Aktionsforskning som læringsrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktionsforskning som læringsrum"

Transkript

1 Aktionsforskning som læringsrum af Jacob Sebastian Bang Aktionsforskning er oprindelig opstået i forhold til sociologiske og samfundsmæssige undersøgelser som en tilgang til forskning baseret på en kollektiv problemløsende strategi mellem forskere og deltagere med det mål at løse et problem og generere ny viden og ved at 1. Identificere en forandringssituation i praksis, 2. Samle data og planlægge handling, 3. Handle (og) 4. Evaluere resultater som udgangspunkt for nye handlinger (Kurt Lewin 1973) 1 En variation af aktionsforskningen kan udnyttes på arkitektskolerne som en dynamisk undervisningform. Jeg har selv i mange år været begejstret for en mere direkte måde at udvikle empirisk materiale på. Artiklen er et bidrag til diskussionen om metoder i undervisningen og henvender sig til kolleger ved arkitektskolerne og andre med interesse for kunstneriske arbejdsprocesser og pædagogiske greb. Som vejleder har jeg deltaget i arkitektskolernes pædagogikum2 og har her og som kritiker stiftet bekendtskab med kolleger fra arkitektskolerne i Aarhus og København og deres faglige blik i udviklingen af undervisningen. Alligevel kender jeg for lidt til mine kollegers måde at gribe tingene an på og eftersøger derfor en større udveksling af gode erfaringer med forskellige metoder i undervisningen. Min metode i undervisningen er udviklet i et taknemmeligt undervisningsparløb med gode kolleger gennem tiden. Først med nu pensioneret lektor Dan Reese og herefter med min nuværende kollega studieadjunkt Claus Bohn. Desuden i mange frugtbare diskussioner med professorerne Jens Kvorning og Steen Høyer samt andre kolleger fra afdeling 1. DET KUNSTNERISKE UDVIKLINGSARBEJDE Indledningsvis vil jeg uddybe baggrunden for min idé om Aktionsforskning som læringsrum da den tager sit udgangspunkt i mit eget kunstneriske udviklingsarbejde som metodisk tilgang 3 : arbejdet med at fremstille komplekst arkitektonisk materiale, skille det ad og identificere mulighederne for en videre transformation dets operationalitet - og efterfølgende at reflektere over processen. Jeg har siden slutningen af 2010 arbejdet med en serie formeksperimenter i gips, hvor målet er at producere 1001 objekter til udlægninger i felter og til modeltransformation i forskellige teknikker og materialer. Billedhuggeren Auguste Rodin samlede på fragmenter, både modellerede og stumper fra egne værker, der senere kunne samles til et nyt værk 4. Altså et formreservoir af ben, arme, fingre og andre kropsdele, der sikrede ham en hurtig skitsering. Mine gipsmodeller er et sådant formreservoir 5 og det er herfra der udleveres modeller til de studerende som analyse objekter. Modellerne er homogene i udtrykket og 56

2 dermed i nogen grad sammenlignelige en fordel når de indgår i den undervisningsmæssige sammenhæng, som jeg beskriver senere i teksten. I den mere traditionelle brug af arkitekturmodeller ser man ofte modellen som en fundering af et tegningsmateriale - en idé, der har nået en vis grad af afklaring og dermed kan realiseres i model. En anden mulighed er at modellen er en model før idéen, hvor det er den endnu funktions-, steds- og skalaløse model, der i en videre transformering peger i retning af hvad den vil være og dermed i en egentlig navngivning. Ideen opstår i en oversættelse af modellen til arkitektoniske tegn, greb og regler - projektets surdej og essens. Maleren Gerhard Richter siger om sine malerier: de er klogere end jeg er 6. For mig er dét der fascinerer at tegninger og modeller kan åbnes op for deres særlige idé som frembringere af arkitektoniske processer. Det er dette blik jeg gerne vil give videre til de studerende. Jeg mener at udgangspunktet i mit eget kunstneriske udviklingsarbejde, det personlige ejerskab, sikrer at jeg er engageret, dynamisk og søgende. Desuden at jeg har en egen sikkerhed i hvad jeg giver videre når jeg peger på steder hvor de studerendes projekter kan lande. Ikke som ren repetition men funderet i en erfaringsverden jeg kender og med åbenhed for at det kan havne nye og bedre steder i en dialog med den studerende. Refleksionen over mine egne arbejder fortsætter således i de studerendes arbejde med opgaven. Ejerskabet er derfor det første parameter, der bør være tilstede i denne form for undervisning. LÆRINGSRUMMET Den studerende er ofte opfyldt af konforme opfattelser af hvad arkitektur er. Verden er mere kompleks og den studerende kan meget mere end hun tror hvis, hun giver slip. Derfor er det vigtigt at den studerende kan undersøge og føle sig tryg uden at frygte at blive til grin. Tillid til en studerende, ros og ansvar øger selvtilliden og ønsket om at levere den optimale indsats. Tillid er et godt motivationsværktøj og det gælder begge veje. Fra de studerende skal der være tillid til at der er tilrettelagt et forløb der gør dem dygtigere og til at vi sammen tager ansvaret for processen og det arkitektoniske værk, der i sidste ende er målet. I læringsrummet er det vigtigt at jeg kommunikerer klart og forståeligt, at jeg er 100 % til stede og at min faglige begejstring skinner igennem. Det er vigtigt at jeg konstant optimerer mine opgaver (og at de så vidt muligt følger Skolens læringsmål 7 ) for at kunne skærpe min vejledning. Det er indlysende at den studerende skal møde op til opgaveintroduktioner, tegnebordsundervisning og kritikker - altså almindelig rettidig omhu. Det er i disse fora vi etablerer et fælles sprog og rammerne for det særlige procesorienterede læringsrum, hvor forventningerne mellem den studerende og mig er nogenlunde afstemt, så der ikke opstår frustration men dynamik. Aktionsforskning som læringsrum af Jacob Sebastian Bang 57

3 Aktionsforskningen er dialogbaseret mellem mig som vejleder ( forskeren ) og de studerende som forskningsassistenter og kontrolgruppe. Jeg definerer emne, metode og benspænd og understøtter i værkstedet med feedback og en daglig koordinering af resultaterne, så processen hele tiden optimeres og resulterer i mange forskellige udsagn i læringsrummet. Det giver mere læring og der udvikles langt flere ideer i fællesskab. De studerende lærer meget af at sætte sig ind i hinandens projekter, forstå dem og kommentere dem foruden at fremme et vist ansvar for svagere studerende. Denne synergieffekt er med til at presse produktion og niveau op. Et stort engagement fra de studerende kræver en dynamisk arbejdsproces med ansvar og ejerskab. Læringsrummets nødvendige flow kræver at den studerende kommer hurtigt i gang med arbejdet for at være i nogen grad selvkørende. Derfor (udover min personlige interesse for egne arbejder) udleverer jeg gipsmodeller fra min egen praksis som studieobjekter og meget klare retningslinier for det videre arbejde. Der skal være et materiale at udpege i og noget at snakke om med det samme for at den studerende kan opleve det nævnte flow i arbejdet og glemme tid, sted og sig selv. BESLUTNINGSPROCESSER Beslutningsprocesser giver en sund frustration med diskussion og dynamik. Det at vælge til og fra og se de iboende regler og muligheder der er i materialet skærper sanserne og giver en produktion der fylder i rummet. Det nogen kalder inspiration og andre kalder at arbejde noget frem. Processen understøttes af faseopdelte forløb med en stigende kompleksitet. Materialet skilles ad og åbnes op ved hjælp af regler, dogmer og benspænd hvorved den studerende i nogen grad frisættes. Begrænsningerne skærper blikket. Øvelser uden regler kan efterlade den studerende handlingslammet. Der introduceres til nye teknikker - alle er glade for at lære en ny teknik eller et redskab (gipsstøbning, tegningsdiscipliner, IT, laserskæring, kridtindfarvning, ler med flere) så har man i det mindste lært dét! Undervisningsformen bliver konkret med fokus på indhold, beslutninger og erkendelse. Afstanden mellem teori og praksis minimeres og processen bliver mere vedkommende, empirisk og direkte anvendelig. Derfor styrkes den studerendes evner for at analysere, vurdere og 58

4 komme med et løsningsforslag. Som vejleder får jeg desuden en større indsigt i om læringsprocesserne forløber som jeg havde tænkt dem. OPGAVEN I læringsrummet stilles der en opgave i form af en tegneøvelse for førsteårsstuderende på arkitektskolen, med henblik på at undersøge et udleveret objekts potentialer og følge en forslagsstillende proces fra analoge transformationer af gipsobjekter over i et digitalt univers, herunder forskellige tegningsdiscipliner. Opgavens fokus i øvrigt er at opøve den studerendes evner indenfor formgivning, komposition og proportionering. Den digitale del skal videreudvikles i samarbejde med arkitekt, lektor Lars Klint / IT / Institut 4 med hvem jeg har drøftet fælles interesser for rummet mellem de analoge og digitale medier og deres eventuelle overlap. Det samlede resultat skal udmunde i en publikation om erfaringer og pædagogiske tiltag og som revideret undervisningsmateriale. Objektet analyseres, opmåles og optegnes. Der indgår forskellige obligatoriske tegnediscipliner i optegningen og transformationen af objektet, med den grafiske bearbejdning, skyggelægning ved skravering / farvelægning og definering af objektets geometri. Hvad består den af, hvilke volumener og enkeltelementer kan den skilles ad i. Der gives en forståelse for hvad der snittes i og hvad der kigges på, hvordan kan formerne udhules og opløses i en samling af arkitektoniske tegn, der kan navngives og som kan antyde en videre retning. Ved at udvælge i optegningerne og transformere det valgte videre, undersøges materialets operationalitet i en egentlig forslagsstillelse. I den digitale del (ved Lars Klint) indgår det analoge som grundmateriale i kurset Grafisk produktion, hvis hovedmål er at indlære Adobepakken og herefter i 3D skitsering og modellering, hvor der indlæres et simpelt 3D-program. I forløbet arbejdes der bevidst med sampling af det analoge og det digitale i en afsluttende mixed media præsentation. Idet modellen udvides til mere præcis bygningsmålestok, arbejdes der med rumligheder og eksperimenteres med parametrisk modellering af objektet, hvorved man med enkelte greb kan ændre de forudsatte parametre. Aktionsforskning som læringsrum af Jacob Sebastian Bang 59

5 KRITIK, ANALYSE OG REVISION AF FORLØBET Efter hver fase er der status i form af en mellemkritik og en kort udstilling. Altså en mere formel afslutning end de uformelle dialoger der har fundet sted undervejs i processen. Her afleveres i samme formater, model og tegneteknikker - samme krav til alle og dermed en vis sammenlignelighed. Der er som bekendt mange måder at afholde kritikker på og gode grunde til at forsøge sig med flere. Jeg vil gerne undgå den klassiske kritiksituation hvor vejlederen henvender sig til den fremlæggende studerende og har ryggen til de øvrige. Så hellere forsøge at oparbejde en form for uformel værkstedsånd. Kritikken bør være ærlig, grundig og reflekteret. Det kan være fristende med en perfid bemærkning, men sjældent særlig konstruktivt. Min erfaring siger mig, at det er vigtigt at pege på det gode snarere end det dårlige at jeg kommer med få og konkrete ideer, der får den studerende til at reflektere og tage et valg og komme videre til næste fase eller næste projekt. Det er vigtigt at der er gæster både i forhold til den studerendes udbytte og i forholdet til revisionen af forløbet. Opgaven afsluttes udover kritikken med en portfolio, der helst skal udstråle at den studerende har studeret, gjort sit bedste, har lært af og forstået sin proces og kan styre den fremover. Processen registreres undervejs i en logbog. Alle undersøgelser og observationer analyseres og revideres til mere raffinerede pædagogiske tiltag og undervisningsmateriale. Her er det som nævnt vigtigt at have kolleger der kan indgå med faglige indspark og kritik så forløbet ikke bliver for indforstået og navlebeskuende. KONKLUSION Det er min erfaring at de studerende med denne dynamiske arbejdsform, aktionsforskningen, udviser et stort engagement præget af højt tempo, et højt abstraktionsniveau og kreativitet ud over det forventelige på deres studietrin. Ikke mindst i form af arkitektoniske modeller og tegninger der som oftest er af høj grafisk og indholdsmæssig kvalitet foruden at være meget forskellige trods det at metode, redskaber og udgangspunkt er det samme. Det at tage udgangspunkt i sit eget kunstneriske udviklingsarbejde og læringsrummets krav om dynamik kræver at man stiller sig selv på spil. Det er anstrengende men også fantastisk. Jeg tror, at man her kan undgå den rutine og metaltræthed, der kan opstå efter mange år som underviser ved i stedet at dyrke workshopformens direkte måde at udvikle empirisk materiale på, der er vedkommende også for vejlederen. NOTER 1 Søren Frimann, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet: for%20udvikling%20og%20forskning/aktionsforskning_soeren_frimann.pdf 2 Udviklet i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, i I Forskningsplanen , side 36 hedder det således: Kunstnerisk udviklingsvirksomhed er som metodisk tilgang helt central på et kunstakademi. Kunstnerisk udviklingsvirksomhed og anvendelse af denne i forbindelse med forskningen skal således styrkes i planperioden. Feltet defineres bredt som en virksomhed, der tager afsæt i arkitekturen som en kunstnerisk disciplin, og som især kommer til udtryk gennem konkret formgivning af såvel traditionelle arkitekturprojekter som mere eksperimenterende projekter, der ikke sigter mod en umiddelbar realisering. 4 Illustration: Auguste Rodin, Skuffe fra Rodins atelier, Musée Rodin. Fra bogen Tæt på en torso, Ny Carlsberg Glyptotek, Illustration: Jacob Sebastian Bang, gipsmodeller, Fra filmen Meine Bilder sind klüger als ich, Se også Gerhard Richter - a life in painting, Dietmar Elger, Se læringsmål i arkitektuddannelsen, side 4, på Læringsmål.pdf 60

Notat om tegneundervisningen i forbindelse med seminar for tegnelærere/jsb

Notat om tegneundervisningen i forbindelse med seminar for tegnelærere/jsb Illustration af Louis Kahn Notat om tegneundervisningen i forbindelse med seminar for tegnelærere/jsb Rektors mødelokale den 7. og 8. januar 2013, begge dage fra 9-16. Tidsplan under udarbejdelse. 2 dages

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse 1 UDDANNELSENS MÅL... 2 2 UDDANNELSENS LÆRINGSMÅL...

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD

DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD SØREN HELBO UNDERVISER VVS ENERGIMONTØR VVS INSTALLATØR LIDT OM MIG SELV. COMPUTERNØRD - ELLER SOM GYNTHER BENÆVNER

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film

Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film Film er så stor en del af børns hverdag, at det er vigtigt at arbejde pædagogisk med film helt ned til børnehavealderen og i hele skoleforløbet. Der er

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Oversigt trin 2 alle hovedområder Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

ANALOG vs DIGITAL. figur 1: fotografi af en blyantsstreg. figur 2: en linje beskrevet som formel er omsat til pixels

ANALOG vs DIGITAL. figur 1: fotografi af en blyantsstreg. figur 2: en linje beskrevet som formel er omsat til pixels ANALOG vs DIGITAL Ordet digitalt bliver brugt ofte indenfor skitsering. Definitionen af digitalt er en elektronisk teknologi der genererer, gemmer, og processerer data ved at benytte to tilstande: positiv

Læs mere

ARKITEK- TUR. 4 uger 11/1-7/2 2016 + evt. 2 uger 7/2-20/2 2016 BLIV KLAR TIL OPTAGELSE

ARKITEK- TUR. 4 uger 11/1-7/2 2016 + evt. 2 uger 7/2-20/2 2016 BLIV KLAR TIL OPTAGELSE ARKITEK- TUR 4 uger 11/1-7/2 2016 + evt. 2 uger 7/2-20/2 2016 BLIV KLAR TIL OPTAGELSE DRØMMER DU OM AT ARBEJ DE MED ARKITEK- TUR? Drømmer du om at komme ind på Arkitektskolen Aarhus eller Kunstakademiets

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Portfolio i erhvervsuddannelserne Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

UNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK

UNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK Kursus i Universitetspædagogik for adjunkter Universitetspædagogisk netværk Torben K. Jensen Koordinator Dato: 31. oktober 2011 Side 1/5 Universitetspædagogisk Netværk, AU afholder også i foråret 2012

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser

LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser - Et GRATIS forløb for, af og med førskolebørn i Lolland og Guldborgsund kommuner. - Et Lolland Billedskole-projekt ved billedkunstner Mini Blume med

Læs mere

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART OPLEV KUNSTEN Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner en mangfoldighed af tilgange

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget. AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:

Læs mere

Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk

Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Livsstilsmål /livsønske Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Opgave/mål Deltager/Barn/elev Opgavebåret relation Ansat borger Kærlighedsmediet borger Professionsrollen

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Underviseren som didaktisk designer

Underviseren som didaktisk designer Underviseren som didaktisk designer Læremiddel.dk konference 17/11 2015 Underviseren som didaktisk designer med digitale teknologier Ved Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Institut for Design og Kommunikation

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Leder i en sammenlægningsproces

Leder i en sammenlægningsproces Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen Leder i en sammenlægningsproces Ledernes Hovedorganisation Att.: Lederudvikling Vermlandsgade 65 +++ 1048 +++ 2300 København S 11 gode råd til, hvordan kommunale

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Evalueringsrapport, Fagpakken Masterprojekt, linjen i Organisation, efterår 2012

Evalueringsrapport, Fagpakken Masterprojekt, linjen i Organisation, efterår 2012 Evalueringsrapport Fagpakken Masterprojekt Masteruddannelsen i it, linjen i Organisation Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser & Master i it-sekretariatet, Aalborg Universitet Efterår 2012 1

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse.

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Læseplan for faget håndværk og design Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Grundlæggende for faget håndværk og design er håndværksmæssig forarbejdning af

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget Et modul fra PD, Matematikvejleder Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD, Matematikvejleder,

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Visuel og kreativ formidling af budskabet

Visuel og kreativ formidling af budskabet Visuel og kreativ formidling af budskabet Visuel og kreativ formidling af budskabet Sæt billeder på dine budskaber, og inspirér dit publikum Kreative virkemidler inspirerer dit publikum Effektiv formidling

Læs mere