Halvårsrapport Investeringsforeningen Lån & Spar Invest

Transkript

1 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Lån & Spar Invest

2 Halvårsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar Invest Indholdsfortegnelse 101 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 1 Udvikling og forventninger 2 Risici og risikostyring 5 Afdeling Danmark Beretning 19 Resultatopgørelse, balance & noter 21 Påtegninger Ledelsespåtegning 8 Beretning og halvårsregnskab 1. januar 30. juni 20 Afdeling Korte Obligationer Beretning 10 Resultatopgørelse, balance & noter Afdeling Obligationer Beretning 13 Resultatopgørelse, balance & noter 15 Afdeling Europa Beretning 22 Resultatopgørelse, balance & noter 24 Afdeling Verden Beretning 25 Resultatopgørelse, balance & noter 27 Afdeling Nordamerika Beretning 28 Resultatopgørelse, balance & noter 30 Afdeling Lange Obligationer Beretning 16 Resultatopgørelse, balance & noter 18 Information om indhold i afdelingernes beretning og regnskaber Læsevejledning 31 Anvendt regnskabspraksis 32 Foreningsoplysninger Foreningen Investeringsforeningen Lån & Spar Invest Adresse: Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg Telefon: Telefax: Hjemmeside: @invest-administration.dk CVR-nr.: Reg.nr. i Finanstilsynet:.0 Bestyrelse Nis Jul Clausen (formand) Bodil Rosenbeck (næstformand) Kjeld Iversen Niels Mazanti Nina Dietz Legind Ole Bergsten Direktion Invest Administration A/S, direktør Preben Iversen Revisor KPMG, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Depotselskab Lån & Spar Bank A/S

3 Halvårsrapport Ledelsesberetning 20 Påtegninger Investeringsinstitutforeningen Halvårsregnskab Lån & Spar Invest Ledelsesberetning 1 Udvikling og forventninger Risici og risikostyring Ledelsesberetning Foreningens formue steg med 6% fra mio. kr. ultimo 20 til 2.5 mio. kr. ultimo første halvår 20. Driftsresultatet bidrager med 67 mio. kr. og nettotilgang fra investorer med 284 mio. kr., hvilket opvejer udlodningerne til foreningens investorer på 70 mio. kr. efter den ordinære generalforsamling. Alle afdelingerne opnåede positive afkast i første halvår. Det højeste afkast blev opnået i afdeling Danske Aktier, der i første halvår steg med,9%. Det laveste absolutte afkast blev opnået i afdeling Korte Obligationer, hvor afkastet blev 0,8%. Sammenlignet med afdelingens benchmark opnåede afdelingen et merafkast på 0,4%. Afkastene i obligationsafdelingerne har ligget mellem 0,8% og 2,1%, hvilket afspejler det aktuelt lave renteniveau i Danmark. Halvåret har, som forventet ved indgangen til 20, været præget af en fortsat lav og usikker økonomisk vækst i de fleste betydende økonomier. Særligt har uløste statsgældskriser i en række sydeuropæiske lande, herunder særligt Grækenland, lagt en dæmper på udsigterne til et fornyet konjunkturopsving i Europa. Mod slutningen af halvåret var der dog styrkede tegn på en politisk vilje og evne til at løse gældskrisens udfordringer. Første halvår sluttede dermed, som det begyndte, med positivt afkast for aktierne. Samlet har første halvår været positivt med nettotilgang til foreningen samt positive afkast i både aktie- og obligationsafdelingerne i Investeringsforeningen Lån & Spar Invest. Afdelingernes resultat, afkast og formue i første halvår 20 Resultat Afkast Formue, ultimo Afdeling (mio. kr.) (%) (mio. kr.) Korte Obligationer 4,7 0,82 579,1 Obligationer 15,5 1, ,5 Lange Obligationer 3,8 2,14 185,0 Danmark 22,6,90 187,2 Europa 3,5 3,17 0,8 Verden 8,8 6,26 165,9 Nordamerika 8,1 9,99 81,6 Halvårsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar Invest Ledelsesberetning 1

4 Halvårsrapport Ledelsesberetning 20 Påtegninger Investeringsinstitutforeningen Halvårsregnskab Lån & Spar Invest Udvikling og forventninger 2 Udvikling og forventninger Risici og risikostyring Udvikling og forventninger 20 indledtes med en forsigtig optimisme på de finansielle markeder med stigende aktiekurser, relativt stabile renter, og kreditspænd, der indsnævredes i takt med stigningerne på aktiemarkederne. Økonomiske nøgletal tegnede et billede af en international økonomi med fortsatte svaghedstegn. De to betydende økonomier, USA og Tyskland, viste dog tegn på bedring. Mens gældskrisen generelt lagde en dæmper på vækstudsigterne i Europa, blev forventningerne til den amerikanske økonomi opjusteret. I 2. kvartal ændrede billedet sig til det værre med fornyet usikkerhed og faldende aktiekurser. Renterne på nordeuropæiske statsobligationer faldt til nye rekordlave niveauer, mens renterne på statsobligationer i gældsplagede sydeuropæiske lande steg. Bekymringerne var udløst af flere politiske forhold, primært i Grækenland, der måtte igennem hele to parlamentsvalg, før en regering med en EU-interesseret tilgang kunne dannes. Undervejs gav meningsmålinger magten til det venstresocialistiske parti Syriza, der havde erklæret ønske om at bremse de vedtagne reformer og indgåede EU-aftaler. Udviklingen i Grækenland var en påmindelse om, at gældskrisen stadig er en kilde til finansiel ustabilitet. Op til halvårsskiftet har opmærksomheden tillige været rettet mod Spanien, og ikke mindst mod de vanskelige forhold i den spanske banksektor. Den 10-årige spanske statsrente steg kraftigt ultimo maj og krøb i starten af juni over 7%, hvor kreditvurderingsbureauet Moody s nedjusterede Spaniens kreditværdighed. Nedjusteringen kom, efter at den spanske regering havde bedt EU om hjælp. Resultatet blev, at Spanien fik en aftale om lån til de spanske banker med op imod 100 mia. EUR fra de fælleseuropæiske hjælpemekanismer EFSF/ ESM. Lånet forhindrede et kollaps i den spanske banksektor. I Frankrig vandt socialisterne magten med Francois Hollande ved præsidentvalget i maj og i juni med flertal ved parlamentsvalget. Præsidentvalget indikerer en opblødning af den ellers stærke fransk-tyske alliance, fra en hård reformdagsorden til en gradvis mere vækstpræget økonomisk dagsorden i EU. Det politiske skift åbnede for en gradvis mere vækstpræget økonomisk dagsorden i EU. Udsigten til, at Europa reelt vil begynde at føre en mere vækstorienteret finanspolitik er nok lille, men med svækkelsen af euro en i forhold til USD og den kinesiske valuta, kan dette være medvirkende til at øge den generelle konkurrencekraft. Begge dele rummer mulighed for en vis aflastning af de stramninger, som de gældsplagede lande Spanien, Portugal og Grækenland står overfor. Ændringerne i de politiske konstellationer, etablering af fælles europæiske hjælpemekanismer og tegn på politisk vilje til etablering af stærkere pengepolitiske bånd mellem euro-landene gav en styrkelse af aktiemarkederne. Udenfor Europa viste USA positive økonomiske nøgletal primo året, men også her vendte udviklingen i 2. kvartal. Indikatorerne fra amerikansk økonomi har generelt været på linje med, eller lidt dårligere, end forventningerne. Såvel erhvervstilliden som forbrugertilliden har de seneste måneder vist vigende tendens, og arbejdsmarkedet har det fortsat svært. Nettojobskabelsen er fortsat positiv, men ikke tilstrækkelig kraftig til at få arbejdsløshedsprocenten ned fra de nuværende godt 8%. Et væsentligt lyspunkt er dog boligmarkedet, hvor der er tegn på, at bunden kan være nået. Salget af såvel nye som eksisterende boliger i USA har udviklet sig pænt de seneste måneder. Obligationsmarkederne 20 begyndte med stigende renter i kølvandet på optimisme og større risikoappetit hos investorerne. Men i 2. kvartal vendte udviklingen. Græsk valgkaos, spanske bankers krise og vigende økonomiske nøgletal sendte renterne i de nordeuropæiske lande til nye rekordlave niveauer. Investorerne søgte mod sikker havne i blandt andet Danmark. Effekten af udlandets køb af danske obligationer blev udtalt, da Danmarks Nationalbank den 19. juni solgte statsobligationer med udløb i år 2014 til en rente på minus 0,08%. Efterspørgslen efter den danske krone blev så voldsomt, at Nationalbanken af flere omgange Halvårsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar Invest Udvikling og forventninger 2

5 Halvårsrapport Ledelsesberetning 20 Påtegninger Investeringsinstitutforeningen Halvårsregnskab Lån & Spar Invest Udvikling og forventninger 3 Udvikling og forventninger Risici og risikostyring måtte sænke renten og intervenere med salg af danske kroner i valutamarkedet. Nationalbankens repo-rente blev, uafhængigt af Den Europæiske Centralbank (ECB), sat ned til 0,45% i 2. kvartal. Interessen for danske obligationer påvirkede den danske rentekurve, der blev fladere i 2. kvartal på baggrund af et større fald i de lange renter end i de korte. De 2-årige danske statsrenter faldt med 25 basispoint til 0,01% p.a. ved udgangen af juni, mens renten på de 10-årige obligationer faldt med knap 40 basispoint til 1,44% p.a. De tyske renter sluttede også kvartalet væsentligt lavere. De 2-årige tyske renter lå ved udgangen af juni i niveauet 0,% p.a., mens renten på de 10-årige obligationer lå på 1,58% p.a. ECB holdt sin styringsrente i ro i hele kvartalet på 1,00% p.a. i et forsøg på at balancere faldende renter i Nordeuropa og stigende renter i Sydeuropa. Udviklingen på kreditmarkedet har været meget drevet af den politiske og økonomiske udvikling i specielt Europa. En tiltagende risikoaversion betød udvidede kreditspænd i både USA, Europa og emerging markets-landene. I Europa blev udvidelsen af kreditspændet på high yield-markedet på ca. 100 basispoint til 835 basispoint ultimo første halvår. Aktiemarkederne Aktierne har i 1. halvår generelt haft en positiv udvikling, der var bedre end ventet ved indgangen til året. Efter en positiv begyndelse førte forværringen af den europæiske gældskrise i 2. kvartal til, at tilliden til fremtiden dalede hos såvel forbrugere som virksomheder, hvilket også afspejlede sig i svækkede økonomiske nøgletal, der medvirkede til faldende aktiekurser. Aktiemarkederne var generelt positive for halvåret som helhed. For de nordiske aktier og emerging markets-aktierne dækker det dog over et fald i 2. kvartal, mens danske aktier klarede sig med et pænt afkast. I kraft af dollarstigningen gav de amerikanske aktier et positivt afkast i 2. kvartal, hvilket bidrog til, at de globale aktieindeks gav et afkast tæt på nul i kvartalet. Sektormæssigt trak selskaber i de cykliske sektorer ned i det samlede afkast. Olie, Energi, Råvarer og Materialer bidrog sammen med de europæiske banker mest negativt til afkastudviklingen. De makroøkonomiske nøgletal indikerede igen en afmatning i verdensøkonomien, hvorfor de indregnede forventninger til virksomhedernes indtjening blev nedjusteret i løbet af 2. kvartal. Forventningerne til den nominelle indtjeningsvækst i de europæiske virksomheder er nu kun 1,5%, mens forventningerne til de amerikanske virksomheder er blevet reduceret til en indtjeningsvækst på omkring 8%. Det samme billede med markant nedjusterede forventninger tegner sig for de øvrige regioner, herunder de nye økonomier. Holder de nuværende forventninger til indtjeningen, er værdiansættelsen af de europæiske aktier målt på P/E knap 10 gange 20-indtjeningen. De amerikanske aktier værdiansættes lidt højere til godt gange 20-indtjeningen. Forventninger De politiske begivenheder i Europa har sat deres tydelige præg på udviklingen i første halvår, mens der generelt var få større overraskelser fra de økonomiske nøgletal, der dog fortsat indikerer en svag økonomisk udvikling. Udviklingen i 1. kvartal var dog mere positiv end ventet, og i 2. kvartal blev risikoen for en genopblussen af gældskrisen øget. Usikkerheden om eurosamarbejdet præger derfor stadig forventningsdannelsen på de finansielle markeder. Den politiske proces frem mod en løsning på gældskrisen har stor indflydelse på kursdannelsen på de finansielle markeder. Processen risikerer at blive langvarig og vil forventeligt skabe udsving. Scenariet om et totalt sammenbrud i euro-samarbejdet tillægges dog ved halvårsskiftet en meget lille sandsynlighed. Europa er delt i et nord og syd, hvor de strukturelle problemer i de sydeuropæiske lande, med meget høj arbejdsløshed og store budgetunderskud, udfordrer sammenholdet i euro-samarbejdet. Usikkerheden om den politiske enighed i Europa, og de generelt vigende økonomiske nøgletal, giver anledning til afdæmpede forventninger til udviklingen på aktie- og kreditmarkederne. Gældskrisen kan fortsat føre til lavere forbrug og færre investeringer og dermed en lavere aktivitet i økonomierne Halvårsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar Invest Udvikling og forventninger 3

6 Halvårsrapport Ledelsesberetning 20 Påtegninger Investeringsinstitutforeningen Halvårsregnskab Lån & Spar Invest Udvikling og forventninger 4 Udvikling og forventninger Risici og risikostyring til ugunst for virksomhedernes afsætning. Samtidig er væksten i emerging markets-landene blevet mere afdæmpet, hvilket på kort sigt er en væsentlig usikkerhedsfaktor for forventningerne til virksomhedernes indtjening. Ved indgangen til året var forventningerne, at udviklingen på aktiemarkedet ville være præget af store kursudsving, men at 20 alligevel kunne vise sig at blive et udmærket år for aktieinvestorerne. Disse overordnede forventninger er stadigt gældende, omend afkastene i andet halvår forventes lavere end afkastene i første halvår. Aktierne er relativt lavt værdiansat, men usikkerheden er tiltaget, og forventningerne til yderligere fremgang mere afdæmpede. En lav værdiansættelse er i sig selv ikke et entydigt signal om en positiv periode forud, men det indikerer, at bedringer i den økonomiske udvikling samt gradvist mere faste løsninger på gældskrisen kan give en positiv periode for aktiemarkederne. En lang dansk rente på ca. 1,5% er, set i lyset af en inflation på over 2%, alt for lav. Med de korte rentesatser tæt på nul, indikerer også den flade danske rentekurve, at den næste rentebevægelse bliver opadgående. Det lave renteniveau afspejler aktuelt investorernes flugt i en krisetid. Løses der op for krisen, vil markederne forventeligt vende, med stigende danske renter til følge. Ved halvårsskiftet vurderes det mest sandsynlige scenarie for renteudviklingen at være, at renten forbliver på et lavt niveau igennem 20. Udsigter til politisk enighed om europæiske løsningsmodeller for gældskrisen ventes at have et let, opadgående pres på de lange obligationsrenter. De helt korte renter ventes solidt forankrede i centralbankernes udmeldinger om, at de korte styringsrenter forbliver lave. Foreningsforhold På generalforsamlingen den 10. april 20 blev Kjeld Iversen, Niels Mazanti, Nina Dietz Legind og Ole Bergsten nyvalgt til bestyrelsen. Birgitte Tausen genopstillede ikke. KPMG, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, blev nyvalgt revisor. Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Nis Jul Clausen som formand og Bodil Rosenbeck som næstformand. På den ordinære generalforsamling havde bestyrelsen indstillet til en række ændringer i vedtægterne, der alle blev vedtaget. Grundet manglende quorum blev forslagene genfremsat på en ekstraordinær generalforsamling, der blev afholdt den 8. maj 20, hvor forslagene blev endeligt vedtaget. I løbet af halvåret har Investerings- ForeningsRådet opdateret regelsættet for Fund Governance. Bestyrelsen har vurderet det nye regelsæt og fundet, at man lever op til reglerne, dog har bestyrelsen af hensyn til kontinuitet valgt, at der gælder en 2-årig valgperiode samt, at der ikke er fastlagt et maksimalt antal valgperioder. Kort om markederne i første halvår 20 Aktiemarkederne Det globale aktieindeks opgjort i danske kroner inkl. udbytter steg med 9,7%. Amerikanske aktier steg, målt ved S&P 500-indekset opgjort i danske kroner, med,0%. Emerging markets aktier, målt ved MSCI Emerging Free-indekset opgjort i danske kroner, steg med 6,3%. Det europæiske aktieindeks steg set under ét med 4,7% målt i danske kroner. Det danske aktieindeks OMX København Totalindeks Cap inkl. udbytter steg med 10,8%. Obligationsmarkederne Det globale obligationsindeks (JP Morgan World Bond-indeks) opgjort i danske kroner steg med 2,7%. Danske statsobligationer fik (målt ud fra det danske obligationsindeks Nordea Constant Maturity Government 5 years) et afkast på 2,0%. Valutamarkederne Den danske krone steg med 0,1% i forhold til EUR og faldt med 2,5% i forhold til USD. Halvårsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar Invest Udvikling og forventninger 4

7 Halvårsrapport Ledelsesberetning 20 Påtegninger Investeringsinstitutforeningen Halvårsregnskab Lån & Spar Invest Risici og risikostyring 5 Udvikling og forventninger Risici og risikostyring Risici og risikostyring Investeringsforeningen Lån & Spar Invest tilbyder obligationsafdelinger, der investerer i korte, mellemlange og lange obligationer samt aktieafdelinger, der investerer i såvel danske som udenlandske aktier. Afdelingernes generelle profil samt risikoindikator er beskrevet i de følgende afsnit. For yderligere oplysninger om risici ved at investere i afdelingerne henvises til den seneste årsrapport samt gældende prospekt, der kan hentes på Der er forskellige risici knyttet til de enkelte afdelinger. Risikoen er udtrykt ved en risikoindikator, der er et tal mellem 1 og 7, hvor 1 udtrykker laveste risiko og 7 højeste risiko. Kategorien 1 udtrykker dog ikke en risikofri investering Lav risiko Høj risiko Afdelingens placering på risikoindikatoren er bestemt af udsvingene målt som standardafvigelse i afdelingens regnskabsmæssige indre værdi de seneste fem år og/eller repræsentative data. Der er typisk større risiko forbundet med at investere i aktier end i obligationer, og investering i afdelinger med obligationer svarer ikke til et statsgaranteret indskud. De historiske data giver ikke nogen garanti for den fremtidige kursudvikling. Det er vigtigt at opnå den rigtige kombination af investeringsbeviser i forhold til ens økonomi, tidshorisont og risikovillighed. Det gælder både på tidspunktet for investeringen og løbende i opsparingsperioden. Eksempler på risikoelementer er beskrevet nedenfor. Listen er ikke udtømmende. Risici knyttet til valg af investeringsbeviser i forskellige afdelinger Iinvesteringer skal sammensættes ud fra egne behov og forventninger. Man skal derfor være bevidst om de risici, der er forbundet med den konkrete investering. Det kan være en god ide at fastlægge sin investeringsprofil i samråd med en rådgiver. Risici knyttet til investeringsmarkederne Risikoelementer omfatter f.eks. risikoen på aktiemarkederne, renterisikoen, kreditrisikoen og valutarisikoen. Hver af disse risikofaktorer håndteres inden for de givne rammer for de forskellige investeringsområder, afdelingerne investerer i. Et eksempel på risikostyringselementer er lovgivningens regler om risikospredning. Risici knyttet til investeringsbeslutningerne Investeringsbeslutninger er langt overvejende baseret på porteføljerådgiveres handelsforslag til køb og salg af værdipapirer. Handelsforslagene udspringer af forventninger til fremtiden, der dannes ud fra kendskab til markedsforholdene f.eks. renteudviklin- Store historiske udsving er lig med høj risiko og en placering til højre på indikatoren (6 7). Små udsving er lig med en lavere risiko og en placering til venstre på risikoskalaen (1-2). Afdelingens placering på skalaen er ikke konstant. Placeringen kan ændre sig med tiden. Risikoindikatoren tager ikke højde for pludseligt indtrufne begivenheder, som eksempelvis devalueringer, politiske indgreb og pludselige udsving i valutaer. Afdelingernes generelle profil Afdeling Stiftet Investerer fortrinsvis i Risikoindikator Korte Obligationer 2001 Korte danske obligationer 2 Obligationer 1991 Danske obligationer 3 Lange Obligationer 2003 Lange danske obligationer 3 Danmark 1989 Danske aktier 7 Europa 1985 Europæiske aktier 6 Verden 1986 Globale aktier 6 Nordamerika 2002 Nordamerikanske aktier 6 Halvårsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar Invest Risici og risikostyring 5

8 Halvårsrapport Ledelsesberetning 20 Påtegninger Investeringsinstitutforeningen Halvårsregnskab Lån & Spar Invest Risici og risikostyring 6 Udvikling og forventninger Risici og risikostyring gen, konjunkturerne, virksomhedernes indtjening og politiske forhold. Denne type beslutninger er i sagens natur forbundet med usikkerhed. Målet er at opnå et afkast, der svarer til markedsafkastet af afdelingens benchmark, så der opnås et tilfredsstillende afkast under hensyn til de investeringsområder, der investeres i, samt rammerne for risikospredning. Afdelingernes afkast er opgjort efter fradrag af administrations- og handelsomkostninger. Udviklingen i benchmark (afkastet) tager ikke højde for de almindelige omkostninger, der er ved porteføljepleje. Strategierne medfører, at investeringerne vil afvige fra benchmark, og at afkastene kan blive både højere og lavere end benchmark. Benchmarket er et indeks, der måler afkastudviklingen på det eller de markeder, hvor den enkelte afdeling investerer. De væsentligste begrænsninger i investeringerne følger af de gældende regler for risikospredning. Risici knyttet til driften af foreningen og dens afdelinger Ved administration af foreningens midler er der en række forretningsmæssige risici, herunder risici i relation til investeringsbeslutningerne, f.eks. kvaliteten af de porteføljemæssige investeringsbeslutninger, samt til driften af foreningen, f.eks. menneskelige og systemmæssige fejl, og til ledelsens evne til løbende at holde bestyrelsen godt orienteret om foreningens forhold. Investeringsforeningen er underlagt kontrol fra Finanstilsynet og en lovpligtig revision ved generalforsamlingsvalgte revisorer. For yderligere oplysninger om de enkelte afdelinger under Investeringsforeningen Lån & Spar Invest henvises til seneste årsrapport samt gældende prospekt for foreningens afdelinger, der kan downloades fra dk. Generelle risikofaktorer Enkeltlande: Ved investering i værdipapirer i et enkelt land, f.eks. Danmark, er der en risiko for, at det finansielle marked i det pågældende land kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold i landet, herunder også udviklingen i landets valuta og rente, påvirke investeringernes værdi. Eksponering mod udlandet: Investering i velorganiserede og højtudviklede udenlandske markeder medfører generelt en lavere risiko for den samlede portefølje end investering alene i enkeltlande/-markeder. Udenlandske markeder kan dog være mere usikre end det danske marked på grund af en forøget risiko for en kraftig reaktion på selskabsspecifikke, politiske, reguleringsmæssige, markedsmæssige og generelle økonomiske forhold. Valuta: Investeringer i udenlandske værdipapirer giver eksponering mod valutaer, som kan have større eller mindre udsving i forhold til danske kroner. Derfor vil den enkelte afdelings kurs blive påvirket af udsving i valutakurserne mellem disse valutaer og danske kroner. Afdelinger, som investerer i danske aktier eller obligationer, har ingen direkte valutarisiko, og afdelinger, som investerer i europæiske aktier, har begrænset valutarisiko. Selskabsspecifikke forhold: Værdien af en enkelt aktie og obligation kan svinge mere end det samlede marked og kan derved give et afkast, som er meget forskelligt fra markedets. Forskydninger på valutamarkedet samt lovgivningsmæssige, konkurrencemæssige, markedsmæssige og likviditetsmæssige forhold vil kunne påvirke selskabernes indtjening. Da en aktieafdeling på investeringstidspunktet kan investere op til 10% i et enkelt selskab, kan værdien af afdelingen variere kraftigt som følge af udsving i enkelte aktier. Selskaber kan gå konkurs, hvorved investeringen heri vil være tabt. Der er også om end i mindre grad en selskabsspecifik risiko ved realkreditobligationer, hvor en afdeling kan investere op til 25% i udstedelser fra et realkreditinstitut. Særlige risici ved obligationsafdelingerne Obligationsmarkedet: Obligationsmarkedet kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag, som kan påvirke værdien af afdelingens investeringer. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold, Halvårsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar Invest Risici og risikostyring 6

9 Halvårsrapport Ledelsesberetning 20 Påtegninger Investeringsinstitutforeningen Halvårsregnskab Lån & Spar Invest Risici og risikostyring 7 Udvikling og forventninger Risici og risikostyring herunder renteudviklingen globalt, påvirke investeringernes værdi. Renterisiko: Renteniveauet varierer fra region til region og skal ses i sammenhæng med blandt andet inflationsniveauet. Renterisikoen er risikoen for, at der opstår kursfald som følge af, at renten stiger. Stiger renten, falder kursværdien på obligationerne. Renteudviklingen er blandt andet afhængig af de økonomiske forhold i Danmark og EU. Foreningen styrer renterisikoen ved at fastsætte konkrete grænser/intervaller for den korrigerede varighed på porteføljen i hver af obligationsafdelingerne. Den korrigerede varighed udtrykker, hvor meget porteføljen forventeligt vil ændre sig ved en rentestigning og ved et rentefald. Kreditrisiko: Inden for forskellige obligationstyper statsobligationer, realkreditobligationer, emerging markets obligationer, kreditobligationer osv. er der en kreditrisiko. Kreditrisikoen er risikoen for, at debitoren bag obligationen ikke kan leve op til sine forpligtelser og tilbagebetale sin gæld. Kreditrisikoen er derfor forskellig alt efter udsteders kreditværdighed, som kan ændres over tid. Obligationer udstedt af den danske stat betragtes som meget sikre obligationer, fordi kreditrisikoen er lav. Ved investering i obligationer udstedt af erhvervsvirksomheder kan der være risiko for, at udsteder får forringet sin rating og/eller ikke kan overholde sine forpligtelser. Kreditspænd udtrykker renteforskellen mellem kreditobligationer og traditionelle, sikre statsobligationer udstedt i samme valuta og med samme løbetid. Kreditspændet viser den præmie, man som investor får for at påtage sig kreditrisikoen. Særlige risici ved aktieafdelingerne Udsving på aktiemarkedet: Aktiemarkeder kan svinge meget og stige og falde væsentligt. Udsving kan blandt andet være en reaktion på selskabsspecifikke eller på mere generelle, politiske og reguleringsmæssige forhold eller være en konsekvens af sektormæssige, regionale, lokale eller generelle markedsmæssige og økonomiske forhold. Risikovillig kapital: Afkastet kan svinge meget som følge af selskabernes muligheder for at skaffe risikovillig kapital til f.eks. udvikling af nye produkter. En del af en afdelings formue kan investeres i virksomheder, hvis teknologier er helt eller delvist nye, og hvis udbredelse kommercielt og tidsmæssigt kan være vanskelig at vurdere. Lån & Spar Invest investerer primært i blue chip /large cap selskaber, hvor adgangen til den nævnte form for risikovillig kapital almindeligvis har mindre betydning. Risikoklasse - gul I Erhvervs- og Vækstministeriets risikoklassifikation er afdelingerne, i lighed med andre investeringsforeningers afdelinger, risikoklassificeret med farven gul, der betyder, at der er risiko for, at indskuddet på produktet kan tabes helt eller delvist, og at produkttypen ikke er vanskelig at gennemskue. Ud over den gule kategori findes en grøn og en rød kategori. Halvårsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar Invest Risici og risikostyring 7

10 Halvårsrapport Ledelsesberetning 20 Påtegninger Investeringsinstitutforeningen Halvårsregnskab Lån & Spar Invest Påtegninger 8 Ledelsespåtegning Påtegninger Ledelsespåtegning Foreningens bestyrelse og direktion har dags dato aflagt halvårsrapport for 20 for Investeringsforeningen Lån & Spar Invest. I overensstemmelse med gældende praksis er halvårsrapporten urevideret og tjener alene til information for investorerne. Halvårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste regnskabsår. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at halvårsrapporten giver et retvisende billede af afdelingernes aktiver og passiver, finansielle stilling pr. 30. juni 20 samt resultatet af afdelingernes aktiviteter for første halvår 20. Frederiksberg, den 22. august 20 Direktion v/invest Administration A/S Preben Iversen Bestyrelse Nis Jul Clausen Bodil Rosenbeck Kjeld Iversen formand næstformand Niels Mazanti Nina Dietz Legind Ole Bergsten Halvårsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar Invest Påtegninger 8

11 Halvårsrapport Ledelsesberetning 20 Påtegninger Investeringsforeningen Halvårsregnskab Lån & Spar Invest Beretning og halvårsregnskab 1. januar 30. juni 20 9 Beretning og halvårsregnskab 1. januar 30. juni 20 Halvårsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar Invest Beretning og halvårsregnskab 1. januar 30. juni 20 9

12 Halvårsrapport Ledelsesberetning 20 Påtegninger Investeringsforeningen Halvårsregnskab Lån & Spar Invest Afdeling Korte Obligationer 10 Afdeling Korte Obligationer Investeringsområde og -profil Afdeling Korte Obligationer investerer primært i danske obligationer noteret på NASDAQ OMX, Copenhagen A/S, f.eks. obligationer udstedt af den danske stat samt realkreditobligationer. Afdelingen kan ikke investere i erhvervsobligationer, med mindre disse er statsgaranterede. Afdelingens investeringsstrategi sigter imod at sammensætte en portefølje med en lav renterisiko. Rentefølsomheden, målt som porteføljens samlede korrigerede varighed, må maksimalt være 4 år. Dette betyder, at en rentestigning på 1%-point, alt andet lige, vil medføre et kurstab på maksimalt 4% af den samlede porteføljeværdi. Benchmark er Nordea GOV CM 2Y, der består af korte danske statsobligationer. Indekset har en konstant renterisiko på 2 år. Porteføljen er aktivt styret og sammensætningen adskiller sig fra benchmarket, som alene omfatter korte danske statsobligationer. Afdelingens rådgiver er Lån & Spar Bank. Afdelingen er ved halvårsskiftet placeret i risikokategori 2, hvilket indikerer en lav risiko på investering i afdelingen. Risikoskalaen og risikofaktorer er nærmere beskrevet i halvårsrapportens afsnit Risici og risikostyring. Afdelingen henvender sig til investorer med en investeringshorisont på minimum to år. Afdelingen kan benyttes til investering af såvel fri opsparing som pensionsmidler. Afdelingsberetningen bør læses i sammenhæng med halvårsrapportens generelle afsnit for at give et fyldestgørende billede af udviklingen. Udviklingen i 1. halvår 20 Afdelingen gav i 1. halvår af 20 et afkast på 0,86%, mens afdelingens benchmark gav et afkast på 0,40%. Den gode performance har været en følge af afdelingens beholdning af realkreditobligationer, der har klaret sig bedre end statsobligationerne i 1. halvår af 20. Der har specielt været kursstigninger på variable realkreditobligationer med loft over renten, som afdelingen har været investeret i. Modsat har realkreditobligationer med en høj kuponrente klaret sig dårligt grundet øget risiko for, at låntagerne ville udnytte det lave renteniveau til at konvertere deres lån til kurs pari. Ved indgangen til 20 var det forventet, at det danske renteniveau ville forblive lavt, indtil der kom tillid til, at den europæiske gældskrise ville blive løst. En afklaring kunne sammen med en moderat økonomisk fremgang og øget inflation, føre til rentestigninger. Afdelingen har derfor gennem halvåret haft en forsigtig investeringsstrategi. Afdelingens korrigerede varighed (afdelingens renterisiko) er øget med 0,3 til 1,6 år og ligger dermed fortsat under den korrigerede varighed på 2 år i afdelingens benchmark. I første kvartal steg de danske renter i takt med begyndende tiltro til politisk enighed om løsning af krisen samt positive økonomiske nøgletal i USA. I andet kvartal vendte udviklingen som følge af øget usikkerhed om både de politiske beslutninger samt styrken i en økonomisk fremgang. Vendingen var særligt en følge af det græske parlamentsvalg, der reelt handlede om, hvorvidt landet skulle sige ja eller nej til fortsat medlemskab af euro-samarbejdet, og som først i anden valgrunde gav mulighed for at danne en regering. Sammen med Spaniens anmodning til EU om hjælp til at genoprette landets skrantende banksektor betød det, at gældskrisen blussede op igen. Det førte til kapitalstrømme fra Sydeuropa til Nordeuropa, med faldende renter i Danmark og Tyskland samt stigende renter i de gældsplagede sydeuropæiske lande til følge. Rentefaldet på de korte danske statsobligationer var så omfattende, at renten i en kort overgang var negativ, hvilket vidner om betydelige skævheder og investorers bekymring om at tabe en større bid af opsparingen ved at forblive i sydeuropæiske obligationer. Valutaindstrømningen til Danmark var så betydelig, at Nationalbanken i maj sænkede indlånsrenten af to omgange til 0,05% og meldte ud, at banken ikke ville afholde sig fra at sænke renten yderligere, såfremt det skulle være nødvendigt. Forventninger Renteudviklingen på danske obligationer ventes fortsat at være påvirket af udviklingen i den europæiske gældskrise. Danske obligationer bliver set som en sikker havn af investorerne, hvilket har presset renten ned i et rekordlavt niveau. Renten på de 2-årige danske statsobligationer var 0,01% p.a. ved udgangen af juni. Udviklingen afspejler, at gældskrisen stadig er alvorlig. Det lave renteniveau skyldes mere en frygt for markedsforhold i Sydeuropa end gunstige økonomiske forhold i Danmark, og renteniveauet står ikke i mål med en aktuel inflation på godt 2%. En negativ realrente kan vanskeligt fastholdes i en længere periode, hvorfor det forventes, at den næste større rentebevægelse er i opadgående retning til ugunst for obligationsinvestorer. Men indtil der skabes tillid til, at der findes en holdbar løsning på gældskrisen, kan interessen for danske obligationer fastholdes og derigennem også et lavt renteniveau. En forsigtig varighed på porteføljen forventes fastholdt sammen med en fokus på variabelt forrentede realkreditobligationer. Realkreditobligationer tilbyder fortsat en merrente i forhold til statsobligationerne, hvilket forventes at bidrage til et pænt, men moderat afkast i andet halvår. Halvårsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar Invest Afdeling Korte Obligationer 10

13 Halvårsrapport Ledelsesberetning 20 Påtegninger Investeringsforeningen Halvårsregnskab Lån & Spar Invest Afdeling Korte Obligationer Fakta om Afdeling Korte Obligationer Porteføljens 10 største positioner: *) Børsnoteret Udbyttebetalende Risikokategori 2 Risikoprofil Gul Sharpe Ratio 5 års gennemsnit 1,05 Benchmark Nordea GOV CM 2Y Benchmark Sharpe Ratio 5 års gennemsnit 1,09 ÅOP (20) 0,68 1 4,00% Stat St lån 15 6,8% 2 2,00% Nordea april ,3% 3 5,00% Nordea ann ,1% 4 5,00% RD 43D OA 38æ ,8% 5 2,50% Stat INK st. lån ,8% 6 1,73% BRF 454EOA ,3% 7 1,84% Nykredit 43D CF ,9% 8 0,86% Nykredit 49D OA ,7% 9 2,00% DK skib JAN ,6% 10 2,00% RD 23D s ,3% * ) De 10 største positioner er opgjort pr. ultimo juni 20 Porteføljens sammensætning ultimo juni 20 Kursudvikling (indekseret måneder) Kontantbeholdning - 0,4% Udtrukne obligationer - 8,1% Statsobligationer -,0% Realkreditobligationer - 79,5% 99 jun jul aug sep okt Afdeling Korte obligationer nov dec jan feb Benchmark mar apr maj jun Hoved- og nøgletal de seneste 5 år for Afdeling Korte Obligationer Halvår Hovedtal i mio. kr Halvårets nettoresultat 2,2 9,3 10,5 3,0 4,7 Medlemmernes formue 315,5 306,3 403,0 486,9 579,1 Cirkulerende andele (nominel værdi) 320,1 305,0 398,4 501,7 585,2 Nøgletal (pr. andel) Indre værdi pr. andel, kr. 98,56 100,44 101,15 97,05 98,96 Periodens afkast i pct. 0,73 3,04 2,90 0,81 0,82 Sharpe Ratio -0,82-0,38 0,18 0,31 1,05 Standardafvigelse 0,91 1,02 1,08 1,21 1,32 Omkostningsprocent 1) 0,30 0,30 0,06 0,28 0,27 Benchmark 2) Benchmarkafkast i pct. - 2,45 2,91-0,13 0,40 Sharpe Ratio - - 0,29 0,05 1,09 Standardafvigelse - - 2,02 1,66 1,87 Bemærk: 1) Nøgletallet er opgjort for halvåret. Nøgletallet er ikke sammenligneligt med tallet i årsrapporten. 2) Benchmark blev etableret i 2008, hvor effas 1-3 blev benyttet. Benchmark er udskiftet i 20. Sharpe Ratio og Standardafvigelse fra 20 er baseret på det aktuelle benchmark. Tallene for 2010 er 3 års gennemsnit. Halvårsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar Invest Afdeling Korte Obligationer

14 Halvårsrapport Ledelsesberetning 20 Påtegninger Investeringsforeningen Halvårsregnskab Lån & Spar Invest Afdeling Korte Obligationer Afdeling Korte Obligationer kr. Note RESULTATOPGØRELSE 1. halvår Renter og udbytter Kursgevinster og -tab Administrationsomkostninger Resultat før skat Skat 0 0 Halvårets nettoresultat kr. Note BALANCE Ultimo 1. halvår 20 samt ultimo 20 AKTIVER Likvide midler Obligationer Andre aktiver Aktiver i alt PASSIVER Medlemmernes formue Anden gæld Passiver i alt Noter Cirkulerende andele Formueværdi (stk.) (1.000 kr.) NOTE 1 Medlemmernes formue Medlemmernes formue, primo Udlodning fra sidste år Emissioner Indløsninger 0 0 Emissionstillæg og indløsningsfradrag 76 Overført fra resultatopgørelsen I alt medlemmernes formue Procent NOTE 2 Aktiver Fordeling af finansielle instrumenter Børsnoterede finansielle instrumenter 96,4 97,9 Øvrige finansielle instrumenter 3,6 2,1 100,0 100,0 Af de børsnoterede finansielle instrumenter er 88,0% placeret i realkreditobligationer og,0% placeret i statsobligationer. Halvårsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar Invest Afdeling Korte Obligationer

15 Halvårsrapport Ledelsesberetning 20 Påtegninger Investeringsforeningen Halvårsregnskab Lån & Spar Invest Afdeling Obligationer 13 Afdeling Obligationer Investeringsområde og -profil Afdeling Obligationer investerer primært i danske obligationer noteret på NASDAQ OMX, Copenhagen A/S, f.eks. obligationer udstedt af den danske stat samt realkreditobligationer. Afdelingen kan ikke investere i erhvervsobligationer, med mindre disse er statsgaranterede. Afdelingens investeringsstrategi sigter mod at sammensætte en portefølje med en lav til mellem renterisiko. Rentefølsomheden, målt som porteføljens samlede korrigerede varighed, skal ligge i intervallet 2-6 år. Det vil sige, at en rentestigning på 1%-point, alt andet lige, vil medføre et kurstab på maksimalt 6% af den samlede porteføljeværdi. Afdelingens benchmark udgøres af 50% Nordea GOV CM 3Y og 50% Nordea GOV CM 5Y, to indeks, der består af korte og mellemlange danske statsobligationer. Indekset har en konstant renterisiko på 4 år. Porteføljen er aktivt styret, og sammensætningen adskiller sig fra benchmarket, som alene omfatter danske statsobligationer. Afdelingens rådgiver er Lån & Spar Bank. Afdelingen er ved halvårsskiftet placeret i risikokategori 3, hvilket indikerer en lav til middel risiko på investering i afdelingen. Risikoskalaen og risikofaktorer er nærmere beskrevet i halvårsrapportens afsnit Risici og risikostyring. Afdelingen henvender sig til investorer med en investeringshorisont på minimum 3 år. Afdelingen kan benyttes til investering af såvel fri opsparing som pensionsmidler. Afdelingsberetningen bør læses i sammenhæng med halvårsrapportens generelle afsnit for at give et fyldestgørende billede af udviklingen. Udviklingen i 1. halvår 20 Afdelingen gav i 1. halvår af 20 et afkast på 1,34%, mens afdelingens benchmark gav et afkast på 0,92%. Den gode performance har været en følge af afdelingens beholdning af realkreditobligationer, der har klaret sig bedre end statsobligationerne gennem 1. halvår af 20. Der har specielt været kursstigninger på variable realkreditobligationer med loft over renten, som afdelingen har været investeret i. Modsat har realkreditobligationer med en høj kuponrente klaret sig dårligt grundet øget risiko for, at låntagerne ville udnytte det lave renteniveau til at konvertere deres lån til kurs pari. Ved indgangen til 20 var det forventet, at det danske renteniveau ville forblive lavt, indtil der kom tillid til, at den europæiske gældskrise ville blive løst. En afklaring kunne sammen med en moderat økonomisk fremgang og øget inflation føre til rentestigninger. Afdelingens korrigerede varighed (afdelingens renterisiko) er øget med 0,6 til 3,2 år og ligger dermed fortsat under den korrigerede varighed på 4 år i afdelingens benchmark. I 1. kvartal steg de danske renter i takt med begyndende tiltro til politisk enighed om løsning af krisen samt positive økonomiske nøgletal i USA. I 2. kvartal vendte udviklingen i konsekvens af øget usikkerhed om både de politiske beslutninger og styrken i en økonomisk fremgang. Vendingen var særligt en følge af det græske parlamentsvalg, der reelt handlede om, hvorvidt landet skulle sige ja eller nej til fortsat medlemskab af euro-samarbejdet, og som først i anden valgrunde gav mulighed for at danne en regering. Sammen med Spaniens anmodning til EU om hjælp til at genoprette landets skrantende banksektor betød det, at gældskrisen blussede op igen. Det førte til kapitalstrømme fra Sydeuropa til Nordeuropa, med faldende renter i Danmark og Tyskland samt stigende renter i de gældsplagede sydeuropæiske lande til følge. Rentefaldet på de korte danske statsobligationer var så omfattende, at renten i en kort overgang var negativ, hvilket vidner om betydelige skævheder og investorers bekymring om at tabe en større bid af opsparingen ved at forblive i sydeuropæiske obligationer. Valutaindstrømningen til Danmark var så betydelig, at Nationalbanken i maj sænkede indlånsrenten af to omgange til 0,05% og meldte ud, at banken ikke ville afholde sig fra at sænke renten yderligere, såfremt det skulle være nødvendigt. Forventninger Renteudviklingen på danske obligationer ventes fortsat at være påvirket af udviklingen i den europæiske gældskrise. Danske obligationer anses som sikker havn af investorerne, hvilket har presset renten ned i et rekordlavt niveau. Renten på de 2-årige danske statsobligationer var 0,01% p.a. ved udgangen af juni. Udviklingen afspejler, at gældskrisen stadig er alvorlig. Det lave renteniveau skyldes mere en frygt for markedsforhold i Sydeuropa end gunstige økonomiske forhold i Danmark, og renteniveauet står ikke mål med en aktuel inflation på godt 2%. En negativ realrente kan vanskeligt fastholdes i en længere periode, hvorfor det forventes, at den næste større rentebevægelse er i opadgående retning til ugunst for obligationsinvestorer. Men indtil der skabes tillid til, at der findes en holdbar løsning på gældskrisen, kan interessen for danske obligationer fastholdes og derigennem også et lavt renteniveau. En forsigtig varighed på porteføljen forventes fastholdt sammen med et fokus på variabelt forrentede realkreditobligationer. Realkreditobligationer tilbyder fortsat en merrente i forhold til statsobligationerne, hvilket forventes at bidrage til et pænt, men moderat afkast i andet halvår. Halvårsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar Invest Afdeling Obligationer 13

16 Halvårsrapport Ledelsesberetning 20 Påtegninger Investeringsforeningen Halvårsregnskab Lån & Spar Invest Afdeling Obligationer 14 Fakta om Afdeling Obligationer Porteføljens 10 største positioner: *) Børsnoteret Udbyttebetalende Risikokategori 3 Risikoprofil Gul Sharpe Ratio 5 års gennemsnit 0,87 Benchmark 50% Nordea GOV CM 3Y og 50% Nordea GOV CM 5Y Benchmark Sharpe Ratio 5 års gennemsnit 1,08 ÅOP (20) 0,68 1 4,00% Stat St lån 19 14,1% 2 1,10% Nykredit 40DF6Hnc ,0% 3 3,00% Nordea okt ,9% 4 1,84% Nykredit 33D CF ,9% 5 4,00% RD 23S S ,5% 6 3,50% Nordea ann ,1% 7 4,00% Stat st. lån ,1% 8 2,00% RD 10T AP ,6% 9 1,71% Nordea 5CF ,5% 10 2,00% DLR ap B ,4% * ) De 10 største positioner er opgjort pr. ultimo juni 20 Porteføljens sammensætning ultimo juni 20 Kursudvikling (indekseret måneder) Kontantbeholdning - 0,1% Udtrukne obligationer - 0,4% Statsobligationer - 18,2% Realkreditobligationer - 81,2% jun jul aug sep Afdeling Obligationer okt nov dec jan Benchmark feb mar apr maj jun Hoved- og nøgletal de seneste 5 år for Afdeling Obligationer Halvår Hovedtal i mio. kr Halvårets nettoresultat -4,8 21,8 28,5 4,6 15,5 Medlemmernes formue 601,6 599,0 8, , ,5 Cirkulerende andele (nominel værdi) 707,2 679,1 898, , ,3 Nøgletal (pr. andel) Indre værdi pr. andel, kr. 85,08 88,20 90,35 85,26 88,59 Periodens afkast i pct. -0,65 3,62 3,97 0,83 1,32 Sharpe Ratio (5 års gennemsnit) -0,36-0,09 0,14 0,33 0,87 Standardafvigelse (5 års gennemsnit) 1,85 2,50 2,57 2,63 2,79 Omkostningsprocent 0,30 0,29 0,28 0,27 0,26 Benchmark 1) Benchmarkafkast i pct. - 2, 5,40 0,00 0,94 Sharpe Ratio (5 års gennemsnit) - 0,35 0,35 0,05 1,08 Standardafvigelse (5 års gennemsnit) - 2,75 2,75 3,16 3,52 Bemærk: 1) Benchmark blev etableret i 2008, hvor effas 1-3 blev benyttet. Benchmark er udskiftet i 20. Sharpe Ratio og Standardafvigelse for 20 er baseret på det aktuelle benchmark. Tallene for 2010 er 3 års gennemsnit. Halvårsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar Invest Afdeling Obligationer 14

17 Halvårsrapport Ledelsesberetning 20 Påtegninger Investeringsforeningen Halvårsregnskab Lån & Spar Invest Afdeling Obligationer 15 Afdeling Obligationer kr. Note RESULTATOPGØRELSE 1. halvår Renter og udbytter Kursgevinster og -tab Administrationsomkostninger Resultat før skat Skat 0 0 Halvårets nettoresultat kr. Note BALANCE Ultimo 1. halvår 20 samt ultimo 20 AKTIVER Likvide midler Obligationer Andre aktiver Aktiver i alt PASSIVER Medlemmernes formue Anden gæld Passiver i alt Noter Cirkulerende andele Formueværdi (stk.) (1.000 kr.) NOTE 1 Medlemmernes formue Medlemmernes formue, primo Udlodning fra sidste år Emissioner Indløsninger Emissionstillæg og indløsningsfradrag 159 Overført fra resultatopgørelsen I alt medlemmernes formue Procent NOTE 2 Aktiver Fordeling af finansielle instrumenter Børsnoterede finansielle instrumenter 98,6 97,8 Øvrige finansielle instrumenter 1,4 2,2 100,0 100,0 Af de børsnoterede finansielle instrumenter er 81,8% placeret i realkreditobligationer og 18,2% placeret i statsobligationer. Halvårsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar Invest Afdeling Obligationer 15

18 Halvårsrapport Ledelsesberetning 20 Påtegninger Investeringsforeningen Halvårsregnskab Lån & Spar Invest Afdeling Lange Obligationer 16 Afdeling Lange Obligationer Investeringsområde og -profil Afdeling Lange Obligationer investerer primært i danske obligationer noteret på NASDAQ OMX, Copenhagen A/S, f.eks. obligationer udstedt af den danske stat samt realkreditobligationer. Afdelingen kan ikke investere i erhvervsobligationer, med mindre disse er statsgaranterede. Afdelingens investeringsstrategi sigter mod at sammensætte en portefølje med en mellem til høj renterisiko primært baseret på lange danske obligationer. Den korrigerede varighed, der udtrykker renterisikoen, skal ligge i intervallet 4-8 år. Det vil sige, at en rentestigning på 1%-point, alt andet lige, vil medføre et kurstab på maksimalt 8% af den samlede porteføljeværdi. Afdelingens benchmark udgøres af 50% Nordea GOV CM 5Y og 50% Nordea GOV CM 7Y, to indeks, der består af korte og mellemlange danske statsobligationer. Indekset har en konstant renterisiko på 6 år. Porteføljen er aktivt styret og sammensætningen adskiller sig fra benchmarket, som alene omfatter danske statsobligationer. Afdelingens rådgiver er Lån & Spar Bank. Afdelingen er ved halvårsskiftet placeret i risikokategori 3, hvilket indikerer en lav til middel risiko på investering i afdelingen. Risikoskalaen og risikofaktorer er nærmere beskrevet i halvårsrapportens afsnit Risici og risikostyring. Afdelingen henvender sig til investorer med en investeringshorisont på minimum 3 år. Afdelingen kan benyttes til investering af såvel fri opsparing som pensionsmidler. Afdelingsberetningen bør læses i sammenhæng med halvårsrapportens generelle afsnit for at give et fyldestgørende billede af udviklingen. Udviklingen i 1. halvår 20 Afdelingen gav i 1. halvår af 20 et afkast på 2,17%, mens afdelingens benchmark gav et afkast på 1,17%. Den gode performance har været en følge af afdelingens beholdning af realkreditobligationer, der har klaret sig bedre end statsobligationerne gennem 1. halvår af 20. Der har specielt været kursstigninger på variable realkreditobligationer med loft over renten, som afdelingen har været investeret i. Modsat har realkreditobligationer med en høj kuponrente klaret sig dårligt grundet øget risiko for, at låntagerne ville udnytte det lave renteniveau til at konvertere deres lån til kurs pari. Ved indgangen til 20 var det forventet, at det danske renteniveau ville forblive lavt, indtil der kom tillid til, at den europæiske gældskrise ville blive løst. En afklaring kunne sammen med en moderat økonomisk fremgang og øget inflation, føre til rentestigninger. Afdelingens korrigerede varighed (afdelingens renterisiko) er øget med 0,3 til 4,7 år, og ligger dermed fortsat under den korrigerede varighed på 6 år i afdelingens benchmark. I 1. kvartal steg de danske renter i takt med begyndende tiltro til politisk enighed om løsning af krisen samt positive økonomiske nøgletal i USA. I 2. kvartal vendte udviklingen i konsekvens af øget usikkerhed om både de politiske beslutninger samt styrken i en økonomisk fremgang. Vendingen var særligt en følge af det græske parlamentsvalg, der reelt handlede om, hvorvidt landet skulle sige ja eller nej til fortsat medlemskab af euro-samarbejdet, og som først i anden valgrunde gav mulighed for at danne en regering. Sammen med Spaniens anmodning til EU om hjælp til at genoprette landets skrantende banksektor betød det, at gældskrisen blussede op igen. Det førte til kapitalstrømme fra Sydeuropa til Nordeuropa, med faldende renter i Danmark og Tyskland samt stigende renter i de gældsplagede sydeuropæiske lande til følge. Rentefaldet på de korte danske statsobligationer var så omfattende, at renten i en kort overgang var negativ, hvilket vidner om betydelige skævheder og investorers bekymring om at tabe en større bid af opsparingen ved at forblive i sydeuropæiske obligationer. Valutaindstrømningen til Danmark var så betydelig, at Nationalbanken i maj sænkede indlånsrenten af to omgange til 0,05% og meldte ud, at banken ikke ville afholde sig fra at sænke renten yderligere, såfremt det skulle være nødvendigt. Forventninger Renteudviklingen på danske obligationer ventes fortsat at være påvirket af udviklingen i den europæiske gældskrise. Danske obligationer anses som sikker havn af investorerne, hvilket har presset renten ned i et rekordlavt niveau. Renten på de 2-årige danske statsobligationer var 0,01% p.a. ved udgangen af juni. En vending af kapitalstrømmene vil forventeligt føre til stigende danske obligationsrenter, hvor kursændringen kan blive størst for de længere løbende fastforrentede obligationer. Udviklingen afspejler, at gældskrisen stadig er alvorlig. Det lave renteniveau skyldes mere en frygt for markedsforhold i Sydeuropa end gunstige økonomiske forhold i Danmark, og renteniveauet står ikke i mål med en aktuel inflation på godt 2%. En negativ realrente kan vanskeligt fastholdes i en længere periode, hvorfor det forventes, at den næste større rentebevægelse er i opadgående retning til ugunst for obligationsinvestorer. Men indtil der skabes tillid til, at der findes en holdbar løsning på gældskrisen, kan overefterspørgslen efter danske obligationer fastholdes og derigennem også et lavt renteniveau. En forsigtig varighed på porteføljen forventes fastholdt sammen med en fokus på variabelt forrentede realkreditobligationer. Realkreditobligationer tilbyder fortsat en merrente i forhold til statsobligationerne, hvilket forventes at bidrage til et pænt, men moderat afkast i andet halvår. Halvårsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar Invest Afdeling Lange Obligationer 16