Religion 2014 nr. 2 JUNI. Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF. Religion nr. 2 juni

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Religion 2014 nr. 2 JUNI. Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF. Religion. 2014 nr. 2 juni"

Transkript

1 Religion 2014 nr. 2 JUNI Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF Religion 2014 nr. 2 juni

2 Bidragsyderne. Redaktøren har ret til at bringe artikler fra Religion på foreningens hjemmeside. Kopi og anden gengivelse af Religion er tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret. Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Sine Jensen Anmelderredaktør: Stine Svalgaard Larsen Øvrige redaktion: Peter Jensen, Kirsten Falkesgaard Slot og Line Simonsen Redaktionen deler ikke nødvendigvis bidragsydernes synspunkter. Forsidebillede: Personlige bønner skrevet til Buddha. Det har muligvis hjulpet studerende til oplysning og udfrielse ved sommerens eksaminer. Billedet fra Amsterdam 2014 (Foto: Signe Elise Bro) Afleveringsfrister: 15. august november februar maj 2015 Ændringer kan forekomme Medlemskontingent: Kr. 420 pr. år Kr. 210 pr. År (studerende, fuldtidsarbejdsløse og pensionister) Kontakt kassereren med oplysninger om cpr.nr. til indberetning af fradrag hos Skat. Kontakt sekretæren ved ændringer i fx navn, adresse eller ansættelsessted. Abonnement: En årgang kr. 300 Enkeltnumre kr. 100 Annoncepriser: Kr for 1 side Kr for ½ side Rabat ved min. 4 helsidesannoncer i samme nummer af Religion kr (kr pr. stk). Bladets bliver udgivet med støtte af Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler og trykt hos: trykteam svendborg a/s Grønnemosevej 13, 5700 Svendborg Tlf: ISSN Religion nr

3 Redaktionelt Kære læsere Så varer det ikke længe, inden vi alle kan nyde sommerferien, måske se lidt tilbage på det forgangne skoleår og svælge i inspiration til det ny i dette nummer. Redaktøren vil dog først af alt, og med meget røde øre, byde en særlig velkommen til Ester-Helene Vinter Frei og Julie Winkel Sørensen, som i sidste nummer af Religion ikke blev krediteret korrekt for forsidens foto og fotos side 17 og 43! Efter Nyt fra bestyrelsen vil dette års andet blad indlede et minitema med to artikler om religion og musik. Det er først Søren Lassen, der skriver om ISKCON, særlig ud fra studier af tempelet i Vanløse og om, at der mere musik i ISKCON end at chante de mange daglige runder af Hare Krishna-mantra et. Den anden artikel tager læserne med til Zimbabwe, hvor religiøse begivenheder betyder aktiv musikalsk engagement fra alle deltagere. Kirsten Madsen har studeret (og fotograferet) en bira-ceremoni, hvor musik (og øl!) indtager en væsentlig rolle. Dernæst bydes læserne velkommen til en særsektion helliget elevindlæg, hvor fire elever med forskellige bidrag giver læserne en fornøjelse udi skriftlighed og refleksioner. I redaktionen tænkte vi at høste lidt af dette skoleårs frugter og vidensdele nogle af de resultater, det har budt på. Først fortsætter vi i det musikalske tema med et fyldigt uddrag af Carl Vitus Holmquist Andersens (Viborg Katedralskole) SRP om Reggae og Rastafari. Dernæst stadig, i SRP-sporet, med uddrag af Life of Phi og brugen af skønlitteratur i forbindelse med religion ved Karen Rask (Viborg Katedralskole). Trine Nobel Hansen (Gladsaxe Gymnasium) er blevet opfordret, på baggrund af hendes SRP, hvor hun anvendte interviews, til at skrive et indlæg; dette mundede ud i Feltarbejde i religionsfaget set fra en elevs perspektiv. Endelig, men ikke mindre relevant, er et eksempel på en projektopgave (B-niveau) forfattet af Johanne Rowedder (hfafdelingen på Skanderborg-Odder Center for Uddannelse) om Jesu Soningsdød. I Fra Kollega til kollega bliver den aktive læser opfordret til at deltage i debat. Først en replik fra Allan Poulsen til os alle, fagkonsulent, bestyrelse og medlemmer, dernæst endnu et debatoplæg ved Torben Hammersholt, om man kan brande folkekirken. De debatlystne læsere er mere end velkomne til at skrive svar, de ønsker i bladet til eller poste kommentarer på vores Facebookside. Denne sektion afrundes med Bodil Kruses anmeldelse af Et latterligt menneskes drøm, der kan gøre sig i forbindelse med efterårets undervisning. Dernæst har vi fire anmeldelser og venter endnu en omgang med Materiale til anmeldelse. God sommerferie og læsning hilsener redaktøren. Redaktionelt 3

4 Nyt fra bestyrelsen Redaktion og trykning af bladet tager altid nogle uger, så i skrivende stund står vi foran eksamensperioden med den dertil hørende spænding: Kommer 2.d mon op? Skal jeg til Bornholm som censor? Osv. Dén spænding er nok udløst, når du sidder med bladet i hænderne og læser, så jeg vil med en anakronisme sige på forhånd: Jeg håber, det hele gik godt! Jeg håber, eksamensteksterne blev gode, jeg håber, censor var sød, jeg håber, eleverne/kursisterne klarede sig, som de skulle og jeg håber, du trods sommerferiens tillokkelser alligevel glæder dig til at skulle i gang igen næste år. Måske er du en af de mange nye, der har fået sit lives første B-niveau-hold, og hvis du er, vil jeg bare sige: Glæd dig! Det bliver så fedt! Det kan dog være hårdt det første år, så jeg håber, du samtidig har fået søgt om at komme med på internatkurset om B-niveau til september. Vi skal desværre sige hele to farveller i dette blad: Dels til fagkonsulent Martha Haahr, dels til bestyrelsesmedlem Mustafa Gezen. Martha har valgt ikke at lade sig genbestikke som fagkonsulent på grund af nedskæringen på hendes stilling. Vi takker for samarbejdet og ærgrer os sammen med hende over, at ministeriet har nedprioriteret vores fag og fagkonsulentinstitutionen igen. Det er dybt kritisabelt, og vi ser med bekymring på denne udvikling. Vi kan f.eks. være bekymrede for, om man kan opfylde alle kravene til en fagkonsulent fyldestgørende med de få timer, der nu er til rådighed, og denne bekymring bliver naturligvis ikke mindre af, at vi mener, der ligger et større arbejde med ændringer af læreplanerne foran os. Og som Allan Poulsen (med profetisk evne?) skriver længere henne i bladet: Fagkonsulenter kommer og går; om føje tid har vi en ny, og så har vi ingen garanti for at læreplanen ikke læses efter dens bogstav. Uanset hvem, der måtte have modet og overskuddet til at søge stillingen som fagkonsulent, vil vi fra bestyrelses side opfordre til at vedkommende indgår i samarbejde med os og vore medlemmer, så vi kan få en læreplan, alle er enige om fortolkningen af og som alle kan være glade for. Mustafa er ansat på Østerbro International School, hvor han bliver, men han skal nu beklæde stillingen som head of School for deres gymnasiale overbygning. Vi ønsker ham tillykke med stillingen og al mulig held og lykke med den. Dette efterlader imidlertid en tom plads på en bestyrelsestaburet, så overvej, om ikke du har lyst til at stille op til valget sidst på året, så du bl.a. kan være med i de vigtige diskussioner om læreplansændringer, udvikling af efteruddannelseskurser og alt det andet spændende, vi laver i bestyrelsen. Hvis du vil høre mere om arbejdet eller har spørgsmål til det, så skriv endelig til undertegnede. På næste bestyrelsesmøde skal vi netop til at diskutere kommende kurser, så hvis du har idéer og ønsker, vil vi også meget gerne høre fra dig. (Og man må gerne ønske noget uden at stille op til bestyrelsen ;-) 4 Religion nr

5 Bibelselskabet har haft fødselsdag, så i anledning af dét og i anledning af højtiden sommerferie bringer vi et par billeder af Den terrængående Bibel med et par forslag til, hvor du kan læse op på næste års pensum de næste uger. God ferie! Indtil videre har vi fire kurser sat i søen: B-niveau-kurset i Svendborg september, rejsekurset til Rusland, hvor vi bl.a. skal opleve den ortodokse jul sammen med Annika Hvithamar, et regionalkursus i Næstved d. 28. august om naturvidenskab og teologi og endelig vores generalforsamlingskursus til november. Vi har sidste år haft problemer med for få tilmeldte til nogle kurser måske pga. usikkerheden om OK13; vi håber, denne usikkerhed er væk nu, og at I igen har mod på og overskud til at søge kurserne. Vi kan i hvert fald med glæde konstatere, at de alle fire ser ud til at blive oprettet. Og så et sidste suk fra vores kasserer, inden jeg runder af: Husk at tilmelde dig og dit foreningskontingent pbs, så betalingen sker automatisk; det er et stort arbejde at sende rykkere ud og helt ærligt, så er det ikke særlig sjovt at bruge sin foreningsarbejdstid på den slags vi vil meget hellere bruge kræfterne på kvalificeret efteruddannelse og gennemarbejdede læreplansændringer! På bestyrelsens vegne, Signe Elise Bro nyt fra bestyrelsen 5

6 Nyt fra fagkonsulenten Kære kolleger Ministeriet er blevet pålagt et besparelseskrav på 5%. Det er også denne gang gået ud over en række fagkonsulenters beskikkelsesnormer. Min er blevet reduceret, hvorfor jeg ikke har ønsket genbeskikkelse. Jeg går ud fra, at stillingen opslås i nær fremtid, hvornår ved jeg ikke, men nærmere oplysninger fås ved henvendelse til ministeriet. Efter 1. august er der således en ny kollega på posten. Status for faget Faget har med sin forankring i stx, hfe og ks samt i mindre grad i htx og hhx aldrig været større. Ved denne sommereksamen er der 816 kolleger indberettet som censorer i faget, og samlet på C-, B- og hfe-niveau er der 961 hold indberettet til censur, hvor ks-faget endda ikke er medregnet. Der er i øjeblikket fin vækst med hold på religion B over hele landet. Indholdsmæssigt kan dette forklares ud fra, at faget har fulgt med. Det er et nutidigt nationalt og globalt orienteret fag, hvis indholdsmæssige aktualitet er nødvendigt som dannelsesfag. Med sine rødder solidt forankret bagud i kulturnation er der ikke blot tale om et europæisk perspektiv, men lige så meget om et bredere verdensperspektiv og aktualitet. At faget er blevet virkeliggjort som et nødvendigt og funktionelt dannelsesfag i fagrækken, skyldes bl.a., at faget indeholder en humanvidenskabelig tradition og en sociologisk tradition. Det betyder, at faget altid er samspilsparat med andre fag, uanset om der er fakultetsbindinger i fx AT-opgaver eller ej. De mange faglige teorier og deraf mulige metoder giver utallige samarbejdsmuligheder. Det afspejler faget mange facetter, og det er fagets store gave. Et andet afgørende forhold, der generisk positionerer religionsfaget som et nødvendigt dannelsesfag, er dets etiske dimensioner. Religionernes etik spiller afgørende roller i kulturerne i fortid og nutid, og de interagerende sekulære etikkers meddialog i de aktuelle problemstillinger og værditolkninger udgør tilsammen viden og indsigt i verden, som alle vore elever bør kunne formulere sig om og tage stilling til på indsigtsfuld og reflekteret vis for at blive globale samfundsborgere med integritet. 6 Religion nr

7 Det forhold, at faget nu står så stærkt, skyldes naturligvis også dets aktører. Der er tale om dygtige, videbegærlige og entreprenante kolleger i marken med gode uddannelser fra universiteterne, der ikke er bange for at prøve og udvikle nye materialer, undervisningsformer og faglige samspil. Så har vi de gedigne fagdidaktiske kurser med veloplagte og meget dygtige kursuslederne og oplægsholdere, der er med til at professionsrette vore nye kolleger, således at fagtraditionen hele tiden udvikles og diskuteres i det lærende åbne forum. Men man er ikke færdig som underviser, bare fordi man har bestået pædagogikum. Der er tale om en livslang professionel efteruddannelse, som den faglige forening bl.a. danner ramme for. De faglige diskussioner i foreningen og dets medspil for fagkonsulenten om det faglige samarbejde er en nødvendighed. Foreningens vigtige kursusaktivitet, og de udsynsskabende faglige udlandsrejser er nødvendige for, at det fortsatte høje kompetenceniveau vedligeholdes i lærergruppen. Som en anden vigtig medspiller skal nævnes vores meget aktive EMU-redaktør, der gør sit til, at fagsiderne er opdaterede, kurserne udmeldte og som formidler en visuelt attraktiv fagside. Endelig skal nævnes den meget frugtbare lærebogssituation i faget. Her er der fortsat stor produktion fra mange forskellige forfattere. Styrken ligger blandet andet i, at der skrives ud fra mange forskellige ståsteder i faget, det være sig fagdidaktisk, videnskabeligt og emnemæssigt. Det giver styrke og dynamik til fortsat udvikling af fagets mange områder, der i takt med virkeligheden hele tiden giver nye muligheder for faget og dets undervisere. At faget ikke er begrænset til kun at dække europæiske kulturområder, men også kan kaste blikket rundt til alle verdens hjørner, giver faget dets globale karakter, som lærebogsudbuddet så fint afspejler. Herved muliggøres yderligere fagsamarbejde med andre fag. Religionsfagets faglige fylde og potens udgøres af de involverede aktører, herunder også vore kvikke elever. Det er med glæde og sindsro, jeg siger farvel til fagkonsulentjobbet og vender tilbage til lærerjobbet på fuld tid. Religionsfaget er, hvad vi gør det til. Tak til alle for samarbejdet. Med venlig hilsen Martha Haahr nyt fra fagkonsulenten 7

8 Krishnabevidsthed fra Indien til Vanløse Af Søren Christian Lassen Søren Christian Lassen er religionshistoriker, ph.d. og ekstern lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Han har i forskning og undervisning i en årrække beskæftiget sig med indiske religioner og har en særlig interesse for ISKCON. Han har også erfaret, at ISKCONs Vanløse-tempel er et meget velegnet mål for ekskursioner med undervisningsgrupper. Indledning International Society for Krishna Consciousness, også kendt som ISKCON eller Hare Krishna-bevægelsen, har snart eksisteret i et halvt århundrede. ISKCON viderefører trofast et system af dogmer og praksis fra en århundredegammel indisk tradition, og bevægelsen opfatter endog sig selv som en moderne og autentisk videreførelse af en årtusindgammel universel religiøs kultur. I sin nuværende skikkelse er bevægelsen imidlertid på flere punkter udpræget nytolkende, både i forhold til den hindu-tradition, den udspringer af og påberåber sig dog under navnet vedisk tradition og i forhold til dens eget udgangspunkt i stifteren Prabhupadas forkyndelse. Det er således en nytolkning i forhold til brahminsk ortodoksi, at man kan konvertere til hinduismen hvilket reelt er, hvad der sker i Krishna-bevægelsen og tilmed blive brahmin. Hele det omfattende system af centre og bosættelser, der er udviklet over hele verden, er også en moderne udvikling, der på adskillige punkter ikke har noget historisk sidestykke i Indien. Endvidere er der efter stifterens død i 1977 sket betydelige ændringer af bevægelsen, som han tilsyneladende ikke havde forudset. Med sine små halvtreds år er ISKCON egentlig en meget ung religiøs bevægelse, men den har opnået en global udbredelse, en passende stabilitet samt en omfattende litteratur. Bevægelsens egne publikationer har et uoverskueligt omfang, og også forskningslitteraturen er fyldig. 1 Dette afspejler, at ISKCON kan ses som en trosretning, der allerede i sin anden generation er veludviklet. Det skal derfor understreges, at denne artikel koncentrerer sig om nogle få udvalgte temaer i denne bevægelse og dens historie. Den vil først give et historisk rids over bevægelsen med fokus på stifteren Prabhupada og de forandringer, der er sket efter hans død. Derpå følger en præsentation af den danske gren af ISKCON med organisation, religiøs praksis m.v., og hvis ikke andet 8 Religion nr

9 er angivet, er det forhold, der også gælder globalt. Endelig slutter artiklen med noget af det, der mest præger billedet af ISKCON, nemlig sang og musik. Artiklen bygger i betydelig grad på et antal besøg i Vanløse-templet samt samtaler og interviews med hengivne. Sanskrit-ord er gengivet i tillempet form, der afspejler udtalen. ISKCONs historiske rødder Religionshistorisk set er ISKCON i udpræget grad en bhakti-bevægelse. Bhakti-strømningen har over de sidste mere end tusinde år gradvis gennemtrængt hinduismen, således at den gængse religiøse praksis for langt de fleste hinduer i og uden for Indien primært er inspireret af bhakti-bevægelserne: tilbedelse af guddomme i form af figurer og billeder, ofringer til guddomme i form af blomster, fødevarer og lignende, besøg i templer og valfart til hellige steder, brug af sang og musik m.m. 2 Og overordnet set er den dominerende teisme, der i princippet er monoteistisk, nært forbundet med bhakti-bevægelserne. 3 Det er dog vigtigt at skelne mellem bhakti-praksis i hinduismen, og bhakti-bevægelser. 4 En bhakti-bevægelse er, som navnet antyder, en bevægelse inden for den større tradition med en sekt-karakter. Den religiøse praksis vil her være mere emotionel og intens end generelt i hinduismen, og der bliver lagt særlig vægt på at synge Guds navn. ISKCON har rod i den udpræget emotionelle bhakti-tradition i Bengalen (nu delt mellem Indien og Bangladesh), kaldet gaudiya vaishnava bhakti-traditionen. 5 Den er knyttet til reformatoren og ekstatikeren Chaitanya ( ), der rendyrkede sangen af Guds navn som sin altdominerende religiøse praksis. Det drejede sig her om Krishna, der i den brahminske ortodoksi betragtes som en form af guden Vishnu. I gaudiya vaishnava-traditionen opfattes Krishna som den øverste guddom, men man kalder sig alligevel vaishnavaer, dvs. Vishnu-dyrkere. Chaitanya fik en tilhængerskare, og en gruppe teologer, de seks såkaldte goswamier, skabte et læresystem og en dogmatik efter hans død. Denne bevægelse fortsatte i nogle generationer i Bengalen, men døde tilsyneladende hen, indtil den blev genoplivet og reformeret i 1800-tallet af dommeren og skribenten Kedarnath Datta, kendt i ISKCON som Bhaktivinoda Thakur ( ), og fortsat af dennes søn, Bhaktisiddhanta Saraswati (opr. Bimala Prasad Datta, ). Den altdominerende skikkelse i ISKCONs historie er bevægelsens grundlægger, hvis fulde titel og navn er His Divine Grace A. C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada, født som Abhay Charan De i Calcutta ( ). Der findes ikke tilgængelige kilder til Prabhupadas liv, som ikke hidrører fra ISKCON, og de følgende oplysninger er hentet fra en moderne biografi af en højtstående ISKCON-leder, Satsvarupa dasa Goswami. 6 Her berettes det, at den unge Abhay Charan i 1922 første gang mødte sin guru, den ovennævnte Bhaktisiddhanta Saraswati. Abhay Charan blev i 1932 indviet discipel af Bhaktisiddhanta og arbejdede for udbredelsen af vaishnava bhakti-læren, samtidig med, at han drev et mindre medicinalfirma. I 1950 forlod han sine kone og sine fem børn for at indgå i vanaprastha-stadiet, og i 1959 indgik han i sannyasa-stadietv 7 krishnabevidsthed fra indien til vanløse 9

10 asket-tilværelsen og fik i den forbindelse sit religiøse navn Bhaktivedanta. Det mere kendte Prabhupada er egentlig et tilnavn, som han først fik i ISKCON-tiden. Krishnabevidsthed kommer til Vesten Prabhupadas rejse til USA i 1965 og senere etablering af ISKCON kan ses som bevægelsens grundlæggelsesmyte. Det er historiske begivenheder, der har fundet sted for få årtier siden, men af bevægelsen mytologiseres de i en grad, så det ikke er let at afgøre, hvad der er fakta og hvad der er tolkning. Prabhupada skal af sin guru, Bhaktisiddhanta, allerede ved deres første møde i 1922 og ved flere senere lejligheder have fået instruktion om at udbrede vaishnava-bhakti i Vesten. Han rejste til USA i august-september 1965 med fragtskibet Jaladuta, en rejse der tog 35 dage. Ved ankomsten til New York havde han ikke andet end 20 dollar i kontanter, en paraply og en kuffert med bøger. Han kendte ikke noget til USA han vidste ikke, om han skulle gå til højre eller til venstre. Den eneste kontakt, han havde, var adressen på en indisk familie, der ville hjælpe ham. Han var næsten 70 år, men i en alder, hvor de fleste ville nyde deres otium, kastede han sig ud i en kolossalt ambitiøs opgave. Hen over vinteren gik han i gang med at prædike og synge Hare Krishna i New York og fik langsomt en række disciple dér og i flere andre byer, navnlig blandt storbyungdommen. 13. juli 1966 etablerede han ISKCON som organisation og oprettede sidenhen over 100 templer og centre over hele verden. Det hævdes, at han rejste jorden rundt 14 gange indtil sin død i Hændelsesforløbet er givetvis foregået som beskrevet, men det er samtidig velegnet til at italesætte ISKCONs stifter som en autentisk åndelig mester med et budskab, der fik succes, fordi det var guddommelig sandhed. En meget vigtig faktor ved ISK- CONs etablering i USA er tidspunktet, Prabhupadas ankomst skete samtidig med den første spæde begyndelse til den velkendte modkultur eller ungdomsoprør. Denne velkendte strømning i anden halvdel af 60erne tog sin begyndelse i USA og var stærkt forbundet med modstand mod krigsførelsen i Vietnam. Den udviklede sig også til modstand mod autoriteter af mange slags, og mod traditionel (kristen) religion, der blev set som konservativ og forstenet, samt en åbenhed over for alternativ religiøsitet, i særlig grad indiske religioner og indisk kultur i øvrigt. ISKCON er naturligvis godt klar over, at dette heldige sammentræf var afgørende for Prabhupadas succes. 8 Der er dog et væsentligt dilemma i den attraktion, Prabhupada havde på mange amerikanske unge. Den ungdomskultur, der udviklede sig i USA og andre vestlige lande som en protest mod det konforme establishment, var præget af en antiautoritær og afslappet livsstil med udstrakt brug af euforiserende stoffer, især hash og LSD, og løse samværsformer med fri sex. Hvordan kunne de unge, der dyrkede en art hedonisme, hvor der var rigeligt med stoffer, sex og rockmusik, dog blive tiltrukket af en ældre indisk herre, der prædikede en konservativ og restriktiv livsform, der udelukkede alle de nævnte ting? Og hvordan kunne de unge, der gjorde oprør mod autoriteterne, dog slutte sig til en autoritær guru, der sagde, at man skulle betragte ham selv, som om han var Gud? Først og fremmest tilbød Prabhupada en livsform, der var alternativ, og ved at slutte sig til ham, gjorde man virkelig oprør mod det etablerede samfunds normer. Mere konkret er 10 Religion nr

11 Alteret i Vanløse-templet, fyldt med ofringer i anledning af en større fest. Foto Søren Christian Larsen der en affinitet mellem den oplevelseshungrende hedonisme i modkulturen, og den kraftige følelsesudfoldelse, der står centralt i ISKCONs praksis. 9 ISKCONs egne kilder hævder, at Prabhupadas unge tilhængere fik åndelige oplevelser, der overgik dem, de kendte fra LSD, hvilket gjorde det let for dem at afholde sig fra stofferne. Det medførte en kampagne, der ikke var uden humor: nogle hengivne fremstillede løbesedler med overskriften: Bliv høj for evigt. Ikke flere nedture. Ved at synge Hare Krishna blev man høj ligesom på LSD, men der var ingen nedtur 10 En meget central del af Prabhupadas virke er hans forfatterskab og oversættervirksomhed. Det påbegyndte han i sin tid i Indien, men størstedelen af hans omfattende oversættelsesarbejde skal være udført efter han kom til Vesten. Det drejer sig især om kommenterede oversættelser af klassiske sanskritværker af relation for bevægelsen, og her står Bhagavadgita i forgrunden. Prabhupada udgav sin engelske oversættelse af dette velkendte værk med sine fyldige kommentarer i 1972 under titlen Bhagavadgita as it is. Denne titel skal ifølge Prabhupada tages helt bogstaveligt: Generelt har oversættere, når de skulle fremlægge Bhagavad-gita på engelsk, været tilbøjelige til at tilsidesætte personen Krsna for at gøre plads til deres egne ideer og filosofier. ( ) Bhagavad-gita som den er [præsenterer] denne store tekst på dens virkelige præmisser. 11 Det hævdes altså, at denne oversættelse ikke er fortolkende, men den kritiske læser vil utvivlsomt mene, at den netop er fortolket i retning af at fremhæve Krishna som mål for kærlighedsfyldt hengiven tjeneste Bhagavadgita suppleres i øvrigt af Prabhupadas oversættelse af det betydeligt større værk Bhagavata Purana, også kaldet krishnabevidsthed fra indien til vanløse 11

12 Danske og indiske Krishna-hengivne i munter dans under kirtan. Foto Søren Christian Larsen Srimad Bhagavatam, der i langt højere grad betoner den emotionelle og kærlighedsfyldte side af Krishna-dyrkelsen. Autoritet og social forandring Prabhupada døde i 1977 i Vrindavan i Nordindien, et af de steder der er nært knyttet til Krishna-mytologien. I modsætning til mange andre karismatiske religionsstiftere og prædikanter havde Prabhupada forberedt bevægelsen på tiden efter hans egen død. Det er her af afgørende betydning, at han udelukkede, at hans post skulle overdrages til én enkelt person. I stedet oprettede han allerede i 1970 et organ kaldet Governing Body Commission GBC oprindelig bestående af 11 personer, der skulle lede bevægelsen globalt, når han selv var borte. Dette parlamentslignende system er fortsat ISK- CONs højeste myndighed. GBC har nu 32 medlemmer, heraf to kvinder, og mødes en gang om året, hvor der vedtages resolutioner, der kan sammenlignes med lovgivning. 12 ISKCON har altid været centreret om sine templer, der er såvel boliger for munke (og evt. nonner) som samlingssteder og kontaktpunkter for alle hengivne og sympatisører. Prabhupada anbefalede munke- og nonneidealet som den ideelle livsform for sine disciple, og således blev det også praktiseret. Krishnas unge amerikanske og europæiske hengivne var i 70erne fulde af energi og hengivenhed til Krishna og gik målbevidste op i deres nye liv som bhakti-yogier, men det stærkt regulerede tempelliv viste sig ikke at kunne bestå som ISKCONs grundlæggende enhed. Omkring slutningen af 1980erne begyndte en social forandring, der skulle ændre bevægelsen i betydelig grad. 13 Ganske kort kan det beskrives som, at bevægelsens ideal gik fra at være munke 12 Religion nr

13 til at være forsamlingshengivne, og den primære sociale enhed gik fra tempelfællesskabet til kernefamilien. Hvor det oprindelig var munketilværelsen, der blev anset for den bedste, og ægteskab og familieliv en ringere løsning for dem, der ikke kunne klare det krævende tempelliv, kom der en langt større accept af familieliv og livet i samfundet med lønarbejde m.v. 14 ISKCON er i dag i bogstavelig forstand en global organisation, der er repræsenteret i en lang række lande. USA har altid udgjort tyngdepunktet, men også i Storbritannien er ISKCON kraftigt til stede. Siden omvæltningerne i den tidligere østblok har ISKCON haft en bemærkelsesværdig vækst i både Rusland og flere østeuropæiske lande, hvor det f.eks. hævdes, at der er ISKCON-medlemmer og sympatisører i Rusland. 15 I USA, hvor det hele startede, er anden generation, dvs. børn født af ISKCON-ægtepar, nu voksne og i stort tal aktive i bevægelsen. Endvidere er ISKCON for alvor etableret i Indien med centre i mange byer, hvor de fleste tilhængere er indfødte indere. Krishnas tempel i Vanløse ISKCON er i 2014 veletableret og stabil i Danmark, som dog i global sammenhæng er en mindre afdeling. Der er en lille kernegruppe og bevægelsen synes at være i vækst. Hare Krishna blev indført i Danmark o og har været her lige siden, med varierende stabilitet. Bevægelsen har her i landet gennemgået den samme sociale forandring som ovenfor beskrevet. ISKCON bestod i Danmark i en årrække af et mindre antal munke og en enkelt nonne, 16 der alle var yderst dedikerede til bevægelsens principper og meget aktive, og som samtidig afgrænsede sig noget mod resten af samfundet. Efter at have haft flere forskellige hjemsteder anskaffede man i midten af 1990erne en større ejendom nær Hillerød, Bauneholm, hvor tanken var at samle de forskellige hengivne munke, ægtepar og børn under ét tag. Det fungerede ikke fuldt ud, og med den sociale forandring, hvor flere ægtepar foretrak at bo for sig selv uden for templet, blev stedet for stort. Det blev forladt ca til fordel for en ældre villa i Vanløse med en tidligere erhvervsbygning i baghaven. Dette sted har nu i mere end ti år dannet rammen om ISKCON København og har udviklet sig til et aktivt og velbesøgt religiøst center. En mindre gruppe hengivne lever i Østjylland og har et mødested i Århus, men artiklen vil i det følgende koncentrere sig om Vanløse-templet, da dette er samlingssted for hengivne øst for Storebælt og samtidig det danske hovedkvarter. Selve villaen i Vanløse-templet indeholder primært værelser for bevægelsens munke, foruden et vigtigt rum, nemlig køkkenet, hvor maden til Krishna og til hengivne og gæster bliver tilberedt og båret de få meter over gården til den tidligere nævnte erhvervsbygning. Denne er indrettet til tempelrum, bestående af ét stort rum med trægulv og et alter langs den ene væg, samt nogle baglokaler ved siden af alteret. Tempelrummet fungerer som helligsted, som mødested for den ugentlige søndagsfest, som undervisningslokale, som festsal og som spisesal ved enhver lidt større anledning. Der er ingen fast placerede møbler, da man foretrækker at sidde på gulvet, men der er dog et større antal stabelstole, der bruges til gæster, der foretrækker at sidde på en stol. I et vindfang inden for indgangen anbringes fodtøj på reoler, og lige indenfor krishnabevidsthed fra indien til vanløse 13

14 i lokalet befinder sig en disk, hvor der sælges Krishna-litteratur, musik og andet ved søndagsfester og andre lejligheder. Væggen over for indgangen domineres af alteret, der er placeret på en forhøjning i en niche af ca. fire meters bredde og dybde. Herpå befinder sig templets to deiteter, gudefigurer, der fremstiller Chaitanya og hans nære ledsager Nityananda i sang og tilbedelse. 17 Langs væggen skråt over for alteret står en forhøjning, hvor templets meget livagtige Prabhupada-figur sidder. Alle Krishnatempler har en sådan figur i naturlig størrelse, der er genstand for respekt og ofringer. Bortset fra det nævnte inventar er rummet umøbleret og kan ved festlige lejligheder rumme op til et par hundrede siddende personer. Den danske ISKCON-afdeling har karakter af lokalafdeling af en større organisation; den er selvstyrende, men med reference til den globale ledelse, GBC. Organisatorisk ledes gruppen af ISKCON Danmarks Landsråd (IDL), der består af ca. otte mænd og kvinder, de ældste eller mest fremtrædende af de danske hengivne. Templet er bolig for hengivne, foruden alle de andre funktioner det har. Lederen har den flotte titel tempelpræsident, som er standardbetegnelse i alle ISKCON-templer. Det er primært en post med administrative og praktiske opgaver. Der er ingen fastboende initierende guruer i Danmark, men templet besøges ofte af guruer på gennemrejse. ISKCON skelner mellem diksha-guruer, der kan initiere og tage disciple, og shikshaguruer, der kan give åndelig vejledning uden initiation. Den sidste kategori er ikke klart afgrænset, og et antal personer kan fungere som vejledere i Danmark. Den danske gren har en kernegruppe på ca. halvtreds personer, der betragtes som seriøst praktiserende. 18 Et mindre antal er munke, som har aflagt cølibatsløfte, mens resten lever som husholdere i ægteskab eller i alt fald stræber mod dette. Det, at familielivet først for forholdsvis få år siden er blevet opvurderet, betyder også, at den næste generation først er ved at vokse op, og der er endnu ikke en ISKCON-ungdom i Danmark. Munke og husholdere refererer til den klassiske teori om livsstadier i hinduismen, hvorimod initiation markerer religiøs status og går på tværs af livsstadierne. ISKCON praktiserer to initiationstrin: et første, hvor man afgiver løfte om at overholde de regulerende principper (se nedenfor) og chante 19 mindst 16 runder daglig, og en anden initiation, hvorefter man betragtes som brahmin og bl.a. får ret til at gå på alteret, dvs. udføre puja og passe gudefigurerne. I marts 2014 blev der i øvrigt for første gang i adskillige år udført en (første gangs) initiation i Danmark. Det skete ved en tilrejsende shiksha-guru og med ildoffer, recitation af vediske mantraer m.v. Vanløse-templets vigtigste arrangement er er den ugentlige søndagsfest. Hver søndag eftermiddag året rundt kan enhver komme og høre Hare Krishna-mantraet, selv tage del i kirtan samt nyde et gratis måltid. Søndagsfesten er ikke alene kontaktpunkt til nye interesserede; den er også et vigtigt mødested for de hengivne selv. Væksten i antal besøgende i de senere år skyldes imidlertid særligt en helt anden gruppe, nemlig herboende indere og indiske expatriates, der kommer til Vanløse-templet i stort tal. Kun få af dem er indviede eller i det hele taget vaishnavaer, men kommer idet de anser templet for et legitimt og attraktivt hindu-tempel. Ofte vil inderne være i flertal til søndagsfester eller andre festlige arrangementer. De er velkomne og af stor betydning: for det første giver de ISKCON en stor legitimitet som autentisk tradition, for 14 Religion nr

15 Fællesmåltid serveres i tempelrummet. I baggrunden ses Prabhupada-figuren. Foto Søren Christian Larsen det andet er det inderne, der giver broderparten af de donationer, der opretholder templet. 20 Hvad der generelt er tiltrækkende ved Krishna-bevægelsen, kan ikke besvares kort. Men hippietiden er for længst forbi, og det miljø, ISKCON opererer i i Danmark, er meget forskelligt fra Prabhupadas hengivne i 60erne. En delvis forklaring er det fællesskab og det nære personlige samvær, som de hengivne praktiserer som oftest med en markant (men ikke rigid) kønsadskillelse. Endvidere har hele den emotionelle udfoldelse med sang og musik, som den besøgende hurtigt møder, givetvis en stor betydning. Mere herom i det afsluttende afsnit. Et Krishna-bevidst liv Den religiøse praksis for en Krishna-hengiven er krævende og vil for mange udenforstående forekomme umulig at leve op til. De to hovedpunkter er at overholde de regulerende principper og chante 16 runder Hare Krishna-mantra hver dag. Der er fire regulerende principper, som er fastlagt af Prabhupada: Ingen indtagelse af kød, fisk eller æg. Ingen rusmidler inklusive alkohol, tobak, kaffe og te. Ingen seksuel omgang undtagen indenfor ægteskab for at få børn. Intet hasardspil. 21 Personer, der bliver interesseret i Hare Krishna, vil stræbe efter at efterleve disse principper. Begrundelsen for dem, er at de handlinger, der skal undlades, fastholder en i den materielle eksistens, hvor formålet med bevægelsens praksis er i sidste ende at overvinde denne og komme til Krishna. Hare Krishna-mantraet er det, der har givet bevægelsen dens kendte betegnelse, og det er fortsat den altdominerende religiøse praksis. Mantraet består af 16 ord på krishnabevidsthed fra indien til vanløse 15

16 sanskrit tre forskellige navne for Gud. 22 Ifølge Prabhupada medfører chantningen af mantraet, dvs. påkaldelse af Guds navn, at man fjerner sig fra det materielle og bevæger sig i retning af Gud: Disse tre ord, nemlig Hara, Krisna og Rama, er de transcendentale sædkorn i mahamantraet. Chantningen er et kald efter Herren og Hans energi, om at yde beskyttelse til den betingede sjæl. Denne chantning er nøjagtigt som barnets ægte gråd efter sin moders tilstedeværelse. ( ) Ingen anden måde at opnå spirituel realisation på, er så effektiv i denne tidsalder af strid og hykleri, som chantning af maha-mantraet. 23 Denne forklaring afspejler den selvforståelse, der ligger i bhakti-traditionen, nemlig at det på grund af den degenererede tidsalder, vi lever i, kun er realistisk at søge befrielse gennem bhakti-vejen. 24 Hver praktiserende Krishna-hengiven har en bedekrans med 108 perler. De 16 runder vil sige, at man fremsiger mantraet (de 16 ord) én gang for hver perle i kæden, mens man lader den løbe gennem fingrene, og man går kæden igennem 16 gange. Det betyder, at man fremsiger mantraet 1728 gange hver dag. Det tager et par timer og udføres bedst tidligt om morgenen. Endvidere bruges mantraet i alle mulige andre forbindelser, og det bliver sunget med stor iver, men det kommer der mere om i næste afsnit. Musik som frelsesvej Det er naturligvis en stor forenkling af sige, at musik og sang er en frelsesvej for Hare Krishna-hengivne. Men sikkert er det, at såvel recitation og sang af Hare Krishna-mantraet, som mange andre former for musik og sang spiller en vældig stor rolle for bevægelsen og dens medlemmer. ISKCON betjener sig af snart sagt alle musikgenrer, men den foretrukne er den traditionelle indiske form, i Indien kendt som devotional music. ISKCON udfører den meget traditionsbevidst, for det meste udelukkende med indiske instrumenter. Det melodiøse element udgøres her af et harmonium, der som oftest betjenes af forsangeren. Dette er en mindre udgave af et stueorgel, som står på gulvet og som spilles med én hånd. Desuden bruges mrdangam, en dobbelttromme, og kartalaer, håndbækkener, foruden rytmisk håndklap. Der spilles ikke instrumentale passager, og den dominerende form er vekselsang mellem forsanger og kor. Forsangeren foredrager f.eks. Hare Krishna-mantraet solo, vekselvis med koret, dvs. alle andre tilstedeværende. Egentlige sange udføres også ofte på denne måde. Der skelnes i selve udførelsen som hovedregel mellem bhajan, der er stillesiddende sang, hvor i princippet kun musikerne synger, og kirtan, som er fællessang. Det er kirtan, der er Krishnabevægelsens varemærke, for det er her, følelserne kommer til udtryk, ofte ganske kraftigt. Hare Krishna-mantraet står i centrum i alle former for musikudøvelse. Ved større fester er mantrasangen højdepunktet på samværet og bliver sunget i timevis, den fælles kirtan ved den ugentlige søndagsfest har form af en forholdsvis kort, men intens fællessang af mantraet, og det er mantraet, der høres, når Hare Krishna-folk går syngende gennem gågadernes lørdagshandel. Desuden bugner internettet af Youtube-videoer fra alle egne af verden, hvor mantraet kan høres og ses ad libitum og i utallige ud- 16 Religion nr

17 gaver. Sang og musik udgør i det hele taget et hovedelement i Krishna-hengivnes samvær, hvilket som nævnt må være en betydelig faktor i bevægelsens tiltrækningskraft. Foruden mantraet synges der også mange vaishnava-sange, der er religiøs poesi på sanskrit skrevet af Chaitanyas disciple og efterfølgere. Fællesskabspræget i bevægelsen ses også af, at alle energisk synger med, når der er fællessang. Foredrag o.l. indledes også som oftest med sang, også selv om foredragsholderen ikke er nogen god sanger. Kirtan i fællesskab kan let udvikle sig til ekstase, der er et hyppigt brugt udtrykt blandt Hare Krishna-folk. Kirtaner beskrives ofte som ekstatiske, hvormed menes, at følelserne kom i udbrud hos mange. Det er bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt, Krishnahengivne kan blive emotionelt grebet af den fælles udfoldelse og hvor hurtigt de kan komme ned igen. Til almindelige søndagsfester er det helt normalt at se hengivne både mænd og kvinder efter kort tids kirtan løbe begejstret rundt, svinge hinanden rundt på stedet og på andre måder lade følelserne komme til udtryk. At ISKCON har en emotionelt præget religiøs praksis, er i alt fald indiskutabelt. På vej mod de første halvtreds år og videre frem Som Hare Krishna-bevægelsen nærmer sig sit halvtreds års jubilæum, bliver det tid at gøre status over mange ting, men der skal her blot skitseres et par punkter. Først kan man bemærke, at ISKCON eksisterer. Ikke så få nye religiøse bevægelser er opstået, blomstret og siden sygnet hen, eventuelt helt forsvundet, inden for ISKCONs levetid. Det spiller her en rolle, at ISKCON allerede i stifterens tid var konsolideret med institutioner i mange lande. Ledelsen af bevægelsen har gennemgået nogle kriser siden Prabhupadas død, men synes nu at være stabiliseret. En afgørende udfordring er, at første generation, Prabhupadas egne disciple, efterhånden har nået pensionsalderen, og der vil inden for en overskuelig årrække ikke være flere tilbage, der har kendt Prabhupada personligt. Umiddelbart ser bevægelsen ud til at have held med at fastholde de næste generationer, og dette er afgørende for dens fortsatte eksistens og stabilitet. Et andet punkt er ISKCONs intense og effektive brug af sang og musik. Som det er vist, kan dette ses som en væsentlig faktor i bevægelsens indre styrke. Samtidig giver det den en kontaktflade til det omgivende samfund, i første række den brede alternative kultur. Trods ISKCONs restriktive livsform og konservative idealer har bevægelsen fortsat et vist præg af ungdomskultur og alternativt miljø, og de søgende unge, der kommer til templet, møder et spændende og oplevelsespræget fællesskab, som Folkekirken har svært ved at hamle op med. Der kan ikke herske tvivl om, at ISK- CON er velkonsolideret i USA og flere andre lande. Spørgsmålet er, hvor vidt dette også er tilfældet i Danmark. De indiske besøgende er et vitalt element, men uden en stabil gruppe af seriøst praktiserende kan bevægelsen ikke bestå. Et problem er her, at mange kommer i templet i en periode, men mister interessen igen, hvilket også gælder for et antal initierede hengivne. 25 ISKCON Danmark har mange tiltag for at tilknytte og fastholde de voksne hengivne til bevægelsen; den afgørende udfordring vil være, om der også her i landet vil opstå en loyal og energisk anden generation. Svaret på det spørgsmål vil først komme efter halvtredsårs jubilæet. krishnabevidsthed fra indien til vanløse 17

18 Litteratur Cole, Richard J. (Radha Mohan Das) (2007), Forty Years of Chanting. A Study of the Hare Krishna Movement from the Foundation to the Present Day, i: Dwyer & Cole (2007) Dandaniti Devi Dasi og Lalitanatha Dasa (2010), Krishnabevidsthed sådan!, Nyt fra Hare Krishna Dwyer, Graham & Richard J. Cole (Ed.) (2007), The Hare Krishna Movement. Forty Years of Chant and Change, I. B. Tauris, London Flood, Gavin (1996), An introduction to Hinduism, Cambridge University Press, Cambridge Goswami, Satsvarupa dasa (1993), Prabhupada. Mennesket, helgenen, hans liv, hans livsværk, The Bhaktivedanta Book Trust Klostermaier, Klaus K. (1994), A Survey of Hinduism, Second Edition, State University of New York Press, Albany Madsen, Finn (2001), Social udvikling i Hare Krishnabevægelsen, Københavns Universitet, Det humanistiske Fakultet Prabhupada, His Divine Grace A. C. Bhaktivedanta Swami (1981), Perfektion i stridens tidsalder, The Bhaktivedanta Book Trust, London m.m. Prabhupada, Sri Srimad A. C, Bhaktivedanta Swami (2013), Bhagavad-gita som den er, Anden udgave, revideret og udvidet, The Bhaktivedanta Book Trust, London m.m. Rosen, Steven J. (Satyaraja Dasa) (2007), 1965 was a Very Good Year and 2005 is Better Still, i: Dwyer & Cole (2007) Rochford, E. Burke, jr. (2013), Sociological Reflections on the History and Development of the Hare Krishna Movement, i: Graham Dwyer & Richard J. Cole (Ed.), Hare Krishna in the Modern World, Arktos, London Rothstein, Mikael (1991), Gud er blå. De nye religiøse bevægelser, Gyldendal, København. Noter 1 Her i Danmark har religionshistorikeren Mikael Rothstein som den første underkastet ISK- CON en akademisk behandling, se f.eks. Rothstein Senere har religionssociologen Finn Madsen skrevet ph.d.-afhandling om bevægelsen: Madsen Klostermaier (1994), 221 ff. 3 Det grundlæggende tekstbelæg for en teistisk religionsopfattelse i hinduismen er som bekendt Bhagavadgita, der blandt meget andet danner grundlag for bhakti-bevægelserne, og som spiller en stor rolle i ISKCON. 4 Flood (1996), 128 ff. 5 Klostermaier (1994), 229 ff. 6 Goswami (1993) 18 Religion nr

19 7 Hermed levede Prabhupada op til det ortodoksi ideal for en mands livsforløb i fire stadier: elev-stadiet, husholderstadiet, hvor man opretholder familie og arbejde, skovbostadiet (vanaprastha), hvor man ( når de grå hår viser sig ) forlader hjemmet for at koncentrere sig om religiøse pligter, samt asketstadiet (sannyasa), hvor man fuldkommen forsager samfundslivet og de religiøse pligter for at søge befrielse. Idealet lever også i ISKCON, i noget ændret form, se Madsen (2001), 156 ff. 8 Rosen (2007), 21 ff. 9 Dette var kun et par faktorer og skal på ingen måde forestille at være en udtømmende forklaring på ISKCONs succes. 10 Goswami (1993), 98 ff. 11 Prabhupada (2013), xiii set Madsen (2001), 70 ff. 14 Rochford (2013), 15 f., 15 Cole (2007), Der har i en længere årrække været en enkelt dansk ISKCON-nonne, men vedkommende er nu gift, og der er dermed ingen nonner i den danske afdeling. 17 Ordet deitet af engelsk deity bruges på dansk om de figurer af Krishna og hans manifestationer, der fungerer som tilbedelsesobjekter i templerne. Vanløse-templet har ikke figurer af Krishna selv, men af Caitanya (den bengalske ophavsmand til gaudiya vaishnavatraditionen) og hans nære ledsager Nityananda, idet figurer af Krishna selv indebærer større forpligtelser m.h.t. ritualer og renhed. Men da Caitanya og Nityananda betragtes som inkarnationer af Krishna og dennes bror Balarama, er der i princippet ingen forskel. 18 Interview med Madhavasraya Das At chante er en fordanskning af det engelske to chant, der ikke umiddelbart har en passende oversættelse. Det bruges på dansk om den repetitive fremsigelse af Krishna-mantraet med lav stemme, som er daglig praksis for alle hengivne. 20 Interview med Madhavasraya Das Dandaniti Devi Dasi og Lalitanatha Dasa (2010), Hare Krishna Hare Krishna, Krishna Krishna Hare Hare. Hare Rama Hare Rama, Rama Rama Hare Hare. Dette mantra optræder i tekster fra middelalderen, men blev for alvor gjort til grundlaget for den religiøse praksis af den føromtalte Caitanya. 23 Prabhupada (1981), Klostermaier (1994), 221 ff. 25 Interview med Madhavasraya Das krishnabevidsthed fra indien til vanløse 19

20 Bira i Zimbabwe åndebesættelse, musik og deltagelse Af Kirsten Madsen Kirsten Madsen, cand.mag. i musik og Afrikastudier Ser du, min ven, her hos os er mbira[musikken] broen mellem vores og åndernes verden. Ephat Mujuru (musiker), Harare Over alt i verden spiller musik en rolle i religiøst liv 1. At udtrykke sig i musik kan være at udtrykke sig religiøst. I kultiske sammenhænge indgår musik i den rituelle scenografi, enten varetaget af musikalske eksperter eller som en aktivitet, der involverer de menige deltagere. Måden denne menige musiceren folder sig ud på, er nok lige så mangfoldig som eksemplernes antal. Fra kirkemiljøet på de hjemlige breddegrader kender vi bestræbelser på at opdatere den lutherske menighedsssang og salmeskattens musikalske stil i håb om at fremkalde lidt mere volumen fra bænkerækkerne. I svingende grad har bestræbelserne båret frugt. En musikalsk fornyelse, der har haft en overraskende gennemslagskraft, er gospel sort, amerikansk menighedssang på engelsk. Rytmen, energien, glæden, fællesskabet er de kvaliteter, de danske gospelsyngende ofte fremhæver som inspirationen i deres syngende praksis. Tilsyneladende evner musik i nogle tilfælde i særlig grad at befordre og stimulere til deltagelse. Hvordan kan det være? I Zimbabwe er det normen, at man som deltager i en religiøs begivenhed medvirker aktivt i de musikalske aktiviteter, der indgår i begivenheden. Hvad enten man er til gudstjeneste i et af de mange kristne trossamfund, eller man deltager i en lokal religiøs praksis. I vinteren 2012 opholdt jeg mig i landet med den opgave at undersøge, hvilken rolle musikken spiller i shonafolkets forfædrekult bira en, åndebesættelses-ceremonien. Et særligt interessefelt var den musikalske og sociale interaktion mellem bira ens deltagere menige så vel som musikalske eksperter - og begrebet deltagelsesbaseret musik. 20 Religion nr

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

Side 1 Om forlaget Kosmologisk Information. - Oplysning om centre hvor der er foredrag om og undervisning i Martinus åndsvidenskab.

Side 1 Om forlaget Kosmologisk Information. - Oplysning om centre hvor der er foredrag om og undervisning i Martinus åndsvidenskab. 1 Side 1 2 Oplysning om forlaget KOSMOLOGISK INFORMATION. KOSMOLOGISK INFORMATION er et bogforlag med speciale i litteratur i relation til Martinus verdensbillede. Kosmologisk Information er en selvejende

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Hovedaktiviteter 2014. Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet. Danmark

Hovedaktiviteter 2014. Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet. Danmark Hovedaktiviteter 2014 Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet Danmark Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet København: Vodroffsvej 9B, 1900 Frederiksberg C, tlf. 33310421 Århus: v/ V. Simonsen,

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

NYHEDSBREV. FEBRUAR/MARTS 2015 Siden sidst: Formanden har ordet: Generalforsamling den 23. januar 2015

NYHEDSBREV. FEBRUAR/MARTS 2015 Siden sidst: Formanden har ordet: Generalforsamling den 23. januar 2015 FEBRUAR/MARTS 2015 Siden sidst: NYHEDSBREV Generalforsamling den 23. januar 2015 Referat findes nederst i nyhedsbrevet og på hjemmesiden. Formanden har ordet: Kære Medlemmer Så er bestyrelsen blevet konstitueret.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Konfirmand i Mølholm kirke

Konfirmand i Mølholm kirke Konfirmand i Mølholm kirke Udfordringer til unge på livets veje 2015-16 Indbydelse til konfirmandforberedelse Som 7. klasses elev vil jeg gerne indbyde dig til at deltage i konfirmandforberedelse og konfirmation

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

Scor i Sommerferien EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

Scor i Sommerferien EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Scor i Sommerferien Score i sommerferien hvorfor? Hvorfor har jeg valgt at skrive en e-bog om at score i sommerferien? Fordi jeg igen og igen hører fra fyre at de tager til Lloret de Mar, Bulgarien,

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

JUBILÆUMSTALE PÅ HERLUFSHOLM DEN 12. MAJ 2012

JUBILÆUMSTALE PÅ HERLUFSHOLM DEN 12. MAJ 2012 JUBILÆUMSTALE PÅ HERLUFSHOLM DEN 12. MAJ 2012 Den 1. maj d.å. fik jeg en mail fra Heis hvor Heis spurgte om jeg ville holde en jubilæumstale i stedet for en sædvanlig kort velkomsttale. Heis skrev som

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere