BRANDVÆSEN. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 5 juni 2010

Transkript

1 NR. 5 juni 2010 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Dilemmaer Det danske beredskab har fået et øvelsessekretariat. En ny øvelsesdug kom på bordet ved et velbesøgt øvelsesseminar i maj. Side 18-21

2 BRANDVÆSEN NR. 5 juni ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Telefon: mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: erik@0203.dk Ny adresse pr. 31. maj 2010: Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg Beredskabschef Jesper Djurhuus (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Viceberedskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Viceberedskabschef Anders Enggaard Brandchef Steen Finne Jensen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN august 2010 er 19. juli Indhold Leder: Hvad nu, når mange indsatser går på tværs af indsatsområder? Af Ole Nedahl, bestyrelsesmedlem i FKB... side 3 Navne: Ole Hauptmann, indsatslederen fra Seest takker af... side 4 Per Andersen, Helsingør, 60 år... side 4 Henrik Nilsson, Odders nye chef er ekspert i byggesager... side 5 Nyt om navne... side 5 Mads Bjerge Nielsen, ny chef i Silkeborg med fokus på udvikling... side 6 Frederik Schydt, BRS, fratræder... side 6 FKB Debat om bestyrelses-struktur... side 8 Indkaldelse til generalforsamling... side 9 FKBs bestyrelse, udvalg, arbejdsgrupper og samarbejdspartnere... side 10 Årsmøde. Stor udstilling i vente... side 12 Kreds 6: Åbent brev til færøske aviser om røgalarmer... side 13 Nødbehandleruddannelse klar i Region Syd... side 14 Vejle ordningen... side 15 Grundkursus i krisestyring rækker også ned til det kommunale niveau... side 16 Grundkursus i samfundets beredskab... side 16 Brug for praktikpladser... side 17 Fokus på dilemmaøvelser... side 18 Dilemma på bordet... side 20 Bank efterlyses... side 21 Brandforløb på plejehjem i Allerød kan ikke forklares... side 23 SINE Staten brugte forkert udbudsform til SINE-nettet... side 24 Kontrakten er ikke ugyldig... side 24 Forhandlinger... side 24 På vej mod nyt udbud... side 25 Midlertidige kontrolrum vil holde længe... side 25 De midlertidige kontrolrum får flere muligheder... side 25 Tetra er langt mere end radio-snak... side 26 Alt det nye Tetra... side 27 Kamp til stregen om Tetra 2... side 27 Nye programmer vil gøre hverdagen lettere... side 28 Efterlyser forum for applikationer... side 28 SINE vil gerne godkende applikationer... side 29 Certificeret oversigt... side 29 Tetra-øvelse mellem Sverige og Tyskland... side 30 Verdens største Tetra netværk... side 30 Særlig kryptering mellem lande... side 30 SINE snakker godt med RAKEL... side 31 SINE-svigt undersøges fortsat... side 32 Glem de dynamiske grupper... side 32 Terma taber på SINE... side 32 7 beredskaber skiller sig ud... side 33 Odin på kursus... side 33 Hvem sælger... side 34 2 BRANDVÆSEN

3 Hvad nu, når mange indsatser pludselig går på tværs af indsatsområder? Alarmcentralerne bør have overblikket. SINE kan skabe overblik. Men der er fortsat ikke styr på SINEs rolle i forhold til alarmcentraler leder For mange år siden nede i 60 erne ringede man 0-0-0, når man havde brug for hjælp. En venlig dame fra telefonselskabet spurgte, hvad man ønskede, hvorefter man blev stillet om til det brandvæsen, den politi- eller ambulancestation, der kørte i det pågældende område. Alle klarede sig selv og havde hver sit overblik. Hvad er der sket siden? Jo, nummeret er ændret til 1-1-2, og telefonen tages på alarmcentralen af en politimand. Nu stilles der ikke længere om til dem, der skal hjælpe, men man tager mod alle oplysninger og sender dem videre i elektronisk form. Alle har stadig hvert sit overblik Kun i Storkøbenhavn er det anderledes og har været det siden en gang i 70 erne. Her modtages alarmen på Alarmcentralen for Storkøbenhavn, der ligger på Hovedbrandstationen, og personalet er for størstepartens vedkommende brand- og ambulanceuddannede. Opkald til politiet stilles videre til ja, politiet. Hvad er forskellen? I Storkøbenhavn har alarmcentralen overblik over brandvæsenets beredskab. Hvem er ledig, hvem er på opgave, og hvilke køretøjer er ude af drift. Indsatslederen kan kommunikere direkte med alarmcentralen, der kan reagere på tilbageog situationsmeldinger, så der altid sendes nærmeste ledige beredskab til nye opgaver. Assistance til større ulykker og brande kan trækkes fra brandvæsener, der ligger lidt længere fra stedet end det nærmeste, hvis det er af betydning for opretholdelse af beredskabet i forhold til den næste opgave. At politiet så samtidig taler direkte med anmelder, når det drejer sig om politiopgaver gør næppe situationen dårligere. Vi har altså et område i landet, der kan tjene som model. Hvor der i mange år er indhøstet erfaringer med overblik og styring af ressourcerne. Erfaringer, man i resten af landet kan kopiere eller bygge videre på. Det forkromende overblik Det ville være nærliggende at indførelse af SINE også bruges til at skabe det overblik over beredskaberne, som er så væsentligt for borgerne ikke bare ved de små dagligdagsopgaver, men specielt ved de store eller mange sammenfaldende opgaver. Man kan jo spørge sig selv, hvordan situationen midt i februar var forløbet i Storkøbenhavn uden et samlet overblik. Der var hundreder af ildspåsættelser og deraf følgende samtidige indsatser fra brandvæsenets og politiets side. Indsatser, der gik på kryds og tværs af slukningsområder, og som omfattede mange små og flere store indsatser. Styring og koordinering af SINE er der ikke styr på. Man har godt nok opfordret kommunerne til at gå sammen om fælles vagtcentraler, men det er jo ikke løsningen, hvis vi fælles skal hæve os op over det niveau, vi har i dag. Nogen skal jo styre, hvordan man kommunikerer i SINE. Der lægges op til, at de enkelte beredskabsaktører selv må finde løsninger, der tilgodeser denne styring. Det virker irrationelt og er næppe i overensstemmelse med ønsket om, at SINE skal bringe overblik. Det ville være helt naturligt, at alarmcentralerne får den styrende og koordinerende opgave. Brug mulighederne Lad nu ikke SINE blot blive et spørgsmål om at snakke i radio mellem Gedser og Skagen, men udnyt det potentiale, som SINE har til at skabe overblik og tværgående kommunikation. Ellers er de to milliarder kroner, som indførelse af SINE koster, brugt sagt mildt mindre heldigt. Ret beset kunne vi nøjes med at indkøbe et antal skadestedsradioer til politi, ambulancetjeneste m.fl. og så fortsætte med det gammelkendte ganske vist analoge radiosystem, som faktisk fungerer glimrende på et skadested. Af Ole Nedahl Bestyrelsesmedlem i FKB BRANDVÆSEN 3

4 Navne Indsatslederen fra Seest takker af Viceberedskabschef Ole Hauptmann havde indsatsledervagten, da 800 tons fyrværkeri futtede af. Hans anbefalinger fik afgørende betyding Seest katastrofen i 2004 vil altid overskygge alle andre indsatser i Ole Hauptmanns 23 år som indsatsleder. Sammen med politiets indsatsleder Bent Sørensen var han nærmest i orkanens øje i 11 timer, og det var blandt andet på deres hurtige anbefalinger, at beboerne blev evakueret, først i en radius af 500 meter og siden meter. Kun derved slap alle beboere uskadte væk. Ole Hauptmann havde i forvejen et godt kendskab til N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik og vidste, hvordan fyrværkeri kunne udarte sig, og erfaringerne fra katastrofen har han siden delt ud af som gæstelærer på Beredskabsstyrelsens skole i Tinglev og ved utallige foredrag mange andre steder. Foredragene har samtidig været en psykisk hjælp til at bearbejde oplevelserne. Man har behov for at få det hele talt igennem, også med familien, fortæller han. Selv om Ole Hauptmann nu er gået på pension, fortsætter han med at berette om Seest. Oplevelserne her er blevet en integreret del af ham og fylder naturligt mere end hans andre udrykninger med Kolding Brandvæsen. Brandsyn bør ikke varsles Ole Hauptmann havde været CF-assistent i fem år, da han i 1987 blev tilbudt at blive vicebrandinspektør. Han tog Ole Hauptmann, 62 år og viceberedskabschef i Kolding, har ikke ét sekund fortrudt sin ansættelse ved brandvæsnet. Nu gælder det en ny tilværelse som pensionist. Foto: Svend Erik Brodersen så uddannelsen på Byggeteknisk Højskole i Horsens, ved DBI og ved Forsvaret, og ikke ét sekund har han fortrudt beslutningen. Ud over at køre som indsatsleder har han i stort set alle årene haft ansvaret for byggesagsbehandling og kørt brandsyn. Faktisk var han og en kollega de første i Danmark til at blive certificeret hos DBI til at foretage brandsyn. Det var en frivillig ordning, hvor de hvert år blev fulgt et par dage både under brandsynene og ved rapportskrivningen. Det er dog flere år siden, at man stoppede denne ordning. I forbindelse med brandsyn kan Ole Hauptmann ikke undlade at beklage, at brandsyn nu skal anmeldes i forvejen. Han mener helt klart, at det ikke har samme effekt som uanmeldte brandsyn, som tilmed er mindre ressourcekrævende. Som en lille sidebeskæftigelse har Ole Hauptmann undervist for DBI i brandslukning og brandsikkerhed, primært på Beredskabscenter Gudsø i Fredericia, hvor der blev kørt en del kurser for blandt andet lejrchefer, tagdækkere og faglærere. Også denne del er nu slut samtidig med, at han ved udgangen af april gik på pension. 60 år Per Andersen er en af brandvæsnets ildsjæle. Han begyndte for 32 år siden som almindelig brandmand i Helsingør og er er i dag viceberedskabschef, souschef samt leder af forbyggende afdeling og Brand- og Dykkerskolen. Selv om Per Andersen nu fylder 60 år, er han stadig dybt engageret i brandvæsenets opgaver. Han kaster sig fortsat med stor entusiasme over alle opgaver, hvad enten det er drift eller udvikling. Viceberedskabschef Per Andersen fylder 60 år den 11. august, og Nordsjællands Brandvæsen holder om eftermiddagen reception på brandstationen i Helsingør. 4 BRANDVÆSEN

5 Odders nye chef er ekspert i byggesager Navne Henrik Nilsson er Master i Brandsikkerhed og har undervist på indsatsleder-kurser i Tinglev Henrik Nilsson har målrettet uddannet sig til en lederstilling i beredskabet, og både det praktiske og det faglige grundlag er helt på plads til de udfordringer, han fremover vil møde som beredskabschef i Odder Kommune. Ikke mindst hører han til en gruppe på under 200 danskere, der er blevet Master i Brandsikkerhed ved DTU. Master i Brand DTU har siden februar 1999 tilbudt den 2-årige uddannelse Master i Brandsikkerhed, hvor der hvert andet år optages ca. 30 studerende. Undervisningen er tilrettelagt som moduler og foregår overvejende som fjernundervisning på Internettet. Studiemæssigt svarer det til en arbejdsmæssig belastning på halv tid. Den uddannelse er det eneste rigtige som baggrund for den brandtekniske byggesagsbehandling, mener han selv og fortsætter: Ikke alene dygtiggør man sig inden for funktionsbaserede brandkrav. Man får også en IT-mæssig tilgang til, hvordan en brand udvikler sig. Populært sagt gøres branden til formler, så man kan lave en computer-simulering. Samtidig giver uddannelsen en særlig viden inden for miljø, kemi, forurening og forsikring. Henrik Nilsson har også en europæisk diplomuddannelse i brandteknik (CFPA). Den udbydes af DBI og omfatter brandteknisk byggesagsbehandling, bare møntet på fx sikkerhedsledere i virksomheder. Den praktiske erfaring med røg og ild medbringer Henrik Nilsson fra sine 15 år i Beredskabskorpset, hvor han fik sin officersuddannelse. Han gjorde bl.a. tjeneste på beredskabscentrene i Næstved og på Bornholm og sluttede som faggruppeleder og lærer på Beredskabsstyrelsens Tekniske skole i Tinglev. Her har han undervist på indsatslederkurser og alle slags brandrelaterede kurser. I 2002 blev Henrik Nilsson brandinspektør i Slagelse og tre år senere konstitueret som beredskabschef frem til Styrken hos Henrik Nilsson, 42 år, er kombinationen af praktisk erfaring og teoretisk viden. kommunesammenlægningen. I 2007 gik turen til Nykøbing F. som stationsleder hos Falck, og siden oktober har han været beredskabsinspektør ved Guldborgsund Redningsberedskab. Henrik Nilsson tiltrådte som beredskabschef i Odder den 1. juni, hvor han afløste P.T. Jakobsen, der gik på pension. Han skal desuden varetage de beredskabsmæssige ansvarsopgaver for Samsø Kommune. Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk DØGNVAGT BRANDVÆSEN 5

6 Navne Silkeborg har fået ny beredskabschef med fokus på udvikling og value for money Mads Bjerre Nielsen er uddannet jurist og har senest haft ansvar for administration og tværgående projekter hos Århus Brandvæsen Silkeborgs nye beredskabschef, Mads Bjerre Nielsen, har ganske vist taget funktionsuddannelse i brand, men der er ikke noget aktuelt krav om, at han skal uddanne sig yderligere eller kunne indgå som indsatsleder. Han er derimod strategen, der skal have fokus på ledelse og udvikling af nye områder samt ikke mindst sørge for, at borgerne i Silkeborg får mest mulig værdi for de penge, som beredskabet koster. For som mange andre kommuner skal Silkeborg gennem en massiv sparerunde, hvor beredskabet ikke kan forvente at gå fri. Mads Bjerre Nielsen er 38 år og kommer fra Århus Brandvæsen, hvor han har Mads Bjerre Nielsen tiltrådte den 1. juni som beredskabschef i Silkeborg, Han afløser T.K. Jensen, der gik på pension for et halvt år siden. været stabschef og senest afdelingsleder, men han har i hvert fald ikke fulgt den lige vej til beredskabet. Tværtimod. Han er uddannet erhvervsjurist med speciale i international selskabsbeskatning og begyndte sin karriere i IT- og Telestyrelsen, hvor han blandt andet havde ansvar for fastsættelse af slutbrugerpriser og var med til at udvikle koncepter for gennemsigtighed på telemarkedet. Derefter var Mads Bjerre Nielsen nogle år i den private del af mobilbranchen som produkt- og segmentchef, inden han for fem år siden med sin familie flyttede til Ry ved Århus og blev ansat ved Århus Brandvæsen. Her havde han ansvar for administration og personale samt flere udviklingsprojekter heriblandt opgraderingen af sikkerheden på oliehavnen og det udbud om slukning af brande i skibe til søs, som Århus Brandvæsen vandt. Dertil servicering af det politiske system, information og samarbejde med andre brandvæsner. De to sidste områder forenedes i efteråret til røg-alarm kampagnen Red farmor, som blev en billig men meget synlig kampagne, fordi så mange kommuner var fælles om udviklingen og udgifterne. Det er spændende, at den slags kan lade sig gøre, og jeg vil også gerne i mit nye job arbejde på tværs af grænser, om det så er kommunegrænser, myndighedsgrænser eller faggrænser, så vi og borgerne får mest muligt for pengene siger Mads Bjerre Nielsen. Frederik Schydt fratræder Går på pension efter 14 år som chef for Beredskabsstyrelsen Efter 14 år som direktør i Beredskabsstyrelsen fratræder Frederik Schydt sin stilling i løbet af sommeret. Det har hele tiden været hans Frederik Schydt har været direktør for Beredskabsstyrelsen siden tanke at gå på pension, inden han fyldte 67 år, og han finder tidspunktet belejligt nu. Frederik Schydt fylder 65 år til august. Efter aftale med Forsvarsministeriet forventer Frederik Schydt at holde sin sidste arbejdsdag inden sommerferien. 6 BRANDVÆSEN

7 Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt og sikrer oppetid og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure.

8 FKB Debat om bestyrelses-struktur Forslag om ny sammensætning af FKBs bestyrelse sendes i høring blandt A-medlemmer Et naturligt generationsskifte er på vej i FKBs bestyrelse. Det har været planlagt i nogle år, og på generalforsamlingen i august lægges der op til nyvalg af tre nye bestyrelsesmedlemmer, og til næste år regner Jesper Djurhuus med at blive afløst som formand. Fra Kreds 4 og 5 er der kommet forslag om samtidig at ændre på strukturen, således hele bestyrelsen ikke længere vælges direkte. Det blev drøftet på et kredsformandsmøde den maj, hvor resultatet blev, at såvel bestyrelsens forslag til det kommende valg som det alternative forslag sendes til høring hos foreningens A-medlemmer. Med i det alternative forslag er også en ændring af vedtægterne. Det alternative forslag fra Kreds 4 og 5 vil så blive fremsat på årets generalforsamling, hvis et flertal af A-medlemmerne ønsker det. Bestyrelsens indstilling Efter de nuværende vedtægter vælges såvel formanden som resten bestyrelsen på generalforsamlingen for perioder Hvis forslaget fra Kreds 4 og 5 vedtages af generalforsamlingen til august, er konsekvenserne i nogen grad uoverskuelige på to år, og bestyrelsen skal ved indstilling af kandidater vurdere hensynet til en bred faglig og geografisk fordeling blandt bestyrelsens medlemmer. Bestyrelsens forslag til det kommende bestyrelsesvalg lægger vægt både på kontinuitet og på fornyelse, så bestyrelsen fortsat kan have den brede faglig kompetence. Samtidig vil en ny bestyrelse med både gamle og nye folk kunne videreføre foreningens arbejde og desuden have tilstrækkelig tid til med en bred debat at forberede valget af ny formand i 2011 og fornyelsen af foreningen i øvrigt. De nye medlemmer vil ligeledes have tid til at komme ind i de løbende sager og til at opbygge egne kontakter hos samarbejdspartnere. Alternativt forslag Kreds 4 og 5 foreslår, at 8 BRANDVÆSEN

9 formand og næstformand skal vælges direkte på generalforsamlingen, og at de fem syddanske kredsformænd derefter skal udgøre resten af bestyrelsen sammen med en fælles repræsentant for de fire største byer (København, Odense, Århus og Ålborg). Formændene for de to kredse på Færøerne og Grønland skal ad hoc kunne indgå i bestyrelsen. Dette forslag vil betyde en radikal ændret procedure for generalforsamlingens valg til bestyrelsen. De to kredse foreslår desuden, at FKBs sekretariat udvides med en fast ansat akademiker, der bl.a. skal ekspedere høringssvar og fungere som sekretær for bestyrelsen. En sådan ansættelse vil kunne finansieres gennem et kommunekontingent som supplement til nuværende medlemskontingent. Faggrupper For et år siden blev der nedsat fire faggrupper med FKBs A-medlemmer får forslaget om vedtægtsændring til høring inden generalforsamlingen. Foto fra årsmøde et bestyrelsesmedlem som formand og med en repræsentant for hver kreds. I forslaget fra kreds 4 og 5 skal faggrupperne alene bestå af en repræsentant fra hver kreds uden en direkte forankring i bestyrelsen. Kontakten mellem faggrupperne og bestyrelsen vil så kunne foregå gennem sekretariatet, der skal hjælpe med at udfærdige høringssvar. Formændene for faggrupperne skal desuden være FKBs repræsentanter i Beredskabsstyrelsens tilsvarende koordinationsudvalg, foreslår de to kredse. Store ændringer kræver mere tid Selvom der er sympati for flere elementer i forslaget, kan FKBs bestyrelse ikke støtte en sådan ændring med så kort et varsel. Så væsentlige ændringer af foreningens vedtægter bør generelt forberedes over en lang periode med tid til debat i medlemskredsen om fordele og ulemper m.m. Hvis forslaget fra Kreds 4 og 5 vedtages af generalforsamlingen til august, er konsekvenserne i nogen grad uoverskuelige. De første måneder frem til, at der i november har været valg i kredsene, synes problematiske, og i realiteten kan den nye bestyrelse komme til at bestå af helt nye folk. Det er uheldigt, at forslaget ikke sikrer en vis kontinuitet i bestyrelsen og heller ikke sikrer en bred faglig kompetence i bestyrelsen, mener den nuværende bestyrelse. Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Indkaldelse til generalforsamling I henhold til 4 i Vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer indkaldes herved til generalforsamling fredag den 27. august 2010 kl i Kongressalen, Idrættens Hus i Brøndby Generalforsamlingen er for Foreningens A-medlemmer. Seniormedlemmer og æresmedlemmer, ansat som beredskabschefer m.m. kan overvære generalforsamlingen. På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ved fuldmagt, jf. vedtægternes 4 stk. 8 Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Regnskab for det foregående år (2009). a. FKBs regnskab. b. Regnskab for FKBs legat. 4. Budget for det kommende år (2011), herunder fastsættelse af kontingent. 5. Indkomne forslag. 6. Valg af formand Jesper G. Djurhuus er konstitueret som formand. Bestyrelsen foreslår valg af Jesper G. Djurhuus for 1 år, så han opnår 2 års formandsperiode. 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer På valg er Sven Urban Hansen, Ole Nedahl, Ole Borch og Jørgen Pedersen. De to sidstnævnte ønsker ikke genvalg. Bestyrelsen indstiller genvalg af Sven Urban Hansen og Ole Nedahl, og nyvalg af Jacob Christensen, Søren Ibsen og Søren Brydholm. Bestyrelsen består herefter igen af 7 personer. 8. Godkendelse af den af bestyrelsen foreslåede statsautoriserede revisor eller registrerede revisor. Bestyrelsen foreslår revisionsfirmaet Mortensen & Beierholm. 9. Valg af 1 kritisk revisor og 1 revisorsuppleant. Bestyrelsen indstiller valg af Leif Bang som kritisk revisor og Jørgen Pedersen som revisorsuppleant Fastlæggelse af tid og sted for de kommende 2 årsmøder og generalforsamlinger. 11. Eventuelt. Evt. forslag, jf. punkt 5, 6 og 7, skal fremsendes til undertegnede senest 4 uger før generalforsamlingen. Jesper Djurhuus, formand for FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer FKB BRANDVÆSEN 9

10 FKB har en meget stor kontaktflade FKB FKB er repræsenteret i rigtig mange arbejdsgrupper og udvalg. Et stort kontaktnet er en vigtig del af foreningens virke Både FKBs bestyrelse og en hel del andre af foreningens medlemmer er aktive deltagere i faglige udvalg og arbejdsgrupper sammen med forskellige samarbejdspartnere. Nogle udvalg er permanente, mens andre ophører, når de har løst deres opgaver. Det er ikke mindst gennem disse arbejdsgrupper, at foreningen øver en kompetent og faglig indflydelse for udviklingen i det danske beredskab, og den indsats, som medlemmerne lægger i dette arbejde, er uvurderligt for foreningen. FKBs bestyrelse, udvalg, arbejdsgrupper, samarbejdspartnere juni 2010 Bestyrelse Jesper Djurhuus Ole Borch Ole Nedahl Niels Christensen Sven Urban Hansen Jørgen Pedersen Fokusområder Forebyggelse og dimensionering Kompetenceudvikling Uddannelse Risikoledelse Klima Brandstedsundersøgelser Søredning Fagområder Uddannelse og personale Materiel, logistik og aftaler Operative forhold Forebyggelse Driftsområder INFORMATION Områdeformand formand næstformand kasserer sekretær Jørgen Pedersen Sven Urban Hansen Niels Christensen Ole Borch Ole Borch Jørgen Pedersen Jesper Djurhuus Niels Christensen og Sven Urban Hansen Ole Borch og Ole Nedahl Ole Nedahl og Sven Urban Hansen Jørgen Pedersen og Niels Christensen Ole Nedahl Udvalg, arbejdsgrupper m.v. BRANDVÆSEN, Blad- & Informationsudvalg: Jesper Djurhuus, Sven Urban Hansen, Ole Nedahl, Jørgen Pedersen, Steen Finne Jensen, Anders Enggaard ÅRSMØDE OG ARRANGEMENTER Områdeformand Sven Urban Hansen Kredse Bestyrelsens kontaktpersoner vedr. kredsene: 1. Kreds Nordjylland Jørgen Pedersen 2. Kreds Midtjylland Niels Christensen 3. Kreds Syddanmark Ole Borch 4. Kreds Sjælland Sven Urban Hansen 5. Kreds Hovedstaden Ole Nedahl 6. Kreds Færøerne Jørgen Pedersen 7. Kreds Grønland Jørgen Pedersen Hver kreds vælger egen formand og næstformand, der 2-3 gange om året mødes med bestyrelsen til gensidig orientering og debat om fælles emner. Denne kontakt er efter vedtægtsændringer på sidste generalforsamling udvidet med valg af kredsrepræsentanter til de fire fagområder. Disse svarer i øvrigt til tilsvarende fagområder hos Beredskabsstyrelsen. ARBEJDSFORDELINGSPLAN FOR BESTYRELSEN Kontaktområder mv. Kommunernes Landsforening Jesper Djurhuus (KL), kontakt Niels Christensen Forsvarsministeriet (FMN), kontakt Jesper Djurhuus Jørgen Pedersen Beredskabsstyrelsen (BRS), kontakt Jesper Djurhuus ole Borch BRS, Beredskabskontaktudvalget Jesper Djurhuus ole Borch FMN/BRS, koordinationsfora, planlægning på sikkerheds- og beredskabsområdet Jesper Djurhuus Falcks Redningskorps A/S, kontakt Jesper Djurhuus Jørgen Pedersen Beredskabsforbundet, kontakt Ole Borch Federation of European Fire Chiefs Ass. Jesper Djurhuus ole Borch International Ass. of Fire Chiefs Jesper Djurhuus Jørgen Pedersen Nordiske Søsterforeninger Jesper Djurhuus (kontaktudvalg) Niels Christensen DBI, Brand- og sikringsteknisk forum Peter Staunstrup Foreningen af Kommunale Beredskabschefers Legat Ole Nedahl Redningsberedskabsprisen Ole Borch PRIMO, bestyrelsesmedlem SINE Konceptgruppen Ole Borch Jesper Djurhuus niels Christensen FAGOMRÅDE 1 PERSONALE OG UDDANNELSE Områdeformand Niels Christensen Assisteret af sven Urban Hansen Aktive udvalg og arbejdsgrupper Dansk CTIF Sven Urban Hansen B-F Museet, Frøslev Bent Ansø Kontaktudvalget for LK for D-brandmænd Sven Urban Hansen 10 BRANDVÆSEN

11 BRS, K1-udvalg vedr. personel og uddannelse IM, Dansk Førstehjælpsråd Kommunale Højskole, kontaktudvalg BRS, A-gruppe ledelseskurser forebyggende Frivilligkontaktudvalget Uddannelsesfagligt dialogforum Niels Christensen Sven Urban Hansen Niels Mørup Sven Urban Hansen Jacob Christensen Ole Borch Sven Urban Hansen niels Christensen FAGOMRÅDE 2 MATERIEL, LOGISTIK OG AFTALER Områdeformand Ole Borch Assisteret af ole Nedahl Aktive udvalg og arbejdsgrupper KL, arbejdsgruppe vedr. Falck-kontrakter Ole Nedahl BRS, Logistiks Koordinationsudvalg (LKU) Ole Borch PMR-brugergruppen om TETRA Jesper Djurhuus BRS, A-gruppe teknisk udstyr Niels O. Blirup John Olsen BRS høringsgruppe vedr. ADR-regler Ole Borch SKAFORS følgeskadeudvalg Jesper Djurhuus Paritetisk udvalg for brand- Ole Nedahl og redningstjenesten (BAR) Sven Urban Hansen Arbejdsgruppe vedr. risikoledelse Kim Lintrup lars Rosenwanger Virksomhedsberedskab Lars Rosenwanger FAGOMRÅDE 3 OPERATIVE FORHOLD Områdeformand Ole Nedahl Assisteret af sven Urban Hansen Aktive udvalg og arbejdsgrupper Redningsberedskabsets Operative Ole Nedahl samt Anvendelse af SINE kredsenes faggruppe operativt ansvarlige Udvalg for operativt beredskab og Ole Nedahl samt beredskabsplanlægning kredsenes faggruppe operativt ansvarlige Referencegruppen til Institut for Beredskabsevaluering Ole Nedahl Forsikring og Pension, udvalg om påsatte brande i hjemmet Jens Bang Jensen Forsikring & Pension, udvalg om påsatte brande Jens Bang Jensen BRS, ODIN brugergruppen Ole Nedahl SST, Katastrofemedicinsk udvalg Jørgen Pedersen Rigspolitiets udvalg om alarmcentraler Sven Urban Hansen FAGOMRÅDE 4 FOREBYGGELSE Områdeformand Assisteret af Jørgen Pedersen niels Christensen FKB Aktive udvalg og arbejdsgrupper Nedsat af R repræsenterer SIK Fyrværkeri, arbejdsgruppe til forebyggelse FKB/KL Jørgen Pedersen Hans Larsen SIK Fyrværkeri, Task force kontrol FKB/KL Jørgen Pedersen Dødsbrande, arbejdsgruppe for nedbringelse af dødsbrande FKB Jesper Djurhuus BRS Højlagre, arbejdsgruppe vedr. vejledning FKB Carsten Randa FKB Funktionsbaseret brandteknisk byggesagsbehandling FKB Carsten Randa m.fl. FKB Brandefterforskning FKB Jørgen Pedersen Claus Smidth Jan Kristiansen DBI Brandslukning i undertage FKB Hans Larsen DBI Varslingsanlæg FKB Carsten Hansen DBI Vandtågeanlæg FKB Michael Nørgaard DBI Sammenkoblede brandsikringsanlæg FKB Per Jensen DBI Rumslukningsanlæg FKB Per Dyrvig DBI Sprinkleranlæg FKB Morten Bonde DBI Brandalarmeringsanlæg FKB Sven Urban Hansen BRS Brandfarlige væsker FKB Claus Olsen BRS Analyse af kommunernes forebyggende aktiviteter FKB Henrik Vibits BRS Arbejdsgruppe vedr. rev. af visse brandforebyggende regelsæt FKB Jan B. Kristiansen BRS Arbejdsgruppe vedr. rev. af tek.forsk. for tekniske gasser FKB/KL Niels Christensen EB styrelsen Byggeloven myndighedsopgaver FKB Jørgen Pedersen DBI Revision af forskrift 232 FKB Ove Holm Jensen EU Påsatte brande FKB Brian Eriksson EU Fireworks and pyrotechnics FKB Hans Larsen EU Prevention and investigation FKB Hilmar Christensen DBI Referencegr. Gulvbelægninger FKB Hilmar Christensen DBI Referencegr. ABA/AVS personcertificering FKB Kristian Dorf Petersen DBI Referencegr. Produktcertificering Brand & Sikring FKB Jakob Christensen KL/Miljøministeriet Maritime nødområder FKB Kaj Petersen DBI Aut. brandslukningsanlæg. Retningslinie 04 FKB Søren Sundbøl DS Revision DS 428 FKB Flemming Sand EB Styrelsen BR 08 brandforhold FKB Carsten Randa Forkortelser BRS Beredskabsstyrelsen DBI Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut DS Dansk Standard EB Erhvervs- og Byggestyrelsen EU Europæiske Union F&P Forsikring & Pension FMN Forsvarsministeriet KL Kommunernes Landsforening PMR Professionel Mobil Radio SIK Sikringsstyrelsen SST Sundhedsstyrelsen BRANDVÆSEN 11

12 FKB Stor udstilling i vente Skandinaviens største messe inden for brand og redning Af Søren Dam Nielsen Fredag, hvor udstillingen er åben for alle, opfordres beredskaberne til at arrangere ture for alle interesserede medarbejdere, så de får lejlighed til at følge den tekniske udvikling inden for brand og redning. På grund af den korte afstand fra Brøndby til Sverige, vil FKB desuden invitere svenske beredskabsfolk til at besøge brandpunkterne om fredagen. Igen i år vil FKBs årsmøde markere sig som Skandinaviens største udstilling for materiel til brand og redning, og antallet af brandpunkter (stande) nærmer sig sidste års rekord, idet næsten 100 stande er udlejet ved udgangen af maj. På gulvplan i selve Brøndby Hallen er alle stande reserveret, mens der stadig er plads til enkelte udstillere på balkonen. Uden for hallen er alle de planlagte stande reserveret, men det er dog muligt at indtegne lidt flere kvadratmeter, hvis det skulle vise sig nødvendigt, oplyser beredskabschef Jan Riis, Brøndby, der som årets vært har styr på udstillingen. A A COMPANY IN THE VHF GROUP AS BRANDVÆSEN

13 Kreds 6 sender åbent brev til færøske aviser: Vi må have strammere regler for røgalarmer FKB Enighed på kredsgeneralforsamling på Færøerne, at reglerne for røgalarmer bør strammes Af Søren Dam Nielsen Kreds 6 Færøerne besluttede på sin generalforsamling den maj at sende et åbent brev til myndighederne gennem de færøske aviser med en opfordring om at stramme op på bygningsreglementet på Færøerne. Der var bred tilslutning til brevet, som foreslår, at brandalarmer bliver lovkrav i nybyggeri og bygninger, der tilbyder overnatning. Møder i bygder En strammere lovgivning kan blive endnu et led i den forebyggende indsats, som er ved at blive styrket på Færøerne. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at kredsen planlægger at holde forebyggende møder på småøer. Formand Sunleiv Højgaard fortæller: Efter færøske forhold var vejret lunt, da kreds 6 sammen med et par borgmestre og gæster fra politiet holdt generalforsamling på en lille ø. Både møde og frokost blev holdt udenfor, og FKBs bestyrelsesmedlem, Niels Christensen fra Ikast, benyttede lejligheden til en orientering om foreningens mange aktiviteter. De små øer har alle udpeget en frivillig brandmand, men de er uden uddannelse, og derfor vil møder med en rigtig brandmand være kærkomne Jeg har personligt holdt møder i små bygder med indbyggere i min kommune og her er de glade for møderne. Typisk indeholder møderne en times teori og bagefter praktiske øvelser med brandslukning. De små øer har alle udpeget en frivillig brandmand, men de er uden uddannelse, og derfor vil møder med en rigtig brandmand være kærkomne. Samtidig har SINE-projektet i Danmark givet et overskud af skadestedsradioer, som kredsen på Færøerne nu har mulighed for at sende ud til de små steder, så mulighederne for kontakt med de lokale brandmænd styrkes. Fyrværkeri i kælderen Blandt årets begivenheder kan nævnes et foredrag om fyrværkeri i november. De farverige nytårsraketter er et andet område, hvor reglerne på Færøerne er knap så strikse som i Danmark, og man har bl.a. set eksempler på, at større mængder fyrværkeri bliver opbevaret i kældre, hvor familier sover ovenover. De lempelige regler betyder også, at fyrværkeri, der har overskredet udløbsdatoen i Danmark, kan sælges videre til Færøerne. Mål: Indsatslederuddannelse Generalforsamlingen drøftede muligheden for at etablere en indsatslederuddannelse på Færøerne, da der i øjeblikket ingen er. Formand genvalgt Formanden, Sunleiv Højgaard, blev genvalgt på generalforsamlingen, og ledelsen i kreds 6 er derfor uændret. Efter generalforsamlingen og inden aftenens festmiddag benyttede man lejligheden til en rask fodboldkamp med brandmænd i branddragt, hjelm og støvler. Målmanden havde en C-slange med vand og strålerør i stedet for handsker. BRANDVÆSEN 13

14 kursus Brandmænd fra Odense, Middelfart og Tønder øver nødbehandling på en brandmand fra Nyborg, mens præhospital leder Torsten Lang Jensen (til højre) overvåger øvelsen. Foto: Preben Bonnén Nødbehandleruddannelse klar i Region Syd Beredskaberne kunne ikke vente på fælles uddannelse. Vellykket pilotkursus for 16 brandmænd Nødbehandleruddannelsen er på plads i Region Syddanmark, og de første 16 brandmænd har netop gennemført et prøvekursus, der blev holdt på Beredskabscenter Gudsø ved Fredericia. Der er tale om en foreløbig uddannelse alene for Region Syddanmark. Der har ganske vist været gjort forsøg på at sammensætte en fælles uddannelse for hele landet, men forhandlingerne ligger stille, og da man i Region Syd havde et akut behov for nye nødbehandlere, valgte man at kickstarte alene. Når regionerne så en dag bliver enige om en fælles uddannelse, må man til den tid beslutte, om de allerede uddannede nødbehandlere eventuelt skal have et suppleringskursus. Forudsætning: Førstehjælp og HAT Kurset på Gudsø er tilrettelagt af Region Syddanmark i nært samarbejde med Odense Brandvæsen, Beredskabsstyrelsen Sydjylland og Beredskabscenter Gudsø. Netop det, at regionen har været tovholder og haft en anæstesilæge, ambulance supervisor og en paramediciner med som undervisere, har sikret et højt niveau. Desuden var det et krav, at de 16 brandmænd i forvejen havde en almindelig førstehjælpsuddannelse plus HAT (håndtering af tilskadekomne), så alle havde de samme forudsætninger. Kurset var koncentreret til to dage, og sluttede med en skriftlig såvel som en praktisk prøve, og alle bestod uden problemer, beretter viceberedskabschef Jess Damgaard Andersen fra Fredericia, der har været kursusleder. Ny kompetence Med en uddannelse som nødbehandler får brandmændene ret til på et skadested ud over den almindelige førstehjælp at give medicinsk ilt, at anlægge halskrave og til at lægge tilskadekomne personer på spineboard. Der er langt megen vægt på, at fokus er på patienten og ikke så meget materiellet. 14 BRANDVÆSEN

15 Vejle-ordningen Som en del af det præhospitale beredskab indførte Vejle Amt i 2000 en særlig nødbehandleruddannelse for alle amtets beredskaber. 175 brandmænd gennemførte uddannelsen. Siden kommunalreformen og nedlæggelse af amterne er der ikke uddannet nye nødbehandlere efter denne ordning. Nødbehandleren handler også under den forudsætning, at den tilskadekomne er i fare, herunder ikke er ABCstabil, og at der ikke er andet præhospitalt personale på skadestedet. I praksis er det regionens præhospitale leder, Torsten Lang-Jensen, der står inde for nødbehandlernes indsats, og det gør han gerne: Nødbehandlerne synes fuldt ud at leve op til kursets målsætning om at give nødbehandlerne bedre forudsætninger for, sammen med reddere, at kunne håndtere tilskadekomne, herunder at udtage traumepatienter fra biler o.l., siger han. Ud over livreddende førstehjælp i forbindelse med frigørelse på et skadested vil der også kunne forekomme situationer, hvor brandmænd alene vil have adgang til en tilskadekommet person. Det kan være i en brændende bygning eller ved kemikalieulykker. Også her vil patienterne kunne få glæde af de principper for behandling af traumepatienter som indlæres på kurset. Nødbehandlerne synes fuldt ud at leve op til kursets målsætning om at give nødbehandlerne bedre forudsætninger for, sammen med reddere, at kunne håndtere tilskadekomne, herunder at udtage traumepatienter fra biler o.l. Vejle-modellen Selve uddannelsen bygger på den nødbehandleruddannelse, som det gamle Vejle Amt havde opbygget. Kurset varer 16 timer fordelt på to dage, og hvert andet år skal det suppleres med et otte timers vedligeholdelseskursus. Ud over på Beredskabscenter Gudsø vil nødbehandlerkurset også blive tilbudt fra Odense Brandvæsens Uddannelsescenter og fra Beredskabsstyrelsen i Haderslev. ABC ABC står for airway, breathing and circulation. Det vil sige frie luftveje, vejrtrækning og blodcirkulation. kursus BRANDVÆSEN 15

16 kursus Grundkursus i krisestyring ned til det kommunale nivea Hvis krisestyring også bruges ved mindre hændelser, vil brugerne kende beredskabsplanern henvender sig til alle niveauer Det er heldigvis sjældent, der er brug for krisestyring, men netop derfor er behovet for at øve beredskabsplanen så meget desto større. Det er helt grundlæggende, at en beredskabsplan skal være let at bruge og kunne virke. Men hvad med at nuancere beredskabsplanen, så den kan bruges ved blot mindre afvigelser i den daglige drift? Så kender alle planen den dag, hvor det virkelig gælder. Det er et af flere væsentlige budskaber, som viceberedskabsinspektør Daniel Weinreich, Slagelse, havde med hjem fra et grundkursus i samfundets beredskab. Vel at mærke et kursus, som gav ham langt mere end forventet. Det handlede ikke kun om krisestyring på nationalt niveau. Kurset kom også ned Grundkursus i samfundets beredskab Beredskabsstyrelsen holdt i april et grundkursus i samfundets beredskab. Fra kursets indhold kan nævnes Regeringens krisestyringsorganisation National operativ stab og lokale beredskabsstabe Redningsberedskab og Forsvaret Politi og Sundhedsberedskabet Sektoransvaret i det kommunale beredskab Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Sikkerhedstrusler Krisekommunikation og fik fat i lokale beredskabsstabe, ja helt ned til den kommunale krisestyring, hvor redningsberedskabet befinder sig, lyder en begejstret kommentar. Snerydning Daniel Weinreich nævner som eksempel, at en beredskabsplan kan nuanceres, så den også tager højde for snerydning. Jo oftere planen bruges, jo mere erfaring får man, og samtidig vil man løbende kunne tilpasse planen, så alle kan bruge den. Hvis beredskabsplanen modsat kun tages frem ved de helt store kriser, vil man mangle den praktiske erfaring. Dilemmaøvelser Kurset bød på en god blanding af teoretiske indlæg på højst en time og gruppearbejde om samme emner, hvor de 24 deltagere blev stillet over for meget forskellige scenarier, hvor de bl.a. skulle nedsætte en krisestyringsstab på nationalt niveau. Nogle gode dilemmaøvelser, hvor der lige som i virkeligheden ikke findes en endegyldig facitliste på alt. Daniel Weinreich nævner et scenarie, hvor en ny type influenza var dukket op i et fjernt land. Nu var et fly på vej herfra til Danmark, og nogle passagerer ombord var højst sandsynligt eksponeret til sygdommen. Opgaven lød på at samle den Nationale Operative Stab (NOST) og finde ud af, hvem skulle indgå i staben. Deltagere Kursusdeltagerne havde en meget bred sammensætning med repræsentanter for Forsvarsministeriet, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, politiet, energinet.dk og de kommunale beredskaber. Hovedsagelig spillede de sig selv, men efter behov kunne de også tage andre kasketter på. 16 BRANDVÆSEN

17 rækker også u e, når det virkelig gælder. Grundkursus Danmarks dygtigste inden for skadebegrænsning...verdens største inden for fugtteknik kursus Værktøj Udbyttet fra kurset var ikke mindst en masse konkret viden om krisestyring og om, hvordan man organiserer og driver en krisestyringsstab. Kurset måtte godt have indeholdt lidt mere konkret for kommuner, men alligevel var der masser af udbytte til flere kommunale sektorer. Fx ville en sundhedschef i en kommune også have stor gavn af det, og flere chefer ville få nogle ledelsesmæssige udfordringer, siger Daniel Weinreich. Med hjem havde han selv et rigtig godt værktøj til den praktiske risiko- og sårbarhedsanalyse og deraf følgende beredskabsplanlægning i Slagelse. Hidtil har han alene taget udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens materiale, som er en stor hjælp. Men også her må Beredskabsstyrelsen gerne supplere med et egentligt kursus i beredskabsplanlægning, mener han. 24 timers døgnvagt Skadebegrænsning Brand Brug for praktikpladser Første hold begynder snart på bacheloruddannelsen Vand Miljø Professionshøjskolen Metropol i København har brug for praktiksteder til studerende på den nye uddannelse som professionsbachelor i beredskab, der begynder efter sommerferien. Det er en del af konceptet, at de studerende i studieforløbet kommer i praktik, hvor de indgår i dagligdagen og løser opgaver af relevans for værterne selvfølgelig med mere og mere baggrundsviden, efterhånden som uddannelsen skrider frem. Til gengæld er det også forventningen, at praktikværterne i forbindelse med de studerendes afsluttende bachelorprojekter vil kunne få udført en del af et udviklings- eller forskningsarbejde. Et bachelorprojekt varer i ti uger, hvor de studerende kan hjælpe værternes egne medarbejdere med analyser og undersøgelser lige fra analyse af forebyggende tiltag til sammenligning af indsatser og undersøgelse af tekniske muligheder. Professionshøjskolen vil gerne i kontakt med beredskaber, der har relevante opgaver til en praktikant til glæde for begge parter. Indeklima Yderligere information på Polygon & Munters Rypevang 5, DK-3450 Allerød Tlf Fax munters@polygon.dk BRANDVÆSEN 17

18 Fokus på dilemmaøvelser øvelser Masser af relevante input på årets øvelsesseminar. Husk pressen. Husk detaljer. Husk samarbejdspartnere. Husk kriseøvelser i kommunen Øvelser skal have et formål. Ud over de 12 årlige vedligeholdelsesøvelser for brandmænd er der ikke mange krav til øvelser, men de burde mere i system, lød det fra Beredskabschef Vores nuværende beredskabschef har besluttet at gå på pension. Derfor er stillingen som beredskabschef ved Jammerbugt Kommunes beredskab ledig til besættelse pr. 1. september 2010 eller snarest derefter. Hele stillingsopslaget kan læses på Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til vores nuværende beredskabschef Per Nielsen på tlf eller Teknik- og forsyningschef Peter Laursen på tlf I hele spillet om øvelser er det vigtigt, at man prøver grænser af og tør dumme sig Koldings beredskabschef Søren Ipsen ved indledningen til årets øvelsesseminar i Odense, arrangeret af Det Centrale Øvelsesforum. Som eksempel nævnte han: Evakueringsøvelser i institutioner og risikovirksomheder. Planlægning og deltagelse i katastrofemedicinske øvelser sammen med det præhospitale beredskab. Genoptagelse af samarbejdsøvelser med totalberedskabet. Øvelser i kommunens centrale organisation og decentrale krisestyringsstabe. Øvelser i krisestyring for de enkelte forvaltninger. Koordinering af kommunens handleplan og ressourcer ved operativ indsats. Husk detaljerne Derefter var bolden givet op til indlæg fra vidt forskellige dele af landets beredskab som eksempelvis Beredskabsstyrelsen og Fødevarestyrelsens kontor for Husdyr og Sundhed. Sidstnævnte overvåger blandt andet for 70 anmeldelsespligtige husdyrsygdomme og skal hurtigt kunne iværksætte en plan, der i værste fald kan betyde aflivning af millioner af dyr samt måneders karantæne. Øvelser i det regi vil typisk tage 2-3 dage, fortalte dyrlæge Hanne M. Hansen fra Fødevarestyrelsen, der er meget bevidst om identifikation af flaskehalse. Og så gælder det for resten om at øve alle detaljer helt ned til, hvem der skal opsætte skilte. Beredskabsstabe vil gerne inviteres I hele spillet om øvelser er det vigtigt, at man prøver døgnvagt store skader store udfordringer BRANDVÆSEN

19 grænser af og tør dumme sig, understregede vicepolitiinspektør Finn Orla Jørgensen. Som operativ leder hos Midt- og Vestjyllands Politi har han omkring 40 samarbejdspartnere i operativt niveau, og hans nøgleord var samarbejde og koordination. Det gælder simpelthen om at minimere kaos-fasen, så indsatsen hurtigst muligt kan køre over på rutiner. Selv om det generelt er en stor udfordring at få frigivet personale til øvelser på grund af knappe ressourcer, var Finn Orla Jørgensen meget bevidst om øvelsernes værdi, og han opfordrede især til, at samarbejdspartnere inviterer de lokale beredskabsstabe til at øve netværkssamarbejde. på baneterrænet i Herning, hvor pressen nærmest havde en tribune i form af en bro Formålet med øvelsen i Herning var for øvrigt at belaste samarbejdspartnere som fx sygehusene med en dobbelt ulykke, og en af erfaringerne fra selve øvelsen var, at det kan være svært at adskille de mange gule veste fra hinanden hen over skinnerne og blot meter fra de mange aktører. Det gav stor ro i selve øvelsen. I den forbindelse nævnte Søren Urup også vigtigheden af at dokumentere en øvelse ved hjælp af fotos. Det er langt lettere ved en evaluering at tale ud fra fotos end fra en ren tekst. Formålet med øvelsen i Herning var for øvrigt at belaste samarbejdspartnere som fx sygehusene med en dobbelt ulykke, og en af erfaringerne fra selve øvelsen var, at det kan være svært at adskille de mange gule veste fra hinanden. Dilemmaer Beredskabsstyrelsen arbejder på at skabe øvelsesdilemmaer til at træne kommunale krisestyringsstabe, fortalte sektionschef Christian Rosgaard fra Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Man vil gerne have bredere scenarier end blot en brand. Det kunne være IT-nedbrud, oversvømmelse, langvarig Nogle øvelser kan sagtens gennemføres på forholdsvis kort tid, så man samme dag kan lave evaluering og efterfølgende melde ud, hvad kan forbedres ude i forvaltningerne strømafbrydelse eller madforgiftning på kommunens centralkøkken, så man kan træne krisekommunikation og koordinering af handlinger og ressourcer. Nogle øvelser kan sagtens gennemføres på forholdsvis kort tid, så man samme dag kan lave evaluering og efterfølgende melde ud, hvad kan forbedres ude i forvaltningerne, sagde han. Også Mads Ecklon fra Center for Samfundssikkerhed og Beredskab kom ind på dilemmaøvelser og understregede, at Kemisk Beredskab og Kriseinfo gerne deltager i planlagte øvelser. øvelser Øvelse på video Finn Orla Jørgensen nævnte, at hans politikreds har fået installeret et videolink til beredskabsstaben, som man er ved at prøve af. Han bakkede op om et forslag til, at øvelser kan foregå på video. Det vil spare mange ressourcer. Selve anlægget er købt hos et privat firma og er let at arbejde med, og spørgsmålet om mere åbenhed, så andre kan få tilladelse til at koble sig på, ligger nu hos Rigspolitiet. Tribune til pressen Søren Urup, vicepolitiinspektør fra Østjyllands Politi, slog på seminaret til lyd for en særlig pressestrategi ved fuldskalaøvelser, så pressen sikres et godt overblik uden at gå i vejen. Som eksempel nævnte han en stor øvelse Se demoversionen eller prøv den gratis i 2 måneder på: Dan L. Skjoldborg, Stationschef Vestegnens Brandvæsen I/S: Vi er nu begyndt at bruge Group Planner til vagtplanlægningen af vores deltidsbrandmænd på stationen i Glostrup. Vi har længe vagtplanlagt via et Excelark, og ved opdateringer sendt dette rundt via mail, sammen med opdateret telefonliste, men så fandt vi Group Planner! Nu er alt online, administrationen af vagtplanen er nem og ligetil, medarbejderne er nu en meget større del af dette, samt opdateringen af telefonlisten ligger hos den enkelte. Brandsvendene bruger det flittigt til vagtbytninger. Mailadvisering, sms sender, log og brugbare statistikker, Group Planner, så bliver det ikke nemmere! BRANDVÆSEN 19

20 Dilemma på bordet øvelser Stor ros til øvelsesdug som oplæg til øvelser. Kan bruges af alle aktører lige fra kommuner til statslige styrelser. Præsenteret på øvelsesseminar i Odense Det er et rigtig godt koncept. Den er overskuelig, forpligtende og et godt pædagogisk værktøj. Egentlig dynamisk, for vi skaber selv dynamikken, lød det begejstret fra viceberedskabschef Thomas Emil Hammerum, Egedal. Genstanden for denne ros var en øvelsesdug, som Det Centrale Øvelsesforum har opfundet til brug ved kommunale dilemmaøvelser, fuldskalaøvelser i lokale beredskabsstabe eller noget helt tredje. Øvelsesdugen fik sin debut på et velbesøgt øvelsesseminar, som Det Centrale Øvelsesforum under Beredskabsstyrelsen holdt i Odense den 6. maj. Her fik deltagerne i mindre grupper og på tværs organisationer lejlighed til at afprøve den i praksis, og rosen fra Egedal var generel Øvelsesdugen fik sin debut på et velbesøgt øvelsesseminar, som Det Centrale Øvelsesforum under Beredskabsstyrelsen holdt i Odense den 6. maj. Her fik deltagerne i mindre grupper og på tværs organisationer lejlighed til at afprøve den i praksis, og rosen fra Egedal var generel. Således anbefalede oberstløjtnant John Flarup fra virksomhedshjemmeværnet, at øvelsesdugen hurtigst muligt sendes ud, som den er, uden at man afventer de sidste rettelser. Deltagerne var ikke meget for at slippe øvelsesdugen. Det er alle tiders værktøj, var de enige om: (fra venstre) John Flarup, Hjemmeværnskommandoen, Camilla Nordal Rask, Århus Brandvæsen, Tommy Laursen, specialenheden under Københavns Politi, Simon Feldbæk Kristensen, sundhedsstyrelsen, og Thomas Emil Hammerum, Egedal Brandvæsen. 20 BRANDVÆSEN