Til brug i klinisk undervisnning på sygeplejerskeuddannelsen. i Region hovedstaden. Januar 2015

Transkript

1 Til brug i klinisk undervisnning på sygeplejerskeuddannelsen i Region hovedstaden. Januar 2015 Side 1 af 31

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generel Introduktion... 3 Opbygning... 3 Begrebsafklaring... 4 Viden:... 4 Færdigheder:... 4 Kompetencer:... 4 Medicinhåndtering:... 4 Model for sygeplejerskens ansvarsområder i forbindelse med medicinhåndtering... 5 Refleksionsspørgsmål til model... 7 Områder til inspiration, refleksion og færdighedstræning... 8 Den studerendes optegnelser Statusark Litteratur Udviklet af: Ulla Hendriksen, Klinisk Uddannelsesansvarlig oversygeplejerske Psykiatrisk Center Glostrup Lis Suhr, Klinisk Lektor Rigshospitalet og Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Ghita Felding Jensen, Uddannelsesansvarlig Hillerød Kommune Betina Wilhjelm, Uddannelsesansvarlig Rigshospitalet Cecilie Buch Rasmussen, Udviklingskonsulent Center for HR, Region Hovedstaden Som led i projekt Farmakologi og medicinhåndtering Side 2 af 31

3 Generel Introduktion Logbog i medicinhåndtering for sygeplejerskestuderende i Region Hovedstaden er et studie- og læringsredskab til brug i den kliniske undervisning. Logbog i medicinhåndtering understøtter den studerendes læring inden for medicinhåndtering i alle kliniske moduler. Den skal bidrage til, at både studerende og kliniske vejledere /-undervisere kontinuerligt retter opmærksomheden på medicinhåndtering gennem hele sygeplejerskeuddannelsen og derved sikrer den studerende mulighed for at opøve medicinhåndteringskompetencer. Logbog i medicinhåndtering er udviklet som led i projekt Farmakologi og medicinhåndtering i Region Hovedstaden. Projektet tager udgangspunkt i et mål om at løfte kompetenceniveauet hos sygeplejerskestuderende inden for farmakologi og medicinhåndtering, for herigennem at kvalitetssikre området og mindske medicineringsfejl. Medicineringsfejl udgør en stor risiko for patientsikkerheden, og der sker fortsat mange utilsigtede hændelser og nær hændelser, hvorfor der er politisk og ledelsesmæssigt fokus på uddannelse og kompetenceudvikling af sundhedspersonale inden for farmakologi og medicinhåndtering. (Patientombuddet, Enhed for patientsikkerhed, Region H Region Hovedstaden 2011) Opbygning Logbogen i medicinhåndtering er en del af den studerendes Portfolio, og opbevares der gennem hele uddannelsen. Logbogen bestå foruden denne introduktion af flere dele: en del med forslag til Områder til inspiration, refleksion og færdighedstræning, en del til den "studerendes egne optegnelser" samt et "statusark". Områder til inspiration, refleksion og færdighedstræning Denne del anvender den kliniske vejleder / -underviser 1 og den studerende som udgangspunkt for refleksionssamtaler og for drøftelser af videns- og færdighedsområder. Den studerende kan bruge refleksionsområderne som vejledende i forhold til egne studier i medicinhåndtering. Den kliniske vejleder /- underviser kan benytte refleksionsområderne som udgangspunkt for planlægning af det kliniske undervisningsforløb. Den studerendes optegnelser Her kan den studerende bl.a. beskrive de patient / borger 2 situationer der ligger bag kompetenceudviklingen samt hvilken litteratur der er anvendt. Optegnelserne opbevares i den studerendes Portfolio Statusark Statusarkene udfylder den studerende og klinisk vejleder/ -underviser i samarbejde. Arkene danner udgangspunkt ved første studiesamtale i modulet for planlægning af den studerendes studieforløb i forhold til medicinhåndtering. Ved de følgende og den afsluttende studiesamtale udfyldes skemaet. 1 Klinisk vejleder/ - underviser er de personer ansat i klinikken, som har pædagogisk og uddannelsesmæssigt ansvar for de studerende kliniske undervisningsforløb 2 I materialet bruges fællesbetegnelsen patient/ borger for den person sygeplejen er rette mod. Side 3 af 31

