Teknologimedieret kompetenceudvikling som trædesten mellem praksisuddannelser og overbygningsuddannelser

Transkript

1 Maj 2012 Teknologimedieret kompetenceudvikling som trædesten mellem praksisuddannelser og overbygningsuddannelser Installatørbranchens kompetenceudviklingsbehov i region Nordjyllands udkantsområder Udarbejdet af: Ulla Lunde Ringtved & Else Hvid Jensen UCN

2 Titelblad Projekttitel: E-kommunikation i mindre og mellemstore virksomheder i yderområder en foranalyse Projekttype: Forundersøgelse af mindre omfang Projektejer: Projektudførende: Projektperiode: Rapporttype: Rapportens titel: Forsideillustration: Vækstforum, Region Nordjylland, v. projektkoordinator Jane Ribersgaard UCN Teknologi, afd. for Energi & Miljø, Sofiendalsvej 60 v. studiechef John Midtgaard Jensen som projektansvarlig og projektchef. Som projektleder og projektmedarbejder Ulla Lunde Ringtved, Master i Ikt & Læring, MIL og underviser ved Bygningskonstruktør- og Energi & Mijøuddannelserne. Som projektmedarbejder Else Hvid Jensen, Master i Ikt & Læring, MIL og uddannelseskonsulent ved UCN, act2learn PÆDAGOGIK. Projektets varighed er 10 mdr. fra 1. august maj Afsluttende, opsummerende intern afrapportering til Vækstforum, Region Nordjylland omkring forundersøgelsens proces og resultater. Teknologimedieret kompetenceudvikling som trædesten mellem praksisuddannelser og overbygningsuddannelser Installatørbranchens kompetenceudviklingsbehov i Region Nordjyllands udkantsområder Projektets topbanner fra foranalysens website Side 2 af 19

3 Indholdsfortegnelse Titelblad... 2 Indledning... 4 Foranalysens formål og mål... 4 Deltagerne i foranalysen... 5 Metode... 6 Samarbejdsdreven innovation... 6 Foranalysens Innovationsmodel og procesplan... 7 Delkonklusion på foranalysens samarbejdsdrevne innovationsmodel... 8 Kvalitative data... 8 Interviews af deltagende virksomheder... 9 Om at være virksomhed i et udkantsområde... 9 Om ønsker og muligheder for vækst... 9 Om brug af teknologi i virksomhedens hverdag/arbejdsdagen Om mobil bredbåndsdækning Om brug af efteruddannelsestilbud Om behov og ønsker til efteruddannelsestilbud Om at læse videre på universitetet Så hvad ønsker de sig så egentligt - virksomhederne af kompetenceudvikling Mere fra interviews med virksomhederne Udvikling af prototyper til kompetenceudvikling Skitse af prototype 1 - Kompetencegivende temamoduler Test af prototype 2 - Teknologiforståelse Delkonklusion på test af prototype Test af prototype 3 Aktiv lytning Delkonklusion på test af prototype 3: Skitse af prototype Konklusion - foranalysens resultater Perspektivering Kvalifikationsrammens begrebssæt Skitse til en ny didaktisk ramme Litteraturliste Konferencer og seminarer Side 3 af 19

4 Indledning Den nordjyske erhvervsudviklingsstrategi lægger i høj grad vægt på, at de nordjyske virksomheders medarbejdere skal have styrket deres kompetencer indenfor vækst og udvikling. Nogle af de centrale indsatsområder i denne strategi er bedre vækstvilkår for mindre og mellemstore virksomheder i udkantsområder, deres uddannelsesniveau og deres evne til innovation og videnspredning. Medarbejdernes uddannelsesniveau skal generelt øges, og det gælder såvel faglige som personlige kompetencer. Fremkom 2012 mener, at der inden for de næste fem år vil være et markant fald i antallet af faglærte i en grad, så der kan opstå mangel på faglærte. Ifølge virksomhederne selv, vil der særligt blive efterspurgt medarbejdere, der kan indgå i komplicerede produktions- og konstruktionsprocesser. Der er derfor brug for at sikre, at den eksisterende arbejdsstyrke har de rigtige kompetencer, både kompetencer på et højt fagligt niveau, men også kompetencer som fx fleksibilitet, betydningen af god og rigtig service samt forretningsforståelse. Dertil kommer it-kompetencer både set som en optimering på det faglige felt samt it-kompetencer til at inddrage og anvende hverdagsteknologier til kommunikation og kompetenceudvikling. Alle disse behov for efteruddannelse har vi fået bekræftet i vores foranalyse. Projektansøgningen til foranalysen, E-kommunikation i mindre og mellemstore virksomheder i yderområder i Region Nordjylland, bygger på en antagelse om, at erhvervsvirksomhed, efteruddannelsesaktivitet og vidensdeling mellem mindre og mellemstore virksomheder og en af regionens største vidensinstitutioner vil gavne såvel virksomheder som vidensinstitution, I ansøgningen til Vækstforum så UCN Teknologi nogle store udfordringer for SMV er i yderområder: Et lavere uddannelsesniveau og et lavere efteruddannelsesniveau i regionen som helhed. Rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, hvilket rejser behovet for nye former for kompetenceudviklingsstrategier og efteruddannelsesformer. Den korte planlægningshorisont, som betyder at ordren skal laves indenfor en meget kort tidsramme. Efteruddannelsesaktiviteter er altid sekundære i forhold til den aktuelle ordresituation. Foranalysen er finansieret af Region Nordjyllands regionale udviklingsfond, Vækstforum, med midler udgørende 50% af udgifterne til projektet. Projektets varighed er 10 mdr. fra 1. august maj Foranalysens formål og mål E-kommunikation i mindre og mellemstore virksomheder er en foranalyse, der skal fungere som baggrund for en større ansøgning til Den Regionale Udviklingsfond, Vækstforum. Vi har forholdt os udforskende til såvel metode som indhold. For mange mindre og mellemstore virksomheder, særligt i håndværkerbranchen, gør det sig gældende, at de ikke får kompetenceudviklet deres medarbejdere, bl.a. fordi der er en kort planlægningshorisont der gør det svært at undvære en medarbejder i en eller flere hele dage. Vi har udviklet en tese om at teknologimedieret efter- og videreuddannelse kunne være en mulighed pga. den fleksibilitet, der ligger i at anvende hverdagsteknologiske værktøjer som smartphones, tablets, laptops etc. til uddannelsesmæssige og kompetenceudviklende formål. Side 4 af 19

5 Foranalysen stræber derfor efter at finde nogle svar på hvorvidt mindre og mellemstore virksomheder i region Nordjyllands yderområder anvender e-kommunikation - dvs. kommunikation via fx internet og onlinetjenester samt elektroniske hjælpemidler fx i form af pc, tablets, smartphones og tilknyttede teknologier - til kompetencegivende opkvalificering af medarbejdere om e-kommunikation er bærer af uudnyttede potentialer til kompetencegivende opkvalificering i mindre og mellemstore virksomheder i udkantsområder. Skitser til udvikling af prototyper for teknologimedieret kompetencegivende opkvalificering for medarbejdere i installatørbranchen Derfor var et overordnet formål for foranalysen E-kommunikation i mindre og mellemstore virksomheder i installationsbranchen at vi gennem samarbejdsdreven innovation ville afsøge mulighederne for at imødekomme et behov for efteruddannelse gennem teknologimedierede og netbaserede værktøjer, hvor flere pædagogiske og it-didaktiske begreber kom i spil, fx, det pædagogiske convenience-begreb. Se foranalysens website her Deltagerne i foranalysen Denne lille foranalyse bygger på et tæt samarbejde mellem UCN og seks udvalgte virksomheder. Tre af virksomhederne arbejder indenfor VVS-branchen, mens de resterende tre arbejder indenfor elinstallationsbranchen. Den anden part er som sagt University College Nordjyllands afdeling for Energi & Miljø, som varetager grunduddannelserne til el-installatør og VVS-installatør. Foranalysen har et tidsmæssigt og økonomisk mindre omfang og afgrænser sig derfor til undersøgelser hos nogle få virksomheder der er typiske for branchen i regionen. Det er typisk kun lederne af virksomhederne samt enkelte ansatte på nogle af virksomhederne, vi har talt og samarbejdet med. Virksomhederne byder ind med deres erfaringer fra det daglige arbejde, udfordringer og problemstillinger, samt ikke mindst ideer og ønsker til kompetenceudvikling og vækst. UCN s afdeling for Energi & Miljø byder ind med lydhørhed, teoretisk viden samt udvikling og test af prototyper. Brdr. W. Hansen A/S Vestergade 84, 770 Thisted Midtfjord El Limfjordsvej 10, 9670 Løgstør Dantherm Filtration Industrivej 13, Assens, 9550 Mariager Side 5 af 19

6 Nordjysk VVS Aps Skovalleen 19, 9300 Sæby Møller Christensen A/S Virkelystvej 8, 9870 Sindal Hjørring Rørteknik A/S Vandværksvej 38, 9800 Hjørring Hvis man ser på antal unikke projektdeltagere i foranalysen i alt, så handler det om cirka følgende: Der har deltaget en ledende medarbejder/ejer fra hver virksomhed samt enkelte medarbejdere fra nogle af virksomhederne har deltaget i interviews og prototypetests, så virksomhederne har bidraget med mindst 16 unikke personer. UCN har bidraget med undervisere, it-supporter som deltagere i prototypetests og har desuden bidraget med udvikling, administration og projektledelse, i alt mindst 9 unikke personer. Derudover har projektet haft en gæsteforelæser i spil samt enkelte andre der har leveret enkeltbidrag af forskellig karakter. Vi har også haft andre virksomheder i spil som potentielle deltagere, hvor vi så har holdt første møde med dem og de har takket nej. Dette er grunden til at virksomhederne ikke er mere fordelt over Region Nordjylland. Vi er dog af den opfattelse at de deltagende firmaer giver rimeligt repræsentativt udsnit af de forskellige organiseringer af virksomheder i branchen i regionen. Metode Denne foranalyse er baseret på indsamling af kvalitative data, hvorfor vi ikke kan uddrage noget klart objektivt, målbart og generaliserbart. Men via tolkning af de kvalitative data kan vi pege på muligheder og tendenser og implementere vores tolkning af de kvalitative data ind i en prototypeudvikling. Vi vil indsamle de kvalitative data via interviews med deltagerne via samarbejdsdrevne innovationsprincipper samt via input fra og med det faglige felt i form af læsning af relevant litteratur, deltagelse i netværk, seminarer etc. Foranalysens metode har haft hovedvægt på at udvikle skitser til prototyper samt tests deraf. Samarbejdsdreven innovation Til denne foranalyse har vi som metode valgt at anvende elementer fra samarbejdsdreven innovation. Samarbejdsdreven innovation er en nyere disciplin uden egentlige, helt præcise forskrifter. Vi har lænet os op ad Annemette Digmann, en innovations-erfaren konsulent, med en funktionel holdning til den innovative proces(digmann et al2009). Hendes udgangspunkt er at man næsten altid skal tage udgangspunkt i den sædvanlige organisation, det er sjældent muligt og heller ikke ønskeligt at skabe kunstige situationer med laboratorier, læringsrum eller lignende. Innovationen forløber lettere, når den er knyttet til enkle principper og overordnede mål. Prøvehandlinger og prototyper på stedet systematiserer bedre den eksperimenterende og undersøgende tilgang. Side 6 af 19

7 Denne tilgang danner det normative skelet i en innovationskultur. Den bygger på hverdagen som den er og, og gør ikke noget ekstra ud af innovationen, men søger netop at forankre den i stedets væremåde, men uden at se bort fra, at innovationen kræver en indsats og et fokus, som i bund og grund er eksperimenterende. Vi fandt, at samarbejds-/medarbejderdreven innovation er, når medarbejderstaben bredt bidrager aktivt og systematisk til innovationsprocessen. Dialogen mellem parterne er afgørende. Medarbejderne er vigtige, fordi de sidder inde med en unik viden ikke kun om brugere og leverandører men også om selve fagets arbejdsprocesser. Vi er vigtige, fordi vi har viden og handlekompetencer på området for læring og undervisning samt tid til at reflektere og systematisere fælles udsagn og indtryk. Foranalysens Innovationsmodel og procesplan Trin 1 problem og behov Vi definerede problemet og behovet bredt: Øget vækst i yderområdernes små og mellemstore virksomheder Behov for øget opkvalificering af den enkelte medarbejder Anvendelse af e-kommunikation og teknologi til læring i branchen Anvendelse af convenience-begrebet samt teknologimedieringen Indkredsning af problemfeltet via brainstorming, ideskrivning, informationsindsamling Trin 2 Opgaven stilles Trin 3 Observation Organisering af opgaven bringes i orden, opgavefordeling fastlægges og projektværktøjerne kommunikation, projektstyring og kompetenceprofiler - fastlægges Indsamling af data. Besøgsrunde hos de 6 virksomheder. Problemstillingen belyses og dokumenteres i størst muligt omfang Trin 4 Modeller/Prototyping Udvikling af skitsemæssige prototyper ud fra observationerne Trin 5 innovationsværksted - Forslag til løsninger Sammen med virksomhederne omsatte vi vores indhentede erfaringer til viden. Spørgsmålene var: o Hvad var det vi så og hørte på besøgsrunden omkring læring og teknologi? o Hvad er problemer og udfordringer? o Hvordan kan det gøres anderledes? o Forslag til og diskussion af de udviklede prototyper for læringsforløb? Trin 6 - Udvælgelse - Screening Udvælgelse mellem de opstillede prototyper, hvilke skal bearbejdes, videreudvikles og testes? Udvælgelsen foretages af UCN ud fra dialogen på innovationsværkstedet. Trin 7 Prototypetests Prototyper færdigudvikles og testes af virksomheder og undervisere Trin 8 Evaluering, afrapportering og formidling Afsluttende evalueringsmøder med virksomheder Afrapportering og formidling af foranalysens resultater til virksomhederne samt interesserede undervisningsinstitutioner Trin 9 opfølgning og brug Etablering af udviklingsprojekt på grundlag af foranalysens resultater Side 7 af 19

8 Delkonklusion på foranalysens samarbejdsdrevne innovationsmodel Foranalysen viste at samarbejdsdreven innovation, iscenesat på den rigtige måde, er noget virksomhederne kompetent deltager i og bidrager med relevant og præcis viden og ideer til, men det kræver mange tidsmæssige ressourcer af virksomhederne, som de kan have vanskeligt ved at finde i en travl hverdag. Vi har kendskab til et lignende udviklingsprojekt(elyk), hvor det har vist sig at virksomhederne faldt fra, hvorved resultatet af dette meget større projekt, blev for teoretisk og mistede noget af sin virkeligsnære relevans. Vigtige elementer for vores samarbejdsdrevne innovationsmodel: Åbenhed overfor nye ideer - ildsjæle samarbejde respekt for hinandens kompetencer ledelsesopbakning risikovilje - tillid Det har været af alleryderste vigtighed for os at vi i foranalysen bevarede en dialog med virksomhederne, så eventuelle produkter blev til i et samarbejde med praksis, så virksomhederne kunne få ejerskab til egne elementer. Så det blev deres ideer og behov der implementeret og medieret af os blev en del af resultatet. Vores model til samarbejdsdreven innovation er på begynderstadiet og kan derfor ikke skitseres på modelniveau. Det vil være nødvendigt at arbejde over en længere periode med en sådan model, hvor virksomhederne sammen med UCN er aktive på ide-niveau. Derfor skal virksomhederne måske også kompenseres økonomisk for deres bidrag til processen, idet vi trækker på virksomhedernes tidsmæssige ressourcer. Vi mener det er en klar forudsætning for et godt resultat at virksomhederne får noget ud af indsatsen, hvis ikke økonomisk så på anden vis. Vi har forsøgt at begrænse virksomhedernes bidrag af tidsmæssige ressourcer for at undgå at spilde deres tid hvilket er en term de anvendt ved indgåelse af aftaler om deltagelse. Dette har bevirket at vi har bevaret kontakten til og med virksomhederne gennem forløbet, hvor der selvfølgelig er stor variation i hvor mange ressourcer den enkelte virksomhed har anvendt på foranalysen. Vi har endvidere fået tilsagn fra flere af vore virksomheder om deltagelse i et efterfølgende større projekt der kan omsætte foranalysens resultater til praksis. Kvalitative data Denne foranalyse baserer sig derudover metodisk på data i form af samling af information som resultat af erfaring, observation, eksperimenter samt relevant teori. Datatypen er overvejende af kvalitativ art i form af: 1. Interviews: Interviews med virksomhederne, fortrinsvis lederne samt enkelte ansatte. De udførte interviews har foregået uformelt og bevidst haft karakter af samtaler mellem interviewerne og personerne på virksomhederne. De udførte interviews er dokumenteret henholdsvis med små referater eller interviewerens egne stikordsnotater. Hovedkonklusionerne på de afholdte interviews kan læses i denne rapport men dokumentationen er ikke vedlagt. Der har været afholdt 3 interviewrunder med virksomhederne: 1. et indledende introducerende interview hos alle virksomheder som basis for start af udvikling af prototyper på læringsforløb Side 8 af 19

9 2. Telefon- og/eller tilstedeværelses-interview med enkelte af virksomhederne som basis for deltagelse/evaluering af prototypeforløb 3. Interview som evaluerings- og afslutningsmøde hos virksomhederne med fokus på evaluering af virksomhedernes deltagelse og udbytte samt samtale om foranalysens resultater og hvad resultaterne kan bruges til. 2. Innovationsværksted Innovationsværkstedet blev udført som et tilstedeværelsesmøde, hvor virksomheder og UCN-deltagere fik præsenteret en opsummering af det samlede interview-forløb fra virksomhederne selv. Dette efterfulgtes af en dialog omkring opsummeringen med mulighed for tilføjelser og kommentarer. Derefter præsentation af de udviklede skitser til prototyper for læringsforløb, med mulighed for virksomhederne for at diskutere fordele, ulemper, tilføjelser, andre innovative muligheder og ændringer etc. 3. Prototyping - udvikling af og test af prototyper for teknologibaserede e-læringsforløb. Ud fra disse kommentarer videreudvikles og bearbejdes skitserne efterfølgende Test og evaluering af prototyper for udvalgte læringsforløb Interviews af deltagende virksomheder Her kommer en opsummering samt citater fra de afholdte interviews på virksomhederne delt op efter emne: Om at være virksomhed i et udkantsområde Ingen af vore seks virksomheder følte sig udkantsramt og havde ikke intentioner eller ønsker om at flytte. De var alle interesseret i at beholde virksomheden i det område de havde valgt. Det er ikke en ulempe at drive virksomhed i et yderområde, det er med vilje vi er lige her, Der kan være problemer med at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Mange udtalte at det kunne være hensigtsmæssigt hvis man havde flere kvalifikationer i at anvende it-baserede kommunikationsformer såsom webkonferencer og videotelefoni, så man kunne undgå at bruge megen rejsetid til møder. Ligeledes ville det være attraktivt med kompetenceudviklingsmuligheder via teknologi så man nogle gange kunne gøre det i mindre tidsperioder i løbet af arbejdsdagen dette kunne eventuelt også fastholde ansatte med ønske om at videreuddanne sig. Om ønsker og muligheder for vækst Forespurgt var et ønske om vækst ikke et afgørende succeskriterium for virksomhederne men hang måske sammen med spørgsmålet om muligheder for vækst, hvor de fleste mente at finanskrisens spor gør at man skal tænke nyt/tage ny arbejdsområder ind for at vækste og i nogle tilfælde også bare for at beholde den størrelse man har. Alle mente samstemmende at det var nødvendigt at udbygge medarbejdernes kompetencer kontinuerligt for at de er i stand til at varetage de opgaver der er, da opgavernes specialitet øges, som for eksempel installation af forskelligt udstyr såsom varmepumper til energirenoveringer og lignende. Denne specialisering gør at man er meget bundet sammen med sine teknik-leverandører og dennes udbud af produktkurser, hvilket alle var meget tilfredse med og kun havde godt at sige om, men man havde samtidig et udbredt ønske om, at medarbejderne kunne få mere overblik over de forskellige faglige områder, så man blev bedre til at træffe valg i det faglige felt. Mere videnstilførsel og kompetenceudvikling af den rigtige slags så alle som et afgørende parameter for vækst. Side 9 af 19

10 Om brug af teknologi i virksomhedens hverdag/arbejdsdagen Alle bruger digitale hjælpemidler. De fleste af virksomhederne udleverer mobiltelefoner og bærbare computere til ledende medarbejdere, men øvrige ansatte bruger kun teknologi til kommunikation og opgaveløsning i mindre omfang. Mange har mindre bærbare computere og pdaèr installeret i firmabiler til fx ordrebestilling og timesagsstyring. Kun en enkelt chef havde en i-pad ved foranalysens start, men flere af cheferne havde smartphones. Alle mente at man teknologisk, lige nu, står midt i et paradigmeskifte på virksomhederne, så alle efterspurgte mere viden og kompetenceudvikling indenfor brug af teknologi og webbaserede tjenester, ligesom faktisk alle mente at de ville være mere effektive og meget bedre rustede hvis de, fra medarbejder til chef, vidste mere om hvad man kan bruge teknologien til. Der var en udbredt opfattelse af nødvendigheden i at opkvalificere sig, og en forventning om at man fx kunne udføre flere arbejdsopgaver smartere og mere sikkert, Work smarter not harder. Som eksempler nævntes her fx digital kvalitetssikring på byggepladsen, fotodokumentation via tablets, brug af leverandørwebsider ved kundekontakt, brug af apps på smartphones og tablets. Som kuriosum skal her nævnes at ved afslutningen af testkurset Teknologiforståelse(prototypetest), hvor virksomhederne skulle tilbagelevere udlånte tablets til UCN, meddelte flere af virksomhederne at de enten havde købt tablets til deres virksomhed eller ville gøre det som en konsekvens af at de havde haft mulighed for at anvende dem via kurset. Flere virksomheder udtrykte bekymring over medarbejderes anvendelse af smartphones og web2 tjenester i virksomhedens hverdag. Man var bekymret for om medarbejderne ville bruge/bruger for megen tid på facebook og lignende til skade for deres effektivitet samtidig med at der var en fornemmelse for at der også lå en værdi heri som man ikke kunne definere og overskue men gerne ville have kurser i brug og forståelse af. En enkelt virksomhed udtalte ved det afsluttende evalueringsmøde, at han var i gang med at købe smartphones til alle sine ansatte, samt enkelte tablets som en konsekvens af prototypekurserne i denne foranalyse så de alle kunne komme i gang med at bruge teknologiens optimerende muligheder. Om mobil bredbåndsdækning Til de opstartende interviews var det mobile bredbånd ikke noget virksomhederne havde en mening om, da de stort set ikke mente de havde haft brug for det. De bruger mobiltelefoner til talekommunikation i dagligdagen og er vant til at koble sig op på wifi-netværk på kontoret og andre faste arbejdssteder. På spørgsmål om hvad de så gør fx ude på byggepladserne, hvis de vil bruge noget webbaseret kommunikation svarer de, at det har de ikke brug for, men en del har dog hørt om, at man kan bruge apps på smartphones og tablets til forskellige opgaver derude, hvis man har et simkort i sin device. En enkelt installatøransat bruger sin egen smartphone til fotodokumentation på byggepladserne. Behovet ændrer sig for nogle efter udlevering af tablets med simkort i, i forbindelse med testkurset Teknologiforståelse, så de har andre behov for dataoverførselsmuligheder til det afsluttende evalueringsinterview. Om brug af efteruddannelsestilbud Alle virksomhederne brugte efteruddannelsestilbud udbudt af deres produkt-leverandører. Disse kurser er fortrinsvis meget produkt-orienterede men alle de adspurgte virksomheder var meget tilfredse med leverandørernes kurser. Side 10 af 19

11 Faktisk ingen af dem brugte de større etablerede uddannelsesinstitutioners efteruddannelsestilbud. Der var en stor skepsis overfor relevansen af hvad de kunne tilbyde de mindre og mellemstore virksomheder, da uddannelsesinstitutionerne ikke har den produktspecifikke viden som leverandøren har, og det er den viden de oftest skal bruge her og nu. Virksomhederne er klar over at de større uddannelsesinstitutioner til gengæld har den brede generelle viden der giver overblik og giver kompetencer til at træffe kvalificerede valg indenfor et fagligt felt, men den viden forefindes for størstedelens vedkommende som dele af hele fuldtidsuddannelsesforløb, som man kun kan deltage i hvis man vil tage en hel uddannelse blandt andet derfor bliver denne overbliksviden om et fagligt felt en mangelvare i virksomhederne. Virksomhederne siger også samstemmende at der er et uoverskueligt stort antal muligheder for kurser i næsten alt, men de har vanskeligt ved at finde ud af hvad der er godt og skidt, hvorfor de nogle gange giver op på forhånd og vælger kurser fra. Om behov og ønsker til efteruddannelsestilbud Virksomhederne ønsker sig kompetenceudvikling af den rigtige slags! Når de definerer den rigtige slags så er der fortrinsvis tale om to typer: den produktbaserede viden de kan få fra leverandørerne men de vil også gerne have den brede viden om et fagligt felt. Så de efterspørger alle mulighed for at tage kompetencegivende dele af en overbygningsuddannelse som enkeltelementer, som den enkelte så eventuelt kan stykke sammen til en reel overbygningsuddannelse over tid. Det vil sige de efterspørger efteruddannelsesmoduler med ectspoint hæftet på der kan spares sammen og sættes sammen til en helhed. Nogle virksomheder taler også om at kunne tage nogle maskinmestermoduler selvom man egentligt er installatør, enkelte taler om kompetenceudvikling og viden indenfor offshore, så summasumarum taler man om mulighed for tilegnelse af kompetencegivende tværfaglige kompetencer eventuelt med ects point der kan bruges tværgående. Adspurgt omkring niveau på den faglige kompetenceudvikling ønsker mange, når de bliver spurgt præcist, at få mulighed for også at få viden omkring et fagligt felt formidlet direkte, så virksomhederne også får mulighed for at kende den nyeste udvikling og tendenser indenfor et fagligt felt, så dette måtte gerne indgå i et kompetencegivende modul at der kommer en rigtig professor og giver sit besyv med indimellem Virksomhederne efterspørger teknologimedieret fleksibel efteruddannelse og kompetenceudvikling som deres medarbejdere ikke behøver at flytte efter. Det vil give dem mulighed både for en faglig opkvalificering af medarbejderne men også en kommunikations-teknologisk opkvalificering hvilket virksomhederne også efterspørger. Virksomhederne efterspørger også mulighed for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft via netværk, og nogle foreslår at hvis medarbejdere går på deltidskurser med en overbygningsuddannelses normale studerende vil der jo danne sig naturlige netværk, så det måske bliver nemmere at tiltrække nye blivende medarbejdere. Ved det afsluttende evalueringsinterview meddelte et par af virksomhederne at de havde medarbejdere der kunne tænke sig at gå på et sådant teknologimedieret deltidsstudium, så hvornår starter I? Et par af virksomhederne fortalte endvidere at de i øjeblikket havde en opgavehorisont på 2 3 dage, så hvis der havde været et sådant fleksibelt teknologimedieret tilbud om kompetencegivende overbygningsuddannelse ville det betyde, at de måske ikke behøvede at fyre medarbejdere men Side 11 af 19

12 bedre kunne forsøge at skrue fleksible aftaler sammen om at efteruddanne sig i en del af arbejdstiden de af arbejdsgiverne der har været adspurgt om dette har været overordentligt positive overfor et forsøg. Om at læse videre på universitetet Enkelte deltagere har på spørgsmålet om de på et tidspunkt i deres arbejdsliv har overvejet en overbygningsuddannelse på universitetsniveau trukket på smilebåndet, fordi de betragter spørgsmålet som utopi, det har aldrig indgået som en mulighed når man starter i erhvervsskoleregi, så de har aldrig haft overvejelsen. Ved det afsluttende evalueringsinterview sagde enkelte af virksomhederne på samme spørgsmål at de sandsynligvis ville have videreuddannet sig et trin eller to i forhold til det uddannelsesniveau de er stoppet ved, hvis det havde været muligt at gøre ved siden af sit arbejde, men at en universitetsuddannelse er meget langt væk tankemæssigt men de trak dog ikke på smilebåndet på samme utopiske måde som tidligere. Så hvad ønsker de sig så egentligt - virksomhederne af kompetenceudvikling Just in time uddannelser, med super-aktuel viden af den rigtige slags og til tiden Education in our time Uddannelsesmoduler som kan afvikles i opståede pauser mellem arbejdsopgaver Teknologimedierede, kompetencegivende modulopdelte uddannelsesforløb man kan bygge videre på(bekendtgørelsesfastlagte, certificerede uddannelser og/eller ECTS-points) Tværfaglig vidensopbygning på tværs af niveauer og uddannelser Mere fra interviews med virksomhederne Ovenstående er et opsummerende uddrag af vore notater fra interviews med virksomhederne. Vi har yderligere materiale fra samtalerne i form af virksomhedernes forslag til faglige temaer for kurser samt flere notater omkring kompetenceudviklingsønsker. Det har vi valgt ikke at medtage i indeværende rapport, men det kan rekvireres om ønsket. Udvikling af prototyper til kompetenceudvikling Vi har gennem foranalysen arbejdet med skitser til forskellige prototyper for undervisningsformer i form af: Teknologimedierede (e)læringsforløb som - Need-to-know-læring. Hovedsageligt faktuel viden, faste sekvenser overført asynkront - On-the-go-læring. Opsplittede kompetencegivende læringsforløb man kan tilpasse med sin arbejdsplads - Udviklings- og videndelings- studieprojektforløb. Samarbejdsdrevne, problembaserede virksomhedsrettede speciale- eller praktiklignende forløb Prototyperne tager udgangspunkt i en diversitet af didaktiske og teknologiske muligheder såsom facilitering, handson, deltagelse, praksisfællesskab, sidemandsoplæring, just-in-time, nødvendighed og conveinience der alle danner grundessens i forløbene. Skitse af prototype 1 - Kompetencegivende temamoduler Oplæg til virksomhederne omkring prototype 1: 1. Kompetencegivende modulopbygget fleksibel uddannelse Side 12 af 19

13 2. Kompetencegivende moduler på installatøruddannelserne som e-læring. Deltag i kompetencegivende klasseundervisning sammen med almindelige studerende på Energi & Miljø via webkamera og gennemfør et modul. 3. Prototypen vil demonstrere forløb med fx beregning af varmetab, kalkulation eller ventilationsanlæg v/ underviser fra faget på installatøruddannelserne. 4. Er det attraktivt? 5. Hvilken grad af fleksibilitet kan man ønske sig? 6. Kan det foregå i arbejdstiden af og til hvordan? 7. Hvor lang tid må det tage at sammenstykke en hel uddannelse? Der arbejdes videre med resultaterne i et kommende projekt. Test af prototype 2 - Teknologiforståelse Teknologiforståelse brug af tablets og smartphones Et need-to-know grundkursus i brug af tablets og smartphones inkl. tilbehør og inkl. opsætning af netværk, wifi og mobilt bredbånd samt forståelse for og brug af apps hvad er godt og skidt. Deltagerne bestemmer undervisningens niveau og indhold, dog skal følgende indgå: Deltagerne skal få forståelse for ovenstående samt få forståelse for/blive i stand til at bruge videotelefoni, webkonferencesystem, læse og skrive på tabletten etc, så de kan deltage i en virtuel klasse efterfølgende, Workshopundervisning med fokus på sidemandsoplæring, facilitatorer/coaching, Crowdsourcing, sidemandsoplæring, patchworking, ekspertfora 1 x 3 timers tilstedeværelsesundervisning 2 x online realtime sessions inkl. fora? Hvem kan deltage, hvad synes I? Alle ansatte der har lyst medbring den teknologi man ønsker at tilgå undervisning med? Deltagerne får udleveret en konfigureret og klargjort tablet/smartphone? (næste step) Se testkurset online her Delkonklusion på test af prototype 2 Ved test af prototypeforløbet Teknologiforståelse fik deltagerne udleveret en tabletcomputer med installeret simkort. Adspurgt om brug af tabletten svarer de fleste at de ikke har brugt 3G netværket, fordi de kun bruger tabletten når de er i indenfor rækkevidde af et wifi-netværk. Nogle deltagere svarer at de ikke har brugt det ret meget på grund af dårlig forbindelse. Dette giver en meget uhensigtsmæssig begrænsning, fordi man mister en del af den tidsmæssige fleksibilitet det giver at kunne tilgå fx webkonferencesystemer ude på byggepladsen så man lige kunne følge en synkron streamet undervisningstime i en pause på arbejdspladsen. Nogle deltagere siger de bruger tabletten 80% hjemme men at den alligevel ville være svær at undvære arbejdsmæssigt nu når man har vænnet sig til det fordi man fx lige kan vise en kunde det rigtige produkt fra leverandørsiden, man kan tage et fotos på stilladset og sende hjem på kontoret og få feedback med det samme. Et par af virksomhedernes ledere vælger at implementere smartphones og enkelte tablets i virksomheden efterfølgende og andre overvejer men vil købe et andet fabrikat. Nogle af firmaernes timesagsstyringssystemer kan endnu ikke tilgåes på tabletten, men det er ved at blive udbygget. Flere af virksomhederne siger at kurset og det at have lånt en tablet har givet anledning til at overveje implementering af teknologien. Alle virksomhederne er positive overfor at lave læringsforløb via webkonferencer og lignende på tablets og smartphone men mange vil også gerne have en rigtig real-time lærer, det er bedst Side 13 af 19

14 Nogle sagde der kunne godt have været en bedre forventningsafstemning. Der arbejdes videre med resultaterne i et kommende projekt. Test af prototype 3 Aktiv lytning Kunderelateret kommunikation Aktiv lytning Tværgående forløb mellem forskellige fagligheder internt i virksomheden, dvs. både kontorpersonale, håndværkere, samt evt. andre virksomheder Oplæg via videoklip og asynkron opgaveløsning, Online gruppearbejder, kan det foregå i arbejdstiden? Kan den enkelte virksomhed være vært for undervisningen af og til, så det fysiske centrum flyttes, så fx transporttid spares, kunne der være andre fordele ved forlagt undervisning? Real time deltagelse både med tilstedeværelse og online? Se testkurset online her Delkonklusion på test af prototype 3: Konferencesystemet Connect blev anvendt til at indspille 3 mindre fortløbende moduler med tilhørende opgaver vedr. aktiv lytning. Responsen på opgaverne skulle meldes tilbage enten som mail eller videoklip indenfor en måned i alt. Der deltog 8 medarbejdere i forløbet. Den tekniske kvalitet vurderedes til at være udmærket. Det er vores opfattelse, at medarbejderne så 1 2 videoklip, men så glemte at komme videre med det 3. klip. Forklaringen var at opbygningen af forløbet var lidt for skoleagtigt, og at travlheden i hverdagen fik dem til at glemme at komme tilbage til uddannelsesmodulerne. Formen var som sådan udmærket, men måtte gerne være mere udfordrende eller spændende. Der skal arbejdes med præsentationen på videoklippene. Der skal være flere virkemidler på klippene, og måske skal der tænkes i en særlig mandepædagogik. Prototypen indgår som et udviklingspotentiale i det kommende projekt. Skitse af prototype 4 Oplæg til virksomhederne omkring prototype 1: Læring gennem udviklings- og videndelingsprojekter i samarbejde med studerende, som fx specialer: Udvikling, udformning og test af en app. til brug på byggepladsen brug af stregkoder til tegningsregistrering versionsstyring.. og andet test af geodata til logistik/transportstyring af materialer Google maps Projektportal, relevans for virksomhederne? Skelnen mellem en betalingsopgave og et studieprojekt, værdi? Hvornår spilder virksomheden tiden? Hvornår spilder den studerende tiden? Der arbejdes videre med resultaterne i et kommende projekt. Konklusion - foranalysens resultater Da fællesnævneren for virksomhedernes ønsker til kompetenceudvikling er noget med kompetencegivende teknologimedierede og modulopbyggede forløb to-go man eventuelt kan stykke sammen til en hel uddannelse er det det vi vil rette fokus på i det rigtige projekt men det giver også anledning til her i sidste del af foranalysen at skitsere på opstarten til en ny didaktisk model for dette. Side 14 af 19

15 Da det er Kvalifikationsrammens begreber der gælder for et kompetencegivende undervisningssetup vil vi tage udgangspunkt heri til en helt ny model der er velegnet til opbygning af teknologimedierede kompetencegivende læringsforløb. Et af målene med denne foranalyse var at danne baggrundsdokumentation for en større ansøgning til et udviklingsprojekt til Vækstforum. Dette mål er vi i gang med at opfylde og har deri den glæde at flere af vore deltagende virksomheder har ønsket at deltage i udviklingsarbejdet fremadrettet og at et par af virksomhederne mener de har ansatte der ønsker at deltage i særligt den etcs-givende kompetenceudvikling og får mulighed for ledelsesopbakning til at deltage i undervisningen. Vi forestiller os også, at det ville måske gøre det mindre farligt for potentielle yngre medarbejdere at bosætte sig i udkantsområder i region nordjylland, hvis man kunne videreuddanne sig her fra via fleksible teknologimedierede uddannelsesforløb, - måske kunne man endda lade det indgå i en ansættelsesaftale som forsøg. Fælles for alle virksomhederne 1. Ingen af de mindre og mellemstore virksomheder, som deltog i vores projekt fandt, at det var en ulempe at virksomheden lå i et af Danmarks yderområder. De pegede på motorvejsnettet samt de digitale muligheder. Her var det dog en stor hæmsko at bredbåndsnettet ikke er fuldt funktionsdygtigt i yderområderne. 2. Virksomhederne er meget interesseret i ny teknologi og vil gerne være dygtigere til at inddrage den i det daglige arbejde. Arbejdsflowet gør, at det skal være udstyr, der kan fungere under hårdføre forhold. 3. Især de mindre virksomheder afsætter ikke mange ressourcer til efteruddannelser. Man forsøger at klare sig gennem det daglige arbejde. Lederen spiller her en stor rolle som formidler af ny viden og nye færdigheder. 4. Virksomhedens leverandører tilbyder funktionel efteruddannelse og det benyttes af virksomhederne, som finder at denne type efteruddannelse er effektiv og meget målrettet. 5. UCN teknologi benyttes næsten ikke til mindre efteruddannelsesforløb, fordi virksomhederne ikke finder UCN s efteruddannelser konkurrencedygtige i forhold til leverandørernes tilbud. 6. Virksomhedernes interesse for UCN retter sig især mod de kompetencegivende uddannelser, såsom uddannelsen til el-installatør. Man ønsker at kunne følge uddannelserne i mindre moduler on-line eller gennem blended learning og indgå i netværksopbyggende fællesskaber med de øvrige studerende på uddannelsen. 7. Der skal i et kommende projekt arbejdes videre med alle 4 prototyper, dog således at prototype 1: Kompetencegivende temamoduler og prototype 4: Læring gennem udviklings- og videndelingsprojekter i samarbejde med studerende som fx specialer er overordnede, mens prototyperne 2 og 3 indgår som delelementer i prototyperne 1 og Virksomhederne vil gerne i tættere faglig kontakt med regionens vidensinstituttioner som Aalborg Universitet og University College Nordjylland. Side 15 af 19

16 Perspektivering Som opstart på et kommende efterfølgende projekt skal der udvikles en didaktisk ramme der skal være velegnet til planlægning af teknologimedieret kompetencegivende modulopbygget uddannelse. Denne model vil vi udforme ud fra kvalifikationsrammen, som giver den lovmæssige og strukturelle begrebsforståelse en model skal kunne håndtere. Kvalifikationsrammens begrebssæt Undervisningsministeriet har udformet en Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse, som trådte i kraft fra januar Den giver en samlet beskrivelse af de forskellige typer af grader indenfor det videregående danske uddannelsessystem. Graderne er koblet til uddannelsessystemets niveauer og er beskrevet ud fra det læringsudbytte en studerende kan forvente at have fået ved afslutningen af en specifik uddannelse. Kvalifikationsrammen fokuserer på den studerendes læring. Intentionen med kvalifikationsrammen er at skabe større gennemskuelighed mellem og i forskellige uddannelser og deres formål, mål og indhold, mellem niveauer og grader samt at give mulighed for international sammenlignelighed hvilket også skulle give større mulighed for udvekslinger og anerkendelse af uddannelseskvalifikationer internationalt. Kvalifikationsrammens centrale begreber er definitionen af niveaubeskrivelser, gradstypebeskrivelser og læringsudbytte. Niveaubeskrivelserne tager udgangspunkt i den europæiske referencerammes tre niveauer(cycles), Svarende til de danske bachelor-, kandidat- og forskerniveau, med et specielt dansk sub-degree level som er et kort videregående niveau. Dette giver samlet set fire niveauer i det danske videregående uddannelsessystem, som dermed består af flg. gradstyper: Kort videregående niveau: Erhvervsakademigraden(AK), VVU-graden(AU) Bachelorniveau: Professionsbachelorgraden, Bachelorgraden, Diplomgraden Kandidatniveau: Kandidatgraden, Mastergraden Forskerniveau: Ph.d-graden Kvalifikationsrammen inddeler begrebet læringsudbytte i tre overordnede kategorier som er viden, færdigheder og kompetencer, hvorom der skrives En væsentlig pointe i den ny beskrivelsesmodel er at målene med en uddannelse ikke kun skal defineres som forskellige kompetencer. Kompetencer er fortsat en vigtig kategori, men viden og færdigheder genintroduceres som vigtige kategorier til beskrivelse af det ønskede læringsudbytte som en studerende kan forvente at have opnået ved afslutningen af sin uddannelse. (Kvalifikationsrammen s 6) Kategorien viden handler om et område der defineres som viden og forståelse og er underopdelt i Vidensfeltet og Forståelses- og reflektionsniveauet. Vidensfeltet er det basale vidensområde en uddannelse beskæftiger sig med, samt om uddannelsens perspektiv/mål er viden om praksis, teori og metode eller anvendelse heraf eller forskningsbaseret viden på internationalt niveau. Forståelses- og refleksionsniveauet karakteriseres ved uddannelsestrinnets studerendes forventede forståelse af vidensområdets teorier, metoder og praksis. Kategorien færdigheder defineres som de uddannedes centrale kunnen og inddeles i tre underkategorier, typen af færdigheder, vurdering og beslutning samt formidling. Typen af færdigheder henviser til i hvilken grad forskellige typer af færdigheder beherskes. Vurdering og beslutning henviser til evnen til vurdering og beslutning samt metode- og teoriudvælgelse samt graden af selvstændig beslutningstagen ud fra den eksakte vurdering. Formidling defineres ved de uddannedes evne til at formidle problemer og løsninger til forskellige modtagergrupper. Side 16 af 19

17 Kategorien kompetencer defineres som de uddannedes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder og opdeles i tre underkategorier, handlingsrummet, samarbejde og ansvar samt læring. Handlingsrummet defineres som bredden i de eksakte arbejdssituationer hvor færdighederne skal kunne bruges i komplekse og uforudsigelige sammenhænge. Samarbejde og ansvar defineres som evnen til at indgå i samarbejder med en mere eller mindre selvstændig eller igangsættende rolle i forskellige faglige og tværfaglige arbejdssammenhænge. Læring defineres som evne til tilegnelse af ny viden og færdigheder i forskelligt strukturerede og kendte sammenhænge med forskellige grader af selvstændighed. Ovenstående definitioner af de tre overordnede kategorier, viden, færdigheder og kompetencer, der indgår i den taksonomiske beskrivelse af læringsudbyttet er refereret fra Kvalifikationsrammen s. 6 7, og kvalifikationsrammen præciserer, at Inddelingen indebærer at færdigheder bliver en forholdsvis bred kategori som omfatter det taksonomiske niveau der ofte benævnes kvalifikationer. Skellet mellem færdigheder og kompetencer går netop der hvor kandidaten 1 mere eller mindre af egen kraft/på eget initiativ, selvstændigt overfører konkrete færdigheder til nye områder, sammenhænge og handlingsrum. (Kvalifikationsrammen s. 7) Vi har tidligere defineret vore vidensniveauer overvejende som kvalifikationer og kompetencer. Nu skal vi i stedet arbejde med viden, færdigheder og kompetencer - det vi tidligere har kaldt kvalifikationer er helt forsvundet det er ikke helt rigtigt, for nu hedder den samlede overordnede, lovmæssige beskrivelse af det hele for en kvalifikationsramme, så det er en helt ny terminologi der er i spil som nødvendigvis skal implementeres i de berørte uddannelsers og undervisningsforløbs beskrivende normsæt. Disse beskrivelser er typisk studieordninger og semesterplaner for uddannelserne, hvor formål og mål er uddannelsesspecifikt og fagspecifikt beskrevet. Illeris har læringsteoretisk defineret ordet kvalifikationer på denne måde: Med hensyn til begrebet Kvalifikationer, der mest er blevet brugt i forbindelse med erhvervsrettet uddannelse, findes der både en sprogbrug, hvor det specifikt drejer sig om de hårde kvalifikationer, dvs. viden og færdigheder, og en mere moderne form, der også omfatter de bløde eller almene kvalifikationer og dermed bringer betegnelsen på linje med det nyere begreb om kompetencer (Illeris 2006:65). I dette citat fra Illeris er alle kvalifikationsrammens læringsbegreber på spil igen bare med en lidt anden betydning. Begreberne viden og færdigheder vælger vi at definere til at placere sig indenfor Illeris` hårde kvalifikationsdefinition, som også traditionelt indenfor læringsteori har været opfattet som det indholdsmæssige i læringen. Om begrebet kompetence siger Illeris: Kompetencebegrebet henviser til, at en person er kvalificeret i en bredere betydning. Det drejer sig ikke kun om, at personen behersker et fagligt område, men også om, at personen kan anvende denne faglige viden og mere end det: anvende den i forhold til de krav, der ligger i en situation, der måske oven i købet er usikker og uforudsigelig. Dermed indgår i kompetence også personens vurderinger og holdninger og evne til at trække på en betydelig del af sine mere personlige forudsætninger. ( ) Kompetence er således et helhedsbegreb, der integrerer alt, hvad der skal til for at magte en given situation eller sammenhæng. De konkrete kvalifikationer inkorporeres i den personlighedsmæssigt forankrede kompetence og man kan i øvrigt også tale om organisationers og nationers kompetence (Illeris 2006:143). Når man nærlæser definitionen af læringsudbyttets kompetencebegreb er det faktisk i forbavsende overensstemmelse med Illeris` tolkning, så de nævnte definitioner vælger vi at anvende i udvikling af vores egen didaktiske model til installatøruddannelserne. 1 I det citerede afsnit anvender Kvalifikationsrammen ordet Kandidaten hvor der ellers oftest bruges betegnelsen dimittend. Afsnittet er generelt for alle uddannelsesniveauer, så jeg vælger at tolke de to ord som generelle ord for en netop færdiguddannet studerende uanset niveau i denne sammenhæng. Side 17 af 19

18 Skitse til en ny didaktisk ramme Vi vil slutte denne perspektivering af foranalysen lidt utraditionelt ved at introducere foranalysens afsluttende skitse til en nytænkende didaktisk model af egen tilvirkning til kompetencegivende, teknologimedierede læringsforløb. Ramme- faktorer Læringsforudsætninger Læringsudbytte Metodik Feedback - Slut på foranalysen - Side 18 af 19