Strategi for kollektiv trafik i Frederikssundfingeren. Bilag 1 GRÆSE BAKKEBY SLANGERUP NORD FREDERIKSSUND HOSPITAL JÆGERSPRIS SLANGERUP FREDERIKSSUND
|
|
- Erling Markussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GRÆSE BAKKEBY JÆGERSPRIS SLANGERUP NORD FREDERIKSSUND HOSPITAL SLANGERUP FREDERIKSSUND STRANDVANGEN VINGE SKENKELSØ LYNGERUP ØLSTYKKE GANLØSE EGEDAL SKIBBY STENLØSE VEKSØ DAYS FLYVESTATIONEN KILDEDAL EGEBJERG MÅLØV SMØRUM BALLERUP HERLEV HOSPITAL LAUTRUPGÅRD SKOVLUNDE MALMPARKEN HERLEV HEDEGÅRDSCENTERET Bilag 1 Strategi for kollektiv trafik i Frederikssundfingeren 22. maj 2012
2 Indhold Forord 3 Indledning 4 Frederikssundfingeren Visioner og mål 8 Sådan skal 3i1-systemet være 10 Byplanlægning og den kollektive trafik 12 3i1-stoppene 14 Sådan får vi farten sat op 16 Busser, S-tog og letbane 18 Handlinger 20 Strategi for kollektiv trafik i Frederikssundfingeren Redaktion og grafisk tilrettelæggelse NIRAS A/S for Bycirklens sekretariat 2012 og Herlev Kommune Bycirklens sekretariat 2012 Publikationen kan citeres med kildeangivelse 2
3 Forord Den kollektive trafik i Frederikssundfingeren står i de kommende år med nye muligheder i form af letbane og anden infrastruktur herunder motorvej og fjordforbindelse. Samtidigt er Frederikssundfingeren den finger i Hovedstadsregionen med de største byudviklingsmuligheder. Dette potentiale vil kommunerne i Frederikssundfingeren udnytte. Der er dog ikke bare lige gjort. Udviklingen af Frederikssundfingeren skal håndtere en række udfordringer. Byudviklingen skal være bæredygtig, og det betyder, at der i højere grad skal satses på kollektiv trafik i sammenhæng med byudvikling. Derfor er vi blevet enige om en vision om et samlende kollektivt system på tværs af transportmidlerne - et 3i1-system de er sammenhængende, højfrekvent, hurtig, effektiv og pålidelig. Vi håber at denne strategi, kan inspirere udviklingen af den kollektive trafik også udenfor Frederikssundfingeren. Region Hovedstaden har bidraget til udarbejdelse i form af økonomisk støtte. Vi vil gerne her benytte mulighed for at takke for samarbejdet og støtten fra regionen. De muligheder vi står med lige nu skal udnyttes optimalt, så en langt større del af befolkningen i Frederikssundfingeren bruger S-tog, letbane og bus i stedet for eller som supplement til at køre i bil. Borgmester Borgmester Borgmester Borgmester Thomas Gyldal Petersen Ove E. Dalsgaard Willy R. Eliasen Ole Find Jensen Herlev Kommune Ballerup Kommune Egedal Kommune Frederikssund Kommune 3
4 Indledning Kommunalt samarbejde om fremtidens kollektive trafik i Frederikssundfingeren Den kommende letbane langs Ring 3, med tilhørende krydsningspunkt ved Herlev Station med S-togslinjen mellem København og Frederikssund, åbner helt nye muligheder for den kollektive trafik i Frederikssundfingeren. De fire borgmestre fra henholdsvis Herlev, Ballerup, Egedal og Frederikssund kommuner besluttede den 26. maj 2011, at det gode fælleskommunale samarbejde omkring den kollektive trafik skal fortsætte ved, at de fire kommuner udarbejder en fælles strategi med tilhørende handlingsplan for fremme af den kollektive trafik i Frederikssundfingeren. Strategien skal vise veje til, hvordan den kollektive trafik bliver et attraktivt og konkurrencedygtigt alternativ og/eller supplement til bilen, hvordan der kan opbygges hurtige kollektive forbindelser på strækninger med mange pendlere, og hvordan vi kan sikre en optimering af samspillet både mellem bus, S-tog og letbane indbyrdes og mellem den private transport med bil og cykel på den ene side og den kollektive trafik på den anden side. Strategien skal medvirke til, at letbanen sammen med de øvrige tiltag omkring den kollektive trafik får væsentligt flere til at benytte den kollektive trafik. Arbejdet med strategien Strategien er udarbejdet af projektgruppen i tæt samarbejde med de kommunale planlæggere og DSB S-tog, Movia, Region Hovedstaden og Ringbysamarbejdet. Samarbejdet har blandt omfattet en række dialogmøder og workshops. 4
5 Gå eller tag cyklen til stoppestedet. Hør fuglen fløjte, mens bussen ruller ind. Se landskabet flyde forbi og du er på stationen. Skænk kaffen, snup bollen + avisen og sæt dig ind i toget. Kig lidt i avisen, drik kaffen, spis bollen og se din station nærme sig. Hils på kollegaen, vend verden og stig på letbanen. Så er du fremme men du føler du lige er taget af sted. Hmm tænker du og glæder dig allerede til turen i eftermiddag. Arbejdet med strategien er sket med økonomisk støtte fra Region Hovedstaden. Strategiens opbygning og indhold Strategien består af fem hoveddele: 1. Frederikssundfingeren 2020 tager udgangspunkt i forholdene omkring årsskiftet 2011/12. Herefter følger en kort beskrivelse af dels de store kommende byudviklingsprojekter, dels de store, kommende infrastrukturprojekter i området. Både byudviklingen og ændringerne i infrastrukturen skal medtænkes i strategien for den fremtidige kollektive trafik. 2. Visioner og mål slår fast, at den kollektive trafik skal være det naturlige valg i Frederikssundfingeren. Den kollektive trafik skal dække væksten i persontransporten, og sammen med de fire kommuners fælles cykelstrategi sikre mindre biltrafik i de tætbyggede områder. Derfor skal Frederikssundfingeren have de bedste løsninger for den kollektive transport og for cyklisterne. 3. 3i1-systemet. I dette afsnit beskrives 3i1-systemets struktur og principper både i forhold til rutenet, stop og betjening. 4. Indsatsområderne omfatter blandt andet principper og ideer til hvordan byudviklingen og den kollektive trafik skal spille sammen, hvordan rejsehastigheden skal øges samt en række konkrete anbefalinger til selve transporten, stationer og stoppesteder. 5. Handlingsprogram i form af en række input og anbefalinger til regering, region, Movia, DSB S-tog, Banedanmark, Ringbysamarbejdet om letbanen og de kommende kommuneplaner m.m. i Herlev, Ballerup, Egedal og Frederikssund. Det videre arbejde Forslaget til strategi forelægges de fire borgmestre i maj 2012 før den egentlige politiske behandling i hver af de fire kommuner i løbet af juni/august måned. 5
6 Fakta 2012 Indbyggertal Rejsende med S-bane Trafiktal Kronpris Frederiksbro Trafiktal Frederikssundvej i Ballerup Trafiktal Ring 3 i Herlev Frederikssundfingeren 2020 Bymønster Frederikssundfingeren består af de 4 kommuner Frederikssund, Egedal, Ballerup, samt Herlev. Hver kommune har et kommunecenter og en række bycentre. Hovedparten af kommunecentre og bycentre ligger langs S-banen mellem Valby og Frederikssund De store byudviklingsprojekter Frederikssund Kommune I Frederikssund Kommune vil der de komme år ske en meget stor byudvikling i området Vinge mellem Ølstykke og Frederikssund. I Slangerup er der planer om en vækst på 400 boliger Frederikssund Kommune arbejder forsat med byudvikling i Frederikssund by. Egedal Kommune I Egedal Kommune er udviklingen af bydelen Egedal netop startet op med nyt rådhus, plejecenter og detailhandel, og der er udvidelsesmuligheder i Ølstykke Nord. Ved Kildedal St. i Måløv bliver Egedal Kommunes del udviklet til et stort feriecenter, og det er forventningen at den første bygning er klar i
7 Frederikssundmotorvejen og ny Fjordforbindelse Letbane i Ring3 Byudviklingsområder JÆGERSPRIS FREDERIKSSUND SLANGERUP VINGE ØLSTYKKE EGEDAL SKIBBY MÅLØV BALLERUP HERLEV Byudvikling og ny infrastruktur i Frederikssundfingeren Ballerup Kommune Ballerup Kommunes del af området ved Kildedal st. er forsat under udvikling. Det er især Novo Nordisk der udvider, men også andre virksomheder flytter til. I 2012 åbnede Origio således et stort nyt forskningshus. På lidt længere sigt vil omdannelsen af Værløse Flyvestation give plads til udvikling i den nordlige del af Måløv og Jonstrup. I Ballerup Bymidte planlægges for fortætning og byomdannelse. Herlev Kommune I Herlev er der i forbindelse med Letbanen lagt op til store udviklings- og omdannelsesmuligheder. Bl.a. Nyt Herlev Hospital og Erhvervsområdet Marielundvej/ Mileparken. Hertil kommer planerne om etablering af et butiksområde umiddelbart øst for Herlev station på DISA-grunden. Nye infrastruktur Den kommende letbane Etableringen af Letbanen langs Ring3 mellem Lundtofte og Ishøj vil give helt nye muligheder både byudvikling og den kollektive transport. I anlægsperiode vil der komme voldsom trængsel på Ring3. Idéerne fra strategien kan bruges til at imødegå nogle af disse problemer. Når Letbanen er et etableret vil der være betydelige gevinster af letbanedrift. Letbanen åbner i Motorvej og ny fjordforbindelse Der er udarbejdet VVM for to store vejprojekter i Frederikssundsfingeren. I 2020 er der motorvej helt til Frederikssund og en ny fjordforbindelse. Motorvejen anlægges i 1. og 2. etape frem til Kildedal St. Når motorvejens 3. etape er etableret helt frem til Frederikssund, bør man undersøge om den skal busbetjenes i lighed med Helsingørmotorvejen. Udviklingen skal medtænkes i strategien for den kollektive trafik Udviklingen i Frederikssundfingeren ændrer grundlaget over de næste år. Det skaber nye potentialer for den kollektive trafik i Frederikssundfingeren, og de skal udnyttes, så Frederikssund fingeren ikke kommer til at påvirke miljøet i samme grad som de andre fingere i København gør. På transportområdet vil vi gøre det ved, at skabe et reelt alternativ til privat bilismen. 7
8 V Visioner og mål Visionen er at den kollektive trafik er det naturlige valg af transportmiddel. Det skal være hurtigt, nemt og tillokkende at vælge bus, tog og letbane, hver for sig eller i kombination med hinanden. Den kollektive trafik skal med andre ord være et attraktivt alternativ til bilen til og fra arbejde og uddannelse, samt fritidsformål. Den kollektive trafik i Frederikssundfingeren skal være en af de væsentligste brikker i puslespillet om at sikre mobilitet for alle regionens borgere, uanset hvorfra og hvortil de skal og uanset indkomst. Den kollektive trafik skal tage sig af størstedelen af væksten i persontransporten I tråd med den nationale trafikpolitik, skal den kollektive trafik løfte størstedelen af væksten i persontransporten. Det skal medvirke til at mindske trængslen på vejene og reducere miljøog klimapåvirkningen fra transporten. Helt afgørende er derfor, at den kollektive trafik er konkurrencedygtig i forhold til bilen. Det vil vi i Frederikssundfingeren sikre ved at etablere et nyt kollektivt trafiksystem, et 3i1-system, bestående af bus, letbane og S-tog. Dette system skal være sammenhængende, højfrekvent, hurtig, effektiv og pålidelig. 3i1-systemet skal sammen med bestræbelserne på at øge cyklismen bidrage til, at Frederikssundfingeren bliver kendetegnet ved effektive, hurtige, sunde og miljøvenlige alternativer til kørsel i bil. Frederikssundfingeren skal være kendt for at have de 8
9 bedste løsninger for den kollektive transport og for cyklisterne, og for et prisniveau der matcher produktet. 3i1-systemet har et stort potentiale også udenfor Frederikssundfingeren, og det kan ikke blive en succes, hvis det ikke kommer til at have fat i de vigtige rejsemål andre steder i Hovedstadsområdet. Derfor skal 3i1-systemet i det videre arbejde finde sin endelige form sammen med de øvrige aktører i den kollektive trafik. 3i1-systemet skal være sammenhængende, højfrekvent, hurtig, effektiv og pålidelig system bestående af bus, S-tog og letbane. 9
10 Sådan skal 3i1-systemet være 3i1-systemet består af højklassede busser, S-tog og Letbane i et sammenhængende pendlersystem. Systemet skal have høj rejsehastighed. Derfor skal der være få stop. Det skal være højfrekvent, og det skal hænge godt sammen med byen. S-tog og Letbane indgår naturligvis i 3i1-systemet. De øvrige linjer er i udgangspunktet få og direkte højklassede busforbindelser med høj frekvens. De højklassede busser skal skabe forbindelse til og mellem de store rejsemål i regionen. Dette betyder at linjerne på 3i1-systemet bliver strategiske linjer, som hver især er en overordnet bus gennem Frederikssundfingeren. Skitsen for rutenettet Skitsen for rutenettet er udgangspunktet for 3i1-systemet. De ca. 30 3i1-stop skal udvælges omhyggeligt. De skal have et stort opland enten nuværende eller kommende, de skal ligge ved et kryds på 3i1 systemet, eller de skal ligge hvor der er mulighed for regionalt P&Ranlæg. Denne prioritering udpeger ca. 30 3i1-stop i Frederikssundfingeren. Heraf ligger 8 på S-banen og 4 ligger på letbanen. 10
11 3i1-linjer 3i1-stop 3i1-skiftestop Fremtidige 3i1-linjer Fremtidige 3i1-stop JÆGERSPRIS GRÆSE BAKKEBY FREDERIKSSUND HOSPITAL SLANGERUP NORD SLANGERUP 3i1-strækning med meget trængsel 3i1-strækning i eget tracé for at opnå en genvej FREDERIKSSUND STRANDVANGEN VINGE SKENKELSØ LYNGERUP ØLSTYKKE GANLØSE EGEDAL SKIBBY STENLØSE VEKSØ DAYS FLYVESTATIONEN KILDEDAL EGEBJERG MÅLØV SMØRUM BALLERUP HERLEV HOSPITAL LAUTRUPGÅRD SKOVLUNDE MALMPARKEN HERLEV HEDEGÅRDSCENTERET 3i1-systemets linjer og stop. Der skelnes ikke mellem bus, letbane el. S-tog Konceptet 3i1-systemet kræver at aktørerne indenfor den kollektive trafik i Frederikssundfingeren arbejder sammen om at udvikle og forbedre en række forhold med afsæt i den eksisterende kollektive trafik i Frederikssundfingeren: Højfrekvent og hurtigt S-tog på hele strækningen til Frederikssund Udvidelse af kapacitet på S- togsnettet, så der både kan køre flere og hurtigere S-tog i Frederikssundfingeren. Ny Letbanen i Ring3 Etableringen af letbanen langs Ring3 er naturligvis afgørende forudsætning for kvaliteten af den kollektive trafik i den inderste del af Frederikssundfingeren. 6-7 buslinjer med få stop Etablering af 6-7 højklassede busser. De nye buslinjer skal understøttes af fremkommelighedstiltag langs deres ruter i Frederikssundfingeren. Ca. 30 nye 3i1-stop, herunder 6 effektive 3i1-skiftestop Etablering af ca. 30 nye 3i1- stop, hvor 6 3i1-stop får den særlige opgave at være effektive skifte stop mellem 3i1-linjerne. Man skal kunne komme til 3i1- stoppene via gode stiforbindelser, og der skal være gode cykelparkeringsmuligheder. De lokale busser kan også virke som tilbringer til 3i1-stoppene. 11
12 Byplanlægningen og den kollektive trafik 3i1-stoppene skal være det sted som opleves som center i byer og bydele i Frederikssundfingeren. PRINCIP 3i1-systemet er mere end et transport-koncept. Det er et samspil mellem den kollektive trafik og byudviklingen. 3i1- systemet skaber nye eller bedre forbindelser til den øvrige Hovedstadsregion, og det giver mulighed for udvikling. Disse muligheder skal bl.a. indarbejdes i kommuneplanerne i Frederikssundfingeren. IDE De 3i1-stop-nære arealer bruges til intensive byfunktioner. I lighed med stationsnærhedsprincippet, skal 3i1-stoppene give anledning til at kommunerne i kommuneplanen arbejder med fortættet bebyggelse. Både ønsket om oplevelse af center og udnyttelsen af gode kollektive forbindelser, bør danne baggrund for udvikling af tættere byområder i umiddelbar nærhed af 3i1-stoppene. 3i1-systemet skal sikres god fremkommelighed i byerne. Den konkrete planlægning i udviklingsområderne skal skabe rammerne for 3i1-systemet. Det gælder f.eks. sikring af mulighed for etablering af egne tracéer, eller muligheden for udvikling af 3i1-skifte-stop. 12
13 3i1-linjer 3i1-stop 3i1-skiftestop Fremtidige 3i1-linjer Fremtidige 3i1-stop JÆGERSPRIS GRÆSE BAKKEBY FREDERIKSSUND HOSPITAL SLANGERUP NORD SLANGERUP 3i1-strækning med meget trængsel 3i1-strækning i eget tracé for at opnå en genvej FREDERIKSSUND STRANDVANGEN VINGE SKENKELSØ LYNGERUP ØLSTYKKE GANLØSE EGEDAL SKIBBY STENLØSE VEKSØ DAYS FLYVESTATIONEN KILDEDAL EGEBJERG MÅLØV SMØRUM BALLERUP HERLEV HOSPITAL LAUTRUPGÅRD SKOVLUNDE MALMPARKEN HERLEV HEDEGÅRDSCENTERET Byudvikling i Frederikssundfingeren vist i sammenhæng med 3i1-stoppene Cykel, gang og lokale busser skal sikre adgang til 3i1-stoppene. Tilgængeligheden for kunderne til 3i1-stoppene er afgørende for systemets succes. Trafik- og byplanlægningen skal i fællesskab udvikle 3i1-stoppenes sammenhæng med den omgivende by, så det bliver nemt at komme fra sin hoveddør til 3i1-stop. Regional P&R-anlæg ved Kildedal og evt. ved Vinge og i Hornsherred. 3i1-systemet skal kunne bruges sammen med privatbilen. Regionale P&R-anlæg kan betjene bilister fra et stort omland f.eks. fra byerne omkring Frederikssund fingeren ved Kildedal st. eller fra Hornsherred umiddelbart inden køen før Kronprins Frederiksbro. Bilparkering er ikke et krav Der er ikke krav om bilparkering, fordi 3i1-stoppene skal ligge i bystrukturen, på en måde der tilskynder til brug af cykel sammen med 3i1-systemet. Derfor er det ikke et krav at der skal være bilparkering ved alle 3i1-stop. ANBEFALINGER Fingerplanen giver ikke mulighed for betydelig fortætning udenfor de stationsnære områder, men mange steder vil bebyggelsesprocenter op til 90 omkring et 3i1-stop opleves som betydeligt tættere by end den omkringliggende bebyggelse. Kommunerne tager initiativ til en dialog med Naturstyrelsen om den kommende Fingerplan. Kommunerne skal sikre at Kommuneplan 2013 ikke er til hinder for strategiens gennemførelse bl.a. ved at: Planlægge for tættere by omkring stationerne og de kommende 3i1-stop Sikre at der er mulighed for at gennemføre fremkommelighedstiltag. Øge tilgængeligheden til stationerne og de kommende 3i1-stop i Frederikssundfingeren. Overveje om der er mulighed for etablering af regionale P&R-anlæg omkring Frederikssund. 13
14 3i1-stoppene 3i1-stoppene er Frederikssundfingerens nye stationer. Stedet med kontakten til den øvrige by, og de skal være tydeligt markeret både visuelt og betydningsmæssigt. 14 PRINCIP 3i1-stoppene skal have et større opland end, det man normalt vil forvente af f.eks. et busstoppested. Derfor er det vigtigt at 3i1- stoppene ikke blot bliver et skilt ved vejen. 3i1-stoppene skal tydeligt markere sig i byen, så det kan opnå en særlig betydning. IDE 3i1-stoppene skal være nemme at bruge. Derfor skal de etableres med mindst: Information om driften hele 3i1-systemet på informationsskærme. Faciliteter til cykel- og evt. bilparkering, samt cykelservicer som pumpe og lignende. Ventefaciliteter i form af glasskure, vandfontæne, aviser, lege/motionsredskaber, og Wifi eller lignende. Nem og sikker krydsning af kørebane, f.eks. som fodgængerfelt. Eksempel Ganløse 3i1-stop I Ganløse er der udpeget et 3i1- stop i den centrale del af byen. Stoppet vil komme til at ligge på Bygaden. Der komme markering af 3i1-systemet, glasventesal og information. Stoppet placeres i forbindelse med stierne til den østlige del af Ganløse og der skal laves sikker krydsning.
15 Kollage af 3i1-stop i Ganløse. ANBEFALING På 3i1-stoppene i Frederikssund, Ølstykke, Slangerup, Kildedal, Ballerup og Herlev krydser to eller flere 3i1-linjer hinanden. Derfor indrettes disse 3i1-stop med mulighed for nem, hurtig, effektiv og komfortabel skift mellem linjerne. I Frederikssund betyder det at 3i1-busserne standser tæt på perronen for S-toget. I Slangerup betyder det at 3i1- stoppet skal markeres og placeres, så der skiller sig ud fra den øvrige rutebilstation. Dette kan evt. gøres ved at lave en såkaldt ø-perron til 3i1-busserne. I Ølstykke betyder det at 3i1- busstoppet placeres på Frederiksborgvej umiddelbart under banebroen. Der skal etableres en ny forbindelse fra S-toget via trapper til begge sider af vejen, og der skal findes plads til 3i1- stoppenes faciliteter. I Kildedal betyder det at 3i1- busstoppet placeres på Kildedalvej umiddelbart under banebroen. Der skal etableres en ny forbindelse fra S-toget via trapper til begge sider af vejen, og der skal findes plads til 3i1- stoppenes faciliteter. I Ballerup betyder det at 3i1- buslinjerne standser tæt på perronen for S-toget, og der skal evt. skabes bedre plads til de mange kunder. I Herlev får 3i1-stoppet en helt særlig rolle. 3i1-stoppet vil blive det 3i1-stop med langt de fleste kunder. 3i1-letbanen-stoppet placeres på Ringvejsbroen umiddelbart over S-togssporet. Der skal etableres en ny forbindelse fra S-toget via trapper og elevator til en ø-perron på Ring3. I Herlev kan det overvejes om afstanden mellem Letbane og S-tog skal forkortes ved at flytte Herlev Station 200 m mod vest. 15
16 Sådan får vi farten sat op Forbi bilkøer, en hurtig genvej, så er man fremme. I Frederikssundfingeren prioriteres fremkommelighedstiltag for 3i1-systemet, uanset om det er for bus, S- tog eller letbane. PRINCIP Optimal fremkommelighed for den kollektive transport er ikke blot til gavn for kunderne. Det er også med til at reducere driftsomkostningerne. Derfor skal fremkommeligheden prioriteres i 3i1-systemet. IDE Prioriteret signalregulering på alle linjer En umiddelbar tilgængelig og effektfuld løsning er at udstyre lysreguleringer med udstyr, der prioriterer busserne, på samme måde som det er tiltænkt på letbanen. Overhalings- og vendespor på S-banen Betjeningen med S-tog mellem Ballerup og Frederikssund lever ikke op til ønsket om høj frekvens. Der arbejdes ikke med et system af hurtigere og langsommere tog på denne strækning. For at skabe yderligere kapacitet skal løsningen ses i sammenhæng med det samlede S-togsnets kapacitet. Løsningen kan være vendespor i København og overhalingsspor mellem Husum og Ballerup, og det bør undersøges og udvikles nu. 16
17 3i1-linjer 3i1-stop 3i1-skiftestop Fremtidige 3i1-linjer Fremtidige 3i1-stop JÆGERSPRIS GRÆSE BAKKEBY FREDERIKSSUND HOSPITAL SLANGERUP NORD SLANGERUP 3i1-strækning med meget trængsel 3i1-strækning i eget tracé for at opnå en genvej FREDERIKSSUND STRANDVANGEN VINGE SKENKELSØ LYNGERUP ØLSTYKKE GANLØSE EGEDAL SKIBBY STENLØSE VEKSØ Værløse DAYS FLYVESTATIONEN KILDEDAL EGEBJERG MÅLØV SMØRUM BALLERUP HERLEV HOSPITAL LAUTRUPGÅRD SKOVLUNDE MALMPARKEN HERLEV HEDEGÅRDSCENTERET Høje Tåstrup Anbefalinger til hvor der skal lave genveje, kapacitetsudvidelser eller egne tracéer til 3i1-systemet. Busser og letbane i eget tracé. Letbanen bør så vidt muligt køre i sit eget tracé, for at undgå trængsel. 3i1-busserne kører kun undtagelsesvis på veje med trængsel. På veje med trængsel bør der etableres egne tracéer til busserne. Nogle steder skal 3i1-busserne umiddelbart køre store omveje for at komme frem til 3i1- stoppene. I disse tilfælde kan egne tracéer betyde genveje for busserne, og betydeligt kortere rejsetider. ANBEFALING DSB S-tog og BaneDanmark bør snarest igangsætte en udredning af hvordan S-togsbetjeningen af Frederikssundbanen kan udvides og forbedres. Kommunerne og Movia bør i samarbejde udvikle konkrete løsninger for at øge fremkommeligheden for busserne i Frederikssundfingeren. Figurerne viser hvordan busserne i dag typisk skal køre omveje for at komme frem til en station, og hvordan man kan øge rejsehastigheden ved at skabe mere direkte veje. 17
18 Busser, S-tog og Letbane Når man rejser med 3i1-systemet er man aldrig i tvivl om man kommer frem til tiden, og den korte rejsetid kan bruges aktivt. PRINCIP 3i1-systemet skal være et stateof-the-art system, også når det gælder rejseoplevelsen. Det skal være behageligt, praktisk og en god oplevelse at køre i 3i1- systemet. Serviceniveauet skal i praksis være det samme ligegyldigt om man rejser med en 3i1-bus, letbane eller S-tog. IDE Busser, Letbane og S-tog i 3i1- systemet skal have: God komfort. Derfor skal der benyttes ordenligt materiel på alle 3i1-linjerne. Online trafikinformation om hele 3i1-systemet. Mulighed for gratis at medbringe cykler også i 3i1- busser. Busser, letbane og S-tog skal have 3i1-markering. Gratis wifi som det allerede er kendt fra flere tog og busser. Konveniens, så som kaffe eller juiceautomater og aviser. 18
19 3i1-systemets busser, S-tog og letbanetog alle have realtids trafik information om 3i1- systemet,og... god komfort, samt... mulighed for gratis at medbrige cykler. 19
20 ! Handlinger Projektet sammenhæng til andre projekter Denne strategi er ikke det eneste initiativ i forhold til kollektiv trafik i og omkring Frederikssundfingeren. Der er en række andre projekter i gang om kollektiv trafik, cyklisme og Mobility Management, som denne strategi må forholde sig til og tilpasse sig. 5 projekter har en særlig betydning og sammenhæng med strategien. De er: TUS-projektet, der arbejder med udvikling af et integreret trafikinformationssystem, der formentlig kan anvendes i 3i1-systemet. Cykelprojekt i Frederikssundfingeren, der er et samarbejde mellem de samme 4 kommuner om bl.a. pendlercykelruter og cykeltilgængelighed til og i den eksisterende kollektiv trafik. Letbane langs Ring 3, der er tænkt som en del af 3i1-systemet, og som er grundlaget for arbejdet med visionen om at øge den kollektive trafiks andel i Frederikssundfingeren. Movias pendlernet, der er Movias arbejde med et basisnet af busser, som på mange punkter ligner 3i1-systemet bus del. De to projekter kan komme til at støtte hinanden. +Ways, der er et projekt om flere konkrete tiltag omkring en buslinje i Roskilde mf., der skal øge fremkommelighed, markere stoppesteder, og øge frekvensen. Strategien har hentet inspiration fra dette projekt. Mobility Management projektet med virksomheder i Lautrupgård og Mobility Management projektet med Novo Nordisk i Måløv, som begge er projekter, der finder helt konkrete løsninger til pendlere i Frederikssundfingeren. 20
21 Vi gøder jorden for 3i1-systemet Projektet har udarbejdet input til Regional udviklingsplan og Movia pendlernet, og der er afholdt et 2. Dialogmøde med bl.a. Ringby og letbanesamarbejdet, DSB S- tog og Movia. Projektet skal: Orientere på Trafikbestillerkonferencen den 10. maj om strategien Præsentere strategien for vores politikere den 26. juni 2012 Kontakte Naturstyrelsen ifm. Fingerplan 2012 i forhold til sammenhæng mellem byudvikling og kollektiv trafik Henvende sig til DSB S-tog og BaneDanmark om mere S-tog i Frederikssundfingeren. Bringe strategien ind i arbejdet med udviklingen af letbanen langs Ring 3 Vi fortsætter arbejdet. Arbejdet med strategien og den kollektive trafik fortsættes på administrativt plan og i borgmestergruppen, sammen med arbejdet med fremme af cyklismen i Frederikssundfingeren. Arbejdet omfatter: At bringe strategien ind i arbejdet i trængselskommissionen via Frederikssund Kommunes repræsentant i KKR. Evt. at initiere og drive forum om kollektiv trafik i Frederikssundfingeren. Evt. at ansøge puljer om støtte til det forsatte arbejde. Evt. at revidere strategien. Kommunerne skal sikre at Kommuneplan 2013 ikke er til hinder for strategiens gennemførelse. Afprøvning af 3i1-systemet Sammen med Region Hovedstaden og Movia vil vi udpege en forsøgslinje. Ved projektering af forsøgslinjen skal følgende hovedelementer behandles: Projektering af 3i1-stop Projektering af veje i egne tracéer Indretning af busser Udvikling af informationssystem Afprøvning Bestilling af busser Drift Evaluering Etablering af 3i1-system. Indgåelse af aftale om etablering af 3i1-systemet 21
22
Strategi for den kollektiv trafik i Frederikssundfingeren
Maj 2012 Strategi for den kollektiv trafik i Frederikssundfingeren Et samarbejde mellem Ballerup, Egedal, Frederikssund og Herlev Kommuner Udarbejdet af projektgruppen Baggrund Strategien skal medvirke
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. fælleskommunal strategi for den kollektive trafik i Frederikssundfingeren
31. august 2011 Revideret 13. september 2011 Projektbeskrivelse vedr. fælleskommunal strategi for den kollektive trafik i Frederikssundfingeren Indledning Den kommende letbane langs Ring 3, med tilhørende
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs mereHvordan får vi flere passagerer til jernbanen?
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem
Læs mere4. UDKAST FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN - STATUS OG PERSPEKTIVER AUGUST 2012
4. UDKAST 1 FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN - STATUS OG PERSPEKTIVER AUGUST 2012 INDHOLD Flere på cykel i Frederikssundfingeren 3 Arbejdet med cykeltrafikken i Frederikssundfingeren 4 Den
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs merePerspektiver og muligheder i bustrafikken
Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBilag 2, Frederikssundsruten
Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold
Læs mereFremtidens kollektive transportknudepunkter
Fremtidens kollektive transportknudepunkter i Hovedstadsområdet Partnermøde onsdag d. 16. maj 2018 Den Haag, Holland Hvor og hvordan kan vi planlægge for store kollektive trafikknudepunkter med multiskift?
Læs mereUdvikling af et BRT buskoncept
Udvikling af et BRT buskoncept Thomas Damkjær Petersen Projektleder Trafik- og rådgivningscenter E-mail: tdp@moviatrafik.dk - og hvordan kan det anvendes? 1 Movia, 12. juni 2014 Agenda Del 1: Baggrunden
Læs merehøjklasset busbetjening
+ way højklasset busbetjening Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS
Læs mereCopenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt
Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under
Læs mereRingbysamarbejdets arbejdsprogram
Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Med arbejdsprogrammet igangsætter vi mange nye projekter Som tilsammen skal realisere by- og erhvervsudviklingspotentialet Hovedtemaerne Internationalt demonstrationsprojekt
Læs mereOverraskende hurtig 1
Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer
Læs mereFælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen
Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008
Læs mereRegelmæssig og direkte
Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY
Læs mereGREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT
TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne
Læs mereS-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.
S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive
Læs mereFremtidens kollektive trafik i Frederikssundfingeren
Fremtidens kollektive trafik i Frederikssundfingeren Forslag fra den fælleskommunale projektgruppe maj 2011 Enkelte rettelser august 2011 INDHOLD Indledning side 3 Letbanen og Frederikssundbanen side 4
Læs mereAarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef
Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef AARHUS FREIBURG ZÜRICH MÜNSTER KØBENHAVN ODENSE PCT. Generelle mobilitetsudfordringer Biltrafikken stiger! Danskerne
Læs mereBilag 1, Frederikssundsruten, Herlev
Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev Januar 2013 Beskrivelse af projektets indhold 1. Baggrund 22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende net af cykelpendlerruter
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereForslag til Trafikbestilling 2016 fremgår i prioriteret rækkefølge af nedenstående oversigt. De angivne beløb er baseret på et overslag:
NOTAT/bnorm/7. april 2015/ Sags nr.13.05.16-p00-2-14 Trafikbestilling 2016 Frederikssund Kommune skal hvert år inden den 1. maj afgive en trafikbestilling til Movia med de ændringer, kommunen ønsker at
Læs mere16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen
1 16. Maj 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 2 Udgangspunktet Hvor står vi med dagens udfordringer med hensyn til trængsel, kapacitet og rejsetid i hovedstadsområdet?
Læs mereEn letbane på tværs af København?
En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,
Læs mereBRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia
BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia Agenda 1. BRT vs. Letbane 2. +Way er Movias bud på byudvikling og kollektiv trafik 3. En tur til den mellemstore
Læs mereSamarbejdsaftale om en letbane i Ring 3
[Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden
Læs mereNotat. Til: Region Hovedstaden. Kopi til: 6. august 2013. Direkte busforbindelse mellem Frederikssund og Hillerød
Notat Til: Region Hovedstaden Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler TOR Direkte +45 36 13 16 40 Fax - TOR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 6. august 2013 Direkte busforbindelse mellem
Læs mere28. august 2012 Ålborg Trafikdage. Oprettelse af Pendlernet i Movias område
28. august 2012 Ålborg Trafikdage Oprettelse af Pendlernet i Movias område Baggrund Staten Mest vækst i kollektiv trafik Kommuner/regioner Mange ændringer siden 2007 Mest mulig trafik for pengene Stort
Læs mereLetbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik
Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed
Læs mereMETRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN
METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST
Læs mereStationsnærhed kun for banetrafik? 28. august 2018
Stationsnærhed kun for banetrafik? 28. august 2018 Dagens program Oplægsholder Carsten Jensen, Movia Otto Anker Nielsen, DTU Management Engineering Jesper B. Ingvardson, DTU Management Engineering Tema
Læs mereTrafikbestillerrollen
Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mere2. oktober 2012 TØF Korsør. Movias Pendlernet. Jeppe Gaard, områdechef, Movia
2. oktober 2012 TØF Korsør Movias Pendlernet Jeppe Gaard, områdechef, Movia 1. Hvorfor? 2. Hvordan? processen 3. Nettet 4. Det videre arbejde Hvorfor et Pendlernet? Staten Hovedparten af væksten i transportarbejdet
Læs mereORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER
BESLUTNING ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT 18-06-2013 17:00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER 3. FORSLAG TIL FINGERPLAN 2013 I OFFENTLIG HØRING PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde
Læs mereBilag 1, Helsingørruten, København Januar 2013
Bilag 1, Helsingørruten, København Januar 2013 Beskrivelse af projektets indhold 1. Baggrund 22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende net af cykelpendlerruter
Læs mereDEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan
DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning
Kommuneplanlægning Vordingborg kommune er centralt placeret i Øresundsregionen og den ny Femernregion som vigtig transportkorridor mellem Skandinavien og Europa via Gedser og den kommende faste forbindelse
Læs mereRegion Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport
Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning
Læs mereErhvervsstrukturen i Egedal
Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf
Læs mereDato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik
Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereNotat. Til: Gladsaxe kommune. Kopi til: August Strategi og proces for optimering af busbetjeningen i Gladsaxe kommune.
Notat Til: Gladsaxe kommune Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler TOR/JHI Direkte 36 13 16 40 Fax TOR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 August 2010 Strategi og proces for optimering
Læs mereDetailhandelsstrukturen i Egedal
Detailhandelsstrukturen i Egedal Egedal har en finmasket forsyning af dagligvarer i lokalområderne, idet der gennem årene er etableret mange discountbutikker rundt omkring i kommunen. Udvalgsvarehandelen
Læs mereForslag til Trafikbestilling 2016
HØRINGSOPLÆG/ 5. marts 2015 Forslag til Trafikbestilling 2016 Frederikssund Kommune ønsker at forbedre den kollektive trafik i kommunen. Derfor har Byrådet besluttet at sende en række ændringsforslag til
Læs mereMobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Læs mereKøbenhavns Ældreråds høringssvar af forslag til nyt lokalt busnet
Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Københavns Ældreråds høringssvar af forslag til nyt lokalt busnet Københavns Ældreråd takker for høring modtaget den 5. januar 2018 af forslag til nyt lokalt
Læs mere11. møde i Trængselskommissionen. 17. april 2013
11. møde i Trængselskommissionen 17. april 2013 Dagsorden 1. Velkomst og gennemgang af dagsorden 2. Oplæg ved Sven Koefoed-Hansen byplanlægning 3. Oplæg ved Per Homann Jespersen status for Roadpricinggruppen
Læs mere2 Definition og afgrænsning
Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &
Læs mereAt orienteringen om status for Movias arbejde med højklassede busløsninger tages til efterretning.
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 27. oktober 2011 Cathrine Krogh Keinicke 15 Movias arbejde med højklassede busløsninger Indstilling: Det indstilles, At orienteringen om status for
Læs mereKommuner og regioner i Movias område. 16. september Høringsbrev: Forslag til Trafikplan 2016 politisk høring
Kommuner og regioner i Movias område Sagsnummer Sagsbehandler CST Direkte +45 36 13 18 83 Fax - cst@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 16. september 2016 Høringsbrev: Forslag til
Læs mereTrafik og infrastruktur
Ballerup Midt - mennesker i centrum Bilag 4 Trafik og infrastruktur Vejnettet Konkurrenceområdet er afgrænset af Motorringvej 4, Sydbuen, Vestbuen og Ballerup Byvej (Frederikssundsvej), som bærer meget
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane
Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter
Læs mereRegion Hovedstaden. Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen
Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen 1 Trafik- og mobilitetsplanen Et fælles fyrtårnprojekt i ReVUS Udarbejdes af Region Hovedstaden i samarbejde med 20 kommuner 2 Mobilitet, Center for Regional
Læs mere1. Projekttitel Opgradering af businfrastruktur langs linje 500S mellem Glostrup Station og Avedøre Holme
Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Opgradering af businfrastruktur langs linje 500S mellem Glostrup Station og Avedøre Holme 2. Resumé
Læs mereDen fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND
Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR Indledning Velkommen til dialogmødet Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Dialogmødet
Læs mereNotat. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 3. december 2015. Arbejdsprogram for trafikbestilling 2017 i Ballerup Kommune
Notat Til: Ballerup Kommune Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. december 2015 Arbejdsprogram for trafikbestilling
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereIndførelses af Pendlernettet i Movias område
Notat Indførelses af Pendlernettet i Movias område Thomas Damkjær Petersen Sagsnummer Sagsbehandler TDP Direkte 36 13 16 72 Fax 36 13 20 93 TDP@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798
Læs mere14 Orientering om ansøgninger til statslige buspuljer fra Movias område primo 2013
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 28. februar 2013 Mads Lund Larsen 14 Orientering om ansøgninger til statslige buspuljer fra Movias område primo 2013 Indstilling: Det indstilles, At
Læs mereFYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer
FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi
Læs mereNotat. Til: Kopi til: 31. august Pendlernet på Sjælland - projektbeskrivelse. 2. Resumé
Notat Til: Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler CKK Direkte 36 13 16 70 Fax 36 13 20 93 CKK@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 31. august 2010 1. Pendlernet på Sjælland - projektbeskrivelse
Læs mereNOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening
NOTAT Dato J.nr. 25. september 2012 2012-2131 Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Arbejdsgruppe 4 www.trængselskommissionen.dk Bedre kollektivtrafikbetjening Af kommissorium
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereTrafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj
1 27. August 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj Udgangspunktet Region Hovedstadens trafik- og mobilitetsplan 2 3 Arbejdsspørgsmål
Læs mereStart / Slut Hovedbanegården Nørreport St. Ballerup St. Herlev St.
Notat Til: Frederikssund Kommune Dokumentnummer 375876 Dato 18 12 2018 Sagsbehandler: JLB Direkte: +45 36 13 16 83 CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Fremtidig kollektiv trafik i Frederikssund Kommune
Læs mereprojektplan! Plan09 eksempelprojekt for roskilde - byfortætning og kollektiv trafik
projektplan! Plan09 eksempelprojekt for roskilde - byfortætning og kollektiv trafik Baggrund og formål Fremtidens byudvikling i Roskilde skal i høj grad ske i form af fortætning af den allerede eksisterende
Læs mereSUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH
BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne
Læs mereProjektet skal resultere i kampagnemateriale rettet mod ansatte på virksomheder i Frederikssundfingeren om Frederikssundruten.
Bycirklens sekretariat 2015 Bycirklen KAMPAGNER ERHVERV Bilag 1 Nærmere beskrivelse af projektets indhold Ballerup Kommune Politik og Ledelse Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf. +45 4477 2011 Email: awp@balk.dk
Læs mereKommunen har udpeget fem centrale temaer i arbejdet med trafikplanen:
SYNOPSIS Projekt Trafikplan for Furesø Kommune Kunde Furesø Kommune Notat nr. 1 Dato 2012-08-02 Til Fra Furesø Kommune Rambøll Synopsis for Trafikplan for Furesø Kommune Furesø Kommune har besluttet at
Læs merePotentialer i Randers bybusser
Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers
Læs mereRegion Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark
Opgang Afsnit Linda Bang Jessen Telefon 2678 2858 Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 12. september 2011 Hovedstadsregionen skal være Danmarks vækstlokomotiv Fornyet
Læs mereKTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen
KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til
Læs mereAnsøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.
NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt
Læs mereKOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik
KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning
Læs mereFEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0
FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune
Læs mereUdvikling i trafikken
Udvikling i trafikken Informationsmøde om letbaneprojektet Michael Knørr Skov, Afdelingschef Plan og trafik 1 Mobilitet Giver mulighed for økonomiske og sociale relationer Virksomhed til virksomhed Virksomhed
Læs mereSagsbehandler/ bnorm Dato/ 2.februar 2012
Sagsbehandler/ bnorm Dato/ 2.februar 2012 Notat/ Busnettet i Frederikssund Kommune Følgende notat er en gennemgang af de enkelte buslinjers funktion i kommunens samlede busnet. For hver buslinje er beskrevet:
Læs mere11. Maj 2012 Hotel Hvide Hus Køge Trafikbestillerkonference Trafikplan 2013. Jeppe Gaard
11. Maj 2012 Hotel Hvide Hus Køge Trafikbestillerkonference Trafikplan 2013 Jeppe Gaard Trafikplan 2013 Proces og involvering Pendlernettet et væsentligt element Lokalbane Buslinjer Hillerød d. 12.3: Allerød,
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse 350S
Nyt Bynet Linjebeskrivelse 350S - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse 350S, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter hele den kollektive
Læs mereTrafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk
Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk Regionens trafikopgaver: Movia: Bestilling af 3 typer af opgaver: Regional Bustrafik Lokalbanekørsel
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland
Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne
Læs mereTrængsel og fremkommelighed Furesø Kommune
Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune Fremkommelighedsudvalg 20. Juni 2019 Erik Basse Kristensen Markedschef, Plan og trafik 1 Agenda Lidt fakta Trængsel og kapacitet Hvorfor opstår trængsel? Trængsel
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFormål. Aktiviteter (hvad ønskes gennemført) Bycirklen NEDTÆLLINGSSTANDERE Bilag 1 Nærmere beskrivelse af projektets indhold
Bycirklens sekretariat 2015 Bycirklen NEDTÆLLINGSSTANDERE Bilag 1 Nærmere beskrivelse af projektets indhold Ballerup Kommune Politik og Ledelse Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf. +45 4477 2011 Email: awp@balk.dk
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereTransportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Læs mere8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Læs mereBeskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces.
1 Bilag 3 Aarhus letbane Lisbjergskolen Hinnerup Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces. Djurslandmotorvejen og E45. Letbane, Parker og rejs. Set mod nord med ny bebyggelse mellem Århusvej og
Læs mereFokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen
Bæredygtig trafikplan for Hovedstadsregionen Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Miljøstrategisk årsmøde, 5. december 2016 Karl Vogt Nielsen, rådgiver for Enhedslistens Folketingsgruppe
Læs mereStrøtanker om trafikplan i Viborg Kommune. Drøftelse i Teknisk Udvalg
Strøtanker om trafikplan i Viborg Kommune Drøftelse i Teknisk Udvalg Strøtanker om trafikplan i Viborg Kommune Udfordringen Der sker i disse år store ændringer i samfundet også indenfor den måde, hvorpå
Læs mereMobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning
Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning Centerchef Per Gellert Lyngby 21. april 2015 1 Movia Trafikselskab for Sjælland og øerne Ejet af kommuner og regioner Ansvar for: Planlægning
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereBilag 1: Helsingørruten fase 2 København Kommune
Marts 2015 Bilag 1: Helsingørruten fase 2 København Kommune Beskrivelse af projektets indhold For denne rute vil det være fordelagtig at de ansøgninger København, Lyngby Taarbæk, Rudersdal og Hørsholm
Læs mere