4 Begrebsafklaring Logbog i medicinhåndtering er bygget op omkring allerede kendte begreber fra sygeplejerskeuddannelsen. Bl.a. tages der udgangspunkt i den danske kvalifikationsramme, Bigg s solotaksonomi samt Sundhedsstyrelsens definitioner i forhold til medicineringsprocessen. Viden: omfatter både viden om et emne og forståelse, det vil sige, om man er i stand til at sætte sin viden i sammenhæng og forklare den for andre. Viden kan både være teori og praksis. Færdigheder: er det, som man gør eller udfører. Der kan være tale om praktiske færdigheder, kognitive færdigheder, kreative færdigheder eller kommunikative færdigheder. Kompetencer: er evnen til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst. Her er ansvar og selvstændighed centrale begreber. Undervisningsministeriet (2010) Taksonomi til vurdering af studerende viden: 1. Kan genkende, beskrive og identificere 2. Kan anvende og forstå faktaviden i simple sammenhænge 3. Kan beherske faktaviden i nye og komplekse sammenhænge Taksonomi til vurdering af studerendes færdigheder: 1. Registrere, opdage, observere og vise opmærksomhed 2. Efterligne, vælge og sætte sammen, udføre 3. Mestre, kombinere og forandre Taksonomi til vurdering af studerendes kompetencer: kombinerer viden og færdigheder 1. Under vejledning 2. Med en høj grad af sikkerhed 3. Selvstændigt (Biggs Solotaksonomi er inspireret af Torbens Jensens notat 2007) Medicinhåndtering: Alle procedurer der foretages med medicin, - efter at apoteket har udleveret det. (Sundhedsstyrelsen 1998; Sundhedsstyrelsen 2011) Medicineringsproces: Medicinordination: En læges videregivelse af beslutning om at behandle en patient med såvel receptpligtig medicin som håndkøbsmedicin. Dispensering: De processer hvorved personale optæller eller tilbereder ordineret medicin til indgift, dvs. afmåler, ophælder eller optrækker i anden beholder, samt eventuelt tilsætter middel til opløsning eller blanding. Medicinadministration: Personalets omdeling og hjælp til patientens indtagelse af medicin, herunder den fornødne observation af patienten. Side 4 af 31

5 Selvadministration: Patienten har selv ansvar for at indtage medicinen. (Personale skal fortsat observere patienten) Medicindokumentation: Ordnede optegnelse af planlagt og udført sygepleje. (Sundhedsstyrelsen 1998; Sundhedsstyrelsen 2011) Endvidere knyttes i Logbog for medicinhåndtering begrebet Sundhedspædagogiske overvejelser til medicineringsprocessen. Dette begreb dækker over informations-, vejlednings- og undervisningsopgaver knyttet til medicinhåndteringen, rettet mod patienter / borgerne, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere. Studerende og kliniske vejledere/ - undervisere henvises i øvrigt til følgende; Rammer og retningslinjer for klinisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen ( 2014), hvori den studerendes ansvar og kompetence fremgår i forhold til medicinhåndtering. Modulbeskrivelser, studieordning samt regionale, kommunale og lokale retningslinjer indenfor medicinhåndtering. Model for sygeplejerskens ansvarsområder i forbindelse med medicinhåndtering (Udarbejdet af arbejdsgruppen efter inspiration fra Københavns Kommunes projekt Ledelse i medicinhåndtering ) Modellen giver et overblik over sygeplejerskens ansvarsområder i forbindelse med medicinhåndtering. Der kan fokuseres på enkelte elementer i processen i forhold til medicinhåndtering relateret til en patient /borger situation i det konkrete kliniske undervisningssted Den studerende arbejder gennem uddannelsen frem mod en varetagelse af den samlede medicineringsproces og opøvelse af kompetencer inden for sygeplejerskens ansvarsområder. Der er udviklet refleksionsspørgsmål til modellen, der kan anvendes ved refleksionssamtaler eller som ramme for selvstudier. Der er mulighed for, at de enkelte kliniske undervisningssteder kan tilføje elementer i cirklen, der er relevante for netop den aktuelle praksis. Side 5 af 31

6 Sygeplejerskens ansvarsområder i forbindelse med medicinhåndtering Samarbejde med praktiserende læge, hospitalslæge og sygeplejersken Dokumentation Evaluere mål justere handleplan Sygeplejefaglig vurdering Observere virkning/bivirkning Patient / Borger Bestil medicin, sikre at ordineret medicin er tilgængeligt Give medicin (administation) Modtage og opbevare medicin Dosere medicin (dispensering) Side 6 af 31

7 Refleksionsspørgsmål til model Patient / Borger inddragelse Hvilke sundhedspædagogiske overvejelser skal gøres? Hvordan tilrettelægges information og vejledning? Hvilke ansvarsområder har henholdsvis lægen og sygeplejersken Sikker kommunikation Sygeplejefaglig Vurdering Hvilke elementer indgår i en sygeplejefaglige vurdering? Hvilke patientologiske og curologiske overvejelse? Bestil medicin, sikre at ordineret medicin er tilgængeligt Hvilke overvejelser skal gøres i forhold til indlagte patienter, borgere i eget hjem, ambulante patienter m.v.? Hvilke retningslinjer findes på området? Modtage og opbevare medicin Bortskaffe medicin Hvilke retningslinjer findes for opbevaring af den konkrete medicin? Hvordan sikres viden overført til kollegaer? Dosere medicin - (dispensering) Hvilke lovgivnings - og arbejdsmiljømæssige retningslinjer findes, lokalt, regionalt og nationalt? Hvilke patientsikkerheds overvejelser skal gøres? Give medicin - (administration) Hvad gør sig særligt gældende ved den konkrete administrationsform? Hvilke etiske overvejelser er der? Sundhedspædagogiske overvejelser Observere virkning/bibirkning Hvilke generelle og specifikke observationer knytter sig til lægemiddelgruppen og det konkrete præparet? Sundhedspædagogiske overvejlelser Dokumentation - evaluere mål og justere handleplan Hvordan dokumenteres medicineringsprocessen? Side 7 af 31

8 Områder til inspiration, refleksion og færdighedstræning Den studerende og den kliniske underviser / -vejleder kan anvende denne del af Logbog i medicinhåndtering som udgangspunkt for refleksionssamtaler. De beskrevne områder skal give et overblik over den samlede kompleksitet i medicinhåndtering og støtte den studerende i at få øje på områder til fordybelse. Det skrevne er næppe dækkende for alle kliniske undervisningssteder, hvorfor der er mulighed for tilføjelser. Områder til inspiration, refleksion og færdighedstræning skal forstås dels som guide til området, dels som en konkretisering af det samlede læringsudbytte for farmakologi og medicinhåndtering i sygeplejerskeuddannelsen; at en professionsbachelor i sygepleje har færdigheder til at mestre lægemiddelregning og medicingivning. (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje. 2008, bilag 1 (læringsudbytte for en professionsbachelor i sygepleje, #12)) Den kliniske vejleder / -underviser kan endvidere anvende denne del af logbog i medicinhåndtering som udgangspunkt for tilrettelæggelse af det kliniske undervisningsforløb i farmakologi og medicinhåndtering. Den studerende kan benytte delen som guide i egne studier. Som baggrund for vurdering af kompetencer anvendes følgende taksonomi: Taksonomi til vurdering af viden: 1. Kan genkende, beskrive og identificere 2. Kan anvende og forstå faktaviden i simple sammenhænge 3. Kan beherske faktaviden i nye og komplekse sammenhænge Taksonomi til vurdering af færdigheder: 1. Registrere, opdage, observere og vise opmærksomhed 2. Efterligne, vælge og sætte sammen, udføre 3. Mestre, kombinere og forandre Taksonomi til vurdering af kompetencer: kombinerer viden og færdighede 1. Under vejledning 2. Med en høj grad af sikkerhed 3. Selvstændigt (Biggs Solotaksonomi er inspireret af Torbens Jensens notat 2007) Med udgangspunkt i følgende begrebsafklaring: Viden: omfatter både viden om et emne og forståelse, det vil sige, om man er i stand til at sætte sin viden i sammenhæng og forklare den for andre. Viden kan både være teori og praksis. Færdigheder: er det, som man gør eller udfører. Der kan være tale om praktiske færdigheder, kognitive færdigheder, kreative færdigheder eller kommunikative færdigheder. Kompetencer: er evnen til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst. Her er ansvar og selvstændighed centrale begreber. Undervisningsministeriet (2010) Side 8 af 31

9 Vejledende områder til inspiration, refleksion og færdighedstræning Generelt for alle administrationsformer: VIDEN om: Administrationsformen Farmakokinetik og -dynamik Vejledende vidensområder indenfor administrationsformerne (se evt. statusark for uddybelse) Overvejelser og begrundelser for at vælge denne administrationsform generelt, og specifikt for en konkret patient / borger Etiske overvejelser Hvor og hvordan optages, virker og udskilles lægemidlet? Lokal- eller systemisk virkning? Dosering, dispensering og administrering Overvejelser i forhold til dosering, dispensering og administrering generelt og specifikt for en konkret patient / borger Planlægning, herunder sikkerhed, plads og ro Virkning, interaktion og bivirkning Hvilke observationer skal gøres? Og hvordan? Dokumentation og videregivelse af oplysning til kollegaer og samarbejdspartnere Side 9 af 31

10 Sygeplejefaglige overvejelser Patientens almentilstand herunder allergier, symptomer, m.v. Patientens / borgerens præferencer, behov, viden m.m. Informationsmaterialer til patient / borger / pårørende Specifikt for klinikstedet: FÆRDIGHEDER: Vurdering af ordination Dispensering Administrering Vejledende færdighedsområder inden for medicineringsprocessen I forhold til en konkret patient / borger Indikationer og kontraindikationer Overvejelser om administrationsmåden, doseringen samt interaktioner og kontraindikationer Overholder sikker kommunikation Udfører korrekt dispensering Overholder hygiejniske principper for dispensering Organisatoriske overvejelser (f.eks. bestilling af medicin) Holdbarhed og opbevaring Formår at skabe et roligt og sikkert miljø for processen Planlægger administration i forhold til patientens / borgerens døgnrytme, herunder aftaler, måltider og andre relevante overvejelser Overholder korrekt administrationsprocedurer i henhold til patientsikkerhed m.v. Kan vurdere om patienten / borgeren anvender lægemidlet korrekt Overholdelse af hygiejniske principper for administrering Udfører relevante observationer herunder vurderer relevant tidsperspektiv Uddelegering til kollega / samarbejdspartner Sundhedsteknologiske redskaber (ex. EPM, FMK, PDA, m.fl.) Organisatoriske aspekter Kan fremskaffe / bestille, sikre korrekt opbevaring og bortskaffelse af medicin Sundhedsøkonomiske overvejelser Side 10 af 31

11 Information, vejledning, undervisning Sikre at patienten / borgeren / eventuelt pårørende er informeret, evt. undervist og guidet til selvadministration Sikre at kollegaer og samarbejdspartere er informeret, undervist / vejledt i forhold til viden om patienten / borgeren, administration af lægemiddel m.v. Dokumentation Observation af patienten / borgeren Anvender dokumentationsredskab korrekt Videregiver nødvendige informationer / oplysninger om patienten / borgeren i forhold til medicinhåndteringsprocessen til øvrige samarbejdspartnere Sikre at patienten / borgeren observeres for virkning og bivirkninger Indhenter nødvendige oplysninger hos kollegaer / samarbejdspartnere / patienten / borgeren / pårørende om lægemidlets virkning og eventuelle bivirkninger Specifikt for klinikstedet: KOMPETENCER: Kompetencevurdering og udvikling Udviser den studerende, under hensyntagen til det aktuelle modul, klinisk handlekompetence, hvor relevant viden og færdigheder, i en konkret klinisk kontekst kommer til udtryk i.f.t. ovenstående? Side 11 af 31

12 Vejledende områder til inspiration, refleksion og færdighedstræning Juridiske rammer, faglige og organisatoriske retningslinjer VIDEN om: Lovgivning Retningslinjer Vejledende vidensområder Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Bekendtgørelse af Sundhedsloven - Patienter og borgeres retsstilling Bekendtgørelse af lov om social service Sundhedsstyrelsens retningslinjer for korrekt håndtering af medicin Den danske kvalitetsmodel Lokale retningslinjer Retningslinjer for medicindispensering og administration. Sygeplejerskeuddannelserne i Region Hovedstaden (KURH.dk) Sygeplejeetiske retningslinjer Retningslinjer for dokumentation og formidling af sygepleje Vejledninger Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Regionale og kommunale vejledninger Lokale vejledninger Side 12 af 31

13 FÆRDIGHEDER: Vejledende færdighedsområder Udfører medicinhåndtering efter gældende love, vejledninger og retningslinjer Inddrager relevante samarbejdspartnere i medicineringsprocessen under hensyntagen til lovgivning, retningslinjer og vejledninger Foretager uddelegering efter gældende lokale regler og retningslinjer på området Sikre patienten / borgerens retsstilling i forbindelse med medicinhåndtering Overholder og vurderer fagetiske retningslinjer Sikrer og udfører dokumentation og formidling af medicineringsprocessen efter gældende regler Specifikt for klinikstedet: KOMPETENCER: Kompetencevurdering og udvikling Udviser den studerende, under hensyntagen til det aktuelle modul, klinisk handlekompetence, hvor relevant viden og færdigheder, i en konkret klinisk kontekst kommer til udtryk i.f.t. ovenstående? Side 13 af 31

14 Vejledende områder til inspiration, refleksion og færdighedstræning Sundhedspædagogiske aspekter af sygeplejen i medicineringsprocessen VIDEN om: Vejledende vidensområder Sundhedspædagogik Sundhedspædagogiske teorier og begreber, sundhedsfremme, forebyggelse, shared care m.m. Patientologi Mestrings strategier, livsstil, levevilkår, sygdomsindsigt, empowerment, recovery, ressorce m.m. Vurdering Metoder til at afdække patient/ borgeres viden og informationsbehov Kognitive udfordringer, hukommelse m.m. Didaktik Læringsforudsætninger, rammefaktorer, mål, indhold, læreproces, vurdering Udvælge relevante materialer Kommunikation Motivations samtale Compliance og concordance, Sproglig forståelse og kulturel forståelse Verbal - nonverbal Side 14 af 31

15 Kontekst Sammenhæng mellem interventioner f.eks. sundhedsfremmende tiltag som f.eks. kost, motion og insulin Tværfaglighed Koordination og uddelegering Praktiske forhold Økonomiske og praktiske forhold, opbevaring, mm. Specifikt for klinikstedet: FÆRDIGHEDER: Vejledende færdighedsområder Planlægger indsats ud fra sundhedspædagogiske teorier og begreber Kan afklare og vurdere patient / borger / pårørendes informationsbehov Kan udføre sundhedspædagogiske samtaler / undervisning / psykoedukation med patient / borger Kan evaluere indsatsen Kan initiere og medvirke til udvikling af nye tilbud til enkelte eller grupper af patienter / borgere Specifikt for klinikstedet: KOMPETENCER: Kompetencevurdering og udvikling Udviser den studerende, under hensyntagen til det aktuelle modul, klinisk handlekompetence, hvor relevant viden og færdigheder, i en konkret klinisk kontekst, kommer til udtryk i.f.t. ovenstående? Side 15 af 31

16 Vejledende områder til inspiration, refleksion og færdighedstræning Patientsikkerhed og arbejdsmiljø VIDEN om: Sikker kommunikation (ISBAR m.fl.) Utilsigtede hændelser (UTH) (patientombuddet og enhed for patientsikkerhed) Sikkerhedsrisici (f.eks. værnemidler, hygiejne, Vejledende vidensområder Hvad er sikker kommunikation og hvorfor er det vigtigt? Hvilke redskaber anvendes lokalt? Andre redskaber? Hvad er en UTH? Hvordan og hvorfor indberettes den? Hvilken samfundsrelevans har det? Betydning for patient / borger? Hvor findes data? Hvordan anvendes data? Lokalt? Kommunalt? Regionalt og nationalt? Sikkerhedsorganisationen Hvordan beskytter man sig selv i forbindelse med medicinhåndtering? Og sin kollega? Hvilke retningslinjer findes lokalt? Side 16 af 31

17 stillezoner, stinkskabe, kanylehåndtering) Risikomedicinsituationer f.eks. omgang med risikomedicin m.m. Kommunalt, regionalt, nationalt? Bortskaffelse af medicin og håndtering af medicinrester Hvad er risikomedicinsituationer? Hvilke præparater håndteres lokalt? Hvilke risikosituationer findes lokalt? Specifikt for klinikstedet: FÆRDIGHEDER: Vejledende færdighedsområder Anvender sikker kommunikation systematisk Overholder sikkerhedsregler og retningslinjer Efterlever retningslinjer svarende til eget ansvarsområde Videregiver opgaver til anden sundhedsperson efter gældende retningslinjer Passer på sig selv og kollegaer i medicineringsprocessen Gør opmærksom på fejl og nærhændelser Opfordrer til korrekt anvendelse af retningslinjer og vejledninger Specifikt for klinikstedet: Side 17 af 31

18 KOMPETENCER: Kompetencevurdering og udvikling Udviser den studerende, under hensyntagen til det aktuelle modul, klinisk handlekompetence, hvor relevant viden og færdigheder, i en konkret klinisk kontekst kommer til udtryk i.f.t. ovenstående? Side 18 af 31

19 Den studerendes optegnelser Denne del af logbog i medicinhåndtering er til den studerendes beskrivelser af de læringssituationer der danner grundlag for kompetenceudviklingen. Med udgangspunkt i vejledende områder til inspiration, refleksion og færdighedstræning samt den studerendes eget status ark, beskrives de patientsituationer, lægemidler og litteratur der ligger til grund for kompetencevurderingen. Der er mulighed for at skrive på hvilket modul det lærte er opnået, således at en kompetenceudvikling indenfor et området tydeliggøres modul for modul. Eksempelvis: På modul 2 medvirker den studerende til administration af hudplejemidler hos en patient / borger. Situationen beskrives med data og refleksioner over sygeplejerskens opgaver. Hudplejemidlet præsenteres, der noteres hvilken viden den studerende har opnået, bl.a. om indholdsstoffer, konsistens, anvendelses m.v. i relation til den konkrete patient. Anvendt litteratur noteres. På modul 4 deltager den studerende igen i administration af hudplejemidler. Her beskrives hvilke overvejelser, der ligger til grund for valg af plejemidlet. Der inddrages viden om sikkerhed, retningslinjer, curologi, patientologi, huden m.v. På modul 6 inddrager den studerende sundhedspædagogiske overvejelser, uddelegering, farmakologisk viden m.v. Og så fremdeles under hensynstagen til den enkelte studerendes muligheder. Side 19 af 31

20 Modul: Patientsituationer / særlige komplekse kontekster: Modul: Lægemiddelgrupper / konkrete præparater: Modul: Litteratur: Herunder vejledninger m.v. Side 20 af 31

21 Statusark Statusarkene udfyldes af den studerende og klinisk vejleder/ -underviser i samarbejde. Arkene danner udgangspunkt ved første studiesamtale i modulet for planlægning af den studerendes studieforløb i forhold til medicinhåndtering. Ved de følgende og den afsluttende studiesamtale udfyldes skemaerne for de relevante områder. Der signeres med initialer for de administrationsområder og færdigheder indenfor iv administration samt støtteområder, som den studerende har arbejdet med i det aktuelle modul. Dokumentationen sker ved, at der markeres i felterne for Viden, Færdigheder og Kompetencer med et tal. Se taksonomi nedenfor. Målet er kompetenceudvikling indenfor udvalgte områder, ikke en udfyldelse af samtlige felter på arkene. Statusarkene opbevares i den studerendes Portfolio. Som baggrund for vurdering af kompetencer anvendes følgende taksonomi: Taksonomi til vurdering af viden: 1. Kan genkende, beskrive og identificere 2. Kan anvende og forstå faktaviden i simple sammenhænge 3. Kan beherske faktaviden i nye og komplekse sammenhænge Taksonomi til vurdering af færdigheder: 1. Registrere, opdage, observere og vise opmærksomhed 2. Efterligne, vælge og sætte sammen, udføre 3. Mestre, kombinere og forandre Taksonomi til vurdering af kompetencer: kombinerer viden og færdighede 1. Under vejledning 2. Med en høj grad af sikkerhed 3. Selvstændigt (Biggs Solotaksonomi er inspireret af Torbens Jensens notat 2007) Med udgangspunkt i følgende begrebsafklaring: Viden: omfatter både viden om et emne og forståelse, det vil sige, om man er i stand til at sætte sin viden i sammenhæng og forklare den for andre. Viden kan både være teori og praksis. Færdigheder: er det, som man gør eller udfører. Der kan være tale om praktiske færdigheder, kognitive færdigheder, kreative færdigheder eller kommunikative færdigheder. Kompetencer: er evnen til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst. Her er ansvar og selvstændighed centrale begreber. Undervisningsministeriet (2010) Side 21 af 31

22 Statusark Modul 1 Modul 2 Modul 4 Modul 6 Modul 8 Modul 11 Modul 12 Skriv klinik sted Klinisk vejleder/ - underviser Støtteområder: V V F V F K V F K V F K V F K V F K Lovgivning- Retningslinjer Initialer Sundhedspædagogik, Vejledninger osv. Initialer Patientsikkerhed. Side 22 af 31

23 Skriv klinik sted Modul 1 Modul 2 Modul 4 Modul 6 Modul 8 Modul 11 Modul 12 Klinisk vejleder/ - underviser Administrationsmåder: V V F V F K V F K V F K V F K V F K Aurikulær Dråber Inhalation Aerosoler Pulvere Væsker Kutane Salve Creme Pasta Gel Side 23 af 31

24 Skriv klinik sted Modul 1 Modul 2 Modul 4 Modul 6 Modul 8 Modul 11 Modul 12 Klinisk vejleder/ - underviser Administrationsmåder: V V F V F K V F K V F K V F K V F K Nasale Dråber Spray Aerosoler Okulære Dråber Salver Badevand Side 24 af 31

25 Modul 1 Modul 2 Modul 4 Modul 6 Modul 8 Modul 11 Modul 12 Skriv klinik sted Klinisk vejleder/ - underviser Administrationsmåder: V V F V F K V F K V F K V F K V F K Perorale Tabletter: Entoro- og depottabletter Bruse-, tygge- og risoribletter Kapsler Orale opløsninger Dråber Granulater Side 25 af 31

26 Skriv klinik sted Modul 1 Modul 2 Modul 4 Modul 6 Modul 8 Modul 11 Modul 12 Klinisk vejleder/ - underviser Administrationsmåder: V V F V F K V F K V F K V F K V F K Rektale Suppositorier Rektalvøsker Rektalskum Rektalsalver Vaginale Gel / creme Tabletter Vaginale indlæg Side 26 af 31

27 Skriv klinik sted Modul 1 Modul 2 Modul 4 Modul 6 Modul 8 Modul 11 Modul 12 Klinisk vejleder/ - underviser Administrationsmåder: V V F V F K V F K V F K V F K V F K Subkutan, intramusculær og intravenøs Indsprøjtning i underhuden (s.c) Indsprøjtning i en muskel (i.m) Indsprøjtning i en vene (i.v) Initialer Epidural administration Injektionsteknikker i forhold til inj. måde Side 27 af 31

28 Skriv klinik sted Modul 1 Modul 2 Modul 4 Modul 6 Modul 8 Modul 11 Modul 12 Klinisk vejleder/ - underviser I.V. administration V V F V F K V F K V F K V F K V F K Anlæggelse af PVK Anlæggelse af sommerfugl Assisteret ved anlæggelse af CVK Assisteret ved anlæggelse af longline Side 28 af 31

29 Skriv klinik sted Modul 1 Modul 2 Modul 4 Modul 6 Modul 8 Modul 11 Modul 12 Klinisk vejleder/ - underviser Blandinger og indgift V V F V F K V F K V F K V F K V F K Præparation af flydende lægemidler Ufortyndet som Bolus Opblandet som infusion Lægemidler i ampuler Lægemidler i hætteglas Infusionssæt og - pumper Anvendelse af Medicinregning Side 29 af 31

30 Litteratur Angel, Sanne og Lena Aadal ( red.) Rehabiliterende Sygepleje fra begreb til klinisk praksis. Munksgaard. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje. 2008, bilag 1 (læringsudbytte for en professionsbachelor i sygepleje) Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje. 2008, bilag 2 (studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje) Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Bekendtgørelse af lov om social service Bekendtgørelse af Sundhedsloven Enhed for Patientsikkerhed. Opsamling på analyser over medicineringsfejl. Maj 2010 Fredens, Kjeld, Tommy J. Johnsen og Perter Thybo. Sundhedsfremme i hverdagen. Graubæk, Anne-Mette (red) Patientologi at være patient, 2. udgave. Gads Forlag Jensen, T. K. Notat om implementering af den nye karakterskala. Center for Læring og Uddannelsen. SAM, Aarhus Universitet Mach-Zagal, Ruth & Tone Zaugstad (2009). Sundhedspædagogik for praktikere 3. udgave. Munksgaard Olsen, Inge og Susanne Piilgaard Hallin. Farmakologi, i serien Hånden på hjertet. Munksgaard. 2. udgave.2014 Patientombuddet. Faktor 10 fejl ved medicinering Professionshøjskolen UCC, UC Diakonissestiftelsen, Professionshøjskolen Metropol Modulbeskrivelser for modulerne 1, 2, 4, 6, 8, 11 og 12 Region Hovedstaden. Analyse af medicinområdet Region Hovedstaden. Vejledning. Dispensering, administration, selvmedicinering og udlevering af lægemidler medicinvejledning 4. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om ordinationer og håndtering af lægemidler Sundhedsstyrelsen ( 2011). Korrekt håndtering af medicin. Et værktøj for plejehjem, hjemmepleje og bosteder ansvar, sikkerhed og opgaver. Side 30 af 31

31 Sundhedsstyrelsen ( 1998). Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin m.v Undervisningsministeriet (2010), Introduktions til den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Side 31 af 31