juni 2012 Forvist fra Tordendragens Rige Tema om Bhutans flygtninge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "juni 2012 Forvist fra Tordendragens Rige Tema om Bhutans flygtninge"

Transkript

1 juni 2012 Medlemsmagasin magasin for e fra Dansk i flygtningehjælp DFH marts Forvist fra Tordendragens Rige Tema om Bhutans flygtninge

2 LEDER Vi må ikke glemme Bhutans flygtninge Det er mere end 20 år siden, at op mod etniske nepalesere måtte flygte fra deres hjem i det sydlige Bhutan, fordi de blev anset som en trussel mod Bhutan som kulturel og politisk entitet. Selvom det er længe siden, er sagen stadig aktuel. Flere vestlige lande, heriblandt Danmark, har siden 2007 genbosat op mod af de bhutanske flygtninge. Danmark arrangerer stadig kvoterejser til flygtningelejre i det østlige Nepal, hvor mere end flygtninge opholder sig. Når Bhutan omtales i danske medier og formidlingsprojekter, er det dog sjældent flygtninges sag, der trækkes frem. Der er til gengæld et stærkt fokus på Bhutan som et nyt demokrati. Et land, der gør en dyd ud af at måle befolkningens lykketilstand. Når man taler om lykke og demokrati i Bhutan, bør man også nævne, at landet har forvist mange af sine egne statsborgere og stadig afviser at tage dem tilbage. Generalsekretær Andreas Kamm Dansk Flygtningehjælp Den fremstilling mangler væsentlige nuancer. Når man taler om lykke og demokrati i Bhutan, bør man også nævne, at landet har forvist mange af sine egne statsborgere og stadig afviser at tage dem tilbage. Det skylder man både historieskrivningen og de mange bhutanske flygtninge, der i dag er henvist til en tilværelse uden for deres hjemland. Jeg ved, at flere e og herboende bhutanske flygtninge har skrevet læserbreve og henvendelser til landets aviser om sagen. Det er den helt rigtige vej at gå. Jeg vil opfordre jer til at fortsætte med at gøre opmærksom på problematikken. Det mener Dansk Flygtningehjælp På kan du læse mere om Dansk Flygtningehjælps holdninger til de politiske områder, der berører flygtninge, både når det handler om integration, asyl og internationalt flygtningearbejde. 2 Frivillig udkommer 4 gange årligt og udgives af Dansk Flygtningehjælp, Borgergade 10, 1300 København K, tlf , fax , Ansvarshavende redaktør: Lone Tinor-Centi, redaktør: Bente Bækgaard, tekster: Bente Bækgaard, Villads Zahle Forsidefoto: WFP/Anne Poulsen. til redaktionen: Tryk: Datagraf Layout: Daniel Dalsgaard/Datagraf. ISSN Oplag: Næste nummer af Frivillig udkommer i september 2012.

3 Indhold lektiebørn fra Birkerød lærte nyt om former og farver, da de i marts måned besøgte Kunstmuseet Louisiana Syriske flygtninge strømmer lige nu over grænsen til Libanon. De er helt afhængige af støtte fra Dansk Flygtningehjælp. 4 Flere tilbud til etniske minoriteter nyt vil øge tilbuddet til etniske minoriteter ved at indgå tættere samarbejde med landets kommuner. 8 Sara elsker at svømme med hjælp fra ForeningsGuiderne er 10-årige Sara fra Frederiksberg begyndt at gå til svømning. 14 Smidt ud af Lykkeland Danske medier hylder Bhutan for demokrati og lykkeindeks, men de glemmer de mennesker, som landets regering fordrev i begyndelsen af 1990 erne år i en flygtningelejr Bineeta, Hem og Bishnu fra Bhutan har opholdt sig 17 år i en flygtningelejr i Nepal. I dag har de fået asyl i Danmark. 18 Flygtninge på kirkebesøg Det var begravelser, der var omdrejningspunktet, da en gruppe bhutanske flygtninge besøgte Sct. Nicolai Kirke i Middelfart. 20 Det værste er overstået sikkerhedssituationen er forbedret i dele af Nordkaukasus, som har været martret af krige og konflikter, siden Sovjetunionens opløsning. Der er stadig brug for at skabe muligheder for de mange fordrevne og tilbagevendte flygtninge i regionen. Hjem. De bhutanske flygtninge, som i disse år genbosættes i Vesten, har længe næret et stærkt ønske om at vende hjem til Bhutan. Esiras hus blev bombet under krigen i Tjetjenien. I dag kæmper hun for at skabe en fremtid for sig selv og sine seks døtre i naborepublikken Ingusjetien Dansk Flygtningehjælps vision: Ingen flygtninge skal savne hjælp til at finde beskyttelse og varige løsninger. Og ingen, der ønsker at integrere sig i det danske samfund, skal savne hjælp til det. Vi vil være de bedste til at løse problemer, der knytter sig til fordrivelse og integration. FRIVILLIG RÅDGIVNING FOR FLYGTNINGE Dansk Flygtningehjælp yder rådgivning i udlændingeloven, integrationsloven, aktiv socialpolitik, familieret, psyko-sociale forhold m.m. Find adresse og åbningstider på rådgivningen i dit lokalområde på: PROJEKTER To timer om ugen , Mikrovirksomheder / , Guideprojektet København: , DFUNK-sekretariatet FRIVILLIGNET , 3

4 Frivilligt arbejde vil styrke samarbejdet med Frivillignet har henvendt sig til 60 af landets kommuner med henblik på at skabe flere t baserede tilbud til etniske minoriteter. I løbet af de sidste to år har Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp indgået fire såkaldte partnerskabsaftaler med henholdsvis Odense, København, Høje Taastrup og Frederiksberg Kommuner. Ifølge aftalerne har Frivillignet forpligtet sig til at levere nogle bestemte ydelser, f.eks. en lektiehjælpsgruppe eller et vist antal netværksfamilier. Kommunerne har til gengæld forpligtet sig til at finansiere de es aktiviteter og den konsulent, der skal støtte og udvikle de e tilbud lokalt. Nu har Frivillignet besluttet at gøre en ekstra indsats for at få tilsvarende aftaler i stand i andre kommuner rundt om i landet: Det handler grundlæggende om, at vi gerne vil have mulighed for at støtte endnu flere etniske minoriteter. Men da vi har nået rammerne for, hvad vi kan løfte med den satspuljebevilling, der finansierer hovedparten af vores e arbejde, har vi brug for at komme i dialog med kommunerne om, hvordan vi kan skabe flere aktiviteter lokalt, siger leder af Frivillignet Lone Tinor-Centi. Grunden til, at det netop er kommunerne, Frivillignet henvender sig til, er, at kommunerne i de senere år, er blevet mere velvilligt indstillet over for at involvere e. Det dokumenterer både Center for Frivilligt Socialt Arbejde og en rundringning, Frivillignet har foretaget til en række kommuner. Vores indtryk er, at udviklingen i kommunerne bærer hen mod øget inddragelse af e, og der er i dag en 4 Flere tilbud til de e Lise Hauge, konsulent i Hovedstaden. En af fordelene ved en kommuneaftale er, at de e får flere tilbud fra kommunen. På Frederiksberg arrangerer kommunen hvert år en temaaften, hvor de e bliver inviteret med. Her får de mulighed for at møde e fra andre aktiviteter i kommunen, kommunale medarbejdere og andre relevante samarbejdspartnere. Derudover får de e også information og tilbud om andre ting, som foregår i kommunen. En klar forventningsafstemning er nødvendig Kirstine Fjordbak-Trier, konsulent i Hovedstaden. Fordelen er, at man arbejder tættere sammen med kommunen. De er mere involveret og står klar til at hjælpe med forskellige ting. Min erfaring er dog, at det er meget vigtigt at lave en meget klar forventningsafstemning af, hvad der ligger i en partnerskabsaftale, så man sikrer, at begge parter har samme forventninger til opgaver og rollefordeling. Derudover er det nødvendigt, at aftalen er fleksibel og kan justeres efter behov. Et andet vigtigt element i forventningsafstemningen er, at alle parter deler samme opfattelse af, hvad det vil sige at være. Jeg er meget bevidst om at italesætte, at vi i Frivillignet sondrer mellem opgaver, der kan udføres af e, og opgaver vi mener bør udføres af fagprofessionelle.

5 Frivilligt arbejde landets kommuner øget bevidsthed om, at hed kan noget andet end det offentlige system, siger Lone Tinor-Centi. Kan der ikke være en fare for, at kommunerne begynder at hundse rundt med de e? Det er vigtigt, at vi som organisation sætter rammen for de es indsats med udgangspunkt i brugernes behov. Kommunen er ansvarlig for at indkredse de brugere, der kan have glæde af et t baseret tilbud. En partnerskabsaftale skal være fleksibel, så der er mindre fokus på output og mere fokus på behovet. På den måde sikrer vi, at de e gør en forskel, der hvor behovet er inden for nogle rammer skabt af Frivillignet. Frivillignet har indtil videre henvendt sig til 60 kommuner for at gøre opmærksom på, hvordan netværket kan bidrage til at skabe flere t baserede tilbud til etniske minoriteter lokalt. Demografien udvikler sig hele tiden i kommunerne og afføder nye behov. Derfor er det vigtigt at have en kontinuerlig dialog med kommunerne om, hvordan Frivillignet kan være med til at løse de integrationsopgaver, som opstår lokalt, siger Lone Tinor-Centi. De kommuner, som Frivillignet har henvendt sig til, fordeler sig over hele landet og er udvalgt på baggrund af vurderinger fra Frivillignets regionale konsulenter. Kontaktpersonerne for grupperne i de pågældende kommuner er orienteret om initiativet. De grupper, som allerede er til stede i de kommuner, vi har henvendt os til, vil ikke blive berørt af, at vi eventuelt indgår et nyt samarbejde med deres kommune. Vores henvendelser handler udelukkende om finansiering til nye aktiviteter, siger Lone Tinor- Centi og tilføjer, at det vil være en fordel, hvis de gamle grupper vil bakke op og samarbejde med et nyt t tilbud i kommunen. Kommuneaftaler spreder risikoen Jon Jackson, konsulent i Hovedstaden. En af fordelene ved kommunale partnerskaber er, at finansieringen af det e arbejde bliver spredt ud på flere donorer. Hidtil har Frivillignets arbejde næsten udelukkende været finansieret af SATS-puljemidler fra staten, og det kan blive for sårbart i længden at lægge alle æg i én kurv. Jeg synes, det er utroligt spændende at arbejde med kommunale partnerskaber, fordi det giver rigtig god mening at arbejde tæt sammen med den offentlige instans, der er tættest på borgerne. Men vi skal som konsulenter selvfølgelig hele tiden have øje for, at der er tilpas fleksibilitet i de aftaler, vi laver med kommunerne, til, at det e arbejde kan blomstre og udfolde sig frit. Det har vi også. Bedre mulighed for justering Else Tersgov, regional konsulent i Syddanmark. Partnerskabsaftalen i Odense gav mulighed for, at vi kunne ansætte en projektmedarbejder på deltid, der kunne opdyrke nye aktiviteter. Vi var i meget tæt dialog med relevante medarbejdere i kommunen, i den periode aftalen løb, og det er en stor fordel, når man er i gang med at starte nyt op. Den løbende dialog med kommunen sikrede en grundig opfølgning og gav os mulighed for hurtigt at justere indsatsen, dér hvor det var nødvendigt. Min erfaring er, at man med en kommuneaftale er sikker på, at indsatsen er rigtig, og at den virker. 5

6 FRIVILLIGNYT Dansk Flygtningehjælp har ca e fordelt i grupper over hele landet. Find gruppen i dit lokalområde på: Du kan også kontakte en af vores konsulenter: til idræt fra Giro 413 Region Nordjylland Henrik Bo Rasmussen Solsortvej 2, 9000 Aalborg Region Midtjylland Hans Bo Pedersen Emil Bojsens Gade 10, 8700 Horsens Region Syddanmark Marianne Mulvad Poulsen Bøge Allé Ribe Else Tersgov Jernbanegade 24, 3., 6000 Kolding Region Sjælland Kristine Bjerre Næbvej 19, 4720 Præstø Region Hovedstaden Anne Cathrine Lausten / Julie Bachmann Stockmarr (på barselsorlov) Lise Hauge Kristian Krogh Hansen Jon Jackson Kirstine Fjordbak-Trier Kirstine.Fjordbak-Trier.drc.dk Flere flygtningebørn i Ringe får nu mulighed for at komme ud i idrætsforeningerne og møde andre unge. I april måned modtog Frivilliggruppen i Ringe kroner fra Giro 413 til flere idrætsaktiviteter. De kroner vil blive brugt til at udvide en populær svømmeordning, som allerede er i gang, og til at sende fem børn af sted til Faaborg-Midtfyn Kommunes ugeaktiviteter i sommerferien. Sidste år havde gruppen kun penge til at sende ét barn af sted. Vi er rigtig glade for pengene. De kan virkelig gøre en forskel i forhold til at få flere flygtningebørn ud i sportsklubberne, hvor der er god mulighed for at møde jævnaldrende. Og så er vi naturligvis stolte over, at andre kan se værdien i vores arbejde og har lyst til at støtte det, siger Lene Berthelsen fra Frivilliggruppen i Ringe. Flere mænd vil være Forenings Guider ForeningsGuiderne, som hjælper etniske minoritetsbørn og -unge i udsatte boligområder med at komme ud i foreningslivet, er nu lykkes med at rekruttere flere mænd som e. Langt størstedelen af de e har indtil videre været kvinder, men efter en målrettet rekruttering af e på DTU, Institut for Idræt og Professionsuddannelsen Metropol er der nu hele 21 mænd blandt de 110 e. ForeningsGuiderne er et samarbejdsprojekt mellem Integration & Fritid i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Dansk Flygtningehjælp. Pakkeleg og dans i Ribe Der var både pakkeleg og boogie-woogie på programmet, da gruppen i Ribe for tredje gang holdt sommerfest. 52 personer mødte op, heriblandt også en del etnisk danske familier, som gruppen ikke har kontakt med til daglig. Hver familie havde mad med, så det blev til et dejligt stort fællesbord. 6

7 FRIVILLIGNYT Næstved vil have styr på økonomien I Næstved er en gruppe flygtninge, indvandrere og e blevet klogere på økonomi efter at have deltaget i informationsmøde hos gruppens bank, Sparnord. Frivilliggruppen Sam-X Næstved havde taget initiativ til mødet, fordi flere e havde indtryk af, at en del af gruppens brugere havde svært ved at styre økonomien. På mødet forklarede to af bankens medarbejdere begreber som Nemkonto og NemID, lønkonto, budgetkonto, opsparingskonto, hævekort, betalingsservice og netbank. Deltagerne fik udleveret budgetskemaer, og det blev pointeret, hvor vigtigt det er at føre budget over de faste omkostninger, som f.eks. husleje, forsikringer etc., samt at spare op til uforudsete udgifter. Det var en stor mundfuld at kapere på kort tid, og der skal naturligvis følges op på bankens rådgivning. Ikke alt blev forstået, men deltagerne fulgte interesseret med, og de e fra Sam-X, som deltog i mødet, fik et bedre grundlag for at kunne hjælpe de unge og familierne, siger Inga Fuhrmann fra Sam-X Næstved. 14 børn malede kunst på Louisiana Kold fisketur med få fisk 14 børn fra lektiehjælpen i Birkerød fik mulighed for at fordybe sig i kunsten både praktisk og teoretisk, da de deltog i en kunstworkshop på Kunstmuseet Louisiana i marts måned. Børnene var meget engagerede og spørgelystne. Workshoppen blev indledt med en introduktion af, hvordan former og farver virker på os. Derefter fik de lov til selv at prøve kræfter med maleriet. Det var en stor oplevelse at se, hvor engagerede og spørgelystne børnene var først ved introduktionen, og hvor højt de fleste gik op i at bruge, hvad de havde hørt og set. Det var også spændende at se børnene i andre roller end dem, vi kender dem fra i lektiecafeen, siger Inge Eisemann, som var en af de fem voksne, der ledsagede børnene i kunstworkshoppen. Ved afskeden fik hvert af børnene et adgangskort til museet for et barn og et voksen. Det var bidende koldt, da Netværksgruppen i Lyngby sejlede ud fra Helsingør havn med kurs mod Hven den 4. marts. 72 velforberedte optimistfiskere stod klar til at hale friske torsk indenbords på Havstrygeren. De nåede Ven efter en times sejlads, og så blev der højlydt kamp om fiskestængerne. Nu skulle det være. Desværre var det ikke nok med tålmodigheden torsk og sild havde fornemmet lystfiskernes angrebsiver, og de undgik de mest kunstfærdige snører. Kun 1 1 /2 torsk og en rødspætte var fangsten. Fiskerne var i havn ved 16-tiden. Nogle lidt forkomne, få med et strejf af søsyge, men Svend Erik fra Lyngby har en fornemmelse af, at der vil være opbakning til endnu en tur på sundet en anden gang. 7

8 Profiler 1:1 Jeg vil gerne give foreningsgejsten videre Som barn har Cathrine Klokkedal dyrket sport og musik i forskellige foreninger. I dag hjælper hun børn og unge ud i foreningslivet på Frederiksberg. Hvorfor blev du ForeningsGuide? Af mange grunde. En af dem er, at jeg gennem ForeningsGuiderne får mulighed for at møde nogle mennesker, jeg ellers ikke ville have mødt, og få nogle succeshistorier. For nogle år siden var der en tendens til, at udlændinge blev meget negativt fremstillet i danske medier. ForeningsGuiderne giver mig mulighed for selv at møde mennesker og finde ud af, hvordan tingene hænger sammen. Hvilke succeshistorier har du oplevet? Mange. Min oplevelse er, at både børn, unge og forældre er enormt glade for, at der er nogle e, som bruger tid på dem og introducerer børn og unge til noget nyt. Når familierne kommer til det første møde, er børnene meget engagerede og forberedte. Det er sjovt at arbejde med børn, der er så energiske, og det ser ud til, at deres interesse holder ved. Når de har været i foreningerne i et halvt år, ringer vi dem op for at høre, hvordan det går. Jeg har endnu ikke oplevet, at der er nogen, der er stoppet i foreningen. Hvilke udfordringer er du stødt på? Kommunikation med både forældre og foreninger kan være en udfordring. Foreningerne har tit travlt, og det kan være svært at få fat på dem. Mange af forældrene bruger taletidskort og har ikke længere det telefonnummer, de havde, da de skrev deres barn op til en guide. Derudover er der sproglige barrierer. Hvad giver det dig at være ForeningsGuide? Det giver mig mulighed for at hjælpe etniske minoritetsbørn og -unge ud i foreningslivet. Jeg vil gerne give foreningsgejsten videre. I hele min barndom har jeg været medlem af forskellige foreninger, dyrket sport, musik og mødt en masse mennesker. Det geniale ved foreningerne er, at man kan dyrke sine interesser i et socialt fællesskab. Hvad skal du lave i sommerferien? Jeg skal en måned til Afrika. En af mine store passioner er at rejse. Sidste år var jeg i Asien et par måneder, og i efteråret planlægger jeg at tage til London og læse antropologi et halvt år. Samtidig vil jeg prøve at finde noget t integrationsarbejde derovre, så jeg får en oplevelse af, hvordan den slags fungerer dér. ForeningsGuiderne hjælper børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund ud i foreningslivet. Du kan læse mere om dem på Cathrine Klokkedal er 24 år. Hun studerer tværkulturelle studier på Københavns Universitet, men er i øjeblikket i praktik i Dansk Flygtningehjælps Integrationsafdeling. Hun bor på Frederiksberg, hvor hun er aktiv i den lokale gruppe af ForeningsGuider. 8

9 Profiler 1:1 Svømning er det bedste for mig Sara er startet til svømning. Hun glæder sig til sommerferien, hvor hun skal med sin mor til Iran. Hvordan kom du i kontakt med Cathrine fra ForeningsGuiderne? Faktisk var det meget heldigt. Min mor og jeg gik over på biblioteket en dag for at finde ud af, hvordan man kommer til at gå til svømning. Så mødte vi én, som sagde til os, at vi skulle snakke med Cathrine og en anden én. De sad tilfældigvis ovre på biblioteket den dag og hjalp folk med at finde ud af, hvad de kunne lave, når de havde fri fra skole. Cathrine hjalp mig med at finde et svømmehold og var med mig til svømning den første gang. Hvorfor var det lige svømning, du valgte? Fordi jeg altid har elsket at være ved vandet. Før i tiden svømmede jeg meget sammen med min mor. Svømning er det bedste for mig. Jeg har sådan nogle hypermobile led. Det betyder, at jeg meget let forstuver arme og ben, men det sker ikke så let, når man svømmer. Hvad kan du ellers lide at lave i din fritid? Jeg kan godt lide mange ting. Forskellig slags sport, og så kan jeg lide vores ab-swing-maskine, som gør maven flad. Jeg kan også godt lide skimaskinen, som får kroppen til at blive tynd. Vi har en masse træningsmaskiner herhjemme, fordi både min mor, min bror og jeg bruger dem. Jeg kan også lide at tegne. Et år, da vi var i Iran, gik jeg til tegning. Og jeg kan lide at se tv og spille violin. Jeg har engang gået til violinspil, men jeg stoppede, fordi det gjorde ondt i nakken. Men jeg kunne godt tænke mig at begynde igen. For ikke så længe siden var der nogle, der spillede violin til morgensang henne i skolen. Det er et sjovt og dejligt instrument. Hvad skal du lave i sommerferien? Jeg skal til Iran i otte uger. Det glæder jeg mig til. Jeg har en meget stor familie i Iran, min mor har 11 søskende dernede. Jeg taler flydende farsi, så det er ikke noget problem for mig at snakke med dem. Ellers vil jeg hygge mig og skrive en dagbog om det, jeg laver. Det beder vores klasselærer os meget tit om at gøre. Iran er et dejligt land. Det er Danmark også. Begge steder er der folk, der er søde mod mig. Hvad kunne du tænke dig at arbejde med, når du bliver stor? Jeg skal være læge. Jeg har også tænkt på at blive advokat, men så hørte jeg i radioen, at dem, der er dommere. risikerer at blive truet eller måske ligefrem dræbt. Så det har jeg alligevel ikke lyst til. Måske kunne jeg tænke mig at blive svømmetræner henne i svømmehallen. Sara er ti år og går i 3. klasse på Søndermarkskolen på Frederiksberg. Hendes familie kommer fra Iran. 9

10 NYT FRA DFH Støt flygtninge fra Syrien Syriske flygtninge strømmer lige nu over grænsen til nabolandet Libanon. De har ingen mulighed for at flygte videre og er helt afhængige af støtte fra Dansk Flygtningehjælp. Siden konflikten i Syrien startede, er mere end syrere flygtet til Wadi Khaledområdet i det nordlige Libanon. Og antallet stiger dag for dag. På trods af udbredt fattigdom og mangel på ressourcer ser vi, at de libanesiske lokalsamfund tager imod de syriske flygtninge med åbne arme. Dansk Flygtningehjælp hjælper både flygtninge og de lokale familier, der bor i det område, som flygtningene ankommer til. Vi uddeler vand, mad og nødhjælp i form af tæpper, presenninger og køkkenredskaber. Samtidig er vi i fuld gang med at etablere modtagelseslejre for flygtninge og skabe børnevenlige områder for de mange flygtningebørn. Indtil lejrene står klar, søger flygtningene ly og beskyttelse hos lokale familier. Det er svært at forudse, hvordan konflikten udvikler sig i Syrien. Men vi forventer, at den voldsomme konflikt vil betyde, at flygtningestrømmen fortsætter. Derfor opruster Dansk Flygtningehjælp, og vores ansatte i felten gør alt, hvad de kan, for at hjælpe flygtningene. Du kan støtte de syriske flygtninge ved at give et bidrag online eller sende en sms med teksten flygtning til 1241, eller ringe til vores indsamlingstelefon på så donerer du automatisk 150 kr. over din mobilregning. Tak for din støtte. Nyt holdningskompas fra Dansk Flygtningehjælp Hvad mener Dansk Flygtningehjælp om asyl, integration og internationalt flygtningearbejde? Det kan du få svar på i organisationens nye holdningskompas. Der er tale om et levende papir, som skal justeres og suppleres i forhold til de udfordringer, Dansk Flygtningehjælp møder i sit arbejde. Papiret slår fast, at beskyttelse af flygtninge og fordrevne bør være en sammenhængende indsats. Det betyder, at opgaverne løses bedst gennem en samtidig, langvarig og differentieret indsats i både Danmark, Europa og verdens brændpunkter. Papiret er et holdningskompas. Det skal til enhver tid kunne bruges af medarbejdere og andre, der midt i skoven af udmeldinger og positioner har behov for en sikker retningssans i deres arbejde, herunder i debatten om flygtningepolitikken. Er det ikke for farligt at arbejde i Somalia? Skal vi lade de skrøbelige stater være? Hvad skal man mene om en fælleseuropæisk asylpolitik, og skal Danmark være en del af denne politik? Der er mange spørgsmål, og nye kommer hele tiden til. Nogle vedrører mest organisationens værdier, andre mest vores holdninger. Vi håber, at dette holdningskompas vil være nyttigt, når det drejer sig om at finde svar på, hvad Dansk Flygtningehjælp mener i flygtningepolitiske spørgsmål. Alle grupper har fået holdningskompasset tilsendt. Du kan finde holdningskompasset på 10

11 nyt fra DFH Køb en vinder-t-shirt med gentlemankodeks Du skal opføre dig ordentligt, når du har T-shirten på. En gentleman behandler andre som sine venner, også selvom de kommer fra en anden gade eller gruppe. Det er en del af kodekset for, hvordan man opfører sig, når man bærer gentleman-tshirten fra mikrovirksomheden G for Gentleman. Drengene bag virksomheden har med støtte fra mikrovirksomhedsprojektet Mind Your Own Business udviklet og lanceret den adfærdsregulerende T-shirt. De vandt Mind Your Own Business-Prisen i maj 2012 for deres innovative projekt, der sammentænker værdi og produkt. T-shirten koster 200 kroner. Den findes i forskellige design og størrelser. Du kan bestille den her: Foto: Dan Nielsen Bliv pantindsamler med DFUNK på Roskilde Festival 2012 Læs mere på 11

12 TEMA: Bhutans flygtninge Foto: WFP/Anne Poulsen Foto: WFP/Anne Poulsen En ny generation af bhutanske flygtninge er vokset op i flygtningelejre i Nepal. Til forskel fra den ældre generation, som oftest er analfabeter, får de unge mulighed for at komme i skole i lejren. Bhutanerne ville hjem I løbet af 2012 vil 150 nye bhutanske flygtninge blive genbosat i Danmark. De bhutanske flygtninge har opholdt sig i lejre i Nepal siden begyndelsen af 1990 erne og i årevis næret et stærkt ønske om at vende tilbage til Bhutan. Den 4. juni tager Dansk Flygtningehjælp igen med Udlændingestyrelsen til Nepal for at udvælge bhutanske flygtninge til genbosætning i Danmark. Flygtningene, som oprindeligt er etniske nepalesere, blev fordrevet fra Bhutan i begyndelsen af 1990 erne og har siden da opholdt sig i flygtningelejre i det østlige Nepal. Forklaringerne på, at der er gået så lang tid, inden man er begyndt at genbosætte flygtningegruppen, er, dels at forhandlingerne mellem de to lande, som skulle finde en lokal løsning, Bhutan og Nepal, gennem mere end ti år ikke førte til resultater, dels at der var stor modstand mod genbo sætning i flygtningegruppen: Bhutanerne var selv imod genbosætning. De så sig selv som bhutanere og havde svært ved at opgive tanken om at skulle tilbage til Bhutan, siger Eva Singer, som er chef for Asylafdelingen i Dansk Flygtningehjælp. Hun har flere gange deltaget i de delegationer, der udvælger de bhutanske flygtninge, som skal genbosættes i Danmark. Eva Singer fortæller, at ønsket om at vende tilbage til Bhutan på et tidspunkt var så stærkt, at de flygtninge, som var De bhutanske flygtninges historie Slutningen af 1800-tallet: Etniske nepalesere begynder at bosætte sig i den sydlige del af Bhutan erne: Etniske nepalesere begynder i stigende grad at indtage poster inden for bureaukratiet, hæren, politiet og domstolene. 1958: En del etniske nepalesere får bhutansk statsborgerskab som følge af en ny lov om statsborgerskab erne: Drukpa-majoriteten i Bhutan begynder at anse de etniske nepalesere som en trussel mod landets kulturelle identitet og 1985: Regeringen indfører en række diskriminerende tiltag, møntet på etniske nepalesere, blandt andet stramninger af krav til folk, der ønsker statsborgerskab. 1988: Folketælling i den sydlige del af Bhutan, hvor de etniske nepalesere bor. Alle, som ikke kan dokumentere, at de havde bopæl i Bhutan i 1958, klassificeres som ikke-statsborgere eller illegale immigranter. 12

13 TEMA: Bhutans flygtninge Forholdene i flygtningelejrene i Nepal er forholdsvist gode. Flygtningene kan bevæge sig ud og ind ad lejrene. De må ikke arbejde, men får uddelt mad af Word Food Programme. Der er skoler i lejrene til børnene. interesseret i genbosætning, lod sig indregistrere i det skjulte for ikke at lægge sig ud med resten af gruppen. Ifølge Bishnu Adhikari, som selv er bhutansk flygtning, var det særligt de ældre i gruppen, som ikke ville lade sig genbosætte: De ældre havde svært ved at forestille sig et nyt liv et helt andet sted i verden. De er født og opvokset i Bhutan og længtes tilbage dertil. Mange af dem har ingen uddannelse og dermed ikke så gode forudsætninger for at klare sig andre steder. Genbosætning begynder I 2006 tilbød USA at genbosætte af de bhutanske flygtninge, og det fik flygtningene til at ændre indstilling. Flere lande, herunder Danmark, fulgte trop, og i 2007 gennemførte UNHCR en massiv informationskampagne, der skulle give flygtningene mulighed for at træffe en velovervejet beslutning om, hvorvidt de ønskede genbosætning eller ej. Flere flygtninge begyndte nu at lade sig indregistrere hos UNHCR. De flygtninge, som var børn, da de kom til lejrene eller er født dér, har ikke den samme tilknytning til Bhutan, og jeg tror, den unge generation så genbosætning som en mulighed for en ny chance et andet sted. Derudover har de unge gået i skole, og det er en vigtig forudsætning for at klare sig godt i et vestligt land, siger Bishnu Adhikari. I dag har flere end bhutanske flygtninge forladt Nepal til fordel for enten USA, Canada, New Zealand, Australien, Danmark, Norge eller Nederlandene. Danmark har genbosat cirka 600 flygtninge siden Den nye delegation, som skal af sted i juni måned, skal udvælge 150 nye flygtninge, som kommer til Danmark i løbet af Det er endnu ikke besluttet, hvor i landet flygtningene skal placeres. Kilde: Rapport om kvoterejse og før-afrejse-kursus til Nepal 2011/12 fra Udlændingeservice. 1990: Etniske nepalesere arrangerer massedemonstrationer mod regeringen. Regeringen svarer igen ved at stemple deltagerne som anti-nationalister. Tusindvis af mennesker arresteres og udsættes for tortur og anden nedværdigende behandling. Situationen kulminerer med de første tvangsudsendelser i slutningen af : Nepal og Bhutan indleder de første forhandlinger om en permanent løsning for de bhutanske flygtninge. 2003: Nepal og Bhutan bliver enige om en aftale, der giver en vis kategori af flygtninge ret til at vende tilbage til Bhutan. I realiteten får ingen af dem lov til at vende tilbage. Forhandlingerne går i stå. 2006: USA tilbyder at genbosætte flygtninge. Flere andre lande, heriblandt Danmark, følger trop. 2007: De første bhutanske flygtninge genbosættes. 2008: De første bhutanske flygtninge kommer til Danmark. 13

14 TEMA: Bhutans flygtninge Bhutan det lykkelige paradoks (Kristeligt dagblad 5. januar 2011) Rejsen mod lykken (sendt på DR2 19. december 2011) Flygtninge fra Lykkeland Bhutanske flygtninge i Danmark kritiserer danske medier for ikke at sætte fokus på flygtningesituationen, når de omtaler Bhutan. Det uberørte paradis. Lykkeland. Det er positive udtryk, Bhutan får med Shangri-la. på vejen, når danske dagblade og formidlingsprojekter bringer stof fra det lille kongedømme i Himalaya. Landets overgang til demokrati i 2008 og regeringens stærke fokus på befolkningens lykketilstand har inden for de sidste fire år givet nydelig omtale i flere landsdækkende aviser, radio- og tv-programmer samt offentligt finansierede hjemmesider om Bhutan, heriblandt en undervisningsside henvendt til børn. Den fremstilling vækker stærke følelser hos bhutanske flygtninge i Danmark og mange af de e, som er i kontakt med flygtningene til hverdag: Bhutanere i Danmark bliver vrede, når danske aviser og formidlingsprojekter udelukkende fokuserer på lykke og demokrati i deres dækning af Bhutan. De glemmer at fortælle, at regeringen for 20 år siden fordrev op mod mennesker, som de stadig ikke vil tage tilbage, siger Durga Adhikari, som selv er flygtning og formand for den danskbhutanske kulturforening Håndtryk og Hatemalo. Durga Adhikari har sammen med andre bhutanske flygtninge henvendt sig til de danske medier for at gøre opmærksom på problemet, men forgæves: Vi får at vide, at de får mange læserbreve og ikke har mulighed for at bringe dem alle. Det er vi ikke tilfredse med. De har jo masser af plads til at prioritere lykkehistorierne fra Bhutan. Det kan næsten virke som bestillingsarbejde, siger Durga Adhikari. Flere af de e i Dansk Flygtningehjælp, som til daglig er i kontakt med bhutanske flygtninge, er enige i flygtningenes kritik af danske mediers dækning af Bhutan. De har ad flere omgange gjort aviser og dagblade opmærksom på problemet, blandt andet gennem læserbreve. Det har dog ikke givet noget resultat, og det mener Lisbeth Madsen fra Haslev kan blive et problem for flygtningene: De bhutanske flygtninge risikerer jo at blive opfattet som bekvemmelighedsflygtninge, hvis det land, de er flygtet fra, bliver fremstillet som det rene paradis. Når jeg fortæller venner og bekendte om mit arbejde med at støtte herboende bhutanske flygtninge, ser de uforstående på mig og spørger, hvorfor man dog vælger at flygte derfra, siger Lisbeth Madsen. Bladet Frivillig har henvendt sig til nogle af de formidlingsprojekter og dagblade, det drejer sig om, for at undersøge, hvorfor journalister og kulturformidlere ikke beskæftiger sig med flygtningeproblematikken. Den danske undervisningsportal EMU, som har en undervisningsside om Bhutan, har tilbudt at lægge et link om flygtningesituationen ind på hjemmesiden, men vil ikke bryde op i det materiale, der i forvejen ligger om Bhutan. Kristeligt Dagblad har ikke svaret på henvendelsen. Dagbladet Information svarer, at journalisten ikke stødte på informationen om de bhutanske flygtninge i sin research, men at avisen finder det relevant til debat. Det har en gruppe e taget som en opfordring og er nu i gang med at skrive et læserbrev til avisen. 14

15 TEMA: Bhutans flygtninge Livskunst, empati og glæde (DR s Mennesker og tro om Bhutan 29. februar 2012) Danmark og Bhutan på samme lykkevej (DR 21. oktober 2011) Landet med bruttonational lykke (Kristeligt dagblad 1. juli 2008) Bhutan tager lykke meget alvorligt (DR 27. august 2009) Tordendragens Rige (annoncetillæg i Politiken 26. april 2012) Lykke som endeligt mål (Information 15. oktober 2010) Verdens sidste uberørte paradis (www.rejsenmodlykken.dk) Lykkeland (Fynske Medier 21. januar 2012) Lykken kommer først (Udenrigsministeriet 10. juli 2008) De bhutanske flygtninge De bhutanske flygtninge stammer oprindeligt fra Nepal, men har siden slutningen af 1800-tallet bosat sig i Bhutan. De blev drevet på flugt i slutningen af 1990 erne, fordi majoritetsbefolkningen i Bhutan så dem som en trussel mod landets overlevelse som en særlig politisk og kulturel entitet. Bhutanske flygtninge i Danmark Danmark har siden 2008 modtaget 600 bhutanske flygtninge, og i juni måned skal Dansk Flygtningehjælp med Udlændingeservide til Nepal og udvælge flere flygtninge flygtninge er genbosat Da UNHCR begyndte at genbosætte de bhutanske flygtninge i 2007, var der flygtninge i lejrene i Nepal. I dag er mere end af dem genbosat i USA, Canada, New Zealand, Norge, Danmark og Nederlandene. Etniske nepalesere i Bhutan Ifølge den bhutanske regering udgør gruppen af etniske nepalesere i dag mellem procent af befolkningen i Bhutan, men flere organisationer mener, at de udgør helt op til en tredjedel. Der kommer ikke længere bhutanske flygtninge til lejrene i Nepal. Ifølge Human Rights Watch er etniske nepalesere i Bhutan udsat for diskrimination i forhold til uddannelse, job, handel, køb og salg af jord og afgrøder. 15

16 TEMA: Bhutans flygtninge Vi har en fremtid her Bineeta, Hem og Bishnu fra Bhutan har ventet 17 år på at få et fast sted at bo. I dag er de sammen med 28 andre familiemedlemmer kommet til Haslev på Sjælland. Den 4. oktober 1991 satte det bhutanske politi ild til 36 huse i Sarbhang i det sydvestlige Bhutan. I et af dem boede 14-årige Bishnu og hans lillebror Hem på tre sammen med deres familie. Ildspåsættelsen var et led i den bhutanske regerings forsøg på at uddrive landets etniske nepalesere. De var op gennem 1980 erne blevet en torn i øjet på den bhutanske regering, som ønskede at skabe en enhedskultur i Bhutan. Bineeta, Hem og Bishnu bor i dag i Haslev. De er alle i gang med en uddannelse. I et forsøg på at presse os ud strammede regeringen kravene til statsborgerskab, og flere blev på den baggrund udvist af landet, også selvom de havde boet i Bhutan i flere generationer. Det satte vi os imod. Jeg kan huske, at der var demonstrationer for demokrati og menneskerettigheder, siger Bishnu. Som ung dreng blev han selv ramt af myndighedernes diskrimination af de etniske nepalesere. Bishnu måtte gå ud af 5. klasse, for han kunne ikke få politiet til at udlevere en straffeattest. Det skulle han have for at komme i skole. I flygtningelejren Da myndighederne satte ild til familiens hus, valgte de som mange andre i deres situation at flygte. Det var en stor familie på 150 medlemmer. I første omgang flygtede de til Indien og derefter til Nepal, hvor UNHCR havde etableret flygtningelejre. Det var en stor sorg for Bishnu og Hems familie at forlade Bhutan, hvor de gennem flere gene 16

17 TEMA: Bhutans flygtninge En trussel mod Bhutan som kulturel entitet De bhutanske flygtninge stammer oprindeligt fra Nepal, men har siden slutningen af 1800-tallet bosat sig i Bhutan. De blev drevet på flugt i begyndelsen af 1990 erne, fordi majoritetsbefolkningen i Bhutan så dem som en trussel mod landets overlevelse som en særlig politisk og kulturel entitet. Etniske nepalesere i Bhutan Der kommer ikke længere bhutanske flygtninge til UNHCR s lejre i Nepal. Men menneskerettighedsorganisationer er meget på vagt over for etniske nepaleseres vilkår i Bhutan. Ifølge Humans Rights Watch er de udsat for diskrimination i forhold til uddannelse, jobs, handel, køb og salg af jord og afgrøder. Ifølge den bhutanske regering udgør gruppen af etniske nepalesere i dag mellem procent af befolkningen i Bhutan, men flere organisationer mener, at de udgør helt op til en tredjedel. Flere bhutanske flygtninge på vej til Danmark I juni måned skal Dansk Flygtningehjælp igen til Nepal for at udvælge 150 nye bhutanske flygtninge til Danmark. Siden 2008 er cirka 600 bhutanske flygtninge kommet til Danmark. Der bor i alt 52 bhutanske flygtninge i Haslev. rationer havde levet af landbrug og dyrehold. Men det var nødvendigt for at overleve. I flygtningelejren fik de børn, der ikke havde fået lov til at komme i skole i Bhutan, nu muligheden for at lære noget: Børnene kunne få undervisning i lejren. Når man blev ældre, kunne man uddanne sig uden for lejren, hvis man kunne betale. Så jeg var nødt til at arbejde, så vi kunne få råd til mine søskendes uddannelser, fortæller Bishnu. Han arbejdede som underviser i flygtningelejren og senere i Indien. Egentlig havde flygtningene ikke lov til at arbejde i Nepal, men mange gjorde det alligevel. Familien opholdt sig i flygtningelejren indtil 2009, hvor de fik mulighed for at blive genbosat i Danmark. I forbindelse med genbosætningen blev Bishnu og Hems store familie splittet. Nogle kom til USA, og andre til Danmark: Det er et meget stort savn for alle, men nok særligt for forældregenerationen, som ikke kommer til at se børn og børnebørn, siger Bishnu. Men på trods af de menneskelige omkostninger har det alligevel været bedst at komme væk fra lejren, siger Bishnus kone, Bineeta: Det er meget bedre her. Der var ikke så mange muligheder i lejren. Vi boede i en lille hytte og måtte ikke arbejde. Også Hem, som kun husker flygtningelejren, er glad for at være kommet til Danmark: Vi har en fremtid her. I lejren var der ikke så gode faciliteter. Det var begrænset med uddannelse og arbejde. Så er det meget bedre her, meget mere spændende, siger ham. Bineeta, Bishnu og Hem går alle tre i skole. Bineeta er i gang med en uddannelse som SOSU-hjælper, Hem går på Handelsskolen i Næstved, og Bishnu er i gang med tage en klasseseksamen, så han kan uddanne sig til lærer og komme ud at undervise børn: Jeg forstår ikke, hvordan man kan fratage børn muligheden for at gå i skole. Når man er barn, så skal man lære noget, så man kan klare sig senere. Jeg kan ikke tåle at tænke på Bhutan, og hvordan vi blev behandlet, siger Bishnu. 17

18 TEMA: Bhutans flygtninge Vi bliver nok ikke begravet i Bhutan Begravelser blev omdrejningspunktet, da otte bhutanske flygtninge besøgte Sankt Nicolai Kirke i Middelfart. Den sorte kjole viser, at præsten er lærd og embedsmand. Otte festklædte bhutanere var i marts måned på besøg i Sct. Nicolai Kirke i Middelfart for at høre om aktiviteter og ceremonier i den danske folkekirke. lød det venligt, da jeg trådte ind i våbenhuset i Sct. Namaste Nicolai Kirke i Middelfart. Otte af byens 70 bhutanske flygtninge stod i en halvcirkel inden for døren og ventede på, at de sidste deltagere skulle dukke op. En mere passende velkomsthilsen kunne man ikke forestille sig. Flygtningene var på vej ind i en af Danmarks ældste helligdomme for at høre sognepræst Jens Backer Mogensen fortælle om, hvad man bruger kirken til. Besøget i kirken er en del af et særligt undervisningsforløb for analfabeter, som socialrådgiver Linda Bazzer Jensen driver med hjælp fra Bente Fribo og Else Dahl Johansen, som begge er e i Dansk Flygtningehjælp. Med udsigt til den rigt udskårne altertavle af træ blev flygtningene introduceret til de ritualer og aktiviteter, som foregår i kirken. De hørte om dåb, bryllup, konfirmation og begravelse og fik set en præstekjole og de farverige ornater, som præsterne bærer ved forskellige kirkelige højtider. Det kender vi godt. Sådan er det også, hvor vi kommer fra, lød det fra en af tilhørerne, da præsten gennemgik begravelsesritualet. Hun fortalte, at i Bhutan kan man også selv vælge, om man vil bisættes eller begraves, og man bærer også særlige klæder, når man er i sorg. Efter præstens oplæg spillede kirkens organist et fransk orgelstykke, og derefter gik turen gennem den gamle del af Middelfart ned til kirkegården. Her var en kvinde, som hed Annelise, ved at ordne sin afdøde mands grav. Den røde messedragt bruges i pinsen. 1) Namaste betyder Jeg hilser Gud i dig på nepali. 18

19 TEMA: Bhutans flygtninge Begravelse Man kan blive begravet fra den danske folkekirke, hvis man er kristen, dvs. medlem af folkekirken. Personer, som ikke er medlem, kan blive begravet fra kapeller, som typisk ligger omkring de store byer i Danmark. I kapellerne har man mulighed for at praktisere egne ritualer, blot man overholder de danske regler om transport og omgåelse af aske og lig. Som regel kan bedemændene oplyse om regler for bisættelse og begravelse, men er der tvivl, kan man forhøre sig hos den præst, som er begravelsesmyndighed i området. På kirkegården fik flygtningene blandt andet indblik i, hvordan de danske gravpladser holdes ved lige. Graven er et familiegravsted. Min mands forældre ligger også her, når jeg engang dør, skal jeg ligger her sammen med min mand, fortalte Annelise, da præsten havde sat hende ind i, hvorfor der stod otte bhutanske flygtninge på kirkegården. Hvor meget koster en begravelse i Danmark, var der en, der nysgerrigt spurgte, og Annelise kunne fortælle, at det ikke var gratis. Hun havde betalt kroner. Andre ville gerne vide, om man betaler for en gravplads og i givet fald hvor meget. Efter en rundtur til kirkegårdens historiske mindesmærker, som blandt andet omfatter gravstenen på nogle af de soldater, der deltog i slaget ved Dybbøl i 1964, og en modstandsmand fra anden verdenskrig, gik tuen til sognehuset, hvor flygtningene bød på frokost. Det var rigtig spændende at høre om kirken, og hvad man bruger den til. Og så var det også godt at høre noget om begravelser her i Danmark. Vi bliver jo nok ikke begravet i Bhutan, så det er vigtigt at vide, hvordan det foregår her, sagde Jit Bahadur Budathori. Jit har været i Danmark i tre år. Han fortæller, at de fleste af de bhutanske flygtninge, som opholder sig i Danmark, er hinduer. Vi kan ikke praktisere vores religion på samme måde her, som vi kunne i flygtningelejren, men der er nogle hindu-præster her i Danmark, som vi inviterer cirka to gange om året. F.eks. når vi mindes de døde, så kommer der en præst og tager sig af det ceremonielle, siger Bhakta, en anden af flygtningene, som kom til Danmark for cirka et år siden. I løbet af frokosten vender flere af flygtningene tilbage til emnet begravelse. Spørgsmålene står i kø: Kan man blive begravet fra en dansk kirke, når man ikke er kristen? Hvor kan man ellers blive begravet? Kan man få sin aske spredt ud over havet? Tolken får travlt med at oversætte, og Jens Backer Mogensen, som tilfældigvis også er begravelsesmyndighed i Middelfart, får travlt med at svare. Han var forberedt på, at emnet sandsynligvis ville fylde meget: Jeg var næsten klar over, at de gerne ville vide noget om begravelsen, så jeg gjorde ekstra meget ud af at fortælle om den. Det er en ceremoni, som kan være særlig vigtig at forholde sig til for udlændinge, der ikke har mulighed for at blive begravet efter de skikke, der er gængse i deres hjemland. 19

20 ud i verden Foto: Jon Norddahl Selvfølgelig er her stadig meget at gøre 20

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Referat af møde i Frivilligudvalget

Referat af møde i Frivilligudvalget Referat af møde i Frivilligudvalget Dato: 13. november 2013 Tid: 16.00 18.30 Sted: Borgergade 10, 1300 København K, mødelokale 5. sal Mødeleder: IF Referent: HMJ Deltagere: Frivilligudvalget Afbud: Dagsorden

Læs mere

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen Velkommen til Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen 1 Programmet: Velkommen v/borgmester Morten Slotved Flygtningesituationen fra globalt til lokalt perspektiv Hørsholm Kommunes integrationsansvar

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING. til voksne udlændinge

LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING. til voksne udlændinge MEDLEMSMAGASIN INSPIRATIONSHÆFTE FOR FRIVILLIGE FRA DANSK I FLYGTNINGEHJÆLP DFH MARTS 08 LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING til voksne udlændinge Baggrund DET DANSKE SPROG ER EN UDFORDRING Mange af de flygtninge

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL

INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL DU KAN GØRE EN FORSKEL Som frivillig lektiehjælper i Dansk Flygtningehjælps Frivillignet kan du være med til at gøre

Læs mere

Integrationsprojekt i AGF

Integrationsprojekt i AGF Integrationsprojekt i AGF Projektleder Anne Kofoed Nannerup (uden billeder af pigerne og kvinderne) Præsentation Anne Kofoed Nannerup, 23 år Studerer til sygeplejerske i Aarhus Tidl. konkurrencesvømmer

Læs mere

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. Sommer 2013. Landsmøde for Bydelsmødre 2013 SOMMER 2013

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. Sommer 2013. Landsmøde for Bydelsmødre 2013 SOMMER 2013 Sommer 2013 For os i sekretariatet er det hver dag en stor glæde at opleve, hvor vigtige Bydelsmødrenes indsats er både for Bydelsmødrene selv og for de kvinder, Bydelsmødrene hjælper. Det kan I blandt

Læs mere

Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013

Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013 Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere Dirigent: Nicholas Referent: Line Stemmetællere: Mie og Julie 2. Landsbestyrelsens årsberetning ved formanden

Læs mere

FORRETNINGSUDVALGET FU/5 den 2. september 2014 REFERAT

FORRETNINGSUDVALGET FU/5 den 2. september 2014 REFERAT FORRETNINGSUDVALGET FU/5 den 2. september 2014 FORRETNINGSUDVALGET: REFERAT Stig Glent-Madsen (SGM), formand Bent Nicolajsen (BN), næstformand Birgit Buddegård (BB), formand for Asyludvalget Ilse Fjalland

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Netværksfamilier til flygtninge og indvandrere. Sådan bliver du netværksfamilie Hvordan kan du hjælpe? Hvad forpligter du dig til?

Netværksfamilier til flygtninge og indvandrere. Sådan bliver du netværksfamilie Hvordan kan du hjælpe? Hvad forpligter du dig til? Medlemsmagasin Inspirationshæfte for frivillige fra Dansk i flygtningehjælp DFH marts 08 Netværksfamilier til flygtninge og indvandrere Sådan bliver du netværksfamilie Hvordan kan du hjælpe? Hvad forpligter

Læs mere

FANT Årsberetning 2012

FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 Fremlagt og godkendt på generalforsamlingen mandag den 26. august 2013. Erik Rasmussen Louise Dalsgaard Ingo Jensen Maya Christensen Mikkel Thygesen Simon

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

DFUNK Ung-til-Ung. Viden og inspiration til arbejdet med unge flygtninge

DFUNK Ung-til-Ung. Viden og inspiration til arbejdet med unge flygtninge DFUNK Ung-til-Ung Viden og inspiration til arbejdet med unge flygtninge INDHOLD Om Ung-til-ung arbejdet // side 2 Hvem er de unge flygtninge? // Side 4 Unge flygtninges muligheder, behov og udfordringer

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Drejebog til Operation Bedstehjælp en ældredag til forskel!

Drejebog til Operation Bedstehjælp en ældredag til forskel! ÆLDRE HJÆLPER ÆLDRE Operation Bedstehjælp er en aktion for ældre og seniorgrupper i Danmark. Den kan tilrettelægges omkring FNs Ældredag den 1. oktober, som mange gerne vil markere. Operation Bedstehjælp

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 24. december 2014 Kirkedag: Juleaften/A Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: SK & LL: 94 * 119 * 120 * 104 * 121 Koen gumler på sit hø, æslet holder sin skingre skryden

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

VIL DU HJÆLPE MED AT BYGGE

VIL DU HJÆLPE MED AT BYGGE SKAL ROMAERNE HØRE EVANGELIET PÅ DERES EGET SPROG? VIL DU HJÆLPE MED AT BYGGE EN KIRKE? 1 ET UDSAT FOLK SYNDEBUKKE Samfundets tabere og sorte får, samfundets bundfald, samfundsnassere eller tyveknægte

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Formandens beretning 2014

Formandens beretning 2014 Formandens beretning 2014 Lektiehjælp for 0-9 klasse Vi har oprettet lektiehjælp for de mindste på Hovedbiblioteket i Birkerød. Med den nye skolereform troede de fleste børn, at de kunne nøjes med skolens

Læs mere

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på.

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på. Interkulturel forståelse Har du lyst til at blive klogere på, hvad din og andres forforståelser betyder for den gensidige respekt for andre mennesker? Og hvilken rolle kultur og religion spiller i den

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL Oplysningsprojekt om fattige befolkningers adgang til læger og hospitaler Titel Syg? Så går man da bare til lægen! Formål: Formålet med projektet er at øge viden om adgangen til læge- og hospitalsbehandling

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Links INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet?

Links INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet? Links INTRO del A hovedintro_a del B hovedintro_b TAXI Kort kort PARKEN dex.html#park_intro?park_forgren*6 Udforsk forladt bygning Del 1: forladt_bygning_intro?spil_fodbold*1 Del 2: forladt_bygning2 forladt_bygning_foto?forladt_bygning

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge. N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Nyhedsbrev - Lotte Friis Juli 2015

Nyhedsbrev - Lotte Friis Juli 2015 Nyhedsbrev - Lotte Friis Juli 2015 Den værste dag i mit liv. VM kvalifikation Hjemløs NU venter Kazan!!!!!! 2015 Mit 2015 startede rigtig godt. Efter nogle dejlige dage i New York hvor jeg sammen med nogle

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter I hver femte af de konfliktramte familier strækker striden sig overen periode på mere end ti år, viser Gallup-undersøgelse Af Christian Krabbe Barfoed og Charlotte

Læs mere

Kurser for frivillige / Efterår 2009. Udgivet af: Dansk Flygtningehjælp / Frivillig

Kurser for frivillige / Efterår 2009. Udgivet af: Dansk Flygtningehjælp / Frivillig Kurser for frivillige Efterår 2009 Kurser for frivillige / Efterår 2009 Udgivet af: Dansk Flygtningehjælp / Frivillig Tekst: Lone Tinor-Centi Layout: Steven Leweson Illustrationer: Johan Rutherhagen /

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

Julie, Klemens faster

Julie, Klemens faster Julie, Klemens faster Julie er Klemens faster og er mellemleder i socialforvaltningen i Stormstrøms amt. Hun har meget lidt til overs for hendes familie, især Klemens forældrene og sørgede da også for

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere