Analyse. Hvor skal flygtningene bo? 8. juli Af Nicolai Kaarsen, Kristine Vasiljeva og Sebastian Skovgaard Naur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse. Hvor skal flygtningene bo? 8. juli Af Nicolai Kaarsen, Kristine Vasiljeva og Sebastian Skovgaard Naur"

Transkript

1 Analyse 8. juli 2016 Hvor skal flygtningene bo? Af Nicolai Kaarsen, Kristine Vasiljeva og Sebastian Skovgaard Naur Regeringen har skønnet, at godt flygtninge og familiesammenførte vil komme til landet mellem 2015 og Det vil få konsekvenser for bl.a. arbejdsmarkedet, boligmarkedet og offentlige budgetter, der vil kunne mærkes lokalt i de enkelte kommuner. Flygtningene bliver typisk placeret i kommuner, hvor der i forvejen er få ikke-vestlige indvandrere. Beskæftigelsesmuligheder for flygtninge vil også have betydning for hvor flygtninge placeres fremover, ifølge IGU aftale. Men erfaringerne fra de sidste 15 år viser, at mange flygtninge sidenhen vælger at flytte fra den kommune, de bliver placeret i. Denne analyse giver et skøn over, hvor flygtningene vil ønske at bo med særlig fokus på, hvordan det vil påvirke det almene boligmarked. 1 Historisk set har flygtninge haft en markant tilbøjelighed til at flytte fra landet mod de store byer. Ud af de flygtninge, der kom til landet mellem 1999 og 2005, blev placeret i en af de fem største byer og placeret i en landkommune, defineret som en kommune, der ikke indeholder de 25 største byer. Ti år efter boede omtrent på landet og i de fem største byområder. Fordelingen af nye flygtninge følger de statsligt fastlagte kommunekvoter, som medfører, at de fleste vil blive placeret i en kommune væk fra de store byer. Hvis boligønskerne bliver de samme for de forventede flygtninge 2, som de har været for flygtninge historisk set, vil mange med tiden ønske at flytte mod byerne: I 2019 vil knap ønske at bo i landområderne og vil ønske at bo i de fem største byområder. I 2028 vil ønske at bo på landet og vil ønske at bo i de største byer. Der er tale om en prognose for flygtningenes efterspørgsel ved historiske boligpriser og boligudbud. Ændringer i priser eller udbud vil fremadrettet kunne påvirke flygtningenes bosætning. Historisk set har der dog ikke været en tendens til systematiske ændringer i flygtninges flyttemønstre over tid. Hvis det antages, at de flygtninge har nogenlunde samme boligsammensætning som ikke-vestlige indvandrere generelt, vil der blive behov for knap 1,5 mio. kvm. almene boliger. Regeringen vil yde tilskud til små almene boliger på 40 kvm. 1 Beregningerne i notatet er lavet på baggrund af den seneste UIBMs prognose fra marts måned for antal nyankomne flygtninge og familiesammenførte i I slutningen af juni meldte UIBM, at færre flygtninge forventes at blive visiteret til danske kommuner i 2016, end det var prognosticeret før. Der foreligger dog endnu ikke en ny officiel prognose for antal flygtninge og familiesammenførte Danmark vil modtage i de næste fem år, da antal nyankomne afhænger bl.a. af politiske situation i Tyrkiet og andre lande, udviklingen i asylansøgernes antal i efteråret mfl. 2 De flygtninge omfatter flygtninge, familiesammenførte samt befolkningsvækst blandt nyankomne flygtningefamilier i frem til 2028.

2 svarende til 0,4 mio. kvm. Det er en vanskelig opgave at beslutte, hvor disse boliger skal bygges. I løbet af de første år vil der blive størst behov for boliger uden for byerne, men i som årene går vil boligbehovet stige i byerne og falde uden for byerne. Kontakt Ledende Økonom Ledende Økonom Nicolai Kaarsen, PhD Kristine Vasiljeva, PhD Tlf Tlf Klik her nk@kraka.org for at angive tekst. kri@kraka.org 2

3 1. Introduktion Hvor flytter flygtningene hen? Usikkerhed på forudsigelsen Behov for planlægning af nyt byggeri Flygtninge kan påvirke kommunale budgetter Ghettodannelse kan både være godt og skidt Den øgede flygtningestrøm i forbindelse med krigen i Syrien har samfundsmæssige konsekvenser i Danmark både på landsplan og i de enkelte kommuner. Historisk set har flygtninge haft en tendens til at flytte mod de store byområder. Dette notat skønner, hvilke kommuner, flygtningene vil ønske at bo i om år, hvis man lægger til grund, at de har samme flyttemønstre, som flygtninge har haft historisk. Der er en række forhold, som betyder, at fremtidens flyttemønstre kan adskille sig fra de historiske og som betyder, at forudsigelsen er behæftet med usikkerhed. Vigtigst er at boligmarkedet ændrer sig over tid. Hvis der f.eks. er færre ledige boliger i nærheden af de store byer, end der har været historisk set, vil boligpriserne i byerne stige. Det vil lægge en dæmper på tendensen til, at flygtninge flytter mod byerne. Notatet opgør således flygtningenes geografisk fordelte boligefterspørgsel, hvis boligpriser og tilgængeligheden af boliger er som i dag. Nedenfor diskuteres en række andre forhold, som kan påvirke flyttemønstrene, eksempelvis aftalen i forbindelse med trepartsforhandlingerne i 2016, som kan øge beskæftigelsesgraden. Den fremtidige geografiske fordeling af flygtninge er interessant af en række årsager. For det første er det nødvendigt at vide, hvor flygtningene vil flytte hen, i forbindelse med planlægning af nye almennyttige boliger, skoler, mv. I analysen diskuteres behovet for nye almene boliger, og hvor de skal bygges. Det er særligt interessant set i lyset af, at regeringen og KL har aftalt at bygge almene boliger, som skal huse nye flygtninge, hvor ifølge aftalen skal ny almenbyggeri tage hensyn til fordelingen af flygtninge og boligbehovet i de enkelte kommuner. I analysen er der fokus på flyttemønstres konsekvenser for almene boliger, men flygtninges fremtidige placering vil naturligvis også få implikationer for andre forhold, som ikke diskuteres indgående. Antallet af flygtninge har betydning for den enkelte kommunes skatteindtægter og udgifter på det sociale område, til uddannelse mv. Da beskæftigelsesgraden og lønnen for flygtninge i gennemsnit er lavere end for etniske danskere, vil flygtninge som udgangspunkt belaste det kommunale budget. Den kommunale udligningsordning samt statslig refusion af forskellige udgifter vil dog dæmpe belastningen. Hvis mange flygtninge bor i den samme kommune, kan det påvirke integrationen. Forskning peger på, at det kan have positive konsekvenser for beskæftigelsesmulighederne, hvis flygtninge bor tæt på andre flygtninge især hvis dem de bor tæt på, har lange uddannelser og høj beskæftigelsesgrad. 3 På den anden side kan det også have negative konsekvenser i form af øget kriminalitet Flyttemønstre for de flygtninge, der kom til landet fra 1999 til 2005 Udgangspunkt: flygtninge fra Skønnet over, hvor de flygtninge, som kommer ind i dag, ender med at bo, tager udgangspunkt i de faktiske flyttemønstre for de flygtninge, som kom til Danmark fra Perioden fra er valgt af to årsager. For det første tages der udgangspunkt i en tidlig periode, da det muliggør en undersøgelse af de langsigtede flyttemønstre. For det andet tages der udgangspunkt i flygtningestrømmen over en 7-årig periode, for at øge antallet af flygtninge i analysen og dermed mindske usikkerheden. 3 Edin, P., Fredriksson P., and Åslund, O., Ethnic Enclaves and the Economic Success of Immigrants? Evidence from a Natural Experiment, QJE, 2003; Damm, A., "Ethnic Enclaves and Immigrant Labor Market Outcomes: Quasi-Experimental Evidence, JLE, 2009; Damm, A., Neighborhood quality and labor market outcomes: Evidence from quasi-random neighborhood assignment of immigrants, JUE, Damm, A. and Dustmann C., Does Growing Up in a High Crime Neighborhood Affect Youth Criminal Behavior?, AER, Der inkluderes kun flygtninge for hvem opholdstilladelsen kan fastslås med sikkerhed, og som ikke har boet i landet før

4 Flygtningene flytter mod de større byer Bundet i 3 år til ankomstkommune Udvandring og død De fleste af de flygtninge, der kom til landet fra , blev placeret i de mellemstore byområder eller i landområderne, men i løbet af de efterfølgende år flyttede en stor andel mod de største byer, jf. Figur 1. Figuren deler Danmark op i fire kategorier: De fem største byer, de store byområder, de mellemstore byområder og resten af landet. 6 Opdelingen er lavet med udgangspunkt i befolkningstallet i byerne i 1997, således at den ikke påvirkes af flyttemønstrene efter I udgangspunktet har flygtninge været placeret i de fem største byer og i landområderne. 10 år efter bor der godt i de største byer og i landområderne. Det er landområderne, som har oplevet den kraftigste fraflytning, men der er også sket en relativt kraftig fraflytning fra de mellemstore byområder og en mere beskeden fraflytning fra de store byområder. I løbet af de tre første år efter ankomst er der kun mindre ændringer i fordelingen af flygtninge. Det kan skyldes, at flygtninge i praksis er mere eller mindre bundet til ankomstkommunen de første tre år. Når en flygtning kommer til landet og anvises til en kommune, har kommunen således ansvaret for at finde en bolig og starte et integrationsprogram, som består af bl.a. danskundervisning og forskellige beskæftigelsesrettede tilbud. Hvis flygtningen flytter til en anden kommune inden for tre år fra anvisningsdatoen, er hverken den nye eller gamle kommune forpligtet til at fortsætte programmet eller udbetale overførselsindkomster som f.eks. introduktionsydelse, jf. Integrationsloven 18. Derudover er der en del af flygtningene, som falder ud af registeret, fordi de dør eller genudvandrer. Således er knap ud af de flygtninge ikke observeret i registeret 10 år efter ankomst. 6 De fem største byer er: Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg, og Esbjerg inklusiv Fanø. Hovedstadsområdet omfatter kommunerne i landsdel København by og landsdel Københavns Omegn. De store byområder er områder, der indeholder mindst en af de byer, der størrelsesmæssigt lå nr i De mellemstore byområder er områder, der indeholder mindst en af byerne, der størrelsesmæssigt lå nr i Hvis et område både indeholder en by, der lå nr. 6-15, og en, der lå nr , kategoriseres det som et stort byområde. Se Boks 2 for en beskrivelse af opdelingen i områder og Figur 7 for et kort over opdelingen i områdetyper. 7 Hvis man f.eks. anvender befolkningstallet i 2015 kommer opdelingen til at afhænge af flygtninges flyttemønstrene i den førliggende periode. Det trækker i retning af, at de byområder, som har oplevet størst tilflytning, også er de største. 4

5 Figur 1 Bopæl i årene efter ankomst for de flygtninge, som kom til landet fra 1999 til 2005 Antal Fem største byer Store byområder Mellemstore byområder Landområder Antal år efter ankomst Anm.: Flygtningene er opdelt efter bopælskommune. Kommuner er opdelt i de fire typer beskrevet i Boks 2. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Ingen tegn på, at flyttemønstre har ændret sig over tid Hvis man deler perioden fra 1999 til 2005 op i to, får man nogenlunde samme resultat mht. flygtninges tendens til at flytte mod byerne, jf. Figur 2. Figuren deler perioden op i to: Fra 1999 til 2001 og fra 2002 til Dette tyder på, at flyttemønstrene er meget stabile over tid. 9 8 Den første periode er lidt kortere, da antallet af flygtninge derved bliver mere jævnt fordelt over de to perioder. 9 Det kan dog ikke afvises, at flyttemønstrene har ændret sig i perioden efter 2005 eller kommer til at ændre sig fremover. 5

6 Figur 2 Bopæl i årene efter ankomst for de flygtninge, som kom til landet fra hhv til 2001 og 2002 til 2005 Pct. Første år Ni år efter Fra Fra Fem største byer Store byområder Mellemstore byområder Landområder Fem største byer Store byområder Mellemstore byområder Landområder Anm.: Flygtningene er opdelt efter bopælskommune. Kommuner er opdelt i de fire typer beskrevet i Boks 2. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. 3. Et skøn over den fremtidige geografiske fordeling af flygtninge Over flygtninge fra 2015 til 2019 Kommunekvoter og fordelingen af nye flygtninge I 2015 fik knapt flygtninge opholdstilladelser i Danmark og over personer blev familiesammenført med flygtninge. Regeringen skønner, at yderligere flygtninge og familiesammenførte vil komme til Danmark fra 2016 til Dette tal er selvfølgelig forbundet med usikkerhed det afhænger bl.a. af, om krigen i Syrien fortsætter og i hvilket omfang. Den nærværende analyse giver et bud på, hvor de over flygtninge, der skønnes at komme til landet fra 2015 til 2019, vil bo frem mod Efter 2019 vil der med al sandsynlighed komme flere flygtninge til, men da der ikke foreligger officielle estimater af hvor mange, tager analysen udgangspunkt i flygtningene fra 2015 til Hvert år aftaler kommunerne indbyrdes, hvordan de flygtninge, der kommer ind det efterfølgende år, skal fordeles på kommuner. Forhandlingerne tager udgangspunkt i de såkaldte kommunekvoter, som Udlændingestyrelsen beregner på baggrund af kommunernes befolkningstal, antal familiesammenførte de foregående år og antallet af ikke-vestlige indvandrere se Boks 1 for nærmere detaljer om fordelingen af flygtninge. Kvoterne stemmer typisk godt overens med den egentlige fordeling af nyankomne flygtninge. I det følgende antages det derfor, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte i 2015, 2016 og 2017 følger kommunekvoterne i de pågældende år. 11 Kvoterne for 2018 og 2019 beregnes først i hhv og Derfor antages det, at fordelingen af nyankomne i 2018 og 2019 følger et gennemsnit af 2016 og 2017-kvoterne kvoterne indgår ikke, da reglerne for beregning af kvoter blev ændret gældende fra Et andet usikkerhedsmoment er, at hvis der bliver fred, kan nogle af flygtningene vende tilbage til deres hjemland. Hvis man ser på flygtninge fra det tidligere Bosnien-Hercegovina, som kom til landet i midten og slutningen af 90 erne, er det imidlertid en relativt lille andel, som er vendt tilbage til trods for, der har været fred i mange år. I 1998 var der således indvandrere eller efterkommere fra Bosnien-Hercegovina i landet, mens der fra 1996 til 2015 var 2.303, som vendte tilbage til hjemlandet (tal fra hhv. FOLK2 i og 11 Denne antagelse bygger på en idé om, at familiesammenførte typisk bor samme sted som flygtninge. Flygtninges tendens til familiesammenføring kan variere fra år til år og fra kommune til kommune. Analysens resultater skal fortolkes med forbehold for, at der ikke tages hensyn til denne variation. Derudover kan der til tider gå flere år efter det første familiemedlems ankomst, til en familiesammenførsel finder sted. Dette tages der ikke højde for i analysen; det antages blot, at familiesammenførte følger fordelingen af nyankomne flygtninge samme år. For en del af de familiesammenførte ville det være mere præcist at tage udgangspunkt i bopælen for flygtninge, som kom til landet et eller to år forinden. Da flygtninge er mere tilbøjelige til at bo i byerne, jo længere tid de har været i landet, vil antagelsen trække i retning af en undervurdering af, hvor mange flygtninge og familiesammenførte, som bor i byerne. 6

7 Boks 1 Reglerne for fordeling af nyankomne flygtninge på kommuner Hvert år d. 1. april offentliggør Udlændingestyrelsen de såkaldte regionskvoter og kommunekvoter. Kvoterne er en rettesnor for, hvordan det forventede antal flygtninge, som kommer til landet det efterfølgende år, skal fordeles på kommuner. De beregnes bl.a. på baggrund af antallet af ankomne og forventede asylansøgere i det pågældende år samt forventninger om anerkendelsesprocenten. Derefter aftaler kommunerne indbyrdes, hvordan flygtninge skal fordeles. Først aftales fordelingen på regioner. Derefter aftales fordelingen på kommuner indbyrdes i hver region. Hvis kommunerne ikke kan blive enige om fordelingen af flygtningene på regioner inden den 1. maj det pågældende år, bruger Udlændingestyrelsen regionskvoterne. Hvis kommunerne ikke kan blive enige om en fordeling på kommuner indbyrdes i hver region inden d. 10. september, bruger Udlændingestyrelsen kommunekvoterne. I Udlændingestyrelsens beregninger af kommunekvoter indgår kommunens befolkningsstørrelse, eksisterende andel af befolkningen der er flygtninge og ikke-vestlige indvandrere samt antallet af nytilkomne familiesammenførte udlændinge. 12 Fordelingsnøglen blev ændret gældende fra Kun familiesammenførte til flygtninge indgår i beregningerne. Derudover indgår udlændinge, der kommer som arbejdstagere, studerende, au pairs, forskere, m.fl., ikke længere i beregningerne for andel af indvandrere/flygtninge/familiesammenførte i befolkning, for de ikke er på integrationsprogram. Når fordelingen af antallet af flygtninge er forhandlet på plads, står stadig tilbage at afgøre, hvor hver enkelt flygtning skal placeres. Kommunerne har ret til at udtrykke særlige ønsker til hvilke flygtninge, de vil modtage, for eksempel, på baggrund af flygtninges oprindelsesland. Udlændingestyrelsen vil så vidt muligt tage højde for disse ønsker, men kvotefordeling og forskellige forhold relateret til den enkelte flygtning (såsom familiemedlemmers bopæl) kommer i første række. Flyttemønstre fra bruges i forudsigelse Korrektion for døde, udvandrede og fødsler Usikkerhed på forudsigelse: Boligmarkedet For at forudsige hvor flygtningene fra 2015 til 2019 vil bo i årene efter ankomsten, antages, at fremtidige flygtninge har de samme flyttemønstre som flygtningene fra 1999 til 2005, jf. Boks 2. Skønnet for antal flygtninge fra 2016 til 2019 omfatter både flygtninge og familiesammenførte. Analysen af de historiske flyttemønstre er derimod kun baseret på flygtninge. Det antages, at familiesammenførte har samme flyttemønstre som flygtninge. I analysen korrigeres det samlede antal flygtninge for udflytning, døde og fødsler. Korrektionen er baseret på andelen af døde og udflyttede blandt de flygtninge, der kom til landet fra 1999 til 2005 og andelen af nyfødte blandt syriske flygtninge i 2014 og 2015, jf.boks 2. Korrektionen indebærer, at det forventede antal flygtninge stiger en anelse over tid fra omtrent de første år til i Som nævnt i introduktionen er der en række forhold, som gør, at de fremtidige flyttemønstre kan adskille sig fra de historiske. For det første er priserne på boligmarkedet helt afgørende for, om flygtninge har lyst og mulighed for at flytte. Boligpriserne i de store byer og navnlig i Københavnsområdet er steget betragteligt igennem de senere år. Flygtninge- 12 Beregning af fordelingsnøglen er beskrevet i BEK nr. 50 af 18/01/2008: Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge. 7

8 strømmen de kommende år er væsentlig større end historisk set. Dette øger efterspørgslen efter boliger, navnlig i hovedstadsområdet. Det vil betyde højere priser, hvilket vil dæmpe lysten til at flytte mod byerne, med mindre udbuddet af boliger øges som modtræk. Mange flygtninge bor i almene boliger, jf. diskussionen i afsnit 4. Derfor er udbuddet af almene boliger særlig vigtigt for flyttemønstrene. Sammensætning af flygtninge kan ændre sig Trepartsforhandlinger og reformer Nye ghettoområder Den etniske sammensætning af flygtninge har også betydning for flyttemønstre. I disse år er det især flygtninge fra borgerkrigen i Syrien, som kommer til landet. Analysen af historiske flyttemønstre er baseret på alle flygtninge, og det er ikke muligt at lave en særskilt analyse kun på syrere, da der historisk set kun er ankommet få flygtninge fra Syrien. Flygtninges flyttemønstre kan afhænge af, om de finder job eller ej. Trepartsforhandlingerne sigter mod at øge beskæftigelsesgraden for flygtninge. Dette skal bl.a. gøres gennem den såkaldte integrationsgrunduddannelse (IGU) og en placeringspolitik, der i højere grad tager højde for forskelle i behovet for arbejdskraft i de enkelte kommuner. Hvis denne eller andre reformer har konsekvenser for beskæftigelsesgraden, kan det påvirke flyttemønstrene. Hvis en flygtning får et arbejde i ankomstkommunen, kan tilbøjeligheden til at flytte efter jobs i andre kommuner være mindre. På den anden side kan beskæftigelsesrettede tiltag betyde, at flygtninge bliver bedre i stand til at finde jobs generelt også i andre kommuner. Hvis en flygtning finder et job i en anden kommune, ophæves den regel, som binder vedkommende til ankomstkommunen i år, hvilket altså gør det lettere at flytte. Det er derfor svært at svare på, præcis hvordan flyttemønstrene vil blive påvirket. Et andet forhold, som kan betyde, at fremtidige flyttemønstre vil adskille sig fra historiske, er dannelsen af nye ghettoer. Flygtninge kan være tilbøjelige til at flytte mod områder, hvor der bor andre personer af samme oprindelse. Hvis der derfor dannes nye ghettoer i områderne væk fra de store byer, kan de tiltrække flere flygtninge, således at tilflytningen mod byerne mindskes. Boligpolitik og placering af flygtninge er vigtige instrumenter, som kan påvirke ghettodannelse. Tilbøjeligheden til ghettodannelsen kan f.eks. øges, hvis der bygges mange nye almene boliger og placeres et stort antal flygtninge i samme område. Ghettoer kan resultere i øget kriminalitet men også bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. 13 Derudover kan ønsket om at bo sammen med personer med samme kulturelle baggrund afspejle en præference, som giver velfærdsgevinster ved sammenklumpninger. Samlet set er der altså ikke fagøkonomisk belæg for, at ghettoer er velfærdsforringende. 13 Se diskussionen i introduktionen for henvisninger. 8

9 Boks 2 Skønsmæssig beregning af den fremtidige geografiske fordeling af flygtningestrømmen fra 2015 til 2019 Skønnet over den fremtidige fordeling af flygtningene, der kommer til landet i perioden 2015 til 2019, er beregnet på følgende vis: Først fordeles antallet af nyankomne ud på kommuner i hvert af ankomstårene fra 2015 til I 2015 bruges det faktiske antal flygtninge, der blev boligplaceret i kommunerne til fordelingen. For 2016 og 2017 antages det, at fordelingen i ankomståret følger kommunekvoterne for de pågældende år. For 2018 og 2019 anvendes et gennemsnit af kvoterne fra 2016 og Derefter anvendes flyttemønstrene fra flygtningestrømmen fra 1999 til 2005 til at fremskrive fordelingen af flygtninge i årene efter ankomst. For nogle kommuner er det historiske antal flygtninge relativt lavt, hvorfor historiske flyttemønstre vil give et relativt usikkert billede af forventede fremtidige flyttemønstre. Derfor anvendes en grovere geografisk inddeling end kommuner. Landet deles op i 31 områder. I opdelingen tages hensyn til, at områderne har nogenlunde samme størrelse, ligger tæt ved hinanden, og at større byer holdes nogenlunde adskilt fra landområder. 14 Tabel 2 i slutningen af denne analyse beskriver, hvorledes kommunerne fordeler sig på de 31 områder. Flygtningestrømmene bruges til at beregne flyttesandsynligheder fra et område til et andet. Dette gøres for hvert af de ni år efter ankomståret. I hvert år er udgangspunktet ankomststedet. Eksempel: Hvis 30 pct. af de flygtninge, som ankom til en af kommunerne på Nordfyn i starten af 00 erne, boede i Odense Kommune syv år efter, sættes flyttesandsynligheden fra Nordfyn til Odense syv år efter ankomst til 30 pct. Det giver ni 31 x 31 matricer med flyttesandsynligheder. Disse flyttesandsynligheder bruges til at beregne fordelingen af flygtninge på de 31 områder i årene fra 2016 til 2028 med udgangspunkt i de forventede flygtningestrømme fra 2015 til Til slut justeres tallene for vækst som følge af fødsler. Først beregnes for hvert af årene fra 2015 til 2028 det samlede antal flygtninge på landsplan, korrigeret for fødsler, som flygtningestrømmen fra 2015 til 2019 giver anledning til. Dernæst fordeles landstallet på de 31 områder år for år ved at anvende den relative fordeling af flygtninge estimeret ovenfor. Ved beregningen af det samlede antal på landsplan antages, at gruppen forøges med 2 pct. om året som følge af fødsler. Denne vækst svarer nogenlunde til andelen af nyfødte for syriske flygtninge i Samtidig korrigeres for død og udflytning ved at antage, at flygtninge fremover vil forsvinde fra registrene med samme rate som de flygtninge, som ankom fra 1999 til I en tidligere version af analysen anvendtes en alternativ opdeling baseret på landsdele og bykommuner, som imidlertid gav samme konklusioner, som nærværende opdeling. I den tidligere version var alle bykommuner indeholdende de 20 største byer inkluderet som selvstændige områder, på nær København og Esbjerg, som indeholdt flere kommuner. De resterende kommuner blev inddelt efter landsdele. Denne opdeling samlede landkommuner i få, store områder og bykommuner i mange, små områder. Til sammenligning er by- og landområder i nærværende opdeling mere ensartede, når det kommer til størrelse. 15 De historiske estimater af flygtninges flyttemønstre går kun frem til ni år efter ankomst. Slutåret for fremskrivningen er I dette år har de flygtninge, som ankommer før 2019, været i landet i mere end ni år. I årene efter det niende år antages derfor, at flygtningene ikke flytter. Antagelsen betyder, at andelen af flygtninge i byerne undervurderes, og andelen på landet overvurderes, da flygtningene er mere tilbøjelighed til at bo i byerne, jo længere tid de har været i landet. 16 Jf. Tabel FOLK2 fra 9

10 Mange placeres uden for byerne Men over tid forventes, at mange søger mod byerne Den forventede flygtningestrøm fra 2015 til 2019 vil i første omgang give anledning til en betydelig stigning i antallet af flygtninge, jf. Figur 3. Som udgangspunkt forventes de fleste flygtninge at blive placeret uden for de fem største byer. I 2019, når alle flygtninge i de betragtede kohorter er kommet til landet, forventes det, at vil ønske at bo i landområderne, vil ønske at bo i de mellemstore byområder, vil ønske at bo i de store byområder og vil ønske at bo i de fem største byer. I perioden efter 2019 vil det forventede antal flygtninge, der ønsker at bo i landområderne, imidlertid falde gradvist. Det skyldes til dels, at analysen udelukker nyankomne flygtninge efter 2019, da der ikke er en officiel prognose for antal nyankomne efter 2019, dels at flygtninge ønsker at flytte fra land mod de store byer. I perioden efter 2019 forventes det således også, at antallet af flygtninge med bopælsønske i de fem største byer stiger relativt kraftigt. 17 Antallet, der ønsker at bo i de store og mellemstore byområder, er stort set konstant efter I 2028, som er slutåret for analysen, er der ca , der ønsker at bo i de fem største byer og godt i landområderne. Figur 3 Forventet ønske om bopæl for de flygtninge, der forventes at komme til landet fra Antal personer Fem største byer Store byområder Mellemstore byområder Landområder Anm.: Kilde: Skønnet er under antagelse om, at flygtningene vil have samme flyttemønstre som de flygtninge, der kom til landet fra 1999 til Flygtningene er opdelt efter bopælskommune. Opdelingen af de fire områder typer er beskrevet i Boks 2. Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, data fra Udlændingestyrelsen: og data fra KL: id202136/. Kort over forventet placering Det forventes, at hovedstadsområdet, Aarhus, Aalborg, Nordsjælland, Nordjylland, Sønderjylland og Østjylland hver især vil modtage mellem og flygtninge, jf. Figur 5. Kortet viser den forventede placering af flygtningene opdelt på områder, som typisk består af tre til fem kommuner. 18 Tallene for de enkelte områder fremgår også af Tabel 3, som er vist i slutningen af analysen. Når man ser på de øvrige områder, vil de typisk modtage mellem og flygtninge. Der er altså en tendens til, at de større byområder 17 Det må forventes, at der kommer flere flygtninge til landet efter 2019, om end det er meget usikkert hvor mange. Hvis nye flygtninge efter 2019 placeres i landområderne, vil det mindske faldet. I givet fald vil det trække i retning af en endnu kraftigere stigning i antallet af flygtninge i byområderne på sigt. 18 Det er ikke muligt at opgøre den forventede placering på kommuneniveau, da antallet af flygtninge i, der historisk set er placeret i nogle kommuner, er meget lille, hvorfor usikkerheden bliver stor. Derfor er landet inddelt i større områder, jf. Boks 2. 10

11 København by, Københavns omegn, Aarhus og Aalborg vil modtage relativt mange flygtninge, hvilket dog skal ses i lyset af, at indbyggertallet i hvert af disse områder er relativt højt. Figur 4 Forventet placering det første år for de flygtninge, der forventes at komme til landet fra Anm.: Kilde: Placeringen det første år er bestemt med udgangspunkt i kommunekvoterne fra 2015, 2016 og Kommunerne er inddelt i større områder, da en analyse på kommuneniveau vil være forbundet med stor usikkerhed. Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, Udlændingestyrelsen: og KL: id202136/. Koncentration i København og Aarhus i 2028 I 2028 forventes, at mange flygtninge vil ønske at bo i Danmarks to største byer København og Aarhus, jf. Figur 5. Samtidig vil mange af de flygtninge, som i udgangspunktet bliver placeret i landområderne, ønske at flytte væk. Undtagelsen herfra er Sønderjylland, hvor historiske flyttemønstre tilsiger, at en del vil ønske at blive boende. Der er ikke nogen klar tendens til, at de landområder, som ligger længst væk fra de store byer, har flere med et ønske om fraflytning, end landområder, som ligger lidt tættere på. Eksempelvis er den forventede tendens til fraflytning i området syd for Aalborg omtrent lige så stor som i området omkring Thisted. Samtidigt vil området på Nordfyn tæt ved Odense forventeligt opleve større fraflytning end Lolland-Falster. Tabel 2 til slut i analysen viser det forventede boligønske fordelt på områder i udgangspunktet og i Tabellen viser også den forventede ændring i boligønske i procent. 11

12 Figur 5 Forventet ønske om bopæl i 2028 for de flygtninge, der forventes at komme til landet fra Anm.: Kilde: Skønnet er under antagelse om, at flygtningene vil have samme flyttemønstre som de flygtninge, der kom til landet fra 1999 til Kommunerne er inddelt i større områder, da en analyse på kommuneniveau vil være forbundet med stor usikkerhed. Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, Udlændingestyrelsen: og KL: id202136/. 4. Behov for flere almene boliger 50 pct. af ikkevestlige indvandrere bor i en almen bolig Behov for 1,5 mio. ekstra kvm. hvis 50 pct., af flygtningene skal bo alment Der skal findes boliger til de over flygtninge og deres familier, som forventes at komme til landet i de kommende år. Ca. halvdelen af de nuværende indvandrere fra ikkevestlige lande bor i almene boliger. 19 Det tilsvarende tal for personer af dansk oprindelse er 14 pct. Forskellen skyldes formentlig, at ikke-vestlige indvandrere typisk har lavere indkomster end personer af dansk oprindelse. 20 Som nævnt ovenfor vil flygtningestrømmen de kommende år give anledning til flere flygtninge og efterkommere frem mod Hvis halvdelen af disse skal bo i almene boliger, skal der således findes almene boliger til omtrent Hvis det lægges til grund, at den gennemsnitlige boligstørrelse er 25 kvm. per person, skal der altså findes knap 1,5 mio. kvm. almene boliger frem mod Dette er et groft skøn, da boligstør- 19 Tabel 2.5 i Danmarks Statistik (2015), Indvandrere i Danmark. 20 En stor andel af de kommende års flygtninge forventes at være syrere. Der er ikke tal for andelen af syriske indvandrere, som bor i almene boliger, men 90 pct. af syriske indvandrere bor til leje, og det samme tal for ikke-vestlige indvandrere generelt er 72 pct., jf. Tabel 2.6 i Danmarks Statistik (2015). Det kan tyde på, at en større andel vil ønske at bo i almene boliger. Hvis det er tilfældet, kan tilbøjeligheden til at bo i almene boliger altså være over 50 pct. for de flygtninge, som kommer til landet de kommende år. Hvis det derimod lykkedes at få flere flygtninge i job, kan andelen blive mindre. 21 Figur 2.11 i Danmarks Statistik (2015) viser, at den gennemsnitlige boligstørrelse for ikke-vestlige indvandrere er ca. 22 kvm. per person for de 0-15 årige og derefter stigende til omtrent 30 kvm. for de 40-årige. Da det forventes, at de fleste flygtninge er relativt unge skønnes det, at den gennemsnitlige boligstørrelse er omtrent 25 kvm. per person. 12

13 relsen bl.a. vil variere med alderssammensætning, familieforhold og beskæftigelsessituation for de kommende flygtningene. 22 Tilskud til 0,4 mio. kvm. almene boliger Regeringen og KL har aftalt, at der skal afsættes 640 mio. kr. i 2016 i tilskud til almene boliger. 23 Det forventes, at der med tilskuddet kan etableres små boliger på op til 40 kvm. svarende til kvm. I aftalen er der mulighed for, at nogle af boligerne kan være større end 40 kvm., men i givet tilfælde skal kommunerne selv betale de ekstra eventuelle meromkostninger. I denne analyse tages derfor udgangspunkt i en boligstørrelse på 40 kvm. I januar 2016 var der omkring kvm. ledige almene boliger i landet, hvilket muligvis kan dække en del af boligbehovet. 24 Dette afhænger dog både af, hvor i landet i de ledige kvadratmeter er placeret, og i hvilket omfang de ledige kvadratmeter er udtryk for et naturligt niveau, som f.eks. opstår i forbindelse med udskiftning af lejer. Under alle omstændigheder skal der dog stadig bygges omtrent en mio. kvm. almene boliger de kommende år, hvis halvdelen af de nytilkomne skal bo alment. Tabel 1 Behov for alment byggeri i forbindelse med den forventede flygtningetilstrømning i , såfremt halvdelen af flygtningene skal bo alment Antal 1000 kvm. Anslået behov ifm. flygtninge Planlagt alment nybyggeri til flygtninge ifm. aftale mellem kommunerne og 400 regeringen Anm.: Kilde: Det anslåede behov er beregnet med udgangspunkt i regeringens forventning om, at flygtninge kommer til landet fra 2015 til Egne beregninger pba. Danmarks Statistik og Udlændingestyrelsen. Aftale fordeler boliger med udgangspunkt i antal nyankomne Sammenhæng på kort sigt, København undtagelse Mismatch mellem boligbehov og fordeling af støtte Tilskuddet til de nye almene boliger bliver primært fordelt med udgangspunkt i kommunekvoterne, der også bestemmer, hvor de nye flygtninge skal placeres, jf. Figur 6. Figuren viser forholdet mellem det forventede antal boligplacerede flygtninge fra og forventede antal boliger i henhold til regeringen og KLs aftale. Områderne er opdelt i tre grupper: De områder, hvor ratioen mellem flygtninge og boliger er omkring medianen, de områder, hvor ratioen ligger mere end 50 pct. over median og de områder, hvor ratioen er mere end 50 pct. uden median. Den øverste del af Figur 6 viser at der på kort sigt er tæt sammenhæng mellem antallet af nye almene boliger og forventet antal flygtninge. Undtagelsen er København, som forventes at modtage uforholdsmæssigt flere flygtninge, end der bygges almene boliger i sammenligning med gennemsnitsområdet. På sigt vil der sandsynligvis opstå et mismatch mellem den forventede boligefterspørgsel og den forventede placering af de almene boliger, jf. Figur 6 (nederste del). Således forventes det, at der vil være relativt mange flygtninge, som ønsker at fraflytte områder som Nordfyn, Bornholm, Nordvestjylland og Nordøstjylland. Omvendt vil der være stort ønske om tilflytning til Aarhus, København, Aalborg, Odense, Vejle og Kolding. Det kan give problemer med tomme almene boliger i landområderne, mens efterspørgslen efter almene boliger i de store byer vil øges Hvis ikke dette boligbehov dækkes, vil flygtningene skulle finde andre løsninger. Det kan f.eks. være at finde en ejerbolig, andelsbolig eller privat lejebolig. Da disse boligformer ikke modtager statslig støtte i samme omfang som almene boliger, vil der formentlige være tale om boliger af lavere standard, hvilket ligeledes kan påvirke flygtningenes velfærd (almene boliger støttes direkte gennem bidrag fra kommune til anlæg og bidrag fra stat til ydelse og begunstiges indirekte i visse kommuner gennem krav til nybyggeri om, at en vis procentdel af boligmassen skal være almen). I sidste ende er flygtningenes velfærdsniveau dog et politisk valg. 23 Regeringen og KL (2016) Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge. 24 Udtræk fra Landsbyggefondens boligportal, d. 19/ Præcist forhold mellem det forventede antal nybyggede almene boliger og det forventede antal flygtninge findes i Figur 8. 13

14 Almene boliger kan presse øvrige boligmarked Midlertidige boliger At der forventes en øget efterspørgsel efter almene boliger i et bestemt område er ikke ensbetydende med, at efterspørgslen nødvendigvis skal imødekommes ved, at der bygges flere almene boliger i netop dette område. Boliger i byer er dyre, da mange mennesker foretrækker at bo i byerne. Og jo mere plads almene boliger optager i en by, jo højere bliver priserne på det øvrige boligmarked i byerne alt andet lige, hvilket udelukker andre mennesker fra at bo i byerne. Når der placeres almene boliger centralt i de større byer, reflekterer det således et politiske ønske om, at der skal bo mennesker fra forskellige indkomstgrupper i byerne, mens der ikke eksisterer et selvstændigt økonomisk rationale for dette. Det kan dog være relevant at vurdere, om der kan være en samfundsøkonomisk gevinst, fx ved generelt at tillade højere byggeri, byggeri på uudnyttede byggegrunde eller ved at forbedre infrastrukturen således, at flere mennesker kan bo i tidsmæssigt kort afstand til byernes centrum. Hvis man i landområderne vælger at planlægge efter flygtningenes langsigtede boligønsker, kan der opstå problemer med for få boliger i de første år, hvor antallet af nyligt placerede flygtninge er højt. En mulig løsning er at bygge midlertidige boliger eller levetidsforlænge eksisterende boliger i disse områder. 14

15 Figur 6 Forhold mellem forventet antal flygtninge og forventet antal nye boliger hhv. i ankomståret (øverste figur) og 2028 (nederste figur). Anm.: Figurerne omfatter flygtninge, der er ankommer i perioden Placeringen i ankomståret (1. figur) er baseret på beregningerne beskrevet i Boks 2. Skønnet for bopæl i 2028 (2.figur) er under antagelse om, at flygtningene vil have samme flyttemønstre som de flygtninge, der kom til landet fra 1999 til Kommunerne er inddelt i større områder, da en analyse på kommuneniveau vil være forbundet med stor usikkerhed. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, Udlændingestyrelsen: og KL: 15

16 Tabel 2 Kommuner opdelt på 31 områder Kommunekode Kommunenavn Område Fem største byer 561 Esbjerg Esbjerg 563 Fanø Esbjerg 101 København København by 147 Frederiksberg København by 155 Dragør København by 185 Tårnby København by 151 Ballerup Københavns omegn 153 Brøndby Københavns omegn 157 Gentofte Københavns omegn 159 Gladsaxe Københavns omegn 161 Glostrup Københavns omegn 163 Herlev Københavns omegn 165 Albertslund Københavns omegn 167 Hvidovre Københavns omegn 169 Høje-Taastrup Københavns omegn 173 Lyngby-Taarbæk Københavns omegn 175 Rødovre Københavns omegn 183 Ishøj Københavns omegn 187 Vallensbæk Københavns omegn 461 Odense Odense 851 Aalborg Aalborg 751 Aarhus Aarhus Store byområder 607 Fredericia Fredericia-Vejle 630 Vejle Fredericia-Vejle 217 Helsingør Helsingør 621 Kolding Kolding 253 Greve Køge-Greve-Solrød 259 Køge Køge-Greve-Solrød 269 Solrød Køge-Greve-Solrød 265 Roskilde Lejre-Roskilde 350 Lejre Lejre-Roskilde 330 Slagelse Næstved-Slagelse-Sorø 340 Sorø Næstved-Slagelse-Sorø 370 Næstved Næstved-Slagelse-Sorø 730 Randers Randers 740 Silkeborg Silkeborg 791 Viborg Viborg 615 Horsens Østjylland 727 Odder Østjylland 741 Samsø Østjylland 746 Skanderborg Østjylland 766 Hedensted Østjylland Mellemstore byområder 657 Herning Midtjylland 756 Ikast-Brande Midtjylland 810 Brønderslev Nordjylland 813 Frederikshavn Nordjylland 849 Jammerbugt Nordjylland 860 Hjørring Nordjylland 190 Furesø Nordsjælland 201 Allerød Nordsjælland 16

17 210 Fredensborg Nordsjælland 219 Hillerød Nordsjælland 223 Hørsholm Nordsjælland 230 Rudersdal Nordsjælland 240 Egedal Nordsjælland 250 Frederikssund Nordsjælland 260 Halsnæs Nordsjælland 270 Gribskov Nordsjælland 306 Odsherred Nordvestsjælland 316 Holbæk Nordvestsjælland 326 Kalundborg Nordvestsjælland 430 Faaborg-Midtfyn Sydfyn 479 Svendborg Sydfyn 482 Langeland Sydfyn 492 Ærø Sydfyn 510 Haderslev Sønderjylland 540 Sønderborg Sønderjylland 550 Tønder Sønderjylland 580 Aabenraa Sønderjylland 661 Holstebro Vestjylland 671 Struer Vestjylland 760 Ringkøbing-Skjern Vestjylland Landområder 400 Bornholm Bornholm 706 Syddjurs Djurs 707 Norddjurs Djurs 710 Favrskov Djurs 360 Lolland Lolland-Falster 376 Guldborgsund Lolland-Falster 390 Vordingborg Lolland-Falster 410 Middelfart Nordfyn 420 Assens Nordfyn 440 Kerteminde Nordfyn 450 Nyborg Nordfyn 480 Nordfyns Nordfyn 665 Lemvig Nordvestjylland 773 Morsø Nordvestjylland 779 Skive Nordvestjylland 787 Thisted Nordvestjylland 820 Vesthimmerland Nordøstjylland 825 Læsø Nordøstjylland 840 Rebild Nordøstjylland 846 Mariagerfjord Nordøstjylland 530 Billund Sydvestjylland 573 Varde Sydvestjylland 575 Vejen Sydvestjylland 320 Faxe Sydøstsjælland 329 Ringsted Sydøstsjælland 336 Stevns Sydøstsjælland Anm.: Kommunerne er slået sammen i større områder for at mindske den statistiske usikkerhed på analysen om flyttemønstre. 17

18 Tabel 3 Forventet placering i første år og forventet ønske om bopæl i 2028 for de flygtninge, der forventes at komme til landet fra Antal Ændring (pct.) Pct. af befolkning Område Bornholm ,0 0,8 Djurs ,7 1,2 Esbjerg ,2 2,1 Fredericia-Vejle ,9 3,0 Helsingør ,8 1,8 Kolding ,0 2,9 København By ,8 2,2 Københavns omegn ,0 2,1 Køge-Greve-Solrød ,8 2,4 Lejre-Roskilde ,5 1,8 Lolland-Falster ,5 1,3 Midtjylland ,3 1,7 Nordfyn ,4 0,7 Nordjylland ,6 1,4 Nordsjælland ,1 2,0 Nordvestjylland ,8 1,0 Nordvestsjælland ,2 2,0 Nordøstjylland ,9 0,7 Næstved-Slagelse-Sorø ,2 1,9 Odense ,2 3,0 Randers ,6 1,5 Silkeborg ,9 1,9 Sydfyn ,3 1,4 Sydvestjylland ,5 1,2 Sydøstsjælland ,3 2,0 Sønderjylland ,2 2,5 Vestjylland ,6 1,6 Viborg ,7 1,9 Østjylland ,3 1,6 Aalborg ,8 2,7 Aarhus ,4 4,1 Fem største byer ,2 2,6 Store byområder ,2 2,1 Mellemstore byområder ,3 1,9 Landområder ,7 1,2 Anm.: Kilde: Det forventede ønske første år er baseret på kommunekvoter. Det forventede ønske om bopæl i 2028 er under antagelse om, at flygtningene vil have samme flyttemønstre som de flygtninge, der kom til landet fra 1999 til Tallene er rundet af til nærmeste hundrede for at illustrere usikkerheden forbundet med forudsigelsen. Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. 18

19 Figur 7 Den anvendte geografiske inddeling Anm.: De fem største byer er: Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg, og Esbjerg inklusiv Fanø. Hovedstadsområdet omfatter kommunerne i landsdel København by og landsdel Københavns Omegn. De store byområder er områder, der indeholder mindst en af de byer, der størrelsesmæssigt lå nr i De mellemstore byområder er områder, der indeholder mindst en af byerne, der størrelsesmæssigt lå nr i Hvis et område både indeholder en by, der lå nr. 6-15, og en, der lå nr , kategoriseres det som et stort byområde. 19

20 Figur 8 Forventet placering første år og forventet ønske om bopæl i 2028 for de flygtninge, der forventes at komme til landet fra , plottet mod antal almene boliger, som skal bygges, ifølge aftale ml. regeringen og KL Anm.: Skønnet for fremtidig bopæl er under antagelse om, at flygtningene vil have samme flyttemønstre som de flygtninge, der kom til landet fra 1999 til Kommunerne er inddelt i større områder, da en analyse på kommuneniveau vil være forbundet med stor usikkerhed. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, Udlændingestyrelsen: og KL: 20

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 %

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 % Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2311393 Hvor skal flygtningene bo? Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter fra 2015 til 2019. Samlet set

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Danmark

Befolkningsudviklingen i Danmark Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641

Læs mere

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Privatskoleudvikling på kommuneniveau Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer.

Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer. 3. Asylkontor Til Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene 29. september 2019 Kommunekvoter for 2020 Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat

Læs mere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler. Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 597.399 641.698 93.150 80.945 79.863 70.709

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013 19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Fravær fra danskundervisning Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367 54.256 65.856 54.212 55.637 57.864 53.842 48.524 57.270 58.219

Læs mere

Passivandel kontanthjælp

Passivandel kontanthjælp Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014 43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410 50.280 59.375 67.354 65.078 93.150 80.945 79.863 70.709 71.628 75.220 82.182 83.015 100.758

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043 70.057 67.771 67.932 74.857 73.458 68.994 90.090 102.780 96.558 97.334 167.432 176.514 167.449 169.539 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 Antal downlån 128.507 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 48.119 42.786 58.514 Antal besøg 86.156 86.556 77.353 72.962

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 58.219 61.254 56.934 57.138 57.242 69.150 60.156 60.652 64.061 60.762 55.247 69.748 68.045 69.852 67.999 67.882 77.878 80.030 79.986 71.999

Læs mere

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018 Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 86.670 183.271 Antal downlån 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 680.956 48.119 42.786 58.514

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 Antal downlån 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 okt12 48.119 42.786 58.514 Antal

Læs mere

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 60.758 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 49.346 46.129 41.138 39.988

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 49.346 46.129 41.138 39.988 38.638 44.685 38.170 41.651 43.501 41.653 37.061

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019 48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 45.380 51103 45541 45.571 42.278 45.240

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019 48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 47.100 51.966 48.170 48.553 85.674 87.960 96.566 87.525 89.294 90.414 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017 jan14 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178 28.202 26.884 26.924 41.138 39.988 38.638 38.170 37.061 46.013 48.560 49.545 53.442 50.142 49.346 54.523 54.791 51.842 49.346 46.129

Læs mere

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33% 21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -

Læs mere

Økonomisk analyse 26. februar 2019

Økonomisk analyse 26. februar 2019 Økonomisk analyse 26. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen understøtter beskæftigelsen for de ufaglærte og faglærte

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 jul16 sep17 nov17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 maj17 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442

Læs mere

19. september Sagsbehandler Sune Clausen. Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter

19. september Sagsbehandler Sune Clausen. Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Direktionssekretariatet NOTAT 19. september 2017 Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter Sagsbehandler Sune Clausen I alle danske kommuner må der forventes

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016

Læs mere

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018 Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner April 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, end den

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Folketingets Finansudvalg Sagsnr. 2015-8636 Doknr. 307860 Dato 28-01-2016 Folketingets Finansudvalg har d. 10.11.2015 stillet

Læs mere

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015 Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 jul17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 sep16 mar17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 sep17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170

Læs mere

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010 Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Departementet Afdelingen for Analyse, Grundskole og Internationale Forhold MIN: UNU alm. del - spm. 361 Frederiksholms

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018

Statistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018 Statistik for anvendelsen af ebøger, november 2018 Målingerne af antal lån samt unikke brugere indeholder tal for anvendelsen af apps og websitet. lån /akkumulerede lån fordelt på måneder. 1 1 100.000

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om

Læs mere