Ældre ihærdige med at efteruddanne sig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældre ihærdige med at efteruddanne sig"

Transkript

1 1. MAJ 2003 UDDANNELSE I lige så høj grad som yngre på arbejdsmarkedet er ældre optaget af at udvikle deres erhvervskvalifikationer, viser ny undersøgelse. Ældre ihærdige med at efteruddanne sig Ældre ansatte deltager i høj grad i efteruddannelse, der skal forny og udvikle de kvalifikationer, de har brug for i arbejdslivet. Ældre efteruddanner sig i dag i næsten lige så høj grad som yngre ansatte - og danske ældre er de mest flittige i EU med at efteruddanne sig. I 95 pct. af alle tilfælde støtter virksomhederne økonomisk de ældre, der vil efteruddanne sig. Det viser en ny DA-analyse, der bygger på en specialkørsel fra Danmark Statistik og en opgørelse fra EU-kommissionen. Analysen er indeholdt i den rapport om Ældre og Arbejdsmarkedet, som DA udsender senere på foråret. Analysen viser, at der på det nærmeste er sket en eksplosion i ældre ansattes deltagelse i efteruddannelse, der er fordoblet på bare fem år (se figur side 2) Har deltaget inden for de sidste 4 uger, 2002, pct. 14 Varighed under 1 uge Varighed mindst 1 uge år år år Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, AKU. Danske beskæftigede holder ikke op med at efteruddanne sig, fordi de nærmer sig efterløns- eller pensionsalderen. Tværtimod er også de ældre arbejdstagere ihærdige med at udvikle og vedligeholde de kvalifikationer, de har brug for i deres nuværende job. 8 Hver tiende inden for sidste måned I 2002 havde hver tiende beskæftigede i alderen år deltaget i efteruddan- Efteruddannelse ikke afhængig af alder nelse inden for de sidste fire uger. Sammenligner man, som vist i figuren, med aktiviteten blandt yngre beskæftigede, er forskellen meget beskeden. Blandt årige har knap 11 pct. deltaget i efteruddannelse inden for de seneste fire uger, og blandt årige gælder det samme for små 12 pct. Varigheden af uddannelsen falder dog lidt med alderen, idet lidt færre fra gruppen over 50 år har deltaget i efteruddannelse af mindst en uges varighed. Meget erhvervsrettede Ifølge DA-analysen er ældre også lige så erhvervsrettede som yngre ansatte, når de vælger indholdet af efteruddannelsen. For alle aldersgrupperne er det således hele 95 pct., der selv angiver, at formålet med deres efteruddannelse er opkvalificering til deres nuværende arbejde. Ligeledes gælder det - igen uanset alder - at 95 pct. af de adspurgte får økonomisk støtte af deres arbejdsplads til at gennemføre uddannelsen. Hastig udvikling i mange EU-lande Ifølge EU-kommissionens opgørelse sker der i flere europæiske lande en kraftig intensivering af efteruddannelsesaktiviteten blandt ældre arbejdstagere. Danmark er dog fortsat det EU-land, hvor flest i alderen år efteruddanner sig - og det land, hvor private virksomheder bruger næstflest penge på efteruddannelse (i pct. af lønudgifter). Alligevel går udviklingen fortsat stærkt i Danmark, og på bare fem år er der sket ARBEJDSSTYRKE Danskerne hører til de EU-borgere med allerkortest arbejdstid, viser ny undersøgelse. Side 3 EUD Unge vil ikke have snavsede fingre og takker nej til praktikpladser i gamle håndværk. Side 4 SYGEFRAVÆR Selv om det danske arbejdsmarked er rummeligt, er sygefraværet relativt lavt. Side 5

2 1. MAJ 2003 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende. Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: ISSN: årige, deltaget i efterudd. inden for sidste 4 uger, 2001, pct Danmark Sverige UK Finland Holland Belgien Italien Tyskland Spanien Lux Frankrig Portugal Grækenl Anm.: Der er ikke data for Sverige i Kilde: EU-Kommissionen, I mange EU-lande sker der i disse år en hastig udvikling i efteruddannelsesaktiviteten blandt ældre på arbejdsmarkedet. Danmark er fortsat det land, hvor flest ældre beskæftigede har deltaget i efteruddannelse inden for de sidste fire uger, men ikke mindst i Storbritannien og Finland sker der i disse år en kraftig intensivering af efteruddannelsen. Læring uden behov A RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Hvert år kommer der nyuddannede ud på arbejdsmarkedet. Mange kommer direkte i arbejde, mens nogle er ledige i kortere eller længere tid. Men da der stort set er frit optag på de fleste uddannelser, betyder det en meget høj ledighed blandt visse uddannede, mens der er mangel på uddannet arbejdskraft inden for andre brancher. Derfor medfører det frie valg til tider spildte ressourcer. Når man på forhånd kan se, at man uddanner sig til langvarig ledighed, så er det frie uddannelsesvalg et samfundsmæssigt anliggende. To rapporter fra hhv. Videnskabsministeriet og Arbejdsgivernes ElevRefusion (AER) har endnu en gang vist, at beskæftigelsesudsigterne for mange uddannelser er vedvarende ringe. Det gælder f.eks. flere humanistiske uddannelser, hvor halvdelen af de nyuddannede er ledige ét år efter endt uddannelse. Men det gælder også på erhvervsuddannelserne, hvor man f.eks. uddanner langt flere på kontorområdet, end der er behov for. Problemstillingen er velkendt, hvilket bl.a. ses af sidste års finanslovsaftale på erhvervsuddannelsesområdet. Her spiller øget adgangsbegrænsning en væsentlig rolle for at nå den bredt accepterede målsætning om færre elever i skolepraktik. Hvad enten der er tale om erhvervsuddannelser eller universitetsuddannelser er der ikke plads til, at alle frit kan vælge uddannelser, der en fordobling i andelen af beskæftigede over 55 år, der har været på efteruddannelse inden for de sidste fire uger, viser analysen. Også i lande som Storbritannien og Finland er der en voldsom udvik- Hastig udvikling i mange EU-lande ling i gang - og begge lande nærmer sig, fra et lavere niveau, en efteruddannelsesindsats på niveau med Danmarks, når det gælder ældre beskæftigede. Sverige har også en høj efteruddannelsesaktivitet efter EU-målestok. Kommissionens opgørelse savner dog historiske tal fra Sverige, der kan vise udviklingstempoet dér. Uddannelseskløft i Europa Selv om der i alle de europæiske lande er en stigende andel af ældre beskæftigede, der deltager i efteruddannelse, tegner Kommissionens opgørelse dog samtidig billedet af en europæisk uddannelseskløft mellem nord- og sydeuropæiske lande. Omfanget af ældres efteruddannelse er således - efter vores danske målestok - endog meget beskedent i middelhavslandene Grækenland, Portugal, Italien, Frankrig og Spanien. - fla ikke er dimensioneret til arbejdsmarkedets og samfundets behov. En bedre og øget vejledning kan løse dele af problemet. Men i visse situationer bør søgningen tilpasses ved, at man fra politisk hold øger brugen af adgangsbegrænsning. Derfor forventer DA også, at partierne bag finanslovsaftalen for 2003 udmønter den del af aftalen, der vedrører erhvervsuddannelserne, ved at dimensionere optaget af skolepraktik på de uddannelser, hvor muligheden for beskæftigelse er ringe. I 1980 var der universitetsuddannede på arbejdsmarkedet. I 2000 var der , hvoraf en stigende andel får arbejde på det private arbejdsmarked. Skal den positive udvikling fortsætte, så forudsætter det, at uddannelserne og ikke mindst kandidaternes kvalifikationer matcher erhvervslivets behov. Danske unge bruger i forvejen længere tid i uddannelsessystemet end unge i mange andre lande. I sig selv en fordyrende forsinkelse. Hvor tåbelig brug af vore uddannelsesmidler dét er, viser sig ikke mindst i de tilfælde, hvor samfundet skal betale for omskoling af nyuddannede. Derfor skal optaget på de forskellige uddannelser i højere grad end i dag indrettes efter, hvad arbejdsmarkedet som helhed har behov for. Det vil være i alles interesse også hver enkelt, der vel uddanner sig med det sigte at komme i beskæftigelse.

