Kønnet flytter med. Køn i kirkens mission tolv kvindelige apostle fra Danmark i det 20. århundrede. Af Hans Raun Iversen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kønnet flytter med. Køn i kirkens mission tolv kvindelige apostle fra Danmark i det 20. århundrede. Af Hans Raun Iversen"

Transkript

1 Køn i kirkens mission tolv kvindelige apostle fra Danmark i det 20. århundrede Af Hans Raun Iversen Kønnet flytter med Har I slet ingen mandlige studerende mere?. Sådan spurgte censor Jørgen Demant efter en lang dag med eksaminer i praktisk teologi i juni Jo, selvfølgelig, hvorfor spørger du om det?. Vi har kun haft kvindelige studerende oppe hele dagen! Det havde jeg end ikke skænket en tanke! Når man står over for - eller ved eksamensbordet sidder over for - den enkelte, er det ikke kønnet, men personen og den faglige præstation, der betyder noget. Det er vigtigt, om den enkelte teolog eller præst er god eller dårlig, men det er ikke vigtigt, hvilket køn vedkommende har. På det punkt er der sket en klar udvikling. Denne konstatering er imidlertid langt fra dækkende for hele spørgsmålet om køn, kirke og mission. Det er ikke blot, når der skal fødes børn, kønsforskellene er påtrængende og uoverstigelige. Kæmpemæssige samlinger af empiriske undersøgelser om køn når overalt på jorden i alle samfundslag frem til to, men også kun to gennemgående kønsforskelle: Kvinder er langt mere religiøst aktive end mænd, og mænd, især yngre mænd, er langt mere kriminelle end kvinder. Derfor er der naturligvis også flest kvinder, der er aktive i kirke og mission. Det er så godt som umuligt at finde en kirkelig forsamling på mere end 50 mennesker, hvor der ikke er et markant flertal af kvinder. Jo længere man kommer ud på højrefløjen, og jo højere op i beslutningsorganerne, jo større er chancen for, at man alligevel dumper ind i en kirkelig forsamling, hvor der kun eller næsten kun er mænd. Bort set fra egentlige mandeorganisationer gælder det også i dele af de gamle missionsbevægelser. Engang havde man den tanke, at kvinder skal tie i forsamlingen, mens mænd er født til at tage ordet og ansvaret. I dag er der mere tale om en rip-rap-rup-effekt, hvor mænd rekrutterer mænd, som man plejede det, og så føler man sig måske også mere sikker på, at der ikke skal gå utugt i tingene. Hertil kommer den generelle tendens til, at mænd er mere tilbøjelige til at gå efter organisatoriske jobs, mens kvinder hellere holder sig til det direkte arbejde ansigt til ansigt med andre, som mænd til tider kedes ved og tilsvarende undervurderer betydningen af. Endelig ved vi jo bl.a. fra de kvindelige præster, at det ganske enkelt tager nogle årtier, ca. en 1

2 generation, at erobre ledelsen uden for megen stress: Når man som kvinde har kæmpet sig frem til en god position som mellemleder, fx præst, hvorfor skulle man så risikere at ende i muddergrøften som provst eller biskop? Det er forskellige kombinationer af sådanne faktorer, der ligger bag, når der i dag stadig ikke er kvinder i Luthersk Missionsforenings bestyrelse, mens der kun er to kvinder ud af tolv medlemmer i Indre Missions bestyrelse og tilsvarende to kvinder ud af syv medlemmer i ledergruppen for den karismatisk inspirerede fornyelsesbevægelse Dansk Oase. Vender vi os mod missionsselskaberne, er billedet det samme med flest kvinder blandt fodfolket, men et flertal af mænd i toppen, dog med undtagelse af Danmission, der har syv kvinder og fem mænd i bestyrelsen. Kønsbalancen ændrer sig stille og roligt, selv om udviklingen kan sættes tilbage af fx nye konservative kræfter. Jeg har i ca. 30 år været med i Dansk Missionsråds studieudvalg, hvor vi ofte kun har haft én (til gengæld oftest en markant) kvinde med. Sådan er det den dag i dag. Selv om man her som mange steder, kan trøste sig med, at mændene er ret bløde og empatiske, giver en sådan mandeforsamling en ubehagelig fornemmelse af, at det er os (mænd) mod de andre (kvinder). Det er tilmed tvivlsomt, om vi er særligt gode til at forstå alt m.h.t. kirke og mission, når der kun er mænd med i studieprocessen. Et lignende ubehag kan gribe mig i (næsten) rene kvindeforsamlinger, fx Styregruppen for Kønskoordinationen på Københavns Universitet, hvor jeg er den eneste af de otte fakultetsudpegede medlemmer, der ikke er en kvinde med baggrund i 1970 ernes kvindebevægelse. Det er fint, at mine kvindelige kolleger her har et stærkt og vigtigt ligestillingsengagement, men efter min mening underprioriterer de arbejdet for en bredere funderet forskning i kønnets dynamiske betydning i en lang række sammenhænge, som burde opprioriteres på et stort universitet som det københavnske. Sagen er, at kønnet flytter med. Det forsvinder ikke så let. Det gælder ikke blot de stereotype kønsmarkeringer: Man skal bare vove at forære en rød T-shirt til sit hankønnede barnebarn på 5 år! Der udvikles også stadigt nye udgaver af det komplicerede forhold mellem kønnene: Alt for ofte ligner det et (dårligt?) ægteskab, hvor den ene går ned, når den anden går op og omvendt, sådan som vi ser det med indvandrerdrengene, der nu går ned socialt, mens indvandrerpigerne stiger til vejrs. Det kræver med andre ord en udforskning og indsats, hvis der skal dæmmes op mod de mest uhensigtsmæssige kønsdynamikker, som præger os, om det nu er fordi, nogle ønsker det, eller det bare sker bag om ryggen på os. 2

3 Kvinder i kirkens mission Hvad sandhed er, vil tiden vise. Det har den så rigeligt gjort m.h.t. kvindernes betydning i kirkens mission. Desværre er der nogle, der ikke vil se tidens tegn. Tag blot påstanden om, at de kvindelige præster har ændret folkekirken til en almoderlig omsorgskirke, som det fremføres i sjælden samdrægtighed af konservative mandlige teologer og hard core feministiske ditto. Da jeg skrev speciale om Præsteembedet som social rolle i 1974, måtte jeg konkludere, at flertallet i kirkerne, i hvert fald tilbage i 1960 erne, hvor mit materiale stammende fra, ville have en autoritativ, udadtil lydefri, særdeles maskulin Bürgefigur som præst, i hvert fald til deres egen begravelse. I dag er det omtrent omvendt. Ikke blot fordi de kvindelige præster for længst har fået slået fast, at de kan det hele, men fordi den mandlige 1960 er præst næsten overalt ville være en katastrofe i dag. Menneskers socialisation og eksistentielle vilkår er ændret totalt. Derfor må folkekirken og præstearbejdet følge med. Og de kvindelige præster har her haft den betydning, at de ofte har været lidt bedre til at afkode tiden og mindre fangede i den uddaterede, patriarkalske præsterolle. Men de største ændringer i folkekirken er samlet set sket med de mandlige præster, som har måttet omstille sig radikalt eller isolere sig med subgrupper i bestemte miljøer. Hvis man blot i nogen grad vil tage ved lære af, hvad erfaringen med kvindelige præster har vist gennem de sidste 40 år, hvor de for alvor har været på banen, er modstanden mod kvindelige præster lige så uevangelisk, som den er absurd. Der er derfor også i de senere år taget nogle ganske markante interne opgør i de miljøer, hvor kvindepræstemodstanden har været fremherskende. I slutningen af 1980 erne smuldrede den højkirkelige bevægelse. Et klart opgør med dens modstand mod kvindelige præster kom fra Ole Skjerbæk Madsen i bogen Genoprettelse fra Den nye bløde højrefløj, der samles i Dansk Oases store karismatisk prægede miljø, har helt forladt modstanden mod kvinder i bestemte tjenester i kirken, jf. Morten Munchs Oase-dokument Kvindelige tjenester fra Selv på de konservative teologiske skoler er der opbrud, i hvert fald på Menighedsfakultetet, som for 30 år siden afskedigede en lærer, der gik ind for kvindelige præster. I de sidste par år har MF s gamle nytestamentler Peter Legart i MF s Tidskrift for Kirke og Teologi slået fast, at man ud fra NT lige så godt kan argumentere for som mod kvindelige præster. Det lader sig høre, selv om Legart endnu ikke er nået frem til at inddrage tidens tegn på linie med bibellæsningen i den teologiske stillingtagen. Lidt mere hermeneutisk bevidsthed kunne føre til Morten 3

4 Munchs konklusion, at NT s tekster anskuet som enkelttekster og i deres samlede helhed ydes bedst retfærdighed gennem et ja til kvindelige præster. Kvinders indsats i kirkens internationale mission er et stort forskningsemne i de fleste protestantiske lande. Der er overalt uhyre meget at tage fat på. Kvinderne har været de fleste, og det store flertal af virkelig outstanding missionærer i det 20. århundrede har også været kvinder. I de andre nordiske lande er forskningen i kvindelige missionærer omfattende, se fx Svensk Missionstidsskrift 4/1981 og Norsk Tidsskrift for Misjon 3/1999 og 2/2002. Inger Marie Okkenhaug har udgivet et lille samleværk om kvindelige missionærer fra de nordiske lande Gender, Race and Religion. Nordic Missions , hvor det danske bidrag er skrevet af koordinatoren for kønsforskning på Københavns Universitet, Hilda Rømer Christensen, der med sit speciale i KFUK s historie holder sig til kvinder bag ydre mission på den danske hjemmebane. På det seneste er der også leveret mere direkte bidrag om kvindelige missionærer fra yngre, kvindelige historikere som Anne Folke Henningsen (2005) og Karen Vallgårda (2008). Den største og bedste samlede kilde til historien om kvindelige missionærer fra Danmark er dog Dansk Kvindebiografisk Leksikon fra Her findes der gode artikler om i alt 22 kvindelige danske missionærer, heraf 10 af de 12, der skal præsenteres her (kun de to yngste mangler). Til sammenligning er de kvindelige præster, kun repræsenteret med 11 artikler. Som forventeligt får de 11 kvindelige præster sammen med 27 præstekoner og en liste over 83 biograferede præstedøtre et særligt kapitel i opsamlingsbindet Alle Tiders Danske Kvinder, mens redaktørerne af leksikonet ikke bemærker, hvilket stof de har fat i med de kvindelige missionærer. Men det er fortsat den verdslige øvrighed i form af det kvindebiografiske leksikon, der beholder prisen i Danmark, når det gælder anerkendelsen af de kvindelige missionærer. Mange af de kvindelige missionærer har dog også modtaget fornemme fortjenstmedaljer. Blot en lille beskrivelse af deres virke er nok til at godtgøre, at her er mere at belønne end hos mangen bedaget embedsmand. Missionsselskaberne med deres store flertal af kvinder i hjemmearbejdet har aldrig gjort et særligt nummer ud af de kvindelige missionærer. Antageligt bl.a. som en afspejling af sammensætningen i Dansk Missionsråds Studieudvalg, er der heller aldrig udgivet så meget som et temanummer af udvalgets tidsskrift om de kvindelige missionærer i Danmark. Da Det danske Missionsselskab omkring 1970 vågnede op til tidens udvikling kom der et nummer af Synspunkt (17/1973) om Kønsroller og kristendom, og ét af Nyt Synspunkt (8/1978) om Kvinden i kirken, men uden en 4

5 eneste artikel om de kvindelige missionærer! De skulle ikke tro, de var noget, i hvert fald fik de ingen opmærksomhed i en folkekirke, hvor flertallet stod fast på folketingets indførelse af kvindelige præster i 1947, som mindretallet bekæmpede, mens ingen interesserede sig for det fantastiske kirke- og missionshistoriske kapitel, kvinderne har skabt gennem 100 års indsats i international mission, på trods af mange odds! Journalisten Lone Kühlman skrev i begyndelsen af 2011 en klumme i Politiken, hvor hun skosede de selvfromme og latterligt imperialistiske nordmænd, der i Stavanger har rejst en statue af den norske missionær Schreuder med inskriptionen: Zuluernes apostel. I Danmark har vi ingen statue af moderne apostle, knapt nok af Ansgar, så den kloge journalist har jo nok ret? Spørger man blandt zuluerne, vil tusindvis af dem imidlertid sige, at det er helt rigtigt, at Schreuder, der i bogstaveligste forstand sled sin træsko op ved at vandre rundt i Zululand, er zuluernes apostel. I Danmark er mission ikke rigtigt noget at skrive hjem om. Det er, mener den kloge Lone Kühlman, kun noget de selvfromme som nu nordmændene i Stavanger, bilder sig ind. Lad det så blive sagt nok engang for prins Knud og Lone Kühlman: Ja, der har været meget indbildskhed og regelret imperialisme i ydre mission langt op i det 20. århundrede. Men det er fede fordomme, når man vil reducere historier som dem om de 12 kvindelige apostle og deres mange medsøster blandt kvindelige missionærer fra Danmark til indbildskhed og imperialisme. Deres liv og indsats handler tværtimod om at praktisere de kristne og humanitære idealer, som danske mænd m.fl. gerne taler om ved festlige lejligheder. Tolv kvindelige apostle fra Danmark i det 20. århundrede I begyndelsen Hvor skal man begynde, og hvor skal man ende, når der skal gives et overblik over det særlige kapitel, der hedder kvindelige missionærer fra Danmark fra det 20 århundrede? I praksis blev grundlaget for min apostel-udvælgelse foretaget lørdag den 2. juli 2011 under et besøg hos min klassekammerat fra Rønde Kursus , missionshistorikeren Harald Nielsen i huset ved Stevns Klint med vore kloge koner som moderatorer. Så intens var fordybelsen i emnet, at vi intet hørte om skybruddet i København og omegn samme aften, før vi næste dag kl. 14 kom hjem til et hus med kælderen under vand. Mindre end en time inde i samtalen havde vi 24 eksemplariske og markante kandidater til de 12 kvindelige apostle fra Danmark. 5

6 Og tog vi alle de 24 s nære kvindelige kolleger med, kunne vi være kommet langt over 100. Og det selv om vi holdt os til den folkekirkelige tradition, dvs. DMS/Danmission og omegen, som vi har været tilknyttet i ca. 40 år. Den endelige udvælgelse af de 12, som jeg bærer ansvaret for, beror foruden geografiske og missionsselskabsmæssige kriterier på ønsket om en spredning i de mange arbejdsformer og indsatsprofiler, som de kvindelige missionærer har været engageret i. De fire evangelister beretter på fire meget forskellige måder om Jesu fødsel og kristendommens begyndelse. Man kunne begynde mindst lige så mange og lige så forskellige steder, når man skal fortælle om de kvindelige, danske missionærer historie. Et bud kunne være at begynde med Gertrud Rask i Grønland i 1700-tallet, selv om hun ligesom sin mand, Hans Egede, hører til vore norske pyntefjer, jf. Linda Lassens nye historiske roman om hende og i mindre grad om hendes mand. Et andet godt bud kunne være grundlæggelsen af Den Danske Diakonissestiftelse i 1863, som også fik stor betydning som rekrutterings- og uddannelsessted for danske missionærer i det 20. århundrede. Med praktiseringen af Tvinds form for fælleskasse, længe før Tvind, fik de mange hundrede diakonisser i 1940 var der 800 diakonisser alene på Diakonissestiftelsen et fælles platform og en stor styrke til at realisere en indsats, der skabte epoke i en kirke og et samfund, hvor kvinder skønt ugifte kvinder formelt fik myndighed fra 1857 langt fra blev behandlet som selvstændige mennesker. Diakonissernes historie handler om Køn, kvinder der satte sig igennem som andet og mere end nogle mænds koner, den handler om Kald, kvinder der var overbevidste om, at Vorherre havde givet den en særlig opgave i livet, og den handler om Kompetencer, fordi diakonisserne omsatte deres køn og kald til nye kompetencer og standarder i sygepleje og socialt og kirkeligt arbejde. Historien om de kvindelige missionærer er en parallel til historien om diakonisserne. Ingen i de to grupperingen fik en let start. Der var ingen etablerede embeder og positioner for dem at gå ind i. Selv når de havde sat sig igennem på deres område, måtte de ofte klare sig som lonely riders, hvis respekt og sikkerhed alene beroede på troværdigheden i deres liv og kvaliteten af deres arbejde. Begge grupper har mødt taknemmelig og beundring, hvor de har arbejdet, men de har ikke brugt tid til at blive kendte ved at bryde gennem mediemuren. Internationalt satte kvinderne sig igennem i kirkens mission i 1880 erne. I Danmark var den første (ugifte) kvindelige missionær, der blev udsendt af Det Danske Missionsselskab (DMS), diakonissen, Søster Sarah, der fik lov at rejse til Indien i 1888, men 6

7 måtte vende hjem igen i 1897 pga. sygdom. I kraft af hendes pionerindsats er hun én af de mange, som kunne være med i rækken af de 12 kvindelige apostle. Den anden kvindelige Indiensmissionær fra DMS, Emilie Møller, blev først sendt til Indien i 1899, men snart gik det stærkt. Omkring 1925 overhalede de kvindelige missionærer fra Danmark deres mandlige kolleger i antal i Indien. Hertil kom de mandlige missionærers medfølgende hustruer, som de mandlige missionærer, der næsten alle var præsteviede, før eller under missionsarbejdet havde fået missionsselskabets tilladelse til at gifte sig med. Ellen Nielsen og Karen Gormsen i Kina Vi begynder nu i det fjerneste øst, og går mod vest. Efter etableringen af arbejdet i Indien sendte DMS sit første kuld missionærer til Kina i I alt blev det til ca. 150 danske missionærer med familier inden den kinesiske magtovertagelse i Længe var der flertal i bestyrelsen mod at sende enlige kvindelige missionærer af sted, men i 1898 lykkedes det for Ellen Nielsen ( ) at blive udsendt som den ene af de to første kvindelige Kinamissionærer. Den danske Kinamissions historie er for nyligt beskrevet samlet i to fremstillinger af henholdsvis Anna Hviid Jensen i 2005 og Simon Rom Gjerø i 2007, begge med udførligt stof om de kvindelige missionærer, hvis historie også er fortalt i andre sammenhænge. Ellen blev født i 1871 ved Sejrøbugten i en fattig og noget forhutlet familie. Som 19-årig måtte hun alene stå for begravelsen af sin mor, som stammede fra en adelig tysk familie, der af ukendte grunde var kommet til Danmark i en lille båd. Ellen fik med støtte fra KFUK i København gennemført en læreruddannelse, så DMS i hvert fald ikke kunne henvise til manglende uddannelse som begrundelse for ikke at udsende hende til Kina. De mandlige Kinamissionærer var fuldt ud klar over, at de aldrig fik kontakt til kinesiske kvinder. De overlod derfor gerne forkyndelsen blandt kvinder til de kvindelige missionærer, som ivrigt tog fat på opgaven, men de gjorde mere end det! Ellen engagerede sig særligt i kvindefrigørelse med kamp mod skikken med at forhindre pigernes fødder i at vokse ud ved at holde dem sammenbundne. Ellen startede i 1903 i Dagushan i Manchuriet, uden tilladelse fra DMS, en pigeskole, hvor hun, trods megen modstand fra omgivelserne, kunne sørge for at pigernes fødder fik lov at vokse. Skolen blev udvidet med mellemskole og seminarium og fra 1915 med et børnehjem. Men alle de mange børn og familier, som hun tog til sig, skulle have noget at leve af. Trods skepsis og direkte 7

8 modstand fra mandlige missionærkolleger startede hun en flerstrenget, lokal industriproduktion med snart 300 personer tilknyttet. Da virksomheden i 1931 krævede mere jord, søgte og fik Ellen kinesisk statsborgerskab, så hun kunne etablere sig som jordejer, som hendes adelige tyske familie i fordums tid. Ellen var som alle i Kina på hendes tid oppe mod endnu værre modstand end trakasserierne med missionsselskabet, de mandlige kolleger og de lokale skikke. Lokalt var man imponeret af hendes evner som iværksætter og udviklingsarbejder. Men det gjaldt hverken for de lokale røverbander, den japanske besættelsesmagt , den efterfølgende sovjetiske besættelsesmagt eller de kommunistiske magthavere fra Ellen blev frataget sin ejendom, sat i husarrest og stemplet som kontrarevolutionær, men valgte at blive i Kina gennem en fattig og slidsom alderdom, blandt andet plaget af stærkt nedsat syn. 20 år efter hendes død i 1960 blev hun rehabiliteret, ligesom mange andre danske Kinamissionærer. Karen Gormsen ( ) blev født i et fynsk husmandshjem. Fra sin far arvede hun bl.a. en tendens til depressioner og fra den lokale grundtvigske lærer en stor sans for at fortælle bibelhistorie for børn. Uddannet som sygeplejerske og jordemoder ankom hun som kvindelig DMS-missionær til Dandong i Selv om hun primært blev udsendt til sundhedsarbejde og evangelisering, blev hun hurtigt fanget ind af de kinesiske pigers ulykkelige situation, som ofte betød, at de enten blev sat ud eller direkte dræbt som nyfødte eller sendt på bordel som halvstore. Fra 1906 åbnede hun et børnehjem, der hurtigt voksede, så hun i 1936 havde 136 børn i sin varetægt. Da der oftest var tale om børn med ukendt ophav, tilkendte de lokale kinesiske myndigheder hende med tiden forældremyndigheden over flere hundrede børn, som fik hendes kinesiske efternavn Guo. Karen måtte kæmpe med alle mulige og umulige midler mod tidens besættelsesmagter, som søgte at afskære hendes forsyninger til børnenes underhold. Modsat Ellen blev hun tvunget til at forlade Kina i 1949, mens hendes børn blev sendt på genopdragelse. Senere samledes mange af dem igen og brugte bygningen fra hendes børnehjem som fælles alderdomshjem. Og her mange år efter sin død i 1960, samme år som Ellen, står Karens indsats som et ideal for de moderne børneinstitutioner i Dandong. DMS s Kinamission er et broget kapitel. Integritet og vovemod fandtes ikke mindst hos de kvindelige missionærer, som Ellen Nielsen og Karen Gormsen er ypperlige repræsentanter for. 8

9 Anna Marie Petersen og Ester Færing i Indien Der kommer andre danske missionsselskaber end DMS på banen i Indien, hvor fascinationen fra Tranquebarmissionen fra 1705 endnu var virksom i det 20. århundrede. Mest påvirket blev situationen dog af indernes tidlige modstandskamp mod de engelske kolonisatorer, sådan som modstanden efterhånden profileredes omkring Mahatma Gandhis ikke-voldsbevægelse. Groft sagt splittedes det DMS-relaterede arbejde i to dele, dels det traditionelt kirkeopbyggende omkring Arcotkirken, der efter sin selvstændighed blev endnu mere domineret af indiske kaste- og familiesystemer end den tidligere var det af mandlige missionspræster, dels forskellige forsøg på at finde nye veje i mission, inspireret af den indiske kultur og frihedskamp. Anna Marie Petersen ( ) og Ester Færing ( ) hørte med i den sidste del. Da deres skolemission fik et selvstændigt, grundtvigsk støtteselskab, Porto Novo Missionen, er litteraturen fra og om dem omfattende. Særligt Anne Marie er portrætteret mange gange, bl.a. af Porto Novo Missionens formand Niels Thomsen. Anne Marie fremstilles oftest som den kløgtige og standhaftige, og Ester som den mere følelsesbetonede og labile. Her vil jeg særligt trække på den nyeste undersøgelse af udviklingen i de tos livssyn, der er fremlagt af historikeren Karen Vallgårda. Et bredere historisk perspektiv kan findes i Bent Smidt Hansens disputats Afhængighed og identitet fra 1992 Anna Marie blev født i 1878 og opfostret i et renlivet grundtvigsk miljø i Ryslinge på Fyn. Efter lærereksamen og syv års virke som lærer, blev hun udsendt til Løventhals grundtvigske mission i Vellore. Fra 1912 var hun også tilknyttet DMS for at sikre og fremme arbejdet. I 1917 besøgte hun sammen med Ester Færing første gang Mahatma Gandhi i hans Ashram i Ahmedabad, ligesom hun kontaktede og samarbejdede med andre ledende indiske tænkere, alt sammen for at udvikle grundlaget for en ægte indisk skoledannelse. I 1920 afbrød hun forbindelsen til DMS for at stå friere i forhold til selvstændighedsbevægelsen og den skoleform, hun arbejde for og i solidaritet med Ester Færing. Ester Færing ( ) blev opdraget i et indre missionsk miljø i København med stærke forbindelser til ydre mission. Efter læreuddannelse blev hun udsendt af DMS i 1912 til at arbejde sammen med Anne Marie i skolearbejdet. Hun blev regulær discipel af Gandhi. Det nære personlige forhold, der udvikledes mellem de to, karakteriserede se selv som et far-datter-forhold. Ganske imponerende er det, at Gandhi, der var travlt optaget af sine mange relationer og ikke mindst ansvaret for Indiens fremtid, skrev i alt 130 breve til Ester, 9

10 med omsorg for stort som småt i hendes liv foruden mange religiøse og politiske betragtninger. Brevene er udgivet i 1956 under titlen My Dear Child. Den indiske professor Joseph Muthuraj fra United Theological Colleges i Bangalore planlægger en ny mere fuldstændig udgivelse, da han efter gennemgang af originalerne på Det Kongelige Bibliotek i København mener at, de indiske redaktører af udgivelsen har udeladt passager, hvor Gandhi udtrykker forståelse for Esters kristne synspunkter. Som den eneste af de 12 her portrætterede kvindelige missionærer tog Ester det radikale skridt at gifte sig med én af de lokale, en indisk læge, så man i dag må finde hende i Kvindebiografisk Leksikon som Ester Memon. DMS ville ikke anerkende ægteskabet, så Ester måtte bryde med missionsselskabet. Sammen med Anna Marie førte hun Løventhals mission videre under navnet Porto Novo Missionen. Gandhi lagde grundstenen til deres skole, Seva Nandir, Tjenestens Tempel, i Anne Marie og Ester fik megen indisk goodwill for deres åbenlyse støtte til selvstændighedsbevægelse i Indien og tilsvarende megen modstand, ironisk nok mindre fra den engelske besættelsesmagt end fra Danmark, hvor man var bange for at lægge sig ud med englænderne samt for teologisk udskriden, især m.h.t. det lutherske syn på dåben. Ester og i første omgang hendes mand opholdt sig i længere perioder i Europa, mens Anne Marie arbejdede i Indien til sin død i Forinden havde hun sørget for, at skolen kunne fortsætte med en kvindelig, indisk leder, Mary Chakko. På baggrund af et omfattende arbejde med konversionsteorier og nøje læsning af de to kvinders mange breve og skrifter er det Karen Vallgårdas tese, at Ester ganske akut og Anne Marie over tid blev omvendt til et indisk, hinduistisk påvirket livssyn, selv om de var udsendt for at omvende indere til kristendommen. Begge betragtede de sig livet igennem som kristne, men med et inklusivt religionsteologisk syn, hvor kristendommen ikke sås som overordnet hinduismen og den indiske kultur. Af de her portrætterede kvindelige missionærer er Anna Marie og Ester utvivlsomt dem, der mht. livssyn og kristen selvforståelse er blevet dybest påvirket af den kultur og de mennesker, de kom til at virke blandt. Men ingen af de andre er gået ram forbi. Ægte mission er altid en tovejstrafik, hvor de hører til dagens orden, at (vestlige) missionærerne må omvendes lige så meget som de mennesker, de arbejder blandt. Uden en genopdagelse af kristendommen i en ny og anden skikkelse end den hjemmefra medbragte, kan man overhovedet ikke være missionær (Donovan 1978). Integrationen i den lokale kultur og dens livssyn er vejen hertil. 10

11 Som mange andre livstidsmissionærer var Anne Marie Petersen og Ester Færing deres egne tilsynsførende biskopper. I forbindelse med bruddet med sin støttekomite under besøg i Danmark skrev Anne Marie: Om jeg forklarede fra her af til Dommens Dag, saa forstod de Herrer mig ikke. De kan kun tro på det faste og jeg paa det flydende (Vallgårda s. 416). På sine hjemmebesøg prædikede Anne Marie gerne fra prædikestolen og medvirkede en enkelt gang også ved nadverens uddeling (Smidt Hansen 228 ff.) med den kirkelige opstandelse, det nu måtte vække. Som andre kvindelige missionærer kom hun således også til at skubbe til udviklingen i Danmark. Marie Holst og Anna Bramsen i Pakistan Når vi næsten dagligt i medierne hører om Peshawar og pathanerne på grænsen mellem Pakistan og Afghanistan, er der få, der ved, at her var der dansk pionermission for mere end 100 år siden de første 80 år af det 20. århundrede. Det begyndte med to kvinder, begge læger, der havde viet deres liv til et arbejde blandt folk, som vi i dag anser for at være terroristsympatisører, men som var og er et gammelt kulturfolk. Den nyeste gennemgang af dette kapitel i dansk missionshistorie findes i Harald Nielsen oversigt over de ni tiltag til dansk islammission, hvis arv i dag forvaltes af Danmission. Marie Holst ( ) er den førstefødte blandt de 12 apostle. Hun gjorde, hvad der skulle til for at komme frem i missionens verden som kvinde på dette tidspunkt: Født på en gård i Seest, blev hun først diakonisse, i 1896 tog hun lægeeksamen fra London School of Medicin og derefter medicinsk doktorgrad fra Bruxelles. DMS ville sin vane tro ikke tage risikoen ved at støtte en kvindes uddannelse, for var hun normal, ville hun jo gifte sig, og investeringen ville være spildt! Da Marie selv havde klaret hele sin uddannelse, ville DMS imidlertid heller ikke ansætte hende til et arbejde i Indien, for nu var DMS s prioritet Kina. Støttet af et engelsk missionsselskab rejste hun herefter til Bangalore og snart videre til Peshawar, hvor hun i 1898 blev leder af et kvindehospital. Her opfandt hun Teltmissionen, så hun kunne rykke ud til sine patienter fra Afghanistan. Det var en god ide. De muslimske kvinder levede meget isoleret, men en kvindelig læge i et lukket telt kunne de godt opsøge. Teltmissionen fik sin egen støttekreds, mens DMS indvilgede i at betale Marie Holsts løn fra I 1909 byggedes med støtte fra Kristelig Lægeforening et særligt kvindehospital, hvor der langsomt opstod en lille menighed af døbte kvinder. 11

12 I 1917 blev Marie Holst dræbt ved en påkørsel, hvis omstændigheder aldrig blev helt klarlagt. Med sin frygtløse færd og uselviske indsats havde hun hundredvis af venner, der ville kæmpe for hendes liv, men også fjender, som gerne så hende fjernet. Efter en stor krise i Teltmissionen ankom læge Anna Bramsen ( ) i 1920, klar til at overtage Marie Holsts plads. Hun var cand. med. fra Københavns Universitet i 1915 med eksamen fra Tropical School of Medicine i London i Hun fortsatte Maries arbejde, men var optaget af at tilbyde kvinderne andet og mere end medicinsk behandling. Skulle hun bryde med den herskende mandskultur, hvor en kvinde ikke kunne forlade sit hjem uden mandens tilladelse og altid totalt indhyllet i en burka, måtte der etableres en slags søsterorden med hospitalet som moderhus. Efter et hjemmebesøg i Danmark i 1935 kom det til et opgør om disse katolske missionsmetoder. Bestyrelsen havde nemlig udsendt en mandlig missionær, Jens Christensen, der efterhånden eksklusivt fokuserede på ordets kirke som den eneste legitime arbejdsform i kristen mission. Anne Bramsen havde i mange år arbejdet særdeles grundigt med sine missionsordenstanker, bl.a. i korrespondance med Teltmissionens næsteformand, professor Edward Geismar, der som liberalteolog først støttede hende, men siden trak i land, efterhånden som flere teologer i bestyrelsen forfægtede den nye dialektiske teologi, der tog afstand fra idealisme i evangeliets tjeneste. For Anna hørte mission og diakoni uløseligt sammen, for Christensen var diakoni kun tilladt som led i kirkens arbejde som en slags undtagelsesvis nødhjælp. De havde med andre ord næsten diametralt forskellige missionssyn. Fra arbejde Anna på et skotsk missionshospital i Rawalpindi, selv om hun i sin opsigelse fra Teltmissionen blev fulgt af flere kvindelige missionærer. Resten af sit arbejdsliv virkede hun som læge i Danmark ved siden af en række sundhedsfaglige og politiske aktiviteter. Hun blev også leder af en franciskansk inspireret søsterorden, der dog aldrig fik hverken bo- eller arbejdsfælleskab. Maries og Annas Teltmission fortsatte efter 1937 som Jens Christensens Pathanmission. Spørgsmålet var ikke, om der skulle bygges menighed og kirke. Det ville såvel Marie og Anna som Jens Christensen. Spørgsmålet var, hvor og hvordan. Optændt af Maries vision om et teltmissionsarbejde i Afghanistan, havde bestyrelsen i 1913 afsat penge til en Afghankirkefond, som i stedet gik til bygningen af Christensens kirke i Mardan i Pakistan, der blev indviet i Som så ofte i kristent pionerarbejde begyndte det med kvindernes indsats på grundlag af indsigt i kvindekulturen, men straks da mændene kom til, endte det med en indsats på mandskulturens præmisser. 12

13 Marie Jacobsen og Karen Jeppe blandt armenerne Gennem et dybt kristent inspireret engagement, ofte med klare sociale og politiske konsekvenser, har danske, kvindelige missionærer på livstid og i bogstaveligste forstand med livet som indsats fået stor betydning for mennesker rundt omkring i hele verden. Der gælder på en særlig måde for Karen Jeppe ( ) og Marie Jacobsen ( ), hvis fantastiske liv og virke seneste er beskrevet i Helle Schøler Kjærs bog Danske vidner til det armenske folkemord 1915 fra Armenierne regnes for verdens ældste kristne folk (fra 301). Ved historiens tilskikkelse har armenerne siden år ca. 600 boet midt i, hvad der omkring år 1900 var de tyrkiske rester af det gamle osmanniske storrige. Hvad jøderne blev for de tyske nazister, blev armenerne for tidens ungtyrkiske regime. Allerede omkring 1895 blev op mod armenere udryddet og omkring 1915, hvor tyrkerne var allierede med tyskerne under 1. verdenskrig, blev ca. 2 millioner armenere udryddet. Lærer Karen Jeppe fra det grundtvigske Gylling ankom som mellemfolkelig bistandsarbejder til Urfa i det sydøstlige Tyrkiet i 1903, udsendt af De danske Armenienvenner, og sygeplejerske Marie Jacobsen kom til Harput nogle få hundrede km. nordligere som missionær i 1907, udsendt af Kvindelige Missionsarbejdere. Marie arbejdede som sygeplejerske på et amerikansk hospital og på sundheds- og evangeliseringsture på hesteryg til nærtliggende landsbyer. Som leder af et stort børnehjem for overlevende fra den første massakre tog Karen sig af hundredvis af børns opdragelse, arbejdstræning og giftermål. Marie mente sammen med sine amerikanske missionærkolleger, at armenerne skulle blive protestanter, mens den grundtvigsk påvirkede Karen støttede armenerne i deres gamle tro. For dem begge gælder det, at de og deres kristne tro kom til at stå sin prøve, da de hver på sit sted næsten ene kvinde beskyttede og reddede tusindvis af børn, kvinder og mænd, som uden dem ville være blevet udryddet ligesom resten af armenerne. Mange armenere skjulte de i deres hjem eller hos venner, andre fik hjælp til at flygte ledsaget af lokale kurdere, og mange enkeltpersoner blev reddet ved, at de to kvinder fastholdt, at de hørte til deres husstand. Efter krigen blev Karen Jeppe genforenet med sine armenske børn under opbygningen af et armensk samfund i Aleppo i Syrien. I 1920 erne arbejdede hun blandt armenerne som kommissær for Folkeforbundet. Hun døde 59 år gammel i 1935 i Aleppo, 13

14 hvor et gymnasium bærer hendes navn. Marie Jacobsen fortsatte sit arbejde blandt sine armenske børn i Libanon, hvor hun bl.a. byggede børnehjemmet Fuglereden, der findes den dag i dag. Hun døde midt i sit arbejde, 77 år gammel i Som andre store missionærer i kolonitidens sidste årtier var Marie Jacobsen og Karen Jeppe børn af deres tid og kultur og de klarede et langt stykke af vejen at overleve under vanvittige forhold, fordi de var europæere, selv om det ikke var en europæisk, men en meget brutal tyrkisk magt, de var oppe mod i Armenien. Begge var de dog først og fremmest urokkelige kristne, der for alt i verden ville dele deres kærlighed, liv og tro med de mennesker, de levede blandt. Ethvert svigt i forhold til medmennesket var for dem som et svigt i forhold til den Jesus Kristus, der var død også for disse lidende mennesker. Derfor blev den kristne tro omsat til en uselvisk og i et og alt kærlighedsbåret indsats. Ikke blot skylder mange mennesker, der var børn i 1915, de to kvinder deres liv, men kvindernes breve og dagbøger står i dag på én gang som troværdige vidnesbyrd om det armenske folkemord 1915 og som eksempler på sand medmenneskelighed af den slags, der bærer verden oppe. Gurli Vibe Jensen og Marianne Andersen i Nigeria og Etiopien samt København Blandt de folkekirkelige missionsselskaber har også Sudanmissionen, i dag Mission Afrika, haft betydelige kvindelige missionærer udsendt. I apostelrækken inddrages her den mest kendte af dem, Gurli Vibe Jensen (f. 1924). Fra Dansk Etiopermission inddrages tilsvarende Marianne Andersen ( ). De er begge eksempler på genbrugsmissionærer, for Marianne Andersens vedkommende: pendlermissionær, der i sidste del af deres liv investerede deres afrikanske erfaringer i et stærkt engagement i den hjemlige kirke, for begges vedkommende i København. Gurli Vibe Jensen er lærer fra Ribe Statsseminarium i Efter studier i islam, mission og teologi ved Selley Oak Colleges og Universitetet i Birmingham virkede hun først som leder ved en pigekostskole i Numan, der efterhånden udvikles til et gymnasium, og siden som tilsynsførende for de danske og amerikanske missioners skolearbejde i Nigeria. Hun havde stor sans for, at der skulle bygges på nigeriansk kultur og identitet. Til det formål brugte hun de grundtvigske højskoletanker og indførelse af sjælesorg som en vigtig arbejdsform i mission. Bl.a. på den baggrund blev hun inviteret til at studere i USA, hvor hun blev Master of Arts fra University of Minnesota i teologi, psykologi og litteratur i Efter tre år som kontaktsekretær for Sudanmissionen blev hun kapellan ved 14

15 Helligåndskirken i københavn fra 1965 og fuldtids sognepræst i 30 år fra Sideløbende havde hun et omfattende engagement i Det Danske Bibelselskab, dels som sekretær, dels som bestyrelsesmedlem og i 11 år som medlem af bibelselskabernes bestyrelse på Europaplan, og fire år som formand for bibelselskaberne på verdensplan. Hertil kommer en række andre lokale og internationale tillidsposter og engagementer. Kronen på værket i Gurli Vibe Jensens livsværk blev præstearbejdet ved Helligåndskirken på Strøget i København. Centrum og trækplastret i et omfattende sogne- og menighedsarbejde var her forkyndelsens tugt og trøst, sådan som den kunne tage skikkelse i form af velbesøgte gudstjenester og intensivt sjælesorgsarbejde. Det hører med til billedet, at Gurli var Københavns første, markante kvindelige præst, der forenede autenticitet og autoritet på en måde, så selv inkarnerede kvindepræstemodstandere måtte overgive sig. En endnu større menighed fik Gurli i kraft af en udbredt offentlig virksomhed som foredragsholder og med et omfattende forfatterskab, der begyndende i Nigeria afspejlede hendes omfattende arbejdserfaringer og studier. Marianne Andersen er en ener på flere måder. Hun var født i en velhavende kunstnerfamilie, men udsatte sig selv for de største strabadser og direkte kummerlige forhold for evangeliets skyld i Etiopien. Sin kristne tro havde hun ikke fra sit hjem, men snarere fra sin mand Hjalmar, der var opdraget med bornholmsk, luthersk missionsk kristendom. Apostlen Marianne var gift, da hun første gang rejste ud som missionær i Etiopien i Efter tidens standard var hun medfølgende hustru til missionær Andersen, men sådan var der næppe nogen, der kendte hende, der tænkte. På grund af sin berømte far, arkitekten og maleren Georg Jacobsen tilbragte Marianne sin barndom i Paris og Oslo. Efter studentereksamen i 1944 mødte hun Hjalmar på Frøbelseminariet, hvor han forberedte sig til at blive missionær. Hun overtog hans lavkirkelige omvendelseskristendom og holdt fast i den livet igennem. Meget mod forældrenes vilje blev Marianne gift med Hjalmar, og snart efter var de af sted på en besværlig rejse som de første danske missionærer i Etiopien. Ni tons oppakning til opbygning af en missionsstation gik tabt undervejs. Marianne og Hjalmar måtte klare sig selv og nåede med store forsinkelser frem til Dodola, 350 km. sydøst for Addis Abeba, hvor de måtte bygge missionsstation og menighed fra grunden af. I 1955 vendte de udslidte tilbage til Danmark, hvor Marianne virkede som lærer i årrække. 15

16 Efter et besøg i Etiopien i 1976 hos datteren, Alice Hogstad, der var blevet missionær i Etiopien, måtte Marianne og Hjalmar af sted igen. De ville arbejde blandt de muslimske bønder i bjergene syd for Dodola denne gang som freelance-missionærer. De solgte alt, de ejede, og fik mirakuløst ansættelse under den etiopiske regering midt under borgerkrigen. Det blev til syv intensive år med mission, udviklingsarbejde og ikke mindst et stort nødhjælps- og fængselsarbejde, som aftvang respekt fra den marxistiske regering. I 1984, hvor Hjalmar var omkring de 70 år, vendte de igen tilbage til Danmark. Marianne havde mod på mere. I 1985 blev hun indviet til diakonisse og gik ind i DMS s nystartede indvandrerarbejde på Vesterbro, der nu i snart mange år har haft ca besøgende, især kvinder, om året. I begyndelsen gik det imidlertid langsomt med at skabe tillid og kontakt til indvandrermiljøet. Med sin diakonissedragt, sit grå hår og et langt livs erfaringer kunne hun gå lige ind til de kvinder, der sad isolerede i indvandrerhjemmene på Vesterbro. Og når først hun tog fat, fandt selv de største indvandrerpatriarker hurtigt ud af, at det var bedst at gå med til, at kvinderne kunne komme på besøg på Mødestedet på Vesterbro. Marianne døde af kræft i Som Gurli har hun også et fornemt forfatterskab med især person- og ikke mindst indgående kvindeportrætter fra Etiopien. Missionærer er allehånde. Men indtil for 20 år siden var der alt for mange af dem, der efter hjemkomsten blot sank ned på bænken i missionshuset, som en leder fra Luthersk Missionsforeningen bemærkede engang. I dag er det anderledes. Uansat, hvor i verden, man har lært sprog og kultur, kan det bruges lige rundt om gadehjørnet, for i dag findes hele verden i Danmark. Det tog lang tid for hjemmemenigheden i Danmark at komme i gang med indvandrerarbejde. Det skete først for alvor i 1990 erne ofte med hjemvendte missionærer i spidsen. Marianne var i topklasse som pioner på Vesterbro, akkurat som hun havde været det i Dodola. Når man kender både menigheden i Dodola og Mødestedet på Vesterbro, ved man, at hun har gjort en afgørende forskel i menneskers liv. Ellen Dalgaard Jensen og Gudrun Vest i Tanzania. DMS sendte i årene efter 1948 fire kraftfulde sygeplejersker, som ellers skulle have været til Kina, til det nordvestlige stift af den lutherske kirke i Tanzania. Det blev den solide indledning til efterkrigstidens stærke mellemkirkelige og i anden omgang også mellemfolkelige samvirke mellem Tanzania og Danmark, som senest er beskrevet i Knud Ochsners bog Hånd i hånd. Mission og partnerskab i Tanzania. Her har ca. 150 danske 16

17 missionærer været med som levende broer mellem Tanzania og Danmark, selv om arbejdsperioderne er blevet kortere og kortere gennem hele perioden. Brødremenighedens Danske Mission (BDM) har arbejdet i Tanzania siden Det var af BDM Ellen Dalgaard Jensen var udsendt som missionær til Sikonge i Tabora-regionen i Tanzania Ellen har også en stærk forbindelse til Kinamissionen. Hendes farmor og farfar, Marie Magdalene og Jørgen Emil Jensen, var missionærer i Dalian i Kina. Farmoren døde i Emil blev gift igen 1917 med Johanne Henninggine Jensen. Sammen fortsatte de arbejdet i Kina til 1933, hvorefter de flyttede til Skjern som naboer til sønnen, der var bankmand. Her fødtes Ellen i Først under et besøg ved sin biologiske farmors grav i Dalian i 1990 stod det klart for Ellen, hvor stærk en inspiration særligt hun havde været for hende. Her kunne Ellen fra lokale kristne kinesere høre beretningerne om, hvordan hendes farmor utrætteligt havde besøgt de syge og døende i deres hjem. Akkurat som det blev Ellens livskald at gøre det. Ellen blev uddannet som sygeplejerske fra Diakonissestiftelsen, hvor hende søster Marie Dalgaard var forstanderinde Efter nogle år som hjemmesygeplejerske på Skjernegnen videreuddannede Ellen sig som jordemoder i Skotland som forberedelse til arbejdet i Tanzania, hvor hun de første fem år ledede en fødeklinik. Fra 1972 arbejde hun også intenst med i en lejr for flygtninge fra første omgang af de stridigheder, der senere første til folkemordet i Burundi. Fra 1975 til 1985 var Ellen heltidsengageret i spedalskhedsarbejdet i Sikonge, men som altid med mange sideprojekter, særligt oprettelse af børnehaver for de spedalskes børn og uddannelse for sygehjælpere. Ellen har selv samlet nogle glimt fra arbejdet i Tanzania og sit liv i øvrigt i bogen Hvor himmel og jord mødes. Markant er det, at hun konsekvent åbnede sit hjem ikke blot for afrikanske venner og kolleger, men også de spedalske med det resultat, at andre afrikanere var bange for smittefaren, når de skulle besøge hende. Endnu i 1970 erne kunne man i Tanzania finde (amerikanske) missionærer, der mødte deres afrikanske kolleger, studerende, naboer etc. på dørtrinnet. Desværre fortsætter denne dårlige historie i dagens Danmark, hvor der er tusindvis af indvandrere, gæstearbejdere og gæstestuderende, der aldrig har været inviteret indenfor i et dansk hjem. Ellen blev ligesom Gurli Vibe Jensen og Marianne Andersen genbrugsmissionær i Danmark, hvor der kun er alt for megen brug for de erfaringer og den vedholdenhed i de mellemmenneskelige relationer, som Afrika og andre dele af den såkaldt 3. verden er det bedste lærested for. I et par år efter hjemkomsten fra Tanzania efteruddannede 17

18 Ellen sig i bl.a. sjælesorg og supervision i USA, hvor hun også var med i det første arbejde blandt AIDS-syge. Fra 1988 til 1990 var hun medarbejder i Kirkens Bymission i Oslo, blandt AIDS-syge, prostituerede og i fængselsarbejde. I 1990 blev hun ansat som konsulent i Samvirkende Menighedsplejer i København for at udvikle og lede Aflastningstjenesten for pårørende, der passer plejekrævende syge og døende i eget hjem og senere også for pårørende til tilsynskrævende, demente familiemedlemmer. Det ville være forkert at sige, at det ene engagement i højere grad er Ellens livsværk end det andet. Men akkurat i Danmark og i anden omgang i en lang række andre lande verden over, som Ellen har besøgt som konsulent er aflastningstjenesten blevet en vigtig del af det store spektrum af, ofte diakonalt udviklet, nyt social- og sundhedsarbejde, som bliver stadigt mere nødvendigt i en konkurrencestat, hvor civilsamfundet må stå for større og større dele af omsorgsarbejdet, hvis mennesker ikke skal overlades til oplevelse af, at det hele bare går ad Helvede til, når man bliver ramt af kronisk eller terminal sygdom. Til stammen af nye diakonalt udviklede arbejdsformer hører også væresteder, besøgstjenester, sorg- og selvhjælpsgrupper, hospicearbejde i flere former og meget mere. Den yngste af de tolv apostle er Gudrun Vest, der er født i 1937 på et husmandssted i et indremissionsk miljø ved Skjern i Vestjylland. Hun har arbejdet som husmor og økonoma, bl.a. seks år på KFUK i London. I 1968 blev hun udsendt af DMS som missionær til Tanzania, først i seks år ved Kibeta, en skole for de nordiske missionærbørn i Bukoba, stiftsbyen i Nordveststiftet. Men hun ville gerne ud og bo tættere på afrikanerne som missionær. Visse missionærkolleger mente ikke, at hun from nok til det. Men biskop Josiah Kibera sendte hende ud til, hvad der blev 30 år som sognemedhjælper med bopæl i Bushangaro, tæt på grænsen til Rwanda i Karagwe distriktet, der blev udskilt som et selvstændigt stift fra Nordveststiftet i I kvindearbejdet udviklede Gudrun helt sin egen arbejdsform, som er ligeså oplagt, som den er sjælden. De tanzanianske familier boede i bogstavelig forstand i græshytter, da hun kom til Karagwe. I flere år gik hun rundt på hjemmebesøg og hjalp til med stort og småt, som det faldt sig. Samtidig stak hun fingeren godt og grundigt i jorden og fandt ud af, hvad hun kunne gøre for at hjælpe kvinderne frem. I 1976 beskriver hun i Dansk Missionsblad sin arbejdsform på denne måde: 18

19 Ellers ligger vi og drøfter dagens hændelser der under hytteloftet. Og så sker det, at vi kommer helt anderledes dybt ind på problemerne med at være menneske og med at være kristen end ved et høfligt husbesøg. Det er nu den måde, jeg driver mission på. Det drejer sig om at komme ind i folks hverdag. Når natten så er forbi, står man op. Ikke noget med at ligge og gasse sig. Bare op og ud i marken. Jeg har min hakke med hjemmefra og så går det ellers løs, så støvet fyger og sveden hagler. Men det er min erfaring, at man godt kan forkynde Guds ord, selv om man er øm i ryggen. Helt elementært var der brug for undervisning og rådgivning omkring dyrkningsmetoder, husholdning og sundhed. Men en vigtig faktor var også, hvad der siden er kaldt empowerment: Kvinderne skulle have nogle mødesteder, hvor de kunne lære at tale med hinanden i et fortroligt miljø, for siden at rejse sig op og tage ordet i offentlige forsamlinger og organisere forskellige projekter sammen. I slutfirserne fik Gudruns kvindegrupper via kirken og DMS nogle gode DANIDA-penge til at bygge aktivitetscentre i fire storpastorater i det lokale provsti. Disse centre blev kvindernes andet hjem, deres skole og produktions- og udviklingscenter samt deres menighedshus. Her holdt man bl.a. auktioner, der udviklede sig til store folkefester, hvorfra der kunne skabes overskud til at sende lokale kvinder ud for at få uddannelse og erfaringer uden for Karagwe. Det tog siger og skriver 30 år for Gudrun at hjælpe et provstis kvinder fra at være umælende til at være selvstændige. Men så var der også sket en udvikling, som ikke kan rulles tilbage. Undervejs groede Gudrun sammen med sine naboer, sine kvinder og deres familier i Bushangaro. Hun levede og blev sammen med dem, også i de hårde tider omkring krigen efter Idi Amins ugandesiske invasion i Tanzania i 1978, hvor butikkerne var tomme og risikoen for krigshandlinger og plyndringer overhængende også i Karagwe. I 1982 blev Gudruns missionærkollega Anna Borg i Rwantege i Nordstiftet myrdet af en bande, der var bevæbnet efter krigen. Men Gudrun blev og delte, hvad hun havde, med de strømme af mennesker, som kom til hendes hjem. Marie og Magdalene, to udstødte, svagelige søstre boede i mange år til deres død i Gudruns hus. Da Gudrun bl.a. efter mange vanskeligheder med en brækket hofte følte, at hun kunne blive til mere besvær end gavn for sine naboer i Tanzania, så hun hellere måtte tage hjem til Danmark i 2004, var der stor sorg og mange ugers gentagne afskedsceremonier. En kvinde udtalte som sin sikre tro, at Gudrun, som havde 19

20 hjulpet så mange og reddet så mange menneskers liv ved at køre dem den lange vej til hospitalet, ikke kunne dø. Hun ville blive taget til himmels i levende live ligesom jomfru Maria. Teologisk og historisk konklusion For Ellen Dalgaard og Gudrun Vest, som jeg har kendt personligt fra mange sammenhænge gennem mange år, gælder det, som det gælder for alle de her beskrevne 12 apostle: De påtager sig det kristne opdrag eller den kristne kaldelse til mission, der i NT er udtrykt ved ordet diakonia, der i forskellige former forekommer i alt 101 steder i NT. At være diakon eller misisonær, at være i diakonia, betyder at være taget i tjeneste, fx som apostel, jf. ApG 1,24-26, af én (oftest i sidste instans Gud selv) for at udføre dennes gerning overfor en anden (Iversen 2008). Skal man oversætte diakonia med et enkelt ord, er det engelske attendance det bedste. Den kristne kaldelse handler om at vide sig sendt, som den, der skal attendere, komme helt tæt på medmennesket for at kunne forstå den anden ligeså godt eller bedre, end han/hun forstår sig selv og dernæst tage stilling og gøre, hvad der kan og skal gøres som et udtryk for den tjeneste, Gud vil have gjort for næsten. Alt det, kan siges at ligge i attendance. Skal man bruge tre (engelske) ord om sagen, kunne man sige attandance, discernment og performance. Kristne skal tæt på deres medmennesker, men de skal også turde tage stilling til, hvad Gud vil have gjort her. Derfor kan man fremhæve discernment det at prøve ånderne (jf. 1 Joh 4,1 med par.) som et selvstændigt led. Og endelig må der handles, ofte meget praktisk, måske politisk, men som regel også i en kirkelig eller rituel indsats, så man kan kalde helheden af den missionale handling for performance. Det er, hvad de kvindelige missionærer i det 20 århundrede har stået for. En mere fuldtonende kristen praksis findes ikke. Men var de da ikke børn af deres tid? Jo, det er just pointen, som jeg også har søgt at holde fast i ved at lade den hjemlige såvel som den internationale kontekst klinge med i de tolv små portrætter ovenfor. De tog deres kald op, sådan som det altid må gøres, i en ganske bestemt tid, på et bestemt sted og på en bestemt baggrund. De tolv apostle fra Danmark kan rummes under betegnelsen evangeliske kristne. Den slags falder ikke ned fra himlen, men opfostres i en evangelisk kultur, som den var til stede med hjemmemenigheden bag missionsselskaberne, men mindst lige så vigtigt er det, at de udvikles ved at stå deres 20

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen Praktisk info: Foredragene er alle ledsaget af billeder og rekvisitter. Pris efter aftale. Kontakt: Tine Elisabeth Larsen Røntoftevej 48A, 2870 Dyssegård.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Kirkerne i udviklingsarbejdet

Kirkerne i udviklingsarbejdet Kirkerne i udviklingsarbejdet Kirkerne er i direkte kontakt med mennesker hver eneste uge og har derigennem en unik mulighed for at dele information med alle samfundsgrupper. Samarbejdet mellem kirker

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 GENERALFORSAMLING Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse Lørdag den 26. april 2014 kl. 16.30, Nørre Allé 29, 8000 Aarhus C BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 PP1: Ceci n est pas une pipe For

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for.

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for. Man kan, hvad man vil! A Professionel jæger Da Natasha Illum Berg var 18 år gammel i 1989, rejste hun til Afrika. Her besluttede hun, at hun ville være storvildtjæger i Tanzania. Natasha fortæller i sin

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis, Luk 7,11-17. 1. tekstrække.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis, Luk 7,11-17. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 15. september 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 16. søndag efter trinitatis, Luk 7,11-17. 1. tekstrække. Salmer. DDS 750 Nu titte til hinanden de favre blomster

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København.

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København. KONFIRMATIONSPRÆDIKEN.2013 Kender du typen. Det tv program, har I nok set næsten alle sammen.. Livestils-eksperter vandrer rundt i lejligheder og huse sammen med en journalist, og prøver at gætte, hvem

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Hans Raun Iversen Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Spørgsmålet om islams og kristendommens stilling som trossamfund i Danmark er et teologisk, etisk og politisk spørgsmål, akkurat som

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere