RETNINGSLINJER OG ANBEFALINGER FOR AFTALE OM GOD OPFØRSEL. Et redskab i SSP arbejdet med bekymrende adfærd hos unge
|
|
- Karla Steffensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RETNINGSLINJER OG ANBEFALINGER FOR AFTALE OM GOD OPFØRSEL Et redskab i SSP arbejdet med bekymrende adfærd hos unge
2 Retningslinjer og anbefalinger for AGO Aftale om God Opførsel Et redskab i SSP arbejdet med bekymrende adfærd hos unge Regeringen ønsker som en del af satspuljen fra 2014 at styrke den tidlige indsats mod ungdomskriminalitet gennem netværksinddragende initiativer. Som led heri iværksættes forsøgsprojektet Aftale om God Opførsel - AGO. AGO er en frivillig, skriftlig aftale, som udarbejdes under et møde i fællesskab mellem den unge, forældrene og Skole, Socialforvaltning og Politi SSP (se eks.). AGO skal forstås som et mildt, men struktureret tiltag, der retter sig imod unge med en bekymrende adfærd, som også kan være i risiko for at udvikle en egentlig kriminel adfærd. Den bekymrende adfærd kan f.eks. være støjende, uroskabende og truende adfærd, lettere hærværk eller trusler og truende sprogbrug også online. Adfærden opleves som en risikofaktor, der kan være første skridt på vejen til en egentlig kriminel løbebane. En aftale har en varighed på 3 til 4 måneder. Dette materiale indeholder retningslinjer og anbefalinger for fagpersoner, der i SSP regi arbejder med at organisere og gennemføre AGO Aftale om God Opførsel. 2 Retningslinjer og anbefalinger for AGO
3 HVORFOR AFTALE OM GOD OPFØRSEL? Hensigten med AGO er dels at inddrage og ansvarliggøre den unge og forældrene på et tidligt stadie og dels at sende et klart signal til den unge om, at vedkommendes handlinger bliver taget alvorligt. AGO skal skabe bevidsthed om normer for god opførsel igennem en struktureret og systematisk tilgang. Igennem samarbejdet mellem Skole, Socialforvaltning og Politi (SSP) kan kommunen få identificeret unge med bekymrende men endnu ikke egentlig kriminel adfærd. Hvis AGO vurderes som det rette redskab for den unge, kan SSP involvere den unge og forældrene i at forebygge den negative udvikling ved at adressere det problematiske i den unges adfærd såvel som inddrage og ansvarliggøre den unge i at skabe en positiv forandring. AGO er en skriftlig aftale, som udarbejdes under et møde mellem den unge, den unges forældre og Skole, Socialforvaltning og Politi. AGO vil dermed indgå som en del af de værktøjer, som er til rådighed i det kriminalitetsforebyggende arbejde. AGO skal bringes i spil over for de unge, hvor det konkret findes relevant, dvs. dér hvor tilbuddet om AGO vurderes at kunne få den unge til at ændre adfærd i positiv retning. De overordnede elementer i AGO er således: Tidlig og forebyggende indsats ved begyndende bekymrende adfærd Tværfagligt samarbejde mellem politi, skole og socialforvaltning Ansvarliggørelse og inddragelse af den unge og dennes forældre igennem en frivillig, skriftlig aftale Dette er en skridt-for-skridt introduktion og vejledning, der fortæller om: 1. MÅLGRUPPEN FOR AGO 2. FØR AGO-MØDET 3. AFHOLDELSE AF AGO-MØDE 4. UDARBEJDELSE AF AFTALEN 5. EFTER AGO-MØDET 6. OPFØLGNING PÅ AGO 7. AGO OPGAVEFORDELING 8. HÅNDTERING AF FORTSAT BEKYMRENDE ADFÆRD Retningslinjer og anbefalinger for AGO 3
4 1: MÅLGRUPPEN FOR AGO De unge i målgruppen for Aftale om God Opførsel identificeres igennem samarbejdet mellem Skole, Socialforvaltning og Politi ud fra det lokale kendskab til den enkelte unge og forældrene. Målgruppen kan opdeles i to undergrupper: Unge i aldersgruppen år, som ikke har begået kriminelle handlinger, men som på anden vis udviser normbrydende og bekymrende adfærd, eller som ofte ses i selskab med kriminelle Unge i aldersgruppen år, hvor den bekymrende adfærd kommer til udtryk ved f.eks. lettere hærværk eller chikanerende opførsel. Det kan også dreje sig om unge, der ofte træffes sammen med kriminelle Eksempler på bekymrende adfærd hos unge i aldersgruppen år: - Den unge observeres hænge ud på gaden sen aften - Den unge ses i periferien af utryghedsskabende grupperinger, fx hooligans, rocker/bande grupperinger - Den unge færdes i hashmiljøer og ryger hash - Den unge udviser utryghedsskabende adfærd ved fx hasarderet knallertkørsel - En gruppe unge hænger ud og drikker på gaden og chikanerer forbipasserende Eksempler på bekymrende adfærd hos unge i aldersgruppen år: For de årige gælder de samme eksempler, som gælder for de årige, og derudover gælder følgende eksempler: - Hærværk, fx graffiti - Trusler, fx på Facebook, Twitter eller andet socialt medie - Simpelt tyveri, fx mindre butikstyveri eller cykeltyveri - Besiddelse af hash eller andre euforiserende stoffer - Besiddelse af kniv For at vurdere om den unge er egnet til at blive omfattet af AGO, skal man se på følgende: En bedømmelse af den unges bekymrende adfærd En gennemgang af hvorvidt den unge har andre problemstillinger, som vil gøre aftalen uhensigtsmæssig eller uoverskuelig for den unge. Det kan eksempelvis være psykiatriske forhold Hvilke forhold i den unges liv, der kan støtte den unge i at holde aftalen Det anbefales, at SSP undersøger om udvalgte, egnede unge til AGO evt. er omfattet af andre initiativer eller foranstaltninger fra myndighedernes side. Det er vigtigt, at den unge ikke oplever et uhensigtsmæssigt overlap mellem indsatser. 4 Retningslinjer og anbefalinger for AGO
5 2: FØR AGO-MØDET Hvis det i SSP regi vurderes, at en AGO er relevant for en ung, skal/kan kommunen indledningsvis vælge at tage telefonisk kontakt til hjemmet og den unge, hvor årsag, indkaldelse til møde og indholdet for det kommende brev opridses. Telefonisk kontakt kan ikke stå alene, hvorfor kommunen skal fremsende et brev om AGO mødet til den unge og den unges forældre (se eks.). Udover den unge og forældrene deltager repræsentanter fra SSP. Tovholderen på den enkelte AGO skal være en kommunal SSP repræsentant. Ud fra brevet skal den unge og forældrene kunne læse: Årsag til henvendelsen Indkaldelse til møde Kort dagsorden for mødet Anmodning om bekræftelse og accept af mødeindkaldelse Hovedformålet med mødet er, at den unge forstår og indser konsekvenserne af den bekymrende adfærd, og at den unge lærer at tage ansvar for sine handlinger. For at fremme dette formål er det vigtigt, at den unge involveres i processen omkring udarbejdelsen af aftalen. AGO mødet skal ses som en tidlig intervention, der kan stoppe den bekymrende adfærd og samtidig skitsere mulige konsekvenser, hvis adfærden fortsætter. Udsendelse af brev Det anbefales, at mødet afholdes inden 10 dage efter afsendelse. I tilfælde af at modtager ikke har bekræftet og accepteret mødeindkaldelsen indenfor 5 dage, skal der følges op fx telefonisk. 3: FORBEREDELSE TIL AGO-MØDET MED DEN UNGE OG FORÆLDRENE Det er vigtigt, at tovholderen har gjort sig nogle overvejelser i forhold til det konkrete AGO møde. Nedenfor er opridset nogle opmærksomhedspunkter i forbindelse med forberedelsen af et møde om AGO: Når den unge er udvalgt, anbefales det herefter at danne et overblik over de hidtidige hændelsesforløb, der har givet anledning til bekymringen Undersøg hvorvidt der allerede er iværksat andre initiativer i forhold til den unge, og sørg for, at AGO ikke indtræder uhensigtsmæssigt i forhold til andre tiltag Involver begge forældre eller værger, hvis der er fælles forældremyndighed - også selv om de ikke bor på samme adresse Tænk på mødet som en vigtig anledning til at tale med den unge og forældrene om, hvad der menes med en bekymrende adfærd. Formålet er ikke blot at underskrive en aftale, men i lige så høj grad at bremse den bekymrende adfærd Find et egnet sted at afholde mødet og tænk over, hvordan mødedeltagerne skal sidde, så mødet finder sted i befordrende rammer med plads til alle. Undgå en ramme som indbyder til en os-dem situation Retningslinjer og anbefalinger for AGO 5
6 Det er vigtigt at have et overblik over, hvilke former for bekymrende adfærd den unge har været involveret i. Ligesom det er vigtigt at have ideer til hvilke positive og understøttende aktiviteter, der kan inkluderes i aftalen. Der skal således ikke foreligge en endelig version af aftalen forud for mødet. Det er centralt i AGO at inspirere den unge til selv at komme med input til positive aktiviteter, som han/hun allerede tager del i eller ønsker at tage del i. Det er dog en god ide at have forberedt nogle forslag til mulige punkter, der kan indgå i aftalen Vær forberedt på at både den unge og dennes forældre evt. kan vise modstand omkring de forhold, der ligger til grund for mødeindkaldelsen På AGO mødet, hvor aftalen indgås, er det en god ide at tage et referat. Inden mødet afsluttes, gennemgås den indgåede AGO med den unge. Det samme gælder referatet Sørg så vidt muligt for, at det er de samme fagpersoner, der er med til at udforme aftalen, som også er med til at følge op på AGO Brug af tolk Inden AGO-mødet skal det afklares, hvorvidt der er brug for tolk. Familien må ikke selv tolke Undersøg habilitet i forhold til den unge og forældrene Tolken skal have information om AGO-mødet inden mødestart Aftal samtaleforløb med tolken inden start Klargør tolkens tavshedspligt for alle deltagere Efter en times tolkning skal der være pause Mødet vil ofte vare lidt længere ved brug af tolk 4: AFHOLDELSE AF AGO-MØDE På mødet udarbejdes den konkrete Aftale om God Opførsel. Aftalen beskriver den unges bekymrende adfærd, samt hvilken adfærd den unge forventes at udvise i fremtiden - f.eks. at den unge ikke længere færdes ude om natten, eller at den unge ikke færdes sammen med en bestemt gruppe. Under mødet faciliteres den unges refleksion over sin adfærd, og hvordan den unge undgår at stå i en tilsvarende situation igen. Løsningen på det givne problem skal findes hos den unge selv og i det refleksionsrum, som opstår på mødet. På mødet skal både den unge og forældrene orienteres om, hvilke redskaber kommunen kan gøre brug af, hvis den bekymrende adfærd fortsætter: Der kan igangsættes en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50 med henblik på at vurdere, om der skal iværksættes yderligere tiltag som fx unge - eller forældrepålæg eller andre indsatser Der kan udarbejdes en handleplan efter servicelovens 140 Opmærksomhedspunkter Kom i god tid før mødet, så der er mulighed for en ordentlig forberedelse og sæt tilstrækkelig tid af. AGO møder kan have forskellig varighed 6 Retningslinjer og anbefalinger for AGO
7 Hvis den pågældende unge (og evt. dennes forældre) ikke møder op, forsøg da at sætte en ny dato i stand. Hvis de heller ikke møder op til dette møde, overvej hvilke yderligere handlinger der kan foretages i forhold til et sagsforløb og nedskriv sagens karakter samt forslag til handlemuligheder herfra Gør det tydeligt hvem mødedeltagerne er, og hvorfor de deltager Det er vigtigt at skabe nogenlunde uformelle og afslappede forhold under mødet for at invitere den unge og forældrene til at deltage aktivt. Men påpeg også at underskrivelsen af aftalen er meget vigtig i forhold til den bekymrende adfærd. Lyt til den unges bekymringer eller forbehold og spørg gerne ind Find ud af hvor den unge bruger sin tid, og hvordan den unge selv forstår bekymrende adfærd. Inviter den unge til at fortælle om sin egen opfattelse af hvordan adfærden påvirker andre, forældrene og den unge selv. Inviter også forældrene/værge til at gøre rede for, hvordan de forstår bekymrende adfærd Lyt til hvad der bliver sagt omkring forholdene i hjemmet og andre vanskeligheder, som familien oplever. Det kan gøre det nemmere at igangsætte en helhedsorienteret indsats, som evt. kan involvere andre relevante aktører Udform den endelige AGO så hurtigt som muligt efter, at de tilstedeværende har indvilget i at indgå aftalen. Alle de tilstedeværende ved mødet skal underskrive aftalen, og den unge skal have en kopi med, når han/hun forlader mødet Undgå at anlægge en konfronterende tilgang under mødet. Formålet er ikke at anklage den unge, men at stoppe den uhensigtsmæssige adfærd Tving ikke den unge til at underskrive aftalen, men forklar så nuanceret og velunderbygget som muligt, hvorfor det er vigtigt med AGO Giv plads til en pause, hvis mødet bliver for anspændt Skulle det ikke være muligt at få en underskrift, betyder det ikke, at mødet har været forgæves. Prøv at få slået fast, hvorfor der er forbehold overfor at skrive under, og forsøg at adressere og imødekomme de deltagendes bekymringer og bid mærke i deres svar. Måske har den unge brug for tid til at tænke, og aftalen kan måske skrives under nogle dage senere. Samtidig er det vigtigt, at nødvendigheden af en underskrift understreges, fordi det signalerer forpligtelse fra den unges side til at tage udfordringerne alvorligt. Slut mødet af på en anerkendende måde Eksempler på spørgsmål der kan give en dybere indsigt i den unges situation: Hvad vil du gerne arbejde med eller uddanne dig til i fremtiden? Hvilke mål/forandringer er de vigtigste for dig at arbejde hen imod? Hvad tænker I som forældre, at I kan hjælpe jeres barn/ung med? Hvad skal der til, før der sker en ændring i situationen? Hvad kan du selv gøre for at? Hvad vil du selv gøre for at? Retningslinjer og anbefalinger for AGO 7
8 5: UDARBEJDELSE AF AFTALEN En AGO forløber over 3-4 måneder. I udarbejdelsen af AGO skal der punktvis opstilles de vilkår, der afspejler den adfærd, der skal ændres. Det er vigtigt, at antallet af vilkår indskrevet i AGO ikke overvælder den unge. Mellem 1-4 vilkår vil ofte være et overskueligt antal for den unge. Der bør endvidere være en balance mellem generelle og specifikke vilkår. Hvis vilkårene er for generelle, kan det være uklart for den unge hvilke handlinger, der henvises til. Det er centralt for forståelsen af AGO, at ideen med vilkårene er at forhindre fremtidig bekymrende adfærd, og dermed skal AGO ikke være en straf for noget, der er sket i fortiden. Hvis den unge f.eks. ikke har problemer med en bestemt type adfærd om natten, er der ikke behov for et vilkår om dette. Hvis den bekymrende adfærd foregår i et bestemt område, kan en eksklusion fra dette område være et passende vilkår i forhold til rammerne af den unges adfærd. Denne skelnen mellem forebyggelse og sanktion skal gøres klart overfor den unge. Vilkår i aftalen Eksempler på specifikke vilkår, der kan aftales: Jeg vil ikke: Færdes ude sent om natten Hænge ud med en bestemt gruppe mennesker Køre på knallert på fortov eller gangsti Bruge trusler f.eks. på Facebook, Twitter eller andre sociale medier Gå med kniv Færdes i hashmiljøer og/eller ryge hash Udøve hærværk f.eks. graffiti Stjæle Dertil kan tilføjes positive vilkår i aftalen så som: Jeg vil: Deltage i undervisningen i skolen Deltage i sport (skal konkretiseres i en AGO) Deltage i fritidsaktiviteter (skal konkretiseres i en AGO) Deltage i andre aktiviteter (skal konkretiseres i en AGO) Deltage i familieaktiviteter (skal konkretiseres i en AGO) Det er vigtigt at være tydelig i forhold til, hvad der forventes af den unge og specificere hvilke vilkår, der er, og hvilken bekymrende adfærd, der skal undgås, så det er klart for den unge, hvordan aftalen kan overholdes. 8 Retningslinjer og anbefalinger for AGO
9 6: EFTER AGO-MØDET Følg aftalen i aftaleperioden og sørg for skriftlig dokumentation i forbindelse med opfølgningen på den enkelte AGO. Dokumentationen journaliseres på sagen og er dermed omfattet af aktindsigtsreglerne På SSP-møder gøres der status over de enkelte unges aftaler om god opførsel Sørg for at forældrene til de unge får regelmæssig feedback omkring den unges adfærd Ved afslutningen af forløbet indkaldes til et afsluttende møde, hvor der orienteres om AGOs udløb. Der skal udvises en tydelig anerkendelse over, at aftalen er blevet overholdt 7: OPFØLGNING PÅ AGO Fortløbende opfølgning er vigtig for aftalens effektivitet. Hvis AGO ikke overholdes, skal der handles på det. En tidligere snarere end en senere intervention kan forhindre, at en adfærd udvikler sig til mere seriøse overtrædelser. En AGO kan fornyes én gang, såfremt den unge har brudt aftalen ved forsat bekymrende adfærd. En kopi af den originale aftale bør altid være tilgængelig for de parter, der har deltaget i indgåelsen af aftalen. Organisering af opfølgningen Det er SSP, som er ansvarlig for opfølgning på de indgåede aftaler om god opførsel. Hver AGO, der indgås med en ung, skal have en kommunal tovholder i SSP. Den kommunale tovholders rolle i forhold til opfølgningen er følgende: Indkaldelse og afvikling af et hjemmebesøg i aftaleperioden. Dette skal nedfældes i aftalen Indhente status på vilkårene i den unges AGO både på de specifikke og de positive vilkår via f.eks. en ugentlig opfølgning - f.eks.: Fra skolen i forhold til fravær og deltagelse i undervisning Fra gadeplan eller helhedsplan i forhold til ophold, adfærd og tidspunkt den unge er på gaden Fra gadeplan i forhold til hvem den unge færdes med Fra klubmedarbejder i forhold til adfærd og deltagelse i aktiviteter Fra idrætsforening i forhold til deltagelse i aktiviteter Sørge for kontinuerlig feedback til den unge om den bekymrende adfærd i aftaleperioden. I SSP-regi er politiet ansvarlig for at tilbagemelde til SSP, hvorvidt den unge igen er blevet truffet af politiet under aftaleperioden Det er vigtigt, at opfølgningen dokumenteres skriftligt og systematisk. Retningslinjer og anbefalinger for AGO 9
10 AGO OPGAVEFORDELING Politi Assisterer med at identificere AGO unge. Orienterer SSP, hvis den unge træffes igen AGO Opgavefordeling i SSP Kommune Tovholder på AGO unge. Indkalder den unge og forældre til AGO møder Udarbejder den skriftlige aftale Ansvarlig for opfølgning på AGO unge 8: HÅNDTERING AF FORTSAT BEKYMRENDE ADFÆRD AGO tovholderen har ansvaret for at følge op på fortsat bekymrende adfærd og misligholdelse af vilkårene i den unges AGO. En reaktion på misligholdelse kan spænde fra, at der udsendes et brev, hvor betingelserne for AGO gentages til, at kommunalbestyrelsen igangsætter yderligere foranstaltninger jf. serviceloven. Det er vigtigt, at misligholdelse ikke får lov til at ske uden en reaktion. I tilfælde med fortsat bekymrende adfærd er det vigtigt at reagere med en trinvis og struktureret fremgangsmåde. På den måde fremgår det tydeligere for den unge, at situationen har udviklet sig udover rammerne for AGO. En struktureret fremgangsmåde kan være: Mundtlige advarsler Skriftlig advarsel Et møde hvor aftalens vilkår bliver drøftet og gentaget. Dette vil også give mulighed for at høre den unges side af sagen og for at identificere, hvorfor aftalen er blevet brudt. Et møde kan også gøre det muligt for parterne at yde yderligere støtte for at forhindre fremtidige brud Formålet med denne proces er at gøre den unge bekendt med, hvordan den fortsat bekymrende adfærd er i strid med det, som den unge selv har skrevet under på i den originale aftale. Det er muligt for begge parter at ophæve aftalen. Den strukturerede tilgang i forhold til håndteringen af den fortsat bekymrende adfærd betyder dog, at den unge er tidligt involveret i processen og derfor kan have lettere ved at indgå en ny Aftale om God Opførsel igen. 10 Retningslinjer og anbefalinger for AGO
11 Bilag By, dato Kære (navne på forældrene evt. også den unge), Vi retter denne henvendelse fordi, at XX har udvist tegn på bekymrende adfærd, en adfærd der opleves som uhensigtsmæssig og bekymrende i SSP-regi. Denne adfærd kommer til udtryk ved (eksempel på den enkeltes adfærd). Dette er uhensigtsmæssigt for XX, evt. XX s omgangskreds, skolekammerater og områdets øvrige beboere. Derfor indkaldes I til et møde med SSP i XX kommune. SSP er det lokale samarbejde i vores kommune mellem Skole, Socialforvaltning og Politi, hvis mål er at forebygge bekymrende adfærd og kriminalitet blandt børn og unge. Formålet med mødet er, at vi kan indgå en Aftale om God Opførsel med XXX og der igennem støtte op om at standse den bekymrende adfærd. På mødet vil vi tale om betydningen af XX s bekymrende adfærd, både hvad angår XX selv og andre. Ligesom vi vil drøfte de mulige konsekvenser af ikke at ophøre med den bekymrende adfærd. Mødet finder sted (dato/tidspunkt), på adressen XX Mødets dagsorden: 1. Velkomst og præsentation af deltagere 2. Drøftelse af den bekymrende adfærd og spørgsmål, som skal afdækkes under samtalen, herunder: 3. Udformning af aftalen i samarbejde med SSP og XX 4. Det videre forløb og opfølgning 5. Underskrivelse af aftalepapiret, samt udveksling af kontaktoplysninger Afbud meddeles senest (dato) til (SSP kontaktperson) samt kontaktoplysninger for denne (mail og tlf.) Med venlig hilsen (Afsender XX) Retningslinjer og anbefalinger for AGO 11
12 AFTALE OM GOD OPFØRSEL Denne aftale er udformet d. mellem (navn, adresse og SSP/kommunenavn) og (navn, enkeltperson) Jeg accepterer følgende vilkår i forhold til min fremtidige adfærd: AFTALEPAPIR Bekymrende adfærd Vilkår Målsætning Tiltag Opfølgning Den unge accepterer følgende i henhold til fremtidig adfærd: XX navnet på den unge) indgår frivilligt i denne aftale med SSP/(kommunenavn) om ikke at handle på måder der forårsager chikane, skaber uro eller anden bekymrende adfærd. I tilfælde af aftalebrud Hvis det aftalte ikke overholdes inden for de tre til fire måneder aftalen varer, med start den 201X, bliver aftalen annulleret. Herefter vil SSP/(kommunenavn) vurdere, om det er relevant at foretage andre former for støtte eller initiativer. 12 Retningslinjer og anbefalinger for AGO
13 Bilag Bisidder Underskrevet Politibetjent (navn/dato) Tovholder Underskrevet SSP (navn/dato) Underskrift Jeg bekræfter, at jeg forstår betydningen af denne aftale og er blevet forklaret konsekvenserne ved brud af denne. Underskrevet (XX navn/dato) Underskrevet (XX s forældre el. værge/dato) Retningslinjer og anbefalinger for AGO 13
14 AFTALE OM GOD OPFØRSEL Denne aftale er udformet d. 12. marts 2015 mellem Kristoffer Hansen, Rosevej 16, 8660 Skanderborg og Tommy Olsen, SSP konsulent i Skanderborg Kommune. Jeg accepterer følgende vilkår i forhold til min fremtidige adfærd. AFTALEPAPIR Bekymrende adfærd Vilkår Målsætning Tiltag Opfølgning Kristoffer hænger ud på gaden sent om aftenen, også i hverdage. Kristoffer ses ofte sammen med en uroskabende gruppe unge Kristoffer skal være hjemme kl. 21:00 Kristoffer skal ikke hænge ud sammen uroskabende unge Kristoffer skal stoppe med at hænge ud på gaden sent om aftenen. Kristoffer skal indgå i positive relationer til andre unge Kristoffer skal deltage i fritidsaktiviteter og tilbud, som alternativ til at hænge ud på gaden. Forældrene er til rådighed om aftenen og støtter Kristoffer i hans skolearbejde. SSP konsulenten, Tommy Olsen, er i løbende kontakt med fritidsaktiviteterne som Kristoffer deltager i. I aftale perioden vil der forekomme et hjemmebesøg ved SSP hos Kristoffer og hans forældre. SSP konsulenten, Tommy Olsen, giver jævnligt feedback på AGO til Kristoffer og forældrene Kristoffer indgår frivilligt i denne aftale med SSP Skanderborg om ikke at handle på måder der forårsager chikane, skaber uro eller anden bekymrende adfærd. I tilfælde af aftalebrud Hvis det aftalte ikke overholdes inden for de tre til fire måneder, aftalen varer, med start 12. marts 2015, bliver aftalen annulleret. Herefter vil SSP Skanderborg vurdere, om det er relevant at foretage andre former for støtte eller initiativer. 14 Retningslinjer og anbefalinger for AGO
15 Bilag Bisidder Underskrevet Politibetjent (navn/dato) Tovholder Underskrevet SSP (navn/dato) Underskrift Jeg bekræfter, at jeg forstår betydningen af denne aftale og er blevet forklaret konsekvenserne ved brud på denne. Underskrevet (navn/dato) Underskrevet (XX s forældre el. værge/dato) Retningslinjer og anbefalinger for AGO 15
16 Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C telefon.: , info@socialstyrelsen.dk
Informationsmøde om Netværkssamråd. Oktober 2014
Informationsmøde om Netværkssamråd Oktober 2014 Program Kl. 10.00 Velkomst Kl. 10.10 Den nye lovgivning om netværkssamråd baggrund og intentioner. Kl. 10.40 Socialstyrelsens rådgivning i forbindelse med
Læs mereKOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv.
KOMMISSORIUM Tirsdagsmøder i det kriminalitetsforebyggende samarbejde U18 Formål: 1. Tirsdagsmøderne har til formål at opkvalificere kommunens indsats over for unge, som har begået kriminalitet eller er
Læs merePlan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereRedskaber målrettet det boligsociale arbejde. Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Viden til gavn
Redskaber målrettet det boligsociale arbejde Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf:
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereHANDLEPLAN ANG. SAGSBEHANDLING MELLEM NORDFYNS KOMMUNE OG FYNS POLITI I SAGER MED KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE.
HANDLEPLAN ANG. SAGSBEHANDLING MELLEM NORDFYNS KOMMUNE OG FYNS POLITI I SAGER MED KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE. Samarbejdet mellem Nordfyns kommune og Fyns Politi, bør indebære et standardiseret, skriftligt
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE. SSP Skole Socialforvaltning - Politi. Indsatsen mod ungdomskriminalitet
GLOSTRUP KOMMUNE SSP Skole Socialforvaltning - Politi Indsatsen mod ungdomskriminalitet et tillæg til Børnepolitikken herunder den sammenhængende børnepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 12. september
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING
BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING INDLEDNING Børn med bekymrende skolefravær skal hjælpes. Bekymrende fravær fra skolen er et fælles problem. Det er ikke alene den enkeltes elevs, families eller
Læs mereDialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
Læs merePlanen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik
Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik Indledning Kommunerne skal i henhold til lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje
Læs mereVejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Læs mereArbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet
Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereKoncept for håndtering på de 4 kriminalitetsniveauer:
UNDERVÆRKET Stemannsgade 9C, DK 8900 Randers C Tlf. +45 4086 7408 EAN. 5798004314555 ch@randers.dk www.ssp-randers.dk Koncept for håndtering på de 4 kriminalitetsniveauer: Forord Lokalrådet for Samarbejdet
Læs mereSocialforvaltningen har givet input til spørgsmål 1-3 og har besvaret spørgsmål 4 selvstændigt.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Badar Shah, MB E-mail: Badar_Shah@kk.dk Kære Badar Shah 25. februar 2019 Sagsnr. 2019-0046943 Dokumentnr. 2019-0046943-1
Læs mereDel 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for Bydele med uro... 5
INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning... 3 Del 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for 2018... 3 Bydele med uro... 5 Del 2: Data og statistik.. 9 Kriminalitetsudvikling 9 Udvikling i enkeltsager..
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereForebyggelse af radikalisering og ekstremisme.
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan
Læs mereKRIM-plan: Plan over indsatsen til forebyggelse af ungdomskriminalitet i Frederiksberg Kommune
KRIM-plan: Plan over indsatsen til forebyggelse af ungdomskriminalitet i Frederiksberg Kommune December 2016 Indledning Kommunerne skal i henhold til lov 166 om ændring af Lov om Social Service (Serviceloven)
Læs mereArbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet
Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,
Læs mereTværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel
Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Maj 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning... 2 Baggrund... 2 Hvorfor en samarbejdsmodel?...
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereAnkestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle
Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS
Læs mereHandleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune
Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Lovgivning: Forpligtigelsen til at etablerer kriminalpræventivt samarbejde mellem Skole, Sociale myndigheder og Politi,
Læs mereNOTAT. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik
NOTAT Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik Den 14. marts 2012 Sagsbeh: Sagsnr.: 2012/0008264 Dok.nr.: 2012/0008264-8 Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereSSP samarbejde og handleplan
SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-
Læs mereHAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn
Læs mereOrdensregler Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, 2015
Ordensregler Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, 2015 Indhold Regelgrundlag:... 2 Kultur og omgangsformer... 3 Mødepligt... 3 Studieaktivitet... 3 Fravær... 3 Rygning... 4 Misbrug... 4 Anvendelse af
Læs mereFælles rusmiddelberedskabsplan
Fælles rusmiddelberedskabsplan - for ungdomsuddannelserne i Tønder Kommune Side 1 af 6 Fælles rusmiddelberedskabsplan for ungdomsuddannelserne i Tønder Kommune Tønder Gymnasium, Tønder Handelsskole, EUC
Læs mereForslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016
Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4
Læs mereUdmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer
POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens
Læs mereSammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Læs mereVi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.
Antimobbestrategi Gældende fra: 1. august 2017. Revideres senest 1. august 2020. FORMÅL Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter. Den skal sikre, at vi
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereVEJLEDNING FOR HÅNDTERING AF BEKYMRENDE FRAVÆR
VEJLEDNING FOR HÅNDTERING AF BEKYMRENDE FRAVÆR 1 Indhold Inddragelse, tværfagligt samarbejde, fælles handling 4 Hvad er bekymrende fravær? 4 Skridt for skridt procedure ved bekymrende fravær 5 Lovtillæg
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mereNyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik
Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik Revideret maj 2018 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik...
Læs mereUnge og rusmidler - hvordan griber vi det an?
Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er
Læs mere1. Hvad laves der af opsøgende kriminalpræventivt arbejde i Blågårdskvarteret (inkl. Prater, Ågården mv.)? opsøgende gadeplansarbejde i samme
Margrethe Wivel, MB 8. februar 2012 Sagsnr. 2012-17996 Kære Margrethe Wivel Dokumentnr. 2012-106133 Tak for din henvendelse af 31. januar 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1.
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereRedskaber målrettet SSP-samarbejdet. Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Viden til gavn
Redskaber målrettet SSP-samarbejdet Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37
Læs merePlan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Godkendt af Børne- og skoleudvalg og Lokalråd 2011 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Som en del af den sammenhængende
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mere3 KAMPAGNER. Hvilken er den rette for dig?
3 KAMPAGNER Hvilken er den rette for dig? Forskning i programmering af kampagner for alternative fortællinger og modfortællinger peger på, at mange kampagner ikke er udformet på en måde, der inddrager
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs mereDIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION
DIGITAL MOBNING DCUM anbefaler, at forebyggelsen af den digitale mobning bliver en integreret del af skolens øvrige trivselsarbejde. Kolind Centralskole og Lyshøjskolen i Kolding har særligt fokus på elevernes
Læs mereAftale om god opførsel
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del Bilag 103 Offentligt Aftale om god opførsel To kommuners erfaringer med et forsøgsprojekt vedrørende forebyggelse af ungdomskriminalitet TINE FUGLSANG JUSTITSMINISTERIETS
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Læs mereKonfliktmægling. Definition. Grundantagelser
Konfliktmægling Definition Konfliktmægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at finde en for dem tilfredsstillende
Læs mereHelsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -
SSP+ Med udbygningen af SSP-området, det såkaldte SSP+, opnår Helsingør Kommune en mere direkte og bedre indsats for stop af uhensigtsmæssig adfærd og udvikling af kriminalitet blandt unge over 18 år,
Læs mereStandard for Familieafdelingens håndtering af underretninger:
Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af hvordan Familieafdelingen håndterer underretninger. Notatet beskriver, at en underretning
Læs mereDen samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.
I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub
Læs mereBALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1
Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret
Læs mereGuide for håndtering af vold og trusler.
Guide for håndtering af vold og trusler. Redskab til forebyggelse, håndtering og opfølgning på vold og trusler Det er målet at sikre et trygt arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk, for alle skolens medarbejdere.
Læs mereSpilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler
Læs mereUrolige områder i København 2. halvår 2014 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2014 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereStyrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.
Læs mereRingsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte.
NOTAT Dato: 31. marts 2016 Kontaktoplysninger Ledelsescenter Jura, HR og Strategi Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Vejledning om håndtering af vold og trusler Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold
Læs mereTværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel
Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Januar 2008 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning...1 Baggrund...1 Hvorfor en samarbejdsmodel?...1
Læs mereEmne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere
Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,
Læs mereOversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast)
Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Denne oversigt er tænkt som en form for katalog, hvor man som fagperson kan få inspiration til, hvordan man i forskellige
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereTIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK
TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK
Læs mereBekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik.
Bekymringssamtalen Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik Hav det overordnede formål med samtalen for øje: Tidlig/rettidig indsats Forandring Mobilisering af den unges egne og familiens
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereVelkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30
Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Nyt fra Socialstyrelsen Ny organisering i Socialstyrelsen - kriminalitetsområdet
Læs merePlanen for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet Mariagerfjord Kommune skal i henhold til lov 166 om ændring af Lov om Social Service og Lov om Rettens Pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede
Læs mereDet overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn for den enkelte og for fællesskabet
Midtskolen Skolebestyrelsen Princip nr. 5 Dato for vedtagelse: 06.08.2017 Princip vedrørende: Ordensregler Formål: Det overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereOrdensregler, Pædagogisk Assistentuddannelse, VIA
VIA University College Dato: 27. august 2015 Ordensregler, Pædagogisk Assistentuddannelse, VIA 1/ Regelgrundlag: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 1010 af 22/09/2014 47. Skolen skal fastsætte ordensregler
Læs mereVoldspolitik. Kobberbakkeskolen
Kobberbakkeskolen Telefon 5588 8200 kobberbakkeskolen@naestved.dk www.kobberbakkeskolen.dk Voldspolitik Kobberbakkeskolen Kobberbakkeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme
Læs mereModelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER. personalet i fritidshjemmet, -klubben og SFO en. til en antimobbestrategi, der virker
SÅDAN BIDRAGER personalet i fritidshjemmet, -klubben og SFO en Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM DROPMOB Personalets opgaver i DropMob 3 PERSONALETS
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereMÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE
MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE Denne folder er skrevet og udgivet af en gruppe voksne, som arbejder med børn og unge i Mårslet skoledistrikt se på bagsiden
Læs mereBallum Skole. Mobbe- og samværspolitik
Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.
Læs mereHvad kræves af dig som samordner:
Hvad kræves af dig som samordner: Kunne beherske neutralitet i forhold til familien og forvaltningen Holde dig fri af familiens konflikter og alliancer Kunne afholde sig fra at give personlige mening til
Læs mereTillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt
Læs mereBEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING
BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING INDLEDNING Børn med bekymrende skolefravær skal hjælpes tidligere. Bekymrende fravær fra grundskolen er et fælles problem. Det er ikke alene den enkeltes elevs,
Læs mereTeam Holmegaard. Juli Næstved Kommune
Team Holmegaard Juli 2012 Næstved Kommune Tværfagligt team i lokalområderne Næstved Kommune har besluttet at etablere et tværfagligt team i alle lokalområderne. Alle team består af: Dagtilbud Repræsenteret
Læs mereVejledning BEKYMRENDE FRAVÆR. for håndtering af. Børne- og Ungdomsfovaltningen, Københavns Kommune
Vejledning for håndtering af BEKYMRENDE FRAVÆR 2017 Børne- og Ungdomsfovaltningen, Københavns Kommune 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor er en indsats omkring fravær vigtigt? 4 Principper ved håndtering af
Læs mereHurup Skoles. Trivselsplan
Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år. Politisk målsætning for: afdækning
Læs mereNyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik
Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik September 2016 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik... 4
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereLæseplan for SSP Sorø
Læseplan for SSP Sorø 2019-2020 2 Det vil SSP Sorø SSP Sorø vil med den kriminalpræventive undervisningsguide gøre det nemmerefor skoler og undervisere at invitere den kriminalpræventive undervisning ind
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mere131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7
131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv
Læs mereHURTIG HJÆLP er alfa og omega til børn og unge, der kan være...
Om individorienteret forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge i Køge Kommune Vejledning til alle ansatte, der arbejder med børn og unge op til 18 år > HURTIG HJÆLP er alfa og omega til børn og
Læs mereVOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE
VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for
Læs mere