Nummer 4 Dec Indhold. 3 Forord. 4 På vej mod den dobbelte folkekirke med religionsmødet som eksempel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nummer 4 Dec 2013. Indhold. 3 Forord. 4 På vej mod den dobbelte folkekirke med religionsmødet som eksempel"

Transkript

1 Nummer 4 Dec 2013 Indhold 3 Forord Af Jarl Ørskov Christensen 4 På vej mod den dobbelte folkekirke med religionsmødet som eksempel Af Steen Marqvard Rasmussen 13 Konfirmander og religionsmøde nye redskaber på vej Af Christa Lund Herum og Pernille Nærvig Petersen 21 Et folkeligt og kirkeligt møde i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense Af Marianne og Jesper Hougaard Larsen 27 Det religiøse sprog i bibeltekster og liturgi Af Lene Højholt

2 Forord Af Jarl Ørskov Christensen Redaktør Samfundet er under konstant forandring. Nye befolkningsgrupper og nye religiøse strømninger stiller nye krav og forventninger til folkekirken, der netop som folkets kirke gør stadigt krav på at være en relevant stemme i samfundet og i menneskers religiøse liv. Religionsmødet har på få år bevæget sig fra at være en kuriøs nicheinteresse til at være et centralt anliggende for enhver lokal sognekirke. Men er vi rustet til at tage udfordringen op? Hvordan tager opgaven sig ud? Hvilke overvejelser og redskaber påkalder religionsmødet sig? Disse store spørgsmål er temaet for dette nummer. I magasinets første artikel giver Steen Marqvard Rasmussen en karakteristik af folkekirkens situation. Interessen for at tage hul på religionsmødet er stor, men under de forandrede krav er kirken på vej til at udvikle sig som dobbelt folkekirke, hvilket rejser en række strukturelle og ledelsesmæssige udfordringer. I de næste artikler får vi konkrete bud på, hvordan religionsmødet kan tage sig ud under det dobbelte hhv. lokale og regionale perspektiv. Christa Lund Herum og Pernille Nærvig Petersen er undervejs med udviklingen af et materiale, der drager religionsmødet ind i den lokale konfirmandundervisning. I magasinets anden artikel får vi et indblik i de teologiske, pædagogiske og praktiske overvejelser, som en sådan konfirmandundervisning indebærer. I tredje artikel får vi et indblik i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense, som løfter religions mødeopgaven på regionalt niveau. Opgaverne er mange, og igennem dem alle går det folkelige og det kirkelige hånd i hånd. Jesper og Marianne Hougaard Larsen udfordrer os til ikke at forstå dialog som et fjernt eksotisk begreb men som en hverdagserfaring, vi alle står midt i. Fjerde og sidste artikel går dybere ind i spørgsmålet om sprog og sprogbrug og nærmer sig problemstillingen fra en lidt anden vinkel: Har kirken besindet sig på sit enestående religiøse sprog, som den besidder gennem sin liturgi og religiøse tekster? Heri ligger en resurse til at forstå menneskers indre virkelighed og religiøse liv. En genopdagelse af det religiøse sprog kan være med til at revitalisere forbindelsen mellem kirkens klassiske udtryksformer og moderne menneskers religiøse søgen i et samfund, hvor mange forskellige stemmer blander sig imellem hinanden. Vi håber, at magasinets forskellige bidrag kan være til inspiration for alle, der arbejder med religionsmødet. God læselyst! Magasin om Religionsmøde 3

3 På vej mod den dobbelte folkekirke med religionsmødet som eksempel Af Steen Marqvard Rasmussen Er sociolog og har undervist på Aarhus Universitet, Danmarks Forvaltningshøjskole og Diakonhøjskolen, inden han i 1994 blev ansat i Landsforeningen af Menighedsråd. Har beskæftiget sig med kirkeforskning siden 1992 med fokus på dannelsen af sociologiske typer eksempelvis om religiøsitetens tre grundformer i det moderne samfund (fra bogen Religiøse grundfarver 2005) og præstearbejdets idealtyper (fra Præsten som generalist og specialist 2009; tysk udgave i 2010). Jeg vil i det følgende argumentere for, at folkekirken i de seneste ca. 25 år har været inde i en proces, hvor den ændrer sig fra at være en samling af relativt selvstændige sognekirker og til at blive, hvad jeg kalder den dobbelte folkekirke. Den udvikling er folkekirkens svar på den generelle samfundsudvikling, og den belyses med menighedsrådsmedlemmernes interesse for religionsmødet som eksempel. Inden da skal vi dog lige have tre centrale begreber på plads, nemlig sognekirke, regionalkirke og den dobbelte folkekirke. Hermed bliver det samtidig klart, hvad der er årsagen til folkekirkens store udfordringer i disse år angående struktur og ledelse, og som betyder, at kirken siden 2005 har været inde i en intensiv reformproces. Herefter retter jeg blikket mod religionsmødet ved at præsentere nogle få resultater fra en stor undersøgelse af menighedsrådsmedlemmernes holdning til deres arbejde i rådene. De centrale spørgsmål bliver da, hvad disse medlemmer mener om aktiviteter, der har med religionsmøde at gøre? Hvor udbredte er sådanne aktiviteter? Vil der komme flere til i fremtiden? Og hvilken forbindelse er der mellem svarene herpå og den generelle samfundsudvikling? Men nu til de tre nøglebegreber. Sognekirke, regionalkirke og den dobbelte folkekirke Den rene sognekirke definerer jeg som en kirke, der alene retter sine aktiviteter mod indbyggerne i det lokale sogn, og som alene gør brug af sognets egne ressourcer i den forbindelse. Målsætningen for en sådan kirke er at samle flest mulige af sognets indbyggere, og de begrænsede ressourcer betyder, at den koncentrerer sig om de kirkelige kerneydelser (højmesse og kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, vielse og begravelse) samt om brede sognearrangementer. Og de grupper, man reelt får kontakt med, er den klassiske kernemenighed (som bliver mindre), børnefamilierne (som har travlt) og de ældre. Denne kirkeform har stort set været totalt dominerende i folkekirken siden dens oprettelse i 1849 og frem til omkring Styrken ved sognekirken er, at den tilbyder at være et samlingspunkt i nærområdet, mens svagheden er, at den ikke kan forholde sig til mere specielle ønsker til kirkelige aktiviteter som f.eks. natkirke, ungdomskirke, og brug af utraditionel liturgi inspireret af Taizé, keltisk kristendom m.v. Dette er ikke noget problem, hvis alle folkekirkens medlemmer har de samme ønsker til deres kirke, Magasin om Religionsmøde 4

4 og hvis ønskerne udelukkende er de ovennævnte kerneydelser og de bredt anlagte sognearrangementer. Sådan er situationen bare ikke, og det skyldes, at moderne mennesker både er individualister og meget kræsne, når de skal vælge, hvad de vil bruge deres sparsomme fritid til blandt de mange tilbud, der findes i dagens samfund. I Danmark findes der ikke medlemsundersøgelser, der kan dokumentere dette, så jeg vil her henvise til de tyske undersøgelser, der systematisk er blevet gennemført hvert 10. år siden 1972 (seneste undersøgelse: Huber, Friedrich og Steinacker 2006). Resultatet er, at den rene sognekirke er nødt til at forsømme de små grupper i sognet, som nok er religiøse men ønsker noget andet af kirken end det traditionelle. Det problem er siden årtusindskiftet blevet italesat på den måde, at der var en religiøs søgen, som gik uden om folkekirken. Man forsøgte i første omgang at løse det ved at skrue op for aktivitetsniveauet i det enkelte sogn. Derfor så vi i 00 erne en del annoncer, hvor man søgte en sognepræst, der som en blæksprutte og superhelt både kunne være ung med de unge, gammel med de gamle, og som kunne nyudvikle de kirkelige aktiviteter i alle mulige retninger. Denne overanstrengelse førte naturligvis til udbrændthed og skuffede forventninger. Spændingen mellem det stigende forventningspres og sognets begrænsede ressourcer føder derfor det, jeg kalder regionalkirken (Steen Marqvard Rasmussen 2012B). Det er i sin rene form den kirke, der udvikler specialtilbud til snævre målgrupper, og som ved, at disse nichemenigheder er så små i hvert enkelt sogn, at tilbuddene må henvende sig til et større område for at være bæredygtige. Et tydeligt eksempel er Broder Bendts Kapel fra Farum Sogn, der med annoncer i Kristeligt Dagblad henvender sig til alle i Storkøbenhavn med interesse for gregoriansk sang (Steen Marqvard Rasmussen 2013). Styrken ved denne kirkeform er, at det er muligt at udforme skræddersyede aktiviteter, som passer præcist til og derfor opleves som særdeles relevante for bestemte målgrupper. Men heraf følger også svaghederne, som er, at disse menigheder netop er dannet om bestemte særinteresser, og derfor består af folk, som er meget ens. Og da interesser hurtigt kan ændre sig, vil flere af disse menigheder være flygtige. En folkekirke, der vil være tæt på alle, er nødt til at overvinde både geografiske og kulturelle afstande Teologisk udtrykt passer sognekirken godt til billedet af kirken som Kristi legeme, da menigheden er bundet sammen af den fælles skæbne, det er at være bosat et bestemt sted over længere tid. Regionalkirken især i dens midlertidige udtryk svarer derimod bedre til Jesu ord om, at hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem (Matt 18, 20). Da Jesus hermed legitimerer øjeblikkets kirke, er det en vigtig pointe, at både sogne- og regionalkirken er fuldgyldige udtryk for en kristen kirke. Det ligger herefter lige for at sige, at en folkekirke kun kan være kirke for alle, hvis den både er sogneog regionalkirke, for kun på den måde sikres det, at ingen har langt til kirke: Kirkeminister P. C. Kierkegaard udtalte i Folketinget den 16. december 1867 de efterhånden berømte ord, at der fra Skagen og Magasin om Religionsmøde 5

5 til den sydlige spids af Bornholm, ikke [skal] kunne fødes eller opvokse noget menneske, uden at han føler sig omgivet af et tilbud ikke en tvang, men et tilbud af kristen tro og trøst. Selvom formuleringen blev sagt ni år før benzinmotoren blev opfundet, citeres den i Kirkeministeriet Betænkning 1511 som det afgørende karakteristikum for folkekirken. At den skal være til stede overalt er her simpelthen ensbetydende med, at folkekirken skal være en landsdækkende territorialkirke (Kirkeministeriet 2009 s. 66). Dette aspekt er naturligvis stadig rigtigt og vigtigt, men ved at gøre det til det hele overser man en vigtig pointe: I det moderne samfund er nærhed og afstand ikke alene geografisk bestemt; nok så vigtig er den kulturelle afstand. Derfor må vi sige, at en folkekirke, der vil være tæt på alle, er nødt til at overvinde både geografiske og kulturelle afstande, og mens sognekirken sikrer det første, er regionalkirken i mange tilfælde bedre egnet til at overvinde de kulturelle afstande. I det moderne samfund lever folkekirken derfor kun op til sit begreb ved at være en dobbelt folkekirke. Dette er imidlertid lettere sagt end gjort, for hvordan leder man en dobbelt folkekirke? På den ene side har vi en rimelig klar ledelse af sognekirken i form af menighedsrådet, mens vi på den anden side må sige, at regionalkirkens ledelse er et rodet foretagende. Det bliver klart, når vi ganske kort ser nærmere på: Regionalkirkens institutioner Ser vi bort fra de frie kirkelige organisationer og institutionspræsterne på universiteter, sygehuse m.v., så kan regionalkirkens spæde start dateres til den 28. maj 1989, hvor lov nr. 333 om samarbejde mellem menighedsråd m.v. trådte i kraft. Loven, der i dag findes i kapitel 8 i menighedsrådsloven, gør det lovligt at bruge penge på samarbejde på tværs af sognegrænser. Efter mange års eksperimenteren med diverse Storm-P.-modeller er der efterhånden så småt kommet mere fast struktur på disse. Det hænger bl.a. sammen med, at man har fået øjnene op for de muligheder, der ligger i budgetsamrådene i provstierne. Denne institution er i årenes løb blevet opgraderet til at kunne træffe en række beslutninger af betydning for de kirkelige aktiviteter i provstiet (jf. økonomiloven, 5). Landsforeningen af Menighedsråd, Provsteforeningen og en biskop ønskede i 2011 at gå et skridt videre, da disse i Betænkning 1527 foreslog en lovændring, så provstiudvalget efter beslutning på budgetsamråd med kvalificeret flertal kan foretage en koordinering, der er bindende for alle sogne i provstiet (Kirkeministeriet 2011, s. 100). Hermed ville budgetsamråd og provstiudvalg kunne finansiere og iværksætte kirkelige aktiviteter af regionalkirkelig art med virkning for hele provstiet. Man ville eksempelvis kunne ansætte en (deltids) præst med særligt ansvar for dialog med åndeligt søgende og for afholdelse af gudstjenester med en liturgi, der er særligt målrettet disse. Denne mulighed er dog endnu ikke ført ud i livet. Stiftsrådene, der blev obligatoriske i 2009, er også en af regionalkirkens centrale institutioner. Ikke mindst fordi stiftsrådet bl.a. skal være et rådgivende organ for biskoppen (Kirkeministeriet 2012, s. 17), og fordi det kan sætte økonomi bag sine initiativer inden for bestemte områder, hvor rådet kan bruge op til en procent af den lokale ligning (økonomilovens 23 a). Den sidste men i øjeblikket meget vigtige regionalkirkelige institution er bispeembedet. Det er glimrende beskrevet i debatoplægget fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken, der i disse måneder er til debat. Også her bliver ovennævnte udtalelse af Magasin om Religionsmøde 6

6 P. C. Kierkegaard 1867 citeret, men der er nu sket en interessant forskydning i tolkningen, idet udvalget skriver, at Der er i stigende tal opstået behov for præstelig betjening af menigheder, som er defineret ud fra særlige grupper [F]olkekirkens stærke tradition for rummelighed bidrager meget til, at folkekirken i overført betydning kan være overalt. (Dette kommer til udtryk ved, SMR) at biskoppen sørger for, at såvel sognemenigheder som særlige grupper og institutioner, der ikke er afgrænset til bestemte sogne eller provstier, bliver tilgodeset med præstelig betjening. (Kirkeministeriet 2013, s. 9). Vi ser her en vis sans for, at folkekirken ikke kan nøjes med at forholde sig til geografiske afstande. Kun hvis den også forholder sig til de kulturelle afstande, kan den i overført betydning være overalt. Og indtil videre er det biskoppen, der kan sikre dette ved at oprette stillinger som f.eks. gadepræst og stiftspræst for åndeligt søgende. Jeg mener dog, at udvalgets sans for kulturelle afstande er tøvende og ikke er gennemarbejdet. Det ses af, at man behandler overvindelsen af begge former for afstande under ét og samme pejlemærke, og mener, at dette samlede pejlemærke er afspejlet i udvalgets kommissorium, hvor det forudsættes, at udvalget arbejder ud fra den danske folkekirkes tradition for decentral opbygning på grundlag af de lokale sognemenigheder. (Kirkeministeriet 2013, s. 9). Geografisk nærhed peger på sognekirken, mens kulturel nærhed peger på dennes begrebsmæssige modpol: regionalkirken. Man ser med andre ord ikke, at et pejlemærke om nærhed, der handler om at overvinde både geografiske og kulturelle afstande, indeholder en principiel modsætning, fordi der reelt er tale om to forskellige og til tider modsatrettede værdier: Geografisk nærhed peger på sognekirken, mens kulturel nærhed peger på dennes begrebsmæssige modpol: regionalkirken (om konfliktpotentialet i den forbindelse se Uta Pohl-Patalong 2005, s. 25ff.). Nyfortolkningen af det gamle citat er dog endnu et eksempel på, at regionalkirken stille og roligt er blevet styrket siden Og at det sker i forbindelse med tankerne om et landskirkeråd gør det værd at nævne, at regionalkirkens område i enkelte særlige tilfælde kan omfatte hele Danmark. Som eksempel kan nævnes forsøgene på at etablere Cyberkirken på internettet, som nu er strandet. Magasin om Religionsmøde 7

7 Faktiske aktiviteter I 2008 gennemførte Landsforeningen af Menighedsråd en stor undersøgelse af menighedsrådsmedlemmernes syn på deres arbejde i rådene. Vi spurgte tilfældigt udtrukne læge medlemmer om deres holdning til mere end 200 spørgsmål og fik svar fra 764 personer (Steen Marqvard Rasmussen 2012, s. 15). Med en svarprocent på 76 blev der tilvejebragt et solidt materiale, der er repræsentativt for hele landets valgte medlemmer af rådene. En række af spørgsmålene handlede om, hvilke aktiviteter der faktisk fandt sted i sognet, og hvilke aktiviteter man ønskede at sætte i værk i de sogne, hvor den givne aktivitet endnu ikke fandt sted. Udbredelsen af 15 af de 25 aktiviteter, vi spurgte fik, er sammenfattet i denne figur: Kilde: Steen Marqvard Rasmussen, 2012, s. 97. Figuren læses på den måde, at de mest udbredte aktiviteter findes i centrum, mens de mindre udbredte befinder sig i periferien. Endvidere er det sådan, at af de mindre udbredte aktiviteter viser figuren kun dem, man i særlig grad ønsker at sætte i værk. Tilbage bliver ti aktivitetsmuligheder, som hverken er udbredte eller har særlig tilslutning til at blive sat i gang, og som derfor ikke er med på figuren. Den detaljerede opgørelse (Steen Marqvard Rasmussen 2012, s. 92f.) viser, at blandt de ti mest ønskede aktiviteter at sætte i gang, handler de fire om religionsmøde. Dem skal vi nu se nærmere på: Magasin om Religionsmøde 8

8 Store vækstmuligheder for religionsmøder Den følgende tabel viser, at der blandt de valgte menighedsrådsmedlemmer er stor interesse for at sætte aktiviteter i gang, der har med religionsmøde at gøre: Tabel: Sogne, hvor forskellige aktiviteter foregår eller ønskes sat i gang (a) Foregår (b) Foregår ikke (c) Foregår ikke, Aktivitet og ønskes ikke men ønskes sat i gang Studiegruppe om andre religioner (d) Vækstpotentiale 11% 78% 11% 100% Social aktivitet for mennesker af forskellig religiøs overbevisning (fællesspisning, filmaften m.v.) Besøg hos og af andre trossamfund Samtalegruppe om troens betydning i den enkeltes liv 16% 74% 10% 63% 11% 79% 11% 100% 17% 69% 14% 82% Note 1: Note 2: Da stikprøven af svarpersoner er udtrukket tilfældigt blandt alle menighedsrådsmedlemmer i Danmark, kan det ikke udelukkes, at der blandt dem er nogle, som kommer fra det samme sogn. Og hvis disse gengangere blev talt med, ville kolonne (a) give et misvisende billede af, hvor mange steder en given aktivitet foregår, da et sogn med gengangere da ville blive talt med mere end én gang. Antallet af gengangere viser sig at være 15%, og disse 15% er derfor udelukket fra tabellen. Dette medfører følgende unøjagtighed: Mens (a) handler om, hvad der faktisk foregår (og som kræver, at hvert sogn kun må optræde én gang), så handler (c) om en holdning til, hvad der bør ske i fremtiden. Og da hvert sogn kun er repræsenteret med en svarperson i opgørelsen, så udtrykker kolonne (c) derfor blot, at der findes mindst én person i det pågældende sogns menighedsråd, som ønsker den anførte aktivitet sat i gang. Vækstpotentialet skal derfor læses med en vis forsigtighed, for det kan enten betyde, at denne ene person i menighedsråd, der ønsker aktiviteten sat i gang, er helt isoleret og måske slet ikke genopstiller ved næste valg; eller det kan betyde, at personen udgør en mindre gruppe, som med tiden kan få flertalt for sit ønske, eller det kan betyde, at personen allerede repræsenterer et flertal, som blot endnu ikke har få omsat deres ønske til en konkret aktivitet. Vækstpotentialet (d) = (c)/(a). Eksempelvis ser vi, at 11% af sognene har en studiegruppe om andre religioner, og at der i andre 11% af sognene er et ønske (hos mindst én person i rådet, jf. note 1) om at sætte en sådan i gang. Vækstpotentialet betyder da, at hvis der i fremtiden etableres en sådan gruppe i de 11% nævnt under (C), så vil der være tale om en fordobling af de sogne, der har en sådan gruppe. Og en fordobling er ensbetydende med en vækst på 100%. De tre førstnævnte handler om mødet med ikke-kristne religioner, mens den fjerde drejer sig om at tale nærmere med sine medkristne om troens betydning. For at forstå baggrunden for den store interesse for disse emner, vil jeg nu se nærmere på årsagerne til, at de er kommet i fokus: Samfundsmæssig medvind Da pladsen her er begrænset, må jeg nøjes med nogle få stikord: Det er velkendt, at verden er blevet mindre i den globale tidsalder, fordi fremmede kulturer nu er rykket helt ind i vores hverdag. Nøgleord som turisme, massemediernes tilstedeværelse overalt og indvandringen til Danmark fra ikke-vestlige lande er nok til at antyde udviklingen, som både opleves som berigende og truende: Hippierne tog til Indien i 1970 erne, New Age-bevægelsen blomstrede op og astrologerne fortalte i 1980 erne, at vi var Magasin om Religionsmøde 9

9 på vej ind i en ny tidsalder, væk fra fiskenes tegn, der var præget af kristendommen, og over i vandmandens, som indvarslede en ny 2000 års periode præget af fred og fordragelighed. Indvandringen har endvidere medført, at Danmark er blevet et multi-kulturelt samfund, hvor kristendommen dog forsat er den ledende religion. Mange så i starten hovedsageligt dette som en berigelse af bylivet, men det er efterhånden blevet klart for de fleste, at et sådant samfund står i fare for at blive ustabilt, fordi sammenhængskraften er svækket. Fælles værdier og gensidig forståelse kommer ikke af sig selv, og også i menighedsrådene er man klar over, at kirken kan spille en aktiv og positiv rolle i den forbindelse. Ca. 80% af de valgte rådsmedlemmer mener således, at kirkens primære rolle i forhold til ikke-kristne indvandrere enten er at arbejde for fredelig sameksistens eller at bidrage til integrationen af de nye medborgere, mens præsterne i højere grad lægger vægt på forkyndelse af det kristne budskab som det primære (Steen Marqvard Rasmussen 2012, s. 106). Men hvordan kan det være, at rådsmedlemmerne også ønsker at fremme samtaler om troens betydning i den enkeltes liv? Vi danskere er jo kendt for at være blufærdige, når det gælder om at tale personligt om vores tro. Det korte svar er, at vi efterhånden har en længsel efter autenticitet. Det er en reaktion mod det facadeagtige rollespil, der præger vor tids samfund. På grund af det opskruede tempo med mange sceneskift på jobbet, i medierne og i fritiden, er det ofte vigtigere, hvordan man tager sig ud, end hvem man dybere set er. Nogle psykologer har derfor talt om det postmoderne situid, som betyder det situationsbestemte individ, der som en kamæleon skifter farve efter omgivelserne og leger ironisk med efterhånden har en længsel Det korte svar er, at vi flere identiteter. Men også dette kan blive for meget. Et efter autenticitet. pudsigt eksempel på det så jeg under en kirkekoncert med Die Priester, hvor en af de tre syngende munke fortalte, at de på deres turneer fik mange spørgsmål, hvoraf han fremhævede følgende som det mest interessante: Er I ægte? (Die Priester 2012, nr. 9). Og ja, de er rigtige, vaskeægte munke. Religionsmøde i spændingsfeltet mellem sogne- og regionalkirke Jeg har i det foregående anvendt de tre nøglebegreber som idealtyper. Hermed menes, at de er blevet præsenteret i deres rene og mest konsistente form (Uta Gerhardt 2001, s. 234ff.). Formålet hermed er at skabe nogle klare pejlemærker eller målestokke (Steen Marqvard Rasmussen 2005, s. 148ff.), som den konkrete virkelighed herefter kan vurderes i forhold til. Vurderingen er ikke normativ, men handler om, hvor tæt den givne virkelighed er på det ene eller andet begreb. De faktiske aktiviteter kan altså være mere eller mindre regionalkirkelige. Dette kan endvidere ændre sig over tid, således at der i praksis er glidende overgange: Nogle steder kan en smal aktivitet starte som et forsøg i et sogn og efterhånden vokse sig så stor og gennemarbejdet, at den får regionalkirkelig appel. Andre steder kan bevægelsen være modsat. Som eksempler på dette kan nævnes babysalmesang og pilgrimsvandringer, der i starten var regionalkirkelige nicheaktiviteter, men som efterhånden har bevæget sig ind i de større sognekirker, Magasin om Religionsmøde 10

10 fordi de appellerer bredt nok dertil. Det er derfor ikke muligt på forhånd at sige, om aktiviteter vedrørende religionsmøde er sogne- eller regionalkirkelige. Det afhænger af, om sognet selv har ressourcer nok til at løfte disse, og om der vil være deltagere nok fra det pågældende sogn selv. Det er dog påfaldende, at de fire aktiviteter fra tabellen på den ene side er meget ønskede, men på den anden side ikke er så udbredte endnu. Det tyder på, at de er svære at virkeliggøre i sognekirken. De er med andre ord tendentielt regionalkirkelige, fordi aktiviteterne kun kan løftes med kvalitet med en specialviden, som den alment praktiserende sognepræst ikke uden videre har. Dette bliver særligt tydeligt, hvis man konkretiserer religionsdialogen til bestemte samtalepartnere som f.eks. tidligere teosoffer eller elever af Bob More. Man kan derfor sige, at nogle aktiviteter under alle omstændigheder er for specielle til at være sognekirkelige, og at en folkekirke, der kan gå på to ben, derfor vil være mest fleksibel og dermed bedst egnet til at møde de udfordringer, kirken står overfor i det moderne samfund. Den svære opgave er derfor at gøre regionalkirkens institutioner mere tydelige og samtidig afklare, hvordan det er muligt at lede en samlet set dobbelt folkekirke. En folkekirke, der kan gå på to ben. Litteratur Bekendtgørelse nr. 739 af 13. juli 2009 om stiftsråd Bekendtgørelse nr. 771 af 24. juni 2013 af lov om menighedsråd Bekendtgørelse nr. 753 af 25. juni 2013 af lov om folkekirkens økonomi Uta Gerhardt, Idealtypus. Zur methodischen Begründung der modernen Soziologie, Suhrkamp Verlag, Frankfurt am Main, 2001 Wolfgang Huber, Johannes Friedrich und Peter Steinacker (Hg.), Kirche in der Vielfalt der Lebensbezüge. Die vierte EKD-Erhebung über Kirchenmitgliedschaft, Gütersloher Verlagshaus, Gütersloh, 2006 Kirkeministeriet, Betænkning Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud, 2009 Kirkeministeriet, Betænkning Provstestillingen og provstiets funktion, 2011 Kirkeministeriet, Rapport for evaluering af permanente stiftsråd, 2012 Kirkeministeriet, Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken, 2013 Uta Pohl-Patalong, Von der Ortskirche zu kirchlichen Orten. Ein Zukunftsmodell, Vandenhoek & Ruprecht, Göttingen, 2005 Magasin om Religionsmøde 11

11 Die Priester, Spiritus Dei, das Live-Konzert aus Altötting d , DVD, Polydor, München, 2012 Steen Marqvard Rasmussen, Religiøse grundfarver Peter L. Bergers sociologi i anvendelse på folkekirken, Aros Forlag, Frederiksberg, 2005 Steen Marqvard Rasmussen, Meninger med menighedsråd. Hvad rådsmedlemmerne vil, synes og tror på, skriftserien Perspektiv på folkekirken nr. 3, Landsforeningen af Menighedsråd, 2012 (kan hentes som PDF på under Menighedsrådene og Perspektiv på folkekirken ) Steen Marqvard Rasmussen (2012B), Motoren bag folkekirkens reformer i Dansk Kirketidende 2012, nr. 5, Grundtvigsk Forum, s Steen Marqvard Rasmussen, Spændende spændinger på vej mod nye kirkepolitiske strømninger i Kirken i Dag 2013, nr. 1, Kirkefondet, s Magasin om Religionsmøde 12

12 Konfirmander og religionsmøde nye redskaber på vej Af Christa Lund Herum og Pernille Nærvig Petersen Christa Lund Herum er uddannet Cand. Theol fra Københavns Universitet i Hun har arbejdet med interreligiøs dialog og diapraksis i Danmark siden 1996 ved et forsat engagement i Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS). Fra 2005 til 2007 arbejdede Christa Lund Herum som interreligiøs koordinator for den Anglikanske kirke i Cairo, udsendt af Danmission, og hun har efter sin hjemkomst til Danmark fortsat med at engagere sig i Egypten og Mellemøsten. Christa Lund Herum har løbende undervist konfirmander og minikonfirmander. Pernille Nærvig Petersen er Cand.Theol. og Master of African Studies fra Københavns Universitet i Hun har frivilligt arbejdet med religionsdialog under studierne ved etablering af en multireligiøs debatgruppe. Hun har siden 2006 arbejdet som religionspædagogisk konsulent i Helsingør Stift, hvor hun bl.a. vejleder om konfirmationsforberedelse i form af kurser, undervisning, materialer og personlig sparring. Ved siden af konsulent-arbejdet er hun sognepræst på Københavns vestegn og underviser selv konfirmander og minikonfirmander. Hvorfor undervise konfirmander ud fra religionsmødet? Religionsmødet er en del af konfirmandernes hverdag, hvad enten de bor i København eller Varde. Konfirmanderne møder i dag folk af anden religion eller fra en anden kristen kirke enten personligt, via medierne eller i skoleundervisning m.m. Mødet med mennesker med en anden religion fører til mange tanker og spørgsmål hos konfirmanderne. Og samtidig kaster mødet med det andet andet lys ind over, hvem vi selv er som kristne. Religionsmødet får konfirmander til også at stille spørgsmål og reflektere over deres egen tradition. Vi har derfor valgt at skrive denne bog for at bidrage til det møde, som er med til at kaste et lys over vor egen og konfirmandernes forståelse af kristendom, religioner og tro. I bogen konkretiserer vi mødet med eksempler hentet primært fra erfaringer høstet i mødet mellem kristendom og islam. Dels for at holde os til eksempler, som vi kender fra vores arbejde, og dels for at undgå at komme med løse fordomme og misforståelser i forhold til andre religioner, som vi ikke kender så godt. Og dels også fordi mødet med Islam er relevant for en del unge i konfirmationsalderen. Formålet med at lave et inspirationsmateriale i religionsmøde til konfirmationsforberedelsen er for at hjælpe præster og kirkelige undervisere til at møde konfirmandernes nysgerrighed med forståelse og kompetent viden. Hermed vejledes konfirmanderne til at blive klogere på sig selv og deres egen kristne tradition, samtidig med at præster og kirkelige undervisere aktivt kan hjælpe konfirmanderne til konstruktivt at forstå og indgå i religionsmødet. Et undervisningsmateriale henvendt til præster og konfirmander, der specifikt handler om religionsmødet, findes endnu ikke på det danske marked, så vidt forfatterne til denne artikel ved. Vi mener derfor, at det er på tide, at tilbuddet bliver konkret. Vi håber at bogen vil inspirere mange præster til at udvide Magasin om Religionsmøde 13

13 deres undervisning til også at omfatte samtaler og møder om tro og praksis på tværs af traditioner og kulturer. Og det kan betale sig, fordi konfirmanderne på den måde finder ud af en masse om, hvad de selv tænker. I mødet med det anderledes sætter konfirmanderne ord på, hvad de selv tænker. Det er bare at gå i gang! Sådan bruges bogen Materialet henvender sig direkte til præsten, der hurtigt og enkelt kan udvide sin viden om religionsmøde, for derefter på en spændende og pædagogisk måde at videreformidle temaerne til konfirmanderne og få dem til at sætte ord på, hvad de selv tænker. Vi har tilstræbt at gøre sproget så enkelt og levende som muligt i de enkelte kapitler, samtidig med at indholdet er forsvarligt sagligt og teologisk. De forskellige kapitler tager udgangspunkt i aktuelle og teologiske centrale temaer, som eksempelvis; Hvem er Gud?, Bøn og Frelse. Der vil i hvert kapitel være en kort, teologisk gennemgang af temaet og dets relevans for undervisningen. Hvert kapitel afsluttes med en eller to helt konkrete undervisningsforslag. Forslagene har som formål at få konfirmanderne til at arbejde med deres egen tro og praksis og bruger medinddragende og kreative pædagogiske metoder. På denne måde bliver det let at tage fat på de konkrete temaer i praksis med udgangspunkt i religionsmødet i konfirmationsforberedelsen. I mødet med det anderledes sætter konfirmanderne ord på, hvad de selv tænker. Det er bare at gå i gang! Bogen er tænkt som en inspiration til enkelte lektioner. Man kan plukke det tema ud, som man vil bruge og lade resten ligge eller man kan bruge flere temaer som led i den almindelige årsplan. Præsten kan også vælge at læse hele bogen igennem og derefter selv tilrettelægge sin undervisning med inspiration fra bogen. Hvem er Gud? Dette er et spørgsmål, vi som undervisere kan blive stillet i konfirmandundervisningen. Ofte er det formet som hvis vi tror på Gud, hvem tror de andre så på? Er det den samme Gud?. Dette spørgsmål har vi i bogen valgt at behandle under overskriften Hvem er Gud?. Det følgende er et uddrag fra bogen: Hvem taler vi om, når vi taler om Gud? Er det den samme Gud, vi som kristne og muslimer henvender os til? Giver det overhovedet mening at stille spørgsmålet, om det er den samme Gud, hvis vi som udgangspunkt tror på og bekender at der kun findes én Gud? Disse spørgsmål skal behandles med respekt og omtanke. Som underviser er det således vigtigt, at du kan åbne op for en fri debat og drøftelse af spørgsmålet, uden at du og konfirmanderne behøver at komme frem til et endegyldigt ja eller nej for den ene eller den anden udlægning af, hvem og Magasin om Religionsmøde 14

14 hvad Gud er og gør. Tværtimod giver det den bedste dialog, at spørgsmålet behandles åbent med mulighed for fortsatte refleksioner for konfirmanderne, frem for at spørgsmålet lukkes med et definitivt udsagn. For hvad ved vi egentlig om hvem Gud er? Vi kan beskrive og forklare, hvad vi som kristne tror på, og det er vi forpligtet til at gøre så ærligt og åbent som muligt. Men kan vi sætte vores tro og forklaringsmodeller, så at sige, som definitive domme over andres forklaringsmodeller? For hvad ved vi egentlig om hvem Gud er? I det følgende drøftes de to grundlæggende modeller for vores forståelse og forklaring af hvem Gud er i hhv. kristendom og islam, udtrykt i treenighedsdogmet og Guds 99 navne [helt korrekt er det Allahs 99 smukke navne. I bogen bruges dog betegnelsen Guds 99 navne ]. Hermed bevæger vi os ind på et område, hvor opfattelsen af, hvornår der er tale om en forklaring, eller hvornår der er tale om den sande udlægning og forståelse af Gud, kan blive sammenfaldende. Vi skal stå ved, hvad vi i kristendommen mener og tror, men lade muligheder for spørgsmål og kritik stå ligeværdigt åbne, uanset hvilken af de to modeller, treenighedslæren og Guds 99 navne, vi taler om. Magasin om Religionsmøde 15

15 Er Gud og Allah den samme? Vi kristne tror på Gud og muslimer tror på Allah. Sådanne udsagn høres ofte, både i medierne og blandt lægfolk, og det siges dermed implicit at vi kristne og muslimer derfor sandsynligvis ikke henvender os til den Er muslimernes Allah samme Gud. Kan det være rigtigt? den samme Gud, som vi kristne tilbeder som Fader, Det er korrekt, at vi kristne siger, at vi tror på Gud, eller Søn og Helligånd? God, hvis vi er englændere og Gott hvis vi er tyske etc. Og det er korrekt, at de fleste muslimer anvender den arabiske betegnelse Allah, når de henvender sig til Gud. Men det er forskellige udtryk for det samme, og vi henvender os alle til Gud. På arabisk betyder Allah nemlig slet og ret Gud. I samme betydning, som vi bruger udtrykket på dansk Gud, engelsk God og tysk Gott. Også de arabiske kristne anvender betegnelsen Allah om Gud, som også anvendes også i den arabiske bibel. Arabiske kristne anvender også i høj grad betegnelserne Abouna (vor Far) eller Jesuh (Jesus) særligt i liturgi og bøn. Allah er grammatisk skrevet i bestemt form i ental og betyder altså Guden. Betegnelsen har desuden ikke flertalsform, hvorved absolut monoteisme understreges. Hermed bliver Allah altså ikke betegnelsen på en islamisk afgud, men er den arabiske betegnelsen for Gud, som anvendes overalt i den arabiske verden af såvel kristne som af muslimer. Udover nu at have navnet eller betegnelsen for Gud på plads, kan vi fortsat spørge ind til, om det er den samme Gud vi tror på! Svaret skal så i højere grad tolkes ud fra de kvalitative betydninger, fremtrædelsesformer og karaktertræk, som vi sædvanligvis tilskriver Gud. Er muslimernes Allah den samme Gud, som vi kristne tilbeder som Fader, Søn og Helligånd? I bogen følges temaet om Hvem er Gud? herefter op med forslag til konkrete øvelser til, at få konfirmanderne til at arbejder med deres egne gudsbilleder og -opfattelser i en dialog med hinanden og med præsten. I undervisningsforslaget tages udgangspunkt i konfirmandernes egne forestillinger om Gud, og der bliver sat mange forskellige ord på Gud i en brainstorm-proces. Bagefter skal konfirmanderne se på forskellige billeder af Gud og vælge et eller to som deres billeder og fortælle til hinanden, hvorfor de har valgt netop det/de billede(r). Præsten vælger også et billede og er en del af samtalen. På den måde inddrages konfirmanderne med deres egne forudsætninger, samtidig med at deres gudsforestillinger udvides gennem brug af den visuelle sans og i mødet med præsten. Modeller for besøg Et vigtigt tema at tage fat på er, hvordan et reelt møde i sættes i stand mellem konfirmanderne og eksempelvis deres jævnaldrende af en anden tro? Kapitlet Modeller for besøg giver derfor et kvalificeret bud på dels hvordan et sådan besøg planlægges og forberedes og hvordan et sådant møde udføres og evalueres bagefter. Det kræver nemlig planlægning at få det bedste ud af et besøg. Her følger et længere uddrag af kapitlet: Magasin om Religionsmøde 16

16 Rammerne for et møde Det bedste udgangspunkt er at mødes som mennesker ansigt til ansigt. Det, at invitere og selv at blive inviteret til besøg, er vigtigt. I kan mødes i hvert jeres bederum - og helligsted altså kirken og moskeen og I kan deltage i hinandens fejringer. I kan også invitere en imam eller anden religiøs praktiserende person for en anden religion, til at komme og fortælle om sig selv og sin tradition og praksis. Bagefter skal der være tid til at konfirmanderne kan stille spørgsmål til vedkommende. Hensigten med besøget kan som udgangspunkt være blot at mødes. Særligt for de konfirmander, der bor på landet og måske ikke så ofte møder folk af anden tro eller tradition, kan det personlige møde betyde meget. Sådanne besøg, hvor en repræsentant fra eventuelt jødedom eller islam besøger en konfirmandklasse i en undervisningstime, er heldigvis ved at være helt normalt. Og det flytter på både fordomme og uvidenhed. En stor del af de konfirmander, der bor i byerne møder ofte i skolen jævnaldrende, der har en anden tro og tradition med hjemmefra. For mange unge i dag er det at have venner af forskellig etnisk herkomst eller med en anden religion end dem selv ikke udsædvanligt. Trossamtale er vigtig Det usædvanlige og udfordrende består i at få de unge til at tale med hinanden om deres personlige tro og traditioner. Og hvorfor de måske er forskellige fra hinanden. Det er vigtigt ikke at undervurdere denne samtales vigtighed. Selv om de unge mødes hver dag i skolen, går til fritidsaktiviteter sammen og måske er venner, så er det betydningsfuldt for deres venskab og for en større forståelse af liv og samfund, at de også lærer om hinandens tro og traditioner. Hermed kan vi som undervisere forhåbentlig hjælpe med til at foregribe, at de unge fremover kommer til at leve i parallelle verdener, hvor misforståelser og mistillid let kan opstå. Samtidig sætter det tanker i gang om egen tro og tradition, der er et glimrende udgangspunkt for konfirmationsforberedelsen. Det kan være uhensigtsmæssigt ja endda komplicere mange ting hvis de unge ikke inspireres til at sætte ord på deres tro både overfor dem selv og over for hinanden. Selv i kulturer, hvor religioner har levet sammen i mange århundreder, kompliceres mange misforståelser og sammenstød som oftest, fordi de aldrig har sat sig ind i hinandens tro og traditioner. At forstå og være tryg ved den andens forskellighed skaber større tolerance for hinandens forskellige tro, og kan også hjælpe til med at vi imødegår mulige stridigheder og misforståelse. Det kan være uhensigtsmæssigt ja endda komplicere mange ting hvis de unge ikke inspireres til at sætte ord på deres tro både overfor dem selv og over for hinanden. Magasin om Religionsmøde 17

17 Hvordan forberedes besøget Bor du i en af de større byer i Danmark er det forholdsvis let at kontakte den nærmeste moske eller tempel og aftale, at du og dine konfirmander aflægger dem et besøg eller inviterer en repræsentant eller en ungdomsgruppe fra dem på besøg hos jer. Hvis du bor i en mindre by eller sogn, kan det også lade sig gøre at arrangere en udflugt til den nærmeste større by, hvor et besøg er arrangeret. Det vil kræve lidt flere ressourcer både hvad angår forberedelse, tid og evt. forplejning. Men det er det værd. Og særligt hvis dine konfirmander i forvejen kommer fra et sogn, hvor der ikke bor så mange med anden religion eller traditioner. Uanset hvilken model for et personligt møde, du vælger, er det vigtigt at både du og dine konfirmander er forberedte. Tal besøget igennem med konfirmanderne først: Hvad forventer de at få ud af mødet? Ved de noget om den anden religion, og hvis ja, så hvad? Inviter til et højtidsmåltid Hvis I inviterer til et måltid, så undersøg nøje, hvilke madvaner gæster har. Er gæsterne muslimer eller jøder, skal der serveres halal- og koshermad absolut ikke svinekød. Er gæsterne hinduer eller ortodokse kristne (sidstnævnte overholder mange fastedage uden kød), skal maden sandsynligvis være vegetarisk eller gerne bestå af fisk. Dette finder du og konfirmanderne ud af i fællesskab. Vigtigst er det, at I sætter jer ind i gæsternes spisevaner og -skikke, så de oplever, at I har gjort jer umage med deres besøg, for dermed vil de føle sig velkomne. Kaffe og snak Et besøg kan også være af mere beskeden karakter end at invitere til et helt måltid. Blot det at invitere en gruppe unge mennesker med anden tro end kristendommen til at komme på besøg og få en snak om tro, liv og hvordan det udleves i hverdagen er betydningsfuld. I mødet og i snakken kan konfirmanderne lære at forstå og selv udtrykke både ligheder og forskelle. Server saft, kager, kaffe og andet, der gør stemningen hyggelig. Forbered også snakken Det er vigtigt at snakken styres fast men varsomt af præsten. Forbered en introduktion, hvor konfirmanderne og kirken præsenteres og lad gerne en af gæsterne, på vegne af dem alle, kort fortælle hvem de er. Fortæl så lidt om, hvorfor I har inviteret jeres gæster. Lad derefter de unge selv tale sammen i grupper. Lad gerne de unge sidde i mindre grupper, hvis de er mange, så det ikke bliver en plenumsamtale, hvor gæsterne er de optrædende. Lad dem netop være gæster og venner sammen Magasin om Religionsmøde 18

18 i et par timer. Hvis det er svært at få gang i samtalen, så forbered et par spørgsmål, de kan tale sammen om i små grupper, mens de spiser. Lad spørgsmålene være rettet til både konfirmander og gæster, så det bliver temaer, de er fælles om at forholde sig til: eks. hvordan praktiserer jeg min tro i hverdagen? Kan jeg fortælle mine nærmeste venner at jeg er kristen/muslim/hindu? De unge skal ikke ende i diskussioner om, hvem der har ret eller hvis tro, der er den rigtige. Mødet bør tage udgangspunkt i, at de unge mødes, og i at konfirmanderne oplever at både de selv og andre unge, der ikke er kristne og skal konfirmeres, har overvejelser med hensyn til tro, tradition og om hvordan troen virkeliggøres i et moderne, ungt liv i dag. De unge skal ikke ende i diskussioner om, hvem der har ret Diapraksis lav maden sammen En god måde til at opnå en afslappet stemning på forud for en samtale, er ved at lade de unge lave maden sammen, inden den spises. Her er det vigtigt, at begge hold bidrager med viden og madretter. Altså at der både tilberedes retter, som værterne har besluttet, købt ind til og vejleder i, og det samme for gæsterne. I den tid, hvor man sammen laver mad, dækker bord, pynter op og bagefter vasker og rydder op udvikles ofte de bedste samtaler, fordi rammerne er uforpligtende. Der er fokus på den fysiske opgave, og samtalen kan indledes uden krav eller forventninger. Om de unge taler om tro, familien, musik eller fritidsinteresser er stort set ligegyldigt, for det vil skabe en tryg stemning til gavn for den fortsatte samtale under måltidet. Indled gerne med en bøn eller en art andagt. Tag naturligvis hensyn til gæsternes traditioner, men prioriter alligevel at vise dem en del af den kristne tradition som eks. bordbøn. De fleste muslimer og jøder vil kende det fra deres egen tradition. Genbesøg Som præst er det en god ide, at du aftaler et genbesøg på samme betingelser i moskeen, templet eller synagogen, som du har planlagt sammen med dine konfirmander ved jeres gæster i kirken. Findes der ikke ungdomsgrupper i den lokale moske, kan det være en mulighed, at du kontakter en privatskole, som eks. en koranskole, og aftaler forløbet med en klasse og deres lærer. Evaluering Efter et besøg og en gæst er det vigtigt at evaluere arrangementet med konfirmanderne. Der kan være spørgsmål, der ikke turde stilles i situationen, eller som der ikke var tid til. Besøget kan i Magasin om Religionsmøde 19

19 sig selv have sat nye tanker og overvejelser i gang, eller der kan være opstået overvejelser i forbindelse med noget, gæsten eller gæsterne har sagt. Ting som konfirmanderne er usikre på eller helt konkret er uenige i. Her er det vigtigt som underviser ikke at lukke samtalen, fordi du selv evt. ikke ved, hvad du skal svare. Lad spørgsmålet forblive åbent for en drøftelse. Forventer konfirmander et definitivt forklarende svar eller et kategorisk ja eller nej til et spørgsmål, og du ikke kan give det, så kontakt den pågældende gæst eller religiøse institution, som I besøgte, og stil dem spørgsmålet. Herefter kan du videregive svaret til dine konfirmander. Forslag til andagt ved besøg I den pædagogiske del efter kapitlet om Modeller for besøg giver vi forslag til et konkret gruppearbejde med konfirmanderne og deres gæster, og vi bringer eksempler på en kort andagt, så som valg af salmer og bibeltekster, til brug ved en fælles fejring, der vil kunne varetages af konfirmanderne til ære for gæsterne. FAKTABOKS Bogen udgives af Religions Pædagogisk Forlag og forventes udgivet i foråret Bogen vil være på sider, og den kan bruges som et supplement til den almindelige konfirmand undervisning. Undervisningsmaterialet udgives med støtte fra Keld Holms Fond. Magasin om Religionsmøde 20

20 Et folkeligt og kirkeligt møde i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense Af Marianne og Jesper Hougaard Larsen Marianne Hougaard Larsen er præst for engelsktalende og leder Jesper Hougaard Larsen er flygtninge-indvandrerpræst og leder I 1999 opstod Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense (FTS) som et samarbejde mellem 2 provstier og 28 sogne i Odense Kommune. Danmission har gennem alle år bidraget til samarbejdet med driftsstøtte. I dag er 20 folkekirkesogne og Odense Valgmenighed medlemmer af FTS. Formålet med samarbejdet er at arbejde for en folkelig og en kirkelig integration på tværs af etniske, kulturelle og religiøse forskelle. Et bredt formål, der på mange måder går fint i spænd med en grundtvigsk forståelse af menneskelivet, hvor vi uden de store krumspring navigerer i både det folkelige og kirkelige. De to ben i arbejdet kommer til udtryk sådan, at det, der vedrører den folkelige integration finder sted i de aktiviteter, der udgår fra lokalerne i Folkekirkens Hus i Odense. Her tilbyder vi sprogcafé, tværkulturel kvindegruppe, international mødregruppe, højskoledage, foredrag, temadage og ud af huset udflugter, museumsbesøg, tilbud om deltagelse i Folkekirkens Feriefonds arbejde, samarbejde med efterskoler. Folkekirkens Hus rummer mange aktiviteter. Magasin om Religionsmøde 21

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Kirke på vej. Roskilde Stift

Kirke på vej. Roskilde Stift Kirke på vej Roskilde Stift Kirke på vej men hvorhen? det enkle svar på det spørgsmål er: ud blandt mennesker dér, hvor de er. Det er visionen og drivkraften bag Kirke på vej. Det er en spændende og udfordrende

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE - I ET SAMFUND MED FORSKELLIGE RELIGIONER OG LIVSSYN BAGGRUND EN PRÆSTS DANNELSE RUMMER MANGE FACETTER Præster er under stadig dannelse. Man lærer sig færdigheder, får

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium.

Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium. Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: 557-414-156 370-471-31 Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium. Jesus siger, at Gudsriget vokser af sig selv, -helt ligesom kornet på

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser 1 Bliv frivillig Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab 1 Bliv frivillig Kulturelle oplevelser Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Leg med tro - Inspiration til debatter

Leg med tro - Inspiration til debatter Leg med tro - Inspiration til debatter Hvornår havde I i menighedsrådet, på ledermødet eller personalemødet sidst tro på dagsordenen? Altså ikke rammerne for andres tro, men jeres egen tro? Hvornår satte

Læs mere

2.4. HVORDAN ER FOLKEKIRKEN RUMMELIG?

2.4. HVORDAN ER FOLKEKIRKEN RUMMELIG? 2.4. HVORDAN ER FOLKEKIRKEN RUMMELIG? Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog og seniorkonsulent i Landsforeningen af Menighedsråd, e-mail: sr@menighedsraad.dk Abstract: Siden frihedslovene i 1800-tallet

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev stift.

Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev stift. Stiftsudvalg for funktionshæmmede og opmærksomhedsforstyrrede (SUFO) Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev

Læs mere

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter!

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter! Vil I være med til at arbejde for samfundets udsatte og dermed understrege, at folkekirken er en handlende kirke i forhold til aktuelle, sociale problemer? Folkekirken tager medansvar og drager omsorg

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Økonomi Ans Nr. Dok. nr. Ansøger Projekttitel Ansøgt beløb Tildelt beløb Bemærkninger 4 95929/11 Flemming Chr.

Læs mere

Debat. Debat Light. Dette debatoplæg er det første i en række af tre. som forberedelse til drøftelserne

Debat. Debat Light. Dette debatoplæg er det første i en række af tre. som forberedelse til drøftelserne ydningen t daglige ørelse af og handspejderen ave et edt i for-. Landsmøde Debat Dette debatoplæg er det første i en række af tre.,, Vi tror, vi mener, vi lærer... November 2003 Debatoplæggene er tænkt

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Herning Valgmenighed En Grundtvigsk valgmenighed Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Hvem er vi? Herning Valgmenighed er en fri sammenslutning indenfor folkekirken i den grundtvigske tradition.

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kirkeudvalget 2012-13 KIU alm. del Bilag 4 Offentligt Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

[GØR EN FORSKEL: 5. MÅNEDSOPGAVE]

[GØR EN FORSKEL: 5. MÅNEDSOPGAVE] Fokus: at gøre en forskel MED andre - omkring et fælles tredje. opgave: SMS- kursus med ældre/plejehjemsgudstjeneste med konfirmander Denne månedsopgave kan enten laves i en konfirmandlektion eller udenfor

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Dette emne vil vi gerne arbejde videre med: Vi har storpastoratet periode 1, og det sigter vel mod fælles menighedsråd. Men: GØR DET IKKE! Vi tåler

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB HISTORIE I Kvaglund Kirke har vi arbejdet med vores vision og værdier fra efteråret 2009 til forsommeren 2010. Det har været et spændende

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

KORT OM PROJEKTET. kirke. Og vi vil skabe anerkendelse af det kirkelige arbejde i forhold til børn og deres

KORT OM PROJEKTET. kirke. Og vi vil skabe anerkendelse af det kirkelige arbejde i forhold til børn og deres STØTTEFORENINGEN FOR DANMARKS KIRKELIGE MEDIECENTER INVITERER JER TIL AT VÆRE EN DEL AF VORES ÅRSPROJEKT OG FEJRINGEN AF DKM S 25 ÅRS JUBILÆUM I 2013 Sigurd Barrett og Danmarks Kirkelige Mediecenter fortsætter

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015

Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Navn: Klasse: Jeg er døbt i Kirke d. Jeg bliver konfirmeret i Nexø kirke d. Min kirkegang Nr Søndagens navn Kirke Præstens underskrift 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. LBK nr 330 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 25665/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov om bestyrelse

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Konfirmand i Mølholm kirke

Konfirmand i Mølholm kirke Konfirmand i Mølholm kirke Udfordringer til unge på livets veje 2015-16 Indbydelse til konfirmandforberedelse Som 7. klasses elev vil jeg gerne indbyde dig til at deltage i konfirmandforberedelse og konfirmation

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Program for efteråret 2015

Program for efteråret 2015 Program for efteråret 2015 Indre Mission i Birkerød Velkommen til efterårets møder i Ansgar I løbet af efterårets program for tirsdagsmøderne berører vi forskellige aspekter ved livet med Gud. Formen er

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Oplæg fra Tænketank -kirkerne i Bispebjerg-Brønshøj provsti

Oplæg fra Tænketank -kirkerne i Bispebjerg-Brønshøj provsti Oplæg fra Tænketank -kirkerne i Bispebjerg-Brønshøj provsti 2 Indhold 1 INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND... 3 1.2 GRUPPENS SAMMENSÆTNING... 3 1.3 TÆNKETANKENS ARBEJDSGRUNDLAG... 4 1.4 TÆNKETANKENS ARBEJDSMETODE...

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Folkekirken og Porvoo

Folkekirken og Porvoo Folkekirken og Porvoo Den 3. oktober 2010 tilslutter Den danske Folkekirke sig Porvoo Fællesskabet. Porvoo Fællesskabet består af lutherske og anglikanske kirker i Norden, Baltikum samt Storbritannien

Læs mere

Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet

Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet Karen J. Klint, kirkeordfører for Socialdemokraterne og medlem menighedsrådet og kontaktperson ved Bredballe kirke Vivi Rolskov Jensen, antropolog

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen Konfirmation 24. april 2016 Sundkirken 10 Salmer: 749 I østen 369 Du, som gir os liv 14 Tænk, at livet koster livet 192 v. 7-9 Du, som har dig selv 752 v.4-5 Gå da frit 13 Måne og sol Bøn: Vor Gud og far

Læs mere

Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores

Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores missionshuse rundt om i regionen. Her er jeres forslag

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om

salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om Livet og troen er ikke for fastholdere Prædiken til 6. søndag efter påske 2013 salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden Jesus sagde; Når talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen,

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

64 magasinet bornholm

64 magasinet bornholm 64 magasinet bornholm DET VAR I AAKIRKEBY, JEG SÅ HAM. FØRSTE GANG. HAN FOREKOM PÅ EN GANG FREMMED - DENNE UNGE MAND KLÆDT I SORT. OG SÅ ALLIGEVEL IKKE. MEN ALENE HANS HØJDE STAK UD. OG DET KRONRAGEDE

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere