Teknologimedieret kompetenceudvikling som trædesten mellem praksisuddannelser og overbygningsuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknologimedieret kompetenceudvikling som trædesten mellem praksisuddannelser og overbygningsuddannelser"

Transkript

1 Maj 2012 Teknologimedieret kompetenceudvikling som trædesten mellem praksisuddannelser og overbygningsuddannelser Installatørbranchens kompetenceudviklingsbehov i region Nordjyllands udkantsområder Udarbejdet af: Ulla Lunde Ringtved & Else Hvid Jensen UCN

2 Titelblad Projekttitel: E-kommunikation i mindre og mellemstore virksomheder i yderområder en foranalyse Projekttype: Forundersøgelse af mindre omfang Projektejer: Projektudførende: Projektperiode: Rapporttype: Rapportens titel: Forsideillustration: Vækstforum, Region Nordjylland, v. projektkoordinator Jane Ribersgaard UCN Teknologi, afd. for Energi & Miljø, Sofiendalsvej 60 v. studiechef John Midtgaard Jensen som projektansvarlig og projektchef. Som projektleder og projektmedarbejder Ulla Lunde Ringtved, Master i Ikt & Læring, MIL og underviser ved Bygningskonstruktør- og Energi & Mijøuddannelserne. Som projektmedarbejder Else Hvid Jensen, Master i Ikt & Læring, MIL og uddannelseskonsulent ved UCN, act2learn PÆDAGOGIK. Projektets varighed er 10 mdr. fra 1. august maj Afsluttende, opsummerende intern afrapportering til Vækstforum, Region Nordjylland omkring forundersøgelsens proces og resultater. Teknologimedieret kompetenceudvikling som trædesten mellem praksisuddannelser og overbygningsuddannelser Installatørbranchens kompetenceudviklingsbehov i Region Nordjyllands udkantsområder Projektets topbanner fra foranalysens website https://sites.google.com/site/kompetenceudviklinginst/ Side 2 af 19

3 Indholdsfortegnelse Titelblad... 2 Indledning... 4 Foranalysens formål og mål... 4 Deltagerne i foranalysen... 5 Metode... 6 Samarbejdsdreven innovation... 6 Foranalysens Innovationsmodel og procesplan... 7 Delkonklusion på foranalysens samarbejdsdrevne innovationsmodel... 8 Kvalitative data... 8 Interviews af deltagende virksomheder... 9 Om at være virksomhed i et udkantsområde... 9 Om ønsker og muligheder for vækst... 9 Om brug af teknologi i virksomhedens hverdag/arbejdsdagen Om mobil bredbåndsdækning Om brug af efteruddannelsestilbud Om behov og ønsker til efteruddannelsestilbud Om at læse videre på universitetet Så hvad ønsker de sig så egentligt - virksomhederne af kompetenceudvikling Mere fra interviews med virksomhederne Udvikling af prototyper til kompetenceudvikling Skitse af prototype 1 - Kompetencegivende temamoduler Test af prototype 2 - Teknologiforståelse Delkonklusion på test af prototype Test af prototype 3 Aktiv lytning Delkonklusion på test af prototype 3: Skitse af prototype Konklusion - foranalysens resultater Perspektivering Kvalifikationsrammens begrebssæt Skitse til en ny didaktisk ramme Litteraturliste Konferencer og seminarer Side 3 af 19

4 Indledning Den nordjyske erhvervsudviklingsstrategi lægger i høj grad vægt på, at de nordjyske virksomheders medarbejdere skal have styrket deres kompetencer indenfor vækst og udvikling. Nogle af de centrale indsatsområder i denne strategi er bedre vækstvilkår for mindre og mellemstore virksomheder i udkantsområder, deres uddannelsesniveau og deres evne til innovation og videnspredning. Medarbejdernes uddannelsesniveau skal generelt øges, og det gælder såvel faglige som personlige kompetencer. Fremkom 2012 mener, at der inden for de næste fem år vil være et markant fald i antallet af faglærte i en grad, så der kan opstå mangel på faglærte. Ifølge virksomhederne selv, vil der særligt blive efterspurgt medarbejdere, der kan indgå i komplicerede produktions- og konstruktionsprocesser. Der er derfor brug for at sikre, at den eksisterende arbejdsstyrke har de rigtige kompetencer, både kompetencer på et højt fagligt niveau, men også kompetencer som fx fleksibilitet, betydningen af god og rigtig service samt forretningsforståelse. Dertil kommer it-kompetencer både set som en optimering på det faglige felt samt it-kompetencer til at inddrage og anvende hverdagsteknologier til kommunikation og kompetenceudvikling. Alle disse behov for efteruddannelse har vi fået bekræftet i vores foranalyse. Projektansøgningen til foranalysen, E-kommunikation i mindre og mellemstore virksomheder i yderområder i Region Nordjylland, bygger på en antagelse om, at erhvervsvirksomhed, efteruddannelsesaktivitet og vidensdeling mellem mindre og mellemstore virksomheder og en af regionens største vidensinstitutioner vil gavne såvel virksomheder som vidensinstitution, I ansøgningen til Vækstforum så UCN Teknologi nogle store udfordringer for SMV er i yderområder: Et lavere uddannelsesniveau og et lavere efteruddannelsesniveau i regionen som helhed. Rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, hvilket rejser behovet for nye former for kompetenceudviklingsstrategier og efteruddannelsesformer. Den korte planlægningshorisont, som betyder at ordren skal laves indenfor en meget kort tidsramme. Efteruddannelsesaktiviteter er altid sekundære i forhold til den aktuelle ordresituation. Foranalysen er finansieret af Region Nordjyllands regionale udviklingsfond, Vækstforum, med midler udgørende 50% af udgifterne til projektet. Projektets varighed er 10 mdr. fra 1. august maj Foranalysens formål og mål E-kommunikation i mindre og mellemstore virksomheder er en foranalyse, der skal fungere som baggrund for en større ansøgning til Den Regionale Udviklingsfond, Vækstforum. Vi har forholdt os udforskende til såvel metode som indhold. For mange mindre og mellemstore virksomheder, særligt i håndværkerbranchen, gør det sig gældende, at de ikke får kompetenceudviklet deres medarbejdere, bl.a. fordi der er en kort planlægningshorisont der gør det svært at undvære en medarbejder i en eller flere hele dage. Vi har udviklet en tese om at teknologimedieret efter- og videreuddannelse kunne være en mulighed pga. den fleksibilitet, der ligger i at anvende hverdagsteknologiske værktøjer som smartphones, tablets, laptops etc. til uddannelsesmæssige og kompetenceudviklende formål. Side 4 af 19

5 Foranalysen stræber derfor efter at finde nogle svar på hvorvidt mindre og mellemstore virksomheder i region Nordjyllands yderområder anvender e-kommunikation - dvs. kommunikation via fx internet og onlinetjenester samt elektroniske hjælpemidler fx i form af pc, tablets, smartphones og tilknyttede teknologier - til kompetencegivende opkvalificering af medarbejdere om e-kommunikation er bærer af uudnyttede potentialer til kompetencegivende opkvalificering i mindre og mellemstore virksomheder i udkantsområder. Skitser til udvikling af prototyper for teknologimedieret kompetencegivende opkvalificering for medarbejdere i installatørbranchen Derfor var et overordnet formål for foranalysen E-kommunikation i mindre og mellemstore virksomheder i installationsbranchen at vi gennem samarbejdsdreven innovation ville afsøge mulighederne for at imødekomme et behov for efteruddannelse gennem teknologimedierede og netbaserede værktøjer, hvor flere pædagogiske og it-didaktiske begreber kom i spil, fx, det pædagogiske convenience-begreb. Se foranalysens website her https://sites.google.com/site/kompetenceudviklinginst/ Deltagerne i foranalysen Denne lille foranalyse bygger på et tæt samarbejde mellem UCN og seks udvalgte virksomheder. Tre af virksomhederne arbejder indenfor VVS-branchen, mens de resterende tre arbejder indenfor elinstallationsbranchen. Den anden part er som sagt University College Nordjyllands afdeling for Energi & Miljø, som varetager grunduddannelserne til el-installatør og VVS-installatør. Foranalysen har et tidsmæssigt og økonomisk mindre omfang og afgrænser sig derfor til undersøgelser hos nogle få virksomheder der er typiske for branchen i regionen. Det er typisk kun lederne af virksomhederne samt enkelte ansatte på nogle af virksomhederne, vi har talt og samarbejdet med. Virksomhederne byder ind med deres erfaringer fra det daglige arbejde, udfordringer og problemstillinger, samt ikke mindst ideer og ønsker til kompetenceudvikling og vækst. UCN s afdeling for Energi & Miljø byder ind med lydhørhed, teoretisk viden samt udvikling og test af prototyper. Brdr. W. Hansen A/S Vestergade 84, 770 Thisted Midtfjord El Limfjordsvej 10, 9670 Løgstør Dantherm Filtration Industrivej 13, Assens, 9550 Mariager Side 5 af 19

6 Nordjysk VVS Aps Skovalleen 19, 9300 Sæby Møller Christensen A/S Virkelystvej 8, 9870 Sindal Hjørring Rørteknik A/S Vandværksvej 38, 9800 Hjørring Hvis man ser på antal unikke projektdeltagere i foranalysen i alt, så handler det om cirka følgende: Der har deltaget en ledende medarbejder/ejer fra hver virksomhed samt enkelte medarbejdere fra nogle af virksomhederne har deltaget i interviews og prototypetests, så virksomhederne har bidraget med mindst 16 unikke personer. UCN har bidraget med undervisere, it-supporter som deltagere i prototypetests og har desuden bidraget med udvikling, administration og projektledelse, i alt mindst 9 unikke personer. Derudover har projektet haft en gæsteforelæser i spil samt enkelte andre der har leveret enkeltbidrag af forskellig karakter. Vi har også haft andre virksomheder i spil som potentielle deltagere, hvor vi så har holdt første møde med dem og de har takket nej. Dette er grunden til at virksomhederne ikke er mere fordelt over Region Nordjylland. Vi er dog af den opfattelse at de deltagende firmaer giver rimeligt repræsentativt udsnit af de forskellige organiseringer af virksomheder i branchen i regionen. Metode Denne foranalyse er baseret på indsamling af kvalitative data, hvorfor vi ikke kan uddrage noget klart objektivt, målbart og generaliserbart. Men via tolkning af de kvalitative data kan vi pege på muligheder og tendenser og implementere vores tolkning af de kvalitative data ind i en prototypeudvikling. Vi vil indsamle de kvalitative data via interviews med deltagerne via samarbejdsdrevne innovationsprincipper samt via input fra og med det faglige felt i form af læsning af relevant litteratur, deltagelse i netværk, seminarer etc. Foranalysens metode har haft hovedvægt på at udvikle skitser til prototyper samt tests deraf. Samarbejdsdreven innovation Til denne foranalyse har vi som metode valgt at anvende elementer fra samarbejdsdreven innovation. Samarbejdsdreven innovation er en nyere disciplin uden egentlige, helt præcise forskrifter. Vi har lænet os op ad Annemette Digmann, en innovations-erfaren konsulent, med en funktionel holdning til den innovative proces(digmann et al2009). Hendes udgangspunkt er at man næsten altid skal tage udgangspunkt i den sædvanlige organisation, det er sjældent muligt og heller ikke ønskeligt at skabe kunstige situationer med laboratorier, læringsrum eller lignende. Innovationen forløber lettere, når den er knyttet til enkle principper og overordnede mål. Prøvehandlinger og prototyper på stedet systematiserer bedre den eksperimenterende og undersøgende tilgang. Side 6 af 19

7 Denne tilgang danner det normative skelet i en innovationskultur. Den bygger på hverdagen som den er og, og gør ikke noget ekstra ud af innovationen, men søger netop at forankre den i stedets væremåde, men uden at se bort fra, at innovationen kræver en indsats og et fokus, som i bund og grund er eksperimenterende. Vi fandt, at samarbejds-/medarbejderdreven innovation er, når medarbejderstaben bredt bidrager aktivt og systematisk til innovationsprocessen. Dialogen mellem parterne er afgørende. Medarbejderne er vigtige, fordi de sidder inde med en unik viden ikke kun om brugere og leverandører men også om selve fagets arbejdsprocesser. Vi er vigtige, fordi vi har viden og handlekompetencer på området for læring og undervisning samt tid til at reflektere og systematisere fælles udsagn og indtryk. Foranalysens Innovationsmodel og procesplan Trin 1 problem og behov Vi definerede problemet og behovet bredt: Øget vækst i yderområdernes små og mellemstore virksomheder Behov for øget opkvalificering af den enkelte medarbejder Anvendelse af e-kommunikation og teknologi til læring i branchen Anvendelse af convenience-begrebet samt teknologimedieringen Indkredsning af problemfeltet via brainstorming, ideskrivning, informationsindsamling Trin 2 Opgaven stilles Trin 3 Observation Organisering af opgaven bringes i orden, opgavefordeling fastlægges og projektværktøjerne kommunikation, projektstyring og kompetenceprofiler - fastlægges Indsamling af data. Besøgsrunde hos de 6 virksomheder. Problemstillingen belyses og dokumenteres i størst muligt omfang Trin 4 Modeller/Prototyping Udvikling af skitsemæssige prototyper ud fra observationerne Trin 5 innovationsværksted - Forslag til løsninger Sammen med virksomhederne omsatte vi vores indhentede erfaringer til viden. Spørgsmålene var: o Hvad var det vi så og hørte på besøgsrunden omkring læring og teknologi? o Hvad er problemer og udfordringer? o Hvordan kan det gøres anderledes? o Forslag til og diskussion af de udviklede prototyper for læringsforløb? Trin 6 - Udvælgelse - Screening Udvælgelse mellem de opstillede prototyper, hvilke skal bearbejdes, videreudvikles og testes? Udvælgelsen foretages af UCN ud fra dialogen på innovationsværkstedet. Trin 7 Prototypetests Prototyper færdigudvikles og testes af virksomheder og undervisere Trin 8 Evaluering, afrapportering og formidling Afsluttende evalueringsmøder med virksomheder Afrapportering og formidling af foranalysens resultater til virksomhederne samt interesserede undervisningsinstitutioner Trin 9 opfølgning og brug Etablering af udviklingsprojekt på grundlag af foranalysens resultater Side 7 af 19

8 Delkonklusion på foranalysens samarbejdsdrevne innovationsmodel Foranalysen viste at samarbejdsdreven innovation, iscenesat på den rigtige måde, er noget virksomhederne kompetent deltager i og bidrager med relevant og præcis viden og ideer til, men det kræver mange tidsmæssige ressourcer af virksomhederne, som de kan have vanskeligt ved at finde i en travl hverdag. Vi har kendskab til et lignende udviklingsprojekt(elyk), hvor det har vist sig at virksomhederne faldt fra, hvorved resultatet af dette meget større projekt, blev for teoretisk og mistede noget af sin virkeligsnære relevans. Vigtige elementer for vores samarbejdsdrevne innovationsmodel: Åbenhed overfor nye ideer - ildsjæle samarbejde respekt for hinandens kompetencer ledelsesopbakning risikovilje - tillid Det har været af alleryderste vigtighed for os at vi i foranalysen bevarede en dialog med virksomhederne, så eventuelle produkter blev til i et samarbejde med praksis, så virksomhederne kunne få ejerskab til egne elementer. Så det blev deres ideer og behov der implementeret og medieret af os blev en del af resultatet. Vores model til samarbejdsdreven innovation er på begynderstadiet og kan derfor ikke skitseres på modelniveau. Det vil være nødvendigt at arbejde over en længere periode med en sådan model, hvor virksomhederne sammen med UCN er aktive på ide-niveau. Derfor skal virksomhederne måske også kompenseres økonomisk for deres bidrag til processen, idet vi trækker på virksomhedernes tidsmæssige ressourcer. Vi mener det er en klar forudsætning for et godt resultat at virksomhederne får noget ud af indsatsen, hvis ikke økonomisk så på anden vis. Vi har forsøgt at begrænse virksomhedernes bidrag af tidsmæssige ressourcer for at undgå at spilde deres tid hvilket er en term de anvendt ved indgåelse af aftaler om deltagelse. Dette har bevirket at vi har bevaret kontakten til og med virksomhederne gennem forløbet, hvor der selvfølgelig er stor variation i hvor mange ressourcer den enkelte virksomhed har anvendt på foranalysen. Vi har endvidere fået tilsagn fra flere af vore virksomheder om deltagelse i et efterfølgende større projekt der kan omsætte foranalysens resultater til praksis. Kvalitative data Denne foranalyse baserer sig derudover metodisk på data i form af samling af information som resultat af erfaring, observation, eksperimenter samt relevant teori. Datatypen er overvejende af kvalitativ art i form af: 1. Interviews: Interviews med virksomhederne, fortrinsvis lederne samt enkelte ansatte. De udførte interviews har foregået uformelt og bevidst haft karakter af samtaler mellem interviewerne og personerne på virksomhederne. De udførte interviews er dokumenteret henholdsvis med små referater eller interviewerens egne stikordsnotater. Hovedkonklusionerne på de afholdte interviews kan læses i denne rapport men dokumentationen er ikke vedlagt. Der har været afholdt 3 interviewrunder med virksomhederne: 1. et indledende introducerende interview hos alle virksomheder som basis for start af udvikling af prototyper på læringsforløb Side 8 af 19

9 2. Telefon- og/eller tilstedeværelses-interview med enkelte af virksomhederne som basis for deltagelse/evaluering af prototypeforløb 3. Interview som evaluerings- og afslutningsmøde hos virksomhederne med fokus på evaluering af virksomhedernes deltagelse og udbytte samt samtale om foranalysens resultater og hvad resultaterne kan bruges til. 2. Innovationsværksted Innovationsværkstedet blev udført som et tilstedeværelsesmøde, hvor virksomheder og UCN-deltagere fik præsenteret en opsummering af det samlede interview-forløb fra virksomhederne selv. Dette efterfulgtes af en dialog omkring opsummeringen med mulighed for tilføjelser og kommentarer. Derefter præsentation af de udviklede skitser til prototyper for læringsforløb, med mulighed for virksomhederne for at diskutere fordele, ulemper, tilføjelser, andre innovative muligheder og ændringer etc. 3. Prototyping - udvikling af og test af prototyper for teknologibaserede e-læringsforløb. Ud fra disse kommentarer videreudvikles og bearbejdes skitserne efterfølgende Test og evaluering af prototyper for udvalgte læringsforløb Interviews af deltagende virksomheder Her kommer en opsummering samt citater fra de afholdte interviews på virksomhederne delt op efter emne: Om at være virksomhed i et udkantsområde Ingen af vore seks virksomheder følte sig udkantsramt og havde ikke intentioner eller ønsker om at flytte. De var alle interesseret i at beholde virksomheden i det område de havde valgt. Det er ikke en ulempe at drive virksomhed i et yderområde, det er med vilje vi er lige her, Der kan være problemer med at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Mange udtalte at det kunne være hensigtsmæssigt hvis man havde flere kvalifikationer i at anvende it-baserede kommunikationsformer såsom webkonferencer og videotelefoni, så man kunne undgå at bruge megen rejsetid til møder. Ligeledes ville det være attraktivt med kompetenceudviklingsmuligheder via teknologi så man nogle gange kunne gøre det i mindre tidsperioder i løbet af arbejdsdagen dette kunne eventuelt også fastholde ansatte med ønske om at videreuddanne sig. Om ønsker og muligheder for vækst Forespurgt var et ønske om vækst ikke et afgørende succeskriterium for virksomhederne men hang måske sammen med spørgsmålet om muligheder for vækst, hvor de fleste mente at finanskrisens spor gør at man skal tænke nyt/tage ny arbejdsområder ind for at vækste og i nogle tilfælde også bare for at beholde den størrelse man har. Alle mente samstemmende at det var nødvendigt at udbygge medarbejdernes kompetencer kontinuerligt for at de er i stand til at varetage de opgaver der er, da opgavernes specialitet øges, som for eksempel installation af forskelligt udstyr såsom varmepumper til energirenoveringer og lignende. Denne specialisering gør at man er meget bundet sammen med sine teknik-leverandører og dennes udbud af produktkurser, hvilket alle var meget tilfredse med og kun havde godt at sige om, men man havde samtidig et udbredt ønske om, at medarbejderne kunne få mere overblik over de forskellige faglige områder, så man blev bedre til at træffe valg i det faglige felt. Mere videnstilførsel og kompetenceudvikling af den rigtige slags så alle som et afgørende parameter for vækst. Side 9 af 19

10 Om brug af teknologi i virksomhedens hverdag/arbejdsdagen Alle bruger digitale hjælpemidler. De fleste af virksomhederne udleverer mobiltelefoner og bærbare computere til ledende medarbejdere, men øvrige ansatte bruger kun teknologi til kommunikation og opgaveløsning i mindre omfang. Mange har mindre bærbare computere og pdaèr installeret i firmabiler til fx ordrebestilling og timesagsstyring. Kun en enkelt chef havde en i-pad ved foranalysens start, men flere af cheferne havde smartphones. Alle mente at man teknologisk, lige nu, står midt i et paradigmeskifte på virksomhederne, så alle efterspurgte mere viden og kompetenceudvikling indenfor brug af teknologi og webbaserede tjenester, ligesom faktisk alle mente at de ville være mere effektive og meget bedre rustede hvis de, fra medarbejder til chef, vidste mere om hvad man kan bruge teknologien til. Der var en udbredt opfattelse af nødvendigheden i at opkvalificere sig, og en forventning om at man fx kunne udføre flere arbejdsopgaver smartere og mere sikkert, Work smarter not harder. Som eksempler nævntes her fx digital kvalitetssikring på byggepladsen, fotodokumentation via tablets, brug af leverandørwebsider ved kundekontakt, brug af apps på smartphones og tablets. Som kuriosum skal her nævnes at ved afslutningen af testkurset Teknologiforståelse(prototypetest), hvor virksomhederne skulle tilbagelevere udlånte tablets til UCN, meddelte flere af virksomhederne at de enten havde købt tablets til deres virksomhed eller ville gøre det som en konsekvens af at de havde haft mulighed for at anvende dem via kurset. Flere virksomheder udtrykte bekymring over medarbejderes anvendelse af smartphones og web2 tjenester i virksomhedens hverdag. Man var bekymret for om medarbejderne ville bruge/bruger for megen tid på facebook og lignende til skade for deres effektivitet samtidig med at der var en fornemmelse for at der også lå en værdi heri som man ikke kunne definere og overskue men gerne ville have kurser i brug og forståelse af. En enkelt virksomhed udtalte ved det afsluttende evalueringsmøde, at han var i gang med at købe smartphones til alle sine ansatte, samt enkelte tablets som en konsekvens af prototypekurserne i denne foranalyse så de alle kunne komme i gang med at bruge teknologiens optimerende muligheder. Om mobil bredbåndsdækning Til de opstartende interviews var det mobile bredbånd ikke noget virksomhederne havde en mening om, da de stort set ikke mente de havde haft brug for det. De bruger mobiltelefoner til talekommunikation i dagligdagen og er vant til at koble sig op på wifi-netværk på kontoret og andre faste arbejdssteder. På spørgsmål om hvad de så gør fx ude på byggepladserne, hvis de vil bruge noget webbaseret kommunikation svarer de, at det har de ikke brug for, men en del har dog hørt om, at man kan bruge apps på smartphones og tablets til forskellige opgaver derude, hvis man har et simkort i sin device. En enkelt installatøransat bruger sin egen smartphone til fotodokumentation på byggepladserne. Behovet ændrer sig for nogle efter udlevering af tablets med simkort i, i forbindelse med testkurset Teknologiforståelse, så de har andre behov for dataoverførselsmuligheder til det afsluttende evalueringsinterview. Om brug af efteruddannelsestilbud Alle virksomhederne brugte efteruddannelsestilbud udbudt af deres produkt-leverandører. Disse kurser er fortrinsvis meget produkt-orienterede men alle de adspurgte virksomheder var meget tilfredse med leverandørernes kurser. Side 10 af 19

11 Faktisk ingen af dem brugte de større etablerede uddannelsesinstitutioners efteruddannelsestilbud. Der var en stor skepsis overfor relevansen af hvad de kunne tilbyde de mindre og mellemstore virksomheder, da uddannelsesinstitutionerne ikke har den produktspecifikke viden som leverandøren har, og det er den viden de oftest skal bruge her og nu. Virksomhederne er klar over at de større uddannelsesinstitutioner til gengæld har den brede generelle viden der giver overblik og giver kompetencer til at træffe kvalificerede valg indenfor et fagligt felt, men den viden forefindes for størstedelens vedkommende som dele af hele fuldtidsuddannelsesforløb, som man kun kan deltage i hvis man vil tage en hel uddannelse blandt andet derfor bliver denne overbliksviden om et fagligt felt en mangelvare i virksomhederne. Virksomhederne siger også samstemmende at der er et uoverskueligt stort antal muligheder for kurser i næsten alt, men de har vanskeligt ved at finde ud af hvad der er godt og skidt, hvorfor de nogle gange giver op på forhånd og vælger kurser fra. Om behov og ønsker til efteruddannelsestilbud Virksomhederne ønsker sig kompetenceudvikling af den rigtige slags! Når de definerer den rigtige slags så er der fortrinsvis tale om to typer: den produktbaserede viden de kan få fra leverandørerne men de vil også gerne have den brede viden om et fagligt felt. Så de efterspørger alle mulighed for at tage kompetencegivende dele af en overbygningsuddannelse som enkeltelementer, som den enkelte så eventuelt kan stykke sammen til en reel overbygningsuddannelse over tid. Det vil sige de efterspørger efteruddannelsesmoduler med ectspoint hæftet på der kan spares sammen og sættes sammen til en helhed. Nogle virksomheder taler også om at kunne tage nogle maskinmestermoduler selvom man egentligt er installatør, enkelte taler om kompetenceudvikling og viden indenfor offshore, så summasumarum taler man om mulighed for tilegnelse af kompetencegivende tværfaglige kompetencer eventuelt med ects point der kan bruges tværgående. Adspurgt omkring niveau på den faglige kompetenceudvikling ønsker mange, når de bliver spurgt præcist, at få mulighed for også at få viden omkring et fagligt felt formidlet direkte, så virksomhederne også får mulighed for at kende den nyeste udvikling og tendenser indenfor et fagligt felt, så dette måtte gerne indgå i et kompetencegivende modul at der kommer en rigtig professor og giver sit besyv med indimellem Virksomhederne efterspørger teknologimedieret fleksibel efteruddannelse og kompetenceudvikling som deres medarbejdere ikke behøver at flytte efter. Det vil give dem mulighed både for en faglig opkvalificering af medarbejderne men også en kommunikations-teknologisk opkvalificering hvilket virksomhederne også efterspørger. Virksomhederne efterspørger også mulighed for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft via netværk, og nogle foreslår at hvis medarbejdere går på deltidskurser med en overbygningsuddannelses normale studerende vil der jo danne sig naturlige netværk, så det måske bliver nemmere at tiltrække nye blivende medarbejdere. Ved det afsluttende evalueringsinterview meddelte et par af virksomhederne at de havde medarbejdere der kunne tænke sig at gå på et sådant teknologimedieret deltidsstudium, så hvornår starter I? Et par af virksomhederne fortalte endvidere at de i øjeblikket havde en opgavehorisont på 2 3 dage, så hvis der havde været et sådant fleksibelt teknologimedieret tilbud om kompetencegivende overbygningsuddannelse ville det betyde, at de måske ikke behøvede at fyre medarbejdere men Side 11 af 19

12 bedre kunne forsøge at skrue fleksible aftaler sammen om at efteruddanne sig i en del af arbejdstiden de af arbejdsgiverne der har været adspurgt om dette har været overordentligt positive overfor et forsøg. Om at læse videre på universitetet Enkelte deltagere har på spørgsmålet om de på et tidspunkt i deres arbejdsliv har overvejet en overbygningsuddannelse på universitetsniveau trukket på smilebåndet, fordi de betragter spørgsmålet som utopi, det har aldrig indgået som en mulighed når man starter i erhvervsskoleregi, så de har aldrig haft overvejelsen. Ved det afsluttende evalueringsinterview sagde enkelte af virksomhederne på samme spørgsmål at de sandsynligvis ville have videreuddannet sig et trin eller to i forhold til det uddannelsesniveau de er stoppet ved, hvis det havde været muligt at gøre ved siden af sit arbejde, men at en universitetsuddannelse er meget langt væk tankemæssigt men de trak dog ikke på smilebåndet på samme utopiske måde som tidligere. Så hvad ønsker de sig så egentligt - virksomhederne af kompetenceudvikling Just in time uddannelser, med super-aktuel viden af den rigtige slags og til tiden Education in our time Uddannelsesmoduler som kan afvikles i opståede pauser mellem arbejdsopgaver Teknologimedierede, kompetencegivende modulopdelte uddannelsesforløb man kan bygge videre på(bekendtgørelsesfastlagte, certificerede uddannelser og/eller ECTS-points) Tværfaglig vidensopbygning på tværs af niveauer og uddannelser Mere fra interviews med virksomhederne Ovenstående er et opsummerende uddrag af vore notater fra interviews med virksomhederne. Vi har yderligere materiale fra samtalerne i form af virksomhedernes forslag til faglige temaer for kurser samt flere notater omkring kompetenceudviklingsønsker. Det har vi valgt ikke at medtage i indeværende rapport, men det kan rekvireres om ønsket. Udvikling af prototyper til kompetenceudvikling Vi har gennem foranalysen arbejdet med skitser til forskellige prototyper for undervisningsformer i form af: Teknologimedierede (e)læringsforløb som - Need-to-know-læring. Hovedsageligt faktuel viden, faste sekvenser overført asynkront - On-the-go-læring. Opsplittede kompetencegivende læringsforløb man kan tilpasse med sin arbejdsplads - Udviklings- og videndelings- studieprojektforløb. Samarbejdsdrevne, problembaserede virksomhedsrettede speciale- eller praktiklignende forløb Prototyperne tager udgangspunkt i en diversitet af didaktiske og teknologiske muligheder såsom facilitering, handson, deltagelse, praksisfællesskab, sidemandsoplæring, just-in-time, nødvendighed og conveinience der alle danner grundessens i forløbene. Skitse af prototype 1 - Kompetencegivende temamoduler Oplæg til virksomhederne omkring prototype 1: 1. Kompetencegivende modulopbygget fleksibel uddannelse Side 12 af 19

13 2. Kompetencegivende moduler på installatøruddannelserne som e-læring. Deltag i kompetencegivende klasseundervisning sammen med almindelige studerende på Energi & Miljø via webkamera og gennemfør et modul. 3. Prototypen vil demonstrere forløb med fx beregning af varmetab, kalkulation eller ventilationsanlæg v/ underviser fra faget på installatøruddannelserne. 4. Er det attraktivt? 5. Hvilken grad af fleksibilitet kan man ønske sig? 6. Kan det foregå i arbejdstiden af og til hvordan? 7. Hvor lang tid må det tage at sammenstykke en hel uddannelse? Der arbejdes videre med resultaterne i et kommende projekt. Test af prototype 2 - Teknologiforståelse Teknologiforståelse brug af tablets og smartphones Et need-to-know grundkursus i brug af tablets og smartphones inkl. tilbehør og inkl. opsætning af netværk, wifi og mobilt bredbånd samt forståelse for og brug af apps hvad er godt og skidt. Deltagerne bestemmer undervisningens niveau og indhold, dog skal følgende indgå: Deltagerne skal få forståelse for ovenstående samt få forståelse for/blive i stand til at bruge videotelefoni, webkonferencesystem, læse og skrive på tabletten etc, så de kan deltage i en virtuel klasse efterfølgende, Workshopundervisning med fokus på sidemandsoplæring, facilitatorer/coaching, Crowdsourcing, sidemandsoplæring, patchworking, ekspertfora 1 x 3 timers tilstedeværelsesundervisning 2 x online realtime sessions inkl. fora? Hvem kan deltage, hvad synes I? Alle ansatte der har lyst medbring den teknologi man ønsker at tilgå undervisning med? Deltagerne får udleveret en konfigureret og klargjort tablet/smartphone? (næste step) Se testkurset online her https://sites.google.com/site/tabletpcmobilkursus1/ Delkonklusion på test af prototype 2 Ved test af prototypeforløbet Teknologiforståelse fik deltagerne udleveret en tabletcomputer med installeret simkort. Adspurgt om brug af tabletten svarer de fleste at de ikke har brugt 3G netværket, fordi de kun bruger tabletten når de er i indenfor rækkevidde af et wifi-netværk. Nogle deltagere svarer at de ikke har brugt det ret meget på grund af dårlig forbindelse. Dette giver en meget uhensigtsmæssig begrænsning, fordi man mister en del af den tidsmæssige fleksibilitet det giver at kunne tilgå fx webkonferencesystemer ude på byggepladsen så man lige kunne følge en synkron streamet undervisningstime i en pause på arbejdspladsen. Nogle deltagere siger de bruger tabletten 80% hjemme men at den alligevel ville være svær at undvære arbejdsmæssigt nu når man har vænnet sig til det fordi man fx lige kan vise en kunde det rigtige produkt fra leverandørsiden, man kan tage et fotos på stilladset og sende hjem på kontoret og få feedback med det samme. Et par af virksomhedernes ledere vælger at implementere smartphones og enkelte tablets i virksomheden efterfølgende og andre overvejer men vil købe et andet fabrikat. Nogle af firmaernes timesagsstyringssystemer kan endnu ikke tilgåes på tabletten, men det er ved at blive udbygget. Flere af virksomhederne siger at kurset og det at have lånt en tablet har givet anledning til at overveje implementering af teknologien. Alle virksomhederne er positive overfor at lave læringsforløb via webkonferencer og lignende på tablets og smartphone men mange vil også gerne have en rigtig real-time lærer, det er bedst Side 13 af 19

14 Nogle sagde der kunne godt have været en bedre forventningsafstemning. Der arbejdes videre med resultaterne i et kommende projekt. Test af prototype 3 Aktiv lytning Kunderelateret kommunikation Aktiv lytning Tværgående forløb mellem forskellige fagligheder internt i virksomheden, dvs. både kontorpersonale, håndværkere, samt evt. andre virksomheder Oplæg via videoklip og asynkron opgaveløsning, Online gruppearbejder, kan det foregå i arbejdstiden? Kan den enkelte virksomhed være vært for undervisningen af og til, så det fysiske centrum flyttes, så fx transporttid spares, kunne der være andre fordele ved forlagt undervisning? Real time deltagelse både med tilstedeværelse og online? Se testkurset online her https://sites.google.com/site/kunderelateretkommunikation/ Delkonklusion på test af prototype 3: Konferencesystemet Connect blev anvendt til at indspille 3 mindre fortløbende moduler med tilhørende opgaver vedr. aktiv lytning. Responsen på opgaverne skulle meldes tilbage enten som mail eller videoklip indenfor en måned i alt. Der deltog 8 medarbejdere i forløbet. Den tekniske kvalitet vurderedes til at være udmærket. Det er vores opfattelse, at medarbejderne så 1 2 videoklip, men så glemte at komme videre med det 3. klip. Forklaringen var at opbygningen af forløbet var lidt for skoleagtigt, og at travlheden i hverdagen fik dem til at glemme at komme tilbage til uddannelsesmodulerne. Formen var som sådan udmærket, men måtte gerne være mere udfordrende eller spændende. Der skal arbejdes med præsentationen på videoklippene. Der skal være flere virkemidler på klippene, og måske skal der tænkes i en særlig mandepædagogik. Prototypen indgår som et udviklingspotentiale i det kommende projekt. Skitse af prototype 4 Oplæg til virksomhederne omkring prototype 1: Læring gennem udviklings- og videndelingsprojekter i samarbejde med studerende, som fx specialer: Udvikling, udformning og test af en app. til brug på byggepladsen brug af stregkoder til tegningsregistrering versionsstyring.. og andet test af geodata til logistik/transportstyring af materialer Google maps Projektportal, relevans for virksomhederne? Skelnen mellem en betalingsopgave og et studieprojekt, værdi? Hvornår spilder virksomheden tiden? Hvornår spilder den studerende tiden? Der arbejdes videre med resultaterne i et kommende projekt. Konklusion - foranalysens resultater Da fællesnævneren for virksomhedernes ønsker til kompetenceudvikling er noget med kompetencegivende teknologimedierede og modulopbyggede forløb to-go man eventuelt kan stykke sammen til en hel uddannelse er det det vi vil rette fokus på i det rigtige projekt men det giver også anledning til her i sidste del af foranalysen at skitsere på opstarten til en ny didaktisk model for dette. Side 14 af 19

15 Da det er Kvalifikationsrammens begreber der gælder for et kompetencegivende undervisningssetup vil vi tage udgangspunkt heri til en helt ny model der er velegnet til opbygning af teknologimedierede kompetencegivende læringsforløb. Et af målene med denne foranalyse var at danne baggrundsdokumentation for en større ansøgning til et udviklingsprojekt til Vækstforum. Dette mål er vi i gang med at opfylde og har deri den glæde at flere af vore deltagende virksomheder har ønsket at deltage i udviklingsarbejdet fremadrettet og at et par af virksomhederne mener de har ansatte der ønsker at deltage i særligt den etcs-givende kompetenceudvikling og får mulighed for ledelsesopbakning til at deltage i undervisningen. Vi forestiller os også, at det ville måske gøre det mindre farligt for potentielle yngre medarbejdere at bosætte sig i udkantsområder i region nordjylland, hvis man kunne videreuddanne sig her fra via fleksible teknologimedierede uddannelsesforløb, - måske kunne man endda lade det indgå i en ansættelsesaftale som forsøg. Fælles for alle virksomhederne 1. Ingen af de mindre og mellemstore virksomheder, som deltog i vores projekt fandt, at det var en ulempe at virksomheden lå i et af Danmarks yderområder. De pegede på motorvejsnettet samt de digitale muligheder. Her var det dog en stor hæmsko at bredbåndsnettet ikke er fuldt funktionsdygtigt i yderområderne. 2. Virksomhederne er meget interesseret i ny teknologi og vil gerne være dygtigere til at inddrage den i det daglige arbejde. Arbejdsflowet gør, at det skal være udstyr, der kan fungere under hårdføre forhold. 3. Især de mindre virksomheder afsætter ikke mange ressourcer til efteruddannelser. Man forsøger at klare sig gennem det daglige arbejde. Lederen spiller her en stor rolle som formidler af ny viden og nye færdigheder. 4. Virksomhedens leverandører tilbyder funktionel efteruddannelse og det benyttes af virksomhederne, som finder at denne type efteruddannelse er effektiv og meget målrettet. 5. UCN teknologi benyttes næsten ikke til mindre efteruddannelsesforløb, fordi virksomhederne ikke finder UCN s efteruddannelser konkurrencedygtige i forhold til leverandørernes tilbud. 6. Virksomhedernes interesse for UCN retter sig især mod de kompetencegivende uddannelser, såsom uddannelsen til el-installatør. Man ønsker at kunne følge uddannelserne i mindre moduler on-line eller gennem blended learning og indgå i netværksopbyggende fællesskaber med de øvrige studerende på uddannelsen. 7. Der skal i et kommende projekt arbejdes videre med alle 4 prototyper, dog således at prototype 1: Kompetencegivende temamoduler og prototype 4: Læring gennem udviklings- og videndelingsprojekter i samarbejde med studerende som fx specialer er overordnede, mens prototyperne 2 og 3 indgår som delelementer i prototyperne 1 og Virksomhederne vil gerne i tættere faglig kontakt med regionens vidensinstituttioner som Aalborg Universitet og University College Nordjylland. Side 15 af 19

16 Perspektivering Som opstart på et kommende efterfølgende projekt skal der udvikles en didaktisk ramme der skal være velegnet til planlægning af teknologimedieret kompetencegivende modulopbygget uddannelse. Denne model vil vi udforme ud fra kvalifikationsrammen, som giver den lovmæssige og strukturelle begrebsforståelse en model skal kunne håndtere. Kvalifikationsrammens begrebssæt Undervisningsministeriet har udformet en Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse, som trådte i kraft fra januar Den giver en samlet beskrivelse af de forskellige typer af grader indenfor det videregående danske uddannelsessystem. Graderne er koblet til uddannelsessystemets niveauer og er beskrevet ud fra det læringsudbytte en studerende kan forvente at have fået ved afslutningen af en specifik uddannelse. Kvalifikationsrammen fokuserer på den studerendes læring. Intentionen med kvalifikationsrammen er at skabe større gennemskuelighed mellem og i forskellige uddannelser og deres formål, mål og indhold, mellem niveauer og grader samt at give mulighed for international sammenlignelighed hvilket også skulle give større mulighed for udvekslinger og anerkendelse af uddannelseskvalifikationer internationalt. Kvalifikationsrammens centrale begreber er definitionen af niveaubeskrivelser, gradstypebeskrivelser og læringsudbytte. Niveaubeskrivelserne tager udgangspunkt i den europæiske referencerammes tre niveauer(cycles), Svarende til de danske bachelor-, kandidat- og forskerniveau, med et specielt dansk sub-degree level som er et kort videregående niveau. Dette giver samlet set fire niveauer i det danske videregående uddannelsessystem, som dermed består af flg. gradstyper: Kort videregående niveau: Erhvervsakademigraden(AK), VVU-graden(AU) Bachelorniveau: Professionsbachelorgraden, Bachelorgraden, Diplomgraden Kandidatniveau: Kandidatgraden, Mastergraden Forskerniveau: Ph.d-graden Kvalifikationsrammen inddeler begrebet læringsudbytte i tre overordnede kategorier som er viden, færdigheder og kompetencer, hvorom der skrives En væsentlig pointe i den ny beskrivelsesmodel er at målene med en uddannelse ikke kun skal defineres som forskellige kompetencer. Kompetencer er fortsat en vigtig kategori, men viden og færdigheder genintroduceres som vigtige kategorier til beskrivelse af det ønskede læringsudbytte som en studerende kan forvente at have opnået ved afslutningen af sin uddannelse. (Kvalifikationsrammen s 6) Kategorien viden handler om et område der defineres som viden og forståelse og er underopdelt i Vidensfeltet og Forståelses- og reflektionsniveauet. Vidensfeltet er det basale vidensområde en uddannelse beskæftiger sig med, samt om uddannelsens perspektiv/mål er viden om praksis, teori og metode eller anvendelse heraf eller forskningsbaseret viden på internationalt niveau. Forståelses- og refleksionsniveauet karakteriseres ved uddannelsestrinnets studerendes forventede forståelse af vidensområdets teorier, metoder og praksis. Kategorien færdigheder defineres som de uddannedes centrale kunnen og inddeles i tre underkategorier, typen af færdigheder, vurdering og beslutning samt formidling. Typen af færdigheder henviser til i hvilken grad forskellige typer af færdigheder beherskes. Vurdering og beslutning henviser til evnen til vurdering og beslutning samt metode- og teoriudvælgelse samt graden af selvstændig beslutningstagen ud fra den eksakte vurdering. Formidling defineres ved de uddannedes evne til at formidle problemer og løsninger til forskellige modtagergrupper. Side 16 af 19

17 Kategorien kompetencer defineres som de uddannedes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder og opdeles i tre underkategorier, handlingsrummet, samarbejde og ansvar samt læring. Handlingsrummet defineres som bredden i de eksakte arbejdssituationer hvor færdighederne skal kunne bruges i komplekse og uforudsigelige sammenhænge. Samarbejde og ansvar defineres som evnen til at indgå i samarbejder med en mere eller mindre selvstændig eller igangsættende rolle i forskellige faglige og tværfaglige arbejdssammenhænge. Læring defineres som evne til tilegnelse af ny viden og færdigheder i forskelligt strukturerede og kendte sammenhænge med forskellige grader af selvstændighed. Ovenstående definitioner af de tre overordnede kategorier, viden, færdigheder og kompetencer, der indgår i den taksonomiske beskrivelse af læringsudbyttet er refereret fra Kvalifikationsrammen s. 6 7, og kvalifikationsrammen præciserer, at Inddelingen indebærer at færdigheder bliver en forholdsvis bred kategori som omfatter det taksonomiske niveau der ofte benævnes kvalifikationer. Skellet mellem færdigheder og kompetencer går netop der hvor kandidaten 1 mere eller mindre af egen kraft/på eget initiativ, selvstændigt overfører konkrete færdigheder til nye områder, sammenhænge og handlingsrum. (Kvalifikationsrammen s. 7) Vi har tidligere defineret vore vidensniveauer overvejende som kvalifikationer og kompetencer. Nu skal vi i stedet arbejde med viden, færdigheder og kompetencer - det vi tidligere har kaldt kvalifikationer er helt forsvundet det er ikke helt rigtigt, for nu hedder den samlede overordnede, lovmæssige beskrivelse af det hele for en kvalifikationsramme, så det er en helt ny terminologi der er i spil som nødvendigvis skal implementeres i de berørte uddannelsers og undervisningsforløbs beskrivende normsæt. Disse beskrivelser er typisk studieordninger og semesterplaner for uddannelserne, hvor formål og mål er uddannelsesspecifikt og fagspecifikt beskrevet. Illeris har læringsteoretisk defineret ordet kvalifikationer på denne måde: Med hensyn til begrebet Kvalifikationer, der mest er blevet brugt i forbindelse med erhvervsrettet uddannelse, findes der både en sprogbrug, hvor det specifikt drejer sig om de hårde kvalifikationer, dvs. viden og færdigheder, og en mere moderne form, der også omfatter de bløde eller almene kvalifikationer og dermed bringer betegnelsen på linje med det nyere begreb om kompetencer (Illeris 2006:65). I dette citat fra Illeris er alle kvalifikationsrammens læringsbegreber på spil igen bare med en lidt anden betydning. Begreberne viden og færdigheder vælger vi at definere til at placere sig indenfor Illeris` hårde kvalifikationsdefinition, som også traditionelt indenfor læringsteori har været opfattet som det indholdsmæssige i læringen. Om begrebet kompetence siger Illeris: Kompetencebegrebet henviser til, at en person er kvalificeret i en bredere betydning. Det drejer sig ikke kun om, at personen behersker et fagligt område, men også om, at personen kan anvende denne faglige viden og mere end det: anvende den i forhold til de krav, der ligger i en situation, der måske oven i købet er usikker og uforudsigelig. Dermed indgår i kompetence også personens vurderinger og holdninger og evne til at trække på en betydelig del af sine mere personlige forudsætninger. ( ) Kompetence er således et helhedsbegreb, der integrerer alt, hvad der skal til for at magte en given situation eller sammenhæng. De konkrete kvalifikationer inkorporeres i den personlighedsmæssigt forankrede kompetence og man kan i øvrigt også tale om organisationers og nationers kompetence (Illeris 2006:143). Når man nærlæser definitionen af læringsudbyttets kompetencebegreb er det faktisk i forbavsende overensstemmelse med Illeris` tolkning, så de nævnte definitioner vælger vi at anvende i udvikling af vores egen didaktiske model til installatøruddannelserne. 1 I det citerede afsnit anvender Kvalifikationsrammen ordet Kandidaten hvor der ellers oftest bruges betegnelsen dimittend. Afsnittet er generelt for alle uddannelsesniveauer, så jeg vælger at tolke de to ord som generelle ord for en netop færdiguddannet studerende uanset niveau i denne sammenhæng. Side 17 af 19

18 Skitse til en ny didaktisk ramme Vi vil slutte denne perspektivering af foranalysen lidt utraditionelt ved at introducere foranalysens afsluttende skitse til en nytænkende didaktisk model af egen tilvirkning til kompetencegivende, teknologimedierede læringsforløb. Ramme- faktorer Læringsforudsætninger Læringsudbytte Metodik Feedback - Slut på foranalysen - Side 18 af 19

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Lean Six Sigma Black Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Black Belt-uddannelse Lean Six Sigma For dig, der arbejder med meget komplekse problemstillinger og derfor har behov for et højt kompetenceniveau til at udføre komplekse forbedringsprojekter, der involverer store mængder data

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at gennemføre et Lean Six Sigma DMAIC-projekt på en konkret problemstilling i egen organisation 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation.

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING Teksam Årsdag Onsdag, den 3. oktober 2012 i Odense Kongrescenter Veje til viden vilje til udvikling Samarbejde om kompetenceudvikling HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING ANGRIBES I PRAKSIS? Pia

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

Konklusion... 7. Evalueringsrapport Innovation Østjylland. Er det forventede resultat nået?... 5. Er målgruppen nået?... 5

Konklusion... 7. Evalueringsrapport Innovation Østjylland. Er det forventede resultat nået?... 5. Er målgruppen nået?... 5 Evaluering - Innovation Østjylland April, 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Er projektet gennemført som beskrevet i ansøgningen?... 3 Rekruttering af virksomheder... 3 Koncept tilpasning... 4 Analyse

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: SOSU-Uddannelsen som e-læring 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Poul M. Christensen E-mail: poc@aarhus.dk Telefon: 51186460

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning I samarbejde med: Det intensive projektlederforløb med blended learning Teknologisk Institut Taastrup Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Kompetenceprojekt Klædt på til en ny virkelighed

Gør tanke til handling VIA University College. Kompetenceprojekt Klædt på til en ny virkelighed Gør tanke til handling VIA University College Kompetenceprojekt Klædt på til en ny virkelighed Præsentation Danmarks største professionshøjskole (Danmarks tredje største uddannelsesinstitution) VIA uddanner

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Ny dansk kvalifikationsramme. Referencegruppen om en ny dansk kvalifikationsramme. for videregående uddannelser

Ny dansk kvalifikationsramme. Referencegruppen om en ny dansk kvalifikationsramme. for videregående uddannelser Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse Referencegruppen om en ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser Maj 2007 Indhold 1. Hvad er en kvalifikationsramme? 2. Hvem har

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Dette blinkende apparat er en prototype på en hel ny type lege- og træningsredskab, som er udviklet i udviklingsprojektet ispace, hvor erfaringer fra

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

E-læring i University College Sjælland

E-læring i University College Sjælland E-læring i University College Sjælland (Notat til bestyrelsen i UCSJ) Karsten Gynther Sorø Oktober 2008 Indledning Der eksisterer mange myter om anvendelse af E-læring i professionsuddannelserne i Danmark,

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Uddannelse til Professionsbachelor i Radiografi Radiografuddannelsen i Danmark varetages af tre uddannelser ved henholdsvis Professionshøjskolen

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Projektet støttes af:

Projektet støttes af: Projektet støttes af: Om projektet Tidsramme: November 2011 - december 2014 Budget: 27 millioner DKK Støttet af: Den Europæiske Socialfond og Vækstforum Hovedstaden Mål: Øge udbuddet af maritime uddannelsestilbud

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere