Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir IV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir IV"

Transkript

1 Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel virke i Danmark? Simulering af en ensartet skat på al kapitalindkomst Arbejdspapir IV Fordelingsmæssige konsekvenser Skatteministeriet IV

2 Arbejdspapir IV Fordelingsmæssige konsekvenser Indledning...1 Den fordelingsmæssige virkning et øjebliksbillede...2 Ulighedseffekt uklar dog vinder velhavende mest...4 Den isolerede effekt af reform af kapitalbeskatningen...9 Personskattelempelserne målrettes beskæftigede...13 Det samlede tiltag yderligere karakteristik af fordelingsimplikationerne...16 Betydningen af ændringen af ejendomsværdibeskatningen...18 Indledning En reform hvorefter den formelle beskatning af afkastet fra opsparing vil udgøre 15 pct., vil have fordelingsmæssige konsekvenser. I arbejdspapir I Provenumæssige konsekvenser forklares, hvorledes reformen medfører et merprovenu på sigt svarende til en permanent stigning i de offentlige indtægter på ca. 9,5 mia. kr. Merprovenuet skyldes blandt andet, at husholdningernes renteudgifter stiger på sigt, hvorfor besparelsen fra reduktionen af rentefradraget også stiger på sigt. Stigningen i husholdningernes renteudgifter sker i takt med udbygningen af pensionssystemet, idet der er tale om tvungen opsparing, der fortrænger privat opsparing. En anden vigtig drivkraft bag det langsigtede merprovenu er den stigning i den private formue og det private forbrug, som den generelle reduktion af beskatningen af afkastet fra opsparing afstedkommer. Tiltaget vil kunne finansiere personskattelettelser på netto 9,5 mia. kr. Personskattelettelser kan gives på mange måder, men en umiddelbar vej til at opretholde en lige indkomstfordeling og samtidig forøge incitamentet til at arbejde kunne være, at anvende provenuet til en kombineret forøgelse af beskæftigelsesfradraget fra 2,5 pct. til 7,1 pct. og en afskaffelse af loftet for beskæftigelsesfradraget. Dette vil umiddelbart give anledning til et provenutab på 13,1 mia. kr. Selvfinansieringsgraden for denne finansierede skatteomlægning vurderes imidlertid at være relativt lav i underkanten af 30 pct. Dermed bliver det endelige provenutab alene 9,5 mia. kr

3 I dette arbejdspapir vurderes de fordelingsmæssige konsekvenser af den vidtgående reform af kapitalindkomstbeskatningen kombineret med en forøgelse af beskæftigelsesfradraget. I arbejdspapir I er modellen beskrevet, og de overordnede provenumæssige konsekvenser af den skitserede model præsenteres. I arbejdspapir II beskrives virkningerne på opsparingen, mens virkningerne på ejerboligpriserne præsenteres i arbejdspapir III. Den fordelingsmæssige virkning et øjebliksbillede Til illustration af fordelingsvirkningerne er udregnet en række øjebliksbilleder af de konsekvenser, som tiltaget vil have for ændringen af befolkningens rådighedsbeløb. Beregningen tager ved hjælp af Lovmodellen udgangspunkt i den observerede indkomstfordeling i 2004, selvom personskattelempelserne indfases i perioden I gennemsnit vinder befolkningen på omlægningen. Således forøges en families årlige rådighedsbeløb gennemsnitligt med knap kr., når reformen er fuldt indfaset, jf. tabel 1. Tabel 1. Antallet af tabere og vindere Antal Andel af Andel indenfor Gennemsnitlig Gennemsnitlig skattepligtige skattepligtige gruppen, der opnår ændring ændring i slutskat pr. person i skattelettelser i slutskat pct. af disponibel på mindst, pr. person indkomst 1) (akkumulering af forrige kolonne) (familiegennemsnit) Pct. Pct. Kr. Pct. Skattelettelse Over ,8 4, , ,9 11, , ,0 26, , ,6 42, , ,8 55, ,5 Uændret skat ,4 67,5-2 0,0 Skattestigning ,6 77, , ,3 87, , ,5 95, , ,4 99, ,3 Over ,7 100, ,7 Alle skattepligtige ,9-2 -

4 Anm: Egne beregninger foretaget på baggrund af Lovmodellen. Som mål for den disponible indkomst anvendes den definition, der sædvanligvis anvendes i Skatteministeriet: Personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst + aktieindkomst fratrukket alle personskatter herunder også ejendomsværdiskatten. Negative nettorenteudgifter holdes således udenfor. Dette ud fra en betragtning om, at sådanne udgifter som regel dækker over finansieringsudgifter til ejerboliger. Inkluderes nettorenteudgifterne burde afkastet fra ejerboligen dermed også inkluderes. På den anden side er beregningen ikke fuldstændig konsistent, idet ejendomsværdiskattebetalingen inkluderes. På trods af dette anvendes den gængse definition. Tabellen tager udgangspunkt i en anden enhed end den, der normalt anvendes i Skatteministeriet: Begrebet en familiegennemsnitlig skatteyder er introduceret. I stedet for som normalt at behandle hver familie som en enhed, korrigeres for antallet af voksne i hver familie. Således tages udgangspunkt i familiens samlede økonomiske situation, men i det omfang familien eksempelvis består af to voksne divideres med to, før de relevante størrelser sammenlignes med tilsvarende beløb for enlige. Derimod korrigeres ikke for antallet af børn. Dette ud fra den betragtning, at børn er et (forbrugs)gode. 67,5 pct. af alle skattepligtige familier stilles således enten bedre eller neutralt i forhold til situationen før reformen, jf. tabel 1 tredje kolonne, mens 4,1 pct. mister mere end kr. om året som følge af tiltaget. (100 pct.- 95,9 pct.) Det skal fremhæves, at fordelingsberegningen alene er et øjebliksbillede og derfor kan være misvisende i et dynamisk perspektiv. En del af de personer, der taber, kan eksempelvis være studerende eller selvstændige med et enkelt dårligt år. Begge grupper vil formentlig senere i livet nyde godt af særligt forøgelsen af beskæftigelsesfradraget. Endvidere indgår effekten af det øgede arbejdsudbud ikke i beregningen. Dermed undervurderes rådighedsbeløbet efter reformen. Den reduktion af marginalskatten, som forøgelsen af beskæftigelsesfradraget afstedkommer, vil få allerede beskæftigede til at arbejde mere. Endvidere vil selve forøgelsen af beskæftigelsesfradraget tilskynde personer uden for arbejdsmarkedet til i højere grad at indtræde på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at beregningen særligt for de nuværende generationer overvurderer belastningen fra reduktionen af rentefradraget. For personer, der har købt en bolig på tidspunktet for annonceringen af reformen, burde beregningen tage højde for, at deres renteudgifter falder i takt med, at reformen indfases over syv år. Det sker, fordi lånet tilbagebetales. Hertil kommer, at værdien af personskattelettelserne stiger i forhold til betydningen af reduktionen af rentefradraget i denne periode: Den generelle inflation og reallønstigning medfører i sig selv, at renteudgifterne særligt for allerede etablerede boligejere falder i forhold til lønnen over en syvårig periode

5 Om beregningen også overvurderer belastningen for kommende generationer er uklart. På den ene side forventes kommende generationers nettorenteudgifter at være større end nuværende generationers, jf. arbejdspapir I om provenukonsekvenser. Dermed bliver belastningen fra reduktionen af rentefradraget større i fremtiden. I modsat retning trækker det prisfald på ejerboliger, som tiltaget afstedkommer. Med prisfaldet på ejerboliger reduceres behovet for låntagning. Dermed overvurderes belastningen for fremtidige generationer. Under alle omstændigheder indebærer et fokus på øjebliksbilleder en overvurdering af antallet af tabere. Dette fordi en given persons renteudgifter typisk kun i en relativ kortvarig periode er forholdsvis høje dvs. når vedkommende netop er trådt ind på boligmarkedet. Derefter falder renteudgifterne i takt med afdraget på lånet. Derimod vil alle som udgangspunkt nyde godt af forøgelsen af beskæftigelsesfradraget i hele den erhvervsaktive alder. Set over et helt livsforløb er der derfor grund til at antage, at lovmodelberegningerne overdriver antallet af tabere. Endelig har det ikke været muligt at medregne den skitserede reforms elementer vedrørende ejerboligen. Det skyldes først og fremmest, at de aktuelle og fremtidig forventede ejerboligprisstigninger ikke er indarbejdet i den stikprøve, som beregningerne foretages på baggrund af. Dermed ville en indarbejdelse af tiltag i forhold til ejerboligen særligt på kort sigt overdrive den lempelse, som tiltaget afstedkommer. Hertil kommer, at en undersøgelse af effekterne af ophævelsen af 98-særreglerne fra 2010 og frem på en 2004-stikprøve også vil være misvisende. Det skyldes, at den del af befolkningen, der er berørt af særreglerne, er faldende over tid. På trods af alle disse forbehold undersøges de fordelingsmæssige konsekvenser på baggrund af lovmodelberegninger yderligere nedenfor. Ulighedseffekt uklar dog vinder velhavende mest Alle indkomstgrupper vinder gennemsnitligt set på reformen, men den samlede reforms nettoeffekt på uligheden er uklar. Således falder den gennemsnitlige skattelettelse såvel absolut som relativ med den disponible indkomst til og med disponibel indkomst på under kr., jf. figur 1 og tabel

6 Figur 1. Skattelettelsens fordeling på disponibel indkomst Pct. 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 0, Disponibel indkomst, kr. Andel af skatteydere Relativ skattelettelse For indkomster over stiger den relative skattelettelse med den disponible indkomst. Særligt for indkomster over kr. udgør nettoeffekten en relativ stor skattelettelse på over 4 pct. af den disponible indkomst. Denne gruppe udgør dog kun knap 3 pct. af samtlige skatteydere, jf. tabel

7 Tabel 2. Skattelettelsen, disponibel indkomst og nettokapitalindkomst Gennemsnitlig disponibel indkomst før ændring (familiegnst.) Andel af samtlige skatteydere Gennemsnitlig skattelettelse i pct. af Gennemsnitlig skattelettelse (familiegennemsnit) I alt Gennemsnitlig nettokapitalindkomst disponibel indkomst 1. Kvartil 2. Kvartil 3. Kvartil 4. Kvartil Pct. Pct. Kr. Forskel på skattelettelse mellem 1. og 4. kvartil Negativ 0, , ,2 3, ,4 1, ,8 0, ,8 0, ,4 0, ,0 0, ,1 0, ,8 0, ,7 1, ,4 2, ,4 4, ,6 6, ,4 10, Over , Alle skattepligtige 100, Kilde: Lovmodelberegninger. For definition af disponibel indkomst og familiegennemsnit henvises til tabel 1. En skatteyders tab afhænger på grund af reduktionen af rentefradraget af dennes nettokapitalindkomst inden reformen. Gennemsnitlig set taber den fjerdedel af skatteyderne, der har den mindste nettokapitalindkomst inden reformen knap 700 kr., mens den fjerede del, der har den højeste nettokapitalindkomst, tjener godt kr. jf. tabel 2 sidste række. Af personerne med mindst nettokapitalindkomst (1. kvartil nettokapitalindkomst) inden reformen, er det særligt personer med disponibel indkomst på mellem og kr., der taber. Denne gruppe taber mellem godt og godt kr. årligt, jf. tredje kolonne i tabel 2. Derimod vinder stort set hele gruppen af personer med disponibel indkomst over kr. Selv den fjerdedel af denne gruppe, der har den laveste nettokapitalindkomst, vinder således ved reformen, jf. tabel 2. Dette afspejles også ved, at personer, der netop taber ved reformen, gennemsnitlig set har en disponibel indkomst på mellem og k., mens personer, der vinder mere end kr. typisk har en disponibel indkomst på over kr., jf. figur

8 Figur 2. Skattelettelsens størrelse og den disponible indkomst 1000 kr Mindre end til til til til UÆNDRET 101 til til til til OVER Skattelettelse Kilde: Lovmodelberegninger. For definition af disponibel indkomst og familiegennemsnit henvises til tabel 1. Spredningen i værdien af skattelettelsen stiger med indkomsten. Således er der gennemsnitligt helt op til godt kr. i forskel på størrelsen af skattelettelsen for personer med disponible indkomster på over kr. i 1. og 4. nettokapitalindkomstskvartil, mens spredningen alene er godt kr. for personer med disponibel indkomst mellem og kr., jf. tabel 2. Det forhold, at de mest velhavende vinder mest, skyldes den vidtgående reform af kapitalbeskatningen. Den samlede skattelettelse på godt kr. for personer med en disponibel indkomst på mellem og kr. udgør ca. 10 pct. af den disponible indkomst. Af disse 10 pct. stammer 7,1 pct. point fra tiltaget i forhold til kapital- og aktieindkomstbeskatningen, mens de 3 pct. point skyldes forøgelsen af beskæftigelsesfradraget, jf. tabel

9 Tabel 3. Skattelettelsens fordeling på ny arkitektur og beskæftigelsesfradrag Gennemsnitlig disponibel indkomst før ændring (familiegnst.) Andel af skatteydere Gennemsnitligt skattelettelse ifht. disponibel indkomst (familiegennemsnit) (familiegennemsnit) I alt Heraf ny arkitektur for kapitalbeskatning Heraf forøgelse af beskæftigelsesfradrag Pct. Pct. 0, ,2 3,1 2,8 0, ,4 1,5 0,8 0, ,8 0,4-0,2 0, ,8 0,2-0,2 0, ,4 0,4-0,4 0, ,0 0,6-0,9 1, ,1 0,7-1,2 1, ,8 0,8-1,4 2, ,7 1,1-1,4 2, ,4 2,4-0,4 2, ,4 4,1 1,0 3, ,6 6,4 3,4 3, ,4 10,1 7,1 3, ,2 15,4 12,6 2, ,1 18,6 15,8 2, ,1 29,1 27,0 2,1 Over , Alle skattepligtige 100,0 1,9 0,0 1,9 Kilde: Lovmodelberegninger. Ved udregning af relativ lettelse forudsættes den gennemsnitlige disponible indkomst i et givet interval at udgøre gennemsnittet af det relevante interval. For definition af disponibel indkomst og familiegennemsnit henvises til tabel 1. Personer med en disponibel gennemsnitlig familieindkomst på over kr. udgør dog kun ca. 1 pct. af befolkningen. Fordelingseffekten af dette skal dermed ikke overdrives. Hertil kommer, at det ikke har været lovmodelberegningsressourcer til at indarbejde tiltaget i forhold til virksomheds- og kapitalafkastordningen fuldstændigt korrekt. 1 Således undervurderes beskatningen af kapitalafkastet fra disse ordninger. Ligeledes har det ikke været muligt at indarbejde tiltag i forhold til hovedaktionærer. Dermed undervurderes beskatningen af hovedaktionærer også. Da såvel personer med positiv kapitalindkomst fra virksomheds- eller kapitalafkastordningen som hovedaktionærer må forventes at være forholdsvis velhavende, trækker dette i retning af en overvurdering af skattelettelserne til de mest velstillede. 1 Ligestilling af beskatningen af kapital i virksomhedsskatteordningen med beskatningen af afkastet fra realkapital placeret i (unoterede)selskaber, kan sikres ved, at der svares selskabsskat af kapitalafkastet på 25 pct. Derefter beskattes kapitalafkastet med 15 pct. ved udlodning dvs. ved realisation. Den effektive lagerbeskatningssats udgør 10,7 pct., jf. kapital om opsparingsadfærd. Den effektive nominelle (lagerbeskatnings)sats bliver dermed 33,1 pct. (25 pct. + 10,7 pct. *(1-0,25)) og ikke 15 pct. som forudsat i lovmodelberegningerne

10 Nedenfor beskrives mere detaljeret, hvorledes reformskitsen for kapitalbeskatningen hhv. forøgelsen af beskæftigelsesfradraget hver især påvirker fordelingen. Den isolerede effekt af reform af kapitalbeskatningen Skitsen til en reform af kapitalbeskatningen rammer isoleret set godt 60 pct. af skatteyderne. Således stilles alene 37,3 pct. af skatteyderne mindst lige så godt før som efter tiltaget i forhold til kapital- og aktieindkomstbeskatningen, jf. tabel 4. Tabel 4. Tabere og vindere ved reform af kapitalbekstningen Andel, der opnår Gennemsnitlig Gennemsnitlig Gennemsnitlig skattelettelser på aktieindkomst kapitalindkomst grundlag beløb større end før ændring før ændring for arbejds- angivet i kolonne (familiegnst.) (familiegnst.) markedsbi- drag 1 (familiegnst.) Ændring i slutskat Pct. SKATTELETTELSE, OVER , , , , , UÆNDRET 37, SKATTESTIGNING, , , , , Over , Alle skattepligtige 100, Kilde: Lovmodelberegninger. For definition af disponibel indkomst og familiegennemsnit henvises til tabel 1. Hele 20 pct. af befolkningen taber mere end kr. som følge af dette isolerede tiltag. Taberne er karakteriseret ved at have en stor negativ nettokapitalindkomst inden reformen samt en relativ lille aktieindkomst, jf. tabel 4. Bemærk endvidere, at der synes at være en vis korrelation mellem den skattestigning, der isoleret set følger af reformen af kapitalindkomstbeskatningen, og arbejdsindkomsten (grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget). Det hænger sammen med, at taberne i højere grad end vinderne er karakteriseret ved at være beskæftigede under 65 år. Således stilles alene 26 og 30 pct. af hhv. de beskæftigede og personer under 65 år lige så godt før som efter tiltaget til en ny arkitektur for kapitalbeskatningen. Det skal Kr

11 sammenlignes med hhv. 63 og 69 pct. for personer udenfor arbejdsmarkedet og over 65 år, jf. tabel 5. Tabel 5. Vindere og tabere isoleret virkning af reform af kapitalbeskatning Andel af en given Samtlige Bolig- An- Un- Over Beskæf- Midlertidig Udenfor Boligform Alder Tilknytning til arbejdsmarkegruppe, der opnår skattelettelser på skatteydere 65 år sindk. ejere dre der 65 år tiget overførsel- arbejdsstyrken mindst Skattelettelse Pct Pct Pct Pct Pct Pct Pct Pct Over , , , , , Uændret skat 37, Skattestigning , , , , Over , Kilde: Lovmodelberegninger enheden skatteyder dækker over familiegennemsnit. For definition af disponibel indkomst og familiegennemsnit henvises til tabel 1. Taberne fra den isolerede reform af kapital- og aktieindkomstbeskatningen er i øvrigt karakteriseret ved at være boligejere. Således taber hele 77 pct. af boligejerne på denne del af reformen, mens den tilsvarende andel for andre alene er 43 pct. Der er en tendens til, at belastningen som følge af reformen af kapitalbeskatningen stiger såvel absolut som relativt med den disponible indkomst til og med disponible indkomster på under kr. Således taber personer med disponibel indkomst på mellem og kr. gennemsnitlig set godt kr. om året svarende til 1,4 pct. af den disponible indkomst, mens personer med en disponibel indkomst på mellem og kr. taber 170 kr. svarende til 0,2 pct. af den disponible indkomst, jf. tabel

12 Tabel 6. Fordelingen af den isolerede effekt af reform af kapitalbeskatningen Andel af skatteyde- Gennemsnitlig skattelettelse Karakteristik af gruppen Gennemsnitlig disponibel indkomst før ændring re Absolut Som andel af disponibel indkomst 1) Gennemsnitlig nettokapitalindkomst Gennemsnitlig aktieindkomst Gennemsnitlig grundlag for arbejdsmarkedsbidrag 1000 kr. Pct. Kr. Pct. Kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Over , Alle skattepligtige 100,0 2 0, Kilde: Lovmodelberegninger enheden skatteyder dækker over familiegennemsnit. Ved udregning af relativ lettelse forudsættes den gennemsnitlige disponible indkomst i et givet interval at udgøre gennemsnittet af det relevante interval. For definition af disponibel indkomst og familiegennemsnit henvises til tabel 1. Dette hænger sammen med, at den negative kapitalindkomst typisk stiger med den disponible indkomst for denne gruppe. Reduktionen af rentefradraget mere end opvejer dermed effekten af, at også aktieindkomsten og dermed effekten af lempelsen af beskatningen af denne stiger med den disponible indkomst, jf. tabel 6. De mest velhavende vinder ved reformen. Personer med en disponibel indkomst på over kr. om året vinder direkte som følge af skitsen. Gevinsten stiger såvel absolut som relativt med den disponible indkomst. Det hænger sammen med stigende aktieindkomst og tiltagende positiv kapitalindkomst, jf. tabel 6. Gruppen med indkomster over kr. indeholder imidlertid kun 2,4 pct. af skatteyderne. Det er dermed en meget begrænset andel af befolk

13 ningen, der har en disponibel indkomst på over kr. Hertil kommer som ovenfor nævnt at beregningerne ikke i tilstrækkeligt omfang har indarbejdet tiltaget i forhold til kapital- og virksomhedsskatteordningen samt hovedaktionærer. Dermed overvurderes skattelettelserne til den mest velstillede del af befolkningen. Der synes som ovenfor nævnt at være en hvis korrelation mellem den skattestigning, der isoleret set følger af den nye arkitektur, og arbejdsindkomsten (grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget). Indenfor hvert enkelt indkomstinterval er der således en omvendt proportional sammenhæng mellem skattelettelsen og arbejdsindkomsten. Den fjerde del af personer med indkomster i intervallet til kr., der har den højeste kapitalindkomst (4. kvartil nettokapitalindkomst), tjener eksempelvis gennemsnitligt godt kr. mere om året på reformen, end den gruppe, der har den laveste kapitalindkomst (1. kvartil nettokapitalindkomst). Omvendt er deres arbejdsindkomst gennemsnitligt godt kr. lavere, jf. tabel 7. Tabel 7 Forskel på 1. og 4. kvartil indenfor hvert indkomstinterval Gennemsnitlig disponibel indkomst før ændring Andel af samtlige skatteydere Sammenligning af 1. og 4. kvartil mht. gennemsnitlig nettokapitalindkomst forskel på skattelettelse forskel på grundlag for arbejdsmarkedsbidrag Pct. Kr. Negativ 0, , , , , , , , , , , , , , , Over , Alle skattepligtige 100, Kilde: Lovmodelberegninger enheden skatteyder dækker over familiegennemsnit. For definition af disponibel indkomst og familiegennemsnit henvises til tabel 1. Dette kan være en af begrundelserne for, at målrette personskattelettelserne mod beskæftigede

14 Personskattelempelserne målrettes beskæftigede Såvel absolut som relativt er det personer med de højeste arbejdsindkomster, der får mest ud af personskattelempelsen. Forskellen på den relative skattelettelse er dog begrænset, jf. figur 3a og 3b. Figur 3a. Absolut personskattelettelse Figur 3b. Relativ personskattelettelse Kr. Andel af indkomst 2,0% 1,8% ,6% ,4% ,2% ,0% ,8% ,6% ,4% ,2% 0 0,0% Indkomst før AM-bidrag Indkomst før AM-bidrag Anm: Skatterne er opgjort for en gennemsnitskommune inklusiv kirkeskat. Det forudsættes, at personen ikke får overført ægtefælles mellemskattefradrag, og at denne alene har indkomst fra beskæftigelse. Indkomstgrundlaget i figuren er personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag. Endvidere er beløbsgrænser opgjort i 2005 priser. Skattelettelsens stigning med arbejdsindkomsten skyldes ophævelsen af den maksimale grænse for beskæftigelsesfradraget. Denne del af lempelsen tilgodeser særligt personer med arbejdsindkomst over mellemskattegrænsen. 2 Meget høje arbejdsindkomster opnår dermed en lempelse svarende til hele beskæftigelsesfradraget på 7,1 pct. I en gennemsnitlig kommune udgør skatteværdien af denne forøgelse 33,3 pct., dvs. en lettelse på godt 2,3 pct. af arbejdsindkomsten. Således konvergerer skattelettelsen mod 2,3 pct. af arbejdsindkomsten for meget høje indkomster. Personer med personlig indkomst under mellemskattegrænsen vil derimod alene nyde godt af, at beskæftigelsesfradraget øges med 4,6 pct. point fra 2,5 til 7,1 pct. og kun idet omfang, der er tale om arbejdsindkomst. Det svarer til en lettelse på godt 1,5 pct. af arbejdsindkomsten, jf. figur 3b. Det er dog ikke muligt at anvende 9,5 mia. kr. ved at hæve selve fradraget uden samtidig at rykke grænsen. Det skal ses i sammenhæng med, at der netop alene gives skattelettelser op til værdien af maks. fradraget. Rykkes grænsen ikke vil personer over den nuværende grænse slet ikke opnå en skattelettelse. 2 Det maksimale beskæftigelsesfradrag udgjorde kr. i Dermed har ophævelsen alene betydning for personer med personligindkomst over kr. Det svarer stort set til mellemskattegrænsen

15 Det kan også vælges at anvende provenuet på 9,5 mia. kr. til at sænke arbejdsmarkedsbidraget eller bundskatten, hvilket vil have lidt gunstigere fordelingseffekter, men ikke vil have de samme positive effekter på arbejdsudbuddet som en forøgelse af beskæftigelsesfradraget. Ligeledes kan merprovenuet anvendes til at reducere de progressive skatter top- og mellemskatten hvilket vil have større positive virkninger på arbejdsudbuddet, men også vil bidrage til større ulighed i efter skatindkomstfordelingen. Boks 1. Personskattelettelser og selvfinansieringsgrader Selvfinansieringsgraden ved lempelser af personskatterne i toppen af indkomstskalaen er generelt højere end lempelser i bunden af indkomstskalaen. Det skyldes, at lempelser, der først indtræder ved et givent indkomstniveau, mere direkte reducerer marginalskatten og dermed ændrer adfærden uden samtidig at reducere den gennemsnitlige skattebetaling væsentligt. Tabel 3. Selvfinansieringsgrad, umiddelbar provenuændring 5 mia.. kr., pct. Reduktion af Forøgelse af Reduktion af Forøgelse af Reduktion af bundskatten beskæftigelsesfradrag mellemskattesatsen topskattegrænsen topskattesatsen og op- hævelse af en maksimal grænse for beskæftigelsesfradraget 16 33,2 54,2 65,6 62,4 Kilde: Egne beregninger foretaget. Med en høj selvfinansieringsgrad bliver det muligt at nedsætte skatten relativt mere for den samme pose penge. På denne måde kan man sige, at man får mere for pengene. Hvis der alene gives topskattelettelser, ville personer med indkomster under topskattegrænsen slet ikke opnå nogen kompensation for reduktionen af rentefradraget. Samtidig ville de mest velstillede blive endnu bedre stillet. Dermed ville fordelingsvirkningerne af den samlede reform blive forholdsvis skæve. Påvirkningen af arbejdsudbuddet Tiltaget vil reducere marginalskatterne for alle beskæftigede med indkomst over personfradraget, jf. figur

16 Figur 4. Marginalskat før og efter personer Pct Kr. 0 Fuldtidsbeskæftigede (venstre akse) Efter reform (højre akse) Før reform (højre akse) Anm: Marginalskatterne er opgjort inklusiv arbejdsmarkedsbidrag og for en gennemsnitskommune inklusiv kirkeskat. Det forudsættes, at personen ikke får overført ægtefælles mellemskattefradrag, og at denne alene har indkomst fra beskæftigelse. Indkomstgrundlaget i figuren er personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag. Antallet af personer dækker alene over antallet af fuldtidsbeskæftigede personer. Sammenhængen mellem marginalskatteændringen og antallet af fuldtidsbeskæftigede personer i de enkelte intervaller er således ikke præcis. Endvidere er beløbsgrænser opgjort i 2005 priser. Kilde: Egne beregninger. Marginalskatten for personer med indkomst under mellemskattegrænsen reduceres med godt 1,5 pct. point, mens marginalskatten for personer med indkomst over mellemskattegrænsen reduceres med knap 2,4 pct. point. Reduktionen af marginalskatten vil lede til en stigning i arbejdsudbuddet (den såkaldte timeeffekt). Endvidere vil personer udenfor arbejdsstyrken i nogen grad overgå til beskæftigelse (deltagelseseffekten). Den samlede effekt af dette bliver, at arbejdsudbuddet stiger svarende til 4,1 mia. kr., jf. tabel

17 Tabel 8. Skattelettelsens ændring af arbejdsudbuddet Ændring i arbejdstid Samlet arbejdsudbud i mia. kr. - Topskatteydere 0,7 - Mellemskatteydere 1,4 - Bundskatteydere 0,7 I alt gennemsnit / Total 3,2 Nye deltagere på arbejdsmarkedet - Topskatteydere 0,2 - Mellemskatteydere 0,3 - Bundskatteydere 0,5 I alt gennemsnit / Total 0,9 Samlet effekt 4,1 Kilde: Egne beregninger Godt 77 pct. af stigningen i arbejdsudbuddet fremkommer som følge af, at allerede beskæftigede øger deres arbejdsudbud. Det forudsættes, at en ensartet beskatning af kapitalindkomst med 15 pct. i sig selv lader arbejdsudbuddet uændret. Der er forhold, der taler for, at reformen isoleret set øger arbejdsudbuddet og forhold, der taler imod. Idet omfang reduktionen af beskatningen øger afkastet fra opsparing, kan argumenteres for, at tiltaget øger de forbrugsmuligheder, der følger af en times ekstra arbejdsindsats. Dermed stiger arbejdsudbuddet. Reduktionen af rentefradraget trækker i modsat retning. I det omfang tiltaget indbringer provenu på grund af rentefradragsreduktionen, og forbrugerens låneomkostninger således øges, reducerer tiltaget de forbrugsmuligheder, der følger af en ekstra times arbejdsindsats. Dermed reduceres arbejdsudbuddet. Reduktionen af forbrugsmulighederne skyldes imidlertid i høj grad, at det er blevet dyrere at finansiere ejerboligforbruget. Ved en fuldstændig bedømmelse af effekten af dette, bør der dermed tages hensyn til, at en del eller hele effekten af dette kapitaliseres i boligpriserne, hvorfor nettoomkostningerne ved et givent boligforbrug særligt for kommende generationer måske lades uændret. Den samlede effekt på arbejdsudbuddet er derfor uklar og er således ikke medregnet. Det samlede tiltag yderligere karakteristik af fordelingsimplikationerne Den befolkningsgruppe, der netto taber som følge af reformskitsen er typisk ejerboligindehavere. Der er således relativt flere personer, der taber på forlaget, indenfor gruppen af ejerboligindehavere end inden for gruppen af Andre, jf. tabel

18 Tabel 9. Karakteristik af vindere og tabere samlet reform Andel, der opnår skattelettelser på mindst Boligform Alder Tilknytning til arbejdsmarkedet Samtlige skatteydere Boligejere Andre Under 65 år Over 65 år Beskæftiget Midlertidig overførselsindk. Udenfor arbejdsstyrken Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Skattelettelse Over Uændret skat Skattestigning Over Kilde: Lovmodelberegninger enheden skatteyder dækker over familiegennemsnit. For definition af disponibel indkomst og familiegennemsnit henvises til tabel 1. Bemærk dog, at personskattelettelserne reducerer problemet for boligejerne. Den isolerede effekt af reformen af kapitalbeskatningen er således, at alene 23 pct. af boligejerne stilles ligeså godt og hele 35 pct. taber over kr. årligt., jf. tabel 5. Med forøgelsen af beskæftigelsesfradraget stilles 53 pct. mindst lige så godt, og kun 7 pct. taber mere end kr. årligt, jf. tabel 9. Ligeledes reduceres betydningen af arbejdsmarkedstilknytning. Med forøgelsen af beskæftigelsesfradraget rammes personer på og udenfor arbejdsmarkedet i så godt som lige stort omfang. Således er andelen af hhv. beskæftigede og personer udenfor arbejdsstyrken, der stilles mindst lige så godt, hhv. 69 og 68 pct. Ligeledes er andelen af personer under 65 år, der stilles mindst lige så godt, 67 pct., mens den tilsvarende andel for personer over 65 år er 71. Den fraværende sammenhæng mellem gevinst og tab og arbejdsmarkedstilknytning skal ses i sammenhæng med, at det primært er personer i beskæftigelse, der rammes af reduktionen af rentefradraget, men at det samtidig også alene er denne gruppe, der nyder godt af forøgelsen af beskæftigelses fradraget, jf. også ovenfor. Der synes dog at være en lille tendens til at personer på midlertidig overførselsindkomst stilles noget værre end beskæftigede og personer uden arbejdsmarkedstilknytning: Kun 53 pct. af denne gruppe stilles mindst lige så godt før som efter tiltaget. Igen skal det dynamiske perspektiv imidlertid inddrages. En stor del af personerne i denne gruppe må forventes at

19 komme i beskæftigelse igen og vil dermed nyde godt af forøgelsen af beskæftigelsesfradraget. Betydningen af ændringen af ejendomsværdibeskatningen Reformen rammer i høj grad boligejere. Dermed bliver det særligt problematisk at det ikke har været muligt at medregne effekten af tiltag i forhold til ejendomsværdiskatten: 1. At den formelle ejendomsværdiskat sættes til 0,5 pct., og progressionen i ejendomsværdiskatten ophæves. Samtidig knyttes betalingen til den aktuelle offentlige ejendomsvurdering. 2. De såkaldte 98-særregler ophæves. Den manglende indarbejdelse skyldes først og fremmest, at de aktuelle og fremtidig forventede ejerboligprisstigninger ikke er indarbejdet i den stikprøve, som beregningerne foretages på baggrund af. Dermed vil såvel provenu som fordelingskonsekvenserne ikke være korrekte. Hertil kommer, at en undersøgelse af effekterne af ophævelsen af 98-særreglerne fra 2010 og frem på en 2004-stikprøve også vil være misvisende. Det skyldes, at den del af befolkningen, der er berørt af særreglerne, er faldende over tid. I dette afsnit undersøges konsekvenserne af at indarbejde ændringerne uagtet disse forbehold. Umiddelbart reducerer indarbejdelsen af reformen i forhold til ejendomsværdiskatten i betydelig grad antallet af tabere, jf. tabel

20 Tabel 10. Betydningen af ændringen af ejendomsværdibeskatningen Andel, der opnår A B C skattelettelser på Reform med personskattelettelseværdiskat Som A. plus ejendoms- Som B med ophævelse mindst 0,5 pct. og af 98-særregler A. skattegrundlag lig årlig vurdering Pct. Pct. Pct. Skattelettelse Over ,8 6,5 5, ,7 17,7 13, ,7 37,1 30, ,3 54,8 47, ,0 67,3 60,5 Uændret skat Skattestigning 67,5 78,8 72, ,1 87,3 82, ,4 94,1 91, ,9 98,2 97, ,3 99,7 99,5 over ,0 100,0 100,0 Kilde: Lovmodelberegninger enheden skatteyder dækker over familiegennemsnit. For definition af disponibel indkomst og familiegennemsnit henvises til tabel 1. Andelen af skatteydere der stilles mindst ligeså godt før som efter tiltaget stiger således fra at udgøre 67,5 pct. til hhv. 78,8 og 72,3 pct. afhængigt af om såvel reduktionen af den formelle sats som ophævelsen af 98- særreglerne indarbejdes, jf. tabel 10. Andelen af skatteyderne, der taber mere end kr. reduceres fra 4,1 pct. til hhv. 1,8 og 2,7 pct. Indarbejdelsen af tiltagene i forhold til ejendomsværdiskatten synes ikke umiddelbart at påvirke uligheden i samfundet. Således stiger den relative skattelettelse for alle indkomstgrupper, jf. figur

21 Figur 5. Skattelettelsens fordeling på disponibel indkomst Pct A. Relativ skattelettelse uden tiltag ifht. ejendomsværdiskatten B. Relativ skattelettelse som A med 0,5 sats 4 2 C. Relativ skattelettelse som B inkl. ophævelse af 98særregler 0 0, Disponibel indkomst, kr. Kilde: Lovmodelberegninger enheden skatteyder dækker over familiegennemsnit. Ved udregning af relativ lettelse forudsættes den gennemsnitlige disponible indkomst i et givet interval at udgøre gennemsnittet af det relevante interval. For definition af disponibel indkomst og familiegennemsnit henvises til tabel 1. Effekten af indarbejdelse af tiltagene i forhold til ejendomsværdibeskatningen koster ikke mere end det beløb, der skønnes nødvendigt til finansiering af en lempeligere beskatning af boligejere. Ifølge Lovmodellen medfører indarbejdelsen af punkt 1 ovenfor dvs. satsnedsættelsen et mindreprovenu på 5,3 mia. kr., mens ophævelsen af 98-særreglerne resulterer i et merprovenu på 3,1 mia. kr. Således fordeles i alt hhv. 5,3 mia. kr. og 2,2 mia. kr. ekstra til skattelettelser under hhv. B og C i tabel 10 ovenfor. Tabel 11. Provenukonsekvenser Varig virkning mia kr. Lovmodelberegning stikprøve Endelig provenuberegning Formel ejendomsværdiskat sættes til 0,5 pct., og progressionen i ejendomsværdiskatten ophæves. Samtidig knyttes 5,3 0,8 betalingen til den aktuelle offentlige ejendomsvurdering Ophævelse af 98 særregler -3,1 0,0 Grundskyld - 5,3 I alt 2,2 6,1 Kilde: Egne beregninger. Dette skal sammenlignes med, at der i den endelige provenuberegning er valgt at afsætte 6,1 mia. kr. til en reduktion af provenuet fra ejendomsværdiskatten og grundskylden. Problemet med at tage udgangspunkt i B og C er således først og fremmest, at fordelingsimplikationerne kan være misvisende, fordi provenutabet ikke dækker over de samme effekter, jf. boks

22 Boks 2. Provenutabet fra ejendomsværdiskatten og grundskylden I arbejdspapir III om ejerboligpriseffekter er det forklaret, hvorledes en ophævelse af skattestoppet samlet set indebærer en lempelse for boligejerne, når dette kombineres med en nedsættelse af den formelle sats til 0,5 pct. Lempelsen afhænger af det ejerboligprisfald, der følger med den generelle reduktion af beskatningen af opsparing. Det vurderes, at ejerboligbeholdningen i gennemsnit vil blive reduceret med mellem 10 og 25 pct. som følge af reformen. Det relativt lave prisfald på 10 pct. opnås, såfremt pensionsopsparing i dag udgør alternativet til investering af friværdien i ejerboliger. Prisfaldet på 25 pct. opnås, såfremt de derimod ville have investeret i obligationer udenfor pensionsopsparingen. Prisfaldet har ikke bare betydning for provenutabet fra ejendomsværdiskatten, men vil også lede til et betydeligt mindreprovenu fra grundskylden. Således skønnes mindre provenuet som følge af prisfaldet at blive mellem 5,1 og 14,3 mia. kr. afhængigt af, om prisfaldet bliver hhv. 10 eller 25 pct. Grundet problemerne med at bedømme effekterne af ophævelsen af 98-særreglerne fra 2010 og frem er der derimod ikke indregnet en provenugevinst fra dette tiltag. Det samlede provenutab fra boligbeskatningen vurderes dermed at ligge mellem 6,1 og 16,9 mia. kr., jf. tabel 12. Tabel 12. Provenukonsekvenser Varig virkning mia kr. Formel ejendomsværdiskat sættes til 0,5 pct., og progressionen i ejendomsværdiskatten ophæves. Samtidig knyttes betalingen til den aktuelle offentlige ejendomsvurdering Beregninger afhænger af prisfald på ejerboliger ca. 10 pct. ca. 18 pct. ca. 25 pct. Lovmodelberegning 2004-stikprøve 0,8 1,8 2,6 5,3 Ophævelse af 98 særregler 0,0 0,0 0,0-3,1 Grundskyld 5,3 9,7 14,3 - I alt 6,1 11,5 16,9 2,2 Kilde: Egne beregninger

23 Det vurderes, at provenutabet formentlig vil ligge i den lave ende, dvs. omkring de 6 mia. kr. Det begrundes dels med, at private i dag foretrækker at indskyde midler på pensionsopsparinger frem for at investere i obligationer udenfor pensionsordningerne og dels med, at reformen er underfinansieret på kort sigt. Dermed indebærer den umiddelbart en forøgelse af efterspørgslen. Det vil i sig selv dæmpe ejerboligprisfaldet. Ifølge Lovmodellen bliver det samlede provenutab 2,2 mia. kr. Som nævnt dækker dette over et tab som følge af nedsættelsen af ejendomsværdiskatten på i alt på 5,3 mia. kr., der til dels opvejes af en gevinst ved ophævelsen af 98-særreglerne. Da Lovmodellen ikke medregner effekten af ændrede boligpriser, er det ikke muligt at skønne over provenufaldet fra grundskylden. Således er det forskellige mekanismer, der forårsager provenutabet i hhv. lovmodelberegningerne og de supplerende beregninger

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir III

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir III Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel virke i Danmark? Simulering af en ensartet skat på al kapitalindkomst Arbejdspapir III Ejerboligpriseffekter Skatteministeriet 2007 2007.III Arbejdspapir

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir I

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir I Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel virke i Danmark? Simulering af en ensartet skat på al kapitalindkomst Arbejdspapir I Provenukonsekvenser Skatteministeriet 2007 2007.I Arbejdspapir I

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 318 Offentligt J.nr. 2009-318-0124 Dato: 28. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. (Alm.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Analyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks

Analyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Analyse 3. marts 2017 Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Hvem kommer til at betale, hvis rentefradraget skal finansiere lavere

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Notat 14. januar 2014

Notat 14. januar 2014 Notat 14. januar 2014 Fordelingseffekter af skattestoppet på ejerboliger Af Esben Anton Schultz Dette notat belyser de fordelingsmæssige virkninger af skattestoppet på ejerboliger (fastfrysningen af ejendomsværdiskatten

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-2927792 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 595 af 28. maj

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Det er muligt at sænke skatten på arbejde uden at ændre byrdefordelingen i samfundet eller skære i den offentlige service. Dynamiske

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Umiddelbart mindreprovenu

Umiddelbart mindreprovenu Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden 6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-318-0044 Dato: 8. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217-221 og 223 af 23. april 2008. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringen har samlet set givet skattelettelser for mere end 50 milliarder kroner siden 2001. Ser man på, hvordan skattelettelserne er fordelt over

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

Elementer i skattereform

Elementer i skattereform 07-1300 - LIBA - 25.11.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Elementer i skattereform FTF ønsker at en skattereform skal være fuldt finansieret (krone til krone), fordelingsmæssigt

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere