LÆRERVEJLEDNING Lærervejledningen består af introduktioner til flg.:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆRERVEJLEDNING Lærervejledningen består af introduktioner til flg.:"

Transkript

1 LÆRERVEJLEDNING Lærervejledningen består af introduktioner til flg.: 1. På Sporet af Grundtvig - klassetrin, indhold, formål og fag... s En historie om Grundtvig: Drengen der var bange for døden... s Fordybelsestema om Venskab og fællesskab... s. 4 a. Vejledning til elevopgaverne... s Fordybelsestema om Nordisk mytologi... s. 8 a. Vejledning til elevopgaverne... s. 9 b. Baggrund til lærerne om kilderne til de nordiske myter... s Fordybelsestema om Sang og fællesskab... s. 17 a. Vejledning til elevopgaverne... s. 18 b. Baggrund til læreren: Grundtvig havde noget med at synge... s Links og litteratur... s. 28 1

2 1. PÅ SPORET AF GRUNDTVIG På sporet af Grundtvig er et undervisningsforløb i tilknytning til DRs julekalender Pagten fra 2009 og målrettet grundskolens klasse, Forløbet består af fire elementer: En kort faktionshistorie om Grundtvig: Drengen der var bange for døden Tre fordybelsestemaer: Venskab og fællesskab - med opgaver Nordisk mytologi - med opgaver Sang og fællesskab - med opgaver Hvert af temaerne kobler på forskellig vis mellem Grundtvigs tankeverden og episoder og pointer i julekalenderen. Ud over vejledningen til de enkelte temaer indeholder oplægget også noget generelt baggrundsstof om Grundtvigs tænkning i relation til de enkelte temaer. Denne er tænkt til læsning forud for forløbet med mindre man som lærer på forhånd er godt inde i Grundtvigs tænkning. Formålet med forløbet er: At eleverne får en første introduktion til Grundtvig og nogle af hans tanker. At vække interessen for Grundtvig via DRs julekalender Pagten. At få eleverne til at reflektere over nogle grundlæggende problemstillinger i tilværelsen. Fag Forløbet tager tematisk udgangspunkt i stofområder, som ligger inden for skolens religionsundervisning, men på forskellig vis inddrages stof og problemstillinger, som i højere grad kan henføres til dansk- og musikundervisningen og i mindre grad til billedkunst og historie. Derfor vil det være oplagt at arbejde med forløbet som et tværgående tema. 2

3 Elevarbejde I de enkelte temaer er der i vid udstrækning tale om selvinstruerende opgaver, hvor eleverne læser tekster og ser klip fra Pagten samt arbejder med enkelte eksterne links. Der er desuden forslag til elementer, som skal gennemgås og diskuteres på klassen. 2. EN HISTORIE OM GRUNDTVIG Fortællingen Drengen der var bange for døden antyder relationen til de tre hovedtemaer i Pagten. Denne historie er tænkt til elevernes selvstændige læsning som en indledning til forløbet. Efterfølgende vil klassen i fællesskab kunne arbejde med et eller flere af fordybelsestemaerne eller i mindre grupper kunne arbejde med hvert sit. Det anbefales dog at indlede med temaet om venskab og fællesskab og i den forbindelse at lade eleverne arbejde med mind-map øvelsen på Elevbilag 1 (link) i forlængelse af fortællingen om Grundtvig, når man har talt lidt om indholdet af denne. MINDMAPPING OG KLASSESAMTALE Lad eleverne arbejde individuelt med at udfylde mindmap-arket. I mindmapping arbejdes med associationer. Udover de to ord kan følgende to spørgsmål bruges som igangsætning: Hvad får ordene venskab og fællesskab dig til at tænke på? Hvad er et godt venskab og et godt fællesskab? Indfald og ideer skrives ned på arket. Alle slags ord er tilladte. Ordet vores klasse betegner et bestemt fællesskab, ordet tryghed betegner en følelse eller tilstand, der er knyttet til et venskab/fællesskab, mens ordet livsnødvendigt snarere er en livsfilosofisk kommentar. Som opsamling laves en fælles mindmap på tavle/ohp/smartboard, hvor elevernes ord skrives ind. Lad eleverne kommentere hinandens forslag. Elevernes forslag kan med fordel grupperes i temaer. Den afsluttende samtale kan samtidig bruges til at sikre forståelsen af et par af de begreber, som eleverne vil møde i de efterfølgende opgaver. Vi vil opfordre til, at I lige runder følgende begreber: Åbne og lukkede fællesskaber. Vigtigt at alle forstår billedsproget i de to begreber. Værdier positive værdier. En opgave går ud på at finde de værdier, som et godt venskab bygger på. Snak om hvad værdi betyder i denne sammenhæng. 3

4 3. VENSKAB OG FÆLLESSKAB Dette tema består af flg. elevmaterialer: 5 elevopgaver - Opgaver til Venskab og fællesskab Introsangen fra Pagten Elevbilag 2 Pagt i Det nye og Det gamle Testamente Elevbilag 3 Historien om Zakæus (fri gendigtning af Lukasevangeliet 19,1 10) Elevbilag 4 Narcissusmyten Elevbilag 5 Formålet med dette tema er, at eleverne kommer til at forholde sig til en række væsentlige spørgsmål omkring venskab og fællesskab: Hvad karakteriserer et godt venskab/fællesskab? Hvordan kan forskelligheder rummes i et venskab/fællesskab? Årsager til, og veje ud af, mobning og udelukkelse? Hvilke kerneværdier bærer et venskab/fællesskab oppe? Venskab og fællesskab er et hovedtema i Pagten. Derfor tager alle elevopgaverne udgangspunkt i et eller flere klip fra julekalenderen. Pagtens fremstilling af venskab og fællesskab er stærkt inspireret af Grundtvigs forståelse. Grundtvigs grundmodsætninger sandhed over for løgn, lys over for mørke, liv over for død og godt over for ondt udgør det værdigrundlag, som alle gode fællesskaber må bygge på. Eleverne skal i opgaverne identificere og sætte ord på de værdier, der bærer fællesskaber oppe. Omvendt havde Grundtvig også nogle modsætninger, som måtte bringes sammen, hvis livet skulle blomstre: hjernen skal kombineres med hjertet, det mandlige skal kombineres med det kvindelige, ånden skal kombineres med kroppen og Himlen skal kombineres med Jorden. Dette aspekt kommer delvist i spil i de opgaver, der handler om forskelligheder i fællesskaber. Grundtvigs kampmotiv at der altid foregår en kamp mellem det gode og det onde - er også tydeligt i beskrivelsen af fællesskab i Pagten. Fællesskaberne er truede, og kun ved at finde frem til de rette positive værdier kan de sikres/genetableres. Dette lægger op til en refleksion over venskaber og fællesskaber. At det ikke bare er noget, man har eller ikke har men noget der er så vigtigt, at man må kæmpe for dem. Snak med eleverne om disse tre pointer hos Grundtvig, inden de går i gang med opgaveløsningen. Temaet indledes som nævnt under afsnittet om faktionshistorien med en individuel mindmapping over venskab/fællesskab, efterfulgt af en klassesamtale. 4

5 Herefter skal eleverne parvis eller i grupper á tre arbejde selvstændigt med de 5 opgaver i deres eget tempo. Der bør dog indlægges et par fælles opsamlinger, der trækker nogle af forløbets hovedpointer frem. Forslag til opsamlinger findes under vejledningen til de enkelte opgaver. ORGANISERING AF ARBEJDET MED OPGAVERNE Hver gruppe opretter desuden en wordfil, hvori besvarelserne skrives ind. Filen gemmes på skolens netværk. Husk at navngive filen. Eleverne arbejder i deres eget tempo. Opgaverne laves dog i rigtig rækkefølge af hensyn til de fælles opsamlinger. Læreren cirkulerer mellem grupperne og hjælper og udfordrer alt efter behov. 3.A VEJLEDNING TIL ELEVOPGAVERNE Tematik for opgaven: OPGAVE 1 VENSKAB OG FÆLLESSKAB Nogle fællesskaber udelukker dem, der er anderledes. (Lukkede fællesskaber) Andre fællesskaber forener netop forskelligheder. Forskelligheden bliver en styrke. (Åbne fællesskaber) Dette er yderpunkterne. Alle fællesskaber er en kombination af åbenhed og lukkethed. Og en kombination af ensartethed og forskellighed. Som lærer kan man, i samtalen med grupperne, spille ind med denne nuancering. Og måske supplere med spørgsmålet: Er der grænser for, hvor forskellige man kan være, for at et fællesskab kan fungere? Eller Hvordan kan det, at man er meget forskellige i et venskab, være godt? Hvilke fordele er der? Opgaven med at beskrive fællesskabet på fotoet berører desuden det aspekt, at vi mennesker forstår og skaber os selv i forhold til de fællesskaber, som vi indgår i. Fællesskaber er identitetsskabende. Og vi ændrer typisk adfærd, alt efter hvilke fællesskaber vi indgår i. Dette sker ofte ubevidst. Men et af spørgsmålene går på, om nogen på billedet bliver nødt til at spille en rolle for at deltage i fællesskabet. Denne problematik at vi altid tilpasser os de fællesskaber, vi indgår i, men at tilpasningen kan overdrives, så man faktisk bliver en anden end den, man er er ligeledes en nuancering, som kan inddrages i en klassesamtale. 5

6 OPGAVE 2 PAGTEN Tematik: Forståelse af pagt som en aftale om gensidig loyalitet og støtte. Den bibelske forståelse af pagt Eleverne skal finde et andet ord for pagt. Det kunne være aftale, kontrakt, overenskomst, eller (gensidigt) løfte. Pagt er et gammelt ord, der nu kun sjældent bruges i dagligsproget. Men i forhold til aftale er pagt mere højtideligt. En pagt indgår man omkring meget vigtige ting (fx indgå ægtepagt, indgå en pagt med djævlen, en ikke-angrebs-pagt). Der ligger også en forventning om gensidig loyalitet i en pagt hvor en aftale kan være en ren forretningsmæssig noget-for-noget ordning. I opgaven, hvor eleverne selv skal finde på og lave et pagtstegn, er modellervoks et fint alternativ til at tegne. (Bestilles hos AV-form eller lignende steder). Tematik: OPGAVE 3 MOBNING OG UDELUKKELSE Mobning/udelukkelse - og genetablering af fællesskab. (At være ude i kulden og komme ind i varmen igen. Opgaven er ikke et oplæg til at behandle eventuelle aktuelle problematikker i klassen om mobning eller udelukkelse. Den sigter kun mod en almen bevidstgørelse omkring emnet. For at sikre en anerkendende/positiv tilgang fokuserer opgaven i lige så høj grad på, hvordan et fællesskab kan genetableres. I elevteksten om Zakæus tegnes et billede af en person, der er blevet udstødt af fællesskabet, fordi han har valgt at støtte besættelsesmagten, de frygtede og hadede romere. Han bruger oven i købet sin position som tolder til at indkræve ekstra penge til egen lomme. Zakæus har valgt - eller er blevet presset ud i - en overlevelsesstrategi, der går ud på at overbevise sig selv om, at han ikke har brug for nogen og ikke behøver at tager hensyn til nogen. Zakæus er kold, fordi han er blevet frosset ud. (At Zakæus allerede som barn var udelukket fra fællesskabet er ikke en del af den oprindelige historie, men en tildigtning.) Zakæus bliver reddet fra sin isolation af Jesus. Ikke ved nogen overnaturlig indgriben, men ved simpelthen at blive set og regnet med. Dette lægger op til overvejelser omkring, hvor vigtige menneskelige fællesskaber er. Det er simpelthen afgørende for, om vores liv lykkes eller ej. I et religiøst sprog: det er et spørgsmål om at være fortabt (i isolation og kulde) eller blive frelst (gennem de varme menneskelige relationer i et fællesskab). 6

7 Der er ikke opgaver specielt til Zakæus teksten. Men spørgsmålet om, hvad det gør ved en at blive udelukket, og om hvad det betyder at blive inviteret ind i et fællesskab igen, vil være et godt tema for en opsamlende klassesamtale. OPGAVE 4 FORTABELSE OG SELVOPTAGETHED Tematik: Det at fortabe sig i et eller andet, og derved miste forbindelsen til det egentlige liv. Selvoptagethed som modsætning til og forhindring for venskab og fællesskab. Længselsblomsterne i Pagten har den egenskab, at man ikke kan løsrive sig fra dem. Det bliver forklaret således i filmen: "den kalder på din inderste længsel og lokker med at opfylde den. Hvis man ser for længe ind i dens krone, bliver man fanget og kommer aldrig tilbage". De symboliserer altså ikke kun selvoptagethed, men i det hele taget det at fortabe sig i noget, så man glemmer verden og de mennesker, der er omkring en. Man kan blive opslugt af sig selv og derved miste forbindelsen til omverdenen og andre mennesker. Man kan også fortabe sig i det, man længes efter eller drømmer om, og derved isolere sig. I afsnittet om nordisk mytologi i baggrundsteksten om Grundtvig beskrives det, hvordan Grundtvig var ved at fortabe sig i en ulykkelig forelskelse. Romantikkens ofte overdrevne dyrkelse af forelskelsen, naturen og de skønne kunster var ifølge Grundtvig en form for fortabelse, fordi man derved glemte det egentlige liv. Eleverne kan sikkert huske scenen i den første Harry Potter bog/film, hvor Harry er ved at fortabe sig i drømmespejlet. Drømmespejlet og længselsblomsterne har præcis samme funktion. I drømmespejlet ser man sine inderste ønsker. Harry ser sine afdøde forældre, som han aldrig nåede at lære at kende, inden de blev dræbt. Og han tilbringer mere og mere tid foran spejlet. Hans venner og professor Dumbledore sørger dog for, at han kommer videre i livet og får udrettet noget. Brug evt. denne parallel til at bringe eleverne på sporet af, hvad længselsblomsten er. Spørgsmålet, om hvorvidt der findes længselsblomster i virkeligheden, er måske svært. Men tænk på længselsblomster som noget, man kan blive helt opslugt af, så man glemmer sine venner, sin familie, skolen og alt andet. (computerspil og netsurfing?, netdating? fitness/sport? en forelskelse? hasardspil? bøger?) Dette spørgsmål kan tages op i en opsamlende klassesamtale. OPGAVE 5 DET VIGTIGSTE I VERDEN Tematik: Indkredsning af de vigtigste positive værdier i tilværelsen. Opgaven kræver, at eleverne forstår, hvad der menes med de vigtigste positive værdier i Pagten. 7

8 Personlige værdier betegner de præferencer, som en person foretager sine valg ud fra. (her ses bort fra, at valg ofte er styret af det irrationelle og ubevidste). Samfundsværdier betegner de præferencer, som et samfund prioriterer og handler ud fra. De er et udtryk for, hvad der i samfundet støttes og fremmes, og hvad der begrænses og modarbejdes. Værdierne i Pagten ligger imellem disse to niveauer af værdier. Det er dels en gruppes værdier. Nemlig den gruppe som hovedpersonerne i fortællingen udgør. Men Pagten er også en fiktiv fortælling skrevet af Maya Ilsøe, så værdierne i Pagten er også et udtryk for forfatterens valg af budskab. Eleverne skal forsøge at indkredse, hvilke positive dvs. gode, rigtige, anbefalelsesværdige værdier, som personerne i Pagten har som grundlag for deres handlinger. Malte handler fx udfra hjælpsomhed, omsorg (for lillesøsteren) og loyalitet (til Lyda). Vijis hjælp til Malte mod Rune er drevet af retfærdighedssans. Andre bud kunne være venskab, tolerance, samarbejde. Normalt vil man ikke medregne følelser til værdier fx glæde eller vrede. Ligesom egenskaber som fx fantasi eller mod strengt taget heller ikke er værdier. Men i stedet for at frasortere de begreber, der ikke sprogligt set er værdier, vil det være mere givende at spørge ind til, hvorfor eleven forbinder dette ord med noget centralt og positivt. Tænk værdier bredt. Det væsentlige er, at de valgte ord peger på noget vigtigt. 4. NORDISK MYTOLOGI Dette tema består af flg. elevmaterialer: 4 elevopgaver - Opgaver til Nordisk mytologi (opgave 5 og 6 er kun beskrevet i lærervejledningen) Tilblivelse nordisk skabelsesmyte Elevbilag 6 Ragnarok nordisk undergangsmyte Elevbilag 6 4 vers fra Vølvens Spådom Elevbilag 7 Illustration til skabelsesmyten. Kopieres i A3 format til hver elev - Elevbilag 7a Illustration til Ragnarokmyte. Kopieres i A3 format til hver elev - Elevbilag 7b Formålet med aktiviteterne er at øge elevernes bevidsthed om myters særpræg og funktion både før og nu med de to nordiske myter som eksempler. Alle opgaverne lægger således op til forskellige måder at åbne eller tolke myterne på. Her er det vigtigt at vise, at der ikke findes en facitliste til, hvordan myterne skal forstås. Myter er åbne for forskellige tolkninger, og vi lægger op til, at eleverne bruger deres fantasi i arbejdet med myterne. 8

9 Omvendt er myter ikke tilfældige historier, som kan betyde hvad som helst. Eleverne får værktøjer til at angribe myterne. At arbejde med at lukke myter op er i høj grad en sproglig disciplin. Evnen til at tænke abstrakt og til at associere kommer på prøve her, og nogle elever vil givetvis have brug for en del hjælp for at komme i gang. For at tilgodese mere visuelle elever har vi fået lavet to tegninger til myterne, som skal bruges parallelt med teksterne i opgave 1,2 og 3. Opgave 1,2 og 3 arbejder dog primært sprogligt med myterne, mens opgave 4 og 5 lægger op til at tænke i billeder. Det vil være en god idé, at klassen som forberedelse til billedarbejdet ser animationsfilmen Vølvens spådom (11 min.) Her sættes der flotte billeder på skabelsesmyten. Filmen kan ses på eller lånes på de fleste større folkebiblioteker. I forhold til det overordnede tema for undervisningsforløbet er to ting i centrum: Verden som kampplads mellem gode og onde kræfter. Kulde/varme-symbolikken. 4.A VEJLEDNING TIL ELEVOPGAVERNE OPGAVE 1 NØGLEMOTIVER Her skal eleverne undersøge, hvilke nøglemotiver de to myter indeholder. Nøglemotiverne optræder som modsatrettede begrebspar som fx orden/kaos, hvilket passer godt med det kampmotiv, som findes overalt i de nordiske myter. At finde nøglemotiver giver ikke i sig selv en tolkning af myten. Men det angiver hvilke grundtemaer/grundkræfter der er på spil, og er således et godt sted at starte. Vis først tegningen over skabelsesmyten på OHP eller Smartboard, og gennemgå de første par nøglemotiver i fællesskab. Vær opmærksom på, at nøglemotiverne godt kan adskilles, således at fx orden står et sted og kaos et andet. Herefter arbejder eleverne selvstændigt med deres egne tegninger. OBS: de to tegninger kopieres i A3 format til eleverne. Opgaven med at forestille sig, hvad de forskellige nøglemotiver betød for henholdsvis vikinger og nutidens mennesker, er tænkt som et afsæt til opgave 3, hvor der skal findes moderne tolkninger af myterne. Der samles op ved at elevernes forslag om nøglemotiver skrives ind i på OHP/Smartboard tegningen. Der arbejdes først med skabelsesmyte og derefter på sammen måde med Ragnarokmyten. 9

10 OPGAVE 2 VARME OG KULDE Her arbejdes der i dybden med et sæt nøglemotiver, nemlig kulde og varme. Eleverne starter med at finde spor af symbolbetydningen af varme og kulde i dagligsproget. Brugen af varme og kulde i myterne er beskrevet i afsnittet tolkning af de nordiske myter I sidste opgave skal eleverne sammenligne symbolbetydningen af varme og kulde i Pagten og de to nordiske myter, som findes i Elevbilag 6. Sammen med opgave 2 i nordisk mytologi-temaet ligger der et filmklip med et eksempel på brugen af varme og kulde i Pagten. OPGAVE 3 GAMLE MYTER I EN MODERNE TID Inden denne opgave, hvor der sættes fokus på myternes nutidige betydning, kan man med fordel snakke med eleverne om, hvordan nordboerne har forstået myterne. Det er vigtigt af få frem, at skabelsesmyten ikke bare fortæller, hvordan vikingerne mente, at verden var opstået; men at den også forklarede, hvorfor deres tilværelse så ud, som den gjorde (se afsnittet tolkning af de nordiske myter ). Det er nemlig denne sidste forståelse, der skal bruges, når myter anvendes i dag. Efter at eleverne har læst forteksten til opgaven, vil det nok igen være en god ide at samle trådene i en klassesamtale: Afsnittet med den nutidige tolkning af den kristne skabelsesmyte har en vigtig pointe. Men den kræver nok, at forståelsen udbygges med samtale/forklaring. Afsnittet med Grundtvigs forståelse af nordisk mytologi viser to måder, hvorpå billedsproget i myterne kan forstås: a. som billeder på tilværelsens grundstruktur og grundkræfter b. som billeder på ens eget personlige liv. I baggrundsteksten om Grundtvig findes en mere udførlig forklaring omkring Grundtvigs forhold til den nordiske mytologi. Brug dette til at forklare og underbygge forståelsen i elevteksten. Men brug først og fremmest samtalen om Grundtvig og myterne som et oplæg til, at klassen selv giver et par eksempler på, hvordan elementer eller situationer fra myterne kan tolkes nutidigt. Herefter kan eleverne arbejde individuelt eller parvist med at finde tolkninger på de to myter. Hver elev skal til sidst evt. som hjemmeopgave - udvælge en tolkning og forberede en fremlæggelse. Enten for hele klassen eller for en mindre gruppe. 10

11 OPGAVE 4 FREMSTILLING AF BILLEDTÆPPE Denne opgave kræver samarbejde med billedkunst. Hvis klassen har billedkunst, kan billederne evt. laves med papirmosaikker i stedet for stof. Der skal fremstilles to grupper af patchworktæpper. En gruppe med motiver fra skabelsesmyten og en gruppe med motiver fra Ragnarokmyten. Halvdelen af klassen laver skabelsestæpper, halvdelen laver Ragnaroktæpper. Der arbejdes parvis eller i grupper à tre. Billedtæpperne på fotografierne er lavet af elever fra Sejs Skole med den teknik, som er beskrevet her. Hvert par får et stykke baggrundsstof på fx 60 x 80 cm. Hvert par skal lave et motiv, en situation, fra myten. Find motiverne ved at genlæse myten. Få desuden inspiration fra tegningerne eller fra tegnefilmen Vølvens spådom ( Fordel situationerne mellem parrene så der ikke bliver overlap. Billederne laves som mosaikker af firkantede stofstykker. Dette sætter en begrænsning, som virker inspirerende, og som giver nogle flotte billeder med fokus på farvevalg og de overordnede former frem for detaljer. Stilen kan næsten minde om hulemalerier eller helleristninger, hvilket passer godt til myterne. Denne stil er også brugt i Vølvens spådom (Elevbilag 7). Som forberedelse skal der stryges flisofix på stofstykker i forskellige farver. Vælg farverne så de passer sammen. Der skal være en del forskellige nuancer. 11

12 Stofstykkerne klippes ud i firkanter på ca 3 x 3 cm. Man kan også vælge at lave mindre firkanter som fx 2 x 2 cm. Det giver et andet udtryk med større muligheder for detaljer. Men det er vigtigt at alle stykkerne er lige store. Dette kan eleverne godt selv gøre. Eleverne laver nu deres billede ved at flytte rundt på mosaikstykkerne. Der skal bruges tid på at eksperimentere og flytte rundt for at finde den bedste komposition og det bedste farvevalg. De øverste 5 cm skal bruges til løbegang. Derfor skal der ikke sættes mosaikker på her. Når billedet er, som det skal være, skal stofstykkernes fikseres. Bagsiden tages af flisofixen, og herved kan stykkernes klæbes på. Billedet stryges, så flisofixen binder. Herefter monteres billederne med pladevat på bagsiden samt et stykke bagsidestof, således at vattet ligger imellem billedside og bagside. Dette er muligvis en læreropgave. Desuden laves der en løbegang foroven, hvori der kan indsættes en liste til ophængning. Eleverne får billederne igen. Nu skal de ved at sy på maskine og i hånden give billedet den sidste finish. Her kan særlig vigtige dele af billedet fx fremhæves. Billedet får også rumlig struktur. Se detaljerne fra Sejsbillederne. Når tæpperne er færdige, skal de ophænges i en Skabelsesgruppe og en Ragnarokgruppe. De 4 6 tæpper, der er til hver myte, fortæller tilsammen en dramatisk historie. Og tæppernes store format gør, at de kan tåle en ophængning et godt sted på et af skolens fællesarealer. Eleverne kan sikkert selv sagtens finde motiver i myterne. Men her er alligevel en håndfuld muligheder. Ideer til motiver i skabelsesmyten: Ild fra Muspelheim mødes med rim fra Nifelheim i det tomme svælg Ginnugagap og danner dråber, der falder Urjætte Ymer. Født af dråber. Der vokser jætter frem af hans armhuler Koen Audhumbla slikker Bure frem af Stenen 12

13 Odin, Vile og Ve dræber Ymer Odin, Vile og Ve skaber verden af Ymers Krop.(Vælg en eller to ting) Midgård bygges og indhegnes af Ymers øjenvipper Odin, Vile og Ve skaber mennesker af to stykker drivtømmer Asgård bygges, og regnbuen Bifrost sættes som bro til resten af verden Verdenstræet Ask Ygdrasil med rødder i 3 verdener Ideer til motiver i Ragnarokmyten. Fimbulvinterens kulde Ildjætten Surts ildstorm brænder verden op Krig og ondskab hersker i menneskenes verden under fimbulvinteren Jætterne går over Bifrost, som brister. Heimdal blæser alarm Jættemonstre kæmper mod Asgårds krigere på sletten Tor kæmper mod Midgårdsormen Odin kæmper med Fenrisulven Loke og Heimdal kæmper og dræber hinanden Ildjætten Surt kæmper mod Frej, som mangler sit sværd En mægtig ulv sluger solen En ny verden fødes. Og solen har født en datter, smuk som hun selv 2 mennesker, Liv og Livtraser har overlevet i skovens dyb, og kommer nu ud for at starte en ny menneskeslægt OPGAVE 5 SÆT BILLEDER PÅ VØLVENS SPÅDOM Denne opgave er tænkt som en alternativ billedopgave, hvis man ikke vælger at lave billedtæpper. Det gamle eddadigt Vølvens spådom er en af de vigtigste skrifter fra vikingetiden. Digtet er oversat og gendigtet i mange udgaver. Senest har Vagn Lundbye gendigtet det i værket Det nordiske testamente. Lad eleverne sætte billeder til et eller flere af de 4 vers fra Vølvens Spådom (Elevbilag 7): Enten ved at tegne selv Eller ved at finde billeder på nettet og sætte det sammen med versteksten i en Power Point præsentation Gerne symbolske billeder, eller billeder der antyder en nutidsrelevans. Vigtigt ikke at tænke for bogstaveligt eller konkret, når der skal laves/findes billeder. Der vil eventuelt kunne hentes inspiration i J.F. Willumsens billede: Jotunheim, hvis dette kan findes i en brugbar udgave. 13

14 4.B BAGGRUND TIL LÆREREN KILDERNE TIL DE NORDISKE MYTER Kilderne til den nordiske mytologi findes ikke i et enkelt skrift, men er spredt i mange forskellige mindre skrifter, hvoraf mange er særdeles vanskelige at tyde. Der er i flere tilfælde forskellige udgaver af myterne også af de to myter i dette materiale. Derfor er der også en del forskelle mellem de mange moderne gendigtninger, som ofte benyttes i undervisningsmæssig sammenhæng. Det mest omfattende og sammenhængende kildeskrift til den nordiske mytologi er Snorres Edda fra 120- tallet. Snorre var selv kristen, men har ønsket at fastholde fortidens fortællinger og myter for eftertiden. Snorres Edda bygger på ældre skrifter, hvoraf mange siden er gået tabt, så det er ikke muligt at vurdere, i hvor høj grad Snorre selv har digtet med. Nogle forskere mener fx, at passagen om tilblivelsen af en ny verden efter Ragnarok er en kristen efterbearbejdning, mens andre mener, at det er et originalt norrønt træk. Der er dog enighed blandt forskerne om, at Snorres Edda er en væsentlig og værdifuld kilde. Tilblivelses- og ragnarok-fortællingerne i dette materiale ligger tæt på Snorres version. De to myter er her gengivet i den kortest mulige form. Sprogligt er der tilstræbt en knap, nærmest versagtig stil. Desuden er varme/kulde temaet trukket tydeligt op, uden at der dog er ændret på myten. Hvis man ønsker at arbejde med en lidt større bid at mytestoffet, vil det være naturligt at lade tilblivelsesmyten gå over i en bredere beskrivelse af verdensbilledet. I denne udgave er der kun medtaget de elementer, der er nødvendige for at forstå den efterfølgende Ragnarokmyte. Man kan også vælge at arbejde med myten om Balders død og den efterfølgende afstraffelse af Loke, da denne myte er en del af optakten til Ragnarok. Der findes en god interaktiv udgave af myten om Balders død på TOLKNING AF DE NORDISKE MYTER Næsten alle kulturer og religioner har myter, der fortæller om, hvordan verden blev til. Og de fleste har også myter, der beskriver, hvordan verden vil gå under eller blive afgørende forvandlet. I kristendommen findes skabelsesmyterne i 1. Mosebog kap.1 og 2. Historien om syndfloden (1. Mosebog, kap. 6-9) er en undergangsmyte, mens skriftet Johannes Åbenbaring snarere er en undergangsvision eller undergangsprofeti. En skabelsesmyte har ét hovedformål: At give en holdbar tydning af tilværelsen. Myten fortæller, hvorfor tilværelsen er indrettet, som den er. Myten bygger en stærk bro mellem mennesket og verden. 14

15 Dette formål understøtter pointen om, at myter er grundfortællinger, der hjælper mennesker med at finde svar på tilværelsens store spørgsmål om formål, mening og om godt og ondt. Og man kan under alle omstændigheder lære meget om et folk fortidigt eller nutidigt ved at studere dets myter. Så hvis vi vil lære noget om vores vikingeforfædre, er de nordiske myter en vigtig kilde. Især fordi der næsten ikke findes andre skriftlige vidnesbyrd fra den tid. Myterne og arkæologien er de vigtigste kilder til vores viden om de gamle nordboeres liv. Og hvad kan vi så lære om tilværelsens store spørgsmål og om nordboernes liv ud fra myterne? Centralt i de nordiske myter står kampen mellem kaosmagterne og gudernes orden. Kaosmagterne repræsenteret af jætter og uhyrer truer hele tiden med at destruere verden. Det eneste, der forhindrer dette, er gudernes orden, en orden som gudefællesskabet hele tiden må kæmpe for at opretholde. Netop kaos og orden er de grundlæggende modsætninger i det nordiske univers, og ikke godt og ondt. Selvom de to begrebspar har meget til fælles, er de dog ikke sammenfaldende. Hvor vi i dag lægger meget vægt på, hvad der moralsk er rigtigt og forkert og forbinder dette med godt og ondt, var det vigtigt for nordboen at gøre det nødvendige, for at tilværelsens orden kunne opretholdes. Ikke alle handlinger var dog acceptable. Der var et stærkt æreskodeks, der fx var knyttet til ordholdenhed, til mod og til slægtens omdømme. Orden er tæt forbundet med fred. Det at skabe og opretholde freden er den helt gennemgående bestræbelse i både gudemyterne og heltefortællingerne. Vi må forestille os, at nordboerne, på samme måde som i myterne, har oplevet deres tilværelse som truet af kaos og destruktion. Høsten kunne slå fejl, krige og plyndring kunne udslette en landsby på få timer, landsbyens mænd kunne blive dræbt på plyndrings- eller handelstogt, eller de kunne drukne under en storm. Endelig var sygdomme en evig trussel. Den orden og tryghed som landsbyen og slægten udgjorde, blev i mytesproget til gudernes orden. Nordboerne har simpelthen oplevet deres tilværelse som en evig kampplads mellem kaos og orden mellem opretholdelse og destruktion. Ved at ofre til de forskellige guder kunne man aktivt medvirke til at holde kaos og ødelæggelse på afstand. Frej, Freja og Njord kunne således hjælpe med frugtbarhed på marken og i sengehalmen, mens Odin, Tor og Tyr blev anråbt omkring krig og kamp. (Men vi savner viden om, hvilke rolle de forskellige guder har haft ift. kult og ofring. Guderne kendes næsten udelukkende fra myterne) Den gennemgående verdensorden i de nordiske myter med stærke kaosmagter og stærke livsopretholdende guder grundlægges allerede i skabelsesmyten. Jætterne og guderne har hver deres slægt. Ymer er stamfader til jætterne, og Bure er stamfader til guderne. Gudernes første handling er at dræbe jætternes stamfader Ymer. Fjendskabet mellem de to slægter dvs. modsætningen mellem kaos og orden er derfor ældre end verden selv, idet verden jo først blev skabt efter drabet på Ymer. Men samtidig med at guder og jætter er fjender, blander de sig også med hinanden. Gudernes stamfader Bure får børn med jætten Bestla, så Odins mor er faktisk en jætte. Og både Njord og Frej 15

16 bliver gift med jættekvinder. Den tvetydige Loke fungerer i flere tilfælde som bindeled til jætterne. Dette peger på, at orden og kaos ikke blev opfattet som skarpt adskilte. At verden er skabt af Ymers krop, kan også tolkes derhen, at verden/naturen i sig selv er tvetydig, dvs. hverken god eller ond. Den er skabt af guder, men råmaterialet er en mægtig jætte. I Ragnarokmyten udspilles den endelige kamp mellem guder og jætter, og kampen ender med gudernes udslettelse og herefter med fremkomsten af en ny verden. Det er usikkert, hvilken rolle ragnarokmyten har spillet for nordboerne og i det hele taget ved man ikke, om myten har været almindelig kendt rundt i landsbyerne. Myten kendes først og fremmest fra skjaldedigtet Vølvens spådom. En teori kunne være, at myten er opstået i en tid eller på en lokalitet, hvor tilværelsen har været særligt truet af undergang. Nogle mener, at Ragnarokmyten med dens genfødsel af en ny verden er udtryk for en cyklisk verdensforståelse, dvs. at alt går i ring i et fødsel/død- eller skabelse/tilintetgørelseskredsløb. En opfattelse som især findes i mange naturreligioner. Men dette er dog stærkt omdiskuteret. Som nævnt mener nogle, at mytens afslutning med den nye verden er en kristen tilføjelse. Andre argumenterer modsat, at det ville være unaturligt for et folk at have en myte, der aldeles og uigenkaldeligt udsletter de livsopretholdende magter, som man dagligt tilbeder og ofrer til. Undergangsmyter rummer derfor som regel også kimen til en ny begyndelse. (Som fx Bibelens beretning om Syndfloden). Dette spørgsmål kan lægges ud til overvejelse og debat blandt eleverne. I både skabelses- og undergangsmyte spiller varme og kulde som er forbundet til de to grundelementer ild og is en afgørende rolle. I skabelsesmyten findes varmen og kulden inden verdens tilblivelse som to mægtige ophobninger af modsætningerne is og ild, Nifelheim og Muspelheim. I mødet mellem varme og kulde opstår de livgivende vanddråber, der bliver til urjætten Ymer og til urkoen Audhumbla. Så selvom både ekstrem kulde og ekstrem varme hører til kaosmagterne, opstår verden og livet alligevel ud af mødet mellem de to. Men det liv der opstod, var vel at mærke både jætternes slægt og gudernes slægt. At livet opstår, når varmen møder kulden, kendte nordboerne fra naturens gang. Om foråret er det netop i vinterkuldens møde med sommervarmen, at livet opstår på ny. Her afspejler tilblivelsesmyten en årlig tilbagevendende grunderfaring. Hvis dette skal overføres til det etiske område, tyder det på, at nordboerne ikke brugte varme/kulde (og sikkert heller ikke varianten lys/mørke) på samme måde som i kristendommen og i Pagten, hvor lys og varme entydigt forbindes med det gode, mens mørke og kulde forbindes med det onde. En af elevopgaverne går ud på at sammenligne brugen af varme/kulde-symbolikken i nordisk mytologi og i Pagten. I undergangsmyten tydeliggøres både kuldens og varmens ødelæggende kræfter. Den frygtelige fimbulvinter hærger verden. Nordboerne kendte til streng frost og hårde vintre med sult og afsavn. Derfor var det naturligt, at en tredobbelt vinter måtte indvarsle noget frygteligt. Og når verden til 16

17 sidst lægges øde af Surts ildstorm, kan det fx relateres til, at vi den gang boede i træhuse med indendørs ildsteder, og at ild blev brugt destruktivt i forbindelse med krig og overfald. Ilden som ødelægger har været en velkendt og frygtet trussel. Umiddelbart kunne man forestille sig, at de nordiske myter kun ville have historisk interesse, nu hvor vi både har en anden religion, og hvor tilværelsen og samfundet ser så markant anderledes ud. Men netop fordi de nordiske myter som andre myter handler om tilværelsens grundvilkår og livets store spørgsmål, og fordi myter benytter sig af billedsprog og derfor kan forstås på forskellige måder, kan de stadig bruges til at forstå og tolke menneskelivet. I nyere tid var Grundtvig en af dem, der gav de nordiske myter fornyet betydning. (Se lærerbaggrundsteksten om Grundtvig, hvor hans forståelse af myterne er skitseret). Denne tradition blev fortsat inden for højskolebevægelsen og har derfra bredt sig ud i skoleverdenen og til andre dele af samfundet. I 1982 lagde Villy Sørensen i sin gendigtning af Ragnarok op til paralleller mellem den kolde krigs terrorbalance og Ragnarokmyten. Og i hans udgave er der ingen ny verden efter ildstormen. I dag bliver Ragnarok også af og til nævnt i forbindelse med klimatruslen. Der er fx kommet en novellesamling til mellemtrinnet, der hedder Fimbulsommer. Altså med en tydelig henvisning til Ragnaroks Fimbulvinter. Man kan spørge sig selv (og eleverne), om vi også i dag lever med en fornemmelse af, at vores tilværelse trues af kaos. Og om de nordiske myter derfor kan bruges som billeder på en nutidig grunderfaring. Endelig lever myterne også hos de ganske vist ret små trossamfund i de nordiske lande, der dyrker de gamle nordiske guder. Her i Danmark er Forn Sidr Ase- og Vanetrosamfundet i Danmark det mest udbredte. 5. SANG OG FÆLLESSKAB Dette tema består af flg. elevmaterialer: 4 elevopgaver - Opgaver til Sang og fællesskab Dejlig er den himmel blå oprindelig udgave med 19 vers Elevbilag 8 De 6 første menigheder Elevbilag 9 Om Hinduisme Elevbilag 10 Formålet med dette tema er dels at henlede elevernes opmærksomhed på en drøftelse af Grundtvigs pointe om, at det gør noget særligt ved mennesker, når de synger - og i særlig grad, når de gør det i 17

18 fællesskab. Sangene fra kan desuden henlede elevernes opmærksomhed på, at koder af forskellig slags (herunder poesi) kan være nyttige til forståelsen og håndteringen af tilværelsen. 5.A VEJLEDNING TIL ELEVOPGAVERNE OPGAVE 1 GRUNDTVIG HAVDE NOGET MED AT SYNGE Indled med at bede eleverne se de klip, der hører til opgave 1 (er beskrevet ved opgaven). I arbejdet med dette tema er det uomgængeligt at synge, da det er en hovedpointe hos Grundtvig, at ord først kommer til deres fulde ret, når de bliver levende, det vil sige tages i munden og siges eller endnu bedre - synges sammen. Temaet indledes derfor om muligt med at synge den eller de tekster, der skal arbejdes med ( Dejlig er den himmel blå og/eller Hvad er det, min Marie ). Til begge sange findes forskellige melodier. Den bedst kendte melodi til Dejlig er den himmel blå blev først skrevet 30 år efter, at Grundtvig havde skrevet teksten, og rytmen i salmen passer til mange forskellige melodier. Prøv fx at synge den på I en kælder sort som kul og snak med eleverne om, hvad melodien betyder for opfattelsen af en tekst. Hvad betyder det fx at synge en julesalme på en melodi, man kender fra en anden sammenhæng, der ikke har noget med jul at gøre. Hvad er det, min Marie synges på to forskellige melodier. Prøv i samarbejde med musiklæreren at synge dem begge. Noderne findes fx i den seneste udgave af Højskolesangen. Melodierne kan desuden høres på Drøft i fællesskab hvilken melodi, eleverne synes passer bedst til teksten, og om melodier passer lige godt i forskellige sammenhænge. Derefter læser eleverne på skift en strofe hver. Drøft i forlængelse heraf virkningen af at synge ordene fremfor at læse dem. Lad eventuelt eleverne komme med eksempler på sange, der med Maltes ord fra Pagten åbner ind til en anden verden. Lad fx i samarbejde med musiklæreren - eleverne vælge forskellige fællessange og drøft de stemninger, de enkelte sange skaber (jf opgave 1). 18

19 OPGAVE 2 DEJLIG ER DEN HIMMEL BLÅ Lad eleverne se de klip, der hører til opgave 2 (er beskrevet ved opgaven) Kopier og uddel den originale udgave af salmen (Elevbilag 8) til eleverne sammen med opgaverne. Opgaverne til salmen har til formål at udfolde Grundtvigs sproglige univers og måde at digte på for eleverne. Fx i form af hans bevidste, enkle stil i det, han kalder en barnesalme og hans måde at udvide sproget og udfordre billeddannelsen hos læseren/den syngende på. Jagten på salmens kodeord ordet stjerne i diverse varianter er en måde at vise på, hvordan et bestemt ord eller begreb kan være nøgle (kode) til forståelsen af en tekst. Formålet med opgave 4 er ligeledes at få eleverne til at beskæftige sig indgående med salmeteksten. Her skal eleverne endvidere hver have udleveret to blanke ark papir. I valg af kode kan man eventuelt sige, at koden skal være en kode for det vigtigste i livet, jf elevopgaverne til Kristenhedens Syvstjerne. En måde at angive det rigtige ord på kunne være en 3-cifret kode. Fx 14,3,5 = strofe 14 linie 3 ord nr. 5. Der samles i fællesskab op på de bud på koder, som eleverne er nået frem til. OPGAVE 3 HVAD ER DET, MIN MARIE Lad eleverne se de klip, der hører til opgave 3 (er beskrevet ved opgaven). Grundtvigs digt Hvad er det, min Marie handler om forholdet mellem en mand og en kvinde, men i Pagten forbindes indholdet mere med venskaber og forholdet mellem venner. Det vil derfor være muligt i arbejdet med teksten at lægge vægten på det ene eller det andet af de forhold - eller på begge - afhængigt af, hvad der er mest oplagt i den enkelte klasse. Arbejdet med Paulus-teksten, som er inkluderet på elevarket, lægger op til en omfattende forståelse af begrebet kærlighed, da der her både inddrages kærlighed som et guddommeligt begreb og hvis man taler om brugen af teksten ved begravelser den kærlighed, der rækker ud over døden. Det vil sige bliver ved med at eksistere, selvom den, som kærligheden gjaldt, dør. OPGAVE 4 KRISTENHEDENS SYVSTJERNE Lad eleverne se de klip, der hører til opgave 4 (er beskrevet ved opgaven). Kopier og uddel Elevbilag 9 til eleverne. Ved at inddrage stikordene fra afsnittet ovenfor ( De syv menigheder ) til de udvalgte strofer fra Kristenhedens Syvstjerne, kan der i fællesskab laves nedslag i centrale perioder af kirkens historie. 19

20 Det er ikke specielt for kristendommen, at den har taget/tager farve af de kulturer, den har mødt. Lad gennemgangen munde ud i en samtale om eksempler på, at den samme religion ser forskellig ud i forskellige lande. Fx forskellige udgaver af kristendom, islam eller andre religioner, som eleverne kender fra ferier, fremstillinger i medier, nærmiljø eller andet. Der kan desuden trækkes forbindelser til temaet om nordisk mytologi for at finde fælles træk imellem denne og kristendommen. Disse fælles træk vidner både om kristen påvirkning af den overlevering, vi har af den nordiske mytologi og om den forestillingsverden, den nye tro, kristendommen, mødte. Ligesom der er lighedstræk mellem den nordiske gud Balder og Jesus, kan der i forbindelse med elevernes undersøgelse af hinduismen sættes særligt fokus på forskelle og ligheder mellem den hinduistiske gud Vishnu og Kristus (de forvandler sig begge fra guder til noget andet og mere genkendeligt Vishnu til en række dyr og mennesker og Kristus til et menneske). Grundtvigs tanker om Indien har bredt sig til indiske digtere, filosoffer og skolefolk. En meget berømt indisk premierminister (statsminister) Mahatma Gandhi ( ), blev inspireret af Grundtvig gennem en indisk digter, Tagore, der havde læst Grundtvig. Det var især Grundtvigs tanker om, at alle også kvinder, bønder og alle mulige andre - skulle have mulighed for at lære noget for at få selvtillid nok til at være en aktiv del af samfundet, Gandhi syntes var en god ide. Af samme grund forskes der den dag i dag i Grundtvig i Indien. Der kan læses mere herom i nedenstående links, hvoraf eleverne godt vil kunne læse og forstå udvalgte afsnit I forbindelse med arbejdet med perlefiskeriet og den bibelske lignelse indledes med at se det tilhørende klip. Opgaven vil desuden kunne suppleres med en reference til Ringenes Herre, der ligesom Pagten er bygget over de grundlæggende dualismer mellem lys og mørke, sandhed og løgn, der spiller en stor rolle i Grundtvigs univers. I Ringenes Herre er ringen også en genstand (magtsymbol), som alle vil eje, men som forandrer og ødelægger ringbæreren. Om muligt vises et uddrag fra filmen, fx indledningen hvor troldmanden Gandalf opsøger hobitten Bilbo for at fortælle ham, at den ring, han engang samlede op og nu går rundt med i lommen, ikke er en uskyldig tryllering, men en ond ring skabt af Sauron, mørkets fyrste. 20

SANG OG FÆLLESSKAB OPGAVE 1 GRUNDTVIG HAVDE NOGET MED AT SYNGE

SANG OG FÆLLESSKAB OPGAVE 1 GRUNDTVIG HAVDE NOGET MED AT SYNGE SANG OG FÆLLESSKAB OPGAVE 1 GRUNDTVIG HAVDE NOGET MED AT SYNGE Fabio fortæller om længelsblomster Rune og Gibbus synger, så busken åbner sig At synge sammen I Pagten arbejder Maltes klasse med Grundtvig

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden

Læs mere

Jesus Guds gave til os -4

Jesus Guds gave til os -4 Jesus Guds gave til os -4 Freds Fyrste Mål: Fortæl børnene, at Jesus er Guds gave til os. Han er ikke kun en lille baby, han er også en Fyrste/Konge. Jesus Rige er et Rige af fred. I hans fredsrige skal

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

PRÆDIKEN JULEDAG 2018 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112

PRÆDIKEN JULEDAG 2018 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112 PRÆDIKEN JULEDAG 2018 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112 Kom, Jesus, vær vor hyttegæst Hold selv i os din julefest, Da skal med

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot.

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3. SEPTEMBER 2017 12. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 BRAHETROLLEBORG KL. 14 Tekster: Sl. 115,1-9; 2. Kor. 3,4-9; Mark. 7,31-37 Salmer: 28,309,443,388,10 Ja, påskens budskab

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46 Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Han hed, nej, det er lige meget hvad han hed. Lad os derfor kalde ham, Thomas. En dag ringede Thomas og bad om

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114 2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, 122 130, 108, 114 Lad os bede! Herre, tak fordi din julefred er mere end god mad, slik og kager. Hold os fast til dig, også

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN 20. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Mattæus 22, 1-14 Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Sommeren er forbi. Der er slut med varme og milde vinde. Efteråret

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

22. Nu bede vi den Helligånd

22. Nu bede vi den Helligånd 22. Nu bede vi den Helligånd Den eneste Helligåndssalme i Konfirmandsalmebogen. Den er oplagt at synge både til pinse, men også som bøn forud for prædikenen. Selvom den har mange år på bagen, rummer den

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Det lover jeg dig -3

Det lover jeg dig -3 Det lover jeg dig -3 Søg det, som Gud lover. Mål: Børnene forstår, at Gud belønner dem, der søger ham. Gud har lovet, at de, der søger og bliver ved med at søge, også vil finde. Opmuntr børnene til at

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27, Side 1 15-04-2017. Tekst: Matt. 27, 31-56. Når vi samles til langfredags gudstjeneste, gør vi det i lyset af påskemorgen. Og med korset som symbol der fortæller os om Kristi forsoning. Korset der pryder

Læs mere

Studie 7 Guds lov 41

Studie 7 Guds lov 41 Studie 7 Guds lov 41 Åbningshistorie Lav en liste over de ti største problemer, verden står over for i dag. Når du tænker på verdens udfordringer, så tænk over, hvad mediemogulen Ted Turner havde at sige

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN

Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN 3. søndag i advent 2016, Hurup og Gettrup Mattæus 11, 2-10 Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN Jeg kan ikke gå på vandet, synger Bamse i en kendt sang. men jeg

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen Om myter Et undervisningsforløb for overbygningen 1 Definitioner af myten Kraftigt virkende, tidløse historier med magt til at forme og styre vores liv og således enten inspirere os eller ødelægge vores

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Guds engle -1 Mål: At give børnene et bibelsk syn på engle. Læs bilaget Info igennem, så du kan besvare børnenes spørgsmål. Tekst: Lukas 1, 5-25 (Zakarias ser en engel). Visualisering: Pynt rummet med

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han 22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: 753-523-522 885-845-598 Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han selv skal gå over. Det er rigtigt. Vi er klart afhængige

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v. 1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere