Religion 2014 nr. 2 JUNI. Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF. Religion nr. 2 juni

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Religion 2014 nr. 2 JUNI. Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF. Religion. 2014 nr. 2 juni"

Transkript

1 Religion 2014 nr. 2 JUNI Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF Religion 2014 nr. 2 juni

2 Bidragsyderne. Redaktøren har ret til at bringe artikler fra Religion på foreningens hjemmeside. Kopi og anden gengivelse af Religion er tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret. Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Sine Jensen Anmelderredaktør: Stine Svalgaard Larsen Øvrige redaktion: Peter Jensen, Kirsten Falkesgaard Slot og Line Simonsen Redaktionen deler ikke nødvendigvis bidragsydernes synspunkter. Forsidebillede: Personlige bønner skrevet til Buddha. Det har muligvis hjulpet studerende til oplysning og udfrielse ved sommerens eksaminer. Billedet fra Amsterdam 2014 (Foto: Signe Elise Bro) Afleveringsfrister: 15. august november februar maj 2015 Ændringer kan forekomme Medlemskontingent: Kr. 420 pr. år Kr. 210 pr. År (studerende, fuldtidsarbejdsløse og pensionister) Kontakt kassereren med oplysninger om cpr.nr. til indberetning af fradrag hos Skat. Kontakt sekretæren ved ændringer i fx navn, adresse eller ansættelsessted. Abonnement: En årgang kr. 300 Enkeltnumre kr. 100 Annoncepriser: Kr for 1 side Kr for ½ side Rabat ved min. 4 helsidesannoncer i samme nummer af Religion kr (kr pr. stk). Bladets bliver udgivet med støtte af Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler og trykt hos: trykteam svendborg a/s Grønnemosevej 13, 5700 Svendborg Tlf: ISSN Religion nr

3 Redaktionelt Kære læsere Så varer det ikke længe, inden vi alle kan nyde sommerferien, måske se lidt tilbage på det forgangne skoleår og svælge i inspiration til det ny i dette nummer. Redaktøren vil dog først af alt, og med meget røde øre, byde en særlig velkommen til Ester-Helene Vinter Frei og Julie Winkel Sørensen, som i sidste nummer af Religion ikke blev krediteret korrekt for forsidens foto og fotos side 17 og 43! Efter Nyt fra bestyrelsen vil dette års andet blad indlede et minitema med to artikler om religion og musik. Det er først Søren Lassen, der skriver om ISKCON, særlig ud fra studier af tempelet i Vanløse og om, at der mere musik i ISKCON end at chante de mange daglige runder af Hare Krishna-mantra et. Den anden artikel tager læserne med til Zimbabwe, hvor religiøse begivenheder betyder aktiv musikalsk engagement fra alle deltagere. Kirsten Madsen har studeret (og fotograferet) en bira-ceremoni, hvor musik (og øl!) indtager en væsentlig rolle. Dernæst bydes læserne velkommen til en særsektion helliget elevindlæg, hvor fire elever med forskellige bidrag giver læserne en fornøjelse udi skriftlighed og refleksioner. I redaktionen tænkte vi at høste lidt af dette skoleårs frugter og vidensdele nogle af de resultater, det har budt på. Først fortsætter vi i det musikalske tema med et fyldigt uddrag af Carl Vitus Holmquist Andersens (Viborg Katedralskole) SRP om Reggae og Rastafari. Dernæst stadig, i SRP-sporet, med uddrag af Life of Phi og brugen af skønlitteratur i forbindelse med religion ved Karen Rask (Viborg Katedralskole). Trine Nobel Hansen (Gladsaxe Gymnasium) er blevet opfordret, på baggrund af hendes SRP, hvor hun anvendte interviews, til at skrive et indlæg; dette mundede ud i Feltarbejde i religionsfaget set fra en elevs perspektiv. Endelig, men ikke mindre relevant, er et eksempel på en projektopgave (B-niveau) forfattet af Johanne Rowedder (hfafdelingen på Skanderborg-Odder Center for Uddannelse) om Jesu Soningsdød. I Fra Kollega til kollega bliver den aktive læser opfordret til at deltage i debat. Først en replik fra Allan Poulsen til os alle, fagkonsulent, bestyrelse og medlemmer, dernæst endnu et debatoplæg ved Torben Hammersholt, om man kan brande folkekirken. De debatlystne læsere er mere end velkomne til at skrive svar, de ønsker i bladet til eller poste kommentarer på vores Facebookside. Denne sektion afrundes med Bodil Kruses anmeldelse af Et latterligt menneskes drøm, der kan gøre sig i forbindelse med efterårets undervisning. Dernæst har vi fire anmeldelser og venter endnu en omgang med Materiale til anmeldelse. God sommerferie og læsning hilsener redaktøren. Redaktionelt 3

4 Nyt fra bestyrelsen Redaktion og trykning af bladet tager altid nogle uger, så i skrivende stund står vi foran eksamensperioden med den dertil hørende spænding: Kommer 2.d mon op? Skal jeg til Bornholm som censor? Osv. Dén spænding er nok udløst, når du sidder med bladet i hænderne og læser, så jeg vil med en anakronisme sige på forhånd: Jeg håber, det hele gik godt! Jeg håber, eksamensteksterne blev gode, jeg håber, censor var sød, jeg håber, eleverne/kursisterne klarede sig, som de skulle og jeg håber, du trods sommerferiens tillokkelser alligevel glæder dig til at skulle i gang igen næste år. Måske er du en af de mange nye, der har fået sit lives første B-niveau-hold, og hvis du er, vil jeg bare sige: Glæd dig! Det bliver så fedt! Det kan dog være hårdt det første år, så jeg håber, du samtidig har fået søgt om at komme med på internatkurset om B-niveau til september. Vi skal desværre sige hele to farveller i dette blad: Dels til fagkonsulent Martha Haahr, dels til bestyrelsesmedlem Mustafa Gezen. Martha har valgt ikke at lade sig genbestikke som fagkonsulent på grund af nedskæringen på hendes stilling. Vi takker for samarbejdet og ærgrer os sammen med hende over, at ministeriet har nedprioriteret vores fag og fagkonsulentinstitutionen igen. Det er dybt kritisabelt, og vi ser med bekymring på denne udvikling. Vi kan f.eks. være bekymrede for, om man kan opfylde alle kravene til en fagkonsulent fyldestgørende med de få timer, der nu er til rådighed, og denne bekymring bliver naturligvis ikke mindre af, at vi mener, der ligger et større arbejde med ændringer af læreplanerne foran os. Og som Allan Poulsen (med profetisk evne?) skriver længere henne i bladet: Fagkonsulenter kommer og går; om føje tid har vi en ny, og så har vi ingen garanti for at læreplanen ikke læses efter dens bogstav. Uanset hvem, der måtte have modet og overskuddet til at søge stillingen som fagkonsulent, vil vi fra bestyrelses side opfordre til at vedkommende indgår i samarbejde med os og vore medlemmer, så vi kan få en læreplan, alle er enige om fortolkningen af og som alle kan være glade for. Mustafa er ansat på Østerbro International School, hvor han bliver, men han skal nu beklæde stillingen som head of School for deres gymnasiale overbygning. Vi ønsker ham tillykke med stillingen og al mulig held og lykke med den. Dette efterlader imidlertid en tom plads på en bestyrelsestaburet, så overvej, om ikke du har lyst til at stille op til valget sidst på året, så du bl.a. kan være med i de vigtige diskussioner om læreplansændringer, udvikling af efteruddannelseskurser og alt det andet spændende, vi laver i bestyrelsen. Hvis du vil høre mere om arbejdet eller har spørgsmål til det, så skriv endelig til undertegnede. På næste bestyrelsesmøde skal vi netop til at diskutere kommende kurser, så hvis du har idéer og ønsker, vil vi også meget gerne høre fra dig. (Og man må gerne ønske noget uden at stille op til bestyrelsen ;-) 4 Religion nr

5 Bibelselskabet har haft fødselsdag, så i anledning af dét og i anledning af højtiden sommerferie bringer vi et par billeder af Den terrængående Bibel med et par forslag til, hvor du kan læse op på næste års pensum de næste uger. God ferie! Indtil videre har vi fire kurser sat i søen: B-niveau-kurset i Svendborg september, rejsekurset til Rusland, hvor vi bl.a. skal opleve den ortodokse jul sammen med Annika Hvithamar, et regionalkursus i Næstved d. 28. august om naturvidenskab og teologi og endelig vores generalforsamlingskursus til november. Vi har sidste år haft problemer med for få tilmeldte til nogle kurser måske pga. usikkerheden om OK13; vi håber, denne usikkerhed er væk nu, og at I igen har mod på og overskud til at søge kurserne. Vi kan i hvert fald med glæde konstatere, at de alle fire ser ud til at blive oprettet. Og så et sidste suk fra vores kasserer, inden jeg runder af: Husk at tilmelde dig og dit foreningskontingent pbs, så betalingen sker automatisk; det er et stort arbejde at sende rykkere ud og helt ærligt, så er det ikke særlig sjovt at bruge sin foreningsarbejdstid på den slags vi vil meget hellere bruge kræfterne på kvalificeret efteruddannelse og gennemarbejdede læreplansændringer! På bestyrelsens vegne, Signe Elise Bro nyt fra bestyrelsen 5

6 Nyt fra fagkonsulenten Kære kolleger Ministeriet er blevet pålagt et besparelseskrav på 5%. Det er også denne gang gået ud over en række fagkonsulenters beskikkelsesnormer. Min er blevet reduceret, hvorfor jeg ikke har ønsket genbeskikkelse. Jeg går ud fra, at stillingen opslås i nær fremtid, hvornår ved jeg ikke, men nærmere oplysninger fås ved henvendelse til ministeriet. Efter 1. august er der således en ny kollega på posten. Status for faget Faget har med sin forankring i stx, hfe og ks samt i mindre grad i htx og hhx aldrig været større. Ved denne sommereksamen er der 816 kolleger indberettet som censorer i faget, og samlet på C-, B- og hfe-niveau er der 961 hold indberettet til censur, hvor ks-faget endda ikke er medregnet. Der er i øjeblikket fin vækst med hold på religion B over hele landet. Indholdsmæssigt kan dette forklares ud fra, at faget har fulgt med. Det er et nutidigt nationalt og globalt orienteret fag, hvis indholdsmæssige aktualitet er nødvendigt som dannelsesfag. Med sine rødder solidt forankret bagud i kulturnation er der ikke blot tale om et europæisk perspektiv, men lige så meget om et bredere verdensperspektiv og aktualitet. At faget er blevet virkeliggjort som et nødvendigt og funktionelt dannelsesfag i fagrækken, skyldes bl.a., at faget indeholder en humanvidenskabelig tradition og en sociologisk tradition. Det betyder, at faget altid er samspilsparat med andre fag, uanset om der er fakultetsbindinger i fx AT-opgaver eller ej. De mange faglige teorier og deraf mulige metoder giver utallige samarbejdsmuligheder. Det afspejler faget mange facetter, og det er fagets store gave. Et andet afgørende forhold, der generisk positionerer religionsfaget som et nødvendigt dannelsesfag, er dets etiske dimensioner. Religionernes etik spiller afgørende roller i kulturerne i fortid og nutid, og de interagerende sekulære etikkers meddialog i de aktuelle problemstillinger og værditolkninger udgør tilsammen viden og indsigt i verden, som alle vore elever bør kunne formulere sig om og tage stilling til på indsigtsfuld og reflekteret vis for at blive globale samfundsborgere med integritet. 6 Religion nr

7 Det forhold, at faget nu står så stærkt, skyldes naturligvis også dets aktører. Der er tale om dygtige, videbegærlige og entreprenante kolleger i marken med gode uddannelser fra universiteterne, der ikke er bange for at prøve og udvikle nye materialer, undervisningsformer og faglige samspil. Så har vi de gedigne fagdidaktiske kurser med veloplagte og meget dygtige kursuslederne og oplægsholdere, der er med til at professionsrette vore nye kolleger, således at fagtraditionen hele tiden udvikles og diskuteres i det lærende åbne forum. Men man er ikke færdig som underviser, bare fordi man har bestået pædagogikum. Der er tale om en livslang professionel efteruddannelse, som den faglige forening bl.a. danner ramme for. De faglige diskussioner i foreningen og dets medspil for fagkonsulenten om det faglige samarbejde er en nødvendighed. Foreningens vigtige kursusaktivitet, og de udsynsskabende faglige udlandsrejser er nødvendige for, at det fortsatte høje kompetenceniveau vedligeholdes i lærergruppen. Som en anden vigtig medspiller skal nævnes vores meget aktive EMU-redaktør, der gør sit til, at fagsiderne er opdaterede, kurserne udmeldte og som formidler en visuelt attraktiv fagside. Endelig skal nævnes den meget frugtbare lærebogssituation i faget. Her er der fortsat stor produktion fra mange forskellige forfattere. Styrken ligger blandet andet i, at der skrives ud fra mange forskellige ståsteder i faget, det være sig fagdidaktisk, videnskabeligt og emnemæssigt. Det giver styrke og dynamik til fortsat udvikling af fagets mange områder, der i takt med virkeligheden hele tiden giver nye muligheder for faget og dets undervisere. At faget ikke er begrænset til kun at dække europæiske kulturområder, men også kan kaste blikket rundt til alle verdens hjørner, giver faget dets globale karakter, som lærebogsudbuddet så fint afspejler. Herved muliggøres yderligere fagsamarbejde med andre fag. Religionsfagets faglige fylde og potens udgøres af de involverede aktører, herunder også vore kvikke elever. Det er med glæde og sindsro, jeg siger farvel til fagkonsulentjobbet og vender tilbage til lærerjobbet på fuld tid. Religionsfaget er, hvad vi gør det til. Tak til alle for samarbejdet. Med venlig hilsen Martha Haahr nyt fra fagkonsulenten 7

8 Krishnabevidsthed fra Indien til Vanløse Af Søren Christian Lassen Søren Christian Lassen er religionshistoriker, ph.d. og ekstern lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Han har i forskning og undervisning i en årrække beskæftiget sig med indiske religioner og har en særlig interesse for ISKCON. Han har også erfaret, at ISKCONs Vanløse-tempel er et meget velegnet mål for ekskursioner med undervisningsgrupper. Indledning International Society for Krishna Consciousness, også kendt som ISKCON eller Hare Krishna-bevægelsen, har snart eksisteret i et halvt århundrede. ISKCON viderefører trofast et system af dogmer og praksis fra en århundredegammel indisk tradition, og bevægelsen opfatter endog sig selv som en moderne og autentisk videreførelse af en årtusindgammel universel religiøs kultur. I sin nuværende skikkelse er bevægelsen imidlertid på flere punkter udpræget nytolkende, både i forhold til den hindu-tradition, den udspringer af og påberåber sig dog under navnet vedisk tradition og i forhold til dens eget udgangspunkt i stifteren Prabhupadas forkyndelse. Det er således en nytolkning i forhold til brahminsk ortodoksi, at man kan konvertere til hinduismen hvilket reelt er, hvad der sker i Krishna-bevægelsen og tilmed blive brahmin. Hele det omfattende system af centre og bosættelser, der er udviklet over hele verden, er også en moderne udvikling, der på adskillige punkter ikke har noget historisk sidestykke i Indien. Endvidere er der efter stifterens død i 1977 sket betydelige ændringer af bevægelsen, som han tilsyneladende ikke havde forudset. Med sine små halvtreds år er ISKCON egentlig en meget ung religiøs bevægelse, men den har opnået en global udbredelse, en passende stabilitet samt en omfattende litteratur. Bevægelsens egne publikationer har et uoverskueligt omfang, og også forskningslitteraturen er fyldig. 1 Dette afspejler, at ISKCON kan ses som en trosretning, der allerede i sin anden generation er veludviklet. Det skal derfor understreges, at denne artikel koncentrerer sig om nogle få udvalgte temaer i denne bevægelse og dens historie. Den vil først give et historisk rids over bevægelsen med fokus på stifteren Prabhupada og de forandringer, der er sket efter hans død. Derpå følger en præsentation af den danske gren af ISKCON med organisation, religiøs praksis m.v., og hvis ikke andet 8 Religion nr

9 er angivet, er det forhold, der også gælder globalt. Endelig slutter artiklen med noget af det, der mest præger billedet af ISKCON, nemlig sang og musik. Artiklen bygger i betydelig grad på et antal besøg i Vanløse-templet samt samtaler og interviews med hengivne. Sanskrit-ord er gengivet i tillempet form, der afspejler udtalen. ISKCONs historiske rødder Religionshistorisk set er ISKCON i udpræget grad en bhakti-bevægelse. Bhakti-strømningen har over de sidste mere end tusinde år gradvis gennemtrængt hinduismen, således at den gængse religiøse praksis for langt de fleste hinduer i og uden for Indien primært er inspireret af bhakti-bevægelserne: tilbedelse af guddomme i form af figurer og billeder, ofringer til guddomme i form af blomster, fødevarer og lignende, besøg i templer og valfart til hellige steder, brug af sang og musik m.m. 2 Og overordnet set er den dominerende teisme, der i princippet er monoteistisk, nært forbundet med bhakti-bevægelserne. 3 Det er dog vigtigt at skelne mellem bhakti-praksis i hinduismen, og bhakti-bevægelser. 4 En bhakti-bevægelse er, som navnet antyder, en bevægelse inden for den større tradition med en sekt-karakter. Den religiøse praksis vil her være mere emotionel og intens end generelt i hinduismen, og der bliver lagt særlig vægt på at synge Guds navn. ISKCON har rod i den udpræget emotionelle bhakti-tradition i Bengalen (nu delt mellem Indien og Bangladesh), kaldet gaudiya vaishnava bhakti-traditionen. 5 Den er knyttet til reformatoren og ekstatikeren Chaitanya ( ), der rendyrkede sangen af Guds navn som sin altdominerende religiøse praksis. Det drejede sig her om Krishna, der i den brahminske ortodoksi betragtes som en form af guden Vishnu. I gaudiya vaishnava-traditionen opfattes Krishna som den øverste guddom, men man kalder sig alligevel vaishnavaer, dvs. Vishnu-dyrkere. Chaitanya fik en tilhængerskare, og en gruppe teologer, de seks såkaldte goswamier, skabte et læresystem og en dogmatik efter hans død. Denne bevægelse fortsatte i nogle generationer i Bengalen, men døde tilsyneladende hen, indtil den blev genoplivet og reformeret i 1800-tallet af dommeren og skribenten Kedarnath Datta, kendt i ISKCON som Bhaktivinoda Thakur ( ), og fortsat af dennes søn, Bhaktisiddhanta Saraswati (opr. Bimala Prasad Datta, ). Den altdominerende skikkelse i ISKCONs historie er bevægelsens grundlægger, hvis fulde titel og navn er His Divine Grace A. C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada, født som Abhay Charan De i Calcutta ( ). Der findes ikke tilgængelige kilder til Prabhupadas liv, som ikke hidrører fra ISKCON, og de følgende oplysninger er hentet fra en moderne biografi af en højtstående ISKCON-leder, Satsvarupa dasa Goswami. 6 Her berettes det, at den unge Abhay Charan i 1922 første gang mødte sin guru, den ovennævnte Bhaktisiddhanta Saraswati. Abhay Charan blev i 1932 indviet discipel af Bhaktisiddhanta og arbejdede for udbredelsen af vaishnava bhakti-læren, samtidig med, at han drev et mindre medicinalfirma. I 1950 forlod han sine kone og sine fem børn for at indgå i vanaprastha-stadiet, og i 1959 indgik han i sannyasa-stadietv 7 krishnabevidsthed fra indien til vanløse 9

10 asket-tilværelsen og fik i den forbindelse sit religiøse navn Bhaktivedanta. Det mere kendte Prabhupada er egentlig et tilnavn, som han først fik i ISKCON-tiden. Krishnabevidsthed kommer til Vesten Prabhupadas rejse til USA i 1965 og senere etablering af ISKCON kan ses som bevægelsens grundlæggelsesmyte. Det er historiske begivenheder, der har fundet sted for få årtier siden, men af bevægelsen mytologiseres de i en grad, så det ikke er let at afgøre, hvad der er fakta og hvad der er tolkning. Prabhupada skal af sin guru, Bhaktisiddhanta, allerede ved deres første møde i 1922 og ved flere senere lejligheder have fået instruktion om at udbrede vaishnava-bhakti i Vesten. Han rejste til USA i august-september 1965 med fragtskibet Jaladuta, en rejse der tog 35 dage. Ved ankomsten til New York havde han ikke andet end 20 dollar i kontanter, en paraply og en kuffert med bøger. Han kendte ikke noget til USA han vidste ikke, om han skulle gå til højre eller til venstre. Den eneste kontakt, han havde, var adressen på en indisk familie, der ville hjælpe ham. Han var næsten 70 år, men i en alder, hvor de fleste ville nyde deres otium, kastede han sig ud i en kolossalt ambitiøs opgave. Hen over vinteren gik han i gang med at prædike og synge Hare Krishna i New York og fik langsomt en række disciple dér og i flere andre byer, navnlig blandt storbyungdommen. 13. juli 1966 etablerede han ISKCON som organisation og oprettede sidenhen over 100 templer og centre over hele verden. Det hævdes, at han rejste jorden rundt 14 gange indtil sin død i Hændelsesforløbet er givetvis foregået som beskrevet, men det er samtidig velegnet til at italesætte ISKCONs stifter som en autentisk åndelig mester med et budskab, der fik succes, fordi det var guddommelig sandhed. En meget vigtig faktor ved ISK- CONs etablering i USA er tidspunktet, Prabhupadas ankomst skete samtidig med den første spæde begyndelse til den velkendte modkultur eller ungdomsoprør. Denne velkendte strømning i anden halvdel af 60erne tog sin begyndelse i USA og var stærkt forbundet med modstand mod krigsførelsen i Vietnam. Den udviklede sig også til modstand mod autoriteter af mange slags, og mod traditionel (kristen) religion, der blev set som konservativ og forstenet, samt en åbenhed over for alternativ religiøsitet, i særlig grad indiske religioner og indisk kultur i øvrigt. ISKCON er naturligvis godt klar over, at dette heldige sammentræf var afgørende for Prabhupadas succes. 8 Der er dog et væsentligt dilemma i den attraktion, Prabhupada havde på mange amerikanske unge. Den ungdomskultur, der udviklede sig i USA og andre vestlige lande som en protest mod det konforme establishment, var præget af en antiautoritær og afslappet livsstil med udstrakt brug af euforiserende stoffer, især hash og LSD, og løse samværsformer med fri sex. Hvordan kunne de unge, der dyrkede en art hedonisme, hvor der var rigeligt med stoffer, sex og rockmusik, dog blive tiltrukket af en ældre indisk herre, der prædikede en konservativ og restriktiv livsform, der udelukkede alle de nævnte ting? Og hvordan kunne de unge, der gjorde oprør mod autoriteterne, dog slutte sig til en autoritær guru, der sagde, at man skulle betragte ham selv, som om han var Gud? Først og fremmest tilbød Prabhupada en livsform, der var alternativ, og ved at slutte sig til ham, gjorde man virkelig oprør mod det etablerede samfunds normer. Mere konkret er 10 Religion nr

11 Alteret i Vanløse-templet, fyldt med ofringer i anledning af en større fest. Foto Søren Christian Larsen der en affinitet mellem den oplevelseshungrende hedonisme i modkulturen, og den kraftige følelsesudfoldelse, der står centralt i ISKCONs praksis. 9 ISKCONs egne kilder hævder, at Prabhupadas unge tilhængere fik åndelige oplevelser, der overgik dem, de kendte fra LSD, hvilket gjorde det let for dem at afholde sig fra stofferne. Det medførte en kampagne, der ikke var uden humor: nogle hengivne fremstillede løbesedler med overskriften: Bliv høj for evigt. Ikke flere nedture. Ved at synge Hare Krishna blev man høj ligesom på LSD, men der var ingen nedtur 10 En meget central del af Prabhupadas virke er hans forfatterskab og oversættervirksomhed. Det påbegyndte han i sin tid i Indien, men størstedelen af hans omfattende oversættelsesarbejde skal være udført efter han kom til Vesten. Det drejer sig især om kommenterede oversættelser af klassiske sanskritværker af relation for bevægelsen, og her står Bhagavadgita i forgrunden. Prabhupada udgav sin engelske oversættelse af dette velkendte værk med sine fyldige kommentarer i 1972 under titlen Bhagavadgita as it is. Denne titel skal ifølge Prabhupada tages helt bogstaveligt: Generelt har oversættere, når de skulle fremlægge Bhagavad-gita på engelsk, været tilbøjelige til at tilsidesætte personen Krsna for at gøre plads til deres egne ideer og filosofier. ( ) Bhagavad-gita som den er [præsenterer] denne store tekst på dens virkelige præmisser. 11 Det hævdes altså, at denne oversættelse ikke er fortolkende, men den kritiske læser vil utvivlsomt mene, at den netop er fortolket i retning af at fremhæve Krishna som mål for kærlighedsfyldt hengiven tjeneste Bhagavadgita suppleres i øvrigt af Prabhupadas oversættelse af det betydeligt større værk Bhagavata Purana, også kaldet krishnabevidsthed fra indien til vanløse 11

12 Danske og indiske Krishna-hengivne i munter dans under kirtan. Foto Søren Christian Larsen Srimad Bhagavatam, der i langt højere grad betoner den emotionelle og kærlighedsfyldte side af Krishna-dyrkelsen. Autoritet og social forandring Prabhupada døde i 1977 i Vrindavan i Nordindien, et af de steder der er nært knyttet til Krishna-mytologien. I modsætning til mange andre karismatiske religionsstiftere og prædikanter havde Prabhupada forberedt bevægelsen på tiden efter hans egen død. Det er her af afgørende betydning, at han udelukkede, at hans post skulle overdrages til én enkelt person. I stedet oprettede han allerede i 1970 et organ kaldet Governing Body Commission GBC oprindelig bestående af 11 personer, der skulle lede bevægelsen globalt, når han selv var borte. Dette parlamentslignende system er fortsat ISK- CONs højeste myndighed. GBC har nu 32 medlemmer, heraf to kvinder, og mødes en gang om året, hvor der vedtages resolutioner, der kan sammenlignes med lovgivning. 12 ISKCON har altid været centreret om sine templer, der er såvel boliger for munke (og evt. nonner) som samlingssteder og kontaktpunkter for alle hengivne og sympatisører. Prabhupada anbefalede munke- og nonneidealet som den ideelle livsform for sine disciple, og således blev det også praktiseret. Krishnas unge amerikanske og europæiske hengivne var i 70erne fulde af energi og hengivenhed til Krishna og gik målbevidste op i deres nye liv som bhakti-yogier, men det stærkt regulerede tempelliv viste sig ikke at kunne bestå som ISKCONs grundlæggende enhed. Omkring slutningen af 1980erne begyndte en social forandring, der skulle ændre bevægelsen i betydelig grad. 13 Ganske kort kan det beskrives som, at bevægelsens ideal gik fra at være munke 12 Religion nr

13 til at være forsamlingshengivne, og den primære sociale enhed gik fra tempelfællesskabet til kernefamilien. Hvor det oprindelig var munketilværelsen, der blev anset for den bedste, og ægteskab og familieliv en ringere løsning for dem, der ikke kunne klare det krævende tempelliv, kom der en langt større accept af familieliv og livet i samfundet med lønarbejde m.v. 14 ISKCON er i dag i bogstavelig forstand en global organisation, der er repræsenteret i en lang række lande. USA har altid udgjort tyngdepunktet, men også i Storbritannien er ISKCON kraftigt til stede. Siden omvæltningerne i den tidligere østblok har ISKCON haft en bemærkelsesværdig vækst i både Rusland og flere østeuropæiske lande, hvor det f.eks. hævdes, at der er ISKCON-medlemmer og sympatisører i Rusland. 15 I USA, hvor det hele startede, er anden generation, dvs. børn født af ISKCON-ægtepar, nu voksne og i stort tal aktive i bevægelsen. Endvidere er ISKCON for alvor etableret i Indien med centre i mange byer, hvor de fleste tilhængere er indfødte indere. Krishnas tempel i Vanløse ISKCON er i 2014 veletableret og stabil i Danmark, som dog i global sammenhæng er en mindre afdeling. Der er en lille kernegruppe og bevægelsen synes at være i vækst. Hare Krishna blev indført i Danmark o og har været her lige siden, med varierende stabilitet. Bevægelsen har her i landet gennemgået den samme sociale forandring som ovenfor beskrevet. ISKCON bestod i Danmark i en årrække af et mindre antal munke og en enkelt nonne, 16 der alle var yderst dedikerede til bevægelsens principper og meget aktive, og som samtidig afgrænsede sig noget mod resten af samfundet. Efter at have haft flere forskellige hjemsteder anskaffede man i midten af 1990erne en større ejendom nær Hillerød, Bauneholm, hvor tanken var at samle de forskellige hengivne munke, ægtepar og børn under ét tag. Det fungerede ikke fuldt ud, og med den sociale forandring, hvor flere ægtepar foretrak at bo for sig selv uden for templet, blev stedet for stort. Det blev forladt ca til fordel for en ældre villa i Vanløse med en tidligere erhvervsbygning i baghaven. Dette sted har nu i mere end ti år dannet rammen om ISKCON København og har udviklet sig til et aktivt og velbesøgt religiøst center. En mindre gruppe hengivne lever i Østjylland og har et mødested i Århus, men artiklen vil i det følgende koncentrere sig om Vanløse-templet, da dette er samlingssted for hengivne øst for Storebælt og samtidig det danske hovedkvarter. Selve villaen i Vanløse-templet indeholder primært værelser for bevægelsens munke, foruden et vigtigt rum, nemlig køkkenet, hvor maden til Krishna og til hengivne og gæster bliver tilberedt og båret de få meter over gården til den tidligere nævnte erhvervsbygning. Denne er indrettet til tempelrum, bestående af ét stort rum med trægulv og et alter langs den ene væg, samt nogle baglokaler ved siden af alteret. Tempelrummet fungerer som helligsted, som mødested for den ugentlige søndagsfest, som undervisningslokale, som festsal og som spisesal ved enhver lidt større anledning. Der er ingen fast placerede møbler, da man foretrækker at sidde på gulvet, men der er dog et større antal stabelstole, der bruges til gæster, der foretrækker at sidde på en stol. I et vindfang inden for indgangen anbringes fodtøj på reoler, og lige indenfor krishnabevidsthed fra indien til vanløse 13

14 i lokalet befinder sig en disk, hvor der sælges Krishna-litteratur, musik og andet ved søndagsfester og andre lejligheder. Væggen over for indgangen domineres af alteret, der er placeret på en forhøjning i en niche af ca. fire meters bredde og dybde. Herpå befinder sig templets to deiteter, gudefigurer, der fremstiller Chaitanya og hans nære ledsager Nityananda i sang og tilbedelse. 17 Langs væggen skråt over for alteret står en forhøjning, hvor templets meget livagtige Prabhupada-figur sidder. Alle Krishnatempler har en sådan figur i naturlig størrelse, der er genstand for respekt og ofringer. Bortset fra det nævnte inventar er rummet umøbleret og kan ved festlige lejligheder rumme op til et par hundrede siddende personer. Den danske ISKCON-afdeling har karakter af lokalafdeling af en større organisation; den er selvstyrende, men med reference til den globale ledelse, GBC. Organisatorisk ledes gruppen af ISKCON Danmarks Landsråd (IDL), der består af ca. otte mænd og kvinder, de ældste eller mest fremtrædende af de danske hengivne. Templet er bolig for hengivne, foruden alle de andre funktioner det har. Lederen har den flotte titel tempelpræsident, som er standardbetegnelse i alle ISKCON-templer. Det er primært en post med administrative og praktiske opgaver. Der er ingen fastboende initierende guruer i Danmark, men templet besøges ofte af guruer på gennemrejse. ISKCON skelner mellem diksha-guruer, der kan initiere og tage disciple, og shikshaguruer, der kan give åndelig vejledning uden initiation. Den sidste kategori er ikke klart afgrænset, og et antal personer kan fungere som vejledere i Danmark. Den danske gren har en kernegruppe på ca. halvtreds personer, der betragtes som seriøst praktiserende. 18 Et mindre antal er munke, som har aflagt cølibatsløfte, mens resten lever som husholdere i ægteskab eller i alt fald stræber mod dette. Det, at familielivet først for forholdsvis få år siden er blevet opvurderet, betyder også, at den næste generation først er ved at vokse op, og der er endnu ikke en ISKCON-ungdom i Danmark. Munke og husholdere refererer til den klassiske teori om livsstadier i hinduismen, hvorimod initiation markerer religiøs status og går på tværs af livsstadierne. ISKCON praktiserer to initiationstrin: et første, hvor man afgiver løfte om at overholde de regulerende principper (se nedenfor) og chante 19 mindst 16 runder daglig, og en anden initiation, hvorefter man betragtes som brahmin og bl.a. får ret til at gå på alteret, dvs. udføre puja og passe gudefigurerne. I marts 2014 blev der i øvrigt for første gang i adskillige år udført en (første gangs) initiation i Danmark. Det skete ved en tilrejsende shiksha-guru og med ildoffer, recitation af vediske mantraer m.v. Vanløse-templets vigtigste arrangement er er den ugentlige søndagsfest. Hver søndag eftermiddag året rundt kan enhver komme og høre Hare Krishna-mantraet, selv tage del i kirtan samt nyde et gratis måltid. Søndagsfesten er ikke alene kontaktpunkt til nye interesserede; den er også et vigtigt mødested for de hengivne selv. Væksten i antal besøgende i de senere år skyldes imidlertid særligt en helt anden gruppe, nemlig herboende indere og indiske expatriates, der kommer til Vanløse-templet i stort tal. Kun få af dem er indviede eller i det hele taget vaishnavaer, men kommer idet de anser templet for et legitimt og attraktivt hindu-tempel. Ofte vil inderne være i flertal til søndagsfester eller andre festlige arrangementer. De er velkomne og af stor betydning: for det første giver de ISKCON en stor legitimitet som autentisk tradition, for 14 Religion nr

15 Fællesmåltid serveres i tempelrummet. I baggrunden ses Prabhupada-figuren. Foto Søren Christian Larsen det andet er det inderne, der giver broderparten af de donationer, der opretholder templet. 20 Hvad der generelt er tiltrækkende ved Krishna-bevægelsen, kan ikke besvares kort. Men hippietiden er for længst forbi, og det miljø, ISKCON opererer i i Danmark, er meget forskelligt fra Prabhupadas hengivne i 60erne. En delvis forklaring er det fællesskab og det nære personlige samvær, som de hengivne praktiserer som oftest med en markant (men ikke rigid) kønsadskillelse. Endvidere har hele den emotionelle udfoldelse med sang og musik, som den besøgende hurtigt møder, givetvis en stor betydning. Mere herom i det afsluttende afsnit. Et Krishna-bevidst liv Den religiøse praksis for en Krishna-hengiven er krævende og vil for mange udenforstående forekomme umulig at leve op til. De to hovedpunkter er at overholde de regulerende principper og chante 16 runder Hare Krishna-mantra hver dag. Der er fire regulerende principper, som er fastlagt af Prabhupada: Ingen indtagelse af kød, fisk eller æg. Ingen rusmidler inklusive alkohol, tobak, kaffe og te. Ingen seksuel omgang undtagen indenfor ægteskab for at få børn. Intet hasardspil. 21 Personer, der bliver interesseret i Hare Krishna, vil stræbe efter at efterleve disse principper. Begrundelsen for dem, er at de handlinger, der skal undlades, fastholder en i den materielle eksistens, hvor formålet med bevægelsens praksis er i sidste ende at overvinde denne og komme til Krishna. Hare Krishna-mantraet er det, der har givet bevægelsen dens kendte betegnelse, og det er fortsat den altdominerende religiøse praksis. Mantraet består af 16 ord på krishnabevidsthed fra indien til vanløse 15

16 sanskrit tre forskellige navne for Gud. 22 Ifølge Prabhupada medfører chantningen af mantraet, dvs. påkaldelse af Guds navn, at man fjerner sig fra det materielle og bevæger sig i retning af Gud: Disse tre ord, nemlig Hara, Krisna og Rama, er de transcendentale sædkorn i mahamantraet. Chantningen er et kald efter Herren og Hans energi, om at yde beskyttelse til den betingede sjæl. Denne chantning er nøjagtigt som barnets ægte gråd efter sin moders tilstedeværelse. ( ) Ingen anden måde at opnå spirituel realisation på, er så effektiv i denne tidsalder af strid og hykleri, som chantning af maha-mantraet. 23 Denne forklaring afspejler den selvforståelse, der ligger i bhakti-traditionen, nemlig at det på grund af den degenererede tidsalder, vi lever i, kun er realistisk at søge befrielse gennem bhakti-vejen. 24 Hver praktiserende Krishna-hengiven har en bedekrans med 108 perler. De 16 runder vil sige, at man fremsiger mantraet (de 16 ord) én gang for hver perle i kæden, mens man lader den løbe gennem fingrene, og man går kæden igennem 16 gange. Det betyder, at man fremsiger mantraet 1728 gange hver dag. Det tager et par timer og udføres bedst tidligt om morgenen. Endvidere bruges mantraet i alle mulige andre forbindelser, og det bliver sunget med stor iver, men det kommer der mere om i næste afsnit. Musik som frelsesvej Det er naturligvis en stor forenkling af sige, at musik og sang er en frelsesvej for Hare Krishna-hengivne. Men sikkert er det, at såvel recitation og sang af Hare Krishna-mantraet, som mange andre former for musik og sang spiller en vældig stor rolle for bevægelsen og dens medlemmer. ISKCON betjener sig af snart sagt alle musikgenrer, men den foretrukne er den traditionelle indiske form, i Indien kendt som devotional music. ISKCON udfører den meget traditionsbevidst, for det meste udelukkende med indiske instrumenter. Det melodiøse element udgøres her af et harmonium, der som oftest betjenes af forsangeren. Dette er en mindre udgave af et stueorgel, som står på gulvet og som spilles med én hånd. Desuden bruges mrdangam, en dobbelttromme, og kartalaer, håndbækkener, foruden rytmisk håndklap. Der spilles ikke instrumentale passager, og den dominerende form er vekselsang mellem forsanger og kor. Forsangeren foredrager f.eks. Hare Krishna-mantraet solo, vekselvis med koret, dvs. alle andre tilstedeværende. Egentlige sange udføres også ofte på denne måde. Der skelnes i selve udførelsen som hovedregel mellem bhajan, der er stillesiddende sang, hvor i princippet kun musikerne synger, og kirtan, som er fællessang. Det er kirtan, der er Krishnabevægelsens varemærke, for det er her, følelserne kommer til udtryk, ofte ganske kraftigt. Hare Krishna-mantraet står i centrum i alle former for musikudøvelse. Ved større fester er mantrasangen højdepunktet på samværet og bliver sunget i timevis, den fælles kirtan ved den ugentlige søndagsfest har form af en forholdsvis kort, men intens fællessang af mantraet, og det er mantraet, der høres, når Hare Krishna-folk går syngende gennem gågadernes lørdagshandel. Desuden bugner internettet af Youtube-videoer fra alle egne af verden, hvor mantraet kan høres og ses ad libitum og i utallige ud- 16 Religion nr

17 gaver. Sang og musik udgør i det hele taget et hovedelement i Krishna-hengivnes samvær, hvilket som nævnt må være en betydelig faktor i bevægelsens tiltrækningskraft. Foruden mantraet synges der også mange vaishnava-sange, der er religiøs poesi på sanskrit skrevet af Chaitanyas disciple og efterfølgere. Fællesskabspræget i bevægelsen ses også af, at alle energisk synger med, når der er fællessang. Foredrag o.l. indledes også som oftest med sang, også selv om foredragsholderen ikke er nogen god sanger. Kirtan i fællesskab kan let udvikle sig til ekstase, der er et hyppigt brugt udtrykt blandt Hare Krishna-folk. Kirtaner beskrives ofte som ekstatiske, hvormed menes, at følelserne kom i udbrud hos mange. Det er bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt, Krishnahengivne kan blive emotionelt grebet af den fælles udfoldelse og hvor hurtigt de kan komme ned igen. Til almindelige søndagsfester er det helt normalt at se hengivne både mænd og kvinder efter kort tids kirtan løbe begejstret rundt, svinge hinanden rundt på stedet og på andre måder lade følelserne komme til udtryk. At ISKCON har en emotionelt præget religiøs praksis, er i alt fald indiskutabelt. På vej mod de første halvtreds år og videre frem Som Hare Krishna-bevægelsen nærmer sig sit halvtreds års jubilæum, bliver det tid at gøre status over mange ting, men der skal her blot skitseres et par punkter. Først kan man bemærke, at ISKCON eksisterer. Ikke så få nye religiøse bevægelser er opstået, blomstret og siden sygnet hen, eventuelt helt forsvundet, inden for ISKCONs levetid. Det spiller her en rolle, at ISKCON allerede i stifterens tid var konsolideret med institutioner i mange lande. Ledelsen af bevægelsen har gennemgået nogle kriser siden Prabhupadas død, men synes nu at være stabiliseret. En afgørende udfordring er, at første generation, Prabhupadas egne disciple, efterhånden har nået pensionsalderen, og der vil inden for en overskuelig årrække ikke være flere tilbage, der har kendt Prabhupada personligt. Umiddelbart ser bevægelsen ud til at have held med at fastholde de næste generationer, og dette er afgørende for dens fortsatte eksistens og stabilitet. Et andet punkt er ISKCONs intense og effektive brug af sang og musik. Som det er vist, kan dette ses som en væsentlig faktor i bevægelsens indre styrke. Samtidig giver det den en kontaktflade til det omgivende samfund, i første række den brede alternative kultur. Trods ISKCONs restriktive livsform og konservative idealer har bevægelsen fortsat et vist præg af ungdomskultur og alternativt miljø, og de søgende unge, der kommer til templet, møder et spændende og oplevelsespræget fællesskab, som Folkekirken har svært ved at hamle op med. Der kan ikke herske tvivl om, at ISK- CON er velkonsolideret i USA og flere andre lande. Spørgsmålet er, hvor vidt dette også er tilfældet i Danmark. De indiske besøgende er et vitalt element, men uden en stabil gruppe af seriøst praktiserende kan bevægelsen ikke bestå. Et problem er her, at mange kommer i templet i en periode, men mister interessen igen, hvilket også gælder for et antal initierede hengivne. 25 ISKCON Danmark har mange tiltag for at tilknytte og fastholde de voksne hengivne til bevægelsen; den afgørende udfordring vil være, om der også her i landet vil opstå en loyal og energisk anden generation. Svaret på det spørgsmål vil først komme efter halvtredsårs jubilæet. krishnabevidsthed fra indien til vanløse 17

18 Litteratur Cole, Richard J. (Radha Mohan Das) (2007), Forty Years of Chanting. A Study of the Hare Krishna Movement from the Foundation to the Present Day, i: Dwyer & Cole (2007) Dandaniti Devi Dasi og Lalitanatha Dasa (2010), Krishnabevidsthed sådan!, Nyt fra Hare Krishna Dwyer, Graham & Richard J. Cole (Ed.) (2007), The Hare Krishna Movement. Forty Years of Chant and Change, I. B. Tauris, London Flood, Gavin (1996), An introduction to Hinduism, Cambridge University Press, Cambridge Goswami, Satsvarupa dasa (1993), Prabhupada. Mennesket, helgenen, hans liv, hans livsværk, The Bhaktivedanta Book Trust Klostermaier, Klaus K. (1994), A Survey of Hinduism, Second Edition, State University of New York Press, Albany Madsen, Finn (2001), Social udvikling i Hare Krishnabevægelsen, Københavns Universitet, Det humanistiske Fakultet Prabhupada, His Divine Grace A. C. Bhaktivedanta Swami (1981), Perfektion i stridens tidsalder, The Bhaktivedanta Book Trust, London m.m. Prabhupada, Sri Srimad A. C, Bhaktivedanta Swami (2013), Bhagavad-gita som den er, Anden udgave, revideret og udvidet, The Bhaktivedanta Book Trust, London m.m. Rosen, Steven J. (Satyaraja Dasa) (2007), 1965 was a Very Good Year and 2005 is Better Still, i: Dwyer & Cole (2007) Rochford, E. Burke, jr. (2013), Sociological Reflections on the History and Development of the Hare Krishna Movement, i: Graham Dwyer & Richard J. Cole (Ed.), Hare Krishna in the Modern World, Arktos, London Rothstein, Mikael (1991), Gud er blå. De nye religiøse bevægelser, Gyldendal, København. Noter 1 Her i Danmark har religionshistorikeren Mikael Rothstein som den første underkastet ISK- CON en akademisk behandling, se f.eks. Rothstein Senere har religionssociologen Finn Madsen skrevet ph.d.-afhandling om bevægelsen: Madsen Klostermaier (1994), 221 ff. 3 Det grundlæggende tekstbelæg for en teistisk religionsopfattelse i hinduismen er som bekendt Bhagavadgita, der blandt meget andet danner grundlag for bhakti-bevægelserne, og som spiller en stor rolle i ISKCON. 4 Flood (1996), 128 ff. 5 Klostermaier (1994), 229 ff. 6 Goswami (1993) 18 Religion nr

19 7 Hermed levede Prabhupada op til det ortodoksi ideal for en mands livsforløb i fire stadier: elev-stadiet, husholderstadiet, hvor man opretholder familie og arbejde, skovbostadiet (vanaprastha), hvor man ( når de grå hår viser sig ) forlader hjemmet for at koncentrere sig om religiøse pligter, samt asketstadiet (sannyasa), hvor man fuldkommen forsager samfundslivet og de religiøse pligter for at søge befrielse. Idealet lever også i ISKCON, i noget ændret form, se Madsen (2001), 156 ff. 8 Rosen (2007), 21 ff. 9 Dette var kun et par faktorer og skal på ingen måde forestille at være en udtømmende forklaring på ISKCONs succes. 10 Goswami (1993), 98 ff. 11 Prabhupada (2013), xiii set Madsen (2001), 70 ff. 14 Rochford (2013), 15 f., 15 Cole (2007), Der har i en længere årrække været en enkelt dansk ISKCON-nonne, men vedkommende er nu gift, og der er dermed ingen nonner i den danske afdeling. 17 Ordet deitet af engelsk deity bruges på dansk om de figurer af Krishna og hans manifestationer, der fungerer som tilbedelsesobjekter i templerne. Vanløse-templet har ikke figurer af Krishna selv, men af Caitanya (den bengalske ophavsmand til gaudiya vaishnavatraditionen) og hans nære ledsager Nityananda, idet figurer af Krishna selv indebærer større forpligtelser m.h.t. ritualer og renhed. Men da Caitanya og Nityananda betragtes som inkarnationer af Krishna og dennes bror Balarama, er der i princippet ingen forskel. 18 Interview med Madhavasraya Das At chante er en fordanskning af det engelske to chant, der ikke umiddelbart har en passende oversættelse. Det bruges på dansk om den repetitive fremsigelse af Krishna-mantraet med lav stemme, som er daglig praksis for alle hengivne. 20 Interview med Madhavasraya Das Dandaniti Devi Dasi og Lalitanatha Dasa (2010), Hare Krishna Hare Krishna, Krishna Krishna Hare Hare. Hare Rama Hare Rama, Rama Rama Hare Hare. Dette mantra optræder i tekster fra middelalderen, men blev for alvor gjort til grundlaget for den religiøse praksis af den føromtalte Caitanya. 23 Prabhupada (1981), Klostermaier (1994), 221 ff. 25 Interview med Madhavasraya Das krishnabevidsthed fra indien til vanløse 19

20 Bira i Zimbabwe åndebesættelse, musik og deltagelse Af Kirsten Madsen Kirsten Madsen, cand.mag. i musik og Afrikastudier Ser du, min ven, her hos os er mbira[musikken] broen mellem vores og åndernes verden. Ephat Mujuru (musiker), Harare Over alt i verden spiller musik en rolle i religiøst liv 1. At udtrykke sig i musik kan være at udtrykke sig religiøst. I kultiske sammenhænge indgår musik i den rituelle scenografi, enten varetaget af musikalske eksperter eller som en aktivitet, der involverer de menige deltagere. Måden denne menige musiceren folder sig ud på, er nok lige så mangfoldig som eksemplernes antal. Fra kirkemiljøet på de hjemlige breddegrader kender vi bestræbelser på at opdatere den lutherske menighedsssang og salmeskattens musikalske stil i håb om at fremkalde lidt mere volumen fra bænkerækkerne. I svingende grad har bestræbelserne båret frugt. En musikalsk fornyelse, der har haft en overraskende gennemslagskraft, er gospel sort, amerikansk menighedssang på engelsk. Rytmen, energien, glæden, fællesskabet er de kvaliteter, de danske gospelsyngende ofte fremhæver som inspirationen i deres syngende praksis. Tilsyneladende evner musik i nogle tilfælde i særlig grad at befordre og stimulere til deltagelse. Hvordan kan det være? I Zimbabwe er det normen, at man som deltager i en religiøs begivenhed medvirker aktivt i de musikalske aktiviteter, der indgår i begivenheden. Hvad enten man er til gudstjeneste i et af de mange kristne trossamfund, eller man deltager i en lokal religiøs praksis. I vinteren 2012 opholdt jeg mig i landet med den opgave at undersøge, hvilken rolle musikken spiller i shonafolkets forfædrekult bira en, åndebesættelses-ceremonien. Et særligt interessefelt var den musikalske og sociale interaktion mellem bira ens deltagere menige så vel som musikalske eksperter - og begrebet deltagelsesbaseret musik. 20 Religion nr

Referat til bestyrelsesmøde i Religionslærerforeningen

Referat til bestyrelsesmøde i Religionslærerforeningen Referat til bestyrelsesmøde i Religionslærerforeningen Fredag d. 17. Januar 2014 0. Til stede: Signe Elise Bro, Gunnar Lundsgaard, Peter Jensen, Kirsten Falkesgaard Slot og Sine Camilla Jensen. Afbud:

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2 Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 402 448 v. 376 v.1-4 // 2 388 752 v.3-5 Ved gudstjenesten i dag fejrer vi tre små børns ankomst til verden. Tre små mirakler. For

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag

Kristi Himmelfartsdag Kristi Himmelfartsdag Salmevalg Indgangssalme: Til Himmels fór den ærens drot, 252 Salme mellem læsninger: Til Himlene rækker, 31 Salme før prædiken: Hvad er det at møde, 249 Salme efter prædiken: Din

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012 Anette blev hyldet i anledningen af de 25 år! Både børn og voksne mødte i går eftermiddags talstærkt op for at hylde Anette, der nu har rundet de 25 somre - som lærer på Århus Friskole. Og sikken en hyldest!

Læs mere

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab Evangelisk Luthersk Netværk Be- Tænk- Ning ved- Rørende spørgsmål Om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Side 1 Om forlaget Kosmologisk Information. - Oplysning om centre hvor der er foredrag om og undervisning i Martinus åndsvidenskab.

Side 1 Om forlaget Kosmologisk Information. - Oplysning om centre hvor der er foredrag om og undervisning i Martinus åndsvidenskab. 1 Side 1 2 Oplysning om forlaget KOSMOLOGISK INFORMATION. KOSMOLOGISK INFORMATION er et bogforlag med speciale i litteratur i relation til Martinus verdensbillede. Kosmologisk Information er en selvejende

Læs mere

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Cellegruppeoplægget tager udgangspunkt i første del af menighedens mission nemlig Mødested og i første punkt under dette punkt: Mødested mellem Gud og

Læs mere

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Period e Mål Eleverne skal: Klasse:6ab Lærer: HK Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluerin g Reformationen 33-34 Repetere viden om reformationen

Læs mere

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Prisen ved discipelskab. Kulturer bliver genoprettede

Læs mere

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplan for kristendom 2011/2012 33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Hvad er dit næste skridt?

Hvad er dit næste skridt? Hvad er dit næste skridt? KURSER I EFTERÅRET September - November 2014 kursus-hæfte-a5.indd 1 21/06/14 18.39 Efterårskurser VEJLE PINSEKIRKE INVITERER TIL EN RÆKKE SPÆNDENDE EFTERÅRSKURSER. KURSERNE ER

Læs mere

PÅ DYBT VAND. Prædiken af Morten Munch 5. s. e. trin. / d. 30. juni 2013 Tekst: Luk 5,1-11

PÅ DYBT VAND. Prædiken af Morten Munch 5. s. e. trin. / d. 30. juni 2013 Tekst: Luk 5,1-11 Luk 5,1-11, s.1 Prædiken af Morten Munch 5. s. e. trin. / d. 30. juni 2013 Tekst: Luk 5,1-11 PÅ DYBT VAND Jesus i Peters båd Der er en skubben og en masen. Alle vil gerne tæt på. Vi er ikke til koncert

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 1 Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 Åbningshilsen Trinitatis søndag, Hellig Trefoldigheds Fest. En søndag, hvor vi fejrer GUD, glæder

Læs mere

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen Også denne søndag følges højmessen og

Læs mere

Prædiken til 26. dec. kl juledag

Prædiken til 26. dec. kl juledag 1 Prædiken til 26. dec. kl. 10.00 2014-2. juledag 122 Den yndigste rose 129 julebudet til dem, der bygge - Hartmann 105 Venner sagde Guds engel blidt 131 - Blåt vældes lys frem - Haumann 439 O, du Guds

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer NFT 4/2005 TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer af Flemming Steffensen Alle uddannelsesinstitutioner arbejder intenst på at finde veje til at skabe større effekt i læring,

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 1 Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Forkyndelsesmateriale om Helte

Forkyndelsesmateriale om Helte Forkyndelsesmateriale om Helte Overordnet forløb: Oplæg til Tema Sang M&L nr. 23 Voxpop Menneskesøn fra Tarzan Heltestationen Refleksion Bøn Sang M&L nr. 86 Oplæg til tema (1 min) Fortælleren kommer ind

Læs mere

[- Nyt fra Februar 2014]

[- Nyt fra Februar 2014] [- Nyt fra Februar 2014] Af Mette Alex Bjergbæk Klausen, udsendt af Mission Afrika [NB. Alle kan tilmelde sig vores åbne nyhedsbrev Dagbog fra Sierra Leone. Nyhedsbrevet bliver sendt ud én gang om måneden

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere