt i fælles valuta. Delvist skøn for 2002 for timelønningerne. Kilde: OECD, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.

23 23 BETALINGSBALANCEN Figur 4 Mia.kr Løbende poster Varer Tjenester Renter og overførsler mv. Anm.: 4-kvartalers glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik. 2002, jf. figur 3. Dansk eksport er imidlertid forholdsvis ufølsom over for konjunkturudviklingen og vinder normalt markedsandele i perioder med lav international vækst. Importvæksten øgedes på baggrund af udviklingen i den indenlandske efterspørgsel. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster udgjorde 39 mia.kr. i 2002, svarende til 2,9 pct. af BNP. Dermed blev betalingsbalanceoverskuddet lidt mindre end i 2001, jf. figur 4. Det skyldes et lavere overskud på tjenestebalancen. Vare- og tjenestebalancen reagerer på forholdet mellem den danske og den udenlandske efterspørgsel og blev i 2002 også påvirket af prisudviklingen. Lavere priser bidrog således til et fald i værdien af landbrugseksporten, ligesom faldende fragtrater bidrog til forringelse af tjenestebalancen. De samlede nettooverførsler blev forbedret lidt, hvilket dækker over reducerede renteudgifter. Udlandsgælden udgjorde knap 20 pct. af BNP ved udgangen af 3. kvartal 2002 mod 17 pct. ved udgangen af Stigningen i udlandsgælden, trods overskud på betalingsbalancen, skyldes hovedsageligt værdireguleringer som følge af faldende aktiekurser og stigende obligationskurser. Den gennemsnitlige ledighed for hele året blev 5,2 pct. Ledigheden steg fra 5,0 pct. i januar til 5,4 pct. i december. Efter flere års vækst faldt den samlede beskæftigelse i 2. halvår 2002, jf. tabel 2. Virksomhedernes tilpasning af omkostningerne medførte lavere privat beskæf-

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L Danmarks Nationalbank Beretning og regnskab 2000 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 0 Danmarks Nationalbank Beretning og regnskab 2000 Beretning og regnskab kan rekvireres ved henvendelse

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L Danmarks Nationalbank Beretning og regnskab 2003 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 3 Beretning og regnskab 2003 kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Informationssektionen,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 5

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 5 Danmarks Nationalbank Beretning og regnskab 2005 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 5 BERETNING OG REGNSKAB 2005 Direktionen fremlagde årsberetningen for 2005 på repræsentantskabsmødet 20. marts

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L Danmarks Nationalbank Beretning og regnskab 2004 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 4 BERETNING OG REGNSKAB 2004 Direktionen fremlagde årsberetningen for 2004 på repræsentantskabsmødet 15. marts

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

Danmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K Danmarks Nationalbank Tabeltillæg 2007 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 7 2 NATIONALBANKENS STATUS OG MÅNEDSBALANCER Tabel Aktiver Mio.kr. Guld på udlandet Fordringer Fordringer på Det Europæiske

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet.

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 7. oktober 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling 57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 20

KonjunkturNYT - uge 20 KonkturNYT - uge. maj. maj Dank Lille fald i beskæftigelsen blandt lønmodtagere i. kvartal Fald i AKU-ledigheden i. kvartal Lavere lønstigningstakter på DA-området i Lille stigning i prisen på engrosvarer

Læs mere

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort. 28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2014

ECB Månedsoversigt September 2014 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

Tema: Øje på beskæftigelsen november 2014

Tema: Øje på beskæftigelsen november 2014 Aktuel Statistik 4/2014 20. november 2014 Tema: Øje på beskæftigelsen november 2014 Dansk økonomi i bedring Der er udsigt til fremgang i dansk økonomi i år efter tilbagegang sidste år, jf. figur 1.1a.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 34

KonjunkturNYT - uge 34 KonjunkturNYT - uge 8. august. august Danmark Højere beskæftigelse og lavere ledighed i. kvartal ifølge AKU Fortsat stigning i forbrugertilliden i august Fald i detailomsætningen i juli, men stigning i

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2016

Status på udvalgte nøgletal marts 2016 Status på udvalgte nøgletal marts 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet er fortsat ind i 216 med endnu et fald i ledigheden,

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 4

KonjunkturNYT - uge 4 KonjunkturNYT - uge 9. januar. januar Danmark Stigning i forbrugertilliden i januar Stigning i detailsalget igennem Deflation i euroområdet, men ikke i Danmark i december Internationalt IMF: World Economic

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2016

Status på udvalgte nøgletal april 2016 Status på udvalgte nøgletal april 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu et fald i ledigheden i februar,

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse Polen Holland USA Tyskland Italien Sverige Udland Norge Danmark Storbritannien Frankrig Finland Spanien Belgien Japan Aktuel Statistik 3/2015 18. september 2015 Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug Nr.: / Den. oktober 'HWSULYDWHIRUEUXJ±YLJWLJVWHY NVWIDNWRULGDQVN NRQRPL Udsigterne i dansk økonomi er trods halvandet år med relativ lav vækst ikke værst. En

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal september 2016

Status på udvalgte nøgletal september 2016 Status på udvalgte nøgletal september 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Arbejdsmarkedet tog sig en puster i juli med et svagt fald i beskæftigelsen,

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. november 2008, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge. april. maj Danmark Fald i ledigheden i marts Erhvervenes konjunkturbarometre faldt en smule i april, men peger stadig på fremgang Stigende priser på ejerlejligheder i februar Internationalt

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK DANSK ØKONOMI OG LANDBRUGETS SITUATION Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Dansk økonomi et overblik 2 Værdiskabelse på udvalgte sektorer. Olie og gas samt landbrug trækker ned

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2016

Status på udvalgte nøgletal oktober 2016 Status på udvalgte nøgletal oktober 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Ledigheden er nu steget svagt i to måneder i træk, men vi vurderer ikke, at det

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10 Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

KonjunkturNYT uge februar 2017

KonjunkturNYT uge februar 2017 KonjunkturNYT uge 7. 7. februar 7 KonjunkturNyt Uge 7 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2011

ECB Månedsoversigt September 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. september 2011 at fastholde s officielle renter uændret. Inflationen er fortsat høj og vil

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 50

KonjunkturNYT - uge 50 KonjunkturNYT - uge 9. december 13. december 213 Danmark Firmaernes samlede salg steg i oktober Genopretningen i Europa sikrer fremgang i både eksporten af varer og tjenester Fortsat stort overskud på

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 51

KonjunkturNYT - uge 51 KonjunkturNYT - uge. december 9. december Danmark Lille fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Lille stigning i antal varslede afskedigelser og omtrent uændret antal ledige stillinger i november

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 51

KonjunkturNYT - uge 51 KonjunkturNYT - uge 1 1. december 18. december 1 Danmark Firmaernes salg faldt lidt i oktober Flere i beskæftigelse i. kvartal 1 BNP-vækst i hele landet i 1 Fald i både producent- og importpriser i november

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

KonjunkturNYT uge januar 2017

KonjunkturNYT uge januar 2017 KonjunkturNYT uge. 7. januar 7 Side af 8 KonjunkturNyt Uge 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade 6 København K Telefon 78 Redaktionen

Læs mere