INCREDIBLE INDIA - 9 dages Indiens Ekspressen.

Transkript

1 Delhi Agra Varanasi INCREDIBLE INDIA - 9 dages Indiens Ekspressen. Incredible India er et præcist slogans der dækker beskrivelsen af Indien. Hvis I kunne se min indvendige nethinde, så ville I få oplevelsen ind på krop og sjæl. Denne rejsebeskrivelse er kun et vagt forsøg på at videregive indtryk fra ubeskrivelige Indien dag Danmark-Delhi Mødet med Delhi var en veritabel larm uden sidestykke, og lugte af alskens ting og sager, samt ikke mindst stanken af forurening bød os velkommen. Der var en os uden lige og denne stammede fra de holdende busser, taxaer, motorcykler og 3-wheeler også kaldet Tuk Tuk, der holdt på pladsen med samtlige motorer i gang. Vores guide, Lennart Johansson fra Bureauet, der tog i mod os fik i et ruf gelejdet alle 29 gæster op i den ventende bus der skulle bringe os videre til hotellet Rockland. Så gik det der ud af og vi fik hurtigt færten af, at der ikke er nogen form for trafik regler der gælder. Dette udmøntede sig også hurtigt i, at indenfor de første 5. minutter, blev en fodgænger knaldet ned af den forankørende bil og i en og samme bevægelse udførte inderen en flot flik flakker og bang, så lå han på asfalten. Vi var på hotellet i løbet af 30. minutter, og her ventede der os et indisk morgenmåltid, der bestod af grød og diverse varme retter. Vi foretrak dog toastbrød, juice og kaffe, som hurtigt blev indtaget, for vi skulle jo straks ud og opleve den pulveriserende storby med dens millioner indbyggere. Første stop var Jama Masjid, som er Indiens største moské, og er opført i midten af 1600-tallet af herskeren Shah Jahan, som også opførte Taj Mahal. På pladsen kan der være op til bedende muslimer. Stort set alle os danskere var iført sommertøj på grund af den mere end 30 graders efterårsvarme, hvilket gjorde at vi blev iført en kjortel der dækkede dele af arme og ben, for ellers kunne vi ikke komme ind i moskéen. Skoene skulle vi selvfølge også smide udenfor, men de blev dog vogtet af en ældre herre og endda uden betaling! Jama Masjid er et perfekt sted at kigge på mennesker og samtidig få lov at sidde lidt for sig selv. Unge drenge sidder inde i moskéen og lærer lange koranstykker udenad, Familier langvejs fra er taget hertil for at bede. To ældre kvinder har sat sig på fontaine kanten i midten af pladsen og er i fuld gang med at vaske sig. Der er også to imamer der går hen over pladsen i fortrolig samtale. Alle, også ikke troende, kan komme ind. Næste stop var hovedbasaren her i Old Delhi og vi blev to og to placeret i hver sin cykelrickshaw, og her efter transporteret rundt i den fascinerende bydel med dens alskens lyde, lugte, dufte og et bombardement af sanseindtryk med et væld af farver. Hvert kvarter er delt op i bog, papir, stof, tøj og skrædder butikker. Alle sælgere råbte og skreg for at få os ind i netop deres butik. En leben aldrig prøvet før, men som skal opleves på egen krop og sjæl. Hov, jeg glemte de hængende elkabler som i et sammensurium snoede sig rundt på facader, bygninger og der var hverken hale eller hoved i samlinger eller ender. Det ville være en lækkerbisken at udrede for en meget ihærdig dansk elektriker, men jeg er sik(h)ker på at opgaven er umulig. Så videre med vores bus på sight seeing i New Delhi bydelen som er britisk inspireret, da briterne jo havde herredømmet her og gjort Delhi som hovedstad i år 1911, fordi det Britiske Imperium mente det ville være lettere at styre Indien fra byen, der ligger mod nord end det ville være fra kystbyen Calcutta beliggende mod øst. Vi kørte til Indian Gate som er et mindesmærke fra første verdenskrig og inde i Triumfbuen, som har en højde af 42 meter, er alle døde soldaters navne og rang indgraveret og der er bevogtet evighedsflamme i midten som på skift varetages af en æresvagt fra de tre værn: Hæren, luftvåbenet og søværnet. 1

2 Den omkransende park er et pænt stort område a la Hyde Park og her er der mange indere der tager på skovtur og ikke mindst bliver national sporten cricket dyrket fra tidlig morgen til sen aften. Undervejs så vi også byggeriet af den nye metro der har Larsen & Toubro som projektleder. Firmaet er Indiens største ingeniørvirksomhed. Firmaet blev grundlagt i 1938 af danskerne Henning Holck-Larsen og Søren Toubro og har hovedsæde i Mumbai (Bombay). Siden 1950 erne har firmaet dog været på indiske hænder. Metroen skal være færdig i år 2010, hvor OL legene for Commonwealth landene netop afholdes her i Delhi. Jeg håber de bliver klar til tiden, for byggeriet så ikke ud til at være ret langt henne. Birla Hindu tempel Lotus tempel Vi sluttede af i Birla hindutemplet der er opført og indviet i 1938 af Mahatma Gandhi der havde betinget sig, at alle, uanset kaste, kunne få adgang til helligdommen. Det er tilegnet til Lakshmi, Vishnus hustru og gudinde for rigdom, skønhed og lykke. Det er også muligt at opholde sig der i op til tre dage, dog mod at arbejde i templet som hjælper og gå til hånde, men er man orienteret hindu og ryger eller drikker så må man ikke donere penge til templet, for penge lugter. Så hjem til hotellet hvor buffeten var gjort klar på 5. tagetage og kl var det godnat oven på en meget begivenhedsrig dag dag Delhi - Agra Næste morgen videre med bus til næste bestemmelsessted: Agra, hvor vi undervejs så Lotus Templet (meditation/fordybelse i et fælles lys). Det er en forholdsvis ny religiøs sekt fra Amerika der er i gang med at opbygge Baha i religionen i de forskellige verdensdele. Templet er åbent for alle der vil bede, uanset religion, køn race, kaste og nationalitet. Flot at skue, men vi nåede ikke ind i selve templet, da vi også skulle opleve en lille mand af statur, men en kæmpe ildsjæl, der i den grad satte aftryk i den indiske historie: Gandhi Museum: Gandhi ( ), også kaldet Mahatma (stor sjæl), indisk frihedskæmper, socialreformator, antagelig den vigtigste enkeltperson i udformningen af en teori og praksis for ikke vold gennem sin (hindi: at holde fast ved sandheden ). Gandhi tilhører de forholdsvis få, der vender sig lige stærkt mod såvel direkte som strukturel vold i sin kamp for ikke voldelige kampformer mod kolonial udbytning mellem lande (specielt England i Indien, og boerne overfor inderne i Sydafrika), mod byernes udbytning af bønderne, mod klasse- og kastesamfundets udbytning af de nederste i samfundet (i Indien, de kasteløse, Guds børn ), mod mænds udbytning af kvinder. Gandhis idealsamfund var baseret på utallige små, selvbærende enheder (specielt landsbyer) var i stand til at forsørge sig selv; Befolket af personer som med et minimum af ejendom - en ged, en spinderok og nogle palmetræer - kunne holde sig selv i live i nødstilfælde; hvor mennesker af forskelligt køn og kaste arbejder side ved side. Gandhi var tilhænger af et horisontalt kastesamfund med erhverv bestemt fra fødselen, hvor alle kaster er ligeværdige og fungerer som en fagforening, der beskytter mod konkurrence og ydermere fritager mennesket for valg af erhverv, på samme måde som mennesker er fritaget fra valg af køn. Gandhis metode var en kombination af ikke-samarbejde og civil ulydighed med konstruktivt arbejde. Metoden er kompliceret i forhold til f.eks. den vestlige arbejderklasses hovedvåben: Strejken. Gandhi ville for eksempel boykotte engelske tekstiler, men ikke for at ramme britiske arbejdere, købmænd eller indiske købmænd. Formålet var ikke at tvinge dem til at opgive den økonomiske dominans af Indien gennem at styrte dem ud i nød Gandhi organiserede endog en pengeindsamling til dem, og at få inderne til at genopbygge dets eget tekstilhåndværk og ikke mindst at inderen selv stolede på egne kræfter. Bemærk at hans sidste fodspor er afsat i jorden, startende fra hans bolig og så de sidste skridt ud til pavillonen, hvor han mediterede og her blev skudt ned af en hindufundamentalist den 30. januar

3 Så igen der ud af landevejen og pludselig ved udkanten af delstaten (Indien har 28, på et areal med 3,3 million km2 mod Danmarks km) hvor der skulle betales vejpenge, hørte vi en fløjte. Ved kig ud af vinduet kunne vi se to indiske slangetæmmere med hver sin brilleslange der dansede op af kurven til tonerne af deres fløjtespil. Slangerne er døve, men via et sindrigt infrarødt system der udgår fra hjernen mod tungen og der hvor der er varmest i det røde felt følger slangehovedet. Der er den gamle teknik hvor slangen op mod hundrede gange hugger ud efter bidetræet, så slangen bliver sløv og træt og al giften er brugt. Så er den nye moderne teknik hvor slangetæmmeren har trukket tænderne ud på den og hvorved slangehugget så er ganske ufarligt. 2 slangetæmmere der får brilleslangerne op af kurven Bemærk koen der gufler affald i sig Vi gav dog ikke dem eller de nytilkomne abers ejer tiggerpenge. Lennart sagde at vi ikke skulle støtte dette monkey business, idet dyrene ikke bliver behandlet ordentligt. Lennart havde allerede nu overbevist os alle om hans kompetencer og ikke mindst hans store viden om Indien med meget mere. Han er uddannet magister og har været udstationeret som psykolog inden for kommunikation under ledelse af Læger uden grænser. Hvilket kæmpe plus for bureauet. Så videre mod nye eventyr med vores store rorgænger Lennart der igen overraskede ved et impulsivt junglestop i en lille by, hvor han og lokalguiden Vishan indkøbte forskellige frugter med skræl til os. Fra os til jer på Rød Stue og husk flyverdragterne af, mens jeg, hvis I orker, vil læse højt af Kiplings Rikki Tikki Tavi fra junglebogen årgang 1894, men i må finde jer i at bogen jeg læser op af kun er fra Alt i mens vi drønede gennem landskabet, hørte vi historien om desmerdyret og om dens frelse af en hel families liv, samtidig med at vi så bavianer løbe langs landevejen og så pandekagehusene med soltørrede kokasser udenfor, som blev brugt som optænding til komfuret, når der blev lavet mad. Køerne er ud over at være et helligt dyr, som ingen må genere eller på nogen måde gøre fortræd, også et virkeligt aktiv, da de står for 70 % af den mad der bliver lavet i Indien. Altså forstået på den måde at al mad der tilberedes er ved opvarmning af brændende kogødning. De 70 % svarer til en energimængde på 80 millioner tons kul. Ta den Connie Hedegaard. Vi så også en Reva, der er Indiens nyeste el-bil som sælges til hvad der svarer til ca danske kr. Vi passerede også de lokale teglværker som her er mange af og disse teglsten gør, at for en stor del af Indien således er selvforsynende med. Så forbi et af statens risdepoter der er etableret til brug for en eventuel hungersnød. Der høstes af tre gange i løbet af året og det er hovedsagligt hvede og sukkerrør der dyrkes. Agra Ud på eftermiddagen nåede vi til Agra og vi blev hurtigt indkvarteret på Utkarsh Vilas Hotel, et fint 4 stjernet med swimmingpool. Agra er en by beliggende ved bredden af Yamuna floden i delstaten Uttar Pradesh, Indien med små 1,5 mill. indbyggere. Så var tiden kommet til en frokost og som sædvanlig foregik det