Årsrapport 2009 for Kregme skole og SFO

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsrapport 2009 for Kregme skole og SFO"

Transkript

1 Årsrapport 2009 for og SFO Side 1 af 11

2 1. Sammendrag Kregme Skole har indfriet de tværgående resultatkrav. Kregme Skole har arbejdet målrettet og seriøst med at indfri resultatkravet at fremme sikkerhed, sundhed og trivsel, for såvel elever som personale. Skolens MED udvalg har været særlige aktive i forbindelse med fokus på sygefravær og arbejdsglæde. Elevernes trivsel og sundhed har ligeledes været prioriteret højt blandt personale og forældre i såvel dagligdagen, som ved særlige arrangementer henover året. Kregme Skole har i 2009 arbejdet målrettet på at afdække personalets kompetencer med henblik på at udvikle disse i såvel skolens som personalets favør. Arbejdet er en naturlig fortløbende proces. Kregme Skole har fokus på kvaliteten i de opgaver, som skolen er sat til at løse. Begge Kregme Skoles virksomhedsspecifikke resultatkrav er delvist indfriet. Det ene er et 2 årigt resultatkrav for 2009 / Det andet har grundet resursemangel ikke kunne indfries helt. Skolen har arbejdet overordnet med en generel indførelse i arbejdet med elev og årsplaner. Dernæst er der arbejdet individuelt i de selvstyrende team. Dette har betydet, at de enkelte team har fået mulighed for, at tilpasse sammenhængen mellem årsplaner og elevplaner til netop deres målgruppe. Der er ikke udarbejdet et egentlig format som først planlagt. Ledelsen har vurderet, at der ikke var resurser i indeværende år til, at udvikle et sådan. Kregme Skoles mission er formuleret: Den virkelige fleksible skole Kregme Skole har indfriet de områdespecifikke resultatkrav. For at indfri det ene resultatkrav, har Kregme Skole valgt at fokusere på såvel specialundervisningen, teamarbejdet, SFO skoletimer og fælles kursus for alle lærerne. Resultatkravet dækker bredt og har derfor været tema i alle fora. SFO en har fået en bedre faglig bevidsthed om indholdet i det pædagogiske arbejde. Kregme Skole har gjort status over virksomhedens i øvrigt Af andre betydningsfulde opgaver henover året kan nævnes: Jobrotation blandt lærere, den nye arbejdstidsaftale for lærerne, ledelsens egen etablering og udvikling, rummelighedsdebatten, skolens egne økonomiske vilkår og kommunens kassekredit udfordring. 2. Status over arbejdet med tværgående og decentrale resultatkrav Tværgående resultatkrav Resultatkrav 1: Side 2 af 11

3 Sikkerhed, sundhed og trivsel: Virksomhederne arbejder målrettet med at fremme sikkerhed, sundhed og trivsel. Kregme Skole har arbejdet målrettet og seriøst med at indfri resultatkravet at fremme sikkerhed, sundhed og trivsel, for såvel elever som personale. Skolens MED udvalg har været særlige aktive i forbindelse med fokus på fravær og arbejdsglæde. Elevernes trivsel og sundhed har ligeledes været prioriteret højt blandt personale og forældre i såvel dagligdagen, som ved særlige arrangementer henover året. MED udvalget har tæt fulgt medarbejdernes sygefravær, som kun er blevet forbedret i indeværende år sammenlignet med foregående. Man har dog alligevel valgt at sætte aktivt ind i forbindelse med udarbejdelse af en tydelig og aktiv sygdomspolitik. Vi er dog netop blevet overhalet indenom af det kommunale projekt aktiv omsorg, der i høj grad afspejler det arbejde MED udvalget har iværksat. Kregmes egen sygdomspolitik er således på stand by indtil der er afviklet kurser mm i det kommunale projekt. Skolesport projekt er implementeret i SFO- tid med såvel pædagoger og lærere, og med stor brugertilfredshed. Skolens trivselsdag blev afholdt i uge 6 og er en markering af skolens trivselsfremmende arbejde Skoler kan bruge Skolernes Trivselsdag til at synliggøre deres trivselsarbejde og markere, at de arbejder aktivt for at forebygge og bekæmpe mobning blandt eleverne. En trivselsdag giver fælles oplevelser og markerer samhørighed på skolen. Der er indført skolemadsordning gennem udbyderen GIA skolemad. Der er stor fokus på kostrigtig mad, og der tilbydes kun kage om fredagen. Der har i hele 2009 kørt en skolekoordineret frugtordning for alle klassetrin. Bevægelse og motion ind i undervisningen løb og læs, gymnastikopvisninger, og årlige motionsbegivenheder. MED udvalget har analyseret på årets Trivselsundersøgelse og udvalgt temaet omkring arbejdsopgaver som et indsatsområde, da man her vurderede, at der var størst utilfredshed at spore blandt svarene. SR, TR og ledelse har (udover deltagelse på den årlige MED dag med tema om arbejdsglæde), deltaget i en konferencedag om arbejdsglæde, og har efterfølgende lavet en procedure for det fremadrettede arbejde med arbejdsglæde. (se bilag 1) Side 3 af 11

4 Sociale arrangementer er en fast del af Kregmes kultur. Der har dog i 2009 været en langt større SFO deltagelsesprocent i disse, end tidligere. Der var i begyndelsen af året et initiativ med en massagestol til personalet. Den blev dog kun anvendt i et meget lille omfang og blev derfor afviklet igen. Der har været nedsat en trivselsambassadør gruppe blandt forældrene. Resultatet af deres arbejde er blandt andet et idekatalog til forældrene, og som findes på skolens hjemmeside. Resultatkrav 2: Kompetenceudvikling: Virksomhederne arbejder systematisk med kompetenceudvikling. Kregme Skole har i 2009 arbejdet målrettet på at afdække personalets kompetencer med henblik på at udvikle disse i såvel skolens som personalets favør. Arbejdet er en fortløbende proces. Afholdt MUS i EPOS De fleste kursusønsker er imødekommet, og afholdt med tilfredshed. Tre medarbejdere har deltaget i special pædagogisk kursus mhp en styrkelse af specialundervisningen. Alle Kregme Skoles lærere nu har deltaget i kurset klasserumsledelse. To lærere har afsluttet meritlæreruddannelsen og tre nye er gået i gang. Skolelederen er påbegyndt Diplom i ledelse og to moduler er pt afsluttet. Resultatkrav 3: Kvalitet: Virksomhederne har styrket fokus på kvaliteten i opgaveløsningen. Kregme Skole har fokus på kvaliteten i de opgaver, som skolen er sat til at løse. Dette er bl.a. sket ved, at der er foretaget en kvalitetsgennemgang af den afdelingsopdelte skole ved en pædagogisk weekend i starten af Resultatet af denne weekend bliver samlet i et idékatalog, der skal bruges til at sikre, styrke og udvikle den afdelingsopdelte skole. Kregme Skole måler desuden tilfredshed og trivsel blandt eleverne med Side 4 af 11

5 godskole.dk, det sker i oktober og maj måned. Denne måling er desuden blevet suppleret af målinger af elevernes karakterer og matematiktest på udvalgte klassetrin, således at skolen konstant har fokus på kvaliteten af undervisningen. Videndeling og faglig sparring har dannet udgangspunkt for skolens arbejde med kvalitet, hvilket har betydet, at opgaveløsningens styrkesider og forbedringsområder er sket gennem dialog blandt forskellige parter. Desuden skal sammenhængen mellem årsplaner og elevplaner forbedres, således at skolen også kan kvalitetssikre på dette punkt fremover. Yderligere har tydelig målsætning været et af ledelsens primære værktøj i den daglige virke for at synliggøre kvaliteten i skolens resultater. Decentrale resultatkrav - virksomhedsspecifikke Resultatkrav 4: Inden udgangen af 2009 er i et samarbejde mellem lærere, pædagoger og ledelse formuleret en mission for synliggørelse af Kregme Skoles værdisæt og vision. Der er udarbejdet handleplaner på området, og arbejdet med implementering af disse er påbegyndt i efteråret Resultatkravet er et 2 årigt krav, og derfor kun delvist indfriet. Kregme Skoles mission er formuleret: Den virkelige fleksible skole. Formuleringen er sket i et samarbejde med lærere, pædagoger og ledelse. Den egentlige synliggørelse af skolens værdigrundlag vil ske i takt med at skolens strategier via missionen bliver omsat til praksis, og på den måde åbner op for implementeringen af værdigrundlaget. Skolebestyrelsen har nedsat et udvalg der har til formål, at udarbejde implementeringsstrategier. De første konkrete resultater og dermed dokumentation for Kregme Skoles stræben efter synliggørelse og implementering forventes at kunne præsenteres i årsrapporten Resultatkrav 5: Inden udgangen af 2009 er udarbejdet et format til bedre sammenhæng mellem årsplaner og elevplaner. Formatet er taget i brug af skolens lærere i forbindelse med udarbejdelse af årsplaner, hvilket disse afspejler. Side 5 af 11

6 Skolen har arbejdet overordnet med en generel indførelse i arbejdet med elev og årsplaner. Dernæst er der arbejdet individuelt i de selvstyrende team. Dette har betydet, at de enkelte team har fået mulighed for, at tilpasse sammenhængen mellem årsplaner og elevplaner til netop deres målgruppe. Der er ikke udarbejdet et egentlig format som først planlagt. Ledelsen har vurderet, at der ikke var resurser i indeværende år til at udvikle et sådan. har benyttet sig af en konsulent, der har givet lærerne/pædagogerne et udvalg af redskaber til en forbedret sammenhæng mellem årsplanerne og elevplanerne. Dette er efterfølgende blevet behandlet på en fælles planlægningsdag, hvor lærerne/pædagogerne i teams arbejdede videre med emnet. Målet var, at årsplanen, der blev afleveret d. 1. sep.09 og skoleårets første elevplaner i efteråret 09, skulle afspejle den naturlige sammenhæng de to i mellem. Decentrale resultatkrav - områdespecifikke Resultatkrav 10: Inden udgangen af 2009 er der synlige tegn på, at undervisere er bedre udrustet til at gennemføre undervisning på flere forskellige måder, samt at der er dokumentation for ændret praksis. For at indfri resultatkravet har Kregme Skole valgt at fokusere på såvel specialundervisningen, teamarbejdet, SFO skoletimer og fælles kursus for alle lærerne. Omstrukturering af specialundervisningen. Det har åbnet for en langt højere grad af fleksibilitet, der tilgodeser her og nu behov, og betyder en langt mere effektiv udnyttelse af resurserne. Prioritering af teamarbejde krav fra ledelsens om forventningsafstemning teammedlemmer imellem i klasseteamene. Dette kræver dog en forsat opfølgning og en længere implementeringsperiode. Omfordeling af SFO timer i skoletiden der er til stor fordel for rummelighedsudfordringen. Dette arbejde fortsætter ind i Alle lærere på Kregme Skole har fulgt kurset Klasserumsledelse Side 6 af 11

7 Resultatkrav 11: Inden udgangen af 2009 er der skabt et øget, tættere, mere ligeværdigt og engageret samarbejde mellem forældre, lærere og elever på alle klassetrin såvel i indskoling, mellemtrinnet og i udskolingen. Resultatkravet dækker bredt og har derfor været tema i alle fora. Der er som resultat af en pædagogisk weekend i januar, udarbejdet en procedure for overleveringen mellem husene.(se bilag 2) Skole/hjem samtalerne er i højere grad blevet behovsbestemt. Dette har øget fleksibiliteten for såvel forældre som for medarbejdere. Forældrene overtog undervisningen en dag i maj. Skolebestyrelse og ledelse har været repræsenteret på skoleårets første forældremøder. Skolebestyrelsen og elevrådet arbejdede sammen om at afholde et vælgermøde i forbindelse med det kommunale valg i efteråret. Resultatkrav 12: Inden udgangen af 2009 er det synliggjort, at der er udarbejdet Mål- og indholdsbeskrivelser for Halsnæs Kommunes skolefritidsordninger SFO en har fået en bedre faglig bevidsthed om indholdet i det pædagogiske arbejde. Der har været fokus på, at der er en dybere mening med vores aktiviteter, og at SFO en ikke skal opleves som et sted, hvor vi opbevarer børnene. Vi har lagt SFO en sammen fra to til et spor, hvor alle børn er blandet på tværs af alder og interesse i dagens aktiviteter. SFO en har i den periode fået et bedre samarbejde i personalegruppen. Hvor den før var meget opdelt i de 2 spor, og hvor der var tendens til at tænke vores og jeres børn, er billedet nu ændret, så alle børn hører til i samme SFO. Dette har betydet, at der i den efterfølgende periode har været flere forskelligartede tilbud i dagligdagen. SFO en har arbejdet med forskellige temaer, hvor vi har arbejdet målrettet med større grupper af børn. Der er også i perioden blevet arbejdet med at tage udgangspunkt i årstidernes Side 7 af 11

8 forskellighed og traditioner forbundet hertil. SFO en har målrettet aktiviteter efter en gruppe børn, hvor der har været behov for, at der skulle ydes en særlig indsats. Fokusgruppen har været børn, som har haft svært ved at indgå i sociale relationer. Der er blevet fokuseret på at skabe rum for det enkelte barns positive udvikling ved at målrette aktiviteter til den enkelte. Derudover har SFO en lavet målrettede aktiviteter med vores 3. klasser. Målet har også været, at børnene skulle styrke båndene i mellem klasserne og i de enkelte vennegrupper. Dette har klart styrket nye venskaber - både i klasserne, men også på tværs. I den forbindelse har SFO en tilknyttet 2 medarbejdere, der har haft 3. klasserne som deres primære kontakt og arbejdsområde. Aktiviteterne med gruppen har været igangsat fra uge 43. Her har klasserne været samlet og været medbestemmende på aktiviteter. Med udgangspunkt i deres ønsker om aktiviteter og med erfaringerne fra tidligere år, har de 2 medarbejdere udarbejdet en projektplan for periodens indhold. 3. Status over arbejdet i virksomheden i øvrigt Året 2009 har budt på mange udfordringer nogen mere positive end andre. Allerede ved udgangen af 2008, blev vi klar over, at der ville skulle foretages afskedigelser (mhp optagelse i jobbanken) på flere skoler. Kregme Skole valgte, at lade være med at ansætte fast personale i ledige stillibger, for at undgå at skulle stille medarbejdere i den situation. Det betød, at vi senere på året var forpligtet til at jobrotere personale fra andre skoler. Det havde en vis menneskelig omkostning for de lærere der blev omplaceret. Set med virksomhedens øjne, betød det, at Kregme Skole fik endnu to ikke læreruddannede, hvilket ikke umiddelbart er optimalt i lyset af de mange år skolen har haft mange ikke læreruddannet personaler. Det lader dog på nuværende tidspunkt til, at vi alle er kommet godt ud af en problematisk situation. Ledelsen har arbejdet og arbejder forsat målrettet med at skabe sammenhængskraft i hele virksomhedens ledelse mhp at styrke samarbejdet hele vejen rundt i organisationen. Sideløbende med denne indsats, er vi i gang med at udarbejde en kompetenceanalyse samt en udviklingsplan for ledelsen. Side 8 af 11

9 En tilbagevendende problematik vedrørende rummeligheddebatten, PPRs (lange) ventetid og frustrationer blandt personalet i forbindelse med håndtering af udadreagerende elever har kostet mange spekulationer. Det har dog adstedkommet mange gode ideer til, hvordan vi kan forsøge at løse det. Vi kan forsøge at indrette os anderledes. Eks. omstrukturere frikvarterende for indskollingen og i langt højere grad benytte det pædagogiske personale i SFO en til denne opgave. Etablere pusterum / tepause/ pausen. Anvende SFO skoletimer og de specialpædagogiske timer i en mere effektfuld henseende. Fra 2008 og frem til sommeren 2009 forsøgte vi os med en særlig indskolingsklasse. Dette blev desværre aldrig en succes. Kregme Skole overførte fra året 2008 et underskud, som vi har forsøgt at formindske i indeværende år. Kommunens samlede økonomi har kun været med til yderligere at vanskeliggøre opgaven. Det er heldigvis i en vis grad lykkes, men det har også gjort ondt på såvel elever og personale. Vi har blandt andet set os nødsaget til at aflyse alle lejrskoler og indkøb af nyt undervisningsmateriale. Vi har sågar sparet små poster som vinduespolering væk. Dog skal det nævnes, at man valgte at betale til en introtur i forbindelse med sammenlægningen af 3 ottende klasser. Den nye arbejdstidaftale for lærerne har desuden været et stort tema, og implementeringen er stadig en udfordring. Der er umiddelbart taget godt imod den, men den gør op med timetælleriet og den nye tankegang, tager tid at vænne sig til. Det er desuden hent, at der er sket forvekslinger mellem kommunens/ skolens økonomiske udfordringer og de nye arbejdsformer aftalen lægger op til. 4. Foreløbigt regnskab Regnskab 2009 Budget 2009 Forbrugspct , ,00 96,89 Ovenstående angiver foreløbige regnskabstal Oversigt over bilag + bilag Procedure for arbejdet med arbejdsglæde (bilag 1) Procedure for overlevering mellem husene på Kregme Skole (bilag 2) Side 9 af 11

10 BILAG 1 Om arbejdsglæde Initiativer til fremme af arbejdsglæden på en arbejdsplads kan med bred pensel opdeles i to kategorier. Den ene omhandler tiltag, der foretages for at højne arbejdsmiljøet, i form af diverse sociale arrangementer eller etablering af job-goder. Disse tiltag vil normalt altid være en fordel for såvel medarbejdere som ledelse, men afhjælper sjældent konkrete forhold, der skaber dårligt arbejdsmiljø. Den anden kategori tager sigte på at afdække og afhjælpe konkrete forhold, der hæmmer arbejdsglæden hos den enkelte medarbejder. Følgende skitserer en proces til at implementere denne sidste kategori. Procedure for arbejdet med arbejdsglæde med særlig fokus på arbejdsopgaver (1) I de enkelte personalegrupper diskuteres, hvorvidt gruppen mener, de på nuværende tidspunkt dels har behov for og dels har overskud til at arbejde med arbejdsglæde, og fælles forsøge at afhjælpe de problemer der hæmmer arbejdsglæden hos den enkelte medarbejder. Hvis personalegruppen ikke mener at dette er relevant eller muligt for nærværende droppes emnet. (2) Der tages en eller flere runder, hvor hver medarbejder fortæller om der er en eller flere ting på deres arbejdsplads, som i alvorlig grad hæmmer deres arbejdsglæde. En lang række medarbejdere vil i denne runde formentlig blot kunne erklære sig tilfredse med deres arbejde, hvorfor de i denne fase undlader at blande sig. Det er vigtigt at de medarbejdere, som har alvorlige områder i deres arbejde, som hæmmer deres arbejdsglæde, er så konkrete som overhovedet muligt i deres beskrivelse. Desuden er ingenting hellige ledelsesproblemer, forældre og/eller elev-problemer, kollegaer, arbejdspres tingene skal kunne siges åbent og ærligt. (3) Personalegruppen vælger i enighed et og kun et problem af de under punkt (2) fremsatte forhold. Dette problem vælges ud fra, at det skønnes i fællesskab at kunne løses inden for en overskuelig tid. Problemet kan udmærket blot angå arbejdsglæden for en enkelt medarbejder, det behøver ikke (men må genre være) generelt. Der opstiles i plenum en handleplan for problemets løsning, idet hele huset byder ind med, hvad den enkelte kan tilbyde. Der aftales et tidspunkt, hvor problemet forventes løst og sagen tages op på et senere møde. 1 (4) Når problemet er løst gentages punkt (1) - (4) Side 10 af 11

11 BILAG 2 Procedure for overlevering af elever/klasser mellem husene på KS. Procedurens formål. Proceduren skal primært sikre en højere grad af forudsigelighed og tryghed blandt eleverne, ved husskifte. Proceduren skal være med til at sikre, at værdifuld viden om elever ikke går tabt, hvis en medarbejder forlader skolen. Proceduren skal sikre, at undervisningsforløb, ekskursioner, placering af lejrskoler mm., ikke gentages i det nye hus eller af en ny lærer. Overleveringen kan/ skal i en vis grad, medvirke til en form for kontinuitet i elevernes rutiner og vaner, - socialt som fagligt. Proceduren for overlevering skal sikre optimale betingelser for de modtagne læreres planlægning af indhold og opstilling af mål. Betingelser for en vellykket overlevering. En god overlevering af klasser mellem husene, er betinget af at lærerne i klasserne har tid til at planlægge hvordan og hvornår overleveringsaktiviteterne skal foregå. Derfor er en god overlevering betinget af, at fagfordelingsprocessen og deraf følgende aktivitetsplaner er færdige i tide, så lærerne kender deres fremtidige opgaver. I lyset af ovenstående er udarbejdet følgende principper: Det er klasselærerne i afgivende og modtagende klasses ansvar, at en overlevering finder sted. Overleveringsaktiviteterne forsøges lagt i de sidste uger inden sommerferien. Aktiviteterne omhandler besøg af nye lærere, klassebesøg i det nye hus, flytning af klasselokale, indretning af klasselokale mv. Det er klasselærerens ansvar at videregive vigtige oplysninger om særlige forhold om elever og forældre. Dette kan være alt fra særlige hensyn omkring sygdom, eller diagnostiserede elever, til samarbejdsvanskeligheder mm. Dette kan foregå på et møde eller skriftligt. Afgivende klasselærer bør overlevere en kort beskrivelse af de aktiviteter ud af huset, der har været i klassen, således at disse ikke gentages i en form der ligner for meget Det er tilstræbes at nye og gamle klasseteams mødes for at høre om undervisningsmetoder, materialer, rutiner, elevers standpunkter og elever generelt. Alle lærere i afgivende og modtagende klasser har, i et samarbejde mellem hinanden, frihed til selv at vurdere i hvilken grad overleveringsaktiviteterne finder sted. Lærerne er i kraft af deres indsigt i eleverne, selv i stand til at vurdere hvor stort et behov der er for at skabe tryghed blandt eleverne med reference til husskiftet Side 11 af 11

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.

Læs mere

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen

Læs mere

Årsrapport 2009 for Ølsted skole

Årsrapport 2009 for Ølsted skole Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag 2009 har generelt set været et godt år for Ølsted Skole. Vi har en stabil og motiveret medarbejdergruppe og vi har høstet gode resultater på det faglige plan,

Læs mere

Årsrapport 2009 for Melby skole

Årsrapport 2009 for Melby skole Årsrapport 2009 for Side 1 af 5 1. Sammendrag Året har økonomisk været et trængt år for skolen. Der har været reduceret i medarbejderstaben i skole og SFO-delen, samt i ledelsen. Det til trods har det

Læs mere

Årsrapport 2009 for Torvets børnehus

Årsrapport 2009 for Torvets børnehus Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag Torvets Børnehus har haft 9 resultatkrav i 2009, hvoraf de 6 er helt indfriet og 3 er delvist indfriet. De resultatkrav, der er delvist indfriet handler om

Læs mere

Årsrapport 2009 for Troldehøjen

Årsrapport 2009 for Troldehøjen Årsrapport 2009 for Side 1 af 5 1. Sammendrag har haft 4 resultatkrav, som alle er helt indfriet De tre resultatkrav tværgående resultatkrav for alle i Halsnæs Kommune er helt indfriet. Et resultatkrav

Læs mere

Årsrapport 2009 For Vinderød skole & SFO

Årsrapport 2009 For Vinderød skole & SFO Årsrapport 2009 For & SFO Side 1 af 8 1. Sammendrag Generelt oplever ledelsen på Vinderød Skole, at vi følger vores resultatkrav til døren. Der er områder, hvor vi ikke opfylder vores mål 100% af forskellige

Læs mere

Årsrapport 2009 for Døgninstitutionen

Årsrapport 2009 for Døgninstitutionen Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag De fleste resultakrav er indfriet. Et enkelt er udsat, men arbejdet fortsætter i 2010. Sammenlægningen af på en matrikel har været et stort tema både før og

Læs mere

Årsrapport 2009 for Lerbjergskolen

Årsrapport 2009 for Lerbjergskolen Årsrapport 2009 for Lerbjergskolen 1. Sammendrag Lerbjergskolen har haft 9 resultatkrav, hvoraf de 8 er indfriet. For at efteruddanne personalet, indenfor resultatkravet mange måder at undervise på, havde

Læs mere

Årsrapport 2009 for Højbjerg børnehave

Årsrapport 2009 for Højbjerg børnehave . Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 Sammendrag Vi har i løbet af 2009 stort set indfriet resultatkravene,1-2-og3 der dog skal ses som områder der fortsat skal være fokus på og til stadighed udvikles.vore

Læs mere

Årsrapport 2009 for Ølsted børnehus

Årsrapport 2009 for Ølsted børnehus Årsrapport 2009 for Side 1 af 5 1. Sammendrag Det sidste år i Ølsted Børnehus har igen været voldsomt præget af den uafklarede situation omkring tilbygningen og den ekstra børnegruppe og alle mulige midlertidige

Læs mere

Årsrapport 2009 for Hundested børnehave

Årsrapport 2009 for Hundested børnehave Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag har haft 4 resultatkrav, heraf er 2 indfriet og 2 ikke indfriet. Det ene resultatkrav der ikke er blevet indfriet er resultatkravet om kompetenceudvikling,

Læs mere

Årsrapport 2010 for Løvdalen

Årsrapport 2010 for Løvdalen Årsrapport 2010 for Løvdalen 1. Sammendrag Løvdalen har i 2009 startet en omfattende forandringsproces, fra en regelstyret til en værdibaseret virksomhed. I første omgang blev der lagt en 3-årig strategiplan,

Læs mere

Årsrapport 2009 for Musikskolen

Årsrapport 2009 for Musikskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 Sammendrag har haft 5 resultatkrav, hvoraf de 4 er helt indfriet og 1 er delvist indfriet. Kompetenceudvikling er delvist indfriet. Vi vil arbejde hårdt på i 2010 at færdiggøre

Læs mere

Årsrapport 2009 for Naturbørnehaven

Årsrapport 2009 for Naturbørnehaven Denne skabelon skal bruges til virksomhedens årsrapport. Vejledning til skabelonen og uddybning af, hvad der skal og kan skrives under de enkelte afsnit findes i dokumenterne: Vejledning til årsrapport

Læs mere

Årsrapport 2009 for Gydebakken

Årsrapport 2009 for Gydebakken Årsrapport 2009 for Side 1 af 5 1. Sammendrag Året 2009 startede med at vi skulle effekttuere vores nednormering pgs. af besparelser, som svarede til 48 personale timer pr. uge. Vi var så heldige at vi

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Årsrapport 2009 for Dagplejen

Årsrapport 2009 for Dagplejen Årsrapport 2009 for Dagplejen 1. Sammendrag Dagplejen har i 2009 arbejdet godt og positivt med 4 resultatkrav - 3 overordnede og 1 områdespecifikt. Heraf er 3 helt indfriet og 1 delvist indfriet / ikke

Læs mere

Årsrapport 2009 for Storebjergskolen

Årsrapport 2009 for Storebjergskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 11 1. Sammendrag Vi synes, vi har en velfungerende skole med stor fokus på trivsel, kvalitet og engagement (elevernes faglige standpunkt er godt, sygefraværet faldende, trivslen

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi

Læs mere

Årsrapport 2008 for Ølsted Skole

Årsrapport 2008 for Ølsted Skole Årsrapport 2008 for Ølsted Skole 1. Sammendrag Politiske pejlemærker Resultatkravene for alle kommunens skoler og for Ølsted Skole, er bundet op til de politiske pejlemærker gennem formulerede målsætninger

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Årsrapport 2009 for Børnehuset Ebbedal

Årsrapport 2009 for Børnehuset Ebbedal Årsrapport 2009 for Side 1 af 5 1. Sammendrag Vi har i 2009 haft 3 fælles kommunale resultatkrav og et område specifikt resultatkrav. Alle 3 fælles kommunale er indfriet og det område specifikke er delvist

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18 Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå

Læs mere

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget Holmegårdsskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Holmegårdsskolen og Børne- og

Læs mere

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden

Læs mere

Årsrapport 2009 For Humlehaven

Årsrapport 2009 For Humlehaven Årsrapport 2009 For Humlehaven 1-Sammendrag Humlehaven har oplevet 2009 som et turbulent år, hvor den største opgave har været at se på økonomien og lave handleplaner, der sikrer, at vi kan spare på budgettet

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Årsrapport 2009 for Løvdalen

Årsrapport 2009 for Løvdalen Årsrapport 2009 for Løvdalen 1. Sammendrag Løvdalen har i 2009 startet en omfattende forandringsproces, fra en regelstyret til en værdibaseret virksomhed. I første omgang en 3-årig strategiplan, hvor fælles

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget Holmegårdsskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Holmegårdsskolen og Børne- og

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget Korskildeskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Korskildeskolen og Børne- og skoleudvalget

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.

Læs mere

Det brede læringsbånd

Det brede læringsbånd Det brede læringsbånd 1 Udvidet undervisningstid og samarbejde mellem skole og fritidsdel på Seden Skole Det brede læringsbånd På foranledning af Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg er Seden Skole blevet

Læs mere

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Trivselserklæring, Hylleholt skole Formål: Vi på Hylleholt Skole ønsker med denne trivselserklæring at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen, hvor det tydeliggøres, dels hvad

Læs mere

På 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne.

På 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne. Elevernes undervisningsmiljø Skoleåret 2010/2011 Det indgående kendskab til elevernes trivsel på Højby Skole skyldes den måde lærernes frikvarterer afholdes på. Lærerne er i næsten alle frikvarterer i

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen HANDLEPLAN FOR Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen -En inkluderende og innovativ folkeskole med plads til den enkelte i fællesskabet, med det sigte at være blandt de bedste af landets folkeskoler

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Årsrapport 2009 for Lerbjerg vuggestue

Årsrapport 2009 for Lerbjerg vuggestue Årsrapport 2009 for Side 1 af 8 1. Sammendrag Lerbjerg Vuggestue har i 2009 arbejdet med 7 resultatkrav. I lighed med sidste år har vi valgt kun at arbejde med de centralt udmeldte mål, som gælder for

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Tre Ege Skole Status-opfølgning d. 1. september 2008

Tre Ege Skole Status-opfølgning d. 1. september 2008 Tre Ege Skole -opfølgning d. 1. september 2008 Opfølgning på aftalen for 2008 foregår af 2 gange. Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via opfølgning, evaluering og dialog.

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Handleplan for opfølgning på Socialtilsynets driftsorienteret tilsyn på Rødbo 2017

Handleplan for opfølgning på Socialtilsynets driftsorienteret tilsyn på Rødbo 2017 RØDBO Center Social og Sundhed Klausdalsbrovej 621 A-E 2750 Ballerup Tlf: 4477 6161 www.roedbo.dk Dato: 12. september 2017 Tlf. dir.: 4477 6162 Fax. dir.: 4477 6169 E-mail: msi@balk.dk Kontakt: Marianne

Læs mere

Årsrapport 2009 for Ungdomsskolen

Årsrapport 2009 for Ungdomsskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 5 1. Sammendrag har i arbejdet med de 3 resultatkrav for hele Halsnæs kommune indfriet alle 3. Gennem med-udvalget har vi haft fokus på sikkerhed, sundhed og trivsel og ungdomsskolens

Læs mere

Skolebestyrelsernes dag

Skolebestyrelsernes dag Skolebestyrelsernes dag Planlægning af arbejdet i skolebestyrelsen Planlægning Hvorfor? Indflydelse Bedre overblik Fokus på det konkrete/aktuelle Nå det I gerne vil (og skal) Mulighed for opfølgning og

Læs mere

ÅDALSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN MANDAG DEN 25. AUGUST 2008 KL I RØNBJERG AFDELING. DAGSORDEN:

ÅDALSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN MANDAG DEN 25. AUGUST 2008 KL I RØNBJERG AFDELING. DAGSORDEN: ÅDALSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN MANDAG DEN 25. AUGUST 2008 KL. 19.00 I RØNBJERG AFDELING. DAGSORDEN: 1. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde. 2. Nyt fra elevrådet. 3. Opfølgning fra sidste

Læs mere

Årsrapport 2009 for Solhjem

Årsrapport 2009 for Solhjem Årsrapport 2009 for Solhjem Side 1 af 6 1. Sammendrag Som det fremgår af nedenstående har der været arbejdet med de tværgående resultatkrav. Vi skal i 2010 være mere tydelige i forhold til at se på målopfyldelse

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger

Læs mere

Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen

Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen Side 1 af 10 Aftale mellem Kommunalbestyrelsen i Vordingborg og Abildhøjskolen for skoleåret 2010/2011 Denne aftale er indgået mellem Vordingborg Kommunes Kommunalbestyrelse

Læs mere

Virksomhedsaftale 2010

Virksomhedsaftale 2010 Virksomhedsaftale 2010 indgået mellem og Byrådet Virksomhed: Adresse: Leder: Område: Brederødvej 40, 3300 Frederiksværk Christina Helverskov Langhoff Skole og Undervisning 1. Beskrivelse af virksomheden

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01/03-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at : kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt

Læs mere

Gældende fra den August Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab

Gældende fra den August Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab Antimobbestrategi for Suldrup Skole Gældende fra den August 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab Suldrup Skole

Læs mere

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam. SFO - ledelsesteam: Det er ledelsens opgave at sikre en optimal fungerende SFO indenfor de rammer og konkrete vilkår, som bl.a. er beskrevet i folkeskoleloven, kommunens/b/u forvaltningens mål nævnt i

Læs mere

Årsrapport 2009 for Arresøparken

Årsrapport 2009 for Arresøparken Årsrapport 2009 for Arresøparken 1. Sammendrag Arresøparken har haft et godt og konstruktivt år. Vi startede året med at få nedlagt aflastningsafdelingen på Nattergalen, og få etableret en plejeafdeling.

Læs mere

Skole/hjem samarbejde på Herstedvester Skole.

Skole/hjem samarbejde på Herstedvester Skole. Skole/hjem samarbejde på Herstedvester Skole. Vi vægter, at: Vores skole er et sted, hvor samarbejde, åbenhed, tillid, mangfoldighed og engagement er basis for, at alle trives. Trivsel og ansvar at vi

Læs mere

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning EVALUERING 2016 Skolens undervisningstilbud Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning Skolens daglige

Læs mere

Langebjergskolen HVAD ER MOBNING?

Langebjergskolen HVAD ER MOBNING? Langebjergskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6 Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores

Læs mere

Princip for Undervisningens organisering

Princip for Undervisningens organisering Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,

Læs mere

Udviklingsplan Hedelyskolen

Udviklingsplan Hedelyskolen 1 Udviklingsplan 2016-19 Hedelyskolen Indsatsområde 1: Synlig læring På alle Greve kommunes skoler arbejdes der med synlig læring. Det arbejdes der også med på Hedelyskolen. Nedenstående præsentation af

Læs mere

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole Trivselspolitik for Slangerup Skole På Slangerup skole er trivsel en del af grundlaget for at sikre alle elever den bedst mulige læring. 1. Skolen Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole Man kan sige,

Læs mere