Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Læsevejledning... 4 Resumé af hovedkonklusioner... 5 Opfølgning og handlinger...

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Læsevejledning... 4 Resumé af hovedkonklusioner... 5 Opfølgning og handlinger... 5 Det faglige niveau... 5 Helhedsvurdering af det faglige niveau: Dansk... 5 Helhedsvurdering af det faglige niveau: Matematik, fysik/kemi... 6 Helhedsvurdering af det faglige niveau:... 6 Helhedsvurdering af det faglige niveau: Sprogfagene engelsk, tysk og fransk... 6 Helhedsvurdering af det faglige niveau: Historie, samfundsfag, Kristendom... 6 De nationale test... 7 Greve Kommune de nationale test Elevers valg af ungdomsuddannelse (overgangsfrekvens)... 8 De unges ønsker om fortsat uddannelse efter Folkeskolen MÅL/Fokusområder... 9 Fokusområder fra skoleåret 2009/ Bilag 1 Bekendtgørelse om kvalitetsrapporten Bilag 2 Resultater ved afgangsprøverne Vedr. ansøgning fra Greve Kommune om dispensation Bilag Om datagrundlaget for Kvalitetsrapport

3 Forord Den kommunale Kvalitetsrapport er besluttet på nationalt plan (lovbekendtgørelse nr af 30. november 2006) med det formål, at: Stk. 1. gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen, Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf. lovens 40 a, stk. 2. Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. For at mindske arbejdet med den årligt tilbagevendende kvalitetsrapport på både et centralt og et lokalt skoleniveau ansøgte Greve Kommune i december 2009 Udfordringsretten om en forsøgsvis ændring af kvalitetsrapportarbejdet. 1 Undervisningsministeriet svarede Greve Kommune i begyndelsen af juni 2010 har modtaget Greve Kommunes ansøgning om dispensation til igangsættelse af forsøg om den årlige udarbejdelse af kvalitetsrapporten for folkeskoleområdet, således at kvalitetsrapporten skal udarbejdes årligt, således at kvalitetsrapporten i stedet udarbejdes hvert andet år for at reducere antallet af arbejdstimer, som bruges på kvalitetsrapporterne på kommunens skoler og i forvaltningen. Derudover er det målet at forbedre muligheden for at måle og dokumentere effekten af skolernes pædagogiske arbejde. (se også Bilag 3 side 26) På baggrund af den imødekomne ansøgning er Kvalitetsrapporten for skoleåret primært en datarapport med en kort indledning. Skolerne har således i år arbejdsmæssigt indgået i kvalitetsrapportarbejdet gennem den udsendte spørgeskemaundersøgelse (og i valideringen af egne besvarelser) samt gennem det statistiske talmateriale, som skolerne indberetter til den kommunale administration og til Undervisningsministeriet. For dog at bevare hovedlinjerne i de kommunale benchmarkinger vil lige års datarapporter også omfatte enkelte kommenterede områder fra lovbekendtgørelsen (jf. Bilag 1 side 11). Administrationen i de to centre udarbejder lige års kvalitetsrapporter med udgangspunkt i de indhentede data fra de enkelte skoler. Det skal ligeledes bemærkes, at det politiske niveau i Greve Kommune har godkendt fremsendelse af ansøgning til Udfordringsretten. Kvalitetsrapporten fremsendes til politisk beslutning i henholdsvis Børne- og Ungeudvalget og i Byrådet. 1 Udfordringsretten gennemføres af regeringen i fællesskab med KL og Danske Regioner som led i indsatsen for at skabe mindre bureaukrati og større frihed til de medarbejdere og institutioner, der leverer den direkte service til borgerne. 3

4 Læsevejledning Kvalitetsrapporten skoleåret for det kommunale skolevæsen 2 består af følgende dele: 1. Kort indledning til datarapporten a) Resumé af hovedkonklusioner vedr. det faglige niveau b) De nationale/obligatoriske Test i skoleåret c) Overgangsfrekvens d) Bilagsdel (Bilag 1 4 se side 11ff): i. Bilag 1: Bekendtgørelse om Kvalitetsrapport. ii. Bilag 2: Resultater ved afgangsprøverne 2010 på almenskoleniveau. iii. Den godkendte ansøgning vedr. Udfordringsretten. iv. Om datagrundlaget for Kvalitetsrapport Datadel for kvalitetsrapport (selvstændig rapport) Den overordnede Kvalitetsrapport, det samlede Datamateriale kan alle læses og downloades fra Greve Kommunes Skoleportal 3. 2 Termen skolevæsen vil (med mindre andet angives i teksten) i denne kvalitetsrapport dække over 11 skoler inden for almenområdet samt fire skoler inden for det specialpædagogiske område i skoleåret Materialerne kan downloades via dette link. 4

5 Resumé af hovedkonklusioner Opfølgning og handlinger I lovbekendtgørelse nr af 30. november 2006 skal den kommunale kvalitetsrapport omfatte en redegørelse om initiativer på opfølgning af den/de seneste kvalitetsrapporter; se modstående tekstboks. I afsnittet Mål/Fokusområder (se side 9) er der en kort angivelse af, hvor langt arbejdet inden for de politisk besluttede fokusområder er nået. Endvidere er fokusområderne en del af aftalestyringen mellem skolerne og administrationen og behandles løbende med skolernes ledelser og det administrative niveau f.eks. vedr. forholdet mellem opnåede resultater drenge/piger 4. I den kommende Kvalitetsrapport for skoleåret vil der være en mere grundig gennemgang af de forskellige tiltag inden for overskriften Opfølgning og handlinger ; en gennemgang som dækker to skoleår. Det faglige niveau I denne kvalitetsrapport for skoleåret kommenteres følgende områder: 4,2 Rapporten skal endvidere indeholde oplysning om opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, jf. 6. 1) En faglig helhedsvurdering på baggrund af årets prøveresultater i sammenligning med de sidste års resultater. 2) Resultater fra de nationale/obligatoriske test, som blev gennemført i foråret ) Elevernes valg af uddannelse efter folkeskolen (overgangsfrekvens). I Kvalitetsrapportens datadel er nu samtlige bekendtgørelsesmæssige krav opfyldt mht. oplistning af opnåede karakterer inden for forskellige elevgrupper med mulighed for en benchmarking mellem en specifik elevgruppe og den totale gruppe af elever. Helhedsvurdering af det faglige niveau: Dansk Samlet set kan man sige, at det faglige niveau i dansk har fået et løft i forhold til resultaterne fra FSA i I såvel læsning som Retskrivning og Skriftlig fremstilling er gennemsnittene hævet betydeligt, hvilket er glædeligt. I mundtlig dansk er niveauet nogenlunde status quo, dog med en lille nedgang på 0,3 procentpoint. Med hensyn til Læseprøven ved FSA i 2010 er det glædeligt, at gennemsnittet er løftet med 1,2 procentpoint i forhold til gennemsnittet i 2009, der var helt nede på 4,8 procentpoint. Det må dog 5. Kvalitetsrapporten skal omfatte en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. 6. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de initiativer til forbedring af det faglige niveau, herunder handlingsplaner, der er iværksat som led i opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, og en vurdering af deres virkning. Hvis et initiativ endnu ikke har kunnet have virkning, skal det af rapporten fremgå, hvornår det påregnes, at virkningen af initiativet vil kunne vurderes. medgives, at læseprøven ved FSA i 2009 var temmelig vanskelig derfor må det med, at gennemsnittet i 2008 faktisk var 6,5, hvilket er 0,5 højere end dette års resultat. Uden at tolke alt for hårdhændet på fremgangen fra 2009 (eller i det hele taget), er det måske en rimelig antagelse at et sted mellem 6,0 og 6,5 kunne være et gennemsnitligt niveau ved prøverne i læsning. 4 Dreng-pigeproblematikken indgår således i Turbo-dansk-projektet i skoleåret et projekt under Undervisningsministeriets udviklingspulje. 5

6 Helhedsvurdering af det faglige niveau: Matematik, fysik/kemi Samlet set viser matematikken en lille tilbagegang (0,1 point) hvad angår Færdighedsregningen og en lidt større (0,6) hvad angår Problemregningen, medens man i Fysik/kemi kan notere en lille fremgang på 0,3 point. Helhedsvurdering af det faglige niveau: I er resultaterne for de to prøveårs vedkommende glædelige, idet man kan notere en fremgang for begge fags vedkommende på hhv. 1,0 og 2,5 point. Helhedsvurdering af det faglige niveau: Sprogfagene engelsk, tysk og fransk Mundtlig engelsk er det eneste obligatoriske prøvefag, hvilket vil sige, at alle elever er oppe i faget. Derfor giver det mening at lave sammenlignende analyser af resultaterne år for år. Skriftlig engelsk, tysk og fransk er enten udtræksfag eller frivillige fag, hvilket gør det til en tilfældighed hvilke skoler, der har elever oppe i fagdisciplinen dette gør sammenligninger fra år til år til skrøbelige resultater, der må anskues med største forsigtighed. Resultaterne fra Mundtlig engelsk i FSA i 2010 viser en mindre nedgang på 0,2 procentpoint. I skriftlig engelsk deltog seks af kommunens skoler, og de scorede et gennemsnit på 7,0, medens resultatet i 2009 var 6,7. Der er imidlertid kun fire gengangere blandt skolerne, så det er tvivlsomt, hvad resultatet kan bruges til i sammenlignende anliggende. Samme billede gør sig gældende i tysk, hvor årets gennemsnit er 6,1 fordelt på elever fra fem skoler. Der var ligeledes elever fra fem skole oppe i 2009, men der var kun én genganger i de to år. Her var gennemsnittet 6,3. Fransk er et tilbudsfag, og kun én skole har haft elever oppe i faget i de to foregående skoleår. Gennemsnittet ved FSA var 8,8 medens det i 2009 var 6,6. Helhedsvurdering af det faglige niveau: Historie, samfundsfag, Kristendom Både ved FSA i 2009 og 2010 har prøverne været mundtlige, men da fagene er udtræksfag er det kun nogle af kommunens skoler, der har elever der skal op i faget og disse varierer fra år til år, hvorfor sammenligning år til år også her er en skrøbelig størrelse. Men med det in mente kan man nævne, at resultaterne i fagene i hhv og 2010 ligger tæt på hinanden. Historie 6,4 mod 6,7 i 2009, Samfundsfag 6,9 mod 6,0 i 2009 og Kristendomskundskab 6,4 mod 6, 8 i En sammenfatning af 5 for almenskolerne kan ses som Bilag 2 (se side 15) i denne kvalitetsrapport. 6

7 De nationale test De nationale test er et værktøj til den løbende evaluering. Testene skal give lærerne et overblik over elevernes faglige niveau, så undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elev. Samtidig skal testresultaterne for hver enkelt skole anvendes i kommunens udarbejdelse af den årlige kvalitetsrapport for kommunens skoler. Testresultaterne er fortrolige jf. folkeskoleloven 55 b se boks. Som udgangspunkt er det den eller de lærere, der underviser eleverne i det fag, der er gennemført test i, som må se resultaterne. Skolelederen kan dog tillade, at en lærer får adgang til andre end sine egne elevers testresultater også i andre fag, end det læreren underviser i hvis det har et pædagogisk formål. Fx må lærere, som samarbejder om eleverne i et team, gerne se og drøfte elevernes testresultater. De nationale testresultater beregnes på en 100-skala. Skalaen viser, hvordan eleverne klarer sig i forhold til eleverne på landsplan. Til eksempel svarer et resultat på 50 ca. til en gennemsnitselev. Et resultat på over 90 gives til de ca. 10 % af eleverne, hvis faglige niveau i testen ligger højest, og et resultat på 10 gives til de ca. 10 % af eleverne, hvis faglige niveau i testen ligger lavest. I forbindelse med de nationale test prøves eleverne pr. år i i alt 10 fagområder fordelt på klassetrin. Testningen i de enkelte fag og områder fremgår af nedenstående tabel. Fortrolighed testresultater og testopgaver Ifølge folkeskolelovens 55 b er testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver fortrolige. Ansatte m.fl., der virker ved skoler, og som modtager oplysninger om testresultater og testopgaver, er med hensyn til disse oplysninger undergivet tavshedspligt. Hvem har adgang til elevens testresultater? Lederen har adgang til testresultater på elev-, klasse- og skoleniveau for hele skolen. Dog vil lederen som udgangspunkt ikke have adgang til detaljerede oplysninger om testresultaterne på elevniveau, såsom den enkelte elevs konkrete opgavebesvarelser. Læreren har adgang til testresultater for elever, som administratoren har givet læreren adgang til, og som har et testresultat. Testresultaterne indeholder detaljerede oplysninger om testresultaterne på elevniveau, såsom den enkelte elevs konkrete opgavebesvarelser. Hver enkelt elevs testresultater foreligger i en tekstudgave, som læreren har adgang til. Tekstudgaven hedder Til hjemmet. Testresultaterne i tekst skal i henhold til loven videregives til elevens forældre. Læreren har mulighed for at få vist sine elevers resultater fordelt på forskellige elevgrupper, så læreren fx kan se, hvordan drengene i klassen har klaret sig. Biologi Dansk/ Dansk/ Dansk/ Dansk/ Engelsk Fysik/ Geografi Mat. Mat. læsning læsning læsning læsning Kemi 8. kl. 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 7. kl. 8. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl. Greve Kommune de nationale test 2010 Taget under ét (alle 10 tests) ligger Greve Kommune som en gennemsnitselev (50,2), da den samlede præstationen netop svarer til midten af middelområdet. De højeste scorer opnås af elever i 2. og 3. klasse i fagene matematik og dansk/læsning. De laveste scorer findes i fagområderne biologi, fysik/kemi og geografi i overbygningen. Sidstnævnte fagområder er dog alle (på baggrund af afgangsprøverne i skoleåret ) blevet diskuteret med skolerne ved indgåelsen af den gældende aftalestyring; et forhold som vil blive nærmere belyst i den fulde kvalitetsrapport i

8 Elevers valg af ungdomsuddannelse (overgangsfrekvens) De unges ønsker om fortsat uddannelse efter Folkeskolen. Når man ser på de to hovedkategorier af elevønsker med henblik på, hvad de skal gå videre med et endt folkeskoleforløb, så springer det umiddelbart i øjnene, at elevønsker om at fortsætte i 10 klasse er støt stigende over de seneste tre skoleår. I 2010 er der således 37 % (213) af en årgang, som ønsker at fortsætte, og dette tal er over de tre foregående skoleår vokset fra 32 % (178) til det nuværende tal. Måske er det endog et antal, der kan øges ved flytningen af Greve Tiendeklasseskole til Damagerskolen i Greve midt. Andelen af elever, der søger en gymnasialuddannelse efter niende klasse ligger nogenlunde stabilt på hhv. 47 % i 2008, 45 % i 2009 og 48 % i Elever som vælger kategorien Andet (dvs. Produktionsskole, Ophold i udlandet, Går ikke direkte i uddannelse) er faldet fra 5,9 % i 2009 til 2,7 % i 2010 ud fra en Samlet overgangsfrekvens 2010 pr. skole. Inden for denne kategori udgør andelen af elever som Går ikke direkte i uddannelse 0,2 % i almenområdet mod 0,8 % i det foregående skoleår.. Endelig kan det nævnes, at andelen af elever, der søger en erhvervsuddannelse synes at være dalende, således at andelen, der i 2008 var 18 %, i 2010 nu er nede på 12 % - en nedgang på en tredjedel. 8

9 MÅL/Fokusområder Formålet for de kommunale kvalitetsrapporter er: Gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke, kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen og således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå. (Lovbekendtgørelse 1195 af 30. november 2006) December 2009 blev nedenstående mål/fokusområder vedtaget i Greve Byråd efter indstilling fra Børneog Ungeudvalget. Fokusområderne er gengivet herunder med en kort status for hvert enkelt område pr. 01. september Fokusområder fra skoleåret 2009/10 FOKUSOMRÅDE 1 - ALMENOMRÅDET: Tema-SFO - udarbejdelse af en implementerings- og evalueringsrapport med det mål: At fastholde fokus på udvikling og kvalitet, når projektet skal i drift. Status: Tema-SFO er blevet politisk behandlet august FOKUSOMRÅDE 2 - ALMENOMRÅDET: Uddannelsesplan for at styrke skolens faglighed på udvalgte områder for fire år vedr.: Personalets faglige kompetenceudvikling. Inklusion. Ledelsesuddannelse. Uddannelse til at fastholde og rekruttere medarbejdere. - med det mål: At øge kompetenceniveauet og dermed kvaliteten af undervisningen. Status: Uddannelse i/til inklusionskompetence påbegyndes august 2010; specialpædagogisk diplomforløb begynder oktober 2010; uddannelse inden for ledelse og før-leder fortsættes fra tidligere år og endvidere er formuleret en ansøgning om deltagelse i et nationalt tiltag gennem KL/Undervisningsministeriet; meritlæreruddannelsesforløb er gennemført. FOKUSOMRÅDE 3 - ALMENOMRÅDET: E-learning brug af e-learning i forbindelse med folkeskolens undervisning. brug af e-learning i forbindelse med efter- og videreuddannelse af personalet. med det mål: At styrke undervisernes faglighed og elevernes læring gennem brug af internetbaserede undervisningsaktiviteter. Status: Der arbejdes videre med intentionerne i den politisk vedtagne IT-fagstrategiplan med et pilotprojekt primo FOKUSOMRÅDE 4 - ALMENOMRÅDET: Profilskoleprojektet - fra indsigt til indsats, Udarbejdelse af en implementerings- og evalueringsrapport med det mål: At fastholde fokus på udvikling og kvalitet i faglighed og for at tiltrække flere distriktselever samt udvide samarbejdet med det kommunale foreningsliv. Status: Der er udarbejdet en evaluering, som er forelagt Børne- og Ungeudvalget og Byråd i september Tjørnelyskoleprojektet, Udarbejdelse af en implementerings- og evalueringsrapport med det mål at skabe viden om ændrede praksisformer i forhold til den relevante målgruppe samt fastholde fokus på udvikling og kvalitet i faglighed. Status: Slutrapport er under udarbejdelse og forventes færdiggjort i løbet af oktober

10 FOKUSOMRÅDE 5 - SPECIALOMRÅDET: Evalueringskultur Projektplan for implementering af en evaluerings- & dokumentationskultur på specialskolerne herunder brug af elevplaner og inddragelse af forældrenes oplevede kvalitet med det mål: At dokumentations- og evalueringskulturen inden for specialskoleområdet bliver styrket blandt andet i forbindelse med den årlige kvalitetsrapport. Status: Der arbejdes videre med området i skoleåret FOKUSOMRÅDE 6 - SPECIALOMRÅDET: Inklusion Projekt som skal afdække skolernes vidt forskellige arbejde med inklusion med det mål: At øge inklusion og forståelsen af inklusionstænkning. Status: Der arbejdes videre med området i skoleåret

11 Bilag 1 Bekendtgørelse om kvalitetsrapporten Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr af 30. november 2006, fastsættes: Formål med og indhold af kvalitetsrapporter 1. Formålet med den årlige kvalitetsrapport, jf. lov om folkeskolen (herefter loven) 40 a, stk. 1, er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf. lovens 40 a, stk. 2. Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. 2. Kommunalbestyrelsen træffer nærmere beslutning om indhold og udformning af kvalitetsrapporten samt om tilrettelæggelsen af arbejdet og kan i forbindelse hermed fastsætte rammer for de enkelte skolers bidrag hertil. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at rapporten med udgangspunkt i mål og rammer for folkeskolens undervisning, der følger af lovgivningen og af kommunal beslutning, giver en dækkende beskrivelse af status for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen. Stk. 2. Rapporten udarbejdes inden for rammerne af loven og de i denne og eventuelt særskilt bekendtgørelse, jf. 10, opstillede krav og kan efter kommunalbestyrelsens skøn indeholde andre oplysninger end de i 5-10 nævnte, herunder til belysning af eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder. 3. Der udarbejdes en kvalitetsrapport for hvert skoleår på baggrund af oplysninger vedrørende det pågældende skoleår. Stk. 2. Oplysninger vedrørende tidligere skoleår inddrages, når det er nødvendigt til belysning af skolevæsenets udvikling. Stk. 3. I det omfang oplysninger vedrørende det skoleår, som rapporten omfatter, endnu ikke er tilgængelige, skal rapporten tage udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Stk. 4. Hvis det viser sig umuligt eller er uforholdsmæssigt vanskeligt at fremskaffe nøjagtige oplysninger om bestemte forhold, jf. 7-10, kan der i stedet foretages et begrundet skøn. 4. Kvalitetsrapporten skal indeholde en vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen samt oplysning om, på hvilket grundlag vurderingen er foretaget, jf. 5. Stk. 2. Rapporten skal endvidere indeholde oplysning om opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, jf. 6. Stk. 3. Rapporten skal derudover indeholde en samlet beskrivelse af kommunens skolevæsen, belyst ved bl.a. de i 7-10 nævnte oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v. 11

12 Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau 5. Kvalitetsrapporten skal omfatte en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Stk. 2. Der skal indgå en særskilt vurdering af 1) eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, 2) den specialpædagogiske bistand og 3) undervisningen i dansk som andetsprog. Stk. 3. Rapporten skal omfatte en samlet redegørelse for, hvilken vægt der er lagt på de kvalitetsindikatorer i form af oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v., jf. 7-10, der indgår i grundlaget for vurderingen af det faglige niveau. Redegørelsen skal indeholde en vurdering af, i hvilket omfang de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport 6. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de initiativer til forbedring af det faglige niveau, herunder handlingsplaner, der er iværksat som led i opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, og en vurdering af deres virkning. Hvis et initiativ endnu ikke har kunnet have virkning, skal det af rapporten fremgå, hvornår det påregnes, at virkningen af initiativet vil kunne vurderes. Rammebetingelser 7. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har betydning for undervisningen og dens kvalitet, herunder eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder. Stk. 2. Der skal indgå en angivelse af de af rapporten omhandlede skoler og i forhold til den enkelte skole af, 1) hvilke klassetrin skolen udbyder, 2) antal af spor pr. klassetrin, 3) antal af elever, herunder antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser, og antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, og 4) andelen af elever i skolefritidsordning i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne tilbydes. Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en angivelse af de gennemsnitlige udgifter pr. elev. Herudover skal særskilt angives, hvilke ressourcer der i kommunen er afsat til henholdsvis 1) specialpædagogisk bistand og 2) undervisning i dansk som andetsprog. Stk. 4. Der skal indgå andre relevante oplysninger om rammebetingelser for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om 1) antal af elever pr. klasse, 2) antal af elever pr. lærer, 3) elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister, 4) antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling, 5) afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev, 6) andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, og 7) planlagte timer, jf. lovens 16. Stk. 5. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en redegørelse for følgende forhold og for, om disse i relation til bestemte fag har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner: 12

13 1) I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført. 2) I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. 3) I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. 4) I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse 5) I hvilket omfang der er anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne. Stk. 6. Det skal angives, hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser eller specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen, specialklasser og specialskoler i andre kommuners skolevæsener, regionernes undervisningstilbud samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling) 8. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, andre aktuelle projekter m.v. til udvikling af undervisningen og dens kvalitet. Stk. 2. Rapporten skal omfatte relevante oplysninger om de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen, herunder en beskrivelse af tilrettelæggelsen af 1) den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, 2) samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner, 3) den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., og 4) undervisningen i dansk som andetsprog. Resultater m.v. 9. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om resultater for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om 1) karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver, 2) resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. lovens 55 b, og 3) eventuelt resultater af andre typer af evalueringer, der anvendes bredt i det kommunale skolevæsen, f.eks. til belysning af elevernes kundskaber og færdigheder inden for områder (trinmål), der ikke er omfattet af de i nr. 2 nævnte test. Stk. 2. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå oplysninger om overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler indgå oplysninger om, hvordan henholdsvis elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Stk. 4. Rapporten skal indeholde oplysninger om klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens 51, stk. 1. Yderligere midlertidige indholdskrav 10. Undervisningsministeren kan ved særskilt bekendtgørelse fastsætte, at kvalitetsrapporter omfattende et eller flere skoleår skal indeholde bestemte oplysninger med henblik på belysning af særlige fokuspunkter. 13

14 Udformning af kvalitetsrapporter 11. Kvalitetsrapporten skal udformes sådan, at det er nemt at finde de enkelte kategorier af oplysninger, der er nævnt i Stk. 2. Rapporten skal i videst muligt omfang udformes sådan, at det er muligt at følge udviklingen i konkrete kategorier af oplysninger over to eller flere år. Det skal af et særskilt afsnit i rapporten fremgå, hvis bestemte kategorier af oplysninger er opgjort eller i øvrigt præsenteret på en ny måde. Der skal indgå en begrundelse herfor. Stk. 3. Omtale i rapporten af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. 9, og lovens 55 b, skal foregå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selvom de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten, jf. lovens 40 a, stk. 4. Tidsfrister 12. Kommunalbestyrelsen skal inden den 15. oktober i det kalenderår, hvor et skoleår afsluttes, drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten for det pågældende skoleår, jf. 3. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelser om rapporten, jf. lovens 40 a, stk. 2, 2. pkt. Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om rapporten på et møde, skal denne offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter stk. 2, jf. lovens 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. 9, og lovens 55 b, må dog ikke offentliggøres. 13. Kommunalbestyrelsen skal inden den 31. december vedtage nødvendige handlingsplaner, jf. lovens 40 a, stk. 3, som rapporten måtte give anledning til. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelser om en eventuel handlingsplan, jf. lovens 40 a, stk. 3, 3. pkt. Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om handlingsplanen på et møde, skal denne offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter stk. 2, jf. lovens 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. 9, og lovens 55 b, må dog ikke offentliggøres. Ikrafttræden 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. marts Stk. 2. Den første kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2006/07, jf. 3. Undervisningsministeriet, den 22. februar 2007 P.M.V. Kim Mørch Jacobsen Direktør /Mads Bentzen Der er udstedt følgeskrivelse nr af 28. februar 2007 til denne bekendtgørelse 14

15 Bilag 2 Resultater ved afgangsprøverne 2010 De humanistiske fag Skolens navn: Damagerskolen Skolens navn: Hedelyskolen Skolens navn: Holmeagerskolen Skolens navn: Hundigeskolen Skolens navn: Karlslunde Skole Skolens navn: Krogårdskolen Skolens navn: Mosedeskolen Skolens navn: Strandskolen Skolens navn: Tjørnelyskolen Skolens navn: Tune Skole De matematiske og naturvidenskabelige fag Skolens navn: Damagerskolen Skolens navn: Hedelyskolen Skolens navn: Holmeagerskolen Skolens navn: Hundigeskolen Skolens navn: Karlslunde Skole Skolens navn: Krogårdskolen Skolens navn: Mosedeskolen Skolens navn: Strandskolen Skolens navn: Tjørnelyskolen Skolens navn: Tune Skole De humanistiske fag Skolens navn: Damagerskolen Dansk Vedrørende prøven i læsning placerer skolen sig pænt over dette års gennemsnit men væsentligt over gennemsnittet fra I retskrivning ligger niveauet på 5,4 noget under årets gennemsnit på 6,3, mens det ligner gennemsnittet for de to foregående års prøver. Også skriftlig fremstilling med et niveau på 5,7 ligger noget under gennemsnittet, der er på 6,4. I mundtlig dansk ligger man ligeledes under gennemsnittet, som er på 6,8 med hele 1,4 procentpoint. Historie, samfundsfag, Kristendom I Historie ligger skolen 0,6 point over kommunegennemsnittet, der er på 6,4, medens den i samfundsfag befinder sig 1,0 procentpoint under gennemsnittet. Sprogfagene I engelsk mundtligt ligger skolen 0,7 procentpoint under Greve kommunes gennemsnit, der er på 6,9. Dansk: I forhold til kommunalt gennemsnit: Sammenlignet med karaktererne i 2009 ligger Damagerskolen pænt over gennemsnittet i såvel læsning, som i skriftlig fremstilling, i retstavning er der status quo, medens man i mundtlig dansk ligger 1,7 procentpoint under gennemsnittet, der var på 7,1 Lokalt på skolen: Det største fremskridt ses inden for læsningen, hvor resultatet voksede fra 4,0 til 6,4! I Retskrivning ses ikke de store udsving (0,4 point opad), men i skriftlig fremstillings ses en stigning på 1,1 point. Derimod ses i mundtligt et fald på 0,6 point fra 09. Engelsk: I forhold til kommunalt gennemsnit Resultatet i mundtlig engelsk er noget lavere i 2010, nemlig 6,2 end gennemsnittet i 2009, der var på 7,1. Lokalt på skolen: I mundtlig engelsk er resultatet konkret forbedret med 0,6 i forhold til

16 Skolens navn: Hedelyskolen Dansk Skolen placerer sig konsekvent under det kommunale karaktergennemsnit ikke meget, men lige netop (I Læsning er afvigelsen således 0,3 point, i Retskrivning 0,2 point, i skriftlig fremstilling 0,4 point). I mundtlig ligger man derimod 0,2 point over gennemsnittet. Historie, samfundsfag, Kristendom I Historie placerer skoen sig 0,9 procentpoint under gennemsnittet, der er på 6,4, medens skolen i Kristendomskundskab placerer sig hele 1,6 procentpoint over gennemsnittet, der er på 6,4 Sprogfagene I engelsk mundtligt ligger skolen 0,7 procentpoint under Greve kommunes gennemsnit, der er på 6,9. Dansk: I forhold til kommunalt gennemsnit: læsning, retstavning og skriftlig fremstilling ligger skolen over gennemsnittene fra 2009, nemlig hhv. 0,4, 0,2 og 1,3 procentpoint, hvor gennemsnittene var hhv. 4,8, 5,3 og 4,6, medens den i mundtlig fremstilling ligger en smule (0,3) under gennemsnittet, der var på 7,1. Lokalt på skolen: Læseresultatet er først og fremmest forbedret med 0,7 point til 5,2 men også både retskrivning og skriftlig fremstilling er forbedret med hhv. 0,4 og 1,6 point. Mundtlig er nogenlunde uændret, men dog med en forbedring på 0,2 point. Engelsk: I forhold til kommunalt gennemsnit I engelsk ligger skolens gennemsnit (6,2) 0,9 procentpoint under gennemsnittet fra I mundtlig tysk ligger gennemsnittet (på 5,8) 0,5 procentpoint under gennemsnittet fra Lokalt på skolen: I mundtlig engelsk er resultatet noget dårligere end i 2009, idet det er 1,2 point lavere. Skolens navn: Holmeagerskolen Dansk I alle discipliner placerer skolen sig pænt over gennemsnittet (hhv. Læsning: 0,3 Retskrivning: 0,8 Skriftlig fremstilling:0,2 og mundtlig dansk: 1,1 procentpoint). Gennemsnittene var hhv. 6,0 6,3-6,4 og 6,8. Historie, samfundsfag, Kristendom Skolens elever var ikke oppe i Historie. I Samfundsfag placerede eleverne sig 0,8 under gennemsnittet, medens eleverne i Kristendomskundskab placerede sig 0,3 procentpoint over gennemsnittet, der var på 6,4. Sprogfagene I engelsk skriftligt og mundtligt placerer elevernes sig hhv. 0,3 procentpoint under gennemsnittet på 7,0 og 0,1point under gennemsnittet på 6,9. Dansk: I forhold til kommunalt gennemsnit: I alle danskdiscipliner placerer skolen sig pænt over gennemsnittene fra 2009: I læsning hele 1,5 point (gennemsnit 4,8), i retskrivning 1,8 (gennemsnit 5,3), i skriftlig fremstilling 1,6 (gennemsnit 5,0) og i mundtlig fremstilling 0,8 (gennemsnit 7,1). Lokalt på skolen: Læsningen er forbedret med 0,7 point til 6,3. Også retskrivningen er forbedret med 0,9 point til 7,1. Skriftlig fremstilling er gået frem med 0,5 point, medens Mundtlig er gået tilbage med 0,4 point. 16

17 Engelsk: I forhold til kommunalt gennemsnit: I Engelsk skriftligt er resultatet i forhold til 2009 status Quo i forhold til kommunegennemsnittet, nemlig 6,7, medens der i forhold til gennemsnittet på 7,1 er tale om et lille fald på 0,3 procentpoint. Lokalt på skolen: I mundtlig engelsk er resultat i ,4 point dårligere end i Skolens navn: Hundigeskolen Dansk Som i 2009 kan man konkludere, at med undtagelse af mundtlig dansk (hvor skolen placerer sig over gennemsnittet med 1,3 point), ligger skolen under gennemsnittet (læsning: 1,4 retskrivning: 1,8 skriftlig fremstilling: 0,6 point), hvor gennemsnittene er hhv.: 6,0 6,3 6,4 og i mundtlig dansk 6,8. Historie, samfundsfag, Kristendom I fagene Historie og kristendom placerer skolen sig i begge tilfælde under kommunegennemsnittet på hhv. 6,4 og 6,4 med hhv. 0,2 og 0,7 procentpoint Sprogfagene I forhold til kommunalt gennemsnit: I engelsk mundtligt placerer skolens sig 0,8 procentpoint under kommunegennemsnittet på 6,9 Lokalt på skolen: I mundtlig engelsk er prøveresultatet let forringet - med 0,2 point. Dansk: I forhold til kommunalt gennemsnit: I Læsning og Retskrivning placerer skolen sig i begge discipliner under kommunegennemsnittet fra 2009 i Læsning med 0,2 point (gennemsnit: 4,8) i Retskrivning med 0,8 point (gennemsnit 5,3). I Skriftlig fremstilling og i Mundtlig ligger man derimod over gennemsnittet fra I Skriftlig fremstilling 0,8 point (gennemsnit; 5,0) og i Mundtlig 1,0 point (gennemsnit 7,1). Lokalt på skolen: Læseresultatet er forbedret! med 1,6 point. Tilsvarende er såvel Retskrivning, Skriftlig fremstilling som Mundtlig alle gået frem med hhv. 1,2, 3,4(!) Og 0,3 point. Engelsk: I forhold til kommunalt gennemsnit I mundtlig engelsk ligger karakterniveauet 1,0 procentpoint under gennemsnittet fra 2009, hvor det var 7,1. Lokalt på skolen: Resultatet i mundtlig engelsk er næsten uændret fra 2009, der er dog en mindre tilbagegang på 0,2 point. Skolens navn: Karlslunde Skole Dansk I alle discipliner placerer skolen sig over det kommunale gennemsnit (Læsning: 0,5 Retskrivning: 0,8 skriftlig fremstilling: 1,0 og mundtlig dansk: 0,9) hvor gennemsnitstallene er hhv. 6,0, 6,3, 6,4 og 6,8. Historie, samfundsfag, Kristendom I Kristendomskundskab placerer skolen sig 1, 6 point under kommunegennemsnittet, der er på 6,4. Sprogfagene I skriftlig engelsk placerer skolen sig 1,2 point over det kommunale gennemsnit, i mundtlig engelsk ligger skolen 1,6 point over gennemsnittet. Dansk: I forhold til kommunalt gennemsnit Set i lyset af prøverne fra 2009, har skolen forbedret sine resultater meget flot: i Læsning er forbedringen 1,7 point (gennemsnit i 09 var 4,8) i Retskrivning er forbedringen 1,8 point (gennemsnittet for 09 var 5,3) I Skriftlig fremstilling var forbedringen 2,4 point (gennemsnittet i 09 var 5,0) og I Mundtlig var forbedringen 0,6 point (gennemsnittet i 09 var: 7,1). Lokalt på skolen: Læseresultatet er forbedret med 0,6 point til 6,5. Tilsvarende er både Retskrivning og Skriftlig fremstilling gået frem med hhv. 1,1 og 1,2 point. Mundtlig holder uændret 7,7 point. 17

18 Engelsk: I forhold til kommunalt gennemsnit: Resultatet i både mundtlig og skriftlig engelsk viser et pænt hop i karakter, idet skolen i år scorer: 8,2 i skriftlig engelsk, mens gennemsnittet i 2009 var 6,7. I mundtlig engelsk er resultatet i ,5, hvor gennemsnittet i 2009 var 7,1. Lokalt på skolen: I såvel skriftlig som mundtlig engelsk er der tale om en betydelig fremgang i forhold til For skriftlig engelsk drejer det sig om 3,6 point og for mundtlig engelsk drejer det sig om1,3 point. Skolens navn: Krogårdskolen Dansk I alle danskdisciplinerne placerer skolen sig tæt på kommunegennemsnittet for I læsning er man 0,1 point over gennemsnittet på 6,0, i Retskrivning er man 0,5 point uner gennemsnittet på 6,3, i Skriftlig fremstilling er man 0,1 point under gennemsnittet på 6,4 og i Mundtlig ligger man på gennemsnittet, som er 6,8. Historie, samfundsfag, Kristendom I Historie ligger man 1,0 point under kommunegennemsnittet, som er på 6,4. I Samfundsfag ligger skolen 0,7 point over gennemsnittet, som er på 6,9 og i Kristendomskundskab placerer skolens sig 1,0 point over gennemsnittet, som er på 6,4. Sprogfagene I mundtlig engelsk placerer skolen sig 0,1 point over det kommunale gennemsnit på 6,9. Dansk: I forhold til kommunalt gennemsnit I såvel Læsning som Retskrivning og Skriftlig fremstilling placerer skolen sig bedre en gennemsnitsresultaterne fra 2009, I læsning er forbedringen 1,3 point, hvor gennemsnittet i 2009 var 4,8. I retskrivning er forbedringen 0,5 point, hvor gennemsnittet i 09 var 5,3. I Skriftlig fremstilling var forbedringen 1,3 point, hvor gennemsnittet for 09 var 5.0. I mundtlig var der derimod tale om en mindre nedgang, idet resultatet på 6,8 lå 0,3 point under gennemsnittet fra 09. Lokalt på skolen: Læseresultatet er forbedret med 1,4 point. Retskrivning er gået tilbage med 0,4 point, medens Skriftlig fremstilling er gået frem med 0,8 point.. Engelsk og tysk I forhold til kommunalt gennemsnit: I mundtlig engelsk er Krogårdskolens status næsten uændret i forhold til kommunegennemsnittet i I år scorer man 7,0, hvor gennemsnittet i 2009 var 7,1. I mundtlig tysk er scoren 4,8, hvor gennemsnittet i 09 var 6,3. Lokalt på skolen: Dette års resultat i mundtlig er næsten uændret i forhold til året før, idet der er tale om en lille fremgang på 0,1 point. Skolens navn: Mosedeskolen Dansk I disciplinerne Læsning, Retskrivning og mundtlig placerer skolen sig over det kommunale gennemsnit ( hhv. med 02, - 0,5 og 0,5 point, hvor gennemsnittene er: 6,0, 6,3 og 6,8). I skriftlig fremstilling ligger skolen lige under. Nemlig med 0,4 point, hvor gennemsnittet er 6,4. Historie, samfundsfag, Kristendom I Kristendomskundskab placerer skolen sig 1,6 point under gennemsnittet, der er på 6,4. Sprogfagene I alle tre sprogfag placerer skolen sig solidt i forhold til det kommunale gennemsnit, I Engelsk skriftlig og mundtlig scorer man hhv. 8,2 og 7,0, hvor gennemsnittet er hhv. 7,0 og 6,9, I Tysk scorer eleverne 7,5, hvor det kommunale gennemsnit er på 6,1. I fransk er scoren 8,6 og Mosedeskolen er den eneste skole i kommune, der har elever oppe i fransk. 18

19 Dansk: I forhold til kommunalt gennemsnit: Resultaterne i alle danskdiscipliner ligger højere end i I Læsning drejer det sig om 1,4 point, i Retskrivning 1,5 point, i skriftlig fremstilling 1,0 point og i mundtlig dansk 0,2 point i forhold til det kommunale gennemsnit for Lokalt på skolen: Læseresultatet er forbedret med 1,1 point. Herudover er Retskrivning, Skriftlig fremstilling og Mundtlig alle gået frem med hhv. 1,5, 0,8 og 0,4 procentpoint. Engelsk: I forhold til kommunalt gennemsnit: Resultaterne i sprogfagene viser gode stigningstakter i forhold til året før. I skriftlig engelsk ligger man 1,5 point over gennemsnittet, som var på 6,7. I mundtlig engelsk ligger man 0,1 point under gennemsnittet, der var på 7,1. I Tysk er stigningen 1,2, hvor gennemsnittet var 6,3. I fransk er stigningen hele 2 procentpoint fra et gennemsnit på 6,6 (se ovenfor under sprogfagene). Lokalt på skolen: I mundtlig engelsk er der tale om en tilbagegang i forhold til 2009 på 0,7 point. Skolens navn: Strandskolen Dansk I disciplinerne Læsning, Retskrivning og Skriftlig fremstilling placerer skolen sig over kommunegennemsnittet. I Læsning ligger man 0,6 procentpoint over gennemsnittet, der er på 6,0, i Retskrivning ligger man 0,6 point over gennemsnittet, der er på 6,3 og i Skriftlig fremstilling ligger man 0,8 point over gennemsnittet, der er på 6,4. I Mundtlig placerer man sig 0,6 point under gennemsnittet, der er på 6,8. Historie, samfundsfag, Kristendom I både Historie og samfundefag placerer skolen sig over det kommunale gennemsnit. I Historie 0,8 point over gennemsnittet på 6,4 og I samfundsfag 0,7 point over gennemsnittet på 6,9 Sprogfagene I både skriftlig og mundtlig engelsk placerer man sig over det kommunale gennemsnit. I skriftlig engelsk er resultatet 7,4, hvilket er 0,4 point over gennemsnittet, og i mundtlig engelsk scorer man 7,2, hvilket er 0,3 over det kommunale gennemsnit. Dansk: I forhold til kommunalt gennemsnit: I såvel Læsning som Retskrivning og Skriftlig fremstilling har skolen gode resultater i forhold til kommune gennemsnittet fra I Læsning er resultatet således hele 1,8 point bedre (6,6 mod 4,8). I Retskrivning er resultatet 1,6 point over gennemsnittet fra 09 og som var 5,3. I skriftlig fremstilling er scoren i ,2, hvilket er hele 2,2 point mere end gennemsnittet fra 09 Lokalt på skolen: Læseresultatet er forbedret med 1,8 point. Tilsvarende er Retskrivning og Skriftlig fremstilling forbedre med hhv. 1,3 og 1,9 point, medens Mundtlig er gået tilbage med 1,0 point Engelsk: I forhold til kommunalt gennemsnit: I skriftlig og mundtlig engelsk holdes niveauet i forhold til det kommunale gennemsnit fra 2009, I skriftlig engelsk ligger resultatet 0,7 point over, hvor gennemsnittet var 6,7 og i mundtlig engelsk er resultatet 7,2 hvor gennemsnittet i 09 var 7,1. Lokalt på skolen: Resultatet i mundtlig engelsk viser en lille forbedring i forhold til året før, nemlig 0,2 point Skolens navn: Tjørnelyskolen Dansk Tjørnelyskolen placerer sig i alle discipliner under det kommunale gennemsnit for I læsning ligger skolen 0,5 point under det kommunale gennemsnit på 6,0. I Retskrivning ligger skolen 0,3 point under det kommunale gennemsnit på 6,3, I skriftlig fremstilling ligger skolen 0,6 point under det kommunale gennemsnit på 6,4. I Mundtlig ligger skolen 0,9 point under det kommunale gennemsnit på 6,8. 19

20 Historie, samfundsfag, Kristendom I Historie og Samfundsfag ligger skolen i begge tilfælde over det kommunale gennemsnit, i Historie med 0,7 point i forhold til gennemsnittet på 6,4 og i Samfundsfag med 0,3 point i forhold til gennemsnittet på 6,9. Sprogfagene I skriftlig engelsk er resultatet virkelig pauvert i forhold til det kommunale gennemsnit. Skolen scorer 3,5 mod det kommunale gennemsnit på 7,0! I Mundtlig engelsk scorer man 7,0 i forhold til gennemsnittet på 6,9. I tysk scorer man 4,9 i forhold til det kommunale gennemsnit på 6,1 Dansk: I forhold til kommunalt gennemsnit: I sammenlignin med de kommunale gennemsnit fra 2009 prøverne er tendensen anderledes positiv, idet skolen i disciplinerne Læsning, Retskrivning og Skriftlig fremstilling ligger over det kommunale gennemsnit fra Med hensyn til Læsning ligger man 1,7 point over gennemsnittet, der var 4,8. mht. Retskrivning ligger man 0,7 point over gennemsnittet, der var 5,3 og i Skriftlig fremstilling ligger man 0,8 point over gennemsnittet, der var 5,0. I Mundtlig derimod ligger man i denne sammenlignin betydeligt under gennemsnittet, idet man ligger 1,4 point under gennemsnittet, der var på 7,1. Lokalt på skolen: Læseresultatet er forbedret med 0,3 point, tilsvarende er Retskrivning og Skriftlig fremstilling gået frem med hhv. 0,1 og 0, 8 point, medens Mundtlig er gået tilbage med 0,9 point. Sprogfagene: I forhold til kommunalt gennemsnit Set i en sammenligning med 2009 er resultaterne ikke opløftende, idet man også i forhold til de gennemsnitlige kommunale resultater fra dette år ligger under. I skriftlig engelsk er det 3,2 procentpoint. I mundtlig engelsk er det 0,1 point og i mundtlig tysk drejer det sig om 1,4 point. Lokalt på skolen: Resultatet for 2010 i mundtlig engelsk viser et resultatmæssigt fald på 0,7 point. I tysk mundtlig er resultatet tilsvarende 1,1 point lavere end i Skolens navn: Tune Skole Dansk I disciplinerne Læsning, Retskrivning og Skriftlig fremstilling ligger skolen over det kommunale gennemsnit. I Mundtlig ligger man en anelse under. Mht. Læsning ligger man 0,7 point over gennemsnittet, der er på 6,0, i Retskrivning ligger man 1,5 point over gennemsnittet, der er på 6,3 og i Skriftlig fremstilling ligger man 0,3 point over gennemsnittet, der er på 6,4. I mundtlig ligger man 0,2 point under gennemsnittet, der er på 6,8. Historie, samfundsfag, Kristendom Skolen placerer sig i Samfundsfag 0,4 point over gennemsnittet, der er på 6,9, medens man i Kristendomskundskab ligger 1,0 point over gennemsnittet på 6,4. Sprogfagene I såvel skriftlig som mundtlig engelsk og i mundtlig tysk placerer skolen sig over det kommunale gennemsnit, I skriftlig engelsk placerer man sig 0,8 point over gennemsnittet, der er på 7,0. I mundtlig engelsk ligger man 0,5 point over gennemsnittet, der er på 6,9. I mundtlig tysk placerer man sig 1,6 point over det kommunale gennemsnit, der er på 6,1. Dansk: I forhold til kommunalt gennemsnit: I forhold til det kommunale gennemsnit for dansk i 2009 ligger Tune Skole solidt med gode forbedringer i Læsning, Retskrivning og Skriftlig Fremstilling. I mundtlig dansk ligger man dog under resultatet for

21 I Læsning ligger man 1,9 point over gennemsnittet for 09, der var 4,8. I Retskrivning 2,5 point over gennemsnittet for 09, der var 5,3 og i Skriftlig fremstilling ligger man 1,7 point over gennemsnittet for 09, der var 5,0. I mundtlig dansk ligger man 0,5 point under det kommunale gennemsnit, der var 7,1. Lokalt på skolen: Læseresultatet er forbedret med 1,3 point. Tilsvarende er resultaterne i Retskrivning og Skriftlig fremstilling forbedret med hhv. 1,2 og 1,4 point. I mundtlig spores dog en tilbagegang på 0,3 point. Engelsk: I forhold til kommunalt gennemsnit: I lyset af tallene fra 2009 er der forbedringer. I skriftlig engelsk ligger skolen 1,1 procent over gennemsnittet, der var 6,7. I mundtlig engelsk ligger man 0,3 point over gennemsnittet, der var 7,1. I mundtlig tysk ligger man 1,4 point over gennemsnittet, der var 6,3. Lokalt på skolen: I både skriftlig og mundtlig engelsk viser resultatet et fald i forhold til 2009, nemlig hhv. 0,5 og 0,4 point. De matematiske og naturvidenskabelige fag Skolens navn: Damagerskolen Matematik I såvel Færdighedsregning som Problemregning ligger skolen 0,1 point under kommunegennemsnittet, som er hhv. 7,5 og 6,3 Fysik/kemi I forhold til kommunegennemsnittet på 5,7 placerer skolen sig 1,0 point under. Geografi I Geografi placerer skolen sig med en score på 6,9 0,9 point under kommunegennemsnittet, der er på 7,8. Matematik I forhold til kommunegennemsnittet ligger skolen hhv. 0,2 og 0,7 point under gennemsnittet fra 09. Lokalt på skolen: Færdighedsregning er forbedret med 0,2 point, medens Problemregning er status quo. Fysik/kemi resultatet er gået 0,7 point tilbage. Skolens elever var ikke oppe i faget i 2009 Skolens navn: Hedelyskolen Matematik I Færdighedsregning og Problemregning placerer skolen sig hhv. 0,7 og 0,9 point under gennemsnittet på 7,5 og 6,3 Fysik/kemi I forhold til kommunegennemsnittet på 5,7 er afvigelsen: 0,5 point under gennemsnittet. I hhv. placerer skolen sig 0,6 og 2,3 point under gennemsnittet på hhv. 7,8 og 8,8. 21