Virker virkemidlerne? Forside

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virker virkemidlerne? Forside"

Transkript

1 Virker virkemidlerne? Forside - Om omstilling til vedvarende energi i EU Jakob Elkjær, Tue Damsø og Rasmus Bo Hansen VEJLEDERE Tyge Kjær og Rikke Lybæk

2 Titelblad Navne: Jakob Elkjær, Tue Damsø og Rasmus Bo Hansen Vejledere: Tyge Kjær og Rikke Lybæk Dato: 6. Januar 2010 Teksam 1. Kandidatmodul Roskilde Universitet

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING FORMALIA BEGREBSDEFINITION DELSPØRGSMÅL OG PROJEKTOPBYGNING PROJEKTDESIGN FOKUS OG AFGRÆNSNING METODE PROJEKTETS METODISKE OPBYGNING METODER TIL DATAINDSAMLING DOKUMENTSTUDIER KILDEVURDERING ANALYSEREDSKABER AFDÆKNING AF VIRKEMIDLER DEFINITION AF VIRKEMIDDELBEGREBET KLIMA- OG ENERGIPAKKEN AFDÆKNING AF VIRKEMIDLER I VE DIREKTIVET NREAP (NATIONAL RENEWABLE ENERGY ACTION PLAN) NATIONALE VIRKEMIDLER Støttemekanismer Samarbejdsmekanismer AFDÆKNING AF VIRKEMIDLER I GHG REGULERINGEN OPSUMMERING AF VIRKEMIDDELSCENARIER AFDÆKNING AF VURDERINGSKRITERIER MARKEDET FOR ENERGISERVICES LÆRINGSKURVER TEKNOLOGISKE STADIER 43 1

4 PRODUKTIONSOMKOSTNINGER FOR VE TEKNOLOGIER Fortrængningsomkostninger ØVRIGE MARKEDSKRITERIER OPSUMMERING AF MARKEDSKRITERIER ENERGISYSTEMISKE OMSTILLINGSFORUDSÆTNINGER ENERGIFORBRUG I VE andel VEDVARENDE ENERGISTRØMME ENERGISYSTEMISKE EFFEKTER Kapacitetsudvikling og strukturændringer SYSTEMINDIKATORER OPSUMMERING AF VURDERINGSKRITERIER ANALYSE ANALYSE AF VE-SCENARIET MARKEDSANALYSE Analyse af støttemekanismer Pris på el og varme Teknologispecifikke virkemidler Regionsspecifikke ressourcepotentialer Delkonklusion om støtteniveauer Øvrige barrierer SYSTEMANALYSE Fluktuerende kilder og energisystemisk indpasning Drivhusgasreduktion og energieffektivitet VIRKEMIDDELOPTIMERING Harmonisering af støtteordninger Valg af støtteordning Design og justering af støtteordninger DELKONKLUSION ANALYSE AF DRIVHUSGASSCENARIE MARKEDSANALYSE Supplerende kvoteafgift Forsigtighedsvurdering af fortrængningspotentiale Priser på kvotemarkedet 90 2

5 SYSTEMANALYSE Fluktuerende kilder og energisystemisk indpasning Drivhusgasreduktion og energieffektivitet VIRKEMIDDELOPTIMERING Prisniveau Stabilitet Konsekvens DELKONKLUSION DISKUSSION AF VIRKEMIDDELKOMBINATION SAMSPIL MELLEM MÅLSÆTNINGERNE VIRKEMIDDELOPTIMERING KONKLUSION OG REFLEKSION OVER PROJEKTET KONKLUSION REFLEKSION OVER PROJEKTET LITTERATURLISTE 113 BILAGSSAMLING BILAG 1. KLIMA- OG ENERGIPAKKEN BILAG 2. SAMSPIL MED PROJEKTET 20% I 2020 BILAG 3. RESSOURCE- OG PRODUKTIONSPOTENTIALE FOR VE I EU-27 BILAG 4. KRAV TIL NREAP

6 Figurer og tabeller Figurer: Figur 1. Energisystemet Figur 2. Reduktion af udledning i energisektoren Figur 3. Projektdesign Figur 4. Opbygning af vurderingskriteriekapitlet Figur 5. Analyse opbygning Figur 6. Principdiagram af læringskurve Figur 7. Beregning af produktionsomkostningsinterval Figur 8. Survey af produktionsomkostninger for VE teknologier Figur 9. Energisystemet Figur 10. Fremskrivning af energiforbrug Figur 11. Fordelt VE målsætning i 2020 Figur 12. Principdiagram af energistrøm Figur 13. Analysemodel Figur 14. CSC kurve Figur 15. Marginal CSC- kurve og aflæst støtteniveau Figur 16. CSC kurve, støtteniveau og elpris Figur 17. Sammenligning af støtteordninger Figur 18. Specifikke nationale CSC- kurver Figur 19. MAC kurve og nødvendig kvotepris Figur 20. MAC kurve, kvotepris og elpris Figur 21. Kvoteprisen på Nordpool Figur 22. Principdiagram af kombination af virkemidler Figur 23. Kombination af virkemidler Figur 24. Ressourcepotentiale Figur 25. Energistrømme Tabeller: Tabel 1. Vurderingskriterier for dokumenter Tabel 2. Markedsbaserede støtteordninger for vedvarende energi Tabel 3. Virkemiddelscenarier Tabel 4. Produktionsomkostninger for VE teknologier Tabel 5. Beregnede fortrængningsomkostninger

7 Tabel 6. Metoder for opgørelse af energiforbruget Tabel 7. Virkemiddelscenarier Tabel 8. Produktionsomkostninger og - potentialer Tabel 9. Priser på el og varme Tabel 10. Støtteordninger Tabel 11. Teknologidata for kulkraftværker Tabel 12. Kvotepriser ved fortrængning af moderne kulkraftværker Tabel 13. Samspil mellem VE og GHG målsætning Tabel 14. Potentialeopgørelse Tabel 15. Scenarier Tabel 16. VE produktion i scenarie A1B

8 Forkortelsesliste CBA CDM CEA CO 2- Eq CSC- kurve DG ENV DG TREN E3Mlap EEA EU FIP FIT FUD GFEC GHG IA JRC MAC- kurve MLG Mtoe NGO VE Cost Benefit Analyse Clean Development Mechanism Cost Effectiveness Analyse Kuldioxid equvalens Cost- Supply Curve (produktionsomkostningskurve) Generaldirektoratet for Miljø Generaldirektoratet for Energi og Transport Energy Economics Environment Modelling Laboratory European Energy Agency Den Europæiske Union Feed- In Premium Feed- In Tariff Forskning, Udvikling og Demonstration Gross Final Energy Consumption (samlet endeligt energiforbrug) Drivhusgas Impact Assessment Joint Research Centre Marginal Abatement Cost curve (fortrængningsomkostningskurve) Multi- Level Governance Million tons olie equvalents (1 Mtoe = 11,63 TWh = TJ) Non Governmental Organisation Vedvarende Energi 6

9 1. Indledning Der er i dag overvældende videnskabelig evidens for, at en fortsat ukontrolleret emission af drivhusgasser udgør en betydelig trussel for samfundet. Sammenligninger af IPCC's analyser fra 1990 med observationer, har siden 2007 vist, at udledningen af drivhusgasser og de dertilhørende klimaændringer nærmer sig IPCCs worst- case fremskrivninger (IARU, 2009:8,26). IPCC konkluderede således i 2007, at klimaændringerne er en realitet, og at Jorden bliver varmere. I samme rapport fastslog de at der er mere end 90 % sandsynlighed for, at denne globale opvarmning primært skyldes antropogene (menneskeskabte) drivhusgasudledninger (IPCC AR4, 2007:39). Vores viden om, at menneskelige aktiviteter påvirker klimaet, giver således samfundet et ansvar for at handle. På COP15 i København i december 2009 vedtog verdenssamfundet en ny aftale (Copenhagen Accord) om regulering af det globale drivhusgasudslip for at adressere den globale opvarmning. Det lykkedes ikke at nå til enighed om konkrete overordnede reduktionsmål udover at disse bør toppe snarest muligt (Copenhagen Accord, 2009:2). I stedet indeholder aftalen annekser med landenes reduktionsmålsætninger på kort sigt (2020), der skal indmeldes frivilligt inden den 1. februar 2010 (Copenhagen Accord, 2009:2-5). Trods den løse hensigtserklæring i Copenhagen Accord, er det dog værd at bemærke, at det faktisk er lykkedes at få skrevet 2- graders målsætningen ind i aftaleteksten, og at parterne er blevet enige om, at niveauet for de nødvendige globale drivhusgasreduktioner skal baseres på IPCCs Fourth Assessment Report (Copenhagen Accord, 2009:2). Selv om aftalen derfor ikke indeholder egentlige reduktionsmålsætninger for , lægger hensigtserklæringen dog alligevel op til en indsats for at reducere den globale udledning af drivhusgasser med 50-80% på lang sigt (2050) 2. Som resultat af Copenhagen Accord vil klimareguleringen således ikke længere være bestemt af en top- down regulering med fastsatte reduktionsmål, som det var 1 Reduktionsmålsætningerne for 2050 blev i sidste øjeblik udeladt af den endelige aftaletekst (Guardian, 2009(IET, 2009). 2 Ifølge IPCC vil det globale drivhusgasudslip skulle reduceres med 50-80% i 2050 i forhold til niveauet i 2005, hvis målsætningen om et stabiliseringsniveau på 2 grader skal kunne realiseres (IPCC AR4, 2007:67). 7

10 tilfælde med eksempelvis Kyotoprotokollen, men derimod en bottom- up regulering, hvor landende selv er ansvarlige for at tilrettelægge deres indsats. Spørgsmålet er blot, hvordan det skal lade sig gøre? For EU s vedkommende vil indmeldelsen af reduktionsmålsætningen frem til 2020 være bestemt af EU s egen klima- og energipakke. Pakken blev vedtaget allerede i 2008, og bygger videre på tidligere regulering, hvilket betyder, at virkemidlerne til opfyldelsen af reduktionsmålsætningen er blevet udviklet over længere tid. Da mange andre lande først skal i gang med dette arbejde som resultat af Copenhagen Accord, kan det være fornuftigt for dem at trække på EU s erfaringer. EU lægger samtidig selv op til at fortsætte sin indsats efter 2020 med henblik på at gennemføre endnu større reduktioner af drivhusgasserne, således at reduktionsmålsætningen for 2050 kan nås (COM(2008)30:5). Set i lyset af dette, vil det således for EU selv, og andre, være interessant at se nærmere på, hvilke positive eller negative erfaringer, der kan trækkes ud af EU s klima- og energipakke i forhold til den langsigtede håndtering af drivhusgasudslippet. Studiet i dette projekt vil derfor tage udgangspunkt i netop EU s klima- og energipakke Problemfelt Mål Størstedelen af den antropogene udledning af drivhusgasser, stammer fra afbrændingen af fossile brændsler. Anvendelsen af fossile brændsler foregår i en række nøglesektorer såsom energiproduktion, transport og industri, hvoraf energisektoren (el og varme) står for langt den største anvendelse af det fossile brændsel, og dermed også den største medfølgende drivhusgasudledning. Alene energisektoren tegner sig således for mere end en fjerdedel 3 af den samlede globale udledning (IPCC2, 2007:5)(IPCC3, 2007:3), og CO 2 udledningen fra afbrænding af fossile brændsler for hele 80% af EU s samlede drivhusgasudledning (Capros et al., 3 I IPCCs opgørelse er udledningerne fra energisektoren fratrukket elforbrug i bygninger og industri. Energisektorens andel af det samlede drivhusgasudslip bliver således væsentligt større i det samlede regnskab når disse medregnes. (IPCC3, 2007:3). I opgørelserne for EU er de allerede indeholdt i energisektorens samlede drivhusgasudslip. 8

11 2008:1). Det er altså uomgængeligt at udslippet af drivhusgasser fra afbrændingen af fossile brændsler i energisektoren skal reduceres, hvis klimaproblemet skal løses. Energisektoren vil således være i fokus i dette projekt. For at adressere udslippet af drivhusgasser fra energisektoren, er det nødvendigt at anskue problemet ud fra en energisystemisk betragtning. Som illustreret i understående figur 1 består et energisystem overordnet set af tre led: Figur 1. Energisystemet Kilde: Egen bearbejdning Ressourcer er det input, der leveres til energiproduktionen. Konvertering skal forstås som omdannelsen af ressourcerne til nyttige energiformer, og forbrug skal forstås som slutforbruget af den producerede energi. Drivhusgasudledningen er i sidste ende bundet til det input der anvendes, og dets rejse gennem energisystemet til slutforbruget. Der er tre måder hvorpå udledningen fra energisektoren kan reduceres (hvilket er illustreret i figur 2): For det første kan der anvendes et andet ressourceinput med et lavere drivhusgasindhold, såsom vedvarende energikilder. Dertil kan konverteringseffektiviteten øges så mest muligt at den primære energi leveres til slutforbrugerne. Endelig kan der gennemføres besparelser i slutforbruget, der mindsker behovet for energiproduktion. 9

12 Figur 2. Reduktion af udledning i energisektoren Kilde: Egen bearbejdning Tiltag der sigter mod en reduktion af drivhusgasudledningen, vil først og fremmest skulle adressere udledningen fra energisektoren ved hjælp af kombinationer af disse tre typer tiltag. EU s klima- og energipakke, der pålægger alle medlemsstater forpligtelser vedrørende drivhusgasser (GHG) og vedvarende energi (VE) (COM(2008)19:4), indeholder de virkemidler, som EU har indført til at håndtere regulering af drivhusgasudslippet fra energisektoren i EU. Klima- og energipakken, der går under navnet To gange 20% i 2020, indeholder to centrale mål (COM(2008)30:2-3): GHG målsætning: VE målsætning: En reduktion på mindst 20% af drivhusgasserne inden % af EU's energiforbrug dækkes af vedvarende energi i 2020 Uden at håndtere en omstilling af energisektoren i alle led af energisystemet vil det ikke være muligt at reducere drivhusgasudledningen tilstrækkeligt til at håndtere det globale klimaproblem (IEA1, 2009:2). Øget energieffektivitet og mindsket energiforbrug (energibesparelser) udgør de nemmeste og billigste drivhusgasreduktioner (Stern, 2007: ), og kan derfor formentlig opfylde en væsentlig del af GHG målsætningen på kort sigt. Med 2 graders målsætningen skrevet ind i Copenhagen Accord, og en reduktionsmålsætning, der skal basere sig på IPCCs anbefalinger, vil det dog være nødvendigt også at tage højde for den langsigtede GHG målsætning. På lang sigt vil et 10

13 fokus på øget energieffektivitet og energibesparelser ikke være tilstrækkeligt til at opfylde GHG målsætningen, idet der fortsat vil være et globalt energibehov (IEA2, 2008:78), og en stigende energiefterspørgsel i takt med udviklingslandendes og specielt de nye økonomiers 4 øgede vækst (IEA3, 2009:5; Kommissionen, 2009:1). Den nødvendige reduktion af drivhusgasser kan derfor ikke ske, medmindre en meget større del af energiefterspørgslen kommer fra rene energikilder (IARU, 2009:8), og en øget anvendelse af VE i energiproduktionen vil således være nødvendigt for at sikre tilstrækkelige reduktioner af drivhusgasudledningen (Stern, 2007: ,400). En omstilling til øget anvendelse af VE er dog både dyrere og mere besværligt end energibesparelser og øget energieffektivitet, og det vil derfor være nødvendigt også på kort sigt at påbegynde udbygningen af VE for at adressere det langsigtede problem. Det nytter ikke noget udelukkende at fokusere på de lette løsninger nu og håbe på, at VE teknologierne vil være til rådighed senere. De langsigtede løsninger skal planlægges og udvikles allerede i dag. VE- målene vil fortrænge en mængde fossile brændsler og dermed mindske drivhusgasudledningen i forhold til, hvordan de fortrængte fossile brændsler skulle være brugt. Målet om 20% VE vil fortrænge Mt CO 2 p.a. når den fulde udbygning af VE er på plads (Ragwitz et.al., 2006:10)(MEMO- 1, 2008:3). Tilsvarende vil det kræve en reduktion af drivhusgasudledningerne på Mt CO 2 p.a. i forhold til basisåret (2005), for at nå målet om 20% reduktion i 2020 (Capros et al., 2008:3)(EEA, 2009) 6. Eftersom den målsatte udbygning af VE øjensynligt alene vil kunne opfylde over halvdelen af målet om 20% CO 2 reduktioner, og i bedste fald stort set hele målsætningen, tyder det således også her på, at omstillingen til en øget anvendelse af vedvarende energi i EU s energisektor spiller en helt afgørende rolle for opnåelsen af målsætningen om reduktion af drivhusgasser fra energisektoren, både på kort og lang sigt (Ragwitz et.al., 2006:18). Selvom energibesparelser og effektivitet kan reducere udledningen på kort- og mellemlang sigt, vil større reduktionsmålsætninger ikke være håndterbare alene 4 Kina, Indien, Brasilien, Mexico, Sydafrika, etc. 5 EU's samlede udledning var på 5211 Mt CO 2 i % af dette svarer til 1042 Mt CO 2. 6 Se excel dokument ark 12 for yderligere information. 11

14 ved hjælp af de nemme løsninger. En omstilling af energiproduktionsteknologierne kan ikke gennemføres uden videre, og kræver en langsigtet udvikling og indsats for udbredelse af vedvarende energiteknologier. Vi mener derfor, at klimareguleringen i EU, også på kort sigt, bør målrettes en udvikling og udbredelse af vedvarende energi. EU lægger selv vægt på, at den teknologiske udvikling skal stimuleres for at realisere den langsigtede reduktionsmålsætning (COM(2008)30:5), og eftersom det samtidig ser ud til, at omstillingen bliver lettere med tiden (Capros et al, 2008:48), betragter vi denne omstilling som den vigtigste forudsætning for at håndtere de nødvendige drivhusgasreduktioner i energisystemet. Det naturlige spørgsmål afledt heraf er derfor, hvilke virkemidler, der bedst vil kunne forårsage denne udbygning? Middel Virkemidlerne i EU s klima- og energipakke relaterer sig til hver sit sæt af målsætninger. Hvor det for VE målsætningen er meningen, at det enkelte medlemsland skal udvikle sektoren for vedvarende energi som det passer deres forhold og potentiale bedst (COM(2009)19:10), vil GHG målsætningen primært skulle adresseres via EU s kvotehandelssystem. Opfyldelsen af VE målsætningen vil ikke nødvendigvis kunne opfylde GHG målsætningen og omvendt (Ragwitz et.al., 2006:1). Alligevel vil begge sæt af virkemidler have gensidig indflydelse på hinanden. Drivhusgasreguleringen har et direkte fokus på den forurening, der opstår som følge af en aktivitet. Her søges den samlede forureningsmængde begrænset ved at afkræve kvoter fra forurenende virksomheder svarende til deres forureningsniveau. Systemet er udformet med henblik på at nedbringe de samlede drivhusgasudledninger på en økonomisk effektiv måde ved at sikre, at reduktionerne sker der, hvor det økonomisk er mest hensigtsmæssigt. Samtidig skal kvotehandelssystemet fremme omlægninger i mindre CO 2 intensiv retning indenfor de omfattede sektorer, ved at tilskynde til investeringer i renere teknologier (KOM(2008)16:3)(ENS, 2008:1). VE- reguleringen er distinkt anderledes, ved i stedet at fokusere på produktionsteknologien, og søge at fremme de CO 2 neutrale teknologier. Samtidig er 12

15 denne regulering udformet som en overordnet planlægning frem for et konkret ensrettet virkemiddel som man ser det i kvotesystemet. Vi har tidligere konstateret, at en omstilling af energisektoren skal kunne fordre denne nødvendige udbygning af vedvarende energi, hvis GHG målsætningen skal kunne efterleves. Spørgsmålet er så, hvordan de forskellige virkemidler i EU s klima- og energipakke for både VE målsætningen og GHG målsætningen, bedst kan bidrage til dette, alene og i samspil med hinanden. Ovenstående refleksioner har ledt os frem til følgende problemformulering Problemformulering Hvordan kan Klima- og energipakkens virkemidler bedst bidrage til at opfylde målet om øget anvendelse af vedvarende energi i det europæiske energisystem? 13

16 2. Formalia I dette afsnit ønsker vi først nærmere at præcisere indholdet i vores problemformulering for derefter at dele den op i en række underspørgsmål. Disse leder til en gennemgang af projektets opbygning og dets fokus og afgrænsning Begrebsdefinition Vi vil indledningsvist nærmere definere vores forståelse af de begreber der anvendes i problemformuleringen, for at sikre at læseren forstår problemformuleringen som den er tænkt. Klima- og energipakkens virkemidler: Vi forstår i denne rapport et virkemiddel som et samfundsmæssigt redskab der kan have en effekt overfor en teknologi, dens markedsintroduktion og udbredelse. Begrebet virkemiddel defineres nærmere i kapitel 4. Vi afgrænser derunder vores studie af virkemidler til de virkemidler der er indeholdt i klima og energipakken. Med det forstås de virkemidler der direkte fremgår af pakken og de virkemidler der foreskrives at skulle implementeres af nationalstaterne som følge af pakken. Disse identificeres ligeledes i kapitel 4. Bedst bidrage: Med bedst bidrage forstår vi virkemidlernes effekt overfor teknologiens markedsintroduktion og udbredelse. Ved bidrage forstås at flere virkemidler kan implementeres i samspil og levere forskellige bidrag, og med bedst forstås en vurdering af hvilke roller i dette samspil de nævnte virkemidler bedst kan indtage. Målet om øget anvendelse af vedvarende energi i det europæiske energisystem: Med denne formulering forstås klima- og energipakkens målsætning om at 20% af EU s samlede endelige energiforbrug 7 i 2020 skal komme fra vedvarende kilder. Herunder skal mindst 10% af det endelige energiforbrug i transportsektoren komme fra vedvarende kilder. Målene i klima- og energipakken samt den regulering de erstatter præsenteres kort i bilag 1. 7 Egen oversættelse af: Gross Final Energy Consumption, der omfatter det endelige energiforbrug, tillagt tab i transmission og distribution samt forbrug af energi i energisektoren, men ikke tab i produktion (SEC(2008)85 vol II: 25). 14

17 2.2. Delspørgsmål og projektopbygning Som led i besvarelse af vores problemformulering er der behov for først at besvare de følgende to delspørgsmål. De fremsætter hver et nødvendigt videns behov der udgør en forudsætning for at kunne påbegynde en analyse der kan besvare vores problemformulering. 1. Hvilke virkemidler for omstilling af det europæiske energisystem til øget anvendelse af vedvarende energi indeholder EU s klima- og energipakke? 2. Ud fra hvilke kriterier kan det vurderes hvordan disse virkemidler bedst bidrager til øget anvendelse af vedvarende energi i det europæiske energisystem? Til hver af disse delspørgsmål er der knyttet en afdækkende delanalyse. Resultatet af disse to delanalyser samles i projektets analyse der har til formål at besvare projektets problemformulering. 15

18 Projektdesign Figur 3. nedenfor viser projektets opbygning: Figur 3. Projektdesign Kilde: Egen bearbejdning Som det fremgår af figuren leder problemformuleringen, kort afbrudt af indeværende formalia kapitel og metode kapitlet, til to delspørgsmål der besvares gennem to delanalyser. Først besvares det første delspørgsmål i en afdækning af virkemidlerne i klima- og energipakken (kapitel 4) og efterfølgende opstilles et sæt af vurderingskriterier som besvarelse af det andet delspørgsmål (kapitel 5). 16

19 Derefter samles resultatet af disse to afsnit i projektets analyse 8 (kapitel 6) med henblik på i konklusionen at besvare problemformuleringen (kapitel 7). Nedenfor præsenteres indholdet i de enkelte kapitler ganske kort: Kapitel 4. Afdækning af virkemidler Denne afdækning skal levere en række virkemiddelscenarier til den senere analyse. Den indledes med en nærmere definition af begrebet virkemiddel og en kort diskussion af typologier. Derefter udledes virkemidlerne i de forskellige direktiver. Afsnittet afsluttes med en opstilling af virkemidlerne i de scenarier der skal anvendes i analysen. Kapitel 5. Afdækning af vurderingskriterier Denne afdækning skal resultere i et sæt af vurderingskriterier, som scenarierne kan vurderes ud fra. Analysen er opdelt i to dele: Først identificeres de teknologispecifikke omstændigheder vedrørende markedsintroduktion. Dette gøres via en diskussion af teknologiers læringskurver og en efterfølgende identifikation af produktionsomkostninger og fortrængningsomkostninger for en række vedvarende energiteknologier. Dernæst afdækkes de energisystemiske omstændigheder vedrørende udbygning af vedvarende energi. Denne del tager udgangspunkt i en systembeskrivelse, hvor det tilgængelige ressourcepotentiale, konverteringsteknologier og det deraf følgende potentielle produktionspotentiale gennemgås kort 9. Efterfølgende udledes en række systemindikatorer vi finder afgørende for en vurdering af de energisystemiske effekter af omstillingen. Kapitel 6. Analyse I denne analyse vurderes de identificerede virkemiddelscenarier ud fra det opstillede sæt af kriterier. Først gennemføres en analyse af den nødvendige økonomiske støtte hvis en tilstrækkelig produktionskapacitet skal udbygges. 8 Der er ikke et selvstændigt diskussionskapitel, da det i forhold til projektets opbygning er blevet vurderet at være mest meningsfuldt, at tage diskussionerne løbende i gennem analysekapitlet. 9 Studierne af ressourcepotentiale og produktionspotentiale sker med udgangspunkt i resultater fra et projekt som en af gruppens medlemmer tidligere har gennemført. Vi bruger i nogen udstrækning det samme datasæt og de samme beregninger, men med et andet formål. Den præcise relation mellem de to projekter gennemgås nærmere i bilag 2. 17

20 Efterfølgende vurderes scenariernes forventelige energisystemiske effekter. Derefter optimeres virkemidlerne i hvert scenarie ud fra de afdækkede problematikker, med henblik på at vurdere hvor vellykket det givne scenarie vil kunne skabe den målsatte omstilling til vedvarende energi, og analysen afsluttes med en diskussion af virkemiddelkombinationen. Kapitel 7. Konklusion og refleksion over projektet I konklusionen besvares problemformuleringen, ud fra de erkendelser der er opnået i analysen og diskussionen. Efterfølgende reflekteres der over projektet og dets resultater. Hvor i det drøftes hvilke aspekter vores analyse ikke inddrager som kan have en effekt på de anbefalinger der opstilles, og disse repeteres i det lys. 2.3 Fokus og afgrænsning Projektet formål og deraf fokus er en vurdering af forskellige virkemidlers effektivitet og anvendelighed i arbejdet med en omstilling af energisektoren i Europa til øget anvendelse af vedvarende energi. Dette fokus grænser op til og er i berøring med en lang række relevante problemfelter, der hver især fortjener omfattende studier, som det ikke har været muligt at inddrage i vores projekt. Vi har derfor valgt at afgrænse os fra følgende emner: Øvrige virkemidler: Vi har valgt at fokusere på de virkemidler der er indlejret i EU s klima og energipakken, og dennes direktiver og aftaler. Vi har valgt denne afgrænsning da de fremsatte mål blev ledsaget af disse virkemidler, hvorfor det må være blevet vurderet at de er tilstrækkelige til at skabe omstillingen, og udvalgt med henblik på at skabe omstillingen. Disse virkemidler udledes og karakteriseres i rapportens kapitel 4, hvor det også præciseres hvilke virkemidler der deraf ikke indgår i vores studie. Anden EU lovgivning: Vi afgrænser os som nævnt til virkemidlerne indeholdt i EU s klima- og energipakke. Dette indebærer også at vi afgrænser os fra anden EU regulering af energisektoren, i al anden form end som udgangspunktet for de vedtagne virkemidler. 18

21 Andre sektorer: Vi afgrænser os til et se på en omstilling af energisektoren. Dette betyder blandt andet at tilgrænsende sektorer som industri og transport, der ligeledes har del i forbruget af fossile brændsler, udelades. Det betyder altså at vi analyserer omstilling af elektricitet og varme produktionssektorerne. Vi har valgt denne afgrænsning da disse to sektorer for det første er lænket tæt sammen og vanskelige at se hver for sig, og samtidig er præget af de samme typer forureningskilder, færre og større punktkilder. Hvor transportsektorens energianvendelse er præget af mange mindre og diffuse kilder og industrien er underlagt yderligere problematikker omkring Carbon Leakage 10. Ressourcepotentiale: Vi afgrænser os fra studier af om der forefindes de tilgængelige vedvarende energiressourcer. Dette spørgsmål er afdækket i dels en række EU publikationer og i tidligere studier på TekSam. En kort redegørelse er dog vedlagt i bilag Carbon Leakage: Et begreb der betegner en udvikling hvor et lands forsøg på at reducere sin drivhusgasudledning ved hjælp af en stram klimapolitik resulterer i stigende udledninger i andre lande. For EU er dette særlig relevant for industrien da produktionen af forbrugsgoder kan finde sted i lande med en mindre striks regulering, mens produktionen af energi ikke kan finde sted alt for langt fra forbrugsbehovet (Internet; Berlingske, 29. December 2009). 11 Projektet tager som nævnt udgangspunkt i potentiale studier gennemført i et tidligere projekt. Relationen til dette projekt drøftes i bilag 2 og studierne af tilgængelige ressourcepotentialer præsenteres kort i bilag 3. 19

22 3. Metode I dette afsnit præsenteres projektets metodiske opbygning samt de metodiske redskaber der er anvendt til dataindsamling og i analysen Projektets metodiske opbygning Vores projekts metodiske tilgang kan bedst beskrives som en virkemiddel- effekt analyse 12. Vi vurderer effekten af flere forskellige kombinationer af virkemidler på en given udvikling. Den er inspireret af den europæiske Impact Assessment (IA) og af evalueringsstudier, men adskiller sig også fra begge ved at ligge efter vedtagelse af forslaget, men før implementering (Blok, 2007: ). Dette gøres som nævnt for at kunne vurdere hvorledes de forskellige virkemidler bedst kan bidrage til den målsatte omstilling. Projektets opbygning er inspireret af IA, men udformet til vores analyse (SEC(2009)92:5), og består af tre metodiske skridt: 1. Afdækning af policy scenarier: Det første metodiske skridt består i at identificere de virkemiddelscenarier vi ønsker at vurdere effekterne af. 2. Afdækning af vurderingskriterier: Det andet metodiske skridt består i at identificere de kriterier scenarierne skal vurderes ud fra. 3. Analyse af effekterne: Det tredje skridt består i at gennemføre scenarieanalysen hvor de opstillede scenarier sammenholdes med de identificerede kriterier og deres potentielle bidrag mod den målsatte omstilling vurderes. For at blive i stand til at sammenligne effekten af flere forskellige kombinationer af virkemidler har vi valgt at anvende en scenarietilgang. Vores scenarieteknik kan bedst beskrives som primært kvalitativ, med en række kvantitative elementer (Höjer, 2008:1961). Vurderingskriterier I vurderingen af scenariernes potentielle og sandsynlige effekter, samt som udgangspunkt for optimeringen, er der identificeret en række vurderingskriterier. Vores tilgang er inspireret af multikriterieanalysen, men samtidig distinkt 12 Inspireret af Policy Impact Assessment (SEC(2009)92). 20

23 anderledes end den. Multikriterie- analyser anvendes i situationer hvor der skal vælges mellem vanskeligt sammenlignelige, alternativer og hvor der foreligger en række meget forskellige kriterier, både kvalitative og kvantitative, for hvad beslutningen ideelt skal opfylde (Andersen & Jørgensen, 2001:12). I multikriterieanalyser sammenvejer man kriterierne via vægte, for som i CBA og CEA analyserne at få et mere præcist udtryk for resultatet (SEC(2009)92:46)(Halsnæs, 2007:25). Og det er her vores analyse er distinkt anderledes. Der er opstillet to sæt af kriterier. Først identificeres de teknologispecifikke problematikker forbundet med udbredelse af vedvarende energi i det europæiske energimarked. Her vurderes læringskurver, produktionsomkostninger og fortrængningsomkostninger. Efterfølgende drøftes de energisystemiske potentialer, problematikker og muligheder forbundet med udbredelsen af vedvarende energi i det europæiske energisystem. Vurderingskriterierne identificeres i rapportens kapitel 5. Kapitlets opbygning fremgår af figur 4 nedenfor. Figur 4. Opbygning af vurderingskriteriekapitlet Kilde: Egen bearbejdning 21

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

20% i 2020. Udbygning af vedvarende energi i Europa

20% i 2020. Udbygning af vedvarende energi i Europa 20%i2020 UdbygningafvedvarendeenergiiEuropa TueDamsø Teksam 2.Kandidatmodul RoskildeUniversitet Vejledere:TygeKjærogBørgeKlemmensen 26.Maj2009 20%i2020 UdbygningafvedvarendeenergiiEuropa TueDamsø RoskildeUniversitet

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE. Jørgen Skovmose Madsen

ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE. Jørgen Skovmose Madsen Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 413 Offentligt ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE Jørgen Skovmose Madsen Hvorfor Energiunion? EU importerer dagligt energi for mere end 8 mia.

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0334 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0334 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0334 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013

Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013 Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013 Det Miljøøkonomiske Råds opgave består i at belyse samspillet mellem økonomi og miljø, samt effektiviteten i miljøindsatsen (Lov om det

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

GRUNDNOT AT 20. marts, 2009 J.nr. 2504/1224-0001

GRUNDNOT AT 20. marts, 2009 J.nr. 2504/1224-0001 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 229 Offentligt GRUNDNOT AT 20. marts, 2009 J.nr. 2504/1224-0001 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer direktiv 2005/32/EF

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse om Status for Energiunionen, KOM (2015) 572 Nyt notat Notatet oversendes desuden til

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Dansk analyse om bæredygtighed

Dansk analyse om bæredygtighed Xxxx Xxxxx Xxx xxx xxx xx. xxx. xx Bæredygtighed Dansk analyse om bæredygtighed Jacob Møller Chefkonsulent, Energistyrelsen 1 Analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark Jacob Møller, Energistyrelsen

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.1.2017 COM(2017) 13 final 2017/0005 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt G R UNDNO T AT 9. december 2009 J.nr. 2505/1232-0004 Ref. LHO/svf Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjer

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Hvilke EU-processer bør danske aktører have særligt fokus på for at fremme udviklingen af bioøkonomien i Danmark Danmarks nationale bioøkonomipanel har på deres

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning i den regulerende komite d. 24. oktober 2011

Forslaget forventes sat til afstemning i den regulerende komite d. 24. oktober 2011 Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 39 Offentligt K O MI TES AG N O T AT T I L FOLKE TI NGET KLIMA-, ENERGI- & BYGNINGS- MINISTERIET 17. oktober 2011 J.nr. 3401/1001-3418 Ref. BjH/KRGKA Energieffektivisering

Læs mere

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.12.2016 COM(2016) 756 final 2016/0372 (NLE) Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Anvendelse af elektricitet i transporten, hvilke el-produkter har en reel effekt for klima eller for mere vedvarende energi Søren Dyck-Madsen Klimaforandringer

Læs mere

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Vi skal bruge EU's energi-og klimapolitik Gunnar Boye Olesen International Network for Sustainable Energy International Network for Sustainable Energy Netværk

Læs mere