DIPLOMUDDANNELSE I DESIGN & BUSINESS

Transkript

1 STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSE I DESIGN & BUSINESS September

2 1. INDLEDNING UDDANNELSENS FORMÅL UDDANNELSENS VARIGHED UDDANNELSENS TITEL ADGANGSKRAV UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE, STRUKTUR OG INDHOLD Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens struktur AFGANGSPROJEKT Læringsmål for afgangsprojektet Udarbejdelse af afgangsprojekt UDDANNELSENS PÆDAGOGISKE TILRETTELÆGGELSE Undervisnings- og arbejdsformer Evaluering PRØVER OG BEDØMMELSER Antal forsøg Tilmelding og afmelding Ny prøve Særlige prøvevilkår Snyd Forstyrrende adfærd ved eksamen MERIT CENSORKORPS STUDIEVEJLEDNING KLAGER OG DISPENSATION OVERGANGSORDNINGER RETSGRUNDLAG...15 BILAG 1 OBLIGATORISKE MODULER...16 Modul Ob1: Design & Business

3 Modul Ob2: Videnskabsfilosofi og designmetode...17 Modul Ob3: Trendsociologi...18 Bilag 2 - Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område (Vf)...19 Modul Vf1: Brand Medie Management...19 Modul Vf2: Cross Media Storytelling...20 Modul Vf3: Kommunikation på sociale medier...21 Modul Vf3: Team og Projektstyring...22 Modul Vf5: Designstrategi...23 Modul Vf6: Designtænkning...24 Modul Vf7: Designproces...25 Modul Vf8: Præsentations- og forhandlingsteknik...26 Modul Vf9: Sustainability Thinking...27 Modul Vf10: Post Retail...28 Bilag 3 Uddannelsesretninger og retningsspecifikke moduler...30 Uddannelsesretning design management (20 ECTS)...30 Modul Rs1: Team og projektstyring...30 Modul Rs2: Trends...31 Modul Rs3: Design...32 Uddannelsesretning brand og kommunikationsdesign (20 ECTS)...33 Modul Rs4: Kommunikation...33 Modul Rs5: Strategi og management...34 Modul Rs6: Koncept og trendsociologi

4 1. INDLEDNING Diplomuddannelsen i design & business er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven) og efter bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er omfattet af reglerne i Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om diplomuddannelser. Uddannelsen hører under det samfundsfaglige, økonomiske og merkantile fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser. Studieordningen er udarbejdet i fællesskab af de institutioner, som er godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet til udbud af denne uddannelse. Studieordningen finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen, og ændringer i studieordningen kan kun foretages i et samarbejde mellem de udbydende institutioner. Følgende uddannelsesinstitutioner er ved denne studieordnings ikrafttræden godkendt til udbud af diplomuddannelsen i design & business: Københavns Erhvervsakademi VIA University College Ved udarbejdelse af den fælles studieordning og væsentlige ændringer heraf tager institutionerne kontakt til aftagerne og øvrige interessenter samt indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger. 2. UDDANNELSENS FORMÅL Formålet med diplomuddannelsen i design og business er at kvalificere den uddannede til på et teoretisk og metodisk grundlag selvstændigt at kunne tilrettelægge, lede og udføre komplekse processer, der leder frem til innovative og kreative løsningsforslag inden for en given profession. Derudover giver uddannelsen forudsætninger for at kunne fortsætte i kompetencegivende videreuddannelsesforløb nationalt såvel som internationalt. Diplomuddannelsen i design & business skal kvalificere den studerende til, inden for mode- og livsstilsbranchen, at kunne arbejde: professionelt og ansvarligt med processer og problemstillinger, hvor både design og business indgår. selvstændigt, systematisk, analytisk og markedsorienteret med løsningsforslag. innovativt, kreativt, entreprenant og kommunikativt på et højt fagligt og æstetisk niveau. teoretisk, praktisk og udviklingsorienteret på forskellige niveauer inden for professionen. i en holistisk og tværorganisatorisk kontekst. 4

5 Formålet ligger inden for fagområdets formål, som er fastsat i bekendtgørelse om diplomuddannelser. 3. UDDANNELSENS VARIGHED Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System). ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt eksaminer og andre bedømmelser. 4. UDDANNELSENS TITEL Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Diplom i design & business og den engelske betegnelse er Diploma of Design and Business jf. bekendtgørelse for diplomuddannelser bilag ADGANGSKRAV Adgang til optagelse på diplomuddannelsen i design & business eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt at ansøger har mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse som ovenfor nævnt, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. 6. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE, STRUKTUR OG INDHOLD Uddannelsens faglige profil er design, kommunikation og brand samt businessdesign inden for mode- og livsstilsområdet. Uddannelsen sigter mod, ved hjælp af interne og eksterne kapaciteter, at sikre niveau, aktualitet, motivation og engagement hos de studerende. 5

6 6.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte have udviklingsbaseret viden om de specialiserede fagområder samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode herom. Specialiserede fagområder Trends og markedsforhold Designproces og kollektions-, produkt- eller procesudvikling Værdikæden Projektledelse Strategisk planlægning Visuel formidling Kultur og trendspotting Servicedesign og identitetsprogrammer. kunne vurdere og anvende trends, markeds- og brancheforhold og tilrettelægge designudviklingen i forhold hertil. skal kunne vurdere og anvende undersøgende og eksperimenterende designprocesser og på baggrund heraf begrunde og vælge kommercielle koncepter og designløsninger. kunne vurdere designløsningers markedsparathed. kunne formidle faglige problemstillinger i forhold til identitet, koncept og designløsninger til samarbejdspartnere og brugere. kunne anvende og mestre de strategiske redskaber til styring af virksomhedens brand og koncepter. kunne anvende og mestre metoder og redskaber inden for kommunikationsplanlægning, PR og mediestrategi. kunne vurdere markedstrends og på baggrund heraf begrunde og vælge værdiskabende og tidsvarende designløsninger. selvstændigt kunne håndtere kollektionen/brandet. selvstændigt kunne indgå i faglige og tværfaglige samarbejder. kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhæng. selvstændigt kunne håndtere interne og eksterne brandstrategier. kunne påtage sig ansvar for strategiske kommunikationsprojekter og processer. kunne håndtere trendforståelse og udarbejde trendscenarier i arbejdssammenhæng. 6

