Narkolepsi - og uddannelse
|
|
- Tilde Johnsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Narkolepsi - og uddannelse Alle er velkomne til at kontakte foreningen også uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere, myndigheder m.fl. Vi svarer gerne på spørgsmål og/eller deler erfaringer. Send en info@dansknarkolepsiforening.dk - eller find et telefonnummer til formanden på vores hjemmeside: DALHOFF DESIGN - Illustrationer Henning Dalhoff
2 Hvad er narkolepsi egentlig? Narkolepsi er en søvnsygdom. Der er koks i hjernens søvnsystem. Hjernen kan ikke længere regulere, hvornår personen med narkolepsi skal være vågen eller sove. Det betyder det, at man i løbet af dagen pludselig kan overvældes af søvntrang. Narkolepsi har ikke noget at gøre med at gå for sent i seng, at sove for lidt eller for meget og det har slet ikke noget at gøre med at være doven! Når man lider af narkolepsi, er man træt, selvom man har fået sin søvn. Måske kan man føle sig udhvilet, når man står op, men efter kort tid kommer den uimodståelige søvntrang igen. Selvom man er i skole, har man en fornemmelse af ikke at være rigtig vågen. Narkolepsi er individuel. Nogle er mere ramt end andre, og kan f.eks. falde i søvn under en eksamen eller til en fest. Nogle har også katapleksi, som er hel eller delvist tab af muskelkraft. Det betyder, at man kan falde sammen, f.eks. når man anstrenger sig, bliver vred eller griner rigtig meget. Det har ikke noget med kramper eller epilepsi at gøre man er helt vågen, men kan ikke kontrollere sine muskler. Narkolepsi har intet med intelligens at gøre! Man er nøjagtig lige så klog, som man ville være uden narkolepsi. Der findes medicin, som kan dæmpe trætheden og hjælpe på katapleksien. Men en egentlig helbredelse er ikke mulig. Man må lære at leve med sin narkolepsi. Narkolepsi er en relativt ukendt neurologisk sygdom. Den starter oftest omkring 15-års alderen, men er forekommet helt ned til 3 år i Danmark. Der går ofte flere år fra de første symptomer præsenterer sig, til man bliver diagnosticeret. Søg råd og vejledning hos andre forældre i narkolepsiforeningen eller i Facebook-grupperne 2
3 Narkolepsiens symptomer Det er individuelt fra person til person, hvordan symptommønsteret er. Det almindeligste kendetegn er spontane søvnanfald på alle tider af dagen og i alle mulige situationer, dog i varierende styrke. Om natten sover man almindeligvis overfladisk, uroligt, drømmer meget og er ind imellem lysvågen. En person med narkolepsi ser ikke syg ud, og selvom vedkommende er træt, kan det ikke nødvendigvis ses. En træt person med narkolepsi kan ligeså vel fremstå hyperaktiv, irritabel, trist eller indadvendt. Katapleksi optræder hyppigt. Det er pludselig lammelse af muskulaturen i arme, ben og ansigt. Det forekommer ofte når man ler, forskrækkes eller påvirkes af andre følelser. Den kortvarige muskelsvaghed kan slappe ansigtsmusklerne, få en til at tabe noget ud af hænderne, give efter i knæene eller falde helt sammen. Ofte forekommer meget realistiske og angstvækkende drømme, kaldet hypnagoge hallucinationer, og søvnparalyse eller søvnlammelse, som er en periodisk lammelse af muskulaturen ved indsovning eller opvågning. Hvis du kan genkende ovenstående symptomer, er det vigtigt, at du bliver undersøgt hos en specialiseret neurolog eller på et søvnlaboratorium. Hvorfor får man narkolepsi? Alle årsager til narkolepsi kendes endnu ikke, men den nyeste forskning peger på, at mange tilfælde skyldes en reaktion, hvor ens eget immunsystem angriber de sunde celler i hjernen, som bl.a. regulerer søvn. Jakob 11 år Da Jakob var 11 år og gik i 5. klasse, blev hans lærer opmærksom på, at han ofte ikke fulgte med. Han virkede drømmende og var dårlig til at koncentrere sig. Hans præstationer i skolen kunne forandre sig fra dag til dag. Den ene dag var han aktiv og engageret i undervisningen, den næste dag var han fraværende eller meget urolig. Jakob kunne ikke selv forklare hvorfor. Læreren orienterede forældrene, der også havde bemærket forandringerne. Jakob var ofte ugidelig og virkede forvirret. Han var også forfærdelig påståelig, når han havde forlagt noget. Det er ikke udsædvanligt at børn glemmer, hvor de har lagt nøglen, men når hele Jakobs familie havde ledt, fandt de den ofte de underligste steder; på badeværelse eller i mors jakkelomme. Fast besluttet på at komme til bunds i sagen henvendte forældrene sig til lægen, som heldigvis kendte til narkolepsi. Jakob blev henvist til en neurolog, hvor han blev undersøgt. Først i 6. klasse fik Jakob at vide, hvad der var galt: Han havde narkolepsi! Jakob fik medicin og skolen hjalp ham, hvor de kunne. Bl.a. fik han en uvildig kontaktperson som sammen med klasselæreren kunne vurdere, hvordan de bedst kunne støtte Jakob med indlæring og sociale kontakter. 4 5
4 Forældre Forældrene kunne se, at symptomerne fra skolen også var mærkbare i hjemmet, både på skoledage og i weekender. Tillige havde Jakob ofte en urolig nattesøvn og mareridt. Som forældre bør I insistere på at få jeres barn undersøgt hos en læge, hvis der sker pludselige ændringer i barnets adfærd. Lærere Lærerne spiller en vigtig rolle ved erkendelsen af narkolepsi. Sammen med forældrene er de oftest de første til at opdage, at noget er forandret såsom indlærings- og koncentrationsforstyrrelser, åndsfraværelse og hyperaktivitet. Ved usædvanlig søvnighed skal det tages i betragtning, at det kan være et lægeligt problem. I sådanne tilfælde er det ikke nok kun at tænke på usunde søvn- og levevaner, hyperaktivitet, stress og konflikter eller alderstrin. Louise 16 år I flere år har Louise været plaget af træthed og slaphed dagen igennem. Det var ofte vanskeligt for hende at være opmærksom og følge undervisningen i skolen. Hun følte ofte, at hun slet ikke fik noget udbytte af timerne. Idræt var også vanskeligt for hende, fordi hun mistede kontrollen over sine bevægelser når hun skulle gribe en bold, løbe, springe over noget m.v. Ingen vidste, at det var kataplektiske anfald, som typisk udløses ved anstrengelse eller emotionelle påvirkninger. Efter mange konsultationer hos forskellige læger fik Louise som 16-årig at vide, at hun led af narkolepsi. Hun var lettet! Hun var altså ikke dum eller doven, men led af en fysisk, ikke synlig defekt i søvnsystemet. Nu har Louise en personlig vejleder i skolen, der kan støtte hende med praktiske råd. F.eks. kan hun optage undervisningen, så hun kan genhøre gennemgangen hjemme. Louise har altid mulighed for at gå hen til skolens sundhedsplejerske og låne en sofa, hvis hun bare SKAL have en lur. Og hun har aftalt med sin sidekammerat, at hun må få en kopi af hendes notater, hvis hun har brug for det. Desuden ved hun, at hun ved større afleveringer kan få lidt ekstra tid hvis nødvendigt, og til eksamener får hun mere tid end de andre. Endelig har hun fået en oplevelse af, at hun kan følge med og er blevet gladere for skolen. 6 7
5 Forståelse Forståelse fra læreres og klassekammeraters side er væsentlig. Narkolepsi har ikke noget at gøre med manglende intelligens. De fleste oplever det som pinligt at få kataplektiske anfald. Det kan hjælpe, at fortælle klassen, hvad det er, der sker, hvordan det opleves og om hvilken hjælp (eller ej) man ønsker, når/ hvis det sker. Kataplektiske anfald kan hos nogle aftage hurtigere ved berøring af andre. Det kan også være pinligt, at man falder i søvn i timerne. Det bedste er at lade personen selv vågne, men hvis søvnen varer længere end 20 minutter, er det fint at vække dem. Ofte er den korte lur forfriskende og efter et par minutter til at vågne op igen, er eleven som regel bedre rustet til at modtage undervisning. Nogle børn har oplevet at blive mobbet af klassekammerater pga. kataplektiske anfald eller søvnanfald. For at undgå dette vil der være brug for lærernes hjælp og hurtige indgriben. Katapleksi udløses ofte af et godt grin, og det kan medføre, at eleven bliver indesluttet og undgår at deltage i morskab. Hvis eventuelle katapleksianfald kan afdramatiseres, får eleven måske mere lyst til at deltage i sjove situationer og dialog. Samarbejde Støtte fra skolen tilpasset elevens handicap er en forudsætning for, at også børn med narkolepsi kan få en god skolegang. Psykiske og sociale problemer forårsaget af narkolepsi er ofte tunge og kan berøre alle sider af dagliglivet. Dette gælder især så længe sygdommen ikke er diagnosticeret og behandlet. En tidlig diagnose ledsaget af information om lidelsen og dens følger bidrager til at begrænse og lindre problemerne. Frederik 20 år Jeg ville studere jura og måtte flytte til en anden by. Det var temmelig besværligt i starten. Lige fra begyndelsen har jeg forsøgt at forklare mine medstuderende på kollegiet, at jeg har narkolepsi, og hvad det betyder for mig i hverdagen. Nu hjælper de mig f.eks. med at købe ind, med at kopiere forelæsningsskemaer, med optagelser af undervisningen og lån af notater. Det er jeg glad for, og det gør mig optimistisk mht. at gennemføre mit studie. Også professorer, docenter og vejledere er blevet mere imødekommende, efter at jeg informerede dem om narkolepsien. Når vi arbejder i grupper har jeg mit liggeunderlag med under armen så kan jeg tage en powernap, hvis det bliver nødvendigt. På universitetet kan der træffes særlige aftaler i forbindelse med hjemmearbejde, eksaminer m.m. 8 9
6 Uddannelsesbekendtgørelser Undervisningsministeriet kan tilbyde hjælp til elever med narkolepsi (eller andre sygdomme og handicap), så de kan følge den normale undervisning. Det kan f.eks. være tillægstid ved prøver og eksaminer, særlig hjælp og særlige hjælpemidler. Særlig tilpasning af undervisningsplanen kan forhandles med ministeriet eller studienævnet. Uddannelsesinstitutionen søger og forhandler på elevens vegne. Uddannelsesinstitutionen selv kan f.eks. foranstalte indretning af et hvilerum og udpegning af en personlig rådgiver. Tiltag som disse kan hjælpe med at give den studerende mulighed for at gennemføre på nomineret tid. S.U. med handicaptillæg På videregående uddannelser er der mulighed for at søge handicaptillæg til sin S.U. Dette kan være en stor hjælp, da studerende med narkolepsi sjældent kan magte at arbejde ved siden af studierne. Psykosociale følger af narkolepsi hos børn En del børn forsøger (ofte ubevidst) at skjule narkolepsisymptomerne gennem længere tid. De fortæller ikke om angstfyldte oplevelser med hypnagoge hallucinationer og søvnlammelse, og de prøver at kamouflere kataplektiske anfald og undertrykke søvnigheden med motorisk aktivitet. I skolen opleves barnet som træt og dovent, samtidig med at det bliver tiltagende uroligt og uopmærksomt. Hukommelsen påvirkes af sygdommen med risiko for nedsat indlæringsevne og reducerede faglige præstationer. Narkolepsi er ofte forbundet med dårligere skolekarakterer, konflikter med kammerater og lærere samt social isolation. Flovhed over sygdommen, nødvendigheden af at hvile og undgåelse af følelsesmæssige stimuli, som kan udløse katapleksianfald, kan være grund til isolationen. Børn med narkolepsi har også en tendens til at vælge sport fra, både fordi det kan udløse kataplektiske anfald og på grund af den næsten konstante træthed. Det medvirker til øget risiko for at udvikle overvægt. Søvnighed, træthed og skoleproblemer Søvnighed er det dominerende symptom hos børn. Den kan variere fra længere nattesøvn og flere middagslure hos førskolebørn, til træthed og pludselige søvnanfald om dagen hos skolebørn. Børn med narkolepsi kan være uopmærksomme, irritable og aggressive som følge af søvnigheden. De kan være urolige i skolen, selv om de er trætte, idet motorisk aktivitet kan hæmme tendensen til søvnanfald. Derfor sidder mange uroligt på stolen. At tillade lettere motorisk aktivitet, f.eks. at tegne eller skrive, kan være tilstrækkeligt for nogle til at holde sig vågen. Andre kan have behov for at rejse sig en gang i mellem. Denne form for hyperaktivitet, samtidig med nedsat opmærksomhed og/ eller koncentrationsproblemer på grund af søvnighed medfører risiko for fejlagtigt at diagnosticere tilstanden som ADHD. FACEBOOK Danske narkolepsi patienter og pårørende Forældre til børn med narkolepsi Unge danske narkolepsi patienter 10
Narkolepsi -forældre til et barn med narkolepsi
Narkolepsi -forældre til et barn med narkolepsi Alle er velkomne til at kontakte foreningen også uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere, myndigheder m.fl. Vi svarer gerne på spørgsmål og/eller deler erfaringer.
Læs mereSPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM
NMU-2 SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM SØVN OG
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereSPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI
AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev eller på www.epimidt.dk På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereEpilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet
Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok
Læs mereEksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges
Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Kære deltager Formålet med dette skema er, at det skal give et billede af din nuværende fysiske og psykiske tilstand. Vi
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereUudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine!
Uudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine! Hvad er Horton Hovedpine Horton Hovedpine er en meget Smerterne varer typisk fra 15 min. smertefuld hovedpine, som består til 3 timer. De kan
Læs mereBallum Skole. Mobbe- og samværspolitik
Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereRelevant for Kvalitetsudvikling
Spørgeområde Kilde Relevant for Kvalitetsudvikling Symptomer Symptomer Pårørende K SCL-92 (01) SCL-92 (04 modificeret) SCL-92 (17) SCL-92 (19) SCL-92 (60) SCL-92 (09) SCL-92 (55) SCL-92 (11 modificeret)
Læs mereADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.
Læs mereAngstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet
Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets
Læs mereNordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07
Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereBørn med hjernerystelser
Informationsmateriale om hjernerystelse Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge v. Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af børneneuropsykologer og fysioterapeuter
Læs mereAT GENKENDE ADHD SYMPTOMER
AT GENKENDE ADHD SYMPTOMER Følgende viser, hvilken adfærd, man kan møde hos børn. Der er tale om ADHD og også om et antal relaterede tilstande. Hvorfor er det vigtigt at kende symptomerne på ADHD? ADHD
Læs mereGODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE
GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE Som ung med skizofreni har du måske oplevet at føle dig magtesløs, frustreret eller fortabt at livet føles kaotisk. Men der er ting, man kan gøre for at få det bedre.
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereBørn med hjernerystelser
Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge V. Center for Hjerneskade www.cfh.ku.dk Denne pjece er udarbejdet af Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge,
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereNÅR LANDMÆND FÅR STRESS
NÅR LANDMÆND FÅR STRESS Klaus Jørgensen, mælkeproducent KVÆGKONGRES 2019 Helt almindelig Foto: Colourbox Før stressen ramte Tiden med stress Foto: Colourbox STRESS-METER Hvor er jeg på vej hen? Kan jeg
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereSELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.
PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til
Læs mereSpørgeskema om din hverdag med muskelsygdom
NMU-2 Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Neurologisk Ambulatorium
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereHvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?
Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som
Læs mereSPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI
AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereSØVN OG SØVNSYGDOMME. Tua Preuss, Kristina Bacher Svendsen og Marit Otto Neurologisk søvnklinik Aarhus Universitetshospital
SØVN OG SØVNSYGDOMME Tua Preuss, Kristina Bacher Svendsen og Marit Otto Neurologisk søvnklinik Aarhus Universitetshospital OPBYGNING: Den normale søvn Måling af søvn Lidt om drømme og søvnens funktion
Læs mereSøvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer
ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereRåd til håndteringen af stress.
Råd til håndteringen af stress. Af cand. Psych. Tue Isaksen I forhold til stress skal du overveje mange aspekter. Stress er ikke kun et spørgsmål om krav/forventninger kontra ressourcer, men i højere grad
Læs mereGenerel viden om søvn 6 12 år
Generel viden om søvn 6 12 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store
Læs merePsykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge
Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,
Læs mereGod Søvn. - om det mindre barns søvn. En vejledning fra sundhedsplejen
God Søvn - om det mindre barns søvn En vejledning fra sundhedsplejen Oktober 2013 Børn og søvn Søvnen er vigtig, og det er derfor nødvendigt, at dit barn får tilstrækkeligt med søvn i løbet af dagen og
Læs mereHvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?
Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Job&Sind 1 Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Denne pjece indeholder information, der skal hjælpe ledere, arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter
Læs mereADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.
ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er
Læs mereHjælp os med at blive klogere på neuropati - resultater
Hjælp os med at blive klogere på neuropati - resultater Her er det forløbige resultater af vores fortløbende undersøgelse på neuropati.dk dette er resultaterne for de første besvarelser. Alle resultater
Læs mereEfterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk
Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk
Læs mereAntimobbepolitik på Nørre Fælled skole
Antimobbepolitik på Nørre Fælled skole Nørre Fælled skole skal være et rart sted at være for alle børn og voksne. Ingen på skolen må udsættes for mobning! Ved mobning forstår vi gentagne handlinger, hvor
Læs mereNår hovedet bliver rystet
Informationsmateriale om hjernerystelse Når hovedet bliver rystet Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af neuropsykologer og fysioterapeuter ved Center for Hjerneskade, København. Illustrationerne
Læs mereNår hovedet bliver rystet
Akut hjælp Hvis du lige har slået hovedet, skal du være opmærksom på følgende symptomer, da de kræver, at du akut bliver vurderet af en læge: Bliver usammenhængende i tale eller handlinger Får kramper
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs merespørgeskema om din epilepsi
AER-1001 spørgeskema om din epilepsi Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. du kan læse mere i det vedlagte brev. på forhånd tak! neurologisk ambulatorium OM DIN EPILEPSI
Læs mereNår hovedet bliver rystet
Informationsmateriale om hjernerystelse Når hovedet bliver rystet Indholdsfortegnelse Forord s. 5 Hvad er en hjernerystelse? s. 6 Typiske symptomer efter hjernerystelse s. 6 Hovedpine s. 7 Træthed s. 8
Læs mereLivsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab
Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereSådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør
Læs mereNaturlig hjælp til en god søvn
Naturlig hjælp til en god søvn Forening til oplysning om homøopatiske lægemidler og antroposofisk lægekunst 1 Søvnproblemer Søvnen kaldes også den store helbreder, og en dyb og sund søvn kan udligne mange
Læs mereVelkommen til netværksdag i Luftskibet
Vores plan for dagen er: Velkommen til netværksdag i Luftskibet Kaffe/cacao. Kage, snak og hygge. Kort præsentation af os og vores hus hvad er Alkoholbehandlingen for noget, hvilke tilbud har vi og hvorfor
Læs mereTrivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereGenerel viden om søvn 12 18 år
Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereNår dit barn ikke kommer i skole
Når dit barn ikke kommer i skole - anbefalinger fra "Projekt Tilbage Til Skole" Esbjerg Vælg farve Vælg billede Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland Esbjerg Hvorfor er skolegang vigtig? Det at gå i skole
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereEmotionel modtagelighedsanalyse
Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereHudens helbred. Måneden, der følges: Oplever du nogen kløende fornemmelse på huden?
Primær biliær cholangitis, tidligere kendt som primær biliær cirrose (PBC), er en sjælden leversygdom, der nogle gange kan være uden symptomer. Hvis du følger dine symptomer på PBC, kan det hjælpe dig
Læs mereFormål. Forord. ADHD og. Søvnproblemer. med brochuren
ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig
Læs mereLeve med ADHD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Leve med ADHD Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløb Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn, konflikthåndtering
Læs merePjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk
ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereArbejdsark Unge & ADHD
1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister
Læs mereADD. Viden-Forståelse-Håndtering. Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard
ADD Viden-Forståelse-Håndtering Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad ADD Viden Forståelse - Håndtering Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-5-5
Læs mere2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,
Læs mereUndersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom
Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereHandleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018
Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere
Læs mereNår hovedet bliver rystet
Informationsmateriale om hjernerystelse Når hovedet bliver rystet Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af neuropsykologer og fysioterapeuter ved Center for Hjerneskade, København. Illustrationerne
Læs mereSlip af med hovedpinen
Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereAMU-uddannelser. Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen
AMU-uddannelser Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen Program 13.30-13.45 Lidt om ADHD-foreningen og dagen i dag 13.45-14.30 Om børn med ADHD Bag
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereDepression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen
Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad
Læs mereDel 01. Forord. Indledning. Godt at vide for forældre og andre voksne 07
ADHD og søskende Forord 04 Indledning 06 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 07 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD Søskende fortæller om at have en bror eller
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereBørn med en funktionsnedsættelse og deres familier
Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP
Læs mereSamtykke til databehandling? Ja Nej. Oplysninger CPR nummer Navn Adresse Husnummer Postnummer By. adresse. Telefonnummer
Samtykke til databehandling? Ja Oplysninger CPR nummer Navn Adresse Husnummer Postnummer By E-mailadresse Telefonnummer Hvor har du hørt om os? Fra egen læge Fra jobcenteret Fra medier Fra en pårørende
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereInformation om spørgeskemaet Om din epilepsi
Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt
Læs mereImpulskontrolforstyrrelser
Impulskontrolforstyrrelser Impulskontrolforstyrrelser Hyperseksualitet, ludomani eller overdreven shopping Impulskontrolforstyrrelser dækker over en vifte af bivirkninger til parkinsonmedicinen, der alle
Læs mereStress hvad er det og hvordan håndterer vi det. AM-Gruppen A/S
1 Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det AM-Gruppen A/S Mads Trampedach Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 E-mail: kontakt@am-gruppen.dk bringer mennesker og organisationer i balance... 2 bringer
Læs mereNationale Rygregister
Navn: Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR LÆNDERYGPATIENTER E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis? Antal
Læs mere