Valdemar Lønsted BYEN UDEN JØDER. Om den jødiske genius i musikbyen Wien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Valdemar Lønsted BYEN UDEN JØDER. Om den jødiske genius i musikbyen Wien 1867-1938"

Transkript

1 Valdemar Lønsted BYEN UDEN JØDER Om den jødiske genius i musikbyen Wien PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

2 - 1 - PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Udgivet i samarbejde med Musikafdelingen, Syddansk Universitetsbibliotek SDUB Valdemar Lønsted Byen uden jøder PubliMus nr Esbjerg, januar2014 Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Kirkegade Esbjerg Tlf: Fax: Redaktion: Carl Erik Kühl, SMKS (ansvarshavende) Anne Helle Jespersen, SDUB Margrethe Langer Bro, SMKS Jesper Dyhre Nielsen, SMKS Tryk: Fællestrykkeriet - SUN Aarhus Universitet Universitetsparken, bygn Århus C. ISBN

3 - 2 -

4 - 3 - Valdemar Lønsted BYEN UDEN JØDER Om den jødiske genius i musikbyen Wien Historien om jøderne og musikbyen Wien kunne begynde med Gustav Mahler. Han kom 15 år gammel til byen i 1875 for at studere musik, forlod den igen fem år senere og begav sig ud på en årelang vandring gennem europæiske operahuse. Mahler vendte tilbage til Wien i 1897 for at tiltræde stillingen som kapelmester ved og senere direktør for den kejserlig-kongelige Hofopera. Her blev han i 10 år, en periode som er blevet kaldt Wieneroperaens egentlige blomstringstid, men det kostede for en jøde at anbringe sig på en så fremskudt plads i byens kulturliv. Mahler gav op af flere grunde, en af de vigtigste var den hyppige antisemitiske kritik fra de skrevne medier. Han gik aldrig til modangreb, men visse reaktioner kom der nu alligevel af mere uhåndgribelig karakter. I begyndelsen af det nye århundrede komponerede han en række sange til digte af Friedrich Rückert, heriblandt Ich bin der Welt abhanden gekommen : Ich bin der Welt abhanden gekommen, Mit der ich sonst viele Zeit verdorben, Sie hat so lange von mir nichts vernommen, Sie mag wohl glauben, ich sei gestorben. Jeg er som tabt for verden derude, Og dér jeg dog førhen tiden spildte. For verden er nu min stemme forstummet, Jeg er død, må den vel mene.

5 - 4 - Es ist mir auch gar nichts daran gelegen, Ob sie mich für gestorben hält, Ich kann auch gar nichts sagen dagegen, Denn wirklich bin ich gestorben der Welt. Ich bin gestorben dem Weltgewimmel, Und ruh' in einem stillen Gebiet. Ich leb' allein in mir und meinem Himmel, In meinem Lieben, in meinem Lied. Det er mig egentlig også ligegyldigt, Om den tror at jeg er død, Jeg kan heller ikke benægte det, For jeg er virkelig død for verden. Jeg er død for verdens tumult, Og jeg hviler på et stille sted. Jeg lever alene i min himmel I min kærlighed, i min sang. Det er en følelse, der stiger op til læberne, men den kommer ikke ud over dem det er i bund og grund mit selv, sagde Mahler om sangen. Det kunne måske være den følelse, som han gav udtryk for over for sin hustru, Alma: Jeg er tre gange hjemløs. Som bøhmer blandt østrigere, som østriger blandt tyskere og som jøde i hele verden. Overalt er man uberettiget indtrængende, intetsteds ønsket. Sangens præg af tidløshed formidles af den pentatone melodik, som bevæger sig overvejende trinvist, og på trods af en gennemgående behersket dynamik uden et egentligt forte, gennemstrømmes den af en stærk intensitet. Rückert-sangen skal stå som et motto for denne artikel på grund af denne tydning, ligesom originalmanuskriptets forunderlige skæbne får sin plads senere i fortællingen. Blandt de utallige indspilninger af Ich bin der Welt abhanden gekommen findes en version med Kathleen Ferrier og Wiener Filharmonikerne under Bruno Walter, optaget i Wiens Musikverein i maj Den skal fremhæves for sin historiske symbolik. Orkestret kunne heller ikke på det tidspunkt bryste sig af sin åbenhed over for musik komponeret af jøder, ganske særligt sangene og symfonierne af dets tidligere chef Gustav Mahler. Bruno Walter, selv jøde, rejste i 1938 i eksil først til Frankrig, siden permanent til USA, og hans sidste optræden med Wiens filharmonikere var med Mahlers 9. Symfoni 16. januar, et par måneder før Anschluss. Efter krigen vendte han tilbage med mellemrum, men den krigsødelagte musikby var forandret. Som en konsekvens af det forløbne halve århundredes politiske og menneskelige Weltgewimmel kunne Wien nu kalde sig byen uden jøder.

6 - 5 - Forside til Hugo Bettauers roman Die Stadt ohne Juden En profeti var gået i opfyldelse. I 1922 udgav Hugo Bettauer romanen Die Stadt ohne Juden, Han var af jødisk herkomst og konverteret til den evangelisklutherske tro i Romanen beskriver, hvordan Wien ville være stillet uden jøder. En antisemitisk regering under det kristeligsociale parti er kommet til magten og beslutter sig for at udvise alle jøder, også konvertitter. Men det viser sig, at alting bryder sammen efter denne effektuering. Bankerne kommer på udenlandske hænder, kulturlivet bliver forarmet, kaffehusene står efterhånden

7 - 6 - tomme og ombygges til ølstuer med pølsesalg, modebutikkernes varelager skifter fra den seneste internationale mode til lodenfrakker, det erotisk frigjorte og elegante natteliv forsvinder. De eneste, der er tilfredse med den nye tilstand, er arbejderne, som slipper for at blive omklamret af deres emsige jødiske fagforeningsledere. Romanen kom forbløffende tæt på virkeligheden, allerede på de indledende tankestadier. Hugo Bettauer døde i 1925 som følge af seks revolverskud affyret af tandteknikeren Otto Rothstock, medlem af det nydannede Nationalsocialistiske Arbejderparti. Attentatmanden blev indlagt på en psykiatrisk klinik og forlod den som frikendt et par år senere. 2 På vej mod assimilation Før vi går ombord i artiklens hovedemne, kunne det være gavnligt først at resumere jødernes historiske tilstedeværelse i Wien. 3 Møntmester Schlom skulle angiveligt have været den første jøde, der blev givet tilladelse til at erhverve sig en grundbesiddelse i byen. Året er I 1204 blev den første synagoge bygget, og ti år senere anlagdes en gravplads. Snart kom det til begrænsninger af jødernes rettigheder, i 1294 etableredes den første ghetto i området omkring vore dages Judenplatz i 1. distrikt. Forholdet til den kristne befolkning bølgede frem og tilbage. Jøderne fik skylden for pestens plager i 1300-tallet, i begyndelsen af det følgende århundrede nedbrændte man synagogen og alle jødiske ejendomme, ligesom et stort antal jøder blev brændt levende på bålet. Den anden ghetto kom i 1624 i det nuværende Leopoldstadt, men den overlevede ikke længe. En brand på Hofburg og kejserindens abort blev tilskrevet jøderne. Borgmesteren og byrådet lyttede til den rabiate folkestemning og lovede kejseren at erlægge gylden årligt i skatter, hvis jøderne blev fordrevet fra Wien. Det skete i En del af dem vandrede til Mæhren og det vestlige Ungarn og fik beskyttelse af fyrstehuset Esterházy. Synagogen i Wien blev ødelagt og en kirke bygget på dens ruiner. Men det viste sig, at byen, hoffet og hæren ikke kunne undvære jødernes skattebidrag midt i en krigstid mod tyrkerne, og i 1675 blev det dem igen tilladt at slå sig ned i byen uden en ghettos begrænsninger. 250 familier vendte tilbage, og de

8 - 7 - blev efterfølgende kaldt privilegerede jøder eller hofjøder, fordi de overvejende arbejdede som købmænd ved fyrstehusene. To navne står frem. Det ene er Samuel Oppenheimer, leverandør af materiel til den kejserlige hær, hofbankier, vekselerer, hofleverandør af smykker og luksusartikler af enhver art. Ham gik det galt for, forretningerne hvilede for en stor del på sand, og han endte i fængsel. Samson Wertheimer var en klogere økonom, hans formidling af kapital til Den spanske Arvefølgekrig placerede ham højt i kejserens omgangskreds. Men han og andre måtte betale for deres privilegier i form af en særlig Toleranzsteuer ved siden af den forhøjede hovedskat. Oppenheimer, Wertheimer og andre ansete familier giftede sig ind i hinanden og købte sig residenser på de fineste adresser i Wien, og dermed begyndte en jødisk kulturel sameksistens med det etablerede Wien at tage form. På kejserinde Maria Theresias tid kom det i 1764 til nye restriktioner for de tilkomne ikke-privilegerede jøder: De måtte ikke bosætte sig inden for Wiens mure, kun husfaderen måtte være gift, og hver tredje måned skulle man indberette familiens personstand. Et afgørende skift i forhold til det jødiske spørgsmål skete med den reformvenlige kejser Josef 2. s såkaldte Toleranzpatent i Jøden skulle i oplysningstidens ånd have mulighed for at udvikle sig til et samfundsnyttigt og godt menneske, og han fik dermed adgang til studierne af medicin og jura. Indtil videre måtte han ikke opføre en synagoge, gudstjenesten fandt sted i et mere ydmygt bedehus, men han fik lov til at købe grunde og ejendomme til etablering af fabrikker og forretninger. I 1787 befalede Josef alle jøder at tage tyske for- og efternavne, året efter blev den militære værnepligt indført, dog ikke for de tolererede. Der bestod nu i slutningen af 1700-tallet to jødiske befolkningsgrupper i Wien: en veluddannet og økonomisk velstående elite beskyttet af kejserhuset og en voksende masse af provinsjøder, hvis gøren og laden et oprettet Judenamt kontrollerede indtil revolutionsåret De privilegerede jøder vandt i stigende grad indflydelse, de assimilerede sig, og tilnærmelsen til de dannede cirkler foregik blandt andet i de litterære saloner. Den mest prominente salon holdt til i Fanny Arnsteins hjem. Hendes far var en jødisk bankier ved det preussiske hof, Daniel Itzig; med en usædvanlig

9 - 8 - veluddannet og velorienteret baggrund flyttede hun til Wien og giftede sig med hofbankieren Nathan Adam Arnstein i Fire år senere skabte Fanny Arnstein byens første jødiske salon i hjemmet Palais Arnstein på Hoher Markt, hvorved hun fik en enorm betydning for byens kulturliv, især med den anden salon fra Østrigske og udenlandske politikere, videnskabsfolk og intellektuelle var hendes gæster, der blev diskuteret politik, samfundsforhold og litteratur, og der blev givet koncerter af de bedste wienske musikere. Gennem årene støttede Arnstein-parret Mozart og Beethoven ganske generøst, og hun var en af medstifterne af Die Gesellschaft der Musikfreunde i 1812, året før hendes død. 4 Inden for den nye jødisk-ortodokse menighed voksede en bemærkelsesværdig musikalsk mangfoldighed frem. Man havde i 1826 udnævnt en overkantor for den nybyggede synagoge i Seitenstettergasse, den nu tilladte og første i Wien siden den ødelagte i Hans navn var Salomon Sulzer, kun 22 år gammel med forudgående studier i musikteori og komposition ved Karlsruhes musikskole. Det blev hurtigt kendt, at Sulzer var i besiddelse af en sjældent smuk barytonstemme, og han satte sig straks for at komponere ny jødisk musik i den vestlige kunstmusiks tradition. Det var en forening af nyt og gammelt i firstemmige korudsættelser samlet i Schir Zion (Zions sang), et stort repertoire som kom til at få stor indflydelse på jødisk musik i og uden for synagogen helt ind i det 20. århundrede. 5 Opsving og krak Wiens europæiske position begyndte at ændre sig midt i århundredet. Et symbol på strålende militært lederskab afgik ved døden i 1858: Joseph Wenzel Radetzky. 6 En af den ældgamle feltmarskals bedrifter var den knusende sejr over de italienske oprørsstyrker i revolutionsåret 1848, og Johann Strauß den ældre gav passende udtryk for nationens taknemmelighed ved at komponere en march, der som bekendt har bevist sin uopslidelighed. Samme år tiltrådte den 18-årige Franz Josef som kejser, og han gik ind i en regeringstid, der skulle vare 68 år. Med denne tiltrædelse sluttede perioden med det gode, gamle Wien. Den nye tid opfattede mange som en fortsættelse af den kontrollerede stabilitet,

10 - 9 - om end inden for fornyede rammer. Man gik fra de sidste rester af enevælde til en forfatningsmæssig regeringsform, stadig med en landsfader i spidsen. De revolutionære havde ikke sejret på kamppladserne, men mange af deres ideer blev alligevel virkeliggjort. Den politiske og økonomiske liberalisme fik tag i det gamle kejserrige, industri og landbrug blev begunstiget af nogle gyldne årtier, hvor man kunne drage nytte af de etniske mindretals arbejdskraft og talentmasse. Ikke mindst den veluddannede jødiske befolkning trivedes i denne kulturelle assimilation i de store byer. Men det varede ikke længe, før omverdenen begyndte at rokke ved stabiliteten. Østrig led et ydmygende nederlag til Preussen i 1866, og året efter blev der indgået et kompromis med Ungarn i det såkaldte Ausgleich. Kejserriget forvandledes til et dobbeltmonarki med Franz Josef som kejser af Østrig og konge af Ungarn, de to lande delte fælles udenrigspolitik, forsvarspolitik og husholdning, men bestemte hver især over de indenrigspolitiske anliggender. Hermed cementerede tysk-østrigerne og ungarerne deres plads som de herskende folkeslag, det var deres sprog, kultur og administration alle andre skulle indordne sig under, men dermed blev der også pustet til nationalistiske oppositioner rundt omkring. De talstærke tjekkiske, slovakiske, rumænske, italienske, kroatiske, slovenske og serbiske befolkninger følte sig endnu engang bedraget, og historien viste senere, hvordan de etniske spændinger var medvirkende til at udløse Første Verdenskrig. Dobbeltmonarkiets nye grundlov af 21. december 1867 bragte imidlertid den fulde og uindskrænkede frihed til den jødiske befolkning, idet loven i princippet var gældende for samtlige befolkningsgrupper. For jøderne var det især vigtigt med den frie bevægelighed, retten til at bosætte sig, hvor man ville, adgangen til offentlige embeder, frit valg af erhverv, religionsfrihed og retten til at grundlægge uddannelsesinstitutioner. Dette tidehverv fik en kolossal stor betydning for Wiens politiske og kulturelle klima i de kommende årtier, og den østrigske hovedstad voksede ganske rabiat i perioden Indbyggertallet blev fordoblet fra til , og mere end halvdelen skyldtes indvandring. Den jødiske population blev forøget fra i 1880, til i 1890 og til i 1900 eller godt 9 % af det samlede indbyggertal.

11 Dermed havde Wien den tredjestørste repræsentation af jøder i Europa, kun overgået af Warszawa og Budapest. 7 Man kan samlet set skelne mellem tre forskellige grupper. De tysktalende assimilerede jøder fra Bøhmen og Mæhren så med bekymrede øjne på de jiddischtalende jøder fra Polen og Galicien. Man kunne tale om en kløft mellem et veluddannet borgerskab og en fattig underklasse. De assimilerede var orienteret mod tysk kultur og sågar kristen religion, og de bosatte sig i princippet overalt i byen. Østjøderne ønskede derimod at bevare deres egen kultur og religion, de samlede sig hovedsagligt i en ghetto i Leopoldstadt, og det var i særlig grad dem, der blev genstand for den antisemitiske karikatur og for fysisk vold i gaderne. Den tredje gruppe var de allerede beskrevne familier, udsprunget af hofjøderne fra begyndelsen af 1800-tallet, der sad inde med betydelig økonomisk og politisk magt og havde profiteret af højkonjunkturerne. Den begyndende demografiske forvandling faldt således sammen med Wiens fysiske forvandling. Motoren i udviklingen var den liberale bevægelse organiseret i fraktioner og klubber i Parlamentets to kamre, som et stedse større antal repræsentanter for den jødiske elite havde tilsluttet sig. Wien var blevet de liberales politiske og økonomiske bastion, nu ville de omskabe den til et kulturelt og intellektuelt centrum. Det tydeligste symbol på denne foretagsomhed var Ringstraße. De gamle byvolde, der havde modstået tyrkernes angreb, blev revet ned, og på det gamle befæstningsanlæg anlagdes en pragtgade, knap 7 km lang og 57 m bred, fra Donau-kanalen i en bue tilbage igen, indviet den 1. maj Det var første fase. Nu fulgte i de næste 20 år en stribe monumentale bygningsarbejder, der skulle vise omverdenen, at Wien hverken ville stå tilbage for Paris eller Berlin. Bygningskunst der fremstår som en spejling af borgerskabets værdier: Hofoperaen, Det Naturhistoriske Museum, Det Kunsthistoriske Museum, Votivkirken, Universitetet, Rådhuset, Børsen, Kunstakademiet og Parlamentet, de tre sidste bygget af den danske arkitekt Theophilus Hansen, som også fik ansvaret for det nye Musikverein der Gesellschaft der Musikfreunde. Bygningsstilen passede den liberale smag med mange stilarter i skønsom blanding. Man ville identificere sig med fortidens ypperste bygningskunst,

12 gotik, tidlig barok, renæssance og oldtidens klassiske stil, men absolut ikke med moderne arkitektur. Også de mange boligejendomme, der blev opført langs Ringstraße, fik præg af denne fortidige monumentalitet. Da den samlede byfornyelse var færdiggjort sidst i 1880 erne, stod den allerede som et mindesmærke for en epoke, der også var tilendebragt. Liberalismen var på tilbagetog, og andre værdier og kulturelle brudflader blev aktuelle; to nye politiske partier, begge stærkt antisemitiske, sprang ud i begyndelsen af århundredets sidste årti: Georg von Schönerers Alldeutsche Vereinigung og Wiens kommende overborgmester Karl Luegers Christlichsoziale Partei. Men 1873, et par år før Gustav Mahler kom til Wien for at studere, blev et vendepunkt i byens og for så vidt hele dobbeltmonarkiets historie. Den 1. maj blev Verdensudstillingen åbnet; der havde været succesfyldte verdensudstillinger i London og Paris, nu regnede både det østrigske hof og erhvervsliv med at vinde prestige og profitable investeringer hos et stort antal udenlandske gæster. Man ville fremvise Ringstraße, og i Prateren havde man bygget en kæmpemæssig rotunde som udstillingsbygning og vartegn. Disse forventninger medførte en voldsom stigning i børs- og grundspekulation. Der blev bygget luksushoteller og arrangeret kostbare kulturbegivenheder, men faldet fra forventningernes tinder kom pludseligt og brutalt. Publikum udeblev, både på grund af det elendige vejr og de vanvittigt høje hotelpriser. Drømmepaladserne sank i grus. Den 9. maj fulgte børskrakket. På Den sorte Fredag noterede man 120 insolvenser, dagen før havde 110 meldt sig. Der fulgte flere ulykker. I juli udbrød en koleraepidemi og krævede dødsofre, en skandale i et moderne fremskridtsvenligt samfund. Det store krak afslørede den virkelige sandhed bag det økonomiske boom i de foregående år: Udvidelsen af jernbanenettet og den eksplosive udvikling i jernindustrien og byggeriet havde skabt behov for nye banker og finansieringsselskaber, og som djævle på jord myldrede de frem, kapitalister og storrentierer, som befolkede pragtejendommene på Ringstraße eller i de nærliggende kvarterer. De mest fremtrædende hed Rothschild, Königswarter, Epstein, Todesco, Gomperz og Springer, de fleste af dem var af jødiske familier. Mange af disse spekulanter sad også i Parlamentet, hvor ministerierne blev betragtet som forkontorer til

13 diverse aktieselskaber. Mellem 1868 og 1873 var der skudt 70 nye banker op, i 1883 var der kun 8 tilbage. Og jordskælvet bredte sig snart til andre europæiske lande, især til Tyskland hvor en lignende økonomisk boble medførte en depression, der rakte langt ind i 1880 erne. Der fulgte altså en stor usikkerhed og mistro til fremskridtet, ikke bare i Wien, men også ude i dobbeltmonarkiets provinser. Der var nu større risiko for social uro og sammenstød mellem befolkningsgrupperne, og ud af hele denne utilfredshed dukkede et tilbagevendende hovedargument op: At jøderne havde hovedskylden for den store krise. En operette indfangede ganske overbevisende den sammensatte tidsånd, der er blevet beskrevet. Komponisten Johann Strauß den yngre var af ungarskjødisk herkomst, men det var der ingen, der havde den mindste anelse om. Der Fledermaus fik premiere den 5. april 1874 på Theater an der Wien, knap et år efter børskrakket. I første akt synger den tåbelige elskertenor Alfred en duet med Rosalinde, rentieren Eisensteins forsømte hustru (ligheden med Eisenbahn er ikke tilfældig), og omkvædet lyder: Glücklich ist, wer vergisst, was doch nicht zu ändern ist. 8 Denne sætning kunne være overskriften på hele epoken. Og hvem er det, vi møder i denne operetternes operette? Den ungdommelige spekulant Eisenstein, inkarneret som den tilsyneladende for evigt rentebeskyttede sorgløshed, en model for alle de eksistenser, der netop havde mistet deres fiktive formuer. Ingen arbejder i denne operette. Alle morer sig fra morgen til aften og mest om natten. Selv gældsfængslets fangevogter går rundt i en konstant bimmelim. Og lysten bliver befordret af den uundværlige champagne, mændene vandrer fra kvinde til kvinde uden at tænke på kønssygdomme, og kvinderne forsøger at give mændene tilbage af samme mønt. I 2. akts melankolske Brüderlein, Schwesterlein-kor gøres det dog klart, at festen snart er forbi, evigheden varer kun i denne nat. Den jødiske forfatter Hermann Broch, født i 1886 i Wien, oplevede kun efterdønningerne af 70 ernes krise. Men han beskrev alligevel ganske præcist, hvad der skete i disse år:

14 Gennem en så forstærket mangel på alvor fik Wiener-frivoliteten en ejendommelig klang, som adskiller byen fra en hvilken som helst anden storby, klangen af ikke-aggressivitet, klangen af dens alt absorberende letsindighed og elskværdighed. Vist var der også indeholdt visdom i det hele gemytlighed og visdom blomstrer i tæt naboskab en visdom hos en sjæl, som aner undergangen og affinder sig med den. Men det var trods alt en operette-visdom, og i skyggen af den kommende undergang blev den spøgelsesagtig, den blev til Wiens muntre apokalypse. 9 Jødisk identitet Hvordan definerer man en jøde? Hvis man spørger Halakah, de ældgamle love i den talmudiske litteratur, gøres det gældende, at jøde er den som er født af jødiske forældre eller som er konverteret til jødedommen efter de religiøse forskrifter. I tilfælde af et blandet ægteskab er det moderens tilhørsforhold der er afgørende. Dåbsjøder eller konvertitter forbliver i jødedommen, for de betragtes blot som forkastelige overtrædere af loven. Andre steder finder man andre definitioner. En jøde er den som uden formel religiøs tilknytning betragter jødedommens etik, levevis og litteratur som sin egen, det er en kulturel definition. En jøde er den, som selv betragter sig som jøde eller som bliver betragtet som sådan af sit samfund; det er en mere praktisk orienteret definition. Steven Beller vælger den videst mulige definition i sin kulturhistorie om Wien og jøderne. 10 At man var jøde i kraft af sin fødsel, afstamning og herkomst, det var sådan set Nürnberg-lovenes bedømmelsesgrundlag i 1935, og han forstår godt, at denne tale om halve og kvarte jøder kan vække opstandelse. Men i sin argumentation koger han synspunktet ned til følgende: Det er min påstand, at tilstedeværelsen af jødiske forfædre i familien efter al sandsynlighed kom til at betyde, at man fra begyndelsen af sit liv fik et verdenssyn, som var afgørende forskelligt fra alle andre, som ikke var af jødisk herkomst. På den måde var assimilationen, som langt fra fusionerede individet fuldkomment i det omgivende samfund, i sig selv et jødisk fænomen. Derfor kan enhver, som var et produkt af denne assimilation, blive betragtet som jøde, og det må nødvendigvis også inkludere konvertitter og andre. 11

15 Hvor jødisk var så kulturlivet i dette fin-de-siècle Wien? 12 Inden for psykologiens fagområde tårner skikkelsen Sigmund Freud op, og alle medlemmerne af hans psykoanalytiske selskab var jøder. En stor del af ledelsen af det østrigske socialdemokrati var jødisk, under ét kaldet austromarxisterne med navne som Max Adler, Otto Bauer, Gustav Eckstein og Rudolf Hilferding. Der var en knap så fremtrædende dominans inden for den nationaløkonomiske og juridiske tænkning. Man har i eftertiden fokuseret på litteraturen som tidens væsentligste kulturområde, og spydspidserne i Jung-Wien var så godt som alle af jødisk herkomst: Arthur Schnitzler, Hugo von Hofmannsthal, Richard Beer- Hofmann, mens Hermann Bahr var undtagelsen. Inden for kunst og arkitektur herskede den nye bevægelse Art nouveau eller Jugend, også her var der en vis deltagelse af jødisk talent, men under alle omstændigheder dominerede det jødiske borgerskab blandt mæcener, samlere og det nysgerrige publikum. Hvad angår denne artikels hovedanliggende, teater- og musiklivet, må den jødiske repræsentation beskrives som kolossalt stor, sådan som det vil fremgå. Statistikken uddyber disse forhold. Når man tager i betragtning, at jøderne kun udgjorde de 8-9 % af Wiens befolkning, er det forbløffende, at de var så stærkt repræsenteret i uddannelsessystemet omkring århundredskiftet. 30 % af samtlige gymnasielever var jødiske. De udgjorde 29 % af de studerende på den tekniske højskole, 25 % på universitetet og 28 % på musikkonservatoriet under Die Gesellschaft der Musikfreunde. Her var repræsentationen særligt fremtrædende i visse fag: violin 31 %, klaver 38 % og sang 36 %. Sagt på en anden måde: disse tal viser, at Wiener-jøderne i langt højere grad end den ikke-jødiske befolkning gennemgik en musikalsk uddannelse, forholdsmæssigt tre gange så mange. 13 Men derudover havde musikken generelt en særdeles høj status i de jødiske familier. Man havde for længst erkendt, at den vestlige, ikke-jødiske finkultur godt kunne forenes i det traditionelle jødiske liv med dets regelsæt. Der bestod for så vidt ingen teologiske problemer i hvert fald uden for synagogens mure i at dyrke den abstrakte og transcenderende kunst. Og udøvelse og komposition af denne kunst, for ikke at sige lytning til den, kunne ikke henføres

16 til en ganske bestemt herkomst eller nationalitet. Musikken blev et vigtigt instrument i assimilationen, den musikalske dannelse var et adgangstegn til Wiens højere cirkler; når man beherskede den på et vist niveau, neutraliserede man den mistro og de fordomme, en fremmed udefra uvilkårligt ville møde. Dog var det sådan for mange jødiske familier, at musikken helst ikke måtte blive et erhverv. Det blev anset for at være risikabelt, upassende og ligefrem uværdigt, dog med undtagelse af de talenter, der viste en særlig høj musikalsk begavelse. Men det almene liebhaveri kom til udtryk i koncertkulturen. I 1870 åbnede den store koncertsal med 1680 pladser i Musikverein, den lille Bösendorfer-sal samme sted med 500 pladser fulgte efter et par år senere. Et nyt orkester blev grundlagt i 1900 senere navngivet Wiener Symfonikere og Wiener Konzerthaus med tre sale blev indviet i Alt dette så i hovedsagen dagens lys i kraft af jødisk kapital. Stefan Zweig opsummerede denne kulturelle assimilation på følgende måde i sin berømte erindringsbog, udgivet i 1942: Gennem deres lidenskabelige kærlighed til Wien og gennem deres vilje til assimilation havde jøderne fuldkommen tilpasset sig, og de var lykkelige ved at tjene Østrigs berømmelse; det, at de var østrigere, følte de som en mission over for verden, og for ærligheds skyld må man gentage det en stor del for ikke at sige størstedelen af alt det, Europa og Amerika i vore dage beundrer i musikken, i litteraturen, i dramaet og i kunstindustrien som udtryk for en nyopblomstret østrigsk kultur, skabtes ud fra Wiens jødiske kredse, som selv igen herved nåede at yde, hvad deres tusindårige åndelige høje stræben sigtede mod at give udtryk. En gennem århundreder vejløs intellektuel energi formælede sig her med en allerede noget træt tradition og ernærede, oplivede, øgede og opfriskede den med ny kraft og ved utrættelig bevægelighed; det vil være forbeholdt de kommende årtier at afgive bevis for, hvilken forbrydelse man begik mod Wien ved, at man med vold forsøgte at nationalisere og provinsialisere denne by, hvis betydning og kultur just bestod i mødet mellem de mest uensartede elementer i byens åndeligt internationale karakter. Thi Wiens geni specifikt musikalske geni havde altid bestået deri, at det harmonisk forenede i sig alle folkelige og sproglige modsætninger, dets kultur havde været en syntese af alle vesterlandske kulturer. 14

17 Jødiske fronter I sin artikel om den jødiske socialhistorie i Wiens musikliv trækker Leon Botstein tre navne frem som repræsentanter for forskellige udviklingstrin i byens jødedom. 15 Salomon Sulzer ( ) reformerede og moderniserede den jødiske musikliturgi i løbet af sine 54 år som overkantor, der som tidligere nævnt udmøntede sig i en lang række værker med tydelig påvirkning fra vestlig kunstmusik. Den ungarske immigrant Adolf Ritter von Sonnenthal ( ) blev betragtet som indbegrebet af wiener-elegance og stil på Burgtheater, han var tidens stjerneskuespiller og umådeligt ombejlet i Ringstraße-kulturens selskabsliv. Musikteoretikeren Heinrich Schenker ( ) kom som ung mand fra Galicien for at studere ved både Wiens universitet og konservatorium. Han blev stærkt optaget af Brahms toneverden og udviklede herudfra en siden vidt udbredt musikteori, som byggede videre på dur-mol-tonaliteten modsat den vej, som den seks år yngre (jøde) Arnold Schönberg slog ind på med tolvtonemusikken. De to var på den måde modsætninger, men ikke modstandere. Deres grundholdninger svarede overens med respekten for den gode tradition så som den klassiske kompositionsmetodik og foragten over for den dårlige, så som den utilstrækkelige musikuddannelse og de udannede, arrogante musikliebhaveres indflydelse. Musikopdragelse, musikkritik og musikvidenskab havde nu i høj grad været et anliggende for jødisk identitet i Wien. Eduard Hanslick, immigrant fra Prag, var den første i en længere række af musikkritikere af jødisk herkomst: Max Graf, Paul Stefan, Richard Specht, Julius Korngold, Ludwig Karparth osv. Hanslick var tilmed den første af standen, der blev tilknyttet universitetet som lærer. Mahlers ungdomsven Guido Adler afløste ham og blev en af grundlæggerne af den moderne musikvidenskab. Blandt de elever, som gik i hans fodspor, var Hugo Botstiber, Hans Gál, Karl Geiringer, Egon Wellesz og Paul Pisk. Eric Werner kendes som den daværende største kapacitet i den jødiske musikhistorie og den første Mendelssohn-biograf. Han emigrerede til USA og fik der afgørende betydning for den amerikanske musikvidenskabs udvikling.

18 Det er ganske interessant, at denne jødiske musikalske intelligentsia delte sig i henholdsvis konservative og progressive lejre. 16 Der pågik en ganske heftig strid om den opdukkende modernitets værdigrundlag. Den konservative fløj forsvarede selve traditionens sjæl, fordi den havde været et sikkert skjold i den borgerlige jødiske assimilering. Man kunne ikke acceptere, at den anden fløj, avantgardisterne, brød med Mozart, Beethoven, Brahms og Wagner, at man ødelagde denne kulturelle samhørighed, som de som outsidere delte med insiderne. Således kunne man opleve, at Heinrich Schenker og kritikeren Robert Hirschfeldt kritiserede Mahlers kompositioner og betegnede eksempelvis hans særdeles personlige opførelse af Beethovens 9. Symfoni som falsk og forkert. Mahler var faderfiguren for unge moderne komponister som Arnold Schönberg og Alexander von Zemlinsky, og deres nydannede komponistforening stod under hans protektion. Efter Mahlers død og efter Første Verdenskrig dannede Schönberg og hans elever en forening for privatopførelser af ny musik. Det var en reaktion også mod det konservative jødiske miljø. Kritikere var ikke tilladt adgang, bifald og mishagsytringer var forbudte, anmeldelser ligeledes uønskede. I de år selskabet bestod fra , afholdtes 117 koncerter med kompositioner af samtidskomponister som Mahler, Richard Strauß, Busoni, Reger, Debussy, Satie, Korngold, Webern og Schönberg. Mahler havde været udsat for ikke så få angreb på sin person og sin musik. Rudolf Louis var på den tid en frygtet og kyndig musikkritiker i Münchens musikliv. Han mente ikke selv at nære antisemitiske følelser mod nogen som helst, men alligevel skrev han om Mahler i sin bog om samtidens tyske musik: Det, som virker så græsseligt frastødende på mig ved den mahlerske musik, det er dens udtalt jødiske grundkarakter. Hvis Mahlers musik talte jødisk i egentlig forstand, så ville den nok være uforståelig for mig. Men den er mig så modbydelig, fordi den jüdelt. 17 Det vil sige, den taler musikalsk tysk, om jeg så må sige, men med den accent, med det tonefald og frem for alt også med de gestus, som tilhører de østlige, de alt for østlige jøder. Symfonikeren Mahler betjener sig af Beethovens og Bruckners, Berlioz og Wagners, Schuberts musik og af den wienske folkemusik og man må lade ham, at han nogenlunde har tilegnet sig disse sprogs grammatik og stiltræk. Men at han for dem, der er

19 begavet med finere ører, med enhver sætning han udtaler, virker som en komiker fra Budapests Orpheum 18, der reciterer et digt af Schiller, og at han selv ikke har den mindste anelse om, hvor grotesk han tager sig ud forklædt som en tysk mester, derpå beror den indre modsigelse, der præger det Mahlerske værk med denne karakter af det pinligt uægte. Uden at han selv bemærker det for jeg har aldrig tvivlet et øjeblik på den subjektive ærlighed i Mahlers musik spiller han en rolle, hvis troværdige gennemførelse på forhånd er så at sige konstitutionelt umulig. 19 Det angribelige ved Mahler var altså ikke, at han skrev jødisk musik, men at han som jøde forsøgte at skrive tysk musik. Her hos Robert Louis ser vi en præcis formulering af kernen i den antisemitiske kritik af Mahlers og andre jøders musik, en kritik der førte frem til den organiserede udrensning af såkaldt entartete Musik i det nazistiske Tyskland, samordnet i Lexikon der Juden in der Musik, som vi vil citere fra i det følgende. Strauß og Korngold Konversion og blandede ægteskaber var i udgangspunktet en mulighed til at nå frem til fuld assimilation og dermed en opløsning af den jødiske identitet. Der var ikke overvældende mange konversioner i tiden , men de gælder kendte navne som Eduard Hanslick, Gustav Mahler, Arnold Schönberg, Franz Schreker og Fritz Kreisler. Konversionen fritog dem dog ikke for at blive indlemmet i ovennævnte leksikon. Det undgik en særdeles elsket og berømt konvertit-familie, Strauß-dynastiet. Johann Michael Strauß (ca ), bedstefaren til Johann Strauß den ældre ( ), havde som ung mand været i militærtjeneste hos feltmarskal Roggendorf. Han var af jødisk herkomst og rejste fra Budapest til Wien i 1760 for at slå sig ned som gæstgiver i Leopoldstadt. Et par år senere konverterede han til katolicismen og giftede sig med en katolik, Rosalia Buschin. 20 Det gamle tyske efternavn Strauß blev formodentligt valgt som en konsekvens af konversionen. Første gang, der blev gravet i Straußernes jødiske herkomst, var i 1905, men da overborgmester Karl Lueger fik nys om sagen, mørklagde han den

20 øjeblikkeligt. Hvem der er jøde, det bestemmer jeg var jo et af hans ofte citerede udsagn. Kort efter Anschluss i marts 1938 fandt imidlertid en gruppe Strauß-forskere bryllupsregistret fra 1762 i Skt. Stefan Domens arkiver. Fundet medførte stor opstandelse i nazikredse. For ifølge Nürnberg-racelovene skulle Strauß-dynastiets musik herefter nødvendigvis forbydes overalt i tyske og østrigske koncertsale og ikke mindst i radioudsendelserne. Og som der stod i det nazistiske ugeblad Der Stürmer: Der findes vel ingen anden musik, der er så tysk og folkelig som den store valsekonges. Nyheden nåede Joseph Goebbels, der ligesom Hitler var en lidenskabelig tilhænger af denne musik, og han skrev i sin dagbog den 5. juni 1938: Strauß er 1/8 jøde. Dette må ikke komme til offentlighedens kendskab. Sagen skal hurtigst muligt bringes i orden. 21 I februar 1941 beslaglagde man i al hemmelighed bryllupsregistret og bragte det til Berlin. Her fabrikerede man en klodset forfalskning. Den originale side gældende for 11. februar 1762, hvor Johann Michael Strauß står anført som dåbsjøde, blev fjernet, og man indsatte en kopi, hvor alt om Strauß var udeladt. Derefter blev original og kopi bragt tilbage til Wien, den ægte side forsvandt i Statsarkivets gemmer, men mange år senere fundet frem igen, og fagfolk har let kunne gennemskue falskneriet. I 1867 fik oldebarnet Johann Strauß den yngre ( ) uropført en bestilling fra Wiener Männergesang-Verein. Man havde ønsket sig en vals med en munter tekst, der skulle prise den herlige hovedstad. Teksten forfattedes af Josef Weyl, sangforeningens huspoet, og kom til at hedde Wiener, seid froh. Wienere, vær glade. Strauß orkestrerede snart valsen, og den ændrede titel lød An der schönen blauen Donau. Hvad man givetvis ikke tænker over, når man år efter år hører denne vals som ekstranummer med en kort afbrydelse og et udråbt Prosit Neujahr ved Wiener Filharmonikernes nytårskoncert, er, at den for det wienske borgerskab dengang repræsenterede en overvældende psykologisk genklang. Det var den herskende desillusion over tidens uoverskuelige forandringer sat over for en musikalsk genvækkelse af byens magiske fortid. De første takter i valsens indledning beskriver denne konflikt mellem virkelighed og drøm. Den lokkende overflade både signalerer og

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 6. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Rejs med os tilbage i musikhistorien!

Rejs med os tilbage i musikhistorien! Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 5. maj 2013 kl. 10.00 5. søndag efter påske Johannes 16, 23b-28 Salmer: 408-218-674,1+2+7 367 588-722 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009 Paulus er på programmet i dag. Paulus er utrolig spændende og meget, meget farverig, og så er han en af de mest vigtige, væsentlige personer for kristendommen. Det er han, fordi han er med til at forme,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Skabelsen Skabelsen I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Skabelsen. Gennem musikken fortæller værket den kristne skabelsesberetning fra Bibelen. Musikken

Læs mere