7 6.2 Uddannelsens struktur Uddannelsen består af obligatoriske moduler, valgfrie moduler samt et afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen. Afgangsprojekt 15 ECTS Valgfrie moduler 30 ECTS Obligatorisk fag: Trendsociologi 5 ECTS Obligatorisk fag: Videnskabsfilosofi og designmetode 5 ECTS Obligatorisk fag: Design og Business 5 ECTS 7

8 Uddannelsen kan også tilrettelægges med to uddannelsesretninger, hvoraf de studerende kan vælge én med henblik på retningsbetegnelse. Afgangsprojekt 15 ECTS Valgfrie moduler 10 ECTS Retning: Design management Retning. Brand og kommunikation 20 ECTS Obligatorisk fag: Trendsociologi 5 ECTS Obligatorisk fag: Videnskabsfilosofi og designmetode 5 ECTS Obligatorisk fag: Design og Business 5 ECTS Obligatoriske moduler jf. bilag 1 Uddannelsens obligatoriske moduler, der er fælles for alle studerende uanset uddannelsesretning omfatter i alt 15 ECTS-point. Den obligatoriske del af uddannelsen omfatter 3 moduler. Et modul i Design og Business (5 ECTS-point), et modul i Videnskabsfilosofi og designmetode (5 ECTS-point) og et modul i Trendsociologi (5 ECTS-point). For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler henvises til bilag 1. 8

9 Valgfrie moduler jf. bilag 2 Uddannelsen omfatter valgfrie moduler, der for den enkelte studerende skal udgøre mindst 10 ECTS-point. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område henvises til bilag 2. Modulerne kan også vælges inden for diplomuddannelses uddannelsesretninger. Den studerende kan desuden vælge moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 15 ECTS-point. Institutionen vejleder om valg af moduler uden for uddannelsens faglige område. Uddannelsesretninger jf. bilag 3 Uddannelsen omfatter to specifikke uddannelsesretninger, hvor af den studerende kan vælge en. Hver uddannelsesretning er sammensat af et antal retningsspecifikke moduler, der for den enkelte studerende samlet skal omfatte 20 ECTS-point. Det er også muligt at vælge en uddan-nelse uden retning. Retningsspecifikke moduler kan tillige vælges som valgfrie moduler. For uddybende beskrivelser af uddannelsesretningerne, deres mål for læringsudbytte og retningsbetegnelse samt titel, læringsmål, indhold og omfang af de retningsspecifikke moduler henvises til bilag 3. Afgangsprojekt Afgangsprojektet på 15 ECTS-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag, herunder valgfag uden for uddannelsens faglige område, inddrages. Institutionen godkender emnet. Forudsætningen for indstilling til prøve i afgangsprojektet er, at den studerende har bestået alle tidligere prøver. 7. AFGANGSPROJEKT Inden for design og business skal et selvstændigt projektarbejde udarbejdes af den studerende. Afgangsprojektets formål er at give den studerende lejlighed til på en selvstændig måde at udføre et projektarbejde omfattende eksperimentel, empirisk og/eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling inden for centrale emner i uddannelsen. Projektet skal demonstrere selvstændig kritisk refleksion inden for det godkendte emne, og det dokumenteres i en projektrapport og eventuelt produkter. Projektet kan udarbejdes i samarbejde med en virksomhed. 9

10 7.1 Læringsmål for afgangsprojektet Den studerende skal gennem projektarbejde specialisere sig i et afgrænset område inden for design & business. Den studerende skal kombinere teoretiske, praktiske og udviklingsorienterede elementer med henblik på at løse en relevant problemstilling i praksis. have udviklingsbaseret viden om det valgte område inden for design & business og kunne anvende teori og metode herom. kunne forstå og reflektere over forholdet mellem teori og praksis ud fra det valgte område. mestre de færdigheder det kræver at udvikle en kompleks konceptuel prototype samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Det vil sige en prototype på fx en visu-el identitet, brandstrategi eller en anden kommunikationsløsning. kunne formidle en kompleks skriftlig rapport med dokumentation af: - det praktiske eksamensprojekts udviklingsforløb, projektstyring og ledelse - dybtgående analyser af problemfelter relateret til design & business. kunne vurdere teoretiske problemstillinger inden for minimum tre større relevante faglige emner. kunne håndtere komplekse og flerfaglige designprocesser i samarbejde med andre faggrupper og eksterne samarbejdspartnere. selvstændigt være i stand til at identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden og færdigheder. 7.2 Udarbejdelse af afgangsprojekt Afgangsprojektets problemstilling skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Ved løsningen af den opstillede problemstilling er det vigtigt, at den studerende anvender teorier og metoder inden for det valgte områdets praksis. Derudover skal afgangsprojektet inddrage empirisk materiale til løsning af den konkrete problemstilling. Uddannelsesinstitutionen udarbejder en opgavebeskrivelse i forhold til de fag den studerende har taget og opstiller nærmere retningslinjer for de formelle krav til projektet inden afgangsprojektet påbegyndes. 10

11 8. UDDANNELSENS PÆDAGOGISKE TILRETTELÆGGELSE Uddannelsen omfatter både teori og praksis i en kombination, der udveksles værdier og kundskaber mellem uddannelsen og professionen/erhvervslivet som den enkelte studerende er forankret i via sin hverdag på arbejdspladsen, og centrale tendenser i professionen/erhvervslivet kan inddrages i uddannelsen ved den årlige evaluering. Undervisningsmetodikken består af en vekselvirkning mellem deduktive forelæsninger, induktiv undervisning, selvstudie og projektarbejde. Undervisningen er problemorienteret, hvor hen-sigten er dels at støtte de studerende i at anvende uddannelsesområdets generelle teorier, metoder og teknikker på konkrete problemstillinger; dels at skabe rammer for udvikling af de formelle kompetencer. 8.1 Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen er tilrettelagt så der sikres en læringsmæssig fokusering samtidig med, at der skabes et åbent problemfelt med mulighed for at udvikle de ovenfor nævnte formelle kompetencer samt stimulering af videnudvikling. Ligeledes er vægtningen mellem individuelt arbejde og gruppearbejde af en sådan karakter, at de studerende udvikler selvstændighed og samarbejdskompetencer. Hensigten med casearbejdet er, at den studerende kan håndtere udviklingsorienterede situationer, deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang samt tilegne sig færdigheder og ny viden i en struktureret sammenhæng i relation til professionen. 8.2 Evaluering Der gennemføres løbende evaluering på alle diplomuddannelser med henblik på at indhente information om de studerendes tilfredshed med og udbytte af undervisningen. Evalueringerne bruges til efterfølgende refleksion og til fremtidig planlægning af fag og uddannelsen som helhed. 9. PRØVER OG BEDØMMELSER Alle prøver og eksamener er fastlagt af institutionen. Hvert modul afsluttes med en prøve med individuel bedømmelse, jf. karakterskalaen i karakterbekendtgørelsen. Grundlaget for en bedømmelse er den studerendes individuelle præstation. Der gives en samlet karakter for den mundtlige og skriftlige præsentation i de prøver, hvor den studerende skal forsvare et afleveret projekt/produkt. Den skriftlige og mundtlige præstation vægtes lige. Afgangsprojektet afsluttes med en mundtlig prøve med ekstern censur. I den samlede bedømmelse af afgangsprojektet indgår den studerendes formulerings- og staveevner. Det faglige indhold vægter tungest, mens formuleringsevner indgår i vurderingen med en mindre, men dog betydende vægt, mens staveevner kun indgår med ringe vægt. 11

12 Mindst tre obligatoriske moduler, hvoraf det ene er afgangsprojektet, bedømmes med ekstern censur. Der kan ses bort fra formulerings- og staveevnerne, hvis den studerende kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse. 9.1 Antal forsøg Den studerende kan deltage tre gange i samme prøve. Ved usædvanlige forhold kan der tillades ekstra prøvegange. En bestået prøve kan ikke tages om. Der findes tre variationer af omprøver: 1. En omprøve som skyldes, at den studerende skal bruge et nyt prøveforsøg, fordi prøven ikke er bestået, den studerende ikke møder op eller ikke har opfyldt aktivitetskravene. 2. En omprøve som skyldes, at en studerende i forbindelse med en klage over en prøve eller anke får tilbud om en ny prøve. 3. En omprøve som skyldes, at institutionen tilbyder en ny prøve på grund af væsentlige fejl og mangler. I version to og tre bruges der ikke et prøveforsøg ved omprøven. Møder den studerende ikke op til den tilmeldte prøve eller bortvises under prøven, tæller det også som et prøveforsøg. Der bruges også et prøveforsøg, hvis den studerende ikke har opfyldt de fastsatte aktivitetskrav inden prøven. Ved sygdom skal den studerende have dokumentation fra lægen. 9.2 Tilmelding og afmelding Når den studerende er tilmeldt et modul er vedkommende automatisk tilmeldt den tilhørende prøve. Skal en prøve afmeldes, skal det ske inden en bestemt tidsfrist, som fastsættes af insti-tutionen. Sker afmeldingen ikke inden for den fastsatte frist tæller det som et prøveforsøg. Sidstnævnte gælder ikke ved dokumenteret sygdom. Er en prøve ikke bestået, vil den studerende fortsat være tilmeldt prøven, dog ikke efter tredje forsøg. Den studerende skal medbringe sit studiekort eller anden legitimation til samtlige prøver. 9.3 Ny prøve En ny prøve skal afholdes hurtigst muligt og senest, når den pågældende prøve afholdes igen på institutionen eller ved en eventuel sygeprøve. En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal den studerende have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar 12

13 forlængelse heraf. Indgår der flere dele i en prøve, hvor der gives karakter for hver del, kan den studerende kun aflægge prøve i den eller de dele, der ikke er gennemført med mindre andet følger af reglerne om uddannelsen. Dette gælder også, hvor de enkelte karakterer regnes sammen til én karakter for den samlede prøve. Resultatet af første prøveforsøg skal meddeles den studerende i så god tid, at en eventuel omprøve kan finde sted i samme eksamenstermin. I en prøveform hvor der indgår et projekt eller produkt, der skal afleveres inden selve prøven, skal der ved et nyt prøveforsøg, hvor den studerende ikke har bestået den forudgående prøve, ikke er mødt op til den tilmeldte prøve eller bortvist fra prøven, kan den studerende vælge enten at: aflevere et nyt projekt eller produkt aflevere samme projekt eller produkt aflevere en forbedring af det gamle projekt eller produkt. Institutionen kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at bestå prøven eller prøverne, hvis det er begrundet i barsel eller usædvanlige forhold. 9.4 Særlige prøvevilkår Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. 9.5 Snyd En studerende, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, bliver bortvist fra prøven, hvilket betyder, at der bruges et prøveforsøg. Opstår der under eller efter en prøve en formodning om, at en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser institutionen den studerende fra prøven, hvilket betyder, at der bruges et prøveforsøg. Institutionen kan under skærpende omstændigheder beslutte, at den studerende skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. En bortvisning fra en prøve betyder af den studerende har brugt et prøveforsøg og en eventuel karakter bortfalder. En studerende skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse, skrive under på, at opgaven er udarbejdet uden uretmæssig hjælp. 13

14 9.6 Forstyrrende adfærd ved eksamen Udviser en studerende forstyrrende adfærd, kan institutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel. Institutionen kan under skærpende omstændigheder beslutte, at den studerende skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. En bortvisning fra en prøve betyder af den studerende har brugt et prøveforsøg og en eventuel karakter bortfalder. 10. MERIT Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer eller dele heraf efter denne studieordning bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf i nærværende studieordning. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen ved den institution, hvor prøven er aflagt, og ækvivalerer et helt fag i nærværende studieordning, overføres karakteren. Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som "bestået". 11. CENSORKORPS Diplomuddannelsen i design & business benytter det af Uddannelses- og Forskningsministeriet godkendte censorkorps for de samfundsfaglige, økonomiske og merkantile diplomuddannelser. 12. STUDIEVEJLEDNING Den enkelte institution tilbyder studievejledning før og under studiet. De udbydende institutioner kan desuden udarbejde en skriftlig studievejledning for uddannelsen. Studievejledningen indeholder en bredere redegørelse for uddannelsen, en praktisk vejledning for de studerende samt oplysninger om andre forhold af betydning for de studerendes planlægning af deres studium, herunder tidsfrister. På samme kan de udbydende institutioner udarbejde en eksamensvejledning med yderligere informationer om eksamensformen på uddannelsens enkelte moduler. Nærværende studieordning samt andre regler af betydning for de studerende på uddannelsen kan ses på institutionens hjemmeside. 14

15 13. KLAGER OG DISPENSATION Institutionen kan, når særlige forhold begrunder det, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelsesgrundlaget, men alene er fastsat af institutionerne. Klager over afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til institutionen. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klager over prøver behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. 14. OVERGANGSORDNINGER Bekendtgørelse om diplomuddannelser trådte i kraft den 3. juli 2015 og har virkning for studerende der begynder diplomuddannelsen herefter eller senere. 15. RETSGRUNDLAG Retsgrundlag Studieordningens retsgrundlag udgøres af: 1) Bekendtgørelse om diplomuddannelser, BEK nr af 29/06/ ) Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, BEK nr 578 af 01/06/ ) Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. LBK nr 777 af 23/06/ ) Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede uddannelser, BEK 1046 af 30/06/ ) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK 114 af 03/02/ ) Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne, BEK nr 1348 af 29/11/2013. Retsgrundlaget kan læses på adressen 15

16 BILAG 1 OBLIGATORISKE MODULER Bilag 1 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. Obligatoriske moduler: Design & Business Videnskabsfilosofi og designmetode Trendsociologi De obligatoriske moduler er beskrevet på de kommende sider. Modul Ob1: Design & Business ECTS point: 5 Den studerende skal lære teorier og metoder til anvendelse i en udviklingsorienteret praksis i de kreative brancher. Den studerende tilegnes metoder til udarbejdelse af værdiskabende koncepter, strategier og designløsninger samt validering og argumentation for valg og fravalg i designprocessen. Herudover læres inddragelse og udvikling af egen faglighed samt interageren i tværfaglige samarbejder. have udviklingsbaseret viden om design og business feltet. have udviklingsbaseret viden om designhistoriske retninger samt disses sammenhænge og værdibaserede forskelle. kunne reflektere over udviklingen inden for design og business. kunne forstå anvendelsen af designtænkning som strategisk forretningsmæssigt udviklingsværktøj. kunne forstå og reflektere over interaktionen mellem design og business. kunne anvende krydsfeltet mellem design og business metodisk til værdiskabelse kunne vurdere, analysere og afkode materielle og immaterielle designløsninger med udgangspunkt i semiotik. kunne anvende metoder og redskaber til at analysere virksomhedens interne og eksterne forhold samt interessenter. kunne anvende teori, metode og redskaber inden for design og business til at argumentere for valg og fravalg i strategisk udarbejdelse af værdiskabende designløsninger. kunne anvende metoder og redskaber til at vurdere værdiskabende koncepter og/eller designløsninger konceptuelle samt kunne begrunde valg af problemstillinger. kunne håndtere at inkorporere design- og businessteori og metode delen i komplekse 16

17 og udviklingsorienterede værdiskabende koncept- og designløsninger. selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og bidrage med metodik og relevant teori fra såvel design som business til belysning af problemstillinger. kunne udvikle egen praksis i lyset af den gennemgåede design og businessteori og metode. Modul Ob2: Videnskabsfilosofi og designmetode ECTS-point: 5 Den studerende lærer udfra toneangivende videnskabsfilosofiske strømninger at kunne reflektere over disse, deres kontekst og relevans for egen praksis. Den studerende lærer praktisk anvendelse af teori i forhold til videnskabelse, problemformulering, argumentation, brief- og projektopgaveskrivning. have udviklingsbaseret viden om grundlæggende videnskabsfilosofiske strømninger samt deres idehistoriske sammenhænge og værdibaserede forskelle. have udviklingsbaseret viden om argumentationsteori, herunder logisk og dialektisk argumentation. kunne forstå metodisk tilgang til videnskabelse. kunne reflektere over egen praksis og virkelighed i lyset af den gennemgåede videnskabsfilosofi. kunne anvende metode og redskaber til at problemorienteret og opstille fagligt relevante og centrale problemstillinger. kunne vurdere metoder i projektarbejde. kunne mestre argumentationsteori og appelformer til validering af konceptuelle og/ eller designmæssige løsningsforslag. kunne mestre at udarbejde et velstruktureret brief samt strukturere en projektopgave. kunne vurdere praksisnære problemstillinger i lyset af videnskabsteori. kunne formidle teoretisk funderet metodisk tilgang til kolleger og samarbejdspartnere. selvstændigt kunne håndtere designmetodik med udgangspunkt i videnskabsteoretiske retninger. formå at inkorporere dele fra de gennemgåede videnskabsfilosofiske strømninger i egen praksis. selvstændigt kunne håndtere metodisk indsamling af data. kunne håndtere og behandle kompleks data ud fra videnskabsfilosofi i en udviklingsorientret kontekst. selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og bidrage med metodik og relevant teori til belysning af problemstillinger. 17

18 Modul Ob3: Trendsociologi ECTS-point: 5 Den studerende skal lære at håndtere vidensindsamling om relevante forbrugergrupper, og sætte den indsamlede viden i en markedsteoretisk relation. have udviklingsbaseret viden om og kunne reflektere over moderne trend-, medie- og forbrugersociologi. have udviklingsbaseret viden om og kunne reflektere over anvendt antropologisk metode. have udviklingsbaseret viden om og kunne reflektere over anvendt interviewteknik. have udviklingsbaseret viden om og kunne reflektere over anvendt internetbaserede dataindsamlingsværktøjer. have udviklingsbaseret viden om hvorledes empirisk indsamlet data sættes i relation og i diskussion med relevant markedsorienteret teori. kunne anvende sociologisk teori og vurdere og formidle løsninger i et sociologisk perspektiv. kunne anvende metoder og redskaber til antropologisk metode. kunne anvende metoder og redskaber til interviewteknik. kunne anvende metoder og redskaber til internetbaserede dataindsamlingsværktøjer. kunne anvende og vurdere indsamlet empiri i forhold til relevant teori. kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger til samarbejdspartnere og brugere på baggrund af trendsociologiske teori og metode, redskaber til dataindsamling og metoder til at se mønstergenkendelse. kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger ved at have indgående metoder og redskaber til at opnå forståelse for målgrupper med henblik på: o at optimere salg til samme o at optimere kommunikation til samme o at udvikle nye produkter til samme selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvaret for indsamling, vurdering og formidling af data i scenarier, der fremmer forståelsen for målgruppen og dennes kontekst. 18

19 Bilag 2 - Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område (Vf) Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler, som alle er på 5 ECTS-point: Brand Medie Management Cross Media Storytelling Kommunikation på sociale medier Team og projektstyring Designstrategi Designtænkning Designproces Præsentation og forhandlingsteknik Sustainability Thinking Post Retail De valgfri moduler er beskrevet på de kommende sider. Modul Vf1: Brand Medie Management ECTS-point: 5 Den studerende uddannes til at udvikle og videreudvikle en virksomheds brandstrategi til eksekvering på tværmediale platforme, der skaber forretningsmæssig værdi. have udviklingsbaseret viden om teori og metode inden for branding og kommunikation på tværmediale platforme. kunne forstå samt reflektere over teorier og metoder inden for branding og kommunikation på tværmediale platforme. have udviklingsbaseret viden om teori og metode inden for målgrupper, interessenter samt distributionsmekanismer. kunne forstå samt reflektere over teorier og metoder til produktion af indhold samt grundlæggende retorik til digitale medier. kunne forstå og reflektere over effektmålinger. kunne anvende metoder og redskaber til at gennemføre kommunikative projekter der understøtter virksomhedens brandværdier og kerneforretning. kunne mestre de færdigheder, der knytter sig til at udvikle koncepter inden for branding og kommunikation på tværmediale platforme. kunne formidle succeskriterier for kommunikation på tværmediale platforme. kunne begrunde og vælge værktøjer til medieplanlægning samt distribution på en metodisk baggrund. 19

20 kunne formidle forventninger til storytelling på tværmediale platforme. kunne mestre de færdigheder, der knytter sig til at etablere en strategi med tidslinje, formål, succeskriterier og leverancer. kunne anvende metoder og redskaber inden for effektmåling. kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede kommunikative projekter der understøtter virksomhedens brandværdier og kerneforretning. selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar for konceptudvikling inden for branding og kommunikation på tværmediale platforme. kunne håndtere og positionere brandet på tværmediale platforme. kunne håndtere og analysere baggrund for forbrugeradfærd og medieudvikling og reagere på omverdenens ændrede forventninger. kunne håndtere, tracke og analysere data om målgruppens respons på kommunikation og tilpasse kommunikation derefter. selvstændigt kunne påtage sig ansvaret for udvikling af brand og kommunikationsstrategier, der skaber forretningsmæssig værdi. kunne udvikle egen praksis inden for branding og kommunikation på tværmediale platforme. Modul Vf2: Cross Media Storytelling ECTS-point: 5 Den studerende skal lære kommunikationsplanlægning og eksekvering af tværmedielle kampagner, der er konsistente med afsenderens brand og som formår at differentiere og nuancere fortællingen på en måde, der fastholder interessen hos modtageren. have udviklingsbaseret viden om storytelling og narrative modeller. have udviklingsbaseret viden om praksis samt anvendt teori inden for mediekonvergens. have udviklingsbaseret viden om distributionsmekanismer. have udviklingsbaseret viden om kampagnekommunikation. kunne forstå praksis samt anvendt teori inden for tværmediel udgivelse. have udviklingsbaseret viden om målgruppeanalyse kunne forstå praksis samt anvendt teori indenfor værktøjer til produktion af indhold. have udviklingsbaseret viden om mulighederne for effektmåling. kunne mestre tværmedielle projekter der understøtter virksomhedens brandværdier og kerneforretning. 20

21 kunne vurdere og formidle succeskriterier for tværmediel kommunikation. kunne vurdere og vælge værktøjer til distribution samt vurdere forventninger til tværmedielle kampagner. kunne mestre de færdigheder der knytter sig til at etablere en strategi med tidslinje, formål, succeskriterier og leverancer. kunne formidle problemstillinger, konsekvenser og løsninger til samarbejdspartnere og kollegaer i og udenfor virksomheden. kunne håndtere komplekse og udviklingsbaserede problemstillinger så som planlægning af tværmedielle kampagnekoncepter og definering af succeskriterier. selvstændigt kunne samarbejde, lede og håndtere strategien i faglige- og tværfaglige teams (grafikere, filmfolk, tekstforfattere). kunne udvikle egen praksis inde for cros media storytelling og drive strategier i mål, der skaber forretningsmæssig værdi. Modul Vf3: Kommunikation på sociale medier ECTS-point: 5 Den studerende uddannes til at forstå de forskellige facetter ved sociale medier og de behov de opfylder, forstå dem isoleret, og tilegne sig viden om hvilke kommunikations- og marketingsmetoder der matcher virksomhedens præcise behov. have udviklingsbaseret viden om funktionalitet på sociale platforme. have udviklingsbaseret viden netværksteori. kunne forstå praksis om samt kunne reflektere over psykologiske motiver for deling. have udviklingsbaseret viden om søgemaskineoptimering. kunne forstå praksis om samt kunne reflektere over distributionsmekanismer på sociale platforme. have udviklingsbaseret viden om grundlæggende kommunikationsteori. have udviklingsbaseret viden om målgruppeadfærd. kunne forstå praksis og anvendte teorier og værktøjer til produktion af indhold. kunne anvende grundlæggende retorik til digitale medier. have udviklingsbaseret viden om effektmåling. kunne vurdere forventninger til tilstedeværelse på sociale medier. kunne mestre en virksomhedsidentitet på flere sociale platforme. kunne formidle køb og mestre produktion af annoncer og indhold. anvende metoder og redskaber til at formulere en fremadrettet strategi for kommende platforme. anvende metoder og redskaber til at formulere succeskriterier for kommunikation på 21

22 sociale medier. kunne vurdere og vælge værktøjer til distribution. kunne formidle en strategi med tidslinje, formål, succeskriterier og leverancer. kunne vurdere teoretiske og praktiske metoder og systematiske arbejdsformer inden for effektmåling. kunne håndtere positionering af brandet på en dynamisk medieflade og reagere på omverdenens ændrede forventninger med kort varsel. kunne håndtere komplekse udviklingsorienterede situationer og på bagrund af det vurdere baggrunden for medieudvikling. selvstændigt kunne kommunikere og håndtere strategien i faglige og tværfaglige teams. kunne udvikle egen praksis i effektiv kommunikation med projektets interessenter. Modul Vf3: Team og Projektstyring ECTS-point: 5 Den studerende skal lære værktøjer til at lede såvel projekter, teams som processer i overensstemmelse med en given forretningsstrategi Viden Den studerende skal Have udviklingsbaseret viden om teori og metode indenfor projektstyring Kunne reflektere over projekttyper og modeller Kunne reflektere over projektetablering, planlægning, estimering, styring, evaluering samt projektopfølgning Kunne forstå projektstyring som tværfaglig arbejdsform og en måde at drive og motivere teamprocesser Have udviklingsbaseret viden om teori og metode indenfor ledelse, herunder forandringsledelse, situationsbestemt ledelse, konflikthåndtering samt repertoire af ledelsesstile (6 styles) Den studerende skal Kunne anvende metoder og redskaber indenfor projektstyring Begrunde og vælge relevante projekttyper og modeller Kunne mestre de færdigheder, der knytter sig til styring og gennemførelse af et projekt i henhold til projektets målformulering Anvende metoder og redskaber indenfor projektarbejdsformen med kommunikative og teamrelaterede færdigheder Kunne formidle projektets resultater samt sikre kvalitet og effektivitet Anvende metoder og redskaber indenfor ledelse med henblik på at styre forandringsprojekter og udviklingsprojekter samt fremme projektgruppers udvikling og indbyrdes reaktioner 22

23 Den studerende skal Kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer samt reagere på omverdenens ændrede vilkår, der påvirker projektstyringen Kunne lede og håndtere projekter og projektdeltagere i faglige og tværfaglige teams Selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar for teams og processer mod samlede mål Kunne håndtere effektiv kommunikation med projektgruppen og interessenter Kunne udvikle egen projektstyringspraksis, der driver projekter i mål og skaber forretningsmæssig værdi Modul Vf5: Designstrategi ECTS-point: 5 Den studerende skal lære evnen til selvstændigt at kunne udvikle en designstrategi til et konkret projekt eller (sub)brand i overensstemmelse med eller i forlængelse af virksomhedens signatur/identitet. have udviklingsbaseret viden om en bred vifte af designstrategier og metoder. kunne reflektere over egen praksis og virkelighed i lyset af den gennemgåede teori. kunne forstå praksis, anvendt teori og metode ved forskellige typer af tilgange til udvikling af en bæredygtig designstrategi. have udviklingsbaseret viden om tidsånds- og diskursanalyse. kunne mestre metodisk analyse af forbrugerens følelsesmæssige behov. kunne vurdere mønstergenkendelse i tidsånden og transformere denne vurdering til design, der møder brugerens behov og ligger til grund for designstrategien. kunne anvende teori og metode omkring relationen mellem produkt og forbruger til udviklingen af bæredygtige designstrategi og designløsninger. kunne kortlægge, analysere og vurdere virksomhedens signatur/identitet og formidle denne løsning i en designstrategi. kunne formidle en designstrategi for virksomhedens signatur/identitet visuelt til samarbejdspartnere. kunne anvende metoder og redskaber til æstetiske overvejelser som del af tilrettelæggelsen af brugeroplevelsen. kunne mestre at omsætte research-data og teori til materielle og immaterielle designløsninger. kunne mestre at konceptudvikle på baggrund af kritisk designteori. 23

24 selvstændigt kunne arbejde med design som et strategisk redskab. kunne håndtere en undersøgelse af virksomhedens signatur/ identitet og, som en del heraf, komme med velkvalificerede bud på strategisk udnyttelse af signaturens potentiale. selvstændigt kunne udarbejde og formidle til samarbejdspartnere en skræddersyet designstrategi (evt. en bæredygtig designstrategi) tilpasset virksomhedens signatur samt forbrugerens adfærd og emotionelle behov. kunne håndtere tidsåndsanalyse som et strategisk redskab i såvel udviklings- som valideringsfasen. selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og bidrage rådgivende og operationelt med metodik og relevante teoretiske betragtninger. Modul Vf6: Designtænkning ECTS-point: 5 Den studerende kvalificeres til at finde ind til kernen i designmetodik og kreative processer samt kunne tænke og kommunikere gennem design samt opøve evnen til selvstændigt at kunne udnytte et designorienteret tankesæt i koncept- og eller produktudvikling på ledelsesniveau og i projektarbejde. have udviklingsbaseret viden om designfagets tankegang og arbejdsmetoder. kunne forstå praksis, anvendt teori og metode i en kreativ designproces og dennes udvidede potentiale. kunne reflektere over egen samt virksomhedens praksis i lyset af den gennemgåede teori. have udviklingsbaseret viden om designerens nye rolle og dennes ageren i et komplekst system. kunne reflektere over mulighederne i krydsningsfeltet mellem design og ledelse. kunne analysere, kortlægge og vurdere virksomhedens brug af designtænkning. kunne mestre analyse og metodik med problemidentifikation og herudfra vurdere og igangsætte den videre designproces. kunne mestre - på baggrund af et designorienteret tankesæt - at konceptudvikle på flere virksomhedsniveauer, herunder organisatorisk ledelse såvel som praktisk implementering. kunne anvende designprocessens metoder som innovative og strategiske redskaber i udviklingen af materielle og immaterielle projektløsninger. kunne formidle implementering af designtænkning i både nye tiltag samt eksisterende projekter til samarbejdspartnere. 24

25 skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede undersøgelser af virksomhedens brug af design på det strategiske, taktiske og operationelle niveau og som en del heraf, formidle velkvalificerede bud på strategisk udnyttelse af designtænkningens potentiale til faglige og tværfaglige samarbejdspartnere. kunne udvikle egen praksis i helhedstænkning og sammenhæng mellem koncept-, design- og forretningsmæssige elementer. selvstændigt kunne lede samt indgå i faglige og tværfaglige udviklingsprocesser med design som det centrale omdrejningspunkt. selvstændigt kunne omsætte den gennemgåede teori til optimering af virksomhedens måde at anvende design på. Modul Vf7: Designproces ECTS-point: 5 Den studerende skal lære ved hjælp af eksperimentelle og visuelle teknikker at opøve evnen til at kunne udvikle innovative og nytænkende designløsninger med udgangspunkt i kreative eksperimenter. Ved hjælp af teknikker og metoder opnår den studerende evnen til at optimere egen design-praksis og dermed virksomhedens udviklingspotentiale. have udviklingsbaseret viden om designprocessens faser. kunne reflekterer over valg af udviklingsmetode på baggrund af kendskabet til en bred vifte af teknikker inden for eksperimentering og visualisering. have udviklingsbaseret viden om bæredygtige designprincipper og teknikker. have udviklingsbaseret viden om farvelærens anvendelsesmuligheder i skitseringsfasen. have udviklingsbaseret viden om materialer og materialemanipulation. skal kunne reflektere over valg af visuel kommunikation og valg af anvendt metode til moodboarding i designprocessen. kunne mestre eksperimenterende og undersøgende 2d- og 3d-skitsering. kunne mestre at opbygge et visuelt stemningsunivers og vurdere samt anvende dette som grundlag for eksperimentering. kunne begrunde og vælge 2d-eksperimenter til formgivning og herved udvikle innovative designløsninger. kunne begrunde og vælge 3d-eksperimenter til 2d-skitser og herved undersøge formens potentiale. kunne vurdere bæredygtige teknikker som udgangspunktet for en designproces. kunne mestre skitsering og formgivning ved hjælp af materialer og farvelægning. kunne formidle æstetiske overvejelser i tilrettelæggelsen af brugeroplevelsen. 25

26 kunne håndtere tilrettelæggelse af en kompleks udviklingsorienteret designproces, der kan danne udgangspunkt for innovative designløsninger. selvstændigt kunne påtage sig formidlingen af kreative eksperimenter til skitser og/eller prototyper, der kan danne grundlag for brugbare og kommercielle produkter tilpasset virksomhedens identitet. kunne håndtere egen designproces og udvikling af egen praksis samt kunne formidle valg og fravalg for kolleger og interessenter. selvstændigt kunne påtage sig ansvaret for at kommunikere og videreformidle stemningsunivers og konceptuelle tanker internt i designafdelingen. Modul Vf8: Præsentations- og forhandlingsteknik ECTS-point: 5 Den studerende uddannes ved hjælp af værktøjer og teknikker til at kunne forberede og gennemføre en præsentation eller forhandlingssituation Den studerende lærer at udvikle egen præsentations- og forhandlingsstil. have udviklingsbaseret viden om teori og metode inden for kommunikative regler og teknikker. kunne reflektere over mentaltræning som succeskriterium for effektiv kommunikation. kunne forstå teori og metode inden for retorik (grundformer, appelformer, faser). kunne forstå teori og metode inden for argumentationsteori og assertionsteori. have udviklingsbaseret viden om forhandlingstyper, planlægning af en forhandling, forhandlingsproces og forhandlingsstrategier. kunne reflektere over samtaleteknik og effektiv kommunikation i forhandlingen. kunne reflektere over forhandlingssituationer og personlige stilarter, der påvirker forhandlingen. kunne anvende metoder og redskaber inden for kommunikative regler og teknikker. kunne begrunde og vælge relevante metoder til mentaltræning som en del af kommunikationsteknikken. kunne mestre de færdigheder, der knytter sig til retorik, argumentationsteori, og assertionsteori som grundlag for strukturering og udførelse af en mundtlig præsentation og argumentation. kunne anvende metoder og redskaber inden for forhandlingsteknik. kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger, der knytter sig til valg af forhandlingstyper, planlægning af en forhandling, forhandlingsproces og forhandlings-strategier. kunne begrunde og vælge relevante metoder til samtaleteknik og effektiv kommunikation. kunne mestre de færdigheder, der knytter sig til at agere i forskellige forhandlingssituationer med påvirkning fra forskellige personlige stilarter. 26

27 kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer inden for præsentationsteknik og forhandlingsteknik. kunne håndtere de retoriske faser med henblik på at forberede, strukturere og lede møder, præsentationer og forhandlinger. selvstændigt kunne indgå i tværfaglige møder, præsentationer og forhandlinger. kunne håndtere komplekse situationer inden for valg af forhandlingstyper, planlægning af en forhandling, forhandlingsproces og forhandlingsstrategier. selvstændigt kunne påtage sig ansvar for samtaleteknik og effektiv kommunikation. selvstændigt kunne påtage sig ansvar for personlig kommunikation og forhandlingsstilarters anvendelse i en given situation. kunne udvikle egen præsentations- og forhandlingspraksis og metode. Modul Vf9: Sustainability Thinking ECTS-point: 5 Med udgangspunkt i designprocessen skal den studerende kvalificere sig til at udarbejde bæredygtige business-modeller. Dette gennem innovative og kreative løsninger via produkter, processer, services og systemer. For at kunne bidrage til implementering af dette i en virksomhed, og derved øge virksomhedens værdigrundlag og udviklingspotentiale inden for en bæredygtig ramme. have udviklingsbaseret viden om kompleksiteten i globale udfordringer som klimaforandringer, ressource knaphed, vandmangel, øget befolknings vækst, ulige fordeling af ressourcer m.m. kunne reflektere over virksomheder ansvar for at adressere disse udfordringer via bæredygtige business-modeller have udviklingsbaseret viden om Trible Bottom Line (miljømæssig, etisk og økonomisk) samt hvilke tiltag der understøtter dette arbejde, fx internationale konventioner. kunne reflektere over sin egen rolle i værdikæden. kunne mestre at opbygge et designbrief, der tager udgangspunkt i Trible Bottom Line. kunne mestre at arbejde eksperimenterende med bæredygtig designæstetik. kunne begrunde og vælge innovative, kreative, bæredygtige løsninger via produkter, processer, services og systemer. kunne begrunde og vælge bæredygtige materialer, der passer til virksomhedens DNA. kunne vurdere bæredygtige materialer ud fra circular economy. kunne mestre individuelle designprocesser, samt designprocesser med fokus på partnerskaber, co-creation og relationer. kunne begrunde og formidle vigtigheden og mulighederne i en gennemsigtig værdikæde. Kunne vurdere hvordan man sikrer sig at disse værdier inddrages aktivt af alle aktører i hele værdikæden. 27

28 mestre at arbejde med bæredygtighed, både up-stream og downstream value-chain, med interne og eksterne interessenter. selvstændigt ud fra virksomhedens DNA kunne vælge hvilke bæredygtige tiltag, der vil gavne virksomheden, herunder bæredygtige materialer og certificeringer. kunne håndtere tilrettelæggelse af et bæredygtigt designbrief, der kan danne udgangspunkt for en udviklingsorienteret designproces herunder designæstetik og storytelling. selvstændigt kunne påtage sig ansvar for at kommunikere og videreformidle bæredygtige tiltag, såvel internt som eksternt i værdikæden og til interessenter, der har snitflader med design. selvstændigt kunne indgå i samarbejder og co-creation processer. selvstændigt kunne bidrage til værdiskabelse på bagrund af Trible Bottom Line i en virksomhed, både med kortsigtede og langsigtede mål. Modul Vf10: Post Retail ECTS-point: 5 Den studerende skal lære at eksperimentere sig frem til nytænkende designløsninger, der tager udgangspunkt i en extended circular value chain for dermed at bidrage til virksomhedens udviklingspotentiale inden for rammerne af circular economy og bæredygtig udvikling. have udviklingsbaseret viden om historikken bag det moderne samfunds forbrugsvaner. have udviklingsbaseret viden inden for adfærdsændring i forhold til forbrugsvaner. have udviklingsbaseret viden inden for forbrugertendenser, der relaterer sig til circular economy. kunne forstå praksis samt anvendt teori og metode til forskellige tilgange til circular economy i en business-kontekst. kunne mestre analyse og metodik med problemidentifikation for at kunne vurdere tiltag, samarbejdspartenere og udviklingspotentialer før igangsættelse af den videre designproces. kunne vurdere valg af designmetode i forhold til reuse, redesign og recycling. kunne mestre at eksperimentere individuelt såvel som i tværfaglige samarbejder for at finde designløsninger, der kan bidrage til et cirkulært flow. kunne mestre storytelling i produktet, der bygger på værdi og følelsesmæssigt baseret holdbarhed kunne mestre de færdigheder, der knytter sig til at eksperimentere med design i såvel 2d som 3d. kunne vurdere valg af materialer i forhold til kvalitet og holdbarhed. kunne begrunde valget af materialer i forhold til det naturlige og tekniske kredsløb. kunne formidle disse bæredygtige og æstetiske elementer til brugeren. 28