Virker virkemidlerne? Forside

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virker virkemidlerne? Forside"

Transkript

1 Virker virkemidlerne? Forside - Om omstilling til vedvarende energi i EU Jakob Elkjær, Tue Damsø og Rasmus Bo Hansen VEJLEDERE Tyge Kjær og Rikke Lybæk

2 Titelblad Navne: Jakob Elkjær, Tue Damsø og Rasmus Bo Hansen Vejledere: Tyge Kjær og Rikke Lybæk Dato: 6. Januar 2010 Teksam 1. Kandidatmodul Roskilde Universitet

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING FORMALIA BEGREBSDEFINITION DELSPØRGSMÅL OG PROJEKTOPBYGNING PROJEKTDESIGN FOKUS OG AFGRÆNSNING METODE PROJEKTETS METODISKE OPBYGNING METODER TIL DATAINDSAMLING DOKUMENTSTUDIER KILDEVURDERING ANALYSEREDSKABER AFDÆKNING AF VIRKEMIDLER DEFINITION AF VIRKEMIDDELBEGREBET KLIMA- OG ENERGIPAKKEN AFDÆKNING AF VIRKEMIDLER I VE DIREKTIVET NREAP (NATIONAL RENEWABLE ENERGY ACTION PLAN) NATIONALE VIRKEMIDLER Støttemekanismer Samarbejdsmekanismer AFDÆKNING AF VIRKEMIDLER I GHG REGULERINGEN OPSUMMERING AF VIRKEMIDDELSCENARIER AFDÆKNING AF VURDERINGSKRITERIER MARKEDET FOR ENERGISERVICES LÆRINGSKURVER TEKNOLOGISKE STADIER 43 1

4 PRODUKTIONSOMKOSTNINGER FOR VE TEKNOLOGIER Fortrængningsomkostninger ØVRIGE MARKEDSKRITERIER OPSUMMERING AF MARKEDSKRITERIER ENERGISYSTEMISKE OMSTILLINGSFORUDSÆTNINGER ENERGIFORBRUG I VE andel VEDVARENDE ENERGISTRØMME ENERGISYSTEMISKE EFFEKTER Kapacitetsudvikling og strukturændringer SYSTEMINDIKATORER OPSUMMERING AF VURDERINGSKRITERIER ANALYSE ANALYSE AF VE-SCENARIET MARKEDSANALYSE Analyse af støttemekanismer Pris på el og varme Teknologispecifikke virkemidler Regionsspecifikke ressourcepotentialer Delkonklusion om støtteniveauer Øvrige barrierer SYSTEMANALYSE Fluktuerende kilder og energisystemisk indpasning Drivhusgasreduktion og energieffektivitet VIRKEMIDDELOPTIMERING Harmonisering af støtteordninger Valg af støtteordning Design og justering af støtteordninger DELKONKLUSION ANALYSE AF DRIVHUSGASSCENARIE MARKEDSANALYSE Supplerende kvoteafgift Forsigtighedsvurdering af fortrængningspotentiale Priser på kvotemarkedet 90 2

5 SYSTEMANALYSE Fluktuerende kilder og energisystemisk indpasning Drivhusgasreduktion og energieffektivitet VIRKEMIDDELOPTIMERING Prisniveau Stabilitet Konsekvens DELKONKLUSION DISKUSSION AF VIRKEMIDDELKOMBINATION SAMSPIL MELLEM MÅLSÆTNINGERNE VIRKEMIDDELOPTIMERING KONKLUSION OG REFLEKSION OVER PROJEKTET KONKLUSION REFLEKSION OVER PROJEKTET LITTERATURLISTE 113 BILAGSSAMLING BILAG 1. KLIMA- OG ENERGIPAKKEN BILAG 2. SAMSPIL MED PROJEKTET 20% I 2020 BILAG 3. RESSOURCE- OG PRODUKTIONSPOTENTIALE FOR VE I EU-27 BILAG 4. KRAV TIL NREAP

6 Figurer og tabeller Figurer: Figur 1. Energisystemet Figur 2. Reduktion af udledning i energisektoren Figur 3. Projektdesign Figur 4. Opbygning af vurderingskriteriekapitlet Figur 5. Analyse opbygning Figur 6. Principdiagram af læringskurve Figur 7. Beregning af produktionsomkostningsinterval Figur 8. Survey af produktionsomkostninger for VE teknologier Figur 9. Energisystemet Figur 10. Fremskrivning af energiforbrug Figur 11. Fordelt VE målsætning i 2020 Figur 12. Principdiagram af energistrøm Figur 13. Analysemodel Figur 14. CSC kurve Figur 15. Marginal CSC- kurve og aflæst støtteniveau Figur 16. CSC kurve, støtteniveau og elpris Figur 17. Sammenligning af støtteordninger Figur 18. Specifikke nationale CSC- kurver Figur 19. MAC kurve og nødvendig kvotepris Figur 20. MAC kurve, kvotepris og elpris Figur 21. Kvoteprisen på Nordpool Figur 22. Principdiagram af kombination af virkemidler Figur 23. Kombination af virkemidler Figur 24. Ressourcepotentiale Figur 25. Energistrømme Tabeller: Tabel 1. Vurderingskriterier for dokumenter Tabel 2. Markedsbaserede støtteordninger for vedvarende energi Tabel 3. Virkemiddelscenarier Tabel 4. Produktionsomkostninger for VE teknologier Tabel 5. Beregnede fortrængningsomkostninger

7 Tabel 6. Metoder for opgørelse af energiforbruget Tabel 7. Virkemiddelscenarier Tabel 8. Produktionsomkostninger og - potentialer Tabel 9. Priser på el og varme Tabel 10. Støtteordninger Tabel 11. Teknologidata for kulkraftværker Tabel 12. Kvotepriser ved fortrængning af moderne kulkraftværker Tabel 13. Samspil mellem VE og GHG målsætning Tabel 14. Potentialeopgørelse Tabel 15. Scenarier Tabel 16. VE produktion i scenarie A1B

8 Forkortelsesliste CBA CDM CEA CO 2- Eq CSC- kurve DG ENV DG TREN E3Mlap EEA EU FIP FIT FUD GFEC GHG IA JRC MAC- kurve MLG Mtoe NGO VE Cost Benefit Analyse Clean Development Mechanism Cost Effectiveness Analyse Kuldioxid equvalens Cost- Supply Curve (produktionsomkostningskurve) Generaldirektoratet for Miljø Generaldirektoratet for Energi og Transport Energy Economics Environment Modelling Laboratory European Energy Agency Den Europæiske Union Feed- In Premium Feed- In Tariff Forskning, Udvikling og Demonstration Gross Final Energy Consumption (samlet endeligt energiforbrug) Drivhusgas Impact Assessment Joint Research Centre Marginal Abatement Cost curve (fortrængningsomkostningskurve) Multi- Level Governance Million tons olie equvalents (1 Mtoe = 11,63 TWh = TJ) Non Governmental Organisation Vedvarende Energi 6

9 1. Indledning Der er i dag overvældende videnskabelig evidens for, at en fortsat ukontrolleret emission af drivhusgasser udgør en betydelig trussel for samfundet. Sammenligninger af IPCC's analyser fra 1990 med observationer, har siden 2007 vist, at udledningen af drivhusgasser og de dertilhørende klimaændringer nærmer sig IPCCs worst- case fremskrivninger (IARU, 2009:8,26). IPCC konkluderede således i 2007, at klimaændringerne er en realitet, og at Jorden bliver varmere. I samme rapport fastslog de at der er mere end 90 % sandsynlighed for, at denne globale opvarmning primært skyldes antropogene (menneskeskabte) drivhusgasudledninger (IPCC AR4, 2007:39). Vores viden om, at menneskelige aktiviteter påvirker klimaet, giver således samfundet et ansvar for at handle. På COP15 i København i december 2009 vedtog verdenssamfundet en ny aftale (Copenhagen Accord) om regulering af det globale drivhusgasudslip for at adressere den globale opvarmning. Det lykkedes ikke at nå til enighed om konkrete overordnede reduktionsmål udover at disse bør toppe snarest muligt (Copenhagen Accord, 2009:2). I stedet indeholder aftalen annekser med landenes reduktionsmålsætninger på kort sigt (2020), der skal indmeldes frivilligt inden den 1. februar 2010 (Copenhagen Accord, 2009:2-5). Trods den løse hensigtserklæring i Copenhagen Accord, er det dog værd at bemærke, at det faktisk er lykkedes at få skrevet 2- graders målsætningen ind i aftaleteksten, og at parterne er blevet enige om, at niveauet for de nødvendige globale drivhusgasreduktioner skal baseres på IPCCs Fourth Assessment Report (Copenhagen Accord, 2009:2). Selv om aftalen derfor ikke indeholder egentlige reduktionsmålsætninger for , lægger hensigtserklæringen dog alligevel op til en indsats for at reducere den globale udledning af drivhusgasser med 50-80% på lang sigt (2050) 2. Som resultat af Copenhagen Accord vil klimareguleringen således ikke længere være bestemt af en top- down regulering med fastsatte reduktionsmål, som det var 1 Reduktionsmålsætningerne for 2050 blev i sidste øjeblik udeladt af den endelige aftaletekst (Guardian, 2009(IET, 2009). 2 Ifølge IPCC vil det globale drivhusgasudslip skulle reduceres med 50-80% i 2050 i forhold til niveauet i 2005, hvis målsætningen om et stabiliseringsniveau på 2 grader skal kunne realiseres (IPCC AR4, 2007:67). 7

10 tilfælde med eksempelvis Kyotoprotokollen, men derimod en bottom- up regulering, hvor landende selv er ansvarlige for at tilrettelægge deres indsats. Spørgsmålet er blot, hvordan det skal lade sig gøre? For EU s vedkommende vil indmeldelsen af reduktionsmålsætningen frem til 2020 være bestemt af EU s egen klima- og energipakke. Pakken blev vedtaget allerede i 2008, og bygger videre på tidligere regulering, hvilket betyder, at virkemidlerne til opfyldelsen af reduktionsmålsætningen er blevet udviklet over længere tid. Da mange andre lande først skal i gang med dette arbejde som resultat af Copenhagen Accord, kan det være fornuftigt for dem at trække på EU s erfaringer. EU lægger samtidig selv op til at fortsætte sin indsats efter 2020 med henblik på at gennemføre endnu større reduktioner af drivhusgasserne, således at reduktionsmålsætningen for 2050 kan nås (COM(2008)30:5). Set i lyset af dette, vil det således for EU selv, og andre, være interessant at se nærmere på, hvilke positive eller negative erfaringer, der kan trækkes ud af EU s klima- og energipakke i forhold til den langsigtede håndtering af drivhusgasudslippet. Studiet i dette projekt vil derfor tage udgangspunkt i netop EU s klima- og energipakke Problemfelt Mål Størstedelen af den antropogene udledning af drivhusgasser, stammer fra afbrændingen af fossile brændsler. Anvendelsen af fossile brændsler foregår i en række nøglesektorer såsom energiproduktion, transport og industri, hvoraf energisektoren (el og varme) står for langt den største anvendelse af det fossile brændsel, og dermed også den største medfølgende drivhusgasudledning. Alene energisektoren tegner sig således for mere end en fjerdedel 3 af den samlede globale udledning (IPCC2, 2007:5)(IPCC3, 2007:3), og CO 2 udledningen fra afbrænding af fossile brændsler for hele 80% af EU s samlede drivhusgasudledning (Capros et al., 3 I IPCCs opgørelse er udledningerne fra energisektoren fratrukket elforbrug i bygninger og industri. Energisektorens andel af det samlede drivhusgasudslip bliver således væsentligt større i det samlede regnskab når disse medregnes. (IPCC3, 2007:3). I opgørelserne for EU er de allerede indeholdt i energisektorens samlede drivhusgasudslip. 8

11 2008:1). Det er altså uomgængeligt at udslippet af drivhusgasser fra afbrændingen af fossile brændsler i energisektoren skal reduceres, hvis klimaproblemet skal løses. Energisektoren vil således være i fokus i dette projekt. For at adressere udslippet af drivhusgasser fra energisektoren, er det nødvendigt at anskue problemet ud fra en energisystemisk betragtning. Som illustreret i understående figur 1 består et energisystem overordnet set af tre led: Figur 1. Energisystemet Kilde: Egen bearbejdning Ressourcer er det input, der leveres til energiproduktionen. Konvertering skal forstås som omdannelsen af ressourcerne til nyttige energiformer, og forbrug skal forstås som slutforbruget af den producerede energi. Drivhusgasudledningen er i sidste ende bundet til det input der anvendes, og dets rejse gennem energisystemet til slutforbruget. Der er tre måder hvorpå udledningen fra energisektoren kan reduceres (hvilket er illustreret i figur 2): For det første kan der anvendes et andet ressourceinput med et lavere drivhusgasindhold, såsom vedvarende energikilder. Dertil kan konverteringseffektiviteten øges så mest muligt at den primære energi leveres til slutforbrugerne. Endelig kan der gennemføres besparelser i slutforbruget, der mindsker behovet for energiproduktion. 9

12 Figur 2. Reduktion af udledning i energisektoren Kilde: Egen bearbejdning Tiltag der sigter mod en reduktion af drivhusgasudledningen, vil først og fremmest skulle adressere udledningen fra energisektoren ved hjælp af kombinationer af disse tre typer tiltag. EU s klima- og energipakke, der pålægger alle medlemsstater forpligtelser vedrørende drivhusgasser (GHG) og vedvarende energi (VE) (COM(2008)19:4), indeholder de virkemidler, som EU har indført til at håndtere regulering af drivhusgasudslippet fra energisektoren i EU. Klima- og energipakken, der går under navnet To gange 20% i 2020, indeholder to centrale mål (COM(2008)30:2-3): GHG målsætning: VE målsætning: En reduktion på mindst 20% af drivhusgasserne inden % af EU's energiforbrug dækkes af vedvarende energi i 2020 Uden at håndtere en omstilling af energisektoren i alle led af energisystemet vil det ikke være muligt at reducere drivhusgasudledningen tilstrækkeligt til at håndtere det globale klimaproblem (IEA1, 2009:2). Øget energieffektivitet og mindsket energiforbrug (energibesparelser) udgør de nemmeste og billigste drivhusgasreduktioner (Stern, 2007: ), og kan derfor formentlig opfylde en væsentlig del af GHG målsætningen på kort sigt. Med 2 graders målsætningen skrevet ind i Copenhagen Accord, og en reduktionsmålsætning, der skal basere sig på IPCCs anbefalinger, vil det dog være nødvendigt også at tage højde for den langsigtede GHG målsætning. På lang sigt vil et 10

13 fokus på øget energieffektivitet og energibesparelser ikke være tilstrækkeligt til at opfylde GHG målsætningen, idet der fortsat vil være et globalt energibehov (IEA2, 2008:78), og en stigende energiefterspørgsel i takt med udviklingslandendes og specielt de nye økonomiers 4 øgede vækst (IEA3, 2009:5; Kommissionen, 2009:1). Den nødvendige reduktion af drivhusgasser kan derfor ikke ske, medmindre en meget større del af energiefterspørgslen kommer fra rene energikilder (IARU, 2009:8), og en øget anvendelse af VE i energiproduktionen vil således være nødvendigt for at sikre tilstrækkelige reduktioner af drivhusgasudledningen (Stern, 2007: ,400). En omstilling til øget anvendelse af VE er dog både dyrere og mere besværligt end energibesparelser og øget energieffektivitet, og det vil derfor være nødvendigt også på kort sigt at påbegynde udbygningen af VE for at adressere det langsigtede problem. Det nytter ikke noget udelukkende at fokusere på de lette løsninger nu og håbe på, at VE teknologierne vil være til rådighed senere. De langsigtede løsninger skal planlægges og udvikles allerede i dag. VE- målene vil fortrænge en mængde fossile brændsler og dermed mindske drivhusgasudledningen i forhold til, hvordan de fortrængte fossile brændsler skulle være brugt. Målet om 20% VE vil fortrænge Mt CO 2 p.a. når den fulde udbygning af VE er på plads (Ragwitz et.al., 2006:10)(MEMO- 1, 2008:3). Tilsvarende vil det kræve en reduktion af drivhusgasudledningerne på Mt CO 2 p.a. i forhold til basisåret (2005), for at nå målet om 20% reduktion i 2020 (Capros et al., 2008:3)(EEA, 2009) 6. Eftersom den målsatte udbygning af VE øjensynligt alene vil kunne opfylde over halvdelen af målet om 20% CO 2 reduktioner, og i bedste fald stort set hele målsætningen, tyder det således også her på, at omstillingen til en øget anvendelse af vedvarende energi i EU s energisektor spiller en helt afgørende rolle for opnåelsen af målsætningen om reduktion af drivhusgasser fra energisektoren, både på kort og lang sigt (Ragwitz et.al., 2006:18). Selvom energibesparelser og effektivitet kan reducere udledningen på kort- og mellemlang sigt, vil større reduktionsmålsætninger ikke være håndterbare alene 4 Kina, Indien, Brasilien, Mexico, Sydafrika, etc. 5 EU's samlede udledning var på 5211 Mt CO 2 i % af dette svarer til 1042 Mt CO 2. 6 Se excel dokument ark 12 for yderligere information. 11

14 ved hjælp af de nemme løsninger. En omstilling af energiproduktionsteknologierne kan ikke gennemføres uden videre, og kræver en langsigtet udvikling og indsats for udbredelse af vedvarende energiteknologier. Vi mener derfor, at klimareguleringen i EU, også på kort sigt, bør målrettes en udvikling og udbredelse af vedvarende energi. EU lægger selv vægt på, at den teknologiske udvikling skal stimuleres for at realisere den langsigtede reduktionsmålsætning (COM(2008)30:5), og eftersom det samtidig ser ud til, at omstillingen bliver lettere med tiden (Capros et al, 2008:48), betragter vi denne omstilling som den vigtigste forudsætning for at håndtere de nødvendige drivhusgasreduktioner i energisystemet. Det naturlige spørgsmål afledt heraf er derfor, hvilke virkemidler, der bedst vil kunne forårsage denne udbygning? Middel Virkemidlerne i EU s klima- og energipakke relaterer sig til hver sit sæt af målsætninger. Hvor det for VE målsætningen er meningen, at det enkelte medlemsland skal udvikle sektoren for vedvarende energi som det passer deres forhold og potentiale bedst (COM(2009)19:10), vil GHG målsætningen primært skulle adresseres via EU s kvotehandelssystem. Opfyldelsen af VE målsætningen vil ikke nødvendigvis kunne opfylde GHG målsætningen og omvendt (Ragwitz et.al., 2006:1). Alligevel vil begge sæt af virkemidler have gensidig indflydelse på hinanden. Drivhusgasreguleringen har et direkte fokus på den forurening, der opstår som følge af en aktivitet. Her søges den samlede forureningsmængde begrænset ved at afkræve kvoter fra forurenende virksomheder svarende til deres forureningsniveau. Systemet er udformet med henblik på at nedbringe de samlede drivhusgasudledninger på en økonomisk effektiv måde ved at sikre, at reduktionerne sker der, hvor det økonomisk er mest hensigtsmæssigt. Samtidig skal kvotehandelssystemet fremme omlægninger i mindre CO 2 intensiv retning indenfor de omfattede sektorer, ved at tilskynde til investeringer i renere teknologier (KOM(2008)16:3)(ENS, 2008:1). VE- reguleringen er distinkt anderledes, ved i stedet at fokusere på produktionsteknologien, og søge at fremme de CO 2 neutrale teknologier. Samtidig er 12

15 denne regulering udformet som en overordnet planlægning frem for et konkret ensrettet virkemiddel som man ser det i kvotesystemet. Vi har tidligere konstateret, at en omstilling af energisektoren skal kunne fordre denne nødvendige udbygning af vedvarende energi, hvis GHG målsætningen skal kunne efterleves. Spørgsmålet er så, hvordan de forskellige virkemidler i EU s klima- og energipakke for både VE målsætningen og GHG målsætningen, bedst kan bidrage til dette, alene og i samspil med hinanden. Ovenstående refleksioner har ledt os frem til følgende problemformulering Problemformulering Hvordan kan Klima- og energipakkens virkemidler bedst bidrage til at opfylde målet om øget anvendelse af vedvarende energi i det europæiske energisystem? 13

16 2. Formalia I dette afsnit ønsker vi først nærmere at præcisere indholdet i vores problemformulering for derefter at dele den op i en række underspørgsmål. Disse leder til en gennemgang af projektets opbygning og dets fokus og afgrænsning Begrebsdefinition Vi vil indledningsvist nærmere definere vores forståelse af de begreber der anvendes i problemformuleringen, for at sikre at læseren forstår problemformuleringen som den er tænkt. Klima- og energipakkens virkemidler: Vi forstår i denne rapport et virkemiddel som et samfundsmæssigt redskab der kan have en effekt overfor en teknologi, dens markedsintroduktion og udbredelse. Begrebet virkemiddel defineres nærmere i kapitel 4. Vi afgrænser derunder vores studie af virkemidler til de virkemidler der er indeholdt i klima og energipakken. Med det forstås de virkemidler der direkte fremgår af pakken og de virkemidler der foreskrives at skulle implementeres af nationalstaterne som følge af pakken. Disse identificeres ligeledes i kapitel 4. Bedst bidrage: Med bedst bidrage forstår vi virkemidlernes effekt overfor teknologiens markedsintroduktion og udbredelse. Ved bidrage forstås at flere virkemidler kan implementeres i samspil og levere forskellige bidrag, og med bedst forstås en vurdering af hvilke roller i dette samspil de nævnte virkemidler bedst kan indtage. Målet om øget anvendelse af vedvarende energi i det europæiske energisystem: Med denne formulering forstås klima- og energipakkens målsætning om at 20% af EU s samlede endelige energiforbrug 7 i 2020 skal komme fra vedvarende kilder. Herunder skal mindst 10% af det endelige energiforbrug i transportsektoren komme fra vedvarende kilder. Målene i klima- og energipakken samt den regulering de erstatter præsenteres kort i bilag 1. 7 Egen oversættelse af: Gross Final Energy Consumption, der omfatter det endelige energiforbrug, tillagt tab i transmission og distribution samt forbrug af energi i energisektoren, men ikke tab i produktion (SEC(2008)85 vol II: 25). 14

17 2.2. Delspørgsmål og projektopbygning Som led i besvarelse af vores problemformulering er der behov for først at besvare de følgende to delspørgsmål. De fremsætter hver et nødvendigt videns behov der udgør en forudsætning for at kunne påbegynde en analyse der kan besvare vores problemformulering. 1. Hvilke virkemidler for omstilling af det europæiske energisystem til øget anvendelse af vedvarende energi indeholder EU s klima- og energipakke? 2. Ud fra hvilke kriterier kan det vurderes hvordan disse virkemidler bedst bidrager til øget anvendelse af vedvarende energi i det europæiske energisystem? Til hver af disse delspørgsmål er der knyttet en afdækkende delanalyse. Resultatet af disse to delanalyser samles i projektets analyse der har til formål at besvare projektets problemformulering. 15

18 Projektdesign Figur 3. nedenfor viser projektets opbygning: Figur 3. Projektdesign Kilde: Egen bearbejdning Som det fremgår af figuren leder problemformuleringen, kort afbrudt af indeværende formalia kapitel og metode kapitlet, til to delspørgsmål der besvares gennem to delanalyser. Først besvares det første delspørgsmål i en afdækning af virkemidlerne i klima- og energipakken (kapitel 4) og efterfølgende opstilles et sæt af vurderingskriterier som besvarelse af det andet delspørgsmål (kapitel 5). 16

19 Derefter samles resultatet af disse to afsnit i projektets analyse 8 (kapitel 6) med henblik på i konklusionen at besvare problemformuleringen (kapitel 7). Nedenfor præsenteres indholdet i de enkelte kapitler ganske kort: Kapitel 4. Afdækning af virkemidler Denne afdækning skal levere en række virkemiddelscenarier til den senere analyse. Den indledes med en nærmere definition af begrebet virkemiddel og en kort diskussion af typologier. Derefter udledes virkemidlerne i de forskellige direktiver. Afsnittet afsluttes med en opstilling af virkemidlerne i de scenarier der skal anvendes i analysen. Kapitel 5. Afdækning af vurderingskriterier Denne afdækning skal resultere i et sæt af vurderingskriterier, som scenarierne kan vurderes ud fra. Analysen er opdelt i to dele: Først identificeres de teknologispecifikke omstændigheder vedrørende markedsintroduktion. Dette gøres via en diskussion af teknologiers læringskurver og en efterfølgende identifikation af produktionsomkostninger og fortrængningsomkostninger for en række vedvarende energiteknologier. Dernæst afdækkes de energisystemiske omstændigheder vedrørende udbygning af vedvarende energi. Denne del tager udgangspunkt i en systembeskrivelse, hvor det tilgængelige ressourcepotentiale, konverteringsteknologier og det deraf følgende potentielle produktionspotentiale gennemgås kort 9. Efterfølgende udledes en række systemindikatorer vi finder afgørende for en vurdering af de energisystemiske effekter af omstillingen. Kapitel 6. Analyse I denne analyse vurderes de identificerede virkemiddelscenarier ud fra det opstillede sæt af kriterier. Først gennemføres en analyse af den nødvendige økonomiske støtte hvis en tilstrækkelig produktionskapacitet skal udbygges. 8 Der er ikke et selvstændigt diskussionskapitel, da det i forhold til projektets opbygning er blevet vurderet at være mest meningsfuldt, at tage diskussionerne løbende i gennem analysekapitlet. 9 Studierne af ressourcepotentiale og produktionspotentiale sker med udgangspunkt i resultater fra et projekt som en af gruppens medlemmer tidligere har gennemført. Vi bruger i nogen udstrækning det samme datasæt og de samme beregninger, men med et andet formål. Den præcise relation mellem de to projekter gennemgås nærmere i bilag 2. 17

20 Efterfølgende vurderes scenariernes forventelige energisystemiske effekter. Derefter optimeres virkemidlerne i hvert scenarie ud fra de afdækkede problematikker, med henblik på at vurdere hvor vellykket det givne scenarie vil kunne skabe den målsatte omstilling til vedvarende energi, og analysen afsluttes med en diskussion af virkemiddelkombinationen. Kapitel 7. Konklusion og refleksion over projektet I konklusionen besvares problemformuleringen, ud fra de erkendelser der er opnået i analysen og diskussionen. Efterfølgende reflekteres der over projektet og dets resultater. Hvor i det drøftes hvilke aspekter vores analyse ikke inddrager som kan have en effekt på de anbefalinger der opstilles, og disse repeteres i det lys. 2.3 Fokus og afgrænsning Projektet formål og deraf fokus er en vurdering af forskellige virkemidlers effektivitet og anvendelighed i arbejdet med en omstilling af energisektoren i Europa til øget anvendelse af vedvarende energi. Dette fokus grænser op til og er i berøring med en lang række relevante problemfelter, der hver især fortjener omfattende studier, som det ikke har været muligt at inddrage i vores projekt. Vi har derfor valgt at afgrænse os fra følgende emner: Øvrige virkemidler: Vi har valgt at fokusere på de virkemidler der er indlejret i EU s klima og energipakken, og dennes direktiver og aftaler. Vi har valgt denne afgrænsning da de fremsatte mål blev ledsaget af disse virkemidler, hvorfor det må være blevet vurderet at de er tilstrækkelige til at skabe omstillingen, og udvalgt med henblik på at skabe omstillingen. Disse virkemidler udledes og karakteriseres i rapportens kapitel 4, hvor det også præciseres hvilke virkemidler der deraf ikke indgår i vores studie. Anden EU lovgivning: Vi afgrænser os som nævnt til virkemidlerne indeholdt i EU s klima- og energipakke. Dette indebærer også at vi afgrænser os fra anden EU regulering af energisektoren, i al anden form end som udgangspunktet for de vedtagne virkemidler. 18

21 Andre sektorer: Vi afgrænser os til et se på en omstilling af energisektoren. Dette betyder blandt andet at tilgrænsende sektorer som industri og transport, der ligeledes har del i forbruget af fossile brændsler, udelades. Det betyder altså at vi analyserer omstilling af elektricitet og varme produktionssektorerne. Vi har valgt denne afgrænsning da disse to sektorer for det første er lænket tæt sammen og vanskelige at se hver for sig, og samtidig er præget af de samme typer forureningskilder, færre og større punktkilder. Hvor transportsektorens energianvendelse er præget af mange mindre og diffuse kilder og industrien er underlagt yderligere problematikker omkring Carbon Leakage 10. Ressourcepotentiale: Vi afgrænser os fra studier af om der forefindes de tilgængelige vedvarende energiressourcer. Dette spørgsmål er afdækket i dels en række EU publikationer og i tidligere studier på TekSam. En kort redegørelse er dog vedlagt i bilag Carbon Leakage: Et begreb der betegner en udvikling hvor et lands forsøg på at reducere sin drivhusgasudledning ved hjælp af en stram klimapolitik resulterer i stigende udledninger i andre lande. For EU er dette særlig relevant for industrien da produktionen af forbrugsgoder kan finde sted i lande med en mindre striks regulering, mens produktionen af energi ikke kan finde sted alt for langt fra forbrugsbehovet (Internet; Berlingske, 29. December 2009). 11 Projektet tager som nævnt udgangspunkt i potentiale studier gennemført i et tidligere projekt. Relationen til dette projekt drøftes i bilag 2 og studierne af tilgængelige ressourcepotentialer præsenteres kort i bilag 3. 19

22 3. Metode I dette afsnit præsenteres projektets metodiske opbygning samt de metodiske redskaber der er anvendt til dataindsamling og i analysen Projektets metodiske opbygning Vores projekts metodiske tilgang kan bedst beskrives som en virkemiddel- effekt analyse 12. Vi vurderer effekten af flere forskellige kombinationer af virkemidler på en given udvikling. Den er inspireret af den europæiske Impact Assessment (IA) og af evalueringsstudier, men adskiller sig også fra begge ved at ligge efter vedtagelse af forslaget, men før implementering (Blok, 2007: ). Dette gøres som nævnt for at kunne vurdere hvorledes de forskellige virkemidler bedst kan bidrage til den målsatte omstilling. Projektets opbygning er inspireret af IA, men udformet til vores analyse (SEC(2009)92:5), og består af tre metodiske skridt: 1. Afdækning af policy scenarier: Det første metodiske skridt består i at identificere de virkemiddelscenarier vi ønsker at vurdere effekterne af. 2. Afdækning af vurderingskriterier: Det andet metodiske skridt består i at identificere de kriterier scenarierne skal vurderes ud fra. 3. Analyse af effekterne: Det tredje skridt består i at gennemføre scenarieanalysen hvor de opstillede scenarier sammenholdes med de identificerede kriterier og deres potentielle bidrag mod den målsatte omstilling vurderes. For at blive i stand til at sammenligne effekten af flere forskellige kombinationer af virkemidler har vi valgt at anvende en scenarietilgang. Vores scenarieteknik kan bedst beskrives som primært kvalitativ, med en række kvantitative elementer (Höjer, 2008:1961). Vurderingskriterier I vurderingen af scenariernes potentielle og sandsynlige effekter, samt som udgangspunkt for optimeringen, er der identificeret en række vurderingskriterier. Vores tilgang er inspireret af multikriterieanalysen, men samtidig distinkt 12 Inspireret af Policy Impact Assessment (SEC(2009)92). 20

23 anderledes end den. Multikriterie- analyser anvendes i situationer hvor der skal vælges mellem vanskeligt sammenlignelige, alternativer og hvor der foreligger en række meget forskellige kriterier, både kvalitative og kvantitative, for hvad beslutningen ideelt skal opfylde (Andersen & Jørgensen, 2001:12). I multikriterieanalyser sammenvejer man kriterierne via vægte, for som i CBA og CEA analyserne at få et mere præcist udtryk for resultatet (SEC(2009)92:46)(Halsnæs, 2007:25). Og det er her vores analyse er distinkt anderledes. Der er opstillet to sæt af kriterier. Først identificeres de teknologispecifikke problematikker forbundet med udbredelse af vedvarende energi i det europæiske energimarked. Her vurderes læringskurver, produktionsomkostninger og fortrængningsomkostninger. Efterfølgende drøftes de energisystemiske potentialer, problematikker og muligheder forbundet med udbredelsen af vedvarende energi i det europæiske energisystem. Vurderingskriterierne identificeres i rapportens kapitel 5. Kapitlets opbygning fremgår af figur 4 nedenfor. Figur 4. Opbygning af vurderingskriteriekapitlet Kilde: Egen bearbejdning 21

20% i 2020. Udbygning af vedvarende energi i Europa

20% i 2020. Udbygning af vedvarende energi i Europa 20%i2020 UdbygningafvedvarendeenergiiEuropa TueDamsø Teksam 2.Kandidatmodul RoskildeUniversitet Vejledere:TygeKjærogBørgeKlemmensen 26.Maj2009 20%i2020 UdbygningafvedvarendeenergiiEuropa TueDamsø RoskildeUniversitet

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Notatet er udarbejdet af Det Økologiske Råd Forfatter: Søren Dyck-Madsen ISBN: 87-92044

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014 Energistyrelsens indlæg 26. februar 2014 Energistyrelsen Insourcing af sekretariatet i 2013 Susanne Roed Civilingeniør i bygningsdesign Ansat i Energistyrelsen Energikonsulent for både enfamilie og flerfamilie/erhverv

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Mål for vedvarende energi

Mål for vedvarende energi Mål for vedvarende energi - 2030 mål, Eu s og Danmarks omstilling til vedvarende energi, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe Gunnar Boye Olesen Debatmøde "EUs klima-og energistrategi

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Kommissionens udarbejdelse af BREF dokumenter Sevilla processen under IED

Kommissionens udarbejdelse af BREF dokumenter Sevilla processen under IED Kommissionens udarbejdelse af BREF dokumenter under IED JRC IPTS Seville The European IPPC Bureau Kristine Raunkjær Stubdrup JRC IPTS Seville Joint Research Center Institute of Prospective Technological

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere