Ældre ihærdige med at efteruddanne sig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældre ihærdige med at efteruddanne sig"

Transkript

1 1. MAJ 2003 UDDANNELSE I lige så høj grad som yngre på arbejdsmarkedet er ældre optaget af at udvikle deres erhvervskvalifikationer, viser ny undersøgelse. Ældre ihærdige med at efteruddanne sig Ældre ansatte deltager i høj grad i efteruddannelse, der skal forny og udvikle de kvalifikationer, de har brug for i arbejdslivet. Ældre efteruddanner sig i dag i næsten lige så høj grad som yngre ansatte - og danske ældre er de mest flittige i EU med at efteruddanne sig. I 95 pct. af alle tilfælde støtter virksomhederne økonomisk de ældre, der vil efteruddanne sig. Det viser en ny DA-analyse, der bygger på en specialkørsel fra Danmark Statistik og en opgørelse fra EU-kommissionen. Analysen er indeholdt i den rapport om Ældre og Arbejdsmarkedet, som DA udsender senere på foråret. Analysen viser, at der på det nærmeste er sket en eksplosion i ældre ansattes deltagelse i efteruddannelse, der er fordoblet på bare fem år (se figur side 2) Har deltaget inden for de sidste 4 uger, 2002, pct. 14 Varighed under 1 uge Varighed mindst 1 uge år år år Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, AKU. Danske beskæftigede holder ikke op med at efteruddanne sig, fordi de nærmer sig efterløns- eller pensionsalderen. Tværtimod er også de ældre arbejdstagere ihærdige med at udvikle og vedligeholde de kvalifikationer, de har brug for i deres nuværende job. 8 Hver tiende inden for sidste måned I 2002 havde hver tiende beskæftigede i alderen år deltaget i efteruddan- Efteruddannelse ikke afhængig af alder nelse inden for de sidste fire uger. Sammenligner man, som vist i figuren, med aktiviteten blandt yngre beskæftigede, er forskellen meget beskeden. Blandt årige har knap 11 pct. deltaget i efteruddannelse inden for de seneste fire uger, og blandt årige gælder det samme for små 12 pct. Varigheden af uddannelsen falder dog lidt med alderen, idet lidt færre fra gruppen over 50 år har deltaget i efteruddannelse af mindst en uges varighed. Meget erhvervsrettede Ifølge DA-analysen er ældre også lige så erhvervsrettede som yngre ansatte, når de vælger indholdet af efteruddannelsen. For alle aldersgrupperne er det således hele 95 pct., der selv angiver, at formålet med deres efteruddannelse er opkvalificering til deres nuværende arbejde. Ligeledes gælder det - igen uanset alder - at 95 pct. af de adspurgte får økonomisk støtte af deres arbejdsplads til at gennemføre uddannelsen. Hastig udvikling i mange EU-lande Ifølge EU-kommissionens opgørelse sker der i flere europæiske lande en kraftig intensivering af efteruddannelsesaktiviteten blandt ældre arbejdstagere. Danmark er dog fortsat det EU-land, hvor flest i alderen år efteruddanner sig - og det land, hvor private virksomheder bruger næstflest penge på efteruddannelse (i pct. af lønudgifter). Alligevel går udviklingen fortsat stærkt i Danmark, og på bare fem år er der sket ARBEJDSSTYRKE Danskerne hører til de EU-borgere med allerkortest arbejdstid, viser ny undersøgelse. Side 3 EUD Unge vil ikke have snavsede fingre og takker nej til praktikpladser i gamle håndværk. Side 4 SYGEFRAVÆR Selv om det danske arbejdsmarked er rummeligt, er sygefraværet relativt lavt. Side 5

2 1. MAJ 2003 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende. Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: ISSN: årige, deltaget i efterudd. inden for sidste 4 uger, 2001, pct Danmark Sverige UK Finland Holland Belgien Italien Tyskland Spanien Lux Frankrig Portugal Grækenl Anm.: Der er ikke data for Sverige i Kilde: EU-Kommissionen, I mange EU-lande sker der i disse år en hastig udvikling i efteruddannelsesaktiviteten blandt ældre på arbejdsmarkedet. Danmark er fortsat det land, hvor flest ældre beskæftigede har deltaget i efteruddannelse inden for de sidste fire uger, men ikke mindst i Storbritannien og Finland sker der i disse år en kraftig intensivering af efteruddannelsen. Læring uden behov A RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Hvert år kommer der nyuddannede ud på arbejdsmarkedet. Mange kommer direkte i arbejde, mens nogle er ledige i kortere eller længere tid. Men da der stort set er frit optag på de fleste uddannelser, betyder det en meget høj ledighed blandt visse uddannede, mens der er mangel på uddannet arbejdskraft inden for andre brancher. Derfor medfører det frie valg til tider spildte ressourcer. Når man på forhånd kan se, at man uddanner sig til langvarig ledighed, så er det frie uddannelsesvalg et samfundsmæssigt anliggende. To rapporter fra hhv. Videnskabsministeriet og Arbejdsgivernes ElevRefusion (AER) har endnu en gang vist, at beskæftigelsesudsigterne for mange uddannelser er vedvarende ringe. Det gælder f.eks. flere humanistiske uddannelser, hvor halvdelen af de nyuddannede er ledige ét år efter endt uddannelse. Men det gælder også på erhvervsuddannelserne, hvor man f.eks. uddanner langt flere på kontorområdet, end der er behov for. Problemstillingen er velkendt, hvilket bl.a. ses af sidste års finanslovsaftale på erhvervsuddannelsesområdet. Her spiller øget adgangsbegrænsning en væsentlig rolle for at nå den bredt accepterede målsætning om færre elever i skolepraktik. Hvad enten der er tale om erhvervsuddannelser eller universitetsuddannelser er der ikke plads til, at alle frit kan vælge uddannelser, der en fordobling i andelen af beskæftigede over 55 år, der har været på efteruddannelse inden for de sidste fire uger, viser analysen. Også i lande som Storbritannien og Finland er der en voldsom udvik- Hastig udvikling i mange EU-lande ling i gang - og begge lande nærmer sig, fra et lavere niveau, en efteruddannelsesindsats på niveau med Danmarks, når det gælder ældre beskæftigede. Sverige har også en høj efteruddannelsesaktivitet efter EU-målestok. Kommissionens opgørelse savner dog historiske tal fra Sverige, der kan vise udviklingstempoet dér. Uddannelseskløft i Europa Selv om der i alle de europæiske lande er en stigende andel af ældre beskæftigede, der deltager i efteruddannelse, tegner Kommissionens opgørelse dog samtidig billedet af en europæisk uddannelseskløft mellem nord- og sydeuropæiske lande. Omfanget af ældres efteruddannelse er således - efter vores danske målestok - endog meget beskedent i middelhavslandene Grækenland, Portugal, Italien, Frankrig og Spanien. - fla ikke er dimensioneret til arbejdsmarkedets og samfundets behov. En bedre og øget vejledning kan løse dele af problemet. Men i visse situationer bør søgningen tilpasses ved, at man fra politisk hold øger brugen af adgangsbegrænsning. Derfor forventer DA også, at partierne bag finanslovsaftalen for 2003 udmønter den del af aftalen, der vedrører erhvervsuddannelserne, ved at dimensionere optaget af skolepraktik på de uddannelser, hvor muligheden for beskæftigelse er ringe. I 1980 var der universitetsuddannede på arbejdsmarkedet. I 2000 var der , hvoraf en stigende andel får arbejde på det private arbejdsmarked. Skal den positive udvikling fortsætte, så forudsætter det, at uddannelserne og ikke mindst kandidaternes kvalifikationer matcher erhvervslivets behov. Danske unge bruger i forvejen længere tid i uddannelsessystemet end unge i mange andre lande. I sig selv en fordyrende forsinkelse. Hvor tåbelig brug af vore uddannelsesmidler dét er, viser sig ikke mindst i de tilfælde, hvor samfundet skal betale for omskoling af nyuddannede. Derfor skal optaget på de forskellige uddannelser i højere grad end i dag indrettes efter, hvad arbejdsmarkedet som helhed har behov for. Det vil være i alles interesse også hver enkelt, der vel uddanner sig med det sigte at komme i beskæftigelse.

3 1. MAJ 2003 SIDE 3 ARBEJDSSTYRKE Danskere arbejder mindre end de fleste andre i EU, og hvis vi arbejdede lige så længe som den gennemsnitlige EU-borger, ville det svare til, at arbejdsstyrken kunne øges med personer. Danskere arbejder mindre end de fleste i EU Danskere arbejder markant kortere tid end borgerne i næsten alle de andre EUlande. Hvis danskerne arbejdede lige så meget som den gennemsnitlige EU-borger, ville det svare til, at arbejdsstyrken var personer større end i dag. Det viser tal fra den tyske arbejdsgiverforening, BDA. Samme billede af danskeres arbejdstid tegnes også i en ny rapport fra det EU-støttede informationscenter, European Industrial Relations Observatory, EIRO. Både den aftalte arbejdsuge i Danmark på 37 timer og den faktiske arbejdstid for fuldtidsansatte ligger lavt i forhold til EU-niveauet. Samtidig er Danmark et af de EU-lande, hvor lønmodtagerne har mest ferie. Det er med til at reducere danskernes samlede årlige arbejdstid. Danskeres arbejdsuger er korte Danmarks aftalte 37-timers arbejdsuge er en af de korteste i EU og bliver kun undergået af det tidligere Vesttyskland og Frankrig, der begge har aftalte arbejdsuger på 35,7 timer. Danskernes 37-timers uge er også klart under den gennemsnitlige arbejdsuge i EU på 38,2 timer, viser tallene fra BDA. Også alle de andre nordiske lande har længere aftalte arbejdsuger end os. Finlands arbejdsuge er på 40 timer, Sveriges Så meget arbejder europæerne Årlig aftalt arbejdstid (fuldtidsbeskæftigede), Tyskl., vest Frankrig Danmark Holland Tyskl., øst UK Norge Belgien Finland Sverige Østrig EU-snit Kilde: Bundesvereinigung der Deutschen Arbeitgeberverbände, BDA. Italien Spanien Portugal Lux Irland Grækenl. Med en normal arbejdstid på timer pr. år er Danmark et af de EU-lande, hvor arbejdstiden er kortest. Det skal ses på baggrund af korte arbejdsuger og mange feriedage. på 38 timer og Norges på 37,5 timer. Én ting er dog den aftalte arbejdstid, noget andet er den faktiske arbejdstid. Undersøgelsen fra EIRO dokumenterer her, at også danskernes faktiske arbejdstid er kortere end EU-gennemsnittet. Den normale arbejdsuge for en fuldtidsbeskæftiget dansk lønmodtager var i 2001 på 39,2 timer, mens gennemsnittet i EU var på 39,8 timer. Danmark et af de lande med mest ferie Ud over, at danskere altså har en af de korteste arbejdsuger i EU, er Danmark også et af de EU-lande, hvor lønmodtagerne har mest ferie. Danskere havde som hovedregel i betalte ferie- og feriefridage, og kun de tyske og hollandske lønmodtagere havde mere ferie. De danske lønmodtageres ferie overgik ligeledes klart gennemsnittet for EU, hvor lønmodtagere havde 26 betalte feriedage i Mange danskere har endda fået yderligere en feriefridag i år og er dermed i praksis kommet op på fulde seks ugers ferie om året. Arbejdsstyrken kan øges med På et år har en dansk lønmodtager i gennemsnit en normal arbejdstid på timer, hvilket er under EU-gennemsnittet på timer pr. år (simpelt gennemsnit) - se figuren. Hvis danskerne arbejdede lige så mange timer om året som EU-gennemsnitsborgeren, ville det øge det effektive arbejdsudbud svarende til, at beskæftigelsen i Danmark blev udvidet med personer. Selv en beskeden stigning i den gennemsnitlige arbejdstid ville således have stor effekt på det effektive arbejdsudbud. Til sammenligning er regeringens centrale målsætning for arbejdsmarkedet frem mod 2010 en stigning i arbejdsstyrken på personer - og en stigning i beskæftigelsen på lil

4 1. MAJ 2003 SIDE 4 EUD Der er mismatch mellem unges uddannelsesønsker og virksomhedernes behov for elever. Unge i dag vil ikke have snavsede fingre, lyder meldingen fra mange skoler. Unge vil ikke have snavsede fingre Unge vil ikke længere have snavsede fingre. Mens der er mangel på praktikpladser til unge, der vil være kokke, mediegrafikere og beklædningshåndværkere, er der mangel på unge på de klassiske håndværkeruddannelser til bager, smed, slagter, tjener og VVS-installatør. Der er mode i bestemte fag, og de unge vil ikke længere have snavsede fingre, lyder meldingen fra mange tekniske skoler. Det viser et rundspørge, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har foretaget til 15 af landets tekniske skoler. Svarene vidner om et mismatch imellem unges uddannelsesønsker og arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft - og viser samtidig, at de ofte beskrevne praktikpladsproblemer ville være en del mindre, hvis unge i højere grad indrettede deres uddannelsesvalg efter virksomhedernes faktiske behov. Alene på 10 af de tekniske skoler, der har deltaget i rundspørget, mangler der mellem 300 og 350 elever på en række uddannelser - og er billedet dækkende for landet, svarer det til, at godt praktikpladser står tomme, fordi unge ikke interesserer sig for de fag. Tal fra Undervisningsministeriet viser samtidig, at der på de samme 10 skoler sidste år var tilsammen over elever i skolepraktik - fordi de ikke kunne få praktikplads. Elevmangel på snavsede uddannelser Den ensartede forklaring fra mange af skolerne lyder, at unge ikke længere vil have snavsede fingre - og ofte både fravælger uddannelserne til fx smed og maskinarbejder inden for jern- og metalområdet og andre traditionelle håndværksuddannelser som bager, slagter, struktør og VVS-installatør. En uddannelse til smed, maskinarbejder eller værktøjsmager er ikke længere populær blandt de unge. De vil hellere lave noget med computere, siger Dorthe Frost, inspektør på Københavns Tekniske Skole. Hun peger på det paradoksale i, at såvel værktøjsmagere som maskinarbejde- ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Mismatch på de tekniske skoler Uddannelser, hvor skolerne mangler elever: Smed, maskinarbejder, VVS-installatør, tjener, bager, slagter, køkkenassistent, struktør og værktøjsmager. Uddannelser med mange praktikpladssøgende: Kok, tømrer, datafagtekniker, automekaniker, mediegrafiker, teknisk design, tandtekniker og beklædningshåndværker. re faktisk arbejder ved computere en stor del af tiden: Det er spændende uddannelser, men unge synes ikke, at de er smarte, siger hun. Flere skoler melder også om mangel på elever til uddannelser til bager, detailslagter, køkkenassistent og tjener, mens mange samtidig står på nakken af hinanden for at få en plads som kok, tømrer eller datafagtekniker. Modefagene skifter ofte, men lige nu vil alle unge være enten kok, tømrer eller noget med multimedier, siger Henrik Markvad, der er uddannelseschef på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole. Ifølge Henrik Markvad bliver skolen løbende kontaktet af virksomheder, der leder efter elever til ledige praktikpladser inden for bl.a. jern- og metal-området: Vi ville let kunne skaffe uddannelsespladser med kort varsel, siger han. Elever flytter sig ikke fagligt Det aktuelle mismatch mellem elevernes ønsker og virksomhedernes behov vidner om en begrænset faglig mobilitet blandt unge. Selv om de kan få en uddannelsesaftale inden for et lidt andet område, fraviger de nødigt deres oprindelige ønske. Det billede bekræftes i en ny undersøgelse fra Teknologisk Institut, der viser, at unges valg er svært at påvirke - og at skolerne ikke er så strikse med at håndhæve kravet til eleverne om, at de skal være fagligt mobile. På nogle skoler ser man ligefrem meget lempeligt på kravet om faglig mobilitet, hedder det. - anl

5 1. MAJ 2003 SIDE 5 SYGEFRAVÆR Danmark formår i modsætning til en række andre europæiske lande at kombinere høj beskæftigelse med et forholdvist lavt sygefravær. Beskæftigelsesfrekvens for årige. Lavt dansk sygefravær og høj beskæftigelse Selv om Danmark i en europæisk sammenhæng har høj beskæftigelse, har det ikke medført et tilsvarende højt sygefravær. Tværtimod. Danmark har EU s højeste beskæftigelse, som kun er overgået af Norge, men Danmark har samtidig et meget lavt sygefravær. Det viser en sammenligning af en række europæiske landes beskæftigelsesfrekvenser og sygefravær, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget. På trods af det relativt lave danske sygefravær har regeringen en forventning om, at en indsats for at nedbringe sygefraværet kan bidrage til at øge arbejdsudbuddet med det, der svarer til flere job. Lavere sygefravær er en brik i regeringens modtræk mod udsigten til faldende arbejdsstyrke og flere ældre på offentlig forsørgelse. Ifølge Torben Tranæs, der er forskningsprofessor i økonomi ved Socialforskningsinstituttet, er regeringens mål ikke umuligt at nå. Mindre sygefravær vil give en vis effekt på arbejdsudbuddet. Set i lyset af det store forsørgerbyrdeproblem, vi står overfor de kommende år, vil effekten dog være marginal, siger han. Klart højere sygefravær i N og S Danmark er ikke ene om at holde sygefraværet nede. UK og Finland har ligeledes et lavt sygefravær, men har samtidig en noget lavere beskæftigelsesfrekvens end Danmark. Lavt dansk sygefravær og høj beskæftigelse Sygefravær og beskæftigelse i udvalgte europæiske lande. 80 Norge Danmark 75 Sverige UK Finland Tyskland Belgien Sygefravær i pct. af mulige arbejdstimer. 7 8 Kilde: OECD, 2001 og ArbejdsMarkedsRapport, Danmarks beskæftigelse er på samme høje niveau som i Norge og Sverige. Til gengæld er sygefraværet i Danmark væsentlig lavere end i vores nabolande. Nogenlunde det omvendte gør sig gældende i Norge og Sverige. Som det fremgår af figuren, er begge lande kendetegnet ved en beskæftigelse på samme høje niveau som herhjemme. Til gengæld kæmper begge lande med et tårnhøjt sygefravær. I Norge og Sverige er sygefraværet henholdsvis 80 pct. og 30 pct. højere end i Danmark. Belgien kommer værst ud af den europæiske sammenligning med den absolut laveste beskæftigelsesfrekvens kombineret med det næsthøjeste sygefravær. Løser ikke forsørgerbyrdeproblem Til trods for, at danskerne er mindre syge end mange andre EU-borgere, er det ikke urealistisk at få sygefraværet yderligere ned, mener Torben Tranæs. Flere forsøg peger på, at vi kan få sygefraværet ned ved at blive bedre til at organisere arbejdet og ændre på indstillingen til det at være syg. Hvis en ansat fx har ondt i armen, kan det jo både være i den enkeltes og i virksomhedens interesse, at personen varetager en anden arbejdsfunktion i en periode, fremfor at gå hjemme, siger Torben Tranæs. Han peger på, at en yderligere reduktion af sygefraværet vil kunne bidrage til at øge det effektive arbejdsudbud. Hvor meget et reduceret sygefravær vil gavne arbejdsudbuddet kan vi endnu ikke vide. Det vil dog under alle omstændigheder kun bidrage marginalt til at løse det store forsørgerbyrdeproblem, vi står overfor, siger Torben Tranæs. Flere skal i sving på arbejdsmarkedet Problemet med, at der bliver færre til at forsørge flere, kan kun løses ved, at flere personer bliver aktive på arbejdsmarkedet, mener Torben Tranæs. Det kan for eksempel ske ved helt at fjerne eller ændre efterlønsordningen eller få unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Endelig kan der hentes noget arbejdsstyrke ved at effektivisere aktiveringsindsatsen og øge incitamenterne til at komme i job, siger han. - anl

6 1. MAJ 2003 SIDE 6 NOTA BENE Få arbejder inden for deres område Danmark er et af de EU-lande, hvor flest af de mennesker, der forlader skolesystemet, får et arbejde, der ikke ligger inden for deres kompetenceområde, viser nye tal fra Eurostat. Samtidig er Danmark, sammen med Holland, det land, hvor forskellen på at have et job inden for ens kompetenceområde adskiller sig mindst fra at have et job uden for ens område. Dette måles i forhold til ansættelsesforhold og risiko for arbejdsløshed. Tyskland vil forhøje pensionsalderen I Tyskland overvejer man at forhøje pensionsalderen fra 65 år til 67 år. Forslaget er stillet af en kommission, som blev nedsat i 2002 for at analysere og stille forslag omkring den langsigtede finansiering af de sociale systemer. Forslaget skal efter planen træde i kraft i Samtidig foreslås det, at sammenhængen mellem stigningen i pensionen og lønudviklingen ophæves, og at der i stedet hvert år tages stilling til forhøjelsen. Den tyske socialminister har erklæret sig enig i målet om en højere pensionsalder. Hvis man ikke gennemfører forslagene, vil pensionsbidraget i 2020 være over 21 pct. og i ,4 pct. Private virksomheder optimistiske Private virksomheder har fortsat moderat optimistiske forventninger til beskæftigelsesudviklingen, viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Samlet set venter hver fjerde virksomhed at have flere medarbejdere beskæftiget om et år, end de har i dag. Kun knap syv pct. af de ca private virksomheder, undersøgelsen omfatter, forventer at have færre ansatte om et år. 67 pct. forventer at have det samme antal medarbejdere. Mindsteløn varierer i det nye EU Der er store forskelle på mindstelønnen i det udvidede EU, viser en ny undersøgelse fra Eurostat over lande, der ved lov har en fastsat mindsteløn. I Bulgarien, som er det land med den laveste mindsteløn, ligger den på 56 Euro om måneden. Og i det land, hvor mindstelønnen er højest - Luxembourg - ligger mindstelønnen på Euro om måneden. Der er dog store prisforskelle i landene, så forskellene i realløn er mindre, end tallene giver udtryk for. Undersøgelsen viser samtidig, at ca. dobbelt så mange kvinder som mænd er på mindsteløn. Danmark nævnes ikke i undersøgelsen, fordi vi ikke ved lov har fastsat en mindsteløn. Færre syge og tilskadekomne Antallet af erhvervssygdomme, der er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, er faldet med 19 pct. siden 1996, viser tal fra styrelsens statistik. I 1996 var der anmeldte erhvervssygdomme, mens dette tal i 2002 var faldet til Samtidig fremgår det af DA s ulykkesstatistik, at antallet af ulykker pr. 1 million arbejdstimer i 2002 er faldet til 31,9 fra et niveau på 40,8 i 1998, hvilket er et fald på 22 pct. i løbet af de fem år. - lil

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet 13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen

Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen 15. APRIL 04 EFTERLØN EU-landene har netop givet hinanden håndslag på, at de vil efterleve henstillingerne fra den ekspertgruppe, der vil have fjernet de danske incitamenter til tidlig tilbagetrækning.

Læs mere

Ældre får lige så ofte arbejde som yngre

Ældre får lige så ofte arbejde som yngre 13. JUNI 2002 11 ARBEJDSMARKED Ældre ledige, der bliver henvist til en jobsamtale, har nøjagtigt de samme chancer for at komme i arbejde igen som yngre ledige. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2002. Ældre

Læs mere

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Dyre folkeskoler er ikke bedst

Dyre folkeskoler er ikke bedst 21. OKTOBER 2004 FOLKESKOLEN Udgifter og resultater hænger ikke sammen på landets folkeskoler, viser en ny, meget omfattende analyse fra DA. Dyre folkeskoler er ikke bedst De dyreste folkeskoler er ikke

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Indvandrere splittes i et A- og B-hold

Indvandrere splittes i et A- og B-hold 24. JANUAR 2002 1 Danmark er bedre end EU-gennemsnittet til at få indvandrerne i job, når de først er kommet ud af passiv forsørgelse og ind i arbejdsstyrken. Kilde: Eurostat 2002. Indvandrere splittes

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

Danskere mest imødekommende

Danskere mest imødekommende 10. OKTOBER 2002 INTERNATIONALT Landet med fire forbehold er befolket af de borgere, der har færrest forbehold over for andre EU-borgere. Danskere mest imødekommende Selv om Danmark som nation har forbehold

Læs mere

INDUSTRIEN ARBEJDER FEM UGER MERE END SERVICE SEKTOREN

INDUSTRIEN ARBEJDER FEM UGER MERE END SERVICE SEKTOREN INDUSTRIEN ARBEJDER FEM UGER MERE END SERVICE SEKTOREN ØKONOMISK ANALYSE 17. maj 2017 Industrien arbejder fem uger mere end servicesektoren For 50 år siden arbejdede medarbejderne i industrien 100 timer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Flere kronisk syge beholder deres job

Flere kronisk syge beholder deres job 9. NOVEMBER 2000 SOCIALPOLITIK Siden 1994 er antallet af 28-aftaler, som er med til at fastholde og integrere kronisk syge i beskæftigelse, steget med knap 2.500 eller 37 pct. Flere kronisk syge beholder

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Dansk økonomi oplever i øjeblikket en markant jobfremfremgang. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden foråret 2013 vokset med næsten 135.000 personer,

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Svage tilbringer år i projekter uden mål

Svage tilbringer år i projekter uden mål 26. APRIL 2001 8 REVALIDERING Forrevalidering ender ofte i langstrakte forløb uden klare mål og planer. Det er uheldigt, mener forskningschef. Indsatsen kan blive bedre, erkender Socialministeriet. Svage

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Ungdomsledigheden i EU. Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Ungdomsledigheden i EU. Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Ungdomsledigheden i EU Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Hvordan måler man ungdomsledighed? Hvordan måler man ungdomsledighed? Først et par begreber: Befolkningen i en given

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012 Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

5.2 Aftaler på DA/LO-området

5.2 Aftaler på DA/LO-området 5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

De ældre og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen

De ældre og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen De ældre og arbejdsmarkedet Thomas Michael Nielsen De ældre og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik Januar 2004 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 72,00 kr. inkl. 25 moms

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Arbejdsstyrken. Tema. 1. Flere ældre og færre i arbejde. Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked

Arbejdsstyrken. Tema. 1. Flere ældre og færre i arbejde. Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 5 Arbejdsstyrken Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 1. Flere ældre og færre i arbejde Lidt over halvdelen af befolkningen er i arbejdsstyrken Voksende andel af ældre betyder mindre

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge UIndhold:U HTUgens temather HT ud af er i arbejdsstyrkenth HIndvandreres beskæftigelse varierer på tværs af oprindelseslandh HTUgens tendenserth H pct. færre varslede fyringer

Læs mere

Overgangsydelsens død skabte jobboom

Overgangsydelsens død skabte jobboom 3. JUNI 25 11 BESKÆFTIGELSE Overgangsydelsens død skabte jobboom De ældre har båret hele væksten i den danske beskæftigelse de seneste syv år. Årsagen er til dels afskaffelsen af overgangsydelsen. 1 9

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Stigende frafald på alle uddannelser

Stigende frafald på alle uddannelser 4. NOVEMBER 2004 FRAFALD Fra ungdomsuddannelserne til de lange forskeruddannelser går det samme vej: Flere og flere elever og studerende giver op undervejs, viser nye tal. Stigende frafald på alle uddannelser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Arbejdsløshed får ikke indvandrere til at rejse

Arbejdsløshed får ikke indvandrere til at rejse 12. JUNI 2003 11 Arbejdsløshed får ikke indvandrere til at rejse Ja, det er en ikkehistorie, men det bliver den næsten ikke dårligere af: Indvandrere med danske uddannelser flygter slet ikke fra arbejdsløshed

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 41 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Antallet af anmeldte arbejdsulykker er faldet Økonomien er svagere i de socialøkonomiske virksomheder Ugens tendens Dansk ØMU-underskud

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Danmark investerer mest i efteruddannelse

Danmark investerer mest i efteruddannelse 7. OKTOBER 24 EFTERUDDANNELSE Både det offentlige og de danske virksomheder bruger væsentligt flere penge på voksen- og efteruddannelse end EU-partnerne, viser en ny analyse fra DA. 16 Danmark investerer

Læs mere