EKSEKUTIVE FUNKTIONER HOS SMÅBØRN I DEN FYSIOTERAPEUTISKE PRAKSIS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EKSEKUTIVE FUNKTIONER HOS SMÅBØRN I DEN FYSIOTERAPEUTISKE PRAKSIS"

Transkript

1 EKSEKUTIVE FUNKTIONER HOS SMÅBØRN I DEN FYSIOTERAPEUTISKE PRAKSIS Af: Studienummer: dip11245 Professionshøjskolen UCC Afdeling for udvikling, forskning og efter- og videreuddannelse Fleksibel diplomuddannelse med sundhedsfaglig og pædagogisk retning Valgmodul: Kognition & Neuropsykologi, Modulnr , efteråret 2010 Vejleder: Carsten Bendixen Typeenheder:

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Begrebsdefinitioner Metodebeskrivelse Teori & analyse Vidensindsamling Diskussion & vurdering, samt konklusion Handlingsanvisende indsats Perspektivering Teori Neokortex Hjernens modning Eksekutive funktioner og vanskeligheder Motorisk udvikling Udviklingspsykologi af Daniel Stern Analyse Pige, 6 år, cerebral parese (CP) Dreng, 6 år, forsinket udvikling og døv Diskussion & Vurdering Metodediskussion Konklusion Handlingsanvisende indsats Perspektivering Litteraturliste

3 1 Indledning Mit fokus i denne opgave ligger på eksekutive funktioner og rent hypotetisk på hvilke fysiske udtryk hos små børn, der kunne antyde problemer med de eksekutive funktioner. Hypotesen opstår, idet eksekutive funktioner først udvikles med hjernens modning og derfor endnu ikke er reelle funktioner hos småbørn. Dette vender jeg naturligvis tilbage til. Dette fokus er alligevel valgt, idet jeg ønsker at blive klogere på, hvilken betydning det kunne få for mig som børnefysioterapeut, hvis man kunne spotte disse vanskeligheder tidligt. Jo mere man kan forstå baggrunden for børns adfærd, des bedre er muligheden for at tilrettelægge deres træning og ikke mindst deres hverdag på en sådan måde, at de får succesoplevelser, de vil opleve sig forstået og dermed få bedre mulighed for at udvikle sig fysisk, psykisk og socialt. Dette vil være af stor samfundsmæssig betydning, idet man langt hurtigere vil kunne sætte ind og afhjælpe børnenes problemer. Dette fører mig frem til min problemformulering nedenfor. Ordene, der er understreget, vil blive forklaret yderligere i afsnittet Begrebsdefinitioner umiddelbart efter problemformuleringen. 2 Problemformulering Hvordan skiller småbørn med eksekutive vanskeligheder sig ud fra andre småbørn i deres fysiske udtryk? 2.1 Begrebsdefinitioner Småbørn Fysiske udtryk Eksekutive vanskeligheder Børn i alderen 0-2 år. Det man umiddelbart kan se at børnene gør eller ikke gør med kroppen, når de leger, spiller, slapper af m.v. Begrebet defineres ud fra Fleischer & Merland (2007). Se teoriafsnit. 3 Metodebeskrivelse 3.1 Teori & analyse Den problematik jeg har valgt de eksekutive vanskeligheder vil jeg give eksempler på fra egen praksis i analyseafsnittet. Men først kommer et teoriafsnit, hvor jeg har valgt at 3

4 præsentere teori, som belyser problemformuleringen og hjælper med at svare på den. Det indebærer teori om eksekutive vanskeligheder af Fleischer & Merland, som inddrages for at give læseren en forståelse af begreberne og handlemuligheder i forhold hertil. Dette afsnit vil blive indledt med en indføring i neuroanatomi i forhold til neokortex og frontallappernes rolle i forhold til de eksekutive funktioner. Herefter følger et mere fysioterapeutisk inspireret afsnit om motorisk udvikling ud fra Anne Shumway-Cook og Marjorie H. Wollacott. Herunder præsenteres Jean Piaget i forhold til den sensomotoriske udvikling, uden at jeg dog går dybere ned i det sansemæssige aspekt, da mit fokus er på de eksekutive funktioner. I stedet har jeg valgt en anden udviklingspsykolog - Daniel Stern, som skal bidrage med et psykologisk syn på småbarnets udvikling. Jeg har fravalgt at inddrage neuroaffektiv udviklings- og personlighedspsykologi af for eksempel Susan Hart og John Bowlby, grundet denne opgaves omfang, men de kunne have belyst problemformuleringen yderligere. Ligeledes har jeg ikke bevæget mig ind i specifik teori om arbejdshukommelse, da jeg ikke har fundet det særlig relevant, i forhold til at besvare problemformuleringen. Teorierne præsenteres i teoriafsnittet efter metodebeskrivelsen. Det er min hensigt at bruge denne viden til analysen, hvor jeg fremlægger to cases, der på hver deres måde giver eksempler på børn med eksekutive vanskeligheder. Analyseafsnittet skal danne belæg for min hypotese. 3.2 Vidensindsamling Teorigrundlaget er valgt med udgangspunkt i anbefalet og supplerende litteratur på modulet. Desuden inddrages litteratur fra fysioterapifaget. Mine praksiseksempler er med udgangspunkt i egne erfaringer fra min nuværende stilling som børnefysioterapeut i en grønlandsk kommune. Alle navne er ændret, så personerne der inddrages fremstår anonymt. 3.3 Diskussion & vurdering, samt konklusion Formålet med dette afsnit er, at opsummere mine teser om, hvad der kan pege på eksekutive vanskeligheder i små børns fysiske udtryk, og sammenholde dem med den præsenterede teori. Samt, i en metodediskussion, vurdere de anvendte teoretikeres bidrag og min egen metode, til besvarelsen af problemformuleringen. 4

5 I konklusionen vil jeg, så vidt muligt, svare på problemformuleringen, og af- eller bekræfte min hypotese ud fra den foregående diskussion og vurdering. 3.4 Handlingsanvisende indsats Et selvstændigt afsnit sidst i opgaven efter konklusionen, rummer forslag til en handlingsanvisende indsats. Hermed ønsker jeg at tydeliggøre, hvad fysioterapeuten kan være opmærksom på i praksis i forhold til at spotte børn med eksekutive vanskeligheder. 3.5 Perspektivering I forlængelse af den handlingsanvisende indsats, vil jeg, i perspektiveringen, byde ind med hvad denne viden kan bruges til og hvilken betydning og konsekvenser den har for mig og eventuelt også for andre børnefysioterapeuter. 4 Teori 4.1 Neokortex Neokortex inddeles overordnet i 4 hjernelapper; pande-/frontallapperne og isse-/parietallapperne er adskilt af centralfuren. Bagtil og nedenfor ligger nakke-/occipitallapperne. Og i siderne ligger tindinge- /temporallapperne. Sidstnævnte er adskilt fra pande- /frontallapperne af lateralfuren. Nederst ligger lillehjernen/cerebellelum, hvis funktion jeg ikke kommer ind på her. (Gade, 1997) Lapperne bag centralfuren er organiseret i forhold til deres repræsentationer af omverdenen og kroppen og modtager dermed signaler udefra. Parietallapperne indeholder det somatosensoriske område og er involveret i bearbejdning af informationer fra kroppen inklusiv opfattelsen af rummelighed. Occipitallapperne dækker over synskortex og sender bl.a. signaler til temporallapperne, hvor genkendelsen finder sted. Sidstnævnte indeholder også Wernickes område, hvor sproglyde forbindes med deres betydning, samt det auditive område. (Gade, 1997) Figur 1 /= png?size=webview Dato: 29/ ) 5

6 Frontallapperne modtager informationer fra andre steder i hjernen og ikke udefra. Informationerne bearbejdes og der gives besked tilbage til det motoriske kortex og andre steder i hjernen. Frontallapperne er meget væsentlige ift. de eksekutive funktioner, hvorfor jeg vil gå lidt mere ind i beskrivelsen af dem i det følgende: På den bagerste del af frontallapperne, umiddelbart foran centralfuren, ligger motorisk kortex. Alle fysiske handlinger, små som store styres herfra via nervebaner ned gennem rygmarven og ud til musklerne. Foran det motoriske kortex ligger det præmotoriske kortex, hvor muskelgrupperne koordineres i forhold til hinanden i bevægelser. Resten af frontallapperne udgøres af præfrontale kortex. Her dannes impulser og lægges planer for handlinger, her skabes idéer, vurderes og evalueres. Det er et væsentligt område ift. opmærksomhed, koncentration, impulskontrol og er afgørende for emotionel stabilitet og fleksibilitet, og dermed meget væsentligt ift. eksekutive vanskeligheder. Enhver handling der ikke er refleksstyret afgøres af præfrontale beregninger. Præfrontalt kortex er underopdelt, ligesom resten af kortex er det. Den eneste underopdeling jeg vil komme ind på her er en obitofrontal del (nederst) og en dorsolateral del (øverst). Præfrontalt kortex har ikke direkte forbindelse til motorisk kortex, men til præmotorisk kortex, og udøver sin kontrol indirekte og via andre strukturer. Frontallapperne, der først er færdigudviklet omkring 25 års alderen, danner både grundlag for koordinering af muskler i den rigtige rækkefølge, og for en hensigtsmæssig rækkefølge i tænkningen. (Gade, 1997) I bunden af præfrontal kortex befinder der sig flere strukturer, der varetager koordineringen af det følelsesmæssige, det kropssansende og det rationelle. Gyrus cinguli opfatter emotioner, og er en af disse strukturer. Den spiller en stor rolle, når det er nødvendigt at handle imod medfødte eller tidligt indlærte impulser. Den er kilden til energi til både ydre og indre handlinger og er involveret i frivillige bevægelser og selektiv opmærksomhed. Området har stor betydning for integrationen af eksekutive funktioner. Det aktiveres i 6-8 måneders alderen og har bl.a. betydning for tilknytnings- og omsorgsadfærd. (Hart, 2006) Hjernens modning Det neurale netværk med milliarder af synaptiske forbindelser (nerveforbindelser) udvikler sig utrolig meget i de første leveår. I løbet af de første 8 måneder af spædbarnets liv forøges 6

7 den synaptiske tæthed ca. 8 gange og de tidlige livserfaringer har enorm betydning for hjernens endelig arkitektur. De primære sensoriske og motoriske områder er færdigudvoksede, men ikke helt funktionelle omkring 2-års alderen. I barnets hjerne sker der både en beskæring og en forstærkning af synapser. Desuden dannes der også nye synapser, der skal vedligeholdes ved hjælp af stimulering ellers går de til grunde igen. (Hart, 2006) Figur 2 Det neurale netværk. Kilde 1 Omkring nerveceller sidder der myelin, som er fedtskeder, der øger axonernes (nervetråde) evne til at lede nerveimpulser. Ved fødslen er der kun fuldt udviklede myelin i få områder af hjernen. Nogle af de første områder der er udviklet og dermed funktionsdygtige er motorisk kortex og limbiske strukturer, der er involveret ift. emotioner og hukommelse (Moos & Møller, 2000). 4.2 Eksekutive funktioner og vanskeligheder Eksekutive funktioner et psykologisk begreb og en forstyrrelse af de eksekutive funktioner er en forstyrrelse på et kognitivt niveau og ikke et nærmere bestemt anatomisk niveau. Eksekutive funktioner virker i forhold til andre kognitive processer, men er anderledes end disse, idet de er relativt domæne-uspecifikke, altså de kan ikke ledes tilbage til et konkret anatomisk sted i hjernen (Fleischer & Merland, 2007). Susan Hart (2006) skriver, at de eksekutive funktioner er spredt over mange forskellige områder i præfrontal kortex primært 1 Det har desværre ikke været muligt at finde kilden til denne skitse, som er kendt fra undervisning på modulet. Jeg har valgt at inddrage den alligevel, da jeg synes det er en rigtig god illustration af tekstens emne. 7

8 styret fra dorsolateral præfrontal kortex, hvilket er forbundet i et integreret system med orbitofrontal kortex, parietallapperne og forreste del af gyrus cinguli. Hos Damm (2003) defineres eksekutive funktioner som styringsfunktioner eller selvregulerende kontrolfunktioner og beskrives som færdigheder, der refererer til mere globale funktioner med indflydelse på alle aspekter af adfærd. Ifølge Fleischer & Merland (2007), definerer Birgitte Norlyk, at eksekutive funktioner er handlinger, der udføres for én selv og retter sig mod én selv for at udøve selvkontrol, målrettet adfærd og sikre det bedst mulige fremtidige udbytte. Opsummerende kan det fastslås, at eksekutive funktioner er selvregulerende kontrolfunktioner, der udføres for én selv og retter sig mod én selv for at udøve selvkontrol, målrettet adfærd og sikre det bedst mulige fremtidige udbytte. (Damm, 2003) (Fleischer & Merland, 2007) Anne Vibeke Fleischer (2004) giver en mere praktisk anvendelig definition på eksekutive funktioner. Jeg har fremhævet 5 væsentlige nøgleord: - Initiativ til og planlægning af sammensatte, organiserede, sekventielle handleforløb, - der udføres under løbende vurdering og justering og - under hensyntagen til omgivelsernes krav og forventninger, - således at personens egne behov tilgodeses, - og som resulterer i opnåelse af mål (proces eller produkt), som ligger i den nærmeste eller i en fjernere fremtid. (Fleischer, 2004, s.8) Ud fra nøgleordene vil jeg, i diskussionsafsnittet, give mit bud på hvordan eksekutive funktioner ses hos det 0-2 årige barn, med henblik på at besvare min problemformulering. Efter denne gennemgang af relevante neuroanatomiske strukturer og det psykologiske begreb eksekutive funktioner, som jo er et udtryk for en sammentænkning af viden inden for kognitions- og neuropsykologien, vil jeg bevæge mig over i den motoriske udvikling, ud fra en neurovidenskabelig synsvinkel. 8

9 4.3 Motorisk udvikling Jeg vil starte med, ganske kort, at inddrage Jean Piaget og hans første af 4 faser om barnets psykiske udvikling. Fasen kaldet det sensomotoriske erkendelsesniveau strækker sig fra fødslen til 2 års alderen. Piaget kalder denne fase for en erobring af hele den praktiske verden, barnet omgives af, ved hjælp af perception og motorik. Ved denne sensomotoriske assimilation når barnet fra en erkendelse, hvor alt er relateret til barnet selv til egen krop og til det opfatter sin egen krop, som om én blandt andre. (Piaget, 1992) Som nævnt i metodeafsnittet, har jeg fravalgt at beskæftige med den sansemæssige udvikling, blot med dette indlæg gøre opmærksom på, at sansningen er en integreret del af barnets kognition på dette stadie. Forskere har fundet ud af, at selektive bevægelser eksisterer allerede fra fostertilstanden (Shumway-Cook & Woollacott, 2001). Fra barnet fødes er den første store bedrift at det kan holde sit eget hoved, som regel ved 3-4 måneders alderen. I 4-6 måneders alderen lærer de at rulle fra mave til ryg og omvendt og ved 6-7 måneders alderen begynder de at kunne sidde selv. Mellem 10 og 15 måneder gammel begynder de at komme op og stå og lærer hurtigt i tiden derefter at stavre af sted fra møbel til møbel og til sidst frit. Det er som regel her de fleste børn er kommet til ved 2 års alderen. (Shumway-Cook & Woollacott, 2001) I den nyere bevægelsesteori anskues motorisk kontrol, udvikling og læring, ud fra et systemisk perspektiv. Det vil sige, at bevægelse opstår i et system af individet, omgivelserne og opgaven. Individsiden omfatter perception, kognition og de hjerneprocesser der har betydning for det motoriske output. Heri ligger også barnets psykiske udvikling og erfaring med tilknytning. Omgivelserne henviser til personer, fysisk rammer og kontekst, og opgaven omhandler hvilke krav der stilles til stabilitet, mobilitet og manipulation. Alle systemer interagerer med hinanden og påvirker hinanden. (Shumway-Cook & Woollacott, 2001, Østergaard, 2008) Netop derfor er det ikke tilstrækkeligt for os som fysioterapeuter, at have øje for det motoriske, vi må også inddrage udviklingspsykologien i behandlingen af småbørn. Derfor har jeg valgt at medtage det følgende afsnit, som omhandler udviklingspsykologi af Daniel Stern en af de største inden for dette område i nyere tid. 9

10 4.4 Udviklingspsykologi af Daniel Stern Stern mener, at barnet fødes med en lang række evner til at orientere sig og agerer socialt i verden, og at sanserne er uviklede allerede fra fødslen. Barnet oplever også allerede fra fødslen vitalitetsfølelser, som Stern beskriver som stemninger der mærkes i kroppen, for eksempel blid og beroligende eller brusende og ophidsende. Han adskiller vitalitetsfølelser fra de primære følelser som angst, sorg, vrede. Inden for den psykoanalytiske tradition har man arbejdet med børns udvikling, ud fra det synspunkt, at det var en stadieudvikling (for eksempel Erik Erikson og Margaret Mahler). Stern har i stedet valgt at arbejde ud fra en lagdelt model, hvor udviklingstrinene eksisterer side om side, når de er dannet, i stedet for at afløse hinanden. (Larsen, 2010) Han opererer med 4 trin i den psykiske udvikling; det begyndende selv, kerneselvet, det intersubjektive selv og det narrative selv. Barnet opnår en ny måde at opleve sig selv og andre på, på hvert af trinene. (Larsen, 2010) Hvad angår de tre første præverbale fornemmelser af selvet: fornemmelsen af et emergent selv 2, fornemmelsen af et kerneselv, fornemmelsen af et subjektivt (intersubjektivt) selv, er jeg ikke længere så overbevist om, at disse tre selvfornemmelser opstår i en klar, tidsmæssig rækkefølge, hvor hver ny fornemmelse føjes til de andre på den nævnte lagdelte måde. Jeg er på dette punkt mere tilbøjelig til at mene, at de alle tre opstår samtidig, først og fremmest som følge af deres indbyrdes dynamiske samspil. Hvis bogen skulle skrives i dag, ville jeg derfor holde disse tre fornemmelser af selvet adskilt, men placere dem sammen som underkategorier til en nonverbal fornemmelse af et selv. (Stern, 2001, s.14-15) Det er interessant, fordi Stern nu mener, at alle de nonverbale selvfornemmelser opstår samtidigt, hvilket tolkes som om, at det ikke længere er nødvendigt for en god udvikling, at det ene trin er velintegreret, før det næste trin kan tage over. Dette betyder at alle trinene skal tænkes ind samtidigt, når man prøver at forstå det lille barn. 2 Emergent selv svaret til det, der i Larsen (2010) kaldes det begyndende selv. 10

11 5 Analyse Jeg vi begynde analysen med at trække de fem nøgleord frem fra afsnittet om eksekutive funktioner, og komme med mine hypoteser om, hvor man ville kunne se disse problematikker hos børn i alderen 0-2 år, på trods af de eksekutive vanskeligheder først udvikles over tid efterhånden som hjernen modnes. Initiativ vil man kunne se meget tidligt. Allerede når barnet er få måneder gammelt kommer det sociale smil og det bliver mere opmærksomt på sine omgivelser. Dette fordrer også til bevægelser, og man vil kunne se at armene og benene vil bevæge sig, når barnet kommunikere, ligesom man vil kunne se medbevægelser fra munden. Planlægning af sammensatte, organiserede, sekventielle handleforløb, mener jeg vil være tydeligt, når barnet bevidst begynder at slå til en rangle, der hænger over dets hoved, når det bevidst triller fra den ene til den anden side for at komme tættere på legetøjet, og ikke mindst når det begynder at kravle og gå, hvor det skal koordinere at sætte den ene hånd/fod foran den anden. Jeg mener ligeledes, at barnet allerede fra de første bevidste bevægelser udfører en løbende vurdering og justering, via ydre feedback fra omgivelserne og indre feedback fra sanserne, specielt de proprioceptive sanser. (Shumway-Cook & Woollacott, 2001) Hvis barnet ikke stimuleres fra sine omgivelser allerede fra fødslen af, så vil det ikke have initiativ til at søge sin omverden. Hvis ikke der er noget, der er spændende for barnet inden for dets synsfelt, vil det ikke udforske verden omkring sig. Hvis det ikke får lov til skulle flytte sig for at nå ting, så ser barnet ingen grund til at øve denne færdighed. Og hvis barnet ikke udvikler sig motorisk, vil det også påvirke den kognitive udvikling negativt (Ericsson, 2005). I praksis ser jeg ofte børn i alderen 0-2 år. De henvises til mig, hvis der allerede fra fødslen har været indikation på forsinket udvikling (for eksempel hvis barnet er født for tidligt eller født med et handicap), eller hvis der opstår et atypisk bevægemønster i barnets første levemåneder (for eksempel bruger det ikke armene eller det kan ikke sidde selv, når dette forventes). Flere af disse børn udvikler eksekutive vanskeligheder. I min problemformulering stiller jeg spørgsmålstegn til, om det kan lade sig gøre, at se eksekutive vanskeligheder allerede i småbørns fysisk udtryk, for at kunne starte en indsats mere målrettet barnets vanskeligheder 11

12 langt tidligere. Men som præsenteret i teoriafsnittet, så fødes man ikke med eksekutive funktioner, men udvikler disse over tid, mens man vokser op. Derfor kan man ikke umiddelbart på et 6 måneders gammelt barn se, om det har/vil få eksekutive vanskeligheder. Men man kan se en adfærd, der er sammenlignelig med det. Dette vil jeg give eksempler på via to forskellige praksiseksempler. 5.1 Pige, 6 år, cerebral parese (CP) Ulla er født med en højresidig hemiparese 3. Hun ligner andre jævnaldrene grønlandske piger i udseende. Når hun bevæger sig, kan man se en forskel i bevægemønstret i forhold til andre børn. Hun er meget smilende og har god humor. Hun bliver stolt af sig selv, når hun laver et fint kreativt produkt eller kan klare en lidt svært motorisk øvelse. Hun knytter sig til voksne hun kender og har en passende adfærd overfor fremmede. Hun har sprog, er delvist dobbeltsproget, men det er ikke alderssvarende. Ulla har svært ved at indgå i lege med jævnaldrene hun vil gerne bestemme det hele og bider eller slår, hvis hun ikke får lov. Hun har svært ved at få veninder og leger ofte med yngre børn, hvor hun kan bestemme legen og få succes. Da Ulla var under 2 år, oplevede jeg en pige, der var letafledelig, havde svært ved at holde koncentrationen, hurtigt opgav, nemt blev sur og hurtigt blev træt. Man ved, at en af følgerne ved CP er en påvirket kognitiv udvikling (Spastikerforeningen, 2008), og man er i dag meget mere opmærksom på at børn der fødes med CP også har andre problemer end de fysiske. Men alt andet lige, så fremstår Ullas problemer både dengang og nu som problemer med de eksekutive funktioner. 5.2 Dreng, 6 år, forsinket udvikling og døv Kasper er født døv og har indopereret cochlearimplantat 4 på begge ører. Det betyder han er en proces nu med at erhverve sig hørelse. Han har i sin tidlige barndom været udsat for omsorgssvigt, forskellige plejefamilier og børnehjem. I det følgende vil jeg give en beskrivelse af Kasper som jeg oplever ham: 3 Hun er spastisk lam i højre side af kroppen, hvilket bevirker hun går ujævnt og højre hånd er svær for hende at bruge aktivt i aktiviteter. 4 Et cochlear implant er et elektronisk apparat (CI) der overtager funktionen af et defekt indre øre (sneglen). Det gør det ved at omdanne akustisk information til elektriske impulser, som sendes direkte til hørenerven ved hjælp af indopererede elektroder. (6/ , kl.09.45) 12

13 Kasper er en meget kærlig dreng, men han er ukritisk overfor voksenkontakt den ene kan være lige så god som den anden og han har svært ved at indgå i social leg med jævnaldrene. De andre børn gider ham ikke, fordi han ikke forstår hvad de siger (primærårsag er hørelsen) eller forstår reglerne i deres leg. Det ender oftest med, at han leger sin egen leg ved siden af de andres. Når han er alene og selv skal lege, er legen ofte monoton og uden egentlig handling. Da Kasper var lille var han meget overladt til sig selv. Der var meget lidt struktur på familielivet, hvilket for eksempel betød, at Kasper ofte var meget træt på grund af søvnmangel. Han var også dengang meget ukritisk overfor fremmede, og desuden virkede han generelt ligeglad og ikke i trivsel. Han fandt sig i alt hvad man bød ham og gik ind i alle aktiviteter uden at tage stilling til hvad det var. Kasper har, i dag, store problemer med initiativ og planlægning af sammensatte, organiserede, sekventielle handleforløb. Han har svært ved at koordinere bevægelser og han har svært ved at stoppe en aktivitet han er i gang med, og han lærer ikke af den øvelse og de erfaringer han gør sig. Han glemmer fra gang til gang hvordan opgaven skal løses, og der går utrolig lang tid, inden han forbedrer sig i forhold til konkrete øvelser. En del af hans eksekutive problemer, har rod i arbejdshukommelsen, som er en eksplicit hukommelse (bevidste), der er med til at fastholde vejen til målet og selve målet under udførslen. Eksplicit hukommelse bruges også til at genkalde, hvad der virkede sidste gang og derfra så tænke sig til, hvad der vil virke næste gang. Han har også problemer med den implicitte hukommelse (ubevidst), som er med til at kroppen husker hvilken teknik der virker bedst. (Hart, 2006) Han tager ingen eller meget få initiativer til selv at komme videre i sit handleforløb, hvilket blandt andet kræver, at man kan beherske analysetænkning og har sekvensopfattelse. Man skal kunne opfatte helheder/dele og være i stand til at se at den ene handling kommer før den anden. (Fleischer & Merland, 2007 & Hart, 2006). Den adfærd jeg så, da Kasper var under 2 år gammel, vil jeg tilskrive hans omsorgssvigt. Jeg er af den overbevisning at omsorgssvigtet er, om end ikke hele årsagen, så en del af årsagen til han i dag har eksekutive vanskeligheder. Jeg finder støtte for dette synspunkt hos Fleischer & Merland (2007), der fremfører det, som en mulig årsag. 13

14 Men kan man tale om at eksekutive vanskeligheder er synlige i de første leveår? Det vil jeg diskutere i det følgende afsnit. 6 Diskussion & Vurdering I forhold til de to præsenterede cases, og ud fra de 5 nøgleord (jf. afsnit 4.2) ses følgende indikationer på at Ulla, allerede som 0-2 årig viste tegn på eksekutive vanskeligheder: Manglende idéer til udførsel af opgaver. Letafledelig manglende evne til at fastholde målet - nedsat arbejdshukommelse. Utålmodig og handlede spontant manglende evne til at planlægge fremtidige handlinger, samt til at hæmme irrelevante impulser. Hvor Kasper derimod ikke vidste sådan nogle tegn, da han var så lille. Hos ham så man, at han var: Ukritisk i forhold til opgaver og til fremmede. Og led af søvnmangel De tegn vi ser hos Ulla, kan bare ikke tilskrives eksekutive vanskeligheder ifølge den inddragede teori. Hjernen er i en modningsproces hos småbørn og er meget ufuldstændig i forhold til eksekutive funktioner. Det vil sige, at man ikke har kunnet forvente, at hun vil være i stand til at udvikle idéer til løsning af opgaver eller at fastholde sit mål fra start til slut, for de kognitive evner har ikke rakt så langt. Den adfærd Ulla udviste da hun var lille, er sammenlignelig med eksekutive vanskeligheder, men ifølge neurovidenskabeligt og psykologisk teori, så skyldes det ikke på daværende tidspunkt eksekutive vanskeligheder. Ulla har den dag i dag, eksekutive vanskeligheder. Årsagen kan være hendes diagnose Cerebral Parese, eller måske en kombination mellem det og uhensigtsmæssige påvirkninger i hendes psykosociale udvikling. Kaspers eksekutive vanskeligheder er først blevet tydelige efterhånden som hans hjerne er modnet. Han er et eksempel der følger bøgerne. Men jeg kan ikke undgå at stille mig selv det spørgsmål hvilken forskel det vil gøre, hvis eksekutive vanskeligheder kunne diagnosticeres i 0-2 års alderen ud fra det fysiske udtryk? Ville jeg have gjort noget anderledes i den måde 14

15 jeg planlage træningen, i måden hvorpå jeg inddrog omsorgspersoner omkring barnet eller i den vejledning og rådgivning jeg gav til forældrene. Ærligt, så tror jeg det ikke. Når jeg præsenteres for et lille barn, der har brug for fysisk træning, har jeg en systemisk tilgang, hvor jeg kigger på barnet, på omgivelserne og på konteksten. Dette inkluderer, at jeg vurderer, hvor barnet er i forhold til sin motoriske, sensoriske og psykologiske udvikling, således jeg kan anlægge en tilgang adækvat med barnets udvikling. Dog er jeg blevet klogere i dette forløb, og har forandret min praksis på den måde, at jeg nu i langt højere grad er mig eksekutive funktioner og vanskeligheder bevidst i planlægningen og udførslen af træningen. Jeg tager mere højde for, hvor barnet er i forhold til hjernens modning og sammenholder det med mine forventninger til opgaveløsning. Se endvidere afsnittet Handlingsanvisende indsats. 6.1 Metodediskussion Problemformuleringen opstod ud fra det fokus anlagt af modulbeskrivelsen kognition og neuropsykologi. Emnet faldt på eksekutive vanskeligheder, idet det relaterer til min egen praksis. Jeg har valgt at søge svar på problemformuleringen ud fra den litteratur, vi er præsenteret for på modulet, samt supplerende litteratur inden for det neurovidenskabelige og udviklingspsykologiske område. Teorigrundlagt har fungeret godt i arbejdsprocessen, og har kunnet bidrage med relevante vinkler på problemformuleringen. Kildekritisk vil jeg trække Motor Control af Shumway-Cook & Woollacott (2001) frem, idet der er udkommet en nyere udgave i 2007, som det ikke har været muligt at fremskaffe. Ud fra smugkig i en delvis online udgave (Google Bøger, 2010), kan jeg dog se, at de referencer inddraget her, stadig er gældende i den nye udgave. I en større og mere uddybende udgave af dette undersøgelsesfelt, ville det være relevant at samle en langt bredere empiri fra praksis. Man kunne lave en undersøgelse og teste børn på forskellige parametre børn man formoder, ud fra observationer, at have eller være i risiko for at udvikle eksekutive vanskeligheder, sammenlignet med børn der ikke er. Et fokusområde kunne være tilknytningspsykologien af for eksempel John Bowlby. Alt dette er udeladt i denne opgave, da det fordrer til en længere tidsperiode og en mere omfangsrig opgave. 15

16 7 Konklusion Problemformuleringen lyder således: Hvordan skiller småbørn med eksekutive vanskeligheder sig ud fra andre småbørn i deres fysiske udtryk? Barnet der gennemgår den normale motoriske, sociale og psykiske udvikling vil udvikle sig eksplosivt i de to første leveår i deres adfærd og fysiske udtryk. Det vil være synligt, gennem de færdigheder de opnår, samt den adfærd de udviser i forhold til sig selv, andre og omgivelserne. Børns vanskeligheder med idéudvikling, planlægning og gennemførelse af handlinger kan først fastslås som eksekutive vanskeligheder, når barnet er ældre end 2 år, for det er først herefter det præfrontale kortex modnes, hvorfra mange af de eksekutive funktioner styres. Småbørn der senere udvikler eksekutive vanskeligheder, kan også havde disse problemer, men på dette tidspunkt skyldes det hjernens umodenhed frem for eksekutive vanskeligheder. Dette gør det svært at svare på problemformuleringen, idet den ikke længere er gangbar, fordi småbørn ikke kan have eksekutive vanskeligheder, når deres eksekutive funktioner endnu ikke er udviklede. 8 Handlingsanvisende indsats Ud fra konklusionen kan relevansen af en handlingsanvisende indsats diskuteres. Men jeg vil alligevel gerne fremhæve det faktum, at tilgangen til småbørn med vanskeligheder som Ulla og Kasper, bør læne sig op ad tilgangen til ældre børn med eksekutive vanskeligheder. Fleischer & Merland (2007) anbefaler, at man til børn med eksekutive vanskeligheder laver en form for kogebog, der beskriver hvordan daglige rutiner og opgaver skal udføres. Den skal fungere som en vejledning, barnet altid kan have med sig, og behovet tydeliggøres dermed for alle omsorgspersoner, der også indbydes bør have en god og fyldig kontinuerlig kommunikation. Som børnefysioterapeut er det vigtigt ikke kun at kende til barnets motoriske udvikling men også til den psykosociale udvikling. Viden om hjernens modning er ligeledes yderst relevant, specielt i forhold til at stille barnet adækvate opgaver. Dette vil også medføre en højere grad af validitet, når der skal evalueres på opgaver, tests og undersøgelser. 16

17 9 Perspektivering På trods af problemformuleringens mangel på gangbarhed, mener jeg bestemt dette emne er af relevans for andre børnefysioterapeuter (og ergoterapeuter). Der er en tendens til, blandt terapeuter, at blive meget monofaglig og kun have den motoriske udvikling for øje. Den psykologiske del fylder ikke særlig meget på grunduddannelsen, hvorfor man kun i meget ringe grad bliver sporet ind på denne del af barnets udvikling. Ligeledes bliver neuroanatomien og hjernens modning gennemgået i de første semestre og bliver sidenhen kun sporadisk berørt. Denne opgave er med til at sætte fokus på disse andre områder af barnets udvikling, som bør tænkes med ind i den børnefysioterapeutiske praksis. Handlingsforslagene fra Fleischer & Merland (2007) ligger meget op til verbal kommunikation med barnet. Det er problematisk i forhold til børn som Ulla og Kasper, som begge er fremmedsproget og Kasper er endvidere døv. Det bliver i høj grad den nonverbale kommunikation, som bliver bærende for kommunikationen. Dette er endnu en grund til, at det er nødvendigt, at være i besiddelse af en viden, der går ud over egne faggrænser. Hvis vi lukker os for meget inde med vores egen faglighed, går det ud over børnenes udvikling, og muligheden for at vi forstår dem på flere parametre, end blot det som vores eget fag har lært os. Jeg vil hermed opfordre alle, der arbejder med børn til at se bredere og være åben overfor en blanding af faglighed og teorier. Dette giver de bedste udviklingsmuligheder for alle børn. 17

18 10 Litteraturliste Damm, D. et al. (2003). Eksekutive funktioner. Testkompendium til psykologisk undersøgelse af børn. Psykologisk Forlag. DK Ericsson, I. (2005). Ger fysisk aktivitet bättre kunskapsutveckling? Idrottsforum.org, (7.dec.2010). SE. Fleischer, A.V. (2004). Eksekutive funktioner hos børn. Den blå serie nr.25. Forlaget Skolepsykologi. DK. Fleischer, A.V. & Merland, J. (2007). Eksekutive vanskeligheder hos børn. Dansk Psykologisk Forlag. DK. Gade, A. (1997). Hjerneprocesser. Kognition og neurovidenskab. Frydenlund. Kap. 1-3,5,15. Google Bøger (2010), control&source=bl&ots=lbygfvhrow&sig=srxiojm9emjhdeg4wcy- EaspwYk&hl=da&ei=Of7zTLnvHsO88gaZx- SODA&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=9&ved=0CDsQ6AEwCA#v=onep age&q&f=false (dato: 9.dec.2010, kl ). Hart, S. (2006). Hjerne, samhørighed, personlighed. Introduktion til neuroaffektiv udvikling. Hans Reitzels forlag. Kap. 1-3,8,10,13,14. Larsen, O.S. (2010). Psykologiens veje ibog. Systime A/S. Udviklingspsykologi. Dato: 6.dec Kap.6. Moos, T. & Møller, M. (2000). Basal Neuroanatomi. FADL s Forlag. Kap.11. Piaget, J. (1992). Barnets psykiske udvikling. Hans Reitzels Forlag, DK. Del 1, kap.1. Shumway-Cook, A. & Woollacott, M. (2001). Motor Control. Lippincott Williams & Wilkins, USA. Kap.1-4, 13. Spastikerforeningen (2008). Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen. DK. Stern, D. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden. Hans Reitzels Forlag, DK. Introduktion, 1.del, 2.del. 18

19 Østergaard, H. (2008). Motorisk usikre børn. Munksgaard Danmark, DK. Introduktion, kap.1. 19

Af: Gitte Meilandt Siersbæk

Af: Gitte Meilandt Siersbæk OMSORGSSVIGT INDVIRKNING PÅ MOTORISK UDVIKLING OG LIERING FYSIOTERAPEUTENS ROLLE I FORHOLD HERTIL Af: Gitte Meilandt Siersbæk Studienummer: 136135 VIA University College Fleksibel diplomuddannelse med

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen Kognitive vanskeligheder og cerebral parese Spastikerforeningen I denne pjece ønsker Spastikerforeningen at beskrive nogle af de forskellige kognitive vanskeligheder, som spastikere kan have. Det er i

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VAF Psykologi B Johan Poulsen

Læs mere

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold.

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold. Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Flex hold VUC Vestegnen FLEX hf Psykologi C hold Kursisterne et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 12 Maj 13 Institution Roskilde Handelsskole HHX Fag og niveau Psykologi C Uddannelse Lærer(e) Hold

Læs mere

Neuropædagogik og demens

Neuropædagogik og demens - Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive

Læs mere

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år.

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. En vigtig pointe for overhovedet at kunne tale om hjerneudvikling og modning hos børn er, at hjerner udvikler sig som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Kursuskatalog. Interne kurser Gelerts gård

Kursuskatalog. Interne kurser Gelerts gård Kursuskatalog Interne kurser Gelerts gård Dette katalog indeholder beskrivelsen af de kurser pædagoger, terapeuter, assistenter og PAU etc. skal gennemgå som basis for at arbejde på Gelerts gård. Kataloget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber

Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber Termin Maj/juni 2012 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Psykologi niveau c Tina Ovesen Hh12psy11123 Materiale:

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ Indhold Præsentation samt afgrænsning af emne og formål Cases Hjernens udviklingsprincipper Sensitive udviklingsperioder Informationsstrømme det implicitte og eksplicitte hukommelsessystem Udviklingsfaser

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 12 Maj 13 Institution Roskilde Handelsskole HHX Fag og niveau Psykologi C Uddannelse Lærer(e) Hold

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 10/11 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

For tidligt fødte børn i dagplejen

For tidligt fødte børn i dagplejen For tidligt fødte børn i dagplejen Udarbejdet af Anny Zahlekjær Vejleder: Bente Maribo Synopsis i individ- og specialpædagogik, Modul nr.:74445. Ballerup Kommune hold 2. CVU Storkøbenhavn Afleveringsdato

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Marts 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Børn med og uden diagnoser * Autisme og Aspergers Syndrom - GUA * ADHD og ADD (opmærksomhedsforstyrrelse)

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution IBC Kolding Uddannelse Hhx Fag og niveau Psykologi B Lærer(e) Teddy Barrett & Marianne

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm. xxx RITA-projektet er et projekt med vægt på rummelighed og IT-Analyser. Projektleder Steen Hilling, direktør (neuropsykolog & exam.certificeret personlighedspsykolog) Projektet er et samarbejde mellem

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Sikon 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Selvforståelsesforløb * Hvordan fungerer hjernen * Personlighed sociale evner * Kognitiv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF(2-årig) Psykologi C

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt Kommunikation Det er ikke nemt men enkelt Hverdagsbevidsthhed Vi er som mennesker nød til: Redigere og sortere det forstyrrende væk i vores hverdags oplevelser, for at skabe mening, ro, undgå kaos og angst.

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Syn og hjernefunktioner.

Syn og hjernefunktioner. Syn og hjernefunktioner. De fleste forbinder synet med øjnene. Og det er da også rigtigt, at det vi ser opfanges af øjnene, men det er hjernen der tolker og forstår det, vi ser. Det er også hjernen, der

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER SKOVMOSESKOLEN Hvad kan vi? FYSIOTERAPEUTER OG ERGOTERAPEUTER FYSIOTERAPI Som fysioterapeuter på Skovmoseskolen vurderer vi elevens bevægelser og motoriske funktionsevne. Børn lærer vigtige færdigheder

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015

Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, som arbejder med udsatte børn/unge eller med mennesker med særlige behov

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

FRA PAS TIL PRAKSIS. En e-bog af Lotte Behrend

FRA PAS TIL PRAKSIS. En e-bog af Lotte Behrend FRA PAS TIL PRAKSIS En e-bog af Lotte Behrend INDEX DEN INDLEDENDE SAMTALE 02 GRUNDLAGET FOR LÆRING 03 o OPMÆRKSOMHED 04 KOGNITIVE ANALYSER 06 KOGNITIVE STRATEGIER EKSEKUTIVE FUNKTIONER 08 INDIVIDUELLE

Læs mere

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt!

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! 1. Målsætning Sæt drømmemål Procesmål Præstationsmål Resultatmål Delmål God Planlægning i.f.t. målene er yderst vigtig. Følg pilene og skab:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 15 Herning HF

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Neuropsykologiske betragtninger over APD.

Neuropsykologiske betragtninger over APD. Klinisk psykolog Christian Worsøe, Kolding Kommune, Børnerådgivningen Nicolaiplads 6, 6000 Kolding chwo@kolding.dk Neuropsykologiske betragtninger over APD. Testresultater, der opfordrer til en audiologisk

Læs mere

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode Neuropædagogik kram og fuglefløjt! DKDK Årskursus Torsdag, 11. september2014 Charlotte Voetmann Neuropædagogisk, demensvejleder, m.fl. Præsentation Hjernen (meget kort) Kommunikation Sansebearbejdning

Læs mere

De Utrolige År. Et evidensbaseret program til forældre med børn i alderen 0 12 år

De Utrolige År. Et evidensbaseret program til forældre med børn i alderen 0 12 år De Utrolige År Et evidensbaseret program til forældre med børn i alderen 0 12 år De Utrolige År Programserie Forældreprogram Institutions- og Skoleprogram Børneprogram 0 1 år 1-6 år 7 12 år Formålet med

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere