LÆRERVEJLEDNING Lærervejledningen består af introduktioner til flg.:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆRERVEJLEDNING Lærervejledningen består af introduktioner til flg.:"

Transkript

1 LÆRERVEJLEDNING Lærervejledningen består af introduktioner til flg.: 1. På Sporet af Grundtvig - klassetrin, indhold, formål og fag... s En historie om Grundtvig: Drengen der var bange for døden... s Fordybelsestema om Venskab og fællesskab... s. 4 a. Vejledning til elevopgaverne... s Fordybelsestema om Nordisk mytologi... s. 8 a. Vejledning til elevopgaverne... s. 9 b. Baggrund til lærerne om kilderne til de nordiske myter... s Fordybelsestema om Sang og fællesskab... s. 17 a. Vejledning til elevopgaverne... s. 18 b. Baggrund til læreren: Grundtvig havde noget med at synge... s Links og litteratur... s. 28 1

2 1. PÅ SPORET AF GRUNDTVIG På sporet af Grundtvig er et undervisningsforløb i tilknytning til DRs julekalender Pagten fra 2009 og målrettet grundskolens klasse, Forløbet består af fire elementer: En kort faktionshistorie om Grundtvig: Drengen der var bange for døden Tre fordybelsestemaer: Venskab og fællesskab - med opgaver Nordisk mytologi - med opgaver Sang og fællesskab - med opgaver Hvert af temaerne kobler på forskellig vis mellem Grundtvigs tankeverden og episoder og pointer i julekalenderen. Ud over vejledningen til de enkelte temaer indeholder oplægget også noget generelt baggrundsstof om Grundtvigs tænkning i relation til de enkelte temaer. Denne er tænkt til læsning forud for forløbet med mindre man som lærer på forhånd er godt inde i Grundtvigs tænkning. Formålet med forløbet er: At eleverne får en første introduktion til Grundtvig og nogle af hans tanker. At vække interessen for Grundtvig via DRs julekalender Pagten. At få eleverne til at reflektere over nogle grundlæggende problemstillinger i tilværelsen. Fag Forløbet tager tematisk udgangspunkt i stofområder, som ligger inden for skolens religionsundervisning, men på forskellig vis inddrages stof og problemstillinger, som i højere grad kan henføres til dansk- og musikundervisningen og i mindre grad til billedkunst og historie. Derfor vil det være oplagt at arbejde med forløbet som et tværgående tema. 2

3 Elevarbejde I de enkelte temaer er der i vid udstrækning tale om selvinstruerende opgaver, hvor eleverne læser tekster og ser klip fra Pagten samt arbejder med enkelte eksterne links. Der er desuden forslag til elementer, som skal gennemgås og diskuteres på klassen. 2. EN HISTORIE OM GRUNDTVIG Fortællingen Drengen der var bange for døden antyder relationen til de tre hovedtemaer i Pagten. Denne historie er tænkt til elevernes selvstændige læsning som en indledning til forløbet. Efterfølgende vil klassen i fællesskab kunne arbejde med et eller flere af fordybelsestemaerne eller i mindre grupper kunne arbejde med hvert sit. Det anbefales dog at indlede med temaet om venskab og fællesskab og i den forbindelse at lade eleverne arbejde med mind-map øvelsen på Elevbilag 1 (link) i forlængelse af fortællingen om Grundtvig, når man har talt lidt om indholdet af denne. MINDMAPPING OG KLASSESAMTALE Lad eleverne arbejde individuelt med at udfylde mindmap-arket. I mindmapping arbejdes med associationer. Udover de to ord kan følgende to spørgsmål bruges som igangsætning: Hvad får ordene venskab og fællesskab dig til at tænke på? Hvad er et godt venskab og et godt fællesskab? Indfald og ideer skrives ned på arket. Alle slags ord er tilladte. Ordet vores klasse betegner et bestemt fællesskab, ordet tryghed betegner en følelse eller tilstand, der er knyttet til et venskab/fællesskab, mens ordet livsnødvendigt snarere er en livsfilosofisk kommentar. Som opsamling laves en fælles mindmap på tavle/ohp/smartboard, hvor elevernes ord skrives ind. Lad eleverne kommentere hinandens forslag. Elevernes forslag kan med fordel grupperes i temaer. Den afsluttende samtale kan samtidig bruges til at sikre forståelsen af et par af de begreber, som eleverne vil møde i de efterfølgende opgaver. Vi vil opfordre til, at I lige runder følgende begreber: Åbne og lukkede fællesskaber. Vigtigt at alle forstår billedsproget i de to begreber. Værdier positive værdier. En opgave går ud på at finde de værdier, som et godt venskab bygger på. Snak om hvad værdi betyder i denne sammenhæng. 3

4 3. VENSKAB OG FÆLLESSKAB Dette tema består af flg. elevmaterialer: 5 elevopgaver - Opgaver til Venskab og fællesskab Introsangen fra Pagten Elevbilag 2 Pagt i Det nye og Det gamle Testamente Elevbilag 3 Historien om Zakæus (fri gendigtning af Lukasevangeliet 19,1 10) Elevbilag 4 Narcissusmyten Elevbilag 5 Formålet med dette tema er, at eleverne kommer til at forholde sig til en række væsentlige spørgsmål omkring venskab og fællesskab: Hvad karakteriserer et godt venskab/fællesskab? Hvordan kan forskelligheder rummes i et venskab/fællesskab? Årsager til, og veje ud af, mobning og udelukkelse? Hvilke kerneværdier bærer et venskab/fællesskab oppe? Venskab og fællesskab er et hovedtema i Pagten. Derfor tager alle elevopgaverne udgangspunkt i et eller flere klip fra julekalenderen. Pagtens fremstilling af venskab og fællesskab er stærkt inspireret af Grundtvigs forståelse. Grundtvigs grundmodsætninger sandhed over for løgn, lys over for mørke, liv over for død og godt over for ondt udgør det værdigrundlag, som alle gode fællesskaber må bygge på. Eleverne skal i opgaverne identificere og sætte ord på de værdier, der bærer fællesskaber oppe. Omvendt havde Grundtvig også nogle modsætninger, som måtte bringes sammen, hvis livet skulle blomstre: hjernen skal kombineres med hjertet, det mandlige skal kombineres med det kvindelige, ånden skal kombineres med kroppen og Himlen skal kombineres med Jorden. Dette aspekt kommer delvist i spil i de opgaver, der handler om forskelligheder i fællesskaber. Grundtvigs kampmotiv at der altid foregår en kamp mellem det gode og det onde - er også tydeligt i beskrivelsen af fællesskab i Pagten. Fællesskaberne er truede, og kun ved at finde frem til de rette positive værdier kan de sikres/genetableres. Dette lægger op til en refleksion over venskaber og fællesskaber. At det ikke bare er noget, man har eller ikke har men noget der er så vigtigt, at man må kæmpe for dem. Snak med eleverne om disse tre pointer hos Grundtvig, inden de går i gang med opgaveløsningen. Temaet indledes som nævnt under afsnittet om faktionshistorien med en individuel mindmapping over venskab/fællesskab, efterfulgt af en klassesamtale. 4

5 Herefter skal eleverne parvis eller i grupper á tre arbejde selvstændigt med de 5 opgaver i deres eget tempo. Der bør dog indlægges et par fælles opsamlinger, der trækker nogle af forløbets hovedpointer frem. Forslag til opsamlinger findes under vejledningen til de enkelte opgaver. ORGANISERING AF ARBEJDET MED OPGAVERNE Hver gruppe opretter desuden en wordfil, hvori besvarelserne skrives ind. Filen gemmes på skolens netværk. Husk at navngive filen. Eleverne arbejder i deres eget tempo. Opgaverne laves dog i rigtig rækkefølge af hensyn til de fælles opsamlinger. Læreren cirkulerer mellem grupperne og hjælper og udfordrer alt efter behov. 3.A VEJLEDNING TIL ELEVOPGAVERNE Tematik for opgaven: OPGAVE 1 VENSKAB OG FÆLLESSKAB Nogle fællesskaber udelukker dem, der er anderledes. (Lukkede fællesskaber) Andre fællesskaber forener netop forskelligheder. Forskelligheden bliver en styrke. (Åbne fællesskaber) Dette er yderpunkterne. Alle fællesskaber er en kombination af åbenhed og lukkethed. Og en kombination af ensartethed og forskellighed. Som lærer kan man, i samtalen med grupperne, spille ind med denne nuancering. Og måske supplere med spørgsmålet: Er der grænser for, hvor forskellige man kan være, for at et fællesskab kan fungere? Eller Hvordan kan det, at man er meget forskellige i et venskab, være godt? Hvilke fordele er der? Opgaven med at beskrive fællesskabet på fotoet berører desuden det aspekt, at vi mennesker forstår og skaber os selv i forhold til de fællesskaber, som vi indgår i. Fællesskaber er identitetsskabende. Og vi ændrer typisk adfærd, alt efter hvilke fællesskaber vi indgår i. Dette sker ofte ubevidst. Men et af spørgsmålene går på, om nogen på billedet bliver nødt til at spille en rolle for at deltage i fællesskabet. Denne problematik at vi altid tilpasser os de fællesskaber, vi indgår i, men at tilpasningen kan overdrives, så man faktisk bliver en anden end den, man er er ligeledes en nuancering, som kan inddrages i en klassesamtale. 5

6 OPGAVE 2 PAGTEN Tematik: Forståelse af pagt som en aftale om gensidig loyalitet og støtte. Den bibelske forståelse af pagt Eleverne skal finde et andet ord for pagt. Det kunne være aftale, kontrakt, overenskomst, eller (gensidigt) løfte. Pagt er et gammelt ord, der nu kun sjældent bruges i dagligsproget. Men i forhold til aftale er pagt mere højtideligt. En pagt indgår man omkring meget vigtige ting (fx indgå ægtepagt, indgå en pagt med djævlen, en ikke-angrebs-pagt). Der ligger også en forventning om gensidig loyalitet i en pagt hvor en aftale kan være en ren forretningsmæssig noget-for-noget ordning. I opgaven, hvor eleverne selv skal finde på og lave et pagtstegn, er modellervoks et fint alternativ til at tegne. (Bestilles hos AV-form eller lignende steder). Tematik: OPGAVE 3 MOBNING OG UDELUKKELSE Mobning/udelukkelse - og genetablering af fællesskab. (At være ude i kulden og komme ind i varmen igen. Opgaven er ikke et oplæg til at behandle eventuelle aktuelle problematikker i klassen om mobning eller udelukkelse. Den sigter kun mod en almen bevidstgørelse omkring emnet. For at sikre en anerkendende/positiv tilgang fokuserer opgaven i lige så høj grad på, hvordan et fællesskab kan genetableres. I elevteksten om Zakæus tegnes et billede af en person, der er blevet udstødt af fællesskabet, fordi han har valgt at støtte besættelsesmagten, de frygtede og hadede romere. Han bruger oven i købet sin position som tolder til at indkræve ekstra penge til egen lomme. Zakæus har valgt - eller er blevet presset ud i - en overlevelsesstrategi, der går ud på at overbevise sig selv om, at han ikke har brug for nogen og ikke behøver at tager hensyn til nogen. Zakæus er kold, fordi han er blevet frosset ud. (At Zakæus allerede som barn var udelukket fra fællesskabet er ikke en del af den oprindelige historie, men en tildigtning.) Zakæus bliver reddet fra sin isolation af Jesus. Ikke ved nogen overnaturlig indgriben, men ved simpelthen at blive set og regnet med. Dette lægger op til overvejelser omkring, hvor vigtige menneskelige fællesskaber er. Det er simpelthen afgørende for, om vores liv lykkes eller ej. I et religiøst sprog: det er et spørgsmål om at være fortabt (i isolation og kulde) eller blive frelst (gennem de varme menneskelige relationer i et fællesskab). 6

7 Der er ikke opgaver specielt til Zakæus teksten. Men spørgsmålet om, hvad det gør ved en at blive udelukket, og om hvad det betyder at blive inviteret ind i et fællesskab igen, vil være et godt tema for en opsamlende klassesamtale. OPGAVE 4 FORTABELSE OG SELVOPTAGETHED Tematik: Det at fortabe sig i et eller andet, og derved miste forbindelsen til det egentlige liv. Selvoptagethed som modsætning til og forhindring for venskab og fællesskab. Længselsblomsterne i Pagten har den egenskab, at man ikke kan løsrive sig fra dem. Det bliver forklaret således i filmen: "den kalder på din inderste længsel og lokker med at opfylde den. Hvis man ser for længe ind i dens krone, bliver man fanget og kommer aldrig tilbage". De symboliserer altså ikke kun selvoptagethed, men i det hele taget det at fortabe sig i noget, så man glemmer verden og de mennesker, der er omkring en. Man kan blive opslugt af sig selv og derved miste forbindelsen til omverdenen og andre mennesker. Man kan også fortabe sig i det, man længes efter eller drømmer om, og derved isolere sig. I afsnittet om nordisk mytologi i baggrundsteksten om Grundtvig beskrives det, hvordan Grundtvig var ved at fortabe sig i en ulykkelig forelskelse. Romantikkens ofte overdrevne dyrkelse af forelskelsen, naturen og de skønne kunster var ifølge Grundtvig en form for fortabelse, fordi man derved glemte det egentlige liv. Eleverne kan sikkert huske scenen i den første Harry Potter bog/film, hvor Harry er ved at fortabe sig i drømmespejlet. Drømmespejlet og længselsblomsterne har præcis samme funktion. I drømmespejlet ser man sine inderste ønsker. Harry ser sine afdøde forældre, som han aldrig nåede at lære at kende, inden de blev dræbt. Og han tilbringer mere og mere tid foran spejlet. Hans venner og professor Dumbledore sørger dog for, at han kommer videre i livet og får udrettet noget. Brug evt. denne parallel til at bringe eleverne på sporet af, hvad længselsblomsten er. Spørgsmålet, om hvorvidt der findes længselsblomster i virkeligheden, er måske svært. Men tænk på længselsblomster som noget, man kan blive helt opslugt af, så man glemmer sine venner, sin familie, skolen og alt andet. (computerspil og netsurfing?, netdating? fitness/sport? en forelskelse? hasardspil? bøger?) Dette spørgsmål kan tages op i en opsamlende klassesamtale. OPGAVE 5 DET VIGTIGSTE I VERDEN Tematik: Indkredsning af de vigtigste positive værdier i tilværelsen. Opgaven kræver, at eleverne forstår, hvad der menes med de vigtigste positive værdier i Pagten. 7

8 Personlige værdier betegner de præferencer, som en person foretager sine valg ud fra. (her ses bort fra, at valg ofte er styret af det irrationelle og ubevidste). Samfundsværdier betegner de præferencer, som et samfund prioriterer og handler ud fra. De er et udtryk for, hvad der i samfundet støttes og fremmes, og hvad der begrænses og modarbejdes. Værdierne i Pagten ligger imellem disse to niveauer af værdier. Det er dels en gruppes værdier. Nemlig den gruppe som hovedpersonerne i fortællingen udgør. Men Pagten er også en fiktiv fortælling skrevet af Maya Ilsøe, så værdierne i Pagten er også et udtryk for forfatterens valg af budskab. Eleverne skal forsøge at indkredse, hvilke positive dvs. gode, rigtige, anbefalelsesværdige værdier, som personerne i Pagten har som grundlag for deres handlinger. Malte handler fx udfra hjælpsomhed, omsorg (for lillesøsteren) og loyalitet (til Lyda). Vijis hjælp til Malte mod Rune er drevet af retfærdighedssans. Andre bud kunne være venskab, tolerance, samarbejde. Normalt vil man ikke medregne følelser til værdier fx glæde eller vrede. Ligesom egenskaber som fx fantasi eller mod strengt taget heller ikke er værdier. Men i stedet for at frasortere de begreber, der ikke sprogligt set er værdier, vil det være mere givende at spørge ind til, hvorfor eleven forbinder dette ord med noget centralt og positivt. Tænk værdier bredt. Det væsentlige er, at de valgte ord peger på noget vigtigt. 4. NORDISK MYTOLOGI Dette tema består af flg. elevmaterialer: 4 elevopgaver - Opgaver til Nordisk mytologi (opgave 5 og 6 er kun beskrevet i lærervejledningen) Tilblivelse nordisk skabelsesmyte Elevbilag 6 Ragnarok nordisk undergangsmyte Elevbilag 6 4 vers fra Vølvens Spådom Elevbilag 7 Illustration til skabelsesmyten. Kopieres i A3 format til hver elev - Elevbilag 7a Illustration til Ragnarokmyte. Kopieres i A3 format til hver elev - Elevbilag 7b Formålet med aktiviteterne er at øge elevernes bevidsthed om myters særpræg og funktion både før og nu med de to nordiske myter som eksempler. Alle opgaverne lægger således op til forskellige måder at åbne eller tolke myterne på. Her er det vigtigt at vise, at der ikke findes en facitliste til, hvordan myterne skal forstås. Myter er åbne for forskellige tolkninger, og vi lægger op til, at eleverne bruger deres fantasi i arbejdet med myterne. 8

9 Omvendt er myter ikke tilfældige historier, som kan betyde hvad som helst. Eleverne får værktøjer til at angribe myterne. At arbejde med at lukke myter op er i høj grad en sproglig disciplin. Evnen til at tænke abstrakt og til at associere kommer på prøve her, og nogle elever vil givetvis have brug for en del hjælp for at komme i gang. For at tilgodese mere visuelle elever har vi fået lavet to tegninger til myterne, som skal bruges parallelt med teksterne i opgave 1,2 og 3. Opgave 1,2 og 3 arbejder dog primært sprogligt med myterne, mens opgave 4 og 5 lægger op til at tænke i billeder. Det vil være en god idé, at klassen som forberedelse til billedarbejdet ser animationsfilmen Vølvens spådom (11 min.) Her sættes der flotte billeder på skabelsesmyten. Filmen kan ses på eller lånes på de fleste større folkebiblioteker. I forhold til det overordnede tema for undervisningsforløbet er to ting i centrum: Verden som kampplads mellem gode og onde kræfter. Kulde/varme-symbolikken. 4.A VEJLEDNING TIL ELEVOPGAVERNE OPGAVE 1 NØGLEMOTIVER Her skal eleverne undersøge, hvilke nøglemotiver de to myter indeholder. Nøglemotiverne optræder som modsatrettede begrebspar som fx orden/kaos, hvilket passer godt med det kampmotiv, som findes overalt i de nordiske myter. At finde nøglemotiver giver ikke i sig selv en tolkning af myten. Men det angiver hvilke grundtemaer/grundkræfter der er på spil, og er således et godt sted at starte. Vis først tegningen over skabelsesmyten på OHP eller Smartboard, og gennemgå de første par nøglemotiver i fællesskab. Vær opmærksom på, at nøglemotiverne godt kan adskilles, således at fx orden står et sted og kaos et andet. Herefter arbejder eleverne selvstændigt med deres egne tegninger. OBS: de to tegninger kopieres i A3 format til eleverne. Opgaven med at forestille sig, hvad de forskellige nøglemotiver betød for henholdsvis vikinger og nutidens mennesker, er tænkt som et afsæt til opgave 3, hvor der skal findes moderne tolkninger af myterne. Der samles op ved at elevernes forslag om nøglemotiver skrives ind i på OHP/Smartboard tegningen. Der arbejdes først med skabelsesmyte og derefter på sammen måde med Ragnarokmyten. 9

10 OPGAVE 2 VARME OG KULDE Her arbejdes der i dybden med et sæt nøglemotiver, nemlig kulde og varme. Eleverne starter med at finde spor af symbolbetydningen af varme og kulde i dagligsproget. Brugen af varme og kulde i myterne er beskrevet i afsnittet tolkning af de nordiske myter I sidste opgave skal eleverne sammenligne symbolbetydningen af varme og kulde i Pagten og de to nordiske myter, som findes i Elevbilag 6. Sammen med opgave 2 i nordisk mytologi-temaet ligger der et filmklip med et eksempel på brugen af varme og kulde i Pagten. OPGAVE 3 GAMLE MYTER I EN MODERNE TID Inden denne opgave, hvor der sættes fokus på myternes nutidige betydning, kan man med fordel snakke med eleverne om, hvordan nordboerne har forstået myterne. Det er vigtigt af få frem, at skabelsesmyten ikke bare fortæller, hvordan vikingerne mente, at verden var opstået; men at den også forklarede, hvorfor deres tilværelse så ud, som den gjorde (se afsnittet tolkning af de nordiske myter ). Det er nemlig denne sidste forståelse, der skal bruges, når myter anvendes i dag. Efter at eleverne har læst forteksten til opgaven, vil det nok igen være en god ide at samle trådene i en klassesamtale: Afsnittet med den nutidige tolkning af den kristne skabelsesmyte har en vigtig pointe. Men den kræver nok, at forståelsen udbygges med samtale/forklaring. Afsnittet med Grundtvigs forståelse af nordisk mytologi viser to måder, hvorpå billedsproget i myterne kan forstås: a. som billeder på tilværelsens grundstruktur og grundkræfter b. som billeder på ens eget personlige liv. I baggrundsteksten om Grundtvig findes en mere udførlig forklaring omkring Grundtvigs forhold til den nordiske mytologi. Brug dette til at forklare og underbygge forståelsen i elevteksten. Men brug først og fremmest samtalen om Grundtvig og myterne som et oplæg til, at klassen selv giver et par eksempler på, hvordan elementer eller situationer fra myterne kan tolkes nutidigt. Herefter kan eleverne arbejde individuelt eller parvist med at finde tolkninger på de to myter. Hver elev skal til sidst evt. som hjemmeopgave - udvælge en tolkning og forberede en fremlæggelse. Enten for hele klassen eller for en mindre gruppe. 10

11 OPGAVE 4 FREMSTILLING AF BILLEDTÆPPE Denne opgave kræver samarbejde med billedkunst. Hvis klassen har billedkunst, kan billederne evt. laves med papirmosaikker i stedet for stof. Der skal fremstilles to grupper af patchworktæpper. En gruppe med motiver fra skabelsesmyten og en gruppe med motiver fra Ragnarokmyten. Halvdelen af klassen laver skabelsestæpper, halvdelen laver Ragnaroktæpper. Der arbejdes parvis eller i grupper à tre. Billedtæpperne på fotografierne er lavet af elever fra Sejs Skole med den teknik, som er beskrevet her. Hvert par får et stykke baggrundsstof på fx 60 x 80 cm. Hvert par skal lave et motiv, en situation, fra myten. Find motiverne ved at genlæse myten. Få desuden inspiration fra tegningerne eller fra tegnefilmen Vølvens spådom (www.filmstriben.dk). Fordel situationerne mellem parrene så der ikke bliver overlap. Billederne laves som mosaikker af firkantede stofstykker. Dette sætter en begrænsning, som virker inspirerende, og som giver nogle flotte billeder med fokus på farvevalg og de overordnede former frem for detaljer. Stilen kan næsten minde om hulemalerier eller helleristninger, hvilket passer godt til myterne. Denne stil er også brugt i Vølvens spådom (Elevbilag 7). Som forberedelse skal der stryges flisofix på stofstykker i forskellige farver. Vælg farverne så de passer sammen. Der skal være en del forskellige nuancer. 11

12 Stofstykkerne klippes ud i firkanter på ca 3 x 3 cm. Man kan også vælge at lave mindre firkanter som fx 2 x 2 cm. Det giver et andet udtryk med større muligheder for detaljer. Men det er vigtigt at alle stykkerne er lige store. Dette kan eleverne godt selv gøre. Eleverne laver nu deres billede ved at flytte rundt på mosaikstykkerne. Der skal bruges tid på at eksperimentere og flytte rundt for at finde den bedste komposition og det bedste farvevalg. De øverste 5 cm skal bruges til løbegang. Derfor skal der ikke sættes mosaikker på her. Når billedet er, som det skal være, skal stofstykkernes fikseres. Bagsiden tages af flisofixen, og herved kan stykkernes klæbes på. Billedet stryges, så flisofixen binder. Herefter monteres billederne med pladevat på bagsiden samt et stykke bagsidestof, således at vattet ligger imellem billedside og bagside. Dette er muligvis en læreropgave. Desuden laves der en løbegang foroven, hvori der kan indsættes en liste til ophængning. Eleverne får billederne igen. Nu skal de ved at sy på maskine og i hånden give billedet den sidste finish. Her kan særlig vigtige dele af billedet fx fremhæves. Billedet får også rumlig struktur. Se detaljerne fra Sejsbillederne. Når tæpperne er færdige, skal de ophænges i en Skabelsesgruppe og en Ragnarokgruppe. De 4 6 tæpper, der er til hver myte, fortæller tilsammen en dramatisk historie. Og tæppernes store format gør, at de kan tåle en ophængning et godt sted på et af skolens fællesarealer. Eleverne kan sikkert selv sagtens finde motiver i myterne. Men her er alligevel en håndfuld muligheder. Ideer til motiver i skabelsesmyten: Ild fra Muspelheim mødes med rim fra Nifelheim i det tomme svælg Ginnugagap og danner dråber, der falder Urjætte Ymer. Født af dråber. Der vokser jætter frem af hans armhuler Koen Audhumbla slikker Bure frem af Stenen 12

13 Odin, Vile og Ve dræber Ymer Odin, Vile og Ve skaber verden af Ymers Krop.(Vælg en eller to ting) Midgård bygges og indhegnes af Ymers øjenvipper Odin, Vile og Ve skaber mennesker af to stykker drivtømmer Asgård bygges, og regnbuen Bifrost sættes som bro til resten af verden Verdenstræet Ask Ygdrasil med rødder i 3 verdener Ideer til motiver i Ragnarokmyten. Fimbulvinterens kulde Ildjætten Surts ildstorm brænder verden op Krig og ondskab hersker i menneskenes verden under fimbulvinteren Jætterne går over Bifrost, som brister. Heimdal blæser alarm Jættemonstre kæmper mod Asgårds krigere på sletten Tor kæmper mod Midgårdsormen Odin kæmper med Fenrisulven Loke og Heimdal kæmper og dræber hinanden Ildjætten Surt kæmper mod Frej, som mangler sit sværd En mægtig ulv sluger solen En ny verden fødes. Og solen har født en datter, smuk som hun selv 2 mennesker, Liv og Livtraser har overlevet i skovens dyb, og kommer nu ud for at starte en ny menneskeslægt OPGAVE 5 SÆT BILLEDER PÅ VØLVENS SPÅDOM Denne opgave er tænkt som en alternativ billedopgave, hvis man ikke vælger at lave billedtæpper. Det gamle eddadigt Vølvens spådom er en af de vigtigste skrifter fra vikingetiden. Digtet er oversat og gendigtet i mange udgaver. Senest har Vagn Lundbye gendigtet det i værket Det nordiske testamente. Lad eleverne sætte billeder til et eller flere af de 4 vers fra Vølvens Spådom (Elevbilag 7): Enten ved at tegne selv Eller ved at finde billeder på nettet og sætte det sammen med versteksten i en Power Point præsentation Gerne symbolske billeder, eller billeder der antyder en nutidsrelevans. Vigtigt ikke at tænke for bogstaveligt eller konkret, når der skal laves/findes billeder. Der vil eventuelt kunne hentes inspiration i J.F. Willumsens billede: Jotunheim, hvis dette kan findes i en brugbar udgave. 13

14 4.B BAGGRUND TIL LÆREREN KILDERNE TIL DE NORDISKE MYTER Kilderne til den nordiske mytologi findes ikke i et enkelt skrift, men er spredt i mange forskellige mindre skrifter, hvoraf mange er særdeles vanskelige at tyde. Der er i flere tilfælde forskellige udgaver af myterne også af de to myter i dette materiale. Derfor er der også en del forskelle mellem de mange moderne gendigtninger, som ofte benyttes i undervisningsmæssig sammenhæng. Det mest omfattende og sammenhængende kildeskrift til den nordiske mytologi er Snorres Edda fra 120- tallet. Snorre var selv kristen, men har ønsket at fastholde fortidens fortællinger og myter for eftertiden. Snorres Edda bygger på ældre skrifter, hvoraf mange siden er gået tabt, så det er ikke muligt at vurdere, i hvor høj grad Snorre selv har digtet med. Nogle forskere mener fx, at passagen om tilblivelsen af en ny verden efter Ragnarok er en kristen efterbearbejdning, mens andre mener, at det er et originalt norrønt træk. Der er dog enighed blandt forskerne om, at Snorres Edda er en væsentlig og værdifuld kilde. Tilblivelses- og ragnarok-fortællingerne i dette materiale ligger tæt på Snorres version. De to myter er her gengivet i den kortest mulige form. Sprogligt er der tilstræbt en knap, nærmest versagtig stil. Desuden er varme/kulde temaet trukket tydeligt op, uden at der dog er ændret på myten. Hvis man ønsker at arbejde med en lidt større bid at mytestoffet, vil det være naturligt at lade tilblivelsesmyten gå over i en bredere beskrivelse af verdensbilledet. I denne udgave er der kun medtaget de elementer, der er nødvendige for at forstå den efterfølgende Ragnarokmyte. Man kan også vælge at arbejde med myten om Balders død og den efterfølgende afstraffelse af Loke, da denne myte er en del af optakten til Ragnarok. Der findes en god interaktiv udgave af myten om Balders død på TOLKNING AF DE NORDISKE MYTER Næsten alle kulturer og religioner har myter, der fortæller om, hvordan verden blev til. Og de fleste har også myter, der beskriver, hvordan verden vil gå under eller blive afgørende forvandlet. I kristendommen findes skabelsesmyterne i 1. Mosebog kap.1 og 2. Historien om syndfloden (1. Mosebog, kap. 6-9) er en undergangsmyte, mens skriftet Johannes Åbenbaring snarere er en undergangsvision eller undergangsprofeti. En skabelsesmyte har ét hovedformål: At give en holdbar tydning af tilværelsen. Myten fortæller, hvorfor tilværelsen er indrettet, som den er. Myten bygger en stærk bro mellem mennesket og verden. 14

15 Dette formål understøtter pointen om, at myter er grundfortællinger, der hjælper mennesker med at finde svar på tilværelsens store spørgsmål om formål, mening og om godt og ondt. Og man kan under alle omstændigheder lære meget om et folk fortidigt eller nutidigt ved at studere dets myter. Så hvis vi vil lære noget om vores vikingeforfædre, er de nordiske myter en vigtig kilde. Især fordi der næsten ikke findes andre skriftlige vidnesbyrd fra den tid. Myterne og arkæologien er de vigtigste kilder til vores viden om de gamle nordboeres liv. Og hvad kan vi så lære om tilværelsens store spørgsmål og om nordboernes liv ud fra myterne? Centralt i de nordiske myter står kampen mellem kaosmagterne og gudernes orden. Kaosmagterne repræsenteret af jætter og uhyrer truer hele tiden med at destruere verden. Det eneste, der forhindrer dette, er gudernes orden, en orden som gudefællesskabet hele tiden må kæmpe for at opretholde. Netop kaos og orden er de grundlæggende modsætninger i det nordiske univers, og ikke godt og ondt. Selvom de to begrebspar har meget til fælles, er de dog ikke sammenfaldende. Hvor vi i dag lægger meget vægt på, hvad der moralsk er rigtigt og forkert og forbinder dette med godt og ondt, var det vigtigt for nordboen at gøre det nødvendige, for at tilværelsens orden kunne opretholdes. Ikke alle handlinger var dog acceptable. Der var et stærkt æreskodeks, der fx var knyttet til ordholdenhed, til mod og til slægtens omdømme. Orden er tæt forbundet med fred. Det at skabe og opretholde freden er den helt gennemgående bestræbelse i både gudemyterne og heltefortællingerne. Vi må forestille os, at nordboerne, på samme måde som i myterne, har oplevet deres tilværelse som truet af kaos og destruktion. Høsten kunne slå fejl, krige og plyndring kunne udslette en landsby på få timer, landsbyens mænd kunne blive dræbt på plyndrings- eller handelstogt, eller de kunne drukne under en storm. Endelig var sygdomme en evig trussel. Den orden og tryghed som landsbyen og slægten udgjorde, blev i mytesproget til gudernes orden. Nordboerne har simpelthen oplevet deres tilværelse som en evig kampplads mellem kaos og orden mellem opretholdelse og destruktion. Ved at ofre til de forskellige guder kunne man aktivt medvirke til at holde kaos og ødelæggelse på afstand. Frej, Freja og Njord kunne således hjælpe med frugtbarhed på marken og i sengehalmen, mens Odin, Tor og Tyr blev anråbt omkring krig og kamp. (Men vi savner viden om, hvilke rolle de forskellige guder har haft ift. kult og ofring. Guderne kendes næsten udelukkende fra myterne) Den gennemgående verdensorden i de nordiske myter med stærke kaosmagter og stærke livsopretholdende guder grundlægges allerede i skabelsesmyten. Jætterne og guderne har hver deres slægt. Ymer er stamfader til jætterne, og Bure er stamfader til guderne. Gudernes første handling er at dræbe jætternes stamfader Ymer. Fjendskabet mellem de to slægter dvs. modsætningen mellem kaos og orden er derfor ældre end verden selv, idet verden jo først blev skabt efter drabet på Ymer. Men samtidig med at guder og jætter er fjender, blander de sig også med hinanden. Gudernes stamfader Bure får børn med jætten Bestla, så Odins mor er faktisk en jætte. Og både Njord og Frej 15

16 bliver gift med jættekvinder. Den tvetydige Loke fungerer i flere tilfælde som bindeled til jætterne. Dette peger på, at orden og kaos ikke blev opfattet som skarpt adskilte. At verden er skabt af Ymers krop, kan også tolkes derhen, at verden/naturen i sig selv er tvetydig, dvs. hverken god eller ond. Den er skabt af guder, men råmaterialet er en mægtig jætte. I Ragnarokmyten udspilles den endelige kamp mellem guder og jætter, og kampen ender med gudernes udslettelse og herefter med fremkomsten af en ny verden. Det er usikkert, hvilken rolle ragnarokmyten har spillet for nordboerne og i det hele taget ved man ikke, om myten har været almindelig kendt rundt i landsbyerne. Myten kendes først og fremmest fra skjaldedigtet Vølvens spådom. En teori kunne være, at myten er opstået i en tid eller på en lokalitet, hvor tilværelsen har været særligt truet af undergang. Nogle mener, at Ragnarokmyten med dens genfødsel af en ny verden er udtryk for en cyklisk verdensforståelse, dvs. at alt går i ring i et fødsel/død- eller skabelse/tilintetgørelseskredsløb. En opfattelse som især findes i mange naturreligioner. Men dette er dog stærkt omdiskuteret. Som nævnt mener nogle, at mytens afslutning med den nye verden er en kristen tilføjelse. Andre argumenterer modsat, at det ville være unaturligt for et folk at have en myte, der aldeles og uigenkaldeligt udsletter de livsopretholdende magter, som man dagligt tilbeder og ofrer til. Undergangsmyter rummer derfor som regel også kimen til en ny begyndelse. (Som fx Bibelens beretning om Syndfloden). Dette spørgsmål kan lægges ud til overvejelse og debat blandt eleverne. I både skabelses- og undergangsmyte spiller varme og kulde som er forbundet til de to grundelementer ild og is en afgørende rolle. I skabelsesmyten findes varmen og kulden inden verdens tilblivelse som to mægtige ophobninger af modsætningerne is og ild, Nifelheim og Muspelheim. I mødet mellem varme og kulde opstår de livgivende vanddråber, der bliver til urjætten Ymer og til urkoen Audhumbla. Så selvom både ekstrem kulde og ekstrem varme hører til kaosmagterne, opstår verden og livet alligevel ud af mødet mellem de to. Men det liv der opstod, var vel at mærke både jætternes slægt og gudernes slægt. At livet opstår, når varmen møder kulden, kendte nordboerne fra naturens gang. Om foråret er det netop i vinterkuldens møde med sommervarmen, at livet opstår på ny. Her afspejler tilblivelsesmyten en årlig tilbagevendende grunderfaring. Hvis dette skal overføres til det etiske område, tyder det på, at nordboerne ikke brugte varme/kulde (og sikkert heller ikke varianten lys/mørke) på samme måde som i kristendommen og i Pagten, hvor lys og varme entydigt forbindes med det gode, mens mørke og kulde forbindes med det onde. En af elevopgaverne går ud på at sammenligne brugen af varme/kulde-symbolikken i nordisk mytologi og i Pagten. I undergangsmyten tydeliggøres både kuldens og varmens ødelæggende kræfter. Den frygtelige fimbulvinter hærger verden. Nordboerne kendte til streng frost og hårde vintre med sult og afsavn. Derfor var det naturligt, at en tredobbelt vinter måtte indvarsle noget frygteligt. Og når verden til 16

17 sidst lægges øde af Surts ildstorm, kan det fx relateres til, at vi den gang boede i træhuse med indendørs ildsteder, og at ild blev brugt destruktivt i forbindelse med krig og overfald. Ilden som ødelægger har været en velkendt og frygtet trussel. Umiddelbart kunne man forestille sig, at de nordiske myter kun ville have historisk interesse, nu hvor vi både har en anden religion, og hvor tilværelsen og samfundet ser så markant anderledes ud. Men netop fordi de nordiske myter som andre myter handler om tilværelsens grundvilkår og livets store spørgsmål, og fordi myter benytter sig af billedsprog og derfor kan forstås på forskellige måder, kan de stadig bruges til at forstå og tolke menneskelivet. I nyere tid var Grundtvig en af dem, der gav de nordiske myter fornyet betydning. (Se lærerbaggrundsteksten om Grundtvig, hvor hans forståelse af myterne er skitseret). Denne tradition blev fortsat inden for højskolebevægelsen og har derfra bredt sig ud i skoleverdenen og til andre dele af samfundet. I 1982 lagde Villy Sørensen i sin gendigtning af Ragnarok op til paralleller mellem den kolde krigs terrorbalance og Ragnarokmyten. Og i hans udgave er der ingen ny verden efter ildstormen. I dag bliver Ragnarok også af og til nævnt i forbindelse med klimatruslen. Der er fx kommet en novellesamling til mellemtrinnet, der hedder Fimbulsommer. Altså med en tydelig henvisning til Ragnaroks Fimbulvinter. Man kan spørge sig selv (og eleverne), om vi også i dag lever med en fornemmelse af, at vores tilværelse trues af kaos. Og om de nordiske myter derfor kan bruges som billeder på en nutidig grunderfaring. Endelig lever myterne også hos de ganske vist ret små trossamfund i de nordiske lande, der dyrker de gamle nordiske guder. Her i Danmark er Forn Sidr Ase- og Vanetrosamfundet i Danmark det mest udbredte. 5. SANG OG FÆLLESSKAB Dette tema består af flg. elevmaterialer: 4 elevopgaver - Opgaver til Sang og fællesskab Dejlig er den himmel blå oprindelig udgave med 19 vers Elevbilag 8 De 6 første menigheder Elevbilag 9 Om Hinduisme Elevbilag 10 Formålet med dette tema er dels at henlede elevernes opmærksomhed på en drøftelse af Grundtvigs pointe om, at det gør noget særligt ved mennesker, når de synger - og i særlig grad, når de gør det i 17

18 fællesskab. Sangene fra kan desuden henlede elevernes opmærksomhed på, at koder af forskellig slags (herunder poesi) kan være nyttige til forståelsen og håndteringen af tilværelsen. 5.A VEJLEDNING TIL ELEVOPGAVERNE OPGAVE 1 GRUNDTVIG HAVDE NOGET MED AT SYNGE Indled med at bede eleverne se de klip, der hører til opgave 1 (er beskrevet ved opgaven). I arbejdet med dette tema er det uomgængeligt at synge, da det er en hovedpointe hos Grundtvig, at ord først kommer til deres fulde ret, når de bliver levende, det vil sige tages i munden og siges eller endnu bedre - synges sammen. Temaet indledes derfor om muligt med at synge den eller de tekster, der skal arbejdes med ( Dejlig er den himmel blå og/eller Hvad er det, min Marie ). Til begge sange findes forskellige melodier. Den bedst kendte melodi til Dejlig er den himmel blå blev først skrevet 30 år efter, at Grundtvig havde skrevet teksten, og rytmen i salmen passer til mange forskellige melodier. Prøv fx at synge den på I en kælder sort som kul og snak med eleverne om, hvad melodien betyder for opfattelsen af en tekst. Hvad betyder det fx at synge en julesalme på en melodi, man kender fra en anden sammenhæng, der ikke har noget med jul at gøre. Hvad er det, min Marie synges på to forskellige melodier. Prøv i samarbejde med musiklæreren at synge dem begge. Noderne findes fx i den seneste udgave af Højskolesangen. Melodierne kan desuden høres på Drøft i fællesskab hvilken melodi, eleverne synes passer bedst til teksten, og om melodier passer lige godt i forskellige sammenhænge. Derefter læser eleverne på skift en strofe hver. Drøft i forlængelse heraf virkningen af at synge ordene fremfor at læse dem. Lad eventuelt eleverne komme med eksempler på sange, der med Maltes ord fra Pagten åbner ind til en anden verden. Lad fx i samarbejde med musiklæreren - eleverne vælge forskellige fællessange og drøft de stemninger, de enkelte sange skaber (jf opgave 1). 18

19 OPGAVE 2 DEJLIG ER DEN HIMMEL BLÅ Lad eleverne se de klip, der hører til opgave 2 (er beskrevet ved opgaven) Kopier og uddel den originale udgave af salmen (Elevbilag 8) til eleverne sammen med opgaverne. Opgaverne til salmen har til formål at udfolde Grundtvigs sproglige univers og måde at digte på for eleverne. Fx i form af hans bevidste, enkle stil i det, han kalder en barnesalme og hans måde at udvide sproget og udfordre billeddannelsen hos læseren/den syngende på. Jagten på salmens kodeord ordet stjerne i diverse varianter er en måde at vise på, hvordan et bestemt ord eller begreb kan være nøgle (kode) til forståelsen af en tekst. Formålet med opgave 4 er ligeledes at få eleverne til at beskæftige sig indgående med salmeteksten. Her skal eleverne endvidere hver have udleveret to blanke ark papir. I valg af kode kan man eventuelt sige, at koden skal være en kode for det vigtigste i livet, jf elevopgaverne til Kristenhedens Syvstjerne. En måde at angive det rigtige ord på kunne være en 3-cifret kode. Fx 14,3,5 = strofe 14 linie 3 ord nr. 5. Der samles i fællesskab op på de bud på koder, som eleverne er nået frem til. OPGAVE 3 HVAD ER DET, MIN MARIE Lad eleverne se de klip, der hører til opgave 3 (er beskrevet ved opgaven). Grundtvigs digt Hvad er det, min Marie handler om forholdet mellem en mand og en kvinde, men i Pagten forbindes indholdet mere med venskaber og forholdet mellem venner. Det vil derfor være muligt i arbejdet med teksten at lægge vægten på det ene eller det andet af de forhold - eller på begge - afhængigt af, hvad der er mest oplagt i den enkelte klasse. Arbejdet med Paulus-teksten, som er inkluderet på elevarket, lægger op til en omfattende forståelse af begrebet kærlighed, da der her både inddrages kærlighed som et guddommeligt begreb og hvis man taler om brugen af teksten ved begravelser den kærlighed, der rækker ud over døden. Det vil sige bliver ved med at eksistere, selvom den, som kærligheden gjaldt, dør. OPGAVE 4 KRISTENHEDENS SYVSTJERNE Lad eleverne se de klip, der hører til opgave 4 (er beskrevet ved opgaven). Kopier og uddel Elevbilag 9 til eleverne. Ved at inddrage stikordene fra afsnittet ovenfor ( De syv menigheder ) til de udvalgte strofer fra Kristenhedens Syvstjerne, kan der i fællesskab laves nedslag i centrale perioder af kirkens historie. 19

20 Det er ikke specielt for kristendommen, at den har taget/tager farve af de kulturer, den har mødt. Lad gennemgangen munde ud i en samtale om eksempler på, at den samme religion ser forskellig ud i forskellige lande. Fx forskellige udgaver af kristendom, islam eller andre religioner, som eleverne kender fra ferier, fremstillinger i medier, nærmiljø eller andet. Der kan desuden trækkes forbindelser til temaet om nordisk mytologi for at finde fælles træk imellem denne og kristendommen. Disse fælles træk vidner både om kristen påvirkning af den overlevering, vi har af den nordiske mytologi og om den forestillingsverden, den nye tro, kristendommen, mødte. Ligesom der er lighedstræk mellem den nordiske gud Balder og Jesus, kan der i forbindelse med elevernes undersøgelse af hinduismen sættes særligt fokus på forskelle og ligheder mellem den hinduistiske gud Vishnu og Kristus (de forvandler sig begge fra guder til noget andet og mere genkendeligt Vishnu til en række dyr og mennesker og Kristus til et menneske). Grundtvigs tanker om Indien har bredt sig til indiske digtere, filosoffer og skolefolk. En meget berømt indisk premierminister (statsminister) Mahatma Gandhi ( ), blev inspireret af Grundtvig gennem en indisk digter, Tagore, der havde læst Grundtvig. Det var især Grundtvigs tanker om, at alle også kvinder, bønder og alle mulige andre - skulle have mulighed for at lære noget for at få selvtillid nok til at være en aktiv del af samfundet, Gandhi syntes var en god ide. Af samme grund forskes der den dag i dag i Grundtvig i Indien. Der kan læses mere herom i nedenstående links, hvoraf eleverne godt vil kunne læse og forstå udvalgte afsnit. I forbindelse med arbejdet med perlefiskeriet og den bibelske lignelse indledes med at se det tilhørende klip. Opgaven vil desuden kunne suppleres med en reference til Ringenes Herre, der ligesom Pagten er bygget over de grundlæggende dualismer mellem lys og mørke, sandhed og løgn, der spiller en stor rolle i Grundtvigs univers. I Ringenes Herre er ringen også en genstand (magtsymbol), som alle vil eje, men som forandrer og ødelægger ringbæreren. Om muligt vises et uddrag fra filmen, fx indledningen hvor troldmanden Gandalf opsøger hobitten Bilbo for at fortælle ham, at den ring, han engang samlede op og nu går rundt med i lommen, ikke er en uskyldig tryllering, men en ond ring skabt af Sauron, mørkets fyrste. 20

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

De nordiske guder. Aser: Odin:

De nordiske guder. Aser: Odin: De nordiske guder. Aser: Odin: Odin er søn af Bor og Bestla. Sammen med sine brødre Vile og Ve skabte han de første mennesker Ask og Embla. Odin er gift med Frigg. Odin er den øverste Gud blandt Asene.

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Hvornår? Hvor? Hvem og hvor mange? Hvordan kommer vi derop? Tema Pris Rover / Senior Ugens Program Hjælp Hejk Lejren

Hvornår? Hvor? Hvem og hvor mange? Hvordan kommer vi derop? Tema Pris Rover / Senior Ugens Program Hjælp Hejk Lejren Hvornår? Hvor? Hvem og hvor mange? Hvordan kommer vi derop? Tema Pris Rover / Senior Ugens Program Hjælp Hejk Lejren Friendship Camp 2008 05-12 of July 2008 Scouts from the twin municipalities Hvidovre,

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Skole200 Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Udviklet af Folkekirkens Skoletjeneste Gentofte Et samarbejde mellem kirke og kulturmedarbejder Helle Hentzer & Karen

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Gud er min far -2 Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Mål: Børnene oplever forventningsglæde: Guds rige vokser der, hvor Guds vilje sker. Gud ønsker at vi er med til at opbygge

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere