Kønnet flytter med. Køn i kirkens mission tolv kvindelige apostle fra Danmark i det 20. århundrede. Af Hans Raun Iversen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kønnet flytter med. Køn i kirkens mission tolv kvindelige apostle fra Danmark i det 20. århundrede. Af Hans Raun Iversen"

Transkript

1 Køn i kirkens mission tolv kvindelige apostle fra Danmark i det 20. århundrede Af Hans Raun Iversen Kønnet flytter med Har I slet ingen mandlige studerende mere?. Sådan spurgte censor Jørgen Demant efter en lang dag med eksaminer i praktisk teologi i juni Jo, selvfølgelig, hvorfor spørger du om det?. Vi har kun haft kvindelige studerende oppe hele dagen! Det havde jeg end ikke skænket en tanke! Når man står over for - eller ved eksamensbordet sidder over for - den enkelte, er det ikke kønnet, men personen og den faglige præstation, der betyder noget. Det er vigtigt, om den enkelte teolog eller præst er god eller dårlig, men det er ikke vigtigt, hvilket køn vedkommende har. På det punkt er der sket en klar udvikling. Denne konstatering er imidlertid langt fra dækkende for hele spørgsmålet om køn, kirke og mission. Det er ikke blot, når der skal fødes børn, kønsforskellene er påtrængende og uoverstigelige. Kæmpemæssige samlinger af empiriske undersøgelser om køn når overalt på jorden i alle samfundslag frem til to, men også kun to gennemgående kønsforskelle: Kvinder er langt mere religiøst aktive end mænd, og mænd, især yngre mænd, er langt mere kriminelle end kvinder. Derfor er der naturligvis også flest kvinder, der er aktive i kirke og mission. Det er så godt som umuligt at finde en kirkelig forsamling på mere end 50 mennesker, hvor der ikke er et markant flertal af kvinder. Jo længere man kommer ud på højrefløjen, og jo højere op i beslutningsorganerne, jo større er chancen for, at man alligevel dumper ind i en kirkelig forsamling, hvor der kun eller næsten kun er mænd. Bort set fra egentlige mandeorganisationer gælder det også i dele af de gamle missionsbevægelser. Engang havde man den tanke, at kvinder skal tie i forsamlingen, mens mænd er født til at tage ordet og ansvaret. I dag er der mere tale om en rip-rap-rup-effekt, hvor mænd rekrutterer mænd, som man plejede det, og så føler man sig måske også mere sikker på, at der ikke skal gå utugt i tingene. Hertil kommer den generelle tendens til, at mænd er mere tilbøjelige til at gå efter organisatoriske jobs, mens kvinder hellere holder sig til det direkte arbejde ansigt til ansigt med andre, som mænd til tider kedes ved og tilsvarende undervurderer betydningen af. Endelig ved vi jo bl.a. fra de kvindelige præster, at det ganske enkelt tager nogle årtier, ca. en 1

2 generation, at erobre ledelsen uden for megen stress: Når man som kvinde har kæmpet sig frem til en god position som mellemleder, fx præst, hvorfor skulle man så risikere at ende i muddergrøften som provst eller biskop? Det er forskellige kombinationer af sådanne faktorer, der ligger bag, når der i dag stadig ikke er kvinder i Luthersk Missionsforenings bestyrelse, mens der kun er to kvinder ud af tolv medlemmer i Indre Missions bestyrelse og tilsvarende to kvinder ud af syv medlemmer i ledergruppen for den karismatisk inspirerede fornyelsesbevægelse Dansk Oase. Vender vi os mod missionsselskaberne, er billedet det samme med flest kvinder blandt fodfolket, men et flertal af mænd i toppen, dog med undtagelse af Danmission, der har syv kvinder og fem mænd i bestyrelsen. Kønsbalancen ændrer sig stille og roligt, selv om udviklingen kan sættes tilbage af fx nye konservative kræfter. Jeg har i ca. 30 år været med i Dansk Missionsråds studieudvalg, hvor vi ofte kun har haft én (til gengæld oftest en markant) kvinde med. Sådan er det den dag i dag. Selv om man her som mange steder, kan trøste sig med, at mændene er ret bløde og empatiske, giver en sådan mandeforsamling en ubehagelig fornemmelse af, at det er os (mænd) mod de andre (kvinder). Det er tilmed tvivlsomt, om vi er særligt gode til at forstå alt m.h.t. kirke og mission, når der kun er mænd med i studieprocessen. Et lignende ubehag kan gribe mig i (næsten) rene kvindeforsamlinger, fx Styregruppen for Kønskoordinationen på Københavns Universitet, hvor jeg er den eneste af de otte fakultetsudpegede medlemmer, der ikke er en kvinde med baggrund i 1970 ernes kvindebevægelse. Det er fint, at mine kvindelige kolleger her har et stærkt og vigtigt ligestillingsengagement, men efter min mening underprioriterer de arbejdet for en bredere funderet forskning i kønnets dynamiske betydning i en lang række sammenhænge, som burde opprioriteres på et stort universitet som det københavnske. Sagen er, at kønnet flytter med. Det forsvinder ikke så let. Det gælder ikke blot de stereotype kønsmarkeringer: Man skal bare vove at forære en rød T-shirt til sit hankønnede barnebarn på 5 år! Der udvikles også stadigt nye udgaver af det komplicerede forhold mellem kønnene: Alt for ofte ligner det et (dårligt?) ægteskab, hvor den ene går ned, når den anden går op og omvendt, sådan som vi ser det med indvandrerdrengene, der nu går ned socialt, mens indvandrerpigerne stiger til vejrs. Det kræver med andre ord en udforskning og indsats, hvis der skal dæmmes op mod de mest uhensigtsmæssige kønsdynamikker, som præger os, om det nu er fordi, nogle ønsker det, eller det bare sker bag om ryggen på os. 2

3 Kvinder i kirkens mission Hvad sandhed er, vil tiden vise. Det har den så rigeligt gjort m.h.t. kvindernes betydning i kirkens mission. Desværre er der nogle, der ikke vil se tidens tegn. Tag blot påstanden om, at de kvindelige præster har ændret folkekirken til en almoderlig omsorgskirke, som det fremføres i sjælden samdrægtighed af konservative mandlige teologer og hard core feministiske ditto. Da jeg skrev speciale om Præsteembedet som social rolle i 1974, måtte jeg konkludere, at flertallet i kirkerne, i hvert fald tilbage i 1960 erne, hvor mit materiale stammende fra, ville have en autoritativ, udadtil lydefri, særdeles maskulin Bürgefigur som præst, i hvert fald til deres egen begravelse. I dag er det omtrent omvendt. Ikke blot fordi de kvindelige præster for længst har fået slået fast, at de kan det hele, men fordi den mandlige 1960 er præst næsten overalt ville være en katastrofe i dag. Menneskers socialisation og eksistentielle vilkår er ændret totalt. Derfor må folkekirken og præstearbejdet følge med. Og de kvindelige præster har her haft den betydning, at de ofte har været lidt bedre til at afkode tiden og mindre fangede i den uddaterede, patriarkalske præsterolle. Men de største ændringer i folkekirken er samlet set sket med de mandlige præster, som har måttet omstille sig radikalt eller isolere sig med subgrupper i bestemte miljøer. Hvis man blot i nogen grad vil tage ved lære af, hvad erfaringen med kvindelige præster har vist gennem de sidste 40 år, hvor de for alvor har været på banen, er modstanden mod kvindelige præster lige så uevangelisk, som den er absurd. Der er derfor også i de senere år taget nogle ganske markante interne opgør i de miljøer, hvor kvindepræstemodstanden har været fremherskende. I slutningen af 1980 erne smuldrede den højkirkelige bevægelse. Et klart opgør med dens modstand mod kvindelige præster kom fra Ole Skjerbæk Madsen i bogen Genoprettelse fra Den nye bløde højrefløj, der samles i Dansk Oases store karismatisk prægede miljø, har helt forladt modstanden mod kvinder i bestemte tjenester i kirken, jf. Morten Munchs Oase-dokument Kvindelige tjenester fra Selv på de konservative teologiske skoler er der opbrud, i hvert fald på Menighedsfakultetet, som for 30 år siden afskedigede en lærer, der gik ind for kvindelige præster. I de sidste par år har MF s gamle nytestamentler Peter Legart i MF s Tidskrift for Kirke og Teologi slået fast, at man ud fra NT lige så godt kan argumentere for som mod kvindelige præster. Det lader sig høre, selv om Legart endnu ikke er nået frem til at inddrage tidens tegn på linie med bibellæsningen i den teologiske stillingtagen. Lidt mere hermeneutisk bevidsthed kunne føre til Morten 3

4 Munchs konklusion, at NT s tekster anskuet som enkelttekster og i deres samlede helhed ydes bedst retfærdighed gennem et ja til kvindelige præster. Kvinders indsats i kirkens internationale mission er et stort forskningsemne i de fleste protestantiske lande. Der er overalt uhyre meget at tage fat på. Kvinderne har været de fleste, og det store flertal af virkelig outstanding missionærer i det 20. århundrede har også været kvinder. I de andre nordiske lande er forskningen i kvindelige missionærer omfattende, se fx Svensk Missionstidsskrift 4/1981 og Norsk Tidsskrift for Misjon 3/1999 og 2/2002. Inger Marie Okkenhaug har udgivet et lille samleværk om kvindelige missionærer fra de nordiske lande Gender, Race and Religion. Nordic Missions , hvor det danske bidrag er skrevet af koordinatoren for kønsforskning på Københavns Universitet, Hilda Rømer Christensen, der med sit speciale i KFUK s historie holder sig til kvinder bag ydre mission på den danske hjemmebane. På det seneste er der også leveret mere direkte bidrag om kvindelige missionærer fra yngre, kvindelige historikere som Anne Folke Henningsen (2005) og Karen Vallgårda (2008). Den største og bedste samlede kilde til historien om kvindelige missionærer fra Danmark er dog Dansk Kvindebiografisk Leksikon fra Her findes der gode artikler om i alt 22 kvindelige danske missionærer, heraf 10 af de 12, der skal præsenteres her (kun de to yngste mangler). Til sammenligning er de kvindelige præster, kun repræsenteret med 11 artikler. Som forventeligt får de 11 kvindelige præster sammen med 27 præstekoner og en liste over 83 biograferede præstedøtre et særligt kapitel i opsamlingsbindet Alle Tiders Danske Kvinder, mens redaktørerne af leksikonet ikke bemærker, hvilket stof de har fat i med de kvindelige missionærer. Men det er fortsat den verdslige øvrighed i form af det kvindebiografiske leksikon, der beholder prisen i Danmark, når det gælder anerkendelsen af de kvindelige missionærer. Mange af de kvindelige missionærer har dog også modtaget fornemme fortjenstmedaljer. Blot en lille beskrivelse af deres virke er nok til at godtgøre, at her er mere at belønne end hos mangen bedaget embedsmand. Missionsselskaberne med deres store flertal af kvinder i hjemmearbejdet har aldrig gjort et særligt nummer ud af de kvindelige missionærer. Antageligt bl.a. som en afspejling af sammensætningen i Dansk Missionsråds Studieudvalg, er der heller aldrig udgivet så meget som et temanummer af udvalgets tidsskrift om de kvindelige missionærer i Danmark. Da Det danske Missionsselskab omkring 1970 vågnede op til tidens udvikling kom der et nummer af Synspunkt (17/1973) om Kønsroller og kristendom, og ét af Nyt Synspunkt (8/1978) om Kvinden i kirken, men uden en 4

5 eneste artikel om de kvindelige missionærer! De skulle ikke tro, de var noget, i hvert fald fik de ingen opmærksomhed i en folkekirke, hvor flertallet stod fast på folketingets indførelse af kvindelige præster i 1947, som mindretallet bekæmpede, mens ingen interesserede sig for det fantastiske kirke- og missionshistoriske kapitel, kvinderne har skabt gennem 100 års indsats i international mission, på trods af mange odds! Journalisten Lone Kühlman skrev i begyndelsen af 2011 en klumme i Politiken, hvor hun skosede de selvfromme og latterligt imperialistiske nordmænd, der i Stavanger har rejst en statue af den norske missionær Schreuder med inskriptionen: Zuluernes apostel. I Danmark har vi ingen statue af moderne apostle, knapt nok af Ansgar, så den kloge journalist har jo nok ret? Spørger man blandt zuluerne, vil tusindvis af dem imidlertid sige, at det er helt rigtigt, at Schreuder, der i bogstaveligste forstand sled sin træsko op ved at vandre rundt i Zululand, er zuluernes apostel. I Danmark er mission ikke rigtigt noget at skrive hjem om. Det er, mener den kloge Lone Kühlman, kun noget de selvfromme som nu nordmændene i Stavanger, bilder sig ind. Lad det så blive sagt nok engang for prins Knud og Lone Kühlman: Ja, der har været meget indbildskhed og regelret imperialisme i ydre mission langt op i det 20. århundrede. Men det er fede fordomme, når man vil reducere historier som dem om de 12 kvindelige apostle og deres mange medsøster blandt kvindelige missionærer fra Danmark til indbildskhed og imperialisme. Deres liv og indsats handler tværtimod om at praktisere de kristne og humanitære idealer, som danske mænd m.fl. gerne taler om ved festlige lejligheder. Tolv kvindelige apostle fra Danmark i det 20. århundrede I begyndelsen Hvor skal man begynde, og hvor skal man ende, når der skal gives et overblik over det særlige kapitel, der hedder kvindelige missionærer fra Danmark fra det 20 århundrede? I praksis blev grundlaget for min apostel-udvælgelse foretaget lørdag den 2. juli 2011 under et besøg hos min klassekammerat fra Rønde Kursus , missionshistorikeren Harald Nielsen i huset ved Stevns Klint med vore kloge koner som moderatorer. Så intens var fordybelsen i emnet, at vi intet hørte om skybruddet i København og omegn samme aften, før vi næste dag kl. 14 kom hjem til et hus med kælderen under vand. Mindre end en time inde i samtalen havde vi 24 eksemplariske og markante kandidater til de 12 kvindelige apostle fra Danmark. 5

6 Og tog vi alle de 24 s nære kvindelige kolleger med, kunne vi være kommet langt over 100. Og det selv om vi holdt os til den folkekirkelige tradition, dvs. DMS/Danmission og omegen, som vi har været tilknyttet i ca. 40 år. Den endelige udvælgelse af de 12, som jeg bærer ansvaret for, beror foruden geografiske og missionsselskabsmæssige kriterier på ønsket om en spredning i de mange arbejdsformer og indsatsprofiler, som de kvindelige missionærer har været engageret i. De fire evangelister beretter på fire meget forskellige måder om Jesu fødsel og kristendommens begyndelse. Man kunne begynde mindst lige så mange og lige så forskellige steder, når man skal fortælle om de kvindelige, danske missionærer historie. Et bud kunne være at begynde med Gertrud Rask i Grønland i 1700-tallet, selv om hun ligesom sin mand, Hans Egede, hører til vore norske pyntefjer, jf. Linda Lassens nye historiske roman om hende og i mindre grad om hendes mand. Et andet godt bud kunne være grundlæggelsen af Den Danske Diakonissestiftelse i 1863, som også fik stor betydning som rekrutterings- og uddannelsessted for danske missionærer i det 20. århundrede. Med praktiseringen af Tvinds form for fælleskasse, længe før Tvind, fik de mange hundrede diakonisser i 1940 var der 800 diakonisser alene på Diakonissestiftelsen et fælles platform og en stor styrke til at realisere en indsats, der skabte epoke i en kirke og et samfund, hvor kvinder skønt ugifte kvinder formelt fik myndighed fra 1857 langt fra blev behandlet som selvstændige mennesker. Diakonissernes historie handler om Køn, kvinder der satte sig igennem som andet og mere end nogle mænds koner, den handler om Kald, kvinder der var overbevidste om, at Vorherre havde givet den en særlig opgave i livet, og den handler om Kompetencer, fordi diakonisserne omsatte deres køn og kald til nye kompetencer og standarder i sygepleje og socialt og kirkeligt arbejde. Historien om de kvindelige missionærer er en parallel til historien om diakonisserne. Ingen i de to grupperingen fik en let start. Der var ingen etablerede embeder og positioner for dem at gå ind i. Selv når de havde sat sig igennem på deres område, måtte de ofte klare sig som lonely riders, hvis respekt og sikkerhed alene beroede på troværdigheden i deres liv og kvaliteten af deres arbejde. Begge grupper har mødt taknemmelig og beundring, hvor de har arbejdet, men de har ikke brugt tid til at blive kendte ved at bryde gennem mediemuren. Internationalt satte kvinderne sig igennem i kirkens mission i 1880 erne. I Danmark var den første (ugifte) kvindelige missionær, der blev udsendt af Det Danske Missionsselskab (DMS), diakonissen, Søster Sarah, der fik lov at rejse til Indien i 1888, men 6

7 måtte vende hjem igen i 1897 pga. sygdom. I kraft af hendes pionerindsats er hun én af de mange, som kunne være med i rækken af de 12 kvindelige apostle. Den anden kvindelige Indiensmissionær fra DMS, Emilie Møller, blev først sendt til Indien i 1899, men snart gik det stærkt. Omkring 1925 overhalede de kvindelige missionærer fra Danmark deres mandlige kolleger i antal i Indien. Hertil kom de mandlige missionærers medfølgende hustruer, som de mandlige missionærer, der næsten alle var præsteviede, før eller under missionsarbejdet havde fået missionsselskabets tilladelse til at gifte sig med. Ellen Nielsen og Karen Gormsen i Kina Vi begynder nu i det fjerneste øst, og går mod vest. Efter etableringen af arbejdet i Indien sendte DMS sit første kuld missionærer til Kina i I alt blev det til ca. 150 danske missionærer med familier inden den kinesiske magtovertagelse i Længe var der flertal i bestyrelsen mod at sende enlige kvindelige missionærer af sted, men i 1898 lykkedes det for Ellen Nielsen ( ) at blive udsendt som den ene af de to første kvindelige Kinamissionærer. Den danske Kinamissions historie er for nyligt beskrevet samlet i to fremstillinger af henholdsvis Anna Hviid Jensen i 2005 og Simon Rom Gjerø i 2007, begge med udførligt stof om de kvindelige missionærer, hvis historie også er fortalt i andre sammenhænge. Ellen blev født i 1871 ved Sejrøbugten i en fattig og noget forhutlet familie. Som 19-årig måtte hun alene stå for begravelsen af sin mor, som stammede fra en adelig tysk familie, der af ukendte grunde var kommet til Danmark i en lille båd. Ellen fik med støtte fra KFUK i København gennemført en læreruddannelse, så DMS i hvert fald ikke kunne henvise til manglende uddannelse som begrundelse for ikke at udsende hende til Kina. De mandlige Kinamissionærer var fuldt ud klar over, at de aldrig fik kontakt til kinesiske kvinder. De overlod derfor gerne forkyndelsen blandt kvinder til de kvindelige missionærer, som ivrigt tog fat på opgaven, men de gjorde mere end det! Ellen engagerede sig særligt i kvindefrigørelse med kamp mod skikken med at forhindre pigernes fødder i at vokse ud ved at holde dem sammenbundne. Ellen startede i 1903 i Dagushan i Manchuriet, uden tilladelse fra DMS, en pigeskole, hvor hun, trods megen modstand fra omgivelserne, kunne sørge for at pigernes fødder fik lov at vokse. Skolen blev udvidet med mellemskole og seminarium og fra 1915 med et børnehjem. Men alle de mange børn og familier, som hun tog til sig, skulle have noget at leve af. Trods skepsis og direkte 7

8 modstand fra mandlige missionærkolleger startede hun en flerstrenget, lokal industriproduktion med snart 300 personer tilknyttet. Da virksomheden i 1931 krævede mere jord, søgte og fik Ellen kinesisk statsborgerskab, så hun kunne etablere sig som jordejer, som hendes adelige tyske familie i fordums tid. Ellen var som alle i Kina på hendes tid oppe mod endnu værre modstand end trakasserierne med missionsselskabet, de mandlige kolleger og de lokale skikke. Lokalt var man imponeret af hendes evner som iværksætter og udviklingsarbejder. Men det gjaldt hverken for de lokale røverbander, den japanske besættelsesmagt , den efterfølgende sovjetiske besættelsesmagt eller de kommunistiske magthavere fra Ellen blev frataget sin ejendom, sat i husarrest og stemplet som kontrarevolutionær, men valgte at blive i Kina gennem en fattig og slidsom alderdom, blandt andet plaget af stærkt nedsat syn. 20 år efter hendes død i 1960 blev hun rehabiliteret, ligesom mange andre danske Kinamissionærer. Karen Gormsen ( ) blev født i et fynsk husmandshjem. Fra sin far arvede hun bl.a. en tendens til depressioner og fra den lokale grundtvigske lærer en stor sans for at fortælle bibelhistorie for børn. Uddannet som sygeplejerske og jordemoder ankom hun som kvindelig DMS-missionær til Dandong i Selv om hun primært blev udsendt til sundhedsarbejde og evangelisering, blev hun hurtigt fanget ind af de kinesiske pigers ulykkelige situation, som ofte betød, at de enten blev sat ud eller direkte dræbt som nyfødte eller sendt på bordel som halvstore. Fra 1906 åbnede hun et børnehjem, der hurtigt voksede, så hun i 1936 havde 136 børn i sin varetægt. Da der oftest var tale om børn med ukendt ophav, tilkendte de lokale kinesiske myndigheder hende med tiden forældremyndigheden over flere hundrede børn, som fik hendes kinesiske efternavn Guo. Karen måtte kæmpe med alle mulige og umulige midler mod tidens besættelsesmagter, som søgte at afskære hendes forsyninger til børnenes underhold. Modsat Ellen blev hun tvunget til at forlade Kina i 1949, mens hendes børn blev sendt på genopdragelse. Senere samledes mange af dem igen og brugte bygningen fra hendes børnehjem som fælles alderdomshjem. Og her mange år efter sin død i 1960, samme år som Ellen, står Karens indsats som et ideal for de moderne børneinstitutioner i Dandong. DMS s Kinamission er et broget kapitel. Integritet og vovemod fandtes ikke mindst hos de kvindelige missionærer, som Ellen Nielsen og Karen Gormsen er ypperlige repræsentanter for. 8

9 Anna Marie Petersen og Ester Færing i Indien Der kommer andre danske missionsselskaber end DMS på banen i Indien, hvor fascinationen fra Tranquebarmissionen fra 1705 endnu var virksom i det 20. århundrede. Mest påvirket blev situationen dog af indernes tidlige modstandskamp mod de engelske kolonisatorer, sådan som modstanden efterhånden profileredes omkring Mahatma Gandhis ikke-voldsbevægelse. Groft sagt splittedes det DMS-relaterede arbejde i to dele, dels det traditionelt kirkeopbyggende omkring Arcotkirken, der efter sin selvstændighed blev endnu mere domineret af indiske kaste- og familiesystemer end den tidligere var det af mandlige missionspræster, dels forskellige forsøg på at finde nye veje i mission, inspireret af den indiske kultur og frihedskamp. Anna Marie Petersen ( ) og Ester Færing ( ) hørte med i den sidste del. Da deres skolemission fik et selvstændigt, grundtvigsk støtteselskab, Porto Novo Missionen, er litteraturen fra og om dem omfattende. Særligt Anne Marie er portrætteret mange gange, bl.a. af Porto Novo Missionens formand Niels Thomsen. Anne Marie fremstilles oftest som den kløgtige og standhaftige, og Ester som den mere følelsesbetonede og labile. Her vil jeg særligt trække på den nyeste undersøgelse af udviklingen i de tos livssyn, der er fremlagt af historikeren Karen Vallgårda. Et bredere historisk perspektiv kan findes i Bent Smidt Hansens disputats Afhængighed og identitet fra 1992 Anna Marie blev født i 1878 og opfostret i et renlivet grundtvigsk miljø i Ryslinge på Fyn. Efter lærereksamen og syv års virke som lærer, blev hun udsendt til Løventhals grundtvigske mission i Vellore. Fra 1912 var hun også tilknyttet DMS for at sikre og fremme arbejdet. I 1917 besøgte hun sammen med Ester Færing første gang Mahatma Gandhi i hans Ashram i Ahmedabad, ligesom hun kontaktede og samarbejdede med andre ledende indiske tænkere, alt sammen for at udvikle grundlaget for en ægte indisk skoledannelse. I 1920 afbrød hun forbindelsen til DMS for at stå friere i forhold til selvstændighedsbevægelsen og den skoleform, hun arbejde for og i solidaritet med Ester Færing. Ester Færing ( ) blev opdraget i et indre missionsk miljø i København med stærke forbindelser til ydre mission. Efter læreuddannelse blev hun udsendt af DMS i 1912 til at arbejde sammen med Anne Marie i skolearbejdet. Hun blev regulær discipel af Gandhi. Det nære personlige forhold, der udvikledes mellem de to, karakteriserede se selv som et far-datter-forhold. Ganske imponerende er det, at Gandhi, der var travlt optaget af sine mange relationer og ikke mindst ansvaret for Indiens fremtid, skrev i alt 130 breve til Ester, 9

10 med omsorg for stort som småt i hendes liv foruden mange religiøse og politiske betragtninger. Brevene er udgivet i 1956 under titlen My Dear Child. Den indiske professor Joseph Muthuraj fra United Theological Colleges i Bangalore planlægger en ny mere fuldstændig udgivelse, da han efter gennemgang af originalerne på Det Kongelige Bibliotek i København mener at, de indiske redaktører af udgivelsen har udeladt passager, hvor Gandhi udtrykker forståelse for Esters kristne synspunkter. Som den eneste af de 12 her portrætterede kvindelige missionærer tog Ester det radikale skridt at gifte sig med én af de lokale, en indisk læge, så man i dag må finde hende i Kvindebiografisk Leksikon som Ester Memon. DMS ville ikke anerkende ægteskabet, så Ester måtte bryde med missionsselskabet. Sammen med Anna Marie førte hun Løventhals mission videre under navnet Porto Novo Missionen. Gandhi lagde grundstenen til deres skole, Seva Nandir, Tjenestens Tempel, i Anne Marie og Ester fik megen indisk goodwill for deres åbenlyse støtte til selvstændighedsbevægelse i Indien og tilsvarende megen modstand, ironisk nok mindre fra den engelske besættelsesmagt end fra Danmark, hvor man var bange for at lægge sig ud med englænderne samt for teologisk udskriden, især m.h.t. det lutherske syn på dåben. Ester og i første omgang hendes mand opholdt sig i længere perioder i Europa, mens Anne Marie arbejdede i Indien til sin død i Forinden havde hun sørget for, at skolen kunne fortsætte med en kvindelig, indisk leder, Mary Chakko. På baggrund af et omfattende arbejde med konversionsteorier og nøje læsning af de to kvinders mange breve og skrifter er det Karen Vallgårdas tese, at Ester ganske akut og Anne Marie over tid blev omvendt til et indisk, hinduistisk påvirket livssyn, selv om de var udsendt for at omvende indere til kristendommen. Begge betragtede de sig livet igennem som kristne, men med et inklusivt religionsteologisk syn, hvor kristendommen ikke sås som overordnet hinduismen og den indiske kultur. Af de her portrætterede kvindelige missionærer er Anna Marie og Ester utvivlsomt dem, der mht. livssyn og kristen selvforståelse er blevet dybest påvirket af den kultur og de mennesker, de kom til at virke blandt. Men ingen af de andre er gået ram forbi. Ægte mission er altid en tovejstrafik, hvor de hører til dagens orden, at (vestlige) missionærerne må omvendes lige så meget som de mennesker, de arbejder blandt. Uden en genopdagelse af kristendommen i en ny og anden skikkelse end den hjemmefra medbragte, kan man overhovedet ikke være missionær (Donovan 1978). Integrationen i den lokale kultur og dens livssyn er vejen hertil. 10

11 Som mange andre livstidsmissionærer var Anne Marie Petersen og Ester Færing deres egne tilsynsførende biskopper. I forbindelse med bruddet med sin støttekomite under besøg i Danmark skrev Anne Marie: Om jeg forklarede fra her af til Dommens Dag, saa forstod de Herrer mig ikke. De kan kun tro på det faste og jeg paa det flydende (Vallgårda s. 416). På sine hjemmebesøg prædikede Anne Marie gerne fra prædikestolen og medvirkede en enkelt gang også ved nadverens uddeling (Smidt Hansen 228 ff.) med den kirkelige opstandelse, det nu måtte vække. Som andre kvindelige missionærer kom hun således også til at skubbe til udviklingen i Danmark. Marie Holst og Anna Bramsen i Pakistan Når vi næsten dagligt i medierne hører om Peshawar og pathanerne på grænsen mellem Pakistan og Afghanistan, er der få, der ved, at her var der dansk pionermission for mere end 100 år siden de første 80 år af det 20. århundrede. Det begyndte med to kvinder, begge læger, der havde viet deres liv til et arbejde blandt folk, som vi i dag anser for at være terroristsympatisører, men som var og er et gammelt kulturfolk. Den nyeste gennemgang af dette kapitel i dansk missionshistorie findes i Harald Nielsen oversigt over de ni tiltag til dansk islammission, hvis arv i dag forvaltes af Danmission. Marie Holst ( ) er den førstefødte blandt de 12 apostle. Hun gjorde, hvad der skulle til for at komme frem i missionens verden som kvinde på dette tidspunkt: Født på en gård i Seest, blev hun først diakonisse, i 1896 tog hun lægeeksamen fra London School of Medicin og derefter medicinsk doktorgrad fra Bruxelles. DMS ville sin vane tro ikke tage risikoen ved at støtte en kvindes uddannelse, for var hun normal, ville hun jo gifte sig, og investeringen ville være spildt! Da Marie selv havde klaret hele sin uddannelse, ville DMS imidlertid heller ikke ansætte hende til et arbejde i Indien, for nu var DMS s prioritet Kina. Støttet af et engelsk missionsselskab rejste hun herefter til Bangalore og snart videre til Peshawar, hvor hun i 1898 blev leder af et kvindehospital. Her opfandt hun Teltmissionen, så hun kunne rykke ud til sine patienter fra Afghanistan. Det var en god ide. De muslimske kvinder levede meget isoleret, men en kvindelig læge i et lukket telt kunne de godt opsøge. Teltmissionen fik sin egen støttekreds, mens DMS indvilgede i at betale Marie Holsts løn fra I 1909 byggedes med støtte fra Kristelig Lægeforening et særligt kvindehospital, hvor der langsomt opstod en lille menighed af døbte kvinder. 11

12 I 1917 blev Marie Holst dræbt ved en påkørsel, hvis omstændigheder aldrig blev helt klarlagt. Med sin frygtløse færd og uselviske indsats havde hun hundredvis af venner, der ville kæmpe for hendes liv, men også fjender, som gerne så hende fjernet. Efter en stor krise i Teltmissionen ankom læge Anna Bramsen ( ) i 1920, klar til at overtage Marie Holsts plads. Hun var cand. med. fra Københavns Universitet i 1915 med eksamen fra Tropical School of Medicine i London i Hun fortsatte Maries arbejde, men var optaget af at tilbyde kvinderne andet og mere end medicinsk behandling. Skulle hun bryde med den herskende mandskultur, hvor en kvinde ikke kunne forlade sit hjem uden mandens tilladelse og altid totalt indhyllet i en burka, måtte der etableres en slags søsterorden med hospitalet som moderhus. Efter et hjemmebesøg i Danmark i 1935 kom det til et opgør om disse katolske missionsmetoder. Bestyrelsen havde nemlig udsendt en mandlig missionær, Jens Christensen, der efterhånden eksklusivt fokuserede på ordets kirke som den eneste legitime arbejdsform i kristen mission. Anne Bramsen havde i mange år arbejdet særdeles grundigt med sine missionsordenstanker, bl.a. i korrespondance med Teltmissionens næsteformand, professor Edward Geismar, der som liberalteolog først støttede hende, men siden trak i land, efterhånden som flere teologer i bestyrelsen forfægtede den nye dialektiske teologi, der tog afstand fra idealisme i evangeliets tjeneste. For Anna hørte mission og diakoni uløseligt sammen, for Christensen var diakoni kun tilladt som led i kirkens arbejde som en slags undtagelsesvis nødhjælp. De havde med andre ord næsten diametralt forskellige missionssyn. Fra arbejde Anna på et skotsk missionshospital i Rawalpindi, selv om hun i sin opsigelse fra Teltmissionen blev fulgt af flere kvindelige missionærer. Resten af sit arbejdsliv virkede hun som læge i Danmark ved siden af en række sundhedsfaglige og politiske aktiviteter. Hun blev også leder af en franciskansk inspireret søsterorden, der dog aldrig fik hverken bo- eller arbejdsfælleskab. Maries og Annas Teltmission fortsatte efter 1937 som Jens Christensens Pathanmission. Spørgsmålet var ikke, om der skulle bygges menighed og kirke. Det ville såvel Marie og Anna som Jens Christensen. Spørgsmålet var, hvor og hvordan. Optændt af Maries vision om et teltmissionsarbejde i Afghanistan, havde bestyrelsen i 1913 afsat penge til en Afghankirkefond, som i stedet gik til bygningen af Christensens kirke i Mardan i Pakistan, der blev indviet i Som så ofte i kristent pionerarbejde begyndte det med kvindernes indsats på grundlag af indsigt i kvindekulturen, men straks da mændene kom til, endte det med en indsats på mandskulturens præmisser. 12

13 Marie Jacobsen og Karen Jeppe blandt armenerne Gennem et dybt kristent inspireret engagement, ofte med klare sociale og politiske konsekvenser, har danske, kvindelige missionærer på livstid og i bogstaveligste forstand med livet som indsats fået stor betydning for mennesker rundt omkring i hele verden. Der gælder på en særlig måde for Karen Jeppe ( ) og Marie Jacobsen ( ), hvis fantastiske liv og virke seneste er beskrevet i Helle Schøler Kjærs bog Danske vidner til det armenske folkemord 1915 fra Armenierne regnes for verdens ældste kristne folk (fra 301). Ved historiens tilskikkelse har armenerne siden år ca. 600 boet midt i, hvad der omkring år 1900 var de tyrkiske rester af det gamle osmanniske storrige. Hvad jøderne blev for de tyske nazister, blev armenerne for tidens ungtyrkiske regime. Allerede omkring 1895 blev op mod armenere udryddet og omkring 1915, hvor tyrkerne var allierede med tyskerne under 1. verdenskrig, blev ca. 2 millioner armenere udryddet. Lærer Karen Jeppe fra det grundtvigske Gylling ankom som mellemfolkelig bistandsarbejder til Urfa i det sydøstlige Tyrkiet i 1903, udsendt af De danske Armenienvenner, og sygeplejerske Marie Jacobsen kom til Harput nogle få hundrede km. nordligere som missionær i 1907, udsendt af Kvindelige Missionsarbejdere. Marie arbejdede som sygeplejerske på et amerikansk hospital og på sundheds- og evangeliseringsture på hesteryg til nærtliggende landsbyer. Som leder af et stort børnehjem for overlevende fra den første massakre tog Karen sig af hundredvis af børns opdragelse, arbejdstræning og giftermål. Marie mente sammen med sine amerikanske missionærkolleger, at armenerne skulle blive protestanter, mens den grundtvigsk påvirkede Karen støttede armenerne i deres gamle tro. For dem begge gælder det, at de og deres kristne tro kom til at stå sin prøve, da de hver på sit sted næsten ene kvinde beskyttede og reddede tusindvis af børn, kvinder og mænd, som uden dem ville være blevet udryddet ligesom resten af armenerne. Mange armenere skjulte de i deres hjem eller hos venner, andre fik hjælp til at flygte ledsaget af lokale kurdere, og mange enkeltpersoner blev reddet ved, at de to kvinder fastholdt, at de hørte til deres husstand. Efter krigen blev Karen Jeppe genforenet med sine armenske børn under opbygningen af et armensk samfund i Aleppo i Syrien. I 1920 erne arbejdede hun blandt armenerne som kommissær for Folkeforbundet. Hun døde 59 år gammel i 1935 i Aleppo, 13

14 hvor et gymnasium bærer hendes navn. Marie Jacobsen fortsatte sit arbejde blandt sine armenske børn i Libanon, hvor hun bl.a. byggede børnehjemmet Fuglereden, der findes den dag i dag. Hun døde midt i sit arbejde, 77 år gammel i Som andre store missionærer i kolonitidens sidste årtier var Marie Jacobsen og Karen Jeppe børn af deres tid og kultur og de klarede et langt stykke af vejen at overleve under vanvittige forhold, fordi de var europæere, selv om det ikke var en europæisk, men en meget brutal tyrkisk magt, de var oppe mod i Armenien. Begge var de dog først og fremmest urokkelige kristne, der for alt i verden ville dele deres kærlighed, liv og tro med de mennesker, de levede blandt. Ethvert svigt i forhold til medmennesket var for dem som et svigt i forhold til den Jesus Kristus, der var død også for disse lidende mennesker. Derfor blev den kristne tro omsat til en uselvisk og i et og alt kærlighedsbåret indsats. Ikke blot skylder mange mennesker, der var børn i 1915, de to kvinder deres liv, men kvindernes breve og dagbøger står i dag på én gang som troværdige vidnesbyrd om det armenske folkemord 1915 og som eksempler på sand medmenneskelighed af den slags, der bærer verden oppe. Gurli Vibe Jensen og Marianne Andersen i Nigeria og Etiopien samt København Blandt de folkekirkelige missionsselskaber har også Sudanmissionen, i dag Mission Afrika, haft betydelige kvindelige missionærer udsendt. I apostelrækken inddrages her den mest kendte af dem, Gurli Vibe Jensen (f. 1924). Fra Dansk Etiopermission inddrages tilsvarende Marianne Andersen ( ). De er begge eksempler på genbrugsmissionærer, for Marianne Andersens vedkommende: pendlermissionær, der i sidste del af deres liv investerede deres afrikanske erfaringer i et stærkt engagement i den hjemlige kirke, for begges vedkommende i København. Gurli Vibe Jensen er lærer fra Ribe Statsseminarium i Efter studier i islam, mission og teologi ved Selley Oak Colleges og Universitetet i Birmingham virkede hun først som leder ved en pigekostskole i Numan, der efterhånden udvikles til et gymnasium, og siden som tilsynsførende for de danske og amerikanske missioners skolearbejde i Nigeria. Hun havde stor sans for, at der skulle bygges på nigeriansk kultur og identitet. Til det formål brugte hun de grundtvigske højskoletanker og indførelse af sjælesorg som en vigtig arbejdsform i mission. Bl.a. på den baggrund blev hun inviteret til at studere i USA, hvor hun blev Master of Arts fra University of Minnesota i teologi, psykologi og litteratur i Efter tre år som kontaktsekretær for Sudanmissionen blev hun kapellan ved 14

15 Helligåndskirken i københavn fra 1965 og fuldtids sognepræst i 30 år fra Sideløbende havde hun et omfattende engagement i Det Danske Bibelselskab, dels som sekretær, dels som bestyrelsesmedlem og i 11 år som medlem af bibelselskabernes bestyrelse på Europaplan, og fire år som formand for bibelselskaberne på verdensplan. Hertil kommer en række andre lokale og internationale tillidsposter og engagementer. Kronen på værket i Gurli Vibe Jensens livsværk blev præstearbejdet ved Helligåndskirken på Strøget i København. Centrum og trækplastret i et omfattende sogne- og menighedsarbejde var her forkyndelsens tugt og trøst, sådan som den kunne tage skikkelse i form af velbesøgte gudstjenester og intensivt sjælesorgsarbejde. Det hører med til billedet, at Gurli var Københavns første, markante kvindelige præst, der forenede autenticitet og autoritet på en måde, så selv inkarnerede kvindepræstemodstandere måtte overgive sig. En endnu større menighed fik Gurli i kraft af en udbredt offentlig virksomhed som foredragsholder og med et omfattende forfatterskab, der begyndende i Nigeria afspejlede hendes omfattende arbejdserfaringer og studier. Marianne Andersen er en ener på flere måder. Hun var født i en velhavende kunstnerfamilie, men udsatte sig selv for de største strabadser og direkte kummerlige forhold for evangeliets skyld i Etiopien. Sin kristne tro havde hun ikke fra sit hjem, men snarere fra sin mand Hjalmar, der var opdraget med bornholmsk, luthersk missionsk kristendom. Apostlen Marianne var gift, da hun første gang rejste ud som missionær i Etiopien i Efter tidens standard var hun medfølgende hustru til missionær Andersen, men sådan var der næppe nogen, der kendte hende, der tænkte. På grund af sin berømte far, arkitekten og maleren Georg Jacobsen tilbragte Marianne sin barndom i Paris og Oslo. Efter studentereksamen i 1944 mødte hun Hjalmar på Frøbelseminariet, hvor han forberedte sig til at blive missionær. Hun overtog hans lavkirkelige omvendelseskristendom og holdt fast i den livet igennem. Meget mod forældrenes vilje blev Marianne gift med Hjalmar, og snart efter var de af sted på en besværlig rejse som de første danske missionærer i Etiopien. Ni tons oppakning til opbygning af en missionsstation gik tabt undervejs. Marianne og Hjalmar måtte klare sig selv og nåede med store forsinkelser frem til Dodola, 350 km. sydøst for Addis Abeba, hvor de måtte bygge missionsstation og menighed fra grunden af. I 1955 vendte de udslidte tilbage til Danmark, hvor Marianne virkede som lærer i årrække. 15

16 Efter et besøg i Etiopien i 1976 hos datteren, Alice Hogstad, der var blevet missionær i Etiopien, måtte Marianne og Hjalmar af sted igen. De ville arbejde blandt de muslimske bønder i bjergene syd for Dodola denne gang som freelance-missionærer. De solgte alt, de ejede, og fik mirakuløst ansættelse under den etiopiske regering midt under borgerkrigen. Det blev til syv intensive år med mission, udviklingsarbejde og ikke mindst et stort nødhjælps- og fængselsarbejde, som aftvang respekt fra den marxistiske regering. I 1984, hvor Hjalmar var omkring de 70 år, vendte de igen tilbage til Danmark. Marianne havde mod på mere. I 1985 blev hun indviet til diakonisse og gik ind i DMS s nystartede indvandrerarbejde på Vesterbro, der nu i snart mange år har haft ca besøgende, især kvinder, om året. I begyndelsen gik det imidlertid langsomt med at skabe tillid og kontakt til indvandrermiljøet. Med sin diakonissedragt, sit grå hår og et langt livs erfaringer kunne hun gå lige ind til de kvinder, der sad isolerede i indvandrerhjemmene på Vesterbro. Og når først hun tog fat, fandt selv de største indvandrerpatriarker hurtigt ud af, at det var bedst at gå med til, at kvinderne kunne komme på besøg på Mødestedet på Vesterbro. Marianne døde af kræft i Som Gurli har hun også et fornemt forfatterskab med især person- og ikke mindst indgående kvindeportrætter fra Etiopien. Missionærer er allehånde. Men indtil for 20 år siden var der alt for mange af dem, der efter hjemkomsten blot sank ned på bænken i missionshuset, som en leder fra Luthersk Missionsforeningen bemærkede engang. I dag er det anderledes. Uansat, hvor i verden, man har lært sprog og kultur, kan det bruges lige rundt om gadehjørnet, for i dag findes hele verden i Danmark. Det tog lang tid for hjemmemenigheden i Danmark at komme i gang med indvandrerarbejde. Det skete først for alvor i 1990 erne ofte med hjemvendte missionærer i spidsen. Marianne var i topklasse som pioner på Vesterbro, akkurat som hun havde været det i Dodola. Når man kender både menigheden i Dodola og Mødestedet på Vesterbro, ved man, at hun har gjort en afgørende forskel i menneskers liv. Ellen Dalgaard Jensen og Gudrun Vest i Tanzania. DMS sendte i årene efter 1948 fire kraftfulde sygeplejersker, som ellers skulle have været til Kina, til det nordvestlige stift af den lutherske kirke i Tanzania. Det blev den solide indledning til efterkrigstidens stærke mellemkirkelige og i anden omgang også mellemfolkelige samvirke mellem Tanzania og Danmark, som senest er beskrevet i Knud Ochsners bog Hånd i hånd. Mission og partnerskab i Tanzania. Her har ca. 150 danske 16

17 missionærer været med som levende broer mellem Tanzania og Danmark, selv om arbejdsperioderne er blevet kortere og kortere gennem hele perioden. Brødremenighedens Danske Mission (BDM) har arbejdet i Tanzania siden Det var af BDM Ellen Dalgaard Jensen var udsendt som missionær til Sikonge i Tabora-regionen i Tanzania Ellen har også en stærk forbindelse til Kinamissionen. Hendes farmor og farfar, Marie Magdalene og Jørgen Emil Jensen, var missionærer i Dalian i Kina. Farmoren døde i Emil blev gift igen 1917 med Johanne Henninggine Jensen. Sammen fortsatte de arbejdet i Kina til 1933, hvorefter de flyttede til Skjern som naboer til sønnen, der var bankmand. Her fødtes Ellen i Først under et besøg ved sin biologiske farmors grav i Dalian i 1990 stod det klart for Ellen, hvor stærk en inspiration særligt hun havde været for hende. Her kunne Ellen fra lokale kristne kinesere høre beretningerne om, hvordan hendes farmor utrætteligt havde besøgt de syge og døende i deres hjem. Akkurat som det blev Ellens livskald at gøre det. Ellen blev uddannet som sygeplejerske fra Diakonissestiftelsen, hvor hende søster Marie Dalgaard var forstanderinde Efter nogle år som hjemmesygeplejerske på Skjernegnen videreuddannede Ellen sig som jordemoder i Skotland som forberedelse til arbejdet i Tanzania, hvor hun de første fem år ledede en fødeklinik. Fra 1972 arbejde hun også intenst med i en lejr for flygtninge fra første omgang af de stridigheder, der senere første til folkemordet i Burundi. Fra 1975 til 1985 var Ellen heltidsengageret i spedalskhedsarbejdet i Sikonge, men som altid med mange sideprojekter, særligt oprettelse af børnehaver for de spedalskes børn og uddannelse for sygehjælpere. Ellen har selv samlet nogle glimt fra arbejdet i Tanzania og sit liv i øvrigt i bogen Hvor himmel og jord mødes. Markant er det, at hun konsekvent åbnede sit hjem ikke blot for afrikanske venner og kolleger, men også de spedalske med det resultat, at andre afrikanere var bange for smittefaren, når de skulle besøge hende. Endnu i 1970 erne kunne man i Tanzania finde (amerikanske) missionærer, der mødte deres afrikanske kolleger, studerende, naboer etc. på dørtrinnet. Desværre fortsætter denne dårlige historie i dagens Danmark, hvor der er tusindvis af indvandrere, gæstearbejdere og gæstestuderende, der aldrig har været inviteret indenfor i et dansk hjem. Ellen blev ligesom Gurli Vibe Jensen og Marianne Andersen genbrugsmissionær i Danmark, hvor der kun er alt for megen brug for de erfaringer og den vedholdenhed i de mellemmenneskelige relationer, som Afrika og andre dele af den såkaldt 3. verden er det bedste lærested for. I et par år efter hjemkomsten fra Tanzania efteruddannede 17

18 Ellen sig i bl.a. sjælesorg og supervision i USA, hvor hun også var med i det første arbejde blandt AIDS-syge. Fra 1988 til 1990 var hun medarbejder i Kirkens Bymission i Oslo, blandt AIDS-syge, prostituerede og i fængselsarbejde. I 1990 blev hun ansat som konsulent i Samvirkende Menighedsplejer i København for at udvikle og lede Aflastningstjenesten for pårørende, der passer plejekrævende syge og døende i eget hjem og senere også for pårørende til tilsynskrævende, demente familiemedlemmer. Det ville være forkert at sige, at det ene engagement i højere grad er Ellens livsværk end det andet. Men akkurat i Danmark og i anden omgang i en lang række andre lande verden over, som Ellen har besøgt som konsulent er aflastningstjenesten blevet en vigtig del af det store spektrum af, ofte diakonalt udviklet, nyt social- og sundhedsarbejde, som bliver stadigt mere nødvendigt i en konkurrencestat, hvor civilsamfundet må stå for større og større dele af omsorgsarbejdet, hvis mennesker ikke skal overlades til oplevelse af, at det hele bare går ad Helvede til, når man bliver ramt af kronisk eller terminal sygdom. Til stammen af nye diakonalt udviklede arbejdsformer hører også væresteder, besøgstjenester, sorg- og selvhjælpsgrupper, hospicearbejde i flere former og meget mere. Den yngste af de tolv apostle er Gudrun Vest, der er født i 1937 på et husmandssted i et indremissionsk miljø ved Skjern i Vestjylland. Hun har arbejdet som husmor og økonoma, bl.a. seks år på KFUK i London. I 1968 blev hun udsendt af DMS som missionær til Tanzania, først i seks år ved Kibeta, en skole for de nordiske missionærbørn i Bukoba, stiftsbyen i Nordveststiftet. Men hun ville gerne ud og bo tættere på afrikanerne som missionær. Visse missionærkolleger mente ikke, at hun from nok til det. Men biskop Josiah Kibera sendte hende ud til, hvad der blev 30 år som sognemedhjælper med bopæl i Bushangaro, tæt på grænsen til Rwanda i Karagwe distriktet, der blev udskilt som et selvstændigt stift fra Nordveststiftet i I kvindearbejdet udviklede Gudrun helt sin egen arbejdsform, som er ligeså oplagt, som den er sjælden. De tanzanianske familier boede i bogstavelig forstand i græshytter, da hun kom til Karagwe. I flere år gik hun rundt på hjemmebesøg og hjalp til med stort og småt, som det faldt sig. Samtidig stak hun fingeren godt og grundigt i jorden og fandt ud af, hvad hun kunne gøre for at hjælpe kvinderne frem. I 1976 beskriver hun i Dansk Missionsblad sin arbejdsform på denne måde: 18

19 Ellers ligger vi og drøfter dagens hændelser der under hytteloftet. Og så sker det, at vi kommer helt anderledes dybt ind på problemerne med at være menneske og med at være kristen end ved et høfligt husbesøg. Det er nu den måde, jeg driver mission på. Det drejer sig om at komme ind i folks hverdag. Når natten så er forbi, står man op. Ikke noget med at ligge og gasse sig. Bare op og ud i marken. Jeg har min hakke med hjemmefra og så går det ellers løs, så støvet fyger og sveden hagler. Men det er min erfaring, at man godt kan forkynde Guds ord, selv om man er øm i ryggen. Helt elementært var der brug for undervisning og rådgivning omkring dyrkningsmetoder, husholdning og sundhed. Men en vigtig faktor var også, hvad der siden er kaldt empowerment: Kvinderne skulle have nogle mødesteder, hvor de kunne lære at tale med hinanden i et fortroligt miljø, for siden at rejse sig op og tage ordet i offentlige forsamlinger og organisere forskellige projekter sammen. I slutfirserne fik Gudruns kvindegrupper via kirken og DMS nogle gode DANIDA-penge til at bygge aktivitetscentre i fire storpastorater i det lokale provsti. Disse centre blev kvindernes andet hjem, deres skole og produktions- og udviklingscenter samt deres menighedshus. Her holdt man bl.a. auktioner, der udviklede sig til store folkefester, hvorfra der kunne skabes overskud til at sende lokale kvinder ud for at få uddannelse og erfaringer uden for Karagwe. Det tog siger og skriver 30 år for Gudrun at hjælpe et provstis kvinder fra at være umælende til at være selvstændige. Men så var der også sket en udvikling, som ikke kan rulles tilbage. Undervejs groede Gudrun sammen med sine naboer, sine kvinder og deres familier i Bushangaro. Hun levede og blev sammen med dem, også i de hårde tider omkring krigen efter Idi Amins ugandesiske invasion i Tanzania i 1978, hvor butikkerne var tomme og risikoen for krigshandlinger og plyndringer overhængende også i Karagwe. I 1982 blev Gudruns missionærkollega Anna Borg i Rwantege i Nordstiftet myrdet af en bande, der var bevæbnet efter krigen. Men Gudrun blev og delte, hvad hun havde, med de strømme af mennesker, som kom til hendes hjem. Marie og Magdalene, to udstødte, svagelige søstre boede i mange år til deres død i Gudruns hus. Da Gudrun bl.a. efter mange vanskeligheder med en brækket hofte følte, at hun kunne blive til mere besvær end gavn for sine naboer i Tanzania, så hun hellere måtte tage hjem til Danmark i 2004, var der stor sorg og mange ugers gentagne afskedsceremonier. En kvinde udtalte som sin sikre tro, at Gudrun, som havde 19

20 hjulpet så mange og reddet så mange menneskers liv ved at køre dem den lange vej til hospitalet, ikke kunne dø. Hun ville blive taget til himmels i levende live ligesom jomfru Maria. Teologisk og historisk konklusion For Ellen Dalgaard og Gudrun Vest, som jeg har kendt personligt fra mange sammenhænge gennem mange år, gælder det, som det gælder for alle de her beskrevne 12 apostle: De påtager sig det kristne opdrag eller den kristne kaldelse til mission, der i NT er udtrykt ved ordet diakonia, der i forskellige former forekommer i alt 101 steder i NT. At være diakon eller misisonær, at være i diakonia, betyder at være taget i tjeneste, fx som apostel, jf. ApG 1,24-26, af én (oftest i sidste instans Gud selv) for at udføre dennes gerning overfor en anden (Iversen 2008). Skal man oversætte diakonia med et enkelt ord, er det engelske attendance det bedste. Den kristne kaldelse handler om at vide sig sendt, som den, der skal attendere, komme helt tæt på medmennesket for at kunne forstå den anden ligeså godt eller bedre, end han/hun forstår sig selv og dernæst tage stilling og gøre, hvad der kan og skal gøres som et udtryk for den tjeneste, Gud vil have gjort for næsten. Alt det, kan siges at ligge i attendance. Skal man bruge tre (engelske) ord om sagen, kunne man sige attandance, discernment og performance. Kristne skal tæt på deres medmennesker, men de skal også turde tage stilling til, hvad Gud vil have gjort her. Derfor kan man fremhæve discernment det at prøve ånderne (jf. 1 Joh 4,1 med par.) som et selvstændigt led. Og endelig må der handles, ofte meget praktisk, måske politisk, men som regel også i en kirkelig eller rituel indsats, så man kan kalde helheden af den missionale handling for performance. Det er, hvad de kvindelige missionærer i det 20 århundrede har stået for. En mere fuldtonende kristen praksis findes ikke. Men var de da ikke børn af deres tid? Jo, det er just pointen, som jeg også har søgt at holde fast i ved at lade den hjemlige såvel som den internationale kontekst klinge med i de tolv små portrætter ovenfor. De tog deres kald op, sådan som det altid må gøres, i en ganske bestemt tid, på et bestemt sted og på en bestemt baggrund. De tolv apostle fra Danmark kan rummes under betegnelsen evangeliske kristne. Den slags falder ikke ned fra himlen, men opfostres i en evangelisk kultur, som den var til stede med hjemmemenigheden bag missionsselskaberne, men mindst lige så vigtigt er det, at de udvikles ved at stå deres 20

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet prædiken til 21. s. e. trin. I: Joh 4,46-53 den 25/10 2015 i Ølgod og Strellev kirker. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION Siden 1954 har Dansk Kherwara Mission drevet et skolearbejde i Kherwara i Indien. Kherwara er en lille by på 12.000 indbyggere, der ligger

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen Praktisk info: Foredragene er alle ledsaget af billeder og rekvisitter. Pris efter aftale. Kontakt: Tine Elisabeth Larsen Røntoftevej 48A, 2870 Dyssegård.

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE Oplæg til samtale v. Samvirkende Menighedsplejers Årsmøde På Hotel Nyborg Strand Lørdag, den 10. april 2010 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE 1 Kirken

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14, Vrå og Em kirker.

Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14, Vrå og Em kirker. Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14,22 31. Vrå og Em kirker. 290 299 282 292-725 Apostlene sad i Jerusalem og bied på Herrens time. Man ser det for sig. De første disciple, der siden påsken havde oplevet

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Harald Nielsen: Bone. Falck. Rønne. - en pioner i folkeoplysning og mission. Dansk Missionsråd

Harald Nielsen: Bone. Falck. Rønne. - en pioner i folkeoplysning og mission. Dansk Missionsråd Harald Nielsen: Bone Falck Rønne - en pioner i folkeoplysning og mission Dansk Missionsråd Indhold Rønnes slægtstavle 10 Forord 11 Forkortelser 18 Kapitel 1: Barndom og ungdom 21 1.1 Det blev en dreng

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen.

Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen. Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle

Læs mere

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (med kirkekaffe) Tema: Verdens lys Salmer: 749, 362, 25; 136, 138 Evangelium: Joh. 8,12-20 "Jeg er verdens lys", siger Jesus. Hvad betyder det? Hvad lys betyder for vores liv, véd

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 01-01-2017 Prædiken til Midnatsgudstjeneste Christianshede 2016 Christianshede kirke kl. 23,15. Luk. 2,25-32. En fórtanke. En tanke foran. Vi taler om eftertanker, om

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Prisen ved discipelskab. Kulturer bliver genoprettede

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 725 Det dufter lysegrønt 435 Aleneste Gud 493 Gud Herren så til jorden ned 11 Nu takker alle Gud Den intense

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011

Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011 Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011 I teksten fra det gamle testamente hører vi i dag, at Gud ikke er partisk og ikke lader sig bestikke, men skaffer den faderløse og enken ret, og om at Gud

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21. studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til

Læs mere

Udarbejdet oktober 2000 Revideret af Grønlandsudvalget 2003 (Mindre tilpasning april 2005)

Udarbejdet oktober 2000 Revideret af Grønlandsudvalget 2003 (Mindre tilpasning april 2005) Handlingsplan for DDM s Missionsengagement i Grønland Udarbejdet oktober 2000 Revideret af Grønlandsudvalget 2003 (Mindre tilpasning april 2005) Beskrivelse af arbejdet Det Danske Missionsforbunds arbejde

Læs mere