1 DEN NORRØNE DIGTNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 DEN NORRØNE DIGTNING"

Transkript

1 1 DEN NORRØNE DIGTNING Når det drejer sig om vikingetiden, er vi stolte af vore rødder. Talrige produkter, logoer, reklamer og turistbrochurer refererer direkte til vore forfædre, ja selv roligans klæder sig ud som vikinger, når de drager på togt i Europa. Højskolefolk og festtalere broderer videre på myten, og hvert år opføres der vikingespil og sejles i vikingeskibe. Vikingetiden er rammen om en fællesnordisk identitet, en fortid, der knytter os sammen, ikke blot i kraft af sprogfællesskabet, men også i kraft af en fælles mytologi og skandinavisk mentalitet. I sin beskrivelse af Norden fra ca karakteriserer den tyske kannik Adam af Bremen danskerne således:»disse sørøvere, som kalder sig selv vikinger«. Ordet viking betød søkriger eller sørøver, afhængigt af øjnene, der så. Vikingerne kaldtes også normannerne, og denne betegnelse dækker hele den skandinaviske kultur. Vikingetiden regnes fra år 750 til Disse årstal er ikke skarpe afgrænsninger, men rammer antageligt ganske præcist. Den første skriftlige omtale af vikingerne, vi kender, findes i årbøgerne på Lindisfarne kloster i Nordøstengland, der i år 793 bliver ramt af et plyndringstogt af vikinger. Den skandinaviske bosættelse her finder sted fra 900-tallet. Britiske bynavne, der ender på -burhs (borg), -by, - thorp (torp) eller -kirk (kirke) har skandinaviske aner. Et stort område i det sydøstlige England bar ligefrem betegnelsen Danelagen, der betød daner-lov. Den danske storhedstid kulminerer under Knud den Stores kongedømme og afsluttes i 1042, da kong Hardeknud dør. På dette tidspunkt har kristendommen vundet indpas i hele Skandinavien, kongemagten er blevet styrket, og vikingekulturen er stærkt på retur. I dag ved vi efterhånden en del om perioden, ikke mindst fra de senere års arkæologiske fund og fra en række skriftlige kilder. Stednavne fortæller om bebyggelser og religionsdyrkelse, mens arkæologiske fund giver os indblik i livsformen. Sprog, skrift og selvforståelse kender vi bl.a. fra runestenenes knappe oplysninger, mens latinske optegnelser 32 Den norrøne digtning fra de lande, vikingerne besøgte, giver os et billede af de hedenske barbarer, set med andre øjne. I 1200-tallets begyndelse beskriver Saxo den danske storhedstid i sin Danmarkskrønike, samtidig nedskrives der på Island en række digte, de såkaldte eddaer, der beskriver vikingetidens mytologiske univers. Samme sted opstår en særlig form for episke fortællinger, sagaer, der efterligner den mundtlige beretning og foregiver, at historierne bygger på autentiske hændelser. Fortællingerne er dramatiske, handlingen koncentreret om høvdinge, heltegerninger og blodige fejder. Sagaer og eddaer bliver nedskrevet på oldnordisk, og de udgør den måske mest originale litteratur, der er skrevet i Norden. Vi kalder under et sagaer og eddaer for den norrøne digtning.

2 Runestenene hører til de væsentligste kilder til vikingetiden, fordi de fortæller os en del om sprog, tilværelsesopfattelse og samfundets sociale struktur. Runekunsten er forbeholdt de få, det at riste runer er et eksklusivt håndværk. De fleste runesten er skrevet over formlen»jeg, X, satte denne sten til minde om Y«. I den forbindelse er Hørningstenen spændende, fordi den ikke, som de fleste andre sten, er rejst af en stormand, men af en frigiven slave. Hørningstenen er faktisk den eneste sten i Danmark, der omtaler slaveri. Stenens inskription lyder sådan: Toke smed (dvs. håndværkeren) rejste stenen efter Troels Gudmunds søn, som gav ham guld og frelse (dvs. frihed). Toke har altså måske i kraft af sine evner som smed udmærket sig i en sådan grad, at han har opnået status af at være en fri mand. Håndværkere, runeristere og skjalde nød stor anseelse i vikingesamfundet, fordi de mestrede færdigheder, som ingen kunne gøre dem efter. D E N S O C I A L E O R D E N Eddadigtet Rigsthule, hvis titel betyder Rigs remse, fortæller om guden Heimdal, der besøger tre hjem. I hvert hjem bliver konen gravid, og Heimdal bliver således far til de tre stænder: trælle-, bonde- og høvdingestanden. Digtet fortæller om livsvilkårene for de tre klasser og munder ud i en uafsluttet beskrivelse af kongemagtens tilblivelse. Trællene skildres i digtet som grimme og hårdtarbejdende, der oplever»bitre dage«. De får mange børn, der forbliver af samme stand. Vi ved fra andre kilder, at trællene oftest var krigsfanger, taget på Den lille bronzefigur på modstående side er 7,6 cm høj og forestiller givetvis frugtbarhedsguden Frej. Han er iført tophat, bærer armringe, sidder med benene over kors og poserer med en stor fallos. Frej er blevet dyrket som en frugtbarhedsgud for markens afgrøder og for mandlig seksualitet. Centrale kultsteder for dyrkelsen af Frej har været Uppsala i Sverige og Trondheim i Norge. I sin beskrivelse af templet i Uppsala fortæller kannikken Adam af Brehmen følgende: Den tredje Gud er Frej, som skænker menneskene fred og vellyst. Hans billedstøtte er udstyret med et vældigt rejst lem. Frej tilhører en ældre gudeslægt, vanerne, der er blevet dyrket af agerdyrkere og fiskere. Senere i takt med samfundets forandringer og kulturpåvirkninger sydfra er vanerne blevet bragt sammen med aserne. Asatroen er især forbundet med kamp og krig, mens vanerne forbindes med fred og frugtbarhed. Det er karakteristisk for den nordiske mytologi, at den er modsætningsfuld og pluralistisk. Polyteismen det at man dyrker flere guder er netop udtryk for, at guderne dækker forskellige områder af tilværelsen. Den ældste i vanernes slægt er Njord, som er gud for hav og fiskeri og far til Frej og Freja. Freja er den nordiske frugtbarhedsgudinde frem for nogen. Hun dyrkes som gudinde for den feminine sensualitet og frugtbarhed, mens Frej som sagt tillægges den maskuline seksualitet. Frej forelsker sig ifølge mytologien i den smukke jættekvinde Gerd, og denne alliance vidner om den forgrenede og komplicerede forbindelse mellem guder og jætter. Modstående side: Statuette fra Rällinge, Södermanland i Sverige tallet. Bronze. Højde 7,6 cm. Statens Historiska Museum, Stockholm. Til højre: Hørning-stenen. Ca Højde ca. 160 cm. Forhistorisk Museum, Moesgaard, Århus. Den norrøne digtning 33

3 togter eller købt på markedet. Udmærkede en træl sig håndværksmæssigt eller gennem heltemod, kunne han frigives. Trods vikingernes ry som krigere består samfundets rygrad af bønder, fiskere, handlende og håndværkere. Det afgørende klasseskel går mellem trælle og frie mænd. I Rigsthule skildres de frie bønder som flittige og frejdige folk. Klassen af frie mænd varetager den nødvendige produktion med stor teknisk dygtighed, det vidner de mange fund af redskaber, våben og smykker om. En anden gruppe af frie mænd er professionelle soldater i kongens hær, hirden. Kvindens rolle er væsentlig, hun tager sig af det daglige liv på gården. Hun bærer nøgler i sit bælte, fortæller Rigsthule, og vi ved fra historiske kilder, at gårdene faktisk er forsynet med træ- eller jernlåse, og at det er kvinderne, der bestyrer hjemmene. De lokale samfunds ledere er høvdingene, der varetager organiseringen af forsvar og togter, leder den religiøse kult og tager sig af retsafgørelserne på de lokale ting-steder. I Rigsthule skildres høvdingene som smukke, fornemme og mægtige krigere, der ejer store jordområder og giver rige gaver. Digtet munder ud i en kort skildring af kongen, der mestrer rune- og krigskunst. Rigsthule er nedskrevet på Island i 1200-tallet, men digtet er givetvis meget ældre. Det udtrykker det forhold, at den sociale orden begrundes i en religiøs orden i en kosmologi. Hermed er samfundets struktur givet en gang for alle, og den er indstiftet af guderne. Æ T O G Æ R E Fæ dør frænder dør, dø skal også du. Et jeg ved der aldrig dør mindet om hver mands død. (Hávamál Den højes tale, i Keld Belerts oversættelse) 34 Den norrøne digtning I vikingetiden udgør slægten samfundets mikrokosmos. I et samfund uden centralmagt eller større social tryghed eller retssikkerhed er det ætten, den meget omfattende og forgrenede slægt, der udgør fundamentet for samfundets struktur. Det enkelte menneskes identitet bliver først og fremmest defineret af slægtens status. De islandske sagaer indledes altid med en længere redegørelse for heltens stamtræ, der skal godtgøre hans sociale placering og status. Faderens status bliver overført til sønnerne, der har pligt til at leve op til den. Derfor spiller efternavnet en central rolle. Enten bliver det brugt som beskrivende tilnavn som fx Ravnkel Frøjsgode (Frøj = guden Frej, gode = hedensk præst og høvding), eller også overtager barnet faderens fornavn med endelsen -søn/-datter. For eksempel hedder en stor sagahelt Egil Skallagrims-søn efter sin far Skallagrim. Den dag i dag finder vi endelsen - sen/son i alle de skandinaviske lande. Familiens liv er bundet til gård-fællesskabet. Det er produktionen, der er afgørende, og den foregår ved arbejde med jorden og kvæg, ved fiskeri og fragt med skibe eller i værkstedet, hvor forskellige håndværk udføres. Da familiens skæbne er bestemt af dens udkomme, kan der ikke skaltes og valtes individuelt med dens produktionsmidler. Den økonomiske nødvendighed er overordnet den individuelle tilbøjelighed. Netop fordi jorden er samfundets grundlæggende værdi, er ægteskabet ikke bare et bånd mellem mand og kvinde, men også en økonomisk kontrakt mellem to slægter. Familiens overhoved godkender eller udvælger derfor partnere til sine sønner. Slægtens bånd er stramme, individet må underordne sig. Bliver storfamiliens eller slægtninges liv, ejendom eller ære krænket, er det slægtens opgave at genoprette det tabte gennem (blod)hævn, bod, forlig eller tilbageerobring. En mand er ikke mere end sit ry. Hans handlinger kan styrke eller svække familienavnet, men i alle tilfælde får de skæbne-svanger karakter. Anseelsens privilegier og pligter rækker langt ud over den enkeltes vilje, og slægtens ære er vigtigere end den enkelte persons individuelle lykke. Af samme grund er eftermælet afgørende. At miste sin anseelse er identisk med at miste sin identitet. Omdømmet lever videre uden individet. De fleste runesten er netop gravskrifter, der borger for den dødes status. Og for den, der var i stand til at rejse den. Slægten betyder alt for individet, æren alt for ætten, som det indledende citat viser det.

4 K U LT O G R I T E Trods lokale variationer har der været en nogenlunde ensartet religion i Norden i vikingetiden. Et fællestræk ved de indo-europæiske religioner, som de kendes fra hinduistisk, græsk, romersk og nordisk mytologi, er, at de er polyteistiske. De mange guder dækker forskellige aspekter af tilværelsen. I modsætning hertil er de semitiske religioner jødedom, kristendom og islam monoteistiske: her findes blot én Gud, som til gengæld er almægtig. Vi ved temmelig meget om den nordiske mytologi fra eddaerne, mens vort kendskab til den praktiske udøvelse af religionen, kulten, er sparsom. En kult er et rituelt fastlagt system af hellige handlinger. Kultens kerne er en række riter, hellige handlinger, der udføres igen og igen efter traditionens forskrifter. Nogle riter er bundet til årets gang: midsommer, høst, vintersolhverv osv. Andre til vigtige begivenheder som togter og krige. De skal sikre god vind, krigslykke og udbytte. De væsentligste riter var bundet til det enkelte individs liv og død: ofringer ved fødslen, manddomsprøver, ægteskab og begravelse. Vi har fra en række gravfund klare vidnesbyrd om troen på døden som en rejse til et hinsides. Skibssætningerne på Lindholm Høje ved Limfjorden er i den sammenhæng bemærkelsesværdige. Vi har ikke kendskab til noget præsteskab, men sagaerne fortæller, at det er høvdingene, goderne, der leder kulten og varetager formidlingen mellem menneskenes og gudernes verden. Også almindelige mennesker udfører dagligt rituelle handlinger og foretager ofringer for at stå på god fod med guderne. Religionen er på en helt anden måde en del af dagligdagen, end vi kender det i dag. Det var ikke et spørgsmål om tro, religionen er så at sige til stede i alle daglige gøremål. Religionen repræsenterer en samlet kosmisk forståelse af universet på både mikro- og makroplan. Vikingetidens vigtigste rite er blotet. At blote betyder at ofre, og ofringer er et symbolsk bytte. Guderne modtager gaver og sørger for, at menneskets skæbne bliver gunstig. Flere fund tyder på, at man har haft hellige områder i naturen, hvor man har ofret. Adam af Bremen fortæller således om en offerlund i Uppsala, hvor man ofrer dyr og mennesker i træerne til den frygtede hovedgud, Odin. Animisme er et andet hovedtræk ved den nordiske kult: man opfatter naturen som besjælet. For at naturen skal være en gunstig, må man give den noget igen af det, man får fra den. Via rituelle ofre søger vikingetidens folk at bringe sig på god fod med naturens kræfter og på denne måde magte den tilværelse, de lever. M Y T E N S O M G E N R E I dag bruger vi især ordet myte som synonym for en falsk forestilling.»det er en myte, at «, hører vi ofte politikere sige. Denne nye betydning stammer fra en senere tids bedømmelse af fænomenet. En myte i klassisk betydning er en fortælletype, hvis egenart beror på en billedlig fremstilling af verdens, gudernes og menneskenes tilblivelse, orden og undergang. Læren om en samlet kreds af myter, der foreligger inden for en bestemt kult(ur), kaldes for en mytologi. Myten er en mundtligt overleveret fortælling, der er blevet båret fra generation til generation, og som gennem tiderne har fundet sin form. Den foregår uden for historisk tid og geografisk rum og etablerer selv sit univers med egne regler. I billedrig og dramatisk form formidler den et folks fælles erfaringer og deres forståelse af tilværelsen. Myter giver svar på verdens indretning og dens konflikter. Derfor er de udspændt mellem modsætningspar som liv-død, krig-fred, frugtbarhed-goldhed, gud-menneske, godt-ondt, kultur-natur osv. Myten formidler en helhed, et kosmologisk hele. For at man kan skabe en orden, må der være noget uordnet, noget kaotisk, som den nye kosmologiske orden kan stå i forhold til. For at kosmos kan etableres, forudsættes der et kaos eller nogle kaoskræfter. I den nordiske mytologi er det guderne, aserne, der repræsenterer de kosmologiske kræfter, mens de frygtede kæmper, jætterne, står for kaoskræfterne. Det kendte eddadigt Thrymskvadet fortæller om Jætten Thrym, der stjæler Thors hammer og kræver frugtbarhedsgudinden Freja i bytte. Thors hammer repræsenterer gudens magt. Er hammeren borte, kan jætterne ikke holdes i skak. Ragnarok truer. Ender afpresningen med Frejas bryllup med Thrym, vil frugtbarheden være truet. Via Lokes list og Thors udklædning som Freja bringes der orden i kaos, og hammeren hentes hjem til gudernes verden, Asgård. Myten har forklaringskraft og rummer et oplysningsaspekt i sig; et forsøg på at forklare Den norrøne digtning 35

5 Lur fra Tellerup. Ca f.kr. Bronze. Lurens længde: 120 cm. Nationalmuseet, København. samfundets indretning, verdens gang og dens naturfænomener ikke i videnskabelig forstand, men billedligt. Myten er snævert forbundet med riten, forstået på den måde, at riterne er en dramatisering af myterne. I perioder med tørke, ulykke, sygdom og barnløshed gennemspiller man en relevant myte for derved at genvinde gudernes gunst. N O R D I S K M Y T O L O G I I den nordiske mytologi begynder vi ved verdens skabelse og slutter ved jordens undergang, Ragnarok. Skabelses- og undergangsmyter udgør centrale omdrejningspunkter i 36 Den norrøne digtning enhver mytisk selvforståelse, fordi de rejser og forklarer tilværelsens grundlæggende spørgsmål. I billedlig form forsøger myten at svare på spørgsmålene: hvordan verden er blevet til, hvordan dens orden er, og hvordan den atter vil forgå. Den nordiske skabelsesmyte er stærkt præget af det klima, den er blevet til i. Før tidens begyndelse bugner et mægtigt gab Ginnungagap mellem polerne kulde i nord og gloende varme i syd. Herudaf springer der rim, rimen bliver til damp, og dampen forvandler sig til urjætten: Ymer. Af sveden fra Ymers armhule springer jætteslægten frem, og lidt senere kommer en urko til verden, den leverer mælk til jætterne. Koen slikker på en saltsten og former gudernes slægt, aserne. Da de er stærke nok, dræber de Ymer og kaster hans lig i Ginnungagap. Kødet bliver til muldjord, blodet til floder, kraniet til himmelhvælvingen osv. Kosmos, den ordnede verden, er dannet. Endelig skabes mennesket, da guderne Odin, Ve og Vile blæser liv, ånd og sanser ind i nogle træstammer ved stranden. Den første mand på jord hedder Ask, den første kvinde Embla. Det verdensbillede, mytologien formidler, er komponeret omkring verdens akse, livstræet Yggdrasil. Som koncentriske cirkler breder verden sig ud fra dets stamme. Midgård hedder menneskenes verden, der ligger mellem gudernes hjem Asgård og jætternes Udgård. Menneskene er altså udspændt mellem godt og ondt, kosmos og kaos. Angsten for den golde natur har givetvis formet billederne af de frygtede kæmper, jætterne. Derfor har det været vigtigt at være på god fod med guderne, der holder jætterne i skak. Forbindelsen mellem Midgård og gudernes verden går via regnbuebroen, Bifrost. De faldne krigeres hal, Valhalla, ligger i Asgård. Det er Odins borg, og her dy-ster de faldne krigere hver dag. Ved Yggdrasils rødder ligger Mimers brønd, hvor Odin har deponeret sit ene øje mod at erhverve sig alvidenhed. Myten viser altså, at den, der ved alt, kun kan se tingene fra én side! Desuden huser Yggdrasil Urds brønd, hvor de uafhængige skæbnegudinder, nornerne Urd, Verdande og Skuld udmåler henholdsvis fortiden, nutiden og fremtiden for ethvert menne-skes livsforløb. Odin er gudernes konge. Han hører til de ældste guder, vi kender, sammen med rets- og krigsguden Tyr, mens den anden krigsgud Thors opkomst er af senere dato. Til gengæld

6 vidner person- og stednavne om Thors umådelige popularitet. Odins navn kendes fra Odense (Odins Vi = Odins helligdom), Tyrs fra Tisvilde og Tirstrup, mens Thors kendes fra Thorshavn, Thorup, Thorshøj osv. Fire af ugens dage, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag, bærer navne efter nordiske guder. Odin er en frygtet og eksklusiv gud. Ikke blot er han gudernes konge, han er også kongernes gud. Han repræsenterer døden, hans ravne Hugin (Tanke) og Munin (Erindring) bringer varsler om død og ulykke. Samtidig er han visdommens og digterens gud. En myte fortæller om, hvordan Odin stjal skjalde-mjøden fra jætten Gunnlød. Ved at forføre jættens datter lykkes det Odin i tre slurke at tømme mjøden fra tre kar og flygte i en ørns skikkelse. Undervejs spilder han lidt af mjøden. De mennesker, den rammer, bliver habile lejlighedsdigtere, men heller ikke mere. Samtidig mestrer Odin den magiske runekunst, som han lærer ved at lade sig hænge op i Yggdrasils grene. I ni dage bliver han pint af sult, tørst og spydstik, men vinder på dødens tærskel sin guddommelige indsigt i alt. Myten vidner om, at visdom er forbundet med smerte. Odins søn Thor er forbundet med bondebefolkningen og krigen, og han er en mere folkelig gud end Odin. Om Thor fortælles der drabelige historier om hans kampe med jætterne, hans figur er forbundet med heltemyter, i modsætning til Odin, der forbindes med en mere dunkel indsigt. Thors væsentligste attribut er hammeren Mjølner, der altid rammer sit mål og derefter vender tilbage til ejeren. Thor har naturkraften, krigen, vejrliget som sit domæne. Den anden krigsgud Tyr er af ældre dato og er givetvis gået i glemmebogen med Tors gennemslagskraft. Andre guder i asernes slægt er digterguden Brage, vogterguden Heimdal og den uskyldsrene Balder, der kort før Ragnarok dræbes af sin blinde broder Høder. En ældre gudeslægt end aserne er vanerne, der er frugtbarhedsguder. Njord er gud for havet og fiskeriet, hans børn Frej og Freja er elskovs- og kærlighedsguder. Frej havde også jordens frugtbarhed som sit domæne og var meget populær i vikingetiden. Mellem guderne og jætterne står Loke, der er jættesøn og fostbroder med Odin. Han magter list og trolddom, og han leverer råstoffet til konflikterne i mytologien. Loke er far til de værste kaoskræfter: Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel. I de fleste mytologier findes der en figur som Loke, og denne lurendrejer-type kaldes af myteforskere for en trickster. Loke skaber de fleste konflikter i asernes univers, men er samtidig den eneste, der kan løse dem. Derfor er hans magt stor, og det er også på grund af dette intrigemageri, at han møder sin skæbne. Han iscenesætter drabet på Balder, som udføres af den uskyldige Høder. Efter en længere jagt fanges Loke og straffes med de frygteligste smerter. Ligesom den græske mytologi er også den nordiske præget af en hybris-nemesis-tankegang, hvor hovmod står for fald, og skæbnen indhenter den, der sætter sig op mod den. Før sin død drømmer Balder varselsdrømme om Ragnarok. Drømmene går i opfyldelse. Frygtelige brande hærger, fimbulvinteren varer i hele tre år, solen sluges af ulven Skoll, Yggdrasil rives op med rode og brænder op, Frej kæmper mod ildjætten Surt, Odin mod Fenrisulven, Thor mod Midgårdsormen, og de går alle til grunde. Til sidst styrter jorden i havet. Men en ny grøn verden genopstår, og fra dødsriget vender Balder og Høder tilbage, og livet begynder atter på Idasletten. Ligesom dagen, årstiderne og livsaldrene blev tolket cyklisk, således også den mytiske tid. Al ende er blot en begyndelse, al begyndelse en begyndelse på enden. Thorshammer. Ca Den norrøne digtning 37

7 R U N E R Futhark. Øverste række er en normaliseret udgave af den ældste futhark, der blev brugt fra ca. år Den bestod af 24 tegn. Den nederste række er vikingetidens 16-tegns futhark, der blev brugt fra ca Vort danske sprog har sin dybeste rod i de indo-europæiske sprogstammer, der er jordens mest udbredte. Fælles for alle disse sprogstammer er, at de har en række træk, der peger mod et oprindeligt grundsprog. Jordbunden, som de udsprang af, findes i Centralasien. Det oldnordiske sprog, som blev talt i hele Skandinavien og dele af England i vikingetiden, stammer fra den germanske sprogstamme. Det gør vort ældste skriftsprog, runerne, også. Disse tegn er opstået kort efter vor tidsregnings begyndelse. Man har fundet runeinskriptioner fra Skandinavien til Sortehavet, fra Bourgogne til Bosnien. Vort alfabet er opkaldt efter de to første bogstaver i det græske: alfa og beta. På samme måde kaldes runealfabetet futhark-en efter de første seks bogstaver, hvor th-lyden havde sit eget tegn. Man har bl.a. på Gotland fundet en runesten med samtlige 24 bogstaver indridset. Tegnene bestod af streger, som man ridsede ind i træstave, sten og våben. Ordene bog og bogstav er afledt af bøg og bøge-stav. Det ældste runealfabet, den ældre futhark, bliver benyttet fra år e. Kr., dette alfabet havde 24 tegn. Vikingetidens yngre futhark er en forenklet udgave af runealfabetet og består af 16 tegn. Det bliver brugt fra år 600 til år 1050, hvor runeskriften gradvist må vige for det latinske skriftsprog. En af de ældste runeinskriptioner, der er fundet i Danmark, stammer fra de berømte guldhorn, fundet i Gallehus i Sønderjylland i henholdsvis 1639 og Begge horn er udsmykkede med billed-tegn, men det sidstfundne bærer tillige runeinskriptionen:»jeg Hlægæst, Holtes ætling, gjorde hornet«. Guldhornene er fremstillet i Danmark omkring 400 til 450 e.kr. De blev stjålet og omsmeltet i 1802, men forinden var der foretaget aftegninger, der gjorde det muligt at genskabe dem, og man kan i dag se kopierne på Nationalmuseet. Guldhornene har siden sat sig varige spor i Adam Oehlenschlägers digt med samme titel. Fra 800-tallet og frem bliver det meget almindeligt at opsætte runesten med tekstformlen: Jeg, A, satte denne sten for B. Stenene er monumenter over den døde, men også over slægten og dens status. De mest kendte i Danmark er Jellingestenene, der omtaler Kong Harald som den første danske regent af et samlet kongerige:»harald konge bød gøre dette mindesmærke efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder, den Harald som vandt hele Danmark og gjorde danerne kristne«. Som myten om Odins pinsler for at lære runekunsten vidner om, er runerne forbundet med magi. Man kunne udslynge forbandelser ved hjælp af runestave, og man kunne ifølge middelalderens folkeviser forføre kvinder ved runernes kraft. Runerne er beundrede og respekterede: der er en magisk kraft forbundet med dem. Kun få kan læse og forstå dem, og kun mægtige mænd magter at riste dem. S K J A L D E K VA D O G E D D A E R Vikingetidens kultur er først og fremmest mundtlig, og helteberetninger og skjaldekvad er de foretrukne genrer. Efter at den latinske skrift og teknikken med at fremstille pergament af fåreskind bliver udbredt, nedskrives sagaerne og eddaerne af en række anonyme islandske forfattere. Det sker på oldnordisk, sådan at vi i dag har et enestående kendskab til oldnordisk litteratur og livsform. 38 Den norrøne digtning

8 Vikingetidens professionelle digter er skjald en ombejlet og prestigefyldt person, der behersker sproget og optræder med det. Skjaldekvadene er avanceret poesi, skrevet med sans for metrik og billedbrug. Deres sociale funktion er at hylde høvdinge, fortælle om store slag, om kampe og bedrifter. Skjalden er professionel entertainer og mestrer tidens mest avancerede medie: sproget. Derfor er han ikke bare beundret, men også frygtet. En skjald kunne også bruge poesien til at drille og provokere med. Denne form for poesi kaldes nid, der er et ondskabsfuldt digt rettet mod en fjende, man vil nedgøre. De værste former for nid er at angribe en mands ære, at beskylde ham for fejhed, kvindagtighed, homoseksualitet eller for ikke at være fader til sine børn. Dens slags digte skaber ondt blod og resulterer i drab. Et af de oftest citerede niddigte lyder sådan her:»ni børn har biskoppen født, Thorvald var far til dem alle.«det er rettet mod de to første kristne missionærer på Island. Thorvald forsvarer bispens og sit eget ry ved at slå digtets to forfattere ihjel. De stilistiske særtræk ved skjaldekvad er især den meget omfattende brug af de såkaldte stav-rim, dvs. bogstavrim, hvis funktion er at skabe en mundret rytme, gentagelighed og en fast form at hænge variationer op på. Et andet sprogligt virkemiddel er de såkaldte kenninge, Guldhornene. Det længste horn 71 cm langt. 5. årh. e. Kr. Rekonstruktion. Nationalmuseet, København. der er en række faste billedlige omskrivninger. Disse metaforer er en slags klicheer, som skjalden trækker på og varierer over. For eksempel kan et skib omdøbes til»havets hest«, en kriger til»sværdets svinger«og guden Thor til»hloride«(odins søn) eller»jordsønnen«. Vi har i dag bevaret skjaldedigte fra vikingetiden. En særlig gruppe af digte bærer betegnelsen eddaer. Ordet betyder egentlig»oldemor«, og måske har man forbundet kendskabet til disse meget gamle digte med ældre kvinder, som var gode fortællere. Titlen edda stammer fra et værk af den islandske høvding og lovsigemand Snorre Sturlason, som levede fra 1179 til Denne såkaldte yngre edda fik sit tilnavn, da man på Island i 1643 fandt et beslægtet håndskrift, som man troede var ældre, da det indeholdt en række mytologiske digte og heltekvad. Denne ældre edda blev skænket til den danske konge Frederik 3. Derfor bærer den også navnet codex regius, kongehåndskriftet. Snorres yngre edda er nedskrevet på Island omkring år Denne specielle tekst er nærmest en håndbog for skjalde og falder i tre dele. Den første mytologiske del, den såkaldte Gylfaginning, giver den vordende skjald stof Den norrøne digtning 39

9 at digte på. Anden del demonstrerer versformer og kenninge, mens den tredje består af et gennemkomponeret digt, der viser samtlige versemål i funktion. For eftertiden har bogen givet et enestående indblik i skjaldenes univers og teknik. Den ældre edda er i virkeligheden nedskrevet senere end den yngre, nemlig omkring 1270, men forskere mener, at nogle af digtene har rødder tilbage i 800-tallet eller tidligere. Håndskriftet rummer 29 digte, heraf 10 gudedigte, som fx Vølvens spådom, Den højes tale, Loke-skænderiet, Thrymskvadet og Rigsthula. De nitten heltekvad bygger primært på det fællesgermanske sagn om Sigurd Favnersbane, Brynhilde, Atle og Gudrun. Samlet giver de 29 digte os indsigt i den nordiske mytologi, i klassiske europæiske sagn og ikke mindst i vikingetidens mentalitet og digteriske udtryk. S A G AT I D E N Den mand er fattig, som ikke ejer bror eller søn til hjælp mod fjender. Den mand får aldrig hæder eller sejr, som ikke støttes af trofaste venner. (Egil Skallagrimsson:»Sønnetabet«i Keld Belerts oversættelse) 40 Den norrøne digtning Det er blevet hævdet, at de islandske sagaer er Nordens eneste samlede originale bidrag til verdenslitteraturen. Store ord om en litteratur, til hvilken vi end ikke kender forfatterne. Ordet saga betyder egentlig at sige, og det er karakteristisk for genren, at den er en skriftlig efterligning af den mundtlige beretning. Sproget er oldnordisk, håndskrevet på pergament. Fortællingerne tager deres udgangspunkt i landnamstiden (tiden, hvor man tager land) fra 870 til 930, hvor Island bliver koloniseret, og i øens storhedstid , den såkaldte sagatid. De ca. 35 slægtssagaer er først nedskrevet 200 år senere i en forfaldstid, den såkaldte sturlungertid, hvor klimaet forværres, og samfundet går i opløsning. Sturlungerne, der lægger navn til denne periode, er på dette tidspunkt øens mægtigste slægt efterkommere af høvdingen Sturla. Slægssammenholdet og de dertil hørende æresbegreber mister deres betydning og erstattes af vold og magtkampe. Som en konsekvens heraf mister Island sin selvstændighed og kommer under norsk krone i Litteraturkritikere og historikere har siden diskuteret, om sagaerne er nedskrivning af autentisk stof (friprosateorien), eller om de er litterært udførte kunstværker (bogprosateorien). I dag mener de fleste forskere det sidste, og det er også det synspunkt, der vil blive gjort gældende her. Sagaerne er gennemkomponerede fiktioner, der bygger på helteskikkelser fra Islands storhedstid. Nedskrivningen af sagaerne er altså en kunstnerisk proces, hvor forfatteren digter ud fra og videre på sine kilder. Samtidig har de forskellige forfattere lånt stof af og hentet inspiration hos hinanden. Historien om sagaerne tager sin begyndelse i 800-tallets Norge, der oprindeligt hed Nordvegr, vejen mod nord. Langs kysten lever en række høvdinge, der forsørger sig ved fiskeri og ved plyndringstogter. Gennem 800-tallet vokser befolkningen støt. Produktionen kan dårligt brødføde alle, og samtidig foregår der en række magtkampe. En af høvdingene hedder Harald Hårfager. Tilnavnet får han, fordi hans elskede ikke vil gifte sig med ham, før han er Norges konge. Ifølge sagnet sværger han, at han ikke vil lade sig klippe, før han har erobret landet. Det lykkes i 890. Han fordriver de høvdinge, der ikke vil underkaste sig. De rejsevante vikinger lader sig ikke knægte og søger nyt land. De har hørt rygter om en ubeboet ø ude vestpå, og rygterne taler sandt. Island får sit navn af en af de første vikinger, der må overvintre der. Rejsen over havet sker på brede knarrbåde, der bringer folk, fæ, tømmer, redskaber og våben over de ca km hav. Gradvist bliver al jord taget i besiddelse, men det sker ikke uden sværdslag. Nybyggertilværelsen på øen er fuld af konflikter og farer. Den sociale sikkerhed er meget lille i et samfund præget af så stor mobilitet og foranderlighed. Øens sociale struktur tager udgangspunkt i slægten, samfundets mikrokosmos. Slægten udgør det sociale og forsvarsmæssige sikkerhedsnet under individet, som digtet af Egil Skallagrimsson viser det med al tydelighed. I alt emigrerer 430 stormandsslægter eller mellem 20 og mennesker. Omkring år 1100 bor der mennesker på øen. Det islandske samfund bliver i 965 opdelt i fire regionale enheder, de såkaldte fjerdinger.

10 Inden for hver af disse findes der 9 goder, dog 12 i det sidste, sådan at landet ialt består af 39 godedømmer. Ordet gode betyder egentlig hedensk præst, men betegner dobbeltfunktionen høvding og præst. Goderne driver et tempel, et gudehov, de forsvarer deres indbyggere, og de Maja Lisa Engelhardt: Uden titel Monotypi. Illustration til Saxos Danmarkshistorie, 13. bog. Den norrøne digtning 41

11 varetager den juridiske ledelse af deres godedømme. Hvert forår og efterår holder tre goder vårting og høstting, hvor de afgør lokale stridigheder. Større sager, som drab, bliver afgjort på de såkaldte fjerdingeting, en landsret, hvor landsdelens høvdinge mødes. Fjerdingetinget er landets dømmende magt. Taber man en sag her, kan den appelleres til den såkaldte femteret, der svarer til højesteret. Femteretten oprettes i år Det såkaldte Alting bliver oprettet i 930, hvor Island får sin forfatning og en lovgivende magt. Loven er mundtlig, den bliver først nedskrevet i Derfor må lovsigemanden hvert år fremsige en tredjedel af loven for de fremmødte. På Tingsletten uden for Reykjavik samles alle høvdinge og deres folk hvert år i to uger omkring midsommer. Det gælder her om at have bred opbakning for at vinde en sag, for det er ofte de stærkeste, der får deres vilje. Selv om lovgivningen i princippet stiller alle frie mænd lige, så er ligheden kun tilsyneladende. Magt får for det meste ret. Altinget er samfundets lovgivende og dømmende magt. En udøvende magt har det islandske samfund ikke på dette tidspunkt. Derfor er det svært at få en forbrydelse straffet eller en bod indkasseret. Uden politi, militær eller fængselsvæsen er det slægten og høvdingen for den skadeslidtes område, der må sætte retten igennem. Og det kan ofte knibe, hvis lovovertræderen er en fornem og stærk mand. I år 1000 bliver Island kristnet. Det sker ved en beslutning på Altinget, hvor goderne beslutter, at alle skal døbes. Hedenskabet fortsætter dog i det skjulte, og den hedenske skæbnetro er et grundlæggende træk i sagaerne. Med en fortsat indvandring og en voksende befolkning bliver det gradvist sværere at brødføde alle. Samtidig forværres klimaet, og slægtsfejder hærger landet i 1100-tallet. Storhedstiden er ovre, og fristaten bliver nedlagt. De anonyme forfattere, der i 1200-tallet skriver sagaer om øens storhedstid, skildrer en 200 år gammel og tabt guldalder. S A G A E N S O M G E N R E Pergamenthåndskrift med Vølvens spådom. Island. Ca ,4 x 13,4 cm. 42 Den norrøne digtning På kong Harald Hårfagers tid kom en mand ved navn Halfred sejlende til Island og landede ved Breddalen neden for Fljótsdalsherred. Med sig på skibet havde han sin kone og en søn, som hed Ravnkel. Han var femten år, en lovende og dygtig ung mand. Sådan indleder fortælleren Ravnkel Frøjsgodes saga. Fra starten fastlægges den historiske tid, vi er i landnamstiden. Fortælleren henviser til kendte lokaliteter og forankrer dermed beretningen geografisk. Endelig introducerer han hovedpersonens slægt og kortlægger derved det sociale rum. Hermed har han fastlagt rum, tid og personer. Beskrivelsen er vurderende, men underspillet, hvilket er karakteristisk for sagaens stil. Fortællerens ærinde er at skabe troværdighed, handlingen skal fremstå autentisk. Stilen er berettende, som om forfatteren fortæller den her og nu for en kendt forsamling. Disse stilistiske træk er tilstræbte. Sagaerne er fiktioner, nedskrevet flere hundrede år senere end den fortalte tid. De hviler på navne fra Landnamsbogen, en fortegnelse over de første indvandrere på Island, på mundtlige helteberetninger og på andre sagaer, som forfatteren har kendt til. Sagaerne er litterært og stilbevidst udførte kunstværker. De såkaldte slægts- eller islændingesagaer har en bestemt struktur og stil. Værkerne er

12 ofte opbygget således, at de begynder med en genealogi, en slægtshistorie, hvor slægten A bliver præsenteret. Bedst er det, hvis slægtens aner går direkte tilbage til Norge og til den første landnamstid. Ravnkels Frøjsgodes saga er her eksemplarisk. Halfred er første-generations-indvandrer, og hans søn Ravnkel bliver gode for et nybyggerområde. Herefter introducerer fortælleren slægt B. I tilfældet her er det sagaens anden hovedperson, Sam, hvis slægt præsenteres. Et individ fra B laver nu et overgreb på et medlem af A. I Ravnkels Frøjsgodes saga bryder Einar, der tilhører Sams slægt, sit løfte og rider på Ravnkels religiøst indviede hest, Frøjfaxe. Ravnkel dræber ham, og han vedgår sig drabet og tillyser det efter gældende lov. Han står nu i gæld over for slægten B, men Einars far vil ikke indgå forlig, og første del af sagaen ender på Altinget, hvor Sam får dømt Ravnkel fredløs. Slægten B, Sams slægt, inddriver nu Ravnkels ejendom og ydmyger ham ved at torturere ham og hans folk. Slægten A må nu gengælde det gjorte for at genoprette æren. Resten af sagaen handler om Ravnkels hævn. Han dræber først et centralt medlem af B, Sams bror Øjvind. Mod slutningen af sagaen mødes hovedpersonerne i et afgørende slag. Konflikten får en ende og dermed også sagaen. Ravnkel sejrer, og moralen er, at Sams højmod står for fald. Han falder af to grunde. Dels har han pralet med sin sejr og ført sig frem, og dels har han undladt at føre sin hævn helt igennem og ladet Ravnkel leve. I sagaer er handling og konsekvens afgørende. Såvel Sam som hans broder Øjvind er for godtroende og naive, og samtidig har Sam krænket Ravnkels ære unødigt ved at udsætte ham for tortur fremfor at dræbe ham. Sagaens morale er derfor klar: det er Sam, der trods medgang har sat sin ære over styr: Fortællerens bagudsyn er åbenlyst; han kender slægtens skæbne i generationer og fremhæver personernes endelige omdømme. Ravnkel dør af alderdom og begraves med værdighed. Højere kan man ikke nå i en saga. Omvendt er Sam henvist til at skamme sig resten af sine dage. Ravnkel Frøjsgodes saga er interessant, fordi den skildrer brydningen mellem den nordiske asatro og kristendommen. Ravnkel er i sagaens begyndelse dybt religiøs og bloter store ofre til Frøj, alias Frej. Det er på grund af den indviede hest, at sagaens konflikt opstår. Ravnkel kan ikke bryde sit løfte til Frøj:»Vi må ofte angre, at vi siger for meget, vi kommer sjældnere ud for at måtte angre, at vi sagde for lidt end for meget.«citatet viser det norrøne æresbegreb i eksemplarisk form. Ravnkel har bundet sin ære til et løfte, bryder han det, vil han i egne og andres øjne være en kujon. Senere bryder Ravnkel sin pagt med Frøj, men det sker først, efter at lykken er vendt. Sam nedbrænder efter sejren Ravnkels gudehov og dræber Frøjfaxe. Ravnkel opgiver sin gudetro, og lykken er atter med ham. Udover at han er dygtig, begrundes det ikke, hvorfor hans landbrug, fiskeri og handel går strygende. Der gror næsten to hoveder på hvert dyr, hedder det i sagaen. Vi kan i dag se, at fortælleren legitimerer skiftet fra den gamle gudetro til kristendommen, men at teksten ikke er entydig på dette punkt. Der ligger en fascination af Ravnkels tvetydige væsen. Ravnkel er ikke en sympatisk helt, men han er en mand af ære. Det er genoprettelsen af æren, der driver ham. Ægget af en trælkvinde, der håner ham, Dyrehovedstolpe fra Osebergskibet. Første halvdel af 800-tallet. Træ. Højde 52 cm. Vikingeskibshallen, Bygdøy, Oslo. Så red Sam hjem og boede på sin gård, til han blev gammel. Han fik ikke oprejsning over for Ravnkel, så længe han levede. Men Ravnkel sad på sin gård og vedligeholdt sin anseelse. Han døde af sygdom, og hans gravhøj er i Ravnkelsdal uden for Adelból; der blev lagt meget gods i højen hos ham, hele hans rustning og hans gode spyd. Hans sønner overtog høvdingedømmerne. Tore boede på Ravnkelssted og Asbjørn på Adelból. De var fælles om høvdingedømmerne og regnedes for anselige mænd. Og hermed ender Ravnkels saga. Den norrøne digtning 43

13 Gundestrupkarret. Sølvkar fra førromersk jernalder udført i Sydøsteuropa ca. 100 f.kr. 69 cm i diameter, højde 42 cm. Nationalmuseet, København. drives han frem til at hævne sit nederlag og genoprette sin ære. Reelt er Ravnkel en amoralsk voldsmand, men han sejrer i sagaen på grund af sin vilje, snarrådighed og handlekraft. Sagafortælleren sympatiserer med de gamle dyder, selvom asatroen opgives. Skønt de er nedskrevet i en kristen kultur, udtrykker sagaerne en skæbnetro, der hører den tidligere asatro til. Hvad der må ske, det sker med skæbnesvanger konsekvens. I sagaen udtrykker drømme varsler, der opfyldes. I denne religiøse skæbnetro lever den nordiske religion videre. Sagagenren fortæller os både direkte og indirekte en del om den norrøne mentalitet, først og fremmest om samfundets livsform og værdier. De dyder, som sagaerne sætter højt, er tapperhed, selvbeherskelse, loyalitet mod slægten og snarrådighed. Det er handlekraften, der er afgørende, sagaens normer udtales sjældent gennem ord, men gennem det givne handlingsforløb. 44 Den norrøne digtning Sagaernes spændingsfelt er konflikter mellem slægter eller mellem det enkeltstående individ og slægten. Heltene er underlagt deres pligt over for slægten og skal leve op til samfundets æresbegreber. Samtidig er de netop helte, fordi de bærer individuelle træk og sprænger normerne. Handlingen er renset for udenværker. Der er meget få natur- og miljøbeskrivelser i sagaerne. Det, der interesserer fortællerne, er personer, der overskrider samfundets grænser. I westerngenren ville de hedde outlaws. Netop ved at skildre grænsebrydere, fremviser sagaerne samfundets normer. Seksualitet er et af de konfliktskabende elementer i sagaerne. Slægtens overhoved afgør normalt partnervalget, fordi et ægteskab er en kontrakt mellem to slægter, hvis status skal passe til hinanden. Jorden er samfundets grundlæggende værdi, og den må derfor ikke sættes på spil, fordi den er grundlaget for slægtens overlevelse. Derfor er det godt at gifte sig ind i en slægt, der besidder meget land. Omvendt er det katastrofalt at sætte slægtens eksistensgrundlag over styr. Et godt giftermål handler derfor ikke om den individuelle forel-

14 skelse eller livslykke, men om social sikring. Den erotiske kraft, som magnetisk tiltrækker to individer fra forskellige slægter, er derfor farlig. Dens lidenskab bliver synlig, når den bryder konventionen. Nogle sagahelte styres af erotiske motiver, og deres handlinger bringer dem derfor på kollisionskurs med slægtens normer. I sagaerne lever kvinderne tilsyneladende et skyggeliv. Og dog. Deres sociale funktion er at varetage livet på gården, når mændene er ude. Kvinderne bærer husets nøgler i deres bælte, og de tager sig af husdyr, tøjfremstilling og madlavning. De kommanderer med trælle og tjenestefolk, og bag om ryggen på mændene kan de udtænke intriger og rænkespil. Deres anden hovedfunktion er at sikre slægtens næste generation. Det at føde mange børn regnes for en dyd. Ikke mindst, hvis de er sønner. En kvinde kan ikke deltage i offentlige hverv eller på tinge. Her må en mand føre hendes sag. Men en kvinde kan godt eje sin gård, bl.a. sker det ofte, at en ægtemand må lade livet, sådan at enken hermed bliver ejer. I Gisles Saga er det Gisles søster Tordis elskovsforhold, der sætter konflikterne i gang. Gisle tvinges til at forsvare slægtens ære og dræber hendes første elsker Bård og senere hendes mand Torbjørn. I andre sagaer spiller stærke kvinder en heroisk rolle, når de gennemtrumfer deres vilje og holder deres mænd til ilden. I Njals Saga portrætteres stærke kvinder, der lidenskabeligt engagerer sig i slægtens forhold. Det er Njals Bergthora og Gunnars Hallgerd, som starter blodhævnen og holder slægtsfejden i gang. Om Njals hustru hedder det, at hun var en dygtig kone i sit hus, højsindet og retlinet, men nok noget hård og streng. I sagaen fæster Bergthora folk og styrer med fast hånd bedriften, når Njal er ude. De to kvinder ægger deres mænd til handling. Om Hallgerd hedder det karakteristisk:»hvis Hallgerd også får dig til at sluge den næste flue, hun sætter på krogen for dig, vil det blive din bane.«kvindens evne til strategi og magtanalyse er her frygtet og med rette. De islandske sagakvinder står ikke tilbage for deres mænd, selvom de roller, de spiller, for det meste er biroller. Stilistisk imiterer sagaen den mundtlige fortælling. Kort, knap og mundret er den, og undervejs er der ledsagende læserhenvendelser af typen:»og herefter hører vi ikke mere om ham.«den historiske tid og det geografiske rum præciseres for at skabe illusionen om en autentisk beretning. Af samme grund er slægtskabsrelationerne altid tydeliggjort. Forholdet mellem slægterne er afgørende for handlingen og personerne. Handlingen er dramatisk, koncentreret om få personer, og plottet er for det meste overskueligt. Fortælleren tilstræber sædvanligvis en rent objektiv beskrivelse. Det er ikke miljøet, der sættes fokus på, men personerne. Fortællingen er scenisk i de afgørende handlingsknudepunkter. Der er store spring i tid, og fortælleren bruger her panoramisk fortælleteknik for at udfylde hullerne. Mellem de forskellige scener forekommer der ofte skift mellem nutid og datid. Det giver beretningen mundtligt præg, og desuden kan tidsskiftene understøtte en dramatisk udvikling i handlingen. Sagaens vigtigste fortælletekniske ingredienser er handling og replikker. Heltene taler for sig selv. De portrætteres indirekte gennem det, de siger og gør. Vurderinger lægger fortælleren ofte i munden på andre, eller også giver han udtryk for, hvad man generelt mente, fx: og det havde han ikke megen ære af. Der findes dog også vurderende karakteristikker, der ofte benyttes, når en ny person skal ind i handlingen. Paradoksalt kan man sammenfattende sige, at sagastilen er udtryksøkonomisk og underspillende på den ene side, og stærkt heroiserende og dramatisk på den anden. Der findes forskellige former for sagaer. De historiske kongesagaer skildrer sagnkongers bedrifter, fornaldersagaerne mytologien, mens bispe- og riddersagaerne rummer en middelalderlig brug af genren. Men de egentlige klassiske sagaer er slægtssagaerne, der også går under navnet islændingesagaerne. Njals saga, Egils saga, Ravnkel Frøjsgodes saga, Gunnløg Ormstunges saga og Gisles saga, for blot at nævne nogle af de store, vil blive stående som litterære monumenter over vikingetiden. 45

De nordiske guder. Aser: Odin:

De nordiske guder. Aser: Odin: De nordiske guder. Aser: Odin: Odin er søn af Bor og Bestla. Sammen med sine brødre Vile og Ve skabte han de første mennesker Ask og Embla. Odin er gift med Frigg. Odin er den øverste Gud blandt Asene.

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

Nordisk Mytologi. De 9 Verdener De 9 Heim

Nordisk Mytologi. De 9 Verdener De 9 Heim Nordisk Mytologi De 9 Verdener De 9 Heim Menneskenes verden Midgård Asernes verden Asgård Vanernes verden Vanaheim Jætternes verden - Jotunheim Alfernes verden - Alfheim Dværgenes verden Svartalfheim De

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Egil Skallagrímsson. Sønnetabet ca. 980

Egil Skallagrímsson. Sønnetabet ca. 980 Egil Skallagrímsson Sønnetabet ca. 980 1. Tungt og trægt tungen løftes, min sangs vægt sorg nedtynger; Vidurs rov ej venter jeg så snart strømmer af sjælsdybet. 2. Ikkun tungvindt af tankens hus mørk kummer

Læs mere

Vikinger. Guder Runer og ragnarok.

Vikinger. Guder Runer og ragnarok. Vikinger Guder Runer og ragnarok. Jannik 6 kl. 2005 Emne af Indholdsfortegnelse. Side 2. Emnebegrundelse og spørgsmål til emnet. side 3. Hvem var vikingerne. Side 4 vikingernes angreb. Side 5 Guderne.

Læs mere

ARKÆOLOGI. Hvad kalder man læren om jordlag, der kan fortælle, hvilke lag der er ældst og yngst? (Stratigrafi)

ARKÆOLOGI. Hvad kalder man læren om jordlag, der kan fortælle, hvilke lag der er ældst og yngst? (Stratigrafi) SPØRGSMÅL OG SVAR TIL VIDENSBANKEN ARKÆOLOGIENS VERDEN ARKÆOLOGI Vælg en genstand fra oldtiden, og prøv at stille spørgsmål til den. F.eks. hvad er den lavet af? Hvor er den fundet? Hvad er den fundet

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Historisk Bibliotek. Vikingerne. Jens Pietras

Historisk Bibliotek. Vikingerne. Jens Pietras Historisk Bibliotek Vikingerne Jens Pietras Danmarks Tropekolonier Forlaget Meloni 2011 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jens Pietras Redaktør: Sara Louise Harbo & Malene Mygind Serieredaktører: Henning

Læs mere

Tor rejser og Balder dør

Tor rejser og Balder dør Opgaver til Tor rejser og Balder dør Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs forordet side 3-7. 1. Nævn navnene på nogle af de nordiske guder? 2. Hvordan var verden delt? Prøv at tegne verden.

Læs mere

Fra Odin til Kristus. -Overgangen fra nordisk religion. til kristendom i Danmark. Tekst og idé: Emma Katrine Lyng Svensson. Lindholm Høje Museet

Fra Odin til Kristus. -Overgangen fra nordisk religion. til kristendom i Danmark. Tekst og idé: Emma Katrine Lyng Svensson. Lindholm Høje Museet Fra Odin til Kristus -Overgangen fra nordisk religion til kristendom i Danmark Indholdsfortegnelse Lærervejledning s. 1 Introduktion: Nordisk religion s. 2 Introduktion: Kristendommen s. 3 Mytologi: Jorden

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger Når borgere og bønder samles om ilden i byhøvdingens store hus i Ripa for at holde ting, kan de på hallens malede vægge opleve historien om byens grundlæggelse. Lige fra

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum Målgruppe: 3.-4. klasse I slægt med Odin handler om jernaldermenneskets liv og død. Hvordan boede de i jernalderen her på egnen? Hvad levede de af? Og

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1 Døden og Havet Sonatorrek (ca. 960) Egill Skallagímsson Islandsk skjald, o. 900-983 Direkte oversættelse Finnur Jónsson 1912-1915 Dette er en direkte oversættelse, hvor oversætteren ikke har forsøgt at

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer I middelalderens sagaer om danskernes vikingeliv kan du både finde en heftig scorereplik, en kur mod alderdom

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Nordisk mytologi i børnehøjde en litteraturliste Listen er udarbejdet af Køge Bibliotek

Nordisk mytologi i børnehøjde en litteraturliste Listen er udarbejdet af Køge Bibliotek Nordisk mytologi i børnehøjde en litteraturliste Listen er udarbejdet af Køge Bibliotek Letlæste bøger Nordiske guder Serie: De små fagbøger Tegninger: Christian Würgler Hansen Kampen om magten illustreret

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 1. Den europæiske sammenhæng 2. Begyndende rigsdannelse 3. De første byer 4. Den vældige ekspansion 5. Den gamle tro og den nye Europa ca. 800

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen Om myter Et undervisningsforløb for overbygningen 1 Definitioner af myten Kraftigt virkende, tidløse historier med magt til at forme og styre vores liv og således enten inspirere os eller ødelægge vores

Læs mere

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 Præsenterer En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 1 Indhold Grupper, racer og karakterer... 3 MENNESKE (samt Højlændere og Dværge)... 4 ELVER (Skovelver og højelver)...

Læs mere

Hvornår? Hvor? Hvem og hvor mange? Hvordan kommer vi derop? Tema Pris Rover / Senior Ugens Program Hjælp Hejk Lejren

Hvornår? Hvor? Hvem og hvor mange? Hvordan kommer vi derop? Tema Pris Rover / Senior Ugens Program Hjælp Hejk Lejren Hvornår? Hvor? Hvem og hvor mange? Hvordan kommer vi derop? Tema Pris Rover / Senior Ugens Program Hjælp Hejk Lejren Friendship Camp 2008 05-12 of July 2008 Scouts from the twin municipalities Hvidovre,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Balders død Rollehæfte

Balders død Rollehæfte Balders død Rollehæfte Hovedpersoner Balder: Frigg: Loke: Høder: Hermod: Hel: Andre medvirkende Modgunn: Ase 1: Ase 2: Sendemand 1: Sendemand 2: Sendemand 3: Skoletjenesten Nationalmuseet 2003 Tekst::

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

Mit Østfyn - Besøg Ladbykongens grav. Introduktion og ekspertteams 1-4

Mit Østfyn - Besøg Ladbykongens grav. Introduktion og ekspertteams 1-4 Mit Østfyn - Besøg Ladbykongens grav. Introduktion og ekspertteams 1-4 Skibs-graven i Ladby er den eneste skibs-grav fra vikinge-tiden i Danmark. Den ligger på den mark, hvor den blev fundet i 1934. Den

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Mit Østfyn Besøg Ladbykongens grav

Mit Østfyn Besøg Ladbykongens grav Mit Østfyn Besøg Ladbykongens grav ELEVHÆFTE Den eneste skibs-grav Skibs-graven i Ladby er den eneste skibs-grav fra vikinge-tiden i Danmark. Den ligger på den mark, hvor den blev fundet i 1934. Den er

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af Tekster: Sl 121, 1 Joh 4,12-16a, Joh 15,1-11 Salmer: Lihme kl 9.00: 4 Giv mig Gud 289 Nu bede vi 292 Kærligheds og sandheds ånd 696 Kærlighed er lysets kilde Rødding kl 10.30 4 Giv mig Gud 47 Jeg løfter

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Fra stamme til stat i Danmark 3. 6. klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får viden om og forståelse af: Samfundsudviklingen i Danmark fra Jernalder

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN 20. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Mattæus 22, 1-14 Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Sommeren er forbi. Der er slut med varme og milde vinde. Efteråret

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen!

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 28. september 2008 19.s.e. Trinitatis Johs. 1, 35-51 Salmer: 402 299 449 331 596 729 1 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Du må ikke gøre dig

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787 Tekster: Sl 51.3-19, Matt. 3.1-10 Salmer: 588, 651, 644, 787 Johannes Døberen er en på en gang fascinerende og skræmmende skikkelse. Han er fuldstændig kompromisløs. Han har et eneste mål med det, han

Læs mere

Shamanisme. Shamaners Veje. Ildledning. At stige i Grad. At bruge shamankræfter. Riter til galder. Genvinding af galder. Galder og Gradpriser

Shamanisme. Shamaners Veje. Ildledning. At stige i Grad. At bruge shamankræfter. Riter til galder. Genvinding af galder. Galder og Gradpriser Shamanisme Ildledning Shamaner er åndetilbedere som typisk kommer fra Treagonn-Sletten. De trækker på ånderne og deres kræfter og har lange hellige og spirituelle traditioner som gør dem i stand til at

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36. 04-12-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2016. Tekst. Lukas 21,25-36. Adventstiden er fyldt af forventning. At vente på noget fylder meget i vores liv. Vi er alle mennesker som lever med forventninger.

Læs mere

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1 Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant Grænsen www.lyngby kirke.dk 1 Op om morgenen, i bad, spise morgenmad, gå i skole, købe ind, gøre rent, dyrke fritidsinteresser,

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat!

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat! PRÆDIKEN SØNDAG SEKSAGESIMA DEN 12.FEBRUAR 2012 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.45,5-12; 1.Kor.1,18-21; Mark.4,26-32 Salmer: 403,298,156,320,7 Lad tidens hjul omdrive, Lad

Læs mere

nordisk religion, historie og samfund

nordisk religion, historie og samfund Leif Nordberg Island nordisk religion, historie og samfund Frydenlund Island nordisk religion, historie og samfund 1. udgave, 1. oplag, 2012 Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-194-4

Læs mere

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering ÅRSPLAN HISTORIE 4.A/4.B Lærer: Julie Stage Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering 34-35 36 s. 4-7 36 s. 4-7 37 s. 8-11 37 s. 8-11 38 s. 12-13 38 s. 12-13 39 s. 14-15 39 s. 16-17 40 s.

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN 2. søndag i advent 2014, Helligsø og Hurup Lukas 21, 25-36 Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN I går var vejret næsten yndigt. I dag er det rigtig træls. For

Læs mere