ude i byen eller på landet, så man ikke blev træt af hotellernes buffet. Denne restaurant lå i byen og nu var det tid at finde en ATM automat, da alle vores 100 US $ nu var opbrugt på bare 3 ½ dag :O). Jeg spurgte en af tjenerne hvor jeg kunne hæve penge henne, han sagde kom med mig, og med et sad jeg bag på hans Honda Hero MC. Så gik den vilde jagt igennem byen og efter 3 die bank kunne Mastercard et endelig gløde, men ak, der kunne kun hæves rupees lig 1100 kr. Tjeneren var dog et stort smil da jeg gav ham 500 rupees svarende til 55,- kr. for det var hvad han havde i ugeløn! I New Delhi var den eneste ATM out of order, så et godt råd er at tage $ eller med hjemmefra. Så var det tid et besøg på en tæppe fabrik, og her så vi en masse af forskellige slags. Under demonstrationen var der også her tilbud om the, cola eller den berømte Monk rum som var stærk men sød. Vi købte et flot tæppe, som nu pryder gulvet i lejligheden og så tænker vi tanker om, at der er knyttet 400 knuder pr. cm2 og arbejdstiden for dette tæppe udgjorde en mands arbejde i 3 ½ måned. Endnu en knude var knyttet. 3

4 Så videre mod Agras anden store berømte seværdighed (den første kommer der mere om :O): Agra Fort En voldgrav strækker sig rundt om dette røde sandstens fort fra 1571, hvor de kolossale dobbeltmure er 20 meter høje og 2,5 kilometer i omkreds. I 210 år holdt stormuglerne til i fortet, og ikke mindst stand mod samtlige fjender der forsøgte at indtage fortet. Stormogulernene havde en snedigt træk der gjorde at de i yderste række havde placeret krokodiller, i næste række havde opstillet soldater på rad og række ligesom man gjorde på Den Kinesiske Mur, og i inderste række, hvis nu nogen overlevede de to første, havde man så løver og tigre rendende. Shah Jahan blev her holdt indespærret i tårnværelset, hvor fra han kunne se over til sin elskede Mumtaz Mahal, men mere om dette senere. Når vi kommer op ad den snævre indgangsallé og ind igennem porten, kommer vi ind til en stor åben plads, hvor vi i den ene ende finder Jahangiri Mahal bygningen og i den anden ende Diwan-I-Am. Sidstnævnte var den officielle audienssal, hvor Shah Jahan mødte sine undersåtter, hørte på deres klager, ønsker samt modtog offentlige personer. Der findes i Fort Agra også en privat audienssal, hvor konger og andre højt på strå blev modtaget. Jahangiri Mahal var kvindernes bygning. Den blev oprindelig bygget af Akbar til dennes søn Jehangir. The Octagonal Tower, hvor han selv sad i husarrest i 7 år Så videre mod et af verdens 7. vidundere og som er Agras eller rettere hele Indiens vartegn og sandsynligvis turens højdepunkt: 4

5 TAJ MAHAL: som nu er et af verdens 7. vidundere kåret af små 100 millioner stemmer via internettet i juli De øvrige 6 er: Corcovado, Kristus figuren i Rio, Maya templet Chichen Itza i Mexico, Machu Picchu i Peru, Den Kinesiske Mur, Petra i Jordan samt Collosseum i Rom (har kun besøgt de 4 :O). Taj Mahal er af mange beskrevet som et af de mest ekstravagante monumenter der nogensinde er dedikeret til kærlighed. Det var kejser Shah Jahan, der byggede det som gravmæle til sin yndlingshustru Mumtaz Mahal, efter at hun døde i barselssengen af en blodforgiftning i året Specialister blev hentet fra alle hjørner af verden, og håndværkere, samt 1000 elefanter arbejdede i næsten 20 år, før kejserens monument til sit livs kærlighed stod færdigt. Det blev med det samme regnet for at være et af verdens vidundere, og det gør det stadig den dag i dag. Den indiske forfatter Rabindranath Tagore, som i 1913 fik Nobelprisen i litteratur, omtalte Taj Mahal som en tåre på tidens kind. Taj Mahal er rosa om morgenen, mælkehvid om aftenen og gylden i måneskin. Den hvide marmor blev importeret fra Rajastha, Jaspis fra Punjab og jade og krystaller fra Kina. Turkis var fra Tibet, lasursten fra Afghanistan, safirerne kom fra Sri Lanka og karneol (rødlig smykkesten) fra Saudi-Arabien. I alt blev 28 forskellige ædelstene indgraveret i den hvide marmor. Da Taj Mahal stod færdigt fik hovedarkitekten sine hænder hugget af for at sikre at han aldrig skulle kunne opfører dets lige. Hans familie blev dog lovet livslang forsørgelse. Forskere mener i dag, at kejser Shah Jahan faktisk planlagde at bygge to Taj Mahal. Udover det vi ser i dag, i hvidt marmor til hans yndlingskone, skulle bygges endnu et på den modsatte side af Yamuna-floden som gravmæle til ham selv, helt mage til, bare spejlvendt, og af sort marmor! Udgifterne til det sorte Taj Mahal ville formodentlig have fremkaldt en statsbankerot. Shah Jahan's søn Aurangzeb var imidlertid ikke vild med idéen om at overtage en tom statskasse, så han sendte farmand på pension i Agra fort, besteg tronen selv, og stoppede arbejdet på "det sorte Taj Mahal", før det kom i gang. Først for nylig har forskere godtgjort, at 5

6 dét faktisk er en sand historie. Shah Jahan levede resten af sine dage i husarrest i Agra fort, to kilometer oppe af floden, hvor fra han havde fri udsigt til Taj Mahal. Efter ti år sov han stille ind, og Aurangzeb imødekom sin fars sidste ønske om at blive begravet dér, side om side med sit livs kærlighed i verdens smukkeste bygning. Ak ja, den kærlighed kan medføre mangt og meget. Så igen videre med bussen mod nye oplevelser og som igen skulle vise sig at være endnu et kæmpestort skisma: Børnehjemmet: Mother Teresa ( ) Der er medicin og behandlingsformer for alle slags sygdomme. Men med mindre der er hænder, der er villige til at tjene, og hjerter der er villige til at elske, tror jeg ikke der findes noget middel mod den forfærdelige sygdom at være uønsket citat Mother Teresa. Den spinkle nonne i den hvide sari havde en stålsat overbevisning om, at de ting der så mest tåbelige ud i verdens øjne, var mulige, hvis Gud ville det. Det var hendes ukonventionelle virke og målbevidste arbejde blandt verdens fattige Vidne om. Hvilket møde med de glemte, og ikke mindst uønskede rendestensbørn vi ved selvsyn mødte på dette hjem. Der er plads til 60 børn, der dog ikke havde meget hjem for den enkelte selv. Der var 2 store sovesale og en vuggestue hvor børnene bare lå og lå, uden den store stimulering. Så var der en gitterdør hvor på der var en stor hængelås på døren, og nonnen forklarede os, at de desværre ikke hele tiden kunne passe de retarderede. Inden vi forlod stedet gik der pr. automatik en kuvert rundt og det var på opfordring af os gæster selv og vi fik også adressen på hjemmet, så vi efterfølgende kunne sende penge til dem i håb om at der på en eller anden måde kan gøres en forskel! Agra til Ganges 6

7 6-7. dag Vi tog af sted om morgenen med bussen for at se Taj Mahal endnu engang og nu fra vest siden af Yamuna floden. Vi blev mødt af en masse børn der tilbød alverdens souvenirs og flere af drengene var godt nok frække. De havde hele tiden svar på tiltale, når vi afviste deres tilbud, men de var kække og smilende og de skal sgu nok klare sig frem over i deres fattige men glade tilværelse. Der var også piger der passede på afgrødernes værste fjende: nemlig gederne, der hele tiden skulle jages væk. Ved flodens munding stod der også et par soldater bærende på nogle gamle og slidte geværer. Måske skulle de observere at der ikke var fly i luften, for regeringen har bestemt at ingen fly i en radius af 40 km. må være i nærheden af et af verdens 7. vidundere. Dette forbud er iværksat i tilfælde af flyet skulle styrte ned i Taj Mahal. Bemærk også tårnenes konstruktion der vender ud af, og væk fra paladset, for at sikre dette hvis der skulle opstå jordskælv. Regeringen har også nedlagt forbud mod industri i en 10 km. radius, for at imødegå at forureningen ikke ødelægger marmoren. Jo for resten, alle os der besøgte Taj Mahal skulle have en slags gazeposer på fødderne eller også bare tæer. Så ud til en marmorfabrik hvor vi et indblik i marmorens verden og forståelsen af hvor stort et arbejde det er at fremstille emner og vi fik også utallige gange at vide hvor flot Indiens marmor er. Endnu en sten var vendt! Så var det tid for en frokost i det fri og her blev vi kørt ud til en restaurant hvor den obligatoriske dreng stod ved indgangen og spillede fransk klovn i håb om at få lidt håndører, Her var også en bod hvor vi kunne købe Mr. Jakel dukker og vi havde også fornøjelsen af levende indisk musik under indtagelsen af maden. Så atter videre mod næste punkt på agendaen: FATEHPUR SIKRI Som er den forladte spøgelsesby Fatehpur Sikri (sejrens by), som var en henvisning til Akbars erobring af Gujarat i Indiens, måske mægtigste konge nogensinde skabte en drømmeby der ligger 40 km vest for Agra og var stormogulen Akbars hovedstad mellem og byen fremstår i dag som Indiens bedst bevaret mogulby med moské, paladser, audienssale m.m. i hindu-islamisk stil. Akbar grundlagde byen, fordi han ville skabe en ny hovedstad i stedet for den overbefolkede mogulske hovedstad Agra. Jami-moskéen er en af Fatehpur Sikris helt store attraktioner og blev bevidst placeret på toppen af et højdedrag. Moskéen var ikke kun ment som et fælles bedested, men i lige så 7

8 høj grad bygget for at udfolde den spirituelle ophøjethed, som lokaliteten mentes at besidde. Den blev bygget i en målestok, som overgik enhver eksisterende moské i Indien. Dens gårdsplads måler 109 X 133 m. og murene er meget høje. Den arkitektoniske byggestil er blandet meget sammen med persisk og indisk arkitektur, noget som giver moskéen sit særlige mogul-stil. Han havde flyttet hele hoffet hertil, men måtte forlade byen igen efter blot 15 år, da vandforsyningerne i byen ikke var tilstrækkelige. I dag står det intakt, som var stormogulen netop redet ud af porten på sin elefant fulgt af turbanklædte krigere, hoffolk og haremskvinder. I dag er byen fredet som menneskehedens fælles kulturarv af UNESCO. Som et kuriosum kan nævnes at herskeren spillede Pachisi, den indiske udgave af skak og her blev slavepigerne brugt som skakbrikker på den store plads og vi så det selv, altså aftegningen af brættet. Så videre til endnu et skisma: Uvurderligt maleri med alverdens ædelstene Dronning Anne Carina Elefant med 8000 smykker Juvelerbutikken: som jeg ikke kan huske navnet på, men juveler shoppen er et meget berømt sted der i mange generationer har gået i arv. De har leveret juveler til selveste Queen Elisabeth og mange andre berømtheder, men intet kunne rage mig mere ovenpå mødet med så mange fattige, men det var også helt sikkert formålet med besøget at vise Indien rig som fattig, og allerede nu syntes jeg at vi havde været hele paletten rundt, men det skulle vise sig, det havde vi absolut ikke. Næste formiddag kunne vi sove længe og vi sov så godt at vi ikke nåede morgenmaden på hotellet, men pyt lige over for hotellet lå der en Mc Donalds og her indtog vi morgenmad i form af vegetarmad skyllet ned med en cola. Her lå også et indkøbscenter og endda i vestlig stil, og så blev der købt tøj og sko i en god kvalitet og til en meget fair pris. Resten af eftermiddagen stod for vores vedkommende i afslapningens tegn, læst bog og set lidt CNN News, og sidst på dagen bare sidde udenfor hotellets kantsten og så iagttage lokalbefolkningen og se hvad der sker. Så hen mod aftenen var det tid for et teater besøg der havde forestillingens show Taj Mahal som tema. Her var der mulighed for at indstille lyttebøfferne til flere forskellige sprog, og så gik den vilde jagt med dans, sang og ikke mindst mimik og showet var bare i bedste Bollywood stil. Udenfor teaterets modsatte side var der opstillet masser af boder med mad og drikke og en stor scene. Her skulle der afholdes et KÆMPE bryllup med ca. 600 gæster. Tjenerne var overrasket over vores besøg og spurgte ind til om noget var galt, og til deres beroligelse svarede vi, at vi bare var turistgæster i deres land og var lidt nysgerrige omkring den forestående bryllups ceremoni. Denne nåede vi dog desværre ikke da tiden nu var til: Togtur - Agra til Varanasi (Benares) 15 timers tur på 2 en klasse (ønsker ikke min værste fjende en lavere kategori). Så var tiden kommet til den 13 timers togtur der skulle bringe os forvænte danskere over Ganges sletten til indiens historiske og største pilgrimscenter Varanasi, der også er kendt som Benares. Denne tur så vi frem til med blandede følelser, for vi skulle transporteres fuldstændig som inderne gør det i verdens største jernbanenet og nok en af de største arbejdsgivere i verden, men der er dog helt sikkert andre jernbaner der kører hurtigere, mere pålideligt og med en langt højere komfort. Men intet er mere indisk end det at rejse med tog på det indiske kontinent. Ovennævnte linjer er sakset fra rejsebureauet, og intet kunne være mere sandt. Allerede ved ankomsten til jernbanestationen mødte vi et bredt udsnit af befolkningen, og hvor af en del af dem sov direkte på perron gulvet. Der var sælgere der meget monotomt messede chai, chai cauffeeee (te, te, kaffeeee, te), alt i mens udefinerbare lugte ramte vores næsebor. Pludselig forsvandt alt lyset og så var de kære børn der havde fulgt og smilet sødt til os, i fuld gang med at tiltuske sig vores tasker og med godt tag i vores lommer, men 10 sekunder efter var der atter lys og stationsbørnene piskede der ud af med en indisk banemand i hælene. Hold da op, hvor skal den hersens tur bare overstås hurtigst muligt! Men ak, den blev jo, som overskriften fortæller, et par timer forsinket. Så kom toget endelig tøffende og vi kunne se ind af vinduerne og det første vi flashede var bænkene og et grimt neonlys fra togets loft. Men vi var heldige at få en kupe hvor der var sparelys i lampen, det vil sige at pæren var sprunget, så Carina fik fat i kontrolløren der alligevel sad og checkede vores billetter for 17 ende gang. Han fik så rekvireret en elektriker der kom smilende i mod os med en kæmpe bandage hængende fra ørerne og så ned til halsen. Vi tror han havde en tandbyld, men han fandt da også ud af at pæren var gået og 15. minutter senere kom han tilbage med et endnu større smil på læben. I er heldige for denne her er den sidste vi har på lager. Så blev lyset tændt og vores medpassagerer tumlede nu rundt i de nederste køjer, så vi skulle jo åbenbart sove i hver vores overkøje. 8

9 Sengetøjet, der bestod af lagen og tæppe samt en møgbeskidt hovedpude blev nu redt op af Carina, der udtalte se også lige gardinerne og disse hang i laser. Det bliver en meget lang nat! Så var det tid for at checke kupens øvrige faciliteter og jo mere vi kiggede rundt omkring i vores togvogn, jo gladere blev vi for vores egen lille kupe, for der var godt nok mange mangler i de øvrige kupeer, hvor af det værste nok var at der ikke var gardiner eller nogen som helst form for privatliv og sågar var der op til 6 køjer. Toiletterne var også lige til den allersureste Smiley. Der var en dør hvor på der var malet: Western Style og indenfor så et toilet uden toiletbræt og det andet hvor på der med indiske bogstaver måtte være påskrevet: Pedalos, for der var et hul i jorden, og så lige en vandhane der ikke kunne åbnes. Lige udenfor lå der en inder og sov på aluminium gulvet, så vores kupe var jo det rene luksus. Jo, det blev en meget lang nat, men Lennarts sidste to påfund var nu guld værd. Indisk Monk Rum kom nu til sin ret og en halv flaske blev nu tyllet ned af Carina og jeg i en fart og så fik vi børstet bisserne i indisk tandpasta af mærket Babool, der var fremstillet af specielle blade fra de indiske træer. 8. dag Op ad formiddagen vågnede vi ved at toget holdt stille. Ud på skinnerne hvor mange andre også stod og glanede. Hvad er der mon los spurgte vi og togkontrolleren fortalte at der manglede strøm og vi fandt ud af at toget brugte volt til fremdriften af vores 20 togvogne og små 1000 passagerer. Tja, dette skete flere gange på det sidste lille stykke ind til Varanasi og her glimrede det indiske selskab fuldstændigt, som var de ejet af DSB FIRST, også ved deres totale mangel for nogen art af information. Den ros skal de da have. Men, vi skal ikke klage for lige efter hjemkomsten til Danmark læste vi i tekst-tv at der havde været en stor togulykke og at det stort set var hverdagskost, da der årligt er over 300 alvorlige ulykker på Indiens togstrækninger. Da vi var indlogeret på det hotel Hindustan var klokken blevet 15 og så fik vi morgenmad og den var tiltrængt for togets morgenmad var jo som ganske præcist beskrevet af Bureauet, - nærmest ikke eksisterende! Kl. 17:30 blev vi afhentet af en gruppe cykel Rickshaws og her efter transporteret ned til en lille rundkørsel hvor menneskemylderet med dets sælgere, der konstant sværmede om en, alt i mens de falbød alskens tingel tangel og så muhkøerne der traskede hvileløst rundt gjorde sit til, at vi blev sat af, for så at gå den sidste lille kilometer ned til verdens største badekar: Ganges floden Mange hinduer ser det som et must at bade i Ganges i Varanasi én gang i livet, og det bliver gerne hen mod slutningen. Så mange ældre tager til byen for at dø. Hvis man er så heldig at dø her i byen, blive brændt ved Ganges' bred og stedt til hvile i floden, opnår man øjeblikkelig udfrielse fra cyklussen af liv og død - det højeste mål for hinduer. Ganges-floden betragtes som hellig, og et bad i den vasker ens synder væk, mens indvortes brug renser kroppen. Herudover kan den helbrede sygdom, give syndsforladelse og sikre genfødsel. Ifølge hinduistisk mytologi var Ganga en gudinde, datter af bjergguden Himalaya. Ganga var alle guders hustru, indtil en dødelig konge, Bhagiratha, fik tilladelse til at bringe hende ned på jorden som flod. Hver morgen bader tusinder af mennesker i Ganges, mens de fremsiger bønner og drikker store slurke af flodvandet. Hinduer tror, at Ganges i sin egenskab af gudinde er selvrensende. Det er muligvis en medvirkende årsag til, at man har ladet stå til så længe, når det gælder rensning af floden, som er meget forurenet. Faktisk indebærer det en sundhedsrisiko at befinde sig i den, så det sygdomshelbredende bad må nok siges at have den modsatte virkning. Industrien har ingen skrupler ved udledning af affaldsstoffer, og det har den almindelige befolkning heller ikke. 40 % af Indiens befolkning bor ved Ganges, og kloakering og sanitære installationer har en begrænset udbredelse. Ganges er fyldt med dyrekadavere og mere eller mindre kremerede indere, idet brændsel er dyrt, er mange ligbrændinger ikke fuldstændige. Der har dog været forsøg på at rette op på flodens miserable tilstand. Et af de mere bizarre, men relativt vellykkede, var Oswald-planen. Den gik i al sin enkelhed ud på at udsætte tusinder af skildpadder i floden, så de kunne æde de rådnende lig, der flød rundt. Hygiejnen er også meget speciel omkring floden, da der ikke alle steder er mulighed for rent vand, bruges Ganges hellige vand både til madlavning og al personlig hygiejne, og følgerne af det er selvfølgelig 9

10 masser af sygdomme og dødsfald. At Varanasi er et religiøst centrum, ses også i antallet af templer i byen: over Især Kal-Bhairava, Durga Kund, Sanchat-Mochan (helligdom for abeguden Hanuman), Visnavath og Annapurna templerne er et besøg værd. Hold da helt op for en begravelsesfest. De døde bliver båret ned til floden af mænd og så bliver hovedet dyppet ned i floden så ansigtet bliver fyldt helt op med vand. Hovedet skulle jo meget gerne koge, så kraniet flækker, så der er fri plads til at sjælen kan slippe ud, og reinkarnationen derved kan indtræffe. Hvis ikke hjerneskallen springer, og dette kan skyldes af de efterladte måske kun havde penge til en times brænde, så er der en ansat arbejder der sørger for at sjælen kan komme ud, og det sker ved hjælp af en stor trækølle der smadres imod kraniet!! Kan stadig fremkalde lyden af dette i mit indre univers! De mest inkarnerede i rejseselskabet stod op næste morgen for at se morgensolen stå op over Ganges floden, og de fik set en torso flyde rundt i Ganges floden. Ja, der var også lige en hund der fik morgenmad i form af et uafbrændt menneske kødben og hunden og benet forsvandt så hurtigt væk, alt imens tusindvis af kakerlakker vimsede rundt i mellem de fire poter. På vej ud i båden der skal fragte os til ligbrændinger Vores lille kreds, 19 af 29, minus fotograf og forfatter Ligbrændingsprocessen: Hvis man skal brændes, kræves en anselig mængde brænde, og da dette brænde helst skal være velduftende sandeltræ, kan udgiften hertil være ganske anseelig, især hvis man er inder. Har familien til en afdød ikke råd til brænde, er det næstbedste og helt naturlige, at kaste personens krop i det hellige vand. Langs hele Ganges forløb antages det, at der årligt kastes ikke brændte eller delvist brændte lig i floden. Der findes også personer, der ikke bliver brændt. De kan opdeles i rene og urene. Blandt de rene kan nævnes børn under 12 år, de er simpelthen ikke gamle nok til at for alvor at have opnået dårlig karma, gravide kvinder - ikke så meget på grund af kvinden, men mere pga. af det ufødte barn hun stadig gemmer i sin livløse mave. Sadhuer, de hellige mænd, som mere eller mindre er Varanasis varemærke, brændes heller ikke, da de simpelthen er i besiddelse af så megen god karma, at en hjælpende hånd ved Ganges bred ikke er nødvendig. De urene personer, der undgår brænding, er mennesker, der er døde af slangebid, spedalske og andre virus overførte sygdomme. Hvis man har været så uheldig at dø efter et slangebid, bygger man ofte en lille bambusrafte, hvor den afdødes navn skrives på, og herefter sendes den videre nedstrøms i håb om, at den afdøde vil genfinde sjælen længere nede ad floden. Fælles for de rene og de urene er dog, at de ender deres jordiske liv med at blive sejlet ud på Ganges og nedsænket ved hjælp af en gigantisk sten om halsen på flodens bund. Det er derfor ikke ualmindeligt, at man støder på et hovedløst lig, når man sejler rundt på floden for at følge det fascinerende liv, der sorgløst udspiller sig langs de 80 ghats (badetrapper). 10

11 Mange ældre hinduer valfarter til de hellige gats i håb om at dø og blive brændt der, hvor ved de vil få så meget karma som muligt med sig til det næste liv og allerhelst stoppe genfødselscyklussen, hvilket er det højeste mål for hinduer. Heraf følger, at der i alle byer langs Ganges floden er såkaldte dødehuse, hvor hinduer blot venter på at dø. Her kommer specielt enlige enker, der ikke har mere familie tilbage for at dø. Nogle af disse forsøger at fremskynde processen ved at sultestrejke eller indtager det absolutte minimale for at komme døden hurtigere i møde. Andre fordriver tiden med at tigge eller på anden måde indsamle penge nok til at kunne dække omkostningerne ved at blive brændt. 9.dag. Tjah, mens vores rejsefæller var ude på Ganges floden meget meget tidligt om morgenen fik Carina og jeg endelig et pusterum og vi fik sovet godt igennem. Vi blev så ved 10-tiden kørt ud til en silkefabrik, hvilket jo var oplagt, da Varanasi er verdens silke centrum og har været det i generationer. De er kendt for deres pupper der er mindre end Kinas og at der heller ikke bliver brugt kemikalier. Carina fik købt et par tørklæder og især det af babysilke er hun vildt glad for. I løbet af en 8. timers arbejdsdag kan der væves mellem 2,5 til 20 cm. Endnu en sløjfe var bundet. Hen over middag fik jeg en supergod, men grænseoverskridende Kerala massage. Jeg blev iført en linned G-streng som var lavet af gazebind, og massøren som var mellem år låste døren og afførte der efter sig sin skjorte og greb fat i olien der så blev godt og grundigt indgnedet i min lille buttede krop. Så med store bevægelser kørte han sine hænder på mine fodbalder og så helt op til..nakken med meget store cirkulerende bevægelser. Da han så også fjernede min blesnip bag på overvejede jeg et split sekund at knalde ham en på bærret, hvis han skulle finde på noget, men min danskertro på at hotellet jo var et 4 *, og at der selvfølelig intet skete, fik mig til at slappe af og ikke være så hysterisk dansk. Massagen stod på i 50 minutter og kroppen var nu gennemhejlet af blod gennemstrømninger og jeg var som født på ny :O))) Rul blod, og det gjorde det i den grad det ikke havde længe. Mine sidste indkøb blev foretaget, mens Carina fik mani og pedicure samt massage af en indisk kvinde, som også var grænseoverskridene for en kold nordbo, og nok en gang i Levis Signature butikken, hvor endnu et par jeans og flere skjorter blev indkøbt til meget rimelige penge og her blev jeg så passet op af 3 indiske sælgere der ikke vidste hvilket ben de skulle stå på, for nu var jeg jo kommet igen, så der var virkelig service på drengen(e). Jeg fik også pudset skoene af en lokal skopudser, og da jeg under seancen, som var et kapitel for sig selv, fik et par udtrådte klip klappere på, alt imens han blandede farver fra mange forskellige bøttter pudsemidler, spurgte jeg ham om jeg kunne tage tage et billede af ham, hvor til han svarede et øjeblik, og så tog han briller på. Værsgo, nu må du tage et billede og det gjorde jeg så til hans og de nytilkomne inderes store morskab. Skopudseren skulle normalt have en 5 rupees men han fik sgu 50 hvilket svarede til en dagløn som svarer til små 5,50 danske kr. Så var vi atter turberedte tjikker likker- tjau- tjau,- bummer likker-bummer likker til nye udfordringer. Tiden nærmede sig dog nu de sidste programpunkter på turen og vi blev kørt ud til Sarnath, lige nordøst for Varanasi by, der er Buddahernes højborg, og efter sigende var det her, at Buddha holdt den første buddhiske tale til sine fem disciple, efter at han i mange år havde udøvet meditation og asketisk livsførelse var blevet oplyst og der med Buddha. Her var mange forskellige buddhistiske arvarter, hvilket kunne ses af klæderne som er i forskellige farver, hvor srilankanere har hvide kjortler og de kendeste er de bordeaux farvede fra Nepal. Endnu et indblik i nok en religon og igen er det bemærkesværdigt, at det er sjældent på disse kanter at der er religions krige. Endnu en krig var vundet. 11

12 Så ud til Lufthavnen hvor flyselskabet Spice Jet i deres Boing 737 model 800, som er den største af modellen, fløj os tilbage til New Delhi. Her ventede der endnu en bus og den var flottere end nogen af de tidligere og den fik hurtigt bragt os til endnu et hotel, hvor der blev stillet 5 de luxe værelser til rådighed, så vi kunne få os et tiltrængt bad. Så var det tid til en drink før middagen, og under indtagelsen af denne causerede vi 3 par om hvor meget vi egentlig havde oplevet den sidste uges tid. Vi var alle enige om at det slog alle andre rejser vi havde været på, og så var vi nødt til at indtage endnu en gin & tonic, så de tusindevis af indtryk kunne fordøjes. Afskedsmiddagen skulle indtages på dette 5 * hotel som jeg ikke kan huske navnet på, og her blev afskedstalen holdt af Jørn, som var en ørn ud i rejser, og han overrakte på gæsternes vegne 2 konvolutter med penge til vores lokalguide Vishan og ikke mindst til Lennart, som fik at vide at han skulle bruge hans del af pengene til noget brugbart og ikke bare som et supplement til hans budget. Lennart holdt så en god tale hvor han bl.a. fremhævede vores homogene gruppe som vi havde været under hele turen, og så ville han i øvrigt bruge pengene til indkøb af en silkeskjorte. Så blev der klappet og takket for hans kanon gode guidejob. Efterfølgende nok et bryllup, som blev holdt i forbindelse med hotellets have, og her observerede vi, at manden var meget ældre en bruden, hvilket er helt normalt på de her kanter. Før indgåelsen af ægteskabet er der forhandlet om medgiften og under bryllupsfesten er det igen penge der er det store omdrejningspunkt. Under en af seancerne bliver gommen påklistret penge af gæsterne. Folkeligt og festligt og en lavere kaste tager det som en kæmpe påskønnelse overhovedet at være inviteret og så er det lige meget med pengene, som ikke er der, men bare skal skaffes, for så er man en del af The Society. Så var tiden kommet til at sige farvel til alle de herlige medrejsende vi gennem de sidste 8 dage havde oplevet så meget med og omkring hjemturen er der ikke så meget at bemærke andet om, end at flyveturen til det kolde nord foregik med Lufthansa og de tyske piloter kunne nok en gang lande sikkert med den kjære gamle gennemprøvede, men dog lidt bedagede fly af typen Boeing 747, som jo også kaldes Jumboen. Hjemad mod København FACTS, omkring Incredible India: Der er 4 kaster i Indien (betegnelsen kaste (casta) på spansk og portugisisk) blev først brugt af portugiserne for at beskrive den lagdeling, de fandt i Indien): Kaste) Kaste) Kaste) Kaste) Braminerne som er de lærde - professorer, lærere, politikere og de intellektuelle. Soldaterne / krigerne Håndværkerne Tjenerne, Rick Shaw chauffører mm. Så er der uden for rang de kasteløse (de urørlige) som ingen ænser. De kasteløses job tager sig af kloakarbejde, latrinerne, sørger for håndteringen af døde dyr og får dem bragt til brænding og alt andet arbejde INGEN vil røre ved. Dalitterne er født sådan!! Ingen ser ned på en højere Kaste der voldtager eller øger vold mod en Dalit!! Vi er ikke alle sammen født lige og sådan er det bare i Indien. Det enkelte menneskes position, læs Kaste er underlagt det han/hun er født i, og du kan ikke skifte kaste selv om du uddanner dig. Regeringen prøver dog ved hjælp af en positiv særbehandlingslov at få 25 % af de laverestående ind på uddannelsesstederne, men det har bare gjort at der snydes og bedrages og gør kun en endnu mere skævridning til følge. Romaerne (sigøjnerne) siges at være opstået i 11 hundredtallet og skulle stamme fra nord Indien og de skal strejfe rundt i evig tid. De er fordømt af alle, selv de kasteløse!!l Behandling af dyr: Som inder må man ikke slå nogen dyr ihjel på nær kyllinger, lam og fisk, da de er en stor indtægtskilde samt supplement til ikke mindst det sydlige Indien, og vi så da også ved selvsyn en del dyr der var kommet til skade og endda en kattekilling der havde fået mast benene og stadig var i live. Killingen måtte pænt vente på at en Dalit kom forbi og gjorde en ende på dens lidelser. I hotellets restaurant observerede jeg en lille bitte kakerlak blandt de dybe tallerkner og gjorde selvfølelig en tjener opmærksom på dette. Han tog en serviet og forsigtigt fik han bakset kakerlakken op på denne og så blev den levende sendt uden for døren!! Køerne er jo hellige, faktisk de allerhelligste og hvis bestanden minimeres så minimerer man også reinkarnationen og derved påkalder man sig gudernes vrede!! Fra Dravidernes tid som er ca. for 4000 år siden var der en folkevandring for Indo-ariarer med nomader og kvæg og denne vandring udgjorde byggeklodserne til hinduismen! Køerne vandrer fuldstændigt rundt i blandt menneskerne og ikke mindst på hovedgaderne og sågar motorvejene. 12

13 Om aftenen trasker de i flok hjem til mennesket der sørger for malkningen, og næste dag er de atter i gader og stræder. Ja, selv køernes alderdom er der tænkt, på idet der er plejehjem for dem, og kun dem da mennesket ikke har et sådant aftægt!! Det er unge drenge der tager sig af dem og samtidig med pasningen får drengene også undervisning til deres 18. år. Man skal jo også tænke på at koen giver mælk, smør og ikke mindst sørger for kokasserne. Når koen dør så genbruges knogler og huden og resten af koen bliver brændt, så den også kan udøve reinkarnationen. Altså, en ko er kun en ko til den dør citat Sebastian fra sangen: Den lille malkeko. I øvrigt er Danmark i indernes øjne lig med mælkelandet!! Behandling af børn: V Drengene er førstevalget og pigerne kommer i anden række. Hvis der bliver født for mange i den enkelte familie så ender en del af dem som rendestensbørn og kun 60 af disse optager Mother Theresas hjem, så der er mange der må klare sig på må og få! Krukkebørn så vi også og hvilket syn. Barnet var fuldstændigt deformt i alle leder og kanter. Dette krukkebarn som er nr. 5 eller 6 i børnerækken er født til dette, så familiens indtægt suppleres ved at barnet tigger og gør sit til at familien overlever. Vi så det selv på vejen op mod Taj Mahal. Grufuldt, men sandt!! Match Makers: Eller vestens svar på ægteskabsannoncer som i stor stil dyrkes i Indien. Disse er rubriceret som følger: Handicappede mennesker, Uheldige mennesker, Dårligt horoskop, Europæiske kontakter med flere. Tja, som skrevet tidligere: VI ER IKKE ALLE SAMMEN FØDT LIGE! Heller ikke selv om man er født i verdens største demokratiske land med ca. 1,125 milliarder indbyggere, hvor af ca. 800 millioner er hinduer og så er der 120 millioner muslimer og resten af befolkningen er kristne, sikher samt buddhister, men alle indiske hinduer er af den overbevisning at ALLE i verdenen konverterer til hinduismen ved den næste reinkarnation. Jeg havde inden afrejsen hørt om et venindepar der havde rejst 8 måneder rundt i verden, udtale at de aldrig mere skulle til I Never Do It Again, men jeg synes at det indiske folk er meget smilende, nysgerrige og meget imødekommende, og landet er nok ikke som noget andet sted i verden, so go for it. 13