KIG & LYT. EU-modstandernes lytter- og seerforbund ISSN Kontingent opkrævning. Udtalelse fra årsmødet

Transkript

1 KIG & LYT EU-modstandernes lytter- og seerforbund ISSN Nr. Nu 2 er 15. årgang Maj 2007 Udgiver: EUmodstandernes lytter- og seerforbund Redaktion: Styrelsen Lindebugten Valby Tlf redaktionen@kigoglyt.net Ansvarshavende: Støtte til KIG & LYT kan sendes til: Giro Formand Peter Fuglsang Tlf fuglsang@inform-bbs.dk Kasserer kassereren@kigoglyt.net Udtalelse fra årsmødet Kontingent opkrævning Med dette nummer af Kig&Lyt følger et giro-kort til betaling af kontingent for Kontingentet er på 50 kr. Årsmødet i EU-modstandernes Lytter- og Seerforbund den 17. marts 2007 vedtog i øvrigt at kontingentet i 2008 skal være uændret i forhold til i år. Eventuel ændring i adresse kan sendes til forbundets kasserer: Nørrebrogade 227, 4. tv 2200 København N kassereren@kigoglyt.net EU-modstandernes lytter- og seerforbund udtaler fra sit årsmøde i Vejle lørdag den 17. marts 2007: Udflytningen af Danmarks Radio til Ørestaden får nu fatale følger for Danmarks Radios fremtidige programmer. Står det til politikerne på Christiansborg og Danmarks Radios ledelse skal budgetoverskridelser på byggeriet af et nyt mediehus i Ørestaden nu koste 300 medarbejdere jobbet. EU-modstandernes lytter- og seerforbund minder om, at udflytningen til Ørestaden var en beslutning, der blev taget efter politisk pres. Et pres, der kom fra de samme politikere, der i dag nægter at hjælpe Danmarks Radio ud af det økonomiske uføre. Den gang var det magtpåliggende for politikerne, at der kom store kulturinstitutioner i Ørestaden. Bl.a. for at få gang i salget af byggegrunde i staden. Derfor var Danmarks Radios nye mediehus vigtig. Og derfor accepterede politikerne den daværende DR-ledelses forskønnede budgetter for byggeriet, selvom der allerede den gang var andre billigere og langt bedre alternativer på bordet. Beslutningen om udflytning til Ørestaden blev taget imod medarbejdernes ønsker og anbefalinger. Det er derfor helt urimeligt, at det nu er medarbejderne, der skal betale prisen med massefyringer. Politikerne bør stå ved deres del af ansvaret og dermed også deres del af regningen. Danmarks Radios pligt til at levere et alsidigt programudbud med et nuanceret indhold fri for kommercielle interesser er for vigtig til at licens-penge nu skal ødsles bort på mursten. Pengene var anvendt langt bedre ved at blive investeret i medarbejdere. EU-modstandernes lytter- og seerforbund foreslår, at budgetoverskridelserne skal konverteres til et rentefrit statslån. Det vil sikre at lytternes og seernes licenskroner går til programmer og ikke til afbetaling på et dyrt, politisk betinget prestige projekt.

2 Besøg på P4 Trekanten Efter årsmødet i EU-modstandernes lytter- og seerforbund i Vejle den 17. marts 2007 havde styrelsen arrangeret et besøg på Danmarks Radios regional station i Vejle. Den hedder nu P4 Trekanten. Udsigten er flot! Udover Vejle havn, fjorden og Vejlefjordbroen et stykke ude. Så hvad udsigt angår, var det et godt bytte at flytte fra Karl Bjarnhofsvej og Kanal 94 til Den Hvide Facet og P4 Trekanten. Og for Danmarks Radios anstrengte økonomi var de 22 millioner, som salget af huset i Bredballe indbragte, meget velkomne. Lokalerne i den Hvide Facet er lyse og venlige med smukke møbler og alt i moderne udstyr, men så er plusserne også talt. Det er ikke bare de fysiske rammer, der er blevet mindre, også medarbejderstaben er blevet væsentligt reduceret. Før var der 35 personer til at bemande Kanal 94. P4Trekanten bemandes af l2. P4 Trekanten har været i gang siden begyndelsen af januar i år. Staben af teknikere og journalister håber selvfølgelig at stationen vil bevare den centrale placering hos lokalbefolkningens lyttervaner, som kendetegnede Kanal 94. Området er dog ændret noget. Horsens dækkes nu af P4 Østjylland, mens de nye Vejen og Middelfart kommuner er kommet ind under P4 Trekanten. Man har måttet vænne sig til, at de fleste af udsendelserne i weekenden kommer fra Radio Syd i Åbenrå. Her bidrager studiet i Vejle nu kun med lokalnyheder en gang i timen. Eftermiddagsfladen sendes i hverdagene heller ikke fra Vejle længere. Ingen tvivl om, at det der engang var en velanset regionalradio, er blevet til noget ganske andet. Der er travlhed fra tidlig morgen med nyheder, vej- og vejrmeldinger, interviews og sendevognen skal også ud næsten hver dag. Personalet håber således på, at de med de nedskæringer de har været igennem, er igennem det værste og ikke skal holde for igen. Der kan dårligt skæres mere hvis man fortsat skal være regionalradio for området. Det samme håber vi, som nød godt af at journalist Rikke Frahm på P4 Trekantens vegne tog venligt imod os og fortalte levende og interessant om stationens liv. Birtha Bigum

3 Der går et spøgelse gennem Europa... Af Et spøgelse går gennem Europa kommunismens spøgelse. Alle magter i det gamle Europa har sluttet sig sammen til en hellig klapjagt på dette spøgelse, paven og tsaren, Metternich og Guizot, franske radikale og tysk politi. Sådan skrev Karl Marx og Friedrich Engels i 1848 i indledningen til Det Kommunistiske Manifest. dag I 159 år senere findes der stadig et spøgelse, som magthaverne har travlt med at bekæmpe. Det nye spøgelse hedder: Folkeafstemninger. I den seneste måned er klapjagten på dette spøgelse blevet meget synligt. Det startede med Blain. Den britiske premierminister Tony Blair slog den 19. april fast, at Storbritannien er klar til at droppe den folkeafstemning, man har lovet de britiske vælgere om EU s forfatning. Hans forslag var at droppe det nuværende forslag til EUforfatning og i stedet erstatte det med en såkaldt Mini-traktat.Den skulle så til gengæld gennemføres uden folkeafstemning. Et forslag, der ligger helt i tråd med tanker statsminister Anders Fogh Rasmussen luftede for mere end et år siden. Danske politikere var ikke sene til at følge Tony Blairs nye signaler op. I Berlingske Tidende dagen efter skrev den socialdemokratiske Europa-ordfører Svend Auken således: Vi spørger ligesom regeringen i London, om ikke tiden for en grundlovslignende traktat er forpasset?. Også Venstres Charlotte Antonsen og Det Radikale Venstres Lone Dybkjær er med på en Mini-traktat. De lægger begge vægt på at få ændret afstemningsreglerne og få styrket den fælles udenrigspolitik. Anders Fogh Rasmussen har tidligere antydet at det i så tilfælde nok ikke er nødvendigt at spørge vælgerne. Heller ikke den nye franske præsident Nicolas Sarkozy har holdt sig tilbage. I valgkampens slutspurt kom han bl.a. med denne udmelding til avisen Le Monde: Den forfatning, der blev forberedt så glimrende af Valéry Giscard d Estaing, er død. Franskmændene og hollænderne har sagt nej. Magtbalancen i Europa tillader ikke en ny forfatning. Og han lader ingen tvivl tilbage om, at det handler om at undgå at vedtage noget så omfattende, at det skal sendes til folkeafstemning. Det er vanvid. En folkeafstemning vil placere os i en situation, hvor vi angriber EU og risikerer at pille samarbejdet fra hinanden. EU s regeringsledere er utvivlsomt helt enige i deres syn på folkeafstemninger. De er godt klar over, at den slags skal undgås, hvis der skal gennemføres noget, der minder om en forfatning. Det næste halve år vil vise om de også er enige om hvilke ændringer, der skal gennemføres uden folkeafstemninger. Det ventes at det tyske formandskab på EUtopmødet i juni vil fremlægge en køreplan for hvordan topmødet i december 2007 kan nå til enighed om en ny traktat / forfatning til afløsning af den gældende traktat. Iforvejen er fronterne trukket op. Forfatningens Venner (de 18 lande, der allerede har godkendt EU-forfatningen) har meldt ud, at de ønsker Forfatningen gennemført i dens nuværende form - eventuelt suppleret med flere artikler i form af f.eks. en social erklæring. Her over for står de lande, der har lovet folkeafstemninger, og derfor gerne vil have det barberet ned til så lidt som muligt. Så vil de bruge anledningen til at aflyse deres folkeafstemninger. Det er svært at se et kompromis, der kun ændrer på afstemningsreglerne. Her vil nogle lande få mere magt, mens andre vil få mindre. Ikke det bedste udgangspunkt, hvis alle skal have noget ud af en ny traktat. Derfor må ændringerne nødvendigvis blive mere omfattende, hvis det er noget alle skal kunne samles om. En ting er dog sikker: Der bliver kun folkeafstemning i Irland, hvor dens slags er uundgåeligt, som tidligere fastslået af den irske højesteret. Og det er en skam! Som et af de rigeste kontinenter har Europa et særligt ansvar i en globaliseret verden. Vi har et ansvar for at gå i spidsen med at nedbringe udledning af CO 2 for at undgå radikale klimaforandringer. Vi har ikke mindst et ansvar i forhold til u-landene og for at indføre ligeværdige og fair handelsbetingelser i forhold til disse lande. Et europæisk samarbejde baseret på sådanne værdier, kunne opnå folkelig opbakning og medleven gennem folkeafstemninger. EU s nuværende politiske kurs går imidlertid den stik modsatte retning. Egne økonomiske interesser kommer hele tiden kommer i første række over velfærd, over miljøet og over hensynet til at gøre noget ved uligheden i verden. Det kan kun fortsætte ved at vende det døve øre til og lade være at spørge folket.

4 ( er bestyrelsesmedlem af Udfordring Europa og redaktør af Kig&Lyt)

5 Kan vi bryde monopolet? På kun tre år er udgiften til mange kommercielle TV kanaler hos antenneforeninger og kabel TV steget med op til 30%. Det er en helt urimelig prisstigning, der slet ikke følger den almindelige prisudvikling. Det er syv gange højere end på almindelige varer. Udviklingen er helt løbet af sporet, fordi vi som forbrugere ikke har noget alternativ. De to store udbydere på markedet, TDC og Telia Stofa, kan sætte priserne som det behager dem. Det gør de så kunder hos TDC Kabel TV har siden 2003 betalt 32% mere for de mest sendte TV-pakker. Det er rene pengemaskiner med forbrugerne som gidsler. Er det til at dække den enorme bonus til Hr. Dyremose? Eller er det også til de nye grådige ejere, der skal udnytte deres monopol? Jeg tror begge dele. Men hos landets antenneforeninger opleves udviklingen som en ren prisskrue. Antenneforeningernes medlemmer efterspørger billigere pakker, men antenneforeningerne kan ikke selv sætte pakkerne sammen. Det nægter kanaler som TV3 og TV3+. De vil simpelt hen ikke sælge det, som kunderne ønsker. Der mangler virkelig konkurrence på markedet. Allerede i 2002 kritiserede Konkurrencestyrelsen kabel-tv-branchen for manglende konkurrence. Også dengang blev de fasttømrede og kostbare pakkeløsninger udråbt som skurken. Kun ved at sælge de enkelte kanaler mere individuelt, kan konkurrencen blive bedre, vurderede styrelsen dengang. Udbyderne vil forsat ikke sælge deres kanaler individuelt. Alligevel har styrelsen ingen aktuelle planer om at gribe ind. Udbyderne af tv vil være sikker på, at der er kunder nok til hver kanal. Derfor nægter de også i fremtiden at sælge kanalerne efter kundernes ønsker. Vil man skifte en dyr TV-pakke ud med en billigere koster det op til 900 kroner. For at tage kampen op bør man efter min mening samle alle landes mange antenneforeninger i en slagkraftig forening, der kan forhandle samlet. Udbydernes aggressive markedsføring må ikke giver mulighed for at presse prisen op. Kig & Lyt ønsker god sommer! Court Østerberg. Styrelsen Formand: Peter Fuglsang Store Møllevej 34, 4. tv København S Tlf fuglsang@inform-bbs.dk Næstformand: Court Østerberg Hvidovrevej 254, 2. th Hvidovre Tlf court@hvidovrenettet.dk Kasserer: Nørrebrogade 227, 4. tv 2200 København N kassereren@kigoglyt.net Redaktør: Lindebugten Valby Tlf redaktionen@kigoglyt.net Kontakt til lokalgrupper: Lilian Andersen Smyrnavej 16, 3. tv København S Tlf lismyr@privat.dk Birtha Bigum Lyngsoddevej 62, Snoghøj 7000 Fredericia Tlf birtha_b@tiscali.dk Lis Kofoed Jensen Ø Grønningvej 24, Ø Grønning 7870 Roslev Tlf jenli@mail.dk Monika Hedberg Aarestrupvej 64, 2. tv Karup J Tlf hedberg@mail.dk Povl Kristensen Frørup Landevej Christiansfeld Tlf povlk@privat.dk