København som havneby 2.2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "København som havneby 2.2"

Transkript

1 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Nyhavn 2.2

2 2.2 nyhavn Stedet Kulturmiljøet omfatter Nyhavns nordlige og sydlige gader med kajkanten og bolværket samt belægningerne, husrækkerne på begge sider af Nyhavn og umiddelbart syd herfor. Det afgrænses af Middelalderbyen, Gammelholm og den senere udvidelse af byen 'Ny' København med Frederiksstaden. Periode Den tidlige enevælde ( ) Perioden var præget af stor pengemangel efter svenskekrigene og tabet af Skåne, Halland og Blekinge i Under krigen havde adelen svigtet sine pligter til krigstjeneste, og det var baggrunden for, at kongen med støtte fra de rige borgeres kunne lykkedes med at gøre tronen arvelig og give kronen enevældig magt. Ønsket om at få Skåne tilbage til Danmark var ikke opgivet. I indledtes Skånske Krig, dog med det resultat, at Skåne forblev på svenske hænder. Først efter et tredje mislykke forsøg i Store Nordiske Krig opgav man endeligt håbet om at få landsdelen tilbage. 2.2 Oversigtskortet viser de 6 kulturmiljøer i Kommuneplan 2011 i afsnittet 'København som havneby'. For hver af de markerede flader er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 2.2 Nyhavn. 2

3 Begrundelse Kulturhistorie Nyhavn er et af Københavns ældste eksisterende havneafsnit, og det danner fortsat rammen om et unikt havnemiljø, hvor den lange historie om København som havneby er læselig. Kong Christian V iværksætte i 1671 udgravningen af Nyhavn med henblik på at bringe verdenshandelen ind til konges nye torv. Det var først da lastbilerne udkonkurrerede småskibstrafikfarten, at Nyhavn mistede sin betydning som indenrigshavn. Baggrund og grundtræk Enevælden var forankret i kongens person. Det betød, at rigets hovedstad skulle være en hyldest til majestæten. I slutningen af 1660'erne blev der fremlagt en plan for udvidelse af København. Planen indeholdt en udgravet kanal til Kongens Nytorv. Kanalen skulle fungere som en mindre handelshavn, og den fik navnet Nyhavn. Kulturmiljøets bevaringsværdier Nyhavnskanalen, som bringer havnen ind i bykernen De to kajgader med Bygninger, kajkanter, bolværker, granitbelægning mv. Den særlige detaljering på mange huse i form af indskrifttavler Nyhavnstrappen med de to bygninger Pladsen ved Mindeankeret Sammenhængen med Kongens Nytorv Afgrænsning af kulturmiljøet Bærende bevaringsværdier Værdifulde landskabsflader I december 1670 blev udgravningen påbegyndt. Det var svenske krigsfanger, der blev sat til at udføre arbejdet. Havnen var et resultat af den økonomiske teori merkantilismen som var tidens fremherskende og som enevælden byggede sin indtjening på. Merkantilismen var baseret på en stærk handel. Københavns position som hovedstad og placering tæt ved havet betød, at en handelshavn med indirekte indsejling og afsætning i bykernen kunne opfylde tidens krav på en ny og effektiv måde. Private handelsskibe lagde til i Nyhavn, og der opstod hurtigt beværtninger, gæstgiverier og skibsprovianteringsforretninger. Op gennem tiden er de skibe, som besejler de syv verdenshave blevet for store til den snævre kanal. Det blev derfor de mindre skibe, der sejlede lokalt i 3

4 Gamle postkort med motiv fra Nyhavn, henholdsvis sømandshjemmet Bethel og nordsiden af havnen. Danmark, som overtog kajerne. Den livlige handel og det brogede miljø omkring havnen gav denne et tvivlsomt omdømme i løbet af 1800-tallet. I dag kender vi de folkelige viser om Søren Bramfri og Katinka som fx 'Nu går våren gennem Nyhavn', ligesom der er indspillet flere folkekomedier som fx 'Nyhavns glade gutter'. Da lastbilerne udkonkurrerede småskibsfarten efter den 2. Verdenskrig, mistede Nyhavn sin betydning som havn. I slutningen af 1950'erne var det slut. Skibene og søfolkene var væk, og nutidens værtshus- og restaurantmiljø opstod. Bygninger og enkeltelementer Nyhavn er som historisk miljø kendetegnet ved at være stærkt knyttet til København som hovedstad i en søfartsnation. Museumsskibe Langs kajen ligger flere ældre træskibe. Skibene er museumsskibe, og enkelte drives af nationalmuseet. Veteranskibene skal optages og godkendes af Nyhavns Skipperlaug og Nyhavnsforeningen. Skibene skal leve op til en vis standard og vedligeholdelse. Sømandshjem Prostitution og seksuelt frisind var udbredt i Nyhavn, og sømændenes logi lå lige over værtshusene. Disse forhold forsøgte sømandshjemmet Bethel at give et alternativ til, da hjemmet åbnede i Udskænkning og indtagelse af spiritus var ikke tilladt, til gengæld var kaffen gratis, og gæsterne havde mulighed for at telefonere hjem. Sømandshjemmets effekt på miljøet i Nyhavn var sandsynligvis ret begrænset, men indvielsen af hjemmet vidner om to ting: dels at der var en vækkelsesperiode i Danmark og dels om opfattelsen af, at Nyhavn var et broget og farligt sted for. Mindeankeret I 1951 blev et mindesmærke - i form af et anker for de omkommende danske søfolk indviet. Pengene til mindesmærket kom fra en landsindsamling. Mindeankeret afløste en tidligere markering på stedet og blev fællesmindesmærket for de omkomne danske søfolk. Ankeret er præget med sømandskongen Frederik IX s monogram. Ankret vidner om Nyhavns tætte tilknytning til søens folk. Nyhavn består af flere originale huse fra enevældes periode. Husene er fine eksempler på kombinationen af erhverv og bolig. Alle husene har deres egne historie, men et enkelt fortjener særligt opmærksomhed Nyhavn 18 H.C. Andersen flyttede ind i Nyhavn 18 i Huset lå ved siden af det hus, hvor han havde boet i 1830 erne, og hvor han skrev sine første eventyr og romaner. H.C. Andersens følelser i forbindelse med hans sidste logi i nr. 18, kan man læse sig til i hans breve og dagbøger. H.C. Andersen fik 3 møblerede værelser, og det betød, at han blev nød til at skaffe sig af med de få beskedne møbler han havde i forvejen. Han var syg i 3 af de 4 år han tilbragte i nr. 18, og det er derfor han omtaler denne ellers gode og hyggelige bolig som 'det gamle sygehus '. 4

5 Luftfoto af sydsiden af Nyhavn - 'den pæne side' Nyhavn med Kongens Nytorv i baggrunden 5

6 Rytterstatue Nyhavns anlæggelse var en del af en større plan. Kendetegnet ved enevældens byplanlægning var, at den skulle hylde kongemagten. Derfor blev en rytterstatue af Christian V opsat på Kongens Nytorv. Statuen skulle fremvise Danmarks konge og hans magt over riget for skibene, når de sejlede ind i Nyhavn. Statuen blev udført i forgyldt bly, da man endnu ikke kunne binde an med så store støbeopgaver i bronze herhjemme. Desuden var statskassen tom efter krigene imod Sverige, og man havde derfor ikke råd til at opsætte en bronzestatue. Det bløde materiale gjorde dog, at hesten efterhånden sank sammen under den ridende konge, og man måtte flere gange reparere monumentet. I 1946 så man sig nødsaget til at erstatte blyskulpturen med en nystøbning i bronze. Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønster Nyhavn består af en såkaldt pæn side med bl.a. Charlottenborg på sydsiden af kanalen og en mindre pæn side med jævne borgerhuse på nordsiden af kanalen. Nyhavn består i det store hele af både maleriske og iøjnefaldende og 1700-tals borger- og pakhuse med H.C. Andersen boede Nyhavn 18 Nyhavn set fra Kongens Nytorv 6

7 Nyhavn med Mindeankeret og Nyhavnstrappen i forgrunden Restaurantmiljøet på Nyhavns nordside 7

8 Forskelligartede borgerhuse på Nyhavns nordside (solsiden). Charlottenborg og den senere udstillingsbygning som markante værker. Området er en del af den regelrette akse fra Nyhavn over Kongens Nytorv og videre til Gothersgade. Delområder og elementer i bebyggelsen Borgerhuse Bebyggelsen - særligt på nordsiden af kanalen- består af en blanding af ganske forskelligartede, farverige, originale borgerhuse der findes bl.a. flere barokke gavlkvisthuse. Mange er husene er blevet forhøjet gennem tiden, og der er blevet opført side- og baghuse ofte i bindingsværk som stadig kan ses i flere af gårdene. Forhusene er ofte opført i grundmur og har et væld af sjove og spændene detaljer: relieffer, skilte, finurlige skulpturer, døre og vinduer etc. Stueetagerne rummer mange caféer og restauranter. Charlottenborg Charlottenborg på sydsiden af kanalen er en af de første barokbygninger, der blev bygget i Danmark i årene Bygningen er opført strengt symmetrisk med en akse i midten, og den er bygget over en regelmæssig plan med fire fløje, der omkranser en central gård. I modsætning til middelalderens byggeri, hvor man havde tradition for høje gavle og stejle tage, er taget på Charlottenborg fladere og uden gavle (valmtag). Charlottenborg er i øvrigt kendetegnet ved at have de lyse sandstensdetaljer (gesimser, indfatning, pragtportal mm.) i det dybrøde murværk, der kendetegner hollandsk barok. 8 Nyhavnstrappen og mindeankeret Nyhavnstrappen med bygningsanlæg samt pladsen ved mindeankeret har en central rolle i Nyhavn. Alt er udført i naturmaterialer og fint proportioneret i harmoni med kanalen og de øvrige omgivelser. Billetsalgspavillonerne på anløbsbroen svækker dog den enestående udsigt over kanalen. Mindeankeret markerer den frie danske handelsflådes indsats på de allieredes side i , samt en tilsvarende militær indsats ved D-dagen i Nordfrankrig Navnene på de omkring 1600 mennesker, der omkom på havet, er skrevet på pergament og nedlagt i en blykapsel under ankeret. Rytterstatuen på Kongens Nytorv

9 En kommende stibro over Inderhavnen og fjernelse af parkeringspladser på sydsiden af kanalen giver bedre mulighed for ophold og færdsel for fodgængere langs kanalen. Der er udarbejdet en byrumsstrategi for Nyhavnsområdet. Strategien udstikker visioner og mål for områdets byrum og byliv på land og vand. Nuværende sikring Kanalen inklusive bolværker er fredet efter Naturbeskyttelsesloven. Flertallet af bygningerne er fredet, og de der ikke er, er udpeget som bevaringsværdige i Kommuneplanen. Lignende eksempler Mindeankeret og Nyhavnstrappen Ankeret er fra 1857 og stammer formentlig fra fregatten Fyn. Pladsen omkring mindesmærket er udformet efter tegning fra 1949 af arkitekten Peter Koch. Sårbarhed Nyhavn er først og fremmest sårbar overfor den massive turisme, den dagligt er vært for, idet der er risiko for at balancen mellem områdets mange brugere forrykkes. Udviklingsmuligheder Bevaringen af kulturmiljøets enkeltelementer, helheder og sammenhænge bør ske gennem en overordnet plan for forvaltning. Dele af Christianshavns Kanal. Kilder: Selskabet for Københavns Historie Bydelsatlas Indre By/ Christanshavn Byrumsstrategi for Nyhavnsområdet, Københavns Kommune København 2014 Charlottenborg på Nyhavns sydside 9

10 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd De Gamles By 4.3 4.3 de gamles by Velfærdsinstitutioner De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation,

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.2 sundholm

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.2 sundholm VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sundholm 4.2 4.2 Sundholm Stedet Kulturmiljøet ligger i vinklen mellem Amagerfælledvej og Sundholmsvej og omfatter Amager Fælled Skole, Observationshjemmet

Læs mere

København som havneby. Langelinie 2.5

København som havneby. Langelinie 2.5 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Langelinie 2.5 2.5 Langelinie Stedet Kulturmiljøet omfatter Langeliniemolens østside (uden for den tidligere frihavn) og lystbådehavnen. Det støder

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Nørre Campus 1.11 1.11 NØRRE CAMPUS Stedet Kulturmiljøet omfatter Universitetsparken, som er del af Københavns Universitets Nørre Campus med

Læs mere

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Lokalhistorisk forening for Nykøbing Sjælland og omegn Det er foreningens formål, at udbrede kendskabet til Nykøbing og egnens historie, at arbejde for

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Sjællandsgadekvarteret 4.9

Sjællandsgadekvarteret 4.9 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sjællandsgadekvarteret 4.9 4.9 Sjællandsgadekvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter Sjællandsgade Skole, badeanstalten, Simeons Kirke, boligkvarteret

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Refshaleøen - B&W 3.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Refshaleøen - B&W 3.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Refshaleøen - B&W 3.6 3.6 REFSHALEØEN - B&W Periode Industrialiseringens første periode indtil 1855 Det industrielle opsving (1870-1885) Industrialiseringen

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 46 1 Sammenfatning forbandt byen med

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

København som havneby. Nordhavn 2.4

København som havneby. Nordhavn 2.4 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Nordhavn 2.4 2.4 nordhavn Stedet Kulturmiljøet omfatter hovedparten af Nordhavnsområdet med østsiden af Kalkbrænderihavnen, Skudehavnen, Færgehavnen,

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Amaliegade København K

Amaliegade København K Smuk palæejendom med royale naboer Amaliegade 43 1256 København K Smuk palæejendon i Frederiksstaden Enestående lejemål Beliggende i roligt og royalt kvarter Mulighed for P-pladser i gård og nabogård Istandsættes

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.10 brumleby

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.10 brumleby VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Brumleby 4.10 4.10 Brumleby Stedet Kulturmiljøet omfatter 4 rækker af stokbebyggelser i 2 etager, der ligger i forlængelse af hinanden med grønne

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Bilag 1 Områdekort med arealoplysninger

Bilag 1 Områdekort med arealoplysninger Bilag 1 Områdekort med arealoplysninger nord Landemærket Hemmingsens Gade Vognmagergade Pilestræde Niels Gothersgade Klareboderne Møntergade Købma Kronprinsensg. gergade Amagertorv Kgs. Have Pilestræde

Læs mere

NYT LIV I GAMLE NYHAVN

NYT LIV I GAMLE NYHAVN NYT LIV I GAMLE NYHAVN OPLÆG TIL VISIONER OG UDVIKLINGSSCENARIER, DER SKAL LIGGE TIL GRUND FOR BYRUMSPLAN FOR NYHAVNSOMRÅDET OPLÆG TIL VISIONER OG UDVIKLINGSSCENARIER Baggrunden for dette oplæg er at give

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1 3.1 RUD. RASMUSSENS SNEDKERIER Stedet Kulturmiljøet omfatter den åbne karré, der afgrænses af Nørrebrogade, Slotsgade

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 57 Sammenfatning nr. Efterkrigstidens

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune.

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune. Notat Vedrørende ændringer i forslag til Lokalplan 2007-6 Bevarende lokalplan for Bogense, set i forhold til Lokalplan 1-125 Bevarende Lokalplan for Bogense Bymidte. Overordnet: 20-06-2007 I forbindelse

Læs mere

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k I underste etage er skif udstillinger med moderne og international kun I øvrige etager vise Hobro Kunstsamlin med 30 af Danmarks før kunstnere. I alt 1015 m 2 kunstudsti i 4 etager. Bies Bryghus - Fra

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Håndværkerbyen i Valby 3.7 3.7 HÅNDVÆRKERBYEN I VALBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Håndværkerbyens bebyggelser og arealer på begge sider af

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

ORIENTERING Ansøgning om at flytte restaurationsbåden Viva fra Langebrogade til Nyhavn

ORIENTERING Ansøgning om at flytte restaurationsbåden Viva fra Langebrogade til Nyhavn Teknik- og Miljøforvaltningen ORIENTERING Ansøgning om at flytte restaurationsbåden Viva fra Langebrogade til Nyhavn PROBLEMSTILLING Direktør Buster Schmidt fra restaurant Viva har ansøgt om at få flyttet

Læs mere

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Dato: 22. juni 2016 qweqwe Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Industrimuseet Frederiks Værk har foretaget en kort gennemgang af rammebestemmelserne for center og boligområder

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016.

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Kerteminde, den 2. november 2016 Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Faseopdeling. Kertemindelisten foreslår, at udmøntningen af byomdannelsesplanen

Læs mere

NYHAVN OG GAMMELHOLM Forslag til lokalplan

NYHAVN OG GAMMELHOLM Forslag til lokalplan NYHAVN OG GAMMELHOLM Forslag til lokalplan Borgerrepræsentationen har den XX.XXXX 2014 vedtaget forslag til lokalplan Nyhavn og Gammelholm. Lokalplanområdet ligger i bydelen Indre By. Bilag 1 Offentlig

Læs mere

Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm

Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10 78 lejeboliger på Birkholm Historie Sluseholmen i Sydhavnen er oprindelig anlagt som et sluseanlæg af Københavns Havnevæsen

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD. Lersøparken 4.14

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD. Lersøparken 4.14 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD Lersøparken 4.14 4.14 LERSØPARKEN Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og spekulant

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen.

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. Fra det grønne område ovenfor havnen (tv). Den centrale plads midt i byen (th). Den

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

NYHAVN OG GAMMELHOLM

NYHAVN OG GAMMELHOLM NYHAVN OG GAMMELHOLM Lokalplan nr. 512 Borgerrepræsentationen har den 22. januar 2015 vedtaget lokalplan nr. 512 Nyhavn og Gammelholm. Lokalplanen er bekendtgjort den 10. februar 2015 Indhold Redegørelse

Læs mere

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Facader acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Derfor sætter Gladsaxe Kommune fokus på, hvordan vi kan

Læs mere

St. Kongensgade 10, 3. sal 1264 København K

St. Kongensgade 10, 3. sal 1264 København K Når alle de fornuftige detaljer er på plads, står du tilbage med den vigtigste; Føles stedet rigtigt St. Kongensgade 10, 3. sal 1264 København K Ledigt kontorlejemål på 65 m² Central placering mit i byen

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

KAN DU SE DINE VARER HER?

KAN DU SE DINE VARER HER? KAN DU SE DINE VARER HER? 100 stemningsfulde m² i byens livligste gade Går du med en drøm om at åbne dit eget lille city-galleri eller din egen hyggelige café, så gå begge to en tur forbi Gothersgade 3

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.8 tingbjerg

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.8 tingbjerg VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Tingbjerg 4.8 4.8 Tingbjerg Stedet Området omfatter hele Tingbjergbebyggelsen med boliger, butikker, skole, svømmehal, børneinstitutioner, kollegium,

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld. NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Vurdering af om der bør gives dispensation fra lokalplan 2-46 Plan har modtaget en ansøgning om udbygning af Villa Søvang, Galoche Allé 1, således at den oprindelige

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens Plan og Byg Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sidse Marie Malling Dir: 79755698 Mob: e-mail: Sidse.Malling @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-138-14 15.9.2014

Læs mere

Jelling 14113 NY HIMMEL OVER JELLINGSTENENE

Jelling 14113 NY HIMMEL OVER JELLINGSTENENE Jelling 14113 NY HIMMEL OVER JELLINGSTENENE VINDMØLLE Idéen Ikke kun Jellingstenene, men hele det samlede mindesmærke i Jelling med kirken, de to vældige kongehøje, resterne af den skibsformede stensætning,

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Assistens Kirkegård 4.17

Assistens Kirkegård 4.17 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Assistens Kirkegård 4.17 4.17 assistens Kirkegård Stedet Kuturmiljøet omfatter hele kirkegården omgivet af gaderne Jagtvej, Nørrebrogade, Kapelvej,

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE LOKALITET REG. DATO 157 Gentofte 17 Rækkehuse

Læs mere

RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR

RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR Skælskør Havn ejes af Slagelse kommune. Havnen består af tre bassiner: (A) Inderhavnen, som er 3,8 m dyb, (B) Yderhavnen 4,6 m og (C) Fiskerihavnen på 2,5 m. Skibe op til 60 meters

Læs mere

Blåvandshuk Lokalarkiv Ole K. Christensen Varde Museum Holger Grumme Nielsen Bevaringsforeningen for Varde Forsvaret

Blåvandshuk Lokalarkiv Ole K. Christensen Varde Museum Holger Grumme Nielsen Bevaringsforeningen for Varde Forsvaret Samlede indkomne bemærkninger til nedrivningsanmeldelse af bevaringsværdige bygninger (Stampemøllen) på Grærup Havvej 2A, 6840 Oksbøl samt partshøring i forbindelse med varslet 14)forbud mod nedrivning

Læs mere

Rådhuspladsens historie

Rådhuspladsens historie Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere

Læs mere

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i

Læs mere

ROSKILDE DOMKIRKE OPLEV UNESCOS VERDENSARV OG KONGELIGE GRAVE I...

ROSKILDE DOMKIRKE OPLEV UNESCOS VERDENSARV OG KONGELIGE GRAVE I... OPLEV UNESCOS VERDENSARV OG KONGELIGE GRAVE I... ROSKILDE DOMKIRKE Siden 1995 har Roskilde Domkirke været optaget på UNESCOs verdensarvsliste - en liste som også tæller verdenskendte monumenter som Pyramiderne

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Odense Havn. En levende bydel ved vandet

Odense Havn. En levende bydel ved vandet Odense Havn Odense Havn En levende bydel ved vandet ODENSE HAVN Odenses 200 år gamle industrihavn er ved at blive omdannet til et attraktivt havneområde med boliger, erhverv, kultur, cafeer og rekreation.

Læs mere

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Netværkstur til Petersen Tegl 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Byens Netværk drog den 15. maj 2013 på netværkstur og virksomhedsbesøg hos Petersen Tegl i Sønderjylland. Teglværket

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Krydstogtsprogram Moskva - Rostov, 19 dage

Krydstogtsprogram Moskva - Rostov, 19 dage Krydstogtsprogram Moskva - Rostov, 19 dage med M/S Rakhmaninov Velkommen ombord på M/S Rakhmaninov på dennes sidste rejse inden vinterpausen i Rostov. Rejsen starter i Moskva og slutter 19 dage senere

Læs mere

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.

Læs mere

Strategi for maritim kulturarv

Strategi for maritim kulturarv 54 Strategi for maritim kulturarv Baggrund Svendborg Havn har i århundreder været udgangspunkt for vækst og udvikling for Sydfyn, og heldigvis kan havnens centrale rolle stadig enkeltbygninger. Tilsammen

Læs mere

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 30-03-2016 Sagsnr. 2016-0037941 Dokumentnr. 2016-0037941-6 Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr. 410-1 i forbindelse

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

Byforeningen for Odense

Byforeningen for Odense Byforeningen for Odense Thomas B. Thrigesgade Kommentarer og generelle betragtninger til den videre behandling af de tre udvalgte forslag. Aug. 2011 1) Sønderport - Når trafikken på Albanigade neddrosles

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Bymølle Arkiv nr. Løbenr. 55 1 Sammenfatning nr.

Læs mere