Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Beretning og regnskab 2002 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

2 Det lille billede på forsiden viser et udsnit af Århus rådhustårn, der er valgt som motiv for den første temamønt i en serie af i alt 7-10 mønter, der vil udkomme over en årrække. Beretning og regnskab kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Informationssektionen, Havnegade 5, 1093 København K Telefon: (direkte) eller Beretningen er tilgængelig på Nationalbankens websted: under publikationer Ekspeditionstider: Kasseekspeditioner mandag-fredag kl Øvrige henvendelser mandag-fredag kl Signaturforklaring: - Nul 0 Mindre end en halv af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme Tal foreligger ikke Som følge af afrundinger kan der være mindre forskelle mellem summen af de enkelte tal og de anførte totalbeløb. SCANPRINT A/S, VIBY J ISSN ISSN (Online)

3 3 Indhold FORORD... 9 BERETNING FRA DIREKTIONEN SAMMENDRAG DEN DANSKE ØKONOMI Den internationale baggrund Den indenlandske aktivitet og betalingsbalancen Kreditformidlingen Løn- og prisudviklingen De økonomiske udsigter PENGE- OG VALUTAPOLITIKKEN Fastkurspolitikken ECBs pengepolitik Nationalbankens pengepolitik Pengemarkedet og de korte renter Kapitalbevægelser og valutareserve KAPITAL- OG VALUTAMARKEDERNE Aktiemarkederne Rentemarkederne Valutamarkederne DET INDENLANDSKE FINANSIELLE SYSTEM Pengeinstitutterne Realkreditinstitutterne Investeringsforeningerne Forsikring og pension Obligationsmarkedet Lovgivningsmæssige rammer for det finansielle system VB Finans, Himmerlandsbanken og C&G Banken SEDLER OG MØNTER Seddel- og møntomløbet... 57

4 4 Opgraderet 100-kroneseddel med nye sikkerhedselementer Falske sedler og mønter Farvede sedler Ny 20-kronemønt med Århus rådhustårn Færøsk seddelserie ny 100-kroneseddel BETALINGSFORMIDLING Betalingsformidling i kroner Betalingsformidling i euro Overvågning Udvikling af betalingsinfrastrukturen INTERNATIONALT MONETÆRT SAMARBEJDE Indførelsen af eurosedler og -mønter Udvidelsen af EU Ændring af stemmereglerne i ECBs Styrelsesråd Status for Sveriges og Storbritanniens euroovervejelser Stabilitets- og vækstpagten Den Internationale Valutafond, IMF STATISTIK Nye finansielle statistikker Elektronisk indsamling og publicering af statistik Fremtidig indsamling af betalingsbalanceoplysninger BANKENS VIRKSOMHED OG ORGANISATION Nationalbankens målsætninger og grundholdninger Ledelsen Afdelingerne Medarbejderne Særlige indsatsområder i Nationalbankens køb af aktier i Værdipapircentralen og PBS Repræsentation i bestyrelser mv Repræsentation i internationale organisationer Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af Nationalbankens gæstelejligheder i Nyhavn Fonden Erik Hoffmeyers Rejselegat REGNSKABSBERETNING Nationalbankens styring af finansielle risici Regnskabsaflæggelsen

5 5 REGNSKAB DANMARKS NATIONALBANKS REGNSKAB FOR ÅRET BILAG Pressemeddelelser Regelgrundlaget for den finansielle sektor Regler for Danmarks Nationalbanks ombytning af farvede og beskadigede sedler TABELTILLÆG STIKORDSREGISTER Redaktionen afsluttet ultimo februar 2003

6 6 Figurer Figur 1 Vækst i bruttonationalprodukt, BNP Vækstbidrag Nominel og real effektiv kronekurs Betalingsbalancen Ændring i penge- og realkreditinstitutternes indenlandske udlån Lønstigninger i Danmark og udlandet Stigning i forbrugerpriserne og underliggende inflation Kroner over for euro Pengemarkedsrenter i euroområdet ECBs og Nationalbankens udlånsrenter Valutareserven samt penge- og realkreditinstitutternes nettostilling Pengeinstitutternes renter Aktieindeks for USA, Europa og Japan Europæiske aktieindeks årig rente og aktiekursindeks i USA årige rentespænd til statsobligationer årige renter i USA, Tyskland, Storbritannien og Japan årige rentespænd til Tyskland årig statsobligationsrente samt byggerenter i Danmark Euro over for dollar og yen Amerikanske nettokapitalstrømme Britiske pund samt svenske og norske kroner over for euro Udlånsvækst samt tab og hensættelser i pct. af udlån og garantier Realkreditinstitutternes bruttonyudlån fordelt på lånetyper Formueudviklingen i investeringsforeningerne Førtidige indfrielser af realkreditobligationer og obligationsrenter Seddelomløbet... 57

7 7 Figur 28 Møntomløbet Antal falske sedler fundet i omløb Faktisk og opfattet inflation i euroområdet Skøn for de offentlige budgetter 2002 i EU Alders- og kønsfordeling Teksttabeller Tabel 1 Hovedtal for dansk økonomi Det danske arbejdsmarked Kapitalbevægelserne Udvalgte landes budgetsaldo Børsnoterede indenlandske kroneobligationer Kronebetalinger Eurobetalinger Medarbejdergrupper Nationalbankens rentefølsomhed Fordeling af Nationalbankens valutamellemværender Nationalbankens Value-at-Risk Nationalbankens tab ved stresstest, ultimo Samlet krediteksponering på valutareserven og den indenlandske fondsbeholdning mv., ultimo

8 8 Bokse Boks 1 Betalingsbalance og offentlig budgetbalance i USA og euroområdet Nationalbankens pengepolitiske instrumenter Opgraderet 100-kroneseddel med hologram kronemønt med Århus rådhustårn Ny færøsk 100-kroneseddel Den Europæiske Centralbank og eurosystemet ECBs forslag til rotation af stemmeretten i ECBs Styrelsesråd Danmarks repræsentation i IMF Bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme Nationalbankens repræsentantskab 1. marts Nationalbankens bestyrelse 1. marts Tabeltillæg Tabel 1 Nationalbankens status og månedsbalancer a Seddelomløbet b Udstedelse af nye sedler a Møntomløbet b Produktion af mønter (udmøntning) Penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken Pengemængden Nationalbankens rentesatser a ECBs rentesatser b Rente ved ECBs primære markedsoperationer til variabel rente Valutareserven Danmarks mellemværender med Den Internationale Valutafond Centralkurs og udsvingsbånd over for euro i ERM Valutakurser

9 9 Forord Nationalbanken er Danmarks centralbank. Nationalbanken blev oprettet i 1818 og har siden 1936 været en selvejende institution. Lovgrundlaget for bankens virksomhed er nationalbankloven fra Den fastlægger, at Nationalbankens formål er at opretholde et sikkert pengevæsen og at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning. Nationalbanken er uafhængig af Folketing og regering i udformningen af pengepolitikken. Nationalbankens Beretning og regnskab indeholder en præsentation og beskrivelse af bankens regnskab for 2002 og en beretning fra direktionen. Beretningen indeholder en beskrivelse af den danske økonomi, penge- og valutapolitikken, kapital- og valutamarkederne, en gennemgang af det internationale samarbejde samt af Nationalbankens øvrige funktionsområder og organisation. Nationalbanken publicerer løbende i kvartalsoversigterne artikler om den seneste udvikling inden for en række områder bl.a. dansk økonomi, pengepolitik, finansielle forhold, statistik, sedler og mønter, betalingsformidling og euroen og EU-samarbejdet. Artikler skrevet i forbindelse med forsknings- og udviklingsarbejde, ofte af en mere foreløbig karakter, publiceres elektronisk som Working Papers. Endvidere vurderer Nationalbanken stabiliteten af den danske finansielle sektor i en årlig publikation, Finansiel Stabilitet.

10

11 Beretning fra direktionen

12

13 13 Sammendrag Verdensøkonomien udviklede sig fortsat afdæmpet i 2002, og det ventede opsving i USA og euroområdet udeblev. Ved indgangen til 2003 var udsigterne for den internationale økonomi præget af betydelig usikkerhed. Det skyldes ikke mindst bekymring over, hvilket gennemslag de lavere aktiekurser vil have på realøkonomien, og hvordan en eventuel krig i Irak vil påvirke olieprisen. En udfordring bliver at få genskabt tilliden hos forbrugere og virksomheder. Udviklingen i dansk økonomi i 2002 var robust. Væksten i bruttonationalproduktet på 1,6 pct. kunne især tilskrives et stigende privatforbrug og erhvervsinvesteringer. Arbejdsløsheden forblev lav i 2002 men steg lidt i 4. kvartal. Der er overskud på såvel betalingsbalancen som de offentlige finanser, så Danmark står bedre rustet end de fleste andre lande til at modstå en international afmatning. Der er ikke behov for at stimulere dansk økonomi ved en mere lempelig finanspolitik. De meget lave renter indebærer, at de finansielle forhold er meget ekspansive og giver en betydelig stimulans til forbrug og investering i den kommende tid. Såvel skatter og afgifter som indkomstoverførsler afhænger meget af den økonomiske udvikling, og der er plads til at lade disse automatiske stabilisatorer virke, hvis konjunkturbilledet svækkes. Situationen giver derfor ikke grund til at fravige den mellemfristede finanspolitiske linje, som sigter mod, at den offentlige gæld nedbringes betragteligt, inden andelen af pensionister for alvor begynder at vokse. De danske lønstigninger har de seneste syv år ligget over euroområdets. Det kan på sigt gøre det vanskeligere at fastholde det lave niveau for ledigheden, medmindre de danske produktivitetsstigninger permanent overstiger udlandets. Efter betydelige rentenedsættelser i 2001 holdt centralbankerne i USA og euroområdet de pengepolitiske renter uændret i det meste af Den amerikanske centralbank nedsatte i november den officielle korte rente med 0,5 pct. til 1,25 pct. på baggrund af en svag udvikling i efterspørgsel, produktion og beskæftigelse. I december 2002 nedsatte

14 14 Den Europæiske Centralbank, ECB, sine korte renter med 0,5 pct. til 2,75 pct. Rentenedsættelsen blev begrundet med et forventet lavere fremtidigt inflationspres som følge af den svage økonomiske aktivitet i euroområdet. Grundlaget for den danske penge- og valutapolitik er fastkurspolitikken over for euro. Kronens kurs over for euro har i de seneste år været meget stabil og tæt på centralkursen på 7,46 kr. pr. euro, hvorimod den effektive kronekurs er steget, især på grund af dollarsvækkelsen. Danmark deltager i det europæiske fastkurssamarbejde, ERM2, med et snævert udsvingsbånd på +/- 2,25 pct. omkring centralkursen i forhold til euro. Fastkurspolitikken indebærer, at Nationalbanken i sin rentepolitik skygger ECB. En renteændring i euroområdet medfører således, at Nationalbanken også ændrer sine rentesatser for at holde kronen stabil over for euro. I december 2002 nedsatte Nationalbanken derfor udlånsrenten og diskontoen med 0,50 pct. til henholdsvis 2,95 pct. og 2,75 pct. som følge af ECBs rentenedsættelser. Udviklingen på valutamarkedet var i 2002 forholdsvis rolig med en underliggende tendens til styrkelse af kronen. Derfor købte Nationalbanken valuta for 45 mia.kr. for at stabilisere kronekursen. Valutareserven var ultimo 2002 på 193 mia.kr. Herudover nedsatte Nationalbanken udlånsrenten tre gange med i alt 0,15 pct. uden samtidige rentenedsættelser fra ECBs side. Gennem 2002 og i begyndelsen af 2003 faldt de ledende aktieindeks for USA, Europa samt Japan. Udviklingen skal ses på baggrund af, at de finansielle markeder er præget af stor usikkerhed. De faldende aktiekurser bidrog til, at de lange renter i USA og Europa nåede et meget lavt niveau. I Danmark var de lange renter stabile set over året som helhed. Det 10-årige dansk-tyske rentespænd for de toneangivende statsobligationer var ved årets slutning 0,3 pct. De offentlige finanser i euroområdet blev forværret i EU- Kommissionen forventer et underskud for det samlede euroområde på 2,3 pct. af BNP mod 1,5 pct. i Nogle eurolande har problemer med at overholde stabilitets- og vækstpagtens målsætning om budgetunderskud på maksimalt 3 pct. af BNP. Det skyldes delvis de senere års vækstafmatning, men også manglende konsolidering af de offentlige finanser i de foregående år med højere vækst.

15 15 Den 1. januar 2002 blev eurosedler og -mønter sendt i cirkulation. Introduktionen af de nye sedler og mønter og inddragelsen af de gamle nationale valutaer forløb hurtigere end ventet. Allerede et par uger efter årsskiftet foregik stort set alle kontantbetalinger i euro. ECB fremsatte i december 2002 hovedprincipperne bag et forslag til nye stemmeregler i Styrelsesrådet. Forslaget er en konsekvens af udvidelsen af EU. Samlet set sikrer forslaget en fortsat passende balance mellem direktionen i ECB og de nationale centralbankchefer. De nationale centralbankchefer vil alle fortsat deltage og have taleret i møderne i Styrelsesrådet samt modtage al information. Indtjeningen i de danske pengeinstitutter er fortsat stabil med lave tab og hensættelser. Institutterne har samlet set modstået tilbageslaget på kapitalmarkederne. Den negative udvikling på aktiemarkederne har medvirket til, at formuerne i investeringsforeningernes obligationsafdelinger er vokset betydeligt på bekostning af aktieafdelingerne. Nationalbanken udsendte en opgraderet 100-kroneseddel med nye sikkerhedselementer et hologram og fluorescerende farver. De øvrige seddelstørrelser forventes at være opgraderet inden udgangen af Derudover blev den første mønt i en ny serie af temamønter med tårne som motiv udsendt i En ny færøsk 100-kroneseddel blev udsendt i januar 2003 som den anden seddel i den nye færøske seddelserie. Brugere af Nationalbankens statistikker vil i løbet af 2003 få mulighed for elektronisk adgang til en væsentligt forøget datamængde via Nationalbankens websted. Nationalbankens regnskab for 2002 viser et overskud på 6,7 mia.kr. mod 4,8 mia.kr. i Ændringen skyldes primært, at kursreguleringer mv. steg med 2,0 mia.kr. til 2,1 mia.kr. Af årets resultat henlægges 2,1 mia.kr. til kursreguleringsfonden og 0,9 mia.kr. til sikringsfonden. Restbeløbet på 3,6 mia.kr. tilfalder staten.

16 16 Den danske økonomi Der var en moderat vækst i den danske økonomi i Væksten kunne især tilskrives et stigende privatforbrug og erhvervsinvesteringer. Der var et stort overskud på betalingsbalancen. Importen steg, og trods svækkelsen i verdensøkonomien fortsatte væksten i eksporten. Ledigheden forblev lav, og arbejdsmarkedet er fortsat stramt med lønstigninger over udlandets. Prisstigningstakten gik op og var i gennemsnit lidt højere end i euroområdet. En højere lønstigningstakt end udlandets kan på sigt forværre konkurrenceevnen. Konjunktursituationen giver ikke grund til at fravige den mellemfristede finanspolitiske linje, som sigter mod, at den offentlige gæld nedbringes betragteligt over det kommende årti. I den økonomiske politik er det vigtigt at have et langsigtet perspektiv, der inddrager den fremtidige ændring i alderssammensætningen med færre personer i den erhvervsaktive alder. DEN INTERNATIONALE BAGGRUND Verdensøkonomien udviklede sig fortsat afdæmpet i I årets første måneder var der en stigende tiltro til, at væksten i amerikansk økonomi hurtigt ville vende tilbage efter tilbageslaget i Samtidig var der forhåbninger om, at en stigende eksport ville øge investeringer og beskæftigelse i euroområdet og ad den vej skabe højere vækst i løbet af året. De positive forudsigelser holdt hverken på den ene eller den anden side af Atlanten. Væksten i USA var moderat, mens euroområdets vækst var svag, jf. figur 1. Dollaren blev svækket over for euro gennem 2002 og i begyndelsen af Størstedelen af den dollarstyrkelse, som indtraf i årene , er dermed udlignet. På baggrund af den svage økonomi i USA blev penge- og finanspolitikken lempet kraftigt i 2001, og i begyndelsen af 2002 var økonomien i bedring. Forventningerne til et solidt opsving var stigende, men optimismen blev i løbet af sommeren afløst af en voksende bekymring for den fremtidige udvikling. Aktiemarkedet blev bl.a. på grund af regnskabsskandaler i flere store amerikanske virksomheder ramt af markante kursfald, jf. side 38. Både forbruger- og virksomhedstilliden faldt hen over sommeren. Væksten i BNP blev 2,4 pct. i 2002, men arbejdsmarkedet forblev svagt. Privatforbruget steg moderat, og den forventede opgang i erhvervsinvesteringerne udeblev.

17 17 VÆKST I BRUTTONATIONALPRODUKT, BNP Figur 1 Pct. år/år Danmark Euroområdet Japan USA Anm.: Faste priser. Kilde: Nationale statistikker og egne beregninger. Den amerikanske centralbank Federal Reserve nedsatte i november den officielle korte rente federal funds target rate med 0,5 pct. til 1,25 pct. på baggrund af en svag udvikling i efterspørgsel, produktion og beskæftigelse. I 2002 var inflationen 1,6 pct. mod 2,8 pct. i Den offentlige sektors budgetbalance blev markant forværret i løbet af Det skyldes skattelettelser, øgede udgifter til bl.a. militær og sikkerhedsforanstaltninger og en svagere økonomisk aktivitet. Således blev underskuddet på 3,1 pct. af BNP mod 0,5 pct. af BNP i Der forventes nu underskud i de kommende år. Ved indgangen til 2003 var udsigterne for den amerikanske økonomi præget af betydelig usikkerhed. Det skyldes ikke mindst bekymring over, hvilket gennemslag de lavere aktiekurser vil have på realøkonomien, og hvordan en eventuel krig i Irak vil påvirke olieprisen. Dertil kommer, at underskuddet på betalingsbalancen trods fald i erhvervsinvesteringerne er steget til knap 5 pct. af BNP i 2002, jf. boks 1. Underskuddet, der afspejler gældsætning i både den private og offentlige sektor, er ikke holdbart på længere sigt. Dollarens svækkelse over for euro modvirkes af en styrkelse over for en række latinamerikanske valutaer. Valutakursens samlede påvirkning på den amerikanske aktivitet og betalingsbalance vil derfor være begrænset i OECDs efterårsprognose 2002, Economic Outlook nr. 72.

18 18 BETALINGSBALANCE OG OFFENTLIG BUDGETBALANCE I USA OG EUROOMRÅDET Boks 1 Betalingsbalancen i USA er gradvist blevet forværret siden 1991 og udgjorde i 2002 knap 5 pct. af BNP. Det voksende amerikanske betalingsbalanceunderskud afspejlede under det lange opsving frem til 2000 en kombination af stigende investeringer og faldende opsparing i den private sektor. Som følge heraf vendte et privat opsparingsoverskud i starten af 1990'erne til et betydeligt underskud i årene op mod I de seneste to år skal den fortsatte stigning i det amerikanske betalingsbalanceunderskud ses i lyset af en forværring af de offentlige finanser og kun en mindre stigning i den private opsparing. Forværringen af de offentlige finanser kan især tilskrives en ekspansiv finanspolitik i form af skattelettelser og høj vækst i det offentlige forbrug. Saldoen på de offentlige finanser er således vendt fra et overskud på godt 1 pct. af BNP i 2000 til et underskud på godt 3 pct. af BNP i Den amerikanske præsident har i begyndelsen af 2003 fremsat forslag om yderligere skattelettelser. På den baggrund må der forventes en yderligere stigning i underskuddet på de offentlige finanser og dermed et fortsat stort underskud på betalingsbalancen. I euroområdet har betalingsbalancen været tæt på balance siden Der har i 1990'erne været et privat opsparingsoverskud, som dog gradvist blev reduceret frem mod Efter en kraftig forbedring i 1990'erne blev de offentlige finanser svækket i de sidste par år. Svækkelsen har været langt mindre end i USA, og det offentlige budgetunderskud i euroområdet var i 2002 mindre end det amerikanske. BETALINGSBALANCE OG OFFENTLIG BUDGETBALANCE I USA OG EUROOMRÅDET Pct. af BNP 2 Betalingsbalance Pct. af BNP 2 Offentlig budgetbalance USA Euroområdet USA Euroområdet Anm.: I euroområdet udgjorde indtægter ved salg af UMTS-licenser 1,1 pct. af BNP i Indtægterne er medregnet i den offentlige budgetbalance. Kilde: OECDs og EU-Kommissionens efterårsprognoser Efter et kraftigt tilbageslag i 2001 blev den økonomiske udvikling i Japan bedre i Eksporten steg, og der var fornyet stigning i det private forbrug. Investeringerne fortsatte dog med at falde, og de fundamentale strukturelle problemer, ikke mindst banksektorens dårlige lån, forblev uløste. Der var pæn vækst igennem 2002, men for året som helhed var BNP kun 0,3 pct. højere end i Underskuddet på de offentlige finanser steg i 2002 til 8 pct. af BNP, bl.a. trukket af højere offentligt forbrug, og gælden udgjorde 140 pct. af BNP. 1 Den pengepolitiske 1 OECDs efterårsprognose 2002, Economic Outlook nr. 72.

19 19 rente er tæt på nul, og råderummet for yderligere lempelser af pengepolitikken er begrænset. Som følge af faldende priser er realrenten imidlertid højere end i USA og euroområdet. I euroområdet udeblev det ventede opsving, og væksten skønnes at have været 0,8 pct. i 2002 mod 1,5 pct. i Den lave vækst er et resultat af, at både forbrug og investeringer har udviklet sig svagt, mens opgangen i eksporten har været for lille til at opveje den matte indenlandske efterspørgsel. Ledigheden steg svagt i Væksten i euroområdet hæmmes bl.a. af stive strukturer på arbejdsmarkedet og manglende politisk vilje i en række lande til at reformere arbejdsmarkedslovgivningen. På trods af den svage økonomiske aktivitet og en styrket eurokurs har inflationen det meste af året været over 2 pct. og dermed over Den Europæiske Centralbanks, ECBs, mellemfristede mål på under 2 pct. Det er især priser på tjenesteydelser, der har lagt et pres på den samlede inflation, hvilket afspejler en forholdsvis kraftig stigning i lønomkostningerne. Overgangen til euro har kun påvirket den samlede inflation i mindre grad, jf. side 70. ECB har et snævrere pengepolitisk mandat end den amerikanske centralbank. Prisstabilitet er en traktatfæstet målsætning for ECB, og pengepolitikken understøtter desuden den generelle økonomiske politik i det omfang, det ikke udgør et problem for prisstabiliteten. ECB satte renten ned med 0,5 pct. i december 2002 i lyset af et forventet lavere fremtidigt inflationspres som følge af den svage økonomiske aktivitet i euroområdet. De offentlige finanser blev forværret i Der forventes et underskud for det samlede euroområde på 2,3 pct. af BNP mod 1,5 pct. i Det skyldes delvist den svage økonomiske aktivitet, men også ufinansierede skattelettelser i nogle lande. Portugal havde i 2001 og Tyskland forventer for 2002 at have et underskud væsentligt over 3 pct. af BNP. Det har udløst EU-traktatens procedure om uforholdsmæssigt store underskud med krav om hurtige budgetforbedringer, jf. side 76f. Frankrig og Italien har også problemer med de offentlige finanser. Problemerne for de fire lande er en konsekvens af en utilstrækkelig konsolidering af de offentlige finanser i de foregående år med kraftigere vækst. Lav og faldende virksomheds- og forbrugertillid indikerer, at investerings- og forbrugsaktiviteten vil forblive lav i årets første måneder. Et opsving i euroområdet ventes tidligst at indfinde sig i 2. halvår 2003, men vil i lyset af bl.a. den styrkede euro formentlig blive moderat. 1 EU-Kommissionens efterårsprognose 2002, European Economy nr. 5.

20 20 I Storbritannien, Sverige og Norge var BNP-væksten 1,5-2 pct. i 2002 og dermed lidt højere end i euroområdet. I alle tre lande var drivkraften især en pæn vækst i det private forbrug. Forbrugsvæksten i Storbritannien var påvirket af stærkt stigende boligpriser, mens forbruget i Sverige blev stimuleret af skattelettelser og i Norge af store lønstigninger. Arbejdsmarkedet var fortsat stramt i de tre lande mest udtalt i Norge, hvor en stigning i ledigheden gennem året dog mindskede tendensen til mangel på arbejdskraft. De pengepolitiske renter i de tre lande var ved udgangen af 2002 uændrede i forhold til året før. Både Sveriges Riksbank og Norges Bank hævede renten midt på året, men satte den ned igen sidst på året under indtryk af svækkede konjunkturudsigter. I slutningen af året var inflationen i Storbritannien og Sverige tæt på henholdsvis Bank of Englands inflationsmål på 2,5 pct. og Riksbankens på 2 pct. I Norge førte en styrkelse af den norske krone til en afdæmpning af prisudviklingen gennem året. I årets sidste måneder var inflationen (opgjort ekskl. energi og afgifter) ca. 2 pct. og dermed under Norges Banks mål på 2,5 pct. I begyndelsen af 2003 nedsatte Norges Bank og Bank of England renten med henholdsvis 0,5 pct. og 0,25 pct. DEN INDENLANDSKE AKTIVITET OG BETALINGSBALANCEN Den danske økonomi har i de sidste to år været ganske robust trods de matte internationale konjunkturer, om end der i 2. halvår 2002 var tegn på en vis opbremsning. I 2002 var ledigheden lav, og beskæftigelsen høj. Der var overskud på betalingsbalancen og de offentlige finanser. BNP-væksten blev på 1,6 pct. i 2002 mod 1,4 pct. året før, jf. tabel 1. BNP-væksten var relativt kraftig i 1. halvår, men blev svækket i 2. halvår. Privatforbruget var en af de væsentligste faktorer bag væksten, jf. figur 2. Privatforbruget steg i 2002 med 2,2 pct. efter at have været næsten uforandret siden pinsepakken i Stigningen i det private forbrug afspejlede højere reale indkomster, et lavt renteniveau og besparelser ved låneomlægninger som følge af faldende renter. De samlede finansielle forhold var således fortsat lempelige. Det lave renteniveau understøttede desuden boligpriserne, om end stigningstakten aftog. Boligprisernes udvikling dækker over forskellige tendenser afhængig af geografi og boligtype. Prisstigningerne har været størst på lejligheder i eller tæt på Storkøbenhavn.

21 21 HOVEDTAL FOR DANSK ØKONOMI Tabel 1 Realvækst i forhold til året før, pct Bruttonationalprodukt, BNP... 2,5 2,6 2,8 1,4 1,6 Privat forbrug... 2,3 0,7-1,9 0,4 2,2 Offentlig efterspørgsel... 2,7 2,1 1,3 2,8 0,7 Erhvervsinvesteringer... 13,5 1,9 9,4 4,1 1,6 Boliginvesteringer... 4,2-1,0 9,9-14,2 0,9 Indenlandsk efterspørgsel ekskl. lagerinvesteringer... 4,2 1,2 1,3 1,0 1,6 Lagerinvesteringer ,1-1,1 0,6-0,3-0,5 Indenlandsk efterspørgsel i alt... 4,0 0,1 2,0 0,8 1,1 Eksport... 4,3 12,3 13,1 3,2 3,2 Import... 8,9 5,5 11,9 1,8 2,3 Nettoeksport ,4 2,6 0,9 0,7 0,5 Ledighed, pct. af arbejdsstyrken... 6,6 5,7 5,4 5,2 5,2 Forbrugerprisindeks 2, vækst i pct.... 1,3 2,1 2,7 2,3 2,4 Betalingsbalance, pct. af BNP... -0,9 1,8 1,6 3,1 2,9 Offentlig budgetsaldo, pct. af BNP... 1,1 3,2 2,5 2,8 1,8 Privat opsparingsbalance 3, pct. af BNP... -2,0-1,5-0,9 0,3 1,1 Kilde: Danmarks Statistik. 1 Bidrag til vækst i bruttonationalproduktet i faste priser. 2 EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP). 3 Betalingsbalance minus offentlig budgetsaldo. VÆKSTBIDRAG Figur 2 Pct. af BNP året før Nettoeksport Privat forbrug Offentlig efterspørgsel Private investeringer Lagerinvesteringer BNP-vækst Anm.: Private investeringer dækker erhvervs- og boliginvesteringer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

22 22 De private investeringer steg samlet 1,4 pct. i 2002 efter en vækst på knap en halv pct. i Trods de afdæmpede internationale konjunkturer voksede investeringerne i maskiner og transportmidler. De private bygge- og anlægsinvesteringer faldt i 2002, hvilket dækker over en lille stigning i boligbyggeriet og et fald i erhvervsbyggeriet. I 2002 blev den private opsparingsbalance forbedret til 1,1 pct. af BNP, jf. tabel 1. Det afspejler primært, at omlægningen af det særlige pensionsbidrag på 1 pct. af indkomsten formelt flyttede et beløb på 0,5 pct. af BNP fra offentlig til privat opsparing. Væksten i den samlede offentlige efterspørgsel, dvs. det offentlige forbrug og de offentlige investeringer, blev dæmpet i 2002, men samtidig faldt de offentlige indtægter som andel af BNP. De lavere indtægter skyldes lidt mindre selskabsskatter, skattestoppet, lavt provenu fra pensionsafkastbeskatningen og ikke mindst omlægningen af den særlige pensionsopsparing. Overskuddet på den offentlige budgetsaldo faldt fra 2,8 pct. af BNP i 2001 til 1,8 pct. i Målt ved finanseffekten var finanspolitikken svagt ekspansiv. Væksten i det offentlige forbrug faldt til 1 pct. efter et par år med vækst over den mellemfristede målsætning på 1 pct. p.a. Væksten i eksporten fortsatte i 2002, og der var ikke tegn på tab af markedsandele, selv om konkurrenceevnen i nogle år er blevet forringet af en relativ høj lønstigningstakt i Danmark og i 2002 også af en lavere dollarkurs. Den reale effektive kronekurs steg således med 2,2 pct. i NOMINEL OG REAL EFFEKTIV KRONEKURS Figur = Nominel Real Anm.: Real effektiv kronekurs baseret på timelønninger i industrien. Den reale kronekurs angiver udviklingen i de danske lønninger i forhold til udlandets, målt i fælles valuta. Delvist skøn for 2002 for timelønningerne. Kilde: OECD, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.

23 23 BETALINGSBALANCEN Figur 4 Mia.kr Løbende poster Varer Tjenester Renter og overførsler mv. Anm.: 4-kvartalers glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik. 2002, jf. figur 3. Dansk eksport er imidlertid forholdsvis ufølsom over for konjunkturudviklingen og vinder normalt markedsandele i perioder med lav international vækst. Importvæksten øgedes på baggrund af udviklingen i den indenlandske efterspørgsel. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster udgjorde 39 mia.kr. i 2002, svarende til 2,9 pct. af BNP. Dermed blev betalingsbalanceoverskuddet lidt mindre end i 2001, jf. figur 4. Det skyldes et lavere overskud på tjenestebalancen. Vare- og tjenestebalancen reagerer på forholdet mellem den danske og den udenlandske efterspørgsel og blev i 2002 også påvirket af prisudviklingen. Lavere priser bidrog således til et fald i værdien af landbrugseksporten, ligesom faldende fragtrater bidrog til forringelse af tjenestebalancen. De samlede nettooverførsler blev forbedret lidt, hvilket dækker over reducerede renteudgifter. Udlandsgælden udgjorde knap 20 pct. af BNP ved udgangen af 3. kvartal 2002 mod 17 pct. ved udgangen af Stigningen i udlandsgælden, trods overskud på betalingsbalancen, skyldes hovedsageligt værdireguleringer som følge af faldende aktiekurser og stigende obligationskurser. Den gennemsnitlige ledighed for hele året blev 5,2 pct. Ledigheden steg fra 5,0 pct. i januar til 5,4 pct. i december. Efter flere års vækst faldt den samlede beskæftigelse i 2. halvår 2002, jf. tabel 2. Virksomhedernes tilpasning af omkostningerne medførte lavere privat beskæf-

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L Danmarks Nationalbank Beretning og regnskab 2003 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 3 Beretning og regnskab 2003 kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Informationssektionen,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling 57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 12

KonjunkturNYT - uge 12 KonjunkturNYT - uge 1 1. marts. marts 15 Danmark Firmaernes salg steg i januar efter fald i december Detailsalget faldt svagt i februar Producent- og importpriserne tiltog i februar Nationalbankens kvartalsoversigt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 35

KonjunkturNYT - uge 35 KonjunkturNYT - uge. august 9. august Danmark BNP faldt i. kvartal, men beskæftigelsen steg Lille stigning i bruttoledigheden i juli, men arbejdsmarkedet generelt i bedring Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 13

KonjunkturNYT - uge 13 KonjunkturNYT - uge. marts 7. marts Danmark Stigende forbrugertillid i marts Stigende huspriser i. kvartal Lave energipriser holder stadig forbrugerpriserne nede i både Danmark og euroområdet Stigning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 30

KonjunkturNYT - uge 30 KonjunkturNYT - uge 3 3. juli 7. juli Danmark Stigning i forbrugertilliden i juli Stigning i husholdningernes bilkøb i Stigning i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i Pengeinstitutterne fortsat tilbageholdende

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 i:\september-99\5-b-sb-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 RESUMÈ RENTEUDVIKLINGEN, ÅRSAG OG KONSEKVENSER Henover sommeren er de internationale renter

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 25. MARTS 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 25. marts 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 25. MARTS 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 25. marts 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 25. MARTS 2015 25. marts 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Lad mig først vende mig mod det pengepolitiske. Det er et område, hvor året

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

INTERNATIONAL KONJUNKTURVURDERING foråret 2001

INTERNATIONAL KONJUNKTURVURDERING foråret 2001 i:\april-2001\inter-a-04-01.doc April 2001 INTERNATIONAL KONJUNKTURVURDERING foråret 2001 Indholdsfortegnelse SIDE Resumé 3 1. Amerikansk økonomi og betydningen for Europa 4 1.1 USA mysteriet er løst 7

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Finansiel krise giver økonomisk tilbageslag Gunstigt udgangspunkt i Danmark Den globale finansielle uro er forøget markant de seneste måneder med voldsomme

Læs mere

Lavere omsætning på det danske pengemarked

Lavere omsætning på det danske pengemarked 75 Lavere omsætning på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten i pengemarkedet

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Kvar tal so ver sigt 4. kvartal D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 8

Danmarks Nationalbank. Kvar tal so ver sigt 4. kvartal D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 8 Danmarks Nationalbank Kvar tal so ver sigt 4. kvartal 2008 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 8 4 KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL 2008 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's

Læs mere