3 1. MAJ 2003 SIDE 3 ARBEJDSSTYRKE Danskere arbejder mindre end de fleste andre i EU, og hvis vi arbejdede lige så længe som den gennemsnitlige EU-borger, ville det svare til, at arbejdsstyrken kunne øges med personer. Danskere arbejder mindre end de fleste i EU Danskere arbejder markant kortere tid end borgerne i næsten alle de andre EUlande. Hvis danskerne arbejdede lige så meget som den gennemsnitlige EU-borger, ville det svare til, at arbejdsstyrken var personer større end i dag. Det viser tal fra den tyske arbejdsgiverforening, BDA. Samme billede af danskeres arbejdstid tegnes også i en ny rapport fra det EU-støttede informationscenter, European Industrial Relations Observatory, EIRO. Både den aftalte arbejdsuge i Danmark på 37 timer og den faktiske arbejdstid for fuldtidsansatte ligger lavt i forhold til EU-niveauet. Samtidig er Danmark et af de EU-lande, hvor lønmodtagerne har mest ferie. Det er med til at reducere danskernes samlede årlige arbejdstid. Danskeres arbejdsuger er korte Danmarks aftalte 37-timers arbejdsuge er en af de korteste i EU og bliver kun undergået af det tidligere Vesttyskland og Frankrig, der begge har aftalte arbejdsuger på 35,7 timer. Danskernes 37-timers uge er også klart under den gennemsnitlige arbejdsuge i EU på 38,2 timer, viser tallene fra BDA. Også alle de andre nordiske lande har længere aftalte arbejdsuger end os. Finlands arbejdsuge er på 40 timer, Sveriges Så meget arbejder europæerne Årlig aftalt arbejdstid (fuldtidsbeskæftigede), Tyskl., vest Frankrig Danmark Holland Tyskl., øst UK Norge Belgien Finland Sverige Østrig EU-snit Kilde: Bundesvereinigung der Deutschen Arbeitgeberverbände, BDA. Italien Spanien Portugal Lux Irland Grækenl. Med en normal arbejdstid på timer pr. år er Danmark et af de EU-lande, hvor arbejdstiden er kortest. Det skal ses på baggrund af korte arbejdsuger og mange feriedage. på 38 timer og Norges på 37,5 timer. Én ting er dog den aftalte arbejdstid, noget andet er den faktiske arbejdstid. Undersøgelsen fra EIRO dokumenterer her, at også danskernes faktiske arbejdstid er kortere end EU-gennemsnittet. Den normale arbejdsuge for en fuldtidsbeskæftiget dansk lønmodtager var i 2001 på 39,2 timer, mens gennemsnittet i EU var på 39,8 timer. Danmark et af de lande med mest ferie Ud over, at danskere altså har en af de korteste arbejdsuger i EU, er Danmark også et af de EU-lande, hvor lønmodtagerne har mest ferie. Danskere havde som hovedregel i betalte ferie- og feriefridage, og kun de tyske og hollandske lønmodtagere havde mere ferie. De danske lønmodtageres ferie overgik ligeledes klart gennemsnittet for EU, hvor lønmodtagere havde 26 betalte feriedage i Mange danskere har endda fået yderligere en feriefridag i år og er dermed i praksis kommet op på fulde seks ugers ferie om året. Arbejdsstyrken kan øges med På et år har en dansk lønmodtager i gennemsnit en normal arbejdstid på timer, hvilket er under EU-gennemsnittet på timer pr. år (simpelt gennemsnit) - se figuren. Hvis danskerne arbejdede lige så mange timer om året som EU-gennemsnitsborgeren, ville det øge det effektive arbejdsudbud svarende til, at beskæftigelsen i Danmark blev udvidet med personer. Selv en beskeden stigning i den gennemsnitlige arbejdstid ville således have stor effekt på det effektive arbejdsudbud. Til sammenligning er regeringens centrale målsætning for arbejdsmarkedet frem mod 2010 en stigning i arbejdsstyrken på personer - og en stigning i beskæftigelsen på lil

4 1. MAJ 2003 SIDE 4 EUD Der er mismatch mellem unges uddannelsesønsker og virksomhedernes behov for elever. Unge i dag vil ikke have snavsede fingre, lyder meldingen fra mange skoler. Unge vil ikke have snavsede fingre Unge vil ikke længere have snavsede fingre. Mens der er mangel på praktikpladser til unge, der vil være kokke, mediegrafikere og beklædningshåndværkere, er der mangel på unge på de klassiske håndværkeruddannelser til bager, smed, slagter, tjener og VVS-installatør. Der er mode i bestemte fag, og de unge vil ikke længere have snavsede fingre, lyder meldingen fra mange tekniske skoler. Det viser et rundspørge, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har foretaget til 15 af landets tekniske skoler. Svarene vidner om et mismatch imellem unges uddannelsesønsker og arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft - og viser samtidig, at de ofte beskrevne praktikpladsproblemer ville være en del mindre, hvis unge i højere grad indrettede deres uddannelsesvalg efter virksomhedernes faktiske behov. Alene på 10 af de tekniske skoler, der har deltaget i rundspørget, mangler der mellem 300 og 350 elever på en række uddannelser - og er billedet dækkende for landet, svarer det til, at godt praktikpladser står tomme, fordi unge ikke interesserer sig for de fag. Tal fra Undervisningsministeriet viser samtidig, at der på de samme 10 skoler sidste år var tilsammen over elever i skolepraktik - fordi de ikke kunne få praktikplads. Elevmangel på snavsede uddannelser Den ensartede forklaring fra mange af skolerne lyder, at unge ikke længere vil have snavsede fingre - og ofte både fravælger uddannelserne til fx smed og maskinarbejder inden for jern- og metalområdet og andre traditionelle håndværksuddannelser som bager, slagter, struktør og VVS-installatør. En uddannelse til smed, maskinarbejder eller værktøjsmager er ikke længere populær blandt de unge. De vil hellere lave noget med computere, siger Dorthe Frost, inspektør på Københavns Tekniske Skole. Hun peger på det paradoksale i, at såvel værktøjsmagere som maskinarbejde- ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Mismatch på de tekniske skoler Uddannelser, hvor skolerne mangler elever: Smed, maskinarbejder, VVS-installatør, tjener, bager, slagter, køkkenassistent, struktør og værktøjsmager. Uddannelser med mange praktikpladssøgende: Kok, tømrer, datafagtekniker, automekaniker, mediegrafiker, teknisk design, tandtekniker og beklædningshåndværker. re faktisk arbejder ved computere en stor del af tiden: Det er spændende uddannelser, men unge synes ikke, at de er smarte, siger hun. Flere skoler melder også om mangel på elever til uddannelser til bager, detailslagter, køkkenassistent og tjener, mens mange samtidig står på nakken af hinanden for at få en plads som kok, tømrer eller datafagtekniker. Modefagene skifter ofte, men lige nu vil alle unge være enten kok, tømrer eller noget med multimedier, siger Henrik Markvad, der er uddannelseschef på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole. Ifølge Henrik Markvad bliver skolen løbende kontaktet af virksomheder, der leder efter elever til ledige praktikpladser inden for bl.a. jern- og metal-området: Vi ville let kunne skaffe uddannelsespladser med kort varsel, siger han. Elever flytter sig ikke fagligt Det aktuelle mismatch mellem elevernes ønsker og virksomhedernes behov vidner om en begrænset faglig mobilitet blandt unge. Selv om de kan få en uddannelsesaftale inden for et lidt andet område, fraviger de nødigt deres oprindelige ønske. Det billede bekræftes i en ny undersøgelse fra Teknologisk Institut, der viser, at unges valg er svært at påvirke - og at skolerne ikke er så strikse med at håndhæve kravet til eleverne om, at de skal være fagligt mobile. På nogle skoler ser man ligefrem meget lempeligt på kravet om faglig mobilitet, hedder det. - anl

5 1. MAJ 2003 SIDE 5 SYGEFRAVÆR Danmark formår i modsætning til en række andre europæiske lande at kombinere høj beskæftigelse med et forholdvist lavt sygefravær. Beskæftigelsesfrekvens for årige. Lavt dansk sygefravær og høj beskæftigelse Selv om Danmark i en europæisk sammenhæng har høj beskæftigelse, har det ikke medført et tilsvarende højt sygefravær. Tværtimod. Danmark har EU s højeste beskæftigelse, som kun er overgået af Norge, men Danmark har samtidig et meget lavt sygefravær. Det viser en sammenligning af en række europæiske landes beskæftigelsesfrekvenser og sygefravær, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget. På trods af det relativt lave danske sygefravær har regeringen en forventning om, at en indsats for at nedbringe sygefraværet kan bidrage til at øge arbejdsudbuddet med det, der svarer til flere job. Lavere sygefravær er en brik i regeringens modtræk mod udsigten til faldende arbejdsstyrke og flere ældre på offentlig forsørgelse. Ifølge Torben Tranæs, der er forskningsprofessor i økonomi ved Socialforskningsinstituttet, er regeringens mål ikke umuligt at nå. Mindre sygefravær vil give en vis effekt på arbejdsudbuddet. Set i lyset af det store forsørgerbyrdeproblem, vi står overfor de kommende år, vil effekten dog være marginal, siger han. Klart højere sygefravær i N og S Danmark er ikke ene om at holde sygefraværet nede. UK og Finland har ligeledes et lavt sygefravær, men har samtidig en noget lavere beskæftigelsesfrekvens end Danmark. Lavt dansk sygefravær og høj beskæftigelse Sygefravær og beskæftigelse i udvalgte europæiske lande. 80 Norge Danmark 75 Sverige UK Finland Tyskland Belgien Sygefravær i pct. af mulige arbejdstimer. 7 8 Kilde: OECD, 2001 og ArbejdsMarkedsRapport, Danmarks beskæftigelse er på samme høje niveau som i Norge og Sverige. Til gengæld er sygefraværet i Danmark væsentlig lavere end i vores nabolande. Nogenlunde det omvendte gør sig gældende i Norge og Sverige. Som det fremgår af figuren, er begge lande kendetegnet ved en beskæftigelse på samme høje niveau som herhjemme. Til gengæld kæmper begge lande med et tårnhøjt sygefravær. I Norge og Sverige er sygefraværet henholdsvis 80 pct. og 30 pct. højere end i Danmark. Belgien kommer værst ud af den europæiske sammenligning med den absolut laveste beskæftigelsesfrekvens kombineret med det næsthøjeste sygefravær. Løser ikke forsørgerbyrdeproblem Til trods for, at danskerne er mindre syge end mange andre EU-borgere, er det ikke urealistisk at få sygefraværet yderligere ned, mener Torben Tranæs. Flere forsøg peger på, at vi kan få sygefraværet ned ved at blive bedre til at organisere arbejdet og ændre på indstillingen til det at være syg. Hvis en ansat fx har ondt i armen, kan det jo både være i den enkeltes og i virksomhedens interesse, at personen varetager en anden arbejdsfunktion i en periode, fremfor at gå hjemme, siger Torben Tranæs. Han peger på, at en yderligere reduktion af sygefraværet vil kunne bidrage til at øge det effektive arbejdsudbud. Hvor meget et reduceret sygefravær vil gavne arbejdsudbuddet kan vi endnu ikke vide. Det vil dog under alle omstændigheder kun bidrage marginalt til at løse det store forsørgerbyrdeproblem, vi står overfor, siger Torben Tranæs. Flere skal i sving på arbejdsmarkedet Problemet med, at der bliver færre til at forsørge flere, kan kun løses ved, at flere personer bliver aktive på arbejdsmarkedet, mener Torben Tranæs. Det kan for eksempel ske ved helt at fjerne eller ændre efterlønsordningen eller få unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Endelig kan der hentes noget arbejdsstyrke ved at effektivisere aktiveringsindsatsen og øge incitamenterne til at komme i job, siger han. - anl

6 1. MAJ 2003 SIDE 6 NOTA BENE Få arbejder inden for deres område Danmark er et af de EU-lande, hvor flest af de mennesker, der forlader skolesystemet, får et arbejde, der ikke ligger inden for deres kompetenceområde, viser nye tal fra Eurostat. Samtidig er Danmark, sammen med Holland, det land, hvor forskellen på at have et job inden for ens kompetenceområde adskiller sig mindst fra at have et job uden for ens område. Dette måles i forhold til ansættelsesforhold og risiko for arbejdsløshed. Tyskland vil forhøje pensionsalderen I Tyskland overvejer man at forhøje pensionsalderen fra 65 år til 67 år. Forslaget er stillet af en kommission, som blev nedsat i 2002 for at analysere og stille forslag omkring den langsigtede finansiering af de sociale systemer. Forslaget skal efter planen træde i kraft i Samtidig foreslås det, at sammenhængen mellem stigningen i pensionen og lønudviklingen ophæves, og at der i stedet hvert år tages stilling til forhøjelsen. Den tyske socialminister har erklæret sig enig i målet om en højere pensionsalder. Hvis man ikke gennemfører forslagene, vil pensionsbidraget i 2020 være over 21 pct. og i ,4 pct. Private virksomheder optimistiske Private virksomheder har fortsat moderat optimistiske forventninger til beskæftigelsesudviklingen, viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Samlet set venter hver fjerde virksomhed at have flere medarbejdere beskæftiget om et år, end de har i dag. Kun knap syv pct. af de ca private virksomheder, undersøgelsen omfatter, forventer at have færre ansatte om et år. 67 pct. forventer at have det samme antal medarbejdere. Mindsteløn varierer i det nye EU Der er store forskelle på mindstelønnen i det udvidede EU, viser en ny undersøgelse fra Eurostat over lande, der ved lov har en fastsat mindsteløn. I Bulgarien, som er det land med den laveste mindsteløn, ligger den på 56 Euro om måneden. Og i det land, hvor mindstelønnen er højest - Luxembourg - ligger mindstelønnen på Euro om måneden. Der er dog store prisforskelle i landene, så forskellene i realløn er mindre, end tallene giver udtryk for. Undersøgelsen viser samtidig, at ca. dobbelt så mange kvinder som mænd er på mindsteløn. Danmark nævnes ikke i undersøgelsen, fordi vi ikke ved lov har fastsat en mindsteløn. Færre syge og tilskadekomne Antallet af erhvervssygdomme, der er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, er faldet med 19 pct. siden 1996, viser tal fra styrelsens statistik. I 1996 var der anmeldte erhvervssygdomme, mens dette tal i 2002 var faldet til Samtidig fremgår det af DA s ulykkesstatistik, at antallet af ulykker pr. 1 million arbejdstimer i 2002 er faldet til 31,9 fra et niveau på 40,8 i 1998, hvilket er et fald på 22 pct. i løbet af de fem år. - lil

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Jobformidling mellem regioner halter

Jobformidling mellem regioner halter 11. DECEMBER 2003 AF På trods af den støt stigende ledighed er der alligevel mangel på faglært arbejdskraft i visse dele af landet. Jobformidling mellem regioner halter Mens samlet set flere tusinde elektrikere,

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Gennembrud for partsaftaler i EU

Gennembrud for partsaftaler i EU 27. JUNI 2002 12 EU Den markerer en ny fase i europæisk arbejdsmarkedspolitik, siger EU-kommissærens talsmand om den nye aftale mellem lønmodtagere og arbejdsgivere på europæisk niveau. Gennembrud for

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Storstilet dagpengereform i Norge

Storstilet dagpengereform i Norge 23. JANUAR 2003 1 DAGPENGE I Norge har man kortet dagpengeperioden ned fra tre til to år for at få flere i arbejde. OECD anbefaler at gøre noget lignende i Danmark. Storstilet dagpengereform i Norge Den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Praktikcenter INFOMØDE OM SKOLEPRAKTIK

Praktikcenter INFOMØDE OM SKOLEPRAKTIK Praktikcenter INFOMØDE OM SKOLEPRAKTIK Program Hvad er Skolepraktik Uddannelser i skolepraktik Optagelse EMMA-kriterierne Skolepraktikelevers retslige stilling Økonomi Ferie Om Praktikcentret Hvad er skolepraktik?

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Ældre får lige så ofte arbejde som unge

Ældre får lige så ofte arbejde som unge 2. JUNI 25 9 BESKÆFTIGELSE Ældre får lige så ofte arbejde som unge Ældre ledige, som AF henviser til en jobsamtale, får lige så ofte jobbet, som unge gør. Det er nemt at få folk over 45 år i arbejde, siger

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 1999 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 16 arbejdsgiverorganisationer inden for industri, handel, transport, service og

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen Dansk Facilities Management netværk Renholdsworkshop 28. november 2006 HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen 1 HTS A - historisk i korte træk 1917 - dannelsen af Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisation

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED NOTAT ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Import af udenlandsk arbejdskraft er en afgørende forudsætning,

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere