juni 2012 Forvist fra Tordendragens Rige Tema om Bhutans flygtninge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "juni 2012 Forvist fra Tordendragens Rige Tema om Bhutans flygtninge"

Transkript

1 juni 2012 Medlemsmagasin magasin for e fra Dansk i flygtningehjælp DFH marts Forvist fra Tordendragens Rige Tema om Bhutans flygtninge

2 LEDER Vi må ikke glemme Bhutans flygtninge Det er mere end 20 år siden, at op mod etniske nepalesere måtte flygte fra deres hjem i det sydlige Bhutan, fordi de blev anset som en trussel mod Bhutan som kulturel og politisk entitet. Selvom det er længe siden, er sagen stadig aktuel. Flere vestlige lande, heriblandt Danmark, har siden 2007 genbosat op mod af de bhutanske flygtninge. Danmark arrangerer stadig kvoterejser til flygtningelejre i det østlige Nepal, hvor mere end flygtninge opholder sig. Når Bhutan omtales i danske medier og formidlingsprojekter, er det dog sjældent flygtninges sag, der trækkes frem. Der er til gengæld et stærkt fokus på Bhutan som et nyt demokrati. Et land, der gør en dyd ud af at måle befolkningens lykketilstand. Når man taler om lykke og demokrati i Bhutan, bør man også nævne, at landet har forvist mange af sine egne statsborgere og stadig afviser at tage dem tilbage. Generalsekretær Andreas Kamm Dansk Flygtningehjælp Den fremstilling mangler væsentlige nuancer. Når man taler om lykke og demokrati i Bhutan, bør man også nævne, at landet har forvist mange af sine egne statsborgere og stadig afviser at tage dem tilbage. Det skylder man både historieskrivningen og de mange bhutanske flygtninge, der i dag er henvist til en tilværelse uden for deres hjemland. Jeg ved, at flere e og herboende bhutanske flygtninge har skrevet læserbreve og henvendelser til landets aviser om sagen. Det er den helt rigtige vej at gå. Jeg vil opfordre jer til at fortsætte med at gøre opmærksom på problematikken. Det mener Dansk Flygtningehjælp På kan du læse mere om Dansk Flygtningehjælps holdninger til de politiske områder, der berører flygtninge, både når det handler om integration, asyl og internationalt flygtningearbejde. 2 Frivillig udkommer 4 gange årligt og udgives af Dansk Flygtningehjælp, Borgergade 10, 1300 København K, tlf , fax , Ansvarshavende redaktør: Lone Tinor-Centi, redaktør: Bente Bækgaard, tekster: Bente Bækgaard, Villads Zahle Forsidefoto: WFP/Anne Poulsen. til redaktionen: Tryk: Datagraf Layout: Daniel Dalsgaard/Datagraf. ISSN Oplag: Næste nummer af Frivillig udkommer i september 2012.

3 Indhold lektiebørn fra Birkerød lærte nyt om former og farver, da de i marts måned besøgte Kunstmuseet Louisiana Syriske flygtninge strømmer lige nu over grænsen til Libanon. De er helt afhængige af støtte fra Dansk Flygtningehjælp. 4 Flere tilbud til etniske minoriteter nyt vil øge tilbuddet til etniske minoriteter ved at indgå tættere samarbejde med landets kommuner. 8 Sara elsker at svømme med hjælp fra ForeningsGuiderne er 10-årige Sara fra Frederiksberg begyndt at gå til svømning. 14 Smidt ud af Lykkeland Danske medier hylder Bhutan for demokrati og lykkeindeks, men de glemmer de mennesker, som landets regering fordrev i begyndelsen af 1990 erne år i en flygtningelejr Bineeta, Hem og Bishnu fra Bhutan har opholdt sig 17 år i en flygtningelejr i Nepal. I dag har de fået asyl i Danmark. 18 Flygtninge på kirkebesøg Det var begravelser, der var omdrejningspunktet, da en gruppe bhutanske flygtninge besøgte Sct. Nicolai Kirke i Middelfart. 20 Det værste er overstået sikkerhedssituationen er forbedret i dele af Nordkaukasus, som har været martret af krige og konflikter, siden Sovjetunionens opløsning. Der er stadig brug for at skabe muligheder for de mange fordrevne og tilbagevendte flygtninge i regionen. Hjem. De bhutanske flygtninge, som i disse år genbosættes i Vesten, har længe næret et stærkt ønske om at vende hjem til Bhutan. Esiras hus blev bombet under krigen i Tjetjenien. I dag kæmper hun for at skabe en fremtid for sig selv og sine seks døtre i naborepublikken Ingusjetien Dansk Flygtningehjælps vision: Ingen flygtninge skal savne hjælp til at finde beskyttelse og varige løsninger. Og ingen, der ønsker at integrere sig i det danske samfund, skal savne hjælp til det. Vi vil være de bedste til at løse problemer, der knytter sig til fordrivelse og integration. FRIVILLIG RÅDGIVNING FOR FLYGTNINGE Dansk Flygtningehjælp yder rådgivning i udlændingeloven, integrationsloven, aktiv socialpolitik, familieret, psyko-sociale forhold m.m. Find adresse og åbningstider på rådgivningen i dit lokalområde på: PROJEKTER To timer om ugen , Mikrovirksomheder / , Guideprojektet København: , DFUNK-sekretariatet FRIVILLIGNET , 3

4 Frivilligt arbejde vil styrke samarbejdet med Frivillignet har henvendt sig til 60 af landets kommuner med henblik på at skabe flere t baserede tilbud til etniske minoriteter. I løbet af de sidste to år har Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp indgået fire såkaldte partnerskabsaftaler med henholdsvis Odense, København, Høje Taastrup og Frederiksberg Kommuner. Ifølge aftalerne har Frivillignet forpligtet sig til at levere nogle bestemte ydelser, f.eks. en lektiehjælpsgruppe eller et vist antal netværksfamilier. Kommunerne har til gengæld forpligtet sig til at finansiere de es aktiviteter og den konsulent, der skal støtte og udvikle de e tilbud lokalt. Nu har Frivillignet besluttet at gøre en ekstra indsats for at få tilsvarende aftaler i stand i andre kommuner rundt om i landet: Det handler grundlæggende om, at vi gerne vil have mulighed for at støtte endnu flere etniske minoriteter. Men da vi har nået rammerne for, hvad vi kan løfte med den satspuljebevilling, der finansierer hovedparten af vores e arbejde, har vi brug for at komme i dialog med kommunerne om, hvordan vi kan skabe flere aktiviteter lokalt, siger leder af Frivillignet Lone Tinor-Centi. Grunden til, at det netop er kommunerne, Frivillignet henvender sig til, er, at kommunerne i de senere år, er blevet mere velvilligt indstillet over for at involvere e. Det dokumenterer både Center for Frivilligt Socialt Arbejde og en rundringning, Frivillignet har foretaget til en række kommuner. Vores indtryk er, at udviklingen i kommunerne bærer hen mod øget inddragelse af e, og der er i dag en 4 Flere tilbud til de e Lise Hauge, konsulent i Hovedstaden. En af fordelene ved en kommuneaftale er, at de e får flere tilbud fra kommunen. På Frederiksberg arrangerer kommunen hvert år en temaaften, hvor de e bliver inviteret med. Her får de mulighed for at møde e fra andre aktiviteter i kommunen, kommunale medarbejdere og andre relevante samarbejdspartnere. Derudover får de e også information og tilbud om andre ting, som foregår i kommunen. En klar forventningsafstemning er nødvendig Kirstine Fjordbak-Trier, konsulent i Hovedstaden. Fordelen er, at man arbejder tættere sammen med kommunen. De er mere involveret og står klar til at hjælpe med forskellige ting. Min erfaring er dog, at det er meget vigtigt at lave en meget klar forventningsafstemning af, hvad der ligger i en partnerskabsaftale, så man sikrer, at begge parter har samme forventninger til opgaver og rollefordeling. Derudover er det nødvendigt, at aftalen er fleksibel og kan justeres efter behov. Et andet vigtigt element i forventningsafstemningen er, at alle parter deler samme opfattelse af, hvad det vil sige at være. Jeg er meget bevidst om at italesætte, at vi i Frivillignet sondrer mellem opgaver, der kan udføres af e, og opgaver vi mener bør udføres af fagprofessionelle.

5 Frivilligt arbejde landets kommuner øget bevidsthed om, at hed kan noget andet end det offentlige system, siger Lone Tinor-Centi. Kan der ikke være en fare for, at kommunerne begynder at hundse rundt med de e? Det er vigtigt, at vi som organisation sætter rammen for de es indsats med udgangspunkt i brugernes behov. Kommunen er ansvarlig for at indkredse de brugere, der kan have glæde af et t baseret tilbud. En partnerskabsaftale skal være fleksibel, så der er mindre fokus på output og mere fokus på behovet. På den måde sikrer vi, at de e gør en forskel, der hvor behovet er inden for nogle rammer skabt af Frivillignet. Frivillignet har indtil videre henvendt sig til 60 kommuner for at gøre opmærksom på, hvordan netværket kan bidrage til at skabe flere t baserede tilbud til etniske minoriteter lokalt. Demografien udvikler sig hele tiden i kommunerne og afføder nye behov. Derfor er det vigtigt at have en kontinuerlig dialog med kommunerne om, hvordan Frivillignet kan være med til at løse de integrationsopgaver, som opstår lokalt, siger Lone Tinor-Centi. De kommuner, som Frivillignet har henvendt sig til, fordeler sig over hele landet og er udvalgt på baggrund af vurderinger fra Frivillignets regionale konsulenter. Kontaktpersonerne for grupperne i de pågældende kommuner er orienteret om initiativet. De grupper, som allerede er til stede i de kommuner, vi har henvendt os til, vil ikke blive berørt af, at vi eventuelt indgår et nyt samarbejde med deres kommune. Vores henvendelser handler udelukkende om finansiering til nye aktiviteter, siger Lone Tinor- Centi og tilføjer, at det vil være en fordel, hvis de gamle grupper vil bakke op og samarbejde med et nyt t tilbud i kommunen. Kommuneaftaler spreder risikoen Jon Jackson, konsulent i Hovedstaden. En af fordelene ved kommunale partnerskaber er, at finansieringen af det e arbejde bliver spredt ud på flere donorer. Hidtil har Frivillignets arbejde næsten udelukkende været finansieret af SATS-puljemidler fra staten, og det kan blive for sårbart i længden at lægge alle æg i én kurv. Jeg synes, det er utroligt spændende at arbejde med kommunale partnerskaber, fordi det giver rigtig god mening at arbejde tæt sammen med den offentlige instans, der er tættest på borgerne. Men vi skal som konsulenter selvfølgelig hele tiden have øje for, at der er tilpas fleksibilitet i de aftaler, vi laver med kommunerne, til, at det e arbejde kan blomstre og udfolde sig frit. Det har vi også. Bedre mulighed for justering Else Tersgov, regional konsulent i Syddanmark. Partnerskabsaftalen i Odense gav mulighed for, at vi kunne ansætte en projektmedarbejder på deltid, der kunne opdyrke nye aktiviteter. Vi var i meget tæt dialog med relevante medarbejdere i kommunen, i den periode aftalen løb, og det er en stor fordel, når man er i gang med at starte nyt op. Den løbende dialog med kommunen sikrede en grundig opfølgning og gav os mulighed for hurtigt at justere indsatsen, dér hvor det var nødvendigt. Min erfaring er, at man med en kommuneaftale er sikker på, at indsatsen er rigtig, og at den virker. 5

6 FRIVILLIGNYT Dansk Flygtningehjælp har ca e fordelt i grupper over hele landet. Find gruppen i dit lokalområde på: Du kan også kontakte en af vores konsulenter: til idræt fra Giro 413 Region Nordjylland Henrik Bo Rasmussen Solsortvej 2, 9000 Aalborg Region Midtjylland Hans Bo Pedersen Emil Bojsens Gade 10, 8700 Horsens Region Syddanmark Marianne Mulvad Poulsen Bøge Allé Ribe Else Tersgov Jernbanegade 24, 3., 6000 Kolding Region Sjælland Kristine Bjerre Næbvej 19, 4720 Præstø Region Hovedstaden Anne Cathrine Lausten / Julie Bachmann Stockmarr (på barselsorlov) Lise Hauge Kristian Krogh Hansen Jon Jackson Kirstine Fjordbak-Trier Kirstine.Fjordbak-Trier.drc.dk Flere flygtningebørn i Ringe får nu mulighed for at komme ud i idrætsforeningerne og møde andre unge. I april måned modtog Frivilliggruppen i Ringe kroner fra Giro 413 til flere idrætsaktiviteter. De kroner vil blive brugt til at udvide en populær svømmeordning, som allerede er i gang, og til at sende fem børn af sted til Faaborg-Midtfyn Kommunes ugeaktiviteter i sommerferien. Sidste år havde gruppen kun penge til at sende ét barn af sted. Vi er rigtig glade for pengene. De kan virkelig gøre en forskel i forhold til at få flere flygtningebørn ud i sportsklubberne, hvor der er god mulighed for at møde jævnaldrende. Og så er vi naturligvis stolte over, at andre kan se værdien i vores arbejde og har lyst til at støtte det, siger Lene Berthelsen fra Frivilliggruppen i Ringe. Flere mænd vil være Forenings Guider ForeningsGuiderne, som hjælper etniske minoritetsbørn og -unge i udsatte boligområder med at komme ud i foreningslivet, er nu lykkes med at rekruttere flere mænd som e. Langt størstedelen af de e har indtil videre været kvinder, men efter en målrettet rekruttering af e på DTU, Institut for Idræt og Professionsuddannelsen Metropol er der nu hele 21 mænd blandt de 110 e. ForeningsGuiderne er et samarbejdsprojekt mellem Integration & Fritid i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Dansk Flygtningehjælp. Pakkeleg og dans i Ribe Der var både pakkeleg og boogie-woogie på programmet, da gruppen i Ribe for tredje gang holdt sommerfest. 52 personer mødte op, heriblandt også en del etnisk danske familier, som gruppen ikke har kontakt med til daglig. Hver familie havde mad med, så det blev til et dejligt stort fællesbord. 6

7 FRIVILLIGNYT Næstved vil have styr på økonomien I Næstved er en gruppe flygtninge, indvandrere og e blevet klogere på økonomi efter at have deltaget i informationsmøde hos gruppens bank, Sparnord. Frivilliggruppen Sam-X Næstved havde taget initiativ til mødet, fordi flere e havde indtryk af, at en del af gruppens brugere havde svært ved at styre økonomien. På mødet forklarede to af bankens medarbejdere begreber som Nemkonto og NemID, lønkonto, budgetkonto, opsparingskonto, hævekort, betalingsservice og netbank. Deltagerne fik udleveret budgetskemaer, og det blev pointeret, hvor vigtigt det er at føre budget over de faste omkostninger, som f.eks. husleje, forsikringer etc., samt at spare op til uforudsete udgifter. Det var en stor mundfuld at kapere på kort tid, og der skal naturligvis følges op på bankens rådgivning. Ikke alt blev forstået, men deltagerne fulgte interesseret med, og de e fra Sam-X, som deltog i mødet, fik et bedre grundlag for at kunne hjælpe de unge og familierne, siger Inga Fuhrmann fra Sam-X Næstved. 14 børn malede kunst på Louisiana Kold fisketur med få fisk 14 børn fra lektiehjælpen i Birkerød fik mulighed for at fordybe sig i kunsten både praktisk og teoretisk, da de deltog i en kunstworkshop på Kunstmuseet Louisiana i marts måned. Børnene var meget engagerede og spørgelystne. Workshoppen blev indledt med en introduktion af, hvordan former og farver virker på os. Derefter fik de lov til selv at prøve kræfter med maleriet. Det var en stor oplevelse at se, hvor engagerede og spørgelystne børnene var først ved introduktionen, og hvor højt de fleste gik op i at bruge, hvad de havde hørt og set. Det var også spændende at se børnene i andre roller end dem, vi kender dem fra i lektiecafeen, siger Inge Eisemann, som var en af de fem voksne, der ledsagede børnene i kunstworkshoppen. Ved afskeden fik hvert af børnene et adgangskort til museet for et barn og et voksen. Det var bidende koldt, da Netværksgruppen i Lyngby sejlede ud fra Helsingør havn med kurs mod Hven den 4. marts. 72 velforberedte optimistfiskere stod klar til at hale friske torsk indenbords på Havstrygeren. De nåede Ven efter en times sejlads, og så blev der højlydt kamp om fiskestængerne. Nu skulle det være. Desværre var det ikke nok med tålmodigheden torsk og sild havde fornemmet lystfiskernes angrebsiver, og de undgik de mest kunstfærdige snører. Kun 1 1 /2 torsk og en rødspætte var fangsten. Fiskerne var i havn ved 16-tiden. Nogle lidt forkomne, få med et strejf af søsyge, men Svend Erik fra Lyngby har en fornemmelse af, at der vil være opbakning til endnu en tur på sundet en anden gang. 7

8 Profiler 1:1 Jeg vil gerne give foreningsgejsten videre Som barn har Cathrine Klokkedal dyrket sport og musik i forskellige foreninger. I dag hjælper hun børn og unge ud i foreningslivet på Frederiksberg. Hvorfor blev du ForeningsGuide? Af mange grunde. En af dem er, at jeg gennem ForeningsGuiderne får mulighed for at møde nogle mennesker, jeg ellers ikke ville have mødt, og få nogle succeshistorier. For nogle år siden var der en tendens til, at udlændinge blev meget negativt fremstillet i danske medier. ForeningsGuiderne giver mig mulighed for selv at møde mennesker og finde ud af, hvordan tingene hænger sammen. Hvilke succeshistorier har du oplevet? Mange. Min oplevelse er, at både børn, unge og forældre er enormt glade for, at der er nogle e, som bruger tid på dem og introducerer børn og unge til noget nyt. Når familierne kommer til det første møde, er børnene meget engagerede og forberedte. Det er sjovt at arbejde med børn, der er så energiske, og det ser ud til, at deres interesse holder ved. Når de har været i foreningerne i et halvt år, ringer vi dem op for at høre, hvordan det går. Jeg har endnu ikke oplevet, at der er nogen, der er stoppet i foreningen. Hvilke udfordringer er du stødt på? Kommunikation med både forældre og foreninger kan være en udfordring. Foreningerne har tit travlt, og det kan være svært at få fat på dem. Mange af forældrene bruger taletidskort og har ikke længere det telefonnummer, de havde, da de skrev deres barn op til en guide. Derudover er der sproglige barrierer. Hvad giver det dig at være ForeningsGuide? Det giver mig mulighed for at hjælpe etniske minoritetsbørn og -unge ud i foreningslivet. Jeg vil gerne give foreningsgejsten videre. I hele min barndom har jeg været medlem af forskellige foreninger, dyrket sport, musik og mødt en masse mennesker. Det geniale ved foreningerne er, at man kan dyrke sine interesser i et socialt fællesskab. Hvad skal du lave i sommerferien? Jeg skal en måned til Afrika. En af mine store passioner er at rejse. Sidste år var jeg i Asien et par måneder, og i efteråret planlægger jeg at tage til London og læse antropologi et halvt år. Samtidig vil jeg prøve at finde noget t integrationsarbejde derovre, så jeg får en oplevelse af, hvordan den slags fungerer dér. ForeningsGuiderne hjælper børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund ud i foreningslivet. Du kan læse mere om dem på Cathrine Klokkedal er 24 år. Hun studerer tværkulturelle studier på Københavns Universitet, men er i øjeblikket i praktik i Dansk Flygtningehjælps Integrationsafdeling. Hun bor på Frederiksberg, hvor hun er aktiv i den lokale gruppe af ForeningsGuider. 8

9 Profiler 1:1 Svømning er det bedste for mig Sara er startet til svømning. Hun glæder sig til sommerferien, hvor hun skal med sin mor til Iran. Hvordan kom du i kontakt med Cathrine fra ForeningsGuiderne? Faktisk var det meget heldigt. Min mor og jeg gik over på biblioteket en dag for at finde ud af, hvordan man kommer til at gå til svømning. Så mødte vi én, som sagde til os, at vi skulle snakke med Cathrine og en anden én. De sad tilfældigvis ovre på biblioteket den dag og hjalp folk med at finde ud af, hvad de kunne lave, når de havde fri fra skole. Cathrine hjalp mig med at finde et svømmehold og var med mig til svømning den første gang. Hvorfor var det lige svømning, du valgte? Fordi jeg altid har elsket at være ved vandet. Før i tiden svømmede jeg meget sammen med min mor. Svømning er det bedste for mig. Jeg har sådan nogle hypermobile led. Det betyder, at jeg meget let forstuver arme og ben, men det sker ikke så let, når man svømmer. Hvad kan du ellers lide at lave i din fritid? Jeg kan godt lide mange ting. Forskellig slags sport, og så kan jeg lide vores ab-swing-maskine, som gør maven flad. Jeg kan også godt lide skimaskinen, som får kroppen til at blive tynd. Vi har en masse træningsmaskiner herhjemme, fordi både min mor, min bror og jeg bruger dem. Jeg kan også lide at tegne. Et år, da vi var i Iran, gik jeg til tegning. Og jeg kan lide at se tv og spille violin. Jeg har engang gået til violinspil, men jeg stoppede, fordi det gjorde ondt i nakken. Men jeg kunne godt tænke mig at begynde igen. For ikke så længe siden var der nogle, der spillede violin til morgensang henne i skolen. Det er et sjovt og dejligt instrument. Hvad skal du lave i sommerferien? Jeg skal til Iran i otte uger. Det glæder jeg mig til. Jeg har en meget stor familie i Iran, min mor har 11 søskende dernede. Jeg taler flydende farsi, så det er ikke noget problem for mig at snakke med dem. Ellers vil jeg hygge mig og skrive en dagbog om det, jeg laver. Det beder vores klasselærer os meget tit om at gøre. Iran er et dejligt land. Det er Danmark også. Begge steder er der folk, der er søde mod mig. Hvad kunne du tænke dig at arbejde med, når du bliver stor? Jeg skal være læge. Jeg har også tænkt på at blive advokat, men så hørte jeg i radioen, at dem, der er dommere. risikerer at blive truet eller måske ligefrem dræbt. Så det har jeg alligevel ikke lyst til. Måske kunne jeg tænke mig at blive svømmetræner henne i svømmehallen. Sara er ti år og går i 3. klasse på Søndermarkskolen på Frederiksberg. Hendes familie kommer fra Iran. 9

10 NYT FRA DFH Støt flygtninge fra Syrien Syriske flygtninge strømmer lige nu over grænsen til nabolandet Libanon. De har ingen mulighed for at flygte videre og er helt afhængige af støtte fra Dansk Flygtningehjælp. Siden konflikten i Syrien startede, er mere end syrere flygtet til Wadi Khaledområdet i det nordlige Libanon. Og antallet stiger dag for dag. På trods af udbredt fattigdom og mangel på ressourcer ser vi, at de libanesiske lokalsamfund tager imod de syriske flygtninge med åbne arme. Dansk Flygtningehjælp hjælper både flygtninge og de lokale familier, der bor i det område, som flygtningene ankommer til. Vi uddeler vand, mad og nødhjælp i form af tæpper, presenninger og køkkenredskaber. Samtidig er vi i fuld gang med at etablere modtagelseslejre for flygtninge og skabe børnevenlige områder for de mange flygtningebørn. Indtil lejrene står klar, søger flygtningene ly og beskyttelse hos lokale familier. Det er svært at forudse, hvordan konflikten udvikler sig i Syrien. Men vi forventer, at den voldsomme konflikt vil betyde, at flygtningestrømmen fortsætter. Derfor opruster Dansk Flygtningehjælp, og vores ansatte i felten gør alt, hvad de kan, for at hjælpe flygtningene. Du kan støtte de syriske flygtninge ved at give et bidrag online eller sende en sms med teksten flygtning til 1241, eller ringe til vores indsamlingstelefon på så donerer du automatisk 150 kr. over din mobilregning. Tak for din støtte. Nyt holdningskompas fra Dansk Flygtningehjælp Hvad mener Dansk Flygtningehjælp om asyl, integration og internationalt flygtningearbejde? Det kan du få svar på i organisationens nye holdningskompas. Der er tale om et levende papir, som skal justeres og suppleres i forhold til de udfordringer, Dansk Flygtningehjælp møder i sit arbejde. Papiret slår fast, at beskyttelse af flygtninge og fordrevne bør være en sammenhængende indsats. Det betyder, at opgaverne løses bedst gennem en samtidig, langvarig og differentieret indsats i både Danmark, Europa og verdens brændpunkter. Papiret er et holdningskompas. Det skal til enhver tid kunne bruges af medarbejdere og andre, der midt i skoven af udmeldinger og positioner har behov for en sikker retningssans i deres arbejde, herunder i debatten om flygtningepolitikken. Er det ikke for farligt at arbejde i Somalia? Skal vi lade de skrøbelige stater være? Hvad skal man mene om en fælleseuropæisk asylpolitik, og skal Danmark være en del af denne politik? Der er mange spørgsmål, og nye kommer hele tiden til. Nogle vedrører mest organisationens værdier, andre mest vores holdninger. Vi håber, at dette holdningskompas vil være nyttigt, når det drejer sig om at finde svar på, hvad Dansk Flygtningehjælp mener i flygtningepolitiske spørgsmål. Alle grupper har fået holdningskompasset tilsendt. Du kan finde holdningskompasset på 10

11 nyt fra DFH Køb en vinder-t-shirt med gentlemankodeks Du skal opføre dig ordentligt, når du har T-shirten på. En gentleman behandler andre som sine venner, også selvom de kommer fra en anden gade eller gruppe. Det er en del af kodekset for, hvordan man opfører sig, når man bærer gentleman-tshirten fra mikrovirksomheden G for Gentleman. Drengene bag virksomheden har med støtte fra mikrovirksomhedsprojektet Mind Your Own Business udviklet og lanceret den adfærdsregulerende T-shirt. De vandt Mind Your Own Business-Prisen i maj 2012 for deres innovative projekt, der sammentænker værdi og produkt. T-shirten koster 200 kroner. Den findes i forskellige design og størrelser. Du kan bestille den her: Foto: Dan Nielsen Bliv pantindsamler med DFUNK på Roskilde Festival 2012 Læs mere på 11

12 TEMA: Bhutans flygtninge Foto: WFP/Anne Poulsen Foto: WFP/Anne Poulsen En ny generation af bhutanske flygtninge er vokset op i flygtningelejre i Nepal. Til forskel fra den ældre generation, som oftest er analfabeter, får de unge mulighed for at komme i skole i lejren. Bhutanerne ville hjem I løbet af 2012 vil 150 nye bhutanske flygtninge blive genbosat i Danmark. De bhutanske flygtninge har opholdt sig i lejre i Nepal siden begyndelsen af 1990 erne og i årevis næret et stærkt ønske om at vende tilbage til Bhutan. Den 4. juni tager Dansk Flygtningehjælp igen med Udlændingestyrelsen til Nepal for at udvælge bhutanske flygtninge til genbosætning i Danmark. Flygtningene, som oprindeligt er etniske nepalesere, blev fordrevet fra Bhutan i begyndelsen af 1990 erne og har siden da opholdt sig i flygtningelejre i det østlige Nepal. Forklaringerne på, at der er gået så lang tid, inden man er begyndt at genbosætte flygtningegruppen, er, dels at forhandlingerne mellem de to lande, som skulle finde en lokal løsning, Bhutan og Nepal, gennem mere end ti år ikke førte til resultater, dels at der var stor modstand mod genbo sætning i flygtningegruppen: Bhutanerne var selv imod genbosætning. De så sig selv som bhutanere og havde svært ved at opgive tanken om at skulle tilbage til Bhutan, siger Eva Singer, som er chef for Asylafdelingen i Dansk Flygtningehjælp. Hun har flere gange deltaget i de delegationer, der udvælger de bhutanske flygtninge, som skal genbosættes i Danmark. Eva Singer fortæller, at ønsket om at vende tilbage til Bhutan på et tidspunkt var så stærkt, at de flygtninge, som var De bhutanske flygtninges historie Slutningen af 1800-tallet: Etniske nepalesere begynder at bosætte sig i den sydlige del af Bhutan erne: Etniske nepalesere begynder i stigende grad at indtage poster inden for bureaukratiet, hæren, politiet og domstolene. 1958: En del etniske nepalesere får bhutansk statsborgerskab som følge af en ny lov om statsborgerskab erne: Drukpa-majoriteten i Bhutan begynder at anse de etniske nepalesere som en trussel mod landets kulturelle identitet og 1985: Regeringen indfører en række diskriminerende tiltag, møntet på etniske nepalesere, blandt andet stramninger af krav til folk, der ønsker statsborgerskab. 1988: Folketælling i den sydlige del af Bhutan, hvor de etniske nepalesere bor. Alle, som ikke kan dokumentere, at de havde bopæl i Bhutan i 1958, klassificeres som ikke-statsborgere eller illegale immigranter. 12

13 TEMA: Bhutans flygtninge Forholdene i flygtningelejrene i Nepal er forholdsvist gode. Flygtningene kan bevæge sig ud og ind ad lejrene. De må ikke arbejde, men får uddelt mad af Word Food Programme. Der er skoler i lejrene til børnene. interesseret i genbosætning, lod sig indregistrere i det skjulte for ikke at lægge sig ud med resten af gruppen. Ifølge Bishnu Adhikari, som selv er bhutansk flygtning, var det særligt de ældre i gruppen, som ikke ville lade sig genbosætte: De ældre havde svært ved at forestille sig et nyt liv et helt andet sted i verden. De er født og opvokset i Bhutan og længtes tilbage dertil. Mange af dem har ingen uddannelse og dermed ikke så gode forudsætninger for at klare sig andre steder. Genbosætning begynder I 2006 tilbød USA at genbosætte af de bhutanske flygtninge, og det fik flygtningene til at ændre indstilling. Flere lande, herunder Danmark, fulgte trop, og i 2007 gennemførte UNHCR en massiv informationskampagne, der skulle give flygtningene mulighed for at træffe en velovervejet beslutning om, hvorvidt de ønskede genbosætning eller ej. Flere flygtninge begyndte nu at lade sig indregistrere hos UNHCR. De flygtninge, som var børn, da de kom til lejrene eller er født dér, har ikke den samme tilknytning til Bhutan, og jeg tror, den unge generation så genbosætning som en mulighed for en ny chance et andet sted. Derudover har de unge gået i skole, og det er en vigtig forudsætning for at klare sig godt i et vestligt land, siger Bishnu Adhikari. I dag har flere end bhutanske flygtninge forladt Nepal til fordel for enten USA, Canada, New Zealand, Australien, Danmark, Norge eller Nederlandene. Danmark har genbosat cirka 600 flygtninge siden Den nye delegation, som skal af sted i juni måned, skal udvælge 150 nye flygtninge, som kommer til Danmark i løbet af Det er endnu ikke besluttet, hvor i landet flygtningene skal placeres. Kilde: Rapport om kvoterejse og før-afrejse-kursus til Nepal 2011/12 fra Udlændingeservice. 1990: Etniske nepalesere arrangerer massedemonstrationer mod regeringen. Regeringen svarer igen ved at stemple deltagerne som anti-nationalister. Tusindvis af mennesker arresteres og udsættes for tortur og anden nedværdigende behandling. Situationen kulminerer med de første tvangsudsendelser i slutningen af : Nepal og Bhutan indleder de første forhandlinger om en permanent løsning for de bhutanske flygtninge. 2003: Nepal og Bhutan bliver enige om en aftale, der giver en vis kategori af flygtninge ret til at vende tilbage til Bhutan. I realiteten får ingen af dem lov til at vende tilbage. Forhandlingerne går i stå. 2006: USA tilbyder at genbosætte flygtninge. Flere andre lande, heriblandt Danmark, følger trop. 2007: De første bhutanske flygtninge genbosættes. 2008: De første bhutanske flygtninge kommer til Danmark. 13

14 TEMA: Bhutans flygtninge Bhutan det lykkelige paradoks (Kristeligt dagblad 5. januar 2011) Rejsen mod lykken (sendt på DR2 19. december 2011) Flygtninge fra Lykkeland Bhutanske flygtninge i Danmark kritiserer danske medier for ikke at sætte fokus på flygtningesituationen, når de omtaler Bhutan. Det uberørte paradis. Lykkeland. Det er positive udtryk, Bhutan får med Shangri-la. på vejen, når danske dagblade og formidlingsprojekter bringer stof fra det lille kongedømme i Himalaya. Landets overgang til demokrati i 2008 og regeringens stærke fokus på befolkningens lykketilstand har inden for de sidste fire år givet nydelig omtale i flere landsdækkende aviser, radio- og tv-programmer samt offentligt finansierede hjemmesider om Bhutan, heriblandt en undervisningsside henvendt til børn. Den fremstilling vækker stærke følelser hos bhutanske flygtninge i Danmark og mange af de e, som er i kontakt med flygtningene til hverdag: Bhutanere i Danmark bliver vrede, når danske aviser og formidlingsprojekter udelukkende fokuserer på lykke og demokrati i deres dækning af Bhutan. De glemmer at fortælle, at regeringen for 20 år siden fordrev op mod mennesker, som de stadig ikke vil tage tilbage, siger Durga Adhikari, som selv er flygtning og formand for den danskbhutanske kulturforening Håndtryk og Hatemalo. Durga Adhikari har sammen med andre bhutanske flygtninge henvendt sig til de danske medier for at gøre opmærksom på problemet, men forgæves: Vi får at vide, at de får mange læserbreve og ikke har mulighed for at bringe dem alle. Det er vi ikke tilfredse med. De har jo masser af plads til at prioritere lykkehistorierne fra Bhutan. Det kan næsten virke som bestillingsarbejde, siger Durga Adhikari. Flere af de e i Dansk Flygtningehjælp, som til daglig er i kontakt med bhutanske flygtninge, er enige i flygtningenes kritik af danske mediers dækning af Bhutan. De har ad flere omgange gjort aviser og dagblade opmærksom på problemet, blandt andet gennem læserbreve. Det har dog ikke givet noget resultat, og det mener Lisbeth Madsen fra Haslev kan blive et problem for flygtningene: De bhutanske flygtninge risikerer jo at blive opfattet som bekvemmelighedsflygtninge, hvis det land, de er flygtet fra, bliver fremstillet som det rene paradis. Når jeg fortæller venner og bekendte om mit arbejde med at støtte herboende bhutanske flygtninge, ser de uforstående på mig og spørger, hvorfor man dog vælger at flygte derfra, siger Lisbeth Madsen. Bladet Frivillig har henvendt sig til nogle af de formidlingsprojekter og dagblade, det drejer sig om, for at undersøge, hvorfor journalister og kulturformidlere ikke beskæftiger sig med flygtningeproblematikken. Den danske undervisningsportal EMU, som har en undervisningsside om Bhutan, har tilbudt at lægge et link om flygtningesituationen ind på hjemmesiden, men vil ikke bryde op i det materiale, der i forvejen ligger om Bhutan. Kristeligt Dagblad har ikke svaret på henvendelsen. Dagbladet Information svarer, at journalisten ikke stødte på informationen om de bhutanske flygtninge i sin research, men at avisen finder det relevant til debat. Det har en gruppe e taget som en opfordring og er nu i gang med at skrive et læserbrev til avisen. 14

15 TEMA: Bhutans flygtninge Livskunst, empati og glæde (DR s Mennesker og tro om Bhutan 29. februar 2012) Danmark og Bhutan på samme lykkevej (DR 21. oktober 2011) Landet med bruttonational lykke (Kristeligt dagblad 1. juli 2008) Bhutan tager lykke meget alvorligt (DR 27. august 2009) Tordendragens Rige (annoncetillæg i Politiken 26. april 2012) Lykke som endeligt mål (Information 15. oktober 2010) Verdens sidste uberørte paradis (www.rejsenmodlykken.dk) Lykkeland (Fynske Medier 21. januar 2012) Lykken kommer først (Udenrigsministeriet 10. juli 2008) De bhutanske flygtninge De bhutanske flygtninge stammer oprindeligt fra Nepal, men har siden slutningen af 1800-tallet bosat sig i Bhutan. De blev drevet på flugt i slutningen af 1990 erne, fordi majoritetsbefolkningen i Bhutan så dem som en trussel mod landets overlevelse som en særlig politisk og kulturel entitet. Bhutanske flygtninge i Danmark Danmark har siden 2008 modtaget 600 bhutanske flygtninge, og i juni måned skal Dansk Flygtningehjælp med Udlændingeservide til Nepal og udvælge flere flygtninge flygtninge er genbosat Da UNHCR begyndte at genbosætte de bhutanske flygtninge i 2007, var der flygtninge i lejrene i Nepal. I dag er mere end af dem genbosat i USA, Canada, New Zealand, Norge, Danmark og Nederlandene. Etniske nepalesere i Bhutan Ifølge den bhutanske regering udgør gruppen af etniske nepalesere i dag mellem procent af befolkningen i Bhutan, men flere organisationer mener, at de udgør helt op til en tredjedel. Der kommer ikke længere bhutanske flygtninge til lejrene i Nepal. Ifølge Human Rights Watch er etniske nepalesere i Bhutan udsat for diskrimination i forhold til uddannelse, job, handel, køb og salg af jord og afgrøder. 15

16 TEMA: Bhutans flygtninge Vi har en fremtid her Bineeta, Hem og Bishnu fra Bhutan har ventet 17 år på at få et fast sted at bo. I dag er de sammen med 28 andre familiemedlemmer kommet til Haslev på Sjælland. Den 4. oktober 1991 satte det bhutanske politi ild til 36 huse i Sarbhang i det sydvestlige Bhutan. I et af dem boede 14-årige Bishnu og hans lillebror Hem på tre sammen med deres familie. Ildspåsættelsen var et led i den bhutanske regerings forsøg på at uddrive landets etniske nepalesere. De var op gennem 1980 erne blevet en torn i øjet på den bhutanske regering, som ønskede at skabe en enhedskultur i Bhutan. Bineeta, Hem og Bishnu bor i dag i Haslev. De er alle i gang med en uddannelse. I et forsøg på at presse os ud strammede regeringen kravene til statsborgerskab, og flere blev på den baggrund udvist af landet, også selvom de havde boet i Bhutan i flere generationer. Det satte vi os imod. Jeg kan huske, at der var demonstrationer for demokrati og menneskerettigheder, siger Bishnu. Som ung dreng blev han selv ramt af myndighedernes diskrimination af de etniske nepalesere. Bishnu måtte gå ud af 5. klasse, for han kunne ikke få politiet til at udlevere en straffeattest. Det skulle han have for at komme i skole. I flygtningelejren Da myndighederne satte ild til familiens hus, valgte de som mange andre i deres situation at flygte. Det var en stor familie på 150 medlemmer. I første omgang flygtede de til Indien og derefter til Nepal, hvor UNHCR havde etableret flygtningelejre. Det var en stor sorg for Bishnu og Hems familie at forlade Bhutan, hvor de gennem flere gene 16

17 TEMA: Bhutans flygtninge En trussel mod Bhutan som kulturel entitet De bhutanske flygtninge stammer oprindeligt fra Nepal, men har siden slutningen af 1800-tallet bosat sig i Bhutan. De blev drevet på flugt i begyndelsen af 1990 erne, fordi majoritetsbefolkningen i Bhutan så dem som en trussel mod landets overlevelse som en særlig politisk og kulturel entitet. Etniske nepalesere i Bhutan Der kommer ikke længere bhutanske flygtninge til UNHCR s lejre i Nepal. Men menneskerettighedsorganisationer er meget på vagt over for etniske nepaleseres vilkår i Bhutan. Ifølge Humans Rights Watch er de udsat for diskrimination i forhold til uddannelse, jobs, handel, køb og salg af jord og afgrøder. Ifølge den bhutanske regering udgør gruppen af etniske nepalesere i dag mellem procent af befolkningen i Bhutan, men flere organisationer mener, at de udgør helt op til en tredjedel. Flere bhutanske flygtninge på vej til Danmark I juni måned skal Dansk Flygtningehjælp igen til Nepal for at udvælge 150 nye bhutanske flygtninge til Danmark. Siden 2008 er cirka 600 bhutanske flygtninge kommet til Danmark. Der bor i alt 52 bhutanske flygtninge i Haslev. rationer havde levet af landbrug og dyrehold. Men det var nødvendigt for at overleve. I flygtningelejren fik de børn, der ikke havde fået lov til at komme i skole i Bhutan, nu muligheden for at lære noget: Børnene kunne få undervisning i lejren. Når man blev ældre, kunne man uddanne sig uden for lejren, hvis man kunne betale. Så jeg var nødt til at arbejde, så vi kunne få råd til mine søskendes uddannelser, fortæller Bishnu. Han arbejdede som underviser i flygtningelejren og senere i Indien. Egentlig havde flygtningene ikke lov til at arbejde i Nepal, men mange gjorde det alligevel. Familien opholdt sig i flygtningelejren indtil 2009, hvor de fik mulighed for at blive genbosat i Danmark. I forbindelse med genbosætningen blev Bishnu og Hems store familie splittet. Nogle kom til USA, og andre til Danmark: Det er et meget stort savn for alle, men nok særligt for forældregenerationen, som ikke kommer til at se børn og børnebørn, siger Bishnu. Men på trods af de menneskelige omkostninger har det alligevel været bedst at komme væk fra lejren, siger Bishnus kone, Bineeta: Det er meget bedre her. Der var ikke så mange muligheder i lejren. Vi boede i en lille hytte og måtte ikke arbejde. Også Hem, som kun husker flygtningelejren, er glad for at være kommet til Danmark: Vi har en fremtid her. I lejren var der ikke så gode faciliteter. Det var begrænset med uddannelse og arbejde. Så er det meget bedre her, meget mere spændende, siger ham. Bineeta, Bishnu og Hem går alle tre i skole. Bineeta er i gang med en uddannelse som SOSU-hjælper, Hem går på Handelsskolen i Næstved, og Bishnu er i gang med tage en klasseseksamen, så han kan uddanne sig til lærer og komme ud at undervise børn: Jeg forstår ikke, hvordan man kan fratage børn muligheden for at gå i skole. Når man er barn, så skal man lære noget, så man kan klare sig senere. Jeg kan ikke tåle at tænke på Bhutan, og hvordan vi blev behandlet, siger Bishnu. 17

18 TEMA: Bhutans flygtninge Vi bliver nok ikke begravet i Bhutan Begravelser blev omdrejningspunktet, da otte bhutanske flygtninge besøgte Sankt Nicolai Kirke i Middelfart. Den sorte kjole viser, at præsten er lærd og embedsmand. Otte festklædte bhutanere var i marts måned på besøg i Sct. Nicolai Kirke i Middelfart for at høre om aktiviteter og ceremonier i den danske folkekirke. lød det venligt, da jeg trådte ind i våbenhuset i Sct. Namaste Nicolai Kirke i Middelfart. Otte af byens 70 bhutanske flygtninge stod i en halvcirkel inden for døren og ventede på, at de sidste deltagere skulle dukke op. En mere passende velkomsthilsen kunne man ikke forestille sig. Flygtningene var på vej ind i en af Danmarks ældste helligdomme for at høre sognepræst Jens Backer Mogensen fortælle om, hvad man bruger kirken til. Besøget i kirken er en del af et særligt undervisningsforløb for analfabeter, som socialrådgiver Linda Bazzer Jensen driver med hjælp fra Bente Fribo og Else Dahl Johansen, som begge er e i Dansk Flygtningehjælp. Med udsigt til den rigt udskårne altertavle af træ blev flygtningene introduceret til de ritualer og aktiviteter, som foregår i kirken. De hørte om dåb, bryllup, konfirmation og begravelse og fik set en præstekjole og de farverige ornater, som præsterne bærer ved forskellige kirkelige højtider. Det kender vi godt. Sådan er det også, hvor vi kommer fra, lød det fra en af tilhørerne, da præsten gennemgik begravelsesritualet. Hun fortalte, at i Bhutan kan man også selv vælge, om man vil bisættes eller begraves, og man bærer også særlige klæder, når man er i sorg. Efter præstens oplæg spillede kirkens organist et fransk orgelstykke, og derefter gik turen gennem den gamle del af Middelfart ned til kirkegården. Her var en kvinde, som hed Annelise, ved at ordne sin afdøde mands grav. Den røde messedragt bruges i pinsen. 1) Namaste betyder Jeg hilser Gud i dig på nepali. 18

19 TEMA: Bhutans flygtninge Begravelse Man kan blive begravet fra den danske folkekirke, hvis man er kristen, dvs. medlem af folkekirken. Personer, som ikke er medlem, kan blive begravet fra kapeller, som typisk ligger omkring de store byer i Danmark. I kapellerne har man mulighed for at praktisere egne ritualer, blot man overholder de danske regler om transport og omgåelse af aske og lig. Som regel kan bedemændene oplyse om regler for bisættelse og begravelse, men er der tvivl, kan man forhøre sig hos den præst, som er begravelsesmyndighed i området. På kirkegården fik flygtningene blandt andet indblik i, hvordan de danske gravpladser holdes ved lige. Graven er et familiegravsted. Min mands forældre ligger også her, når jeg engang dør, skal jeg ligger her sammen med min mand, fortalte Annelise, da præsten havde sat hende ind i, hvorfor der stod otte bhutanske flygtninge på kirkegården. Hvor meget koster en begravelse i Danmark, var der en, der nysgerrigt spurgte, og Annelise kunne fortælle, at det ikke var gratis. Hun havde betalt kroner. Andre ville gerne vide, om man betaler for en gravplads og i givet fald hvor meget. Efter en rundtur til kirkegårdens historiske mindesmærker, som blandt andet omfatter gravstenen på nogle af de soldater, der deltog i slaget ved Dybbøl i 1964, og en modstandsmand fra anden verdenskrig, gik tuen til sognehuset, hvor flygtningene bød på frokost. Det var rigtig spændende at høre om kirken, og hvad man bruger den til. Og så var det også godt at høre noget om begravelser her i Danmark. Vi bliver jo nok ikke begravet i Bhutan, så det er vigtigt at vide, hvordan det foregår her, sagde Jit Bahadur Budathori. Jit har været i Danmark i tre år. Han fortæller, at de fleste af de bhutanske flygtninge, som opholder sig i Danmark, er hinduer. Vi kan ikke praktisere vores religion på samme måde her, som vi kunne i flygtningelejren, men der er nogle hindu-præster her i Danmark, som vi inviterer cirka to gange om året. F.eks. når vi mindes de døde, så kommer der en præst og tager sig af det ceremonielle, siger Bhakta, en anden af flygtningene, som kom til Danmark for cirka et år siden. I løbet af frokosten vender flere af flygtningene tilbage til emnet begravelse. Spørgsmålene står i kø: Kan man blive begravet fra en dansk kirke, når man ikke er kristen? Hvor kan man ellers blive begravet? Kan man få sin aske spredt ud over havet? Tolken får travlt med at oversætte, og Jens Backer Mogensen, som tilfældigvis også er begravelsesmyndighed i Middelfart, får travlt med at svare. Han var forberedt på, at emnet sandsynligvis ville fylde meget: Jeg var næsten klar over, at de gerne ville vide noget om begravelsen, så jeg gjorde ekstra meget ud af at fortælle om den. Det er en ceremoni, som kan være særlig vigtig at forholde sig til for udlændinge, der ikke har mulighed for at blive begravet efter de skikke, der er gængse i deres hjemland. 19

20 ud i verden Foto: Jon Norddahl Selvfølgelig er her stadig meget at gøre 20

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Nyhedsjournalen. En håndsrækning til de glemte. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden

Nyhedsjournalen. En håndsrækning til de glemte. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden Nr. 51 nov. 2003 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Nyhedsjournalen Foto: Ian Berry/Magnum Photos En håndsrækning til de glemte En del af Læger uden Grænsers arbejde er at tage hånd om udstødte

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement Verdensborger Hjem Målgruppe: Spejdere og seniorer Årstid: Hele året. Evt. i forbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 4 trin + et engagement Hjem - niveau 1 og 2 - trin for trin Danske pigespejdere

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2013 haft kontakt til 17.983 brugere

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí?

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí? Kære Aabenraa Rotary Klub Como vão as coisas por aí? Jeg vil gerne først takke mange gange for, at I har givet mig muligheden for at komme ud som udvekslingsstudent og opleve en helt ny og spændende kultur!

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev September 2011 Fredag den 30. fejres frivilligheden Politiker i praktik Røde Kors indsamlingen nærmer sig Cathrine Lindberg Bak Frivilligt PR-team klar til landsindsamlingen

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

fra Roskilde Frikirke en del af Apostolsk Kirkes netværk 2017: Et jubilæum! Et jubelår! Læs mere i bladet

fra Roskilde Frikirke en del af Apostolsk Kirkes netværk 2017: Et jubilæum! Et jubelår! Læs mere i bladet fra Roskilde Frikirke en del af Apostolsk Kirkes netværk 2017: Et jubilæum! Et jubelår! Læs mere i bladet Nu ligger der et helt nyt år foran os, et der ikke er brugt, men klar til at blive taget af. Lad

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen Velkommen til Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen 1 Programmet: Velkommen v/borgmester Morten Slotved Flygtningesituationen fra globalt til lokalt perspektiv Hørsholm Kommunes integrationsansvar

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Århus Friskoles Fredagsbrev d. 8. nov. 2013 Solglimt på en grå og regnfuld onsdag

Århus Friskoles Fredagsbrev d. 8. nov. 2013 Solglimt på en grå og regnfuld onsdag Solglimt på en grå og regnfuld onsdag 1 Merete hjælper børn og voksne hver dag, RØD gruppe er alvorlige og koncentrerede på én gang, Josephine fra 1. kigger ind på kontoret med en fin tegning, Daniel fra

Læs mere

Beretning fra turneringsudvalget:

Beretning fra turneringsudvalget: Beretning fra turneringsudvalget: Set fra min pind som formand for Turneringsudvalget har det været en god sæson. Det har været lidt nemmere at få enderne til at hænge sammen i år, men det har også meget

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Julie, Klemens faster

Julie, Klemens faster Julie, Klemens faster Julie er Klemens faster og er mellemleder i socialforvaltningen i Stormstrøms amt. Hun har meget lidt til overs for hendes familie, især Klemens forældrene og sørgede da også for

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

MUSHEMBA FOUNDATION nyhedsbrev

MUSHEMBA FOUNDATION nyhedsbrev Kære Venner af Mushemba Foundation og Trinity Skolen, Så er det igen blevet tid til et nyhedsbrev fra Mushemba folket. Det vi gerne vil dele med jer i dette nyhedsbrev, er bare en brøkdel af alt det, der

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Fra 1. august og et halvt år frem har vi været så heldige at få tilbudt gratis ansættelse af en studerende fra den Pædagogiske Assistent Uddannelse

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Det bedste i verden er håb

Det bedste i verden er håb Det bedste i verden er håb 1 I mit arbejde som generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp ser jeg, hvordan en lille håndsrækning kan ændre livet for verdens fattigste familier. Ofte har familiens ældste

Læs mere

En god start i Danmark med en frivillig ven

En god start i Danmark med en frivillig ven En god start i Danmark med en frivillig ven rødekors.dk/ vennerviservej Udgivet af: Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø www.rodekors.dk Forsidefoto: Johnny Wichmann Layout: Rumfang a part of IDna

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

På tæppejagt i Kaukasus

På tæppejagt i Kaukasus På tæppejagt i Kaukasus TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN FOTOS FRA KAUKASUS: THOMAS BIRATH Da sovjetunionen kollapsede i 1989 begyndte gamle og antikke kaukasiske tæpper, som er så eftertragtede blandt samlere

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL Oplysningsprojekt om fattige befolkningers adgang til læger og hospitaler Titel Syg? Så går man da bare til lægen! Formål: Formålet med projektet er at øge viden om adgangen til læge- og hospitalsbehandling

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Side 1 af 6 Integration er en fælles opgave Lejre Kommune skal

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk Flygtningehjælp Dagens program > Flygtninges ankomst til Danmark

Læs mere